Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser vedrørende serviceloven - af fuldmægtig Niels Henrik Dam
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 98 ophævet 10 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 97 ophævet 13 afgørelser
- Bistandsloven § 59 ophævet 45 afgørelser
- Bistandsloven § 58 ophævet 218 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 28 ophævet 8 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 102 ophævet 8 afgørelser
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte
nævnsafgørelser vedrørende serviceloven - af
fuldmægtig Niels Henrik Dam
Ankestyrelsen har i 1998 og begyndelsen af 1999 fået
tilsendt et stort antal afgørelser fra nævnene, på de
områder, der nu er omfattet af serviceloven. På grund af stort
arbejdspres i Ankestyrelsen har styrelsen ikke løbende haft mulighed
for at følge op på disse afgørelser i det omfang, som vi
kunne ønske. Ankestyrelsen skal dog anmode nævnene om fortsat at
indsende interessante afgørelser, da det er af væsentlig
betydning for Ankestyrelsen, bl.a. når Ankestyrelsen skal afgøre
hvilke sager der skal antages til behandling i Ankestyrelsen.
Hjælpemidler m.v.
Ankestyrelsen har modtaget to nævnsafgørelser
vedrørende en såkaldt Christiania Ladcykel. Den ene sag
drejede sig om en familie med tre børn. Det ene barn på ca. 8
år led af svære spastiske lammelser. Familien ønskede en
ladcykel til transport af det handicappede barn, således at han kunne
være med på cykelture til familie og venner, samt ud i naturen.
Nævnet stadfæstede afslaget efter bistandslovens § 58 (nu
servicelovens § 97), men fandt at der var tale om en merudgift efter
bistandslovns § 48 (nu servicelovens § 28). Nævnet fandt, at
en ladcykel var nødvendig for at barnet i rimeligt omfang kunne
deltage i familiens dagligdag. Behovet kunne således ikke dækkes
via kassebil og kørestole. Ved beregningen af merudgiften skulle der
fratrækkes et beløb svarende til prisen på en almindelig
cykel af god kvalitet, passende for en 8 års dreng.
Den anden afgørelse vedrørte en yngre
kvinde, der ønskede en Christiania Ladcykel. Kommunen havde anset
cyklen for et forbrugsgode efter servicelovens § 98, og havde derfor
Læs alt
ydet 50% af udgiften, men nævnet ændrede denne afgørelse
og bevilgede hele udgiften til cyklen efter reglerne om hjælpemidler.
Nævnet lagde vægt på at ansøger var berettiget til
en cykel til afhjælpning af handicappet. Nævnet lagde også
vægt på vedkommendes alder, og på at vedkommende
ønskede en bestemt cykel, som ikke var dyrere end de cykler kommunen
almindeligvis bevilger. Begrundelsen for at anse cyklen for et
hjælpemiddel var nærmere, at cyklen i dette tilfælde alene
ville fungere som et hjælpemiddel på linie med andre
hjælpemidler til afhjælpning af den nedsatte funktionsevne. Det
ville således ikke være en anvendelse af cyklen, der lå ud
over anvendelsen som hjælpemiddel.
Ankestyrelsen har antaget sidstnævnte sag til
behandling, da den er anset for at være af generel betydning. Sagen er
antaget med henblik på afklaring af, hvorvidt man kan bevilge et
standardprodukt, der er fremstillet med henblik på den almindelige
befolkning som målgruppe, som et hjælpemiddel efter servicelovens
§ 97, eller om sådanne produkter skal betragtes som forbrugsgoder,
der i givet fald bevilges efter servicelovens § 98, herunder om eventuel
anvendelse af servicelovens § 98, stk. 4 og 6. Nævnet har i et
brev til Ankestyrelsen præciseret afgørelsen, idet nævnets
mening var at cyklen i dette tilfælde alene ville fungere som et
hjælpemiddel på linie med de egentlige hjælpemidler, og
cyklen skulle derfor bevilges som om den var et hjælpemiddel,
altså efter reglen i § 98, stk. 6.
Et nævn har indsendt en afgørelse
vedrørende tilskud til Prismebriller. Sagen vedrørte en
yngre kvinde, som siden barnealderen havde haft samsynsproblemer på
grund af skelen. Hun var blevet opereret 3 gange, og efter den seneste
operation i 1998, havde hun fortsat tendens til indadskelen med dobbeltsyn.
Der var herefter ikke indikation for yderligere operation. Hun var ordineret
prismebriller af styrken 4 prismedioptrier. Statens Øjenklinik havde
afgivet en udtalelse, hvorefter tilfældet ikke var så
svært, at det var omfattet af loven, idet der primært var
tænkt på svære tilstande med høje
prismeværdier. Nævnet ændrede kommunens afgørelse,
og fandt ansøger berettiget til de ansøgte prismebriller.
