Bekendtgørelse af lov om social bistand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.716 afgørelser
Retsinformation 1.688, Landsskatteretten 13, Domsdatabasen 7, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Det finansielle ankenævn 2, Huslejenævnene 1
- § 37 356
- § 48 231
- § 58 218
- § 43 189
- § 42 158
- § 11 152
- § 26 152
- § 46 110
- § 40 106
- § 33 85
- § 47 82
- § 38 67
- § 25 67
- § 46 a 65
- § 27 53
De nyeste afgørelser
- Sagen om, hvorvidt Skatteforvaltningen er berettiget til at opfylde sagsøgtes krav på godtgørelse af pålagte sagsomkostninger efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 5, ved modregning med Skatteministeriets krav på de tilkendte sagsomkostninger, der begrunder kravet på godtgørelse Domsdatabasen · 25. juni 2025
- Ankestyrelsens principmeddelelse 28-24 om kontanthjælp - opgørelse af formue - indtægt - opsparet indtægt - bankkonto - bolig - erhverv - uddannelse Retsinformation · 19. december 2024
- Huslejeregulering i private boliger i uregulerede kommuner — Københavns Kommune Huslejenævnene · 19. februar 2024
- Ankestyrelsens principmeddelelse 23-23 om kontanthjælp - formue - ejerbolig - sommerhus - friværdi - lån - sameje - tinglyst gavebrev Retsinformation · 2. november 2023
- Sag om, hvorvidt en kommunes refusionskrav mod en anden kommune, for en række udgifter afholdt vedrørende en borger, er forældet Domsdatabasen · 31. oktober 2023
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte kommuner, skal afholde de udgifter, som er forbundet med anbringelsen af to brødre på institution i Danmark. Hvis det er tilfældet, handler sagerne tillige blandt andet om, hvorvidt den sagsøgende kommune, kan kræve alle sine udgifter dækket af de sagsøgte kommuner og om, hvorvidt dele af den sagsøgende kommunes krav er forældet eller bortfaldet ved retsfortabende passivitet Domsdatabasen · 24. marts 2023
- Sagen drejer sig om, hvilken kommune der skal betale for en borgers ophold på en institution efter borgerens fraflytning og tilbagevenden til institutionen, herunder hvilken kommune, der må anses som borgerens opholdskommune Domsdatabasen · 14. september 2022
- Landsretten har ændret byrettens afgørelse, således at kommune frifindes i sag om erstatning som følge af seksuelle overgreb begået af en far mod en datter efter kommunens beslutning om hjemgivelse Domsdatabasen · 8. marts 2022
- Ankestyrelsens principmeddelelse 1-21 om foranstaltninger - samvær - retlig interesse Retsinformation · 20. januar 2021
- Sagen drejer sig om erstatning fra en kommune som følge af seksuelle overgreb begået af en far mod en datter efter kommunens beslutning om hjemgivelse af barnet Domsdatabasen · 12. januar 2021
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om social bistand
Herved bekendtgøres lov om social bistand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 med de ændringer, der følger
af lov nr. 1123 af 21. december 1994, § 2 i lov nr. 1127 af 21. december
1994, § 2 i lov nr. 1128 af 21. december 1994, lov nr. 1129 af 21. december
1994, lov nr. 1130 af 21. december 1994, § 3 i lov nr. 33 af 18. januar 1995,
§ 3 i lov nr. 34 af 18. januar 1995, § 1 i lov nr. 86 af 8. februar 1995, lov
nr. 432 af 14. juni 1995, lov nr. 433 af 14. juni 1995, lov nr. 449 af 14.
juni 1995, § 8 i lov nr. 1057 af 20. december 1995, § 12 i lov nr. 1082 af
20. december 1995, lov nr. 1109 af 20. december 1995, lov nr. 1111 af 20.
december 1995, lov nr. 1113 af 20. december 1995, lov nr. 1114 af 20.
december 1995, lov nr. 1115 af 20. december 1995 og lov nr. 1118 af 20.
december 1995.
Afsnit I
Almindelige bestemmelser
Kapitel 1
Det offentliges forpligtelser over for den
enkelte
§ 1. Det offentlige er forpligtet til efter reglerne
i denne lov at yde bistand til enhver, der opholder sig her i landet, og som
af hensyn til sine egne eller sin families forhold har brug for rådgivning,
økonomisk eller praktisk hjælp, støtte til udvikling eller genoprettelse af
erhvervsevnen eller for pleje, særlig behandling eller opdragelsesmæssig
støtte.
§ 2. Ret til bistand i form af vedvarende hjælp til
forsørgelse er betinget af dansk indfødsret.
§ 3. Der kan ved aftale med andre stater eller
internationale organisationer gives personer, der ikke har dansk indfødsret,
ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet.
Stk. 2. Der kan ved aftale med andre stater eller
Læs alt
internationale organisationer gives kommunalbestyrelsen og amtsrådet mulighed
for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed her i
landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som på
ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det samme gælder til
herboende personers behandling eller pleje m.v., når de tager ophold i et
andet land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.
§ 4. Bliver der behov for vedvarende hjælp til
forsørgelse af en person, der ikke har dansk indfødsret eller ret til hjælp i
medfør af § 3, afgør socialministeren eller den myndighed, ministeren giver
bemyndigelse hertil, om pågældende skal hjemsendes.
Stk. 2. Der kan dog ikke træffes beslutning om
hjemsendelse af udlændinge, der bor her i landet med henblik på varigt
ophold, og som lovligt har boet her i mere end de sidste 3 år.
§ 5. Der kan efter socialministerens bestemmelse ydes
hjælp til en dansk statsborgers forsørgelse i udlandet, når hjemsendelse
herved kan undgås, og omstændighederne i øvrigt taler herfor.
Kapitel 2
Den enkeltes forpligtelser over for det
offentlige
§ 6. Enhver mand og kvinde er over for det offentlige
forpligtet til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
Stk. 2. Forsørgelsespligten over for en ægtefælle
ophører ved separation eller skilsmisse.
Stk. 3. Forsørgelsespligten over for et barn ophører,
1) hvis barnet selv får forsørgelsespligt over for en ægtefælle eller et
barn,
2) hvis der må ydes en datter hjælp i forbindelse med svangerskab.
§ 7. Medmindre andet er bestemt i denne lov, skal
den, der modtager bistand fra det offentlige til sig selv, sin ægtefælle
eller sine børn, yde betaling efter de regler, der gælder for den modtagne
bistand. For kontanthjælp samt anden hjælp, der ydes under hensyn til
økonomisk trang, skal modtageren ikke yde betaling.
Stk. 2. Betalingen inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder
kommunalbestyrelsen for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i
retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om
opkrævning af et gebyr ved ikke-rettidig betaling for ydelser efter denne
lov.
§ 8. Er det efter lovgivningen om retsforholdet
mellem ægtefæller eller om børns retsstilling pålagt en person at svare
underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til
forsørgelse, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i
kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsespligten efter reglerne
i § 6 er ophørt.
Stk. 2. Det offentlige indtræder endvidere i retten til
at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen
eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale
om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at
indtræde i retten til bidrag.
Kapitel 3
Administration
§ 9. Kommunalbestyrelsen yder bistand efter denne
lov, medmindre andet er bestemt for de enkelte hjælpeformer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan
overlade sine beføjelser efter denne lov til en selvejende institution, som
har driftsoverenskomst med kommunen eller amtskommunen, i det omfang
beføjelserne knytter sig til administrationen og driften af den virksomhed,
der udøves i henhold til overenskomsten.Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet
fastsætter omfanget af beføjelserne og kan give retningslinjer for udøvelsen
af disse.
§ 10. Pligten til at yde bistand påhviler
kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.
Stk. 2. Ægtefæller anses for at have opholdskommune,
hvor den fælles bopæl er, så længe samlivet består.
Stk. 3. Et barn, der lever sammen med begge forældre,
anses at have opholdskommune, hvor forældrene bor. Lever barnet kun sammen
med den ene af forældrene, har det opholdskommune, hvor denne bor. Lever
forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet
sig lige meget hos begge forældre, har barnet dog med hensyn til
foranstaltninger efter §§ 48, stk. 1 og 2, nr. 1 og 2, 58, 69, 73 a, 91 og 95
a opholdskommune, hvor det er tilmeldt folkeregisteret. Et barn, der ikke
lever sammen med nogen af forældrene, har selvstændig opholdskommune.
Stk. 4. Øjeblikkelig bistand til en person, der
befinder sig uden for opholdskommunen efter stk. 2 eller stk. 3, ydes af den
stedlige kommunalbestyrelse.
Stk. 5. Pligten til at yde integrationsbistand til en
udlænding, der er omfattet af § 134 a, stk. 1, varetages af staten i indtil
18 måneder. Socialministeren fastsætter de nærmere regler og kan herved
bestemme, at bistanden ydes af en privat humanitær organisation.
§ 11. Opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne
til bistand refunderet af en tidligere opholdskommune,
1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig
myndighed er optaget i institution eller pleje i kommunen, herunder i eget
hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger efter §
48, stk. 4, i bofællesskab efter § 68 eller bofællesskaber eller andre
boformer efter § 68 b,
2) når pågældendes ophold i kommunen skyldes indkaldelse til aftjening af
værnepligt eller indlæggelse i sygehus og lignende behandlingsinstitution,
3) når pågældende har ophold i kommunen eller i amtskommunen på grund af
ganske særlige forhold, jf. § 68, stk. 3, § 68 b, stk. 3, § 83, stk. 2 og 3,
og § 115, stk. 2 og 3, samt § 17, stk. 5, i lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan
det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis fraflytnings- og
tilflytningskommunen bestemmes, at fraflytningskommunen fortsat afholder
opholdskommunens udgifter efter denne lov, når en kommune anviser en person
en ældrebolig i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Det samme gælder i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en
ældre- eller handicapegnet bolig, eller hvor en person omfattet af § 24 a,
stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om individuel boligstøtte anvises bolig i et
kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt
boligselskab eller en privat organisation som udlejer. I aftalen fastsættes,
om denne kun skal gælde, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.
Stk. 3. Aftaler, der er indgået efter stk. 2, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Når der under midlertidigt ophold i en kommune
ydes varig hjemmehjælp i over 1 måned og pågældende i sin hidtidige
opholdskommune har modtaget varig hjemmehjælp, kan den midlertidige
opholdskommune kræve refusion af sine fremtidige udgifter til varig
hjemmehjælp fra den anden kommune, dog højst for hjælp svarende til det antal
timer, der er ydet umiddelbart forud for det midlertidige ophold.
Stk. 5. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk.
1 og 4 skal rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse.
§ 12. Amtskommunerne yder kommunerne, herunder børn
og unge-udvalgene efter § 126, vejledning i sager om social bistand, navnlig
ved at stille sagkyndige til rådighed, og varetager i øvrigt de opgaver, der
efter reglerne for de enkelte hjælpeformer er henlagt til amtskommunerne.
Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene behandler
spørgsmål om revalideringsmæssig bistand og hjælpemidler i det omfang, det
bestemmes i denne lov.
Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner
varetages de opgaver, der efter denne lov er henlagt til amtskommunerne, af
henholdsvis magistraten og kommunalbestyrelsen.
§ 13. (Ophævet ved lov nr. 794 af 30. november 1990).
§ 14. Socialministeren er øverste administrative
myndighed vedrørende social bistand og fastsætter almindelige regler om
behandling af sager efter denne lov og om uddannelse af personale.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.
Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i
medfør af stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter nærmere regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme,
at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan
bestemme, at afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal
kunne indbringes for ministeren.
Stk. 6. Anvendelse af sikrede og lukkede afdelinger,
isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og
unge og for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap må alene
ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne herfor. Aflåsning
om natten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.
Stk. 7. Under ophold i institutioner beregnet til
døgnophold for børn og unge kan børn og unge-udvalget, jf. § 127, såfremt det
er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling,
uden retskendelse træffe beslutning om kontrol med barnets eller den unges
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne
personer uden for institutionen. Kontrol af breve og andre henvendelser til
og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. § 124,
stk. 3, må ikke finde sted. En beslutning efter 1. pkt. kan træffes
foreløbigt efter reglerne i § 35 c, når betingelserne herfor er opfyldt.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om kontrol med brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation.
Stk. 8. Under andre døgnophold uden for hjemmet end
nævnt i stk. 6, som er formidlet af kommunalbestyrelsen, må magtanvendelse
kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 9. Over for unge, der efter reglerne i
retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for
varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør det
påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg
finder sted under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af
sin forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, kan
politiet endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse
den unges breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at
foretage telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for
institutionen eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at
samtalen overhøres. Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med
retten, forsvareren, justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den unge
skal underrettes om politiets beslutning og kan forlange den forelagt for
retten til afgørelse. Socialministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren nærmere regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og
anden kommunikation.
Kapitel 4
Klageadgang m.v.
§ 15. Kommunalbestyrelsens og det i § 126 nævnte børn
og unge-udvalgs afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt i
loven, indbringes for det sociale ankenævn. Afgørelser om fastsættelse af det
generelle serviceniveau, herunder om, hvilke pladser der skal være til
rådighed for kommunens indbyggere, og takstfastsættelse for tilbudene, kan
ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed.
Stk. 2. De afgørelser, der efter denne lov træffes af
revaliderings- og pensionsnævnet, kan indbringes for Den Sociale
Ankestyrelse.
Stk. 3. Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan
dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af
principiel eller generel betydning.
Stk. 4. Klage til det sociale ankenævn eller
Ankestyrelsen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag
til behandling efter stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme
tidsfrist. Det sociale ankenævn og Ankestyrelsen kan se bort fra
overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom
træffes af formanden for det sociale ankenævn henholdsvis chefen for
Ankestyrelsen.
Stk. 5. Ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser
efter denne lov, der er truffet af de kommunale myndigheder, som er nævnt i
den sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., kan de sociale ankenævn og
Ankestyrelsen kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart
urimeligt.
Stk. 6. Amtsrådets afgørelser efter denne lov kan
indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, medmindre andet er bestemt i loven.
Afgørelser om fastsættelse af det generelle serviceniveau, herunder om,
hvilke pladser der skal være til rådighed for amtskommunens indbyggere, og
takstfastsættelse for tilbudene, kan ikke indbringes for anden administrativ
klagemyndighed.
Stk. 7. Klage over det sociale ankenævns og
revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser kan ikke tillægges opsættende
virkning. Det sociale ankenævn kan dog efter begæring tillægge en klage over
en afgørelse efter § 68, og § 83, stk. 1, 2 og 5, opsættende virkning.
Formanden for ankenævnet træffer afgørelse herom inden 14 dage efter klagens
modtagelse. Formandens afgørelse kan ikke indbringes for Den Sociale
Ankestyrelse. Ankestyrelsen kan efter begæring tillægge en klage over en
afgørelse efter § 68, § 83, stk. 1, 2 og 5, og § 115, stk. 1 og 2, opsættende
virkning. § 6, stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler
om behandlingen af klagesager.
§ 15 a. Kommunalbestyrelsen kan indbringe det sociale
ankenævns, revaliderings- og pensionsnævnets og amtsrådets afgørelse efter
denne lov for den Den Sociale Ankestyrelse. § 15, stk. 3-6, § 15 stk. 7, 1.
pkt., § 15 stk. 8, og § 15 b finder tilsvarende anvendelse.
§ 15 b. Såfremt Ankestyrelsen ændrer det sociale
ankenævns afgørelse eller revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse til
ugunst for ansøgeren, træffer Ankestyrelsen samtidig beslutning om
tidspunktet for bortfald eller ændring af ydelsen.
Stk. 2. En ydelse, der er iværksat eller udbetalt på
grundlag af en afgørelse, kan dog ikke kræves tilbagebetalt for perioden før
den ændrede afgørelse, medmindre de almindelige betingelser i § 25 og § 26 er
opfyldt.
Stk. 3. Den Sociale Ankestyrelse kan ved afgørelser om
støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter § 58, stk. 3 og 8, samtidig
træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v.
§ 15 c. Afgørelser, som i henhold til § 10, stk. 5,
træffes af en privat humanitær organisation, kan, medmindre andet er bestemt
i loven, indbringes for det sociale ankenævn i det amt, hvor klageren bor
eller opholder sig. Hvis klageren bor eller opholder sig i Københavns Kommune
eller Frederiksberg Kommune, indbringes klagen for Det Sociale Ankenævn for
Københavns og Frederiksberg Kommuner. Bestemmelserne i § 15, stk. 1, 2. pkt.,
stk. 3-5 og stk. 7, og § 15 b finder tilsvarende anvendelse.
§ 16. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser
efter denne lov afgøres af det sociale ankenævn, som den kommune, som
forpligtelsen gøres gældende mod, hører under. § 15, stk. 3, og stk. 4, 2.-4.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 5
Oplysningspligt og straffebestemmelser
§ 17. Den myndighed, der behandler en sag efter denne
lov, kan pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oplysning,
herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation
og behandling. Vedkommende myndighed kan endvidere afkræve andre, der har
kendskab til forholdene, oplysninger, som må anses for nødvendige for sagen,
herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Oplysninger om
økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige
myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Endvidere kan vedkommende myndighed
forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens §
1018.
§ 18. Den, der modtager social bistand, har pligt til
at underrette kommunalbestyrelsen om forandringer i sine forhold, der kan
medføre, at bistanden indskrænkes eller ophører. En person, der modtager
hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 2, har endvidere pligt til at underrette
kommunalbestyrelsen om udbetaling af boligindskuddet, eller hvad der kan
sidestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning
eller lign.
§ 19. Socialministeren kan fastsætte regler,
hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal
underrette kommunalbestyrelserne, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller
hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at en person har
behov for social bistand.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om
underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres
erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til
hjælpeforanstaltninger efter denne lov.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler,
hvorefter
1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for
social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om børn med
synshandicap til Statens Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine
behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og
2) Statens Øjenklinik kan videregive de i nr. 1 nævnte oplysninger til
social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige
foranstaltninger til afhjælpning af synshandicap kan iværksættes.
§ 20. Den, der får kendskab til, at et barn under 18
år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller
nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed
eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen.
§ 21. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser
efter denne lov,
2) i forbindelse med ansøgning, eller når der afkræves ham oplysninger,
fortier forhold af betydning for sagens afgørelse,
3) overtræder § 20.
§ 22. (Ophævet ved lov nr. 301 af 6. juni 1984).
§ 23. Den, som tilskynder eller hjælper et barn, der
er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den
undvegne skjult, straffes med hæfte eller fængsel i indtil 2 år eller under
formildende omstændigheder med bøde.
§ 24. Den, der i strid med reglerne i denne lov
anbringer eller modtager et barn i pleje eller fjerner et barn fra
familiepleje, straffes med bøde.
Kapitel 6
Tilbagebetaling
§ 25. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
tilbagebetaling,
1) når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 18 eller
i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,
eller
2) i det omfang der ydes økonomisk hjælp til boligindskud, eller hvad der
kan ligestilles hermed.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om
tilbagebetaling af den del af den særlige støtte efter § 37 a, der ydes til
dækning af terminsudgifter.
§ 26. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om
tilbagebetaling,
1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige
økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde eller
af at deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
2) når der må ydes en person hjælp, fordi den pågældende eller ægtefællen
er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid,
3) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk
trang, foreligger forhold, der viser, at pågældende i løbet af kortere tid
vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen,
4) når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en
erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og
samme formål som den udbetalte hjælp.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3,
kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved hjælpens
udbetaling har gjort modtageren bekendt med tilbagebetalingspligten.
§ 27. Tilbagebetalingskravet gennemføres ved en
betalingsordning, der fastsættes af kommunalbestyrelsen under hensyn til,
hvad pågældende kan udrede uden at komme til at mangle, hvad der må anses for
nødvendigt til eget eller familiens underhold.
Stk. 2. Inddrivelsen sker efter de regler, der er nævnt
i § 7, stk. 2.
Stk. 3. Når der er ydet kontanthjælp med
tilbagebetalingspligt, indtræder kommunalbestyrelsen for et beløb, der svarer
til hjælpen, i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og
renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 4. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er
gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i stk. 1 og 2 har
været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Afsnit II
Rådgivning og tilsyn
Kapitel 7
Almindelige regler om rådgivning m.v.
