Nyt fra Ankestyrelsen magtanvendelse - ægtefæller har ikke selvstændig klageadgang af fuldmægtig Niels-Henrik Dam
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen magtanvendelse -
ægtefæller har ikke selvstændig klageadgang af
fuldmægtig Niels-Henrik Dam
Ankestyrelsen har for nogen tid siden afgjort to sager om
klageadgang efter servicelovens § 109j.
I begge sager havde det sociale nævn i henhold til
servicelovens § 109f givet afslag på at godkende anvendelse af
beskyttelsesmidler efter servicelovens § 109d.
I begge sager havde amtskommunen klaget over
afgørelserne. Ankestyrelsen fandt, at amtskommunen efter de
dagældende regler ikke havde klageadgang over det sociale nævns
afgørelser efter § 109f, og Ankestyrelsen afviste derfor at
behandle sagerne. (Ved lov nr. 207 af 27. marts 2000, er der med virkning fra
1. april 2000 indsat et nyt stykke 2 i servicelovens § 109j, hvorefter
kommunen og amtskommunen tillægges klageadgang)
I den ene af sagerne - der drejede sig om en ældre
dement mand, der havde ophold i en amtskommunal socialpsykiatrisk boform -
havde hans ægtefælle støttet amtskommunens klage, og bl.a.
anført at anvendelsen af den påtænkte fastspænding
var mere skånsom overfor manden, end nu, hvor flere personer skulle
fastholde ham.
Ankestyrelsen fik derfor også lejlighed til at tage
stilling til om Ankestyrelsen kunne behandle sagen på baggrund af
klagen fra ægtefællen, eller sagt på en anden måde,
om ægtefællen havde en selvstændig klageadgang i en
situation som den foreliggende, hvor nævnet havde givet afslag på
godkendelse af magtanvendelse efter servicelovens § 109d. Ankestyrelsen
fandt at ægtefællen ikke havde en sådan klageadgang.
Begrundelsen for afgørelsen var, at det ud fra
ordlyden af bestemmelsen (109j, stk. 2) alene er tale om at
Læs alt
ægtefællen og andre pårørende m.v. kan klage over
det sociale nævns godkendelse i de tilfælde, hvor den person, som
en foranstaltning bliver iværk-sat overfor, ikke selv er i stand til at
klage. Bestemmelsen måtte således anses som et led i den
styrkelse af retssikkerheden, der generelt er sket med reglerne i
service-lovens kapitel 21, og specielt ved reglerne i § 109f og
109j.
Da §§ 109f og j handler om foranstaltninger, det
iværksættes mod den persones vilje, følger det heraf, at
den personen selv ikke ville klage over at en foranstaltning ikke bliver
iværksat, hvorfor ægtefællen med videre heller ikke kan
klage over dette.
Denne afgørelse betyder, at ægtefællen,
og de øvrige personer der er nævnt i servicelovens § 109j,
stk. 2, ikke har nogen selvstændig kompetence til at klage. De kan kun
klage i det tilfælde, hvor den person en foranstaltning bliver
iværksat overfor, ikke selv er i stand til at klage.
Der kan kun klages over det, som personen selv kan antages
at ville have klaget over, altså at der bliver iværksat en
foranstaltning mod personens vilje.
Lignende dokumenter
- Ankestyrelsens principafgørelse C-10-02 om magtanvendelse - personlig alarm - tilbageholdelse i boligen - personkreds - nærliggende risiko for væsentlig personskade - udviklingshæmmet - psykotisk - forbigående sindssyg Retsinformation · 10. juli 2013
- Inspektion af Bostedet Solstriben den 17. januar 2005 - Opfølgning Retsinformation · 1. august 2012
- 2016-51. Uklarhed om servicelovens klageregler for værger m.fl. Retsinformation · 22. december 2016
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter serviceloven af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 29. august 2001
- Kompetence i lov om social service §109 e. Pligt til at reagere på sager med alvorlig tvivl om tilsidesættelse af omfattede borgeres retssikkerhed Retsinformation · 19. juni 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Retsinformation · 25. maj 1999