Nævnet fandt, at der var tale om sygdomsbetinget dobbeltsyn uden
mulighed for operativ korrektion. Nævnet fandt at udtalelsen i
socialministeriets vejledning af 5. marts 1998, hvorefter "hjælpemidlet
vil ofte være enten en okklusionslinse eller briller med stærk
prismevirkning", vedrører et eksempel på støtte og ikke
en begrænsning. Der er endvidere udelukkende tale om vejledende
retningslinjer.
Ankestyrelsen skal bemærke at sager
vedrørende tilskud til briller/kontaktlinser ofte er ganske
vanskelige. Ankestyrelsen har for nylig haft lejlighed til at tage stilling
til 4 sager vedrørende dette emne. Sagerne er offentliggjort i SM
O-88-98. Sag nr. 4 vedrørte fortolkningen af udtrykket
"sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion". Sagen
drejede sig om en person, der på det ene øje havde behov for en
kontaktlinse med styrke +13,50. Ankestyrelsen lagde vægt på en
udtalelse fra Statens Øjenklinik, hvorefter der her ikke var tale om
sygdomsbetinget dobbeltsyn, men alene tale om at der på grund af optisk
synsforskel mellem de to øjne dannes synsindtryk af forskellig
størrelse. Ankestyrelsen har endvidere netop antaget en sag
vedrørende hjælp til prismebriller. Sagen er antaget med henblik
på afklaring af, om et medfødt dobbeltsyn kan betegnes som
sygdomsbetinget. Da der i bekendtgørelsen er oplistet nogle meget
specifikke krav til hvornår man kan yde hjælp til
briller/kontaktlinser, er det meget vigtigt at kommuner og nævn
sørger for at indhente tilstrækkelige oplysninger
vedrørende lidelsen, og hvilken type brille/kontaktlinse der er tale
om. Derudover kan det i en række tilfælde være
nødvendigt at indhente en udtalelse fra Statens Øjenklinik, der
har en særlig ekspertise på dette område.
Biler
Et nævn har indsendt en afgørelse
vedrørende en 73-årig mand med en alvorlig ryglidelse.
Gangdistancen var oplyst til 15 meter. Han kunne ikke benytte offentlige
transportmidler. Han havde kørselsbehov i forbindelse med
indkøb, familiebesøg og forskellige fritidsaktiviteter.
Kommunen havde givet afslag på vægtafgiftsfritagelse med
henvisning til, at han var kompenseret med andre transportmidler, samt
boligens centrale placering. Nævnet ændrede denne
afgørelse og lagde bl.a. vægt på at ansøger levede
en aktiv tilværelse og havde et transportbehov, som efter nævnets
vurdering ikke var tilgodeset ved el-scooter og andre hjælpemidler
eller ved boligens centrale placering.
Ankestyrelsen har tidligere i en artikel i "Nyt fra
Ankestyrelsen" nr. 5/98. beskrevet Ankestyrelsens praksis vedrørende
bilstøtte til ældre. I denne forbindelse kan det også
nævnes, at Ankestyrelsen har antaget en sag med henblik på
afklaring af betydningen af den ændrede formulering af
bilbekendtgørelsens § 2, stk. 2, sammenholdt med Ankestyrelsens
hidtidige praksis.
Ankestyrelsen har modtaget en afgørelse fra et
nævn vedrørende en person, der var lam fra livet og nedefter.
Hun havde tidligere fået udvidet støtte til en Nissan Sunny, og
søgte nu ordinær udskiftning. Kommunen havde foretaget en
afprøvning, og fundet frem til, at en Mazda 323 til en pris af kr.
178.383 (inklusive servostyring og automatgear) var den billigste og bedst
egnede bil. Under sagens behandling i nævnet bad nævnet kommunen
om at afprøve en kassebil. Kommunen oplyste, at ansøger ikke
ønskede en kassebil. Kommunen oplyste endvidere, at en Ford Transit
(kassebil) med standardindretning kostede kr. 136.282,50. Hertil kom
særlig indretning til en pris af kr. 141.548, altså ialt kr.
277.830,50. Nævnets sekretariat anførte, at en Ford Transit er
den billigste bil, og indstillede til bevilling af denne. Nævnet
bevilgede imidlertid den af kommunen indstillede Mazda.
Sagen vedrører en fortolkning af hvad der skal
forstås ved udtrykket "billigste og bedst egnede bil", i
bilbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Ankestyrelsen har gennem tiden
fået en række spørgsmål vedrørende
forståelse af denne bestemmelse, men Ankestyrelsen har aldrig haft
lejlighed til at tage principiel stilling til spørgsmålet. Efter
Ankestyrelsens opfattelse kan man dog ved fortolkningen hente en vis
støtte i bilbekendtgørelsens § 6, stk. 4, hvorefter:
"Særlige indretninger, som bilen efterfølgende forsynes med
på grund af ansøgerens helbredstilstand, ydes som tilskud, jf.
§ 9". Dette synes, sammenholdt med ordlyden af § 6, stk. 2
"lånet efter stk. 1..", at tale for, at man skal se på prisen
før efterfølgende særlige indretninger, når det
skal vurderes, hvilken bil der er billigst. Dette er også i
overensstemmelse med de udtalelser Ankestyrelsen tidligere er kommet med.
Nævnets afgørelse må derfor nok anses for ikke at
være ganske i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis. Resultatet
er dog ikke helt utvivlsomt, ligesom det i en række tilfælde ikke
vil være samfundsøkonomisk fornuftigt. Ankestyrelsen vil derfor
i fremtiden være meget opmærksom på sager, der egner sig
til at behandle dette spørgsmål principielt.
Boligindretning
Ankestyrelsen har modtaget 2 sager vedrørende
fjernelse af badekar og etablering af bruseniche efter
bistandslovens § 59 (nu servicelovens § 102). Den ene sag
vedrørte en 76-årig gift mand med to knæproteser. Han
kunne ikke længere benytte badekarret. Kommunen havde derfor tilbudt
ham en badetaburet, således at han kunne bade på gulvet, hvor der
var afløb. Nævnet ændrede kommunens afgørelse, og
lagde bl.a. vægt på de helbredsmæssige oplysninger og de
snævre pladsforhold i badeværelset. Nævnet fandt ved
afgørelsen, at fjernelse af badekar og etablering af niche må
anses for nødvendigt med henblik på at afhjælpe eller i
betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget
hjem.
Den anden sag vedrørte en enlig 59-årig, som
led af følger efter polio. Kommunen gav afslag på fjernelse af
siddebadekar og etablering af bruseplads. Kommunen vurderede ikke, at det
ansøgte var nødvendigt, da der var afløb i gulvet og god
plads til en badetaburet. Nævnet ændrede afgørelsen og
pålagde kommunen at fjerne badekarret og etablere bruseniche, jf.
bistandslovens § 59. Nævnet lagde vægt på, at
ansøger ikke havde mulighed for at benytte sit badekar til bad.
Nævnet lagde endvidere vægt på det betydelige dokumenterede
balancebesvær, og ansøger ville derfor ikke være i stand
til at tørre gulvet forsvarligt, hvis ansøger
badede på en badetaburet foran håndvasken,
eller på toilettet.
Ankestyrelsen har ingen praksis på dette
område, og afgørelserne strider næppe mod reglerne, men
der synes at være en uensartet praksis på dette område.
Ankestyrelsen har fx afvist at behandle en sag fra et nævn, der havde
stadfæstet kommunens afgørelse om ikke at fjerne badekarret og
etablere bruseniche. Nævnet bemærkede, at ansøger havde
mulighed for at komme i bad uden brug af badekar. Nævnet lagde
vægt på, at der var afløb i gulvet, og at generne ved at
gulvet blev vådt vil kunne afhjælpes på anden måde,
fx ved brug af skridsikker måtte.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til boligændring og boligskift - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen Retsinformation · 11. november 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 29. april 2004
- Nyt fra Ankestyrelsen - computer som en merudgift ved forsørgelsen - og som hjælpemiddel - af fuldmægtig Bodil Irgens Hansen Retsinformation · 8. juni 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter serviceloven af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 29. august 2001
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven - af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 11. november 2002
- Tendenser i afgørelser efter serviceloven samt retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 a - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - forbrugsgoder efter servicelovens § 98 - af fuldmægtig Britta Maar Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen magtanvendelse - ægtefæller har ikke selvstændig klageadgang af fuldmægtig Niels-Henrik Dam Retsinformation · 27. november 2000
- Tendenser i ankenævnenes afgørelser efter bistandsloven - serviceydelser - biler -boligindretning - betaling i døgninstitution - lov om social bistand § 58, stk. 6, § 59, § 100 - lov om social service § 99, § 102, § 52 Retsinformation · 31. august 1998
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjemmehjælp - af fuldmægtig Søren Kristensen Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - klagesager på hjemmehjælpsområdet - af ankechef Bo Antonsen Retsinformation · 15. april 1999
- Ankestyrelsens principmeddelelse 20-23 om merudgifter - kompensationsprincippet - ladcykel - cykler Retsinformation · 30. juni 2023