Nyt fra Ankestyrelsen - klagesager på hjemmehjælpsområdet - af ankechef Bo Antonsen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 71 ophævet 7 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 72 ophævet 2 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 110 ophævet 3 afgørelser
- Offentlighedsloven § 6 ophævet 43 afgørelser
- Bistandsloven § 51 ophævet
- Forvaltningsloven § 24 3.516 afgørelser
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - klagesager på
hjemmehjælpsområdet - af ankechef Bo Antonsen
Den 1. juli 1998 trådte nye klageregler i kraft
på hjemmehjælpsområdet. Efter § 34, stk, 1, nr. 1 i
retssikkerhedsloven kan ansøgere om hjælp efter §§ 71 og 72
i den sociale servicelov klage over kommunale afgørelser om personlig
og praktisk hjælp mv. til kommunernes klageråd. Hvis det drejer
sig om amtskommunale afgørelser kan der klages til amtskommunernes
brugerråd, jf. § 41, stk. 3 i retssikkerhedsloven.
Klagerådet - hvad der anføres om de kommunale
klageråd gælder tilsvarende for de amtskommunale brugerråd
- kan ikke omgøre afgørelsen, men kun udtale eventuel kritik og
komme med forslag til ændringer af den konkrete afgørelse over
for kommunen.
Når klagerådet har behandlet klagen orienterer
det kommunen om svaret, hvorefter kommunen skal revurdere sin oprindelige
afgørelse og give borgeren meddelelse om resultatet.
Hvis klageren ikke får fuldt medhold, skal kommunens
afgørelse indeholde vejledning om, at afgørelsen kan
påklages til det sociale nævn inden 4 uger, ligesom den skal
være begrundet.
Nævnets afgørelse kan efterprøves af
Den Sociale Ankestyrelse, hvis Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen
har principiel eller generel betydning. Fristen for klage til Ankestyrelsen
er 4 uger.
Ankestyrelsen har spurgt sekretariaterne for de sociale
nævn om, hvor mange klagesager om hjemmehjælp de har haft. Af
undersøgelsen fremgår det, at de sociale nævn den 3.
februar 1999 havde 98 verserende sager om hjemmehjælp, og at
nævnene i perioden 1. juli 1998 til 3. februar havde truffet
Læs alt
afgørelse i 50 sager.
Den Sociale Ankestyrelse har endnu ikke modtaget klager
over nævnsafgørelser om hjemmehjælp.
Undersøgelsen er omtalt på de følgende
sider.
Den 27. januar 1999 besvarede Socialministeriet nogle
spørgsmål, som Tilsynsrådet i Ringkøbing havde
stillet den 23. december 1998 om fortolkningen af reglerne om
hjemmehjælp. Og den 11. februar 1999 besvarede Indenrigsministeriet en
klage fra Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes
Kontaktudvalg over en udtalelse fra Tilsynsrådet i Viborg amt om en
kommunes administration af reglerne.
Svarene fra Socialministeriet og Indenrigsministeriet
omtales nærmere på de følgende sider, da de indeholder
nogle interessante fortolkningsbidrag, som kan være til nytte i
kommunernes administration af reglerne.
Rundspørge om klagesager om hjemmehjælp
Af fuldmægtig Finn Hess
Ankestyrelsen har den 3. og 4. februar 1999 telefonisk
foretaget en undersøgelse hos statsamterne og Den Sociale
Sikringsstyrelse om antallet af verserende og afgjorte klagesager i de
sociale nævn på hjemmehjælpsområdet.
For landet som helhed var der den 3. februar 1999 i alt 98
sager om hjemmehjælp under behandling i de sociale nævn og i Den
Sociale Sikringsstyrelse, jf. tab. 1.
Ringkøbing amt havde flest verserende klagesager -
i alt 27 sager, mens der ikke var nogen sager
under behandling vedrørende hjemmehjælp i
Roskilde og Bornholm amter samt i København og Frederiksberg
kommuner.
Som gennemsnit var der i de sociale nævn og Den
Sociale Sikringsstyrelse 6,5 sager under behandling den 3. februar 1999.
Tab. 1. Sager om hjemmehjælp under behandling 3. februar
1999
Amt / kommune
Antal sager
København og Frederiksberg kommuner
0
København
2
Frederiksborg
2
Roskilde
0
Vestsjælland
6
Storstrøm
6
Bornholm
0
Fyn
3
Sønderjylland
1
Ribe
8
Vejle
2
Ringkøbing
27
Århus
11
Viborg
14
Nordjylland
16
Verserende sager i alt
98
Af tab. 2 nedenfor fremgår, at de sociale nævn
og Den Sociale Sikringsstyrelse i perioden fra 1. juli 1998 og indtil 3.
februar 1999 har afgjort i alt 50 sager om hjemmehjælp.
Mere end halvdelen af disse sager er afgjort af det
sociale nævn i Roskilde amt. Nævnet i Roskilde har afgjort i alt
32 sager.
I 6 amter: København, Storstrøm, Bornholm,
Fyn, Vejle og Ribe amter er der endnu ikke afgjort klagesager om
hjemmehjælp.
Som gennemsnit har de sociale nævn og
Sikringsstyrelsen indtil nu afgjort 3,3 sager.
Tab. 2. Antal sager afgjort i perioden fra 1. juli 1998 til 3. februar
1999
Amt / kommune
Antal sager
København og Frederiksberg kommuner
1
København
0
Frederiksborg
2
Roskilde
32
Vestsjælland
4
Storstrøm
0
Bornholm
0
Fyn
0
Sønderjylland
1
Ribe
0
Vejle
0
Ringkøbing
3
Århus
2
Viborg
2
Nordjylland
3
Afgørelser i alt
50
På spørgsmålet om klagesagerne
vedrørende hjemmehjælp i særlig grad kommer fra indbyggere
i bestemte kommuner i de pågældende amter, oplyser halvdelen af
de sociale nævn og Den Sociale Sikringsstyrelse, at dette ikke er
tilfældet.
Den anden halvdel af nævnene oplyser, at ca. 50 pct.
eller flere af klagesagerne er fra indbyggere i en enkelt kommune i amtet. I
Roskilde amt kommer
samtlige klagesager således fra Greve kommune og i
Viborg amt kommer 93 pct. af klagerne fra indbyggere i Skive kommune.
De øvrige dominerende kommuner er Trundholm i
Vestsjællands amt, Vejen i Ribe amt, Holstebro i Ringkøbing
amt, Randers i Århus amt og Hjørring i Nordjyllands amt.
Et svar fra Socialministeriet
Socialministeriet sendte den 27. januar 1999 svar til
Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt på en henvendelse om
lovligheden af en kommunes retningslinjer for tildeling af hjemmehjælp.
I svaret, der er et væsentligt fortolkningsbidrag ved administrationen
af reglerne om hjemmehjælp, skrev Socialministeriet:
"Vedrørende Tilsynsrådets forespørgsel
om personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp)
Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt har ved brev
af 23. december 1998 rettet henvendelse til Socialministeriet i forbindelse
med en sag om lovligheden af ... kommunes retningslinjer for tildeling af
hjemmehjælp.
Der rejses i den forbindelse en række
spørgsmål, der dels går på de visitationskriterier,
der fastlægges af kommunalbestyrelsen og er af generel karakter, og
dels går på konkrete bedømmelser af den enkelte
ansøgers forhold. Det sidstnævnte forudsættes i den
sociale lovgivning vurderet i forhold til den enkelte kommunes politisk
fastlagte serviceniveau/ visitationskriterier samt lovgivningen m.v. i
øvrigt.
Socialministeriet antager, at Tilsynsrådet -
på baggrund af henvendelser desangående - skal foretage en
vurdering af lovligheden af de beslutninger, der er truffet af
kommunalbestyrelsen om kommunens serviceniveau. Som det bl.a. fremgår
af Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl., af
Socialministeriets idékatalog vedrørende kvalitetsstandarder
samt af Socialministeriets pjece om styring af fremtidens hjemmepleje,
forudsættes kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, at træffe
beslutning om, hvilke ydelser der skal tilbydes ansøgere/modtagere af
personlig og praktisk hjælp, og hvilke persongrupper, der
afhængigt af funktionsevne forudsættes at kunne få tildelt
visse eller alle ydelsestyper.
Socialministeriet forudsætter ikke, at
kommunalbestyrelsen forholder sig så konkret til ansøgninger om
hjælp som Tilsynsrådets spørgsmål synes at antyde.
Flere af de forhold, som Tilsynsrådet stiller spørgsmål
om, må derimod afklares i forhold til den enkelte sag, da svarene
herpå vil være afhængig af flere forhold end de
enkeltstående spørgsmål peger på. I det omfang
kommunalbestyrelsen har truffet en lovlig beslutning om kommunens
serviceniveau, forudsættes de konkrete klagesager over kommunale
afgørelser administrativt behandlet af de sociale nævn og
eventuelt af Den Sociale Ankestyrelse.
Efter omstændighederne skal Socialministeriet dog
til Tilsynsrådet vejledende udtale følgende:
Spørgsmål 1:
"Er ministeriet enig i, at det kommunale tilbud efter
servicelovens § 71, stk. 1, nr. 2, skal indeholde et tilbud om
rengøring?"
Svar:
Ja, kommuner skal efter ovennævnte bestemmelse i
serviceloven være i stand til at tilbyde hjælp eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Dette
antages også at omfatte tilbud om rengøring, forstået
på den måde, at kommunen ikke kan udelukke rengøring som
en opgave, der ikke er omfattet af bestemmelsen.
Spørgsmål 2:
"Er ministeriet enig i, at kommunen ved den konkrete
visitation (bl.a.) skal vurdere den pågældendes evne til
selv at gøre rent?"
Svar:
Ja, kommunen skal i forbindelse med en afgørelse om
tildeling af personlig og praktisk hjælp til borgere med behov herfor
foretage en konkret og individuel vurdering af den pågældendes
funktionsevne, bl.a. set i relation til opgaver, der typisk kan falde ind
under betegnelsen "nødvendige praktiske opgaver i hjemmet".
Spørgsmål 3:
"Er ministeriet enig i, at en person, der er ude af stand
til at gøre rent, ikke kan meddeles afslag med den begrundelse, at den
pågældende er i stand til at træffe aftale med et
hjemmeservicefirma?"
Svar:
Ja, som udgangspunkt kan det forhold at en person er i
stand til at træffe aftale med et hjemmeservicefirma ikke i sig selv
alene begrunde et afslag.
Spørgsmål 4:
Hvis ministeriet måtte være uenig
vedrørende pkt. 3, bedes oplyst, hvilken vægt der kan
lægges på oplysninger om flere måneders ventetid på
ydelser fra den pågældende kommunes hjemmeservicefirmaer.
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål
3.
Spørgsmål 5:
"Tilsynsrådet har forstået, at der i et vist
omfang kan tages hensyn til den pågældendes familieforhold og
øvrige sociale forhold. Man beder i denne forbindelse oplyst, i
hvilket omfang der kan meddeles afslag begrundet med, at den
pågældende har familiemedlemmer eller venner og bekendte, der kan
antages at kunne foretage rengøring, såfremt de
pågældende ikke hører til ansøgerens
husstand.
Kan der eksempelvis gives afslag, fordi den
pågældende har yngre og/eller mere velfungerende søskende
eller voksne børn?
I bekræftende fald bedes oplyst, om dette
gælder uanset om de pågældende familiemedlemmer ikke
tidligere har forestået rengøringen og uanset, at der på
visitationstidspunktet ikke foreligger noget tilbud fra familiemedlemmerne om
at påtage sig opgaven.
I bekræftende fald bedes endvidere oplyst, om
formodningen om bistand fra familie og venner kan udstrækkes til
personer, der ikke bor i den pågældende by.
Svar:
Vurderingen af det konkrete hjælpebehov skal som
hovedregel ske på baggrund af husstandens
sammensætning. Der kan derfor som udgangspunkt ikke meddeles afslag
alene begrundet i, at den pågældende har familiemedlemmer eller
venner og bekendte, der kan antages at kunne foretage rengøring,
såfremt de pågældende ikke hører til
ansøgerens husstand. Herudover kan der henvises til Socialministeriets
vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. s. 43.
Spørgsmål 6:
"Tilsynsrådet finder, at kommunens
visitationskriterier er særdeles diffuse og derfor uegnede som grundlag
for de konkrete visitationsafgørelser. Tilsynsrådet har noteret
sig, at kriterierne med kommunens egne ord medfører afslag til
hjemmehjælpsansøgere, fordi "den pågældende - uagtet
vedkommende ikke selv kan klare opgaven/opgaverne - ikke opfylder de
fastsatte kriterier/ikke er omfattet af det kommunale serviceniveau".
Man anmoder derfor om en udtalelse om, hvorvidt
kriterierne herefter ligger inden for servicelovens rammer."
Svar:
Efter de almindelige forvaltningsretlige regler har
borgere, der modtager en ikke-begunstigende afgørelse krav på en
fyldestgørende begrundelse for afgørelsen.
