Tendenser i ankenævnenes afgørelser efter bistandsloven - serviceydelser - biler -boligindretning - betaling i døgninstitution - lov om social bistand § 58, stk. 6, § 59, § 100 - lov om social service § 99, § 102, § 52
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Bistandsloven § 59 ophævet 45 afgørelser
- Bistandsloven § 58 ophævet 218 afgørelser
- Bistandsloven § 100 ophævet 7 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 99 ophævet 4 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 102 ophævet 8 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 52 ophævet
Teksten
Tendenser i ankenævnenes
afgørelser efter bistandsloven - serviceydelser - biler -
boligindretning - betaling i døgninstitution - lov om social bistand
§ 58, stk. 6, § 59, § 100 - lov om social service
§ 99, § 102, § 52
Serviceydelser
(Artikel af fuldmægtig Niels-Henrik Dam, Den Sociale Ankestyrelse)
Biler
bistandslovens § 58, stk. 6. (nu servicelovens § 99)
Et nævn har indsendt 3 afgørelser, hvor
ansøgere er bevilget udvidet støtte, med henblik på
medbringelse af minicrosser. Minicrosseren blev betragtet som alternativ til
el-kørestol. Der var i alle tre sager tale om ansøgere med
muskelsvindlidelser, og alle tre ansøgere havde en gangdistance. I to
ud af de tre sager havde nævnets sekretariat indstillet til afslag
på udvidet støtte. Ankestyrelsen har ikke truffet principielle
afgørelser om dette spørgsmål, men som regel antages det,
at minicrosseren er et alternativ til bil i nærmiljøet - og ikke
et alternativ til en el-kørestol - hvorfor ønske om
medbringelse af minicrosser normalt ikke vil kunne udløse udvidet
støtte. Det må således anses for tvivlsomt om
afgørelserne er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.
På baggrund af disse tre sager vil Ankestyrelsen herefter være
opmærksom på, om vi modtager sager om dette
spørgsmål, der er egnede til principiel behandling.
Et nævn har indsendt en afgørelse, hvor der
bevilges motorkabinevarmer. I afgørelsen er henvist til SM O-13-85,
hvor der blev bevilget kabinevarmer, men givet afslag på motor og
kabinevarmer. I den konkrete sag var ansøgeren komplet lammet i arme
og ben, bortset fra muskelaktivitet i dele af højre arm, således
Læs alt
at ansøger kunne styre en el-kørestol. Hun havde tendens til
urinvejsinfektioner. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at
motor-kabinevarmeren kun var 200 kr. dyrere end kabinevarmer. Sahva havde
endvidere udtalt, at der var nogle fordele ved en motor-kabinevarmer i stedet
for en kabinevarmer, idet en kabinevarmer ikke kunne indstilles sådan
at temperaturen i kabinen er konstant hele tiden. Ansøger i den
konkrete sag syntes at være dårligere end ansøger i SM
O-13-85, idet hun ikke selv skulle føre bilen. Ankestyrelsen har ikke
ret mange sager om (motor)kabinevarmere, og det er sjældent at
Ankestyrelsen finder ansøgere berettigede. Ydelser efter bilbkg. § 9
beror på et konkret skøn, og på denne baggrund synes der
ikke at være grundlag for at kritisere den indsendte afgørelse.
På baggrund af denne sag og den teknologiske udvikling, der
(formentlig) har fundet sted siden 1985, vil Ankestyrelsen i fremtiden
være opmærksom på sager, der kan behandles principielt med
henblik på supplering/ændring af SM O-13-85.
Et nævn har indsendt en sag, hvor en 9-årig
dreng blev bevilget støtte til køb af bil. Han havde ikke
nedsat gangfunktion, men var et såkaldt DAMP-barn, der ved bustransport
råbte af andre passagerer, skabte sig, skreg og lignende. Han havde
kørselsordning til og fra skole. Han havde en 4-årig lillebror,
der muligvis også havde en hjerneskade. Motorisk blev han dog betragtet
som alderssvarende. Moderen var alene med disse to børn. Nævnets
sekretariat indstillede til afslag. I SM O-98-85 er der 8 sager om
ansøgere med forskellige psykiske lidelser, og i alle sager blev der
givet afslag på bilstøtte. Ankestyrelsen har ikke taget
principielt stilling til sager vedr. børn der er urolige eller
besværlige at medbringe i offentlige transportmidler pga. aparte
opførsel og lignende. Ankestyrelsen har dog så vidt vides altid
givet afslag i denne type sager. Selvom sagen er noget speciel pga.
lillebroderens handicap, er afgørelsen derfor formentlig i strid med
Ankestyrelsens praksis.