§ 28. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde enlige og
familier vederlagsfri løbende vejledning og rådgivning og er forpligtet til
ved opsøgende virksomhed at rette sådant tilbud til enhver, som må antages at
trænge hertil. Målet for vejledningsarbejdet er at hjælpe de pågældende over
øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte dem i stand til at løse
opstående problemer ved egen hjælp. Vejledningen kan ydes alene eller i
forbindelse med anden hjælp eller bistand. Rådgivning og vejledning skal
kunne ydes anonymt og som et åbent tilbud til enhver, herunder børn og unge,
som alene søger rådgivning og vejledning.
§ 29. I vejledningsarbejdet skal anvendes personer,
der i kraft af deres uddannelse eller tidligere virksomhed har særlige
forudsætninger for arbejdet. Til støtte for vejlederne stiller amtskommunen i
fornødent omfang sagkyndige til rådighed og påtager sig i specielle tilfælde
selv vejledningsarbejdet.
Stk. 2. De under Socialministeriet hørende konsulenter
for åndssvage, blinde, døve, tunghøre og vanføre bistår de i stk. 1 nævnte
vejledere og særligt sagkyndige. Socialministeren fastsætter nærmere
retningslinier for konsulenternes virksomhed.
§ 30. Arbejdsministeren fastsætter regler om
fortrinsadgang til visse offentligt regulerede beskæftigelser for personer,
der på grund af invaliditet har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det
almindelige arbejdsmarked.
§ 31. Når en enlig eller en familie er husvild, er
kommunalbestyrelsen forpligtet til at anvise familien husly mod betaling, der
ikke må overstige hverken lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den
sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne
størrelse.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om
betaling for brugen af midlertidige opholdssteder, hvortil hjemløse anvises
indkvartering, og hvor det offentlige afholder udgifterne. Lejelovgivningens
regler finder ikke anvendelse, jf. lejelovens § 2, stk. 1.
Stk. 3. Betalingen efter stk. 1 og 2 inddrives efter de
regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne
bestemmelse kan indbringes for det sociale ankenævn, men ikke for højere
administrativ myndighed.
Kapitel 8
Særlige regler om børn og unge
Kommunalbestyrelsens opgaver
§ 32. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de
forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal yde
forældremyndighedsindehaveren eller andre, der faktisk sørger for et barn
eller en ung, rådgivning og støtte, når barnet eller den unge har
vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller i øvrigt lever under
utilfredsstillende forhold.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer, medmindre andet er
fastsat i loven, beslutning om undersøgelse og foranstaltninger m.v.
§ 32 a. Hvis ingen har forældremyndigheden over et
barn eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til,
at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.
Amtsrådets opgaver
§ 32 b. Amtsrådet yder kommunalbestyrelsen vejledning
og konsulentstøtte vedrørende såvel planlægning som udførelse af
kommunalbestyrelsens forebyggende og støttende virksomhed for børn og unge.
Stk. 2. Det påhviler såvel amtsrådet som
kommunalbestyrelsen at samarbejde om den forebyggende og støttende virksomhed
for børn og unge.
Undersøgelser
§ 32 c. Må det antages, at et barn eller en ung
trænger til særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at barnets
eller den unges forhold undersøges. Beslutning herom træffes i forståelse med
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog § 32
d. Hvis det er påkrævet, skal kommunalbestyrelsen lade barnet eller den unge
undersøge af en læge eller en psykolog, eventuelt ved henvisning til det i
kapitel 17 nævnte rådgivningscenter.
Stk. 2. En undersøgelse skal resultere i en begrundet
stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og
i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der skal være oplysning om,
hvordan forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge stiller sig
til foranstaltninger, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser,
som kan bidrage til at klare vanskelighederne.
Stk. 3. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end
formålet tilsiger, og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene
tillader.
§ 32 d. Når det må anses for nødvendigt for at
afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs
sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at
gennemføre undersøgelsen ved anbringelse på en institution eller indlæggelse
på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være
afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse.
Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 kan træffes
foreløbigt efter reglerne i § 35 c, når betingelserne herfor er opfyldt.
Foranstaltninger
§ 33. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om
foranstaltninger efter stk. 2, når det må anses for at være af væsentlig
betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Det
bør tilstræbes, at barnet eller den unge kan blive i hjemmet. Beslutningen
træffes med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 34. En
beslutning efter stk. 2, nr. 10, kræver tillige samtykke fra den unge, der er
fyldt 15 år.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte
1) at yde konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold
og kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge et dagtilbud, en
ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende,
2) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,
3) at yde familiebehandling eller lignende støtte,
4) at etablere døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet
eller den unge og andre medlemmer af familien,
5) at etablere en aflastningsordning,
6) at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge,
7) at yde økonomisk støtte til udgifter, der følger af foranstaltninger
nævnt i nr. 1-5, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler
dertil,
8) at yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse
uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at
støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og
børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet,
9) at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole, når
forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil, og
10) at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en
døgninstitution, i en plejefamilie eller på andet godkendt opholdssted, som
må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov,
jf. §§ 66 og 96.
§ 34. Beslutning efter § 33, stk. 2, nr. 1 og nr. 6,
jf. § 33, stk.1, kan træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke
ønsker foranstaltningen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig
betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte, og når formålet med
foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.
Beslutning herom skal træffes i et møde i det udvalg, der efter § 2, stk. 2,
i den sociale styrelseslov varetager det pågældende sagsområde. I kommuner
med magistratsordning træffes beslutningen af vedkommende magistratsmedlem.
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
§ 35. Når der på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
2) vold eller andre alvorlige overgreb,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale
vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge
er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
lider alvorlig skade, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe
beslutning om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 33,
stk. 2, nr. 10. Der kan kun træffes en beslutning efter 1. pkt., når det må
anses for godtgjort, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den
unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på
afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget bestemme, at barnet
eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om
forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse
efter § 33, stk. 2, nr. 10.
Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer
sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-udvalget uanset betingelserne i
stk. 1 træffe beslutning om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 33,
stk. 2, nr. 10, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning
af hensyn til den unges særlige behov, og problemerne ikke kan løses under
den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4. Beslutninger efter stk. 1-3 kan træffes
foreløbigt efter reglerne i § 35 c, når betingelserne herfor er opfyldt.
§ 35 a. Opretholdelse af en foranstaltning efter § 35
ud over 1 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse forudsætter fornyet
beslutning i udvalget. Er sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt for
landsretten eller Højesteret, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller
dom. Uanset bestemmelsen i 1. og 2. pkt. kan børn og unge-udvalget,
Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling
i udvalget.
Stk. 2. Børn og unge-udvalget kan undtagelsesvis
fastsætte en længere frist end nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., når de forhold,
der ligger til grund for afgørelsen, med stor sikkerhed må antages at vedvare
ud over fristen og hensynet til barnet eller den unge afgørende tilsiger, at
fristen forlænges. Samme beføjelse har Ankestyrelsen og retten.
Lægelig undersøgelse og
behandling uden samtykke
§ 35 b. Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader
at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livstruende
sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for varig og
betydelig invaliditet, kan børn og unge-udvalget træffe beslutning om at
gennemføre undersøgelsen eller behandlingen.
Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 kan træffes
foreløbigt efter reglerne i § 35 c, når betingelserne herfor er opfyldt.
Foreløbige foranstaltninger
§ 35 c. Beslutning efter §§ 14, stk. 7, 32 d, 35, 35
b, 65, stk. 4, og 67, stk. 3, 2. pkt., som af hensyn til barnets eller den
unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og
unge-udvalget, kan træffes foreløbigt af formanden eller i dennes forfald
næstformanden for børn og unge-udvalget.
Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver skal inden 24
timer efter iværksættelsen af en foreløbig beslutning have skriftlig
meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal
tillige indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se
sagens akter og til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri
advokatbistand.
Stk. 3. En foreløbig beslutning efter stk. 1 skal
snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af beslutningen
forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen
er ophørt.
Stk. 4. En beslutning, der er godkendt efter stk. 3,
har gyldighed i 1 måned, for så vidt angår § 32 d dog indtil undersøgelsen er
afsluttet. En beslutning vedrørende § 65, stk. 4, har gyldighed, indtil der
træffes en ny beslutning om flytning eller hjemtagelse.
Stk. 5. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse kan give
pålæg om iværksættelse af en foreløbig foranstaltning efter stk. 1. Det kan
undtagelsesvis bestemmes, at beslutningen skal godkendes af Ankestyrelsen
inden for den i stk. 3 nævnte frist.
Ophør af foranstaltninger
§ 36. Foranstaltninger efter §§ 33, 34 og 35 skal
ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål under
hensyn til barnets eller den unges særlige behov, eller når den unge fylder
18 år. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om hjemgivelse, uanset at
barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter § 35. Såfremt
kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse,
forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget efter § 35.
Stk. 2. Foranstaltninger i form af en personlig
rådgiver eller døgnophold i institution, plejefamilie eller andet egnet
opholdssted kan dog opretholdes, indtil den unge fylder 20 år, hvis den unge
er indforstået hermed.
Det sociale ankenævns og Den Sociale Ankestyrelses beføjelser uden klage
§ 36 a. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke foretager
fornødne undersøgelser, kan det sociale ankenævn træffe beslutning om, at der
skal iværksættes undersøgelse og pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre
beslutningen.
Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter §
33, og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse, kan det sociale
ankenævn pålægge kommunalbestyrelsen at træffe en afgørelse eller træffe en
foreløbig afgørelse om foranstaltninger og pålægge kommunalbestyrelsen at
gennemføre beslutningen.
Stk. 3. Den Sociale Ankestyrelse har samme beføjelser
som det sociale ankenævn og kan træffe beslutning efter §§ 32 d, 35 og 35 b
og pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre beslutningen.
Fuldbyrdelse
§ 36 b. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent forlange
bistand af politiet til at gennemføre afgørelser efter §§ 32 d, 35 og 35 b.
Afsnit III
Kontanthjælp
Kapitel 9
Kontanthjælp til underhold m.v.
§ 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine
forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens
underhold, ydes der kontanthjælp med et samlet månedligt beløb.
Stk. 2. Til personer med forsørgelsespligt over for
børn ydes et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter §
47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til andre ydes et beløb, der svarer
til 60 pct. af højeste dagpenge.
Stk. 3. Til unge under 25 år ydes et beløb på 2.138 kr.
til hjemmeboende og 4.370 kr. til udeboende. Til unge under 25 år, der i en
sammenhængende periode på 18 måneder har haft månedlige arbejdsindtægter, der
overstiger 60 pct. af højeste dagpenge, jf. stk. 2, ydes hjælp dog efter
reglerne for personer over 25 år. Unge, der i hjemmet forsørger egne børn, og
unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får hjælp efter reglerne
for personer over 25 år.
Stk. 4. Betaler unge, der modtager hjælp efter reglerne
i stk. 3, underholdsbidrag til børn, eller er bidraget på tidspunktet for
hjælpens udbetaling udlagt forskudsvis af det offentlige, udbetales et
månedligt tillæg til hjælpen svarende til det fastsatte bidrag, dog højst
svarende til normalbidraget.
Stk. 5. Til ægtepar ydes summen af de beløb, der kan
beregnes til hver af ægtefællerne efter reglerne i stk. 2-4. Såfremt kun den
ene af ægtefællerne er berettiget til kontanthjælp, jf. stk. 1, mens den
anden ægtefælle modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter
anden lovgivning, beregnes hjælpen som til en enlig.
Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp
til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved
bistandsarbejde i udviklingslandene, kontanthjælpsmodtagere, der udfører
frivilligt ulønnet arbejde i udlandet, og personer, der opholder sig i
institutioner m.v. efter § 105, er henvist til døgnophold efter § 68 a, eller
opholder sig i institutioner under Kriminalforsorgen.
Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres en
gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de
regulerede beløb og størrelsen af de månedlige beløb, der kan udbetales efter
stk. 2.
§ 37 a. Til en person, der er kommet ud for ændringer
i sine forhold, og hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af
høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, yder kommunalbestyrelsen
særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 en
særlig støtte.
Stk. 2. Inden tildeling af støtten skal det undersøges,
om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler for,
efter hvilke kriterier, herunder med hvilke begrænsninger, der ydes særlig
støtte efter stk. 1.
§ 38. I kontanthjælpen efter § 37 fradrages
pågældendes og ægtefællens indtægter, jf. dog stk. 2 og stk. 3. Forinden
nedsættes indtægterne dog med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og
-beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne.
Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når
ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen
for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.
Stk. 2. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for
1) invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social pension,
2) erstatninger for varigt men, indtægter, der hidrører herfra, og
godtgørelse for ikke-økonomisk skade,
3) ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget
for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z,
4) værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller
lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet varer i mere end 6
måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en
følge af indlæggelsen,
5) vederlag, der hidrører fra hverv som tilforordnet ved valg,
6) indtægter hos børnene.
Stk. 3. Til en gift person, der efter § 37, stk. 5, får
beregnet hjælpen som til en enlig, foretages fradrag for den del af
ægtefællens indtægt opgjort efter reglerne i stk. 1 og 2, som overstiger,
hvad pågældende uden indtægter kunne have fået som enlig
kontanthjælpsmodtager.
Stk. 4. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en
sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter
på indtil 2.000 kr. pr. måned, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, dog
maksimalt 12.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri indtægter er begrænset
til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr.
voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.
§ 39. Ydelse af hjælp forudsætter, at hverken den,
der søger hjælpen, eller ægtefællen er i besiddelse af formue, hvoraf det
økonomiske behov kan dækkes. Der skal dog ses bort fra formue, der er
nødvendig for bevarelse eller opnåelse af en nødvendig boligstandard, eller
som bør bevares af hensyn til pågældendes og familiens erhvervs- eller
uddannelsesmuligheder.
Stk. 2. Der skal endvidere ses bort fra erstatning, som
udbetales som kompensation for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk
skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v.,
der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra
z.
§ 40. Ydelse af hjælp forudsætter, at såvel den, der
søger hjælpen, som ægtefællen har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kan
f.eks. anses for godtgjort,
1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller
deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
2) når det er attesteret af en læge, at pågældende er uarbejdsdygtig på
grund af sygdom, eller at en fortsættelse af det hidtidige arbejde vil
medføre risiko for forringelse af pågældendes helbred,
3) når pågældende ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde af hensyn
til en uddannelse eller omskoling, der er begyndt eller fortsat efter
tilskyndelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 43,
4) når en forsørger ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde på grund
af pasning af børn, og kommunalbestyrelsen ikke kan anvise anden
pasningsmulighed, eller
5) når den ene ægtefælle er afskåret fra indtægtsgivende arbejde af en af
de årsager, der er nævnt under nr. 1-3, og den anden ægtefælle i længere tid
ikke har haft sådant arbejde, navnlig af hensyn til børnenes pasning eller
6) når pågældende deltager i frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet efter
de af socialministeren fastsatte regler i henhold til § 37, stk. 4.
Stk. 2. Den, som nægter at medvirke til udvikling og
produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til ydelse af hjælp.
Stk. 3. Der kan ikke ydes hjælp til personer, der er
under uddannelse. Socialministeren fastsætter dog nærmere regler om, at der i
særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., er ikke
til hinder for, at der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under
uddannelse.
Stk. 5. Såfremt en kontanthjælpsmodtager eller dennes
ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om en
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
kontanthjælpen efter § 37 nedsættes for den efterfølgende måned. Nedsættelsen
kan højst svare til det antal dage, som den pågældende er udeblevet, og kan
ikke overstige 20 pct. af den månedlige hjælp efter § 37.
§ 41. Kommunalbestyrelsen skal, når der ydes hjælp
efter § 37, vurdere, om der er grund til at iværksætte særlige
hjælpeforanstaltninger med henblik på, at modtageren igen bliver i stand til
at klare sig selv.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt senest 3
måneder efter hjælpens påbegyndelse tage den pågældendes og familiens forhold
op til bedømmelse af, om der er grundlag for at yde andre former for bistand
end løbende økonomisk hjælp, herunder rådgivning om afvikling eller
nedbringelse af faste udgifter, som pågældende ikke kan forventes at blive i
stand til at afholde fremtidig.
Stk. 3. Hvis hjælpen er begrundet i sygebehandling
eller erhvervsmæssige foranstaltninger, er det en betingelse, at lægens eller
kommunalbestyrelsens anvisninger følges.
§ 42. (Ophævet ved lov nr. 853 af 20. december 1989).
§ 42 a. (Ophævet ved lov nr. 496 af 30. juni 1993).
Kapitel 10
Hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig
optræning eller omskoling m.v.
§ 43. Når det må anses for påkrævet af hensyn til en
persons mulighed for fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie,
ydes der hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling, i
det omfang der ikke ydes hjælp hertil efter reglerne i anden lovgivning.
Stk. 2. Når der er iværksat en revalidering i
overensstemmelse med en forud fastlagt erhvervsplan, udbetales der en fast
revalideringsydelse, der udgør 11.031 kr. månedligt. For personer under 25 år
udgør den faste revalideringsydelse halvdelen af beløbet i første punktum,
medmindre der foreligger særlige forhold. Ud over den faste
revalideringsydelse kan der ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af
uddannelsen eller handicappet. Revalidenden betaler dog transportudgifter på
indtil 200 kr. pr. måned, når udgiften ikke er en følge af handicappet.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvornår
en erhvervsplan kan berettige til hjælp efter stk. 2, og for, hvornår unge
under 25 år kan opnå revalideringsydelse efter stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4. Den faste revalideringsydelse efter stk. 2
udbetales, til erhvervsplanen er gennemført. Ydes den faste
revalideringsydelse til uddannelse, udbetales ydelsen i en periode, der
svarer til den normerede uddannelsestid. Den faste revalideringsydelse kan
dog højst udbetales for en periode af 5 år. Kommunalbestyrelsen kan forlænge
støtteperioden, hvis der foreligger særlige grunde herfor. Socialministeren
fastsætter regler herom.
Stk. 5. Ret til den faste revalideringsydelse er
betinget af, at erhvervsplanen følges. Udførelse af andet arbejde i en
revalideringsperiode, herunder arbejde uden for normal arbejdstid, kan kun
ske i kortvarige perioder med beskæftigelse, der kan anses for relevant eller
forenelig med revalideringens gennemførelse. Socialministeren fastsætter
regler om, i hvilket omfang arbejdsindtægter medfører fradrag i
revalideringsydelsen.
Stk. 6. Der kan ydes hjælp til de særlige udgifter, der
følger af en uddannelse eller en anden aktivitet, som er nødvendig eller
hensigtsmæssig for at kunne tilrettelægge og iværksætte en revalidering i
overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan, samt til dækning af udgifter,
der følger af et handicap. Revalidenden betaler dog transportudgifter på
indtil 200 kr. pr. måned, når udgiften ikke er en følge af handicappet.
Stk. 7. Personer med nedsat erhvervsevne, jf. stk. 1,
som under uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling modtager hjælp
efter anden lovgivning til dækning af deres leveomkostninger, kan få særskilt
hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.
Revalidenden betaler dog transportudgifter på indtil 200 kr. pr. måned, når
udgiften ikke er en følge af handicappet.
Stk. 8. Ved optræning eller oplæring på det almindelige
arbejdsmarked kan hjælpen ydes som løn eller løntilskud, der fastsættes
uanset stk. 2, 1. og 2. pkt. Herudover kan der ydes hjælp til nødvendige
uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter. Revalidenden betaler dog
transportudgifter på indtil 200 kr. pr. måned, når udgiften ikke er en følge
af handicappet.
Stk. 9. Der kan ydes særskilt hjælp til anskaffelse af
værktøj og arbejdsredskaber, hvis det er af afgørende betydning for en person
med nedsat erhvervsevne og hjælpen skønnes rimelig i forhold til den
pågældendes økonomiske situation. Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt
bistands- og plejetillæg efter lov om social pension skal ikke indgå i
vurderingen af revalidendens økonomiske forhold. Der kan endvidere ydes hjælp
til kortvarige kurser, der er nødvendige for at opnå eller fastholde et
bestemt arbejde.
Stk. 10. Under samme betingelser som i stk. 9, 1. pkt.,
kan der ydes hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder
anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som sædvanligt led i den
pågældende virksomhed.
Stk. 11. Hjælp efter stk. 9, 1. pkt., og stk. 10 kan
ydes som lån, når det findes rimeligt under hensyn til den pågældendes
fremtidige erhvervsmuligheder. Socialministeren fastsætter nærmere regler
herom.
§ 44. Afgørelse om hjælp efter § 43, stk. 10, træffes
af revaliderings- og pensionsnævnet efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Afgørelse om henstand med tilbagebetaling eller
eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, træffes af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag
på lån ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, samt efter de hidtidige
regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.