Eftersom disse afgørelser tager udgangspunkt i det
kommunalpolitisk fastlagte serviceniveau, er det overordentligt
væsentligt, at dette serviceniveau er beskrevet med en grad af
præcision, der gør det muligt for borgerne og andre, at
påse, hvorvidt den trufne afgørelse rent faktisk er i
overensstemmelse med serviceniveauet.
Der foreligger ikke et regelgrundlag, der i detaljer tager
stilling til, hvorledes dette serviceniveau skal være udformet, men for
at opnå sikkerhed for, at de kommunalpolitiske beslutninger efterleves
i den konkrete praksis, må det naturligvis fordres, at serviceniveauet
er beskrevet på en måde, der gør det omsætteligt for
borgerne og de, der træffer de kommunale afgørelser om tildeling
af hjælp. Det er således et krav efter Socialministeriets
bekendtgørelse om kvalitetsstandarder, at beskrivelsen af indholdet,
omfanget og udførelsen af hjælpen skal være præcis,
og at der samtidig skal være opstillet kvalitetsmål
(operationelle mål).
Kommunerne har siden årsskiftet været
lovmæssigt forpligtet til at arbejde med sådanne
kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp m.v., og til
yderligere information vedlægges Socialministeriets idékatalog
herom. Endvidere vedlægges Socialministeriets pjece om styring af
fremtidens hjemmepleje, idet arbejdet med kvalitetsstandarder i nogen grad
ligger i forlængelse af erfaringerne herfra.
Herudover fremgår det af servicelovens § 110,
at alle afgørelser om tildeling af hjælp efter servicelovens
kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form, og at der til
denne brug skal udarbejdes et skema. Dette skema skal som minimum indeholde
oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med
hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet skal
udfyldes i samarbejde med ansøgeren og skal udleveres til
ansøgeren i forbindelse med afgørelsen. Det er herudover
forudsat, at den enkelte kommunalbestyrelse nøje overvejer hvilke
yderligere oplysninger, der bør gives skriftligt.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at
Socialministeriet ikke har kompetence til at instruere kommuner om, hvorledes
omsorg og pleje for ældre m.fl.
konkret skal tilrettelægges, idet denne kompetence
efter lovgivningen falder ind under det kommunale selvstyre, som er
undergivet Tilsynsrådets tilsynsforpligtelse.
Indenrigsministeriet også på banen
Den 11. februar 1999 besvarede Indenrigsministeriet en
klage fra Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes
Kontaktudvalg over en udtalelse fra et Tilsynsråd om en kommunes
administration af reglerne om hjemmehjælp.
I klagen anførte Kontaktudvalget bl.a., at
Tilsynsrådet uden dokumentation eller egentlig begrundelse havde afvist
nogle klager over, at der ikke havde fundet hjemmebesøg sted i en
række konkrete sager, og at Tilsynsrådet hverken havde indhentet
notat fra kommunen i de enkelte sager om de foretagne hjemmebesøg
eller havde foretaget en vurdering af, om kommunen i forbindelse med
afgørelserne om ændring af tildelt hjemmehjælp havde taget
alle de i loven fastlagte kriterier i betragtning og vægtet disse ud
fra lovens intentioner. Kontaktudvalget havde klaget i september 1997.
Tilsynsrådet behandlede derfor klagen efter de tidligere bestemmelser i
bistandslovens kapitel 12, der fra 1. juli 1998 er afløst af
bestemmelserne i lov om social service § 71 ff. Efter bistandsloven
kunne kommunalbestyrelsens afgørelser ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. En klage over en afgørelse om
hjemmehjælp kunne dog forelægges for det lokale
klageråd.
Indenrigsministeriet skrev bl.a., at det var ministeriets
opfattelse, at det anførte i kommunens vejledende retningslinjer fra
september 1997 for prioritering i aktivitet og pleje, hvorefter tildeling af
hjemmehjælp til boligens renholdelse inde/ude kun skete til personer i
gruppen de svage, som "ikke selv har evnen til at finde andre
løsningsmodeller" kun kunne forstås således, at alene de
psykiske forhold hos en ansøger eller modtager af hjemmehjælp,
der tilhørte gruppen de svage, blev vurderet.
Som socialministeren også havde meddelt kommunen i
sommeren 1998 var dette i strid med lovgivningen om hjemmehjælp.
Der var ikke sket nogen ændring i kommunens pligt
til at tilbyde praktisk hjælp i forbindelse med, at serviceloven
afløste bistandsloven. Serviceloven indeholder således
også en pligt for kommunen til at tilbyde praktisk hjælp til
personer, som ikke selv kan udføre opgaverne af fysiske, psykiske
eller sociale årsager, og det forudsættes, at ansøgerens
samlede funktionsevne vurderes.
I det omfang de afgørelser, som kommunen på
baggrund af ressourcemæssige overvejelser traf om inddragelse af
hjemmehjælp til 250 hjem, alene var baseret på en vurdering af de
pågældendes evner til selv at finde andre
løsningsmodeller, var dette således ulovligt.
Indenrigsministeriet havde ikke ud fra de øvrige
foreliggende oplysninger mulighed for at vurdere, om kommunen i forbindelse
med afgørelserne om inddragelse af hjemmehjælp havde inddraget
ressourcemæssige overvejelser i videre omfang, end lovgivningen giver
mulighed for, og ministeriet fandt, at Tilsynsrådet af egen drift burde
have undersøgt dette spørgsmål nærmere.
Indenrigsministeriet fandt, at Tilsynsrådet burde
have anmodet kommunen om at fremsende kommunens akter i de 250 sager eller i
hvert fald i et vist antal af sagerne, for dermed - ved at se de notater om
de pågældende hjemmehjælpsmodtagere, som kommunen i henhold
til offentlighedslovens § 6 måtte have foretaget, eller ved at se
de oplysninger i skemaer, jf. bistandslovens § 51, stk. 2, som
tilsynsrådet har lagt til grund, at kommunen har udarbejdet - at sikre
sig, at kommunens oplysninger til tilsynsrådet om, at der er foretaget
en individuel og konkret vurdering, var korrekte.
Det var Indenrigsministeriets opfattelse, at kommunens
standardmeddelelse om ophør af hjemmehjælp ikke opfyldte kravene
til begrundelser efter forvaltningslovens § 24.
Indenrigsministeriet var enig med tilsynsrådet i, at
kommunen i forbindelse med kommunens afgørelser om inddragelse af
hjemmehjælp var forpligtet til at vejlede om adgangen til at
forelægge disse afgørelser for klagerådet.
Indenrigsministeriet fandt ikke, at kommunen havde opfyldt denne forpligtelse
ved i kommunens afgørelser at henvise de pågældende til at
rette henvendelse til områdeledelsen, såfremt de måtte have
ønske om at drøfte noget i anledning af afgørelsen.
Indenrigsministeriet har meddelt tilsynsrådet
ministeriets retsopfattelse og samtidig anmodet tilsynsrådet om - efter
indhentet udtalelse fra og eventuel drøftelse med byrådet - at
sikre sig, at kommunens administration af reglerne om praktisk bistand i
hjemmet, herunder kommunens vejledende retningslinier for prioritering i
aktivitet og pleje, bringes i overensstemmelse med lovgivningen, og at
borgerne i de 250 hjem, der fik inddraget deres hjemmehjælp i
begyndelsen af 1997, vil få tilbudt hjemmehjælp, hvis de opfylder
betingelserne herfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - af fuldmægtig Bodil Irgens Hansen Retsinformation · 4. april 2000
- Nyt fra Ankestyrelsen - praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov om social service - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen og fuldmægtig Britta Maar Retsinformation · 6. september 2004
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjemmehjælp - af fuldmægtig Søren Kristensen Retsinformation · 1. oktober 1999
- Tinghøjgård. Godkendelsespligt for udvidelse af svineproduktion. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. marts 2005
- Ugyldighed samt beskatning af kapitalindkomst ved salg af aktier Landsskatteretten · 19. september 2008
- Fradrag for børnebidrag vedrørende alle årene Landsskatteretten · 25. februar 2009
Lignende dokumenter
- Skrivelse med orientering om nye regler om boligstøttesagsbehandling og frivilligt socialt arbejde (Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til at omfatte lov om individuel boligstøtte) Retsinformation · 20. december 2002
- Skrivelse med orientering om ny bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (Til alle kommuner m.fl.) Retsinformation · 8. juni 2004
- 1997 BTL 115 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE (KLAGE OVER AFGØRELSER OM PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP M.V.) NR L 115 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 3. juli 1998
- 1996 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE Retsinformation · 16. juni 1997
- 1997 LSF 115 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE (KLAGE OVER AFGØRELSER OM PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP M.V.) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1994 LSF 264 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (INDFØRELSE AF ÆLDRERÅD OG AF KLAGERÅD PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET M.V.) Retsinformation · 29. maj 1995