Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - computer som en merudgift ved forsørgelsen - og som hjælpemiddel - af fuldmægtig Bodil Irgens Hansen

KEN nr 9741 af 30/06/1999Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet8. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - computer som en

merudgift ved forsørgelsen - og som hjælpemiddel - af

fuldmægtig Bodil Irgens Hansen

Ankestyrelsen har på et principielt møde

behandlet 2 sager om hjælp til en computer til en 8-årig

autistisk dreng og til en 14-årig hjerneskadet pige.

Sagerne var antaget til principiel behandling med henblik

på afklaring af og bredere belysning af spørgsmålet om,

hvorvidt der kunne ydes hjælp til computer efter bistandslovens

§ 48 (nu servicelovens § 28) som en merudgift ved

forsørgelsen af et handicappet barn, herunder om en computer må

anses for et "almindeligt" forbrugsgode og dermed ikke en merudgift. Sagerne

var antaget, bl.a. fordi der kunne rejses tvivl om rækkevidden af den

afgørelse, som tidligere er blevet offentliggjort i Sociale

Meddelelser, SM 0-20-91.

Den 1. sag

drejede sig om hjælp til en

computer til en 8-årig autistisk dreng, som på grund af sit

handicap havde en meget belastende adfærd i hjemmet. Den 2. sag

drejede sig om hjælp til en computer til en 14-årig hjerneskadet

pige, som på grund af sit handicap bl.a. havde et såkaldt

arousalproblem med vanskeligheder ved at forbinde begreber, nedsat hukommelse

og iøvrigt generelt nedsatte intellektuelle færdigheder.

I begge sagerne var der i de foregående instanser

givet afslag på hjælpen under henvisning til Sociale Meddelelser,

SM 0-20-91.

Kun i den 1. sag traf Ankestyrelsen afgørelse efter

bistandslovens § 48, mens Ankestyrelsen i den 2. sag fandt, at

hjælpen i denne sag skulle ydes efter bistandslovens § 58.

Ankestyrelsen havde til brug for sagernes behandling

Læs alt

indhentet oplysninger fra Danmarks Stastistik og fået oplyst, at

ifølge interwiew-undersøgelser foretaget i oktober 1998 har 53

% af danske familier en computer i hjemmet. Samme måling i

foråret 1998 gav resultatet 48 %. Det var ikke statistisk oplyst, i

hvilket omfang computere var udlånt fra arbejdspladsen eller i hvilket

omfang de var til brug for børn i familien.

Ankestyrelsen havde yderligere indhentet oplysninger fra

Socialforskningsinstituttet, som i februar 1999 havde afsluttet en

undersøgelse om antallet af computere hos børnefamilier.

Socialforskningsinstituttet oplyste, at i følge resultatet af denne

undersøgelse har 82 % af børnefamilier med børn i

alderen 7-15 år en computer i hjemmet. 18 % af disse børn har

computer på eget værelse, iøvrigt er det

forældrenes. For 7-9 årige drenge har 16 % computer til eget

brug. Med alderen stiger procenten, og drenge har hyppigere end piger

computer til eget brug.

I den 1. sag

om en computer til den 8-årige

autistiske dreng var der bevilget støtte til CD-rom, lydkort, 8

programmer og printer, og Ankestyrelsen fandt, at forældrene herudover

var berettiget til økonomisk hjælp efter bistandslovens

§ 48 til køb af en computer til drengens eget personlige

brug.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at

Ankestyrelsen efter en konkret vurdering fandt, at der var tale om en

nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet.

Ved vurderingen af, at der forelå en merudgift i

forbindelse med anskaffelse af en computer til barnet, lagde Ankestyrelsen

særligt vægt på, at drengen kun var 8 år, at familien

ikke i forvejen havde en computer i hjemmet, og at computeren skulle anvendes

til barnets eget personlige brug. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt

på de indhentede oplysninger fra Danmarks Statistik og

Socialforskningsinstituttet, hvoraf bl.a. fremgik, at 82 % af

børnefamilier med børn fra 7-15 år idag har en computer i

hjemmet, men at kun ca. 16 % af drenge i alderen 7-9 år har en computer

til eget brug. Ankestyrelsen fandt på denne baggrund ikke, at en

computer til eget personligt brug for et barn på drengens alder kunne

betragtes som et "almindeligt" forbrugsgode, men som en merudgift ved

forsørgelsen af ham som følge af hans handicap.

Ved vurderingen af nødvendigheden lagde

Ankestyrelsen særligt vægt på oplysninger om barnets

belastende adfærd i hjemmet i form af meget belastende støjende

adfærd ved bevægelser og lyde og voldelige adfærd mod

hjemmets indbo, samt oplysninger fra børnehaven om, at den havde gode

erfaringer med beskæftigelse af drengen med computerspil. Ankestyrelsen

fandt således efter de i sagen foreliggende oplysninger, at en computer

måtte anses for at være nødvendig til delvis

beskæftigelse af drengen i fritiden med henblik på at mindske den

sygdomsbetingede belastende adfærd, således at forældrene

bedre var i stand til at beholde ham i hjemmet trods hans handicap.

Ved sagens afgørelse deltog rådgivende

speciallæge i børnepsykiatri.

Denne afgørelse vil blive offentliggjort i Sociale

Meddelser og vil erstatte SM 0-20-91.

I den 2. sag

om støtte til en computer til

den 14-årige hjerneskadede pige fandt Ankestyrelsen, at

forældrene var berettiget til økonomisk hjælp til en

computer til pigen.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at hjælpen i denne

sag skulle ydes efter bistandslovens § 58 om hjælpemidler.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at

Ankestyrelsen efter en konkret lægelig vurdering fandt, at der kunne

kompenseres for barnets funktionsnedsættelse som følge af

hjerneskaden, specielt hendes arousalproblem (vanskeligheder med at forbinde

begreber), ved hjælp af brug af computer, og at en computer i

væsentlig grad ville afhjælpe følgerne af dette handicap i

form af bl.a. bedre hukommelse og bedre styring af dagligdags begreber.

Ankestyrelsen lagde særligt vægt på

nogle rapporter fra et projekt, pigen havde fulgt, herunder en psykologisk

udtalelse, hvori der blev peget på nødvendigheden af en pc

hjemme for at kompensere for arousalproblematikken og den langsommelighed,

som var en central del af pigens handicap. Ankestyrelsen lagde yderligere

vægt på en lægelig vurdering af betydningen af en computer

til afhjælpning af denne lidelse.

Ankestyrelsen fandt også i denne sag, at en computer

til eget personligt brug for en pige på pigens alder ikke kunne

betragtes som et "almindeligt" forbrugsgode, jf. § 2 i

bekendtgørelsen om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens

§ 58.

Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering ligeledes

vægt på de indhentede oplysninger fra Danmarks Statistik og

Socialforskningsinstituttet, hvoraf bl.a. fremgik, at kun 12 % af piger i

alderen 12-15 år idag har en computer til eget brug.

Under hensyn til at hjælpen i dette tilfælde

skulle ydes efter bistandslovens § 58 og ikke efter de nye regler i

servicelovens §§ 97 og 98, kunne der ikke blive tale om eventuel

nedsættelse af støtten med 50 %.

I denne afgørelse bemærkede Ankestyrelsen

ligeledes, at Sociale Meddelelser, SM 0-20-91 vil blive kasseret.

Denne sag, som blev afgjort efter bistandslovens

§ 58, vil ikke blive offentliggjort i Sociale Meddelelser, da reglerne

om hjælpemidler i serviceloven er ændret en del i forhold til

bistandslovens § 58. Således er bestemmelsen om hjælpemidler

nu blevet opdelt på to bestemmelser, servicelovens § 97 om

hjælpemidler, som specielt er fremstillet med henblik på at

afhjælpe et handicap og § 98 om forbrugsgoder, som fremstilles og

forhandles bredt. Og den hidtidige regel i

hjælpemiddelbekendtgørelsens § 2 om, at der normalt ikke

kan ydes hjælp til almindelige forbrugsgoder, er blevet erstattet af

servicelovens § 98, stk. 1, 2. punktum, hvorefter der ikke kan ydes

hjælp til forbrugsgoder, som indgår i sædvanligt indbo.

Men de to sager viser - udover det primære, at

udgiften til en computer i visse tilfælde kan betragtes som en

merudgift ved forsørgelsen af et handicappet barn og ikke kan anses

som et "almindeligt" forbrugsgode - at der i sager om hjælp til en

computer både kan blive tale om at vurdere sagen efter reglerne om

merudgifter ved forsørgelsen af et handicappet barn og efter reglerne

om hjælpemidler.

Spørgsmålet om, hvornår udgiften til en

computer kan betragtes som en merudgift og ikke et "almindeligt" forbrugsgode

vil altid være undergivet samfundsudviklingen, herunder computerens

udbredelse i de danske hjem og udbredelsen af computere hos børn i de

forskellige aldersklasser.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter