Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - klagesager på hjemmehjælpsområdet - af ankechef Bo Antonsen

KEN nr 9300 af 31/03/1999Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet15. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - klagesager på

hjemmehjælpsområdet - af ankechef Bo Antonsen

Den 1. juli 1998 trådte nye klageregler i kraft

på hjemmehjælpsområdet. Efter § 34, stk, 1, nr. 1 i

retssikkerhedsloven kan ansøgere om hjælp efter §§ 71 og 72

i den sociale servicelov klage over kommunale afgørelser om personlig

og praktisk hjælp mv. til kommunernes klageråd. Hvis det drejer

sig om amtskommunale afgørelser kan der klages til amtskommunernes

brugerråd, jf. § 41, stk. 3 i retssikkerhedsloven.

Klagerådet - hvad der anføres om de kommunale

klageråd gælder tilsvarende for de amtskommunale brugerråd

- kan ikke omgøre afgørelsen, men kun udtale eventuel kritik og

komme med forslag til ændringer af den konkrete afgørelse over

for kommunen.

Når klagerådet har behandlet klagen orienterer

det kommunen om svaret, hvorefter kommunen skal revurdere sin oprindelige

afgørelse og give borgeren meddelelse om resultatet.

Hvis klageren ikke får fuldt medhold, skal kommunens

afgørelse indeholde vejledning om, at afgørelsen kan

påklages til det sociale nævn inden 4 uger, ligesom den skal

være begrundet.

Nævnets afgørelse kan efterprøves af

Den Sociale Ankestyrelse, hvis Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen

har principiel eller generel betydning. Fristen for klage til Ankestyrelsen

er 4 uger.

Ankestyrelsen har spurgt sekretariaterne for de sociale

nævn om, hvor mange klagesager om hjemmehjælp de har haft. Af

undersøgelsen fremgår det, at de sociale nævn den 3.

februar 1999 havde 98 verserende sager om hjemmehjælp, og at

nævnene i perioden 1. juli 1998 til 3. februar havde truffet

Læs alt

afgørelse i 50 sager.

Den Sociale Ankestyrelse har endnu ikke modtaget klager

over nævnsafgørelser om hjemmehjælp.

Undersøgelsen er omtalt på de følgende

sider.

Den 27. januar 1999 besvarede Socialministeriet nogle

spørgsmål, som Tilsynsrådet i Ringkøbing havde

stillet den 23. december 1998 om fortolkningen af reglerne om

hjemmehjælp. Og den 11. februar 1999 besvarede Indenrigsministeriet en

klage fra Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes

Kontaktudvalg over en udtalelse fra Tilsynsrådet i Viborg amt om en

kommunes administration af reglerne.

Svarene fra Socialministeriet og Indenrigsministeriet

omtales nærmere på de følgende sider, da de indeholder

nogle interessante fortolkningsbidrag, som kan være til nytte i

kommunernes administration af reglerne.

Rundspørge om klagesager om hjemmehjælp

Af fuldmægtig Finn Hess

Ankestyrelsen har den 3. og 4. februar 1999 telefonisk

foretaget en undersøgelse hos statsamterne og Den Sociale

Sikringsstyrelse om antallet af verserende og afgjorte klagesager i de

sociale nævn på hjemmehjælpsområdet.

For landet som helhed var der den 3. februar 1999 i alt 98

sager om hjemmehjælp under behandling i de sociale nævn og i Den

Sociale Sikringsstyrelse, jf. tab. 1.

Ringkøbing amt havde flest verserende klagesager -

i alt 27 sager, mens der ikke var nogen sager

under behandling vedrørende hjemmehjælp i

Roskilde og Bornholm amter samt i København og Frederiksberg

kommuner.

Som gennemsnit var der i de sociale nævn og Den

Sociale Sikringsstyrelse 6,5 sager under behandling den 3. februar 1999.

Tab. 1. Sager om hjemmehjælp under behandling 3. februar

1999

Amt / kommune

Antal sager

København og Frederiksberg kommuner

0

København

2

Frederiksborg

2

Roskilde

0

Vestsjælland

6

Storstrøm

6

Bornholm

0

Fyn

3

Sønderjylland

1

Ribe

8

Vejle

2

Ringkøbing

27

Århus

11

Viborg

14

Nordjylland

16

Verserende sager i alt

98

Af tab. 2 nedenfor fremgår, at de sociale nævn

og Den Sociale Sikringsstyrelse i perioden fra 1. juli 1998 og indtil 3.

februar 1999 har afgjort i alt 50 sager om hjemmehjælp.

Mere end halvdelen af disse sager er afgjort af det

sociale nævn i Roskilde amt. Nævnet i Roskilde har afgjort i alt

32 sager.

I 6 amter: København, Storstrøm, Bornholm,

Fyn, Vejle og Ribe amter er der endnu ikke afgjort klagesager om

hjemmehjælp.

Som gennemsnit har de sociale nævn og

Sikringsstyrelsen indtil nu afgjort 3,3 sager.

Tab. 2. Antal sager afgjort i perioden fra 1. juli 1998 til 3. februar

1999

Amt / kommune

Antal sager

København og Frederiksberg kommuner

1

København

0

Frederiksborg

2

Roskilde

32

Vestsjælland

4

Storstrøm

0

Bornholm

0

Fyn

0

Sønderjylland

1

Ribe

0

Vejle

0

Ringkøbing

3

Århus

2

Viborg

2

Nordjylland

3

Afgørelser i alt

50

På spørgsmålet om klagesagerne

vedrørende hjemmehjælp i særlig grad kommer fra indbyggere

i bestemte kommuner i de pågældende amter, oplyser halvdelen af

de sociale nævn og Den Sociale Sikringsstyrelse, at dette ikke er

tilfældet.

Den anden halvdel af nævnene oplyser, at ca. 50 pct.

eller flere af klagesagerne er fra indbyggere i en enkelt kommune i amtet. I

Roskilde amt kommer

samtlige klagesager således fra Greve kommune og i

Viborg amt kommer 93 pct. af klagerne fra indbyggere i Skive kommune.

De øvrige dominerende kommuner er Trundholm i

Vestsjællands amt, Vejen i Ribe amt, Holstebro i Ringkøbing

amt, Randers i Århus amt og Hjørring i Nordjyllands amt.

Et svar fra Socialministeriet

Socialministeriet sendte den 27. januar 1999 svar til

Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt på en henvendelse om

lovligheden af en kommunes retningslinjer for tildeling af hjemmehjælp.

I svaret, der er et væsentligt fortolkningsbidrag ved administrationen

af reglerne om hjemmehjælp, skrev Socialministeriet:

"Vedrørende Tilsynsrådets forespørgsel

om personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp)

Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt har ved brev

af 23. december 1998 rettet henvendelse til Socialministeriet i forbindelse

med en sag om lovligheden af ... kommunes retningslinjer for tildeling af

hjemmehjælp.

Der rejses i den forbindelse en række

spørgsmål, der dels går på de visitationskriterier,

der fastlægges af kommunalbestyrelsen og er af generel karakter, og

dels går på konkrete bedømmelser af den enkelte

ansøgers forhold. Det sidstnævnte forudsættes i den

sociale lovgivning vurderet i forhold til den enkelte kommunes politisk

fastlagte serviceniveau/ visitationskriterier samt lovgivningen m.v. i

øvrigt.

Socialministeriet antager, at Tilsynsrådet -

på baggrund af henvendelser desangående - skal foretage en

vurdering af lovligheden af de beslutninger, der er truffet af

kommunalbestyrelsen om kommunens serviceniveau. Som det bl.a. fremgår

af Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl., af

Socialministeriets idékatalog vedrørende kvalitetsstandarder

samt af Socialministeriets pjece om styring af fremtidens hjemmepleje,

forudsættes kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, at træffe

beslutning om, hvilke ydelser der skal tilbydes ansøgere/modtagere af

personlig og praktisk hjælp, og hvilke persongrupper, der

afhængigt af funktionsevne forudsættes at kunne få tildelt

visse eller alle ydelsestyper.

Socialministeriet forudsætter ikke, at

kommunalbestyrelsen forholder sig så konkret til ansøgninger om

hjælp som Tilsynsrådets spørgsmål synes at antyde.

Flere af de forhold, som Tilsynsrådet stiller spørgsmål

om, må derimod afklares i forhold til den enkelte sag, da svarene

herpå vil være afhængig af flere forhold end de

enkeltstående spørgsmål peger på. I det omfang

kommunalbestyrelsen har truffet en lovlig beslutning om kommunens

serviceniveau, forudsættes de konkrete klagesager over kommunale

afgørelser administrativt behandlet af de sociale nævn og

eventuelt af Den Sociale Ankestyrelse.

Efter omstændighederne skal Socialministeriet dog

til Tilsynsrådet vejledende udtale følgende:

Spørgsmål 1:

"Er ministeriet enig i, at det kommunale tilbud efter

servicelovens § 71, stk. 1, nr. 2, skal indeholde et tilbud om

rengøring?"

Svar:

Ja, kommuner skal efter ovennævnte bestemmelse i

serviceloven være i stand til at tilbyde hjælp eller

støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Dette

antages også at omfatte tilbud om rengøring, forstået

på den måde, at kommunen ikke kan udelukke rengøring som

en opgave, der ikke er omfattet af bestemmelsen.

Spørgsmål 2:

"Er ministeriet enig i, at kommunen ved den konkrete

visitation (bl.a.) skal vurdere den pågældendes evne til

selv at gøre rent?"

Svar:

Ja, kommunen skal i forbindelse med en afgørelse om

tildeling af personlig og praktisk hjælp til borgere med behov herfor

foretage en konkret og individuel vurdering af den pågældendes

funktionsevne, bl.a. set i relation til opgaver, der typisk kan falde ind

under betegnelsen "nødvendige praktiske opgaver i hjemmet".

Spørgsmål 3:

"Er ministeriet enig i, at en person, der er ude af stand

til at gøre rent, ikke kan meddeles afslag med den begrundelse, at den

pågældende er i stand til at træffe aftale med et

hjemmeservicefirma?"

Svar:

Ja, som udgangspunkt kan det forhold at en person er i

stand til at træffe aftale med et hjemmeservicefirma ikke i sig selv

alene begrunde et afslag.

Spørgsmål 4:

Hvis ministeriet måtte være uenig

vedrørende pkt. 3, bedes oplyst, hvilken vægt der kan

lægges på oplysninger om flere måneders ventetid på

ydelser fra den pågældende kommunes hjemmeservicefirmaer.

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål

3.

Spørgsmål 5:

"Tilsynsrådet har forstået, at der i et vist

omfang kan tages hensyn til den pågældendes familieforhold og

øvrige sociale forhold. Man beder i denne forbindelse oplyst, i

hvilket omfang der kan meddeles afslag begrundet med, at den

pågældende har familiemedlemmer eller venner og bekendte, der kan

antages at kunne foretage rengøring, såfremt de

pågældende ikke hører til ansøgerens

husstand.

Kan der eksempelvis gives afslag, fordi den

pågældende har yngre og/eller mere velfungerende søskende

eller voksne børn?

I bekræftende fald bedes oplyst, om dette

gælder uanset om de pågældende familiemedlemmer ikke

tidligere har forestået rengøringen og uanset, at der på

visitationstidspunktet ikke foreligger noget tilbud fra familiemedlemmerne om

at påtage sig opgaven.

I bekræftende fald bedes endvidere oplyst, om

formodningen om bistand fra familie og venner kan udstrækkes til

personer, der ikke bor i den pågældende by.

Svar:

Vurderingen af det konkrete hjælpebehov skal som

hovedregel ske på baggrund af husstandens

sammensætning. Der kan derfor som udgangspunkt ikke meddeles afslag

alene begrundet i, at den pågældende har familiemedlemmer eller

venner og bekendte, der kan antages at kunne foretage rengøring,

såfremt de pågældende ikke hører til

ansøgerens husstand. Herudover kan der henvises til Socialministeriets

vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. s. 43.

