Bekendtgørelse af lov om social service
Gældende udgave: LBK nr 641 af 01/07/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 57 afgørelser
Retsinformation 52, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3, Datatilsynet 2
- § 97 13
- § 98 10
- § 102 8
- § 40 8
- § 28 8
- § 71 7
- § 84 6
- § 49 4
- § 38 4
- § 99 4
- § 29 4
- § 110 3
- § 57 3
- § 56 3
- § 46 3
De nyeste afgørelser om § 97
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 6. september 2004
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 18. august 2004
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 29. april 2004
- Sommerhuskommuners forpligtelse til at yde hjælp - af fuldmægtig Jesper Paludan Pedersen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3 af august 2003) Retsinformation · 9. september 2003
- Tendenser i afgørelser efter serviceloven samt retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 a - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til boligændring og boligskift - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen Retsinformation · 11. november 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven - af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 11. november 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen - afgrænsning mellem hjælpemidler/forbrugsgoder og behandlingsredskaber - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen Retsinformation · 10. september 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter serviceloven af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 29. august 2001
- Nyt fra Ankestyrelsen egenbetaling og aktivlovens § 81 kommentarer til SM A-2-01 af fuldmægtig Doris Sjøberg Retsinformation · 20. august 2001
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om social
service
Herved bekendtgøres lov nr. 454 af 10. juni 1997 med de
ændringer, der følger af lov nr. 980 af 17. december 1997, lov
nr. 1110 af 20. december 1997, lov nr. 279 af 13. maj 1998, lov nr. 410 af
26. juni 1998, lov nr. 474 af 1. juli 1998 og lov nr. 402 af 21. juli 1998.
Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. juli
1999, jf.§ 9 i lov nr. 402 af 21. juli 1998.
Afsnit I
Indledning
Kapitel 1
Formål
§ 1. Formålet med denne lov er
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge
sociale problemer,
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan
have et forebyggende sigte, og
3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2.
Formålet med hjælpen efter denne lov er at
fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige
tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3.
Hjælpen efter denne lov bygger på den
enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen
tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger
og i samarbejde med den enkelte.
Lovens område
§ 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i
Læs alt
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler om
betingelserne for i særlige tilfælde at få hjælp
efter denne lov under midlertidige ophold i udlandet.
Stk. 3.
Der kan ved aftale med andre stater eller
internationale organisationer gives kommunen og amtskommunen mulighed for at
yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed her
i landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som
på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det samme
gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v., når
de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende har
særlig tilknytning.
Kapitel 2
Rådgivning
§ 3. Kommunen sørger for, at enhver har
mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med
rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe
borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere
sigt sætte denne i stand til at løse opståede problemer
ved egen hjælp. Rådgivning skal kunne gives som et anonymt og
åbent tilbud. Rådgivningen kan gives særskilt eller i
forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Stk. 2.
Kommunen skal i forbindelse med rådgivningen
være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form
for hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Afsnit II
Børn og unge
Kapitel 3
Generelle bestemmelser
§ 4. Kommunen og amtskommunen sørger for,
at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier,
udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan
måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og
selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af
det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats
over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med et andet særligt behov for støtte.
Stk. 2.
Kommunen og amtskommunen sørger for, at den
indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og
unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet
særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med
den indsats, der iværksættes over for de samme børn og
unge efter anden lovgivning.
Rådgivning
§ 5. Kommunen sørger for, at forældre
med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn
eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til
løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til ved
opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som
på grund af særlige forhold må antages at have behov for
det.
Stk. 2.
Såvel forældre som børn og unge,
der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og
som et åbent tilbud.
Tilsyn
§ 6. Kommunen fører tilsyn med de forhold,
hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever, jf.
§ 33.
Kapitel 4
Dagtilbud til børn
§ 7. Kommunen sørger for, at der er det
nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf. dog
§ 16, med henblik på at give pædagogiske, sociale og
pasningsmæssige tilbud. Kommunen har det overordnede ansvar for
dagtilbudene.
Stk. 2.
Dagtilbudene kan etableres som daginstitutioner,
dagpleje og puljeordninger. Tilrettelæggelse af dagtilbudene skal
fastlægges i overensstemmelse med § 4.
Formål
§ 8. Kommunen fastsætter mål og rammer
for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens
samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og
støttende indsats over for børn, herunder børn med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for
støtte.
Stk. 2.
Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene
give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og
udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at
styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage
til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3.
Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og
aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og
sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til
fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.
Stk. 4.
Dagtilbudene skal give børn mulighed for
medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle
børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber.
Stk. 5.
Dagtilbudene skal medvirke til at give børn
forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen.
Daginstitutioner
§ 9. Daginstitutioner kan drives af en eller flere
kommuner eller som selvejende institutioner efter aftale med kommunen.
Kommunal dagpleje
§ 10. Kommunen kan tilbyde pladser til børn
i kommunal dagpleje etableret i private hjem og andre lokaler i
børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af kommunen til
dette formål. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5
børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at
der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.
Stk. 2.
Kommunen kan beslutte, at dagplejerens egne
børn under 3 år kan indgå i det antal børn,
dagplejeren modtager betaling for. Kommunens afgørelse herom kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Puljeordninger
§ 11. Kommunen kan til puljeordninger til
børn yde et tilskud pr. barn.
Stk. 2.
Kommunen indgår aftale med puljeordningen om
drift af ordningen.
Optagelse
§ 12. Kommunen træffer afgørelse om
optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Kommunen kan bestemme, at selvejende
daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11 ikke er
omfattet af 1. pkt.
Stk. 2.
Anvisning af pladser sker efter anciennitet.
Stk. 3.
Anvisning efter anciennitet kan dog fraviges, hvis et
barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for
en plads i et dagtilbud.
Stk. 4.
I andre særlige tilfælde, hvor der er et
akut behov for en plads i et dagtilbud, vil anvisning efter anciennitet kunne
fraviges i begrænset omfang.
Stk. 5.
Kommunen kan hverken permanent eller midlertidigt
opsige et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre bliver
ledige.
Forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud
§ 13. Ved alle kommunale daginstitutioner og den
kommunale dagpleje oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte
forældre. Medarbejderne i dagtilbudene skal være
repræsenteret i bestyrelsen. Kommunen kan beslutte, at
medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen i daginstitutionen
fastsætter principper for institutionens arbejde og for anvendelsen af
en budgetramme for hver enkelt institution inden for de af kommunen fastsatte
mål og rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til
kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.
Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje fastsætter
overordnede principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en
budgetramme for dagplejen inden for de af kommunen fastsatte mål og
rammer.
Stk. 3.
Dagtilbudets leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af tilbudet og er ansvarlig for tilbudets arbejde
over for forældrebestyrelsen og kommunen.
Stk. 4.
Kommunen kan ikke til en forældrebestyrelse
overlade
1) opgaver med at føre tilsyn efter § 16 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, og
2) beføjelser, der følger af kommunens bevillings- og
arbejdsgiverkompetence.
Stk. 5.
Kommunen fastsætter efter indhentet udtalelse
fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale
dagtilbud.
Forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner
§ 14. Ved alle selvejende daginstitutioner for
børn skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af
valgte forældre og med repræsentation af institutionens
medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den
selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte
forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter
indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for
styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunen.
Stk. 2.
I selvejende daginstitutioner, hvor der oprettes en
forældrebestyrelse, skal det fastlægges i vedtægten, at
forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens
arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har
indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i
institutionen. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de
af kommunen fastsatte mål og rammer og det i vedtægten fastsatte
formål og idegrundlag.
Stk. 3.
Lederen af den selvejende daginstitution har den
administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig
for daginstitutionens arbejde over for forældrebestyrelsen og for
bestyrelsen for den selvejende institution.
Stk. 4.
Begrænsningerne i § 13, stk. 4, om, at
visse beføjelser ikke kan overlades til en forældrebestyrelse,
gælder også i forhold til en forældrebestyrelse i
selvejende daginstitutioner.
Betaling
§ 15. Forældrene betaler for opholdet i
dagtilbudet med et beløb, der svarer til 30 pct. af de budgetterede
udgifter ved ophold i dagtilbudet, bortset fra ejendomsudgifter, herunder
husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Kommunen afgør, om betalingen skal beregnes
på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution
eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af
daginstitutioner af samme type i kommunen. Betalingen for ophold i ordninger
efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved driften af
den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3.
Stk. 3.
For den kommunale dagpleje beregnes betalingen
på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved opholdet i den kommunale
dagpleje.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter nærmere regler
om betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske
nedsættelse eller bortfald af betalingen under hensyn til
forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige
behov for ophold i dagtilbud.
Stk. 5.
Betalingen fastsættes for et regnskabsår
ad gangen på grundlag af dagtilbudenes budgetter. Dette gælder
dog ikke for puljeordninger, jf. § 11.
Særlige dagtilbud
§ 16. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til
børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,
behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de
almindelige dagtilbud, jf. §§ 7 og 8.
Stk. 2.
Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en
amtskommune, af en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en
selvejende institution, som amtskommunen indgår aftale med.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter regler om
forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.
§ 17. Amtskommunen træffer afgørelse
om optagelse i et særligt dagtilbud efter indstilling fra
opholdskommunen.
§ 18. Forældrene betaler for opholdet i de
særlige dagtilbud efter regler, der fastsættes af
socialministeren.
Kapitel 5
Klubtilbud og andre socialpædagogiske
fritidstilbud til større børn og unge
§ 19. Kommunen sørger for, at der er de
nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud
til større børn og unge, jf. dog § 23.
Stk. 2.
Tilbudene skal i samarbejde med de større
børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den
enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at
indgå i et forpligtende fællesskab.
Stk. 3.
Tilbudene indgår som led i kommunens generelle
fritidstilbud til børn og unge og skal efter kommunens beslutning
også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med behov for
støtte.
Stk. 4.
Kommunen fastsætter mål og rammer for
tilbudenes arbejde som en integreret del af kommunens samlede
fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for
børn og unge.
Stk. 5.
Kommunen fastsætter retningslinjer, der sikrer
børn og unge indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud.
Kommunen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf.
§§ 13 og 14, finder anvendelse på visse tilbud.
§ 20. Klubber og andre socialpædagogiske
fritidstilbud kan oprettes og drives af en eller flere kommuner eller som
selvejende institutioner med aftale med kommunen. Kommunen kan til private
klubordninger for større børn og unge yde et tilskud pr. barn
eller ung.
Optagelse og udmeldelse
§ 21. Kommunen træffer afgørelse om
optagelse i og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske
fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2.
Kommunen kan for selvejende institutioner og private
klubordninger efter § 20 bestemme, at lederen af den enkelte ordning
træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse efter
retningslinjer fastsat af kommunen.
Betaling
§ 22. Kommunen fastsætter betaling for
deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan
beslutte, at der ikke skal ydes betaling for deltagelse i enkelte tilbud
eller typer af tilbud. Betalingen kan højst udgøre 20 pct. af
udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige
udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse
opgøres efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf.
§ 20, 2. pkt., beregnes betalingen på grundlag af udgifterne ved
driften af den enkelte ordning.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter nærmere regler
om betalingen efter stk. 1 og kan bestemme, at der kan opkræves
særskilt betaling for materialeforbrug og forplejning. Socialministeren
kan endvidere fastsætte, at der skal ske nedsættelse eller
bortfald af betaling under hensyn til forældrenes økonomiske
forhold og barnets eller den unges særlige behov for deltagelse i
tilbudet.
Særlige klubtilbud
§ 23. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til
større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for
støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i
et af de i § 19 nævnte tilbud.
Stk. 2.
Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en
amtskommune, en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en selvejende
institution, som amtskommunen indgår aftale med.
§ 24. Amtskommunen træffer afgørelse
om optagelse i et særligt klubtilbud efter indstilling fra
opholdskommunen.
§ 25. Forældrene betaler for opholdet i de
særlige klubtilbud efter regler, der fastsættes af
socialministeren.
Kapitel 6
Økonomiske tilskud m.v.
Tilskud til forældre, der vælger privat pasning
§ 26. Kommunen kan beslutte at give forældre
med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn
almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge
et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet
for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen
kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i
en bestemt del af aldersgruppen.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt,
hvor barnet optages i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Der kan
maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.
Stk. 3.
Hvis kommunen i forbindelse med
iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40
anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan
kommunen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter
stk. 1.
Stk. 4.
Kommunen fastsætter størrelsen af
tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens for alle
børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst
udgøre 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den
private pasningsordning, dog maksimalt 85 pct. af den billigste nettoudgift
pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Stk. 5.
Tilskuddet efter stk. 1 udbetales månedligt
forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, hvor den
private pasning påbegyndes. Tilskuddet udbetales sidste gang for den
måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører.
Stk. 6.
Kommunen fastsætter retninglinjer for optagelse
af børn i et dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning
bortfalder.
Stk. 7.
Tilskuddet efter stk. 1 indgår ikke ved
beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om
uddannelsesstøtte.
Stk. 8.
Kommunen godkender aftalen mellem forældrene og
den private pasningsordning og fører løbende tilsyn med
ordningen.
Tilskud til forældre med børnepasningsorlov
§ 27. Kommunen kan beslutte at give et supplerende
tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til
børnepasning, jf. lov om orlov. Kommunen kan beslutte, at der kun
gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.
Stk. 2.
Kommunen fastsætter størrelsen af
tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt.
Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.
Stk. 3.
For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og
orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige
indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal
tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et
beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren
ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for
orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre
tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat
af kommunen, jf. stk. 2.
Stk. 4.
For ledige orlovshavere kan tilskuddet og
orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de
arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld
ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
For ledige orlovshavere, hvis grundlag for
orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og
orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den
kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter
§ 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 6.
Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for
modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.
Merudgiftsydelse
§ 28. Kommunen yder dækning af
nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn
under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en
forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte
funktionsevne.
Stk. 2.
Til dækning af merudgifter beregnes en
merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt
standardbeløb på 2.000 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af
det konkrete behov og udbetales med én eller flere ottendedele af
standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét
standardbeløb.
Stk. 3.
Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af
standardbeløbet.
Stk. 4.
Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at
kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.
Stk. 5.
Socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og betingelserne
herfor.
Tabt arbejdsfortjeneste
§ 29. Kommunen yder hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et
barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er
betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte
funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest
hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere
bruttoindtægt.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter nærmere regler
om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1.
Kapitel 7
Personlig hjælp og ledsagelse
§ 30. Bestemmelserne i § 71 om personlig
hjælp og pleje m.v. finder tilsvarende anvendelse, når der er
behov for personlig hjælp og pleje m.v. vedrørende børn.
§ 31. Kommunen kan efter en konkret vurdering
tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18
år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene.
Kapitel 8
Særlig støtte til børn og unge
Formål
§ 32. Formålet med at yde støtte til
de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe
de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge,
så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan
opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed
som deres jævnaldrende.
Stk. 2.
Støtten må ydes tidligt og
sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge
så vidt muligt kan afhjælpes i eget miljø. Støtten
må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en
konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens
forhold.
Stk. 3.
Barnets eller den unges synspunkter skal altid
inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder
og modenhed.
Stk. 4.
Barnets eller den unges vanskeligheder skal så
vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken.
Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål
og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren,
barnet eller den unge.
Tilsyn
§ 33. Kommunen fører sit tilsyn, jf.
§ 6, på en sådan måde, at kommunen så tidligt
som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må
antages at være behov for særlig støtte til et barn eller
en ung under 18 år.
Amtskommunal rådgivning
§ 34. Amtskommunen tilbyder gratis
rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge
med adfærdsvanskeligheder eller betydelig nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med
andre amtskommuner.
Underretningspligt m.v.
§ 35. Socialministeren kan fastsætte regler,
hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal
underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller
hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn
eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.
Stk. 2.
Socialministeren kan fastsætte regler om
underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse
af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan
være anledning til foranstaltninger efter denne lov.
Stk. 3.
Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter
1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker
inden for social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om
børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Statens
Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine
behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og
2) Statens Øjenklinik kan videregive de i nr. 1 nævnte
oplysninger til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre,
at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat
synsfunktion kan iværksættes.
§ 36. Den, der får kendskab til, at et barn
eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres
side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling
eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,
har pligt til at underrette kommunen.
§ 37. Hvis ingen har forældremyndigheden
over et barn eller en ung, skal kommunen i fornødent omfang medvirke
til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.
Undersøgelser
§ 38. Må det antages, at et barn eller en
ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen sørge for, at
barnets eller den unges forhold undersøges. Afgørelse herom
træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren og
den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog § 39. Kommunen skal som led
i denne undersøgelse inddrage de fagfolk, som allerede har viden om
barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage
sundhedsplejerske, pædagoger, psykologer, lærere eller andre.
Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge
undersøge af en læge eller en psykolog.
Stk. 2.
En undersøgelse skal resultere i en begrundet
stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte
foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør
være. Der skal være oplysning om, hvordan
forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge stiller sig til
foranstaltninger, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som
kan bidrage til at klare vanskelighederne.
Stk. 3.
Undersøgelsen må ikke være mere
omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt
gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.
§ 39. Når det må anses for
nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for
alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan
børn og ungeudvalget uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,
beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en
institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk
afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden
2 måneder efter børn og ungeudvalgets afgørelse.
Stk. 2.
En afgørelse efter stk. 1 kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Foranstaltninger
§ 40. Kommunen kan træffe afgørelse
om foranstaltninger efter stk. 2, når det må anses for at
være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs
særlige behov for støtte. Det bør tilstræbes, at
barnet eller den unge kan blive i hjemmet. Afgørelsen træffes
med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 41. En
afgørelse efter stk. 2, nr. 11, kræver tillige samtykke fra
den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2.