2.
Stk. 3. Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i §
43, stk. 2, reguleres een gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede beløb.
§ 45. Kommunalbestyrelsen skal påse, at modtagerne af
den faste revalideringsydelse overholder den fastlagte erhvervsplan, og
mindst hvert halve år indhente oplysning om revalideringens forløb.
Kapitel 10 a
Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension
§ 45 a. For personer i alderen 16-66 år, der efter §
2 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af
ordningen om Arbejdsmarkedets Tillægspension, indbetales der bidrag hertil i
forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 og udbetaling af
revalideringsydelse efter § 43, stk. 2.
Stk. 2. Bidraget beregnes og indbetales efter de
bestemmelser, der er fastsat i § 45 b.
Stk. 3. De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk.
1 og 2 fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 45 b. For personer, der modtager kontanthjælp efter
bistandslovens § 37 eller aktiveringsydelse eller oplæringsydelse, jf § 20 a
i lov om kommunal aktivering, er det en betingelse for indbetaling af
ATP-bidrag, at den pågældende i en sammenhængende periode på 6 måneder har
modtaget en af disse ydelser.
Stk. 2. Såfremt den ydelse, der ligger til grund for
beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, i en måned til en
person med forsørgelsespligt over for børn mindst udgør et beløb, der svarer
til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og til andre mindst udgør et beløb, der svarer
til 60 pct. af højeste dagpengebeløb, indbetales det bidrag, der er fastsat
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. I andre
tilfælde indbetales der ikke bidrag.
Stk. 3. De personer, for hvem der skal betales bidrag
efter stk. 1 og 2, betaler selv 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af
bidraget indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for
beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3 af bidraget.
Stk. 4. Staten afholder kommunernes udgifter til
ATP-bidrag efter denne lov.
Kapitel 11
Hjælp i særlige tilfælde
§ 46. Der kan ydes en person, som kommer ud for
ændringer i sine forhold, hjælp til dækning af rimeligt begrundede
enkeltudgifter, såfremt pågældendes egen afholdelse af disse i afgørende grad
ville vanskeliggøre pågældendes og familiens økonomiske muligheder for
fremtidig at klare sig selv. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er
opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Der kan dog efter
en konkret vurdering undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter, der har kunnet
forudses, hvis deres afholdelse er af helt afgørende betydning for familiens
livsførelse.
§ 46 a. Der kan ydes hjælp til dækning af udgifter
til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan
dækkes efter anden lovgivning, såfremt pågældende ikke selv har midler til at
afholde udgifterne.
§ 46 b. Der kan ydes økonomisk hjælp til dækning af
udgifter til at opretholde en samværsret med et eller flere børn under 18 år,
når ansøgeren ikke selv har midler dertil. Der kan under samme økonomiske
betingelser ydes hjælp til dækning af udgifter til opretholdelse af kontakt
mellem barnet og den af forældrene, der har del i forældremyndigheden, når
barnet bor hos den anden af forældrene.
Stk. 2. Der kan ydes hjælp til afholdelse af
rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der af den ene af forældrene
eller af pårørende er ført til udlandet uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver. Det er herved en forudsætning, at
kommunalbestyrelsen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet, og at
indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har midler til at afholde
udgiften.
§ 46 c. Der kan ydes hjælp til dækning af udgifterne
ved et barns forsørgelse, når forældremyndigheden ved
forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke
har forsørgelsespligt over for barnet, og når barnets indtægter, herunder det
særlige børnetilskud, jf. § 4, stk. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved
forsørgelsen.
§ 47. Der kan ydes en person, som ikke selv har
midler dertil, hjælp til en flytning, som medfører forbedring af pågældendes
eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt flytning sker
til en anden kommune, indhente samtykke fra kommunalbestyrelsen i denne
kommune, inden hjælpen ydes. Hvis denne fremgangsmåde ikke er fulgt,
betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, fortsat som opholdskommune,
indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig uden bistand efter denne
lov, dog længst i 2 år efter flytningen.
Stk. 3. Såfremt flytning sker til udlandet, er det en
forudsætning for, at der kan ydes hjælp hertil, at pågældende er statsborger
i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at der er sikret
pågældende varige arbejdsmuligheder i landet.
§ 47 a. Til udlændinge, der har opholdstilladelse
efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af en familiemæssig
tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1-3,
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til
personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter
en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2
og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som
følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4, samt
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5,
men som ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere
opholdsland, kan der i stedet for flyttehjælp efter § 47, stk. 3, ydes hjælp
til repatriering, såfremt de pågældende ikke selv har midler hertil. Til de
personer, der er nævnt i nr. 4-6 og 8, kan hjælp til repatriering dog kun
ydes, når de vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland
sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som
har dannet grundlag for opholdstilladelsen,
Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 omfatter
1) udgifter til billet til fly, tog m.v.,
2) udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele op
til 1 m3 pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn samt højst 5.000 kr pr. familie
til transport af udstyr, der er nødvendig for ansøgerens eller familiens
erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
3) hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland og
til rejseudgifter i øvrigt med indtil 15.000 kr. pr. person over 18 år og med
indtil 5.000 kr. pr. person under 18 år,
4) udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, såfremt der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring,
og
5) andre udgifter, der er forbundet med rejsen.
Stk. 3. Såfremt der er mulighed herfor, kan en
udlænding i stedet for hjælp til etablering efter stk. 2, nr. 3, tilbydes
arbejde ved et bistandsprojekt i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Stk. 4. En udlænding, der har benyttet muligheden for
at bevare sin opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 17 a, kan
kun modtage hjælp efter stk. 1 en gang.
Stk. 5. Beløbene i stk. 2, nr. 2 og 3, reguleres en
gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
§ 47 b. Til udlændinge, som har opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1 eller 2, og som med henblik på varigt
ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år, men som
ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland,
kan der, såfremt de pågældende ikke selv har midler hertil, i stedet for
flyttehjælp efter § 47, stk. 3, ydes hjælp til repatriering efter § 47 a,
stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for udlændinge, der er
statsborgere i en stat, som er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab, eller
udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
Stk. 3. Personer, som er gift eller lever i fast
samlivsforhold med en her i landet fastboende person, kan kun modtage hjælp
til repatriering efter stk. 1, når de vender tilbage til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland samme med ægtefællen eller samleveren.
Stk. 4. En udlænding kan kun modtage hjælp efter stk. 1
en gang.
§ 48. Personer, der i hjemmet forsørger et barn under
18 år med et fysisk eller psykisk handicap, har ret til at få dækket de
nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet,
såfremt disse overstiger 2.400 kr. i løbet af et kalenderår.
Stk. 2. Beløbsbegrænsningen i stk. 1 gælder dog ikke:
1) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med et vidtgående handicap.
2) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med en kronisk lidelse.
3) Personer, der i hjemmet forsørger et handicappet barn, og som ikke
selv har midler til at afholde merudgiften.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1.
Stk. 4. Personer med et vidtgående fysisk eller psykisk
handicap, der har ophold i eget hjem, har ret til at få dækket de nødvendige
merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet. Personer, som
er døvblinde, har herudover ret til i fornødent omfang at få hjælp af en
særlig kontaktperson. Socialministeren fastsætter regler om afgrænsningen af
den personkreds, der har ret til bistand.
Stk. 5. Hjælpen efter stk. 1 og 4 er betinget af, at
kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.
§ 48 a. Forældre til alvorligt syge børn under 14 år
har ret til en økonomisk godtgørelse, hvis de i forbindelse med barnets
sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i
selvstændig virksomhed.
Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes
at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 25 dage
eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på
hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage
eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der
har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4. Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge,
modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den
frivillige forsikring, kan der dog udbetales godtgørelse fra 1. fraværsdag.
Den udbetalte godtgørelse til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre et
beløb, der svarer til det højeste beløb, der efter § 9, stk. 2, i lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel kan udbetales af kommunen efter reglerne om
sygedagpenge. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til
barnets forældre kan ydes en højere godtgørelse end fastsat i 3. pkt.
Stk. 5. Der kan højst ydes godtgørelse i 52 uger inden
for de forudgående 18 kalendermåneder.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne
bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
betingelser for udbetaling af godtgørelsen, herunder regler om, hvorledes
godtgørelsen fordeles mellem barnets forældre.
§ 49. Hvis en person, der søger hjælp efter
bestemmelserne i dette afsnit, ikke skønnes i stand til ved bistand fra den
kommunale rådgivning at administrere kontante beløb, kan kommunalbestyrelsen
undtagelsesvis beslutte, på hvilken måde hjælpen skal udbetales.
Stk. 2. Har en person, der modtager kontanthjælp efter
§ 37, undladt at betale for dagtilbud, jf. § 73, og klubtilbud, jf. § 73 d,
kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den
fremtidige kontanthjælp.
Afsnit III A
Ungdomsydelse
(Ophævet ved lov nr. 496 af 30. juni 1993)
Afsnit IV
Kapitel 12
Hjælp og tilbud til personer med behov for
pleje
og omsorg m.v. Ældreråd. Klageråd
§ 50. Kommunalbestyrelsen skal
1) sørge for tilbud om personlig pleje og praktisk bistand til opgaver,
som normalt udføres i hjemmet, og om hjælp til vedligeholdelse af fysiske og
psykiske færdigheder til personer med behov herfor samt
2) iværksætte eller yde støtte til generelle omsorgstilbud med
aktiverende og forebyggende sigte for personer, der modtager social pension
bortset fra invaliditetsydelse.
Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 skal bidrage til at
skabe rammer, som i videst muligt omfang tilstræber trivsel. Brugerne af
tilbudene skal have størst muligt medansvar for og indflydelse på
udformningen af tilbudene. Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af tilsynet
med opgavernes udførelse skal så vidt muligt ske i samarbejde med brugerne af
tilbudene.
§ 51. Som led i kommunalbestyrelsens forpligtelse
efter § 50, stk. 1, nr. 1, skal der tilbydes hjemmehjælp, som omfatter tilbud
om personlig pleje og nødvendig praktisk bistand i hjemmet til personer, der
midlertidigt eller varigt har behov herfor. Hjælpen, der alene ydes til
funktioner, som modtageren ikke selv kan udføre, afpasses løbende efter
modtagerens behov. Hjemmehjælp omfatter desuden lejlighedsvis afløsning af
personer, der i hjemmet passer en person med en fysisk eller psykisk lidelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemmehjælp
skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for afgørelsen udarbejder
kommunalbestyrelsen et skema, der som minimum indeholder oplysning om, hvilke
opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode
hjælpen ydes. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til
ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.
§ 52. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
betaling for tilbud efter § 50. Ved fastsættelse af betalingen kan højst
kommunens samlede udgifter, der er forbundet med tilbud efter § 50,
medregnes, jf. dog §§ 53 og 54. Kommunalbestyrelsen kan vælge at fastsætte
betalingen endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbud
efter § 50, idet betalingen dog skal fastsættes således, at kommunens samlede
indtægter ved betaling for tilbud efter § 50 ikke over en 4-årig periode
overstiger kommunens samlede udgifter ved sådanne tilbud.
Stk. 2. For midlertidigt døgnophold kan der ikke
opkræves betaling for bolig, og den samlede betaling for øvrige ydelser skal
fastsættes således, at pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og
andre udgifter i forbindelse med opretholdelsen af den hidtidige bolig.
§ 53. For hjælp omfattet af § 50, stk. 1, nr. 1, der
ydes på grund af længerevarende lidelse eller svækkelse, kan der ikke
opkræves betaling for udgifter til personale. Det samme gælder for hjælp ydet
efter § 51, stk. 1, 3. pkt., der er omfattet af § 48. Dog kan der opkræves
betaling for personaleudgifter til madserviceordninger.
§ 54. For hjemmehjælp, der ydes ved midlertidig
lidelse eller svækkelse, og for hjælp ydet efter § 51, stk. 1, 3. pkt., som
ikke er omfattet af § 48, beregnes betaling på grundlag af modtagerens og en
eventuel ægtefælles indkomstgrundlag.
Stk. 2. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de heri
nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes
efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 3. Opgørelsesperioden for indkomstgrundlaget efter
stk. 2 er indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget
anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 4. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget efter stk.
2 og 3 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indkomstgrundlaget,
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende
pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 3, og pr. 1. januar det følgende år.
Stk. 5. I indkomstgrundlaget opgjort efter stk. 2-4
fradrages et beløb på 90.000 kr. for enlige og 135.000 kr. for gifte.
Fradragsbeløbene reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en
satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.
Stk. 6. For personer med børn fradrages yderligere et
beløb for hvert barn, som for gifte svarer til det særlige børnetilskud pr.
1. januar og for enige svarer til 3 gange det særlige børnetilskud pr. 1.
januar, jf. § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Ydes der hjemmehjælp før en fødsel, kan det ventede barn
medregnes fra det tidspunkt, hvor der ydes hjemmehjælp på grund af
graviditeten.
Stk. 7. Ved opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk.
1-6, anses personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem
kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den
fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret,
som gifte.
Stk. 8. Såfremt indkomsten på betalingstidspunktet
varigt er forøget med mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i
forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, jf. stk. 1-7, skal de ændrede
indkomstforhold lægges til grund for betalingen.
Stk. 9. Skatteministeren stiller oplysninger til
rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 10. Skatteministeren træffer bestemmelse om,
hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget,
jf. stk. 1 og 2.
§ 55. Betaling for hjemmehjælp efter § 54, stk. 1,
udgør 3 kr. pr. time, hvis indkomstgrundlaget opgjort efter § 54, stk. 1-8,
udgør 2.701 kr. eller derover. Betalingen forhøjes med 1 kr. pr. time for
hver 2.700 kr., det beregnede indkomstgrundlag overstiger 2.701 kr.
Betalingen kan dog ikke overstige 80 kr. pr. time. Beløbet i 3. pkt.
reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en statsreguleringsprocent og
afrundes til nærmeste kronebeløb.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige
tilfælde nedsætte eller forhøje den beregnede betaling under hensyn til
modtagerens økonomiske forhold.
§ 56. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den
nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjemmehjælp,
jf. § 51, stk. 1, kan der i stedet ydes tilskud til dækning af udgifter til
hjælp, som hjemmehjælpsmodtageren selv antager.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes således, at modtageren så
vidt muligt stilles, som om der var ydet hjemmehjælp efter § 51, stk. 1, jf.
§§ 53 eller 54. Tilskuddet kan dog ikke overstige hjemmehjælpsmodtagerens
udgifter.
§ 56 a. Kommunalbestyrelsen etablerer et ældreråd,
der rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og fungerer som
kontaktorgan mellem borgerne og kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelsen af
kommunalbestyrelsens ældrepolitik. Kommunalbestyrelsen afgør, om der er
grundlag for at etablere flere ældreråd. Kommunalbestyrelsen skal høre
ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre.
Stk. 2. Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som
er fyldt 60 år, har valgret og valgbarhed ved valget til ældrerådet.
Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at personer
med fast bopæl i kommunen, der modtager social pension, og som ikke er fyldt
60 år, også har valgret og valgbarhed til ældrerådet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes
valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med
ældrerådet regler for valgets afholdelse.
Stk. 4. Ældrerådet skal bestå af mindst 5 medlemmmer.
For hvert medlem vælges en stedfortræder. Kommunalbestyrelsen fastsætter i
samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter
selv forretningsordenen for rådet.
Stk. 5. Udgifterne ved ældrerådets virksomhed afholdes
af kommunalbestyrelsen, der stiller lokaler til rådighed for rådet samt
sekretariatsbistand, hvis rådet ønsker dette.
§ 56 b. Kommunalbestyrelsen etablerer et klageråd,
der drøfter og videreformidler klager, der, jf. § 57, 2. pkt., forelægges
rådet over tildeling af hjemmehjælp, omfanget og udførelsen af
hjemmehjælpsopgaverne med henblik på at følge og medvirke til, at
hjemmehjælpsopgaverne løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens
målsætninger på dette område. Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med
ældrerådet, jf. § 56 a, i særlige tilfælde etablere flere klageråd.
Klagerådet afgør, hvilke af de indkomne sager og hvilke spørgsmål vedrørende
hjemmehjælp i øvrigt der skal forelægges kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der udpeges
medlemmer til klagerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde
med ældrerådet regler for udpegningen.
Stk. 3. Klagerådet består af 3 medlemmer udpeget af og
blandt medlemmerne af kommunens ældreråd, 1 medlem udpeget af
invalideorganisationerne i kommunen og 2 medlemmer udpeget af og blandt
medlemmer af kommunalbestyrelsen. På tilsvarende måde udpeges for hvert
medlem en stedfortræder. Klagerådet vælger selv sin formand blandt de
medlemmer, der er udpeget af ældrerådet.
Stk. 4. Det medlem, der udpeges af
invalideorganisationerne i kommunen, jf. stk. 3, skal modtage social pension
og være under 60 år samt have fast bopæl i kommunen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes
dem af klagerådets medlemmer, som ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer,
diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og
udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 6. Udgifterne ved klagerådets virksomhed afholdes
af kommunalbestyrelsen, der stiller sekretariatsbistand og lokaler til
rådighed for rådet. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at klagerådet får de
nødvendige generelle og lokale oplysninger om hjemmehjælpsområdet.
§ 57. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til
tilbud i det enkelte tilfælde, jf. § 50, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. En klage over en afgørelse om hjemmehjælp efter § 51
eller over udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne kan ansøgeren eller modtageren
dog forelægge eller kræve, at kommunalbestyrelsen forelægger for det lokale
klageråd, jf. § 56 b.
Kapitel 12 a
Hjælp i forbindelse med pasning
af døende i hjemmet m.v.
§ 57 a. Personer, som passer en nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse
for tabt arbejdsindtægt (plejevederlag). Det er en betingelse for at yde
plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for
udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse
eller forbliven på sygehus eller anden institution. Det er endvidere en
betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.
§ 57 b. Plejevederlag efter § 57 a til personer med
lønindtægt, eller hvad dermed kan sidestilles, beregnes på grundlag af
plejerens gennemsnitlige indtægt i de seneste 12 måneder før påbegyndelse af
plejeforholdet. Plejevederlaget kan dog højst udgøre et beløb svarende til
højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg. Herudover ydes et tillæg på 12,5
pct. af det beløb, der beregnes efter 1. og 2. pkt. Tillægget udbetales ved
plejeforholdets ophør.
Stk. 2. Der kan også ydes supplerende plejevederlag til
personer, som i stedet vælger at nedsætte deres arbejdstid. Plejevederlag
ydes i disse tilfælde forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid.
Hvis flere personer udfører plejen, kan det samlede plejevederlag normalt
ikke overstige det i stk. 1 nævnte beløb.
Stk. 3. Plejevederlag til personer med indtægt ved
selvstændig virksomhed udgør pr. uge altid mindst 2/3 af det højeste beløb,
der kan udbetales i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Såfremt pågældende kan dokumentere, at indtægten berettiger til et højere
plejevederlag end nævnt i 1. pkt., beregnes plejevederlaget på grundlag af
denne indtægt, dog højst med et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn
med stedtillæg.
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan
kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end
anført i stk. 1, 2. pkt.
§ 57 c. Retten til plejevederlag ophører ved
plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til
plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes
indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller anden institution medfører
ikke i sig selv bortfald af plejevederlaget.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe
beslutning om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke
fortsat kan anses for hensigtsmæssig.
§ 57 d. Såfremt den plejekrævende har udgifter, som
ikke dækkes efter anden lovgivning, til lægeordineret medicin,
sygeplejeartikler og lignende, kan der ydes hjælp hertil uden hensyn til
pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan ydes, når
1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold passer den
døende,
2) kommunalbestyrelsen varetager plejen helt eller delvis eller yder
tilskud efter § 56 til hjælp, som familien selv antager,
3) et hospice varetager plejen.
§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12,
der ydes i tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling,
uanset om den praktiske bistand er varig eller midlertidig.
§ 57 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette
kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Afsnit V
Kapitel 13
Hjælpemidler m.v.
§ 58. Til personer med invaliditet eller varig
sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed kan der ydes støtte til
hjælpemidler, herunder merudgifter til særlige beklædningsgenstande, som
1) er nødvendige, for at pågældende kan udøve et erhverv, eller
2) i væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller
3) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om
1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og
adgangen til genanskaffelse,
2) hvornår støtte til et hjælpemiddel ydes som lån,
3) i hvilket omfang modtageren selv skal bære en del af udgiften til et
hjælpemiddel,
4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse
hjælpemidler,
5) hvorvidt visse hjælpemidler kan udleveres fra en institution.
Stk. 3. Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan
der ydes støtte til erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri
lån inden for en ramme på 108.000 kr. Socialministeren fastsætter regler om
tilbagebetaling af lån, herunder om, at pligten til at tilbagebetale en del
af lånet kan bortfalde. Den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes
med 20 pct. af den del af indkomstgrundlaget, jf. stk. 4, der overstiger
129.000 kr.
Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri
nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes
efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Reglerne i § 54, stk. 3 og 4, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler om
fravigelse af indkomstgrundlaget ved væsentlige ændringer af ansøgerens
økonomiske forhold. Endvidere fastsætter socialministeren regler om, i
hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til
invalideaggregater m.v.
Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til
rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.
Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke
myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget,
jf. stk. 3-5.
Stk. 8. Foreligger der ganske særlige forhold i
forbindelse med en persons invaliditet, kan der ydes et rente- og afdragsfrit
lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 3 og
anskaffelsesprisen. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 9. Afgørelsen om støtte til motorkøretøjer træffes
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen af revaliderings- og
pensionsnævnet, hvortil også afgørelser om støtte til andre bekostelige
hjælpemidler kan henlægges efter socialministerens bestemmelse. Afgørelser om
henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån træffes dog af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 10. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag
på lån ydet efter stk. 3 sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.
Stk. 11. Det er en forudsætning for støtte efter denne
bestemmelse, at hjælpemidlet ikke kan ydes efter
arbejdsskadeforsikringslovgiv~ ningen eller som led i behandling på
offentligt sygehus.
Stk. 12. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een
gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er
deleligt med 1.000.
§ 58 a. Som led i rådgivningsforpligtelsen efter § 29
påhviler det amtskommunerne at medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige
og sikre hjælpemidler. Amtskommunerne skal sørge for at koordinere samt
deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på
hjælpemiddelområdet.
§ 59. Til personer med invaliditet eller varig
sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed kan der ydes nødvendig hjælp til
indretning af boligen for at gøre denne bedre egnet som opholdssted for
pågældende.
Stk. 2. Der kan ydes støtte til dækning af udgifter til
medhjælp eller særlige indretninger i kollektivboliger for invalider eller
folkepensionister.
§ 60. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december
1995).
§ 61. Til personer, der modtager social pension
bortset fra invaliditetsydelse, kan der ydes tilskud til abonnement til
kollektive transportmidler samt, når helbredsmæssige grunde taler derfor, til
befordring med individuelle transportmidler.
§ 62. Kommunalbestyrelsens afgørelser om bistand
efter §§ 59, stk. 2, og 61 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Afsnit VI
Dagpasning og døgnpleje
Kapitel 14
Privat dagpasning
§ 63. Ingen må modtage mere end 2 børn under 14 år i
privat dagpasning mod betaling uden at have tilladelse dertil fra
kommunalbestyrelsen. Der kan ikke gives tilladelse til at have mere end 5
børn i privat dagpasning. Varetages den private dagpasning af flere personer,
kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10
børn.
Stk. 2. Private daginstitutioner, der modtager flere
end 5 børn under 14 år mod betaling, og som drives af private uden offentlige
midler, må kun oprettes og drives med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene
i den private dagpasning og private daginstitutioner.
§ 63 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give
forældre med børn i alderen fra 24 uger til og med 2 år et ensartet tilskud
pr. barn til delvis dækning af udgifter til privat børnepasning. Tilskuddet
må højst udgøre 50 pct. af den samlede udgift til børnepasningen og kan ikke
overstige 20.000 kr. årligt.
Stk. 2. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud
efter stk. 1, at barnet ikke er optaget i et offentligt dagtilbud og det
samtidig dokumenteres, at barnet har et pasningsbehov, der opfyldes ved, at
barnet passes mod betaling. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen mellem
forældrene og den person, der passer barnet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af
tilskuddet efter stk. 1.
Stk. 4. Tilskuddet ydes efter ansøgning og udbetales
månedligt forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, der følger
efter datoen for ansøgningen, og sidste gang for den måned, i hvilken retten
til tilskuddet ophører. Tilskuddet bortfalder, når barnet tilbydes en plads i
et offentligt dagtilbud. Tilskuddet kan maksimalt ydes i 12 måneder.
Stk. 5. Tilskuddet indgår ikke ved beregningen af
ydelser efter den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om
uddannelsesstøtte.
§ 64. (Ophævet).
§ 64 a. (Ophævet).
Kapitel 15
Privat døgnpleje
Privat familiepleje
§ 65. Ingen må modtage et barn under 14 år til
døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud over 3
måneder uden at have tilladelse dertil fra den stedlige kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter
en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn
for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal kommunalbestyrelsen gøre
forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i stk. 4.
Stk. 3. Det påhviler forældremyndighedens indehaver at
sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.
Stk. 4. Børn og unge-udvalget i
forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring af
plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung
ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må
antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen indhentes en
udtalelse fra den stedlige kommune.
Stk. 5. En beslutning efter stk. 4 kan træffes
foreløbigt efter reglerne i § 35 c, når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i tilfælde,
hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet eller den
unge får døgnophold hos den anden af forældrene.
Private døgnplejehjem
§ 65 a. Hjem, der modtager flere end 4 børn under 18
år i pleje, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes
og drives med tilladelse af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene
i hjemmene.
Kapitel 15 a
Formidlet døgnophold
Godkendelse af opholdssteder
§ 66. Opholdssteder for børn og unge, herunder
plejefamilier, skal være godkendt som egnede af den stedlige
kommunalbestyrelse eller af anden offentlig myndighed efter reglerne herom.
For anbringelse i døgninstitution for børn og unge gælder reglerne i §§
96-100.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Betaling
§ 66 a. Kommunalbestyrelsen betaler for barnets eller
den unges ophold. Socialministeren kan fastsætte satser for godtgørelse for
udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet.
Stk. 2. Forældrene og barnet eller den unge betaler for
døgnopholdet efter samme regler som ved anbringelse i døgninstitution efter §
96.
Udarbejdelse af planer og
valg af opholdssted m.v.
§ 66 b. Forinden der træffes beslutning om at
anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 33, stk. 2, nr. 10, og
§ 35, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for barnets eller den unges
ophold uden for hjemmet.
Stk. 2. Planen skal angive formålet med anbringelsen.
Planen skal under hensyn til dette formål tillige angive anbringelsens
forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnets eller den unges
pleje, behandling, uddannelse m.v. samt foranstaltninger til støtte for
familien under barnets eller den unges ophold uden for hjemmet og i tiden
derefter.
Stk. 3. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af
en plan som nævnt i stk. 2, er en kortfattet angivelse af formålet med
anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest
muligt at opstille en plan.
§ 66 c. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver
og den unge, der er fyldt 15 år, til en beslutning efter § 33, stk. 2, nr.
10, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 66 b, stk. 2, 1. pkt.
§ 66 d. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
valg af opholdssted i overensstemmelse med den i § 66 b eller § 123 nævnte
plan. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med barnets eller den unges
forhold under opholdet uden for hjemmet og træffer bestemmelse om ændret
opholdssted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet, i det omfang det må
anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen.
Stk. 2. Såfremt der ikke foreligger samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en
ændring af opholdsstedet, jf. stk. 1, forelægges sagen til afgørelse i børn
og unge-udvalget efter § 35.
§ 66 e. Amtsrådet yder, jf. § 32 b,
kommunalbestyrelsen vejledning og konsulentstøtte under udøvelsen af de i §
66 d, stk. 1, nævnte beføjelser.
§ 66 f. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder
efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, vurdere, om
den i § 66 b eller § 123 nævnte plan skal revideres, og skal herefter med
højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Beslutning om
revision af planen træffes så vidt muligt i forståelse med
forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge.
Stk. 2. Er opholdsstedet beliggende i en anden kommune
end barnets opholdskommune, underrettes den stedlige kommune forud for
anbringelsen.
Samvær og kontakt
§ 67. Forældrene og barnet eller den unge har ret til
samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og
barnet eller den unge holdes ved lige. En samværsret, der er aftalt mellem
forældrene eller er fastsat i medfør af §§ 24 og 25 i myndighedsloven,
opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men
kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer om fornødent
beslutning om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte
nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved beslutningen lægges særlig vægt
på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.
Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn til barnets
eller den unges sundhed eller udvikling, kan kommunalbestyrelsen for en
bestemt periode beslutte, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en
repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for en
bestemt periode kan det besluttes at afbryde forbindelsen mellem forældrene
og barnet eller den unge, ligesom det kan besluttes, at barnets eller den
unges opholdssted ikke må oplyses over for forældrene.
Stk. 4. En beslutning efter stk. 3, 1. pkt., der
vedrører en periode ud over 3 måneder, og en beslutning efter stk. 3, 2.
pkt., skal træffes af børn og unge-udvalget efter reglerne i § 127. En
beslutning efter stk. 3, 2. pkt., kan træffes foreløbigt efter reglerne i §
35 c, når betingelserne herfor er opfyldt. Med beslutninger efter stk. 3, 2.
pkt., sidestilles enhver beslutning, som medfører, at samvær kun må finde
sted mindre end en gang om måneden.
Stk. 5. En beslutning om kontrol med barnets eller den
unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med forældrene
træffes efter § 14, stk. 7.
Klage
§ 67 a. Beslutninger efter § 66 d, stk. 1, jf. dog
stk. 2, og § 67, stk. 2, samt beslutninger efter § 67, stk. 3, 1. pkt., der
vedrører en periode indtil 3 måneder, kan af forældremyndighedens indehaver
eller den unge, der er fyldt 15 år, indbringes for det sociale ankenævn, jf.
§ 15.
Stk. 2. Beslutninger efter § 67, stk. 2, samt
beslutninger efter § 67, stk. 3, 1. pkt., der vedrører en periode indtil 3
måneder, kan, i det omfang de angår den af forældrene, som ikke har del i
forældremyndigheden, af denne indbringes for det sociale ankenævn, jf. § 15.
Kapitel 15 b
Døgn- og dagophold for voksne
§ 68. Personer med et vidtgående fysisk eller psykisk
handicap kan anbringes i pleje i private hjem eller tilbydes ophold i et
bofællesskab.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en økonomisk
ydelse for plejeforholdet eller den nødvendige medhjælp i bofællesskabet og
træffer herunder beslutning om, hvilket beløb pågældende skal have til
rådighed til personlige fornødenheder.
Stk. 3. Personer, der ønsker at flytte til en anden
kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til ophold i et
bofællesskab i denne kommune. Det er en forudsætning, at pågældende opfylder
betingelserne efter stk. 1 for at blive optaget i et bofællesskab både i
fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler for
bistand efter stk. 1 og 2 og om betingelserne for at blive optaget i et
bofællesskab efter stk. 3.
§ 68 a. Kommunalbestyrelsen kan i en periode tilbyde
støtte i form af dag- eller døgnophold, jf. §§ 66 og 96, til personer, der er
fyldt 18 år, med svære psykiske eller sociale vanskeligheder. Bestemmelsen i
§ 66 a, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Tilbud om støtte i form af dag- eller
døgnophold til stofmisbrugere, jf. stk. 1, ydes af amtsrådet.
Stk. 3. Det påhviler såvel amtsrådet som
kommunalbestyrelsen at samarbejde om den støttende indsats for
stofmisbrugere.
Stk. 4. Amtsrådet kan efter aftale med en
kommunalbestyrelse overlade denne at tilbyde støtte til stofmisbrugere med
ophold i kommunen.
Stk. 5. Der betales for døgnopholdet efter regler
fastsat af socialministeren.
§ 68 b. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde personer med
særlige sociale vanskeligheder ophold i bofællesskaber eller andre boformer,
hvortil der kan ydes den nødvendige medhjælp.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en økonomisk
ydelse for medhjælp efter stk. 1.
Stk. 3. Personer, der ønsker at flytte til en anden
kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til ophold i
bofællesskab eller anden boform med den nødvendige medhjælp i denne kommune.
Det er en forudsætning, at pågældende opfylder betingelserne efter stk. 1
både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.
Stk. 4. For personer med særlige sociale vanskeligheder
kan kommunalbestyrelsen iværksætte dagforanstaltninger i form af åbne være-
og omsorgssteder m.v. eller træffe aftale med foreninger, organisationer m.v.
eller andre private kredse om iværksættelse af sådanne foranstaltninger.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler for
bistand efter stk. 1 - 4 og om betingelserne for at blive optaget i et
bofællesskab eller en anden boform efter stk. 3.
Afsnit VII
Institutioner
Kapitel 16
Institutioner under kommunerne
Dagtilbud til børn
§ 69. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er
det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf. dog § 95 a.
Stk. 2. Tilbud om ophold i daginstitution og kommunal
dagpleje er sammen med pasningsordninger efter § 70 et led i kommunens
samlede generelle og forebyggende tilbud til børn, og ordningerne skal i
samarbejde med forældrene og børnene skabe rammer, der fremmer børns
udvikling, trivsel og selvstændighed.
Stk. 3. Daginstitutioner for børn og unge kan oprettes
og drives af en eller flere kommuner eller som private institutioner, med
hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst. Private institutioner skal
være selvejende, hvis der er plads til mindst 6 børn.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan formidle anbringelse af
børn i dagpleje i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø,
der forud er godkendt af kommunalbestyrelsen til dette formål. Der kan i den
enkelte dagpleje modtages op til 5 børn. Varetages dagplejen af flere
personer, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der i dagplejen kan modtages
op til 10 børn.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren
modtager betaling for. Kommunalbestyrelsens afgørelse herom kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 69 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede
ansvar for kommunens daginstitutioner og fastsætter mål og rammer for
daginstitutionernes virksomhed.
Stk. 2. Ved alle kommunale daginstitutioner for børn
oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i
daginstitutionen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for
daginstitutionens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for hver
enkelt daginstitution inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og
rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunalbestyrelsen i
forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.
Stk. 4. Daginstitutionens leder har den administrative
og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
virksomhed over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis
delegere beslutningskompetence vedrørende daginstitutioner til
forældrebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bestemmelserne
i denne lovs §§ 71-73 om tilsyn, beslutning om optagelse, tildeling af
fripladser og forældrebetaling, samt de beføjelser, der følger af den
kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet
udtalelse fra forældrebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af de kommunale
daginstitutioner.
Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn,
jf. § 69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af
valgte forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette
gælder dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende intitutions bestyrelse består
af et flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse
udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for
styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en
forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at
forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed og
for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i
forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen
udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og
rammer og det i vedtægten fastsætte formål og idegrundlag.
Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative
og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions
bestyrelse.
§ 69 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et
supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning,
jf. lov om orlov. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud
til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af
tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt. Tilskuddene kan
fastsættes, så de varierer med barnets alder.
Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og
orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. For
beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal tilskuddet og
orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de
arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld
ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der
er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og
orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de
arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld
ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for
orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og orlovsydelsen
tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den kontanthjælp, som
orlovshaveren ville være berettiget til efter § 37, stk. 2.
Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod
dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.
§ 69 c. Kommunalbestyrelsen har det overordnede
ansvar for den kommunale dagpleje og fastsætter mål og rammer for dagplejens
virksomhed.
Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i
dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmret.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter overordnede
principper for dagplejens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for
dagplejen inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.
Stk. 4. Dagplejelederen har den administrative og
pædagogiske ledelse af dagplejen og er ansvarlig for dagplejens virksomhed
over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis
delegere beslutningskompetence vedrørende dagpleje til forældrebestyrelsen
bortset fra de beføjelser, der følger af bestemmelserne i denne lovs §§ 69,
71, 72 og 73 om godkendelse af dagplejehjem, tilsyn, beslutning om optagelse,
tildeling af fripladser og forældrebetaling samt de beføjelser, der følger af
den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Stk. 6. Ved etablering af en forældrebestyrelse efter
stk. 2 fastsætter kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af den kommunale dagpleje.
§ 70. Kommunalbestyrelsen kan til private
pasningsordninger for børn yde et tilskud pr. barn.
Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet
af § 73, stk. 5 og 6.
§ 70 a. Kommunalbestyrelsen skal til private
pasningsordninger oprettet i tilknytning til virksomheder beliggende i andre
kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.
Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen af
ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige
driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen.
Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.
§ 71. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene
i dagtilbudene i kommunen.
Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage
undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af daginstitutioner i
amtskommunen.
§ 72. Bestemmelse om optagelse i et dagtilbud træffes
af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
pasningsordninger etableret efter § 70 ikke er omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. En kommune kan hverken permanent eller
midlertidigt udmelde et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre
bliver ledige.
§ 73. Børnenes forældre betaler for opholdet med et
beløb, der svarer til 30 pct. af udgifterne ved ophold i dagtilbudet, bortset
fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betalingen skal
beregnes på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution
eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af
daginstitutioner af samme type i kommunen, dog beregnes betalingen for ophold
i ordninger efter § 70 på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte
ordning.
Stk. 3. For den kommunale dagpleje beregnes betalingen
på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved opholdet i den kommunale
dagpleje.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske nedsættelse
eller bortfald af betalingen under hensyn til forældrenes økonomiske forhold
og børnenes særlige behov for ophold i dagtilbud. Der kan endvidere
fastsættes en lavere betaling for særlige grupper af dagtilbud.
Stk. 5. Særlige indtægter for dagtilbudene anvendes til
nedsættelse af forældrenes betaling.
Stk. 6. Betalingen fastsættes for et regnskabsår ad
gangen på grundlag af dagtilbudenes budgetter.
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og
unge
§ 73 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er
de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større
børn og unge, jf. dog § 95 a.
Stk. 2. Tilbudene skal i samarbejde med de større børn
og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige
udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende
fællesskab.
Stk. 3. Tilbudene indgår som led i kommunens generelle
fritidstilbud til børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning
også kunne rette sin virksomhed mod børn og unge med behov for støtte.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer
for tilbudenes virksomhed som en integreret del af kommunens samlede
fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer,
der sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at § 69 a finder anvendelse for visse
tilbud.
§ 73 b. Klubber og andre socialpædagogiske
fritidstilbud kan oprettes og drives af en eller flere kommuner eller som
private institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst.
Private institutioner skal være selvejende, hvis der er plads til mindst 6
børn eller unge. Kommunalbestyrelsen kan til private klubordninger for større
børn og unge yde et tilskud pr. barn eller ung.
Stk. 2. § 71 finder tilsvarende anvendelse for klubber
og andre socialpædagogiske fritidstilbud.
§ 73 c. Bestemmelse om optagelse i og udmeldelse af
klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud træffes af
kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for private
klubordninger beslutte, at lederen af den enkelte ordning træffer afgørelse
om optagelse og udmeldelse efter retningslinjer fastsat af
kommunalbestyrelsen.
§ 73 d. Kommunalbestyrelsen fastsætter betaling for
deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan herunder
beslutte, at der ikke skal ydes betaling for deltagelse i enkelte tilbud
eller typer af tilbud. Betalingen kan højst udgøre 20 pct. af udgifterne ved
driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften
af samme type af tilbud i kommunen, som disse opgøres efter § 73, stk. 1 og
6. For private klubordninger, jf. § 73 b, stk. 1, 3. pkt., beregnes
betalingen på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der kan opkræves
særskilt betaling for materialeforbrug og forplejning. Socialministeren kan
endvidere fastsætte, at der skal ske nedsættelse eller bortfald af betaling
under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den unges
særlige behov for deltagelse i tilbudet.
§ 74. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december
1995).
§ 75. (Ophævet ved lov nr. 500 af 24. juni 1992).
§ 76. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december
1995).
§ 77. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december
1995).
§ 78. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december
1995).
Plejehjem, beskyttede boliger
og andre døgntilbud
§ 79. Kommunalbestyrelsen skal sørge for døgntilbud
til personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for det.
Kommunalbestyrelsen kan opfylde forpligtelsen ved at oprette et
døgnberedskab.
Stk. 2. Døgntilbud efter stk. 1 skal sammen med
kommunens øvrige tilbud om hjælpeforanstaltninger skabe rammer, som sikrer
brugerne størst mulig indflydelse, medansvar og trivsel.
§ 80. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december
1995).
§ 81. Plejehjem og beskyttede boliger kan fortsat
drives efter denne lov efter istandsættelse og ombygning.
§ 82. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den
daglige drift af plejehjem og beskyttede boliger i kommunen, så vidt muligt i
samarbejde med beboerråd.
Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage
undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af plejehjem og
beskyttede boliger i amtskommunen.
§ 83. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om
optagelse i et plejehjem eller en beskyttet bolig.
Stk. 2. Personer, der opfylder betingelserne efter stk.
1 for at blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig både i
fraflytningskommunen og tilflytningskommunen, og som ønsker at flytte til en
anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at
blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig i denne kommune efter samme
retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
betingelserne for at blive optaget i en institution.
Stk. 4. Indbringes kommunalbestyrelsens afgørelse efter
stk. 2 og 3 for det sociale ankenævn, skal ankenævnet give en klager
meddelelse om, at klagen er modtaget, senest 14 dage efter dennes modtagelse.
Stk. 5. Krav om fraflytning af boligen for beboere i
plejehjem og beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes
på forhold, der kan sidestilles med en af de i lejelovens kapitel XIII nævnte
opsigelsesgrunde.
Stk. 6. Afgørelse om fraflytning kan, også i tilfælde,
hvor optagelse er sket i andre institutioner end dem, kommunalbestyrelsen
sædvanligvis stiller til rådighed for kommunens indbyggere, indbringes for
det sociale ankenævn.
§ 84. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december
1993).
§ 85. Beboere på plejehjem betaler for de ydelser,
som den enkelte modtager som led i plejeopholdet.
Stk. 2. Beboere på plejehjem betaler et beløb for
boligen, der beregnes med udgangspunkt i de med driften af boligerne
forbundne omkostninger med et tillæg, der sættes i relation til
ejendomsværdien. Herudover indgår beboernes indtægter ved fastsættelsen af
betalingen. Betaling for en bolig på et plejehjem er ikke omfattet af lov om
leje.
Stk. 3. Betaling for el og varme svarer til
omkostningerne. For øvrige ydelser fastsættes betalingen som for personer i
eget hjem.
Stk. 4. § 115 a, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse for beboere på plejehjem.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler for
beregning og opkrævning af betaling for boligen samt for de ydelser, der skal
tilbydes som led i plejehjemsopholdet. Herunder fastsættes det, at der i
ganske særlige tilfælde kan ske nedsættelse af betalingen for bolig og øvrige
ydelser under hensyn til beboernes økonomiske forhold.
§ 85 a. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december
1993).
§ 85 b. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december
1993).
§ 86. Reglerne i § 85, stk. 2 og 5, om betaling for
boligen finder tilsvarende anvendelse for beboere i beskyttede boliger. For
el og varme samt for andre ydelser fastsættes betalingen for disse beboere
som for personer i eget hjem.
§ 86 a. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december
1995).
Kapitel 17
Institutioner under amtskommunerne
Rådgivningscentre for børn og unge
§ 87. Amtsrådet skal sørge for, at der er mulighed
for undersøgelse og behandling i rådgivningscentre af børn og unge med
adfærdsvanskeligheder.
Stk. 2. Centrene drives af en eller flere amtskommuner.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler
for centrenes ledelse og drift.
§ 88. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse
eller ændring af centrene er i overensstemmelse med retningslinier, der er
udarbejdet af socialministeren.
§ 89. Henvendelse om optagelse rettes til centrene.
Disse skal fortrinsvis modtage børn og unge, der henvises af
kommunalbestyrelserne.
§ 90. Undersøgelsen og behandlingen på
rådgivningscentrene er gratis.
Revalideringsinstitutioner m.v.
§ 91. Amtsrådet skal sørge for, at invaliderede og
andre erhvervshæmmede har mulighed for optagelse på institutioner til
erhvervsmæssig optræning og uddannelse samt arbejdsprøvning og omskoling.
Amtsrådet skal endvidere sørge for, at personer, der af fysiske eller
psykiske årsager m.v. ikke er i stand til at fastholde eller opnå normal
beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv, har mulighed for beskæftigelse
på beskyttede virksomheder og lignende eller ved andre erhvervsmæssige
foranstaltninger.
Stk. 2. Revalideringsinstitutioner og beskyttede
virksomheder m.v. kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner,
kommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår
overenskomst. I overenskomsten fastsættes bestemmelse om institutionens
ledelse og drift, der ikke må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive
beskyttede virksomheder m.v., som især er beregnet for personer med bopæl i
kommunen.
§ 92. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse
eller ændring af revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v.
er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af
socialministeren.
§ 93. Amtsrådet fører tilsyn med
revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder i amtskommunen.
§ 94. Beslutning om optagelse på
revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v. træffes af
amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i pågældendes
opholdskommune. Beslutning om optagelse på beskyttede virksomheder m.v., som
især er beregnet for personer med bopæl i en bestemt kommune, træffes dog af
kommunalbestyrelsen i vedkommende kommune.
§ 95. Amtsrådet fastsætter efter retningslinier
udarbejdet af socialministeren regler om beregning og udbetaling af
arbejdsvederlag samt befordring m.v. under beskæftigelse på
revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v.
Særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap
§ 95 a. Amtsrådet skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på særlige daginstitutioner for børn og unge, der på
grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for
støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de i § 69
og § 73 a nævnte dag- og klubtilbud.
Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en
amtskommune, en kommune eller som selvejende institution, med hvilke
amtsrådet indgår overenskomst.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler
for institutionernes ledelse og drift.
§ 95 b. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse
og ændring af særlige daginstitutioner for børn og unge er i overensstemmelse
med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.
§ 95 c. Amtsrådet fører det almindelige tilsyn med de
særlige daginstitutioner for børn og unge i amtskommunen.
§ 95 d. Bestemmelse om optagelse i en institution
træffes af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen.
§ 95 e. Der betales for opholdet i de særlige
daginstitutioner efter regler, der fastsættes af socialministeren.
Døgninstitutioner for børn og unge
§ 96. Amtsrådet skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på institutioner, herunder pensioner, til børn og
unge, der skal anbringes uden for hjemmet eller på grund af et vidtgående
fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling m.v.
Endvidere skal amtsrådet sørge for, at der er det nødvendige antal pladser og
mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med
sociale adfærdsproblemer.
Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en
eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, med
hvilke amtsrådet indgår overenskomst.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler
for institutionernes ledelse og drift, herunder om lommepenge og
arbejdsvederlag til børnene og de unge.
Stk. 4. Amtsrådet kan tillige i forbindelse med tilbud
efter § 68 a, stk. 2, indgå anden aftale med en privat institution eller
forening, som varetager opgaver med stofmisbrugsbehandling. En
kommunalbestyrelse, der i medfør af § 68 a, stk. 4, har fået overladt
beslutningskompetencen, kan indgå en tilsvarende aftale. Socialministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilsyn med private institutioner eller
foreninger, der modtager stofmisbrugere i behandling.
§ 97. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse
eller ændring af døgninstitutioner for børn og unge er i overensstemmelse med
retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.
§ 98. Amtsrådet fører det almindelige tilsyn med
døgninstitutioner for børn og unge i amtskommunen.
§ 99. (Ophævet ved lov nr. 301 af 6. juni 1984).
§ 100. Der betales for opholdet efter regler, der
fastsættes af socialministeren.
Svangre- og mødrehjem
§ 101. Amtsrådet kan drive hjem for gravide kvinder
og mødre med små børn. Amtsrådet kan endvidere indgå overenskomst med en
selvejende institution om ret til at råde over pladser på denne.
Stk. 2. Der skal i hjemmene kunne optages kvinder, hvis
forhold i tiden omkring en fødsel er særlig vanskelige. Endvidere skal
hjemmene kunne optage mødre med små børn på rekreationsophold. Mødrene kan
under opholdet medbringe deres børn.
§ 102. Amtsrådet i den amtskommune, hvor et hjem er
beliggende, fører tilsyn med dettes daglige drift.
§ 103. Bestemmelse om optagelse i svangre- og
mødrehjem træffes af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen.
§ 104. Personer, der er optaget i svangre- og
mødrehjem, betaler ikke for opholdet.
Institutioner m.v. beregnet til midlertidigt ophold for personer med
særlige sociale vanskeligheder
§ 105. Amtsrådet skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på institutioner m.v. beregnet til midlertidigt
ophold for personer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og
som på grund af særlige sociale vanskeligheder har behov for botilbud eller
aktiverende støtte og omsorg, der ikke kan ydes efter andre regler inden for
den sociale lovgivning eller efter anden lovgivning.
Stk. 2. Institutionerne m.v. kan oprettes og drives af
en eller flere amtskommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke
amtsrådet indgår overenskomst eller træffer anden aftale. Institutionerne
m.v. kan endvidere oprettes og drives af en eller flere kommuner efter aftale
med amtsrådet.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte retningslinjer
for institutionernes ledelse og drift.
§ 106. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse
eller ændring af institutioner m.v. omfattet af § 105 er i overensstemmelse
med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.
§ 107. Amtsrådet fører tilsyn med institutioner m.v.
omfattet af § 105 i amtskommunen.
§ 108. Optagelse i institutioner m.v. omfattet af §
105 kan ske dels ved henvisning fra offentlige myndigheder, dels ved
pågældendes egen henvendelse til institutionen.
Stk. 2. Er der tvivl om anbringelsens
hensigtsmæssighed, skal der indhentes en udtalelse fra amtskommunen. Den
afgørelse, der af institutionens ledelse træffes om optagelse og om betaling,
kan indbringes for det sociale ankenævn.
§ 109. Ved hver optagelse i en institution m.v.
omfattet af § 105 iværksættes der et samarbejde med kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen med henblik på at vurdere behovet for andre
støtteforanstaltninger over for pågældende og dennes familie. Amtsrådet skal
senest 3 måneder efter optagelsen sammen med kommunalbestyrelsen vurdere
behovet for fortsat ophold og iværksættelse af andre tilbud.
Stk. 2. Vurderingen af behovet for fortsat ophold samt
eventuel iværksættelse af andre tilbud skal ske i samarbejde med brugeren.
§ 110. Personer med ophold i en institution m.v.
omfattet af § 105 betaler for kost og logi m.v. et beløb, der fastsættes af
amtsrådet. Til personer uden indtægter udbetaler institutionen et beløb til
personlige fornødenheder. Socialministeren fastsætter regler for betaling
m.v.
§ 111. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december
1993).
Institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap
og særlige plejehjem
§ 112. Amtsrådet skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på institutioner for voksne, der på grund af et
vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje,
behandling m.v., som ikke kan dækkes gennem optagelse på sygehus eller ophold
på de øvrige i kapitel 16 og 17 nævnte institutioner.
Stk. 2. Amtsrådet skal endvidere sørge for, at der
findes særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der enten
forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet eller gør periodevis
indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet.
Stk. 3. Institutionerne kan oprettes og drives af en
amtskommune, en kommune eller som selvejende institution, med hvilken
amtsrådet indgår overenskomst.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte vejledende
regler for institutionernes ledelse og drift.
§ 113. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse
eller ændring af de i § 112, stk. 1 og 2, nævnte institutioner er i
overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.
§ 114. Amtsrådet fører tilsyn med de i § 112, stk. 1
og 2, nævnte institutioner.
§ 115. Beslutning om optagelse på de i § 112, stk. 1
og 2, nævnte institutioner træffes af amtsrådet efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.
Stk. 2. Personer, der ønsker at flytte til en anden
amtskommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til optagelse
i en institution i denne amtskommune. Det er en forudsætning, at pågældende
opfylder betingelserne efter stk. 1, jf. § 112, stk. 1 og 2, for at blive
optaget i institution i både fraflytningsamtskommunen og
tilflytningsamtskommunen, og at flytning sker til en tilsvarende institution.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
betingelserne for at blive optaget i en institution efter stk. 2.
Stk. 4. Indbringes amtsrådets afgørelse efter stk. 2 og
3 for Den Sociale Ankestyrelse, skal Ankestyrelsen give klageren meddelelse
om, at klagen er modtaget, senest 14 dage efter dennes modtagelse.
§ 115 a. For beboere i institutioner efter § 112,
stk. 1, eller på særlige plejehjem efter § 112, stk. 2, bestemt til
længerevarende ophold finder reglerne i § 85 om ydelser og betaling
tilsvarende anvendelse. Beboerne skal af institutionerne tilbydes dækning af
de særlige behov for bistand m.v., som er forudsat i § 112, stk. 1 og 2.
Socialministeren kan fastsætte særlige regler om ydelser i institutioner
efter § 112.
Stk. 2. Beboere, der er tilkendt pension efter
pensionslovens § 14, stk. 1, eller § 14, stk. 2, betaler for den særlige
service m.v., som tilbydes som led i institutionsopholdet med et beløb, der
udgør henholdsvis 14.400 kr. og 7.200 kr. om året.
Stk. 3. For personer, der på grund af deres handicap
har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for
institutionen, som ikke dækkes af institutionen, nedsættes eller bortfalder
betalingen efter stk. 2.
Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres en
gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er
deleligt med 12. Reguleringen sker første gang den 1. januar 1995.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler om ydelser
og betaling for midlertidigt døgnophold, der anvises af amtsrådet, i
institutioner efter § 112, herunder institutioner bestemt til periodevis
indlæggelse til rekreation eller behandling.
§§ 116-120. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december 1993).
§§ 121-122. (Ophævet ved lov nr. 328 af 26. juni 1975).
Afsnit VIII
Kapitel 18
Sagsbehandling, klageregler og
domstolsprøvelse ved foranstaltninger
for børn og unge
Indstilling vedrørende
anbringelse uden samtykke
§ 123. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet
efter § 35 skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i § 35 anses for opfyldt,
2) de foranstaltninger efter § 33, stk. 2, der har været iværksat eller
har været tilbudt familien, og grundene til, at foranstaltninger af denne
karakter nu må anses for utilstrækkelige,
3) de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes
omgivelser, som under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet
kan bidrage til at klare vanskelighederne,
4) den plan for anbringelsen, jf. § 66 b, stk. 2, herunder den støtte og
de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie
under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter, og
5) barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.
Advokatbistand, aktindsigt m.v.
§ 124. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
forældremyndighedens indehaver vederlagsfri advokatbistand i følgende
tilfælde:
1) under en sag om brev- og telefonkontrol, jf. § 14, stk. 7,
2) under en sag om gennemførelse af en undersøgelse som nævnt i § 32 d,
stk. 1,
3) under en sag om anbringelse uden for hjemmet efter § 35,
4) under en sag om opretholdelse af en anbringelse efter § 35 a,
5) under en sag om gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling
efter § 35 b,
6) under en sag om godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 35 c,
stk. 3,
7) under en sag om ændring af opholdssted efter § 66 d, stk. 2, jf. § 35,
8) under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 67, stk. 3,
jf. stk. 4.
Stk. 2. Såvel forældremyndighedens indehaver som
plejeforældrene skal have tilbud om vederlagsfri advokatbistand under en sag
om flytning eller hjemtagelse af et barn eller en ung i privat familiepleje
efter § 65, stk. 4.
Stk. 3. En ung, der er fyldt 15 år, og som nægter at
give samtykke i en sag som nævnt i stk. 1, nr. 2-7, skal have tilbud om
vederlagsfri advokatbistand.
Stk. 4. Under en sag om brev- og telefonkontrol efter §
14, stk. 7, og en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 67, stk. 3,
jf. stk. 4, med den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,
skal denne have tilbud om vederlagsfri advokatbistand.
Stk. 5. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
retsplejelovens kapitel 31.
§ 124 a. Er et barn fyldt 12 år, skal der, forinden
der træffes afgørelse i en sag om foranstaltninger efter denne lov, finde en
samtale sted med barnet herom.
Stk. 2. For børn under 12 år skal der foreligge
oplysning om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning, i det omfang
barnets modenhed og sagens art tilsiger det.
§ 125. Forinden der træffes beslutning i en sag som
nævnt i § 124, påhviler det kommunalbestyrelsen at gøre indehaveren af
forældremyndigheden bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se
sagens akter og retten til at udtale sig om sagen, forinden der træffes
afgørelse.
Stk. 2. Tilsvarende forpligtelse har
kommunalbestyrelsen over for de i § 124, stk. 2-4, nævnte personer for så
vidt angår de heri nævnte beslutninger.
Børn og unge-udvalget
§ 126. Kommunalbestyrelsen nedsætter et udvalg, der
benævnes børn og unge-udvalget.
Stk. 2. Udvalget består af 3 medlemmer, der vælges af
kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Som medlem udpeges endvidere
byretsdommeren i retskredsen samt en pædagogisk-psykologisk sagkyndig. Er der
flere dommere i retskredsen, bestemmer Justitsministeren, hvem af disse der
skal modtage hvervet. Den pædagogisk-psykologisk sagkyndige udpeges af
amtsrådet for den kommunale valgperiode. Efter samme regler vælges og udpeges
tillige for hvert medlem en stedfortræder, der indkaldes til at give møde ved
medlemmets forfald.
Stk. 3. Medlemmer af det udvalg, der efter § 2, stk. 2,
i den sociale styrelseslov behandler sager om børns og unges sociale forhold,
i kommuner med magistratsordning vedkommende magistratsmedlem, kan ikke
vælges som medlemmer af eller stedfortrædere til børn og unge-udvalget.
Stk. 4. Udvalget vælger selv sin formand og næstformand
blandt de af kommunalbestyrelsen valgte medlemmer.
Stk. 5. Dommeren leder forhandlingen og påser, at der
er foretaget fornødne undersøgelser, og kan træffe beslutning om indhentelse
af yderligere oplysninger, herunder forlange optaget et retsligt forhør i
overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Dommeren yder i øvrigt
vejledning med hensyn til lovens forståelse og anvendelse samt vurdering af
foreliggende oplysninger.
Stk. 6. Socialministeren fastsætter forretningsorden
for børn og unge-udvalg og kan herunder fravige kravet med hensyn til
sammensætningen af udvalget, hvis kommunalbestyrelsen på grund af sin
størrelse ikke kan opfylde kravet i stk. 3.
§ 127. Børn og unge-udvalget træffer i et møde
afgørelse om
1) brev- og telefonkontrol efter § 14, stk. 7,
2) gennemførelse af undersøgelse efter § 32 d,
3) anbringelse uden for hjemmet efter § 35,
4) opretholdelse af anbringelse efter § 35 a,
5) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling efter § 35 b,
6) godkendelse af foreløbig beslutning efter § 35 c, stk. 3,
7) flytning eller hjemtagelse efter § 65, stk. 4,
8) ændring af opholdssted efter § 66 d, stk. 2, jf. § 35, og
9) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 67, stk. 3, jf. stk. 4.
Stk. 2. Inden der træffes beslutning, skal indehaveren
af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden
bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge have
lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget. Tilbud efter 1.
pkt. til barnet eller den unge kan undlades, hvis barnet er under 12 år,
eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge.
Stk. 3. Inden der træffes beslutning efter § 14, stk.
7, og § 67, stk. 3, jf. stk. 4, der angår den af forældrene, der ikke har del
i forældremyndigheden, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk. 2 finder
ligeledes anvendelse for plejeforældre inden en beslutning efter § 65, stk.
4.
Stk. 4. Til vedtagelse af en beslutning efter § 14,
stk. 7, § 32 d, § 35, § 35 a, § 35 b, § 35 c, stk. 3, § 66 d, stk. 2, og §
67, stk. 3, jf. stk. 4, kræves, at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5
medlemmer stemmer for beslutningen. Beslutninger efter § 65, stk. 4, træffes
ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 5. Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne
beslutning, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om
udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende
opfattelse.
Klage til Den Sociale Ankestyrelse
§ 128. Beslutninger truffet af børn og unge-udvalget,
jf. § 127, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter
§ 35 c, stk. 3, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der
verserer en sag om anbringelse efter § 35 for børn og unge-udvalget.
Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for
Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15
år.Beslutninger efter § 14, stk. 7, og § 67, stk. 3, jf. stk. 4, der angår
den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af
denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe
beslutninger efter § 65, stk. 4.
Stk. 3. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer
ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger. Dog kan styrelseschefen
under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en beslutning ikke må
iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 124,
125 og 127, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Domstolsprøvelse
§ 129. Ankestyrelsens beslutninger efter § 128 kan
ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for landsretten.
Stk. 2. Er Ankestyrelsens beslutning stadfæstet ved
dom, kan fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny har været
forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.
§ 130. Landsretten tiltrædes af en
børneforsorgskyndig dommer og en dommer, der er kyndig i børne- eller
ungdomspsykiatri eller i psykologi.
Stk. 2. Sagerne behandles efter retsplejelovens regler
om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse med de i dette kapitel angivne ændringer.
Stk. 3. Som parter anses forældremyndighedens indehaver
og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den pågældende har krævet
afgørelsen forelagt for landsretten.
Stk. 4. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå
for lukkede døre.
Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i
retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen
nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes
identitet. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.
Stk. 6. Ved afgivelse af dissens angives dommernes
navne ikke.
§ 131. Landsrettens afgørelser kan ikke indbringes
for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til anke
eller kære af landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af
principiel karakter. Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må
fremsættes henholdsvis inden 6 og 3 måneder efter afgørelsen.
§ 132. De i § 130 nævnte dommere beskikkes af
justitsministeren efter forhandling med socialministeren. Justitsministeren
fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og
rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, uberygtede og
vederhæftige.
Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En dommer afgår
ved udgangen af den måned, i hvilken pågældende fylder 70 år.
Stk. 3. Ingen, der fyldestgør betingelserne i stk. 1,
kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre pågældende er over 65 år eller
har anden rimelig fritagelsesgrund.
Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de
beskikkede dommere foretages af præsidenten for vedkommende landsret. Ingen
kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være udelukket fra
at handle som dommer i sagen.
Afsnit IX
Kapitel 19
Finansiering
§ 133. En kommunes udgifter til rådgivning og tilsyn
efter afsnit II, til administration i øvrigt samt til dag- og klubtilbud til
børn og unge efter § 69 og § 73 a afholdes endeligt af kommunen.
Stk. 2. Af en kommunes udgifter til bistand efter
afsnit III og vederlagsfri advokatbistand efter § 124 refunderer staten 50
pct., jf. dog § 45 b, stk. 4.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for
afholdelse af udgifter til lægeerklæringer m.v. efter § 17.
§ 134. Staten afholder udgifterne vedrørende de
institutioner m.v., der forbliver under staten efter lov om udlægning af
åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.
Stk. 2. Staten afholder udgifterne efter § 5 til
forsørgelse i udlandet.
§ 134 a. Staten afholder efter reglerne i stk. 2-8
udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en
i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse
efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen
kan føres tilbage til en sådan person,
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til
personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter
en af de bestemmelser, der er nævnt i nr.1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i
nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en
asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som
følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §
9, stk. 2, nr. 4, eller
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5.
Stk. 2. Staten afholder udgifter til bistand efter §
33, stk. 2, nr. 1-9, og udgifter til bistand efter afsnit III i de første 1
1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Herefter afholder staten 75 pct.
af kommunernes eller amtskommunernes udgifter, jf. dog § 45 b, stk. 4.
Stk. 3. Staten afholder 75 pct. af en kommunes eller
amtskommunes udgifter efter afsnit IV-VII, dog med undtagelse af udgifter
efter § 87.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3
afholder staten en kommunes udgifter til
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen fra opholdstilladelsen
på grund af vidtgående fysiske eller psykiske handicap anbringes i
døgnophold, dog kun indtil pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har
klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog
længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt
ophold her i landet.
Stk. 5. Staten udbetaler til kommunerne et tilskud på
1.066 kr. pr. måned for udlændinge, jf. stk. 1, der deltager i aktiviteter,
der er omfattet af §§ 4-8 i lov om kommunal aktivering. Aktiviteten skal have
et omfang på mindst 20 timer pr. uge.
Stk. 6. Adgangen til ydelser fra staten efter stk. 2-5
gælder i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Dog afholder staten
efter dette tidspunkt fortsat en kommunes udgifter efter stk. 4, nr. 1 og 2.
Stk. 7. Staten yder kommunen et tilskud på 2.130 kr.
for hver måned, den overtager pligten til at yde en flygtning
integrationsbistand forud for det tidspunkt, da pligten ifølge § 10, stk. 5,
påhviler kommunen.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 5 og stk. 7,
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
§ 135. Staten refunderer 75 pct. af amtskommunens
udgifter vedrørende forsorgshjem m.v., jf. §§ 105-110. Socialministeren kan
bestemme, at udgifterne vedrørende en institution, der er beregnet til
midlertidigt opholdssted for hjemløse, i særlige tilfælde afholdes fuldt ud
af staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.
Stk. 2. Udgifterne vedrørende de i § 87 nævnte
rådgivningscentre samt ved rådgivning og vejledning, som påhviler en
amtskommune, afholdes endeligt af amtskommunen. For specialrådgivning, som
udøves af institutioner, der varetager lands- og landsdelsdækkende
funktioner, og for den virksomhed, der er nævnt i § 58 a, kan
socialministeren fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem
amtskommunerne.
Stk. 3. Af udgifterne vedrørende ophold i andre
institutioner under amtskommunerne end dem, der er nævnt i stk. 1, betaler
kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af
institutionernes budgetter. Taksten skal for personer, der er fyldt 67 år,
svare til 100 pct. og for personer under 67 år svare til 50 pct. af
udgifterne ved opholdet.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om
fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgninstitutioner
for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse
indbyrdes.
Stk. 5. For personer, der er fyldt 67 år, afholder
kommunen endeligt udgifterne vedrørende:
1) Tilbud efter § 50, stk. 1, hjælp i forbindelse med pasning af døende i
hjemmet og hjælpemidler m.v. efter afsnit IV og V.
2) Dag- og døgnophold efter § 68 og § 68 b.
3) Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 79.
Stk. 6. For personer under 67 år afholder kommunen og
amtskommunen hver 50 pct. af de udgifter, der er nævnt i stk. 5, af udgifter
vedrørende formidlet døgnophold efter § 68 a, stk. 1, jf. § 66, samt af
udgifterne vedrørende tilbud efter § 68 a, stk. 2 og stk. 4, jf. § 96, stk.
4. Har de nævnte personer ophold i de institutioner under kommunerne, der er
nævnt i stk. 5, betaler amtskommunen en takst, der fastsættes for et
regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes budgetter. Taksten skal
svare til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.
Stk. 7. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct.
af udgifterne vedrørende foranstaltninger efter § 33, stk. 2. Dette gælder
dog ikke udgifterne vedrørende døgnophold efter § 96, der afholdes efter
reglerne i stk. 3, og udgifterne vedrørende dag- og klubtilbud efter § 69, §
70 og § 73 a, der afholdes endeligt af kommunen.
Stk. 8. Socialministeren kan efter forhandling med de
kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om fordeling mellem kommune
og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til personer under 67 år
og personer, der er fyldt 67 år.
§ 136. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december
1993).
§ 137. Socialministeren fastsætter regler for
anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision. Socialministeren kan
endvidere fastsætte regler om indsendelse til centrale myndigheder af
revisionsmateriale også for områder, hvor der ikke ydes statsrefusion.
§ 138. Socialministeren kan fastsætte regler om
vedtægter m.v. for foreninger, der driver virksomhed, hvortil udgifter
afholdes efter denne lov.
Kapitel 19 a
Forskellige bestemmelser
§ 138 a. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen tillade, at kommunalbestyrelsen i en forsøgsperiode yder
hjælp efter regler, der fraviger bestemmelserne i § 37, såfremt reglerne er
godkendt af socialministeren.
§ 138 b. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet tillade, at der for en forsøgsperiode
oprettes andre socialpædagogiske tilbud for børn og andre institutionsformer
for børn og voksne end dem, der er omtalt i afsnit VI og VII. På tilsvarende
måde kan der gives tilladelse til andre forsøgsordninger, der sigter mod at
nedbringe ventelister til dagtilbud for børn. Endvidere kan der på
tilsvarende måde gives tilladelse til andre forsøgsordninger, der sigter mod
at give større variation i tilbud til personer, som af helbredsmæssige grunde
har behov for støtte.
Stk. 2. Socialministeren kan i forbindelse med en
tilladelse efter stk. 1 godkende betalingsordninger og ordninger vedrørende
udgiftsfordeling, selv om ordningerne fraviger reglerne herom.
Forældrebetalingen kan dog ikke ved sådanne ordninger fastsættes højere end
den sædvanlige forældrebetaling for tilsvarende pædagogiske tilbud for samme
aldersgruppe i kommunen.
Stk. 3. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for en forsøgsperiode godkende ordninger,
der fraviger reglerne om udgiftsfordelingen, også når det drejer sig om
foranstaltninger uden for afsnit VI og VII.
§ 138 c. Socialministeren kan efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen tillade, at revaliderings- og pensionsnævnets kompetence
til at træffe afgørelse om støtte til iværksættelse af selvstændig virksomhed
efter § 44, stk. 1, 1. pkt., jf. § 43, stk. 10 og 11, og om støtte til
motorkøretøj efter § 58, stk. 9, 1. pkt., jf. § 58, stk. 3 og 8, overføres
til kommunalbestyrelsen. Det er en betingelse for at tillade overførsel af
kompetence, at kommunalbestyrelsen nedsætter et socialt koordinationsudvalg,
jf. den sociale styrelseslovs kapitel 3. Socialministeren bekendtgør
tilladelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser, jf. stk. 1,
kan indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet. Revaliderings- og
pensionsnævnets afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. § 15,
stk. 1, 2. pkt., stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 8, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 138 d. (Ophævet ved lov nr. 496 af 30. juni 1993).
§ 138 e. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem
amtsrådet og en eller flere kommuner om oprettelse og drift af institutioner
efter kapitel 17, kan socialministeren efter ansøgning fra en
kommunalbestyrelse for en forsøgsperiode give tilladelse til kommunal drift,
når opgavevaretagelsen skønnes fagligt og økonomisk bæredygtig inden for
vedkommende lokalområde og i amtet.
Stk. 2. Under samme omstændigheder som nævnt i stk. 1
kan socialministeren tillade, at tilbud om støtte i form af dag- eller
døgnophold til stofmisbrugere ydes af kommunalbestyrelsen, således at
kommunalbestyrelsen stilles, som om der var truffet aftale efter § 68, stk.
4.
Stk. 3. Under omstændigheder svarende til de i stk. 1
nævnte kan socialministeren for en forsøgsperiode tillade amtsrådet at
tilbyde ophold i bofællesskaber eller andre boformer med medhjælp efter § 68
b, stk. 1 og 2.
Stk. 4. Socialministeren kan i forbindelse med
tilladelse efter stk. 1 godkende visitations- og udgiftsfordelingsordninger,
selv om ordningerne fraviger de i loven fastsatte regler herom.
§ 138 f. Med henblik på at fremme
beskæftigelsesmulighederne for personer med nedsat erhvervsevne kan
socialministeren efter ansøgning fra et amtsråd eller en kommunalbestyrelse
give tilladelse til etablering af forsøgsordninger, der fraviger reglerne i
§§ 91-95. Socialministeren bekendtgør tilladelsen.
Afsnit X
Kapitel 20
Overgangs- og slutningsbestemmelser
§ 139. Loven træder i kraft den 1. april 1976.
Stk. 2. Samtidig ophæves
1) Lov nr. 118 af 7. april 1936 om tilsyn med herberger, arbejdshjem m.v.
2) Lov nr. 119 af 15. marts 1939 om mødrehjælpsinstitutioner med senere
ændringer.
3) Lov nr. 170 af 29. april 1960 om revalidering med senere ændringer.
4) Lov nr. 169 af 31. maj 1961 om offentlig forsorg med senere ændringer.
5) Lov nr. 193 af 4. juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg med senere
ændringer.
6) Lov nr. 229 af 6. juni 1968 om omsorg for invalidepensionister og
folkepensionister med senere ændringer.
7) Lov nr. 230 af 6. juni 1968 om husmoderafløsning og hjemmehjælp med
senere ændringer.
§ 139 a. (Ophævet ved lov nr. 497 af 24. juni 1992).
§ 140. Socialministeren kan fastsætte regler for
administrationen af opgaver, der ved denne lov er henført til kommunerne fra
andre administrative organer, når den enkelte kommune ved lovens ikrafttræden
ikke har afsluttet sine forberedelser til at overtage administrationen.
§ 141. Overenskomster med private institutioner, med
hvilke der ikke skulle indgås overenskomst efter den lovgivning, der er nævnt
i § 139, stk. 2, skal indgås inden 2 år efter lovens ikrafttræden. En
kommunes eller amtskommunes nægtelse af at indgå en sådan overenskomst kan
indbringes for socialministeren.
§ 142. For private institutioner, der er oprettet
inden lovens ikrafttræden, gælder krav om, at de skal være selvejende, kun,
såfremt det tilsvarende krav fandtes i den lovgivning, der var gældende på
oprettelsestidspunktet.
§ 143. Socialministeren kan overføre fast ejendom og
inventar, der hidtil har været anvendt af institutioner for særlige grupper
som nævnt i §§ 87-104, til en eller flere amtskommuner, såfremt ejendommen og
inventaret vil blive anvendt til en af de nævnte institutioner. Det samme
gælder inventar, der har været anvendt i forbindelse med administrationen af
de nævnte institutioner. Socialministeren bestemmer omfanget af overførelsen
og den nærmere fordeling af ejendomsretten, såfremt overførelsen sker til
flere amtskommuner i forening.
Stk. 2. Indgår en amtskommune overenskomst med en
privat institution til opfyldelse af amtskommunens forpligtelser efter §§
87-104, overfører socialministeren statens rettigheder ifølge lån, der er
ydet institutionen til opførelse af bygninger, om- og tilbygning m.v., til
amtskommunen. Det samme gælder beføjelser, der er tillagt socialministeren
som følge af tilskud til en privat institution.
Stk. 3. Overførslen efter stk. 1 og 2 sker
vederlagsfrit. Overgår ejendommen til anden brug end nævnt i §§ 87-118 inden
den 1.januar 1991, eller bortfalder inden samme dato overenskomsten til
opfyldelse af amtskommunens forpligtelse efter de nævnte bestemmelser,
betaler amtskommunen dog den forholdsmæssigt nedskrevne værdi af det
overførte på overførselstidspunktet.
Stk. 4. Socialministeren kan, indtil overførelse er
sket efter stk. 1, bestemme, at en institution fortsat drives af staten, men
således at udgifterne afholdes efter § 135, stk. 3.
§ 144. (Ophævet ved lov nr. 500 af 24. juni 1992).
§ 145. (Ophævet ved lov nr. 386 af 13. juni 1990).
§ 146. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 258 af 8. juni 1978 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1980.
Stk. 2. Samtidig ophæves:
1) Lov nr. 21 af 27. januar 1950 om foranstaltninger vedrørende døve og
tunghøre.
2) Lov nr. 117 af 11. maj 1956 om foranstaltninger vedrørende blinde og
stærkt svagsynede.
3) Lov nr. 192 af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre særlig
svagtbegavede.
Lov nr. 620 af 8. december 1982 (* 1) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1983.
§ 3. For personer, der pr. 1. januar 1983 får løbende
kontanthjælp efter §§ 37 og 42, og for hvilke reglerne i § 1, nr. 3 (* 2) og
4 (* 3), vil bevirke en nedgang i hjælpen, nedtrapper det sociale udvalg
gradvis hjælpen indtil 1. april 1983.
Stk. 2. § 1, nr. 1 (* 4), finder kun anvendelse på
hjælp, der er søgt efter den 1. januar 1983.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 11 (* 5),
betaler børnenes forældre for opholdet med et beløb for børn i eller over
skolealderen, der svarer til 27,5 pct. pr. 1. januar 1983, 30 pct. pr. 1.
januar 1984 og 32,5 pct. pr. 1. januar 1985.
Lov nr. 195 af 25. maj 1983 (* 6) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven har virkning fra den 1. januar 1980.
Lov nr. 196 af 25. maj 1983 (* 7) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1983.
Stk. 2. Afgørelser truffet af amtsankenævnet før lovens
ikrafttræden kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse efter de hidtil
gældende bestemmelser.
Stk. 3. Funktionsperioden for de personer, der er
blevet beskikket som medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse indtil udgangen af
juni 1985, forlænges indtil udgangen af marts 1986.
Lov nr. 581 af 19. december 1983 (* 8) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1984.
§ 3. Til personer, som den 1. januar 1984 modtager
hjælp efter de hidtidige regler i bistandslovens § 37, stk. 4, eller § 43,
der sammen med eventuelle indtægter er mindre end beløbet i lovens § 43, stk.
1, 1. pkt., forhøjes hjælpen, således at de pågældende i alt får rådighed
over dette beløb, såfremt såvel de hidtidige levevilkår som summen af
underholdsbeløbet i lovens § 37, stk. 2, 1. pkt., og de rimelige faste
udgifter har ligget over eller svaret til beløbet i lovens § 43, stk. 1, 1.
pkt.
Lov nr. 218 af 16. maj 1984 (* 9) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984.
Lov nr. 241 af 23. maj 1984 (* 10) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1985.
Lov nr. 301 af 6. juni 1984 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1985 (* 11),
§ 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 19, dog den 1. juli 1984 (* 12).
Lov nr. 54 af 20. februar 1985 indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 7. Loven træder i kraft den 1. april 1985.
Stk. 2. § 3, nr. 2 (* 13), finder anvendelse, hvis
amtsankenævnets afgørelse er truffet efter lovens ikrafttræden. Er afgørelsen
truffet før, finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 3. § 3, nr. 3-5 (* 14), finder anvendelse, hvis
det sociale udvalgs afgørelse er truffet efter lovens ikrafttræden. Er
afgørelsen truffet før, finder de hidtidige regler anvendelse.
Lov nr. 262 af 6. juni 1985 (* 15) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
Lov nr. 250 af 22. maj 1986 (* 16) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende. Reglen i § 2, nr. 1 og 2, om det offentliges indtræden i krav på
overskydende skat finder anvendelse på overskydende skat med godtgørelse og
renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55, der kommer til
udbetaling efter tidspunktet for denne lovs bekendtgørelse i Lovtidende.
Lov nr. 938 af 23. december 1986 (* 17) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2. Personer, der efter 1. april 1987 ansøger om
kontanthjælp, orienteres af det sociale udvalg om de ændrede beregningsregler
pr. 1. juli 1987 og om de eventuelle konsekvenser for hjælpens størrelse.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1987 (* 17), §
1, nr. 7, dog den 1. januar 1987 og § 2 den 1. april 1987.
§ 4. Det sociale udvalg kan foranledige aflysning af
krav, der tidligere er tinglyst efter bistandslovens § 25, stk. 2.
Stk. 2. Ved anvendelse af § 37, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 3, skal der medregnes perioder, hvor pågældende har
modtaget kontanthjælp efter de hidtil gældende regler. Personer, som den 1.
juli 1987 modtager hjælp efter de hidtidige regler i § 43, skal efter lovens
ikrafttræden have beregnet hjælpen efter § 37, stk. 2, sidste pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Stk. 3. For personer, som i tiden fra 1. januar 1987
til 30. juni 1987 modtager hjælp efter de hidtidige regler i §§ 37 og 43,
skal der ved beregningen af hjælpen ses bort fra halvdelen af den
godtgørelse, som udbetales deltagere i produktionsskoler efter lov om
produktionsskoler, vejledningskurser efter lov om ungdomsvejledning og visse
uddannelsesforanstaltninger og erhvervsmæssige introduktionskurser for unge
efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Lov nr. 391 af 10. juni 1987 (* 18), jf. ændringslov nr. 837 af 21.
december 1988, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Dog
træder § 1, nr. 2 og 5, i kraft den 18. juni 1987 og § 1, nr. 1, 3 og 4, den
1. juli 1989.
Lov nr. 870 af 23. december 1987 (* 19) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.
Stk. 2. Efter anmodning udbetales dog et beløb svarende
til fradrag, der i perioden fra den 1. juli 1987 til lovens ikrafttræden er
foretaget i grundydelsen for værdien af kost m.v. under midlertidig
indlæggelse på sygehus eller lignende, jf. lovens § 1, nr. 4.
Lov nr. 353 af 1. juli 1988 (* 20) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har
virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af
indkomståret 1987 og følgende år.
Lov nr. 835 af 21. december 1988 (* 21) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Lov nr. 836 af 21. december 1988 (* 22) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1989.
Lov nr. 156 af 15. marts 1989 (* 23), jf. ændringslov nr. 947 af 27.
december 1991, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1989.
(Overgangsbestemmelser udeladt).
