Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv.

1998/1 LSF 208Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. marts 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om afgift af tinglysning og registrering

af ejer- og panterettigheder mv.

Kapitel 1

Afgiftspligtig tinglysning og registrering

§ 1.

Der betales en afgift til statskassen efter reglerne i

denne lov for:

1) Tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom,

jf. § 4, § 9 og § 10.

2) Tinglysning af pant, bortset fra retspant, jf. § 5,

§ 9 og § 10.

3) Tinglysning af ejendomsforbehold efter tinglysningslovens § 42

d, jf. § 6.

4) Andre tinglysninger end omfattet af nr. 1-3, jf. § 7 og

§ 9.

5) Registrering af betinget eller endelig ejer af skib efter lov om

skibsregistrering eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf.

§ 11.

6) Registrering af pant, bortset fra retspant, i skib efter lov om

skibsregistrering eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf.

§ 12.

7) Registrering af midlertidig eller endelig ejer af luftfartøj

i Nationalitetsregistret, jf. § 13.

8) Registrering af pant, bortset fra retspant, i

luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartøjer, jf.

§ 14.

Læs alt

Kapitel 2

Afgiftens beregning, afgiftsgrundlag og afgiftssats

§ 2.

Afgiften afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 2.

Er det beløb, hvoraf der skal betales afgift,

angivet i fremmed valuta, benyttes ved beregning af afgiften en af

Nationalbanken inden for de seneste 14 dage forud for anmeldelsen til

tinglysning eller registrering fastsat officiel middelkurs. Er der ikke

fastsat en sådan officiel middelkurs for den pågældende

valuta, benyttes en af et pengeinstitut inden for de seneste 14 dage forud

for anmeldelsen til tinglysning eller registrering fastsat sælgerkurs.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilken kurs,

der skal benyttes ved beregning af afgiften, når beløbet er

angivet i euro.

Stk. 3.

Er der ved beregning af afgiften adgang til at

vælge mellem flere opgørelser af afgiftsgrundlaget, beregnes

afgiften af det afgiftsgrundlag, der medfører den højeste

afgift.

§ 3.

Ved beregning af afgiften medregnes til ejerskiftesummen

efter § 4 eller § 11 og § 13 det samlede nominelle vederlag.

Til vederlaget henregnes kontante beløb og pantebreve, der

erlægges, henholdsvis udstedes til den, der afstår det

ejerskiftede, eller til tredjemand. Det samme gælder

panthæftelser, der overtages som led i ejerskiftet. Anlægsbidrag

til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitets-, fjernvarme-, dige- og

pumpeanlæg og lignende henregnes dog kun til vederlaget, når

bidraget er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet.

Hvis byrder på det ejerskiftede kan forlanges afløst af en

pengeydelse, skal pengeydelsen medregnes til ejerskiftesummen. Er en

sådan pengeydelse fastsat som et periodisk vederlag, medregnes til

ejerskiftesummen den samlede sum af disse vederlag for den aftalte

løbetid, dog højst for de første 10 år efter

ejerskiftet. Overtager erhververen restancer af skatter og afgifter eller

af andre ydelser, medregnes de overtagne restancer til ejerskiftesummen.

Stk. 2.

Hvis der ved ejerskifte af fast ejendom ikke

foreligger en ejerskiftesum efter § 4, hvoraf afgiften kan beregnes,

beregnes afgiften efter § 4, stk. 2.

Stk. 3.

Hvis der ved registrering af ejer af skib eller

luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum efter §§ 11 og 13,

hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen

vedlægge en begrundet angivelse af værdien af

skibet eller luftfartøjet efter bedste skøn. Vedlægges

denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om

rigtigheden af den angivne værdi, oversender

registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse

af værdien til afgiftsmyndigheden til afgørelse, når

registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter

samtidig anmelderen om oversendelsen til afgiftsmyndigheden.

Afgiftsmyndigheden lader herefter om fornødent værdien

fastsætte efter vurdering. Den afgiftspligtige hæfter for

omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiangivelsen

efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav, bæres

omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere

end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse.

Afgiftsmyndigheden beregner afgiften, når vurderingen foreligger.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden ved vurderingen af værdien.

§ 4.

For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller

andele heraf udgør afgiften 1.400 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget

efter stk. 2. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er

betinget. Skal ejerskiftet tinglyses i flere end én retskreds, svares

for den første tinglysning afgift efter denne bestemmelse og for hver

af de yderligere tinglysninger afgift efter § 7, jf. dog § 9.

Stk. 2.

Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af

den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning

offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel

af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om

vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). Ved anmeldelse til

tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal ejendomsværdien

foreligge oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, jf. 8.

pkt., skal der oplyses herom ved anmeldelsen. Registreringsmyndigheden skal

afvise dokumentet, såfremt påtegning om ejendomsværdi,

eller påtegning om at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet,

mangler. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

dokumentation for oplysningerne. Er der på tidspunktet for anmeldelse

til tinglysning modtaget meddelelse om ændring af

ejendomsværdien, kan den afgiftspligtige anvende den

ændrede ejendomsværdi i stedet for værdien efter 1. pkt.

Anvendes den ændrede ejendomsværdi, skal

ændringsmeddelelsen i kopi vedlægges anmeldelsen til tinglysning.

Såfremt ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på

tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller såfremt der i tiden

mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket

væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens

værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst

beregnes på grundlag af den angivne værdi.

Stk. 3.

Angives værdien efter stk. 2, 8. pkt.,

ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af

værdien, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet

om ejendommens værdi til afgiftsmyndigheden til

afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til

afgiftsmyndigheden. Afgiftsmyndigheden foranlediger om fornødent

ejendommen vurderet efter vurderingsloven. § 3, stk. 3, 5.-7. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. Afgiftsmyndigheden beregner herefter

afgiften.

§ 5.

For tinglysning af pant, bortset fra retspant,

udgør afgiften 1.400 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede

beløb. Det pantsikrede beløb er pantebrevets nominelle

hovedstol. Indeholder pantebrevet bestemmelse om opskrivning af hovedstolen,

er det pantsikrede beløb det højeste beløb, hovedstolen

kan opskrives til. Hvis det højeste beløb, hovedstolen kan

opskrives til, ikke fremgår direkte af pantebrevet, skal den

afgiftspligtige i pantebrevet efter bedste skøn angive det

højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til inden for en

periode af 10 år fra anmeldelsen til tinglysning. Afgiften beregnes

herefter af dette beløb. Afgiver den afgiftspligtige ikke det

omhandlede skøn, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om

rigtigheden af skønnet, oversender registreringsmyndigheden

spørgsmålet om fastsættelse af værdien til

afgiftsmyndigheden til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen

er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om

oversendelsen til afgiftsmyndigheden. Afgiftsmyndigheden fastsætter

herefter afgiften. 3.-8. pkt. gælder ikke for tinglysning af

pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven. Skal

pantsætningen tinglyses i flere end én retskreds, svares ved

den første tinglysning afgift efter denne bestemmelse og ved hver af

de yderligere tinglysninger afgift efter § 7, jf. dog § 9.

Stk. 2.

Ved tinglysning af pant i fast ejendom, bortset

fra pant ifølge ejerpantebrev og skadesløsbrev, til sikkerhed

for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller

for lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på

mindst 10 år og højst 30 år medregnes ikke til det

pantsikrede beløb, jf. stk. 1, den del af lånet, som

optages til at afløse et lån med tilsvarende pant i samme

ejendom. Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, at anmeldelsen til

tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det

tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter

anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.

Stk. 3.

For tinglysning af ændringer, hvorved der

inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre mv.

under pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb efter

stk. 1, jf. dog stk. 4. Ved tinglysning af matrikulære

ændringer beregnes afgift efter § 7.

Stk. 4.

Hvis der er givet pant i erhvervsaktiver

bortset fra fast ejendom, beregnes dobbelt afgift efter § 7 ved

tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages andet eller yderligere

løsøre under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives

erklæring om, at ændringen er omfattet af 1. pkt. Der svares dog

afgift efter stk. 1, når pantsætter ved tinglysningen er en

anden end pantsætter efter den tidligere tinglyste

pantsætning.

Stk. 5.

For tinglysning af en forhøjelse af det

pantsikrede beløb beregnes afgift efter stk. 1 af forskellen

mellem resthæftelsen og den nye panthæftelse. For tinglysning af

andre ændringer end de i stk. 3 og i 1. pkt. nævnte

vedrørende panthæftelsen, herunder panthaver- eller

pantsætterskifte, beregnes afgift efter § 7.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i stk. 2 er

opfyldt, om i hvilket omfang omkostninger kan indregnes afgiftsfrit, om

afgivelse af erklæring efter stk. 4, 2. pkt., og om

dokumentation for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter

stk. 5, 1. pkt.

§ 6.

For tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af

ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og

sættevogne til biler samt campingvogne udgør afgiften 1.400 kr.

og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på

tidspunktet for anmeldelsen. Tinglysning af transport er omfattet af

§ 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

dokumentation for afgiftsgrundlaget efter 1. pkt.

§ 7.

For andre tinglysninger end omfattet af §§ 4-6,

herunder tinglysning af adkomstændring ved selskabers mv. fusion,

fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne

selskaber, udgør afgiften 1.400 kr., jf. dog § 8.

Stk. 2.

Udløser anmeldelsen tinglysning af forskellige

rettigheder, udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype.

Udløser anmeldelsen tinglysning af samme rettighed på flere

faste ejendomme inden for samme retskreds eller i flere

løsøregenstande mv. udgør afgiften 1.400 kr.

§ 8.

Afgiftsfri er tinglysning af:

1) Afgørelser om værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf.

tinglysningslovens § 48.

2) Meddelelser som nævnt i tinglysningslovens § 13, eller

andre meddelelser fra politi eller domstole.

3) Skifteretsattest, for så vidt den tinglyses som led i en

arvings overdragelse til en ikke-arving.

4) Begæring om bosondring efter § 43 i lov om

ægteskabets retsvirkninger.

5) Rådighedsfratagelse efter § 66 i lov om skifte af

fællesbo mv.

6) Rådighedsfratagelse efter konkurslovens § 26.

Stk. 2.

Afgiftsfri er endvidere begæring om:

1) Aflysning.

2) Ophævelse af retsanmærkning.

3) Fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen

af et forhold, som er tinglyst betinget eller med

frist.

4) Udslettelse af rettigheder, som ikke har opnået dækning

ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 581.

§ 9.

Skal tinglysning efter §§ 4, 5 eller 7 foretages i

flere retskredse på grund af en fast ejendoms beliggenhed, beregnes

alene afgift i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse til

tinglysning.

§ 10.

Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller §

5, beregnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af:

1) Ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem

ægtefæller, der finder sted som følge af

opløsning af formuefællesskab.

2) Efterlevende ægtefælles indtræden i den

afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser, når

boet er udleveret til den efterlevende ægtefælle til hensidden i

uskiftet bo, eller når ægtefællerne ikke efterlader sig

livsarvinger.

3) Optagelse af realkreditlån eller fiskeribanklån

til afløsning af lån omfattet af § 1 i lov om

imødegåelse af indlåsningseffekter på

inkonverterbare realkreditlån.

§ 11.

For registrering af ejer af ethvert skib bortset fra

fiskeskibe og fritidsfartøjer eller af andele heraf med

tilbehør udgør afgiften 1 prm. af ejerskiftesummen eller,

når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte,

værdien af det pågældende skib på

registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen

er betinget. Registrering af endelig ejer er afgiftsfri, hvis ejeren er

registreret betinget.

Stk. 2.

For registrering af ejer af fiskeskibe og

fritidsfartøjer eller af andele heraf med tilbehør udgør

afgiften 4 prm. af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker

i forbindelse med et ejerskifte, værdien af skibet på

registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen

er betinget. Registrering af endelig ejer er afgiftsfri, hvis ejeren er

registreret betinget.

Stk. 3.

Registrering af nybygget skib ved bilbrev og lignende

dokumenter er uanset stk. 1 og 2 afgiftsfri.

§ 12.

For registrering af pant i skibe, der ikke er

fritidsfartøjer, bortset fra retspant i sådanne skibe,

udgør afgiften 1 prm. af det pantsikrede beløb. For

registrering af pant, bortset fra retspant, i fritidsfartøjer

udgør afgiften 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 3, 1. pkt., og

stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis der er givet pant i skibe, skal der ikke

svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages

andre eller yderligere skibe under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives

en erklæring herom. Der svares dog afgift efter 1. og 2. pkt., hvis

pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter

den tidligere registrerede pantsætning.

Stk. 3. Skibe på 5 BT eller derunder er

omfattet af reglerne for pant i løsøre efter § 5.

§ 13.

For registrering af ejer af luftfartøj eller af

andele heraf i Nationalitetsregistret udgør afgiften 1 prm. af

ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med

et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på

registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen

er midlertidig. Afgiftsfri er endelig registrering af ejer, som er

registreret midlertidigt.

§ 14.

For registrering af pant, bortset fra retspant, i

luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartøjer udgør

afgiften 1 prm. af det pantsikrede beløb. For registrering af

pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til

højst 10 passagerer, udgør afgiften dog 1,5 pct. af det

pantsikrede beløb. Bestemmelserne i § 5, stk. 1,

2.-8. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Hvis der er givet pant i fly, skal der ikke svares

afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller

yderligere fly under pantet. Der skal der ved anmeldelsen afgives

erklæring herom. Der svares dog afgift efter 1. og 2. pkt., når

pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter

den tidligere registrerede pantsætning.

§ 15.

Afgiftsfri er:

1) Registrering mv. i skibsregistret af skib hjemmehørende i

Grønland.

2) Registrering mv. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer

eller Nationalitetsregistret af luftfartøj hjemmehørende

på Færøerne eller i Grønland.

Kapitel 3

Afgiftspligtens indtræden

§ 16.

Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til

tinglysning eller registrering. Afgiften forfalder til betaling samtidig

hermed, medmindre der efter § 17 er givet tilladelse til månedlig

betaling.

Stk. 2. Skal afgiften betales ved anmeldelsen, kvitterer

den registrerende myndighed for afgiftens betaling ved at påføre

det til tinglysning eller registrering anmeldte en påtegning herom.

§ 17.

Skatteministeren kan efter anmodning tillade, at en

virksomhed, uanset forfaldstidspunktet efter § 16, betaler afgiften

månedlig.

Stk. 2. Afgiften for en kalendermåned forfalder til

betaling den 15. i den følgende kalendermåned. Betales afgiften

ikke rettidigt, forrentes den manglende betaling med 1,3 pct. for hver

påbegyndt måned, regnet fra forfaldstidspunktet, dog mindst 50

kr.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler for

virksomhedsregistrering, regnskabsførelse og sikkerhedsstillelse.

Kapitel 4

Afgiftsbetaling og afgiftshæftelse mv.

§ 18.

Beregning og indbetaling af afgiften

påhviler den afgiftspligtige. Den afgiftspligtige er:

1) Ved ejerskifte såvel den, der erhverver, som den, der

afstår,

2) Ved pantsætning såvel panthaver som pantsætter.

3) Ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, den, der

registreres som ejer.

4) Ved anmeldelse til tinglysning af andet end ejerskifte og

pantsætning er anmelderen den afgiftspligtige. Anmelderen er den, der

fremgår af anmelderrubrikken.

5) Ved anmeldelse til tinglysning af ejendomsforbehold, jf.

§ 6, er den afgiftspligtige den, der har taget

ejendomsforbeholdet.

§ 19.

Hvis afgiftsbeløbet efter

registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal

registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens

beregning og betaling til afgiftsmyndigheden til afgørelse,

når registreringsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter samtidig den afgiftspligtige om

oversendelsen.

Stk. 2. Afgiftsmyndigheden træffer afgørelse

om afgiften og afkræver den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt

beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der

betalt for meget i afgift, tilbagebetales det overskydende

afgiftsbeløb.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler for opkrævning.

§ 20.

Betales afgiften eller en del heraf ikke ved

anmeldelsen, jf. § 16, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb

med 5 pct., dog mindst 200 kr. Hvis det skyldige afgiftsbeløb

ikke er betalt inden udløbet af betalingsfristen efter § 19, stk. 2,

betales tillige 0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede

beløb skal betales, dog mindst 50 kr.

§ 21.

Ubetalte beløb, der skal betales efter denne lov,

kan inddrives ved udpantning eller ved indeholdelse i løn mv. hos den

afgiftspligtige efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 2.

Der betales et gebyr på 65 kr. for hver

erindringsskrivelse om betaling af afgiften mv.

Kapitel 5

Afgiftsgodtgørelse

§ 22.

Trækkes en anmeldelse til tinglysning eller

registrering tilbage, eller afvises tinglysning eller registrering,

godtgør afgiftsmyndigheden efter anmodning det ved anmeldelsen

indbetalte afgiftsbeløb, dog med fradrag af 1.400 kr.,

når tilbagetrækning eller afvisning sker fra

tinglysning. Anmodningen skal indsendes gennem registreringsmyndigheden, der

ved påtegning på anmodningen anfører størrelsen af

det modtagne afgiftsbeløb og attesterer, at anmeldelsen er trukket

tilbage, eller at tinglysning henholdsvis registrering er blevet afvist.

Stk. 2. Indgives en anmeldelse, for hvilken afgift er

godtgjort efter stk. 1, til tinglysning eller registrering senest 6

måneder efter den første anmeldelse, nedsættes afgiften

ved den fornyede anmeldelse med 1.400 kr. Hvis der ikke er anmodet om

godtgørelse efter stk. 1, nedsættes afgiften ved den fornyede

anmeldelse med det oprindeligt indbetalte afgiftsbeløb, idet der dog

fradrages 1.400 kr., hvis den fornyede anmeldelse til tinglysning sker senere

end 6 måneder efter den første anmeldelse.

Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 udbetales

senest 14 dage efter afgiftsmyndighedens modtagelse af

anmodningen.

§ 23.

Den ved tinglysning eller registrering indbetalte afgift

godtgøres af afgiftsmyndigheden efter anmodning, dog med fradrag af

1.400 kr., når der anmodes om godtgørelse af den ved tinglysning

indbetalte afgift. Godtgørelse finder sted, når det

dokumenteres:

1) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst senest 9

måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede, eller et registreret

ejerforhold angående skib eller luftfartøj er udslettet senest 9

måneder efter registreringen.

2) Et ejerskifte er aflyst eller udslettet som følge af, at

ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndigheds godkendelse,

som ikke er opnået.

3) Et tinglyst eller registreret pant, bortset fra pant ifølge

ejerpantebrev, er aflyst eller udslettet, pantebrevet ikke har været

overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, eller der ikke er

betalt ydelser i henhold til pantebrevet. For pantebreve udstedt til

sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs

Realkreditfond eller pengeinstitutter kan godtgørelse ske, selv om

pantebrevet har været i kreditors besiddelse, hvis lånet ikke

er udbetalt.

4) Et tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst

ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, der ved tinglysningen eller

registreringen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det

pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet

tinglysning eller registrering. Anmodning om godtgørelse skal indgives

senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget

ved fornyet tinglysning eller registrering af det pågældende

pant.

Stk. 2.

Anmodning om godtgørelse, skal indsendes gennem

registreringsmyndigheden, der ved påtegning på anmodningen

anfører størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og

samtidig attesterer, at ejerskiftet eller pantet er aflyst eller

udslettet.

Stk. 3.

Når der efter stk. 1 er ydet

godtgørelse af afgiften af et tinglyst eller registreret ejerskifte,

godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er

betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering af en

tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.

Stk. 4.

Afgiftsmyndigheden træffer afgørelse om

godtgørelse senest 14 dage efter modtagelse af anmodningen

herom og udbetaler en eventuel godtgørelse samtidig hermed. Finder

afgiftsmyndigheden på grundlag af den foreliggende dokumentation ikke

grundlag for at træffe afgørelse, kan afgiftsmyndigheden dog

anmode den, der har anmodet om godtgørelse, om at fremkomme med

yderligere dokumentation. I dette tilfælde afbrydes

afgørelsesfristen, indtil den fornødne dokumentation

foreligger. Afgiftsmyndigheden skal herefter træffe afgørelse

senest 14 dage efter modtagelsen af denne dokumentation.

§ 24.

Der ydes godtgørelse af afgift, som fremmede

staters herværende ambassader mv., internationale organisationer samt

tilknyttet personale har betalt ved tinglysning eller registrering efter

denne lov.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer efter indstilling fra

udenrigsministeren, hvilke nærmere organisationer mv., der er

berettiget til godtgørelse.

Kapitel 6

Afgiftsmyndigheden og klagebestemmelser

§ 25.

Afgiftsmyndigheden er de statslige told- og

skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

for de statslige told- og skattemyndigheders adgang til at træffe

afgørelser efter denne lov.

§ 26.

Skatteministeren kan udenfor området af § 22

fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser efter

denne lov, herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 27.

Landsskatteretten påkender klager over

afgørelser i 1. instans af:

1) Spørgsmål om afgiftspligt.

2) Spørgsmål om afgiftsgrundlaget.

3) Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og

afgiftsgodtgørelser.

Stk. 2.

Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A

finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten.

Kapitel 7

Kontrolbestemmelser

§ 28.

Til brug for kontrollen med afgiftens beregning og

betaling skal registreringsmyndigheden på begæring meddele

afgiftsmyndigheden de oplysninger, som registreringsmyndigheden er i

besiddelse af, til brug ved kontrollen med afgiftens betaling.

Stk. 2. Registreringsmyndigheden giver afgiftsmyndigheden

oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen, som

registreringsmyndigheden bliver opmærksom på i forbindelse med

tinglysningen eller registreringen af ejer- og panterettigheder mv.

omfattet af loven.

§ 29.

Afgiftsmyndigheden kan kræve udleveret dokumenter

fra de i § 18 nævnte afgiftspligtige og de i § 17 nævnte

virksomheder, herunder supplerende oplysninger og materiale vedrørende

den konkrete ejerskiftesag eller pantebrevssag.

Kapitel 8

Straffebestemmelser mv.

§ 30.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt:

1) opgør afgiftsgrundlaget forkert eller foretager en

urigtig beregning af afgiften efter loven, eller

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftsmyndighedens beregning af afgiften eller til

brug for afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgørelse af

afgift.

Stk. 2.

Den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller

til uberettiget at opnå godtgørelse, straffes med bøde,

hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 3.

I forskrifter, som udstedes i medfør af loven,

kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt

eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 31.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Kapitel 9

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 32.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på anmeldelse til

tinglysning eller registrering, som registreringsmyndigheden modtager fra og

med den 1. januar 2000. Anmeldes et dokument, hvoraf der allerede er betalt

afgift efter lov om stempelafgift, til tinglysning eller registrering,

betales alene den faste afgift på 1.400 kr. efter denne lov ved

anmeldelsen. Den faste afgift betales dog ikke, hvis der er betalt

tinglysningsafgift for et dokument, der tidligere er blevet afvist fra

tinglysning, og dokumentet på ny anmeldes til tinglysning inden 3

måneder, jf. den hidtil gældende § 41 c i lov om

retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, senest

ændret ved lov nr. 1019 af 23. december 1998.

Stk. 3.

Ved tinglysning eller registrering af ændringer

i et dokument, hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som efter

den hidtil gældende stempellov var helt eller delvis afgiftsfri, anses

det tidligere dokument som afgiftsberigtiget efter reglerne i denne lov.

§ 33.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslagets formål er at lade stempelafgiften og

visse andre afgifter, der betales med stempelmærker, afløse af

mere tidssvarende og forenklede afgifter, som i henseende til administration,

kontrol og muligheder for at undgå afgift m.m. er egnet til nutidens

teknologi og adfærdsmønstre. Forslaget tilsigter ikke yderligere

provenu, men sigter mod at indbringe det samme som de hidtidige afgifter.

Forslaget bygger på betænkning 1364/1998 fra stempeludvalget

De gældende regler

Den gældende stempellov gennemførtes ved lov

nr. 174 af 30. april 1969, og der er senere gennemført større

og mindre ændringer, både midlertidige og permanente, men

grundstrukturen er ikke ændret.

Stempelafgiften har rødder tilbage i »Det store

Skattebrev«, som Frederik III udskrev i 1657.

Der er tale om en dokumentafgift, hvor afgiftspligten

indtræder, når et dokument oprettes (underskrives) - typisk om en

formueretlig aftale. Afgiften betales normalt ved køb af

stempelmærker, som skal klæbes på dokumentet.

Afgiften kontrolleres som hovedregel på den

særegne måde, at en række offentlige myndigheder har

»anholdelsespligt« overfor dokumenter, der ikke er tilstrækkeligt

stemplet, hvorefter dokumentet indsendes til »stempelmyndigheden«, dvs.

statsamtet eller i København Overpræsidiet, som træffer

afgørelse i spørgsmål om afgiftspligten i første

instans med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.

Stempelmærker benyttes også til betaling af

Justitsministeriets tinglysningsafgifter efter retsafgiftsloven og af afgift

ved førstegangsoverdragelse af ejerlejligheder, jf. lov nr. 575 af 25.

november 1977 med senere ændring i 1982.

Følgende transaktioner er belagt med afgift, der

berigtiges med stempelmærker:

1. Tinglysningsafgift. Efter retsafgiftslovens § 41 A

opkræves en afgift på 1.200 kr. for hver tinglysning. I

modsætning til de øvrige afgifter, der betales med

stempelmærker, påklages afgørelser om tinglysningsafgiften

i det judicielle system.

2. Pantebreve. Pant i fast ejendom eller løsøre

belægges udover tinglysningsafgiften med en afgift på 1,5 pct. af

det pantsikrede beløb. Afgiften skal betales både ved oprettelse

af et pantebrev og ved eventuel senere overdragelse (transport til ny

kreditor). Der gælder dog en række fritagelser og lempelser

på dette område. Således gælder det bl.a., at et

pantebrev, der bærer påtegning om, at det pantsatte er mindre

værd end pantebrevets pålydende, kan stemples alene af pantets

værdi. Desuden gælder det, at forsikringsselskaber og

pensionskasser er stempelfri for tinglysning af pant, der indgår til

dækning af selskabets eller kassens forsikringsmæssige

hensættelser. Endvidere gælder, at pantebrev, som udstedes til

sikkerhed for kontrapant, kontrakaution eller regaranti, er stempelfri.

Stempelfri er også pantebreve, der udstedes af pensionister for

henstand med ejendomsskatter.

3. Overdragelse af fast ejendom - skødestempel. Stempelafgiften

udover tinglysningsafgiften er for overdragelse af helårsejerboliger

0,6 pct., medens den for overdragelse af anden fast ejendom er 1,2 pct. af

salgssummen, dog mindst af ejendomsværdien.

4. Ejerlejligheder. I forbindelse med førstegangssalg af

ejerlejligheder opført før 1966 opkræves en afgift

på 5 pct. af overdragelsessummen. Ved opdeling af ejendomme i

ejerlejligheder skal dokumenter om anmeldelse til tinglysning heraf stemples

med et beløb på 1.500 kr. pr. lejlighed, dog 4.500 kr. hvis

byggetilladelsen er givet før den 1. juli 1966.

5. Stempelafgift af skibe. Dokument om overdragelse af skibe og

både med tilbehør stemples med 0,4 pct. af vederlaget, dog for

så vidt angår handelsskibe 0,1 pct. af vederlaget. Samme regler

gælder ved registrering af nybygget skib og dets optagelse i

skibsregistret. For pant i skibe bortset fra fritidsfartøjer mv.

udgør afgiften 2 prm. af det pantsikrede beløb, og for pant i

fritidsfartøjer mv. udgør afgiften 1,5 pct. af det pantsikrede

beløb.

6. Forsikringer. For livsforsikringer, der ikke er rene

risikoforsikringer, opkræves en afgift på 1,50 kr. pr. 5.000 kr.

s forsikringssum. For andre forsikringer opkræves en afgift på

0,25 kr. pr. 5.000 kr. s forsikringssum eller en afgift på 12 pct. af

præmien.

Stempelafgiften af forsikringer opkræves normalt ikke ved

stempelmærker, men efter særlig tilladelse afregnes

stempelafgiften samlet med påtegning på policer og

præmiekvitteringer om, at stempelafgiften berigtiges på

særlig måde.

7. Leje- og entreprisekontrakter. Lejekontrakter om fast ejendom,

lejligheder, værelser, lokaler og lignende skal stemples med 1 pct. af

den årlige leje. Entreprisekontrakter om bygning og reparation af fast

ejendom skal stemples med 0,1 pct. af vederlaget, medens entreprisekontrakter

på skibe pålægges en afgift på 0,02 pct.

8. Gældsbreve og veksler. Af gældsbreve skal der betales en

afgift på 0,3 pct. af lånebeløbet, dog ikke hvis der

stilles sikkerhed ved pant eller kaution, og denne sikkerhedsstillelse er

stemplet. Veksler skal stemples med 1 kr. for hver 1.000 kr.

9. Overdragelse af løsøre. Dokumenter om overdragelse af

andet løsøre end skibe og både samt dokument om levering

af vand, gas, el og varme stemples med en afgift på 0,1 pct.

Erhvervsdrivende skal ikke svare afgift for emballage, varer, råstoffer

eller halvfabrikata, men kun for driftsmidler og lignende. Overdragelse af

immaterielle rettigheder stemples med en afgift på 0,1 pct.

10. Lotterier. For lodder i Klasselotteriet erlægges en afgift

på 4 kr. pr. hellod, medens lodsedler i Vare-og Landbrugslotteriet

stemples med 0,6 kr. for hver trækning.

11. Ægtepagter og testamenter. Disse dokumenter stemples med

mindst 50 kr.

Problemer ved stempelafgift

En række forhold gør, at i hvert fald den del

af stempelafgiften, hvor afgiftspligten er knyttet til underskrevne

dokumenter, ikke er egnet i en tid, hvor aftaler indgås elektronisk,

hvor internationaliseringen i stigende grad gør sig gældende, og

hvor moderne finansielle systemer gør aftaler væsentlig mere

komplekse end de formueretlige aftaler, der omhandles i stempelloven. Hertil

kommer, at det hidtidige kontrolsystem beroende på »anholdelsespligtige

myndigheder« ikke kan fungere effektivt, fordi dokumenter ofte slet ikke

passerer en sådan myndighed.

Stempeludvalget

Skatteministeren nedsatte derfor i januar 1996 et udvalg,

der skulle søge at opstille udkast til afgifter, der - provenuneutralt

- kunne afløse de gældende stempelafgifter mv.

Erhvervsministeriet, Finansministeriet,

Justitsministeriet, Økonomiministeriet, Danmarks Nationalbank, Den

danske Dommerforening, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af

Statsamtsjurister, Advokatrådet, Finansrådet,

Realkreditrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension og Dansk

Ejendomsmæglerforening har været repræsenteret i

udvalget.

Udvalget skulle særskilt overveje dels en afgift,

som udløses ved tinglysning eller anden offentlig registrering af

ejerrettigheder og panterettigheder, dels en afgift på

pengeinstitutters og andre professionelle långiveres ydelse af garanti,

lån eller kredit og endelig en afgift af forsikringspolicer. Udvalget

skulle også overveje, om stempelafgift helt kan afskaffes for visse

dokumenttyper, f.eks. fordi provenuet er så beskedent, at det ikke

står i rimeligt forhold til administrationsomkostningerne.

Stempeludvalgets overvejelser på registreringsområdet

I forbindelse med stempeludvalgets overvejelser om

omlægning af stempelafgiften har det været afgørende at

ændre afgiften fra en dokumentbaseret til en transaktionsbaseret

afgift. Der er på den måde taget hensyn til, at

tinglysning/registrering, der i dag i alt væsentligt er

dokumentbaseret, i de kommende år i stigende omfang må forventes

at ville ske elektronisk.

Udgangspunktet for udvalgets overvejelser omkring en ny

registreringsafgift har været den enklest mulige afgiftsmodel. Det er

primært søgt opnået gennem et snævert

afgiftspligtigt område med kun få afgiftsundtagelser. Det er

imidlertid også tilstræbt, at administrationen af den nye lov

bliver så enkel som mulig. Det er efter udvalgets opfattelse ikke

hensigtsmæssigt at operere med et enstrenget administrativt system,

hvor afgiftsmyndigheden også varetager opkrævningsfunktionen. Det

er således fundet mest hensigtsmæssigt, at

registreringsmyndigheden opkræver afgiften, men i øvrigt ikke

træffer afgørelser vedrørende afgiftens betaling.

Afgørelser vedrørende registreringsafgiften skal alene

henhøre under afgiftsmyndigheden, og udvalget anbefaler, at opgaven

som afgiftsmyndighed indtil videre varetages af statsamterne, som også

er stempelmyndighed efter den gældende stempelafgiftslov.

Det er endvidere lagt til grund, at den nye afgift ikke

kommer til at gribe forstyrrende ind i tinglysningen/registreringen i form af

en forsinkelse af ekspeditionen. Der lægges således ikke op til,

at betaling af afgiften skal være en betingelse.

For så vidt angår det stempelafgiftspligtige

område er der lagt vægt på at få indskrænket

afgiftsområdet med henblik på at opnå en forenkling af det

gældende regelsæt. En væsentlig forenkling opnås ved

overgangen fra en dokumentbaseret afgift til en registreringsafgift, allerede

fordi tinglysnings/registreringsområdet er snævrere end det

gældende stempelområde. Ved overgangen til en registreringsafgift

vil langt den væsentligste del af afgiftsgrundlaget for den

opkrævede stempelafgift imidlertid blive opretholdt, idet

stempelindtægterne i meget høj grad hidrører fra

dokumenter, der tinglyses. Disse transaktioner vil således forsat

være afgiftsbelagt, men den afgiftsudløsende omstændighed

vil ikke længere være oprettelsen af et dokument, men

tinglysning/registrering af transaktionen.

Der vil efter stempeludvalgets opfattelse være flere

fordele ved at flytte afgiften fra dokumentet til

tinglysningen/registreringen. Det har således jævnligt

været vanskeligt at få fastlagt, om og hvornår der

foreligger et afgiftspligtigt dokument, ligesom kontrollen med afgiftens

betaling hviler på en række offentlige myndigheder, der har

»anholdelsespligt«. Kontrollen med afgiftens rigtige betaling kan

således først ske, når og hvis de pågældende

dokumenter passerer en anholdelsespligtig myndighed. I modsætning

hertil giver en registreringsafgift mulighed for helt entydigt at få

fastlagt den afgiftsudløsende omstændighed. Der vil ikke

være omgåelsesmuligheder forbundet med en sådan afgift,

ligesom der med afgiften kan sikres gode kontrolmuligheder.

Det har været stempeludvalgets opfattelse, at en

registreringsafgift bør omfatte registrering i tinglysningssystemet og

andre offentlige registre, hvor registrering har ekstinktionsvirkning. Da der

er knyttet særlige retsvirkninger til disse registreringer, vil

registreringsafgiften efter udvalgets opfattelse ikke påvirke

registreringsadfærden.

Med hensyn til det tinglysningsafgiftspligtige

område er der lagt vægt på at opretholde dette

uændret. Tinglysningsafgiften kan med fordel indarbejdes i

registreringsafgiften, så der ikke skal betales to forskellige afgifter

af samme transaktion. Det har ud fra et ønske om ensartethed i den

kommende afgiftsstruktur været overvejet også at indarbejde

tinglysningsafgiften i registreringsafgiften for registreringer uden for

tinglysningssystemet. Udvalget har imidlertid ikke fundet det

hensigtsmæssigt at lægge et fast afgiftstillæg svarende til

den gældende tinglysningsafgift på disse registreringer, der ikke

hidtil har været omfattet af tinglysningsafgiften.

Det er foreslået, at der skal betales afgift ved

tinglysning af ejerskifter. Afgiften beregnes af betalingen for ejerskiftet,

det vil sige ejerskiftesummen. Ejerskiftesummen vil være det samlede

nominelle vederlag for overdragelsen eller andre transaktioner, der

indebærer et ejerskifte, der tinglyses eller registreres som

adkomstændring. I vederlaget indgår kontante beløb, der

erlægges til den, der afstår det ejerskiftede, eller til andre

som betaling for ejerskiftet,

Det er foreslået, at der skal betales afgift ved

tinglysning af underpant, dog ikke retspant. Det er hovedreglen efter

forslaget, at der kun betales afgift én gang af det pantsikrede

beløb, og debitor- og kreditorskifte kan herefter passere afgiftsfrit,

når der bortses fra den faste afgift. Ved visse

låneomlægninger (konverteringer) med pant i fast ejendom, dog

ikke ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev, skal alene betales afgift

i det omfang, det nye lån overstiger det gamle. Den del af lånet,

der optages til afløsning af det gamle lån, skal der

således ikke ved tinglysningen betales afgift af. De

låneomlægninger, der bør kunne ske afgiftsfrit, er

ombytning af realkreditlån mv.

Det er foreslået, at inddragelse af nyt pant,

herunder ved ombytning, som altovervejende udgangspunkt udløser samme

afgift som ved tinglysning af selve pantet. Der vil således ikke som

efter de gældende regler i stempelafgiftsloven være afgiftsfrihed

for de såkaldte vandrende pantebreve, hvor pantebrevet dækker

over et skiftende pant. Som en undtagelse herfra foreslås dog, at der

ved tinglysning af ændringer i pant alene i erhvervsaktiver bortset fra

fast ejendom ikke skal svares fuld afgift, men kun 2 gange den faste afgift.

Der skal herefter betales dobbelt afgift ved tinglysning af ændringer,

hvorved der inddrages andet eller yderligere erhvervsløsøre

under pantet. Udvalget finder dog, at denne undtagelse må betinges af,

at pantsætteren ved den nye tinglysning er den samme som efter den

tidligere. Hvis pantsætteren er en anden, skal der derfor betales den

fulde afgift. Med den foreslåede undtagelse er der taget hensyn til den

gældende praksis inden for dele af erhvervslivet, herunder store dele

af brugtvognshandelen, hvor virksomheden finansieres ved pant i anlægs-

og omsætningsaktiver. Det er f.eks en udbredt praksis, at der gives

pant i lagerbeholdningen af brugte biler. Det foregår ved, at en

bilforhandler ved et løsørepantebrev pantsætter lageret

af brugte biler til et finansieringsinstitut. Løsørepantebrevet

ajourføres med jævne mellemrum, således at de solgte biler

udgår af pantet, samtidig med at der lyses pant i de indkomne brugte

biler siden seneste tinglyste ændring af pantebrevet. Efter de

gældende regler i stempelafgiftsloven kan en sådan ændring

ske stempelfrit, og der skal kun betales tinglysningsafgift hver gang, der

foretages en ajourføring af løsørepantebrevet.

Ved forhøjelser af pantegælden må der

efter udvalgets opfattelse betales afgift af forskellen mellem

resthæftelsen på den gamle pantegæld og den nye

panthæftelse, mens der ved tinglysning af andre ændringer

vedrørende panthæftelsen kun bør svares den faste

afgift.

Umiddelbart forekommer det naturligt at lade lovgivning og

administration høre under samme ministerområde, og dette forhold

taler for at henlægge afgørelsen af tvivlsspørgsmål

generelt til Skatteministeriets område, dvs. told- og skatteregionerne

i første instans med Landsskatteretten som klageinstans, jf. den

nyligt gennemførte ændrede klagestruktur for skatter og

afgifter.

Imidlertid gør udvalget opmærksom på,

at både stempelafgiften og den foreslåede registreringsafgift af

tinglysning af dokumenter ikke har nær sammenhæng med told- og

skatteregionernes nuværende arbejdsområder, medens der i

Statsamterne (i Københavns Overpræsidiet) findes en stor rutine

og sagskundskab i behandlingen af disse spørgsmål.

Udvalget har derfor ment at afgiftsmyndigheden indtil

videre bør være Statsamterne og Overpræsidiet, hvis

afgørelser skal kunne påklages til Landsskatteretten.

Udvalgets konklusioner

Under hensyn til det forholdsvis beskedne provenu, som

stempelafgifterne indbringer, er det udvalgets opfattelse, at en ny afgift

nødvendigvis må tilrettelægges således, at reglerne

er forholdsvis ukomplicerede, at administrationen er enkel, og at kontrollen

er enkel og sikker.

Det er endvidere udvalgets opfattelse, at dokumentbegrebet

som grundlag for afgiftspligten må forlades af bl.a. teknologiske

årsager, og i stedet må man basere afgiften på visse

transaktioner, der registreres i et offentligt system, eller som i henhold

til lov skal bogføres i en afgrænset type virksomheder under

tilsyn, således at en enkel opkrævning og kontrol er mulig.

På denne baggrund finder udvalget, at afgiften

på skøder og pantebreve, som tinglyses, og som hidtil har givet

langt hovedparten af det samlede årlige provenu på ca. 4,8 mia.

kr., vil kunne tilrettelægges på en sådan måde, at

den opfylder de nævnte betingelser, og at en ny - provenuneutral -

afgift på dette felt derfor må kunne være det bærende

element ved afløsningen af den hidtidige stempelafgift. Også

stempelafgiften på forsikringer, som giver et provenu i

størrelsesordenen 200 mill. kr. årligt, må efter

udvalgsflertallets opfattelse siges at opfylde betingelserne med hensyn til

registrering i henhold til lov for så vidt angår

forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet, og bør

derfor stadig bidrage med en del af provenuet, jf. nærmere

nedenfor.

Derimod kan afgiften på gældsbreve, kaution og

veksler, der antages at indbringe ca. 75 mill. kr. på årsbasis,

efter udvalgets opfattelse ikke på samme måde bringes til at

opfylde de nævnte betingelser. For det første vil en opgivelse

af dokumentbegrebet som forudsætning for afgiftspligt bevirke, at man i

givet fald som udgangspunkt må lade afgiftspligten omfatte lån,

hvad enten der er oprettet et dokument herom, eller det blot er ydet f.eks.

som en kort eller lang kredit, et kortvarigt overtræk på en

kassekredit eller en løbende mellemregning. For det andet vil det

være en skævvridning af lånemarkedet, hvis kun lån i

(indenlandske) pengeinstitutter omfattes, idet låntagning i så

fald i vidt omfang kan flytte til udlandet (de større lån) eller

til uregulerede pengeudlånere (de mindre lån). Det bemærkes

i den forbindelse, at de frie kapitalbevægelser mellem landene og den

øgede valutastabilitet må antages at gøre konkurrencen om

långivning særlig følsom overfor sådanne muligheder

for at undgå selv en lav afgiftssats.