Kommunen kan beslutte
1) at yde konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges
forhold og kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge
et dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende,
2) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i
hjemmet,
3) at yde familiebehandling eller lignende støtte,
4) at etablere døgnophold for både
forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre
medlemmer af familien,
5) at etablere en aflastningsordning på en
døgninstitution, i en plejefamilie eller på et andet godkendt
opholdssted,
6) at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge,
7) at udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge,
8) at yde økonomisk støtte til udgifter, der
følger af foranstaltninger nævnt i nr. 1-5, når
forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil,
9) at yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at
en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan
fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til
en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere
børns anbringelse uden for hjemmet,
10) at yde økonomisk støtte til ophold på kost-
eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har
midler dertil, og
11) at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en
døgninstitution, i en plejefamilie eller på andet godkendt
opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets
eller den unges særlige behov, jf. §§ 49 og 51.
§ 41. Afgørelse efter § 40,
stk. 2, nr. 1, 6 og 7, jf. § 40, stk. 1, kan træffes,
selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker
foranstaltningen iværksat, når det må anses for at
være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges
særlige behov for støtte, og når formålet med
foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende
samtykke. Afgørelse herom skal træffes i et møde i det
personsagsudvalg, der efter § 17 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område varetager det
pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning
træffes afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
§ 42. Er der en åbenbar risiko for, at
barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på
grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den
unge,
2) vold eller andre alvorlige overgreb,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære
sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den
unge, kan børn og unge- udvalget uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,
træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for
hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11. Der kan kun træffes en
afgørelse efter 1. pkt., når det må anses for godtgjort,
at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte
ophold i hjemmet.
Stk. 2.
Når hensynet til barnet eller den unge på
afgørende måde taler for det, kan børn og ungeudvalget
beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter
stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver
samtykke til anbringelse efter § 40, stk. 2, nr. 11.
Stk. 3.
Såfremt en ung, der er fyldt 15 år,
erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget
uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at
anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11,
når anbringelsen må anses for at være af væsentlig
betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan
løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4.
Afgørelser efter stk. 1-3 kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
§ 43. Opretholdelse af en foranstaltning efter
§ 42 ud over 1 år fra børn og ungeudvalgets
afgørelse forudsætter fornyet afgørelse i udvalget. Er
sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt for landsretten eller
Højesteret, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller
dom. Uanset bestemmelsen i 1. og 2. pkt. kan børn og unge- udvalget,
Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist for fornyet
behandling i udvalget.
Stk. 2.
Børn og ungeudvalget kan undtagelsesvis
fastsætte en længere frist end nævnt i stk. 1, 1. og
2. pkt., når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen,
med stor sikkerhed må antages at vedvare ud over fristen og hensynet
til barnet eller den unge afgørende tilsiger, at fristen
forlænges. Samme beføjelse har Ankestyrelsen og retten.
Lægelig undersøgelse og behandling uden
samtykke
§ 44. Hvis forældremyndighedsindehaveren
undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en
livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge
for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og ungeudvalget
træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen
eller behandlingen.
Stk. 2.
En afgørelse efter stk. 1 kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Foreløbige afgørelser
§ 45. Afgørelser efter §§ 39, 42, 44,
§ 57, stk. 3, § 64, stk. 4, og § 108, stk. 2,
som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan
afvente, at sagen behandles i børn og unge- udvalget, kan
træffes foreløbigt af formanden eller i dennes fravær
næstformanden for børn og ungeudvalget.
Stk. 2.
Forældremyndighedens indehaver og eventuelle
andre parter, jf. § 60, skal inden 24 timer efter
iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have
skriftlig meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for
afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til
efter forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt
om retten til vederlagsfri advokatbistand.
Stk. 3.
En foreløbig afgørelse efter stk. 1
skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen
af afgørelsen forelægges børn og ungeudvalget til
godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt.
Stk. 4.
En afgørelse, der er godkendt efter
stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse
vedrørende § 39 har gyldighed, indtil undersøgelsen er
afsluttet, dog højst 2 måneder regnet fra den foreløbige
afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende
§ 64, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny
afgørelse om flytning eller hjemtagelse.
Stk. 5.
Chefen for Den Sociale Ankestyrelse kan give
pålæg om iværksættelse af en foreløbig
afgørelse efter stk. 1. Det kan undtagelsesvis bestemmes, at
afgørelsen skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den i stk. 3
nævnte frist.
Ophør af foranstaltninger
§ 46. Foranstaltninger efter §§ 40, 41 og 42
skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke
længere opfylder deres formål under hensyn til barnets eller den
unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år.
Kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse, uanset at barnet
eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter § 42. Såfremt
kommunen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse,
forelægges sagen til afgørelse i børn og ungeudvalget
efter § 42.
Stk. 2.
Foranstaltninger i form af en personlig
rådgiver, en fast kontaktperson eller døgnophold i institution,
plejefamilie eller andet egnet opholdssted kan dog opretholdes, indtil den
unge fylder 20 år, hvis den unge er indforstået hermed.
Stk. 3.
Forud for en hjemgivelse skal kommunen så vidt
muligt i samarbejde med forældremyndighedens indehaver og barnet eller
den unge i planen, jf. § 53, angive den videre indsats i forbindelse med
hjemgivelsen.
Stk. 4.
Tilsvarende skal kommunen i samarbejde med den unge
forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år i
planen, jf. § 53, angive, hvilken form for støtte og vejledning
der ydes den unge med hensyn til boligforhold, uddannelse og arbejde samt
personlig rådgivning.
Det sociale nævns og Den Sociale Ankestyrelses
beføjelser uden klage
§ 47. Såfremt kommunen ikke foretager
fornødne undersøgelser, kan det sociale nævn træffe
afgørelse om, at der skal iværksættes undersøgelse,
og pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen.
Stk. 2.
Hvis der er behov for foranstaltninger efter § 40
og kommunen undlader at iværksætte disse, kan det sociale
nævn pålægge kommunen at træffe en afgørelse
eller træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger
og pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen.
Stk. 3.
Den Sociale Ankestyrelse har samme beføjelser
som det sociale nævn og kan tillige træffe afgørelse efter
§§ 39, 42 og 44 og pålægge kommunen at gennemføre
afgørelsen.
Fuldbyrdelse
§ 48. Kommunen kan om fornødent forlange
bistand af politiet til at gennemføre afgørelser efter
§§ 39, 42 og 44.
Anbringelsessteder for børn og unge
Plejefamilier og opholdssteder
§ 49. Plejefamilier for børn og unge skal
være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune.
Stk. 2.
Opholdssteder for børn og unge skal være
godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune.
Stk. 3.
Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 50. Kommunen betaler for barnets eller den unges
ophold. Socialministeren kan fastsætte satser for godtgørelse
for udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet.
Døgninstitutioner
§ 51. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser på institutioner for børn og
unge, der skal anbringes uden for hjemmet herunder på grund af en
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Endvidere skal
amtskommunen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og
unge med sociale adfærdsproblemer.
Stk. 2.
Institutionerne kan oprettes og drives af en eller
flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, som
amtskommunen indgår aftale med.
Betaling
§ 52. Forældrene og barnet eller den unge
betaler for døgnopholdet efter regler, der fastsættes af
socialministeren.
Udarbejdelse af planer og valg af anbringelsessted m.v.
§ 53. Kommunen udarbejder en plan for barnets
eller den unges ophold uden for hjemmet, inden der træffes
afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf.
§ 40, stk. 2, nr. 11, og § 42.
Stk. 2.
Planen skal angive formålet med anbringelsen.
Planen skal under hensyn til dette formål tillige angive anbringelsens
forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnets eller
den unges pleje, behandling, uddannelse m.v. Planen skal endvidere angive,
hvilke former for støtte der selvstændigt skal
iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller
den unge opholder sig uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den
unges hjemgivelse.
Stk. 3.
Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en plan
som nævnt i stk. 2, er en kortfattet angivelse af formålet
med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest
muligt at opstille en plan.
§ 54. Samtykke fra forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse
efter § 40, stk. 2, nr. 11, skal omfatte formålet med
anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, 1. pkt.
§ 55. Kommunen træffer afgørelse om
valg af anbringelsessted i overensstemmelse med den i § 53 eller
§ 59 nævnte plan. Kommunen fører løbende tilsyn med
barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet og
træffer afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling,
uddannelse m.v. under opholdet, i det omfang det må anses for
nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen.
Stk. 2.
Ændring af anbringelsessted kræver, hvad
enten anbringelsen er sket efter § 40, stk. 2, nr. 11, eller
§ 42, samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der
er fyldt 15 år. Kan samtykke ikke opnås, kan anbringelsesstedet
kun ændres ved, at der træffes afgørelse, henholdsvis en
fornyet afgørelse efter § 42.
§ 56. Kommunen skal senest 3 måneder efter,
at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, vurdere, om
den i § 53 eller § 59 nævnte plan skal revideres, og skal
herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan
vurdering. Vurderingen af planen skal ske på baggrund af det
løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet,
jf. § 55, og efter kontakt med forældremyndighedens indehaver.
Vurderingen skal omfatte såvel de dele af planen, som retter sig mod
barnet eller den unge, som de dele, der omhandler indsatsen over for familien
under anbringelsen. Afgørelse om revision af planen træffes
så vidt muligt i forståelse med forældremyndighedens
indehaver og barnet eller den unge.
Stk. 2.
Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune
end barnets eller den unges opholdskommune, underrettes den stedlige kommune
forud for anbringelsen.
Samvær og kontakt
§ 57. Forældrene og barnet eller den unge
har ret til samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse
uden for hjemmet. Kommunen skal sørge for, at forbindelsen mellem
forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige. En ret til
samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er
fastsat i medfør af §§ 17, 18 og 26 i lov om
forældremyndighed og samvær, opretholdes under barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt
ophæves efter reglerne i stk. 2- 4.
Stk. 2.
Kommunen træffer om fornødent
afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og
kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for
samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig
vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med
anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som
medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre
end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med
en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og
ungeudvalget efter stk. 3.
Stk. 3.
Når det er nødvendigt af hensyn til
barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og
ungeudvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at
samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en
repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for
en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde
forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der
kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges
anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene.
Stk. 4.
En afgørelse efter stk. 3 kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 5.
En afgørelse om kontrol med barnets eller den
unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med
forældrene kan alene træffes efter § 108, stk. 2.
Kapitel 9
Sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og
unge
§ 58. Er et barn fyldt 12 år, skal der,
forinden der træffes afgørelse i en sag om foranstaltninger
efter kapitel 8, finde en samtale sted med barnet herom.
Stk. 2.
For børn under 12 år skal der foreligge
oplysning om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning, i
det omfang barnets modenhed og sagens art tilsiger det.
Indstilling vedrørende anbringelse uden samtykke
§ 59. En indstilling om anbringelse uden for
hjemmet efter § 42 skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i § 42 anses for opfyldt,
2) de foranstaltninger efter § 40, stk. 2, der har
været iværksat eller har været tilbudt familien, og
grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses for
utilstrækkelige,
3) de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes
omgivelser, som under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet
kan bidrage til at klare vanskelighederne,
4) den plan for anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, herunder den
støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller
den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden
derefter, og
5) barnets eller den unges holdning til den påtænkte
foranstaltning.
Advokatbistand, aktindsigt m.v.
§ 60. Kommunen tilbyder forældremyndighedens
indehaver gratis advokatbistand under en sag om
1) gennemførelse af en undersøgelse som nævnt i
§ 39,
2) anbringelse uden for hjemmet efter § 42,
3) opretholdelse af en anbringelse efter § 43,
4) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 44,
5) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 45,
stk. 3,
6) ændring af anbringelsessted efter § 55, stk. 2, jf.
§ 42,
7) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3, og
8) brev- og telefonkontrol, jf. § 108, stk. 2.
Stk. 2.
Såvel forældremyndighedens indehaver som
plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag
om flytning eller hjemtagelse af et barn eller en ung i privat familiepleje
efter § 64, stk. 4.
Stk. 3.
En ung, der er fyldt 15 år, skal have tilbud om
gratis advokatbistand under en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1-6.
Stk. 4.
Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter
§ 57, stk. 3, og en sag om brev- og telefonkontrol efter
§ 108, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.
Stk. 5.
Om salær og godtgørelse for udlæg
til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er
meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 61. Forinden der træffes afgørelse
i en sag som nævnt i § 60, påhviler det kommunen at
gøre indehaveren af forældremyndigheden bekendt med retten til
efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig om
sagen, forinden der træffes afgørelse.
Stk. 2.
Tilsvarende forpligtelse har kommunen over for de i
§ 60, stk. 2-4, nævnte personer, for så vidt
angår de heri nævnte afgørelser.
§ 62. Børn og ungeudvalget efter § 18
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
træffer i et møde afgørelse om
1) gennemførelse af undersøgelse efter § 39,
2) anbringelse uden for hjemmet efter § 42,
3) opretholdelse af anbringelse efter § 43,
4) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 44,
5) godkendelse af foreløbig afgørelse efter § 45,
stk. 3,
6) ændring af anbringelsessted efter § 55, stk. 2, jf.
§ 42,
7) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3,
8) flytning eller hjemtagelse efter § 64, stk. 4, og
9) brev- og telefonkontrol efter § 108, stk. 2.
Stk. 2.
Inden der træffes afgørelse, skal
indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og
eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet
eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og
ungeudvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades,
hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at
være til skade for barnet eller den unge.
Stk. 3.
Inden der træffes afgørelse efter
§ 57, stk. 3, og § 108, stk. 2, der angår den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, finder
stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse
på plejeforældre inden en afgørelse efter § 64,
stk. 4.
Stk. 4.
Til vedtagelse af en afgørelse efter § 39,
§§ 42-44, § 45, stk. 3, § 55, stk. 2, § 57,
stk. 3, og § 108, stk. 2, kræves, at mindst 4 af
børn og ungeudvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen.
Afgørelser efter § 64, stk. 4, træffes ved almindelig
stemmeflerhed.
Stk. 5.
Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne
afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og
meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om
dommerens afvigende opfattelse.
Stk. 6.
Børn og ungeudvalgets afgørelser skal
meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og
indeholde oplysning om klageadgang.
Kapitel 10
Private pasningsordninger uden offentlige tilskud
Privat dagpasning
§ 63. Oprettelse og drift af privat dagpasning mod
betaling, som drives uden offentlige midler, kræver tilladelse fra
kommunen, hvis der modtages flere end 2 børn under 14 år.
Stk. 2.
Foregår pasningen i et privat hjem, kan der
gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. Varetages pasningen af
flere personer, kan kommunen give tilladelse til, at der kan modtages op til
10 børn.
Stk. 3.
Kommunen fører tilsyn med forholdene i den
private dagpasning.
Privat døgnpleje
§ 64. Ingen må modtage et barn under 14
år til døgnophold i privat familiepleje i en
sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse
dertil fra den stedlige kommune.
Stk. 2.
Plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter
en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil
være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal
kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom
på bestemmelserne i stk. 4.
Stk. 3.
Det påhviler forældremyndighedens
indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.
Stk. 4.
Børn og ungeudvalget i
forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring
af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn
eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat
familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller den
unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige
kommune.
Stk. 5.
En afgørelse efter stk. 4 kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6.
Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i
tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har
forældremyndigheden, men barnet eller den unge får
døgnophold hos den anden af forældrene.
Stk. 7.
Døgnplejehjem, der modtager børn og unge
under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler, må
kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunen. Amtskommunen
fører tilsyn med forholdene i hjemmet.
Afsnit III
Voksne
Kapitel 11
Almene tilbud
§ 65. Kommunen kan iværksætte eller
give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan
benytte tilbudene.
Stk. 2.
Afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter regler om betaling
for tilbud efter stk. 1.
Husvilde
§ 66.1)
Kommunen anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie
er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den
beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet
for en enlig eller for en familie af denne størrelse.
Kapitel 12
Formål
§ 67. Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer, skal der ydes en
særlig indsats. Formålet med indsatsen er
1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,
2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt
udviklingsmuligheder,
3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem
kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og
4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter
den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov
om almene boliger m.v., eller i botilbud efter denne lov.
Kapitel 13
Rådgivning
§ 68. Kommunen sørger for tilbud om gratis
rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om rådgivning skal
også omfatte opsøgende arbejde.
§ 69. Amtskommunen yder gratis rådgivning
til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
med særlige sociale problemer i tilslutning til de opgaver, der
påhviler amtskommunen efter denne lov.
Stk. 2.
Amtskommunen stiller nødvendig rådgivning
og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne i deres arbejde
med personer med særlige behov og påtager sig i specielle
tilfælde selv rådgivningen.
Stk. 3.
Opgaverne efter stk. 1 og 2 kan varetages i
samarbejde med andre amtskommuner.
§ 70. Amtskommunen tilvejebringer grundlaget for
varetagelsen af rådgivningen efter §§ 34 og 69. Amtskommunen
sikrer i tilslutning hertil en systematisk indsamling, udvikling,
bearbejdning og formidling af den faglige viden på områderne.
Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.
Kapitel 14
Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.
§ 71. Kommunen sørger for tilbud om
1) personlig hjælp og pleje,
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske
opgaver i hjemmet og
3) hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske
færdigheder.
Stk. 2.
Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som
på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan
udføre disse opgaver.
Stk. 3.
En person, som efter en afgørelse truffet af
kommunen er berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1,
nr. 2, skal kunne vælge selv at udpege en person til at udføre
opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal
indgå skriftlig aftale med den pågældende om omfang og
indhold af opgaverne samt om betaling m.v.
Stk. 4.
Tilbudene efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan ikke
gives som generelle tilbud efter § 65.
§ 72. Kommunen sørger for tilbud om
afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre
eller andre nære pårørende, der passer en person med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
§ 73. Kommunen sørger for tilbud om
hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp
til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor
på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
§ 74. Kommunen sørger for, at de opgaver,
der er nævnt i §§ 71-73, i fornødent omfang kan varetages
døgnet rundt.
§ 75. Tilbudene i §§ 71-73 gives efter en
konkret individuel vurdering af behovet til opgaver, som modtageren ikke selv
kan udføre. Tilbudene skal løbende tilpasses modtagerens behov.
Stk. 2.
Tilbudene i §§ 71-73 skal bidrage til at
afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 3.
En klage over en afgørelse efter §§ 71 og
72 kan først indbringes for det sociale nævn, når
1) klagen har været behandlet af klagerådet, jf. § 34,
stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, og
2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets
indstilling.
Kontant tilskud m.v.
§ 76. Hvis kommunen ikke kan stille den
nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov
for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedet udbetale et
tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 2.
En person under 67 år med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig
hjælp og pleje og for støtte til løsning af
nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig,
kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som
den pågældende selv antager.
Stk. 3.
Kommunen kan dog i særlige tilfælde
beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som
naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som
passer den pågældende.
Stk. 4.
Kommunen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2
og 3 som et fast beløb på grundlag af anslåede udgifter.
§ 77. Kommunen yder et tilskud til dækning
af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje,
overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som
gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at
modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen,
herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være
ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.
Ledsagelse og kontaktperson
§ 78. Kommunen yder 15 timers ledsagelse om
måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene
på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Stk. 2.
Modtageren kan opspare timer inden for en periode
på 6 måneder. Kommunen fastsætter retningslinjer herfor.
Stk. 3.
Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse
til personer, der har hjælpeordning efter § 77.
Stk. 4.
Socialministeren kan fastsætte regler om
betingelser for ledsageordningen.
§ 79. Kommunen yder i fornødent omfang
hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er
døvblinde.
§ 80. Kommunen sørger for tilbud om en
støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser.
Amtskommunale opgaver
§ 81. Amtskommunen yder hjælp efter
§§ 71- 75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boformer efter
§§ 92-94.
Stk. 2.
Amtskommunen kan yde hjælp efter §§ 71-75,
78 og 79 til personer, der har ophold i boliger efter § 115,
stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.
Stk. 3.
En klage over en amtskommunes afgørelse efter
§§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn,
når
1) klagen har været behandlet af det amtslige brugerråd,
jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, og
2) amtsrådet har taget stilling til brugerrådets
indstilling.
Betaling
§ 82. Socialministeren fastsætter regler om
betaling for tilbud efter dette kapitel samt om opgørelse af
indkomstgrundlaget for betalingen.
Stk. 2.
Der opkræves ikke betaling for udgifter til
personale, når hjælpen efter § 71, stk. 1, og
§§ 72 og 73 er varig.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der
opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger.
§ 83. Personer, der har ophold i boformer efter
§ 92, og som får pension efter § 14, stk. 1 eller 2, i
lov om social pension, betaler henholdsvis 15.204 kr. og 7.596 kr. om
året for den særlige service m.v., som følger af opholdet.
Stk. 2.
For personer, der på grund af nedsat
funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle
aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes
eller bortfalder betalingen efter stk. 1.
Kapitel 15
Dækning af nødvendige merudgifter
§ 84. Kommunen yder dækning af de
nødvendige merudgifter ved forsørgelsen til personer med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor
merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne.
Stk. 2.
Personer, der modtager social pension, kan ikke
samtidig få hjælp efter denne bestemmelse, medmindre det drejer
sig om personer, der har hjælpeordning efter § 77.
Stk. 3.
Socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om afgrænsningen af den personkreds, der har ret til hjælp
efter denne bestemmelse.
Kapitel 16
Behandling m.v.
§ 85. Amtskommunen sørger for tilbud om
behandling af stofmisbrugere.
§ 86. Kommunen kan ud over tilbud efter § 73
give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige
sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på
at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller
sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de
behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Amtskommunen sørger for tilbud efter
stk. 1 til personer, som amtskommunen i øvrigt efter loven har
forpligtelser over for.
Stk. 3.
Amtskommunen sørger for tilbud efter
stk. 1 til personer, der har ophold i boliger efter § 115,
stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.
Kapitel 17
Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og
samværstilbud
§ 87. Amtskommunen sørger for tilbud om
beskyttet beskæftigelse til personer under 67 år, som på
grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Amtskommunen kan tilbyde særligt tilrettelagt
beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale
problemer.
Stk. 3.
Amtskommunen træffer efter indstilling fra
kommunen afgørelse om beskyttet beskæftigelse efter stk. 1.
Stk. 4.
Kommunen kan træffe afgørelse om
beskyttet beskæftigelse, når tilbudene især er beregnet for
personer med bopæl i kommunen.
§ 88. Amtskommunen sørger for aktivitets-
og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse
eller forbedring af personlige færdigheder eller af
livsvilkårene.
Stk. 2.
Amtskommunen træffer efter indstilling fra
kommunen afgørelse om aktivitets- og samværstilbud. Amtskommunen
giver dog tilbud til personer, der især har problemer med at opholde
sig i egen bolig.
Stk. 3.
Kommunen kan træffe afgørelse om
aktivitets- og samværstilbud, når tilbudene især er
beregnet for personer med bopæl i kommunen.
§ 89. Der aflønnes efter indsats under
beskæftigelse efter §§ 87 og 88.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler om løn
m.v. efter stk. 1 samt regler om støtte til befordringsudgifter i
tilknytning til tilbud efter §§ 87 og 88.
§ 90. En produktion, der udføres ved
beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud,
må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 2.
Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om
kalkulationsregler for produktionen i beskyttet beskæftigelse og i
aktivitets- og samværstilbud.
Kapitel 18
Botilbud
§ 91. Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i
boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.
§ 92. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til
længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende
hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller
behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden
vis.
Stk. 2.
Amtskommunen træffer efter indstilling fra
opholdskommunen afgørelser om optagelse i boformer efter stk. 1.
Stk. 3.
Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og
som ønsker at flytte til en anden amtskommune, har, når ganske
særlige forhold taler for det, ret til et tilsvarende tilbud i en anden
amtskommune. Det er en forudsætning, at den pågældende
opfylder betingelserne for at blive optaget både i
fraflytningsamtskommunen og i tilflytningsamtskommunen.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter nærmere regler
om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 3.
§ 93. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer
1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige
funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig
behandlingsmæssig støtte, og
2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med
særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og
som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden
støtte.
Stk. 2.
Amtskommunen træffer efter indstilling fra
opholdskommunen afgørelse om optagelse i boformer efter stk. 1.
Amtskommunen træffer dog afgørelse om optagelse, for så
vidt angår tilbud efter stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere i
behandling.
§ 94. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til
personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan
opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om
aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Stk. 2.
Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved
egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen
træffer afgørelse om optagelse.
§ 95. Ved ophold i boformer efter §§ 91-94
gælder de almindelige regler for hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
Beboerne betaler for ophold i boformer efter
§§ 91-94. For beboere i vedvarende botilbud, jf. § 92,
fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens omkostninger.
Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet,
betaler som udgangspunkt ikke for boligen.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter regler om betaling
og om nedsættelse af betalingen med et beløb, der opgøres
efter så vidt muligt lignende regler som i lov om boligstøtte.
§ 96. Boformer, der er tilvejebragt efter denne
lov, er ikke omfattet af lejelovgivningen.
Afsnit IV
Hjælpemidler m.v.
Kapitel 19
Hjælpemidler, boligindretning og befordring
Hjælpemidler
§ 97. Kommunen yder støtte til
hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af
den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i
hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan
udøve et erhverv.
Stk. 2.
Amtskommunen yder støtte til
1) optiske synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat
synsfunktion eller medicinsk- optisk definerede, varige øjenlidelser,
2) arm- og benproteser,
3) høreapparater og
4) særlige informationsteknologiske hjælpemidler.
Stk. 3.
Kommunen eller amtskommunen kan bestemme, at et
hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I
forbindelse med kommunens eller amtskommunens indgåelse af
leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved
udarbejdelse af kravspecifikationerne.
Stk. 4.
For særligt personlige hjælpemidler kan
ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at
benytte en anden leverandør end den af kommunen eller amtskommunen
valgte, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få
udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende
til den pris, kommunen eller amtskommunen kunne have erhvervet
hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunen eller
amtskommunen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren
vælge leverandør. Ved særligt personlige
hjælpemidler forstås ortopædisk fodtøj, arm- og
benproteser, tandproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker,
brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne
synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller
medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser.
Stk. 5.
Socialministeren kan fastsætte regler om
1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes
støtte, og adgangen til genanskaffelse,
2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til
anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,
3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som
udlån eller udleveres som naturalydelse,
4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for
støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for
udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution,
5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som
led i et botilbud og
6) afgrænsningen mellem de hjælpemidler, der ydes af
kommunen efter stk. 1, og hjælpemidler, der ydes af amtskommunen
efter stk. 2.
Forbrugsgoder
§ 98. Kommunen yder hjælp til køb af
forbrugsgoder, når betingelserne i § 97, stk. 1, er opfyldt.
Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår
i sædvanligt indbo.
Stk. 2.
Amtskommunen yder hjælpen efter denne
bestemmelse, hvis forbrugsgodet er en del af et informationsteknologisk
hjælpemiddel, jf. § 97, stk. 2, nr. 4.
Stk. 3.
Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er
over 500 kr.
Stk. 4.
Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på
et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Stk. 5.
Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne
er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt
standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne
nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler
kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de nødvendige
merudgifter.
Stk. 6.
Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et
hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler
kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de fulde
anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
Stk. 7.
Socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om
1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp
til, og adgangen til genanskaffelse, og
2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til
reparation og drift af et forbrugsgode.
Støtte til bil
§ 99. Der ydes støtte til køb af bil
til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i
væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i
væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller
fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.
Støtten ydes som rentefrit lån inden for en ramme på
114.000 kr.
Stk. 2.
Foreligger der ganske særlige forhold i
forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og
afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter
stk. 1 og anskaffelsesprisen.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter regler om
1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 2
og om vilkårene for støtten,
2) tilbagebetaling af lån, herunder om henstand med
tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt indkomstgrundlaget for
tilbagebetalingen,
3) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil,
hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1 og 2,
4) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i
hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til
indretningen,
5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af
køreundervisning m.v., og
6) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer
en bil.
Stk. 4.
Amtskommunen træffer afgørelser om
støtte efter denne bestemmelse efter indstilling fra kommunen.
Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af
lån træffes dog af kommunen. Kommunen varetager de administrative
opgaver i forbindelse med afgørelser efter bestemmelsen.
Fælles bestemmelser
§ 100. Det er en forudsætning for
støtte efter §§ 97-99, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller
bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.
§ 101. Kommunen yder rådgivning om valg af
hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf m.v.
Stk. 2.
Amtskommunen yder rådgivning om valg af
hjælpemidler efter § 97, stk. 2, samt instruktion i brugen
heraf m.v. Til støtte for kommunens rådgivning stiller
amtskommunen endvidere i fornødent omfang sagkyndige til
rådighed og påtager sig i specielle tilfælde selv
rådgivningsarbejdet. Amtskommunerne medvirker til at tilvejebringe
hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Amtskommunerne
sørger for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings-
og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.
Boligindretning
§ 102. Kommunen yder hjælp til indretning af
bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre
egnet som opholdssted for den pågældende.
Stk. 2.
I de ganske særlige tilfælde, hvor
hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre
boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning
af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at
der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den
pågældendes behov.
Stk. 3.
Personer, der modtager social pension, kan ikke
få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer sig om personer,
der har en hjælpeordning efter § 77.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter nærmere regler
om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal tilbagebetales,
herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan
sikres ved pant i ejendommen.
Støtte til individuel befordring
§ 103. Kommunen kan yde tilskud til personer, som
på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov
for befordring med individuelle transportmidler.
Stk. 2.
Kommunens afgørelser om hjælp efter denne
bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 20
Pasning af døende
§ 104. Personer, som passer en
nærstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter
ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt
arbejdsindtægt (plejevederlag). Det er en betingelse for at yde
plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering
må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i
øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven
på sygehus, ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende. Det er
endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af
plejeforholdet.
§ 105. Plejevederlag efter § 104 svarer til
1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen
sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige
forsikring, kan der udbetales plejevederlag fra 1. fraværsdag.
Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9
i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 2.
I ganske særlige tilfælde kan kommunen
beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end
anført i stk. 1.
§ 106. Retten til plejevederlag ophører ved
plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares
retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den
plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus
eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.
Stk. 2.
Kommunen kan undtagelsesvis træffe
afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i
hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.
Medicin
§ 107. Kommunen kan, såfremt udgiften ikke
dækkes på anden vis, yde hjælp til lægeordineret
medicin, sygeplejeartikler og lignende, når
1) nærstående i forbindelse med et etableret plejeforhold,
jf. § 104, passer en døende,
2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter
§ 76 til hjælp, som familien selv antager, eller
3) et hospice varetager plejen.
Stk. 2.
Hjælpen ydes uden hensyn til den
pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
Afsnit V
Magtanvendelse
Kapitel 21
Magtanvendelse
Børn og unge
§ 108. Sikrede afdelinger, isolation, fiksering
m.v. i institutioner beregnet for døgnophold for børn og unge
må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde
gør det absolut påkrævet. Socialministeren
fastsætter regler om betingelserne herfor.
Stk. 2.
Under ophold i institutioner beregnet til
døgnophold for børn og unge kan børn og unge-udvalget,
såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges
sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om
kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen.
Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og
til og fra en eventuel advokat, jf. § 60, stk. 3, må ikke
finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes
foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor
er opfyldt. Socialministeren fastsætter regler om kontrol med
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.
Stk. 3.
Under andre døgnophold uden for hjemmet end
nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må
magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde
gør det absolut påkrævet. Socialministeren
fastsætter regler herom.
Stk. 4.
Over for unge, der efter reglerne i retsplejeloven er
anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, kan
politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør det
påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg,
eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Den unge har altid
ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer. Hvor hensyn til
efterforskningen gør det påkrævet, kan politiet endvidere
forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse den
unges breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at
foretage telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for
institutionen eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at
samtalen overhøres. Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling
med retten, forsvareren, justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den
unge skal underrettes om politiets afgørelse og kan forlange den
forelagt for retten til afgørelse. Socialministeren fastsætter
efter forhandling med justitsministeren regler om besøg, brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation.
Voksne
§ 109. Anvendelse af sikrede afdelinger,
isolation, fiksering m.v. i boformer efter § 92 og § 93,
stk. 1, nr. 1, for voksne med betydelig nedsat psykisk funktionsevne
må alene ske, når forholdene i det enkelte tilfælde
gør det absolut påkrævet. Socialministeren
fastsætter regler om betingelserne herfor.
Afsnit VI
Administration m.v.
Kapitel 22
Sagsbehandling og brugerindflydelse
§ 110. Kommunens eller amtskommunens
afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter
kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for
afgørelsen udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet
skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen
omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode
hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og
udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.
Stk. 2.
Socialministeren kan fastsætte regler om, at
kommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og
udførelse af hjælp efter §§ 71 og 72 samt følge
disse beslutninger op.
Planer
§ 111. Kommunen eller amtskommunen tilbyder
udarbejdelse af en skriftlig plan for indsatsen for personer med betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige
sociale problemer, der ikke har eller kun med betydelig støtte kan
opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig
støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
Stk. 2.
Kommunen eller amtskommunen udarbejder i
øvrigt, når den skønner det hensigtsmæssigt for at
inddrage brugeren eller for at opnå en sammenhængende indsats, en
skriftlig plan for indsatsen for andre personer med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Stk. 3.
Planen angiver formålet med indsatsen. Planen
angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå
formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige
forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling,
hjælpemidler m.v. Planen bør udarbejdes ud fra modtagerens
forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
Brugerinddragelse
§ 112. Kommunen eller amtskommunen sørger
for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for indflydelse
på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbudene. Amtskommunen
eller kommunen fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen.
Opfølgning
§ 113. Kommunen eller amtskommunen skal
løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at
hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen eller amtskommunen
skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde
andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens
forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
Rådgivende samarbejdsorganer m.v.
§ 114. Kommunen eller amtskommunen kan hver
især eller i fællesskab nedsætte et eller flere råd,
der rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende
tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov. Kommunen eller
amtskommunen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes
opgaver.
§ 115. Kommunen og amtskommunen samarbejder med
frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2.
Kommunen og amtskommunen afsætter årligt
et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3.
Rammerne for samarbejdet fastlægges i den
enkelte kommune og amtskommune.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter retningslinjer for
kommunens og amtskommunens indsendelse af redegørelser om den lokale
udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale
opfølgning.
Kapitel 23
Straffebestemmelser
§ 116. Den, som tilskynder eller hjælper et
barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at
undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med hæfte eller
fængsel i indtil 2 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 117. Den, der i strid med reglerne i denne lov
anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et barn
eller en ung fra familiepleje, straffes med bøde.
Kapitel 24
Betaling og tilbagebetaling
Betaling
§ 118. Den, der modtager hjælp efter denne
lov til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, skal,
medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der
modtages.
Stk. 2.
Er der ikke betalt rettidigt, inddrives betalingen
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 3.
Er der ikke betalt rettidigt, indtræder kommunen
henholdsvis amtskommunen for et beløb, der svarer til den skyldige
betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat og
arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling
efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 4.
Socialministeren kan fastsætte regler om
opkrævning af et gebyr ved ikkerettidig betaling for ydelser efter
denne lov.
Tilbagebetaling
§ 119. Kommunen og amtskommunen træffer
afgørelse om tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at give
oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, eller
2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget
hjælp efter denne lov.
§ 120. Tilbagebetalingskravet gennemføres
ved en betalingsordning. Fastsættelse af betalingsordning og
inddrivelse af gæld sker efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.
Kapitel 25
Klage og domstolsprøvelse
§ 121. Kommunens og amtskommunens
afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov
eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
§ 122. Afgørelser efter § 55,
stk. 1, og § 57, stk. 2, kan af forældremyndighedens
indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, indbringes for det
sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 2.
Afgørelser efter § 57, stk. 2, kan, i
det omfang de angår den af forældrene, som ikke har del i
forældremyndigheden, af denne indbringes for det sociale nævn
efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Børn og unge-udvalgets afgørelser
Klage til Den Sociale Ankestyrelse
§ 123. Afgørelser truffet af børn og
unge-ud-valget, jf. § 62, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 45,
stk. 3, kan dog ikke behand-les af Ankestyrelsen, så længe
der verserer en sag om anbringelse efter § 42 for børn og unge-
udvalget.
Stk. 2.
Berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen
er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15
år. Afgørelser efter § 57, stk. 3, og § 108,
stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen.
Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter
§ 64, stk. 4.
Stk. 3.
Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke
iværksættelse af de besluttede foranstaltninger m.v. Dog kan
styrelseschefen under ganske særlige omstændigheder bestemme, at
en afgørelse ikke må iværksættes, før
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 4.
Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder § 60,
§ 61 og § 62, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Domstolsprøvelse
§ 124. Ankestyrelsens afgørelser efter
§ 123 kan ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves
forelagt for landsretten.
Stk. 2.
Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet
ved dom, kan fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen
på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.
§ 125. Landsretten tiltrædes af en dommer,
der er sagkyndig i børneforsorg, og en dommer, der er sagkyndig i
børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.
Stk. 2.
Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om
borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse med de i dette kapitel angivne
ændringer.
Stk. 3.
Som parter anses forældremyndighedens indehaver
og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den pågældende
har krævet afgørelsen forelagt for landsretten.
Stk. 4.
Retten kan bestemme, at retsmøderne skal
foregå for lukkede døre.
Stk. 5.
Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten
eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
under sagen nævnte personer eller på anden måde
offentliggørelse af de pågældendes identitet.
Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.
Stk. 6.
Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.
§ 126. Landsrettens afgørelse kan ikke
indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog give
tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse til
Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter. Ansøgning om
tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis
inden 6 og 3 måneder efter afgørelsen.
§ 127. De i § 125 nævnte dommere
beskikkes af domstolsstyrelsen efter forhandling med socialministeren.
Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse
om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være
myndige, må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og
vederhæftige.
Stk. 2.
Beskikkelse gælder for 4 år. En dommer
afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den
pågældende fylder 70 år.
Stk. 3.
Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan
afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er
over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.
Stk. 4.
Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede
dommere foretages af præsidenten for vedkommende landsret. Ingen kan
udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være
udelukket fra at handle som dommer i sagen.
Kapitel 26
Refusion og finansiering
§ 128. Opholdskommunen kan kræve sin del af
udgifterne til hjælp efter denne lov refunderet af en tidligere
opholdskommune, når den tidligere opholdskommune eller anden offentlig
myndighed medvirker til, at en person får
1) ophold i boformer efter §§ 91-94,
2) ophold i anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49
og 51,
3) hjælp til dækning af udgifter i medfør af
§ 77 eller
4) ophold i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105,
stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligerne er
oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.
Stk. 2.
En kommune anses også for at medvirke, jf.
stk. 1, når en person har ret til at flytte på grund af
ganske særlige forhold, jf. § 92, stk. 3, og § 63,
stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
Stk. 3.
Kommuner kan indbyrdes aftale, at en tidligere
opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp. Det
fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.
Stk. 4.
Uenighed om aftaler, der er indgået efter
stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1
skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.
§ 129. Kommunen afholder endeligt udgifter, der
efter den sociale lovgivning påhviler kommunen til rådgivning,
tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer
m.v. efter denne lov, samt udgifter til husly, jf. § 66. Dog refunderer
staten 50 pct. af en kommunes udgifter til gratis advokatbistand, jf.
§ 60.
Stk. 2.
Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og
klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt til tilskud
efter § 26 til forældre, der vælger privat pasning, og til
supplerende orlovstilskud efter § 27.
Stk. 3.
Af en kommunes udgifter til økonomisk tilskud
efter §§ 28, 29, 77, 79 og 84 refunderer staten 50 pct.
§ 130. Amtskommunen afholder endeligt udgifter til
rådgivning, tilsyn og administration samt udgifter til
lægeerklæringer m.v., som påhviler amtskommunen efter denne
lov. For specialrådgivning, som varetages som lands- og
landsdelsdækkende funktioner, herunder for den virksomhed, der er
nævnt i § 70 og i § 101, stk. 2, kan socialministeren
fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem
amtskommunerne.
§ 131. Staten refunderer 50 pct. af
amtskommunernes udgifter vedrørende boformer efter § 94,
stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-,
beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.
Stk. 2.
Af udgifterne vedrørende ophold i andre
amtskommunale boformer end dem, der er nævnt i stk. 1, samt
amtskommunale tilbud efter kapitel 16 og 17 betaler kommunen en takst, der
fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af
tilbudets budgetter. Taksten for personer, der er fyldt 67 år, svarer
til 100 pct. af udgifterne ved opholdet, og for personer under 67 år
svarer taksten til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.
Stk. 3.
For personer, der er fyldt 67 år, afholder
kommunen endeligt udgifterne vedrørende:
1) Almene tilbud efter § 65.
2) Personlig hjælp m.v. efter §§ 71-73 og 76 samt
støtte- og kontaktperson efter § 80.
3) Ophold i boformer efter § 91.
4) Hjælpemidler m.v. efter kapitel 19, jf. dog stk. 6.
5) Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet
efter kapitel 20.
Stk. 4.
For personer under 67 år afholder kommunen og
amtskommunen hver 50 pct. af de udgifter til tilbud, der er nævnt i
stk. 3, jf. dog stk. 6. Har de nævnte personer ophold i
kommunale boformer, der er nævnt i stk. 3, betaler amtskommunen en
takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på
grundlag af boformens budgetter. Taksten er 50 pct. af udgifterne ved
opholdet. Kommunen og amtskommunen afholder ligeledes hver 50 pct. af
udgifterne til ledsageordning efter §§ 31 og 78 og til hjælp efter
§ 30.
Stk. 5.
Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af
udgifterne vedrørende foranstaltninger efter § 40, stk. 2.
Dette gælder dog ikke udgifterne vedrørende dag- og klubtilbud
efter §§ 7 og 19, der afholdes endeligt af kommunen. For ophold i
særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23 samt
døgnophold efter § 51 afholder kommunen og amtskommunen hver 50
pct. af udgifterne. Taksten fastsættes for et regnskabsår ad
gangen på grundlag af tilbudenes budgetter.
Stk. 6.
Amtskommunen afholder endeligt udgifterne til
kontaktperson efter § 79, der bevilges af amtskommunen efter § 81,
samt til hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen,
jf. § 97, stk. 2, og § 98, stk. 2.
§ 132. Socialministeren kan bestemme, at
udgifterne vedrørende midlertidige boformer efter § 94,
stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-,
beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i
særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af
tilskud eller som rente og afdragsfrit lån.
Stk. 2.
Socialministeren kan fastsætte regler om
fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgntilbud
for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse
indbyrdes.
§ 133.2)
Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en
udlænding, der har fået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar
forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som
følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når
denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan
føres tilbage til en sådan person,
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder
har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er
nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en
person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig
asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4,
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller
10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2.
Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp
efter § 28, § 29, § 40, stk. 2, nr. 1-10, § 77,
§ 79 og § 84 i de første 3 år efter datoen for
opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en
kommunes udgifter til
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen fra
opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den
pågældende i en sammenhængende periode på 2 år
har klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en
mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder
18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i
landet.
§ 134. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes
eller en amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
§ 135. Staten afholder udgifterne
vedrørende de tilbud m.v., der forbliver under staten efter lov om
udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige
særforsorg m.v.
Regulering
§ 136. Fradragsbeløb og den maksimale
betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 82,
stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er
deleligt med 100. Den maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste
kronebeløb.
Stk. 2.
De beløb, der er nævnt i § 83,
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.
Stk. 3.