Lov nr. 270 af 3. maj 1989 (* 24) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 375 af 7. juni 1989 (* 25) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Lov nr. 389 af 7. juni 1989 (* 26) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Lov nr. 853 af 20. december 1989 (* 27) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990, § 1,
nr. 7, dog dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager
hjælp efter bistandslovens § 42, overgår til den faste revalideringsydelse,
såfremt revalideringen er iværksat efter en forud lagt erhvervsplan. Den i §
1, nr. 6, fastsatte varighedsbegrænsning på 5 år løber i disse tilfælde fra
revalideringens iværksættelse.
Stk. 2. For personer, hvor overgang til den faste
revalideringsydelse bevirker en nedgang i hjælpen, er grænsebeløbet for
supplerende kontanthjælp efter bistandslovens § 37 den hidtil udmålte hjælp
efter § 42. Den i § 1, nr. 6, nævnte varighedsbegrænsning gælder også i disse
tilfælde og løber også fra revalideringens iværksættelse.
Stk. 3. Ydes hjælpen efter bistandslovens § 42 på
grundlag af en beslutning om revalidering, udmåles hjælpen efter de hidtidige
regler, indtil en erhvervsplan kan iværksættes, dog længst indtil den 1.
januar 1991.
Lov nr. 211 af 3. april 1990 (* 28) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 2. april 1990.
Stk. 2. (Ophævet).
Lov nr. 256 af 25. april 1990 (* 29) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Lov nr. 277 af 2. maj 1990 (* 30) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 2. (Ophævet).
Lov nr. 386 af 13. juni 1990 (* 31) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. § 30
træder dog i kraft den 1. august 1990.
Stk. 2. §§ 1-10 og §§ 12-18 har virkning for de
reguleringer, der beregnes fra 1. januar 1991 og senere.
Stk. 3. Reguleringerne efter §§ 1-6 sker første gang
med virkning for de ved lovens ikrafttræden gældende beløb forhøjet efter de
indtil da gældende bestemmelser om regulering.
Stk. 4. §§ 19-28 har virkning fra og med indkomståret
1991.
Stk. 5. § 29 anvendes ved regulering af indekstillæg
for 1991 og senere.
Stk. 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2-5 og § 6, stk. 4,
i lov nr. 128 af 12. marts 1988, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk.
5, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Den 1.
januar 1991 forhøjes de angivne fradragsbeløb i § 49, stk. 1, nr. 2 og 4, i
lov om social pension, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 390 af 10. juni 1987 og §
5, nr. 3, i lov nr. 128 af 12. marts 1988, med 9 pct. Regulering efter § 2,
stk. 5, i lov nr. 390 af 10. juni 1987, jf. § 5, nr. 5, i lov nr. 128 af 12.
marts 1988, sker første gang den 1. juli 1994 med satsreguleringsprocenten
for finansåret 1994, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 7. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i
lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om Statens
Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989,
reguleres efter lov om Statens Uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved
nærværende lovs § 8.
Lov nr. 387 af 13. juni 1990 (* 32) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 400 af 13. juni 1990 (* 33) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 19. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990.
(Overgangsbestemmelser udeladt).
Lov nr. 425 af 13. juni 1990 (* 34) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1990. Dog
træder § 1, nr. 4 og 5, i kraft den 1. januar 1991.
§ 3. Unge uder 20 år, der ved lovens ikrafttræden
modtager kontanthjælp efter § 37, skal have et tilbud om ungdomsydelse, inden
de fylder 20 år, dog senest den 1. januar 1991.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i §
49 a, stk. 4, beslutte, at unge, der ikke er omfattet af stk. 1, og som søger
hjælp i perioden fra den 1. juli 1990 til den 1. januar 1991, kan påbegynde
tilbud efter § 49 a, stk. 2 og 3, inden for de 3 første måneder efter
ansøgningen om hjælp.
Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 1991 ændres
henvisningerne i § 49 a, stk. 2, i § 49 b, stk. 1, og i § 133, stk. 2, 4.
pkt., til lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. til: »lov om
kommunal beskæftigelsesindsats«, og i § 133, stk. 2, 3. pkt., ændres
henvisningen til § 23 a, stk. 4, i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge
m.v. til: »§ 10, stk. 4, i lov om kommunal beskæftigelsesindsats«.
Stk. 4. Indtil den 1. januar 1991 affattes § 49 f, stk.
1, således:
»Deltagelse i aktiviteter, der kan finansieres af de midler, som
kommuner og amtskommuner efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.
har pligt til at afsætte til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, kan træde
i stedet for ungdomsydelse efter reglerne i dette afsnit«.
Lov nr. 794 af 30. november 1990 (* 35) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Lov nr. 365 af 6. juni 1991 (* 36) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Lov nr. 399 af 6. juni 1991 (* 37), jf. ændringslov nr. 259 af 17. april
1992, indeholder vedrørende ændringer i bistandsloven følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog
træder § 4, nr. 8, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. De sager om hjælp til etablering af selvstændig
virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøj efter bistandslovens §§ 43 og
58, i hvilke kommunerne den 1. januar 1992 har afgivet indstilling, og som
ikke er afgjort af de indtil denne dato bestående revaliderings- og
pensionsnævn, overgår til de nævn, der er nedsat ved § 18 i den sociale
styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Disse sager afgøres og
kan påklages efter de indtil denne dato gældende regler. Finansieringen af
udgifter forbundet hermed sker ligeledes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december
1991. De sager, som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato,
overgår til de sociale ankenævn til afgørelse.
Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og
Frederiksberg Kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af
Københavns og Frederiksberg Kommuner og indbragt for Den Sociale
Ankestyrelse, og som Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december
1991. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ
myndighed. Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra
formanden for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse
med den sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1. Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når
Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til
Ankestyrelsen om optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden
4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen
kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund
hertil.Afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.-7. pkt. finder
ikke anvendelse på afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.
Stk. 7. Socialministeren fremsætter forslag for
Folketinget om revision af tilkendelseskompetencen m.v. efter lov om social
pension og lov om social bistand inden udgangen af folketingsåret 1992-93.
Lov nr. 400 af 6. juni 1991 (* 38) indeholder vedrørende ændringer i
bistandsloven følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Stk. 2. § 1, nr. 6 og 7, har virkning fra den 1. januar
1991.
Stk. 3. § 1, nr. 5 og 8, har virkning fra den 1. januar
1992.
Lov nr. 402 af 6. juni 1991 (* 39) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven har virkning fra den 1. august 1991.
Lov nr. 403 af 6. juni 1991 (* 39) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven har virkning fra den 1. januar 1993.
Lov nr. 406 af 6. juni 1991 (* 40) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. oktober 1991.
§ 3. Unge 20-årige, der ved lovens ikrafttræden
modtager kontanthjælp efter § 37, skal have tilbud om ungdomsydelse, inden de
fylder 21 år, dog senest den 1. april 1992.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i §
49 a, stk. 4, beslutte, at 20-årige, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
søger om hjælp i perioden fra den 1. oktober 1991 til den 1. april 1992, kan
påbegynde tilbud efter § 49 a, stk. 2 og 3, inden for de første 3 måneder
efter ansøgningen om hjælp.
Lov nr. 191 af 23. marts 1992 (* 41) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 238 af 8. april 1992 (* 42) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Loven har virkning for opgørelse af
indtægtsgrundlaget for 1993 på grundlag af indkomståret 1991 og følgende år.
Lov nr. 279 af 29. april 1992 (* 43) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 9. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 2. Lovens § 4 finder tillige anvendelse for så
vidt angår kontanthjælp med tilbagebetalingspligt ydet før lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 348 af 14. maj 1992 (* 44) indeholder for ændringer af
bistandsloven følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. § 1 træder i kraft den 1. juli 1992.
Lov nr. 350 af 14. maj 1992 (* 45) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag om revision
af bistandslovens § 69 a inden udgangen af folketingsåret 1994-95.
Lov nr. 391 af 20. maj 1992 (* 46) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Lov nr. 482 af 24. juni 1992 (* 47) indeholder for ændringer af
bistandsloven følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 2-5, og § 2 finder dog ikke anvendelse
for udlændinge, der inden lovens vedtagelse har ansøgt om opholdstilladelse
eller lovligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige regler.
Lov nr. 497 af 24. juni 1992 (* 48) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1992. § 1, nr.
3, har virkning indtil den 1. april 1993.
§ 4. Socialministeren optager forhandlinger med de
kommunale parter med henblik på tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig og
fleksibel ordning med hensyn til igangsætningen af udvidelsen af
ungdomsydelsesreglerne.
§ 5. Socialministeren fremsætter forslag om revision
af ordningen om ungdomspraktik inden udgangen af 1993.
Lov nr. 498 af 24. juni 1992 (* 49) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 2. § 64, stk. 3, i lov om social bistand, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning for dagplejere, der ansættes
efter lovens ikrafttræden og inden den 31. december 1993.
Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for pasningsordninger,
der oprettes efter lovens ikrafttræden og inden den 31. december 1993.
Lov nr. 499 af 24. juni 1992 (* 48) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. april 1993.
§ 5. § 1, nr. 1, har virkning for unge, der
påbegynder ansættelse i et beskæftigelsesprojekt den 1. april 1993 eller
senere. §§ 2 og 3 har virkning for indkomståret 1993 og senere indkomstår for
ydelser efter 1. april 1993.
Lov nr. 500 af 24. juni 1992 (* 50) indeholder for ændring af
bistandsloven følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Kommunalbestyrelsen skal senest med virkning fra den 1. oktober 1992
fastsætte betaling for varig hjemmehjælp efter § 1, nr. 1.
Lov nr. 501 af 24. juni 1992 (* 51) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har
fra denne dato virkning for beslutninger, der træffes af kommunalbestyrelsen
eller af børn og unge-udvalget i medfør af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. De i § 3 i den sociale styrelseslov nævnte
udvalg ophører pr. 1. januar 1993, og de sager, der ikke er afgjort senest
den 31. december 1992, overgår til afgørelse i børn og unge-udvalget i
overensstemmelse med reglerne i denne lov.
Stk. 3. Sager, der vedrører anke af beslutninger, der
er truffet inden den 1. januar 1993, færdigbehandles efter de dagældende
regler.
Stk. 4. Ved lovens ikrafttræden overtager
kommunalbestyrelsen forpligtelsen til at føre tilsyn med de i kommunen
beliggende private døgnplejehjem og opholdssteder for børn og unge, der er
godkendt af amtsrådet efter de hidtidige regler.
Lov nr. 923 af 25. november 1992 (* 52) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 1074 af 23. december 1992 (* 53) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 1076 af 23. december 1992 (* 54) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har
virkning for unge, der søger om kontanthjælp efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1078 af 23. december 1992 (* 55) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Lov nr. 1079 af 23. december 1992 (* 56) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1993, dog
således at § 1, nr. 2, har virkning fra 1. marts 1992.
Lov nr. 152 af 31. marts 1993 (* 57) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 216 af 28. april 1993 (* 58) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1993.
Lov nr. 275 af 6. maj 1993 (* 59) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 2. § 11, stk. 5, i lov om social bistand, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, gælder ikke for krav på refusion, der er
fremsat inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 58, nr. 4-8 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i
lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de
personer, der efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de
nævnte institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til
revaliderings- og pensionsnævnet om social pension.
Lov nr. 276 af 6. maj 1993 (* 60) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3. § 1 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning til og med den 31. december 1993.
Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 1994.
§ 4. § 1 har virkning for unge, der søger om
kontanthjælp efter lovens ikrafttræden. § 2 har virkning for unge, der søger
om kontanthjælp fra den 1. januar 1994.
Lov nr. 279 af 6. maj 1993 (* 61) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 350 af 9. juni 1993 (* 62) indeholder følgende følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 464 af 30. juni 1993 (* 63) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. august 1993.
Stk. 2. Indenrigsministeren fremsætter forslag for
Folketinget til revision af loven inden udgangen af folketingsåret 1997-98.
Lov nr. 496 af 30. juni 1993 (* 64) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. Til personer, der modtager hjælp efter § 37,
stk. 2, 2. pkt., ydes hjælpen i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1994
med 50 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. Til pensionister optaget i institution efter
bistandslovens § 79, jf. § 84, § 96, jf. § 46, stk. 6, nr. 3, i lov om social
pension, § 105, jf. § 110, § 112, stk. 1, jf. § 46, stk. 4, i lov om social
pension og jf. bistandslovens § 117, jf. Socialministeriets bekendtgørelse
nr. 706 af 13. august 1992, eller § 112, stk. 2, jf. § 118, stk. 1, bestemt
til længerevarende ophold, der har indtægter ud over den sociale pension,
ydes i indkomståret 1994 et kompensationsbeløb som erstatning for det
indtægtstab efter skat, som beboeren eventuelt har haft som følge af
ophævelsen af det forhøjede personfradrag efter personskatteloven fra den 1.
januar 1994. Kompensationsbeløbet medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst og kan højst udgøre et beløb svarende til forskellen
mellem den skattemæssige værdi af pensionistens personfradrag i 1993 og 1994.
Lov nr. 499 af 30. juni 1993 (* 65) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag om revision
af bistandslovens § 69 b inden udgangen af 1995.
Lov nr. 500 af 30. juni 1993 (* 66) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 501 af 30. juni 1993 (* 67) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. § 63 a i lov om social bistand, som indsat ved
denne lovs § 1, ophæves den 31. december 1995.
Lov nr. 1123 af 22. december 1993 (* 68) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 1124 af 22. december 1993 (* 69) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 2. § 70, stk. 2, og § 73, stk. 1, i lov om social
bistand som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, finder anvendelse for
aftaler om tilskud til private pasningsordninger for børn, som indgås efter
lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1126 af 22. december 1993 (* 70) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 1127 af 22. december 1993 (* 70) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 1128 af 22. december 1993 (* 72) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 1132 af 22. december 1993 (* 73) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan for
institutioner efter bistandslovens §§ 79, 105 og 112, hvor beboerne får
udbetalt beløb til personlige fornødenheder, træffe beslutning om, at
ændringerne i § 1 skal have virkning fra et angivet tidspunkt i 1994. Indtil
dette tidspunkt anvendes de hidtidige regler om nedsættelse og inddragelse af
pension samt udbetaling af beløb til personlige fornødenheder, herunder såvel
bestemmelsen om, at staten til kommunen udbetaler et beløb, der svarer til
den sociale pensions grundbeløb, som bestemmelserne, der er nævnt i § 3, nr.
2, og bekendtgørelserne udstedt i henhold til disse bestemmelser. Beboere på
plejehjem m.v., der ved lovens ikrafttræden er omfattet af de hidtidige
bestemmelser i bistandslovens § 85 a og § 119, og beboere i beskyttede
boliger, som i medfør af bestemmelsen i bistandslovens § 85, stk. 2, jf.denne
lovs § 1, nr. 2, skal betale et højere beløb for boligen end efter de hidtil
gældende regler, får i 1994 og i 1995 udbetalt et beløb, der svarer til
henholdsvis 2/3 og 1/3 af merudgiften til boligen, hvorefter betalingen for
boligen beregnes uden kompensation. For beboere, der ved lovens ikrafttræden
er omfattet af bistandslovens § 85 a og § 119, fastsættes betalingen efter
bistandslovens § 85, stk. 4, og bistandslovens § 115 a, stk. 2, jf. denne
lovs § 1, nr. 2, og § 1, nr. 7, således at betalingen fra lovens ikrafttræden
og indtil 1. januar 1998 gradvis stiger til det nævnte beløb i bistandslovens
§ 115 a, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 7. Fra den 1. januar 1995 har § 1,
uanset 1. pkt., virkning for alle beboere i plejehjem eller institutioner
omfattet af bistandslovens §§ 79, 105 og 112.
Stk. 3. Til personer, der er varetægtsfængslet før den
1. januar 1994, udbetales pensionen indtil udgangen af januar 1994. Pension,
der før den 1. januar er udbetalt under varetægtsfængsling, kan kræves
tilbagebetalt efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 1134 af 22. december 1993 (* 74) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 177 af 16. marts 1994 (* 75) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 362 af 18. maj 1994 (* 76) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2. § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Sager, som ikke senest denne dato er afgjort af
Indenrigsministeriet, overgår til vedkommende sociale ankenævn.
Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. august
1994.
Stk. 3. Indenrigsministeren fremsætter forslag for
Folketinget til revision af § 1, nr. 2 og 3, inden udgangen af folketingsåret
1997-98.
Lov nr. 448 af 1. juni 1994 (* 77) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1994. § 1, nr.
3, træder dog i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 4. Ansøgninger om social pension efter §§ 14, 16
og 18 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om social pension og ansøgninger om hjælp
til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøjer
efter §§ 43 og 58 i lov om social bistand, som revaliderings- og
pensionsnævnet eller det sociale ankenævn har modtaget med indstilling inden
det tidspunkt, fra hvilket socialministeren har tilladt, at revaliderings- og
pensionsnævnets eller det sociale ankenævns kompetence overføres til
kommunalbestyrelsen, jf. § 62 b i lov om social pension som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 21, og § 138 c i lov om social bistand som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 7, afgøres af revaliderings- og pensionsnævnet eller det
sociale ankenævn.
Lov nr. 450 af 1. juni 1994 (* 78) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 2. En kommunalbestyrelses beslutning efter § 1 kan
ikke få virkning for afgørelser vedrørende ansøgninger, der er indgivet,
inden kommunalbestyrelsen har offentliggjort beslutningen.
Lov nr. 1123 af 21. december 1994 (* 79) indeholder følgende
ikrafttrædelsessbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 1127 af 21. december 1994 (* 80) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 1128 af 21. december 1994 (* 81) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2-5 vedrører ikke bistandsloven.
Lov nr. 1129 af 21. december 1994 (* 82) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1995.
Stk. 2. § 37, stk. 3, 1. og 2. pkt., som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 1995. Unge under 25 år, der
på dette tidspunkt modtager kontanthjælp, bevarer den kontanthjælp, som de
efter de hidtidige regler har været berettiget til.
Stk. 3. For ægtefæller, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden modtager summen af de beløb, der kan beregnes efter de hidtil
gældende bestemmelser i § 37, stk. 2, 3. pkt., og hvor en af ægtefællerne
modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning,
jf. § 37, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, beregnes hjælpen
efter de hidtidige regler indtil den 1. juli 1995.
Stk. 4. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager
løbende kontanthjælp, og som efter stk. 3 vil overgå til en anden ydelse den
1. juli 1995, skal have meddelelse om ændringen ved lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1130 af 21. december 1994 (* 83) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Lov nr. 33 af 18. januar 1995 (* 84) indeholder følgende
ikrafttrædelsessbestemmelse:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. februar 1995
Lov nr. 34 af 18. januar 1995 (* 85) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4. Loven træder i kraft den 1. februar 1995.
Lov nr. 86 af 8. februar 1995 (* 86) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 1995.
Lov nr. 432 af 14. juni 1995 (* 87) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Lov nr. 433 af 14. juni 1995 (* 88) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. juli
1995.
Lov nr. 449 af 14. juni 1995 (* 89) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
§ 134 a, stk. 5, sidste pkt. ophæves.
Lov nr. 1057 af 20. december 1995 (* 90) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. . . .
Stk. 2. De i § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1,
anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.
Stk. 3. De i ............, § 8, nr. 1, ......., anførte
bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsatte bidrag.
Lov nr. 1109 af 20. december 1995 (* 91) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Lov nr. 1111 af 20. december 1995 (* 92) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
§ 3. Personer under 25 år, der ved lovens
ikrafttræden modtager revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, 1. pkt.,
bevarer denne ydelse under gennemførelsen af den forud fastlagte
erhvervsplan, jf. § 43, stk. 2.
Lov nr. 1113 af 20. december 1995 (* 93) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1996.
Stk. 2. Unge under 25 år, der på dette tidspunkt
modtager kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, bevarer hjælpen
efter de hidtidige regler.
Lov nr. 1114 af 20. december 1995 (* 94) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørlse nr. 1148 af 9. december
1994 om betaling for midlertidig hjemmehjælp.
Stk. 2. Reglerne i § 51, stk. 2, i lov om social
bistand, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli
1996.
Stk. 3. Ældreråd og klageråd efter § 56 a og § 56 b i
lov om social bistand, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal være
etableret senest den 1. januar 1997. I kommuner, hvori der ved lovens
ikraftræden er etableret ældreråd, skal ældrerådene senest den 1. januar 1999
opfylde betingelserne efter § 56 a.
Stk. 4. Beløbene i § 54, stk. 5, og § 55, stk. 1, i lov
om social bistand, som affattet ved denne lovs § 1, stk. 2, reguleres første
gang den 1. januar 1996.
Lov nr. 1115 af 20. december 1995 (* 95) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Lov nr. 1118 af 20. december 1995 (* 96) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Socialministeriet, den 26. februar 1996
Karen Jespersen
/ Birthe Frederiksen
Officielle noter
(* 1) Vedrører ændringer af §§ 25, 37, 43, 58 og 73.
Herudover er der i kap. 19 a. indsat forskellige bestemmelser.
(* 2) Vedrører § 37, stk. 2.
(* 3) Vedrører § 37, stk. 4.
(* 4) Vedrører § 25, stk. 1, nr. 2.
(* 5) Vedrører § 73, stk. 1.
(* 6) Vedrører § 135, stk. 2.
(* 7) Vedrører §§ 15, 16, 27, 57, 62 og 108.
(* 8) Vedrører §§ 37 og 43.
(* 9) Vedrører ændringer af §§ 60, 61, 85, 110, 117, 136 og 145 som følge
af nye regler om social pension.
(* 10) Vedrører regulering af beløbene i §§ 37, stk. 5, 43, stk. 4, 58,
stk. 3, og 58, stk. 8, samt § 138 c.
(* 11) Vedrører ændringer af §§ 14, stk. 3, 32, 33, 36, 66, 67, 68, 99,
123 og 135.
(* 12) Vedrører ændringer af §§ 14, stk. 2, 22 og 135.
(* 13) Vedrører § 16.
(* 14) Vedrører §§ 64, 72 og 77.
(* 15) Vedrører ændringer af §§ 133, 135, 136 og 137 som følge af nye
regler om finansiering.
(* 16) Vedrører ændringer af §§ 7 og 27.
17) Vedrører ændringer af §§ 2, 25, stk. 2, 37-46, 49, 134, stk. 3, og §
138 a.
(* 18) Vedrører ændringer af § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, § 56, stk. 2, §
81, § 85, stk. 3-5, og § 86. Herudover er indsat §§ 85 a og 85 b.
Lovændringen vedrører ændring af regler om praktisk bistand og om plejehjem
og beskyttede boliger.
(* 19) Vedrører ændringer af § 37, stk. 4-6, og § 39, stk. 2. Herudover er
indsat § 38, stk. 4, og § 83, stk. 3. Lovændringen vedrører ændring i
reglerne om kontanthjælp, plejehjemsophold m.v.
(* 20) Vedrører ændringer af § 54, stk. 1, 2, 3 (som bliver stk. 10), og §
58, stk. 3 og 4 (som bliver stk. 5). Herudover er indsat § 54, stk. 3-9, §
54, stk. 11 og 12, § 58, stk. 4, stk. 6 og stk. 7. Lovændringen vedrører
ændrede regler om indkomstgrundlag som følge af skattereformen.
(* 21) Vedrører ændringer af § 134, stk. 3. Herudover er indsat § 136,
stk. 2 og stk. 3. Lovændringen vedrører ændring af reglerne om finansiering.
(* 22) Vedrører ændringer af § 26, stk. 1, § 37, stk. 1, 2, 4, 5 og 7, §
38, stk. 1, § 40, stk. 1, og § 42, stk. 2. Herudover indsat § 37, stk. 8, §
38, stk. 5 og stk. 6, og § 138 a, stk. 2. Lovændringen vedrører ændring af
reglerne om kontanthjælp.
(* 23) Vedrører indsættelse af § 42 a (indførelse af igangsætningsydelse).
I § 42 a, stk. 4, henvises til § 37, stk. 2, 5. pkt. Ved lov nr. 406 af 6.
juni 1991 er § 37, stk. 2, ændret, således at det 5. pkt., der blev henvist
til ved indsættelse af § 42 a, er blevet til 6. pkt.
(* 24) Vedrører indsættelse af § 138 b, stk. 1, 2. pkt. (ændrede
forsøgsregler med hensyn til pasning af børn).
(* 25) Vedrører ophævelse af § 42, stk. 6, samt ændring af § 42, stk. 10
(som bliver stk. 9). Herudover er indsat § 42, stk. 10, og § 58, stk. 10.
(* 26) Vedrører diverse paragraffer som følge af ophævelse af det sociale
udvalgs selvstændige kompetence m.v.
(* 27) Vedrører ændringer af § 31, stk. 2, (som bliver stk. 3), § 37, stk.
2, og § 40, stk. 1, nr. 3, samt ophævelse af § 42. Herudover er indsat §§ 31,
stk. 2, 43, 44, 45 og 138 b, stk. 3. Lovændringen vedrører indførelse af en
fast bruttorevalideringsydelse og ændring af husvildebestemmelsen og
forsøgsreglerne.
(* 28) Vedrører ændringer af § 48, stk. 3, (der bliver stk. 4) og § 48,
stk. 4 (der bliver stk. 5). Herudover er indsat §§ 48, stk. 3, og 48 a.
Lovændringen vedrører regler for regulering m.v. af tilskud til tabt
arbejdsfortjeneste og etablering af kontaktpersonordning for voksne døvblinde
efter bistandslovens § 48 samt godtgørelse til forældre med alvorligt syge
børn under 14 år.
(* 29) Vedrører indsættelse af §§ 57 a-57 f. Herudover er ændret § 135,
stk. 5, nr. 1. Lovændringen vedrører indførelse af plejevederlag m.v. ved
pasning af døende.
(* 30) Vedrører ændring af §§ 63, stk. 1, 64, stk. 1. Desuden indsættelse
af § 69, stk. 2, ophævelse af § 69, stk. 3 (der bliver stk. 4), og ændring af
§ 72. Herudover er § 70 nyaffattet. Lovændringen vedrører øget fleksibilitet
med hensyn til dagpasningsordninger for børn samt tilskud til private
børnepasningsordninger.
(* 31) Vedrører ændring af §§ 37, stk. 7, 44, stk. 3, 58, stk. 12, 84,
stk. 2, og § 118, stk. 1. Herudover ophæves §§ 37, stk. 8, og 145.
Lovændringen vedrører ændrede reguleringsbestemmelser ved overførsler m.v.
(* 32) Vedrører ændring af § 17. Lovændringen vedrører kontrol med
udbetaling af offentlige ydelser m.v.
(* 33) Vedrører indsættelse af § 40, stk. 2, og ændring af § 40, stk. 3,
der bliver stk. 4. Lovændringen vedrører fremstilling af krigsmateriel m.v.
(* 34) Vedrører indsættelse af §§ 49 a-f, 133, stk. 3 og 4, 138 d og 139
a. Herudover er ændret §§ 40, stk. 2, og 133, stk. 2. Desuden ophæves § 138
a, stk. 2. Lovændringen vedrører indførelse af ungdomsydelse.
(* 35) Vedrører ophævelse af § 13 og ændring af §§ 29, stk. 2, 30, stk. 1,
67, stk. 3, 70, stk. 3, 85 a, stk. 1, og 128, stk. 2. Lovændringen vedrører
ændring af den centrale sociale administration.
(* 36) Vedrører ændring af § 37, stk 2.
(* 37) Vedrører ændringer af §§ 15, 16, 31, 44, 58, 83, 91, 94 og 108.
Lovens § 4, nr. 8, vedrører ændring af bistandslovens § 44. Lovændringen
vedrører ændring af ankestruktur m.v.
(* 38) Vedrører indsættelse af §§ 9, stk. 2, 86 a, 119, 120 og 136, stk. 4
og 5, samt ændring af §§ 85, 85 b og 136, stk. 2 og 3.
Lovens § 1, nr. 6 og 7, vedrører ændringer af bistandslovens § 136, stk. 2
og 3. Nr. 5 og 8 vedrører indsættelse af bistandsloven af §§ 119, 120, 136,
stk. 4 og 5. Lovændringen vedrører delegation til selvejende institutioner,
betaling for midlertidigt ophold og udbetaling af pension m.v.
(* 39) Vedrører ændring af §§ 70 og 73. Lovændringerne vedrører ændring af
forældrebetalingsandelen i daginstitutioner. Den maksimale forældrebetaling
nedsættes pr. 1. august 1991 til 32,5 pct. og nedsættes yderligere pr. 1.
januar 1993 til 30 pct.
(* 40) Vedrører ændring af §§ 37, stk. 2, og 49 a.
(* 41) Vedrører ændringer af §§ 11, 83 og 115. Lovændringen vedrører ret
til ophold på plejehjem m.v. i en anden kommune.
(* 42) Vedrører ændring af § 54, stk. 6.
(* 43) Vedrører i § 4 ændring af bistandslovens § 27, stk. 3.
Lovændringen vedrører en forbedring af den kommunale restanceinddrivelse.
(* 44) Vedrører ændring af § 134 og indsættelse af § 134 a.
Lovændringen vedrører finansiering af udgifter til flygtninge.
(* 45) Vedrører indsættelse af §§ 64 a og 69 a. Lovændringen vedrører
forældrebestyrelser i daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn.
(* 46) Vedrører ændring af § 37, stk. 3.
(* 47) Vedrører i § 2 ændring af bistandslovens § 4. Lovændringen vedrører
hjemsendelse af udlændinge.
(* 48) Vedrører ændring af §§ 15, 49 a, 49 b, 49 c, 49 f, 133 og 138 d
samt ophævelse af § 139 a. § 1, nr. 3, i lov nr. 497 vedrører ydelse af
udligningstillæg, jf. § 49 b, stk. 1. § 1 i lov nr. 499 vedrører ændring af
bistandsloven, medens §§ 2 og 3 vedrører ændring af ligningsloven og
personskatteloven. Lovændringerne er en udvidelse af ordningen om
ungdomsydelse. Indtil lov nr. 499 træder i kraft 1. april 1993, er § 49 b,
som vedtaget ved lov nr. 497, gældende. Denne bestemmelse er formuleret
således:
§ 49 b. Beskæftigelsen efter § 49 a, stk. 2, skal have et omfang på 20
timer om ugen i gennemsnit og aflønnes med en timeløn, der følger reglerne i
lov om kommunal beskæftigelsesindsats. Ved ansættelse i et
beskæftigelsesprojekt ydes der til unge over 21 år og under 25 år et
udligningstillæg, der svarer til det beløb, hvormed den kontanthjælp, som den
unge ville have været berettiget til, overstiger ungdomsydelsen efter skat.
Stk. 2. I tiden indtil udbetaling af første løn, jf. stk. 1, og under
vejlednings- og introduktionsprogrammet efter § 49 a, stk. 3, udbetaler
kommunalbestyrelsen en ungdomsydelse, der beregnes efter reglerne i § 37.
Udover den ændrede affattelse af § 49 b vil ikrafttræden af lov nr. 499 kun
medføre nogle mindre konsekvensrettelser af bistandsloven.
(* 49) Vedrører ændring af § 64 og indsættelse af § 70 a. § 1, nr. 3,
vedrører indsættelse af § 70 a.
(* 50) Vedrører ændring af §§ 55, 56, 79, 80, 81, 85 a og 86 samt
ophævelse af §§ 75 og 144. § 1, nr. 1, vedrører den ændrede affattelse af §
55. Lovændringen vedrører betaling for varig hjemmehjælp og kommunernes
forpligtigelse til at sørge for døgntilbud.
(* 51) Vedrører ny affattelse af kapitlerne 8, 15 og 18, indsættelse af 2
nye kapitler, 15 a og 15 b, samt ændring af §§ 12, 14, 15, 28, 46 b, 46 c og
135. Lovændringen vedrører foranstaltninger for børn og unge, herunder
tvangsmæssige foranstaltninger.
(* 52) Vedrører udskydelse af revisionsbestemmelsen til § 48 a.
(* 53) Vedrører udvidelse af forsøgsreglerne i § 138 d om særligt
tilrettelagte aktiverende foranstaltninger for unge.
(* 54) Vedrører ændring af ungdomsydelsens visitationsperiode. Ændring af
§ 49 a, stk. 4, og § 49 c, stk. l.
(* 55) Vedrører ophævelse af betaling for varig hjemmehjælp. § 55, stk.
1-9, ophæves.
(* 56) Vedrører § 133, stk. 2, 1. pkt., og § 134 a, stk. 1, nr. 1 og 8,
samt § 134 a, stk. 2. Vedrører bl.a. kommunernes udgifter til børn af
flygtninge og til personer, der familiesammenføres med uledsagede
flygtningebørn m.v.
(* 57) Vedrører udskydelse af revisionsbestemmelse m.v. vedrørende
igangsætningsydelse.
(* 58) Vedrører § 85 b samt ny affattelse af § 136, stk. 2 og 3. Vedrører
udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v.
(* 59) Vedrører ændringer i § 11, stk. 1, nr. 1 og 3, samt stk. 2, og
indsættelse af nyt stk. 4 og 5 i § 11. Der indsættes nyt stk. 3 i § 68 og
ændret formulering af stk. 3, der herefter er stk. 4.
(* 60) Vedrører ændring af reglerne om ungdomsydelsens visitationsperiode.
(* 61) Vedrører § 19, stk. 3, om videregivelse af oplysninger om børn med
synshandicap.
(* 62) Vedrører i lovens § 1 udskydelse af revision af reglerne om private
børnepasningsordninger.
(* 63) Vedrører indsættelse af § 47 a om hjælp til frivillig repatriering.
(* 64) Vedrører ændringer i §§ 25, 37, 38, 40, 42 a, 43, 44, afsnit III A,
54, 58, 84, 118, 119, 133, 134 a, 136 og 138 d. Endvidere indsættes § 37 a.
Ændringerne i §§ 25, 37 og 38 samt indsættelse af § 37 a vedrører
bruttoficering af kontanthjælp. Desuden ændres § 40, stk. 3, 1. pkt. Som
følge af vedtagelsen af lov nr. 498 af 30. juni 1993 om kommunal aktivering
ophæves § 42 a og afsnit III A samt § 138 d. Ændringerne i §§ 133, 134 a og
136 vedrører finansieringen. De øvrige ændringer vedrører reguleringer m.v.
(* 65) Indsættelse af § 69 b, der vedrører supplerende tilskud til
forældre på orlov til børnepasning.
(* 66) Ændring af § 37, stk. 6, og § 40, stk. 1, (indsættelse af nyt nr.
6). Ændringerne vedrører hjemmel til at udbetale kontanthjælp til personer,
der udfører frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet.
(* 67) § 63 a indsættes. Bestemmelsen vedrører tilskud til forældre med
privat børnepasning.
(* 68) Vedrører ændring af § 57 c, stk. 1, om forlængelse af perioden for
udbetaling af plejevederlag ved pasning af døende.
(* 69) Vedrører §§ 70 og 73. Ændring af § 70 og § 73, stk. 1, og § 70,
stk. 3, ophæves.
(* 70) Vedrører ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 48 a.
(* 71) Ændringen vedrører § 35 c, stk. 5, og § 128, stk. 3, om delegation
af kompetence.
(* 72) Vedrører ændringer i §§ 3, 11, 25 og 30. Ændringerne omhandler
aftaler med andre stater m.v., opholdskommuneregler og regler om
tilbagebetaling m.v.
(* 73) Vedrører §§ 84, 85, 85 a og b, 86, 110, 111, 116-120 og 136.
Ændringerne vedrører udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v. §§
84, 85 a og b, 111 og 116-120 samt 136 ophæves. § 115 a indsættes.
(* 74) Vedrører ændring af § 69 b, om supplerende tilskud til forældre på
orlov til børnepasning.
(* 75) Vedrører § 38, stk. 2, om fradrag for indtægter som
valgtilforordnet.
(* 76) Vedrører repatrieringshjælp til flygtninge og indvandrere. Ændring
af § 47 a og indsættelse af § 47 b. Desuden indsættes § 15 a om behandling af
klager over Dansk Flygtningehjælps afgørelser om kontanthjælp.
(* 77) Vedrører i § 2 ændringer af § 15, og indsættelse af ny § 15 a og b.
Ændringerne vedrører bl.a. kommunernes klageadgang. Endvidere indsættes § 138
c om overførsel af kompetence fra revaliderings- og pensionsnævn til
kommunalbestyrelsen. § 85, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, sidste punktum,
ophæves.
(* 78) Ændring af § 69 b, stk. 1 og 2, om adgang for kommunerne til at
differentiere det supplerende tilskud til forældreorlov til børnepasning.
(* 79) Vedrører adskillelse af reglerne om privat og kommunalt formidlet
dagpleje samt fastsættelse af særskilte bestemmelser om klubtilbud m.v.
(* 80) Vedrører i § 2 ophævelse af § 134 a, stk. 5, 3. pkt.
(* 81) Vedrører i § 2 ændring af §§ 54, 58 og 79.
(* 82) Vedrører ændring af §§ 15 a, 18 og 25 samt ændring af reglerne om
kontanthjælp, §§ 37, 38 og 40, samt § 43 og § 46.
(* 83) Vedrører ændring af § 69 b.
(* 84) Vedrører i § 3 ændring af § 47 a, stk. 2, nr. 4.
(* 85) Vedrører i § 3 ændring af § 47 a, stk. 1 og § 134 a, stk. 1.
(* 86) Vedrører i § 1 ændring af § 11, stk. 1, § 31, stk. 1, § 68 b, §§
105-109, § 135, stk. 1 og 5, § 138 e.
(* 87) Vedrører ændring af §§ 68 a, 96, 135, stk. 6, og 138 e.
(* 88) Vedrører ændring af § 69 a. Ændring af § 69 c, stk. 2 og § 70, stk.
2.
(* 89) Vedrører i § 24 ophævelse af 134 a, stk. 5, sidste pkt.
(* 90) Vedrører indsættelse af §§ 45 a og 45 b og ændring af §§ 133, stk.
2, og 134 a, stk. 2, Lovændringen vedrører indførelse af indbetaling af
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer der modtager
kontanthjælp eller revalideringsydelse og aktiveringsydelse eller
oplæringsydelse efter lov om kommunal aktivering.
(* 91) Vedrører § 69 b. Ophævelse af § 2, stk. 2, i lov nr. 499 af 30.
juni 1993 om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning.
(* 92) Vedrører ændring af §§ 43, stk. 2, 2. pkt., og 43, stk. 3,
forhøjelse af aldersgrænsen. Indsættelse af nyt pkt. i § 43, stk. 2, 6, 7 og
8, om minimumsgrænse for transportudgifter. Herudover er indsat § 138 f, om
forsøgsbestemmelse for revalideringsinstitutioner, der fraviger reglerne i §§
91-95.
(* 93) Vedrører ændring af § 37, stk. 3. Indførelse af beskæftigelseskrav
og forlængelse af periode for unge kontanthjælpsmodtagere.
Indtil lov nr. 1113 af 20. december 1995 træder i kraft den 1. april 1996,
er § 37, stk. 3, som vedtaget ved lov nr. 1129 af 21. december 1994.
Bestemmelsen er formuleret således:
» § 37. . . .
Stk. 3. Til unge under 25 år ydes et beløb på 2.070 kr. til hjemmeboende
og 4.251 kr. til udeboende. Til unge under 25 år, der i en sammenhængende
periode på 12 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 60 pct. af
højeste dagpenge, jf. stk. 2, ydes hjælp dog efter reglerne for personer over
25 år. Ydelser fra Statens Uddannelsesstøtte og andre godtgørelser, der ydes
i forbindelse med uddannelse, medregnes ikke i indtægten. Unge, der i hjemmet
forsørger egne børn, og unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge,
får hjælp efter reglerne for personer over 25 år.«.
(* 94) Vedrører ændring af §§ 11, stk. 1, nr. 3, 50-57, 62, 83, stk. 2,
83, stk. 3, og 135, stk. 5, nr. 1, 3 og 4. Herudover ophæves §§ 60, 74,
76-78, 80 og 86 a. Lovændringen vedrører indførelse af ældreråd og klageråd
på hjemmehjælpsområdet.
(* 95) Vedrører § 63 a. Ændring af § 2, stk. 2 i lov nr. 501 af 30. juni
1993. Lovændringen vedrører forlængelse af tilskud til forældre med privat
børnepasning.
(* 96) Vedrører § 57 d, indsættelse af stk. 2, hjælp til medicin m.v. til
døende.
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- C.A.3.6.5 Ydelser efter de sociale pensionslove Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 2004/89/EF: Kommissionens beslutning af 9. juli 2003 om statsstøtteordning som Italien har gennemført vedrørende naturkatastrofer pr. 31. december 1999 (meddelt under nummer K(2003) 2048) EU-lovgivning · 9. juli 2003
- Fradrag for valutakøb (* – Yderligere valutasalg Landsskatteretten · 21. juni 2022