Et nævn har indsendt en sag om en ansøger,
der fik bevilget tilskud til særlig indretning til indbygning i hans
nuværende bil, der var fra 1994. Kommunen klagede over
afgørelsen. Bilforhandleren havde oplyst, at indretningen ville koste
120.000 kr., og ville være "næsten umulig". Bilinspektøren
havde udtalt at ændringen ikke ville kunne fungere uden problemer.
Kommunen ankede. På baggrund af de nye oplysninger ændrede
nævnet afgørelsen og fandt nu, at der kunne ydes tilskud til
særlig indretning i en nyere bil, hvor den særlige indretning
hensigtsmæssigt kunne fungere og var økonomisk forsvarlig at
foretage. Ankestyrelsen har haft en tilsvarende sag, hvor vi på
baggrund af oplysninger fra bilforhandler og bilimportør genoptog
sagen og ændrede den tidligere bevilling af automatisk transmission.
Sagen understreger, at det i disse sager er vigtigt at indhente sagkyndige
udtalelser før afgørelse træffes.
Et nævn har indsendt en afgørelse, hvor der
er bevilget trivselsbil på baggrund af total incontinens til en
59-årig kvinde. Det er tvivlsomt om denne afgørelse er i
overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis, når det drejer sig om en
trivselsbil, og når der ikke er tale om egentligt ganghandicap.
Boligindretning
bistandslovens § 59 (nu servicelovens § 102)
I en indsendt sag ændrede nævnet kommunens
afslag, hvorefter der blev bevilget støtte til forbedringer af
adgangsforholdene for en kørestolsbruger til en lejlighed i stueplan.
Nævnet hjemviste sagen til udredning af bedste og billigste
løsning.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt
på, at kommunen ikke lovligt kan afslå at yde hjælp efter §
59, alene under henvisning til at boligen ikke var handicapegnet, og at
familien derfor burde flytte.
Som begrundelse henviste nævnet til loven og
cirkulæret samt den administrative praksis, der kommer til udtryk i
Ankestyrelsens afgørelser, hvor det såkaldte frie boligvalg er
fastslået.
Afgørelsen synes i overensstemmelse med bl.a. SM
O-108-94 og SM O-109-94.
I en anden sag ændrede nævnet kommunens
afgørelse, hvorefter en ansøger fik bevilget hjælp til
opsætning af 2 elektriske døråbnere. Det var oplyst, at
ansøger var kørestolsbruger og ikke længere kunne
åbne dørene til den ejendom ansøger boede i, da
dørene havde fået opsat nye dørpumper.
Kommunen mente, at den ikke havde hjemmel til at
påbyde ændring af dørpumperne, og at problemet skulle
løses mellem lejer og udlejer, da boligselskabet burde være
ansvarlig for at alle borgere, også børn, ældre og
svagelige kunne benytte de almindelige adgangsveje til boligerne.
Afgørelsen synes i overensstemmelse med SM O-38-87
og SM O-57-96.
I en tredie sag ændrede næv- net kommunens
afgørelse, hvorefter der blev bevilget hjælp til etablering af
en el-trappelift.
Det var oplyst, at ansøger var alene med et
13-årigt handicappet barn, der var kørestolsbruger samt 2 mindre
børn. Ansøgningen var begrundet i, at ansøger ikke
længere kunne bære datteren de 8 trappetrin ned fra boligen til
gadeplan.
Nævnet fandt at etablering af el-trappelift
måtte anses for nødvendig, da den skønnedes i høj
grad at kunne formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget
hjem. Nævnet fandt, at der med el-liften var tale om ikke blot en
optimal løsning, men i den konkrete situation også en
nødvendig løsning.
I en fjerde sag ændrede næv- net kommunens
afgørelse, hvorefter der blev bevilget hjælp til nedrivning af
vægge, fjernelse af dørtrin samt indlæggelse af gulvvarme
i badeværelset.
Det var oplyst, at ansøger var alene med
tvillingedrenge, hvoraf den ene led af muskel-svind, herunder nedsat
lungefunktion. Det forventedes, at drengen ville få behov for
el-kørestol, ståstativ, gangstativ, pandastol samt klapvogn/
manuel kørestol.
Nævnet fandt på baggrund af oplysningerne om
bevægelinierne i lejligheden, at nedrivning af vægge og fjernelse
af dørtrin måtte anses for nødvendig for at gøre
boligen bedre egnet som opholdssted.
For så vidt angik gulvvarme lagde nævnet
vægt på, at den nedsatte lungefunktion nødvendiggjorde
høj ensartet temperatur samt oplysninger om badeværelsets
beskaffenhed ( 2,90 meter til loftet og 3,5 meter mellem radiatorvæg og
badekarvæg ).
I en femte sag fandt nævnet, at en kommune ikke var
berettiget til at stille vilkår om, at et nyt kreditforeningslån
kun kunne optages mod, at et eventuelt nettoprovenu anvendtes til hel eller
delvis indfrielse af et lån ydet efter bistandslovens § 59.
Nævnet lagde til grund, at der efter reglerne vedr.
indretning af bolig ikke kunne stilles yderligere vilkår, end at et
lån forfaldt til betaling ved ejerskifte.
Afgørelsen er i overensstemmelse med SM O-58-85 og
SM O-2-91.
Betaling vedr. døgninstitution
bistandslovens § 100 (nu servicelovens § 52)
En 15-årig dreng blev indlagt på
børnepsykiatrisk afdeling, hvor man fandt at han var psykotisk og
havde et absolut og akut behandlingsbehov. Han opholdt sig herefter på
et behandlingshjem. Kommunen havde sat moderen i forældrebetaling med
et nedsat beløb. Nævnet fandt, at der forelå et
udpræget behandlingsmæssigt sigte med døgnopholdet, og
fritog derfor moderen for forældrebetaling.
Dette er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis,
jf. SM O-4-82, O-24-85 og O-40-91. Ankestyrelsen ser fra tid til anden sager
om, hvornår der foreligger udpræget behandlingsmæssigt
sigte, og Ankestyrelsen ville gerne antage sager til supplering af især
SM O-24-85, men indtil nu har ingen af de modtagne sager været
egnede.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser vedrørende serviceloven - af fuldmægtig Niels Henrik Dam Retsinformation · 8. juni 1999
- Ankestyrelsens principafgørelse O-19-97 om iværksættelse før bevilling - boligændringer Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-86-85 om boligindretning - hjælpemiddel - etablering af parkeringsplads - opsætning af stikkontaktstander - reserveret parkeringsplads i parkeringskælder - automatisk portåbner Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-84-97 om kontanthjælp - administration - andre indtægter Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-9-98 om boligændringer - hjælpemiddel - bordkomfur - indbygningsovn Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-73-85 om opholdskommunerefusion - medvirken til flytning - offentlig myndighed Retsinformation · 12. juli 2013
Lignende dokumenter
- Ankestyrelsens principafgørelse C-4-99 om døgninstitution - basisinventar - badestol - iværksættelse før bevilling - kørestol - hjælpemiddel Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse C-45-03 om hjælpemiddel - barn - kørekort - forælder - samvær - bil Retsinformation · 10. juli 2013
- 1997 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION, LOV OM ORLOV, LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM SOCIAL SERVICE, LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE) Retsinformation · 17. december 1997
- 1996 LSF 229 FORSLAG TIL LOV OM SOCIAL SERVICE Retsinformation · 16. juni 1997
- Afslag på hjælp til indretning af handicappet mands bolig Retsinformation · 3. marts 2003
- Sag om kommunens refusionspligt Domsdatabasen · 4. februar 2014