Stempeludvalget har på tinglysningsområdet

foreslået, at afgiftspligten skal gælde ved tinglysning af

ejerskifte af og pant i fast ejendom i tingbogen og af tinglysning af pant i

personbogen eller bilbogen. De afgiftspligtige registreringer skal omfatte

dels registrering af ejerskifte af skib og pant i skib i Skibsregistret, dels

registrering af ejerskifte af luftfartøj i Nationalitetsregistret og

af pant i luftfartøjer i Rettighedsregistret over

luftfartøjer.

Udvalget har endvidere foreslået, at afgiftspligten

for tinglysning og registrering af pant omfatter tinglysning/registering af

underpant i form af pantebreve, herunder ejerpantebreve og

skadesløsbreve, men ikke tinglysning/registrering af retspant. Det er

hovedreglen efter forslaget, at der kun betales afgift én gang af det

pantsikrede beløb, og debitor- og kreditorskifte kan herefter passere

afgiftsfrit, når der bortses fra den faste afgift på 1.200 kr.

Ved visse låneomlægninger (konverteringer) med pant i fast

ejendom, dog ikke ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev, skal alene

betales afgift i det omfang, det nye lån overstiger det gamle. Den del

af lånet, der optages til afløsning af det gamle lån, skal

der således ikke ved tinglysningen betales afgift af. De

låneomlægninger, der bør kunne ske afgiftsfrit, er

ombytning af realkreditlån mv. Tinglysning og registrering af retspant

(udpantning og arrest) foreslås undtaget fra afgiftspligten for ikke at

belaste retspant med yderligere omkostninger.

Det er herudover foreslået, at der betales afgift

for tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. som

for tinglysning af pant, da tinglysning af ejendomsforbeholdet anvendes som

alternativ til pantsætning.

Udvalget har endvidere foreslået, at afgiftspligten

også kommer til at omfatte visse andre tinglysninger end de

ovennævnte tinglysninger af ejerskifte- og panterettigheder. Det

foreslås således, afgiftspligten kommer til at omfatte andre

tinglysninger i samme omfang, som de gældende regler i retsafgiftsloven

pålægger tinglysningsafgift.

I konsekvens af de overordnede betragtninger

foreslår udvalget, at stempelafgiften afskaffes for så vidt

angår følgende stempelpligtige dokumenter:

Ægtepagter, testamenter og lotterier.

Overdragelse af løsøre, immaterielle

rettigheder, samt leje- og entreprisekontrakter.

Veksler og gældsbreve.

Den særlige stempelafgift for

førstegangsoverdragelse af ejerlejligheder og for opdeling i

ejerlejligheder. Disse afgifter, der ganske vist opfylder betingelsen om

tinglysning samt giver mulighed for effektiv kontrol, indbringer kun ca. 5

mill. kr. på årsbasis og giver i øvrigt anledning til

vanskelige afgrænsningsproblemer f.s.v. angår ombygning og

tilbygning på fredede ejendomme, på ældre erhvervsejendomme

og i en række andre tilfælde, hvor ejerlejlighedskonstruktionen

er valgt, men hvor den oprindelige baggrund for disse afgifter næppe

gør sig gældende.

Stempeludvalgets forslag om en ny registreringsafgift

For tinglysning af ejerskifte vedrørende fast

ejendom foreslås indført en afgift på 1.200 kr. + 1 pct.

af ejerskiftesummen, dog mindst ejendomsværdien, uanset ejendommens

karakter. Efter gældende regler skal der betales 1.200 kr. + 0,6 pct.

for helårsejerboliger og 1.200 kr. + 1,2 pct. for anden fast ejendom.

For tinglysning af underpant i fast ejendom foreslås afgiften sat til

1.200 kr. + 1 pct. af pantesummen mod de gældende 1,5 pct.

For registrering af ejerskifte af skibe og

luftfartøjer bibeholdes de gældende satser på 1 prm. For

tinglysning eller registrering af underpant i skibe bibeholdes ligeledes de

gældende satser, dog således at den hidtidige sats på 1,5

pct. for underpant i fritidsfartøjer nedsættes til 1 pct. i

lighed med afgiften for andet underpant.

For tinglysning eller registrering af pant i

løsøre foreslås ligeledes den gældende sats

på 1.200 kr. + 1,5 pct. nedsat til 1.200 kr. + 1 pct.

For tinglysning af ejendomsforbehold i

motorkøretøjer mv. efter tinglysningslovens § 42 d, der i

et vist omfang kan erstatte tinglysning af løsørepantebrev,

foreslås indført samme afgift som af

løsørepantebrev.

For de øvrige tinglysningsekspeditioner, som efter

gældende regler er belagt med tinglysningsafgift på 1.200 kr.,

foreslås dette afgiftsbeløb bibeholdt.

Den gældende tinglysningsafgift på 1.200 kr.

for tinglysningsekspedition, der indgår i Justitsministeriets regnskab,

foreslås altså videreført, men efter forslaget som en del

af registreringsafgiften, således at afgiften efter forslaget vil

indgå på Skatteministeriets regnskab og vil få samme

afgiftsmyndighed og samme klageveje som procentafgiften.

Bortset fra skibe og luftfartøjer opnås ved

forslaget en fælles procentsats på afgiften ved ejerskifte og ved

pant på 1 pct., hvilket er en lempelse på 1/3 for afgiften

på registreret underpant, en lempelse på knapt 1/5 for

skødestempel af anden fast ejendom end helårsejerboliger og en

forhøjelse på 2/3 for skøder vedrørende

helårsejerboliger.

Den sidstnævnte skærpelse skal ses i

sammenhæng med, at der samtidig sker den nævnte lempelse for

pantebrevsafgiften, således at stigningen i afgiftsbelastningen ved

lånefinansieret ejerskifte af helårsejerboliger

afbødes.

Statens provenutab vil udgøre ca. 275 mill. kr.,

på de områder, hvor stempelafgiften ophæves.

Den nye registreringsafgift skønnes at indbringe et

årligt provenu på ca. 4.545 mill. kr. (1997-niveau), hvoraf de

ca. 1.925 mill. kr. vedrører den faste afgift og 2.620 mill. kr.

vedrørende værdiafgiften. Hertil kommer et provenu fra

forsikringsområdet på ca. 150 mill. kr. årligt og et

provenu vedrørende overdragelse mv. af skibe og fly på 50 mill.

kr. årligt, hvilket giver et samlet provenu på ca. 4.745 mill.

kr. årligt, hvilket stort set svarer til provenuet efter gældende

regler på 4.725 mill. kr. i 1997-niveau.

Høring

Betænkning nr. 1364 fra 1998 fra stempeludvalget er

sendt i høring den 7. december 1998 med svarfrist til den 8. januar

1999. Der henvises til oversigt over høringssvarene, lovforslagets

bilag 1.

Lovforslaget

Lovforslaget bygger i vidt omfang på

betænkning nr. 1364 fra 1998, der er afgivet af stempeludvalget om

omlægning af stempelafgiften.

Det er politiske hensyn, der gør det

nødvendigt at fravige stempeludvalgets anbefaling af en enhedssats for

skøder og pantebrev. Regeringen har gennem flere år søgt

at tilskynde låntagere til at begrænse låntagningen i fast

ejendom og i stedet foretage en større opsparing. En nedsættelse

af satsen, som stempeludvalget anbefaler fra 1,5 pct. til 1 pct. for

pantebreve, kan derfor få en uheldig politisk signaleffekt, medens en

nedsættelse af satsen for skøder for alle ejendomme fra 1, 2

pct. til 0,6 pct. vil få en positiv signaleffekt i forhold til

erhvervslivet. Der er derfor en ændring i forhold til den af

stempeludvalget foreslåede enhedssats på 1 pct.

Ved nærværende lovforslag foreslås

indført en registreringsafgift:

For tinglysning af ejerskifte vedrørende fast

ejendom foreslås indført en afgift på 1.400 kr. + 0,6 pct.

af ejerskiftesummen, dog mindst ejendomsværdien, uanset ejendommens

karakter. Efter gældende regler skal der betales 1.200 kr. + 0,6 pct.

for helårsejerboliger og 1.200 kr. + 1,2 pct. for anden fast ejendom.

For tinglysning af underpant i fast ejendom foreslås afgiften sat til

1.400 kr. + 1,5 pct. af pantesummen svarende til de gældende

regler.

For registrering af ejerskifte af skibe og

luftfartøjer er satsen forsat 1 prm., dog 4 prm. for skibe på

mindre end 5 BT. For registrering af pant i skibe og luftfartøjer

nedsættes satsen til 1. prm, dog er satsen uændret 1,5 pct. for

pant i fritidsfartøjer, samt for skibe på mindre end 5 BT og

luftfartøjer under 5.700 kg.

For tinglysning eller registrering af pant i

løsøre foreslås ligeledes den gældende sats

på 1.200 kr. forhøjet til 1.400 kr. + 1,5 pct.

For tinglysning af ejendomsforbehold i

motorkøretøjer mv. efter tinglysningslovens § 42 d, der i

et vist omfang kan erstatte tinglysning af løsørepantebrev,

foreslås indført samme afgift som af

løsørepantebrev.

For de øvrige tinglysningsekspeditioner, som efter

gældende regler er belagt med tinglysningsafgift på 1.200 kr.,

foreslås dette afgiftsbeløb forhøjet til 1.400 kr.

Den gældende tinglysningsafgift på 1.200 kr.

for tinglysningsekspedition, der indgår i Justitsministeriets regnskab,

foreslås altså videreført med en forhøjelse fra

1.200 kr. til 1.400 kr., men efter forslaget som en del af

registreringsafgiften, således at afgiften efter forslaget vil

indgå på Skatteministeriets regnskab og vil få samme

afgiftsmyndighed og samme klageveje som procentafgiften.

Det vil være en lempelse, at transport af pantebrev

(overdragelse mv.), der hidtil er afgiftsbelagt med samme sats som oprettelse

af nyt pantebrev, fritages for afgift, idet der ikke nødvendigvis skal

ske offentlig registrering, og der er således ikke nogen effektiv

kontrolmulighed. Endvidere følger det af de foreslåede regler,

at afgiftspligten først indtræder ved anmeldelse til tinglysning

mv., således at ejerskifter og pantsætning, der ikke

ønskes registreret i dansk register, kan ske afgiftsfrit.

Afskaffelse af stempelfritagelser og andre særregler

De forenklede regler, der således foreslås,

forudsætter - for at bevare provenuneutraliteten - at der, udover

forhøjelsen af den faste afgift fra 1.200 kr. til 1.400 kr., sker

skærpelser i andre regler:

For det første foreslås det, at al

pantsætning (bortset fra retspant, f.eks. ved udlæg), der

registreres i danske registre, skal udløse den fulde afgift. Det har

navnlig betydning i følgende tilfælde:

Adgangen til at stemple et pantebrev alene efter pantets

værdi, selvom pantesummen er større end denne, foreslås

afskaffet.

Adgangen til stempelfrit at udstede pantebreve til

sikkerhed for en kautionists tab på kaution foreslås

afskaffet.

Adgangen til at inddrage ny ejendom stempelfrit under

pantet, når det kunne være sket stempelfrit ved oprettelsen af

pantebrevet, foreslås afskaffet. Den sidstnævnte regel vil

afskaffe de såkaldte »vandrende ejerpantebreve«.

Den foreslåede afskaffelse af de vandrende

pantebreve vil virke belastende for brancher, der traditionelt er finansieret

på basis af pantsætning af besætninger, varelager eller

andre erhvervsaktiver, der hyppigt udskiftes, f.eks. bilforhandlere, der

stiller pant i deres skiftende bestand af biler til salg, eller minkavlere,

der stiller pant i den skiftende besætning af mink. Det foreslås

derfor som en undtagelse fra hovedreglen, at udskiftningen af pantsatte

erhvervsaktiver, bortset fra fast ejendom, under et ejerpantebrev kan ske til

dobbelt basistakst på 1.400 kr., dvs. 2.800 kr., uden afgift efter

procentsatsen, sålænge pantsætter er den samme som ved den

oprindelige tinglysning. Derved bevares også muligheden for

»flådepant« for skibsfarten og luftfarten, dvs. udskiftning af

pantsatte skibe og fly i det samme retsforhold.

Det er helt afgørende for forslaget, at alle skal

betale afgiften, og at det nye afgiftsystem bliver uden

fritagelsesbestemmelser, og med så få differentierede satser som

muligt, hvorved det nye system kan administreres enkelt og sikkert. De helt

nødvendige undtagelser fra afgiftspligten, der vedrører

værgemål, bosondring, rådighedsberøvelse og

lignende, forventes derfor ikke at få afsmittende virkning.

Der kan derfor ikke tages hensyn til særlige

brancheforhold eller til andre særlige forhold, herunder sociale

forhold, som det er sket ved de nugældende bestemmelserne om

stempelbegunstigelse eller stempelfrihed.

Der er heller ingen fritagelsesbestemmelser for statslige

institutioner, amtskommuner eller primærkommuner, og hver enkelt

offentlig myndighed må herefter indregne afgiften efter lovforslaget i

hver deres budgetter på tilsvarende måde som en privat part i et

retsforhold.

Det svarer til hovedreglen i den gældende

stempellov, hvorefter dokumenter stemples efter de almindelige regler, uanset

om staten og dens institutioner, amtskommuner eller primærkommuner er

part i retsforholdet.

De gældende undtagelsesbestemmelser, der hjemler

stempelfrihed for statsinstitutioner, har alene deres baggrund i praktiske

hensyn, da staten ellers selv ville komme til at udrede stempelafgiften helt

eller delvis af de pågældende dokumenter. Det gælder

særligt for fritagelsesbestemmelserne i stempellovens § 79, stk.1,

nr. 3 og 4.

Undtagelsesbestemmelserne er imidlertid ikke længere

tidssvarende, da de statslige institutioner i langt højere grad er

blevet budgetansvarlige, og da det er et samfundsøkonomisk

ønske, at der skabes et retvisende billede af hver institutions

indtægter og udgifter.

Statsejede aktieselskaber er heller ikke omfattet af de

gældende fritagelselsesbestemmelser, og da de har fået

øget betydning som driftsselskaber ved meget store

anlægsarbejder eller som ejendomsselskaber ved større samlet

salg af statens ejendomme, har undtagelsesbestemmelserne mistet meget af

deres betydning.

Der har netop været enighed i stempeludvalget om, at

hensynet bag de nugældende fritagelsesbestemmelser for statens

institutioner ikke vejer tilstrækkeligt tungt til, at der skal

gælde særregler for det offentlige, men at tværtimod

nutidens tendens til, at det offentliges virksomhed så vidt muligt skal

ske under samme vilkår som anden virksomhed, med styrke taler for, at

netop sådanne fritagelsesbestemmelser bør udgå.

Følgende fritagelsesbestemmelser mv. i den

gældende stempellov berøres af lovforslaget.

§ 34, stk. 8. Reglen vedrører dokumenter

om overdragelse af bygning til nedrivning uden samtidig overdragelse af

grunden. Sådanne dokumenter vil fremover være afgiftsfri.

Dokumenter, hvor såvel grund som bygninger sælges til den samme

køber, har hidtil ikke være omfattet af

afgiftsnedsættelsen.

§ 36. Bestemmelsen er en

godtgørelsesbestemmelse, der kun gælder den pant- eller

udlægshaver, der på en tvangsauktion har overtaget en fast

ejendom ved et bud ind i sit pant. Sælger den pågældende

ejendommen inden 4 år, har han krav på godtgørelse af den

af ham betalte stempelafgift til det skøde, som fogedretten har

udstedt til ham. Panthavere, der slet ikke har opnået del af budsummen,

har ønsket at begunstigelsen også skulle omfatte dem.

Bestemmelsen foreslås ophævet som led i den overordnede

forenklingsmodel.

§ 39, stk. 4. Reglen vedrører dokumenter

om overdragelse af skibe til ophugning, der kun stemples med 1 promille efter

reglerne i § 41. Sådanne dokumenter vil fremover være

afgiftsfri.

§ 57, stk. 5. Bestemmelsen fastslår, at

afgiften på et dokument nedsættes i det omfang, der allerede er

oprettet et stempelpligtigt dokument om stiftelsen af den ret, for hvilken

der stilles sikkerhed. Bestemmelsen foreslås ophævet som led i

den overordnede forenklingsmodel. Konsekvensen af, at en tilsvarende

bestemmelse ikke medtages i lovforslaget, er bl.a, at der i modsætning

til hidtil vil skulle betales dobbelt registreringsafgift, såfremt der

for et lån skal stilles sikkerhed i såvel fast ejendom som

løsøre. Ophævelsen af bestemmelsen vil bl.a. have

betydning ved optagelse af realkreditlån i forbindelse med

driftsfællesskaber, hvor der i medfør af realkreditlovens

§ 42, stk. 3, er mulighed for at indregne løsøre i

værdiansættelsen, selvom der skal ske en særskilt

pantsætning heraf. Disse tilfælde vil efter forslaget blive

belastet af en ekstra registereringsafgift på 1 pct.

§ 62, stk.1, nr. 1. Bestemmelsen omfatter

kontrakaution samt sikkerhedsstillelse ved pant mod tab ved en

kautionsforpligtelse. Pantet sikres normalt ved skadesløsbrev eller

ejerpantebrev med særlig påtegning om, at der udelukkende stilles

sikkerhed for en anden parts tab ved kautionsforpligtelsen. Bestemmelsen er

anvendt i stigende omfang af de fleste større finansielle

virksomheder, der har udenlandske datterselskaber, der yder udlandslån

til kunderne. Stempelafgift kan således undgås ved, at

pantesikkerheden stilles overfor det danske pengeinstitut, der samtidig giver

sit datterselskab garanti for lånets tilbagebetaling, i forbindelse med

at lånet hjemtages fra det danske pengeinstituts udenlandske

datterselskab. Bestemmelsen foreslås derfor som nævnt foran

ophævet, hvilket også er i overensstemmelse med den overordnede

forenklingsmodel.

§ 62, stk.1, nr. 2. Bestemmelsen omfatter

aftægts- og forsørgerrettigheder, der normalt sikres ved pant.

Bestemmelsen foreslås ophævet af forenklingshensyn. Udvalget

mener ikke, at sociale hensyn skal varetages ved afgiftslovgivningen, men at

eventuel støtte bør ydes efter anden lovgivning.

§ 62, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen omfatter

låneombytninger, hvorved et nyt realkreditlån, lån i Dansk

Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstitutlån helt eller delvist

anvendes til indfrielse af tilsvarende lån. Det er en betingelse, at

lån i pengeinstitiutter har en løbetid på mindst 10

år og højest 30 år, og at lånet har direkte pant i

fast ejendom inden for 80 pct. af den offentlige ejendomsvurdering.

Bestemmelsen omfatter endvidere overdragelse af sådanne

realkreditlån og pengeinstitutlån mellem långiverne. Det

foreslås i lovforslagets § 5, stk. 2, at afgiftsfritagelsen

opretholdes i det omfang det lån, for hvilket der ydes pant, optages

til afløsning af et lån med tilsvarende pant i samme ejendom.

Baggrunden for afgiftsfritagelsen er at friholde den del af det nye lån

for afgift, hvor der ikke stiftes nyt pant.

§ 62, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen om

afgiftsfrihed ved ombytning af studielån foreslås ophævet,

da bestemmelsen vedrører lånedokumenter, der fremover bliver

afgiftsfri.

§ 62, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen om

sikkerhedsstillelse overfor staten for told og forbrugsafgifter til den

danske stat eller en EU-medlemsstat foreslås ophævet, idet der

ikke bør tages særlige hensyn overfor offentlige institutioner.

Den enkelte statsinstitution, her Told & Skat, må fremover selv

indregne en eventuel afgift i sit budget eller overvælte afgiften

på den, der stiller sikkerhed i form af tinglyst pant.

§ 62, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen om

sikkerhedsstillelse overfor staten i forbindelse med administration af EUs

landbrugsordninger samt stålordningerne foreslås ligeledes

ophævet med samme begrundelse.

§ 62, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen omfatter

sikkerhedsstillelse overfor domstolene, herunder foged- og skifteretter. Den

har størst praktisk betydning for en bobestyrer, der stiller sikkerhed

overfor skifteretten. I praksis opfyldes skifterettens krav om sikkerhed ved,

at der tegnes en kautionsforsikring. Bestemmelsen foreslås

ophævet, men afgiftsfriheden opretholdes, idet afgift af kaution og

kautionsforsikringer foreslås ophævet.

§ 62, stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen om

sikkerhedsstillelse for betaling af kur og pleje for patienter på

sygehuse, plejehjem og lignende har været uden praktisk betydning

indtil etablering af privathospitaler. Bestemmelsen foreslås

ophævet af forenklingshensyn, ligesom der ikke bør tages

særlige private hensyn i afgiftslovgivningen.

