Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 31. marts 2003 vedr. Stempelafgift - fritagelse

KEN nr 9622 af 31/03/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 31. marts 2003 vedr. Stempelafgift

- fritagelse

A’s klage skyldes, at afgiftsmyndigheden har truffet afgørelse

om, at et skadesløsbrev skal afgiftsberigtiges med tinglysningsafgift, 78.750

kr., idet afgiftsmyndigheden har fundet, at skadesløsbrevet ikke er

stempelfritaget i henhold til stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at B den 31. december 1999

oprettede et skadesløsbrev på 5.000.000 kr. til A bank med pant i en ejendom.

Skadesløsbrevet blev tinglyst den 6. januar 2000. Samme dag blev der betalt

tinglysningsafgift

på 1.400 kr.

På skadesløsbrevets forside er anført, at debitor giver kreditor

”panteret i nedennævnte ejendom til sikkerhed for skadesløs betaling af,

hvad

jeg til enhver tid måtte blive denne skyldig, dog ikke ud over ”.

I øverste venstre hjørne på forsiden er anført:

” Stempel- og retsafgift:

Stempelafgiftkr.

0,00

Retsafgift

kr.

1.400,00

Afgift i alt

kr.

1.400,00

Stempelfri, jvfr. stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1, idet dette

skadesløsbrev tjener A bank til sikkerhed for bankens tab ved kautions- og

garantiforpligtelser for debitor.

Ejerlav:X

Matr.nr.:

Læs alt

(Ejerlejlighedsnr.)

Gade og husnr.:X 4 ”

I forbindelse med tinglysningen blev skadesløsbrevet sendt til

afgiftsprøve.

Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse fundet, at

det omhandlede skadesløsbrev skal afgiftsberigtiges med tinglysningsafgift,

78.750 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1. Som begrundelse herfor

har afgiftsmyndigheden anført, at skadesløsbrevet kun er omfattet af

overgangsreglen i tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 3, hvis det ved

oprettelsen var omfattet af stempelfritagelsen efter stempellovens § 62, stk.

1, nr. 1. Ifølge formuleringen af skadesløsbrevet giver dette sikkerhed for

skadesløs betaling af, hvad B ”til enhver tid måtte blive denne (A bank)

skyldig, dog ikke udover kr. 5.000.000”. Skadesløsbrevet er således ikke

begrænset til at give sikkerhed for tab ved kautionsforpligtelser, men giver

tillige sikkerhed for andre mellemværender mellem B og banken.

Afgiftsmyndigheden har videre anført, at der er

uoverensstemmelse mellem indholdet i stempelerklæringen og indholdet i

skadesløsbrevet. Afgiftsmyndigheden har herved anført, at et dokument i

stempelmæssig henseende skal bedømmes efter sin ordlyd, og hvis der er

tvetydige eller modstridende bestemmelser, må det komme den afgiftspligtige

til

skade, jf. stempellovens § 1. Afgiftsmyndigheden har tillige anført, at

stempelerklæringen alene er afgivet på grundlag af en ordensforskrift efter

stempelloven, og at indholdet af stempelerklæringen ikke ændrer det

materielle

indhold i dokumentet.

Endvidere har afgiftsmyndigheden anført, at stempellovens § 62,

stk. 1, nr. 1, er en undtagelse til stempellovens § 57, og derfor skal

fortolkes indskrænkende. Bestemmelsen fortolkes således, at det er en

betingelse for stempelfrihed, at det af dokumentet utvetydigt fremgår, at der

alene gives sikkerhed for tab ved kautionsforpligtelser og ikke samtidig

gives

sikkerhed for andre mellemværender mellem debitor og kreditor (kautionisten).

Afgiftsmyndigheden har herved henvist til Stempelvejledningen, side 223, og

Lernø m.fl., Stempelloven med kommentarer, side 321.

Afgiftsmyndigheden har herefter fundet, at det omhandlede

skadesløsbrev er afgiftspligtigt efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1,

idet skadesløsbrevet ved oprettelsen ikke var stempelfritaget i henhold til

stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1.

Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat skyldig afgift således:

Den variable afgift, 1,5 % af 5.000.000 kr., jf.

tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1

75.000 kr.

Oprundet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1

75.000 kr.

Den faste afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1

1.400 kr.

Forhøjet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 20

3.750 kr.

Afgift i alt

80.150 kr.

Betalt afgift

1.400 kr.

Skyldig afgift

78.750 kr.

Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt afgiftsmyndighedens

afgørelse.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at

det omhandlede skadesløsbrev er stempelfritaget i henhold til stempellovens §

62, stk. 1, nr. 1. Til støtte for påstanden har klageren anført, at

anvendelse

af bestemmelsen i stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1, ikke har som

forudsætning,

at særlige formalia er iagttaget, i modsætning til bestemmelserne i

stempellovens § 62, stk. 1, nr. 12, § 62, stk. 5, og § 62, stk. 7.

Stempelfriheden er endvidere hverken ved stempelbekendtgørelsen eller

stempelcirkulæret gjort afhængig af, at særlige formforskrifter er opfyldt.

Klageren har videre anført, at det omhandlede skadesløsbrev på

forsiden er udrustet med en klar angivelse af, at skadesløsbrevet skal tjene

banken til sikkerhed for bankens mulige tab ved kautions- og

garantiforpligtelser for udstederen. Udstederen af skadesløsbrevet har dermed

afgivet en såvel tingsretligt, obligationsretligt som stempelretligt bindende

og relevant erklæring om, at dækningsområdet for det pågældende skadesløsbrev

er de tab, som banken måtte lide ved de kautions- og/eller

garantiforpligtelser, som banken måtte påtage sig for debitor.

Endvidere har klageren anført, at den pågældende erklæring udgør

en integreret bestanddel af skadesløsbrevet og i ingen henseende er tillagt

ringere retsvirkning end skadesløsbrevets såkaldte generelle bestemmelser og

særlige bestemmelser. Når udstederen af skadesløsbrevet har påført dokumentet

sin underskrift, indestår udstederen for rigtigheden af samtlige de

oplysninger, som dokumentet afspejler. Det har formodningen imod sig, at

udstederen skulle have afgivet forkerte oplysninger, eftersom der er mulighed

for strafsanktion i henhold til stempellovens § 88, stk. 1, nr. 2.

Klageren har videre anført, at det således fremgår med fornøden

klarhed, hvad der ved det omhandlede skadesløsbrev er indrømmet banken

sikkerhed for. Såfremt stempelmyndighederne desuagtet måtte have fundet, at

dokumentet ikke rummede tilstrækkelige oplysninger til den stempelretlige

kvalifikation, burde stempelmyndighederne i stedet have benyttet reglen i

stempellovens § 24, stk. 1, til at pålægge parterne at fremkomme med de

fornødne oplysninger.

Endelig har klageren anført, at afgiftsmyndighedens opfattelse

af, at uklarhed med hensyn til dokumentets indhold må komme den

afgiftspligtige

til skade, ikke er korrekt, idet der ikke er hjemmel hertil. Ved den

stempelretlige kvalifikation må der ses på dokumentet således som det

foreligger.

Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen over for

Landsskatteretten blandt andet udtalt, at der efter stempelloven sondres

mellem

dokumentets eget formelle indhold efter § 1 og erklæringer til brug for

stempelmyndigheden i forbindelse med afgiftens beregning. Det stempelpligtige

dokument kan ikke ændres eller berigtiges med virkning for stempelpligten ved

erklæringer afgivet efter stempellovens § 24, jf. § 11. Der er kun adgang til

at afgive eller afhjælpe erklæringer til brug for stempelberegningen. Der er

derimod ikke adgang til at foretage ændringer i selve dokumentets indhold med

afgiftsmæssig konsekvens.

Endvidere har afgiftsmyndigheden anført, at stempelerklæringer

afgives på grundlag af en ordensforskrift efter stempelloven til brug for

stempelmyndigheden. Det fremgår af forarbejderne til stempellovens § 11

(bemærkningerne til lovforslaget vedtaget ved lov nr. 174 af 30. april 1969),

at det selv uden en positiv regel må være klart, at et dokument skal stemples

efter sit eget indhold.

Klageren har som kommentar hertil anført, at klageren ikke har

kunnet identificere hjemlen til det af afgiftsmyndigheden anførte om, at der

efter stempelloven sondres mellem dokumentets eget formelle indhold efter § 1

og erklæringer til brug for stempelmyndigheden i forbindelse med afgiftens

beregning,

i relation til de

erklæringer, der er tale om i det foreliggende tilfælde. Klageren har videre

anført, at der intet sted ses foreskrevet, at adgangen til at anvende

fritagelsesreglen i stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1, har som forudsætning,

at

der afgives en særlig erklæring, og at det ej heller har været muligt at

identificere den ordensforskrift efter stempelloven, der efter

afgiftsmyndighedens

opfattelse ligger til grund for de omhandlede stempelerklæringer, og som

tillige skulle berøve de pågældende stempelerklæringer status som en relevant

bestanddel af de pågældende dokumenter. Endelig har klageren anført, at de af

afgiftsmyndigheden påberåbte lovforarbejder ikke ses at være relevante for

det

omhandlede tilfælde.

Landsskatteretten finder

,

at det omhandlede skadesløsbrev ikke kan anses for kun at give pant for tab

ved

kautionsforpligtelser. Retten finder herved, at det forhold, at der i

forbindelse med angivelsen af afgiften på øverste venstre hjørne af

skadesløsbrevets forside, er anført, at skadesløsbrevet er stempelfri, jf.

stempellovens § 62, stk. 1, nr. 1, idet skadesløsbrevet tjener banken til

sikkerhed for tab ved kautions- og garantiforpligtelser for debitor, ikke

medfører, at skadesløsbrevets indhold er ændret i forhold til

skadesløsbrevets

ordlyd, hvorefter der gives pant for skadesløs betaling af, hvad debitor til

enhver tid bliver banken skyldig inden for den angivne beløbsgrænse. Retten

bemærker herved, at skadesløsbrevet for at kunne tinglyses, har skullet være

oprettet efter Justitsministeriets formular for skadesløsbreve (fast

ejendom),

jf. bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom), §§ 8 - 13, jf.

bilag 2, hvorefter der i øverste venstre hjørne alene er rubrikker for

angivelse af afgift og ejerlav m.v. Angivelsen i øverste venstre hjørne må

derfor anses for kun at knytte sig til afgiftsberegningen.

Retten finder herefter, at afgiftsmyndigheden med rette har

fundet, at det omhandlede skadesløsbrev skal afgiftsberigtiges med

tinglysningsafgift, 78.750 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1,

jf.

§ 32, idet skadesløsbrevet ikke var omfattet af stempellovens § 62, stk. 1,

nr.

1. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter