Nyt fra Ankestyrelsen - computer som en merudgift ved forsørgelsen - og som hjælpemiddel - af fuldmægtig Bodil Irgens Hansen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Bistandsloven § 58 ophævet 218 afgørelser
- Bistandsloven § 48 ophævet 231 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 97 ophævet 13 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 98 ophævet 10 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 28 ophævet 8 afgørelser
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - computer som en
merudgift ved forsørgelsen - og som hjælpemiddel - af
fuldmægtig Bodil Irgens Hansen
Ankestyrelsen har på et principielt møde
behandlet 2 sager om hjælp til en computer til en 8-årig
autistisk dreng og til en 14-årig hjerneskadet pige.
Sagerne var antaget til principiel behandling med henblik
på afklaring af og bredere belysning af spørgsmålet om,
hvorvidt der kunne ydes hjælp til computer efter bistandslovens
§ 48 (nu servicelovens § 28) som en merudgift ved
forsørgelsen af et handicappet barn, herunder om en computer må
anses for et "almindeligt" forbrugsgode og dermed ikke en merudgift. Sagerne
var antaget, bl.a. fordi der kunne rejses tvivl om rækkevidden af den
afgørelse, som tidligere er blevet offentliggjort i Sociale
Meddelelser, SM 0-20-91.
Den 1. sag
drejede sig om hjælp til en
computer til en 8-årig autistisk dreng, som på grund af sit
handicap havde en meget belastende adfærd i hjemmet. Den 2. sag
drejede sig om hjælp til en computer til en 14-årig hjerneskadet
pige, som på grund af sit handicap bl.a. havde et såkaldt
arousalproblem med vanskeligheder ved at forbinde begreber, nedsat hukommelse
og iøvrigt generelt nedsatte intellektuelle færdigheder.
I begge sagerne var der i de foregående instanser
givet afslag på hjælpen under henvisning til Sociale Meddelelser,
SM 0-20-91.
Kun i den 1. sag traf Ankestyrelsen afgørelse efter
bistandslovens § 48, mens Ankestyrelsen i den 2. sag fandt, at
hjælpen i denne sag skulle ydes efter bistandslovens § 58.
Ankestyrelsen havde til brug for sagernes behandling
Læs alt
indhentet oplysninger fra Danmarks Stastistik og fået oplyst, at
ifølge interwiew-undersøgelser foretaget i oktober 1998 har 53
% af danske familier en computer i hjemmet. Samme måling i
foråret 1998 gav resultatet 48 %. Det var ikke statistisk oplyst, i
hvilket omfang computere var udlånt fra arbejdspladsen eller i hvilket
omfang de var til brug for børn i familien.
Ankestyrelsen havde yderligere indhentet oplysninger fra
Socialforskningsinstituttet, som i februar 1999 havde afsluttet en
undersøgelse om antallet af computere hos børnefamilier.
Socialforskningsinstituttet oplyste, at i følge resultatet af denne
undersøgelse har 82 % af børnefamilier med børn i
alderen 7-15 år en computer i hjemmet. 18 % af disse børn har
computer på eget værelse, iøvrigt er det
forældrenes. For 7-9 årige drenge har 16 % computer til eget
brug. Med alderen stiger procenten, og drenge har hyppigere end piger
computer til eget brug.
I den 1. sag
om en computer til den 8-årige
autistiske dreng var der bevilget støtte til CD-rom, lydkort, 8
programmer og printer, og Ankestyrelsen fandt, at forældrene herudover
var berettiget til økonomisk hjælp efter bistandslovens
§ 48 til køb af en computer til drengens eget personlige
brug.
Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at
Ankestyrelsen efter en konkret vurdering fandt, at der var tale om en
nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet.
Ved vurderingen af, at der forelå en merudgift i
forbindelse med anskaffelse af en computer til barnet, lagde Ankestyrelsen
særligt vægt på, at drengen kun var 8 år, at familien
ikke i forvejen havde en computer i hjemmet, og at computeren skulle anvendes
til barnets eget personlige brug. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt
på de indhentede oplysninger fra Danmarks Statistik og
Socialforskningsinstituttet, hvoraf bl.a. fremgik, at 82 % af
børnefamilier med børn fra 7-15 år idag har en computer i
hjemmet, men at kun ca. 16 % af drenge i alderen 7-9 år har en computer
til eget brug. Ankestyrelsen fandt på denne baggrund ikke, at en
computer til eget personligt brug for et barn på drengens alder kunne
betragtes som et "almindeligt" forbrugsgode, men som en merudgift ved
forsørgelsen af ham som følge af hans handicap.
Ved vurderingen af nødvendigheden lagde
Ankestyrelsen særligt vægt på oplysninger om barnets
belastende adfærd i hjemmet i form af meget belastende støjende
adfærd ved bevægelser og lyde og voldelige adfærd mod
hjemmets indbo, samt oplysninger fra børnehaven om, at den havde gode
erfaringer med beskæftigelse af drengen med computerspil. Ankestyrelsen
fandt således efter de i sagen foreliggende oplysninger, at en computer
måtte anses for at være nødvendig til delvis
beskæftigelse af drengen i fritiden med henblik på at mindske den
sygdomsbetingede belastende adfærd, således at forældrene
bedre var i stand til at beholde ham i hjemmet trods hans handicap.
Ved sagens afgørelse deltog rådgivende
speciallæge i børnepsykiatri.
Denne afgørelse vil blive offentliggjort i Sociale
Meddelser og vil erstatte SM 0-20-91.
I den 2. sag
om støtte til en computer til
den 14-årige hjerneskadede pige fandt Ankestyrelsen, at
forældrene var berettiget til økonomisk hjælp til en
computer til pigen.
Ankestyrelsen fandt imidlertid, at hjælpen i denne
sag skulle ydes efter bistandslovens § 58 om hjælpemidler.
Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at
Ankestyrelsen efter en konkret lægelig vurdering fandt, at der kunne
kompenseres for barnets funktionsnedsættelse som følge af
hjerneskaden, specielt hendes arousalproblem (vanskeligheder med at forbinde
begreber), ved hjælp af brug af computer, og at en computer i
væsentlig grad ville afhjælpe følgerne af dette handicap i
form af bl.a. bedre hukommelse og bedre styring af dagligdags begreber.
Ankestyrelsen lagde særligt vægt på
nogle rapporter fra et projekt, pigen havde fulgt, herunder en psykologisk
udtalelse, hvori der blev peget på nødvendigheden af en pc
hjemme for at kompensere for arousalproblematikken og den langsommelighed,
som var en central del af pigens handicap. Ankestyrelsen lagde yderligere
vægt på en lægelig vurdering af betydningen af en computer
til afhjælpning af denne lidelse.
Ankestyrelsen fandt også i denne sag, at en computer
til eget personligt brug for en pige på pigens alder ikke kunne
betragtes som et "almindeligt" forbrugsgode, jf. § 2 i
bekendtgørelsen om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens
§ 58.
Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering ligeledes
vægt på de indhentede oplysninger fra Danmarks Statistik og
Socialforskningsinstituttet, hvoraf bl.a. fremgik, at kun 12 % af piger i
alderen 12-15 år idag har en computer til eget brug.
Under hensyn til at hjælpen i dette tilfælde
skulle ydes efter bistandslovens § 58 og ikke efter de nye regler i
servicelovens §§ 97 og 98, kunne der ikke blive tale om eventuel
nedsættelse af støtten med 50 %.
I denne afgørelse bemærkede Ankestyrelsen
ligeledes, at Sociale Meddelelser, SM 0-20-91 vil blive kasseret.
Denne sag, som blev afgjort efter bistandslovens
§ 58, vil ikke blive offentliggjort i Sociale Meddelelser, da reglerne
om hjælpemidler i serviceloven er ændret en del i forhold til
bistandslovens § 58. Således er bestemmelsen om hjælpemidler
nu blevet opdelt på to bestemmelser, servicelovens § 97 om
hjælpemidler, som specielt er fremstillet med henblik på at
afhjælpe et handicap og § 98 om forbrugsgoder, som fremstilles og
forhandles bredt. Og den hidtidige regel i
hjælpemiddelbekendtgørelsens § 2 om, at der normalt ikke
kan ydes hjælp til almindelige forbrugsgoder, er blevet erstattet af
servicelovens § 98, stk. 1, 2. punktum, hvorefter der ikke kan ydes
hjælp til forbrugsgoder, som indgår i sædvanligt indbo.
Men de to sager viser - udover det primære, at
udgiften til en computer i visse tilfælde kan betragtes som en
merudgift ved forsørgelsen af et handicappet barn og ikke kan anses
som et "almindeligt" forbrugsgode - at der i sager om hjælp til en
computer både kan blive tale om at vurdere sagen efter reglerne om
merudgifter ved forsørgelsen af et handicappet barn og efter reglerne
om hjælpemidler.
Spørgsmålet om, hvornår udgiften til en
computer kan betragtes som en merudgift og ikke et "almindeligt" forbrugsgode
vil altid være undergivet samfundsudviklingen, herunder computerens
udbredelse i de danske hjem og udbredelsen af computere hos børn i de
forskellige aldersklasser.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser vedrørende serviceloven - af fuldmægtig Niels Henrik Dam Retsinformation · 8. juni 1999
- Tendenser i afgørelser efter serviceloven samt retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 a - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til boligændring og boligskift - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen Retsinformation · 11. november 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven - af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 11. november 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 29. april 2004
- Nyt fra Ankestyrelsen - afgrænsning mellem hjælpemidler/forbrugsgoder og behandlingsredskaber - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen Retsinformation · 10. september 2002
Lignende dokumenter
- Hjælp til anskaffelse af computer til handicappet barn Retsinformation · 18. september 2001
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 29. april 2004
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven - af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 11. november 2002
- Ankestyrelsens principafgørelse C-9-01 om computer - førskolebarn - nedsat kommunikationsevne - afhjælpe eller udvikle - partshøring - hjælpemidler - merudgifter Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principmeddelelse 20-23 om merudgifter - kompensationsprincippet - ladcykel - cykler Retsinformation · 30. juni 2023
- Sag om fortolkning af bistandslovens § 115a, stk. 3 Domsdatabasen · 28. april 2004