Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om social bistand

Ikke gældende LBK nr 110 af 26/02/1996LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet8. marts 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.716 afgørelser

Retsinformation 1.688, Landsskatteretten 13, Domsdatabasen 7, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Det finansielle ankenævn 2, Huslejenævnene 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om social bistand

Herved bekendtgøres lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 med de ændringer, der følger

af lov nr. 1123 af 21. december 1994, § 2 i lov nr. 1127 af 21. december

1994, § 2 i lov nr. 1128 af 21. december 1994, lov nr. 1129 af 21. december

1994, lov nr. 1130 af 21. december 1994, § 3 i lov nr. 33 af 18. januar 1995,

§ 3 i lov nr. 34 af 18. januar 1995, § 1 i lov nr. 86 af 8. februar 1995, lov

nr. 432 af 14. juni 1995, lov nr. 433 af 14. juni 1995, lov nr. 449 af 14.

juni 1995, § 8 i lov nr. 1057 af 20. december 1995, § 12 i lov nr. 1082 af

20. december 1995, lov nr. 1109 af 20. december 1995, lov nr. 1111 af 20.

december 1995, lov nr. 1113 af 20. december 1995, lov nr. 1114 af 20.

december 1995, lov nr. 1115 af 20. december 1995 og lov nr. 1118 af 20.

december 1995.

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Det offentliges forpligtelser over for den

enkelte

§ 1. Det offentlige er forpligtet til efter reglerne

i denne lov at yde bistand til enhver, der opholder sig her i landet, og som

af hensyn til sine egne eller sin families forhold har brug for rådgivning,

økonomisk eller praktisk hjælp, støtte til udvikling eller genoprettelse af

erhvervsevnen eller for pleje, særlig behandling eller opdragelsesmæssig

støtte.

§ 2. Ret til bistand i form af vedvarende hjælp til

forsørgelse er betinget af dansk indfødsret.

§ 3. Der kan ved aftale med andre stater eller

internationale organisationer gives personer, der ikke har dansk indfødsret,

ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet.

Stk. 2. Der kan ved aftale med andre stater eller

Læs alt

internationale organisationer gives kommunalbestyrelsen og amtsrådet mulighed

for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed her i

landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som på

ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det samme gælder til

herboende personers behandling eller pleje m.v., når de tager ophold i et

andet land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.

§ 4. Bliver der behov for vedvarende hjælp til

forsørgelse af en person, der ikke har dansk indfødsret eller ret til hjælp i

medfør af § 3, afgør socialministeren eller den myndighed, ministeren giver

bemyndigelse hertil, om pågældende skal hjemsendes.

Stk. 2. Der kan dog ikke træffes beslutning om

hjemsendelse af udlændinge, der bor her i landet med henblik på varigt

ophold, og som lovligt har boet her i mere end de sidste 3 år.

§ 5. Der kan efter socialministerens bestemmelse ydes

hjælp til en dansk statsborgers forsørgelse i udlandet, når hjemsendelse

herved kan undgås, og omstændighederne i øvrigt taler herfor.

Kapitel 2

Den enkeltes forpligtelser over for det

offentlige

§ 6. Enhver mand og kvinde er over for det offentlige

forpligtet til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Stk. 2. Forsørgelsespligten over for en ægtefælle

ophører ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3. Forsørgelsespligten over for et barn ophører,

1) hvis barnet selv får forsørgelsespligt over for en ægtefælle eller et

barn,

2) hvis der må ydes en datter hjælp i forbindelse med svangerskab.

§ 7. Medmindre andet er bestemt i denne lov, skal

den, der modtager bistand fra det offentlige til sig selv, sin ægtefælle

eller sine børn, yde betaling efter de regler, der gælder for den modtagne

bistand. For kontanthjælp samt anden hjælp, der ydes under hensyn til

økonomisk trang, skal modtageren ikke yde betaling.

Stk. 2. Betalingen inddrives efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder

kommunalbestyrelsen for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i

retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt

tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om

opkrævning af et gebyr ved ikke-rettidig betaling for ydelser efter denne

lov.

§ 8. Er det efter lovgivningen om retsforholdet

mellem ægtefæller eller om børns retsstilling pålagt en person at svare

underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til

forsørgelse, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i

kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsespligten efter reglerne

i § 6 er ophørt.

Stk. 2. Det offentlige indtræder endvidere i retten til

at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen

eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale

om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at

indtræde i retten til bidrag.

Kapitel 3

Administration

§ 9. Kommunalbestyrelsen yder bistand efter denne

lov, medmindre andet er bestemt for de enkelte hjælpeformer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan

overlade sine beføjelser efter denne lov til en selvejende institution, som

har driftsoverenskomst med kommunen eller amtskommunen, i det omfang

beføjelserne knytter sig til administrationen og driften af den virksomhed,

der udøves i henhold til overenskomsten.Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet

fastsætter omfanget af beføjelserne og kan give retningslinjer for udøvelsen

af disse.

§ 10. Pligten til at yde bistand påhviler

kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.

Stk. 2. Ægtefæller anses for at have opholdskommune,

hvor den fælles bopæl er, så længe samlivet består.

Stk. 3. Et barn, der lever sammen med begge forældre,

anses at have opholdskommune, hvor forældrene bor. Lever barnet kun sammen

med den ene af forældrene, har det opholdskommune, hvor denne bor. Lever

forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet

sig lige meget hos begge forældre, har barnet dog med hensyn til

foranstaltninger efter §§ 48, stk. 1 og 2, nr. 1 og 2, 58, 69, 73 a, 91 og 95

a opholdskommune, hvor det er tilmeldt folkeregisteret. Et barn, der ikke

lever sammen med nogen af forældrene, har selvstændig opholdskommune.

Stk. 4. Øjeblikkelig bistand til en person, der

befinder sig uden for opholdskommunen efter stk. 2 eller stk. 3, ydes af den

stedlige kommunalbestyrelse.

Stk. 5. Pligten til at yde integrationsbistand til en

udlænding, der er omfattet af § 134 a, stk. 1, varetages af staten i indtil

18 måneder. Socialministeren fastsætter de nærmere regler og kan herved

bestemme, at bistanden ydes af en privat humanitær organisation.

§ 11. Opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne

til bistand refunderet af en tidligere opholdskommune,

1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig

myndighed er optaget i institution eller pleje i kommunen, herunder i eget

hjem med dækning af merudgifter ved omfattende plejeforanstaltninger efter §

48, stk. 4, i bofællesskab efter § 68 eller bofællesskaber eller andre

boformer efter § 68 b,

2) når pågældendes ophold i kommunen skyldes indkaldelse til aftjening af

værnepligt eller indlæggelse i sygehus og lignende behandlingsinstitution,

3) når pågældende har ophold i kommunen eller i amtskommunen på grund af

ganske særlige forhold, jf. § 68, stk. 3, § 68 b, stk. 3, § 83, stk. 2 og 3,

og § 115, stk. 2 og 3, samt § 17, stk. 5, i lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan

det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis fraflytnings- og

tilflytningskommunen bestemmes, at fraflytningskommunen fortsat afholder

opholdskommunens udgifter efter denne lov, når en kommune anviser en person

en ældrebolig i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Det samme gælder i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en

ældre- eller handicapegnet bolig, eller hvor en person omfattet af § 24 a,

stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om individuel boligstøtte anvises bolig i et

kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt

boligselskab eller en privat organisation som udlejer. I aftalen fastsættes,

om denne kun skal gælde, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.

Stk. 3. Aftaler, der er indgået efter stk. 2, kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Når der under midlertidigt ophold i en kommune

ydes varig hjemmehjælp i over 1 måned og pågældende i sin hidtidige

opholdskommune har modtaget varig hjemmehjælp, kan den midlertidige

opholdskommune kræve refusion af sine fremtidige udgifter til varig

hjemmehjælp fra den anden kommune, dog højst for hjælp svarende til det antal

timer, der er ydet umiddelbart forud for det midlertidige ophold.

Stk. 5. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk.

1 og 4 skal rejses senest 3 år efter hjælpens ydelse.

§ 12. Amtskommunerne yder kommunerne, herunder børn

og unge-udvalgene efter § 126, vejledning i sager om social bistand, navnlig

ved at stille sagkyndige til rådighed, og varetager i øvrigt de opgaver, der

efter reglerne for de enkelte hjælpeformer er henlagt til amtskommunerne.

Stk. 2. Revaliderings- og pensionsnævnene behandler

spørgsmål om revalideringsmæssig bistand og hjælpemidler i det omfang, det

bestemmes i denne lov.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner

varetages de opgaver, der efter denne lov er henlagt til amtskommunerne, af

henholdsvis magistraten og kommunalbestyrelsen.

§ 13. (Ophævet ved lov nr. 794 af 30. november 1990).

§ 14. Socialministeren er øverste administrative

myndighed vedrørende social bistand og fastsætter almindelige regler om

behandling af sager efter denne lov og om uddannelse af personale.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter dog regler om uddannelsen på socialpædagogisk højskole.

Stk. 3. Højskolens afgørelser efter regler fastsat i

medfør af stk. 2 kan påklages til undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter nærmere regler for adgangen til at klage og kan herunder bestemme,

at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan

bestemme, at afgørelser vedrørende højskolens drift og virksomhed ikke skal

kunne indbringes for ministeren.

Stk. 6. Anvendelse af sikrede og lukkede afdelinger,

isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og

unge og for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap må alene

ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Socialministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne herfor. Aflåsning

om natten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.

Stk. 7. Under ophold i institutioner beregnet til

døgnophold for børn og unge kan børn og unge-udvalget, jf. § 127, såfremt det

er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling,

uden retskendelse træffe beslutning om kontrol med barnets eller den unges

brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne

personer uden for institutionen. Kontrol af breve og andre henvendelser til

og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. § 124,

stk. 3, må ikke finde sted. En beslutning efter 1. pkt. kan træffes

foreløbigt efter reglerne i § 35 c, når betingelserne herfor er opfyldt.

Socialministeren fastsætter nærmere regler om kontrol med brevveksling,

telefonsamtaler og anden kommunikation.

Stk. 8. Under andre døgnophold uden for hjemmet end

nævnt i stk. 6, som er formidlet af kommunalbestyrelsen, må magtanvendelse

kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 9. Over for unge, der efter reglerne i

retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for

varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør det

påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg

finder sted under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af

sin forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, kan

politiet endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse

den unges breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at

foretage telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for

institutionen eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at

samtalen overhøres. Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med

retten, forsvareren, justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den unge

skal underrettes om politiets beslutning og kan forlange den forelagt for

retten til afgørelse. Socialministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren nærmere regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og

anden kommunikation.

Kapitel 4

Klageadgang m.v.

§ 15. Kommunalbestyrelsens og det i § 126 nævnte børn

og unge-udvalgs afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt i

loven, indbringes for det sociale ankenævn. Afgørelser om fastsættelse af det

generelle serviceniveau, herunder om, hvilke pladser der skal være til

rådighed for kommunens indbyggere, og takstfastsættelse for tilbudene, kan

ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed.

Stk. 2. De afgørelser, der efter denne lov træffes af

revaliderings- og pensionsnævnet, kan indbringes for Den Sociale

Ankestyrelse.

Stk. 3. Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan

dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af

principiel eller generel betydning.

Stk. 4. Klage til det sociale ankenævn eller

Ankestyrelsen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag

til behandling efter stk. 3, 2. pkt., skal indgives inden for samme

tidsfrist. Det sociale ankenævn og Ankestyrelsen kan se bort fra

overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom

træffes af formanden for det sociale ankenævn henholdsvis chefen for

Ankestyrelsen.

Stk. 5. Ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser

efter denne lov, der er truffet af de kommunale myndigheder, som er nævnt i

den sociale styrelseslovs § 2, stk. 2, 2. pkt., kan de sociale ankenævn og

Ankestyrelsen kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart

urimeligt.

Stk. 6. Amtsrådets afgørelser efter denne lov kan

indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, medmindre andet er bestemt i loven.

Afgørelser om fastsættelse af det generelle serviceniveau, herunder om,

hvilke pladser der skal være til rådighed for amtskommunens indbyggere, og

takstfastsættelse for tilbudene, kan ikke indbringes for anden administrativ

klagemyndighed.

Stk. 7. Klage over det sociale ankenævns og

revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser kan ikke tillægges opsættende

virkning. Det sociale ankenævn kan dog efter begæring tillægge en klage over

en afgørelse efter § 68, og § 83, stk. 1, 2 og 5, opsættende virkning.

Formanden for ankenævnet træffer afgørelse herom inden 14 dage efter klagens

modtagelse. Formandens afgørelse kan ikke indbringes for Den Sociale

Ankestyrelse. Ankestyrelsen kan efter begæring tillægge en klage over en

afgørelse efter § 68, § 83, stk. 1, 2 og 5, og § 115, stk. 1 og 2, opsættende

virkning. § 6, stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 8. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler

om behandlingen af klagesager.

§ 15 a. Kommunalbestyrelsen kan indbringe det sociale

ankenævns, revaliderings- og pensionsnævnets og amtsrådets afgørelse efter

denne lov for den Den Sociale Ankestyrelse. § 15, stk. 3-6, § 15 stk. 7, 1.

pkt., § 15 stk. 8, og § 15 b finder tilsvarende anvendelse.

§ 15 b. Såfremt Ankestyrelsen ændrer det sociale

ankenævns afgørelse eller revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse til

ugunst for ansøgeren, træffer Ankestyrelsen samtidig beslutning om

tidspunktet for bortfald eller ændring af ydelsen.

Stk. 2. En ydelse, der er iværksat eller udbetalt på

grundlag af en afgørelse, kan dog ikke kræves tilbagebetalt for perioden før

den ændrede afgørelse, medmindre de almindelige betingelser i § 25 og § 26 er

opfyldt.

Stk. 3. Den Sociale Ankestyrelse kan ved afgørelser om

støtte til erhvervelse af motorkøretøj efter § 58, stk. 3 og 8, samtidig

træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v.

§ 15 c. Afgørelser, som i henhold til § 10, stk. 5,

træffes af en privat humanitær organisation, kan, medmindre andet er bestemt

i loven, indbringes for det sociale ankenævn i det amt, hvor klageren bor

eller opholder sig. Hvis klageren bor eller opholder sig i Københavns Kommune

eller Frederiksberg Kommune, indbringes klagen for Det Sociale Ankenævn for

Københavns og Frederiksberg Kommuner. Bestemmelserne i § 15, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 3-5 og stk. 7, og § 15 b finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser

efter denne lov afgøres af det sociale ankenævn, som den kommune, som

forpligtelsen gøres gældende mod, hører under. § 15, stk. 3, og stk. 4, 2.-4.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 5

Oplysningspligt og straffebestemmelser

§ 17. Den myndighed, der behandler en sag efter denne

lov, kan pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oplysning,

herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation

og behandling. Vedkommende myndighed kan endvidere afkræve andre, der har

kendskab til forholdene, oplysninger, som må anses for nødvendige for sagen,

herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Oplysninger om

økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige

myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Endvidere kan vedkommende myndighed

forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens §

1018.

§ 18. Den, der modtager social bistand, har pligt til

at underrette kommunalbestyrelsen om forandringer i sine forhold, der kan

medføre, at bistanden indskrænkes eller ophører. En person, der modtager

hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 2, har endvidere pligt til at underrette

kommunalbestyrelsen om udbetaling af boligindskuddet, eller hvad der kan

sidestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning

eller lign.

§ 19. Socialministeren kan fastsætte regler,

hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal

underrette kommunalbestyrelserne, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller

hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at en person har

behov for social bistand.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om

underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres

erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til

hjælpeforanstaltninger efter denne lov.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler,

hvorefter

1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for

social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om børn med

synshandicap til Statens Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine

behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og

2) Statens Øjenklinik kan videregive de i nr. 1 nævnte oplysninger til

social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige

foranstaltninger til afhjælpning af synshandicap kan iværksættes.

§ 20. Den, der får kendskab til, at et barn under 18

år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller

nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed

eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen.

§ 21. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre højere

straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser

efter denne lov,

2) i forbindelse med ansøgning, eller når der afkræves ham oplysninger,

fortier forhold af betydning for sagens afgørelse,

3) overtræder § 20.

§ 22. (Ophævet ved lov nr. 301 af 6. juni 1984).

§ 23. Den, som tilskynder eller hjælper et barn, der

er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den

undvegne skjult, straffes med hæfte eller fængsel i indtil 2 år eller under

formildende omstændigheder med bøde.

§ 24. Den, der i strid med reglerne i denne lov

anbringer eller modtager et barn i pleje eller fjerner et barn fra

familiepleje, straffes med bøde.

Kapitel 6

Tilbagebetaling

§ 25. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om

tilbagebetaling,

1) når en person har undladt at give oplysninger som krævet i § 18 eller

i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,

eller

2) i det omfang der ydes økonomisk hjælp til boligindskud, eller hvad der

kan ligestilles hermed.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om

tilbagebetaling af den del af den særlige støtte efter § 37 a, der ydes til

dækning af terminsudgifter.

§ 26. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om

tilbagebetaling,

1) når der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige

økonomi, ubegrundede opgivelse af et arbejde eller beskæftigelsesfremmende

foranstaltning, nægtelse af at påtage sig et rimeligt tilbud om arbejde eller

af at deltage i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,

2) når der må ydes en person hjælp, fordi den pågældende eller ægtefællen

er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid,

3) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk

trang, foreligger forhold, der viser, at pågældende i løbet af kortere tid

vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen,

4) når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en

erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og

samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3,

kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved hjælpens

udbetaling har gjort modtageren bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 27. Tilbagebetalingskravet gennemføres ved en

betalingsordning, der fastsættes af kommunalbestyrelsen under hensyn til,

hvad pågældende kan udrede uden at komme til at mangle, hvad der må anses for

nødvendigt til eget eller familiens underhold.

Stk. 2. Inddrivelsen sker efter de regler, der er nævnt

i § 7, stk. 2.

Stk. 3. Når der er ydet kontanthjælp med

tilbagebetalingspligt, indtræder kommunalbestyrelsen for et beløb, der svarer

til hjælpen, i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og

renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Stk. 4. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er

gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglerne i stk. 1 og 2 har

været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Afsnit II

Rådgivning og tilsyn

Kapitel 7

Almindelige regler om rådgivning m.v.

§ 28. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde enlige og

familier vederlagsfri løbende vejledning og rådgivning og er forpligtet til

ved opsøgende virksomhed at rette sådant tilbud til enhver, som må antages at

trænge hertil. Målet for vejledningsarbejdet er at hjælpe de pågældende over

øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte dem i stand til at løse

opstående problemer ved egen hjælp. Vejledningen kan ydes alene eller i

forbindelse med anden hjælp eller bistand. Rådgivning og vejledning skal

kunne ydes anonymt og som et åbent tilbud til enhver, herunder børn og unge,

som alene søger rådgivning og vejledning.

§ 29. I vejledningsarbejdet skal anvendes personer,

der i kraft af deres uddannelse eller tidligere virksomhed har særlige

forudsætninger for arbejdet. Til støtte for vejlederne stiller amtskommunen i

fornødent omfang sagkyndige til rådighed og påtager sig i specielle tilfælde

selv vejledningsarbejdet.

Stk. 2. De under Socialministeriet hørende konsulenter

for åndssvage, blinde, døve, tunghøre og vanføre bistår de i stk. 1 nævnte

vejledere og særligt sagkyndige. Socialministeren fastsætter nærmere

retningslinier for konsulenternes virksomhed.

§ 30. Arbejdsministeren fastsætter regler om

fortrinsadgang til visse offentligt regulerede beskæftigelser for personer,

der på grund af invaliditet har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det

almindelige arbejdsmarked.

§ 31. Når en enlig eller en familie er husvild, er

kommunalbestyrelsen forpligtet til at anvise familien husly mod betaling, der

ikke må overstige hverken lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den

sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne

størrelse.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om

betaling for brugen af midlertidige opholdssteder, hvortil hjemløse anvises

indkvartering, og hvor det offentlige afholder udgifterne. Lejelovgivningens

regler finder ikke anvendelse, jf. lejelovens § 2, stk. 1.

Stk. 3. Betalingen efter stk. 1 og 2 inddrives efter de

regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne

bestemmelse kan indbringes for det sociale ankenævn, men ikke for højere

administrativ myndighed.

Kapitel 8

Særlige regler om børn og unge

Kommunalbestyrelsens opgaver

§ 32. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de

forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal yde

forældremyndighedsindehaveren eller andre, der faktisk sørger for et barn

eller en ung, rådgivning og støtte, når barnet eller den unge har

vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller i øvrigt lever under

utilfredsstillende forhold.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer, medmindre andet er

fastsat i loven, beslutning om undersøgelse og foranstaltninger m.v.

§ 32 a. Hvis ingen har forældremyndigheden over et

barn eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til,

at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Amtsrådets opgaver

§ 32 b. Amtsrådet yder kommunalbestyrelsen vejledning

og konsulentstøtte vedrørende såvel planlægning som udførelse af

kommunalbestyrelsens forebyggende og støttende virksomhed for børn og unge.

Stk. 2. Det påhviler såvel amtsrådet som

kommunalbestyrelsen at samarbejde om den forebyggende og støttende virksomhed

for børn og unge.

Undersøgelser

§ 32 c. Må det antages, at et barn eller en ung

trænger til særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at barnets

eller den unges forhold undersøges. Beslutning herom træffes i forståelse med

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog § 32

d. Hvis det er påkrævet, skal kommunalbestyrelsen lade barnet eller den unge

undersøge af en læge eller en psykolog, eventuelt ved henvisning til det i

kapitel 17 nævnte rådgivningscenter.

Stk. 2. En undersøgelse skal resultere i en begrundet

stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og

i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der skal være oplysning om,

hvordan forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge stiller sig

til foranstaltninger, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser,

som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 3. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end

formålet tilsiger, og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene

tillader.

§ 32 d. Når det må anses for nødvendigt for at

afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs

sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at

gennemføre undersøgelsen ved anbringelse på en institution eller indlæggelse

på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være

afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse.

Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 kan træffes

foreløbigt efter reglerne i § 35 c, når betingelserne herfor er opfyldt.

Foranstaltninger

§ 33. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om

foranstaltninger efter stk. 2, når det må anses for at være af væsentlig

betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Det

bør tilstræbes, at barnet eller den unge kan blive i hjemmet. Beslutningen

træffes med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 34. En

beslutning efter stk. 2, nr. 10, kræver tillige samtykke fra den unge, der er

fyldt 15 år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte

1) at yde konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold

og kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge et dagtilbud, en

ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende,

2) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,

3) at yde familiebehandling eller lignende støtte,

4) at etablere døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet

eller den unge og andre medlemmer af familien,

5) at etablere en aflastningsordning,

6) at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge,

7) at yde økonomisk støtte til udgifter, der følger af foranstaltninger

nævnt i nr. 1-5, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler

dertil,

8) at yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse

uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at

støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og

børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet,

9) at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole, når

forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil, og

10) at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en

døgninstitution, i en plejefamilie eller på andet godkendt opholdssted, som

må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov,

jf. §§ 66 og 96.

§ 34. Beslutning efter § 33, stk. 2, nr. 1 og nr. 6,

jf. § 33, stk.1, kan træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke

ønsker foranstaltningen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig

betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte, og når formålet med

foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Beslutning herom skal træffes i et møde i det udvalg, der efter § 2, stk. 2,

i den sociale styrelseslov varetager det pågældende sagsområde. I kommuner

med magistratsordning træffes beslutningen af vedkommende magistratsmedlem.

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

§ 35. Når der på grund af

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,

2) vold eller andre alvorlige overgreb,

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale

vanskeligheder hos barnet eller den unge eller

4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge

er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling

lider alvorlig skade, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra

forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe

beslutning om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 33,

stk. 2, nr. 10. Der kan kun træffes en beslutning efter 1. pkt., når det må

anses for godtgjort, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den

unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på

afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget bestemme, at barnet

eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om

forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse

efter § 33, stk. 2, nr. 10.

Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer

sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-udvalget uanset betingelserne i

stk. 1 træffe beslutning om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 33,

stk. 2, nr. 10, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning

af hensyn til den unges særlige behov, og problemerne ikke kan løses under

den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 4. Beslutninger efter stk. 1-3 kan træffes

foreløbigt efter reglerne i § 35 c, når betingelserne herfor er opfyldt.

§ 35 a. Opretholdelse af en foranstaltning efter § 35

ud over 1 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse forudsætter fornyet

beslutning i udvalget. Er sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt for

landsretten eller Højesteret, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller

dom. Uanset bestemmelsen i 1. og 2. pkt. kan børn og unge-udvalget,

Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling

i udvalget.

Stk. 2. Børn og unge-udvalget kan undtagelsesvis

fastsætte en længere frist end nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., når de forhold,

der ligger til grund for afgørelsen, med stor sikkerhed må antages at vedvare

ud over fristen og hensynet til barnet eller den unge afgørende tilsiger, at

fristen forlænges. Samme beføjelse har Ankestyrelsen og retten.

Lægelig undersøgelse og

behandling uden samtykke

§ 35 b. Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader

at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livstruende

sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for varig og

betydelig invaliditet, kan børn og unge-udvalget træffe beslutning om at

gennemføre undersøgelsen eller behandlingen.

Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 kan træffes

foreløbigt efter reglerne i § 35 c, når betingelserne herfor er opfyldt.

Foreløbige foranstaltninger

§ 35 c. Beslutning efter §§ 14, stk. 7, 32 d, 35, 35

b, 65, stk. 4, og 67, stk. 3, 2. pkt., som af hensyn til barnets eller den

unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og

unge-udvalget, kan træffes foreløbigt af formanden eller i dennes forfald

næstformanden for børn og unge-udvalget.

Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver skal inden 24

timer efter iværksættelsen af en foreløbig beslutning have skriftlig

meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal

tillige indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se

sagens akter og til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri

advokatbistand.

Stk. 3. En foreløbig beslutning efter stk. 1 skal

snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af beslutningen

forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen

er ophørt.

Stk. 4. En beslutning, der er godkendt efter stk. 3,

har gyldighed i 1 måned, for så vidt angår § 32 d dog indtil undersøgelsen er

afsluttet. En beslutning vedrørende § 65, stk. 4, har gyldighed, indtil der

træffes en ny beslutning om flytning eller hjemtagelse.

Stk. 5. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse kan give

pålæg om iværksættelse af en foreløbig foranstaltning efter stk. 1. Det kan

undtagelsesvis bestemmes, at beslutningen skal godkendes af Ankestyrelsen

inden for den i stk. 3 nævnte frist.

Ophør af foranstaltninger

§ 36. Foranstaltninger efter §§ 33, 34 og 35 skal

ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål under

hensyn til barnets eller den unges særlige behov, eller når den unge fylder

18 år. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om hjemgivelse, uanset at

barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter § 35. Såfremt

kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse,

forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget efter § 35.

Stk. 2. Foranstaltninger i form af en personlig

rådgiver eller døgnophold i institution, plejefamilie eller andet egnet

opholdssted kan dog opretholdes, indtil den unge fylder 20 år, hvis den unge

er indforstået hermed.

Det sociale ankenævns og Den Sociale Ankestyrelses beføjelser uden klage

§ 36 a. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke foretager

fornødne undersøgelser, kan det sociale ankenævn træffe beslutning om, at der

skal iværksættes undersøgelse og pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre

beslutningen.

Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter §

33, og kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse, kan det sociale

ankenævn pålægge kommunalbestyrelsen at træffe en afgørelse eller træffe en

foreløbig afgørelse om foranstaltninger og pålægge kommunalbestyrelsen at

gennemføre beslutningen.

Stk. 3. Den Sociale Ankestyrelse har samme beføjelser

som det sociale ankenævn og kan træffe beslutning efter §§ 32 d, 35 og 35 b

og pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre beslutningen.

Fuldbyrdelse

§ 36 b. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent forlange

bistand af politiet til at gennemføre afgørelser efter §§ 32 d, 35 og 35 b.

Afsnit III

Kontanthjælp

Kapitel 9

Kontanthjælp til underhold m.v.

§ 37. Til en person, der på grund af ændringer i sine

forhold er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens

underhold, ydes der kontanthjælp med et samlet månedligt beløb.

Stk. 2. Til personer med forsørgelsespligt over for

børn ydes et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter §

47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til andre ydes et beløb, der svarer

til 60 pct. af højeste dagpenge.

Stk. 3. Til unge under 25 år ydes et beløb på 2.138 kr.

til hjemmeboende og 4.370 kr. til udeboende. Til unge under 25 år, der i en

sammenhængende periode på 18 måneder har haft månedlige arbejdsindtægter, der

overstiger 60 pct. af højeste dagpenge, jf. stk. 2, ydes hjælp dog efter

reglerne for personer over 25 år. Unge, der i hjemmet forsørger egne børn, og

unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får hjælp efter reglerne

for personer over 25 år.

Stk. 4. Betaler unge, der modtager hjælp efter reglerne

i stk. 3, underholdsbidrag til børn, eller er bidraget på tidspunktet for

hjælpens udbetaling udlagt forskudsvis af det offentlige, udbetales et

månedligt tillæg til hjælpen svarende til det fastsatte bidrag, dog højst

svarende til normalbidraget.

Stk. 5. Til ægtepar ydes summen af de beløb, der kan

beregnes til hver af ægtefællerne efter reglerne i stk. 2-4. Såfremt kun den

ene af ægtefællerne er berettiget til kontanthjælp, jf. stk. 1, mens den

anden ægtefælle modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter

anden lovgivning, beregnes hjælpen som til en enlig.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp

til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved

bistandsarbejde i udviklingslandene, kontanthjælpsmodtagere, der udfører

frivilligt ulønnet arbejde i udlandet, og personer, der opholder sig i

institutioner m.v. efter § 105, er henvist til døgnophold efter § 68 a, eller

opholder sig i institutioner under Kriminalforsorgen.

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres en

gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de

regulerede beløb og størrelsen af de månedlige beløb, der kan udbetales efter

stk. 2.

§ 37 a. Til en person, der er kommet ud for ændringer

i sine forhold, og hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af

høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, yder kommunalbestyrelsen

særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 en

særlig støtte.

Stk. 2. Inden tildeling af støtten skal det undersøges,

om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler for,

efter hvilke kriterier, herunder med hvilke begrænsninger, der ydes særlig

støtte efter stk. 1.

§ 38. I kontanthjælpen efter § 37 fradrages

pågældendes og ægtefællens indtægter, jf. dog stk. 2 og stk. 3. Forinden

nedsættes indtægterne dog med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og

-beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne.

Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når

ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen

for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Stk. 2. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for

1) invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social pension,

2) erstatninger for varigt men, indtægter, der hidrører herfra, og

godtgørelse for ikke-økonomisk skade,

3) ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget

for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z,

4) værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller

lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet varer i mere end 6

måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en

følge af indlæggelsen,

5) vederlag, der hidrører fra hverv som tilforordnet ved valg,

6) indtægter hos børnene.

Stk. 3. Til en gift person, der efter § 37, stk. 5, får

beregnet hjælpen som til en enlig, foretages fradrag for den del af

ægtefællens indtægt opgjort efter reglerne i stk. 1 og 2, som overstiger,

hvad pågældende uden indtægter kunne have fået som enlig

kontanthjælpsmodtager.

Stk. 4. Personer, der har modtaget kontanthjælp i en

sammenhængende periode på 3 måneder eller derover, kan have arbejdsindtægter

på indtil 2.000 kr. pr. måned, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, dog

maksimalt 12.000 kr. Denne mulighed for fradragsfri indtægter er begrænset

til i alt 6 sammenhængende måneder. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr.

voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden.

§ 39. Ydelse af hjælp forudsætter, at hverken den,

der søger hjælpen, eller ægtefællen er i besiddelse af formue, hvoraf det

økonomiske behov kan dækkes. Der skal dog ses bort fra formue, der er

nødvendig for bevarelse eller opnåelse af en nødvendig boligstandard, eller

som bør bevares af hensyn til pågældendes og familiens erhvervs- eller

uddannelsesmuligheder.

Stk. 2. Der skal endvidere ses bort fra erstatning, som

udbetales som kompensation for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk

skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v.,

der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra

z.

§ 40. Ydelse af hjælp forudsætter, at såvel den, der

søger hjælpen, som ægtefællen har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Dette kan

f.eks. anses for godtgjort,

1) når den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om arbejde eller

deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,

2) når det er attesteret af en læge, at pågældende er uarbejdsdygtig på

grund af sygdom, eller at en fortsættelse af det hidtidige arbejde vil

medføre risiko for forringelse af pågældendes helbred,

3) når pågældende ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde af hensyn

til en uddannelse eller omskoling, der er begyndt eller fortsat efter

tilskyndelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 43,

4) når en forsørger ikke kan påtage sig indtægtsgivende arbejde på grund

af pasning af børn, og kommunalbestyrelsen ikke kan anvise anden

pasningsmulighed, eller

5) når den ene ægtefælle er afskåret fra indtægtsgivende arbejde af en af

de årsager, der er nævnt under nr. 1-3, og den anden ægtefælle i længere tid

ikke har haft sådant arbejde, navnlig af hensyn til børnenes pasning eller

6) når pågældende deltager i frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet efter

de af socialministeren fastsatte regler i henhold til § 37, stk. 4.

Stk. 2. Den, som nægter at medvirke til udvikling og

produktion af krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til ydelse af hjælp.

Stk. 3. Der kan ikke ydes hjælp til personer, der er

under uddannelse. Socialministeren fastsætter dog nærmere regler om, at der i

særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., er ikke

til hinder for, at der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under

uddannelse.

Stk. 5. Såfremt en kontanthjælpsmodtager eller dennes

ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om en

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at

kontanthjælpen efter § 37 nedsættes for den efterfølgende måned. Nedsættelsen

kan højst svare til det antal dage, som den pågældende er udeblevet, og kan

ikke overstige 20 pct. af den månedlige hjælp efter § 37.

§ 41. Kommunalbestyrelsen skal, når der ydes hjælp

efter § 37, vurdere, om der er grund til at iværksætte særlige

hjælpeforanstaltninger med henblik på, at modtageren igen bliver i stand til

at klare sig selv.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt senest 3

måneder efter hjælpens påbegyndelse tage den pågældendes og familiens forhold

op til bedømmelse af, om der er grundlag for at yde andre former for bistand

end løbende økonomisk hjælp, herunder rådgivning om afvikling eller

nedbringelse af faste udgifter, som pågældende ikke kan forventes at blive i

stand til at afholde fremtidig.

Stk. 3. Hvis hjælpen er begrundet i sygebehandling

eller erhvervsmæssige foranstaltninger, er det en betingelse, at lægens eller

kommunalbestyrelsens anvisninger følges.

§ 42. (Ophævet ved lov nr. 853 af 20. december 1989).

§ 42 a. (Ophævet ved lov nr. 496 af 30. juni 1993).

Kapitel 10

Hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig

optræning eller omskoling m.v.

§ 43. Når det må anses for påkrævet af hensyn til en

persons mulighed for fremtidig at klare sig selv og sørge for sin familie,

ydes der hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling, i

det omfang der ikke ydes hjælp hertil efter reglerne i anden lovgivning.

Stk. 2. Når der er iværksat en revalidering i

overensstemmelse med en forud fastlagt erhvervsplan, udbetales der en fast

revalideringsydelse, der udgør 11.031 kr. månedligt. For personer under 25 år

udgør den faste revalideringsydelse halvdelen af beløbet i første punktum,

medmindre der foreligger særlige forhold. Ud over den faste

revalideringsydelse kan der ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af

uddannelsen eller handicappet. Revalidenden betaler dog transportudgifter på

indtil 200 kr. pr. måned, når udgiften ikke er en følge af handicappet.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvornår

en erhvervsplan kan berettige til hjælp efter stk. 2, og for, hvornår unge

under 25 år kan opnå revalideringsydelse efter stk. 2, 1. pkt.

Stk. 4. Den faste revalideringsydelse efter stk. 2

udbetales, til erhvervsplanen er gennemført. Ydes den faste

revalideringsydelse til uddannelse, udbetales ydelsen i en periode, der

svarer til den normerede uddannelsestid. Den faste revalideringsydelse kan

dog højst udbetales for en periode af 5 år. Kommunalbestyrelsen kan forlænge

støtteperioden, hvis der foreligger særlige grunde herfor. Socialministeren

fastsætter regler herom.

Stk. 5. Ret til den faste revalideringsydelse er

betinget af, at erhvervsplanen følges. Udførelse af andet arbejde i en

revalideringsperiode, herunder arbejde uden for normal arbejdstid, kan kun

ske i kortvarige perioder med beskæftigelse, der kan anses for relevant eller

forenelig med revalideringens gennemførelse. Socialministeren fastsætter

regler om, i hvilket omfang arbejdsindtægter medfører fradrag i

revalideringsydelsen.

Stk. 6. Der kan ydes hjælp til de særlige udgifter, der

følger af en uddannelse eller en anden aktivitet, som er nødvendig eller

hensigtsmæssig for at kunne tilrettelægge og iværksætte en revalidering i

overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan, samt til dækning af udgifter,

der følger af et handicap. Revalidenden betaler dog transportudgifter på

indtil 200 kr. pr. måned, når udgiften ikke er en følge af handicappet.

Stk. 7. Personer med nedsat erhvervsevne, jf. stk. 1,

som under uddannelse, erhvervsmæssig optræning eller omskoling modtager hjælp

efter anden lovgivning til dækning af deres leveomkostninger, kan få særskilt

hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet.

Revalidenden betaler dog transportudgifter på indtil 200 kr. pr. måned, når

udgiften ikke er en følge af handicappet.

Stk. 8. Ved optræning eller oplæring på det almindelige

arbejdsmarked kan hjælpen ydes som løn eller løntilskud, der fastsættes

uanset stk. 2, 1. og 2. pkt. Herudover kan der ydes hjælp til nødvendige

uddannelsesudgifter og handicapbetingede udgifter. Revalidenden betaler dog

transportudgifter på indtil 200 kr. pr. måned, når udgiften ikke er en følge

af handicappet.

Stk. 9. Der kan ydes særskilt hjælp til anskaffelse af

værktøj og arbejdsredskaber, hvis det er af afgørende betydning for en person

med nedsat erhvervsevne og hjælpen skønnes rimelig i forhold til den

pågældendes økonomiske situation. Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt

bistands- og plejetillæg efter lov om social pension skal ikke indgå i

vurderingen af revalidendens økonomiske forhold. Der kan endvidere ydes hjælp

til kortvarige kurser, der er nødvendige for at opnå eller fastholde et

bestemt arbejde.

Stk. 10. Under samme betingelser som i stk. 9, 1. pkt.,

kan der ydes hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder

anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som sædvanligt led i den

pågældende virksomhed.

Stk. 11. Hjælp efter stk. 9, 1. pkt., og stk. 10 kan

ydes som lån, når det findes rimeligt under hensyn til den pågældendes

fremtidige erhvervsmuligheder. Socialministeren fastsætter nærmere regler

herom.

§ 44. Afgørelse om hjælp efter § 43, stk. 10, træffes

af revaliderings- og pensionsnævnet efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen. Afgørelse om henstand med tilbagebetaling eller

eftergivelse af lån ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, træffes af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag

på lån ydet efter § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, samt efter de hidtidige

regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk.

2.

Stk. 3. Den faste revalideringsydelse, der er nævnt i §

43, stk. 2, reguleres een gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede beløb.

§ 45. Kommunalbestyrelsen skal påse, at modtagerne af

den faste revalideringsydelse overholder den fastlagte erhvervsplan, og

mindst hvert halve år indhente oplysning om revalideringens forløb.

Kapitel 10 a

Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension

§ 45 a. For personer i alderen 16-66 år, der efter §

2 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af

ordningen om Arbejdsmarkedets Tillægspension, indbetales der bidrag hertil i

forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 og udbetaling af

revalideringsydelse efter § 43, stk. 2.

Stk. 2. Bidraget beregnes og indbetales efter de

bestemmelser, der er fastsat i § 45 b.

Stk. 3. De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk.

1 og 2 fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 45 b. For personer, der modtager kontanthjælp efter

bistandslovens § 37 eller aktiveringsydelse eller oplæringsydelse, jf § 20 a

i lov om kommunal aktivering, er det en betingelse for indbetaling af

ATP-bidrag, at den pågældende i en sammenhængende periode på 6 måneder har

modtaget en af disse ydelser.

Stk. 2. Såfremt den ydelse, der ligger til grund for

beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, i en måned til en

person med forsørgelsespligt over for børn mindst udgør et beløb, der svarer

til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og til andre mindst udgør et beløb, der svarer

til 60 pct. af højeste dagpengebeløb, indbetales det bidrag, der er fastsat

efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. I andre

tilfælde indbetales der ikke bidrag.

Stk. 3. De personer, for hvem der skal betales bidrag

efter stk. 1 og 2, betaler selv 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af

bidraget indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for

beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Stk. 4. Staten afholder kommunernes udgifter til

ATP-bidrag efter denne lov.

Kapitel 11

Hjælp i særlige tilfælde

§ 46. Der kan ydes en person, som kommer ud for

ændringer i sine forhold, hjælp til dækning af rimeligt begrundede

enkeltudgifter, såfremt pågældendes egen afholdelse af disse i afgørende grad

ville vanskeliggøre pågældendes og familiens økonomiske muligheder for

fremtidig at klare sig selv. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er

opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Der kan dog efter

en konkret vurdering undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter, der har kunnet

forudses, hvis deres afholdelse er af helt afgørende betydning for familiens

livsførelse.

§ 46 a. Der kan ydes hjælp til dækning af udgifter

til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan

dækkes efter anden lovgivning, såfremt pågældende ikke selv har midler til at

afholde udgifterne.

§ 46 b. Der kan ydes økonomisk hjælp til dækning af

udgifter til at opretholde en samværsret med et eller flere børn under 18 år,

når ansøgeren ikke selv har midler dertil. Der kan under samme økonomiske

betingelser ydes hjælp til dækning af udgifter til opretholdelse af kontakt

mellem barnet og den af forældrene, der har del i forældremyndigheden, når

barnet bor hos den anden af forældrene.

Stk. 2. Der kan ydes hjælp til afholdelse af

rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der af den ene af forældrene

eller af pårørende er ført til udlandet uden samtykke fra

forældremyndighedens indehaver. Det er herved en forudsætning, at

kommunalbestyrelsen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet, og at

indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har midler til at afholde

udgiften.

§ 46 c. Der kan ydes hjælp til dækning af udgifterne

ved et barns forsørgelse, når forældremyndigheden ved

forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke

har forsørgelsespligt over for barnet, og når barnets indtægter, herunder det

særlige børnetilskud, jf. § 4, stk. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved

forsørgelsen.

§ 47. Der kan ydes en person, som ikke selv har

midler dertil, hjælp til en flytning, som medfører forbedring af pågældendes

eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt flytning sker

til en anden kommune, indhente samtykke fra kommunalbestyrelsen i denne

kommune, inden hjælpen ydes. Hvis denne fremgangsmåde ikke er fulgt,

betragtes den kommune, der har ydet hjælpen, fortsat som opholdskommune,

indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig uden bistand efter denne

lov, dog længst i 2 år efter flytningen.

Stk. 3. Såfremt flytning sker til udlandet, er det en

forudsætning for, at der kan ydes hjælp hertil, at pågældende er statsborger

i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at der er sikret

pågældende varige arbejdsmuligheder i landet.

§ 47 a. Til udlændinge, der har opholdstilladelse

efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af en familiemæssig

tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1-3,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til

personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter

en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2

og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som

følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4, samt

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5,

men som ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere

opholdsland, kan der i stedet for flyttehjælp efter § 47, stk. 3, ydes hjælp

til repatriering, såfremt de pågældende ikke selv har midler hertil. Til de

personer, der er nævnt i nr. 4-6 og 8, kan hjælp til repatriering dog kun

ydes, når de vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland

sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som

har dannet grundlag for opholdstilladelsen,

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 omfatter

1) udgifter til billet til fly, tog m.v.,

2) udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele op

til 1 m3 pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn samt højst 5.000 kr pr. familie

til transport af udstyr, der er nødvendig for ansøgerens eller familiens

erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,

3) hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland og

til rejseudgifter i øvrigt med indtil 15.000 kr. pr. person over 18 år og med

indtil 5.000 kr. pr. person under 18 år,

4) udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det tidligere

opholdsland, såfremt der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring,

og

5) andre udgifter, der er forbundet med rejsen.

Stk. 3. Såfremt der er mulighed herfor, kan en

udlænding i stedet for hjælp til etablering efter stk. 2, nr. 3, tilbydes

arbejde ved et bistandsprojekt i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Stk. 4. En udlænding, der har benyttet muligheden for

at bevare sin opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 17 a, kan

kun modtage hjælp efter stk. 1 en gang.

Stk. 5. Beløbene i stk. 2, nr. 2 og 3, reguleres en

gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

§ 47 b. Til udlændinge, som har opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9, stk. 1 eller 2, og som med henblik på varigt

ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år, men som

ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland,

kan der, såfremt de pågældende ikke selv har midler hertil, i stedet for

flyttehjælp efter § 47, stk. 3, ydes hjælp til repatriering efter § 47 a,

stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for udlændinge, der er

statsborgere i en stat, som er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab, eller

udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

Stk. 3. Personer, som er gift eller lever i fast

samlivsforhold med en her i landet fastboende person, kan kun modtage hjælp

til repatriering efter stk. 1, når de vender tilbage til hjemlandet eller det

tidligere opholdsland samme med ægtefællen eller samleveren.

Stk. 4. En udlænding kan kun modtage hjælp efter stk. 1

en gang.

§ 48. Personer, der i hjemmet forsørger et barn under

18 år med et fysisk eller psykisk handicap, har ret til at få dækket de

nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet,

såfremt disse overstiger 2.400 kr. i løbet af et kalenderår.

Stk. 2. Beløbsbegrænsningen i stk. 1 gælder dog ikke:

1) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med et vidtgående handicap.

2) Personer, der i hjemmet forsørger et barn med en kronisk lidelse.

3) Personer, der i hjemmet forsørger et handicappet barn, og som ikke

selv har midler til at afholde merudgiften.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1.

Stk. 4. Personer med et vidtgående fysisk eller psykisk

handicap, der har ophold i eget hjem, har ret til at få dækket de nødvendige

merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet. Personer, som

er døvblinde, har herudover ret til i fornødent omfang at få hjælp af en

særlig kontaktperson. Socialministeren fastsætter regler om afgrænsningen af

den personkreds, der har ret til bistand.

Stk. 5. Hjælpen efter stk. 1 og 4 er betinget af, at

kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

§ 48 a. Forældre til alvorligt syge børn under 14 år

har ret til en økonomisk godtgørelse, hvis de i forbindelse med barnets

sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i

selvstændig virksomhed.

Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes

at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 25 dage

eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på

hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.

Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage

eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der

har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4. Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge,

modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til efter lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den

frivillige forsikring, kan der dog udbetales godtgørelse fra 1. fraværsdag.

Den udbetalte godtgørelse til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre et

beløb, der svarer til det højeste beløb, der efter § 9, stk. 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel kan udbetales af kommunen efter reglerne om

sygedagpenge. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til

barnets forældre kan ydes en højere godtgørelse end fastsat i 3. pkt.

Stk. 5. Der kan højst ydes godtgørelse i 52 uger inden

for de forudgående 18 kalendermåneder.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne

bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

betingelser for udbetaling af godtgørelsen, herunder regler om, hvorledes

godtgørelsen fordeles mellem barnets forældre.

§ 49. Hvis en person, der søger hjælp efter

bestemmelserne i dette afsnit, ikke skønnes i stand til ved bistand fra den

kommunale rådgivning at administrere kontante beløb, kan kommunalbestyrelsen

undtagelsesvis beslutte, på hvilken måde hjælpen skal udbetales.

Stk. 2. Har en person, der modtager kontanthjælp efter

§ 37, undladt at betale for dagtilbud, jf. § 73, og klubtilbud, jf. § 73 d,

kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den

fremtidige kontanthjælp.

Afsnit III A

Ungdomsydelse

(Ophævet ved lov nr. 496 af 30. juni 1993)

Afsnit IV

Kapitel 12

Hjælp og tilbud til personer med behov for

pleje

og omsorg m.v. Ældreråd. Klageråd

§ 50. Kommunalbestyrelsen skal

1) sørge for tilbud om personlig pleje og praktisk bistand til opgaver,

som normalt udføres i hjemmet, og om hjælp til vedligeholdelse af fysiske og

psykiske færdigheder til personer med behov herfor samt

2) iværksætte eller yde støtte til generelle omsorgstilbud med

aktiverende og forebyggende sigte for personer, der modtager social pension

bortset fra invaliditetsydelse.

Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 skal bidrage til at

skabe rammer, som i videst muligt omfang tilstræber trivsel. Brugerne af

tilbudene skal have størst muligt medansvar for og indflydelse på

udformningen af tilbudene. Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af tilsynet

med opgavernes udførelse skal så vidt muligt ske i samarbejde med brugerne af

tilbudene.

§ 51. Som led i kommunalbestyrelsens forpligtelse

efter § 50, stk. 1, nr. 1, skal der tilbydes hjemmehjælp, som omfatter tilbud

om personlig pleje og nødvendig praktisk bistand i hjemmet til personer, der

midlertidigt eller varigt har behov herfor. Hjælpen, der alene ydes til

funktioner, som modtageren ikke selv kan udføre, afpasses løbende efter

modtagerens behov. Hjemmehjælp omfatter desuden lejlighedsvis afløsning af

personer, der i hjemmet passer en person med en fysisk eller psykisk lidelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemmehjælp

skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for afgørelsen udarbejder

kommunalbestyrelsen et skema, der som minimum indeholder oplysning om, hvilke

opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode

hjælpen ydes. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til

ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.

§ 52. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om

betaling for tilbud efter § 50. Ved fastsættelse af betalingen kan højst

kommunens samlede udgifter, der er forbundet med tilbud efter § 50,

medregnes, jf. dog §§ 53 og 54. Kommunalbestyrelsen kan vælge at fastsætte

betalingen endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbud

efter § 50, idet betalingen dog skal fastsættes således, at kommunens samlede

indtægter ved betaling for tilbud efter § 50 ikke over en 4-årig periode

overstiger kommunens samlede udgifter ved sådanne tilbud.

Stk. 2. For midlertidigt døgnophold kan der ikke

opkræves betaling for bolig, og den samlede betaling for øvrige ydelser skal

fastsættes således, at pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og

andre udgifter i forbindelse med opretholdelsen af den hidtidige bolig.

§ 53. For hjælp omfattet af § 50, stk. 1, nr. 1, der

ydes på grund af længerevarende lidelse eller svækkelse, kan der ikke

opkræves betaling for udgifter til personale. Det samme gælder for hjælp ydet

efter § 51, stk. 1, 3. pkt., der er omfattet af § 48. Dog kan der opkræves

betaling for personaleudgifter til madserviceordninger.

§ 54. For hjemmehjælp, der ydes ved midlertidig

lidelse eller svækkelse, og for hjælp ydet efter § 51, stk. 1, 3. pkt., som

ikke er omfattet af § 48, beregnes betaling på grundlag af modtagerens og en

eventuel ægtefælles indkomstgrundlag.

Stk. 2. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de heri

nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes

efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 3. Opgørelsesperioden for indkomstgrundlaget efter

stk. 2 er indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget

anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 4. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget efter stk.

2 og 3 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indkomstgrundlaget,

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende

pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 3, og pr. 1. januar det følgende år.

Stk. 5. I indkomstgrundlaget opgjort efter stk. 2-4

fradrages et beløb på 90.000 kr. for enlige og 135.000 kr. for gifte.

Fradragsbeløbene reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en

satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

100.

Stk. 6. For personer med børn fradrages yderligere et

beløb for hvert barn, som for gifte svarer til det særlige børnetilskud pr.

1. januar og for enige svarer til 3 gange det særlige børnetilskud pr. 1.

januar, jf. § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag. Ydes der hjemmehjælp før en fødsel, kan det ventede barn

medregnes fra det tidspunkt, hvor der ydes hjemmehjælp på grund af

graviditeten.

Stk. 7. Ved opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk.

1-6, anses personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem

kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den

fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret,

som gifte.

Stk. 8. Såfremt indkomsten på betalingstidspunktet

varigt er forøget med mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i

forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, jf. stk. 1-7, skal de ændrede

indkomstforhold lægges til grund for betalingen.

Stk. 9. Skatteministeren stiller oplysninger til

rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 10. Skatteministeren træffer bestemmelse om,

hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan

fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget,

jf. stk. 1 og 2.

§ 55. Betaling for hjemmehjælp efter § 54, stk. 1,

udgør 3 kr. pr. time, hvis indkomstgrundlaget opgjort efter § 54, stk. 1-8,

udgør 2.701 kr. eller derover. Betalingen forhøjes med 1 kr. pr. time for

hver 2.700 kr., det beregnede indkomstgrundlag overstiger 2.701 kr.

Betalingen kan dog ikke overstige 80 kr. pr. time. Beløbet i 3. pkt.

reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en statsreguleringsprocent og

afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige

tilfælde nedsætte eller forhøje den beregnede betaling under hensyn til

modtagerens økonomiske forhold.

§ 56. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den

nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjemmehjælp,

jf. § 51, stk. 1, kan der i stedet ydes tilskud til dækning af udgifter til

hjælp, som hjemmehjælpsmodtageren selv antager.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes således, at modtageren så

vidt muligt stilles, som om der var ydet hjemmehjælp efter § 51, stk. 1, jf.

§§ 53 eller 54. Tilskuddet kan dog ikke overstige hjemmehjælpsmodtagerens

udgifter.

§ 56 a. Kommunalbestyrelsen etablerer et ældreråd,

der rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og fungerer som

kontaktorgan mellem borgerne og kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelsen af

kommunalbestyrelsens ældrepolitik. Kommunalbestyrelsen afgør, om der er

grundlag for at etablere flere ældreråd. Kommunalbestyrelsen skal høre

ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre.

Stk. 2. Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som

er fyldt 60 år, har valgret og valgbarhed ved valget til ældrerådet.

Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at personer

med fast bopæl i kommunen, der modtager social pension, og som ikke er fyldt

60 år, også har valgret og valgbarhed til ældrerådet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes

valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med

ældrerådet regler for valgets afholdelse.

Stk. 4. Ældrerådet skal bestå af mindst 5 medlemmmer.

For hvert medlem vælges en stedfortræder. Kommunalbestyrelsen fastsætter i

samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter

selv forretningsordenen for rådet.

Stk. 5. Udgifterne ved ældrerådets virksomhed afholdes

af kommunalbestyrelsen, der stiller lokaler til rådighed for rådet samt

sekretariatsbistand, hvis rådet ønsker dette.

§ 56 b. Kommunalbestyrelsen etablerer et klageråd,

der drøfter og videreformidler klager, der, jf. § 57, 2. pkt., forelægges

rådet over tildeling af hjemmehjælp, omfanget og udførelsen af

hjemmehjælpsopgaverne med henblik på at følge og medvirke til, at

hjemmehjælpsopgaverne løses i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens

målsætninger på dette område. Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med

ældrerådet, jf. § 56 a, i særlige tilfælde etablere flere klageråd.

Klagerådet afgør, hvilke af de indkomne sager og hvilke spørgsmål vedrørende

hjemmehjælp i øvrigt der skal forelægges kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der udpeges

medlemmer til klagerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde

med ældrerådet regler for udpegningen.

Stk. 3. Klagerådet består af 3 medlemmer udpeget af og

blandt medlemmerne af kommunens ældreråd, 1 medlem udpeget af

invalideorganisationerne i kommunen og 2 medlemmer udpeget af og blandt

medlemmer af kommunalbestyrelsen. På tilsvarende måde udpeges for hvert

medlem en stedfortræder. Klagerådet vælger selv sin formand blandt de

medlemmer, der er udpeget af ældrerådet.

Stk. 4. Det medlem, der udpeges af

invalideorganisationerne i kommunen, jf. stk. 3, skal modtage social pension

og være under 60 år samt have fast bopæl i kommunen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes

dem af klagerådets medlemmer, som ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer,

diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og

udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 6. Udgifterne ved klagerådets virksomhed afholdes

af kommunalbestyrelsen, der stiller sekretariatsbistand og lokaler til

rådighed for rådet. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at klagerådet får de

nødvendige generelle og lokale oplysninger om hjemmehjælpsområdet.

§ 57. Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til

tilbud i det enkelte tilfælde, jf. § 50, kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. En klage over en afgørelse om hjemmehjælp efter § 51

eller over udførelsen af hjemmehjælpsopgaverne kan ansøgeren eller modtageren

dog forelægge eller kræve, at kommunalbestyrelsen forelægger for det lokale

klageråd, jf. § 56 b.

Kapitel 12 a

Hjælp i forbindelse med pasning

af døende i hjemmet m.v.

§ 57 a. Personer, som passer en nærtstående, der

ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til at få godtgørelse

for tabt arbejdsindtægt (plejevederlag). Det er en betingelse for at yde

plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for

udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse

eller forbliven på sygehus eller anden institution. Det er endvidere en

betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

§ 57 b. Plejevederlag efter § 57 a til personer med

lønindtægt, eller hvad dermed kan sidestilles, beregnes på grundlag af

plejerens gennemsnitlige indtægt i de seneste 12 måneder før påbegyndelse af

plejeforholdet. Plejevederlaget kan dog højst udgøre et beløb svarende til

højeste hjemmehjælperløn med stedtillæg. Herudover ydes et tillæg på 12,5

pct. af det beløb, der beregnes efter 1. og 2. pkt. Tillægget udbetales ved

plejeforholdets ophør.

Stk. 2. Der kan også ydes supplerende plejevederlag til

personer, som i stedet vælger at nedsætte deres arbejdstid. Plejevederlag

ydes i disse tilfælde forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid.

Hvis flere personer udfører plejen, kan det samlede plejevederlag normalt

ikke overstige det i stk. 1 nævnte beløb.

Stk. 3. Plejevederlag til personer med indtægt ved

selvstændig virksomhed udgør pr. uge altid mindst 2/3 af det højeste beløb,

der kan udbetales i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Såfremt pågældende kan dokumentere, at indtægten berettiger til et højere

plejevederlag end nævnt i 1. pkt., beregnes plejevederlaget på grundlag af

denne indtægt, dog højst med et beløb svarende til højeste hjemmehjælperløn

med stedtillæg.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan

kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end

anført i stk. 1, 2. pkt.

§ 57 c. Retten til plejevederlag ophører ved

plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til

plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes

indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller anden institution medfører

ikke i sig selv bortfald af plejevederlaget.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe

beslutning om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke

fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

§ 57 d. Såfremt den plejekrævende har udgifter, som

ikke dækkes efter anden lovgivning, til lægeordineret medicin,

sygeplejeartikler og lignende, kan der ydes hjælp hertil uden hensyn til

pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan ydes, når

1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold passer den

døende,

2) kommunalbestyrelsen varetager plejen helt eller delvis eller yder

tilskud efter § 56 til hjælp, som familien selv antager,

3) et hospice varetager plejen.

§ 57 e. For hjemmehjælp efter reglerne i kapitel 12,

der ydes i tilslutning til pleje af en døende, kræves der ikke betaling,

uanset om den praktiske bistand er varig eller midlertidig.

§ 57 f. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette

kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afsnit V

Kapitel 13

Hjælpemidler m.v.

§ 58. Til personer med invaliditet eller varig

sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed kan der ydes støtte til

hjælpemidler, herunder merudgifter til særlige beklædningsgenstande, som

1) er nødvendige, for at pågældende kan udøve et erhverv, eller

2) i væsentlig grad kan afhjælpe pågældendes lidelse eller

3) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om

1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og

adgangen til genanskaffelse,

2) hvornår støtte til et hjælpemiddel ydes som lån,

3) i hvilket omfang modtageren selv skal bære en del af udgiften til et

hjælpemiddel,

4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse

hjælpemidler,

5) hvorvidt visse hjælpemidler kan udleveres fra en institution.

Stk. 3. Til personer, der er omfattet af stk. 1, kan

der ydes støtte til erhvervelse af motorkøretøj. Støtten ydes som rentefri

lån inden for en ramme på 108.000 kr. Socialministeren fastsætter regler om

tilbagebetaling af lån, herunder om, at pligten til at tilbagebetale en del

af lånet kan bortfalde. Den del af lånet, der skal tilbagebetales, forhøjes

med 20 pct. af den del af indkomstgrundlaget, jf. stk. 4, der overstiger

129.000 kr.

Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 3, består af

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri

nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes

efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Reglerne i § 54, stk. 3 og 4, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler om

fravigelse af indkomstgrundlaget ved væsentlige ændringer af ansøgerens

økonomiske forhold. Endvidere fastsætter socialministeren regler om, i

hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til

invalideaggregater m.v.

Stk. 6. Skatteministeren stiller oplysninger til

rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 3-5.

Stk. 7. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke

myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan

fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget,

jf. stk. 3-5.

Stk. 8. Foreligger der ganske særlige forhold i

forbindelse med en persons invaliditet, kan der ydes et rente- og afdragsfrit

lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 3 og

anskaffelsesprisen. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 9. Afgørelsen om støtte til motorkøretøjer træffes

efter indstilling fra kommunalbestyrelsen af revaliderings- og

pensionsnævnet, hvortil også afgørelser om støtte til andre bekostelige

hjælpemidler kan henlægges efter socialministerens bestemmelse. Afgørelser om

henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån træffes dog af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 10. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag

på lån ydet efter stk. 3 sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.

Stk. 11. Det er en forudsætning for støtte efter denne

bestemmelse, at hjælpemidlet ikke kan ydes efter

arbejdsskadeforsikringslovgiv~ ningen eller som led i behandling på

offentligt sygehus.

Stk. 12. De beløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres een

gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er

deleligt med 1.000.

§ 58 a. Som led i rådgivningsforpligtelsen efter § 29

påhviler det amtskommunerne at medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige

og sikre hjælpemidler. Amtskommunerne skal sørge for at koordinere samt

deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på

hjælpemiddelområdet.

§ 59. Til personer med invaliditet eller varig

sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed kan der ydes nødvendig hjælp til

indretning af boligen for at gøre denne bedre egnet som opholdssted for

pågældende.

Stk. 2. Der kan ydes støtte til dækning af udgifter til

medhjælp eller særlige indretninger i kollektivboliger for invalider eller

folkepensionister.

§ 60. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december

1995).

§ 61. Til personer, der modtager social pension

bortset fra invaliditetsydelse, kan der ydes tilskud til abonnement til

kollektive transportmidler samt, når helbredsmæssige grunde taler derfor, til

befordring med individuelle transportmidler.

§ 62. Kommunalbestyrelsens afgørelser om bistand

efter §§ 59, stk. 2, og 61 kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Afsnit VI

Dagpasning og døgnpleje

Kapitel 14

Privat dagpasning

§ 63. Ingen må modtage mere end 2 børn under 14 år i

privat dagpasning mod betaling uden at have tilladelse dertil fra

kommunalbestyrelsen. Der kan ikke gives tilladelse til at have mere end 5

børn i privat dagpasning. Varetages den private dagpasning af flere personer,

kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10

børn.

Stk. 2. Private daginstitutioner, der modtager flere

end 5 børn under 14 år mod betaling, og som drives af private uden offentlige

midler, må kun oprettes og drives med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene

i den private dagpasning og private daginstitutioner.

§ 63 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give

forældre med børn i alderen fra 24 uger til og med 2 år et ensartet tilskud

pr. barn til delvis dækning af udgifter til privat børnepasning. Tilskuddet

må højst udgøre 50 pct. af den samlede udgift til børnepasningen og kan ikke

overstige 20.000 kr. årligt.

Stk. 2. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud

efter stk. 1, at barnet ikke er optaget i et offentligt dagtilbud og det

samtidig dokumenteres, at barnet har et pasningsbehov, der opfyldes ved, at

barnet passes mod betaling. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen mellem

forældrene og den person, der passer barnet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af

tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 4. Tilskuddet ydes efter ansøgning og udbetales

månedligt forud. Tilskuddet udbetales første gang for den måned, der følger

efter datoen for ansøgningen, og sidste gang for den måned, i hvilken retten

til tilskuddet ophører. Tilskuddet bortfalder, når barnet tilbydes en plads i

et offentligt dagtilbud. Tilskuddet kan maksimalt ydes i 12 måneder.

Stk. 5. Tilskuddet indgår ikke ved beregningen af

ydelser efter den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om

uddannelsesstøtte.

§ 64. (Ophævet).

§ 64 a. (Ophævet).

Kapitel 15

Privat døgnpleje

Privat familiepleje

§ 65. Ingen må modtage et barn under 14 år til

døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud over 3

måneder uden at have tilladelse dertil fra den stedlige kommunalbestyrelse.

Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter

en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet vil være til gavn

for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal kommunalbestyrelsen gøre

forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 3. Det påhviler forældremyndighedens indehaver at

sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.

Stk. 4. Børn og unge-udvalget i

forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring af

plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung

ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må

antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen indhentes en

udtalelse fra den stedlige kommune.

Stk. 5. En beslutning efter stk. 4 kan træffes

foreløbigt efter reglerne i § 35 c, når betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i tilfælde,

hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet eller den

unge får døgnophold hos den anden af forældrene.

Private døgnplejehjem

§ 65 a. Hjem, der modtager flere end 4 børn under 18

år i pleje, og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes

og drives med tilladelse af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene

i hjemmene.

Kapitel 15 a

Formidlet døgnophold

Godkendelse af opholdssteder

§ 66. Opholdssteder for børn og unge, herunder

plejefamilier, skal være godkendt som egnede af den stedlige

kommunalbestyrelse eller af anden offentlig myndighed efter reglerne herom.

For anbringelse i døgninstitution for børn og unge gælder reglerne i §§

96-100.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Betaling

§ 66 a. Kommunalbestyrelsen betaler for barnets eller

den unges ophold. Socialministeren kan fastsætte satser for godtgørelse for

udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet.

Stk. 2. Forældrene og barnet eller den unge betaler for

døgnopholdet efter samme regler som ved anbringelse i døgninstitution efter §

96.

Udarbejdelse af planer og

valg af opholdssted m.v.

§ 66 b. Forinden der træffes beslutning om at

anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 33, stk. 2, nr. 10, og

§ 35, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for barnets eller den unges

ophold uden for hjemmet.

Stk. 2. Planen skal angive formålet med anbringelsen.

Planen skal under hensyn til dette formål tillige angive anbringelsens

forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnets eller den unges

pleje, behandling, uddannelse m.v. samt foranstaltninger til støtte for

familien under barnets eller den unges ophold uden for hjemmet og i tiden

derefter.

Stk. 3. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af

en plan som nævnt i stk. 2, er en kortfattet angivelse af formålet med

anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest

muligt at opstille en plan.

§ 66 c. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver

og den unge, der er fyldt 15 år, til en beslutning efter § 33, stk. 2, nr.

10, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 66 b, stk. 2, 1. pkt.

§ 66 d. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om

valg af opholdssted i overensstemmelse med den i § 66 b eller § 123 nævnte

plan. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med barnets eller den unges

forhold under opholdet uden for hjemmet og træffer bestemmelse om ændret

opholdssted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet, i det omfang det må

anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen.

Stk. 2. Såfremt der ikke foreligger samtykke fra

forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en

ændring af opholdsstedet, jf. stk. 1, forelægges sagen til afgørelse i børn

og unge-udvalget efter § 35.

§ 66 e. Amtsrådet yder, jf. § 32 b,

kommunalbestyrelsen vejledning og konsulentstøtte under udøvelsen af de i §

66 d, stk. 1, nævnte beføjelser.

§ 66 f. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder

efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, vurdere, om

den i § 66 b eller § 123 nævnte plan skal revideres, og skal herefter med

højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Beslutning om

revision af planen træffes så vidt muligt i forståelse med

forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge.

Stk. 2. Er opholdsstedet beliggende i en anden kommune

end barnets opholdskommune, underrettes den stedlige kommune forud for

anbringelsen.

Samvær og kontakt

§ 67. Forældrene og barnet eller den unge har ret til

samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og

barnet eller den unge holdes ved lige. En samværsret, der er aftalt mellem

forældrene eller er fastsat i medfør af §§ 24 og 25 i myndighedsloven,

opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men

kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer om fornødent

beslutning om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte

nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved beslutningen lægges særlig vægt

på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.

Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn til barnets

eller den unges sundhed eller udvikling, kan kommunalbestyrelsen for en

bestemt periode beslutte, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en

repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for en

bestemt periode kan det besluttes at afbryde forbindelsen mellem forældrene

og barnet eller den unge, ligesom det kan besluttes, at barnets eller den

unges opholdssted ikke må oplyses over for forældrene.

Stk. 4. En beslutning efter stk. 3, 1. pkt., der

vedrører en periode ud over 3 måneder, og en beslutning efter stk. 3, 2.

pkt., skal træffes af børn og unge-udvalget efter reglerne i § 127. En

beslutning efter stk. 3, 2. pkt., kan træffes foreløbigt efter reglerne i §

35 c, når betingelserne herfor er opfyldt. Med beslutninger efter stk. 3, 2.

pkt., sidestilles enhver beslutning, som medfører, at samvær kun må finde

sted mindre end en gang om måneden.

Stk. 5. En beslutning om kontrol med barnets eller den

unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med forældrene

træffes efter § 14, stk. 7.

Klage

§ 67 a. Beslutninger efter § 66 d, stk. 1, jf. dog

stk. 2, og § 67, stk. 2, samt beslutninger efter § 67, stk. 3, 1. pkt., der

vedrører en periode indtil 3 måneder, kan af forældremyndighedens indehaver

eller den unge, der er fyldt 15 år, indbringes for det sociale ankenævn, jf.

§ 15.

Stk. 2. Beslutninger efter § 67, stk. 2, samt

beslutninger efter § 67, stk. 3, 1. pkt., der vedrører en periode indtil 3

måneder, kan, i det omfang de angår den af forældrene, som ikke har del i

forældremyndigheden, af denne indbringes for det sociale ankenævn, jf. § 15.

Kapitel 15 b

Døgn- og dagophold for voksne

§ 68. Personer med et vidtgående fysisk eller psykisk

handicap kan anbringes i pleje i private hjem eller tilbydes ophold i et

bofællesskab.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en økonomisk

ydelse for plejeforholdet eller den nødvendige medhjælp i bofællesskabet og

træffer herunder beslutning om, hvilket beløb pågældende skal have til

rådighed til personlige fornødenheder.

Stk. 3. Personer, der ønsker at flytte til en anden

kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til ophold i et

bofællesskab i denne kommune. Det er en forudsætning, at pågældende opfylder

betingelserne efter stk. 1 for at blive optaget i et bofællesskab både i

fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler for

bistand efter stk. 1 og 2 og om betingelserne for at blive optaget i et

bofællesskab efter stk. 3.

§ 68 a. Kommunalbestyrelsen kan i en periode tilbyde

støtte i form af dag- eller døgnophold, jf. §§ 66 og 96, til personer, der er

fyldt 18 år, med svære psykiske eller sociale vanskeligheder. Bestemmelsen i

§ 66 a, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilbud om støtte i form af dag- eller

døgnophold til stofmisbrugere, jf. stk. 1, ydes af amtsrådet.

Stk. 3. Det påhviler såvel amtsrådet som

kommunalbestyrelsen at samarbejde om den støttende indsats for

stofmisbrugere.

Stk. 4. Amtsrådet kan efter aftale med en

kommunalbestyrelse overlade denne at tilbyde støtte til stofmisbrugere med

ophold i kommunen.

Stk. 5. Der betales for døgnopholdet efter regler

fastsat af socialministeren.

§ 68 b. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde personer med

særlige sociale vanskeligheder ophold i bofællesskaber eller andre boformer,

hvortil der kan ydes den nødvendige medhjælp.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en økonomisk

ydelse for medhjælp efter stk. 1.

Stk. 3. Personer, der ønsker at flytte til en anden

kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til ophold i

bofællesskab eller anden boform med den nødvendige medhjælp i denne kommune.

Det er en forudsætning, at pågældende opfylder betingelserne efter stk. 1

både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 4. For personer med særlige sociale vanskeligheder

kan kommunalbestyrelsen iværksætte dagforanstaltninger i form af åbne være-

og omsorgssteder m.v. eller træffe aftale med foreninger, organisationer m.v.

eller andre private kredse om iværksættelse af sådanne foranstaltninger.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler for

bistand efter stk. 1 - 4 og om betingelserne for at blive optaget i et

bofællesskab eller en anden boform efter stk. 3.

Afsnit VII

Institutioner

Kapitel 16

Institutioner under kommunerne

Dagtilbud til børn

§ 69. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er

det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf. dog § 95 a.

Stk. 2. Tilbud om ophold i daginstitution og kommunal

dagpleje er sammen med pasningsordninger efter § 70 et led i kommunens

samlede generelle og forebyggende tilbud til børn, og ordningerne skal i

samarbejde med forældrene og børnene skabe rammer, der fremmer børns

udvikling, trivsel og selvstændighed.

Stk. 3. Daginstitutioner for børn og unge kan oprettes

og drives af en eller flere kommuner eller som private institutioner, med

hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst. Private institutioner skal

være selvejende, hvis der er plads til mindst 6 børn.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan formidle anbringelse af

børn i dagpleje i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø,

der forud er godkendt af kommunalbestyrelsen til dette formål. Der kan i den

enkelte dagpleje modtages op til 5 børn. Varetages dagplejen af flere

personer, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der i dagplejen kan modtages

op til 10 børn.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren

modtager betaling for. Kommunalbestyrelsens afgørelse herom kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 69 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede

ansvar for kommunens daginstitutioner og fastsætter mål og rammer for

daginstitutionernes virksomhed.

Stk. 2. Ved alle kommunale daginstitutioner for børn

oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i

daginstitutionen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for

daginstitutionens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for hver

enkelt daginstitution inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og

rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til kommunalbestyrelsen i

forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.

Stk. 4. Daginstitutionens leder har den administrative

og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens

virksomhed over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Stk 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis

delegere beslutningskompetence vedrørende daginstitutioner til

forældrebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bestemmelserne

i denne lovs §§ 71-73 om tilsyn, beslutning om optagelse, tildeling af

fripladser og forældrebetaling, samt de beføjelser, der følger af den

kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet

udtalelse fra forældrebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af de kommunale

daginstitutioner.

Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn,

jf. § 69, stk. 3, skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af

valgte forældre og med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette

gælder dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende intitutions bestyrelse består

af et flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse

udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for

styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en

forældrebestyrelse, jf. stk. 7, skal det fastlægges i vedtægten, at

forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens virksomhed og

for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i

forbindelse med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen

udøver sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og

rammer og det i vedtægten fastsætte formål og idegrundlag.

Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative

og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens

virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende institutions

bestyrelse.

§ 69 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et

supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning,

jf. lov om orlov. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud

til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af

tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt. Tilskuddene kan

fastsættes, så de varierer med barnets alder.

Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet og

orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. For

beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal tilskuddet og

orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de

arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til ved fuld

ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der

er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og

orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de

arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld

ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for

orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og orlovsydelsen

tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den kontanthjælp, som

orlovshaveren ville være berettiget til efter § 37, stk. 2.

Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod

dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.

§ 69 c. Kommunalbestyrelsen har det overordnede

ansvar for den kommunale dagpleje og fastsætter mål og rammer for dagplejens

virksomhed.

Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en

forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i

dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmret.

Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter overordnede

principper for dagplejens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for

dagplejen inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.

Stk. 4. Dagplejelederen har den administrative og

pædagogiske ledelse af dagplejen og er ansvarlig for dagplejens virksomhed

over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis

delegere beslutningskompetence vedrørende dagpleje til forældrebestyrelsen

bortset fra de beføjelser, der følger af bestemmelserne i denne lovs §§ 69,

71, 72 og 73 om godkendelse af dagplejehjem, tilsyn, beslutning om optagelse,

tildeling af fripladser og forældrebetaling samt de beføjelser, der følger af

den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

Stk. 6. Ved etablering af en forældrebestyrelse efter

stk. 2 fastsætter kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra

forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af den kommunale dagpleje.

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan til private

pasningsordninger for børn yde et tilskud pr. barn.

Stk. 2. Pasningsordninger efter stk. 1 er ikke omfattet

af § 73, stk. 5 og 6.

§ 70 a. Kommunalbestyrelsen skal til private

pasningsordninger oprettet i tilknytning til virksomheder beliggende i andre

kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.

Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen af

ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige

driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen.

Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.

§ 71. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene

i dagtilbudene i kommunen.

Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage

undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af daginstitutioner i

amtskommunen.

§ 72. Bestemmelse om optagelse i et dagtilbud træffes

af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

pasningsordninger etableret efter § 70 ikke er omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. En kommune kan hverken permanent eller

midlertidigt udmelde et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre

bliver ledige.

§ 73. Børnenes forældre betaler for opholdet med et

beløb, der svarer til 30 pct. af udgifterne ved ophold i dagtilbudet, bortset

fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betalingen skal

beregnes på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution

eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af

daginstitutioner af samme type i kommunen, dog beregnes betalingen for ophold

i ordninger efter § 70 på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte

ordning.

Stk. 3. For den kommunale dagpleje beregnes betalingen

på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved opholdet i den kommunale

dagpleje.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske nedsættelse

eller bortfald af betalingen under hensyn til forældrenes økonomiske forhold

og børnenes særlige behov for ophold i dagtilbud. Der kan endvidere

fastsættes en lavere betaling for særlige grupper af dagtilbud.

Stk. 5. Særlige indtægter for dagtilbudene anvendes til

nedsættelse af forældrenes betaling.

Stk. 6. Betalingen fastsættes for et regnskabsår ad

gangen på grundlag af dagtilbudenes budgetter.

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og

unge

§ 73 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er

de nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større

børn og unge, jf. dog § 95 a.

Stk. 2. Tilbudene skal i samarbejde med de større børn

og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige

udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende

fællesskab.

Stk. 3. Tilbudene indgår som led i kommunens generelle

fritidstilbud til børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning

også kunne rette sin virksomhed mod børn og unge med behov for støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer

for tilbudenes virksomhed som en integreret del af kommunens samlede

fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for børn og unge.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer,

der sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at § 69 a finder anvendelse for visse

tilbud.

§ 73 b. Klubber og andre socialpædagogiske

fritidstilbud kan oprettes og drives af en eller flere kommuner eller som

private institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst.

Private institutioner skal være selvejende, hvis der er plads til mindst 6

børn eller unge. Kommunalbestyrelsen kan til private klubordninger for større

børn og unge yde et tilskud pr. barn eller ung.

Stk. 2. § 71 finder tilsvarende anvendelse for klubber

og andre socialpædagogiske fritidstilbud.

§ 73 c. Bestemmelse om optagelse i og udmeldelse af

klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud træffes af

kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for private

klubordninger beslutte, at lederen af den enkelte ordning træffer afgørelse

om optagelse og udmeldelse efter retningslinjer fastsat af

kommunalbestyrelsen.

§ 73 d. Kommunalbestyrelsen fastsætter betaling for

deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan herunder

beslutte, at der ikke skal ydes betaling for deltagelse i enkelte tilbud

eller typer af tilbud. Betalingen kan højst udgøre 20 pct. af udgifterne ved

driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften

af samme type af tilbud i kommunen, som disse opgøres efter § 73, stk. 1 og

6. For private klubordninger, jf. § 73 b, stk. 1, 3. pkt., beregnes

betalingen på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der kan opkræves

særskilt betaling for materialeforbrug og forplejning. Socialministeren kan

endvidere fastsætte, at der skal ske nedsættelse eller bortfald af betaling

under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den unges

særlige behov for deltagelse i tilbudet.

§ 74. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december

1995).

§ 75. (Ophævet ved lov nr. 500 af 24. juni 1992).

§ 76. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december

1995).

§ 77. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december

1995).

§ 78. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december

1995).

Plejehjem, beskyttede boliger

og andre døgntilbud

§ 79. Kommunalbestyrelsen skal sørge for døgntilbud

til personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for det.

Kommunalbestyrelsen kan opfylde forpligtelsen ved at oprette et

døgnberedskab.

Stk. 2. Døgntilbud efter stk. 1 skal sammen med

kommunens øvrige tilbud om hjælpeforanstaltninger skabe rammer, som sikrer

brugerne størst mulig indflydelse, medansvar og trivsel.

§ 80. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december

1995).

§ 81. Plejehjem og beskyttede boliger kan fortsat

drives efter denne lov efter istandsættelse og ombygning.

§ 82. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den

daglige drift af plejehjem og beskyttede boliger i kommunen, så vidt muligt i

samarbejde med beboerråd.

Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage

undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af plejehjem og

beskyttede boliger i amtskommunen.

§ 83. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om

optagelse i et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Stk. 2. Personer, der opfylder betingelserne efter stk.

1 for at blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig både i

fraflytningskommunen og tilflytningskommunen, og som ønsker at flytte til en

anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at

blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig i denne kommune efter samme

retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

betingelserne for at blive optaget i en institution.

Stk. 4. Indbringes kommunalbestyrelsens afgørelse efter

stk. 2 og 3 for det sociale ankenævn, skal ankenævnet give en klager

meddelelse om, at klagen er modtaget, senest 14 dage efter dennes modtagelse.

Stk. 5. Krav om fraflytning af boligen for beboere i

plejehjem og beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes

på forhold, der kan sidestilles med en af de i lejelovens kapitel XIII nævnte

opsigelsesgrunde.

Stk. 6. Afgørelse om fraflytning kan, også i tilfælde,

hvor optagelse er sket i andre institutioner end dem, kommunalbestyrelsen

sædvanligvis stiller til rådighed for kommunens indbyggere, indbringes for

det sociale ankenævn.

§ 84. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december

1993).

§ 85. Beboere på plejehjem betaler for de ydelser,

som den enkelte modtager som led i plejeopholdet.

Stk. 2. Beboere på plejehjem betaler et beløb for

boligen, der beregnes med udgangspunkt i de med driften af boligerne

forbundne omkostninger med et tillæg, der sættes i relation til

ejendomsværdien. Herudover indgår beboernes indtægter ved fastsættelsen af

betalingen. Betaling for en bolig på et plejehjem er ikke omfattet af lov om

leje.

Stk. 3. Betaling for el og varme svarer til

omkostningerne. For øvrige ydelser fastsættes betalingen som for personer i

eget hjem.

Stk. 4. § 115 a, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse for beboere på plejehjem.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler for

beregning og opkrævning af betaling for boligen samt for de ydelser, der skal

tilbydes som led i plejehjemsopholdet. Herunder fastsættes det, at der i

ganske særlige tilfælde kan ske nedsættelse af betalingen for bolig og øvrige

ydelser under hensyn til beboernes økonomiske forhold.

§ 85 a. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december

1993).

§ 85 b. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december

1993).

§ 86. Reglerne i § 85, stk. 2 og 5, om betaling for

boligen finder tilsvarende anvendelse for beboere i beskyttede boliger. For

el og varme samt for andre ydelser fastsættes betalingen for disse beboere

som for personer i eget hjem.

§ 86 a. (Ophævet ved lov nr. 1114 af 20. december

1995).

Kapitel 17

Institutioner under amtskommunerne

Rådgivningscentre for børn og unge

§ 87. Amtsrådet skal sørge for, at der er mulighed

for undersøgelse og behandling i rådgivningscentre af børn og unge med

adfærdsvanskeligheder.

Stk. 2. Centrene drives af en eller flere amtskommuner.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler

for centrenes ledelse og drift.

§ 88. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse

eller ændring af centrene er i overensstemmelse med retningslinier, der er

udarbejdet af socialministeren.

§ 89. Henvendelse om optagelse rettes til centrene.

Disse skal fortrinsvis modtage børn og unge, der henvises af

kommunalbestyrelserne.

§ 90. Undersøgelsen og behandlingen på

rådgivningscentrene er gratis.

Revalideringsinstitutioner m.v.

§ 91. Amtsrådet skal sørge for, at invaliderede og

andre erhvervshæmmede har mulighed for optagelse på institutioner til

erhvervsmæssig optræning og uddannelse samt arbejdsprøvning og omskoling.

Amtsrådet skal endvidere sørge for, at personer, der af fysiske eller

psykiske årsager m.v. ikke er i stand til at fastholde eller opnå normal

beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv, har mulighed for beskæftigelse

på beskyttede virksomheder og lignende eller ved andre erhvervsmæssige

foranstaltninger.

Stk. 2. Revalideringsinstitutioner og beskyttede

virksomheder m.v. kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner,

kommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke amtsrådet indgår

overenskomst. I overenskomsten fastsættes bestemmelse om institutionens

ledelse og drift, der ikke må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive

beskyttede virksomheder m.v., som især er beregnet for personer med bopæl i

kommunen.

§ 92. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse

eller ændring af revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v.

er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af

socialministeren.

§ 93. Amtsrådet fører tilsyn med

revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder i amtskommunen.

§ 94. Beslutning om optagelse på

revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v. træffes af

amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i pågældendes

opholdskommune. Beslutning om optagelse på beskyttede virksomheder m.v., som

især er beregnet for personer med bopæl i en bestemt kommune, træffes dog af

kommunalbestyrelsen i vedkommende kommune.

§ 95. Amtsrådet fastsætter efter retningslinier

udarbejdet af socialministeren regler om beregning og udbetaling af

arbejdsvederlag samt befordring m.v. under beskæftigelse på

revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v.

Særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap

§ 95 a. Amtsrådet skal sørge for, at der er det

nødvendige antal pladser på særlige daginstitutioner for børn og unge, der på

grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for

støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de i § 69

og § 73 a nævnte dag- og klubtilbud.

Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en

amtskommune, en kommune eller som selvejende institution, med hvilke

amtsrådet indgår overenskomst.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler

for institutionernes ledelse og drift.

§ 95 b. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse

og ændring af særlige daginstitutioner for børn og unge er i overensstemmelse

med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 95 c. Amtsrådet fører det almindelige tilsyn med de

særlige daginstitutioner for børn og unge i amtskommunen.

§ 95 d. Bestemmelse om optagelse i en institution

træffes af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i

opholdskommunen.

§ 95 e. Der betales for opholdet i de særlige

daginstitutioner efter regler, der fastsættes af socialministeren.

Døgninstitutioner for børn og unge

§ 96. Amtsrådet skal sørge for, at der er det

nødvendige antal pladser på institutioner, herunder pensioner, til børn og

unge, der skal anbringes uden for hjemmet eller på grund af et vidtgående

fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling m.v.

Endvidere skal amtsrådet sørge for, at der er det nødvendige antal pladser og

mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med

sociale adfærdsproblemer.

Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en

eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, med

hvilke amtsrådet indgår overenskomst.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter vejledende regler

for institutionernes ledelse og drift, herunder om lommepenge og

arbejdsvederlag til børnene og de unge.

Stk. 4. Amtsrådet kan tillige i forbindelse med tilbud

efter § 68 a, stk. 2, indgå anden aftale med en privat institution eller

forening, som varetager opgaver med stofmisbrugsbehandling. En

kommunalbestyrelse, der i medfør af § 68 a, stk. 4, har fået overladt

beslutningskompetencen, kan indgå en tilsvarende aftale. Socialministeren kan

fastsætte nærmere regler om tilsyn med private institutioner eller

foreninger, der modtager stofmisbrugere i behandling.

§ 97. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse

eller ændring af døgninstitutioner for børn og unge er i overensstemmelse med

retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 98. Amtsrådet fører det almindelige tilsyn med

døgninstitutioner for børn og unge i amtskommunen.

§ 99. (Ophævet ved lov nr. 301 af 6. juni 1984).

§ 100. Der betales for opholdet efter regler, der

fastsættes af socialministeren.

Svangre- og mødrehjem

§ 101. Amtsrådet kan drive hjem for gravide kvinder

og mødre med små børn. Amtsrådet kan endvidere indgå overenskomst med en

selvejende institution om ret til at råde over pladser på denne.

Stk. 2. Der skal i hjemmene kunne optages kvinder, hvis

forhold i tiden omkring en fødsel er særlig vanskelige. Endvidere skal

hjemmene kunne optage mødre med små børn på rekreationsophold. Mødrene kan

under opholdet medbringe deres børn.

§ 102. Amtsrådet i den amtskommune, hvor et hjem er

beliggende, fører tilsyn med dettes daglige drift.

§ 103. Bestemmelse om optagelse i svangre- og

mødrehjem træffes af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i

opholdskommunen.

§ 104. Personer, der er optaget i svangre- og

mødrehjem, betaler ikke for opholdet.

Institutioner m.v. beregnet til midlertidigt ophold for personer med

særlige sociale vanskeligheder

§ 105. Amtsrådet skal sørge for, at der er det

nødvendige antal pladser på institutioner m.v. beregnet til midlertidigt

ophold for personer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og

som på grund af særlige sociale vanskeligheder har behov for botilbud eller

aktiverende støtte og omsorg, der ikke kan ydes efter andre regler inden for

den sociale lovgivning eller efter anden lovgivning.

Stk. 2. Institutionerne m.v. kan oprettes og drives af

en eller flere amtskommuner eller som selvejende institutioner, med hvilke

amtsrådet indgår overenskomst eller træffer anden aftale. Institutionerne

m.v. kan endvidere oprettes og drives af en eller flere kommuner efter aftale

med amtsrådet.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte retningslinjer

for institutionernes ledelse og drift.

§ 106. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse

eller ændring af institutioner m.v. omfattet af § 105 er i overensstemmelse

med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 107. Amtsrådet fører tilsyn med institutioner m.v.

omfattet af § 105 i amtskommunen.

§ 108. Optagelse i institutioner m.v. omfattet af §

105 kan ske dels ved henvisning fra offentlige myndigheder, dels ved

pågældendes egen henvendelse til institutionen.

Stk. 2. Er der tvivl om anbringelsens

hensigtsmæssighed, skal der indhentes en udtalelse fra amtskommunen. Den

afgørelse, der af institutionens ledelse træffes om optagelse og om betaling,

kan indbringes for det sociale ankenævn.

§ 109. Ved hver optagelse i en institution m.v.

omfattet af § 105 iværksættes der et samarbejde med kommunalbestyrelsen i

opholdskommunen med henblik på at vurdere behovet for andre

støtteforanstaltninger over for pågældende og dennes familie. Amtsrådet skal

senest 3 måneder efter optagelsen sammen med kommunalbestyrelsen vurdere

behovet for fortsat ophold og iværksættelse af andre tilbud.

Stk. 2. Vurderingen af behovet for fortsat ophold samt

eventuel iværksættelse af andre tilbud skal ske i samarbejde med brugeren.

§ 110. Personer med ophold i en institution m.v.

omfattet af § 105 betaler for kost og logi m.v. et beløb, der fastsættes af

amtsrådet. Til personer uden indtægter udbetaler institutionen et beløb til

personlige fornødenheder. Socialministeren fastsætter regler for betaling

m.v.

§ 111. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december

1993).

Institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap

og særlige plejehjem

§ 112. Amtsrådet skal sørge for, at der er det

nødvendige antal pladser på institutioner for voksne, der på grund af et

vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje,

behandling m.v., som ikke kan dækkes gennem optagelse på sygehus eller ophold

på de øvrige i kapitel 16 og 17 nævnte institutioner.

Stk. 2. Amtsrådet skal endvidere sørge for, at der

findes særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der enten

forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet eller gør periodevis

indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet.

Stk. 3. Institutionerne kan oprettes og drives af en

amtskommune, en kommune eller som selvejende institution, med hvilken

amtsrådet indgår overenskomst.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte vejledende

regler for institutionernes ledelse og drift.

§ 113. Amtsrådet skal påse, at planer for oprettelse

eller ændring af de i § 112, stk. 1 og 2, nævnte institutioner er i

overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

§ 114. Amtsrådet fører tilsyn med de i § 112, stk. 1

og 2, nævnte institutioner.

§ 115. Beslutning om optagelse på de i § 112, stk. 1

og 2, nævnte institutioner træffes af amtsrådet efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.

Stk. 2. Personer, der ønsker at flytte til en anden

amtskommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til optagelse

i en institution i denne amtskommune. Det er en forudsætning, at pågældende

opfylder betingelserne efter stk. 1, jf. § 112, stk. 1 og 2, for at blive

optaget i institution i både fraflytningsamtskommunen og

tilflytningsamtskommunen, og at flytning sker til en tilsvarende institution.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

betingelserne for at blive optaget i en institution efter stk. 2.

Stk. 4. Indbringes amtsrådets afgørelse efter stk. 2 og

3 for Den Sociale Ankestyrelse, skal Ankestyrelsen give klageren meddelelse

om, at klagen er modtaget, senest 14 dage efter dennes modtagelse.

§ 115 a. For beboere i institutioner efter § 112,

stk. 1, eller på særlige plejehjem efter § 112, stk. 2, bestemt til

længerevarende ophold finder reglerne i § 85 om ydelser og betaling

tilsvarende anvendelse. Beboerne skal af institutionerne tilbydes dækning af

de særlige behov for bistand m.v., som er forudsat i § 112, stk. 1 og 2.

Socialministeren kan fastsætte særlige regler om ydelser i institutioner

efter § 112.

Stk. 2. Beboere, der er tilkendt pension efter

pensionslovens § 14, stk. 1, eller § 14, stk. 2, betaler for den særlige

service m.v., som tilbydes som led i institutionsopholdet med et beløb, der

udgør henholdsvis 14.400 kr. og 7.200 kr. om året.

Stk. 3. For personer, der på grund af deres handicap

har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for

institutionen, som ikke dækkes af institutionen, nedsættes eller bortfalder

betalingen efter stk. 2.

Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres en

gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er

deleligt med 12. Reguleringen sker første gang den 1. januar 1995.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler om ydelser

og betaling for midlertidigt døgnophold, der anvises af amtsrådet, i

institutioner efter § 112, herunder institutioner bestemt til periodevis

indlæggelse til rekreation eller behandling.

§§ 116-120. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december 1993).

§§ 121-122. (Ophævet ved lov nr. 328 af 26. juni 1975).

Afsnit VIII

Kapitel 18

Sagsbehandling, klageregler og

domstolsprøvelse ved foranstaltninger

for børn og unge

Indstilling vedrørende

anbringelse uden samtykke

§ 123. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet

efter § 35 skal indeholde en redegørelse for

1) grundlaget for, at betingelserne i § 35 anses for opfyldt,

2) de foranstaltninger efter § 33, stk. 2, der har været iværksat eller

har været tilbudt familien, og grundene til, at foranstaltninger af denne

karakter nu må anses for utilstrækkelige,

3) de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes

omgivelser, som under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet

kan bidrage til at klare vanskelighederne,

4) den plan for anbringelsen, jf. § 66 b, stk. 2, herunder den støtte og

de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie

under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter, og

5) barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning.

Advokatbistand, aktindsigt m.v.

§ 124. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

forældremyndighedens indehaver vederlagsfri advokatbistand i følgende

tilfælde:

1) under en sag om brev- og telefonkontrol, jf. § 14, stk. 7,

2) under en sag om gennemførelse af en undersøgelse som nævnt i § 32 d,

stk. 1,

3) under en sag om anbringelse uden for hjemmet efter § 35,

4) under en sag om opretholdelse af en anbringelse efter § 35 a,

5) under en sag om gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling

efter § 35 b,

6) under en sag om godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 35 c,

stk. 3,

7) under en sag om ændring af opholdssted efter § 66 d, stk. 2, jf. § 35,

8) under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 67, stk. 3,

jf. stk. 4.

Stk. 2. Såvel forældremyndighedens indehaver som

plejeforældrene skal have tilbud om vederlagsfri advokatbistand under en sag

om flytning eller hjemtagelse af et barn eller en ung i privat familiepleje

efter § 65, stk. 4.

Stk. 3. En ung, der er fyldt 15 år, og som nægter at

give samtykke i en sag som nævnt i stk. 1, nr. 2-7, skal have tilbud om

vederlagsfri advokatbistand.

Stk. 4. Under en sag om brev- og telefonkontrol efter §

14, stk. 7, og en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 67, stk. 3,

jf. stk. 4, med den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,

skal denne have tilbud om vederlagsfri advokatbistand.

Stk. 5. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater

gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.

retsplejelovens kapitel 31.

§ 124 a. Er et barn fyldt 12 år, skal der, forinden

der træffes afgørelse i en sag om foranstaltninger efter denne lov, finde en

samtale sted med barnet herom.

Stk. 2. For børn under 12 år skal der foreligge

oplysning om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning, i det omfang

barnets modenhed og sagens art tilsiger det.

§ 125. Forinden der træffes beslutning i en sag som

nævnt i § 124, påhviler det kommunalbestyrelsen at gøre indehaveren af

forældremyndigheden bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se

sagens akter og retten til at udtale sig om sagen, forinden der træffes

afgørelse.

Stk. 2. Tilsvarende forpligtelse har

kommunalbestyrelsen over for de i § 124, stk. 2-4, nævnte personer for så

vidt angår de heri nævnte beslutninger.

Børn og unge-udvalget

§ 126. Kommunalbestyrelsen nedsætter et udvalg, der

benævnes børn og unge-udvalget.

Stk. 2. Udvalget består af 3 medlemmer, der vælges af

kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Som medlem udpeges endvidere

byretsdommeren i retskredsen samt en pædagogisk-psykologisk sagkyndig. Er der

flere dommere i retskredsen, bestemmer Justitsministeren, hvem af disse der

skal modtage hvervet. Den pædagogisk-psykologisk sagkyndige udpeges af

amtsrådet for den kommunale valgperiode. Efter samme regler vælges og udpeges

tillige for hvert medlem en stedfortræder, der indkaldes til at give møde ved

medlemmets forfald.

Stk. 3. Medlemmer af det udvalg, der efter § 2, stk. 2,

i den sociale styrelseslov behandler sager om børns og unges sociale forhold,

i kommuner med magistratsordning vedkommende magistratsmedlem, kan ikke

vælges som medlemmer af eller stedfortrædere til børn og unge-udvalget.

Stk. 4. Udvalget vælger selv sin formand og næstformand

blandt de af kommunalbestyrelsen valgte medlemmer.

Stk. 5. Dommeren leder forhandlingen og påser, at der

er foretaget fornødne undersøgelser, og kan træffe beslutning om indhentelse

af yderligere oplysninger, herunder forlange optaget et retsligt forhør i

overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Dommeren yder i øvrigt

vejledning med hensyn til lovens forståelse og anvendelse samt vurdering af

foreliggende oplysninger.

Stk. 6. Socialministeren fastsætter forretningsorden

for børn og unge-udvalg og kan herunder fravige kravet med hensyn til

sammensætningen af udvalget, hvis kommunalbestyrelsen på grund af sin

størrelse ikke kan opfylde kravet i stk. 3.

§ 127. Børn og unge-udvalget træffer i et møde

afgørelse om

1) brev- og telefonkontrol efter § 14, stk. 7,

2) gennemførelse af undersøgelse efter § 32 d,

3) anbringelse uden for hjemmet efter § 35,

4) opretholdelse af anbringelse efter § 35 a,

5) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling efter § 35 b,

6) godkendelse af foreløbig beslutning efter § 35 c, stk. 3,

7) flytning eller hjemtagelse efter § 65, stk. 4,

8) ændring af opholdssted efter § 66 d, stk. 2, jf. § 35, og

9) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 67, stk. 3, jf. stk. 4.

Stk. 2. Inden der træffes beslutning, skal indehaveren

af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden

bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge have

lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget. Tilbud efter 1.

pkt. til barnet eller den unge kan undlades, hvis barnet er under 12 år,

eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge.

Stk. 3. Inden der træffes beslutning efter § 14, stk.

7, og § 67, stk. 3, jf. stk. 4, der angår den af forældrene, der ikke har del

i forældremyndigheden, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk. 2 finder

ligeledes anvendelse for plejeforældre inden en beslutning efter § 65, stk.

4.

Stk. 4. Til vedtagelse af en beslutning efter § 14,

stk. 7, § 32 d, § 35, § 35 a, § 35 b, § 35 c, stk. 3, § 66 d, stk. 2, og §

67, stk. 3, jf. stk. 4, kræves, at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5

medlemmer stemmer for beslutningen. Beslutninger efter § 65, stk. 4, træffes

ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 5. Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne

beslutning, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om

udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende

opfattelse.

Klage til Den Sociale Ankestyrelse

§ 128. Beslutninger truffet af børn og unge-udvalget,

jf. § 127, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter

§ 35 c, stk. 3, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der

verserer en sag om anbringelse efter § 35 for børn og unge-udvalget.

Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for

Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15

år.Beslutninger efter § 14, stk. 7, og § 67, stk. 3, jf. stk. 4, der angår

den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af

denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe

beslutninger efter § 65, stk. 4.

Stk. 3. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer

ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger. Dog kan styrelseschefen

under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en beslutning ikke må

iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 124,

125 og 127, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Domstolsprøvelse

§ 129. Ankestyrelsens beslutninger efter § 128 kan

ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for landsretten.

Stk. 2. Er Ankestyrelsens beslutning stadfæstet ved

dom, kan fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny har været

forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

§ 130. Landsretten tiltrædes af en

børneforsorgskyndig dommer og en dommer, der er kyndig i børne- eller

ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 2. Sagerne behandles efter retsplejelovens regler

om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt

bestemt frihedsberøvelse med de i dette kapitel angivne ændringer.

Stk. 3. Som parter anses forældremyndighedens indehaver

og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den pågældende har krævet

afgørelsen forelagt for landsretten.

Stk. 4. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå

for lukkede døre.

Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i

retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske

offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen

nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes

identitet. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

Stk. 6. Ved afgivelse af dissens angives dommernes

navne ikke.

§ 131. Landsrettens afgørelser kan ikke indbringes

for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til anke

eller kære af landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af

principiel karakter. Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må

fremsættes henholdsvis inden 6 og 3 måneder efter afgørelsen.

§ 132. De i § 130 nævnte dommere beskikkes af

justitsministeren efter forhandling med socialministeren. Justitsministeren

fastsætter deres antal og træffer bestemmelse om vederlag og

rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, uberygtede og

vederhæftige.

Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En dommer afgår

ved udgangen af den måned, i hvilken pågældende fylder 70 år.

Stk. 3. Ingen, der fyldestgør betingelserne i stk. 1,

kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre pågældende er over 65 år eller

har anden rimelig fritagelsesgrund.

Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de

beskikkede dommere foretages af præsidenten for vedkommende landsret. Ingen

kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være udelukket fra

at handle som dommer i sagen.

Afsnit IX

Kapitel 19

Finansiering

§ 133. En kommunes udgifter til rådgivning og tilsyn

efter afsnit II, til administration i øvrigt samt til dag- og klubtilbud til

børn og unge efter § 69 og § 73 a afholdes endeligt af kommunen.

Stk. 2. Af en kommunes udgifter til bistand efter

afsnit III og vederlagsfri advokatbistand efter § 124 refunderer staten 50

pct., jf. dog § 45 b, stk. 4.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for

afholdelse af udgifter til lægeerklæringer m.v. efter § 17.

§ 134. Staten afholder udgifterne vedrørende de

institutioner m.v., der forbliver under staten efter lov om udlægning af

åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.

Stk. 2. Staten afholder udgifterne efter § 5 til

forsørgelse i udlandet.

§ 134 a. Staten afholder efter reglerne i stk. 2-8

udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en

i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse

efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen

kan føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til

personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter

en af de bestemmelser, der er nævnt i nr.1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i

nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som

følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §

9, stk. 2, nr. 4, eller

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5.

Stk. 2. Staten afholder udgifter til bistand efter §

33, stk. 2, nr. 1-9, og udgifter til bistand efter afsnit III i de første 1

1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Herefter afholder staten 75 pct.

af kommunernes eller amtskommunernes udgifter, jf. dog § 45 b, stk. 4.

Stk. 3. Staten afholder 75 pct. af en kommunes eller

amtskommunes udgifter efter afsnit IV-VII, dog med undtagelse af udgifter

efter § 87.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3

afholder staten en kommunes udgifter til

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen fra opholdstilladelsen

på grund af vidtgående fysiske eller psykiske handicap anbringes i

døgnophold, dog kun indtil pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har

klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog

længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt

ophold her i landet.

Stk. 5. Staten udbetaler til kommunerne et tilskud på

1.066 kr. pr. måned for udlændinge, jf. stk. 1, der deltager i aktiviteter,

der er omfattet af §§ 4-8 i lov om kommunal aktivering. Aktiviteten skal have

et omfang på mindst 20 timer pr. uge.

Stk. 6. Adgangen til ydelser fra staten efter stk. 2-5

gælder i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Dog afholder staten

efter dette tidspunkt fortsat en kommunes udgifter efter stk. 4, nr. 1 og 2.

Stk. 7. Staten yder kommunen et tilskud på 2.130 kr.

for hver måned, den overtager pligten til at yde en flygtning

integrationsbistand forud for det tidspunkt, da pligten ifølge § 10, stk. 5,

påhviler kommunen.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 5 og stk. 7,

reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov

om en satsreguleringsprocent.

§ 135. Staten refunderer 75 pct. af amtskommunens

udgifter vedrørende forsorgshjem m.v., jf. §§ 105-110. Socialministeren kan

bestemme, at udgifterne vedrørende en institution, der er beregnet til

midlertidigt opholdssted for hjemløse, i særlige tilfælde afholdes fuldt ud

af staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.

Stk. 2. Udgifterne vedrørende de i § 87 nævnte

rådgivningscentre samt ved rådgivning og vejledning, som påhviler en

amtskommune, afholdes endeligt af amtskommunen. For specialrådgivning, som

udøves af institutioner, der varetager lands- og landsdelsdækkende

funktioner, og for den virksomhed, der er nævnt i § 58 a, kan

socialministeren fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem

amtskommunerne.

Stk. 3. Af udgifterne vedrørende ophold i andre

institutioner under amtskommunerne end dem, der er nævnt i stk. 1, betaler

kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af

institutionernes budgetter. Taksten skal for personer, der er fyldt 67 år,

svare til 100 pct. og for personer under 67 år svare til 50 pct. af

udgifterne ved opholdet.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om

fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgninstitutioner

for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse

indbyrdes.

Stk. 5. For personer, der er fyldt 67 år, afholder

kommunen endeligt udgifterne vedrørende:

1) Tilbud efter § 50, stk. 1, hjælp i forbindelse med pasning af døende i

hjemmet og hjælpemidler m.v. efter afsnit IV og V.

2) Dag- og døgnophold efter § 68 og § 68 b.

3) Ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 79.

Stk. 6. For personer under 67 år afholder kommunen og

amtskommunen hver 50 pct. af de udgifter, der er nævnt i stk. 5, af udgifter

vedrørende formidlet døgnophold efter § 68 a, stk. 1, jf. § 66, samt af

udgifterne vedrørende tilbud efter § 68 a, stk. 2 og stk. 4, jf. § 96, stk.

4. Har de nævnte personer ophold i de institutioner under kommunerne, der er

nævnt i stk. 5, betaler amtskommunen en takst, der fastsættes for et

regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes budgetter. Taksten skal

svare til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.

Stk. 7. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct.

af udgifterne vedrørende foranstaltninger efter § 33, stk. 2. Dette gælder

dog ikke udgifterne vedrørende døgnophold efter § 96, der afholdes efter

reglerne i stk. 3, og udgifterne vedrørende dag- og klubtilbud efter § 69, §

70 og § 73 a, der afholdes endeligt af kommunen.

Stk. 8. Socialministeren kan efter forhandling med de

kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om fordeling mellem kommune

og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til personer under 67 år

og personer, der er fyldt 67 år.

§ 136. (Ophævet ved lov nr. 1132 af 22. december

1993).

§ 137. Socialministeren fastsætter regler for

anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision. Socialministeren kan

endvidere fastsætte regler om indsendelse til centrale myndigheder af

revisionsmateriale også for områder, hvor der ikke ydes statsrefusion.

§ 138. Socialministeren kan fastsætte regler om

vedtægter m.v. for foreninger, der driver virksomhed, hvortil udgifter

afholdes efter denne lov.

Kapitel 19 a

Forskellige bestemmelser

§ 138 a. Socialministeren kan efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen tillade, at kommunalbestyrelsen i en forsøgsperiode yder

hjælp efter regler, der fraviger bestemmelserne i § 37, såfremt reglerne er

godkendt af socialministeren.

§ 138 b. Socialministeren kan efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet tillade, at der for en forsøgsperiode

oprettes andre socialpædagogiske tilbud for børn og andre institutionsformer

for børn og voksne end dem, der er omtalt i afsnit VI og VII. På tilsvarende

måde kan der gives tilladelse til andre forsøgsordninger, der sigter mod at

nedbringe ventelister til dagtilbud for børn. Endvidere kan der på

tilsvarende måde gives tilladelse til andre forsøgsordninger, der sigter mod

at give større variation i tilbud til personer, som af helbredsmæssige grunde

har behov for støtte.

Stk. 2. Socialministeren kan i forbindelse med en

tilladelse efter stk. 1 godkende betalingsordninger og ordninger vedrørende

udgiftsfordeling, selv om ordningerne fraviger reglerne herom.

Forældrebetalingen kan dog ikke ved sådanne ordninger fastsættes højere end

den sædvanlige forældrebetaling for tilsvarende pædagogiske tilbud for samme

aldersgruppe i kommunen.

Stk. 3. Socialministeren kan efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for en forsøgsperiode godkende ordninger,

der fraviger reglerne om udgiftsfordelingen, også når det drejer sig om

foranstaltninger uden for afsnit VI og VII.

§ 138 c. Socialministeren kan efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen tillade, at revaliderings- og pensionsnævnets kompetence

til at træffe afgørelse om støtte til iværksættelse af selvstændig virksomhed

efter § 44, stk. 1, 1. pkt., jf. § 43, stk. 10 og 11, og om støtte til

motorkøretøj efter § 58, stk. 9, 1. pkt., jf. § 58, stk. 3 og 8, overføres

til kommunalbestyrelsen. Det er en betingelse for at tillade overførsel af

kompetence, at kommunalbestyrelsen nedsætter et socialt koordinationsudvalg,

jf. den sociale styrelseslovs kapitel 3. Socialministeren bekendtgør

tilladelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser, jf. stk. 1,

kan indbringes for revaliderings- og pensionsnævnet. Revaliderings- og

pensionsnævnets afgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. § 15,

stk. 1, 2. pkt., stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 8, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 138 d. (Ophævet ved lov nr. 496 af 30. juni 1993).

§ 138 e. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem

amtsrådet og en eller flere kommuner om oprettelse og drift af institutioner

efter kapitel 17, kan socialministeren efter ansøgning fra en

kommunalbestyrelse for en forsøgsperiode give tilladelse til kommunal drift,

når opgavevaretagelsen skønnes fagligt og økonomisk bæredygtig inden for

vedkommende lokalområde og i amtet.

Stk. 2. Under samme omstændigheder som nævnt i stk. 1

kan socialministeren tillade, at tilbud om støtte i form af dag- eller

døgnophold til stofmisbrugere ydes af kommunalbestyrelsen, således at

kommunalbestyrelsen stilles, som om der var truffet aftale efter § 68, stk.

4.

Stk. 3. Under omstændigheder svarende til de i stk. 1

nævnte kan socialministeren for en forsøgsperiode tillade amtsrådet at

tilbyde ophold i bofællesskaber eller andre boformer med medhjælp efter § 68

b, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Socialministeren kan i forbindelse med

tilladelse efter stk. 1 godkende visitations- og udgiftsfordelingsordninger,

selv om ordningerne fraviger de i loven fastsatte regler herom.

§ 138 f. Med henblik på at fremme

beskæftigelsesmulighederne for personer med nedsat erhvervsevne kan

socialministeren efter ansøgning fra et amtsråd eller en kommunalbestyrelse

give tilladelse til etablering af forsøgsordninger, der fraviger reglerne i

§§ 91-95. Socialministeren bekendtgør tilladelsen.

Afsnit X

Kapitel 20

Overgangs- og slutningsbestemmelser

§ 139. Loven træder i kraft den 1. april 1976.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) Lov nr. 118 af 7. april 1936 om tilsyn med herberger, arbejdshjem m.v.

2) Lov nr. 119 af 15. marts 1939 om mødrehjælpsinstitutioner med senere

ændringer.

3) Lov nr. 170 af 29. april 1960 om revalidering med senere ændringer.

4) Lov nr. 169 af 31. maj 1961 om offentlig forsorg med senere ændringer.

5) Lov nr. 193 af 4. juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg med senere

ændringer.

6) Lov nr. 229 af 6. juni 1968 om omsorg for invalidepensionister og

folkepensionister med senere ændringer.

7) Lov nr. 230 af 6. juni 1968 om husmoderafløsning og hjemmehjælp med

senere ændringer.

§ 139 a. (Ophævet ved lov nr. 497 af 24. juni 1992).

§ 140. Socialministeren kan fastsætte regler for

administrationen af opgaver, der ved denne lov er henført til kommunerne fra

andre administrative organer, når den enkelte kommune ved lovens ikrafttræden

ikke har afsluttet sine forberedelser til at overtage administrationen.

§ 141. Overenskomster med private institutioner, med

hvilke der ikke skulle indgås overenskomst efter den lovgivning, der er nævnt

i § 139, stk. 2, skal indgås inden 2 år efter lovens ikrafttræden. En

kommunes eller amtskommunes nægtelse af at indgå en sådan overenskomst kan

indbringes for socialministeren.

§ 142. For private institutioner, der er oprettet

inden lovens ikrafttræden, gælder krav om, at de skal være selvejende, kun,

såfremt det tilsvarende krav fandtes i den lovgivning, der var gældende på

oprettelsestidspunktet.

§ 143. Socialministeren kan overføre fast ejendom og

inventar, der hidtil har været anvendt af institutioner for særlige grupper

som nævnt i §§ 87-104, til en eller flere amtskommuner, såfremt ejendommen og

inventaret vil blive anvendt til en af de nævnte institutioner. Det samme

gælder inventar, der har været anvendt i forbindelse med administrationen af

de nævnte institutioner. Socialministeren bestemmer omfanget af overførelsen

og den nærmere fordeling af ejendomsretten, såfremt overførelsen sker til

flere amtskommuner i forening.

Stk. 2. Indgår en amtskommune overenskomst med en

privat institution til opfyldelse af amtskommunens forpligtelser efter §§

87-104, overfører socialministeren statens rettigheder ifølge lån, der er

ydet institutionen til opførelse af bygninger, om- og tilbygning m.v., til

amtskommunen. Det samme gælder beføjelser, der er tillagt socialministeren

som følge af tilskud til en privat institution.

Stk. 3. Overførslen efter stk. 1 og 2 sker

vederlagsfrit. Overgår ejendommen til anden brug end nævnt i §§ 87-118 inden

den 1.januar 1991, eller bortfalder inden samme dato overenskomsten til

opfyldelse af amtskommunens forpligtelse efter de nævnte bestemmelser,

betaler amtskommunen dog den forholdsmæssigt nedskrevne værdi af det

overførte på overførselstidspunktet.

Stk. 4. Socialministeren kan, indtil overførelse er

sket efter stk. 1, bestemme, at en institution fortsat drives af staten, men

således at udgifterne afholdes efter § 135, stk. 3.

§ 144. (Ophævet ved lov nr. 500 af 24. juni 1992).

§ 145. (Ophævet ved lov nr. 386 af 13. juni 1990).

§ 146. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 258 af 8. juni 1978 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1980.

Stk. 2. Samtidig ophæves:

1) Lov nr. 21 af 27. januar 1950 om foranstaltninger vedrørende døve og

tunghøre.

2) Lov nr. 117 af 11. maj 1956 om foranstaltninger vedrørende blinde og

stærkt svagsynede.

3) Lov nr. 192 af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre særlig

svagtbegavede.

Lov nr. 620 af 8. december 1982 (* 1) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1983.

§ 3. For personer, der pr. 1. januar 1983 får løbende

kontanthjælp efter §§ 37 og 42, og for hvilke reglerne i § 1, nr. 3 (* 2) og

4 (* 3), vil bevirke en nedgang i hjælpen, nedtrapper det sociale udvalg

gradvis hjælpen indtil 1. april 1983.

Stk. 2. § 1, nr. 1 (* 4), finder kun anvendelse på

hjælp, der er søgt efter den 1. januar 1983.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 11 (* 5),

betaler børnenes forældre for opholdet med et beløb for børn i eller over

skolealderen, der svarer til 27,5 pct. pr. 1. januar 1983, 30 pct. pr. 1.

januar 1984 og 32,5 pct. pr. 1. januar 1985.

Lov nr. 195 af 25. maj 1983 (* 6) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven har virkning fra den 1. januar 1980.

Lov nr. 196 af 25. maj 1983 (* 7) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1983.

Stk. 2. Afgørelser truffet af amtsankenævnet før lovens

ikrafttræden kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse efter de hidtil

gældende bestemmelser.

Stk. 3. Funktionsperioden for de personer, der er

blevet beskikket som medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse indtil udgangen af

juni 1985, forlænges indtil udgangen af marts 1986.

Lov nr. 581 af 19. december 1983 (* 8) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1984.

§ 3. Til personer, som den 1. januar 1984 modtager

hjælp efter de hidtidige regler i bistandslovens § 37, stk. 4, eller § 43,

der sammen med eventuelle indtægter er mindre end beløbet i lovens § 43, stk.

1, 1. pkt., forhøjes hjælpen, således at de pågældende i alt får rådighed

over dette beløb, såfremt såvel de hidtidige levevilkår som summen af

underholdsbeløbet i lovens § 37, stk. 2, 1. pkt., og de rimelige faste

udgifter har ligget over eller svaret til beløbet i lovens § 43, stk. 1, 1.

pkt.

Lov nr. 218 af 16. maj 1984 (* 9) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984.

Lov nr. 241 af 23. maj 1984 (* 10) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1985.

Lov nr. 301 af 6. juni 1984 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1985 (* 11),

§ 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 19, dog den 1. juli 1984 (* 12).

Lov nr. 54 af 20. februar 1985 indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 7. Loven træder i kraft den 1. april 1985.

Stk. 2. § 3, nr. 2 (* 13), finder anvendelse, hvis

amtsankenævnets afgørelse er truffet efter lovens ikrafttræden. Er afgørelsen

truffet før, finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 3. § 3, nr. 3-5 (* 14), finder anvendelse, hvis

det sociale udvalgs afgørelse er truffet efter lovens ikrafttræden. Er

afgørelsen truffet før, finder de hidtidige regler anvendelse.

Lov nr. 262 af 6. juni 1985 (* 15) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Lov nr. 250 af 22. maj 1986 (* 16) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende. Reglen i § 2, nr. 1 og 2, om det offentliges indtræden i krav på

overskydende skat finder anvendelse på overskydende skat med godtgørelse og

renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55, der kommer til

udbetaling efter tidspunktet for denne lovs bekendtgørelse i Lovtidende.

Lov nr. 938 af 23. december 1986 (* 17) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2. Personer, der efter 1. april 1987 ansøger om

kontanthjælp, orienteres af det sociale udvalg om de ændrede beregningsregler

pr. 1. juli 1987 og om de eventuelle konsekvenser for hjælpens størrelse.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1987 (* 17), §

1, nr. 7, dog den 1. januar 1987 og § 2 den 1. april 1987.

§ 4. Det sociale udvalg kan foranledige aflysning af

krav, der tidligere er tinglyst efter bistandslovens § 25, stk. 2.

Stk. 2. Ved anvendelse af § 37, stk. 2, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 3, skal der medregnes perioder, hvor pågældende har

modtaget kontanthjælp efter de hidtil gældende regler. Personer, som den 1.

juli 1987 modtager hjælp efter de hidtidige regler i § 43, skal efter lovens

ikrafttræden have beregnet hjælpen efter § 37, stk. 2, sidste pkt., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Stk. 3. For personer, som i tiden fra 1. januar 1987

til 30. juni 1987 modtager hjælp efter de hidtidige regler i §§ 37 og 43,

skal der ved beregningen af hjælpen ses bort fra halvdelen af den

godtgørelse, som udbetales deltagere i produktionsskoler efter lov om

produktionsskoler, vejledningskurser efter lov om ungdomsvejledning og visse

uddannelsesforanstaltninger og erhvervsmæssige introduktionskurser for unge

efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Lov nr. 391 af 10. juni 1987 (* 18), jf. ændringslov nr. 837 af 21.

december 1988, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Dog

træder § 1, nr. 2 og 5, i kraft den 18. juni 1987 og § 1, nr. 1, 3 og 4, den

1. juli 1989.

Lov nr. 870 af 23. december 1987 (* 19) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Efter anmodning udbetales dog et beløb svarende

til fradrag, der i perioden fra den 1. juli 1987 til lovens ikrafttræden er

foretaget i grundydelsen for værdien af kost m.v. under midlertidig

indlæggelse på sygehus eller lignende, jf. lovens § 1, nr. 4.

Lov nr. 353 af 1. juli 1988 (* 20) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har

virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1989 på grundlag af

indkomståret 1987 og følgende år.

Lov nr. 835 af 21. december 1988 (* 21) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Lov nr. 836 af 21. december 1988 (* 22) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1989.

Lov nr. 156 af 15. marts 1989 (* 23), jf. ændringslov nr. 947 af 27.

december 1991, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1989.

(Overgangsbestemmelser udeladt).

Lov nr. 270 af 3. maj 1989 (* 24) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 375 af 7. juni 1989 (* 25) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Lov nr. 389 af 7. juni 1989 (* 26) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Lov nr. 853 af 20. december 1989 (* 27) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990, § 1,

nr. 7, dog dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager

hjælp efter bistandslovens § 42, overgår til den faste revalideringsydelse,

såfremt revalideringen er iværksat efter en forud lagt erhvervsplan. Den i §

1, nr. 6, fastsatte varighedsbegrænsning på 5 år løber i disse tilfælde fra

revalideringens iværksættelse.

Stk. 2. For personer, hvor overgang til den faste

revalideringsydelse bevirker en nedgang i hjælpen, er grænsebeløbet for

supplerende kontanthjælp efter bistandslovens § 37 den hidtil udmålte hjælp

efter § 42. Den i § 1, nr. 6, nævnte varighedsbegrænsning gælder også i disse

tilfælde og løber også fra revalideringens iværksættelse.

Stk. 3. Ydes hjælpen efter bistandslovens § 42 på

grundlag af en beslutning om revalidering, udmåles hjælpen efter de hidtidige

regler, indtil en erhvervsplan kan iværksættes, dog længst indtil den 1.

januar 1991.

Lov nr. 211 af 3. april 1990 (* 28) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 2. april 1990.

Stk. 2. (Ophævet).

Lov nr. 256 af 25. april 1990 (* 29) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Lov nr. 277 af 2. maj 1990 (* 30) indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 2. (Ophævet).

Lov nr. 386 af 13. juni 1990 (* 31) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. § 30

træder dog i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. §§ 1-10 og §§ 12-18 har virkning for de

reguleringer, der beregnes fra 1. januar 1991 og senere.

Stk. 3. Reguleringerne efter §§ 1-6 sker første gang

med virkning for de ved lovens ikrafttræden gældende beløb forhøjet efter de

indtil da gældende bestemmelser om regulering.

Stk. 4. §§ 19-28 har virkning fra og med indkomståret

1991.

Stk. 5. § 29 anvendes ved regulering af indekstillæg

for 1991 og senere.

Stk. 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2-5 og § 6, stk. 4,

i lov nr. 128 af 12. marts 1988, reguleres i overensstemmelse med § 49, stk.

5, i lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Den 1.

januar 1991 forhøjes de angivne fradragsbeløb i § 49, stk. 1, nr. 2 og 4, i

lov om social pension, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 390 af 10. juni 1987 og §

5, nr. 3, i lov nr. 128 af 12. marts 1988, med 9 pct. Regulering efter § 2,

stk. 5, i lov nr. 390 af 10. juni 1987, jf. § 5, nr. 5, i lov nr. 128 af 12.

marts 1988, sker første gang den 1. juli 1994 med satsreguleringsprocenten

for finansåret 1994, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i

lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om Statens

Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989,

reguleres efter lov om Statens Uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved

nærværende lovs § 8.

Lov nr. 387 af 13. juni 1990 (* 32) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 400 af 13. juni 1990 (* 33) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 19. Loven træder i kraft den 1. oktober 1990.

(Overgangsbestemmelser udeladt).

Lov nr. 425 af 13. juni 1990 (* 34) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1990. Dog

træder § 1, nr. 4 og 5, i kraft den 1. januar 1991.

§ 3. Unge uder 20 år, der ved lovens ikrafttræden

modtager kontanthjælp efter § 37, skal have et tilbud om ungdomsydelse, inden

de fylder 20 år, dog senest den 1. januar 1991.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i §

49 a, stk. 4, beslutte, at unge, der ikke er omfattet af stk. 1, og som søger

hjælp i perioden fra den 1. juli 1990 til den 1. januar 1991, kan påbegynde

tilbud efter § 49 a, stk. 2 og 3, inden for de 3 første måneder efter

ansøgningen om hjælp.

Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 1991 ændres

henvisningerne i § 49 a, stk. 2, i § 49 b, stk. 1, og i § 133, stk. 2, 4.

pkt., til lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. til: »lov om

kommunal beskæftigelsesindsats«, og i § 133, stk. 2, 3. pkt., ændres

henvisningen til § 23 a, stk. 4, i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge

m.v. til: »§ 10, stk. 4, i lov om kommunal beskæftigelsesindsats«.

Stk. 4. Indtil den 1. januar 1991 affattes § 49 f, stk.

1, således:

»Deltagelse i aktiviteter, der kan finansieres af de midler, som

kommuner og amtskommuner efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

har pligt til at afsætte til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, kan træde

i stedet for ungdomsydelse efter reglerne i dette afsnit«.

Lov nr. 794 af 30. november 1990 (* 35) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Lov nr. 365 af 6. juni 1991 (* 36) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Lov nr. 399 af 6. juni 1991 (* 37), jf. ændringslov nr. 259 af 17. april

1992, indeholder vedrørende ændringer i bistandsloven følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog

træder § 4, nr. 8, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. De sager om hjælp til etablering af selvstændig

virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøj efter bistandslovens §§ 43 og

58, i hvilke kommunerne den 1. januar 1992 har afgivet indstilling, og som

ikke er afgjort af de indtil denne dato bestående revaliderings- og

pensionsnævn, overgår til de nævn, der er nedsat ved § 18 i den sociale

styrelseslov som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Disse sager afgøres og

kan påklages efter de indtil denne dato gældende regler. Finansieringen af

udgifter forbundet hermed sker ligeledes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Amtsankenævnene nedlægges den 31. december

1991. De sager, som ikke er afgjort af amtsankenævnene senest denne dato,

overgår til de sociale ankenævn til afgørelse.

Stk. 4. Det Sociale Ankenævn for Københavns og

Frederiksberg Kommuner træffer afgørelse i de sager, der er afgjort af

Københavns og Frederiksberg Kommuner og indbragt for Den Sociale

Ankestyrelse, og som Ankestyrelsen ikke har afgjort senest den 31. december

1991. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ

myndighed. Ankestyrelsen kan dog træffe afgørelse i sager, der oversendes fra

formanden for nævnet til udvidet votering i Ankestyrelsen i overensstemmelse

med den sociale styrelseslovs § 17, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 1. Ankestyrelsen kan endvidere optage en sag til behandling, når

Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning. Anmodning til

Ankestyrelsen om optagelse af en sag til principiel behandling indgives inden

4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen

kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund

hertil.Afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen. 1.-7. pkt. finder

ikke anvendelse på afgørelser truffet i medfør af bistandslovens afsnit VIII.

Stk. 7. Socialministeren fremsætter forslag for

Folketinget om revision af tilkendelseskompetencen m.v. efter lov om social

pension og lov om social bistand inden udgangen af folketingsåret 1992-93.

Lov nr. 400 af 6. juni 1991 (* 38) indeholder vedrørende ændringer i

bistandsloven følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. § 1, nr. 6 og 7, har virkning fra den 1. januar

1991.

Stk. 3. § 1, nr. 5 og 8, har virkning fra den 1. januar

1992.

Lov nr. 402 af 6. juni 1991 (* 39) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven har virkning fra den 1. august 1991.

Lov nr. 403 af 6. juni 1991 (* 39) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven har virkning fra den 1. januar 1993.

Lov nr. 406 af 6. juni 1991 (* 40) indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. oktober 1991.

§ 3. Unge 20-årige, der ved lovens ikrafttræden

modtager kontanthjælp efter § 37, skal have tilbud om ungdomsydelse, inden de

fylder 21 år, dog senest den 1. april 1992.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i §

49 a, stk. 4, beslutte, at 20-årige, der ikke er omfattet af stk. 1, og som

søger om hjælp i perioden fra den 1. oktober 1991 til den 1. april 1992, kan

påbegynde tilbud efter § 49 a, stk. 2 og 3, inden for de første 3 måneder

efter ansøgningen om hjælp.

Lov nr. 191 af 23. marts 1992 (* 41) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 238 af 8. april 1992 (* 42) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven har virkning for opgørelse af

indtægtsgrundlaget for 1993 på grundlag af indkomståret 1991 og følgende år.

Lov nr. 279 af 29. april 1992 (* 43) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 4 finder tillige anvendelse for så

vidt angår kontanthjælp med tilbagebetalingspligt ydet før lovens

ikrafttræden.

Lov nr. 348 af 14. maj 1992 (* 44) indeholder for ændringer af

bistandsloven følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. § 1 træder i kraft den 1. juli 1992.

Lov nr. 350 af 14. maj 1992 (* 45) indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag om revision

af bistandslovens § 69 a inden udgangen af folketingsåret 1994-95.

Lov nr. 391 af 20. maj 1992 (* 46) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Lov nr. 482 af 24. juni 1992 (* 47) indeholder for ændringer af

bistandsloven følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2-5, og § 2 finder dog ikke anvendelse

for udlændinge, der inden lovens vedtagelse har ansøgt om opholdstilladelse

eller lovligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige regler.

Lov nr. 497 af 24. juni 1992 (* 48) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1992. § 1, nr.

3, har virkning indtil den 1. april 1993.

§ 4. Socialministeren optager forhandlinger med de

kommunale parter med henblik på tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig og

fleksibel ordning med hensyn til igangsætningen af udvidelsen af

ungdomsydelsesreglerne.

§ 5. Socialministeren fremsætter forslag om revision

af ordningen om ungdomspraktik inden udgangen af 1993.

Lov nr. 498 af 24. juni 1992 (* 49) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 2. § 64, stk. 3, i lov om social bistand, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning for dagplejere, der ansættes

efter lovens ikrafttræden og inden den 31. december 1993.

Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for pasningsordninger,

der oprettes efter lovens ikrafttræden og inden den 31. december 1993.

Lov nr. 499 af 24. juni 1992 (* 48) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. april 1993.

§ 5. § 1, nr. 1, har virkning for unge, der

påbegynder ansættelse i et beskæftigelsesprojekt den 1. april 1993 eller

senere. §§ 2 og 3 har virkning for indkomståret 1993 og senere indkomstår for

ydelser efter 1. april 1993.

Lov nr. 500 af 24. juni 1992 (* 50) indeholder for ændring af

bistandsloven følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Kommunalbestyrelsen skal senest med virkning fra den 1. oktober 1992

fastsætte betaling for varig hjemmehjælp efter § 1, nr. 1.

Lov nr. 501 af 24. juni 1992 (* 51) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har

fra denne dato virkning for beslutninger, der træffes af kommunalbestyrelsen

eller af børn og unge-udvalget i medfør af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. De i § 3 i den sociale styrelseslov nævnte

udvalg ophører pr. 1. januar 1993, og de sager, der ikke er afgjort senest

den 31. december 1992, overgår til afgørelse i børn og unge-udvalget i

overensstemmelse med reglerne i denne lov.

Stk. 3. Sager, der vedrører anke af beslutninger, der

er truffet inden den 1. januar 1993, færdigbehandles efter de dagældende

regler.

Stk. 4. Ved lovens ikrafttræden overtager

kommunalbestyrelsen forpligtelsen til at føre tilsyn med de i kommunen

beliggende private døgnplejehjem og opholdssteder for børn og unge, der er

godkendt af amtsrådet efter de hidtidige regler.

Lov nr. 923 af 25. november 1992 (* 52) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 1074 af 23. december 1992 (* 53) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 1076 af 23. december 1992 (* 54) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har

virkning for unge, der søger om kontanthjælp efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 1078 af 23. december 1992 (* 55) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Lov nr. 1079 af 23. december 1992 (* 56) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1993, dog

således at § 1, nr. 2, har virkning fra 1. marts 1992.

Lov nr. 152 af 31. marts 1993 (* 57) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 216 af 28. april 1993 (* 58) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1993.

Lov nr. 275 af 6. maj 1993 (* 59) indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 2. § 11, stk. 5, i lov om social bistand, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, gælder ikke for krav på refusion, der er

fremsat inden lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 58, nr. 4-8 og nr. 10, jf. § 52, stk. 3, i

lov om social pension, som affattet ved denne lovs § 2, har virkning for de

personer, der efter flytning fra en kommune vedvarende har haft ophold i de

nævnte institutioner m.v., og for hvem der på tidspunktet for lovens

ikrafttræden ikke er truffet afgørelse eller afgivet indstilling til

revaliderings- og pensionsnævnet om social pension.

Lov nr. 276 af 6. maj 1993 (* 60) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3. § 1 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning til og med den 31. december 1993.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 1994.

§ 4. § 1 har virkning for unge, der søger om

kontanthjælp efter lovens ikrafttræden. § 2 har virkning for unge, der søger

om kontanthjælp fra den 1. januar 1994.

Lov nr. 279 af 6. maj 1993 (* 61) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 350 af 9. juni 1993 (* 62) indeholder følgende følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 464 af 30. juni 1993 (* 63) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. Indenrigsministeren fremsætter forslag for

Folketinget til revision af loven inden udgangen af folketingsåret 1997-98.

Lov nr. 496 af 30. juni 1993 (* 64) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Til personer, der modtager hjælp efter § 37,

stk. 2, 2. pkt., ydes hjælpen i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1994

med 50 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Til pensionister optaget i institution efter

bistandslovens § 79, jf. § 84, § 96, jf. § 46, stk. 6, nr. 3, i lov om social

pension, § 105, jf. § 110, § 112, stk. 1, jf. § 46, stk. 4, i lov om social

pension og jf. bistandslovens § 117, jf. Socialministeriets bekendtgørelse

nr. 706 af 13. august 1992, eller § 112, stk. 2, jf. § 118, stk. 1, bestemt

til længerevarende ophold, der har indtægter ud over den sociale pension,

ydes i indkomståret 1994 et kompensationsbeløb som erstatning for det

indtægtstab efter skat, som beboeren eventuelt har haft som følge af

ophævelsen af det forhøjede personfradrag efter personskatteloven fra den 1.

januar 1994. Kompensationsbeløbet medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst og kan højst udgøre et beløb svarende til forskellen

mellem den skattemæssige værdi af pensionistens personfradrag i 1993 og 1994.

Lov nr. 499 af 30. juni 1993 (* 65) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag om revision

af bistandslovens § 69 b inden udgangen af 1995.

Lov nr. 500 af 30. juni 1993 (* 66) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 501 af 30. juni 1993 (* 67) indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 63 a i lov om social bistand, som indsat ved

denne lovs § 1, ophæves den 31. december 1995.

Lov nr. 1123 af 22. december 1993 (* 68) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 1124 af 22. december 1993 (* 69) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 2. § 70, stk. 2, og § 73, stk. 1, i lov om social

bistand som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, finder anvendelse for

aftaler om tilskud til private pasningsordninger for børn, som indgås efter

lovens ikrafttræden.

Lov nr. 1126 af 22. december 1993 (* 70) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 1127 af 22. december 1993 (* 70) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 1128 af 22. december 1993 (* 72) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 1132 af 22. december 1993 (* 73) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan for

institutioner efter bistandslovens §§ 79, 105 og 112, hvor beboerne får

udbetalt beløb til personlige fornødenheder, træffe beslutning om, at

ændringerne i § 1 skal have virkning fra et angivet tidspunkt i 1994. Indtil

dette tidspunkt anvendes de hidtidige regler om nedsættelse og inddragelse af

pension samt udbetaling af beløb til personlige fornødenheder, herunder såvel

bestemmelsen om, at staten til kommunen udbetaler et beløb, der svarer til

den sociale pensions grundbeløb, som bestemmelserne, der er nævnt i § 3, nr.

2, og bekendtgørelserne udstedt i henhold til disse bestemmelser. Beboere på

plejehjem m.v., der ved lovens ikrafttræden er omfattet af de hidtidige

bestemmelser i bistandslovens § 85 a og § 119, og beboere i beskyttede

boliger, som i medfør af bestemmelsen i bistandslovens § 85, stk. 2, jf.denne

lovs § 1, nr. 2, skal betale et højere beløb for boligen end efter de hidtil

gældende regler, får i 1994 og i 1995 udbetalt et beløb, der svarer til

henholdsvis 2/3 og 1/3 af merudgiften til boligen, hvorefter betalingen for

boligen beregnes uden kompensation. For beboere, der ved lovens ikrafttræden

er omfattet af bistandslovens § 85 a og § 119, fastsættes betalingen efter

bistandslovens § 85, stk. 4, og bistandslovens § 115 a, stk. 2, jf. denne

lovs § 1, nr. 2, og § 1, nr. 7, således at betalingen fra lovens ikrafttræden

og indtil 1. januar 1998 gradvis stiger til det nævnte beløb i bistandslovens

§ 115 a, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 7. Fra den 1. januar 1995 har § 1,

uanset 1. pkt., virkning for alle beboere i plejehjem eller institutioner

omfattet af bistandslovens §§ 79, 105 og 112.

Stk. 3. Til personer, der er varetægtsfængslet før den

1. januar 1994, udbetales pensionen indtil udgangen af januar 1994. Pension,

der før den 1. januar er udbetalt under varetægtsfængsling, kan kræves

tilbagebetalt efter de hidtil gældende regler.

Lov nr. 1134 af 22. december 1993 (* 74) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 177 af 16. marts 1994 (* 75) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 362 af 18. maj 1994 (* 76) indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 2. § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Sager, som ikke senest denne dato er afgjort af

Indenrigsministeriet, overgår til vedkommende sociale ankenævn.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. august

1994.

Stk. 3. Indenrigsministeren fremsætter forslag for

Folketinget til revision af § 1, nr. 2 og 3, inden udgangen af folketingsåret

1997-98.

Lov nr. 448 af 1. juni 1994 (* 77) indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 1994. § 1, nr.

3, træder dog i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 4. Ansøgninger om social pension efter §§ 14, 16

og 18 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om social pension og ansøgninger om hjælp

til etablering af selvstændig virksomhed eller erhvervelse af motorkøretøjer

efter §§ 43 og 58 i lov om social bistand, som revaliderings- og

pensionsnævnet eller det sociale ankenævn har modtaget med indstilling inden

det tidspunkt, fra hvilket socialministeren har tilladt, at revaliderings- og

pensionsnævnets eller det sociale ankenævns kompetence overføres til

kommunalbestyrelsen, jf. § 62 b i lov om social pension som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 21, og § 138 c i lov om social bistand som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 7, afgøres af revaliderings- og pensionsnævnet eller det

sociale ankenævn.

Lov nr. 450 af 1. juni 1994 (* 78) indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Stk. 2. En kommunalbestyrelses beslutning efter § 1 kan

ikke få virkning for afgørelser vedrørende ansøgninger, der er indgivet,

inden kommunalbestyrelsen har offentliggjort beslutningen.

Lov nr. 1123 af 21. december 1994 (* 79) indeholder følgende

ikrafttrædelsessbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Lov nr. 1127 af 21. december 1994 (* 80) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Lov nr. 1128 af 21. december 1994 (* 81) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2-5 vedrører ikke bistandsloven.

Lov nr. 1129 af 21. december 1994 (* 82) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1995.

Stk. 2. § 37, stk. 3, 1. og 2. pkt., som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 1995. Unge under 25 år, der

på dette tidspunkt modtager kontanthjælp, bevarer den kontanthjælp, som de

efter de hidtidige regler har været berettiget til.

Stk. 3. For ægtefæller, der på tidspunktet for lovens

ikrafttræden modtager summen af de beløb, der kan beregnes efter de hidtil

gældende bestemmelser i § 37, stk. 2, 3. pkt., og hvor en af ægtefællerne

modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning,

jf. § 37, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, beregnes hjælpen

efter de hidtidige regler indtil den 1. juli 1995.

Stk. 4. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager

løbende kontanthjælp, og som efter stk. 3 vil overgå til en anden ydelse den

1. juli 1995, skal have meddelelse om ændringen ved lovens ikrafttræden.

Lov nr. 1130 af 21. december 1994 (* 83) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Lov nr. 33 af 18. januar 1995 (* 84) indeholder følgende

ikrafttrædelsessbestemmelse:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. februar 1995

Lov nr. 34 af 18. januar 1995 (* 85) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. februar 1995.

Lov nr. 86 af 8. februar 1995 (* 86) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 1995.

Lov nr. 432 af 14. juni 1995 (* 87) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Lov nr. 433 af 14. juni 1995 (* 88) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. juli

1995.

Lov nr. 449 af 14. juni 1995 (* 89) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

§ 134 a, stk. 5, sidste pkt. ophæves.

Lov nr. 1057 af 20. december 1995 (* 90) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. . . .

Stk. 2. De i § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1,

anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

Stk. 3. De i ............, § 8, nr. 1, ......., anførte

bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsatte bidrag.

Lov nr. 1109 af 20. december 1995 (* 91) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lov nr. 1111 af 20. december 1995 (* 92) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

§ 3. Personer under 25 år, der ved lovens

ikrafttræden modtager revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, 1. pkt.,

bevarer denne ydelse under gennemførelsen af den forud fastlagte

erhvervsplan, jf. § 43, stk. 2.

Lov nr. 1113 af 20. december 1995 (* 93) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 1996.

Stk. 2. Unge under 25 år, der på dette tidspunkt

modtager kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, bevarer hjælpen

efter de hidtidige regler.

Lov nr. 1114 af 20. december 1995 (* 94) indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørlse nr. 1148 af 9. december

1994 om betaling for midlertidig hjemmehjælp.

Stk. 2. Reglerne i § 51, stk. 2, i lov om social

bistand, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juli

1996.

Stk. 3. Ældreråd og klageråd efter § 56 a og § 56 b i

lov om social bistand, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal være

etableret senest den 1. januar 1997. I kommuner, hvori der ved lovens

ikraftræden er etableret ældreråd, skal ældrerådene senest den 1. januar 1999

opfylde betingelserne efter § 56 a.

Stk. 4. Beløbene i § 54, stk. 5, og § 55, stk. 1, i lov

om social bistand, som affattet ved denne lovs § 1, stk. 2, reguleres første

gang den 1. januar 1996.

Lov nr. 1115 af 20. december 1995 (* 95) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Lov nr. 1118 af 20. december 1995 (* 96) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Socialministeriet, den 26. februar 1996

Karen Jespersen

/ Birthe Frederiksen

Officielle noter

(* 1) Vedrører ændringer af §§ 25, 37, 43, 58 og 73.

Herudover er der i kap. 19 a. indsat forskellige bestemmelser.

(* 2) Vedrører § 37, stk. 2.

(* 3) Vedrører § 37, stk. 4.

(* 4) Vedrører § 25, stk. 1, nr. 2.

(* 5) Vedrører § 73, stk. 1.

(* 6) Vedrører § 135, stk. 2.

(* 7) Vedrører §§ 15, 16, 27, 57, 62 og 108.

(* 8) Vedrører §§ 37 og 43.

(* 9) Vedrører ændringer af §§ 60, 61, 85, 110, 117, 136 og 145 som følge

af nye regler om social pension.

(* 10) Vedrører regulering af beløbene i §§ 37, stk. 5, 43, stk. 4, 58,

stk. 3, og 58, stk. 8, samt § 138 c.

(* 11) Vedrører ændringer af §§ 14, stk. 3, 32, 33, 36, 66, 67, 68, 99,

123 og 135.

(* 12) Vedrører ændringer af §§ 14, stk. 2, 22 og 135.

(* 13) Vedrører § 16.

(* 14) Vedrører §§ 64, 72 og 77.

(* 15) Vedrører ændringer af §§ 133, 135, 136 og 137 som følge af nye

regler om finansiering.

(* 16) Vedrører ændringer af §§ 7 og 27.

17) Vedrører ændringer af §§ 2, 25, stk. 2, 37-46, 49, 134, stk. 3, og §

138 a.

(* 18) Vedrører ændringer af § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, § 56, stk. 2, §

81, § 85, stk. 3-5, og § 86. Herudover er indsat §§ 85 a og 85 b.

Lovændringen vedrører ændring af regler om praktisk bistand og om plejehjem

og beskyttede boliger.

(* 19) Vedrører ændringer af § 37, stk. 4-6, og § 39, stk. 2. Herudover er

indsat § 38, stk. 4, og § 83, stk. 3. Lovændringen vedrører ændring i

reglerne om kontanthjælp, plejehjemsophold m.v.

(* 20) Vedrører ændringer af § 54, stk. 1, 2, 3 (som bliver stk. 10), og §

58, stk. 3 og 4 (som bliver stk. 5). Herudover er indsat § 54, stk. 3-9, §

54, stk. 11 og 12, § 58, stk. 4, stk. 6 og stk. 7. Lovændringen vedrører

ændrede regler om indkomstgrundlag som følge af skattereformen.

(* 21) Vedrører ændringer af § 134, stk. 3. Herudover er indsat § 136,

stk. 2 og stk. 3. Lovændringen vedrører ændring af reglerne om finansiering.

(* 22) Vedrører ændringer af § 26, stk. 1, § 37, stk. 1, 2, 4, 5 og 7, §

38, stk. 1, § 40, stk. 1, og § 42, stk. 2. Herudover indsat § 37, stk. 8, §

38, stk. 5 og stk. 6, og § 138 a, stk. 2. Lovændringen vedrører ændring af

reglerne om kontanthjælp.

(* 23) Vedrører indsættelse af § 42 a (indførelse af igangsætningsydelse).

I § 42 a, stk. 4, henvises til § 37, stk. 2, 5. pkt. Ved lov nr. 406 af 6.

juni 1991 er § 37, stk. 2, ændret, således at det 5. pkt., der blev henvist

til ved indsættelse af § 42 a, er blevet til 6. pkt.

(* 24) Vedrører indsættelse af § 138 b, stk. 1, 2. pkt. (ændrede

forsøgsregler med hensyn til pasning af børn).

(* 25) Vedrører ophævelse af § 42, stk. 6, samt ændring af § 42, stk. 10

(som bliver stk. 9). Herudover er indsat § 42, stk. 10, og § 58, stk. 10.

(* 26) Vedrører diverse paragraffer som følge af ophævelse af det sociale

udvalgs selvstændige kompetence m.v.

(* 27) Vedrører ændringer af § 31, stk. 2, (som bliver stk. 3), § 37, stk.

2, og § 40, stk. 1, nr. 3, samt ophævelse af § 42. Herudover er indsat §§ 31,

stk. 2, 43, 44, 45 og 138 b, stk. 3. Lovændringen vedrører indførelse af en

fast bruttorevalideringsydelse og ændring af husvildebestemmelsen og

forsøgsreglerne.

(* 28) Vedrører ændringer af § 48, stk. 3, (der bliver stk. 4) og § 48,

stk. 4 (der bliver stk. 5). Herudover er indsat §§ 48, stk. 3, og 48 a.

Lovændringen vedrører regler for regulering m.v. af tilskud til tabt

arbejdsfortjeneste og etablering af kontaktpersonordning for voksne døvblinde

efter bistandslovens § 48 samt godtgørelse til forældre med alvorligt syge

børn under 14 år.

(* 29) Vedrører indsættelse af §§ 57 a-57 f. Herudover er ændret § 135,

stk. 5, nr. 1. Lovændringen vedrører indførelse af plejevederlag m.v. ved

pasning af døende.

(* 30) Vedrører ændring af §§ 63, stk. 1, 64, stk. 1. Desuden indsættelse

af § 69, stk. 2, ophævelse af § 69, stk. 3 (der bliver stk. 4), og ændring af

§ 72. Herudover er § 70 nyaffattet. Lovændringen vedrører øget fleksibilitet

med hensyn til dagpasningsordninger for børn samt tilskud til private

børnepasningsordninger.

(* 31) Vedrører ændring af §§ 37, stk. 7, 44, stk. 3, 58, stk. 12, 84,

stk. 2, og § 118, stk. 1. Herudover ophæves §§ 37, stk. 8, og 145.

Lovændringen vedrører ændrede reguleringsbestemmelser ved overførsler m.v.

(* 32) Vedrører ændring af § 17. Lovændringen vedrører kontrol med

udbetaling af offentlige ydelser m.v.

(* 33) Vedrører indsættelse af § 40, stk. 2, og ændring af § 40, stk. 3,

der bliver stk. 4. Lovændringen vedrører fremstilling af krigsmateriel m.v.

(* 34) Vedrører indsættelse af §§ 49 a-f, 133, stk. 3 og 4, 138 d og 139

a. Herudover er ændret §§ 40, stk. 2, og 133, stk. 2. Desuden ophæves § 138

a, stk. 2. Lovændringen vedrører indførelse af ungdomsydelse.

(* 35) Vedrører ophævelse af § 13 og ændring af §§ 29, stk. 2, 30, stk. 1,

67, stk. 3, 70, stk. 3, 85 a, stk. 1, og 128, stk. 2. Lovændringen vedrører

ændring af den centrale sociale administration.

(* 36) Vedrører ændring af § 37, stk 2.

(* 37) Vedrører ændringer af §§ 15, 16, 31, 44, 58, 83, 91, 94 og 108.

Lovens § 4, nr. 8, vedrører ændring af bistandslovens § 44. Lovændringen

vedrører ændring af ankestruktur m.v.

(* 38) Vedrører indsættelse af §§ 9, stk. 2, 86 a, 119, 120 og 136, stk. 4

og 5, samt ændring af §§ 85, 85 b og 136, stk. 2 og 3.

Lovens § 1, nr. 6 og 7, vedrører ændringer af bistandslovens § 136, stk. 2

og 3. Nr. 5 og 8 vedrører indsættelse af bistandsloven af §§ 119, 120, 136,

stk. 4 og 5. Lovændringen vedrører delegation til selvejende institutioner,

betaling for midlertidigt ophold og udbetaling af pension m.v.

(* 39) Vedrører ændring af §§ 70 og 73. Lovændringerne vedrører ændring af

forældrebetalingsandelen i daginstitutioner. Den maksimale forældrebetaling

nedsættes pr. 1. august 1991 til 32,5 pct. og nedsættes yderligere pr. 1.

januar 1993 til 30 pct.

(* 40) Vedrører ændring af §§ 37, stk. 2, og 49 a.

(* 41) Vedrører ændringer af §§ 11, 83 og 115. Lovændringen vedrører ret

til ophold på plejehjem m.v. i en anden kommune.

(* 42) Vedrører ændring af § 54, stk. 6.

(* 43) Vedrører i § 4 ændring af bistandslovens § 27, stk. 3.

Lovændringen vedrører en forbedring af den kommunale restanceinddrivelse.

(* 44) Vedrører ændring af § 134 og indsættelse af § 134 a.

Lovændringen vedrører finansiering af udgifter til flygtninge.

(* 45) Vedrører indsættelse af §§ 64 a og 69 a. Lovændringen vedrører

forældrebestyrelser i daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn.

(* 46) Vedrører ændring af § 37, stk. 3.

(* 47) Vedrører i § 2 ændring af bistandslovens § 4. Lovændringen vedrører

hjemsendelse af udlændinge.

(* 48) Vedrører ændring af §§ 15, 49 a, 49 b, 49 c, 49 f, 133 og 138 d

samt ophævelse af § 139 a. § 1, nr. 3, i lov nr. 497 vedrører ydelse af

udligningstillæg, jf. § 49 b, stk. 1. § 1 i lov nr. 499 vedrører ændring af

bistandsloven, medens §§ 2 og 3 vedrører ændring af ligningsloven og

personskatteloven. Lovændringerne er en udvidelse af ordningen om

ungdomsydelse. Indtil lov nr. 499 træder i kraft 1. april 1993, er § 49 b,

som vedtaget ved lov nr. 497, gældende. Denne bestemmelse er formuleret

således:

§ 49 b. Beskæftigelsen efter § 49 a, stk. 2, skal have et omfang på 20

timer om ugen i gennemsnit og aflønnes med en timeløn, der følger reglerne i

lov om kommunal beskæftigelsesindsats. Ved ansættelse i et

beskæftigelsesprojekt ydes der til unge over 21 år og under 25 år et

udligningstillæg, der svarer til det beløb, hvormed den kontanthjælp, som den

unge ville have været berettiget til, overstiger ungdomsydelsen efter skat.

Stk. 2. I tiden indtil udbetaling af første løn, jf. stk. 1, og under

vejlednings- og introduktionsprogrammet efter § 49 a, stk. 3, udbetaler

kommunalbestyrelsen en ungdomsydelse, der beregnes efter reglerne i § 37.

Udover den ændrede affattelse af § 49 b vil ikrafttræden af lov nr. 499 kun

medføre nogle mindre konsekvensrettelser af bistandsloven.

(* 49) Vedrører ændring af § 64 og indsættelse af § 70 a. § 1, nr. 3,

vedrører indsættelse af § 70 a.

(* 50) Vedrører ændring af §§ 55, 56, 79, 80, 81, 85 a og 86 samt

ophævelse af §§ 75 og 144. § 1, nr. 1, vedrører den ændrede affattelse af §

55. Lovændringen vedrører betaling for varig hjemmehjælp og kommunernes

forpligtigelse til at sørge for døgntilbud.

(* 51) Vedrører ny affattelse af kapitlerne 8, 15 og 18, indsættelse af 2

nye kapitler, 15 a og 15 b, samt ændring af §§ 12, 14, 15, 28, 46 b, 46 c og

135. Lovændringen vedrører foranstaltninger for børn og unge, herunder

tvangsmæssige foranstaltninger.

(* 52) Vedrører udskydelse af revisionsbestemmelsen til § 48 a.

(* 53) Vedrører udvidelse af forsøgsreglerne i § 138 d om særligt

tilrettelagte aktiverende foranstaltninger for unge.

(* 54) Vedrører ændring af ungdomsydelsens visitationsperiode. Ændring af

§ 49 a, stk. 4, og § 49 c, stk. l.

(* 55) Vedrører ophævelse af betaling for varig hjemmehjælp. § 55, stk.

1-9, ophæves.

(* 56) Vedrører § 133, stk. 2, 1. pkt., og § 134 a, stk. 1, nr. 1 og 8,

samt § 134 a, stk. 2. Vedrører bl.a. kommunernes udgifter til børn af

flygtninge og til personer, der familiesammenføres med uledsagede

flygtningebørn m.v.

(* 57) Vedrører udskydelse af revisionsbestemmelse m.v. vedrørende

igangsætningsydelse.

(* 58) Vedrører § 85 b samt ny affattelse af § 136, stk. 2 og 3. Vedrører

udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v.

(* 59) Vedrører ændringer i § 11, stk. 1, nr. 1 og 3, samt stk. 2, og

indsættelse af nyt stk. 4 og 5 i § 11. Der indsættes nyt stk. 3 i § 68 og

ændret formulering af stk. 3, der herefter er stk. 4.

(* 60) Vedrører ændring af reglerne om ungdomsydelsens visitationsperiode.

(* 61) Vedrører § 19, stk. 3, om videregivelse af oplysninger om børn med

synshandicap.

(* 62) Vedrører i lovens § 1 udskydelse af revision af reglerne om private

børnepasningsordninger.

(* 63) Vedrører indsættelse af § 47 a om hjælp til frivillig repatriering.

(* 64) Vedrører ændringer i §§ 25, 37, 38, 40, 42 a, 43, 44, afsnit III A,

54, 58, 84, 118, 119, 133, 134 a, 136 og 138 d. Endvidere indsættes § 37 a.

Ændringerne i §§ 25, 37 og 38 samt indsættelse af § 37 a vedrører

bruttoficering af kontanthjælp. Desuden ændres § 40, stk. 3, 1. pkt. Som

følge af vedtagelsen af lov nr. 498 af 30. juni 1993 om kommunal aktivering

ophæves § 42 a og afsnit III A samt § 138 d. Ændringerne i §§ 133, 134 a og

136 vedrører finansieringen. De øvrige ændringer vedrører reguleringer m.v.

(* 65) Indsættelse af § 69 b, der vedrører supplerende tilskud til

forældre på orlov til børnepasning.

(* 66) Ændring af § 37, stk. 6, og § 40, stk. 1, (indsættelse af nyt nr.

6). Ændringerne vedrører hjemmel til at udbetale kontanthjælp til personer,

der udfører frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet.

(* 67) § 63 a indsættes. Bestemmelsen vedrører tilskud til forældre med

privat børnepasning.

(* 68) Vedrører ændring af § 57 c, stk. 1, om forlængelse af perioden for

udbetaling af plejevederlag ved pasning af døende.

(* 69) Vedrører §§ 70 og 73. Ændring af § 70 og § 73, stk. 1, og § 70,

stk. 3, ophæves.

(* 70) Vedrører ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 48 a.

(* 71) Ændringen vedrører § 35 c, stk. 5, og § 128, stk. 3, om delegation

af kompetence.

(* 72) Vedrører ændringer i §§ 3, 11, 25 og 30. Ændringerne omhandler

aftaler med andre stater m.v., opholdskommuneregler og regler om

tilbagebetaling m.v.

(* 73) Vedrører §§ 84, 85, 85 a og b, 86, 110, 111, 116-120 og 136.

Ændringerne vedrører udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v. §§

84, 85 a og b, 111 og 116-120 samt 136 ophæves. § 115 a indsættes.

(* 74) Vedrører ændring af § 69 b, om supplerende tilskud til forældre på

orlov til børnepasning.

(* 75) Vedrører § 38, stk. 2, om fradrag for indtægter som

valgtilforordnet.

(* 76) Vedrører repatrieringshjælp til flygtninge og indvandrere. Ændring

af § 47 a og indsættelse af § 47 b. Desuden indsættes § 15 a om behandling af

klager over Dansk Flygtningehjælps afgørelser om kontanthjælp.

(* 77) Vedrører i § 2 ændringer af § 15, og indsættelse af ny § 15 a og b.

Ændringerne vedrører bl.a. kommunernes klageadgang. Endvidere indsættes § 138

c om overførsel af kompetence fra revaliderings- og pensionsnævn til

kommunalbestyrelsen. § 85, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, sidste punktum,

ophæves.

(* 78) Ændring af § 69 b, stk. 1 og 2, om adgang for kommunerne til at

differentiere det supplerende tilskud til forældreorlov til børnepasning.

(* 79) Vedrører adskillelse af reglerne om privat og kommunalt formidlet

dagpleje samt fastsættelse af særskilte bestemmelser om klubtilbud m.v.

(* 80) Vedrører i § 2 ophævelse af § 134 a, stk. 5, 3. pkt.

(* 81) Vedrører i § 2 ændring af §§ 54, 58 og 79.

(* 82) Vedrører ændring af §§ 15 a, 18 og 25 samt ændring af reglerne om

kontanthjælp, §§ 37, 38 og 40, samt § 43 og § 46.

(* 83) Vedrører ændring af § 69 b.

(* 84) Vedrører i § 3 ændring af § 47 a, stk. 2, nr. 4.

(* 85) Vedrører i § 3 ændring af § 47 a, stk. 1 og § 134 a, stk. 1.

(* 86) Vedrører i § 1 ændring af § 11, stk. 1, § 31, stk. 1, § 68 b, §§

105-109, § 135, stk. 1 og 5, § 138 e.

(* 87) Vedrører ændring af §§ 68 a, 96, 135, stk. 6, og 138 e.

(* 88) Vedrører ændring af § 69 a. Ændring af § 69 c, stk. 2 og § 70, stk.

2.

(* 89) Vedrører i § 24 ophævelse af 134 a, stk. 5, sidste pkt.

(* 90) Vedrører indsættelse af §§ 45 a og 45 b og ændring af §§ 133, stk.

2, og 134 a, stk. 2, Lovændringen vedrører indførelse af indbetaling af

bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer der modtager

kontanthjælp eller revalideringsydelse og aktiveringsydelse eller

oplæringsydelse efter lov om kommunal aktivering.

(* 91) Vedrører § 69 b. Ophævelse af § 2, stk. 2, i lov nr. 499 af 30.

juni 1993 om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning.

(* 92) Vedrører ændring af §§ 43, stk. 2, 2. pkt., og 43, stk. 3,

forhøjelse af aldersgrænsen. Indsættelse af nyt pkt. i § 43, stk. 2, 6, 7 og

8, om minimumsgrænse for transportudgifter. Herudover er indsat § 138 f, om

forsøgsbestemmelse for revalideringsinstitutioner, der fraviger reglerne i §§

91-95.

(* 93) Vedrører ændring af § 37, stk. 3. Indførelse af beskæftigelseskrav

og forlængelse af periode for unge kontanthjælpsmodtagere.

Indtil lov nr. 1113 af 20. december 1995 træder i kraft den 1. april 1996,

er § 37, stk. 3, som vedtaget ved lov nr. 1129 af 21. december 1994.

Bestemmelsen er formuleret således:

» § 37. . . .

Stk. 3. Til unge under 25 år ydes et beløb på 2.070 kr. til hjemmeboende

og 4.251 kr. til udeboende. Til unge under 25 år, der i en sammenhængende

periode på 12 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 60 pct. af

højeste dagpenge, jf. stk. 2, ydes hjælp dog efter reglerne for personer over

25 år. Ydelser fra Statens Uddannelsesstøtte og andre godtgørelser, der ydes

i forbindelse med uddannelse, medregnes ikke i indtægten. Unge, der i hjemmet

forsørger egne børn, og unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge,

får hjælp efter reglerne for personer over 25 år.«.

(* 94) Vedrører ændring af §§ 11, stk. 1, nr. 3, 50-57, 62, 83, stk. 2,

83, stk. 3, og 135, stk. 5, nr. 1, 3 og 4. Herudover ophæves §§ 60, 74,

76-78, 80 og 86 a. Lovændringen vedrører indførelse af ældreråd og klageråd

på hjemmehjælpsområdet.

(* 95) Vedrører § 63 a. Ændring af § 2, stk. 2 i lov nr. 501 af 30. juni

1993. Lovændringen vedrører forlængelse af tilskud til forældre med privat

børnepasning.

(* 96) Vedrører § 57 d, indsættelse af stk. 2, hjælp til medicin m.v. til

døende.

Lignende dokumenter