Spørgsmål 6:

"Tilsynsrådet finder, at kommunens

visitationskriterier er særdeles diffuse og derfor uegnede som grundlag

for de konkrete visitationsafgørelser. Tilsynsrådet har noteret

sig, at kriterierne med kommunens egne ord medfører afslag til

hjemmehjælpsansøgere, fordi "den pågældende - uagtet

vedkommende ikke selv kan klare opgaven/opgaverne - ikke opfylder de

fastsatte kriterier/ikke er omfattet af det kommunale serviceniveau".

Man anmoder derfor om en udtalelse om, hvorvidt

kriterierne herefter ligger inden for servicelovens rammer."

Svar:

Efter de almindelige forvaltningsretlige regler har

borgere, der modtager en ikke-begunstigende afgørelse krav på en

fyldestgørende begrundelse for afgørelsen.

Eftersom disse afgørelser tager udgangspunkt i det

kommunalpolitisk fastlagte serviceniveau, er det overordentligt

væsentligt, at dette serviceniveau er beskrevet med en grad af

præcision, der gør det muligt for borgerne og andre, at

påse, hvorvidt den trufne afgørelse rent faktisk er i

overensstemmelse med serviceniveauet.

Der foreligger ikke et regelgrundlag, der i detaljer tager

stilling til, hvorledes dette serviceniveau skal være udformet, men for

at opnå sikkerhed for, at de kommunalpolitiske beslutninger efterleves

i den konkrete praksis, må det naturligvis fordres, at serviceniveauet

er beskrevet på en måde, der gør det omsætteligt for

borgerne og de, der træffer de kommunale afgørelser om tildeling

af hjælp. Det er således et krav efter Socialministeriets

bekendtgørelse om kvalitetsstandarder, at beskrivelsen af indholdet,

omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis,

og at der samtidig skal være opstillet kvalitetsmål

(operationelle mål).

Kommunerne har siden årsskiftet været

lovmæssigt forpligtet til at arbejde med sådanne

kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp m.v., og til

yderligere information vedlægges Socialministeriets idékatalog

herom. Endvidere vedlægges Socialministeriets pjece om styring af

fremtidens hjemmepleje, idet arbejdet med kvalitetsstandarder i nogen grad

ligger i forlængelse af erfaringerne herfra.

Herudover fremgår det af servicelovens § 110,

at alle afgørelser om tildeling af hjælp efter servicelovens

kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form, og at der til

denne brug skal udarbejdes et skema. Dette skema skal som minimum indeholde

oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med

hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet skal

udfyldes i samarbejde med ansøgeren og skal udleveres til

ansøgeren i forbindelse med afgørelsen. Det er herudover

forudsat, at den enkelte kommunalbestyrelse nøje overvejer hvilke

yderligere oplysninger, der bør gives skriftligt.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at

Socialministeriet ikke har kompetence til at instruere kommuner om, hvorledes

omsorg og pleje for ældre m.fl.

konkret skal tilrettelægges, idet denne kompetence

efter lovgivningen falder ind under det kommunale selvstyre, som er

undergivet Tilsynsrådets tilsynsforpligtelse.

Indenrigsministeriet også på banen

Den 11. februar 1999 besvarede Indenrigsministeriet en

klage fra Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes

Kontaktudvalg over en udtalelse fra et Tilsynsråd om en kommunes

administration af reglerne om hjemmehjælp.

I klagen anførte Kontaktudvalget bl.a., at

Tilsynsrådet uden dokumentation eller egentlig begrundelse havde afvist

nogle klager over, at der ikke havde fundet hjemmebesøg sted i en

række konkrete sager, og at Tilsynsrådet hverken havde indhentet

notat fra kommunen i de enkelte sager om de foretagne hjemmebesøg

eller havde foretaget en vurdering af, om kommunen i forbindelse med

afgørelserne om ændring af tildelt hjemmehjælp havde taget

alle de i loven fastlagte kriterier i betragtning og vægtet disse ud

fra lovens intentioner. Kontaktudvalget havde klaget i september 1997.

