Nyt fra Ankestyrelsen - forbrugsgoder efter servicelovens § 98 - af fuldmægtig Britta Maar
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - forbrugsgoder efter
servicelovens § 98 - af fuldmægtig Britta Maar
Ankestyrelsen har afgjort 4 principielle sager om
bevilling af forbrugsgoder med handicapkompenserende funktioner, og har i den
forbindelse taget stilling til, hvorvidt der i de enkelte tilfælde var
tilknyttet en egenbetaling til bevillingen jf. servicelovens § 98, stk.
4 eller hvorvidt § 98, stk. 6 skulle finde anvendelse, således at
egenbetaling ikke skulle finde sted.
To af sagerne drejede sig om forbrugsgoder i form af
computere til blinde. Sagerne var antaget med henblik på afklaring af,
hvorvidt en computer med standard software, CD-Rom drev, modem m.v. må
antages at have en egentlig forbrugsgodeværdi for en synshandicappet
ydelsesmodtager, eller hvorvidt dette forbrugsgode reelt ikke kan antages at
have anden funktion end at være et hjælpemiddel.
Ankestyrelsen fandt ikke, at der var tale om
forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som hjælpemiddel til at
afhjælpe en nedsat funktionsevne. Der var således knyttet en 50%
egenbetaling til bevillingen.
Den tredie af sagerne vedrørte bevilling af en
kassettebåndoptager af mærket Philips AQ 6455 til en stærkt
svagtsynet. Sagen var antaget med henblik på afklaring af, hvorvidt en
kassettebåndoptager, som almindeligvis anvendes af synshandicappede,
der har behov for afspilning af lydbøger eller lydbreve i alle
tilfælde falder ind under § 19, stk. 5 i Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af
hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98.
Den sidste sag vedrørte en Christiania Ladcykel til
en ung kvinde med højresidig lammelse og spasticitet. Denne sag var
bl.a. antaget med henblik på afklaring af en eventuel anvendelse af
servicelovens § 98, stk. 4 og 6.
Læs alt
I de to sidstnævnte sager
(kassettebåndoptageren og Christiania Ladcykel) fandt Ankestyrelsen
derimod, at der var tale om forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som
hjælpemidler, hvorefter de fulde anskaffelsesudgifter betales af
kommunen.
De helt centrale bestemmelser i alle fire sager var
servicelovens § 98, stk. 6, jf. bekendtgørelsens § 19, stk.
3. Ankestyrelsen har fortolket bestemmelserne i overensstemmelse med
kompensationsprincippet. Det følger heraf, at personer med nedsat
funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af
deres nedsatte funktionsevne, jf. pkt. 9 i Socialministeriets vejledning af
5. marts 1998 om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning
m.v.
Afgørende for om et forbrugsgode udelukkende
fungerer som et hjælpemiddel findes på denne baggrund at
være et spørgsmål om, hvorvidt der også for den
handicappede er en forbrugsgodeværdi knyttet til forbrugsgodet,
således at den handicappede ville blive overkompenseret ved
bevillingen, eller hvorvidt forbrugsgodet alene kompenserer for den nedsatte
funktionsevne.
Ankestyrelsen har iøvrigt lagt følgende
fortolkning af servicelovens § 98 til grund
Udgangspunkt og hovedregel vedrørende bevilling af
forbrugsgoder er - udover at ansøger selvfølgelig skal
være omfattet af personkredsen i servicelovens § 97, stk. 1 -, at
forbrugsgodet fungerer som et hjælpemiddel der i væsentlig grad
kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i
væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse, eller er
nødvendig for, at den pågældende kan udøve et
erhverv.
Dernæst må der ikke være tale om et
forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Eksempler
på sådanne forbrugsgoder fremgår af § 19, stk. 5 i
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om
ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97
og 98. Sådanne forbrugsgoder kan der slet ikke ydes hjælp
til.
Konstateres det herefter, at forbrugsgodet kan bevilges
udgør hjælpen 50% af prisen på et almindeligt
standardprodukt af den pågældende art. Der kan iøvrigt kun
ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Der er således som
hovedregel knyttet 50% egenbetaling til bevilling af et forbrugsgode som
handicapkompenserende hjælpemiddel. Det vil imidlertid altid være
nødvendigt tillige at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt
forbrugsgodet udover at fungerer som et hjælpemiddel til at
afhjælpe en nedsat funktionsevne tillige har en
"forbrugsgodeværdi". Såfremt forbrugsgodet må antages at
have en sådan forbrugsgodeværdi, skal der foretages en konkret
skønsmæssig vurdering af, hvorvidt ansøger har mulighed
for at udnytte (helt eller delvist) og dermed få gavn af denne
forbrugsgodeværdi. Er dette tilfældet finder hovedreglen om 50%
egenbetaling anvendelse.
Såfremt der ikke er anden udnyttelse af
forbrugsgodet end at fungere som hjælpemiddel, betales derimod de fulde
anskaffelsesudgifter af kommunen/amtskommunen.
Dette gør sig tillige gældende i de
tilfælde, hvor forbrugsgodet godt nok har nogle andre eventuelt flere
funktioner end at afhjælpe en nedsat funk-ionsevne, men hvor
ansøger på grund af sin nedsatte funktionsevne ikke har mulighed
for at udnytte disse funktioner. Med andre ord: i de tilfælde hvor der
er en forbrugsgodeværdi, som ansøger slet ikke kan udnytte,
betales de fulde anskaffelsesudgifter ligeledes.
Afgørelserne vil snarest blive udsendt som Social
Meddelelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser vedrørende serviceloven - af fuldmægtig Niels Henrik Dam Retsinformation · 8. juni 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - computer som en merudgift ved forsørgelsen - og som hjælpemiddel - af fuldmægtig Bodil Irgens Hansen Retsinformation · 8. juni 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter serviceloven af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 29. august 2001
- Nyt fra Ankestyrelsen - afgrænsning mellem hjælpemidler/forbrugsgoder og behandlingsredskaber - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen Retsinformation · 10. september 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til boligændring og boligskift - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen Retsinformation · 11. november 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven - af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 11. november 2002
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen egenbetaling og aktivlovens § 81 kommentarer til SM A-2-01 af fuldmægtig Doris Sjøberg Retsinformation · 20. august 2001
- Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder Retsinformation · 23. december 2017
- Ankestyrelsens principafgørelse 40-19 om hjælpemidler - forbrugsgoder - transport i nærområdet - el-køretøj - cykel Retsinformation · 5. juli 2019
- Tendenser i afgørelser efter serviceloven - af Peter Korsgaard (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, november 2006) Retsinformation · 23. januar 2007
- Nyt fra Ankestyrelsen - beregning af merudgifter efter servicelovens § 28 - af fuldmægtig Britta Maar Retsinformation · 8. juni 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov om social service - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen og fuldmægtig Britta Maar Retsinformation · 6. september 2004