Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Pantebreve ikke korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Pantebreve
ikke korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven
Boligselskabet A’s klage skyldes, at afgiftsmyndigheden har
truffet afgørelse om, at to pantebreve skal afgiftsberigtiges efter
tinglysningsafgiftsloven, idet afgiftsmyndigheden har fundet, at pantebrevene
ikke var korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven. Yderligere afgift er
herefter fastsat til i alt 198.349 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at boligselskabet den 17.
juni 1997 oprettede et pantebrev på 1.162.000 kr. til en byggefond med pant i
en ejendom i X. Pantebrevet var forsynet med erklæring om, at pantets værdi
ikke oversteg 336.000 kr. Pantebrevet var stemplet med 8.730 kr. (7.530 kr. +
1.200 kr.). Beløbet var opgjort på grundlag af værdierklæringen.
Pantebrevet blev anmeldt til tinglysning den 19. januar 2000.
Ved anmeldelsen blev pantebrevet afgiftsberigtiget med 1.400 kr. Pantebrevet
blev afvist fra tingbogen den 24. januar 2000. Pantebrevet blev på ny anmeldt
til tinglysning den 8. februar 2000 og blev tinglyst samme dato.
Boligselskabet oprettede den 17. juni 1997 tillige et pantebrev
på 15.211.300 kr. til kreditinstitut med pant i samme ejendom. Pantebrevet
var
forsynet med erklæring om, at pantets værdi ikke oversteg 336.000 kr.
Pantebrevet var stemplet med 50.865 kr. (49.665 kr. + 1.200 kr.). Beløbet var
opgjort på grundlag af værdierklæringen.
Pantebrevet blev anmeldt til tinglysning den 19. januar 2000 og
blev afvist fra tingbogen den 24. januar 2000. Ved anmeldelsen blev
pantebrevet
afgiftsberigtiget med 1.400 kr. Pantebrevet blev på ny anmeldt til
tinglysning
den 8. februar 2000 og blev tinglyst samme dato.
Endvidere fremgår, at X Kommune den 2. juni 1997 udstedte
betinget skøde til boligselskabet på ejendommen. Af skødet fremgår, at den
Læs alt
overdragne ejendoms areal er på 9.600 m
2
. Købesummen blev aftalt til
35,00 kr. pr. m
2
, eller 336.000 kr. for råjorden samt 182.400 kr. til
etablering af vej, i alt 518.400 kr. Det betingede skøde blev stemplet med
7.420 kr. (6.220 kr. + 1.200 kr.). Endeligt skøde blev udstedt den 25. maj
1998
med overtagelsesdag den 1. juni 1997. Skødet blev tinglyst den 27. august
1998.
Kommunen har i erklæring af 4. januar 2001 udtalt, at den
omhandlede ejendom blev købt af boligselskabet for 35,00 kr. pr. m
2
,
og derudover skulle boligselskabet betale et beløb for vejanlægget, der blev
udført af kommunen. Principielt kunne boligselskabet selv have udført
vejarbejdet. Anlægsbidraget til vejen var ikke truffet ved en
myndighedsafgørelse i offentlig interesse, men blev aftalt, og blev baseret
på
de omkostninger, der var medgået til etablering af vejen.
Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse fundet, at de
to pantebreve skal afgiftsberigtiges med yderligere tinglysningsafgift, i alt
198.349 kr. Som begrundelse herfor har afgiftsmyndigheden anført, at
pantebrevene ikke var korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven senest den
31. december 1999, hvorfor overgangsreglen i tinglysningsafgiftslovens § 32
ikke finder anvendelse. Afgiftsmyndigheden har herved anført, at det er
pantets
værdi, dvs. ejendommens værdi i handel og vandel på pantsætningstidspunktet,
der skal påføres dokumentet, når der afgives værdierklæring i henhold til
stempellovens § 57, stk. 4. Værdien af pantet kan ikke ansættes lavere end
købesummen, eller lavere end ejendomsvurderingen for særskilt vurderede
ejendomme, såfremt denne er højere. Til købesummen henregnes alt, hvad der er
betalt
til sælgeren. Der er ikke hjemmel til at se bort fra en del af købesummen,
fordi en del af ejendommen af køberen agtes anvendt til vej. Pantets værdi
skal
derfor sammenholdes med, hvad køber har betalt til sælger for den pågældende
ejendom, hvilket i det foreliggende tilfælde er 518.400 kr.
Afgiftsmyndigheden har bemærket, at der er betalt stempelafgift
af skødet på grundlag af hele købesummen, dvs. 518.400 kr.
Da købesummen efter afgiftsmyndighedens opfattelse således
overstiger værdien i henhold til værdierklæringerne, er pantebrevene ikke
korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven. Pantebrevene skal derfor
afgiftsberigtiges efter tinglysningsafgiftsloven, hvorefter
afgiftsberegningen
skal ske på grundlag af de pantsikrede beløb, idet der efter
tinglysningsafgiftsloven ikke er adgang til at afgiftsberigtige pantebreve i
henhold til en værdierklæring.
Endvidere har afgiftsmyndigheden anført, at afgiftspligten
indtræder ved anmeldelsen til tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens §
16.
Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat yderligere
tinglysningsafgift for pantebrevet på 1.162.000 kr. således:
Den variable afgift, jf. § 5, 1,5 % af 1.162.000 kr.,
17.430 kr.
Oprundet afgift, jf. § 2, stk. 1
17.500 kr.
Den faste afgift
1.400 kr.
Forhøjet afgift, jf. § 20
508 kr.
Afgift i alt
19.408 kr.
Betalt afgift
8.730 kr.
Skyldig afgift
10.678 kr.
For pantebrevet på 15.211.300 kr. har afgiftsmyndigheden fastsat
yderligere tinglysningsafgift således:
Den variable afgift, jf. § 5, 1,5 % af 15.211.300 kr.,
228.169 kr.
Oprundet afgift, jf. § 2, stk. 1
228.200 kr.
Den faste afgift
1.400 kr.
Forhøjet afgift, jf. § 20
8.936 kr.
Afgift i alt
238.536 kr.
Betalt afgift
50.865 kr.
Skyldig afgift
187.671 kr.
Yderligere tinglysningsafgift er herefter fastsat til i alt
198.349 kr.
Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at de omhandlede pantebreve er korrekt afgiftsberigtiget efter
stempelloven, og at der derfor ikke er grundlag for fastsættelse af
yderligere
afgift. Til støtte for påstanden har advokaten anført, at anlægsbidraget til
etablering af vejen ikke skal medregnes til ejendommens værdi i handel og
vandel. Advokaten har anført, at der i skødet er anvendt følgende
formulering:
”Købesummen er aftalt til kr. 35,00 pr. m
2
eller kr. 336.000,00 for
råjorden samt kr. 182.400,00 til etablering af vejen, i alt kr. 518.400,00 (
.)
Beløbet betales kontant ved overtagelsen.” Boligselskabet har således
været af
den opfattelse, at købesummen var 336.000,00 kr., hvorimod anlægsbidraget til
etablering af vejen på 182.400,00 kr. var et beløb, som køber forpligtede sig
til at udrede og refundere til sælger, som stod for anlægsarbejdet med vejen.
Køber skulle dække de udgifter, der var afholdt ved anlægsarbejdet. Der var
således ikke tale om en fortjeneste, men om en udligning, så nettoresultatet
blev 0.
Advokaten har videre anført, at det klart fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget til tinglysningsafgiftsloven (til § 32), at
der
i tilfælde, hvor der tidligere retmæssigt er betalt stempelafgift af et
dokumentet, kun skal betales den faste afgift på 1.400 kr., når dokumentet
anmeldes til tinglysning.
Advokaten har henvist til den dagældende stempellovs § 15, stk.
1, hvoraf fremgår:
” Skal stempelafgiften beregnes af vederlaget for en ydelse,
medregnes ikke blot vederlaget til vedkommende part, men også hvad der skal
svares til
trediemand. ”
Af § 15, stk. 2, nr. 7, fremgår, at der ved opgørelse af
vederlaget ses bort fra:
” anlægsbidrag til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitets-,
fjernvarme-, dige- og pumpeanlæg og lignende ”.
Advokaten har anført, at bestemmelsen i stk. 2, nr. 7, efter
forarbejderne alene tager sigte på egentlige anlægsbidrag, jf. Betænkning nr.
265, side 38, og Folketingstidende 1968-69, tillæg A, sp. 306. Anlægsbidrag
må
forstås i samme betydning som i tinglysningslovens § 4, stk. 2, dvs. bidrag
til
foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens forsyning med vand,
lys,
varme og lignende, dens forbindelse med omverdenen, afledning eller fjernelse
fra ejendommen af vand eller andet, under forudsætning af, at de nævnte
foranstaltninger foretages af det offentlige selv eller efter en af det
offentlige givet bemyndigelse. Bestemmelsen finder kun anvendelse i tilfælde,
hvor køberen overtager en forpligtelse, der i medfør af en
myndighedsafgørelse
er pålagt ejendommen, for eksempel et anlægsbidrag, der pålægges ejendommen,
og
som køberen overtager forpligtelsen til at udrede.
Advokaten har videre henvist til byggelovens § 4, stk. 1, hvoraf
fremgår, at en bebyggelse først må tages i brug, når følgende forhold er
bragt
i orden:
adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen,
afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand,
som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen,
drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med
vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og
forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med
brandlovgivningen.
Advokaten har anført, at det således er et krav i
byggelovgivningen, at der skal etableres vejadgang til en bebyggelse, før den
tages i brug. Tilsidesættelse af lovens bestemmelser kan af den offentlige
myndighed sanktioneres. Anlæggelse af vej er derfor ikke valgfrit for
grundejeren. Der er klart tale om en forpligtelse, der er pålagt grundejeren
i
medfør af en myndighedsafgørelse.
Endvidere har advokaten henvist til vurderingslovens § 13, stk.
1, hvoraf fremgår:
” Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med
grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og
beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse. ”
Af vurderingslovens § 16 fremgår:
” Ved andre ejendomme, hvorpå de i §§ 14 og 15 givne regler ikke
kan anvendes, ansættes grundværdien til det beløb, som efter de gældende
handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget
stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i
hvilken henseende hensyn må tages såvel til ejendommens form og størrelse som
til udstyknings- og omlægningsmuligheder. ”
Advokaten har anført, at det således efter principperne i
vurderingsloven alene er grundarealet, som vurderes. Der er ikke hjemmel i
loven til at medinddrage en eventuel værdi (eller anlægsbidrag) af en del af
en
fællesvej ved ansættelsen af grundværdien.
Advokaten har gjort gældende, at anlægsudgifter til vej i
henhold til den dagældende stempellov ikke skulle medregnes i beregningen af
vederlaget, såfremt køber overtog en forpligtelse, der i medfør af en
myndighedsafgørelse var pålagt ejendommen. Af byggeloven fremgår, at der skal
etableres vejadgang til en bebyggelse, før den kan tages i brug. Denne
vejadgang er med andre ord et lovkrav. Det betyder, at de omhandlede
pantebreve
i henhold til stempelloven alene skulle stemples af pantets værdi og ikke af
anlægsbidragene. Herudover skulle der betales stempelafgift efter
gældsbrevstaksten (3 promille) af differencen mellem pantets værdi og lånets
hovedstol, hvilket boligselskabet korrekt har gjort. Boligselskabet har
således
stemplet de omhandlede pantebreve beløbsmæssigt korrekt i henhold til de på
tidspunktet for stempelberigtigelse af pantebrevene gældende regler.
Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen over for
Landsskatteretten udtalt, at de afgivne værdierklæringer er tilsidesat, fordi
pantets værdi ikke kan ansættes til et lavere beløb end debitors
anskaffelsessum. Anskaffelsessummen kan ikke ansættes lavere end den købesum,
der fremgår af tingbogen. I det omhandlede tilfælde udgør købesummen 518.400
kr., hvilket skødet tillige er stemplet af.
Afgiftsmyndigheden har videre udtalt, at der efter den
dagældende stempellovs § 15, stk. 2, nr. 7, kunne ses bort fra anlægsbidrag
ved
beregning af stempelafgiften af overdragelsessummen efter lovens § 34.
Af erklæringen af 4. januar 2001 fra Kommunen fremgår, at der
ikke er tale om anlægsbidrag til vej, der er truffet ved myndighedsafgørelse
i
offentlig interesse, men at arbejdet er udført efter aftale baseret på de
omkostninger, der er medgået til etablering af vejen.
Efter afgiftsmyndighedens opfattelse finder stempellovens § 15,
stk. 2, nr. 7, således ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde.
Afgiftsmyndigheden har tillige bemærket, at den stempelretlige
bedømmelse af et dokument principielt er uafhængigt af det underliggende
retsforhold, ligesom det er uafhængigt af, hvorledes retsforholdet påvirkes
af
anden lovgivning, herunder i anden afgiftsmæssig og skattemæssig sammenhæng.
Efter afgiftsmyndighedens opfattelse er det derfor uden betydning, at der i
byggelovgivningen er et krav om vejadgang.
Efter afgiftsmyndighedens opfattelse har de to dokumenter
således ikke været korrekt stempelberigtiget senest den 31. december 1999.
Ved
anmeldelsen til tinglysning, der sker efter den 1. januar 2000, skal
pantebrevene derfor afgiftsberigtiges efter tinglysnings-afgiftsloven.
Klagerens advokat har som kommentar hertil blandt andet anført,
at det bestrides, at erklæringen fra kommunen kan danne grundlag for en
opfattelse af, at anlægsbidraget ikke er truffet ved myndighedsafgørelse i
offentlig interesse. Af erklæringen kan alene udledes, at afgørelsen om hvem
der skulle bære udgifterne til etablering af vejen, ikke er truffet ved en
myndighedsafgørelse. Det afgørende er imidlertid, at der i henhold til
byggeloven ikke kan etableres nybyggeri, uden at der samtidig etableres
vejadgang til grunden. Dette er en myndighedsafgørelse.
Endvidere har advokaten fremlagt kopi af et skøde og et
pantebrev vedrørende en ejendom i Y. Advokaten har anført, at afgiften i
dette
tilfælde blev opgjort ud fra den aftalte købesum, uden hensyn til hvad køber
i
øvrigt skulle udrede af modningsudgifter. Dokumenterne blev stemplet og
tinglyst af Retten uden yderligere prøvelse. Advokaten har anført, at
omstændighederne i dette tilfælde svarer til omstændighederne i det
foreliggende
tilfælde, hvorfor resultatet også bør være det samme.
Landsskatteretten skal
udtale:
Landsskatteretten bemærker, at beløbet til etablering af vejen
er fastsat ved aftale mellem køberen og kommunen som sælger af ejendommen.
Køberen overtager således ikke en forpligtelse til at betale bidrag, der er
pålagt ved en myndighedsafgørelse, fra sælgeren. Retten finder herved, at det
ikke har betydning, at der i henhold til byggeloven er en pligt til at
etablere
vejadgang, idet selve forpligtelsen til at betale beløbet ikke derved kan
anses
for at være pålagt ved en myndighedsafgørelse.
Retten finder herefter, at det pågældende beløb ikke kan anses
for et egentligt anlægsbidrag som omhandlet i stempellovens § 15, stk. 2, nr.
7. De omhandlede pantebreve har dermed ikke været korrekt afgiftsberigtiget
efter stempelloven senest den 31. december 1999, jf.
tinglysningsafgiftslovens
§ 32, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000, § 10, stk. 1.
Retten finder derfor, at afgiftsmyndigheden med rette har fundet, at
pantebrevene skal afgiftsberigtiges efter tinglysningsafgiftsloven, hvorefter
yderligere tinglysningsafgift er fastsat til 198.349 kr. Den påklagede
afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- En overdragelse af en ejendom er ikke anset for omfattet af tinglysningslovens § 7 Landsskatteretten · 22. januar 2009
- Anmodning om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten · 24. september 2010
- Landsskatteretskendelse af 23. september 2003 vedr. tinglysningsafgift af arveudlægsskøde Retsinformation · 13. februar 2004
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har krav på ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1. Domsdatabasen · 18. januar 2022
- Sag om Landsskatterettens afgørelse af 25. juni 2024 vedrørende Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendom Domsdatabasen · 9. april 2026
- Vurdering fast ejendom - grundværdi - landbrug - byzone. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Pantebrev ikke anset for fult og korrekt afgiftsberettiget efter stempelloven senest 31. december 1999 Retsinformation · 29. september 2003
- Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr. Tinglysningsafgift for pantebrev oprettet i marts 2000 til afløsning af ubenyttet pantebrev oprettet og afgiftsberigtiget i 1999 Retsinformation · 19. september 2003
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2006 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2007 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. Afgiftspligtig del af nyt lån - nedsættelse med del af oprindeligt lån - lånekonvertering Retsinformation · 17. juli 2007
- Landsskatteretskendelse af 18. oktober 2002 vedr. Tinglysningsafgift stempel fra tidligere tinglyste ejerpantebreve ikke godkendt overført til senere tinglyst ejerpantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003