Landsskatteretskendelse af 31. marts 2003 vedr. Stempelafgift - fritagelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 31. marts 2003 vedr. Stempelafgift
- fritagelse
A’s klage skyldes, at afgiftsmyndigheden har truffet afgørelse
om, at et skadesløsbrev skal afgiftsberigtiges med tinglysningsafgift, 78.750
kr., idet afgiftsmyndigheden har fundet, at skadesløsbrevet ikke er
stempelfritaget i henhold til stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af sagens oplysninger, at B den 31. december 1999
oprettede et skadesløsbrev på 5.000.000 kr. til A bank med pant i en ejendom.
Skadesløsbrevet blev tinglyst den 6. januar 2000. Samme dag blev der betalt
tinglysningsafgift
på 1.400 kr.
På skadesløsbrevets forside er anført, at debitor giver kreditor
”panteret i nedennævnte ejendom til sikkerhed for skadesløs betaling af,
hvad
jeg til enhver tid måtte blive denne skyldig, dog ikke ud over ”.
I øverste venstre hjørne på forsiden er anført:
” Stempel- og retsafgift:
Stempelafgiftkr.
0,00
Retsafgift
kr.
1.400,00
Afgift i alt
kr.
1.400,00
Stempelfri, jvfr. stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1, idet dette
skadesløsbrev tjener A bank til sikkerhed for bankens tab ved kautions- og
garantiforpligtelser for debitor.
Ejerlav:X
Matr.nr.:
Læs alt
(Ejerlejlighedsnr.)
Gade og husnr.:X 4 ”
I forbindelse med tinglysningen blev skadesløsbrevet sendt til
afgiftsprøve.
Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse fundet, at
det omhandlede skadesløsbrev skal afgiftsberigtiges med tinglysningsafgift,
78.750 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1. Som begrundelse herfor
har afgiftsmyndigheden anført, at skadesløsbrevet kun er omfattet af
overgangsreglen i tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 3, hvis det ved
oprettelsen var omfattet af stempelfritagelsen efter stempellovens § 62, stk.
1, nr. 1. Ifølge formuleringen af skadesløsbrevet giver dette sikkerhed for
skadesløs betaling af, hvad B ”til enhver tid måtte blive denne (A bank)
skyldig, dog ikke udover kr. 5.000.000”. Skadesløsbrevet er således ikke
begrænset til at give sikkerhed for tab ved kautionsforpligtelser, men giver
tillige sikkerhed for andre mellemværender mellem B og banken.
Afgiftsmyndigheden har videre anført, at der er
uoverensstemmelse mellem indholdet i stempelerklæringen og indholdet i
skadesløsbrevet. Afgiftsmyndigheden har herved anført, at et dokument i
stempelmæssig henseende skal bedømmes efter sin ordlyd, og hvis der er
tvetydige eller modstridende bestemmelser, må det komme den afgiftspligtige
til
skade, jf. stempellovens § 1. Afgiftsmyndigheden har tillige anført, at
stempelerklæringen alene er afgivet på grundlag af en ordensforskrift efter
stempelloven, og at indholdet af stempelerklæringen ikke ændrer det
materielle
indhold i dokumentet.
Endvidere har afgiftsmyndigheden anført, at stempellovens § 62,
stk. 1, nr. 1, er en undtagelse til stempellovens § 57, og derfor skal
fortolkes indskrænkende. Bestemmelsen fortolkes således, at det er en
betingelse for stempelfrihed, at det af dokumentet utvetydigt fremgår, at der
alene gives sikkerhed for tab ved kautionsforpligtelser og ikke samtidig
gives
sikkerhed for andre mellemværender mellem debitor og kreditor (kautionisten).
Afgiftsmyndigheden har herved henvist til Stempelvejledningen, side 223, og
Lernø m.fl., Stempelloven med kommentarer, side 321.
Afgiftsmyndigheden har herefter fundet, at det omhandlede
skadesløsbrev er afgiftspligtigt efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1,
idet skadesløsbrevet ved oprettelsen ikke var stempelfritaget i henhold til
stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1.
Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat skyldig afgift således:
Den variable afgift, 1,5 % af 5.000.000 kr., jf.
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1
75.000 kr.
Oprundet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1
75.000 kr.
Den faste afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1
1.400 kr.
Forhøjet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 20
3.750 kr.
Afgift i alt
80.150 kr.
Betalt afgift
1.400 kr.
Skyldig afgift
78.750 kr.
Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt afgiftsmyndighedens
afgørelse.
Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at
det omhandlede skadesløsbrev er stempelfritaget i henhold til stempellovens §
62, stk. 1, nr. 1. Til støtte for påstanden har klageren anført, at
anvendelse
af bestemmelsen i stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1, ikke har som
forudsætning,
at særlige formalia er iagttaget, i modsætning til bestemmelserne i
stempellovens § 62, stk. 1, nr. 12, § 62, stk. 5, og § 62, stk. 7.
Stempelfriheden er endvidere hverken ved stempelbekendtgørelsen eller
stempelcirkulæret gjort afhængig af, at særlige formforskrifter er opfyldt.
Klageren har videre anført, at det omhandlede skadesløsbrev på
forsiden er udrustet med en klar angivelse af, at skadesløsbrevet skal tjene
banken til sikkerhed for bankens mulige tab ved kautions- og
garantiforpligtelser for udstederen. Udstederen af skadesløsbrevet har dermed
afgivet en såvel tingsretligt, obligationsretligt som stempelretligt bindende
og relevant erklæring om, at dækningsområdet for det pågældende skadesløsbrev
er de tab, som banken måtte lide ved de kautions- og/eller
garantiforpligtelser, som banken måtte påtage sig for debitor.
Endvidere har klageren anført, at den pågældende erklæring udgør
en integreret bestanddel af skadesløsbrevet og i ingen henseende er tillagt
ringere retsvirkning end skadesløsbrevets såkaldte generelle bestemmelser og
særlige bestemmelser. Når udstederen af skadesløsbrevet har påført dokumentet
sin underskrift, indestår udstederen for rigtigheden af samtlige de
oplysninger, som dokumentet afspejler. Det har formodningen imod sig, at
udstederen skulle have afgivet forkerte oplysninger, eftersom der er mulighed
for strafsanktion i henhold til stempellovens § 88, stk. 1, nr. 2.
Klageren har videre anført, at det således fremgår med fornøden
klarhed, hvad der ved det omhandlede skadesløsbrev er indrømmet banken
sikkerhed for. Såfremt stempelmyndighederne desuagtet måtte have fundet, at
dokumentet ikke rummede tilstrækkelige oplysninger til den stempelretlige
kvalifikation, burde stempelmyndighederne i stedet have benyttet reglen i
stempellovens § 24, stk. 1, til at pålægge parterne at fremkomme med de
fornødne oplysninger.
Endelig har klageren anført, at afgiftsmyndighedens opfattelse
af, at uklarhed med hensyn til dokumentets indhold må komme den
afgiftspligtige
til skade, ikke er korrekt, idet der ikke er hjemmel hertil. Ved den
stempelretlige kvalifikation må der ses på dokumentet således som det
foreligger.
Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen over for
Landsskatteretten blandt andet udtalt, at der efter stempelloven sondres
mellem
dokumentets eget formelle indhold efter § 1 og erklæringer til brug for
stempelmyndigheden i forbindelse med afgiftens beregning. Det stempelpligtige
dokument kan ikke ændres eller berigtiges med virkning for stempelpligten ved
erklæringer afgivet efter stempellovens § 24, jf. § 11. Der er kun adgang til
at afgive eller afhjælpe erklæringer til brug for stempelberegningen. Der er
derimod ikke adgang til at foretage ændringer i selve dokumentets indhold med
afgiftsmæssig konsekvens.
Endvidere har afgiftsmyndigheden anført, at stempelerklæringer
afgives på grundlag af en ordensforskrift efter stempelloven til brug for
stempelmyndigheden. Det fremgår af forarbejderne til stempellovens § 11
(bemærkningerne til lovforslaget vedtaget ved lov nr. 174 af 30. april 1969),
at det selv uden en positiv regel må være klart, at et dokument skal stemples
efter sit eget indhold.
Klageren har som kommentar hertil anført, at klageren ikke har
kunnet identificere hjemlen til det af afgiftsmyndigheden anførte om, at der
efter stempelloven sondres mellem dokumentets eget formelle indhold efter § 1
og erklæringer til brug for stempelmyndigheden i forbindelse med afgiftens
beregning,
i relation til de
erklæringer, der er tale om i det foreliggende tilfælde. Klageren har videre
anført, at der intet sted ses foreskrevet, at adgangen til at anvende
fritagelsesreglen i stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1, har som forudsætning,
at
der afgives en særlig erklæring, og at det ej heller har været muligt at
identificere den ordensforskrift efter stempelloven, der efter
afgiftsmyndighedens
opfattelse ligger til grund for de omhandlede stempelerklæringer, og som
tillige skulle berøve de pågældende stempelerklæringer status som en relevant
bestanddel af de pågældende dokumenter. Endelig har klageren anført, at de af
afgiftsmyndigheden påberåbte lovforarbejder ikke ses at være relevante for
det
omhandlede tilfælde.
Landsskatteretten finder
,
at det omhandlede skadesløsbrev ikke kan anses for kun at give pant for tab
ved
kautionsforpligtelser. Retten finder herved, at det forhold, at der i
forbindelse med angivelsen af afgiften på øverste venstre hjørne af
skadesløsbrevets forside, er anført, at skadesløsbrevet er stempelfri, jf.
stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1, idet skadesløsbrevet tjener banken til
sikkerhed for tab ved kautions- og garantiforpligtelser for debitor, ikke
medfører, at skadesløsbrevets indhold er ændret i forhold til
skadesløsbrevets
ordlyd, hvorefter der gives pant for skadesløs betaling af, hvad debitor til
enhver tid bliver banken skyldig inden for den angivne beløbsgrænse. Retten
bemærker herved, at skadesløsbrevet for at kunne tinglyses, har skullet være
oprettet efter Justitsministeriets formular for skadesløsbreve (fast
ejendom),
jf. bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom), §§ 8 - 13, jf.
bilag 2, hvorefter der i øverste venstre hjørne alene er rubrikker for
angivelse af afgift og ejerlav m.v. Angivelsen i øverste venstre hjørne må
derfor anses for kun at knytte sig til afgiftsberegningen.
Retten finder herefter, at afgiftsmyndigheden med rette har
fundet, at det omhandlede skadesløsbrev skal afgiftsberigtiges med
tinglysningsafgift, 78.750 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1,
jf.
§ 32, idet skadesløsbrevet ikke var omfattet af stempellovens § 62, stk. 1,
nr.
1. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr. Tinglysningsafgift for pantebrev oprettet i marts 2000 til afløsning af ubenyttet pantebrev oprettet og afgiftsberigtiget i 1999 Retsinformation · 19. september 2003
- Tinglysningsafgift ved ejerpantebrev. Retsinformation · 14. september 2001
- Landsskatteretskendelse af 30. september 2002 vedr. Tinglysningsafgift allonge til pantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 17/12 2001 vedr. tinglysningsafgift på delvist nedlyst pantebrev. Retsinformation · 21. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 9. juli 2003 vedr. Tinglysningsafgift overførsel af afgift fra ikke tinglyst pantebrev Retsinformation · 31. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 18. oktober 2002 vedr. Tinglysningsafgift stempel fra tidligere tinglyste ejerpantebreve ikke godkendt overført til senere tinglyst ejerpantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. Retsinformation · 25. marts 1999
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2000 9. BILAG Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. Afgiftspligtig del af nyt lån - nedsættelse med del af oprindeligt lån - lånekonvertering Retsinformation · 17. juli 2007
- Landsskatteretskendelse af 17/12 2001 vedr. tinglysningsafgift på delvist nedlyst pantebrev. Retsinformation · 21. august 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven samt ophævelse af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder Retsinformation · 25. marts 1999
- Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Pantebreve ikke korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven Retsinformation · 8. oktober 2003