Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen magtanvendelse - ægtefæller har ikke selvstændig klageadgang af fuldmægtig Niels-Henrik Dam

KEN nr 11667 af 30/11/2000Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet27. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen magtanvendelse -

ægtefæller har ikke selvstændig klageadgang af

fuldmægtig Niels-Henrik Dam

Ankestyrelsen har for nogen tid siden afgjort to sager om

klageadgang efter servicelovens § 109j.

I begge sager havde det sociale nævn i henhold til

servicelovens § 109f givet afslag på at godkende anvendelse af

beskyttelsesmidler efter servicelovens § 109d.

I begge sager havde amtskommunen klaget over

afgørelserne. Ankestyrelsen fandt, at amtskommunen efter de

dagældende regler ikke havde klageadgang over det sociale nævns

afgørelser efter § 109f, og Ankestyrelsen afviste derfor at

behandle sagerne. (Ved lov nr. 207 af 27. marts 2000, er der med virkning fra

1. april 2000 indsat et nyt stykke 2 i servicelovens § 109j, hvorefter

kommunen og amtskommunen tillægges klageadgang)

I den ene af sagerne - der drejede sig om en ældre

dement mand, der havde ophold i en amtskommunal socialpsykiatrisk boform -

havde hans ægtefælle støttet amtskommunens klage, og bl.a.

anført at anvendelsen af den påtænkte fastspænding

var mere skånsom overfor manden, end nu, hvor flere personer skulle

fastholde ham.

Ankestyrelsen fik derfor også lejlighed til at tage

stilling til om Ankestyrelsen kunne behandle sagen på baggrund af

klagen fra ægtefællen, eller sagt på en anden måde,

om ægtefællen havde en selvstændig klageadgang i en

situation som den foreliggende, hvor nævnet havde givet afslag på

godkendelse af magtanvendelse efter servicelovens § 109d. Ankestyrelsen

fandt at ægtefællen ikke havde en sådan klageadgang.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det ud fra

ordlyden af bestemmelsen (109j, stk. 2) alene er tale om at

Læs alt

ægtefællen og andre pårørende m.v. kan klage over

det sociale nævns godkendelse i de tilfælde, hvor den person, som

en foranstaltning bliver iværk-sat overfor, ikke selv er i stand til at

klage. Bestemmelsen måtte således anses som et led i den

styrkelse af retssikkerheden, der generelt er sket med reglerne i

service-lovens kapitel 21, og specielt ved reglerne i § 109f og

109j.

Da §§ 109f og j handler om foranstaltninger, det

iværksættes mod den persones vilje, følger det heraf, at

den personen selv ikke ville klage over at en foranstaltning ikke bliver

iværksat, hvorfor ægtefællen med videre heller ikke kan

klage over dette.

Denne afgørelse betyder, at ægtefællen,

og de øvrige personer der er nævnt i servicelovens § 109j,

stk. 2, ikke har nogen selvstændig kompetence til at klage. De kan kun

klage i det tilfælde, hvor den person en foranstaltning bliver

iværksat overfor, ikke selv er i stand til at klage.

Der kan kun klages over det, som personen selv kan antages

at ville have klaget over, altså at der bliver iværksat en

foranstaltning mod personens vilje.

Lignende dokumenter