Det beløb, der er nævnt i § 99,
stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt
med 1.000.
Stk. 4.
Det beløb, der er nævnt i § 28,
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.
§ 137. Skatteministeren stiller oplysninger til
rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf.
§§ 82 og 99.
Stk. 2.
Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke
myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget.
Kapitel 27
Forsøgsbestemmelser
§ 138. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunen eller amtskommunen godkende, at der for en forsøgsperiode
oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov.
Stk. 2.
Socialministeren kan endvidere efter indstilling fra
kommunen eller amtskommunen for en forsøgsperiode godkende ordninger,
der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering. Der kan dog
ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til børn og unge, der
medfører fravigelse fra de almindelige regler om
forældrebetaling.
Stk. 3.
Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem
amtsrådet og en eller flere kommunalbestyrelser om oprettelse eller
drift af tilbud, kan socialministeren efter ansøgning give tilladelse
til, at forpligtelser efter denne lov, der påhviler den ene part, kan
overlades til den anden. Det er en betingelse for godkendelsen, at
opgavevaretagelsen skønnes fagligt forsvarlig og økonomisk
bæredygtig inden for vedkommende lokalområde og i amtet.
Stk. 4.
Socialministeren kan i forbindelse med tilladelse
efter stk. 3 godkende visitations- og udgiftsfordelingsordninger, selv
om ordningerne fraviger de i loven fastsatte regler herom.
Kapitel 28
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli
1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2. Dog fastsætter
socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om beskyttet
beskæftigelse i §§ 87 og 88.3)
§ 140.
Amtskommunen og kommunen driver de bestående
plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov
om social bistand. Socialministeren fastsætter regler herom, herunder
regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og
plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og efter forhandling med de
kommunale organisationer ændrede regler om fordeling mellem kommune og
amtskommune af udgifter til personer under 67 år og personer, der er
fyldt 67 år, samt regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden
for et plejehjem eller en beskyttet bolig.
Stk. 2.
Før den 1. januar 2001 har § 97,
stk. 4, ikke virkning for hjælpemidler, der er omfattet af en
leverandøraftale indgået i henhold til § 58 i lov om social
bistand, hvis aftalen er indgået eller der er foretaget udbud
før den 22. maj 1996. Fra den 1. januar 2001 har § 97,
stk. 4, virkning, uanset om der efter reglerne i lov om social bistand
er indgået leverandøraftaler, som rækker ud over den 31.
december 2000.
Stk. 3.
Sager efter § 58 i lov om social bistand
vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i denne lovs
§ 97, stk. 2, herunder sager om forbrugsgoder, der indgår som
en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 98,
stk. 2, og som ikke er afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres
efter de hidtidige regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker
ligeledes efter de hidtil gældende regler. Afgørelserne kan
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4.
§ 99, stk. 4, finder anvendelse på
sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende støtte
til erhvervelse af motorkøretøj, i hvilke kommunalbestyrelsen
ikke senest den 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og
pensionsnævnet, eller truffet afgørelse for så vidt
angår de kommuner, der efter § 138 c i lov om social bistand har
fået overført revaliderings- og pensionsnævnets
kompetence.
§ 141. (Ophævet).4)
§ 142. Bestemmelsen i § 134 har virkning fra
og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 140, stk. 1, træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den
1. januar 1997.
Stk. 3.
. . . 5)
§ 143. Krav mod en tidligere opholdskommune
vedrørende udgifter til ydelser efter lov om social bistand og
tidligere lovgivning skal være rejst eller fremsat senest 1 år
efter lovens ikrafttræden.
§ 144. Kommunen skal til puljeordninger oprettet i
perioden 27. juni 1992 til 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder
beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i
ordningen.
Stk. 2.
Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens
driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige
driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i
kommunen. Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et højere
tilskud.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 15, stk. 2, sidste pkt.,
finder anvendelse på aftaler om tilskud til puljeordninger for
børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af
22. december 1993 om ændring af lov om social bistand.
§ 145. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter efter aftale med
Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om
visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når
personer på foranledning af færøske eller
grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager
tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes
regler for personer, der fra Danmark får ophold på
Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske
sociale myndigheder.
Stk. 3.
Uenighed mellem færøske eller
grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres
forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.
§ 146. Forslag om revision af bestemmelserne i
§ 97, stk. 3 og 4, fremsættes for Folketinget senest i
folketingsåret 1999-2000.
§ 147. Forslag om revision af § 80
fremsættes for Folketinget senest ved begyndelsen af
folketingsåret 1999-2000.
§ 148. Forslag om revision af §§ 31 og 78
fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2001-02.
§ 149. Forslag om revision af § 75,
stk. 3, og § 81, stk. 3, fremsættes for Folketinget
senest i folketingsåret 2001-02.
§ 42 i lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder følgende
bestemmelser:
§ 42
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog
stk. 2, 3 og 4.
Stk. 2
. (Udeladt)
Stk. 3.
(Udeladt)
Stk. 4.
(Udeladt)
Stk. 5.
Den 1. juli 1998 ophæves lov om social bistand,
jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, lov om kommunal
aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996, lov om
styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf.
lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991, og lov om Den Sociale
Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13. august 1986.
§ 2 i lov nr. 1110 af 29. december 1997 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
§ 3 i lov nr. 279 af 13. maj 1998 indeholder følgende
bestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
§ 2 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.6)
Stk. 3.
Amtskommunen overtager fra den 1. juli 1998
forpligtelsen til at føre tilsyn med de i amtskommunen beliggende
opholdsteder for børn og unge, der efter de hidtidige regler er
godkendt af kommunen.
§ 3 i lov nr. 410 af 26. juni 1998 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
§ 58 i lov nr. 474 af 1. juli 1998 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 58
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog
stk. 2-4.7)
Socialministeriet, den 6. august
1998
Karen Jespersen
/Kim Svendsen-Tune
Officielle noter
1) Indtil lov nr. 474 af 1. juli 1998
træder i kraft den 1. januar 1999 er § 66 som vedtaget ved lov nr. 454
af 10. juni 1997. Bestemmelsen er således udformet:
»§ 66.
Kommunen anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en
familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af
den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på
stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om
betaling for brugen af midlertidige opholdssteder, hvortil hjemløse
anvises indkvartering, og hvor det offentlige afholder udgifterne.
Lejelovgivningens regler finder ikke anvendelse, jf. lejelovens § 2, stk.
1.«
2) Indtil lov nr. 474 af 1. juli 1998
træder i kraft den 1. januar 1999 er § 133 som vedtaget ved lov nr. 454
af 10. juni 1997 og som ændret ved lov nr. 410 af 26. juni 1998.
Bestemmelsen er således udformet:
»§ 133.
Staten afholder efter reglerne i stk. 2-4 udgifter til en
udlænding, der har fået opholdstilladelse efter
1)
10)
Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp
efter § 28, § 29, § 40, stk. 2, nr. 1-10, § 77, § 79 og § 84 i de
første 1½ år efter datoen for opholdstilladelsen. Herefter
afholder staten 75 pct. af kommunernes eller amtskommunernes udgifter i 5
år.
Stk. 3. Staten afholder 75 pct. af en kommunes eller
amtskommunes udgifter efter §§ 26, 27, 49, 51 og 65 samt efter kapitlerne 4,
5, 7 og 14-20 i 6½ år, jf. dog stk. 2 om §§ 77, 79 og 84.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 afholder
staten en kommunes udgifter til
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen fra
opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den
pågældende i en sammenhængende periode på 2 år
har klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig
asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år
eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
3) Reglerne om beskyttet
beskæftigelse i §§ 87 og 88 gælder fra den 1. juli 1998, jf.
bekendtgørelse nr. 340 af 10. juni 1998.
4) § 141 og
§ 142, stk. 3, vedrøer en ændring af lov om social bistand, der
er ophævet med virkning fra 1. juli 1998.
5) § 141 og
§ 142, stk. 3, vedrøer en ændring af lov om social bistand, der
er ophævet med virkning fra 1. juli 1998.
6) § 2
vedrører en ændring af lov om social bistand, der er
ophævet med virkning fra den 1. juli 1998.
7) § 58, stk. 2-4,
i lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark
vedrører bestemmelser i lov nr. 474 og i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 115 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE (KLAGE OVER AFGØRELSER OM PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP M.V.) Retsinformation · 30. juni 1998
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- 1997 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE (KLAGEADGANG FOR MODTAGERE AF HJEMMEHJÆLP M.V.) Retsinformation · 21. april 1998
- 1997 LSF 68 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE (TILSKUD TIL HOFTEBESKYTTERE) Retsinformation · 21. april 1998
- 1997 LSF 52 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE (ANKE OVER TILBUD OM HJEMMEHJÆLP FOR PERSONER, DER ER FYLDT 67 ÅR) Retsinformation · 14. april 1998
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19. maj 2004 om Danmarks foranstaltninger til fordel for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2004) 1814) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2005/217/EF) EU-lovgivning · 19. maj 2004