Tilsynsrådet behandlede derfor klagen efter de tidligere bestemmelser i

bistandslovens kapitel 12, der fra 1. juli 1998 er afløst af

bestemmelserne i lov om social service § 71 ff. Efter bistandsloven

kunne kommunalbestyrelsens afgørelser ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. En klage over en afgørelse om

hjemmehjælp kunne dog forelægges for det lokale

klageråd.

Indenrigsministeriet skrev bl.a., at det var ministeriets

opfattelse, at det anførte i kommunens vejledende retningslinjer fra

september 1997 for prioritering i aktivitet og pleje, hvorefter tildeling af

hjemmehjælp til boligens renholdelse inde/ude kun skete til personer i

gruppen de svage, som "ikke selv har evnen til at finde andre

løsningsmodeller" kun kunne forstås således, at alene de

psykiske forhold hos en ansøger eller modtager af hjemmehjælp,

der tilhørte gruppen de svage, blev vurderet.

Som socialministeren også havde meddelt kommunen i

sommeren 1998 var dette i strid med lovgivningen om hjemmehjælp.

Der var ikke sket nogen ændring i kommunens pligt

til at tilbyde praktisk hjælp i forbindelse med, at serviceloven

afløste bistandsloven. Serviceloven indeholder således

også en pligt for kommunen til at tilbyde praktisk hjælp til

personer, som ikke selv kan udføre opgaverne af fysiske, psykiske

eller sociale årsager, og det forudsættes, at ansøgerens

samlede funktionsevne vurderes.

I det omfang de afgørelser, som kommunen på

baggrund af ressourcemæssige overvejelser traf om inddragelse af

hjemmehjælp til 250 hjem, alene var baseret på en vurdering af de

pågældendes evner til selv at finde andre

løsningsmodeller, var dette således ulovligt.

Indenrigsministeriet havde ikke ud fra de øvrige

foreliggende oplysninger mulighed for at vurdere, om kommunen i forbindelse

med afgørelserne om inddragelse af hjemmehjælp havde inddraget

ressourcemæssige overvejelser i videre omfang, end lovgivningen giver

mulighed for, og ministeriet fandt, at Tilsynsrådet af egen drift burde

have undersøgt dette spørgsmål nærmere.

Indenrigsministeriet fandt, at Tilsynsrådet burde

have anmodet kommunen om at fremsende kommunens akter i de 250 sager eller i

hvert fald i et vist antal af sagerne, for dermed - ved at se de notater om

de pågældende hjemmehjælpsmodtagere, som kommunen i henhold

til offentlighedslovens § 6 måtte have foretaget, eller ved at se

de oplysninger i skemaer, jf. bistandslovens § 51, stk. 2, som

tilsynsrådet har lagt til grund, at kommunen har udarbejdet - at sikre

sig, at kommunens oplysninger til tilsynsrådet om, at der er foretaget

en individuel og konkret vurdering, var korrekte.

Det var Indenrigsministeriets opfattelse, at kommunens

standardmeddelelse om ophør af hjemmehjælp ikke opfyldte kravene

til begrundelser efter forvaltningslovens § 24.

Indenrigsministeriet var enig med tilsynsrådet i, at

kommunen i forbindelse med kommunens afgørelser om inddragelse af

hjemmehjælp var forpligtet til at vejlede om adgangen til at

forelægge disse afgørelser for klagerådet.

Indenrigsministeriet fandt ikke, at kommunen havde opfyldt denne forpligtelse

ved i kommunens afgørelser at henvise de pågældende til at

rette henvendelse til områdeledelsen, såfremt de måtte have

ønske om at drøfte noget i anledning af afgørelsen.

Indenrigsministeriet har meddelt tilsynsrådet

ministeriets retsopfattelse og samtidig anmodet tilsynsrådet om - efter

indhentet udtalelse fra og eventuel drøftelse med byrådet - at

sikre sig, at kommunens administration af reglerne om praktisk bistand i

hjemmet, herunder kommunens vejledende retningslinier for prioritering i

aktivitet og pleje, bringes i overensstemmelse med lovgivningen, og at

borgerne i de 250 hjem, der fik inddraget deres hjemmehjælp i

begyndelsen af 1997, vil få tilbudt hjemmehjælp, hvis de opfylder

betingelserne herfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter