Landsskatteretskendelse af 30. september 2002 vedr. Tinglysningsafgift allonge til pantebrev
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Tinglysningsafgiftsloven § 5 81 afgørelser
- Tinglysningsloven § 24 4 afgørelser
- Tinglysningsloven § 21 8 afgørelser
- Tinglysningsloven § 23 12 afgørelser
- Tinglysningsafgiftsloven § 2 20 afgørelser
- Tinglysningsafgiftsloven § 20 41 afgørelser
- Tinglysningsafgiftsloven § 7 69 afgørelser
- Tinglysningsafgiftsloven § 16 46 afgørelser
- Tinglysningsafgiftsloven § 22 20 afgørelser
- Tinglysningsafgiftsloven § 23 70 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse af 30. september 2002 vedr.
Tinglysningsafgift – allonge til pantebrev
A’s klage skyldes, at afgiftsmyndigheden har fundet, at
tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af en allonge til et
pantebrev
skal opgøres efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, idet
afgiftsmyndigheden har fundet, at der ved allongen inddrages yderligere fast
ejendom under pantet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 1. pkt.
Afgiftsmyndigheden har herefter opgjort yderligere afgift til 5.985 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren som debitor og B
A/S som kreditor den 8. december 2000 oprettede en allonge til et i 1994 af
klagerens fader til B A/S oprettet og tinglyst pantebrev på 378.000 kr. Af
allongen fremgår, at matr. nr. X b inddrages under pantet, medens matr. nr. X
a
udgår af pantsætningen.
Allongen blev anmeldt til tinglysning og tinglyst den 13.
december 2000. Ved anmeldelsen blev betalt 1.400 kr. i tinglysningsafgift.
Klagerens advokat har oplyst, at klageren i forbindelse med
ophævelse af et interessentskab med sin fader fik overført matr. nr. Y og
matr.
nr. Z mod, at klageren samtidig overtog de i ejendommen indestående lån,
oprindelig 304.000 kr., 11 % p.a., til C, samt oprindelig 378.000 kr. ifølge
kontantlån med endelig fastsat rente 7,0684 % p.a. til B A/S.
I forbindelse med overførslen blev de to matrikelnumre udstykket
fra faderens ejendom og blev sammenlagt med klagerens ejendom. Skødet blev
tinglyst den 7. december 2000 med retsanmærkning om den øvrige pantegæld i
faderens ejendom. Den 13. december 2000 blev påtegningen ændret til
”forud
hæfter pantegæld, indtil matrikulær berigtigelse har fundet sted”. Der
blev herefter
Læs alt
udfærdiget endeligt skøde, der blev tinglyst den 18. december 2000 med samme
retsanmærkning. Endvidere blev skødet tinglyst som byrde på klagerens
ejendom.
Endelig indførsel skete den 16. februar 2001, og anmærkningen om pantegæld
blev
annulleret.
Endvidere har advokaten oplyst, at pantebrevet til B A/S på
378.000 kr. tilsvarende blev tinglyst med pant i klagerens ejendom den 13.
december 2000. Allongen blev fra kreditforeningens side udformet således, at
faderens ejendom udgik af pantsætningen på betingelse af, at pantebrevet
indførtes på klagerens ejendom med oprykkende panteret efter indestående lån
og
det forannævnte pantebrev til C.
Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse fundet, at
den omhandlede allonge skal berigtiges med yderligere tinglysningsafgift,
5.985
kr., idet afgiftsmyndigheden har fundet, at der ved allongen inddrages
yderligere fast ejendom under pantet. Som begrundelse for afgørelsen har
afgiftsmyndigheden anført, at der efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk.
3, 1.
pkt., ved tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages anden eller
yderligere fast ejendom under pantet, skal beregnes afgift af hele det
pantsikrede beløb efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1. Afgiften udgør
1.400 kr. samt 1,5 % af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er
pantebrevets nominelle hovedstol.
Afgiftsmyndigheden har videre anført, at afgiftsbegunstigelsen i
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 2. pkt., om tinglysning af matrikulære
ændringer, alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er sket endelig
notering af den matrikulære ændring i tingbogen, og den matrikulære ændring
efterfølgende, på trods af tinglysningslovens § 24, alligevel ønskes
tinglyst.
Finder tinglysningen sted inden den matrikulære ændring er tilendebragt ved
endelige notering i tingbogen, vil pantet således endnu ikke have spredt sig
efter tinglysningslovens § 24, og der vil derfor være tale om inddragelse af
yderligere fast ejendom under pantet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk.
3, 1. pkt.
I det foreliggende tilfælde blev allongen tinglyst den 13.
december 2000. Ændringerne blev registreret i matriklen den 15. februar 2001
og
blev først herefter endeligt noteret i tingbogen. Da ændringerne således blev
anmeldt til tinglysning, inden de blev endeligt noteret i tingbogen, er
forholdet ikke omfattet af tinglysningslovens § 24 og dermed heller ikke af
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 2. pkt.
Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat yderligere afgift
således:
Afgiftsgrundlag, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 1.
pkt., jf. stk. 1
378.000 kr.
Variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1
5.670 kr.
Oprundet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2
5.700 kr.
Fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1
1.400 kr.
Afgift i alt
7.100 kr.
Betalt ved anmeldelsen til tinglysning
- 1.400 kr.
Skyldig afgift ved anmeldelsen
5.700 kr.
Forhøjet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 20
285 kr.
I alt
5.985 kr.
Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at den omhandlede allonge er korrekt afgiftsberigtiget med den ved
anmeldelsen til tinglysning betalte afgift. Til støtte for påstanden har
advokaten anført, at selv om det ikke direkte er udtrykt i allongen, var det
naturligvis en forudsætning fra klagerens side, at udstykningen faldt på
plads.
Endvidere er det utænkeligt, at kreditforeningen ville have krævet
tillægspant
i klagerens ejendom, hvis ikke man samtidig havde relakseret den øvrige del
af
klagerens faders ejendom. Dette kunne muligvis have været udtrykt klarere
ved,
at det direkte i allongen var skrevet, at udvidelsen til klagerens ejendom
skulle ske i henhold til tinglysningslovens § 24. Hvis dette havde været
anført, ville pantebrevet have fået påtegning om, at de pågældende
matrikelnumre
blev under pantet, indtil matrikulær berigtigelse havde fundet sted. Der
kunne
derefter ikke være tvivl om, at pantsætningen og relaksationen skete
samtidig,
med den følge at der ikke skulle betales procentafgift.
Endvidere har advokaten anført, at ses der bort fra
formuleringerne er realiteten den samme. Pantebrevet har umiddelbart med den
omhandlede allonge fået pant i klagerens ejendom, men pantebrevet har ikke
kunnet fuldbyrdes for så vidt angår relaksationen af klagerens faders
ejendom,
idet der ikke kan haves pant i en del af en fast ejendom. Selv om det ikke
fremgår af påtegning på pantebrevet, har pantebrevet derfor haft pant i hele
klagerens faders ejendom, indtil udstykningen var endelig, og påtegningen om
relaksation er derfor først blevet effektiv på dette tidspunkt. Der er
således
ikke nogen realitetsforskel i, om der henvises til tinglysningslovens § 24
eller ej rent panteretligt. Det er derfor forkert, når afgiftsmyndighederne
foretager en sondring i afgiftsmæssig henseende, idet de reelle forhold også
i
afgiftsmæssig henseende må være afgørende.
Endelig har advokaten anført, at det fra klagerens side har
været en forudsætning, at faderens ejendom blev frigjort. Hvis dette ikke var
sket, ville klageren have været berettiget til at fragå aftalen med B A/S om
udvidelse af pantet til hans egen ejendom. Advokaten har gjort gældende, at
denne forudsætning fra klagerens side må respekteres som et skatteforbehold
med
den virkning, at aftalen, herunder pantsætningen af klagerens ejendom, først
blev endelig i det øjeblik, det hele faldt på plads med Kort &
Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen og tinglysningen heraf.
Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen over for
Landsskatteretten udtalt, at der i relation til tinglysningsafgiftslovens §
5,
stk. 3, skal sondres mellem tinglysning af inddragelse af yderligere pant,
der
udløser fuld afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, og
tinglysning
af matrikulære ændringer, der alene udløser afgift efter
tinglysningsafgiftslovens § 7 (1.400 kr.). Efter afgiftsmyndighedens
opfattelse
skal der ved fortolkningen af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 2. pkt.
om
matrikulære ændringer henses til, hvad der betragtes som en matrikulær
ændring
efter tinglysningslovens §§ 21 - 23.
I relation til tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, skal der
således sondres mellem de tilfælde, hvor ændringen af pantet anmeldes til
tinglysning før den matrikulære ændring efter tinglysningslovens §§ 21 - 23
er
tilendebragt, og de tilfælde, hvor ændringen anmeldes til tinglysning efter
den
matrikulære ændring er tilendebragt. Anmeldes ændringen til tinglysning inden
den matrikulære ændring er tilendebragt ved endelig notering i tingbogen, vil
pantet endnu ikke have spredt sig til den nye ejendom efter
tinglysningslovens
§ 24. Forholdet vil derfor blive betragtet som inddragelse af yderligere pant
i
relation til tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 1. pkt. Det er i dette
tilfælde underordnet, om den matrikulære ændring bliver gennemført på et
senere
tidspunkt. Det afgørende for afgiftens beregning er alene forholdene på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af ændringen af pantet, jf.
tinglysningsafgiftslovens § 16.
Anmeldes ændringen til tinglysning derimod efter den matrikulære
ændring er tilendebragt ved endelig notering i tingbogen, vil pantet have
spredt sig til den nye ejendom efter tinglysningslovens § 24. Det er således
i
realiteten ikke nødvendigt at tinglyse denne ændring, idet udvidelsen af
pantet
sker automatisk. Vælger man alligevel at tinglyse ændringen, vil forholdet
være
omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 2. pkt.
Afgiftsmyndigheden har videre udtalt, at det i det foreliggende
tilfælde ikke ville have haft nogen betydning for beregning af afgiften, om
anmelderen havde valgt at henvise til tinglysningslovens § 24, idet det alene
er de faktiske forhold på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der er
afgørende for afgiftens beregning. Det fremgår således klart af allongen, at
der inddrages yderligere pant. Da den matrikulære ændring ikke er
tilendebragt,
er der derfor på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning tale om
inddragelse
af yderligere fast ejendom under pantet efter tinglysningsafgiftslovens § 5,
stk. 3, 1. pkt.
Klagerens advokat har som kommentar hertil anført, at der om led
i en udstykningssag skal udstedes en dommerattest. Dommerattesten
forudsætter,
at panthaverne i den ejendom, der afgiver jord, skal relaksere. I de tilfælde
hvor et pantebrev skal følge jorden, skal pantebrevet indpasses i
prioritetsfølgen
i den ejendom, der modtager jorden. Også dette skal være på plads, før der
udstedes dommerattest.
Advokaten har videre anført, at allongen for så vidt er
usædvanlig ved, at B A/S har skrevet, at debitor ved sin underskrift giver B
A/S pant. Normalt skrives der, at pantet udvides med de ejendomme, som den
udstykkede parcel skal sammenlægges med.
Endvidere har advokaten anført, at det er udtryk for formalisme,
når afgiftsmyndighederne hæfter sig ved formuleringen. Pantet kan kun udgå,
hvis udstykningen gennemføres, hvilket følger af, at der ikke kan gives pant
i
en del af en fast ejendom. Dette ville blive resultatet, hvis relaksationen
skete, uden at der samtidig fandt udstykning sted. Uden udstykning ville der
være pant i den ejendom, der afgiver jord. Da dette er en umulighed, er
pantsætningen først kommet til eksistens på det tidspunkt, hvor udstykningen
faldt på plads.
Landsskatteretten skal
udtale:
Landsskatteretten bemærker, at den omhandlede allonge blev
anmeldt til tinglysning og tinglyst den 13. december 2000. De matrikulære
ændringer blev registreret i matriklen den 15. februar 2001, hvorefter der
skete endelig notering i tingbogen.
Landsskatteretten finder herefter, idet retten i det hele kan
tiltræde det af afgiftsmyndigheden anførte, at der ved anmeldelsen af den
omhandlede allonge til tinglysning er udløst tinglysningsafgift efter
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 1. pkt., jf. § 5, stk. 1, idet der ved
allongen blev inddraget yderligere fast ejendom under pantet. Retten finder
herved, at der ikke foreligger tinglysning af matrikulære ændringer, jf.
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 2. pkt., idet de matrikulære ændringer
først efterfølgende blev tilendebragt ved endelig notering i tingbogen.
Endvidere bemærker retten, at den omhandlede allonge har været
anmeldt til tinglysning og er blevet tinglyst. Retten bemærker videre, at der
i
henhold til tinglysningsafgiftslovens regler ikke er mulighed for at omgøre
en
tinglysning med henvisning til regler svarende til reglerne om
skatteforbehold.
Der henvises herved blandt andet til reglerne om godtgørelse af
tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens §§ 22- 23, modsætningsvis.
Retten finder herefter, at yderligere tinglysningsafgift med
rette er fastsat til 5.985 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 1.
pkt., jf. § 5, stk. 1. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift Retsinformation · 30. november 2004
- Landsskatteretskendelse af 9. juli 2003 vedr. Tinglysningsafgift overførsel af afgift fra ikke tinglyst pantebrev Retsinformation · 31. oktober 2003
- Tinglysningsafgift ved ejerpantebrev. Retsinformation · 14. september 2001
- Landsskatteretskendelse af 18. oktober 2002 vedr. Tinglysningsafgift stempel fra tidligere tinglyste ejerpantebreve ikke godkendt overført til senere tinglyst ejerpantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- Tinglysningsafgift allonge til pantebreve inddragelse af yderligere fast ejendom under pantet - efteropkrævning Retsinformation · 2. august 2006
- To allonger til realkreditpantebreve er anset for at inddrage yderligere fast ejendom under pantet, hvilket har udløst tinglysningsafgift efter… Landsskatteretten · 28. januar 2009
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift Retsinformation · 30. november 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af tinglysningsafgift – fristoverskridelse Retsinformation · 24. juli 2009
- Tinglysningsafgift allonge til pantebreve inddragelse af yderligere fast ejendom under pantet - efteropkrævning Retsinformation · 2. august 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift. Allonge til løsørepantebrev. Inddragelse af yderligere pant. Retsinformation · 31. maj 2005
- Landsskatteretskendelse af 17. juli 2002 vedr. Tinglysningsafgift Retsinformation · 11. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift. Allonge til realkreditbrev. Retsinformation · 31. maj 2005