Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om social service

Ikke gældende LBK nr 581 af 06/08/1998LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet18. august 1998

Gældende udgave: LBK nr 641 af 01/07/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 57 afgørelser

Retsinformation 52, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3, Datatilsynet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om social

service

Herved bekendtgøres lov nr. 454 af 10. juni 1997 med de

ændringer, der følger af lov nr. 980 af 17. december 1997, lov

nr. 1110 af 20. december 1997, lov nr. 279 af 13. maj 1998, lov nr. 410 af

26. juni 1998, lov nr. 474 af 1. juli 1998 og lov nr. 402 af 21. juli 1998.

Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. juli

1999, jf.§ 9 i lov nr. 402 af 21. juli 1998.

Afsnit I

Indledning

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med denne lov er

1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge

sociale problemer,

2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan

have et forebyggende sigte, og

3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2.

Formålet med hjælpen efter denne lov er at

fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige

tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3.

Hjælpen efter denne lov bygger på den

enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen

tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger

og i samarbejde med den enkelte.

Lovens område

§ 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i

Læs alt

landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler om

betingelserne for i særlige tilfælde at få hjælp

efter denne lov under midlertidige ophold i udlandet.

Stk. 3.

Der kan ved aftale med andre stater eller

internationale organisationer gives kommunen og amtskommunen mulighed for at

yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed her

i landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som

på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det samme

gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v., når

de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende har

særlig tilknytning.

Kapitel 2

Rådgivning

§ 3. Kommunen sørger for, at enhver har

mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med

rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe

borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere

sigt sætte denne i stand til at løse opståede problemer

ved egen hjælp. Rådgivning skal kunne gives som et anonymt og

åbent tilbud. Rådgivningen kan gives særskilt eller i

forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Stk. 2.

Kommunen skal i forbindelse med rådgivningen

være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form

for hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Afsnit II

Børn og unge

Kapitel 3

Generelle bestemmelser

§ 4. Kommunen og amtskommunen sørger for,

at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier,

udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan

måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og

selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af

det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats

over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller med et andet særligt behov for støtte.

Stk. 2.

Kommunen og amtskommunen sørger for, at den

indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og

unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet

særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med

den indsats, der iværksættes over for de samme børn og

unge efter anden lovgivning.

Rådgivning

§ 5. Kommunen sørger for, at forældre

med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn

eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til

løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til ved

opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som

på grund af særlige forhold må antages at have behov for

det.

Stk. 2.

Såvel forældre som børn og unge,

der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og

som et åbent tilbud.

Tilsyn

§ 6. Kommunen fører tilsyn med de forhold,

hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever, jf.

§ 33.

Kapitel 4

Dagtilbud til børn

§ 7. Kommunen sørger for, at der er det

nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf. dog

§ 16, med henblik på at give pædagogiske, sociale og

pasningsmæssige tilbud. Kommunen har det overordnede ansvar for

dagtilbudene.

Stk. 2.

Dagtilbudene kan etableres som daginstitutioner,

dagpleje og puljeordninger. Tilrettelæggelse af dagtilbudene skal

fastlægges i overensstemmelse med § 4.

Formål

§ 8. Kommunen fastsætter mål og rammer

for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens

samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og

støttende indsats over for børn, herunder børn med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for

støtte.

Stk. 2.

Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene

give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og

udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at

styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage

til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3.

Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og

aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og

sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til

fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.

Stk. 4.

Dagtilbudene skal give børn mulighed for

medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle

børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende

fællesskaber.

Stk. 5.

Dagtilbudene skal medvirke til at give børn

forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen.

Daginstitutioner

§ 9. Daginstitutioner kan drives af en eller flere

kommuner eller som selvejende institutioner efter aftale med kommunen.

Kommunal dagpleje

§ 10. Kommunen kan tilbyde pladser til børn

i kommunal dagpleje etableret i private hjem og andre lokaler i

børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af kommunen til

dette formål. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5

børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at

der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.

Stk. 2.

Kommunen kan beslutte, at dagplejerens egne

børn under 3 år kan indgå i det antal børn,

dagplejeren modtager betaling for. Kommunens afgørelse herom kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Puljeordninger

§ 11. Kommunen kan til puljeordninger til

børn yde et tilskud pr. barn.

Stk. 2.

Kommunen indgår aftale med puljeordningen om

drift af ordningen.

Optagelse

§ 12. Kommunen træffer afgørelse om

optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Kommunen kan bestemme, at selvejende

daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11 ikke er

omfattet af 1. pkt.

Stk. 2.

Anvisning af pladser sker efter anciennitet.

Stk. 3.

Anvisning efter anciennitet kan dog fraviges, hvis et

barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for

en plads i et dagtilbud.

Stk. 4.

I andre særlige tilfælde, hvor der er et

akut behov for en plads i et dagtilbud, vil anvisning efter anciennitet kunne

fraviges i begrænset omfang.

Stk. 5.

Kommunen kan hverken permanent eller midlertidigt

opsige et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre bliver

ledige.

Forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud

§ 13. Ved alle kommunale daginstitutioner og den

kommunale dagpleje oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte

forældre. Medarbejderne i dagtilbudene skal være

repræsenteret i bestyrelsen. Kommunen kan beslutte, at

medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen i daginstitutionen

fastsætter principper for institutionens arbejde og for anvendelsen af

en budgetramme for hver enkelt institution inden for de af kommunen fastsatte

mål og rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til

kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.

Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje fastsætter

overordnede principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en

budgetramme for dagplejen inden for de af kommunen fastsatte mål og

rammer.

Stk. 3.

Dagtilbudets leder har den administrative og

pædagogiske ledelse af tilbudet og er ansvarlig for tilbudets arbejde

over for forældrebestyrelsen og kommunen.

Stk. 4.

Kommunen kan ikke til en forældrebestyrelse

overlade

1) opgaver med at føre tilsyn efter § 16 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, og

2) beføjelser, der følger af kommunens bevillings- og

arbejdsgiverkompetence.

Stk. 5.

Kommunen fastsætter efter indhentet udtalelse

fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale

dagtilbud.

Forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner

§ 14. Ved alle selvejende daginstitutioner for

børn skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af

valgte forældre og med repræsentation af institutionens

medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den

selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte

forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter

indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for

styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunen.

Stk. 2.

I selvejende daginstitutioner, hvor der oprettes en

forældrebestyrelse, skal det fastlægges i vedtægten, at

forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens

arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har

indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i

institutionen. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de

af kommunen fastsatte mål og rammer og det i vedtægten fastsatte

formål og idegrundlag.

Stk. 3.

Lederen af den selvejende daginstitution har den

administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig

for daginstitutionens arbejde over for forældrebestyrelsen og for

bestyrelsen for den selvejende institution.

Stk. 4.

Begrænsningerne i § 13, stk. 4, om, at

visse beføjelser ikke kan overlades til en forældrebestyrelse,

gælder også i forhold til en forældrebestyrelse i

selvejende daginstitutioner.

Betaling

§ 15. Forældrene betaler for opholdet i

dagtilbudet med et beløb, der svarer til 30 pct. af de budgetterede

udgifter ved ophold i dagtilbudet, bortset fra ejendomsudgifter, herunder

husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Kommunen afgør, om betalingen skal beregnes

på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution

eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af

daginstitutioner af samme type i kommunen. Betalingen for ophold i ordninger

efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved driften af

den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3.

Stk. 3.

For den kommunale dagpleje beregnes betalingen

på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved opholdet i den kommunale

dagpleje.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter nærmere regler

om betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske

nedsættelse eller bortfald af betalingen under hensyn til

forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige

behov for ophold i dagtilbud.

Stk. 5.

Betalingen fastsættes for et regnskabsår

ad gangen på grundlag af dagtilbudenes budgetter. Dette gælder

dog ikke for puljeordninger, jf. § 11.

Særlige dagtilbud

§ 16. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til

børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,

behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de

almindelige dagtilbud, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 2.

Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en

amtskommune, af en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en

selvejende institution, som amtskommunen indgår aftale med.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter regler om

forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

§ 17. Amtskommunen træffer afgørelse

om optagelse i et særligt dagtilbud efter indstilling fra

opholdskommunen.

§ 18. Forældrene betaler for opholdet i de

særlige dagtilbud efter regler, der fastsættes af

socialministeren.

Kapitel 5

Klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud til større børn og unge

§ 19. Kommunen sørger for, at der er de

nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud

til større børn og unge, jf. dog § 23.

Stk. 2.

Tilbudene skal i samarbejde med de større

børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den

enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at

indgå i et forpligtende fællesskab.

Stk. 3.

Tilbudene indgår som led i kommunens generelle

fritidstilbud til børn og unge og skal efter kommunens beslutning

også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med behov for

støtte.

Stk. 4.

Kommunen fastsætter mål og rammer for

tilbudenes arbejde som en integreret del af kommunens samlede

fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for

børn og unge.

Stk. 5.

Kommunen fastsætter retningslinjer, der sikrer

børn og unge indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud.

Kommunen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf.

§§ 13 og 14, finder anvendelse på visse tilbud.

§ 20. Klubber og andre socialpædagogiske

fritidstilbud kan oprettes og drives af en eller flere kommuner eller som

selvejende institutioner med aftale med kommunen. Kommunen kan til private

klubordninger for større børn og unge yde et tilskud pr. barn

eller ung.

Optagelse og udmeldelse

§ 21. Kommunen træffer afgørelse om

optagelse i og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske

fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 2.

Kommunen kan for selvejende institutioner og private

klubordninger efter § 20 bestemme, at lederen af den enkelte ordning

træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse efter

retningslinjer fastsat af kommunen.

Betaling

§ 22. Kommunen fastsætter betaling for

deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan

beslutte, at der ikke skal ydes betaling for deltagelse i enkelte tilbud

eller typer af tilbud. Betalingen kan højst udgøre 20 pct. af

udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige

udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse

opgøres efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf.

§ 20, 2. pkt., beregnes betalingen på grundlag af udgifterne ved

driften af den enkelte ordning.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter nærmere regler

om betalingen efter stk. 1 og kan bestemme, at der kan opkræves

særskilt betaling for materialeforbrug og forplejning. Socialministeren

kan endvidere fastsætte, at der skal ske nedsættelse eller

bortfald af betaling under hensyn til forældrenes økonomiske

forhold og barnets eller den unges særlige behov for deltagelse i

tilbudet.

Særlige klubtilbud

§ 23. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til

større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for

støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i

et af de i § 19 nævnte tilbud.

Stk. 2.

Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en

amtskommune, en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en selvejende

institution, som amtskommunen indgår aftale med.

§ 24. Amtskommunen træffer afgørelse

om optagelse i et særligt klubtilbud efter indstilling fra

opholdskommunen.

§ 25. Forældrene betaler for opholdet i de

særlige klubtilbud efter regler, der fastsættes af

socialministeren.

Kapitel 6

Økonomiske tilskud m.v.

Tilskud til forældre, der vælger privat pasning

§ 26. Kommunen kan beslutte at give forældre

med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn

almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge

et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet

for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen

kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i

en bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2.

Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt,

hvor barnet optages i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Der kan

maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.

Stk. 3.

Hvis kommunen i forbindelse med

iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40

anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan

kommunen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter

stk. 1.

Stk. 4.

Kommunen fastsætter størrelsen af

tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens for alle

børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst

udgøre 70 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den

private pasningsordning, dog maksimalt 85 pct. af den billigste nettoudgift

pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Stk. 5.

Tilskuddet efter stk. 1 udbetales månedligt

forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, hvor den

private pasning påbegyndes. Tilskuddet udbetales sidste gang for den

måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører.

Stk. 6.

Kommunen fastsætter retninglinjer for optagelse

af børn i et dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning

bortfalder.

Stk. 7.

Tilskuddet efter stk. 1 indgår ikke ved

beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om

uddannelsesstøtte.

Stk. 8.

Kommunen godkender aftalen mellem forældrene og

den private pasningsordning og fører løbende tilsyn med

ordningen.

Tilskud til forældre med børnepasningsorlov

§ 27. Kommunen kan beslutte at give et supplerende

tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til

børnepasning, jf. lov om orlov. Kommunen kan beslutte, at der kun

gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.

Stk. 2.

Kommunen fastsætter størrelsen af

tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt.

Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.

Stk. 3.

For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og

orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige

indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal

tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et

beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren

ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for

orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre

tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat

af kommunen, jf. stk. 2.

Stk. 4.

For ledige orlovshavere kan tilskuddet og

orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de

arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld

ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5.

For ledige orlovshavere, hvis grundlag for

orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og

orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den

kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter

§ 25, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 6.

Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for

modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.

Merudgiftsydelse

§ 28. Kommunen yder dækning af

nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn

under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en

forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte

funktionsevne.

Stk. 2.

Til dækning af merudgifter beregnes en

merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt

standardbeløb på 2.000 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af

det konkrete behov og udbetales med én eller flere ottendedele af

standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét

standardbeløb.

Stk. 3.

Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af

standardbeløbet.

Stk. 4.

Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at

kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

Stk. 5.

Socialministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og betingelserne

herfor.

Tabt arbejdsfortjeneste

§ 29. Kommunen yder hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et

barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er

betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte

funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest

hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere

bruttoindtægt.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter nærmere regler

om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1.

Kapitel 7

Personlig hjælp og ledsagelse

§ 30. Bestemmelserne i § 71 om personlig

hjælp og pleje m.v. finder tilsvarende anvendelse, når der er

behov for personlig hjælp og pleje m.v. vedrørende børn.

§ 31. Kommunen kan efter en konkret vurdering

tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18

år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene.

Kapitel 8

Særlig støtte til børn og unge

Formål

§ 32. Formålet med at yde støtte til

de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe

de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge,

så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan

opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed

som deres jævnaldrende.

Stk. 2.

Støtten må ydes tidligt og

sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge

så vidt muligt kan afhjælpes i eget miljø. Støtten

må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en

konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens

forhold.

Stk. 3.

Barnets eller den unges synspunkter skal altid

inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder

og modenhed.

Stk. 4.

Barnets eller den unges vanskeligheder skal så

vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken.

Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål

og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren,

barnet eller den unge.

Tilsyn

§ 33. Kommunen fører sit tilsyn, jf.

§ 6, på en sådan måde, at kommunen så tidligt

som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må

antages at være behov for særlig støtte til et barn eller

en ung under 18 år.

Amtskommunal rådgivning

§ 34. Amtskommunen tilbyder gratis

rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge

med adfærdsvanskeligheder eller betydelig nedsat fysisk og psykisk

funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med

andre amtskommuner.

Underretningspligt m.v.

§ 35. Socialministeren kan fastsætte regler,

hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal

underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller

hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn

eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Stk. 2.

Socialministeren kan fastsætte regler om

underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse

af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan

være anledning til foranstaltninger efter denne lov.

Stk. 3.

Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter

1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker

inden for social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om

børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Statens

Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine

behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og

2) Statens Øjenklinik kan videregive de i nr. 1 nævnte

oplysninger til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre,

at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat

synsfunktion kan iværksættes.

§ 36. Den, der får kendskab til, at et barn

eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres

side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling

eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,

har pligt til at underrette kommunen.

§ 37. Hvis ingen har forældremyndigheden

over et barn eller en ung, skal kommunen i fornødent omfang medvirke

til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Undersøgelser

§ 38. Må det antages, at et barn eller en

ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen sørge for, at

barnets eller den unges forhold undersøges. Afgørelse herom

træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren og

den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog § 39. Kommunen skal som led

i denne undersøgelse inddrage de fagfolk, som allerede har viden om

barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage

sundhedsplejerske, pædagoger, psykologer, lærere eller andre.

Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge

undersøge af en læge eller en psykolog.

Stk. 2.

En undersøgelse skal resultere i en begrundet

stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte

foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør

være. Der skal være oplysning om, hvordan

forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge stiller sig til

foranstaltninger, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som

kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 3.

Undersøgelsen må ikke være mere

omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt

gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.

§ 39. Når det må anses for

nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for

alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan

børn og ungeudvalget uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,

beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en

institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk

afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden

2 måneder efter børn og ungeudvalgets afgørelse.

Stk. 2.

En afgørelse efter stk. 1 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Foranstaltninger

§ 40. Kommunen kan træffe afgørelse

om foranstaltninger efter stk. 2, når det må anses for at

være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs

særlige behov for støtte. Det bør tilstræbes, at

barnet eller den unge kan blive i hjemmet. Afgørelsen træffes

med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 41. En

afgørelse efter stk. 2, nr. 11, kræver tillige samtykke fra

den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2.

Kommunen kan beslutte

1) at yde konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges

forhold og kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge

et dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende,

2) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i

hjemmet,

3) at yde familiebehandling eller lignende støtte,

4) at etablere døgnophold for både

forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre

medlemmer af familien,

5) at etablere en aflastningsordning på en

døgninstitution, i en plejefamilie eller på et andet godkendt

opholdssted,

6) at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge,

7) at udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge,

8) at yde økonomisk støtte til udgifter, der

følger af foranstaltninger nævnt i nr. 1-5, når

forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil,

9) at yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at

en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan

fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til

en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere

børns anbringelse uden for hjemmet,

10) at yde økonomisk støtte til ophold på kost-

eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har

midler dertil, og

11) at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en

døgninstitution, i en plejefamilie eller på andet godkendt

opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets

eller den unges særlige behov, jf. §§ 49 og 51.

§ 41. Afgørelse efter § 40,

stk. 2, nr. 1, 6 og 7, jf. § 40, stk. 1, kan træffes,

selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker

foranstaltningen iværksat, når det må anses for at

være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges

særlige behov for støtte, og når formålet med

foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende

samtykke. Afgørelse herom skal træffes i et møde i det

personsagsudvalg, der efter § 17 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område varetager det

pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning

træffes afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

§ 42. Er der en åbenbar risiko for, at

barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på

grund af

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den

unge,

2) vold eller andre alvorlige overgreb,

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære

sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller

4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den

unge, kan børn og unge- udvalget uden samtykke fra

forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,

træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for

hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11. Der kan kun træffes en

afgørelse efter 1. pkt., når det må anses for godtgjort,

at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte

ophold i hjemmet.

Stk. 2.

Når hensynet til barnet eller den unge på

afgørende måde taler for det, kan børn og ungeudvalget

beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter

stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver

samtykke til anbringelse efter § 40, stk. 2, nr. 11.

Stk. 3.

Såfremt en ung, der er fyldt 15 år,

erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget

uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at

anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11,

når anbringelsen må anses for at være af væsentlig

betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan

løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 4.

Afgørelser efter stk. 1-3 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

§ 43. Opretholdelse af en foranstaltning efter

§ 42 ud over 1 år fra børn og ungeudvalgets

afgørelse forudsætter fornyet afgørelse i udvalget. Er

sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt for landsretten eller

Højesteret, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller

dom. Uanset bestemmelsen i 1. og 2. pkt. kan børn og unge- udvalget,

Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist for fornyet

behandling i udvalget.

Stk. 2.

Børn og ungeudvalget kan undtagelsesvis

fastsætte en længere frist end nævnt i stk. 1, 1. og

2. pkt., når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen,

med stor sikkerhed må antages at vedvare ud over fristen og hensynet

til barnet eller den unge afgørende tilsiger, at fristen

forlænges. Samme beføjelse har Ankestyrelsen og retten.

Lægelig undersøgelse og behandling uden

samtykke

§ 44. Hvis forældremyndighedsindehaveren

undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en

livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge

for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og ungeudvalget

træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen

eller behandlingen.

Stk. 2.

En afgørelse efter stk. 1 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Foreløbige afgørelser

§ 45. Afgørelser efter §§ 39, 42, 44,

§ 57, stk. 3, § 64, stk. 4, og § 108, stk. 2,

som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan

afvente, at sagen behandles i børn og unge- udvalget, kan

træffes foreløbigt af formanden eller i dennes fravær

næstformanden for børn og ungeudvalget.

Stk. 2.

Forældremyndighedens indehaver og eventuelle

andre parter, jf. § 60, skal inden 24 timer efter

iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have

skriftlig meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for

afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til

efter forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt

om retten til vederlagsfri advokatbistand.

Stk. 3.

En foreløbig afgørelse efter stk. 1

skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen

af afgørelsen forelægges børn og ungeudvalget til

godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt.

Stk. 4.

En afgørelse, der er godkendt efter

stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse

vedrørende § 39 har gyldighed, indtil undersøgelsen er

afsluttet, dog højst 2 måneder regnet fra den foreløbige

afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende

§ 64, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny

afgørelse om flytning eller hjemtagelse.

Stk. 5.

Chefen for Den Sociale Ankestyrelse kan give

pålæg om iværksættelse af en foreløbig

afgørelse efter stk. 1. Det kan undtagelsesvis bestemmes, at

afgørelsen skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den i stk. 3

nævnte frist.

Ophør af foranstaltninger

§ 46. Foranstaltninger efter §§ 40, 41 og 42

skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke

længere opfylder deres formål under hensyn til barnets eller den

unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år.

Kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse, uanset at barnet

eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter § 42. Såfremt

kommunen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse,

forelægges sagen til afgørelse i børn og ungeudvalget

efter § 42.

Stk. 2.

Foranstaltninger i form af en personlig

rådgiver, en fast kontaktperson eller døgnophold i institution,

plejefamilie eller andet egnet opholdssted kan dog opretholdes, indtil den

unge fylder 20 år, hvis den unge er indforstået hermed.

Stk. 3.

Forud for en hjemgivelse skal kommunen så vidt

muligt i samarbejde med forældremyndighedens indehaver og barnet eller

den unge i planen, jf. § 53, angive den videre indsats i forbindelse med

hjemgivelsen.

Stk. 4.

Tilsvarende skal kommunen i samarbejde med den unge

forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år i

planen, jf. § 53, angive, hvilken form for støtte og vejledning

der ydes den unge med hensyn til boligforhold, uddannelse og arbejde samt

personlig rådgivning.

Det sociale nævns og Den Sociale Ankestyrelses

beføjelser uden klage

§ 47. Såfremt kommunen ikke foretager

fornødne undersøgelser, kan det sociale nævn træffe

afgørelse om, at der skal iværksættes undersøgelse,

og pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen.

Stk. 2.

Hvis der er behov for foranstaltninger efter § 40

og kommunen undlader at iværksætte disse, kan det sociale

nævn pålægge kommunen at træffe en afgørelse

eller træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger

og pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen.

Stk. 3.

Den Sociale Ankestyrelse har samme beføjelser

som det sociale nævn og kan tillige træffe afgørelse efter

§§ 39, 42 og 44 og pålægge kommunen at gennemføre

afgørelsen.

Fuldbyrdelse

§ 48. Kommunen kan om fornødent forlange

bistand af politiet til at gennemføre afgørelser efter

§§ 39, 42 og 44.

Anbringelsessteder for børn og unge

Plejefamilier og opholdssteder

§ 49. Plejefamilier for børn og unge skal

være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune.

Stk. 2.

Opholdssteder for børn og unge skal være

godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune.

Stk. 3.

Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 50. Kommunen betaler for barnets eller den unges

ophold. Socialministeren kan fastsætte satser for godtgørelse

for udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet.

Døgninstitutioner

§ 51. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser på institutioner for børn og

unge, der skal anbringes uden for hjemmet herunder på grund af en

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Endvidere skal

amtskommunen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser

og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og

unge med sociale adfærdsproblemer.

Stk. 2.

Institutionerne kan oprettes og drives af en eller

flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, som

amtskommunen indgår aftale med.

Betaling

§ 52. Forældrene og barnet eller den unge

betaler for døgnopholdet efter regler, der fastsættes af

socialministeren.

Udarbejdelse af planer og valg af anbringelsessted m.v.

§ 53. Kommunen udarbejder en plan for barnets

eller den unges ophold uden for hjemmet, inden der træffes

afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf.

§ 40, stk. 2, nr. 11, og § 42.

Stk. 2.

Planen skal angive formålet med anbringelsen.

Planen skal under hensyn til dette formål tillige angive anbringelsens

forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnets eller

den unges pleje, behandling, uddannelse m.v. Planen skal endvidere angive,

hvilke former for støtte der selvstændigt skal

iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller

den unge opholder sig uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den

unges hjemgivelse.

Stk. 3.

Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en plan

som nævnt i stk. 2, er en kortfattet angivelse af formålet

med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest

muligt at opstille en plan.

§ 54. Samtykke fra forældremyndighedens

indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse

efter § 40, stk. 2, nr. 11, skal omfatte formålet med

anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, 1. pkt.

§ 55. Kommunen træffer afgørelse om

valg af anbringelsessted i overensstemmelse med den i § 53 eller

§ 59 nævnte plan. Kommunen fører løbende tilsyn med

barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet og

træffer afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling,

uddannelse m.v. under opholdet, i det omfang det må anses for

nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen.

Stk. 2.

Ændring af anbringelsessted kræver, hvad

enten anbringelsen er sket efter § 40, stk. 2, nr. 11, eller

§ 42, samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der

er fyldt 15 år. Kan samtykke ikke opnås, kan anbringelsesstedet

kun ændres ved, at der træffes afgørelse, henholdsvis en

fornyet afgørelse efter § 42.

§ 56. Kommunen skal senest 3 måneder efter,

at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, vurdere, om

den i § 53 eller § 59 nævnte plan skal revideres, og skal

herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan

vurdering. Vurderingen af planen skal ske på baggrund af det

løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet,

jf. § 55, og efter kontakt med forældremyndighedens indehaver.

Vurderingen skal omfatte såvel de dele af planen, som retter sig mod

barnet eller den unge, som de dele, der omhandler indsatsen over for familien

under anbringelsen. Afgørelse om revision af planen træffes

så vidt muligt i forståelse med forældremyndighedens

indehaver og barnet eller den unge.

Stk. 2.

Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune

end barnets eller den unges opholdskommune, underrettes den stedlige kommune

forud for anbringelsen.

Samvær og kontakt

§ 57. Forældrene og barnet eller den unge

har ret til samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse

uden for hjemmet. Kommunen skal sørge for, at forbindelsen mellem

forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige. En ret til

samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er

fastsat i medfør af §§ 17, 18 og 26 i lov om

forældremyndighed og samvær, opretholdes under barnets eller den

unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt

ophæves efter reglerne i stk. 2- 4.

Stk. 2.

Kommunen træffer om fornødent

afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og

kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for

samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig

vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med

anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som

medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre

end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med

en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og

ungeudvalget efter stk. 3.

Stk. 3.

Når det er nødvendigt af hensyn til

barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og

ungeudvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at

samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en

repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for

en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde

forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der

kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges

anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene.

Stk. 4.

En afgørelse efter stk. 3 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 5.

En afgørelse om kontrol med barnets eller den

unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med

forældrene kan alene træffes efter § 108, stk. 2.

Kapitel 9

Sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og

unge

§ 58. Er et barn fyldt 12 år, skal der,

forinden der træffes afgørelse i en sag om foranstaltninger

efter kapitel 8, finde en samtale sted med barnet herom.

Stk. 2.

For børn under 12 år skal der foreligge

oplysning om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning, i

det omfang barnets modenhed og sagens art tilsiger det.

Indstilling vedrørende anbringelse uden samtykke

§ 59. En indstilling om anbringelse uden for

hjemmet efter § 42 skal indeholde en redegørelse for

1) grundlaget for, at betingelserne i § 42 anses for opfyldt,

2) de foranstaltninger efter § 40, stk. 2, der har

været iværksat eller har været tilbudt familien, og

grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses for

utilstrækkelige,

3) de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes

omgivelser, som under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet

kan bidrage til at klare vanskelighederne,

4) den plan for anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, herunder den

støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller

den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden

derefter, og

5) barnets eller den unges holdning til den påtænkte

foranstaltning.

Advokatbistand, aktindsigt m.v.

§ 60. Kommunen tilbyder forældremyndighedens

indehaver gratis advokatbistand under en sag om

1) gennemførelse af en undersøgelse som nævnt i

§ 39,

2) anbringelse uden for hjemmet efter § 42,

3) opretholdelse af en anbringelse efter § 43,

4) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller

behandling efter § 44,

5) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 45,

stk. 3,

6) ændring af anbringelsessted efter § 55, stk. 2, jf.

§ 42,

7) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3, og

8) brev- og telefonkontrol, jf. § 108, stk. 2.

Stk. 2.

Såvel forældremyndighedens indehaver som

plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag

om flytning eller hjemtagelse af et barn eller en ung i privat familiepleje

efter § 64, stk. 4.

Stk. 3.

En ung, der er fyldt 15 år, skal have tilbud om

gratis advokatbistand under en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1-6.

Stk. 4.

Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter

§ 57, stk. 3, og en sag om brev- og telefonkontrol efter

§ 108, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i

forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.

Stk. 5.

Om salær og godtgørelse for udlæg

til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er

meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

§ 61. Forinden der træffes afgørelse

i en sag som nævnt i § 60, påhviler det kommunen at

gøre indehaveren af forældremyndigheden bekendt med retten til

efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig om

sagen, forinden der træffes afgørelse.

Stk. 2.

Tilsvarende forpligtelse har kommunen over for de i

§ 60, stk. 2-4, nævnte personer, for så vidt

angår de heri nævnte afgørelser.

§ 62. Børn og ungeudvalget efter § 18

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

træffer i et møde afgørelse om

1) gennemførelse af undersøgelse efter § 39,

2) anbringelse uden for hjemmet efter § 42,

3) opretholdelse af anbringelse efter § 43,

4) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller

behandling efter § 44,

5) godkendelse af foreløbig afgørelse efter § 45,

stk. 3,

6) ændring af anbringelsessted efter § 55, stk. 2, jf.

§ 42,

7) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3,

8) flytning eller hjemtagelse efter § 64, stk. 4, og

9) brev- og telefonkontrol efter § 108, stk. 2.

Stk. 2.

Inden der træffes afgørelse, skal

indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og

eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet

eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og

ungeudvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades,

hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at

være til skade for barnet eller den unge.

Stk. 3.

Inden der træffes afgørelse efter

§ 57, stk. 3, og § 108, stk. 2, der angår den af

forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, finder

stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse

på plejeforældre inden en afgørelse efter § 64,

stk. 4.

Stk. 4.

Til vedtagelse af en afgørelse efter § 39,

§§ 42-44, § 45, stk. 3, § 55, stk. 2, § 57,

stk. 3, og § 108, stk. 2, kræves, at mindst 4 af

børn og ungeudvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen.

Afgørelser efter § 64, stk. 4, træffes ved almindelig

stemmeflerhed.

Stk. 5.

Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne

afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og

meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om

dommerens afvigende opfattelse.

Stk. 6.

Børn og ungeudvalgets afgørelser skal

meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og

indeholde oplysning om klageadgang.

Kapitel 10

Private pasningsordninger uden offentlige tilskud

Privat dagpasning

§ 63. Oprettelse og drift af privat dagpasning mod

betaling, som drives uden offentlige midler, kræver tilladelse fra

kommunen, hvis der modtages flere end 2 børn under 14 år.

Stk. 2.

Foregår pasningen i et privat hjem, kan der

gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. Varetages pasningen af

flere personer, kan kommunen give tilladelse til, at der kan modtages op til

10 børn.

Stk. 3.

Kommunen fører tilsyn med forholdene i den

private dagpasning.

Privat døgnpleje

§ 64. Ingen må modtage et barn under 14

år til døgnophold i privat familiepleje i en

sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse

dertil fra den stedlige kommune.

Stk. 2.

Plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter

en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil

være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal

kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom

på bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 3.

Det påhviler forældremyndighedens

indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.

Stk. 4.

Børn og ungeudvalget i

forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring

af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn

eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat

familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller den

unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige

kommune.

Stk. 5.

En afgørelse efter stk. 4 kan

træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 6.

Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i

tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har

forældremyndigheden, men barnet eller den unge får

døgnophold hos den anden af forældrene.

Stk. 7.

Døgnplejehjem, der modtager børn og unge

under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler, må

kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunen. Amtskommunen

fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

Afsnit III

Voksne

Kapitel 11

Almene tilbud

§ 65. Kommunen kan iværksætte eller

give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan

benytte tilbudene.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter regler om betaling

for tilbud efter stk. 1.

Husvilde

§ 66.1)

Kommunen anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie

er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den

beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet

for en enlig eller for en familie af denne størrelse.

Kapitel 12

Formål

§ 67. Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale problemer, skal der ydes en

særlig indsats. Formålet med indsatsen er

1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,

2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt

udviklingsmuligheder,

3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem

kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og

4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter

den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov

om almene boliger m.v., eller i botilbud efter denne lov.

Kapitel 13

Rådgivning

§ 68. Kommunen sørger for tilbud om gratis

rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om rådgivning skal

også omfatte opsøgende arbejde.

§ 69. Amtskommunen yder gratis rådgivning

til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

med særlige sociale problemer i tilslutning til de opgaver, der

påhviler amtskommunen efter denne lov.

Stk. 2.

Amtskommunen stiller nødvendig rådgivning

og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne i deres arbejde

med personer med særlige behov og påtager sig i specielle

tilfælde selv rådgivningen.

Stk. 3.

Opgaverne efter stk. 1 og 2 kan varetages i

samarbejde med andre amtskommuner.

§ 70. Amtskommunen tilvejebringer grundlaget for

varetagelsen af rådgivningen efter §§ 34 og 69. Amtskommunen

sikrer i tilslutning hertil en systematisk indsamling, udvikling,

bearbejdning og formidling af den faglige viden på områderne.

Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.

Kapitel 14

Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.

§ 71. Kommunen sørger for tilbud om

1) personlig hjælp og pleje,

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske

opgaver i hjemmet og

3) hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske

færdigheder.

Stk. 2.

Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som

på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan

udføre disse opgaver.

Stk. 3.

En person, som efter en afgørelse truffet af

kommunen er berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1,

nr. 2, skal kunne vælge selv at udpege en person til at udføre

opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal

indgå skriftlig aftale med den pågældende om omfang og

indhold af opgaverne samt om betaling m.v.

Stk. 4.

Tilbudene efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan ikke

gives som generelle tilbud efter § 65.

§ 72. Kommunen sørger for tilbud om

afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre

eller andre nære pårørende, der passer en person med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

§ 73. Kommunen sørger for tilbud om

hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp

til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor

på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer.

§ 74. Kommunen sørger for, at de opgaver,

der er nævnt i §§ 71-73, i fornødent omfang kan varetages

døgnet rundt.

§ 75. Tilbudene i §§ 71-73 gives efter en

konkret individuel vurdering af behovet til opgaver, som modtageren ikke selv

kan udføre. Tilbudene skal løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk. 2.

Tilbudene i §§ 71-73 skal bidrage til at

afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk. 3.

En klage over en afgørelse efter §§ 71 og

72 kan først indbringes for det sociale nævn, når

1) klagen har været behandlet af klagerådet, jf. § 34,

stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, og

2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets

indstilling.

Kontant tilskud m.v.

§ 76. Hvis kommunen ikke kan stille den

nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov

for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedet udbetale et

tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2.

En person under 67 år med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig

hjælp og pleje og for støtte til løsning af

nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig,

kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som

den pågældende selv antager.

Stk. 3.

Kommunen kan dog i særlige tilfælde

beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som

naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som

passer den pågældende.

Stk. 4.

Kommunen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2

og 3 som et fast beløb på grundlag af anslåede udgifter.

§ 77. Kommunen yder et tilskud til dækning

af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje,

overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som

gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.

Stk. 2.

Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at

modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen,

herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være

ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Ledsagelse og kontaktperson

§ 78. Kommunen yder 15 timers ledsagelse om

måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene

på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Stk. 2.

Modtageren kan opspare timer inden for en periode

på 6 måneder. Kommunen fastsætter retningslinjer herfor.

Stk. 3.

Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse

til personer, der har hjælpeordning efter § 77.

Stk. 4.

Socialministeren kan fastsætte regler om

betingelser for ledsageordningen.

§ 79. Kommunen yder i fornødent omfang

hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er

døvblinde.

§ 80. Kommunen sørger for tilbud om en

støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser.

Amtskommunale opgaver

§ 81. Amtskommunen yder hjælp efter

§§ 71- 75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boformer efter

§§ 92-94.

Stk. 2.

Amtskommunen kan yde hjælp efter §§ 71-75,

78 og 79 til personer, der har ophold i boliger efter § 115,

stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,

såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Stk. 3.

En klage over en amtskommunes afgørelse efter

§§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn,

når

1) klagen har været behandlet af det amtslige brugerråd,

jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, og

2) amtsrådet har taget stilling til brugerrådets

indstilling.

Betaling

§ 82. Socialministeren fastsætter regler om

betaling for tilbud efter dette kapitel samt om opgørelse af

indkomstgrundlaget for betalingen.

Stk. 2.

Der opkræves ikke betaling for udgifter til

personale, når hjælpen efter § 71, stk. 1, og

§§ 72 og 73 er varig.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der

opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger.

§ 83. Personer, der har ophold i boformer efter

§ 92, og som får pension efter § 14, stk. 1 eller 2, i

lov om social pension, betaler henholdsvis 15.204 kr. og 7.596 kr. om

året for den særlige service m.v., som følger af opholdet.

Stk. 2.

For personer, der på grund af nedsat

funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle

aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes

eller bortfalder betalingen efter stk. 1.

Kapitel 15

Dækning af nødvendige merudgifter

§ 84. Kommunen yder dækning af de

nødvendige merudgifter ved forsørgelsen til personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor

merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Stk. 2.

Personer, der modtager social pension, kan ikke

samtidig få hjælp efter denne bestemmelse, medmindre det drejer

sig om personer, der har hjælpeordning efter § 77.

Stk. 3.

Socialministeren kan fastsætte nærmere

regler om afgrænsningen af den personkreds, der har ret til hjælp

efter denne bestemmelse.

Kapitel 16

Behandling m.v.

§ 85. Amtskommunen sørger for tilbud om

behandling af stofmisbrugere.

§ 86. Kommunen kan ud over tilbud efter § 73

give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige

sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på

at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller

sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de

behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Amtskommunen sørger for tilbud efter

stk. 1 til personer, som amtskommunen i øvrigt efter loven har

forpligtelser over for.

Stk. 3.

Amtskommunen sørger for tilbud efter

stk. 1 til personer, der har ophold i boliger efter § 115,

stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,

såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Kapitel 17

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og

samværstilbud

§ 87. Amtskommunen sørger for tilbud om

beskyttet beskæftigelse til personer under 67 år, som på

grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde

beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Amtskommunen kan tilbyde særligt tilrettelagt

beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale

problemer.

Stk. 3.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra

kommunen afgørelse om beskyttet beskæftigelse efter stk. 1.

Stk. 4.

Kommunen kan træffe afgørelse om

beskyttet beskæftigelse, når tilbudene især er beregnet for

personer med bopæl i kommunen.

§ 88. Amtskommunen sørger for aktivitets-

og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse

eller forbedring af personlige færdigheder eller af

livsvilkårene.

Stk. 2.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra

kommunen afgørelse om aktivitets- og samværstilbud. Amtskommunen

giver dog tilbud til personer, der især har problemer med at opholde

sig i egen bolig.

Stk. 3.

Kommunen kan træffe afgørelse om

aktivitets- og samværstilbud, når tilbudene især er

beregnet for personer med bopæl i kommunen.

§ 89. Der aflønnes efter indsats under

beskæftigelse efter §§ 87 og 88.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler om løn

m.v. efter stk. 1 samt regler om støtte til befordringsudgifter i

tilknytning til tilbud efter §§ 87 og 88.

§ 90. En produktion, der udføres ved

beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud,

må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2.

Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om

kalkulationsregler for produktionen i beskyttet beskæftigelse og i

aktivitets- og samværstilbud.

Kapitel 18

Botilbud

§ 91. Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i

boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

§ 92. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til

længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende

hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller

behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden

vis.

Stk. 2.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra

opholdskommunen afgørelser om optagelse i boformer efter stk. 1.

Stk. 3.

Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og

som ønsker at flytte til en anden amtskommune, har, når ganske

særlige forhold taler for det, ret til et tilsvarende tilbud i en anden

amtskommune. Det er en forudsætning, at den pågældende

opfylder betingelserne for at blive optaget både i

fraflytningsamtskommunen og i tilflytningsamtskommunen.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter nærmere regler

om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 3.

§ 93. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer

1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige

funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig

behandlingsmæssig støtte, og

2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med

særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og

som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden

støtte.

Stk. 2.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra

opholdskommunen afgørelse om optagelse i boformer efter stk. 1.

Amtskommunen træffer dog afgørelse om optagelse, for så

vidt angår tilbud efter stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere i

behandling.

§ 94. Amtskommunen sørger for, at der er

det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til

personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan

opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om

aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2.

Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved

egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen

træffer afgørelse om optagelse.

§ 95. Ved ophold i boformer efter §§ 91-94

gælder de almindelige regler for hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

Beboerne betaler for ophold i boformer efter

§§ 91-94. For beboere i vedvarende botilbud, jf. § 92,

fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens omkostninger.

Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet,

betaler som udgangspunkt ikke for boligen.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter regler om betaling

og om nedsættelse af betalingen med et beløb, der opgøres

efter så vidt muligt lignende regler som i lov om boligstøtte.

§ 96. Boformer, der er tilvejebragt efter denne

lov, er ikke omfattet af lejelovgivningen.

Afsnit IV

Hjælpemidler m.v.

Kapitel 19

Hjælpemidler, boligindretning og befordring

Hjælpemidler

§ 97. Kommunen yder støtte til

hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af

den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i

hjemmet eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan

udøve et erhverv.

Stk. 2.

Amtskommunen yder støtte til

1) optiske synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat

synsfunktion eller medicinsk- optisk definerede, varige øjenlidelser,

2) arm- og benproteser,

3) høreapparater og

4) særlige informationsteknologiske hjælpemidler.

Stk. 3.

Kommunen eller amtskommunen kan bestemme, at et

hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I

forbindelse med kommunens eller amtskommunens indgåelse af

leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved

udarbejdelse af kravspecifikationerne.

Stk. 4.

For særligt personlige hjælpemidler kan

ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at

benytte en anden leverandør end den af kommunen eller amtskommunen

valgte, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få

udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende

til den pris, kommunen eller amtskommunen kunne have erhvervet

hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunen eller

amtskommunen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren

vælge leverandør. Ved særligt personlige

hjælpemidler forstås ortopædisk fodtøj, arm- og

benproteser, tandproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker,

brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne

synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller

medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser.

Stk. 5.

Socialministeren kan fastsætte regler om

1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes

støtte, og adgangen til genanskaffelse,

2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til

anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,

3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som

udlån eller udleveres som naturalydelse,

4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for

støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for

udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution,

5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som

led i et botilbud og

6) afgrænsningen mellem de hjælpemidler, der ydes af

kommunen efter stk. 1, og hjælpemidler, der ydes af amtskommunen

efter stk. 2.

Forbrugsgoder

§ 98. Kommunen yder hjælp til køb af

forbrugsgoder, når betingelserne i § 97, stk. 1, er opfyldt.

Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår

i sædvanligt indbo.

Stk. 2.

Amtskommunen yder hjælpen efter denne

bestemmelse, hvis forbrugsgodet er en del af et informationsteknologisk

hjælpemiddel, jf. § 97, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3.

Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er

over 500 kr.

Stk. 4.

Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på

et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 5.

Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne

er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt

standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne

nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler

kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de nødvendige

merudgifter.

Stk. 6.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et

hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler

kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de fulde

anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Stk. 7.

Socialministeren kan fastsætte nærmere

regler om

1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp

til, og adgangen til genanskaffelse, og

2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til

reparation og drift af et forbrugsgode.

Støtte til bil

§ 99. Der ydes støtte til køb af bil

til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i

væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i

væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller

fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.

Støtten ydes som rentefrit lån inden for en ramme på

114.000 kr.

Stk. 2.

Foreligger der ganske særlige forhold i

forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og

afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter

stk. 1 og anskaffelsesprisen.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter regler om

1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 2

og om vilkårene for støtten,

2) tilbagebetaling af lån, herunder om henstand med

tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt indkomstgrundlaget for

tilbagebetalingen,

3) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil,

hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1 og 2,

4) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i

hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til

indretningen,

5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af

køreundervisning m.v., og

6) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer

en bil.

Stk. 4.

Amtskommunen træffer afgørelser om

støtte efter denne bestemmelse efter indstilling fra kommunen.

Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af

lån træffes dog af kommunen. Kommunen varetager de administrative

opgaver i forbindelse med afgørelser efter bestemmelsen.

Fælles bestemmelser

§ 100. Det er en forudsætning for

støtte efter §§ 97-99, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller

bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

§ 101. Kommunen yder rådgivning om valg af

hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf m.v.

Stk. 2.

Amtskommunen yder rådgivning om valg af

hjælpemidler efter § 97, stk. 2, samt instruktion i brugen

heraf m.v. Til støtte for kommunens rådgivning stiller

amtskommunen endvidere i fornødent omfang sagkyndige til

rådighed og påtager sig i specielle tilfælde selv

rådgivningsarbejdet. Amtskommunerne medvirker til at tilvejebringe

hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Amtskommunerne

sørger for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings-

og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.

Boligindretning

§ 102. Kommunen yder hjælp til indretning af

bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre

egnet som opholdssted for den pågældende.

Stk. 2.

I de ganske særlige tilfælde, hvor

hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre

boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning

af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at

der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den

pågældendes behov.

Stk. 3.

Personer, der modtager social pension, kan ikke

få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer sig om personer,

der har en hjælpeordning efter § 77.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter nærmere regler

om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal tilbagebetales,

herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan

sikres ved pant i ejendommen.

Støtte til individuel befordring

§ 103. Kommunen kan yde tilskud til personer, som

på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov

for befordring med individuelle transportmidler.

Stk. 2.

Kommunens afgørelser om hjælp efter denne

bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 20

Pasning af døende

§ 104. Personer, som passer en

nærstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter

ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt

arbejdsindtægt (plejevederlag). Det er en betingelse for at yde

plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering

må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i

øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven

på sygehus, ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende. Det er

endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af

plejeforholdet.

§ 105. Plejevederlag efter § 104 svarer til

1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen

sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige

forsikring, kan der udbetales plejevederlag fra 1. fraværsdag.

Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9

i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2.

I ganske særlige tilfælde kan kommunen

beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end

anført i stk. 1.

§ 106. Retten til plejevederlag ophører ved

plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares

retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den

plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus

eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Stk. 2.

Kommunen kan undtagelsesvis træffe

afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i

hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Medicin

§ 107. Kommunen kan, såfremt udgiften ikke

dækkes på anden vis, yde hjælp til lægeordineret

medicin, sygeplejeartikler og lignende, når

1) nærstående i forbindelse med et etableret plejeforhold,

jf. § 104, passer en døende,

2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter

§ 76 til hjælp, som familien selv antager, eller

3) et hospice varetager plejen.

Stk. 2.

Hjælpen ydes uden hensyn til den

pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Afsnit V

Magtanvendelse

Kapitel 21

Magtanvendelse

Børn og unge

§ 108. Sikrede afdelinger, isolation, fiksering

m.v. i institutioner beregnet for døgnophold for børn og unge

må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde

gør det absolut påkrævet. Socialministeren

fastsætter regler om betingelserne herfor.

Stk. 2.

Under ophold i institutioner beregnet til

døgnophold for børn og unge kan børn og unge-udvalget,

såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges

sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om

kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden

kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen.

Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og

til og fra en eventuel advokat, jf. § 60, stk. 3, må ikke

finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes

foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor

er opfyldt. Socialministeren fastsætter regler om kontrol med

brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Stk. 3.

Under andre døgnophold uden for hjemmet end

nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må

magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde

gør det absolut påkrævet. Socialministeren

fastsætter regler herom.

Stk. 4.

Over for unge, der efter reglerne i retsplejeloven er

anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, kan

politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør det

påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg,

eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Den unge har altid

ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer. Hvor hensyn til

efterforskningen gør det påkrævet, kan politiet endvidere

forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse den

unges breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at

foretage telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for

institutionen eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at

samtalen overhøres. Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling

med retten, forsvareren, justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den

unge skal underrettes om politiets afgørelse og kan forlange den

forelagt for retten til afgørelse. Socialministeren fastsætter

efter forhandling med justitsministeren regler om besøg, brevveksling,

telefonsamtaler og anden kommunikation.

Voksne

§ 109. Anvendelse af sikrede afdelinger,

isolation, fiksering m.v. i boformer efter § 92 og § 93,

stk. 1, nr. 1, for voksne med betydelig nedsat psykisk funktionsevne

må alene ske, når forholdene i det enkelte tilfælde

gør det absolut påkrævet. Socialministeren

fastsætter regler om betingelserne herfor.

Afsnit VI

Administration m.v.

Kapitel 22

Sagsbehandling og brugerindflydelse

§ 110. Kommunens eller amtskommunens

afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter

kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for

afgørelsen udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet

skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen

omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode

hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og

udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

Stk. 2.

Socialministeren kan fastsætte regler om, at

kommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og

udførelse af hjælp efter §§ 71 og 72 samt følge

disse beslutninger op.

Planer

§ 111. Kommunen eller amtskommunen tilbyder

udarbejdelse af en skriftlig plan for indsatsen for personer med betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige

sociale problemer, der ikke har eller kun med betydelig støtte kan

opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig

støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 2.

Kommunen eller amtskommunen udarbejder i

øvrigt, når den skønner det hensigtsmæssigt for at

inddrage brugeren eller for at opnå en sammenhængende indsats, en

skriftlig plan for indsatsen for andre personer med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Stk. 3.

Planen angiver formålet med indsatsen. Planen

angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå

formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige

forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling,

hjælpemidler m.v. Planen bør udarbejdes ud fra modtagerens

forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Brugerinddragelse

§ 112. Kommunen eller amtskommunen sørger

for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for indflydelse

på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbudene. Amtskommunen

eller kommunen fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen.

Opfølgning

§ 113. Kommunen eller amtskommunen skal

løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at

hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen eller amtskommunen

skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde

andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens

forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Rådgivende samarbejdsorganer m.v.

§ 114. Kommunen eller amtskommunen kan hver

især eller i fællesskab nedsætte et eller flere råd,

der rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende

tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov. Kommunen eller

amtskommunen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes

opgaver.

§ 115. Kommunen og amtskommunen samarbejder med

frivillige sociale organisationer og foreninger.

Stk. 2.

Kommunen og amtskommunen afsætter årligt

et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

Stk. 3.

Rammerne for samarbejdet fastlægges i den

enkelte kommune og amtskommune.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter retningslinjer for

kommunens og amtskommunens indsendelse af redegørelser om den lokale

udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale

opfølgning.

Kapitel 23

Straffebestemmelser

§ 116. Den, som tilskynder eller hjælper et

barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at

undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med hæfte eller

fængsel i indtil 2 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 117. Den, der i strid med reglerne i denne lov

anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et barn

eller en ung fra familiepleje, straffes med bøde.

Kapitel 24

Betaling og tilbagebetaling

Betaling

§ 118. Den, der modtager hjælp efter denne

lov til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, skal,

medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der

modtages.

Stk. 2.

Er der ikke betalt rettidigt, inddrives betalingen

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 3.

Er der ikke betalt rettidigt, indtræder kommunen

henholdsvis amtskommunen for et beløb, der svarer til den skyldige

betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat og

arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling

efter kildeskattelovens § 55.

Stk. 4.

Socialministeren kan fastsætte regler om

opkrævning af et gebyr ved ikkerettidig betaling for ydelser efter

denne lov.

Tilbagebetaling

§ 119. Kommunen og amtskommunen træffer

afgørelse om tilbagebetaling,

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give

oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område, eller

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget

hjælp efter denne lov.

§ 120. Tilbagebetalingskravet gennemføres

ved en betalingsordning. Fastsættelse af betalingsordning og

inddrivelse af gæld sker efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Kapitel 25

Klage og domstolsprøvelse

§ 121. Kommunens og amtskommunens

afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov

eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel

10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

§ 122. Afgørelser efter § 55,

stk. 1, og § 57, stk. 2, kan af forældremyndighedens

indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, indbringes for det

sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område.

Stk. 2.

Afgørelser efter § 57, stk. 2, kan, i

det omfang de angår den af forældrene, som ikke har del i

forældremyndigheden, af denne indbringes for det sociale nævn

efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Børn og unge-udvalgets afgørelser

Klage til Den Sociale Ankestyrelse

§ 123. Afgørelser truffet af børn og

unge-ud-valget, jf. § 62, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 45,

stk. 3, kan dog ikke behand-les af Ankestyrelsen, så længe

der verserer en sag om anbringelse efter § 42 for børn og unge-

udvalget.

Stk. 2.

Berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen

er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15

år. Afgørelser efter § 57, stk. 3, og § 108,

stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i

forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen.

Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter

§ 64, stk. 4.

Stk. 3.

Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke

iværksættelse af de besluttede foranstaltninger m.v. Dog kan

styrelseschefen under ganske særlige omstændigheder bestemme, at

en afgørelse ikke må iværksættes, før

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4.

Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder § 60,

§ 61 og § 62, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Domstolsprøvelse

§ 124. Ankestyrelsens afgørelser efter

§ 123 kan ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves

forelagt for landsretten.

Stk. 2.

Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet

ved dom, kan fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen

på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

§ 125. Landsretten tiltrædes af en dommer,

der er sagkyndig i børneforsorg, og en dommer, der er sagkyndig i

børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 2.

Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om

borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt

bestemt frihedsberøvelse med de i dette kapitel angivne

ændringer.

Stk. 3.

Som parter anses forældremyndighedens indehaver

og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den pågældende

har krævet afgørelsen forelagt for landsretten.

Stk. 4.

Retten kan bestemme, at retsmøderne skal

foregå for lukkede døre.

Stk. 5.

Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten

eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske

offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de

under sagen nævnte personer eller på anden måde

offentliggørelse af de pågældendes identitet.

Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

Stk. 6.

Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.

§ 126. Landsrettens afgørelse kan ikke

indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog give

tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse til

Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter. Ansøgning om

tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis

inden 6 og 3 måneder efter afgørelsen.

§ 127. De i § 125 nævnte dommere

beskikkes af domstolsstyrelsen efter forhandling med socialministeren.

Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse

om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være

myndige, må ikke være under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under samværgemål

efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og

vederhæftige.

Stk. 2.

Beskikkelse gælder for 4 år. En dommer

afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den

pågældende fylder 70 år.

Stk. 3.

Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan

afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er

over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Stk. 4.

Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede

dommere foretages af præsidenten for vedkommende landsret. Ingen kan

udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være

udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Kapitel 26

Refusion og finansiering

§ 128. Opholdskommunen kan kræve sin del af

udgifterne til hjælp efter denne lov refunderet af en tidligere

opholdskommune, når den tidligere opholdskommune eller anden offentlig

myndighed medvirker til, at en person får

1) ophold i boformer efter §§ 91-94,

2) ophold i anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49

og 51,

3) hjælp til dækning af udgifter i medfør af

§ 77 eller

4) ophold i boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105,

stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligerne er

oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Stk. 2.

En kommune anses også for at medvirke, jf.

stk. 1, når en person har ret til at flytte på grund af

ganske særlige forhold, jf. § 92, stk. 3, og § 63,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Stk. 3.

Kommuner kan indbyrdes aftale, at en tidligere

opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp. Det

fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.

Stk. 4.

Uenighed om aftaler, der er indgået efter

stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 1

skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.

§ 129. Kommunen afholder endeligt udgifter, der

efter den sociale lovgivning påhviler kommunen til rådgivning,

tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer

m.v. efter denne lov, samt udgifter til husly, jf. § 66. Dog refunderer

staten 50 pct. af en kommunes udgifter til gratis advokatbistand, jf.

§ 60.

Stk. 2.

Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og

klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt til tilskud

efter § 26 til forældre, der vælger privat pasning, og til

supplerende orlovstilskud efter § 27.

Stk. 3.

Af en kommunes udgifter til økonomisk tilskud

efter §§ 28, 29, 77, 79 og 84 refunderer staten 50 pct.

§ 130. Amtskommunen afholder endeligt udgifter til

rådgivning, tilsyn og administration samt udgifter til

lægeerklæringer m.v., som påhviler amtskommunen efter denne

lov. For specialrådgivning, som varetages som lands- og

landsdelsdækkende funktioner, herunder for den virksomhed, der er

nævnt i § 70 og i § 101, stk. 2, kan socialministeren

fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem

amtskommunerne.

§ 131. Staten refunderer 50 pct. af

amtskommunernes udgifter vedrørende boformer efter § 94,

stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-,

beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.

Stk. 2.

Af udgifterne vedrørende ophold i andre

amtskommunale boformer end dem, der er nævnt i stk. 1, samt

amtskommunale tilbud efter kapitel 16 og 17 betaler kommunen en takst, der

fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af

tilbudets budgetter. Taksten for personer, der er fyldt 67 år, svarer

til 100 pct. af udgifterne ved opholdet, og for personer under 67 år

svarer taksten til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.

Stk. 3.

For personer, der er fyldt 67 år, afholder

kommunen endeligt udgifterne vedrørende:

1) Almene tilbud efter § 65.

2) Personlig hjælp m.v. efter §§ 71-73 og 76 samt

støtte- og kontaktperson efter § 80.

3) Ophold i boformer efter § 91.

4) Hjælpemidler m.v. efter kapitel 19, jf. dog stk. 6.

5) Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet

efter kapitel 20.

Stk. 4.

For personer under 67 år afholder kommunen og

amtskommunen hver 50 pct. af de udgifter til tilbud, der er nævnt i

stk. 3, jf. dog stk. 6. Har de nævnte personer ophold i

kommunale boformer, der er nævnt i stk. 3, betaler amtskommunen en

takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på

grundlag af boformens budgetter. Taksten er 50 pct. af udgifterne ved

opholdet. Kommunen og amtskommunen afholder ligeledes hver 50 pct. af

udgifterne til ledsageordning efter §§ 31 og 78 og til hjælp efter

§ 30.

Stk. 5.

Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af

udgifterne vedrørende foranstaltninger efter § 40, stk. 2.

Dette gælder dog ikke udgifterne vedrørende dag- og klubtilbud

efter §§ 7 og 19, der afholdes endeligt af kommunen. For ophold i

særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23 samt

døgnophold efter § 51 afholder kommunen og amtskommunen hver 50

pct. af udgifterne. Taksten fastsættes for et regnskabsår ad

gangen på grundlag af tilbudenes budgetter.

Stk. 6.

Amtskommunen afholder endeligt udgifterne til

kontaktperson efter § 79, der bevilges af amtskommunen efter § 81,

samt til hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen,

jf. § 97, stk. 2, og § 98, stk. 2.

§ 132. Socialministeren kan bestemme, at

udgifterne vedrørende midlertidige boformer efter § 94,

stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-,

beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i

særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af

tilskud eller som rente og afdragsfrit lån.

Stk. 2.

Socialministeren kan fastsætte regler om

fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgntilbud

for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse

indbyrdes.

§ 133.2)

Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en

udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar

forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som

følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når

denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de

bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan

føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder

har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er

nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en

person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig

asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4,

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller

10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2.

Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp

efter § 28, § 29, § 40, stk. 2, nr. 1-10, § 77,

§ 79 og § 84 i de første 3 år efter datoen for

opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en

kommunes udgifter til

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen fra

opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den

pågældende i en sammenhængende periode på 2 år

har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en

mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder

18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i

landet.

§ 134. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes

eller en amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 135. Staten afholder udgifterne

vedrørende de tilbud m.v., der forbliver under staten efter lov om

udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige

særforsorg m.v.

Regulering

§ 136. Fradragsbeløb og den maksimale

betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 82,

stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er

deleligt med 100. Den maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste

kronebeløb.

Stk. 2.

De beløb, der er nævnt i § 83,

reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til

nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 3.

Det beløb, der er nævnt i § 99,

stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt

med 1.000.

Stk. 4.

Det beløb, der er nævnt i § 28,

reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til

nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.

§ 137. Skatteministeren stiller oplysninger til

rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf.

§§ 82 og 99.

Stk. 2.

Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke

myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget.

Kapitel 27

Forsøgsbestemmelser

§ 138. Socialministeren kan efter indstilling fra

kommunen eller amtskommunen godkende, at der for en forsøgsperiode

oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov.

Stk. 2.

Socialministeren kan endvidere efter indstilling fra

kommunen eller amtskommunen for en forsøgsperiode godkende ordninger,

der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering. Der kan dog

ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til børn og unge, der

medfører fravigelse fra de almindelige regler om

forældrebetaling.

Stk. 3.

Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem

amtsrådet og en eller flere kommunalbestyrelser om oprettelse eller

drift af tilbud, kan socialministeren efter ansøgning give tilladelse

til, at forpligtelser efter denne lov, der påhviler den ene part, kan

overlades til den anden. Det er en betingelse for godkendelsen, at

opgavevaretagelsen skønnes fagligt forsvarlig og økonomisk

bæredygtig inden for vedkommende lokalområde og i amtet.

Stk. 4.

Socialministeren kan i forbindelse med tilladelse

efter stk. 3 godkende visitations- og udgiftsfordelingsordninger, selv

om ordningerne fraviger de i loven fastsatte regler herom.

Kapitel 28

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli

1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2. Dog fastsætter

socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om beskyttet

beskæftigelse i §§ 87 og 88.3)

§ 140.

Amtskommunen og kommunen driver de bestående

plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov

om social bistand. Socialministeren fastsætter regler herom, herunder

regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og

plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og efter forhandling med de

kommunale organisationer ændrede regler om fordeling mellem kommune og

amtskommune af udgifter til personer under 67 år og personer, der er

fyldt 67 år, samt regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden

for et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Stk. 2.

Før den 1. januar 2001 har § 97,

stk. 4, ikke virkning for hjælpemidler, der er omfattet af en

leverandøraftale indgået i henhold til § 58 i lov om social

bistand, hvis aftalen er indgået eller der er foretaget udbud

før den 22. maj 1996. Fra den 1. januar 2001 har § 97,

stk. 4, virkning, uanset om der efter reglerne i lov om social bistand

er indgået leverandøraftaler, som rækker ud over den 31.

december 2000.

Stk. 3.

Sager efter § 58 i lov om social bistand

vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i denne lovs

§ 97, stk. 2, herunder sager om forbrugsgoder, der indgår som

en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 98,

stk. 2, og som ikke er afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres

efter de hidtidige regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker

ligeledes efter de hidtil gældende regler. Afgørelserne kan

indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4.

§ 99, stk. 4, finder anvendelse på

sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende støtte

til erhvervelse af motorkøretøj, i hvilke kommunalbestyrelsen

ikke senest den 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og

pensionsnævnet, eller truffet afgørelse for så vidt

angår de kommuner, der efter § 138 c i lov om social bistand har

fået overført revaliderings- og pensionsnævnets

kompetence.

§ 141. (Ophævet).4)

§ 142. Bestemmelsen i § 134 har virkning fra

og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 140, stk. 1, træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den

1. januar 1997.

Stk. 3.

. . . 5)

§ 143. Krav mod en tidligere opholdskommune

vedrørende udgifter til ydelser efter lov om social bistand og

tidligere lovgivning skal være rejst eller fremsat senest 1 år

efter lovens ikrafttræden.

§ 144. Kommunen skal til puljeordninger oprettet i

perioden 27. juni 1992 til 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder

beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i

ordningen.

Stk. 2.

Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens

driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige

driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i

kommunen. Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et højere

tilskud.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 15, stk. 2, sidste pkt.,

finder anvendelse på aftaler om tilskud til puljeordninger for

børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af

22. december 1993 om ændring af lov om social bistand.

§ 145. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter efter aftale med

Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om

visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når

personer på foranledning af færøske eller

grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager

tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes

regler for personer, der fra Danmark får ophold på

Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske

sociale myndigheder.

Stk. 3.

Uenighed mellem færøske eller

grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres

forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

§ 146. Forslag om revision af bestemmelserne i

§ 97, stk. 3 og 4, fremsættes for Folketinget senest i

folketingsåret 1999-2000.

§ 147. Forslag om revision af § 80

fremsættes for Folketinget senest ved begyndelsen af

folketingsåret 1999-2000.

§ 148. Forslag om revision af §§ 31 og 78

fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2001-02.

§ 149. Forslag om revision af § 75,

stk. 3, og § 81, stk. 3, fremsættes for Folketinget

senest i folketingsåret 2001-02.

§ 42 i lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder følgende

bestemmelser:

§ 42

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog

stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2

. (Udeladt)

Stk. 3.

(Udeladt)

Stk. 4.

(Udeladt)

Stk. 5.

Den 1. juli 1998 ophæves lov om social bistand,

jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, lov om kommunal

aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996, lov om

styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf.

lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991, og lov om Den Sociale

Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13. august 1986.

§ 2 i lov nr. 1110 af 29. december 1997 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

§ 3 i lov nr. 279 af 13. maj 1998 indeholder følgende

bestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§ 2 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.6)

Stk. 3.

Amtskommunen overtager fra den 1. juli 1998

forpligtelsen til at føre tilsyn med de i amtskommunen beliggende

opholdsteder for børn og unge, der efter de hidtidige regler er

godkendt af kommunen.

§ 3 i lov nr. 410 af 26. juni 1998 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

§ 58 i lov nr. 474 af 1. juli 1998 indeholder følgende

bestemmelse:

§ 58

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog

stk. 2-4.7)

Socialministeriet, den 6. august

1998

Karen Jespersen

/Kim Svendsen-Tune

Officielle noter

1) Indtil lov nr. 474 af 1. juli 1998

træder i kraft den 1. januar 1999 er § 66 som vedtaget ved lov nr. 454

af 10. juni 1997. Bestemmelsen er således udformet:

»§ 66.

Kommunen anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en

familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af

den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på

stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om

betaling for brugen af midlertidige opholdssteder, hvortil hjemløse

anvises indkvartering, og hvor det offentlige afholder udgifterne.

Lejelovgivningens regler finder ikke anvendelse, jf. lejelovens § 2, stk.

1.«

2) Indtil lov nr. 474 af 1. juli 1998

træder i kraft den 1. januar 1999 er § 133 som vedtaget ved lov nr. 454

af 10. juni 1997 og som ændret ved lov nr. 410 af 26. juni 1998.

Bestemmelsen er således udformet:

»§ 133.

Staten afholder efter reglerne i stk. 2-4 udgifter til en

udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

1)

10)

Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp

efter § 28, § 29, § 40, stk. 2, nr. 1-10, § 77, § 79 og § 84 i de

første 1½ år efter datoen for opholdstilladelsen. Herefter

afholder staten 75 pct. af kommunernes eller amtskommunernes udgifter i 5

år.

Stk. 3. Staten afholder 75 pct. af en kommunes eller

amtskommunes udgifter efter §§ 26, 27, 49, 51 og 65 samt efter kapitlerne 4,

5, 7 og 14-20 i 6½ år, jf. dog stk. 2 om §§ 77, 79 og 84.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 afholder

staten en kommunes udgifter til

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen fra

opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den

pågældende i en sammenhængende periode på 2 år

har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig

asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år

eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

3) Reglerne om beskyttet

beskæftigelse i §§ 87 og 88 gælder fra den 1. juli 1998, jf.

bekendtgørelse nr. 340 af 10. juni 1998.

4) § 141 og

§ 142, stk. 3, vedrøer en ændring af lov om social bistand, der

er ophævet med virkning fra 1. juli 1998.

5) § 141 og

§ 142, stk. 3, vedrøer en ændring af lov om social bistand, der

er ophævet med virkning fra 1. juli 1998.

6) § 2

vedrører en ændring af lov om social bistand, der er

ophævet med virkning fra den 1. juli 1998.

7) § 58, stk. 2-4,

i lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark

vedrører bestemmelser i lov nr. 474 og i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Lignende dokumenter