§ 62, stk. 1, nr. 9. Bestemmelsen, der omhandler

sikkerhedsstillelse overfor staten i forbindelse med administration af lov om

anvendelse af Danmarks undergrund, herunder en rørledning,

foreslås ophævet, da garantidokumenter og garantiforsikringer

fremover bliver afgiftsfri.

§ 62, stk. 1, nr. 10. Bestemmelsen, der

omhandler sikkerhedsstillelse overfor staten eller Grønlands

hjemmestyre i forbindelse med rettigheder efter lov om mineralske

råstoffer i Grønland, foreslås ophævet, da

garantidokumenter og garantiforsikringer fremover bliver afgiftsfri.

§ 62, stk. 1, nr. 11. Bestemmelsen, der

omhandler sikkerhedsstillelse for forpligtelser, der påhviler

indehaveren af en eneretsbevilling efter lov om naturgasforsyning,

foreslås ophævet, da garantidokumenter og garantiforsikringer

fremover bliver afgiftsfri.

Efter § 62, stk. 1, nr. 12 er der stempelfrihed

for ejerpantebreve til sikkerhed for forsikringsmæssige

hensættelser i livsforsikringsselskaber, tværgående

pensionskasser og firmapensionskasser, jf. § 131 i lov om

forsikringsvirksomhed og § 49 lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Ønsket om et forenklet system vedrørende pantsætning af

fast ejendom tilsiger, at bestemmelsen ikke opretholdes.

§ 62, stk. 1, nr. 13. Reglen om stempelfri

optagelse af realkreditlån mv. til afløsning af inkonventerbare

realkreditlån er en overgangsregel, der ikke bør opgives midt i

en overgangsperiode. Det foreslås derfor, at optagelse af sådanne

lån som hidtil alene pålægges den faste afgift på

1.400 kr., jf. forslagets § 10, nr. 3.

§ 62, stk. 1, nr. 14. Bestemmelsen omfatter

stempelfrihed for dokumenter om sikkerhedsstillelse og andre forpligtelser

overfor clearingcentraler mv. eller visse selskaber og institutioner,

når sikkerhedsstillelsen vedrører clearing og afvikling af

handel med værdipapirer. Reglen bliver efter udvalgets opfattelse

overflødig, idet der normalt ikke vil være behov for tinglysning

i disse tilfælde.

§ 62, stk. 1, nr. 15. Bestemmelsen omfatter

garantidokumenter vedrørende visse forpligtelser, der udstedes som led

i værdipapircentralens samlede kapitalberedskab. Denne regel bliver

efter udvalgets opfattelse også overflødig.

§ 62, stk. 2. Bestemmelsen, der omfatter

dokumenter om garantistillelse, der ydes af Udenrigsministeriet efter lov om

internationalt udviklingsarbejde, foreslås ophævet, da

garantidokumenter fremover bliver afgiftsfri.

§ 62, stk. 3. Bestemmelsen, der omfatter

dokumenter, der udstedes til eller af Eksportkreditfonden i forbindelse med

fondens eksportfinansiering mv., samt lånedokumenter, der udstedes til

eller af pengeinstitutter, hvis Eksportkreditfonden har ydet endeligt tilsagn

om støtte, foreslås ophævet, da garantidokumenter og

lånedokumenter fremover bliver afgiftsfri.

§ 62, stk. 4. Bestemmelsen, der omfatter

låne- og kautionsforsikringsdokumenter, der udstedes til Danmarks

Skibskreditfond m.fl., foreslås ophævet, da garantidokumenter og

kautionsforsikringer fremover bliver afgiftsfri.

§ 62, stk. 5. Bestemmelsen, der omfatter

lån mod håndpant i pengeinstitutter, når lånet

optages til finansiering af nybyggeri, foreslås ophævet, da

bestemmelsen ikke omfatter stempelafgiften til ejerpantebrevet, og da

håndpantdokumenter fremover bliver afgiftsfri.

§ 62, stk. 6. Bestemmelsen, der omfatter

dokumenter om lån mod håndpant, der optages af de i lov om

værdipapirhandel nævnte selskaber og institutioner,

foreslås ophævet, da håndpantdokumenter fremover bliver

afgiftsfri.

§ 62 A. Bestemmelsen omfatter lån i Dansk

Landbrugs Realkreditfond efter lov om statsgaranti mv. vedrørende

høsttabslån til tørkeramte landbrugere. Bestemmelsen har

ikke længere betydning, da den omhandlede lov kun omfattede

ansøgninger for 1992, der blev indgivet inden 1. maj 1993.

§ 62 B. Bestemmelsen omfatter lån i Dansk

Landbrugs Realkreditfond efter lov om statsgaranti for gældssanering

til jordbrugere. Bestemmelsen har ikke længere betydning, da den

omhandlede lov kun omfattede ansøgninger, der blev indgivet inden 1.

april 1994.

§ 75. Bestemmelsen omfatter overdragelser og

pantsætninger mellem ægtefæller i forbindelse med

separation mv., såfremt der kun stiftes ret for

ægtefællerne selv. Bestemmelsen omfatter således ikke

dokumenter udstedt til et realkreditinstitut. Det foreslås i

lovforslagets § 10, nr. 1, at der ved ejerskifte eller pantsætning

af fast ejendom mellem ægtefæller kun betales den faste afgift

på 1.200 kr.

§ 77. Bestemmelsen omfatter dokumenter, der udstedes

til lodtagere eller legatarer i dødsboer. Det foreslås i

lovforslagets § 10, nr. 2, at afgiftsfritagelsen kun omfatter den

efterlevende ægtefælles indtræden i den afdøde

ægtefælles rettigheder og forpligtelser, når

ægtefællen har overtaget boet til hensidden i uskiftet bo, eller

når ægtefællerne ikke efterlader sig livsarvinger.

§ 78. Bestemmelsen omfatter dokumenter, hvorved en

afdøds ægtefælle eller arvinger, der har overtaget

gældssansvaret efter ham, indtræder i afdødes rettigheder

og pligter. Efter lovforslagets § 10, nr. 2 omfatter afgiftsfritagelsen

kun den efterlevende ægtefælle, medens der ikke tages

særlige hensyn til arvinger i øvrigt.

§ 79, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen omfatter

traktater og mellemfolkelige overenskomster, men ses ikke at have haft nogen

særlig betydning. Bestemmelsen foreslås ophævet, da

traktater og overenskomster ikke forventes tinglyst eller registreret.

§ 79, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen omfatter

dokumenter til gennemførelse af omlægning af opgavefordeling

mellem staten, amtskommunerne og primærkommunerne. Bestemmelsen

foreslås ophævet, da hver enkelt statsinstitution, amtskommune

eller primærkommune må indregne afgiften efter lovforslaget i

hver deres budgetter.

§ 79, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen omfatter

overdragelse af formuegoder eller stiftelse af rettigheder for en

statsinstitution. Bestemmelsen foreslås ophævet, da hver enkelt

statsinstitution må indregne afgiften efter lovforslaget i dens

budget.

§ 79, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen omfatter

dokumenter om udførelse af arbejde for en statsinstitution.

Bestemmelsen mister sin betydning, da afgiften på enterprisekontrakter

foreslås ophævet.

§ 79, stk. 2. Bestemmelsen omfatter fremmed

staters eller internationale organisationers erhvervelse af fast ejendom til

brug for embedslokaler eller embedsboliger. Begunstigelsen er foreslået

opretholdt i lovforslagets § 24.

§ 80. Bestemmelsen, der omfatter dokumenter, der

udstedes til den danske stat og danske kommuner vedrørende betaling af

skatter og afgifter mv., foreslås ophævet. Dokumenter om forlig

og sikkerhedsstillelse vil efter lovforslaget være afgiftsfri,

medmindre der foreligger et dokument omfattet af lovforslagets § 5.

§ 81. Bestemmelsen omfatter finansieringsdokumenter i

forbindelse med danske stats- eller kommunelån, lån optaget af

Københavns Havn eller frihavnsselskabet, lån garanteret af

staten eller danske kommuner, der optages af gas-vand- eller elværker

samt af havne og koncessionerede selskaber. Bestemmelsen omfatter endvidere

lån af stiftsmidlerne til folkekirkens kirker og præsteembeder.

Dokumenterne er i overvejende grad obligationer, låneoverenskomster,

gældsbreve mv., der efter lovforslaget vil være afgiftsfri,

medens afgiften til pantebreve fremover bør afholdes af den

pågældende låntager.

§ 82. Bestemmelsen omfatter retsforlig. Bestemmelsen

foreslås ophævet, da såvel indenretlige og udenretlige

forlig fremover vil være afgiftsfri.

§ 83. Bestemmelsen omfatter overenskomster og forlig

indenfor miljørettens område om afståelse af ejendom.

Bestemmelsen foreslås ophævet, således at afgiften til

ejerskiftedokumenter fremover afholdes af parterne.

§ 84. Bestemmelsen omfatter gaver til den danske

folkekirke og anerkendte trossamfund og institutioner med almennyttige

formål. Bestemmelsen foreslås ophævet som led i den

overordnede forenklingsmodel.

§ 85. Bestemmelse omfatter mulighed for at

indsætte bestemmelse om stempelfrihed i overenskomster med fremmede

stater. Bemyndigelsen ses hidtil ikke udnyttet. Bestemmelsen foreslås

derfor ophævet.

§ 86. Bestemmelsen, der omfatter dokumenter om

sikkerhed for lån efter lov om individuel boligydelse og dokumenter om

statslån til egenbetalingsdelen for oprydning af forurenet grund,

foreslås ophævet. Udvalget mener ikke, at sociale hensyn skal

varetages ved afgiftslovgivningen, men at eventuel støtte bør

ydes efter anden lovgivning.

§ 87. Bestemmelsen omfatter dokumenter i forbindelse

med overdragelse af eneretsbevillinger. Afgiften til dokumenter om ejerskifte

eller dokumenter om pantsætning bør fremover afholdes af de

pågældende parter.

§ 87 A. Bestemmelsen omfatter dokumenter om

overdragelse og om pantsætning af fast ejendom i erhvervszoner efter

lov om planlægning. Bestemmelsen om stempelfritagelse i erhvervszoner

har kun virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder inden den

1. januar 2000.

§ 90, stk. 3, nr. 1. Stempelfritagelsen findes i

§ 22 i lov nr. 116 af 7. april 1936 om Danmarks Nationalbank. Reglen

gælder dokumenter i forbindelse med bankvirksomhed. Efter lovforslaget

bliver obligationer og andre lånedokumenterne afgiftsfri.

§ 90, stk. 3, nr. 2. Stempelfritagelsen fandtes

i § 2 i lov om visse finansieringsinstitutter, og den er ophævet

ved lov nr. 178 af 14. maj 1980.

§ 90, stk. 3, nr. 3. Stempelfritagelsen findes i

§ 2 i lov nr. 278 af 7. juli 1960 om et finansieringsinstitut for

landbrug. Reglen gælder dokumenter i forbindelse med

finansieringsvirksomhed . Reglen er overflødiggjort efter loven om en

værdipapircentral, da obligationer ikke længere er fysiske

dokumenter.

§ 90, stk. 3, nr. 4. Stempelfritagelsen findes i

§ 2 i lov nr. 143 af 17. maj 1961 om et skibsfinansieringsinstitut.

Reglen gælder dokumenter i forbindelse med financieringsvirksomhed.

Reglen er overflødiggjort efter loven om en

værdipapircentral.

§ 90, stk. 3, nr. 5. Stempelfritagelsen fandtes

i § 4, stk. 2, i lov om hypotekforeninger. Reglen vedrører

kreditvirksomhed. Den er erstattet af stempellovens § 56, stk. 5.

Reglen er nu overflødiggjort efter loven om en

værdipapircentral.

§ 90, stk. 3, nr. 6. Stempelfritagelsen findes i

§ 3, stk. 3, i lovbek. nr. 107 af 15. april 1967 om et

kreditinstitut for fiskerivirksomhed. Reglen gælder dokumenter i

forbindelse med kreditvirksomhed . Reglen er overflødiggjort efter

loven om en værdipapircentral.

§ 90, stk. 3, nr. 7. Stempelfritagelsen fandtes

i § 5, stk. 1, i lov om boligbyggeri. Reglen er ophævet ved

lov nr. 274 af 9. juni 1970.

§ 90, stk. 3, nr. 8. Stempelfritagelsen findes i

§ 9 i lov nr. 184 af 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod

krigsfare til søs. Bestemmelsen er ophævet ved lov nr.

1087 af 21. december 1994.

§ 90, stk. 3, nr. 9. Stempelfritagelsen findes i

§ 12 i lov nr. 141 af 29. april 1955 om danske skibes forsikring mod

krigsfare. Bestemmelsen er ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 586

af 1. september 1998.

§ 90, stk. 3, nr. 10. Stempelfritagelsen findes

i § 26 i lovbek. nr. 238 af 27. juni 1962 om arbejdsanvisning og

arbejdsløshedsforsikring. Bestemmelsen er udgået i lovbek. nr.

450 af 25. juni 1987 i forbindelse med overflytning af de forsikringstekniske

funktioner fra Sikringsstyrelsen til Forsikringstilsynet.

§ 90, stk. 3, nr. 11. Stempelfritagelsen fandtes

i § 61, stk. 2, i lov om offentlig sygeforsikring. Reglen er

ophævet er ophævet ved lov nr. 94 af 9. marts 1976.

§ 90, stk. 3, nr. 12. Stempelfritagelsen findes

i § 30 i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved

ekspropriationer. Bestemmelsen foreslås ophævet, således at

afgiften til ejerskiftedokumenter fremover afholdes af parterne.

§ 90, stk. 3, nr. 13. Stempelfritagelsen findes

i § 9 i lovbek. nr. 467 af 15. december 1967 om lån til betaling

af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse. Bestemmelsen

foreslås ophævet. Udvalget mener ikke, at sociale hensyn skal

varetages ved afgiftslovgivningen, men at eventuel støtte bør

ydes efter anden lovgivning.

§ 90, stk. 3, nr. 14. Bestemmelsen

vedrører overenskomster med fremmede stater. Der henvises til det

under § 79, stk. 1, nr. 1, anførte.

Endelig foreslås den gældende regel om, at

afgift afrundes nedad til nærmeste lavere beløb i hele kroner,

afløst af en regel, hvorefter afgiften afrundes opad til

nærmeste beløb, der er deleligt med 100 kr.

Administrative konsekvenser

Ved lovforslaget er der taget konsekvensen af, at det er

mest naturligt at lade lovgivning og administration høre under samme

ministerområde, og derfor henlægges afgørelsen af

tvivlsspørgsmål allerede fra starten til Skatteministeriets

område, dvs. told- og skatteregionerne i første instans med

Landsskatteretten som klageinstans, jf. den nyligt gennemførte

ændrede klagestruktur for skatter og afgifter. Det er en ændring

i forhold til stempeludvalgets anbefaling, hvorefter afgiftsmyndigheden i en

overgangsperiode skulle forblive den samme myndighed, som er stempelmyndighed

efter stempelafgiftsloven af hensyn til den administrative kontinuitet i

forbindelse med overgangen til den nye afgift. Stempeludvalget fandt det dog

naturligt at lovgivning og administration skulle høre under samme

ministerområde på længere sigt.

Ved lovforslaget overføres kompetencen som

afgiftsmyndighed fra statsamterne til Told Skat. Statsamterne

beskæftiger i øjeblikket ca. 10 årsværk ved

stempelopgaven, hvortil kommer visse mindre løbende

driftsomkostninger. Ved forslag til finanslov for 2000 overføres

derfor 3,0 mill. kr. fra § 13.12.01. Statsamterne til § 09.21.01. Told

Skat.

Derudover skønnes forslaget efter en

overgangsperiode samlet set ikke at have nævneværdige

løbende administrative konsekvenser for Told Skat.

Forslaget medfører endvidere engangsudgifter for

Told Skat, der hovedsageligt skal afholdes 1999, på ca. 1,5 mill. kr.

til edb-tilretninger, information mv.

Landsskatteretten bliver klagemyndighed om sager om

afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelsen, hvor klagemyndigheden hidtil har

været Told- og Skattestyrelsen. Denne ændring skønnes

samlet set ikke at medføre nævneværdige administrative

konsekvenser, idet merbelastningen af Landsskatteretten modsvares af en

mindrebelastning af Told- og Skattestyrelsen.

Ifølge forslaget skal Landsskatteretten endvidere

være klageinstans for afgørelser vedrørende den faste

tinglysningsafgift, der hidtil har været truffet af

tinglysningsmyndighederne, men som fremover skal træffes af Told Skat.

Disse klagesager har hidtil været afgjort af domstolene. Det

skønnes med betydelig usikkerhed, at der alene vil blive tale om et

meget begrænset antal sager, der vil blive indbragt for

Landsskatteretten. Denne del af forslaget skønnes derfor ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser.

For Justitsministeriet medfører forslaget

engangsudgifter på ca. 1 mill. kr. i 1999 til ændringer i det

nuværende tinglysningssystem. Herudover skønnes forslaget samlet

set ikke at medføre nævneværdige administrative

konsekvenser for Justitsministeriet.

På Indenrigsministeriets område skønnes

forslaget udover ovennævnte ikke at have nævneværdige

administrative konsekvenser.

Provenumæssige konsekvenser

Gældende regler

Provenuet af stempelafgiften, inkl. tinglysningsafgiften,

er steget betydeligt de sidste 3 år, jfr. tabel 1. Blandt de vigtigste

årsager hertil er forhøjelserne af tinglysningsafgiften fra 500

kr. til 700 kr. i 1996 og til 1.200 kr. i 1997, den midlertidige

forhøjelse af afgiften på tillægslån i ejerboliger

samt udviklingen på ejendomsmarkedet med stigende omsætning,

priser og låntagning. Provenuet tilfalder alene staten.

Tabel 1. Stempelafgiftsprovenuet 1990-1998.

Finansår

Mill. kr.

Finansår

Mill. kr.

1990

2.838

1995

3.112

1991

2.468

1996

3.631

1992

2.919

1997

4.453

1993

2.891

1998

6.0881)

1994

3.408

1999

5.2002)

1) Foreløbigt regnskabstal.

2) Skøn på finansloven for 1999.

Stigningen fra 1997 til 1998 skyldes

primært, at forhøjelsen af tinglysningsafgiften ikke har haft

virkning i hele 1997, men har haft fuld virkning i 1998.

Det er forbundet med overordentlig stor usikkerhed at

opgøre, hvor stort et provenu, der hidrører fra hver enkelt

stempelpligtig dokumenttype. Det skyldes, at opkrævningen af

stempelafgiften sker gennem salg af stempelmærker, der kan anvendes

på alle afgiftspligtige dokumenter, således at det kun i meget

begrænset omfang er muligt at opgøre provenuet fra de enkelte

dokumenttyper ud fra de foreliggende regnskabsoplysninger.

Et skøn for provenuets fordeling på de

enkelte stempelpligtige dokumenttyper m.v. må derfor baseres på

en række forskellige kilder og omfattende beregningsmæssige

forudsætninger, der i vidt omfang er af skønsmæssig

karakter.

Beregningerne i lovforslaget er foretaget på

grundlag af provenuet i 1997, som er det seneste år, hvor der

foreligger endelige tal vedr. omsætning af fast ejendom m.v.

I tabel 2 er vist den skønnede fordeling af

stempelafgiftsprovenuet i 1997. Det faktiske provenu er opjusteret med 300

mill. kr. for at korrigere for, at tinglysningsafgiften blev forhøjet

medio året. På den anden side er provenuet nedsat med 25 mill.

kr. for at eliminere virkningen af den midlertidige forhøjelse af

stempelsatsen vedr. tillægslån i ejerboliger i 1997.

Tabel 2. Skønsmæssig opdeling af

stempelafgiftsprovenuet på tinglysningsafgift og stempelpligtige

dokumenttyper. 1997-niveau. Gældende regler.

Dokumenttype m.v.

Ca. mill. kr.

Tinglysningsafgift

1.800

Skødestempel, ejerboliger

415

Skødestempel, andre ejendomme

500

Pantebrevsstempel, realkredit

770

Pantebrevsstempel, ejerpantebreve

400

Pantebrevsstempel, andre pantebreve i fast

ejendom

140

Pantebrevsstempel, løsøre

200

Skibe og fly, registrering og

pantsætning

15

Forsikringer

210

Gældsbreve, herunder pengeinstitutter

75

Overdragelse af løsøre

50

Lejekontrakter

75

Entreprisekontrakter

50

Andet

25

I alt

4.725 1)

1) Inkl. opjustering af tinglysningsafgift m.v. og marginalt

justeret i forhold til betænkning 1364.

Lovforslagene om registreringsafgift og

videreførsel af forsikringsafgift.

Efter lovforslagene bortfalder provenuet fra afgiften af

veksler og gældsbreve, overdragelse af løsøre, leje- og

enterprisekontrakter m.v. på i alt skønsmæssigt ca 275

mill. kr., jf. de sidste fem punkter i tabel 2.

På den anden side ophæves hidtidige

afgiftsfritagelser vedr. registreringsafgiften af ejer- og

panterettigheder:

- Afgiftsfriheden for pantebreve og skadesløsbreve med

kontrapant.

- Adgang til at foretage værdistempling, således at

afgiften fremover altid skal beregnes af panthæftelsens pålydende

værdi uanset pantets værdi.

- Muligheden for stempelfri vandrende pantebreve ophæves.

- Fuld registreringsafgift på tinglysning af ejendomsforbehold,

hvilket navnlig har betydning ved bilfinansiering.

Efter forslaget nedsættes afgiftssatsen for

registrering af skøder vedr. erhvervsejendomme og sommerhuse fra 1,2

pct. til 0,6 pct., svarende til satsen for helårsejerboliger, mens

satsen for pantebreve fastholdes uændret på 1,5 pct. Den faste

afgift foreslås til 1.400 kr. Den hidtidige tinglysningsafgift udgjorde

1.200 kr.

Endvidere skønnes ændringen af reglerne for

afgift af skibe og fly at medføre et merprovenu på ca. 15 mill.

kr. Ophævelsen af reglerne om stempelfrihed ved kontrakaution og om

værdistempling indebærer et merprovenu. Hertil kommer

forøgede registreringsafgifter i forbindelse med flyleasing ind og ud

af landet.

Den foreslåede oprundingsregel for afgiften til

nærmeste hundrede kroner skønnes at medføre et merprovenu

af størrelsesordenen 50 mill. kr. årligt.

I det samtidigt fremsatte forslag for

forsikringsområdet foreslås en afskaffelse af afgiften på

livs- og kautionsforsikringer med et anslået provenutab på ca. 70

mill. kr. Endvidere foreslås satsen for andre forsikringer

forhøjet med ca. 15 pct. svarende til 20 mill. kr., således at

det samlede stempelprovenu på forsikringsområdet skønnes

at falde fra ca. 210 mill. kr. årligt til ca. 160 mill. kr.

Det er forbundet med stor usikkerhed at anslå de

provenumæssige konsekvenser af lovkomplekset. Det skyldes bl.a., at

specificerede oplysninger om de stempelpligtige dokumenttyper ikke foreligger

og at endelige tal for omsætning af fast ejendom er fra 1997.

Særlig usikkerhed knytter sig til virkningen af ophævelsen af

stempelfriheden for vandrende ejerpantebreve og for kontrakaution samt til

ophævelsen af værdistempling. Hertil kommer, at de ændrede

regler formentlig først vil slå fuldt igennem i løbet af

et par år som følge af en vis »hamstring« f.eks. ved, at

optagelsen af stempelfrie lån fremskydes til 1999 m.v.

Med disse usikkerheder anslås registreringsafgiften

m.v. i det store og hele at indbringe samme provenu i 2000 som

stempelafgiften i 1999. Heri indgår skønsmæssigt 300 mill.

kr. fra den midlertidige forhøjelse af stempelafgiften på

tillægslån i ejerboliger frem til 1. december 1999.

Efter et par år, når de ændrede regler

er slået fuldt igennem, skønnes omlægningen at

medføre et registreret merprovenu på op mod 550 mill. kr.

årlig, hvoraf de ca. 325 mill. kr. erstatter bortfaldet af den

midlertidige stempelafgiftsforhøjelse på tillægslån

i ejerboliger, og de resterende ca. 225 mill. kr. er en forbedring af

statsfinanserne, jf. tabel 2 og 3.

Den samlede provenuvirkning er anslået i tabel 3.

Den anslåede virkning af ophævelsen af stempelfriheden for

vandrende ejerpantebreve og for kontrakaution, samt af værdistempling

er meget usikre.

Tabel 3. Provenuvirkning af lovforslag om

registreringsafgift og stempelafgift af forsikringer m.v. 1997-niveau.

Dokumenttype m.v.

Mill. kr.

Fast 1.400 kr. s afgift

2.250

Værdiafgift på 0,6 pct./ 1,5 pct.

- Ejendomsomsætning

660

- Pantebreve (realkredit, pengeinstitutter, ejerpantebreve,

løsøre m.v.)

1.665

- Afskaff. af stempelfrihed for vandr. ejerpantebreve og ved

kontrakaution og af værdistempling

465

- Indførelse af afgift på

ejendomsforbehold

75

- Bortfald af afgift ved overdragelse af pantebreve

m.v.

-30

Værdiafgift i alt

2.835

Registreringsafgift i alt

5.085

Afgift af forsikringer

160

Afgift af skibe og fly

30

Samlet provenu (staten)

5.275

I det omfang de enklere afgiftsregler

medfører, at flere finansielle institutioner overgår til

månedsvis afregning af afgiften, vil der kunne ske en begrænset

udskydelse af afgiftsbetalingen fra et finansår til det

efterfølgende.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagenes virkning for erhvervslivet er ikke entydige.

Den foreslåede afskaffelse af stempelafgiften

på en lang række områder vil medføre såvel

administrative som økonomiske lettelser. Her kan der peges på

stemplet på kontrakter om overdragelse af løsøre, leje-

og entreprisekontrakter, gældsbreve (herunder lån i

pengeinstitutter) og veksler. Endvidere vil reduktionen af afgiften fra 1,2

pct. til 0,6 pct. for skøder vedrørende erhvervsejendomme

indebære en omkostningslettelse.

For danske pengeinstitutter vil ophævelsen af

afgiften på gældsbreve indebære en konkurrencemæssig

ligestilling med udenlandske långivere. Det forventes, at en betydelig

del af den långivning, der hidtil er sket fra udenlandske filialer og

datterselskaber til danske kunder, fremover vil ske fra de danske dele af

pengeinstitutterne.

Med forslaget om afgiftsfrihed for kautionsforsikring m.v.

sker der en ligestilling med andre former for sikkerhedstillelse, der efter

lovforslaget afgiftsfritages. Dette vil indebære en mindre lettelse for

erhvervslivet. Omvendt vil forhøjelsen af afgiften på

skadesforsikring medføre en merbelastning på

skønsmæssigt 10 mill. kr. årligt.

For visse erhvervsgrene indebærer afskaffelsen af

særregler en omkostningsforøgelse. Således vil

byggebranchen, herunder navnlig entreprenørerne, antagelig blive

berørt af stoppet for de afgiftsfri vandrende ejerpantbreve, ligesom

ophævelse af værdistempling vil indebære forøget

afgift ved belåningen af visse nybyggerier. Det gælder også

nybygning af skibe. Nedsættelse af afgiften på skøder i

erhvervsejendomme m.v. modvirker i et vist omfang

omkostningsforøgelsen. For værfternes vedkommende

begrænses afgiftsstigningen ved den foreslåede halvering af

satsen for pantebreve i skibe.

Ophævelsen af reglerne om stempelfrihed ved

kontrakaution vil belaste de brancher, der har anvendt reglerne, hvilket

bl.a. gælder luftfartsselskaberne. Luftfartsselskaberne vil desuden

blive berørt af ændrede regler vedr. registreringsafgiften. Den

foreslåede afskaffelse af særreglerne om afgift af landbrugets

høstpantebreve vil fordyre landbrugets finansiering af

såsæd og gødning.

Endelig vil forslagets ophævelse af afgiften ved

omsætning af tinglyste pantebreve indebære lavere rente på

denne type fordringer. Det skyldes, at bortfaldet af stempelafgiften ved

overdragelse gør dem mere likvide, hvilket vil tilsige, at merrenten

på private pantebreve i forhold til obligationsrenten vil falde.

For erhvervslivet under et skønnes lovforslagene

efter et par år at forøge den umiddelbare afgiftsbetaling med et

beløb i størrelsesordenen 400 mill. kr. årlig, inkl.

skadesforsikring. Der er tale om et meget usikkert skøn. Belastningen

af virksomhederne vil afhænge af, i hvilket omfang deres

konkurrencesituation muliggør overvæltning af

afgiftsændringerne i priserne.

Forholdet til miljøretten

Forslaget indebærer ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget antages ikke at være i strid med

EU-retten. Forslagets § 5, stk. 2, der svarer til den nuværende regel i

stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, indebærer en formel forskel mellem

udenlandske realkreditudbydere og realkreditinstitutter, idet

løbetiden på mindst 10 år ikke gælder for

realkreditinstitutter. Da realkreditinstitutter i praksis ikke yder lån

på under 10 års løbetid, vil der imidlertid i praksis ikke

være tale om nogen forskelsbehandling i forhold til udenlandske

långivere. Der henvises herom nærmere til bemærkningerne

til § 5, stk. 2.

Sammenfatning af de økonomiske og administrative

virkninger

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

I 2000 stort set samme provenu som i 1999 inkl. den

midlertidige forhøjelse op tillægslån i ejerboliger. Fuldt

indfaset i 2002 et statsligt merprovenu af størrelsesordnen 550 mill.

kr. årligt hvoraf de 325 mill. kr. erstatter den midlertidige

forhøjelse på tillægslån i ejerboliger.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Der overføres ressourcer fra statsamterne til

skatteministeriet.

Engangsudgifter til edb 2,5 mill. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Danske pengeinstitutter vil konkurrencemæssigt blive

ligestillet med udenlandske långivere.

Afskaffelsen af stempelpligten for en række dokumenter

indebærer generelt lempelser for erhvervslivet. Endvidere

indebærer nedsættelsen af skødestemplet på

erhvervsejendomme med 50 pct. en lempelse.

Brancher, der er omfattet af stempellovens

fritagelsesbestemmelser,m.v. vil få forøgede udgifter ved

låntagning med pant i fast ejendom eller i løsøre. Det

gælder f.eks. luftfartsselskaber, skibsværfter,

entrepenørvirksomheder og landbruget.

For erhvervslivet under et skønnes lovforslagene efter et par

år at forøge den umiddelbare afgiftsbetaling med et beløb

i størrelsesordenen 400 mill. kr. årlig inkl. skadesforsikring.

Belastningen af virksomhederne vil afhænge af, i hvilke omfang

konkurrencesituationen muliggør overvæltning i

priserne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forenklet regelsæt.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forenklet regelsæt

Ingen

Forholdet til EU-retten

Der henvises til de almindelige bemærkninger om

forholdet til EU-retten.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Reglen er en indledningsbestemmelse, der angiver lovens

anvendelsesområde og henviser til de relevante paragraffer i loven.

Efter loven skal der betales afgift for tinglysninger med visse undtagelser

og for visse registreringer. Afgiftspligten ved tinglysning omfatter

tinglysning i tingbogen, personbogen eller bilbogen. De afgiftspligtige

registreringer omfatter dels registrering af ejer af og pant i skib i

Skibsregistret, dels registrering af ejer af luftfartøj i

Nationalitetsregistret og af pant i luftfartøj i Rettighedsregistret

over luftfartøjer.

For tinglysninger gælder, at der er regler for

tinglysning af ejerskifte af fast ejendom i §§ 4, 9 og 10, tinglysning

af pant i fast ejendom eller løsøre mv. i §§ 5, 9 og 10,

tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. i

§ 6 og andre tinglysninger i §§ 7 og 9. Registreringer

vedrørende skibe er omfattet af lovens § 11 og § 12, og

registreringer vedrørende luftfartøjer er omfattet af lovens

§ 13 og § 14.

Afgiftspligten for tinglysning og registrering af pant

omfatter tinglysning/registrering af viljes- og lovbestemt pant, herunder

ejerpantebreve og skadesløsbreve, dog ikke tinglysning/registrering af

retspant. Retspant er pant, som ved retsdekret stiftes i en skyldners

ejendele til tvungen fyldestgørelse af dennes kreditorer, f.eks.

udlæg og arrest. Tinglysning og registrering af retspant foreslås

undtaget fra afgiftspligten for ikke at belaste stiftelse af retspant med

yderligere omkostninger. Denne undtagelse fra afgiftspligten indebærer

ikke afgrænsningsproblemer i forhold til det afgiftspligtige

område og vurderes ikke at ville give anledning til omgåelser af

afgiften.

Det er uden betydning for afgiftspligten, hvor og mellem

hvem en aftale om en rettighed er indgået, fx. om udlændinge har

indgået aftalen i udlandet. Afgørende for afgiftspligten er, om

der ønskes tinglysning eller registrering af rettigheden i et dansk

register som nævnt ovenfor.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder nærmere regler for afgiftens

beregning. Det fastsættes i stk. 1, at den beregnede afgift skal

afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med

100.

Hvis det beløb, der skal betales afgift af, er

angivet i fremmed valuta, herunder euro, skal der ved afgiftens beregning ske

en omregning til danske kroner efter stk. 2. Det kan f.eks være

tilfældet, hvis overdragelsessummen ved ejerskifte af fast ejendom er

fastsat i fremmed valuta. Ved omregningen skal benyttes den af Nationalbanken

fastsatte officielle middelkurs. Hvis der ikke er fastsat en officiel kurs,

skal der i stedet anvendes den af et pengeinstitut fastsatte

sælgerkurs. Den kurs, der skal anvendes, er en kurs fastsat inden for

de seneste 14 dage forud for anmeldelsen til tinglysning eller registrering.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om hvilken kurs, der skal anvendes ved beregning af

afgiften, når beløbet er angivet i euro, herunder til at

fastsætte regler om, at der ved låneomlægninger, jf.

lovforslagets § 5, stk. 2, kan anvendes den kurs, der er

gældende på det tidspunkt, hvor et realkreditlån

udmåles, idet afgiften forventes at skulle beregnes og angives på

pantebrevet på dette tidspunkt, jf. bemærkningerne til § 5,

stk. 6. I disse tilfælde vil der kunne anvendes en eurokurs, der

ligger mere end 14 dage forud for anmeldelsen til tinglysning. Efter

lovforslagets § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten ved

registreringsmyndighedens modtagelse af anmeldelse til tinglysning eller

registrering.

Efter stk. 3 skal afgiften beregnes af det

afgiftsgrundlag, der medfører den højeste afgift, hvis

afgiftsgrundlaget kan opgøres på mere end én måde.

Det kan forekomme, at den retshandel, der ligger til grund for tinglysningen

eller registreringen, giver flere muligheder for at beregne afgiften. Hvis

der f.eks. er fastsat alternative vederlag, beregnes afgiften af det

højeste vederlag. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse,

når køberen af en fast ejendom kan vælge enten at udstede

sælgerpantebrev eller indfri til en bestemt kurs inden for en bestemt

frist. Der findes en tilsvarende bestemmelse i den gældende

stempelafgiftslovs § 14. Bestemmelsen i stk. 3 knytter sig derimod

ikke til kursomregningsbestemmelsen i stk. 2.

Til § 3

Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, hvad der

skal medregnes til afgiftsgrundlaget ved tinglysning af ejerskifte af fast

ejendom efter § 4, registrering af ejer af skib efter § 11 og

registrering af ejer af luftfartøj efter § 13. Det bestemmes, at

der til ejerskiftesummen skal medregnes det samlede nominelle vederlag. Ved

ejerskiftesummen forstås den modydelse, der skal præsteres ved

ejerskiftet. Hvis ejerskiftesummen ikke fremgår ved anmeldelsen til

tinglysning, eller hvis der ikke foreligger en ejerskiftesum ved anmeldelse

til registrering, f.eks. fordi der ikke registreres et ejerskifte men kun

ejerskab til et skib eller et luftfartøj, fastsættes

beløbet efter reglerne i stk. 2 og 3, jf. nedenfor. Til

vederlaget henregnes kontante beløb, der erlægges til den, der

afstår det ejerskiftede, eller til tredjemand, pantebreve, der udstedes

til den, der afstår det ejerskiftede, eller til tredjemand, og

panthæftelser, der overtages som led i ejerskifte. Anlægsbidrag

til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitets-, fjernvarme-, dige- og

pumpeanlæg og lignende henregnes dog kun til vederlaget, når

bidraget er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet. Ved

tidspunktet for ejerskiftet forstås overtagelsestidspunktet. Det er det

tidspunkt, registreringsmyndigheden har kendskab til, og det tidspunkt som

parterne har valgt som tidspunkt for ejerskabets overgang. Efter den

gældende stempellov beregnes stempelafgiften på grundlag af

købesummen, som den foreligger opgjort på tidspunktet for

dokumentets oprettelse, og således at der til det stempelpligtige

vederlag medregnes ikke alene den aftalte købesum, men også hvad

erhververen skal betale udenfor købesummen.

Det er kun vederlaget for ejerskiftet, der skal medregnes

til ejerskiftesummen. Dette indebærer bl.a., at de omkostninger ved

handlen, der ikke indgår i vederlaget, f.eks købers

handelsomkostninger, ikke skal medregnes. Byrder på det ejerskiftede

skal som udgangspunkt heller ikke medregnes. Byrder omfatter f. eks.

servitutter, brugsrettigheder og naturalydelser. Hvis disse byrder imidlertid

af en af parterne kan forlanges afløst af en pengeydelse, skal

pengeydelsen medregnes til ejerskiftesummen. Er der tale om et periodisk

vederlag, skal den samlede sum af disse vederlag for de første 10

år efter ejerskiftet medregnes. Er det periodiske vederlag fastsat for

en kortere periode end 10 år, skal der kun medregnes summen af de

aftalte vederlag. Er pengeydelsen aftalt for en længere periode end 10

år eller på ubestemt tid, medregnes kun summen af vederlagene for

de første 10 år. 10-års perioden løber fra

ejerskiftedatoen (overtagelsestidspunktet). Medlemsforpligtelser, som en

erhverver i forbindelse med ejerskiftet overtager overfor foreninger mv.,

anses ikke for at udgøre en del af vederlaget.

Hvis erhververen ved ejerskiftet overtager restancer af

skatter og afgifter eller af andre ydelser, skal disse restancer medregnes

til ejerskiftesummen.

Udgangspunktet for det foreslåede stk. 1 har

været stempelafgiftslovens regler om stempelafgiftens beregning.

Reglerne er blevet tilpasset den nye registreringsafgift og er i den

forbindelse blevet præciseret og forenklet.

Stk. 2 og 3 finder anvendelse, når der ikke

foreligger en ejerskiftesum ved anmeldelsen til tinglysning eller

registrering. I disse tilfælde er det af hensyn til afgiftsbetalingen

efter loven nødvendigt at opgøre et afgiftsgrundlag. Det

foreslås derfor, at parterne skal opgøre en ejerskiftesum mv.

til brug for beregningen af afgiften ved anmeldelsen til tinglysning eller

registrering. Stk. 2 omhandler fast ejendom og stk. 3 skibe og

luftfartøjer.

Efter stk. 2 er afgiftsgrundlaget ved ejerskifte af

fast ejendom, når der ikke foreligger en ejerskiftesum, ejendommens

værdi efter bestemmelserne i § 4, stk. 2. Afgiftsgrundlaget

er således den seneste offentliggjorte ejendomsværdi eller en

senere meddelt ændring heri. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt

vurderet, eller der er sket væsentlige forandringer med hensyn til

ejendommen efter den seneste offentliggjorte vurdering, skal ejendommens

værdi angives efter bedste skøn.

Stk. 3 finder anvendelse på registrering af

ejer af skibe og luftfartøjer, når der ikke foreligger en

ejerskiftesum - enten fordi der ikke foreligger et ejerskifte, eller fordi

der ikke i forbindelse med handlen er aftalt en ejerskiftesum, hvoraf

afgiften kan beregnes. Den afgiftspligtige skal i disse tilfælde i

forbindelse med anmeldelsen til registrering vedlægge en begrundet

angivelse af værdien af skibet eller luftfartøjet efter bedste

skøn. Hvis angivelsen ikke vedlægges, eller hvis

registreringsmyndigheden finder, at der er tvivl om rigtigheden af

angivelsen, skal registreringsmyndigheden oversende spørgsmålet

om opgørelse af værdien til afgiftsmyndigheden til

afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.

Anmelderen underrettes samtidig om oversendelsen. Afgiftsmyndigheden

efterprøver herefter den afgiftspligtiges angivelse af værdien

og lader om fornødent værdien fastsætte ved vurdering. Den

afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved en vurdering. Hvis

vurderingen foretages, fordi den afgiftspligtiges angivelse af værdien

efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav, bæres

omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen

ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse.

Når vurderingen foreligger, beregnes afgiften af afgiftsmyndigheden.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien. Det er

hensigten at bestemme, at værdien om fornødent skal

fastsættes af vurderingsmænd udmeldt af retten.

Det bemærkes, at stk. 3 alene omhandler

opgørelse og fastsættelse af værdien, hvor der ikke

foreligger en ejerskiftesum, og hvor spørgsmålet om

opgørelse af værdien forelægges afgiftsmyndigheden til

afgørelse. De tilfælde, hvor ejerskiftesummen foreligger oplyst,

og der ikke er tvivl om rigtigheden af denne, men hvor afgiften ikke betales

ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens

størrelse, er omhandlet af bestemmelserne i § 19.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter afgiften for tinglysning af

ejerskifte af fast ejendom eller af en andel heraf. Afgiften skal svares for

tinglysning af både betinget og endeligt ejerskifte af fast ejendom.

Det er således uden betydning, om ejerskiftet noteres i tingbogens

adkomst- eller byrderubrik. Ved begæring om endelig indførelse i

tingbogen af et tidligere lyst foreløbigt eller betinget ejerskifte,

betales ikke yderligere afgift, jf. § 8, stk. 2, nr. 3. Skal

ejerskiftet lyses i flere retskredse, fordi der er sket et samlet ejerskifte

med samlet ejerskiftesum af flere faste ejendomme, der er beliggende i

forskellige retskredse, svares der kun afgift efter denne bestemmelse af den

første tinglysning. Ved hver af de yderligere lysninger svares der

afgift efter § 7, dvs. en afgift på 1.400 kr., jf.

bemærkningerne til § 7. Skal ejerskiftet derimod lyses i flere

retskredse på grund af en enkelt ejendoms beliggenhed, skal der kun

betales afgift i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse til

tinglysning, jf. bemærkningerne til § 9.

Fast ejendom er ikke nærmere defineret i lovteksten,

da tinglysningen er afgørende. Tinglyses forholdet som et ejerskifte

af fast ejendom, dvs. i tingbogen, skal der svares afgift efter

bestemmelsen.

Afgiften er toleddet og består af en fast afgift

på 1.400 kr. og en procentafgift på 0,6 pct. Procentafgiften

beregnes af afgiftsgrundlaget, der er nærmere fastlagt i § 3 og i

stk. 2.

Afgiftsgrundlaget efter stk. 2 er som udgangspunkt

ejerskiftesummen. Hvis ejerskiftesummen er lavere end den seneste

offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til

tinglysning, anvendes denne ejendomsværdi dog som afgiftsgrundlag. Ved

tinglysning af ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom lægges

den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien til grund.

Ejendomsværdien skal foreligge oplyst ved

anmeldelsen til tinglysning. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt

vurderet på tidspunktet for anmeldelsen, skal det oplyses ved

anmeldelsen. Foreligger disse oplysninger ikke, afvises anmeldelsen fra

tinglysning efter tinglysningslovens § 15. Ejerskiftet kan altså

ikke blive tinglyst, før enten ejendomsværdien er oplyst, eller

der foreligger oplysning om, at vurdering ikke er foretaget. Skatteministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentation for

disse oplysninger om ejendomsværdien. Det er hensigten at

fastsætte regler, hvorefter ejendomsværdien skal oplyses ved

påtegning, hvis tinglysningen er papirdokumentbaseret. Det er endvidere

hensigten at bestemme, at oplysningspligten som hidtil efter de

gældende regler i stempelafgiftsloven påhviler anmelderen.

Anmelderen skal derfor som hidtil rette henvendelse til ejendomskontoret i

den pågældende kommune, som skal forsyne skødet med

påtegning om ejendomsværdien eller om, at ejendommen ikke er

selvstændigt vurderet.

Ejeren af ejendommen kan i stedet for den seneste

offentliggjorte ejendomsværdi vælge at anvende en senere

ændret (lavere) ejendomsværdi. Denne mulighed foreligger,

når ejeren på tidspunktet for anmeldelsen af ejerskiftet har

modtaget meddelelse om ændring af den offentliggjorte

ejendomsværdi. Vælger ejeren at lægge den ændrede

ejendomsværdi til grund, skal en kopi af vurderingsmyndighedens

ændringsmeddelelse følge anmeldelsen til tinglysning.

I visse tilfælde vil ejendommen ikke være

selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelsen. I andre

tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store

forandringer af ejendommen, at den seneste offentliggjorte

ejendomsværdi ikke uden videre kan lægges til grund. Det vil

f.eks. være tilfældet, hvis der efter den seneste vurdering er

sket nybygning eller en større tilbygning mv. I begge tilfælde

skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn ved

anmeldelsen, og afgiften skal i så fald beregnes af mindst den angivne

værdi.

Efter stk. 3 skal registreringsmyndigheden i visse

tilfælde oversende spørgsmålet om ejendommens værdi

til afgiftsmyndigheden til afgørelse, men i disse tilfælde sker

der ikke afvisning af anmeldelsen. Det gælder i de tilfælde, hvor

der ikke foreligger en anvendelig ejendomsværdi, og hvor ejendommens

værdi derfor i stedet for skal angives efter bedste skøn, men

den skønnede værdi ikke angives. Den manglende angivelse af

dette skøn medfører således ikke afvisning. Det samme

gælder, når registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af

den angivne værdi. Registreringsmyndigheden oversender i disse

tilfælde værdispørgsmålet til afgiftsmyndigheden,

når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Anmelderen underrettes om

oversendelsen. Ejendommen vurderes herefter om fornødent på

afgiftsmyndighedens foranledning. Vurderingen foretages efter

vurderingslovens § 4. Den afgiftspligtige hæfter for

omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges

angivelse af værdien efter afgiftsmyndighedens skøn har

været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre

værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den

afgiftspligtiges. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for

anmeldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved

ansættelsen. Efter den gældende stempelafgiftslovs § 16,

stk. 2, fastsættes værdien i sådanne situationer af

vurderingsmænd udmeldt af retten. Det må imidlertid anses for at

være mere hensigtsmæssigt at lade vurderingerne foregå

efter vurderingslovens regler gennem det almindelige vurderingssystem, da den

vurdering, der skal ske, ikke adskiller sig fra anden vurdering af fast

ejendom. Når ejendommen er vurderet, beregner afgiftsmyndigheden

afgiften.

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter afgiften for tinglysning af

pant. Der skal alene betales afgift ved tinglysning af viljes- og lovbestemt

underpant. Retspant, dvs. pant som ved retsdekret stiftes i en skyldners

ejendom til tvungen fyldestgørelse af dennes kreditorer, falder uden

for bestemmelsen. Tinglysning af retspant er således helt undtaget fra

afgiftspligten, herunder undtaget fra den faste afgift på 1.400 kr.

efter § 7.

Afgiften udgøres af en fast afgift på 1.400

kr. og en procentafgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Det pantsikrede beløb er det beløb, for hvilket der ydes eller

vil blive ydet pant. Afgiften skal altså som udgangspunkt betales af

den fikserede pantegæld, dvs. pantebrevets nominelle hovedstol. Hvis

pantegælden efter pantebrevet kan opskrives, f.eks. fordi

pantegælden efter pantebrevet løbende opskrives med et

årligt procenttillæg, skal der betales afgift af det

højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til. Dette vil

først og fremmest omfatte ejerpantebreve med

renteopskrivningsklausuler. I dette tilfælde og i andre tilfælde,

hvor det højeste beløb, der ydes pant for, ikke fremgår

direkte af pantebrevet, skal den afgiftspligtige i pantebrevet efter bedste

skøn angive det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives

til inden for en 10-års periode fra anmeldelsen til tinglysning.

Afgiften beregnes herefter af dette beløb. Den opskrivning af den

pantsikrede gæld, som efterfølgende finder sted med skyldige

ikke betalte renter, er således ikke omfattet af de særlige

regler om skønsmæssig angivelse, uanset om renteopskrivningen af

den pantsikrede gæld har samme eller efterstillet prioritet.

Det skøn, den afgiftspligtige i disse

tilfælde skal foretage, kan efterprøves af afgiftsmyndigheden.

Hvis den afgiftspligtige ikke afgiver det omhandlede skøn, eller hvis

registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af det skønnede

beløb, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om

fastsættelse af værdien til afgiftsmyndigheden til

afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til

afgiftsmyndigheden. Afgiftsmyndigheden fastsætter herefter

afgiften.

Den foreslåede særlige værnsregel i

tilfælde af opskrivning af pantebrevets hovedstol finder ikke

anvendelse på tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter

retningslinierne i realkreditloven. Det gælder både for

indekslån ydet af realkreditinstitutter og for private indekslån,

der ydes på samme vilkår som fastsat for realkreditinstitutters

indekslån i realkreditloven. Af sådanne indekslån beregnes

afgiften af det ved anmeldelsen pantsikrede beløb, dvs. den fastsatte

hovedstol.

Hvis pantsætningen skal tinglyses i flere

retskredse, fordi der gives pant i flere faste ejendomme, der er beliggende i

forskellige retskredse, betales der kun afgift efter stk. 1 ved den

første tinglysning. For hver af de øvrige tinglysninger skal

der betales afgift efter § 7, dvs. en afgift på 1.400 kr. Skal

pantsætningen derimod lyses i flere retskredse på grund af en

enkelt ejendoms beliggenhed, skal der kun betales afgift i den retskreds,

hvor der først sker anmeldelse til tinglysning, jf.

bemærkningerne til § 9.

Den gældende stempellovs § 62, stk. 1, nr. 3, giver

ret til afgiftsfrit at ombytte realkreditlån og realkreditlignende

lån i pengeinstitutter med tilsvarende lån. Med

realkreditlån sigtes til lån i danske realkreditinstitutter under

tilsyn. Realkreditlignende lån i pengeinstitutter er lån med en

løbetid på 10-30 år og med sikkerhed inden for 80 pct. af

den seneste ejendomsvurdering. Udenlandske realkreditudbydere, der ikke har

etableret datterselskab her i landet, har tidligere protesteret mod, at de

på 2 punkter diskrimineres, fordi de ikke anses for

realkreditinstitutter, men er henvist til at benytte reglerne for

realkreditlignende lån.

1. Lånegrænsen på 80 pct. af den seneste

ejendomsværdi gælder ikke for realkreditinstitutter, som selv kan

anslå markedsværdien.

2. Løbetiden på mindst 10 år

gælder ikke for realkreditinstitutter, der ikke har en nedre

grænse.

Punkt 2 er næppe reelt et problem, idet danske

realkreditinstitutter i praksis ikke yder lån på under 10

års løbetid. Punkt 1 kan måske navnlig på et

stigende marked betyde en reel forskelsbehandling. Det forlyder fra den

danske repræsentation i Bruxelles, at kommissionen vil interessere sig

for spørgsmålet. I den foreslåede bestemmelse i § 5, stk.

2, er lånegrænsen på 80 pct. af ejendomsværdien helt

udgået, og der er således ikke noget problem vedrørende

punkt 1. Punkt 2 er som nævnt næppe et reelt problem, hvorfor det

må antages, at lovforslagets regler ikke diskriminerer udenlandske

långivere i forhold til danske.

I stk. 2 bestemmes det, at der ved visse pantsikrede

låneomlægninger (konverteringer) i fast ejendom (dog ikke ved

ejerpantebrev eller skadesløsbrev) alene skal betales afgift i det

omfang, det nye lån overstiger det gamle. Den del af lånet, der

optages til afløsning af det gamle lån, skal der således

ikke betales afgift af. De låneomlægninger, der kan ske

afgiftsfrit efter § 5, stk. 2, er ombytning af realkreditlån

mv. Pantet skal være ydet til sikkerhed for lån i

realkreditinstituttter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller for lån i

pengeinstitutter, herunder lån i udenlandske pengeinstitutter. For

lån i pengeinstitutter gælder, at lånet skal have en

løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Ved

omlægningen kan der f.eks. ske en ombytning af kontantlån med

obligationslån. Der kan også ske ombytning af realkreditlån

med pengeinstitutlån eller omvendt. Udover ved

låneomlægninger finder bestemmelsen også anvendelse f.eks.

i forbindelse med ejerskifte og tillægsbelåning, hvor der i

forbindelse med ejerskiftet/tillægsbelåningen indfries lån

til realkreditinstitutter mv.

Afgiftsfriheden efter § 5, stk. 2, gælder

kun i det omfang, lånet optages til afløsning af et lån

med tilsvarende pant i samme ejendom. Det er nu muligt at anse lånet

for optaget til afløsning af et tilsvarende lån, selvom

lånet i henhold til det pantebrev, der skal afløses, ikke er

blevet effektueret. Er det nye lån større, skal der betales

afgift efter stk. 1 af forskellen mellem den gamle hæftelse og den

nye panthæftelse. For låneomlægninger, der ikke opfylder

betingelserne efter stk. 2, skal der svares afgift af hele den nye

panthæftelse efter stk. 1. Anmeldelsen til tinglysning af det nye

pant skal ske senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant. Det

tidligere pant må således ikke aflyses, inden det nye pant

anmeldes til tinglysning. Sker aflysningen inden den nye lysning, skal der

for den nye lysning betales afgift efter stk. 1 af hele det pantsikrede

beløb. Det er en yderligere betingelse for at anvende bestemmelsen, at

det tidligere pant skal være aflyst senest 1 år efter anmeldelsen

til tinglysning af det nye pant. Det foreslås, at skatteministeren med

hjemmel i § 5, stk. 6, fastsætter nærmere regler om

dokumentation for, at betingelserne efter § 5, stk. 2, er opfyldt,

herunder størrelsen af den nedbragte pantehæftelse

(resthæftelsen) og i hvilket omfang omkostninger kan indregnes

afgiftsfrit.

Stk. 3 omhandler afgiftsbetalingen ved tinglysning af

ændringer i pantet. I bestemmelsen foreslås det, at inddragelse

af nyt pant, herunder ved ombytning, udløser afgift efter stk. 1,

herunder også den faste afgift på 1.400 kr. Matrikulære

ændringer, dvs. ændringer som følge af

sammenlægning, arealoverførsel og jordfordeling, udløser

dog ikke afgift efter bestemmelsen, men alene afgift efter § 7, dvs. en

afgift på 1.400 kr. Bestemmelsen indebærer, at der som

udgangspunkt ikke som efter de gældende regler i stempelafgiftsloven

vil være afgiftsfrihed for de såkaldte vandrende pantebreve, hvor

pantebrevet dækker over et skiftende pant, jf. dog bemærkningerne

til stk. 4 nedenfor.

Inddrages der anden eller yderligere fast ejendom eller

løsøre, herunder rettigheder, under pantet, skal der svares

afgift af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1. Der skal

således også svares fuld afgift, hvis pantet flyttes fra en fast

ejendom til en anden eller fra en løsøregenstand til en

anden.

Som en undtagelse til bestemmelserne i stk. 3

foreslås det imidlertid i stk. 4, at der ved tinglysning af

ændringer i pant i erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom alene skal

svares dobbelt afgift efter § 7. Der skal således betales 2.800

kr. ved tinglysning af ændringer, hvorved pantet ombyttes, eller der

inddrages andet eller yderligere løsøre under pantet.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke relaksation, dvs. delvis aflysning af

pantet. Relaksation er generelt omfattet af afgiftspligten efter § 7,

hvor afgiften er 1.400 kr.

Anvendelsen af stk. 4 forudsætter, at

pantsætteren ved den nye tinglysning er den samme som efter den

tidligere. Er pantsætteren en anden, skal der svares afgift efter

§ 5, stk. 1. Med den foreslåede undtagelse er der taget

hensyn til den gældende praksis inden for dele af erhvervslivet,

herunder store dele af brugtvognshandelen, hvorefter virksomheden finansieres

ved pant i anlægs- og omsætningsaktiver. Det er f.eks en udbredt

praksis, at der gives pant i lagerbeholdningen af brugte biler. Det

foregår ved, at en bilforhandler ved et løsørepantebrev

pantsætter lageret af brugte biler til et finansieringsinstitut.

Løsørepantebrevet ajourføres med jævne mellemrum,

således at de solgte biler udgår af pantet, samtidig med at der

lyses pant i de indkomne brugte biler siden seneste tinglyste ændring

af pantebrevet. Efter de gældende regler i stempelafgiftsloven kan en

sådan ændring ske stempelfrit, og der skal kun betales

tinglysningsafgift, hver gang der foretages en ajourføring af

løsørepantebrevet. Ved anmeldelse til tinglysning af

ændringer i pantet efter denne undtagelsesregel skal der

vedlægges en erklæring om, at ændringen opfylder

betingelserne for afgiftsberigtigelse efter § 7. De nærmere krav

til denne erklæring fastlægges ved bekendtgørelse efter

bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 5 omhandler tinglysning af

ændringer vedrørende panthæftelsen. Det foreslås, at

der ved tinglysning af andre ændringer i et pantebrev kun skal svares

den faste afgift på 1.400 kr. efter § 7. Dette gælder dog

ikke ved tinglysning af en forhøjelse af pantegælden. I dette

tilfælde skal der betales afgift efter stk.1 af forskellen mellem

resthæftelsen og den nye panthæftelse.

Ved tinglysning af panthaver- og pantsætterskifte

skal der som for andre ændringer i pantebrevet kun betales afgift efter

§ 7. Dette indebærer en lempelse i forhold til de gældende

regler i stempelafgiftsloven. Efter disse regler betales der stempelafgift

ved panthaverskifte, medmindre der er tale om overdragelse mellem

realkreditinstitutter mv., overdragelse til debitor i forbindelse med

indfrielse af gælden, overdragelse af ejerpantebrev til ny ejer eller

overdragelse til kautionist, som har indfriet gælden efter pantebrevet.

Der er ligeledes efter de gældende regler stempelpligt ved

pantsætterskifte, dog er der stempelfrihed for gældsovertagelser,

når pantebrevet kun giver sikkerhed i fast ejendom med

tilbehør.

Stk. 6 indeholder bemyndigelser til skatteministeren.

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om betingelserne for at henføre låneomlægninger mv.

under bestemmelsen i stk. 2. Det er hensigten at fastsætte krav

om, at den særlige afgiftsberegning skal foretages af långiver

eller ifølge fuldmagt fra denne og angives på pantebrevet. Det

er endvidere hensigten at bestemme, at der i samme omfang som efter de

hidtidige regler åbnes mulighed for at indregne omkostninger og anvende

såvel nominelle værdier som kursværdier ved

opgørelse af afgiftsfritagelsen. Skatteministeren kan ligeledes

fastsætte de nærmere regler om indholdet af den erklæring,

der skal afgives efter stk. 4, når der ønskes lyst

ændringer i et pantebrev, der giver pant i en erhvervsdrivendes

omsætningsaktiver. Det er hensigten at betinge den dobbelte

afgiftsbetaling efter § 7 af, at ændring af pantet forsynes med en

af panthaver og pantsætter underskrevet erklæring om, at pantet

alene omfatter erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom. Endelig bemyndiges

ministeren til at fastsætte regler for dokumentation af

størrelsen af den nedbragte resthæftelse efter stk. 5, 1

pkt., når der skal betales afgift af forskellen mellem denne

resthæftelse og den nye panthæftelse. Det er hensigten at

bestemme, at der i forbindelse med anmeldelsen til tinglysning kan

afkræves en erklæring underskrevet af pantsætter og

panthaver om resthæftelsens størrelse.

Til § 6

Efter bestemmelsen fastsættes samme afgift for

tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. som for

tinglysning af pant efter § 5, stk. 1. Efter tinglysningslovens

§ 42 d skal ejendomsforbehold i motorkøretøjer,

påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne

tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro

indgås om køretøjet, og mod retsforfølgning. Det

foreslås, at der for disse tinglysninger svares en fast afgift på

1.400 kr. og en procentafgift på 1,5 pct. af værdien af det

beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for

anmeldelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

dokumentation for dette beløb. Baggrunden for forslaget om

særskilt at afgiftsbelægge tinglysning af disse meddelelser er,

at tinglysning af ejendomsforbehold i praksis i vidt omfang erstatter

sædvanligt underpant. Det foreslås derfor, at den

afgiftsmæssige behandling af de to sikringsakter er den samme.

Tinglysning af en transport af ejendomsforbehold i

motorkøretøjer mv. er omfattet af § 7, hvor afgiften er

1.400 kr. Det gælder såvel kreditorskifte som debitorskifte.

Til § 7

Bestemmelsen omhandler betaling af afgift for andre

tinglysninger end omfattet af §§ 4-6, dvs. andre tinglysninger end

tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, tinglysning af pant i fast

ejendom, løsøre eller rettigheder og tinglysning af

ejendomsforbehold i visse køretøjer. Efter bestemmelsen

udgør afgiften 1.400 kr. Visse tinglysninger er imidlertid helt

fritaget for afgift, jf. nedenfor under bemærkningerne til § 8.

Som eksempel på tinglysninger, der afgiftsbelægges efter

§ 7, kan nævnes tinglysning af ændringer vedrørende

panthæftelsen, f.eks. panthaver- eller pantsætterskifte, jf.

§ 5, stk. 5.

Tinglysning af navne- og adresseændringer

afgiftsbelægges også efter denne bestemmelse. Baggrunden herfor

er den, at disse lysninger som udgangspunkt sker i forbindelse med transport

af pantebrev. Dette er en ændring i forhold til den gældende

retstilstand, hvorefter tinglysning af adresseændringer er fritaget for

tinglysningsafgift efter retsafgiftslovens § 41 d, jf.

bemærkningerne til § 8 nedenfor.

Som andre eksempler kan nævnes, at tinglysning af

salgsfuldmagter og servitutter er omfattet af afgiftspligten efter denne

bestemmelse. Bestemmelsen omfatter også relaksationer. Ved relaksation

forstås, at en eller flere rettigheder efter et pantebrev eller en

servitut ophæves, men at pantebrevet eller servitutten i øvrigt

fortsat har virkning efter det tilbageværende indhold.

Det bestemmes udtrykkeligt i stk. 1, at afgiften

udgør 1.400 kr. for tinglysning af en adkomstændring som

følge af selskabers mv. fusion, fission, omdannelse eller

tilførsel af aktiver. Disse transaktioner anses således ikke i

henseende til loven som ejerskifte. Fusion, der f.eks. indebærer

sammensmeltning af aktieselskaber, og visse omdannelser er fritaget efter de

gældende regler i stempelafgiftslovens § 53, stk. 5.

Virksomhedsomdannelse, dvs. omdannelse af et personligt firma til

aktieselskab/anpartsselskab, hvorved en bestående virksomhed overdrages

til et selskab, og den hidtidige indehaver får vederlag for

overdragelsen i form af aktier/anparter i selskabet og tillige eventuelt

pante- og gældsbreve, er omfattet af reglerne i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse. Fission eller spaltning er ligesom tilførsel af

aktiver nærmere defineret i aktieafgiftslovens § 4. Disse

definitioner lægges tilsvarende til grund i nærværende lov.

Fission er således den transaktion, hvorved et selskab mv.

overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et

eller flere eksisterende eller nye selskaber mv. ved i henhold til en pro

rata-regel at tildele sine deltagere aktier mv. i de modtagende selskaber mv.

og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse

værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke

eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et

selskab mv. uden at være opløst tilfører den samlede

eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mv. mod at

få tildelt aktier mv. i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af

en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et

selskab mv., som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør

en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved

hjælp af egne midler.

I stk. 2 foreslås det, at afgiften udgør

1.400 kr. for hver rettighedstype, som anmeldelsen til tinglysning

vedrører. Der er 3 rettighedstyper, adkomster, byrder og

pantehæftelser. Bestemmelsen omhandler den enkelte anmeldelse til

tinglysning og ikke tilfælde, hvor der sker flere anmeldelser, f.eks.

fordi anmeldelserne vedrører flere faste ejendomme beliggende i flere

retskredse.

Indebærer anmeldelsen, at samme dokument (samme

elektroniske transaktion) udløser tinglysning af flere forskellige

rettigheder, skal der således betales afgift for indføring i

hver af rettighedstyperne adkomster, byrder eller panthæftelser, som

den pågældende anmeldelse indebærer. Indføring i

flere rubrikker vedrørende flere retsforhold i samme dokument

udløser flere afgifter. F.eks. vil anmeldelsen af en servitut, som

samtidig lyses som byrde og som pantstiftende rettighed, udløse 2

afgifter. Flere indføringer i samme rubriktype vil kun udløse

én afgift, selvom indføringerne vedrører flere

forskellige retsforhold, såfremt de forskellige retsforhold er mellem

samme parter. Der vil således fortsat være mulighed for alene mod

betaling af én afgift, at et realkreditinstitut kan udfærdige en

relaksationserklæring vedrørende flere pantebreve, blot

panthæftelserne er mellem de samme parter. Stiftelse af pant eller

ændringer i et pant i erhvervsaktiver, vil kun udløse én

afgift, når det er det samme panthæftelsesforhold, f.eks. ved

sikring af pant for det samme beløb i 1500

motorkøretøjer. Er der tale om flere indføringer i samme

rubriktype vedrørende flere forskellige retsforhold mellem forskellige

parter, vil der blive udløst en afgift for hver enkelt

indføring i den pågældende rubriktype.

Det bemærkes, at flytning af servitutter vil

være afgiftsfri som led i en jordfordeling, når de følger

det stykke jord de vedrører, idet der er betalt afgift efter § 4

i forbindelse med tinglysning af kendelse efter jordfordelingsloven.

Til § 8

Fritagelsesbestemmelsen knytter sig til § 7, der

fastsætter afgiftspligt for andre tinglysninger end omfattet af

§§ 4-6. Bestemmelsen er således en undtagelsesbestemmelse til

afgiftspligten efter § 7. Bestemmelsen omhandler derfor alene afgiftsfri

tinglysninger og ikke registreringer.

I stk. 1 bestemmes det, at en række

tinglysninger er afgiftsfri. Udgangspunktet for denne bestemmelse er

retsafgiftslovens § 41 d, stk. 1. Bestemmelsens nr. 1-2 og 4-6

svarer således til retsafgiftslovens § 41 d, stk. 1, nr. 2-

6. Der sker ikke for disse fritagelser ændringer i forhold til den

hidtidige retstilstand for så vidt angår tinglysningsafgiften.

Det drejer sig om tinglysning af afgørelser om værgemål

med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens

§ 6, meddelelser efter tinglysningslovens § 13, begæring om

bosondring, rådighedsfratagelse efter § 66 i lov om skifte af

fællesbo mv. og rådighedsfratagelse efter konkurslovens

§ 26. I bestemmelsens nr. 3 foreslås der en tilsvarende fritagelse

for tinglysning af skifteretsattest, når dette finder sted som led i en

arvings overdragelse til en ikke-arving. Baggrunden for bestemmelsen er, at

dødsboer i denne situation skal tinglyses som adkomsthaver for at

opnå en ubrudt adkomstrække.

Efter stk. 2 er der afgiftsfrihed for

begæringer om aflysning, ophævelse af retsanmærkning,

fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen, når

der er tinglyst betinget eller med frist, samt for begæring om

udslettelse af rettigheder, som ikke har opnået dækning ved

tvangsauktion. Denne bestemmelse svarer til retsafgiftslovens § 41 d,

stk. 2. Det bemærkes dog, at det i stk. 2, nr. 3, i forhold

til de gældende bestemmelser i retsafgiftsloven fastslås, at

fritagelsen også omfatter endelig indførelse i tingbogen af

anmeldelser, som er tinglyst betinget. Denne præcisering af fritagelsen

hænger sammen med, at der ved lysning af et betinget ejerskifte af fast

ejendom skal betales afgift efter § 4. Tinglysning af endelig kendelse

på den enkelte lodsejers ejendom i henhold til jordfordelingsloven sker

derfor afgiftsfrit, når der er lyst foreløbig kendelse.

Til § 9

Hvis en fast ejendom er beliggende i flere retskredse, og

en tinglysning vedrørende den faste ejendom derfor skal foretages i

flere end én retskreds, skal der kun svares afgift én gang.

Afgiften skal betales i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse

til tinglysning. Bestemmelsen omhandler tinglysning af ejerskifte, pant i

fast ejendom eller anden tinglysning efter § 7. Bestemmelsen finder ikke

anvendelse, når der sker ejerskifte, gives pant eller sker anden

tinglysning efter § 7 i flere faste ejendomme, der er beliggende i flere

end én retskreds. Disse tilfælde er reguleret i § 4,

stk. 1, 3. pkt., og § 5, stk. 1, sidste pkt. Bestemmelsen

svarer i øvrigt til retsafgiftslovens § 41 b, stk. 2.

Til § 10

Bestemmelsen indeholder en række undtagelser fra

afgiftspligten efter §§ 4 og 5. Selv om de pågældende

tinglysninger er omfattet af disse bestemmelser, skal der alene svares afgift

efter § 7, dvs. den faste afgift på 1.400 kr.

De undtagelser, der omfattes af bestemmelsen, er i nr. 1

ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem

ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning

af formuefællesskab. Udtrykket ægtefæller omfatter

også registreret partnerskab, der efter lov om registreret partnerskab

har samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab, f.eks. finder

ægteskabets formueordning anvendelse. Efter nr. 2 er der gjort

undtagelse for efterlevendes ægtefælles indtræden i den

afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser, når

boet er udleveret den efterlevende ægtefælle til hensidden i

uskiftet bo, eller når ægtefællerne ikke efterlader sig

livsarvinger. Nr. 3 omfatter optagelse af realkreditlån eller

fiskeribanklån til afløsning af lån omfattet af § 1 i

lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på

inkonverterbare realkreditlån. Med hensyn til den foreslåede

fritagelse under nr. 3 bemærkes, at der er tale om en midlertidig

ordning.

Til § 11 og § 12

§ 11 omhandler afgift af registrering i

Skibsregistret af ejer af skibe og pant i skibe. Bestemmelsen omhandler

således ikke alene registrering af ejerskifte af skib, men også

registrering af ejerskab. Det sidste vil f.eks. forekomme, når et skib

overføres fra udenlandsk registrering til registrering i

Skibsregistret, uden at skibet i den forbindelse skifter ejer.

Skibsregistret består af 3 registre,

Fartøjsfortegnelsen, det almindelige Skibsregister og Dansk

Internationalt Skibsregister. I Fartøjsfortegnelsen registreres skibe,

hvis brt. er mindre end 20, forudsat at de ikke er optaget i det almindelige

Skibsregister. I Fartøjsfortegnelsen registreres alene matrikel og

ejerforhold. Registrering af ejerforhold i fartøjsfortegnelsen

udløser afgift efter bestemmelsens stk. 1.

I det almindelige Skibsregister registreres skibe på

20 brt. og derover. Disse skibe er registreringspligtige. Skibe med en brt.

mellem 5 og 20 kan frivilligt registreres i Skibsregistret. Det gælder

også fritidsfartøjer. Skibe på under 5 brt. kan ikke

registreres i dette register. Registrering i det almindelige Skibsregister

omfatter udover matrikel og ejerforhold registrering af panthæftelser

og andre byrder. Registrering i dette register af ejerforhold udløser

afgift efter stk. 1. Ved registrering af pant udløses afgift

efter stk. 2.

I Dansk Internationalt Skibsregister registreres passager-

og lastskibe med en brt. på 20 og derover. Der er tale om en

fuldstændig registrering ligesom i det almindelige Skibsregister.

Registrering af ejerskab og pant i dette register udløser afgift

på samme måde som registrering i det almindelige

Skibsregister.

Efter stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for

registrering af ejer af handelsskib eller en andel heraf 1 promille af

ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med

et ejerskifte, værdien af handelsskibet på

registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen

er betinget, jf. bestemmelsens 2. pkt. Ved begæring om endelig

registrering af et tidligere betinget registreret ejerskab, betales efter

bestemmelsens 3. pkt. ikke yderligere afgift. Handelsskib er defineret i lov

om skibes besætning som ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og

fritidsfartøjer. For registrering af ejer af andre skibe eller andele

heraf er afgiftssatsen efter stk. 2 fastsat til 4 promille af

ejerskiftesummen. Disse afgiftssatser svarer til den gældende

stempelafgift. Det bemærkes, at der ikke for registreringer skal svares

den faste afgift på 1.400 kr. som for tinglysninger. Det skyldes, at

den faste afgift afløser tinglysningsafgiften, der alene

påhviler tinglysninger og ikke registreringer.

Afgiften for registrering af ejer af skib gælder

ikke ved førstegangsregistrering af nybygget skib på grundlag af

bilbrev (skibsbygningsattest) eller lignende dokumenter. Dette

præciseres i bestemmelsens stk. 3.

For registrering af pant, bortset fra retspant, i skibe

betales efter § 12, stk. 1, 1 promille af det pantsikrede beløb. Denne

bestemmelse gælder ikke for pant i skibe, der registreres som

fritidsfartøjer. Fritidsfartøjer er i lov om skibes

besætning defineret som skibe, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.

For registrering af pant, bortset fra retspant, i fritidsfartøjer

udgør afgiften 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Reglerne i

§ 5, stk. 1, om fastlæggelsen af det pantsikrede

beløb, i § 5, stk. 3, om inddragelse af andet eller

yderligere løsøre under pantet og i § 5, stk. 5, om

forhøjelse af det pantsikrede beløb finder tilsvarende

anvendelse. Der er tillige indsat en bestemmelse svarende til § 5,

stk. 4, om ændringer i pant i erhvervsaktiver. Hvis der

således er givet pant i skibe, skal der ikke betales afgift ved

registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere

skibe under pantet. Der skal ligesom efter § 5, stk. 4, afgives

erklæring om ændringer efter denne særregel, ligesom

anvendelsen af særreglen forudsætter, at pantsætter ved

registreringen er den samme som pantsætter efter den tidligere

registrerede pantsætning. Der skal ikke svares den faste afgift

på 1.400 kr. for registreringer som for tinglysninger.

Registrering af pant i skibe under 5 brt. kan ikke ske i

Skibsregistret. Denne registrering sker som tinglysning efter samme regler

som for pant i andet løsøre. Afgift heraf betales efter

§ 5.

Til § 13 og § 14

Denne bestemmelse omhandler afgift af registrering af ejer

af luftfartøjer og pant i luftfartøjer. Bestemmelsen omhandler

ikke kun registrering af ejerskifte, men også registrering af ejerskab,

f.eks. ved overflytning fra udenlandsk til dansk registrering, eksempelvis i

forbindelse med flyleasing, uden at der i den forbindelse foreligger et

ejerskifte.

Registrering sker i to registre. I Nationalitetsregistret

foretages den første registrering af ejerrettigheder. Denne

registrering overføres til Rettighedsregistret over

Luftfartøjer, hvis der senere skal ske registrering af pant i

luftfartøjet. Den rene overføring af ejerrettigheder fra

Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser ingen

afgift.

Efter § 13 udgør afgiften for registrering af ejer

af luftfartøj eller andel heraf i Nationalitetsregistret 1 promille af

ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med

et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på

registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen

er midlertidig. Ved begæring om endelig registrering af et tidligere

midlertidigt registreret ejerskab betales ikke yderligere afgift.

Efter § 14 udgør afgiften for registrering af pant,

bortset fra retspant, i luftfartøjer i Rettighedsregistret over

Luftfartøjer 1 prm. af det pantsikrede beløb. Reglerne i

§ 5, stk. 1, om fastlæggelsen af det pantsikrede

beløb, i § 5, stk. 3, om inddragelse af andet eller

yderligere løsøre under pantet og i § 5, stk. 5, om

forhøjelse af pantegælden finder tilsvarende anvendelse.

Satsen er efter forslaget uændret 1,5 pct. af det

pantsikrede beløb, når der sker registrering af pant i

luftfartøj, der vejer under 5.700 kg. eller er registreret til

højst 10 passagerer. Afgrænsningen svarer herefter til

afgrænsningen mellem charterfly og taxafly, hvorefter taxafly er fly,

der vejer under 5.700 kg. eller er registreret til højst 10

passagerer. Efter stempelafgiftsloven er tinglysning af pant i fly hidtil

blevet behandlet som pant i løsøre men behandles efter

forslaget som pant i skibe. Differentieringen i de foreslåede satser

svarer til, at registrering af pant i skibe under 5 BT. kun kan ske efter

samme regler som for pant i andet løsøre.

Efter § 14, stk. 2, er der tillige indsat en bestemmelse

svarende til § 5, stk. 4, om ændringer i pant i

erhvervsaktiver. Hvis der således er givet pant i fly, skal der ikke

betales afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages

andre eller yderligere fly under pantet. Der skal ligesom efter § 5,

stk. 4, afgives erklæring om ændringer efter denne

særregel, ligesom anvendelsen af særreglen forudsætter, at

pantsætter ved registreringen er den samme som pantsætter efter

den tidligere registrerede pantsætning.

Det bemærkes, at der ikke for registreringer skal

svares den faste afgift på 1.400 kr. som for tinglysninger. Det

skyldes, at den faste afgift afløser tinglysningsafgiften, der alene

påhviler tinglysninger og ikke registreringer.

Til § 15

Bestemmelsen er en særregel for skibe

hjemmehørende i Grønland eller luftfartøjer

hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland.

Indførsel af sådanne skibe og luftfartøjer i

Skibsregistret, Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller

Nationalitetsregistret anses efter bestemmelsen ikke som registrering her i

landet. Sådanne indførsler kan derfor ske uden afgift.

Et luftfartøj er hjemmehørende på

Færøerne eller i Grønland, hvis luftfartøjets ejer

eller bruger er hjemmehørende dér, og det ikke har nogen

tilknytning til det øvrige Danmark for så vidt angår ejer-

og brugerforhold. De luftfartøjer, der er omfattet af bestemmelsen, er

således:

Luftfartøjer, hvor både ejer og bruger er

hjemmehørende henholdsvis har bopæl på

Færøerne eller i Grønland.

Luftfartøjer, hvor ejer er udenlandsk, og bruger er

hjemmehørende henholdsvis har bopæl på

Færøerne eller i Grønland.

Luftfartøjer, hvor bruger er udenlandsk, og ejer er

hjemmehørende henholdsvis har bopæl på

Færøerne eller i Grønland.

Et skib hjemmehørende i Grønland er et skib

med registreret hjemsted i Grønland. Registreret ejers bopæl

eller hjemsted er uden betydning.

Til § 16

Efter bestemmelsen indtræder afgiftspligten ved

registreringsmyndighedens modtagelse af anmeldelse til tinglysning eller

registrering. Det er således anmeldelsen til tinglysning eller

registrering, der udløser afgiften. Efter stempelafgiftsloven svares

afgiften af dokumentet, og stempelpligten indtræder som udgangspunkt

ved dokumentets oprettelse, jf. stempelafgiftslovens § 2. Afgiften efter

lovforslaget er imidlertid ikke knyttet til oprettelsen af et dokument, men

til tinglysningen eller registreringen af en adkomst- eller panteret mv. Den

afgiftsudløsende begivenhed er altså anmeldelsen til

tinglysning/registrering.

Afgiften forfalder til betaling ved anmeldelsen og skal

indbetales til registreringsmyndigheden samtidig hermed, jf. dog § 17.

Betaling af afgiften er imidlertid ikke gyldighedsbetingelse. Tinglysningen

eller registreringen foregår derfor uafhængigt af

afgiftsbetalingen, men sker der ikke betaling, eller er betalingen efter

registreringsmyndighedens skøn ikke korrekt, oversendes

spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til

afgiftsmyndigheden, når tinglysning/registrering er sket.

Registreringsmyndigheden udsteder en kvittering for det indbetalte

beløb. Kvittering påføres dokumentet. Kvittering kan -

også af hensyn til tinglysning/registrering af ikke papirbaserede

dokumenter - være indeholdt i

tinglysnings-/registreringspåtegningen. Det er hensigten, at

registreringsmyndigheden fortsat skal kunne kvittere for afgiftens betaling

ved anvendelse af stempelmærker.

Til § 17

Efter bestemmelsen bemyndiges skatteministeren til at give

virksomheder tilladelse til at berigtige afgiften på anden måde

end efter reglerne i stk. 1. Det foreslås således, at

skatteministeren kan give f.eks. realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs

Realkreditfond og pengeinstitutter og andre storkunder tilladelse til at

berigtige afgiften periodevis i stedet for ved hver anmeldelse til

tinglysning. Der kan efter bestemmelsen gives tilladelse til at berigtige

afgiften samlet for anmeldelser til tinglysninger i en kalendermåned.

Baggrunden for bestemmelsen er, at en sådan periodevis afregning af

afgift vil være en administrativ fordel for såvel

registreringsmyndigheden som for de pågældende

långivere.

De institutter mv., som får tilladelse til at

afregne afgiften månedsvis, skal registreres hos afgiftsmyndigheden.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse,

sikkerhedsstillelse, regnskabsføring og afregning af afgiften. Der

tænkes ikke ved bemyndigelsen at give adgang til på

kontrolbesøg i de pågældende virksomheders

forretningslokaler. Kontrol sker efter § 28 og § 29, hvorefter

afgiftsmyndigheden kan stille krav om, at virksomhederne udleverer

oplysninger og materiale vedrørende en konkret ejendomshandel eller

pantebrevssag.

Til § 18

Efter stk. 1 påhviler afgiftens beregning og

indbetaling den afgiftspligtige. Den afgiftspligtige skal altså som

udgangspunkt selv beregne afgiften. Er den afgiftspligtige i tvivl om

afgiftens beregning, kan der fås hjælp og vejledning ved

henvendelse til afgiftsmyndigheden.

Den afgiftspligtige er den, der er part i et ejerskifte

eller en pantsætning, der tinglyses eller registreres. Ved et

ejerskifte er således både den hidtidige og nye ejer og ved en

pantsætning både pantsætter og panthaver afgiftspligtige

efter denne bestemmelse. Ved registrering af ejer, der ikke skyldes

ejerskifte, er den afgiftspligtige den, der registreres som ejer.

Hvis det ikke er et ejerskifte eller en pantsætning,

der tinglyses, er den afgiftspligtige anmelderen, dvs. den der foretager

anmeldelsen til tinglysning. Anmelderen vil således være den, der

fremgår af anmelderrubrikken. Ved anmeldelse til tinglysning af

ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. efter § 6 er den

afgiftspligtige den, der har ejendomsforbehold i det pågældende

køretøj mv.

Hvis den afgiftspligtige efter afgiftens betaling

ønsker afgiftsbeløbets størrelse efterprøvet, kan

den pågældende rette henvendelse til afgiftsmyndigheden herom.

Tilbagesøgning af eventuelt for meget betalt afgift må dog som

udgangspunkt ske inden 5 år fra afgiftens indbetaling efter

forældelsesfristen i lov om forældelse af visse fordringer. Er

afgiften betalt efter påkrav, dvs. efter afgørelse fra

afgiftsmyndigheden, vil der også kunne ske tilbagebetaling, hvis denne

afgørelse genoptages eller ændres ved påklage til

rekursinstansen. I disse tilfælde og i andre tilfælde af

fejlagtig indbetaling af afgift, herunder ved ekspeditionsfejl, sker

tilbagebetalingen gennem afgiftsmyndigheden. Der kan i et vist omfang ske

forrentning af tilbagebetalinger. Forrentning af tilbagebetaling af afgift

sker efter reglerne i Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14.

oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Til § 19

Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor den

afgiftspligtige ikke ved anmeldelse indbetaler den skyldige afgift, eller

hvor afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke

er beregnet korrekt. I disse tilfælde oversender

registreringsmyndigheden spørgsmålet om afgiftens beregning og

betaling til afgiftsmyndigheden til afgørelse. Oversendelsen sker

først, når tinglysnings- eller registreringsekspeditionen er

afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig den afgiftspligtige

om oversendelsen. Efter oversendelsen træffer afgiftsmyndigheden

afgørelse om afgiftens størrelse og opkræver det skyldige

afgiftsbeløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Hvis der

er betalt for meget i afgift ved anmeldelsen, tilbagebetales det overskydende

afgiftsbeløb.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler for opkrævning af afgiften mv..

Til § 20

I stk. 1 bestemmes det, at der, når afgiften

eller en del heraf ikke betales ved anmeldelsen, dels skal betales en

forhøjet afgift, dels betales renter. Efter 1. pkt. forhøjes

afgiften ved hel eller delvis manglende betaling med 5 pct.

Forhøjelsen skal dog udgøre mindst 200 kr.

Afgiftsforhøjelsen indgår i det skyldige beløb. Hvis det

skyldige afgiftbeløb ikke er betalt inden udløbet af

betalingsfristen på 14 dage i § 19, stk. 2, skal der tillige

betales renter heraf. Renten, som udgør 0,6 pct. om måneden,

beregnes for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i

hvilken det afkrævede beløb skal betales efter § 19,

stk. 2. Der opkræves dog mindst 50 kr. i rente.

Afgiftsforhøjelsen og renten beregnes kun af det skyldige

afgiftsbeløb. Er der ved anmeldelsen sket delvis betaling, beregnes

afgiftsforhøjelsen og renter således kun af forskellen mellem

det indbetalte beløb og det korrekte afgiftsbeløb.

Det bemærkes, at tilbagebetalinger i visse

tilfælde forrentes. Forrentning af tilbagebetaling af afgift sker efter

reglerne i Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om

forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Til § 21

Efter bestemmelsen kan skyldige afgifter og andre

beløb, der påhviler den afgiftspligtige som følge af

manglende betaling af afgiften, inddrives ved indeholdelse i løn mv.

efter de samme regler, som gælder for indrivelse af andre skatter og

afgifter. Administrative bøder kan inddrives ved udpantning.

Efter stk. 2 betales et gebyr på 65 kr. for

hver erindringsskrivelse vedrørende manglende betaling.

Til § 22

Bestemmelserne i §§ 22-24 omhandler

afgiftsgodtgørelse og -nedsættelse. Efter § 22

godtgøres indbetalt afgift, hvis en anmeldelse til tinglysning eller

registrering trækkes tilbage igen eller afvises fra tinglysning,

herunder fra dagbogen, eller registrering. Godtgørelsen

forudsætter, at anmeldelsen trækkes tilbage, inden tinglysning

eller registrering har fundet sted. Er der først sket tinglysning

eller registrering, kan en eventuel godtgørelse kun ske efter reglerne

i § 23. Godtgørelsen udbetales af afgiftsmyndigheden efter

anmodning. Det beløb, der godtgøres, er det indbetalte

beløb, dog med fradrag af 1.400 kr. ved tilbagetrækning eller

afvisning fra tinglysning. Udbetalingen af godtgørelsen sker senest 14

dage efter afgiftsmyndighedens modtagelse af anmodningen. Anmodning om

godtgørelse skal indsendes gennem registreringsmyndigheden, der ved

påtegning anfører størrelsen af det indbetalte

beløb og afgiver erklæring om, at anmeldelsen er trukket

tilbage, eller at tinglysning/registrering er blevet afvist.

Det faste afgiftsbeløb på 1.400 kr., der ved

tilbagetrækning eller afvisning fra tinglysning ikke godtgøres,

kan genanvendes, hvis der sker fornyet anmeldelse til tinglysning af samme

rettighed inden 6 måneder efter den første indgivelse af

anmeldelsen. Ved den fornyede anmeldelse skal der derfor ikke betales det

faste afgiftselement. Hvis der ikke er anmodet om godtgørelse,

nedsættes afgiften med det oprindeligt indbetalte beløb ved

fornyet anmeldelse til tinglysning/registrering. Det oprindeligt indbetalte

beløb reduceres dog med 1.400 kr., hvis en fornyet anmeldelse til

tinglysning først indgives senere end 6 måneder efter den

første indgivelse af anmeldelsen.

Til § 23

Efter bestemmelsen kan tidligere indbetalt afgift i visse

tilfælde godtgøres. De foreslåede bestemmelser tager

udgangspunkt i de hidtidige godtgørelsesregler i stempelafgiftsloven

og den gældende godtgørelsespraksis, men der er sket en

forenkling og objektivisering af regelsættet. Afgiften godtgøres

efter anmodning til afgiftsmyndigheden, dog med fradrag af 1.400 kr.,

når der anmodes om godtgørelse af den ved tinglysning indbetalte

afgift.

Efter stk. 1, nr. 1 ydes der godtgørelse for

afgift betalt ved tinglysning/registrering af ejerskifte, når det

dokumenteres, at det tinglyste/registrerede ejerskifte er blevet aflyst eller

udslettet senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede. I

nr. 2 bestemmes det, at 9 måneders fristen ikke gælder, hvis

aflysning eller udsletning er sket, fordi ejerskiftet har været

betinget af en offentlig myndigheds godkendelse, som ikke er

opnået.

Efter nr. 3 ydes der godtgørelse for afgift,

når det dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant er aflyst

eller udslettet. Adgangen til godtgørelse omfatter ikke tinglyste

ejerpantebreve. Det er en betingelse, at pantebrevet ikke har været

overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, og at der ikke er

betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Der kan f.eks. ikke ydes

godtgørelse, hvis der allerede har fundet terminsbetalinger sted. For

pantebreve, der er udstedt til sikkerhed for lån i

realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstituttter

kan godtgørelse dog ske, selv om pantebrevet har været i

kreditors besiddelse, når blot lånet ikke er hjemtaget.

Endelig ydes der efter nr. 4 godtgørelse for

afgift, når det dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant

eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, når der

ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbar fejlagtig

identifikation af det pantsatte eller ejendomsforbeholdsbehæftede, og

denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller

registrering. Som eksempel på en sådan fejl kan nævnes

forkert angivelse af et motorkøretøjs stelnummer. Anmodning om

godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den

fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning eller

registrering af det pågældende pant eller

motorkøretøj mv. med ejendomsforbehold.

Det bestemmes i stk. 2, at anmodning om

godtgørelse skal indsendes gennem registreringsmyndigheden, der ved

påtegning på anmodningen anfører størrelsen af det

ved anmeldelsen indbetalte beløb og attesterer, at ejerskiftet eller

pantsætningen er aflyst eller udslettet.

Hvis der er ydet godtgørelse efter stk. 1,

ydes der efter bestemmelsens stk. 3 også en tilsvarende

godtgørelse af den afgift, der er betalt i forbindelse med en

tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer. Afgiften

godtgøres i samme omfang, hvilket betyder, at der også ved

tilbageføring til den tidligere ejer fradrages de 1.400 kr., når

det drejer sig om tilbageføring af et tinglyst ejerskifte.

Efter stk. 4 skal afgiftsmyndigheden træffe

afgørelse om godtgørelse senest 14 dage efter modtagelsen af

anmodningen herom. Denne afgørelsesfrist afbrydes dog, når

afgiftsmyndigheden ikke umiddelbart kan træffe afgørelse

på grundlag af den foreliggende dokumentation og derfor må anmode

den pågældende om at fremkomme med yderligere dokumentation.

Når den ønskede dokumentation er modtaget, skal

afgiftsmyndigheden træffe afgørelse senest 14 dage derefter.

Til § 24

Efter bestemmelsen ydes der godtgørelse af afgift

til fremmede staters herværende ambassader mv., internationale

organisationer samt tilknyttet personale. Skatteministeren bestemmer efter

indstilling fra udenrigsministeren, hvilke organisationer der er berettiget

til at få godtgjort afgiften.

Til § 25

Det foreslås, at afgiftsmyndigheden er de statslige

told- og skattemyndigheder fra den dag, hvor loven får virkning.

Der er mulighed for at udpege et mindre antal told- og

skatteregioner til at afgøre sager vedrørende afgiftspligten,

afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelser, medens alle told- og skatteregioner

antages at skulle varetage opkrævnings- og inddrivelsesopgaver. Opgaven

som afgiftsmyndighed for virksomheder i henhold til lovens § 25, stk. 2,

varetages indtil videre af told- og skatteregion Høje-Taastrup.

Forslaget begrundes med fordelene ved, at lovgivning og

administration allerede fra lovens ikrafttræden hører under

samme ministerområde. Det har været med i overvejelserne, at det

kan give anledning til problemer, når både det materielle og det

administrative system ændres samtidigt, men det er hensynet til en

enkel og gennemskuelig administration af afgiftsloven i skatteministeriet,

der vejer mere end hensynet til udnyttelsen den kompetence, der i dag ligger

i statsamterne. Det skønnes herved, at der vil gå faglighed og

motivation tabt hos såvel Told- Skat som hos statsamterne, hvis opgaven

først overføres om nogle år, henholdsvis kun bevares i

nogle år.

Til § 26

Bestemmelsen bemyndiger skatteministeren til at

fastsætte nærmere regler om klageadgangen, herunder til at

bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed. Efter bestemmelsen kan ministeren således

uddelegere sin afgørelseskompetence. Bemyndigelsen svarer til lignende

bemyndigelsesbestemmelser i andre skatte- og afgiftslove. Skatteministeren

har udnyttet disse bemyndigelser i

sagsudlægningsbekendtgørelsen. Det er hensigten at bestemme, at

de afgørelser, der ikke efter den foreslåede § 27 kan

påklages til Landsskatteretten, i overensstemmelse med de

gældende regler i sagsudlægningsbekendtgørelsen skal kunne

påklages til Told- og Skattestyrelsen, der i disse sager så

træffer den endelige administrative afgørelse. De

spørgsmål, der vil kunne påklages til Told- og

Skattestyrelsen efter denne bestemmelse og altså ikke til

Landsskatteretten, er spørgsmål, der ikke vedrører selve

afgiftspligten og fastsættelsen af afgiften. Det er f.eks.

spørgsmål om afgiftspligtens indtræden efter § 16,

den afgiftspligtige person og hæftelse efter § 18 og

afgiftsforhøjelser og renter efter § 20.

Til § 27

Det foreslås, at Landsskatteretten får

kompetence til at træffe afgørelse i klagesager, der

vedrører spørgsmål om afgiftspligt, afgiftsgrundlaget og

afgiftsfritagelser samt spørgsmål om godtgørelse af

afgift. Landsskatteretten påkender klager over afgørelser i 1.

instans. Landskatteretten træffer den endelige administrative

afgørelse. Det svarer til Landsskatterettens kompetence på andre

afgiftsområder. Ved klage til Landsskatteretten finder

skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A anvendelse. Skattestyrelseslovens

kapitel 3 indeholder bl.a. regler om klagefrister, indholdsmæssige krav

til klagen, betaling af klageafgift, klagebehandlingen, genoptagelse, syn og

skøn og domstolsprøvelse. Det fremgår bl.a. heraf, at

klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder

efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over.

Skattestyrelseslovens kapitel 3 A indeholder regler om

omkostningsdækning.

Til § 28

Bestemmelsen sikrer afgiftsmyndigheden adgang til

registreringsmyndighedens registreringer med henblik på kontrol med

afgiftsbetalingen. Registreringsmyndigheden skal således på

begæring give afgiftsmyndigheden de oplysninger om registreringer, som

registreringsmyndigheden er i besiddelse af, og som er nødvendige for

at kontrollere afgiftens rigtige betaling. Registreringsmyndigheden skal

derudover give afgiftsmyndigheden oplysninger om forhold af betydning for

afgiftskontrollen. Denne kontrolbestemmelse er nødvendiggjort af, at

det alene er registreringsmyndigheden, der ligger inde med de oplysninger,

der er nødvendige for, at afgiftsmyndigheden kan kontrollere afgiftens

rigtige betaling. Registreringsmyndighedens primære opgave i

forbindelse med afgiften er at modtage afgiftsbetalingen.

Registreringsmyndigheden sender således en sag til afgiftsmyndigheden,

hvis den i forbindelse med en anmeldelse skønner, at afgiftsbetalingen

er forkert. Oversendelsen sker imidlertid først, når

tinglysnings/registreringsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden træffer således ikke afgørelser

om afgiften. Det er herefter afgiftsmyndigheden, der afgør

afgiftsspørgsmålet. Det er hensigten, at kontrolmuligheden skal

udnyttes gennem stikprøvekontrol, f.eks. ved at afgiftsmyndigheden

gennemser registreringer ved et tinglysningskontor for en bestemt dag.

Til § 29

Afgiftsmyndigheden kan indkalde oplysninger fra de i § 18

nævnte afgiftspligtige og de i § 17, stk. 1, nævnte virksomheder

til kontrol af, om afgiften er rigtigt beregnet af de anmeldte dokumenter.

Bestemmelsen er et supplement til § 28.

Til § 30

Efter straffebestemmelsen i stk. 1 straffes med

bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt opgør

afgiftsgrundlaget eller beregner afgiften forkert eller afgiver forkerte

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

afgiftsmyndighedens beregning af afgiften. Afgivelse af forkerte oplysninger

mv. til brug for afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgørelse

af afgift straffes tilsvarende med bøde.

Begåes en af overtrædelserne i stk. 1 med

forsæt til at unddrage statskassen afgift eller opnå en

uberettiget godtgørelse, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel i indtil 2 år, jf. stk. 2. I stk. 3 bestemmes

det, at der kan fastsættes straffebestemmelser i forskrifter, der

udstedes i medfør af loven, og i stk. 4 at der kan

pålægges juridiske personer strafansvar. Disse bestemmelser

findes tilsvarende i andre skatte- og afgiftslove.

Til § 31

Bestemmelsen omhandler fastsættelsen af

administrative bøder. Der findes en tilsvarende bestemmelse i andre

skatte- og afgiftslove.

Til § 32

I stk. 1 fastsættes lovens

ikrafttrædelsesdato til den 1. januar 2000.

Efter stk. 2 finder loven anvendelse på de

anmeldelser til tinglysning eller registrering, som foretages fra og med

ikrafttrædelsesdatoen. Det er registreringsmyndighedens modtagelse af

anmeldelsen, der er afgørende. Der skal dog ikke betales afgift efter

loven i det omfang, det dokument, der anmeldes til tinglysning eller

registrering, allerede er afgiftsberigtiget efter og i overensstemmelse med

stempelafgiftsloven. Der skal således kun ved anmeldelse til

tinglysning betales den faste afgift på 1.400 kr. efter denne lov, hvis

der tidligere retmæssigt er betalt stempelafgift af dokumentet. Det er

uden betydning, om den betalte stempelafgift er større eller mindre

end den registreringsafgift, der skal betales efter loven. Der skal

således ikke betales en forskelsafgift eller ske refusion, i det omfang

stempelafgiften afviger fra registreringsafgiften. Den faste afgift på

1.400 kr. skal betales, fordi dette afgiftselement ikke afløser

stempelafgiften, men tinglysningsafgiften, der først skal betales ved

dokumentets anmeldelse til tinglysning. Den faste afgift på 1.400 kr.

skal dog heller ikke betales, hvis der allerede er betalt tinglysningsafgift

af det dokument, der anmeldes til tinglysning efter lovens

ikrafttræden. Det vil være tilfældet, hvis dokumentet inden

ikrafttrædelsesdatoen har været anmeldt til tinglysning, men er

blevet trukket tilbage eller afvist herfra, og påny anmeldes til

tinglysning inden 3 måneder efter § 41 c i lov om

retsafgifter.

Bestemmelsen i stk. 3 harmonerer med princippet i

stempellovens § 91, stk. 5, således at

anvendelsesområdet for nærværende lov er begrænset

til dokumenter, hvis afgiftspligt indtræder den 1. januar 2000 eller

senere. Efter stk. 3 anses pantebreve, der tidligere er

afgiftsberigtiget efter den hidtidige stempelafgiftslov, som

afgiftsberigtiget efter nærværende lov, når ændringer

i pantebrevet anmeldes til tinglysning eller registrering. Det betyder

f.eks., at der ved tinglysning af en forhøjelse af det pantsikrede

beløb efter et pantebrev kun skal betales afgift af forskellen mellem

resthæftelsen og den nye panthæftelse. Er pantebrevet et

ejerpantebrev skal der betales afgift af forskellen mellem hovedstolen, og

den nye panthæftelse.

Det gælder, uanset om det pågældende

dokument er ustemplet i henhold til fritagelsesbestemmelserne i stempelloven

eller ikke er stemplet efter sit pålydende i henhold til en

værdierklæring efter stempellovens § 57, stk. 4, 2.

pkt. Ved tinglysning eller registrering af andre påtegninger på

pantebreve, herunder vedrørende rykninger eller relaksationer, samt

ændring i rente-, afdrags- eller opsigelsesvilkår, betales der

alene afgift efter § 7.

Der er ikke i lovforslaget en bestemmelse om rene

afløsningsdokumenter svarende til § 10, stk. 2 i

stempelloven.

Til § 33

Loven finder ikke anvendelse på

Færøerne og i Grønland.

Bilag 1

Oversigt over høringssvar

til betænkning nr. 1364 om stempelafgift.

Hvem

Bemærkninger

Kommentar

By- og Boligministeriet

Ophæves afgifsfritagelsen efter stempellovens § 86 for

pantebreve til sikkerhed for boligydelseslån i ejerboliger som

foreslået, sker der en likviditetsnedgang for pensionister, hvis lave

indtægt berettiger til lån til sikring af fortsat forbliven i

ejerboligen.

Bo- og boligministeriet støtter ikke denne del af forslaget, der er

socialt uheldig.

Forslaget lægger op til, at alle skal betale afgiften.

Der bør ikke varetages sociale hensyn ved afgiftslovgivning, og det

berørte ministerium må eventuelt søge bevillingerne

reguleret i overensstemmelse hermed.

SU-Styrelsen

Ingen.

Forskningsministeriet

Ingen.

Forsvarsministeriet

Ingen.

Indenrigsministeriet

Ingen

Fødevareministeriet

Fødevareministeriet vil drøfte rammeforhøjelse med

Finansministeriet. Forslaget vil afskaffe den nugældende afgiftsfrihed

for dokumenter vedrørende jordfordeling, jordkøbslov og

vandmiljøplan II.

Merudgifterne vil udgøre ca. 4,4 mill kr. forudsat at tinglysning

af såvel foreløbig som endelig kendelse om jordfordeling kun

udløser èn fast afgift.

Det bliver præciseret i bemærkningerne til § 8,

stk. 2, nr. 3, at tinglysning af foreløbig og endelig kendelse om

jordfordeling kun udløser èn fast afgift.

Det Danske Klasselotteri

Det er af stor betydning, at tidspunktet for ikrafttræden af

forslaget er kendt i god tid, og inden starten på et nyt lotteri.

Forslaget forventes fremsat og vedtaget i indeværende samling, og

træde i kraft den 1. januar 2000.

Søfartsstyrelsen

Det ønskes præciseret i bemærkninger til § 11,

stk. 4, som det er sket til § 11, stk. 1, at 1200 kr.s

afgiften ikke gælder ved registrering af pant i et skib.

Det bliver tillige præciseret i bemærkningerne til § 11,

stk. 4, at 1200 kr.s afgiften ikke gælder ved registrering af pant

i et skib.

Statens Lufthavnsvæsen

Ingen.

Dommerforeningen

Forslaget vil betyde en væsentlig og ønskværdig

for-enkling af de gældende regler.

Anmodning efter forslagets § 14 og § 15, stk. 2, bør

dog indsendes direkte til afgiftsmyndigheden. Det er uhensigtmæssigt at

inddrage registreringsmyndigheden.

Forslagets § 4, stk. 2, om væsentlige forandringer af

ejendommen og § 5, stk. 2, om aflysning af det tidligere pant

inden 1 år, kan ikke kontrolleres af registreringsmyndigheden,

Bemærkningene til § 5, stk. 1, 4. pkt., om opskrivning af

pantebrevets hovedstol bør forholde sig til de normalt anvendte

klausuler i nyere ejerpantebreve.

Det er mest hensigtsmæssigt

at fastholde opgavefordelingerne mellem registereringsmyndigheden og

afgiftsmyndigheden.

Det har endog i relation til § 14 været overvejet i udvalget at

lade registereringsmyndigheden automatisk udbetale afgiften ved

tilbagetrækning eller afvisning sammenholdt med oplysningen om at ca.

90 pct. af afviste anmeldelser genanmeldes inden for en uge.

Det er ligeledes registreringsmyndigheden, der efter § 15 skal

attestere, at ejerskiftet eller pantsætningen er kvitteret til

aflysning.

De øvrige punkter uddybes i

bekendtgørelse og cirkulære til loven.

Statsamtsjuristforeningen

Ingen.

Amtsrådsforeningen

Ingen.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Tilslutter sig udvalgets

anbefalinger.

Finansrådet

Tilslutter sig udvalgets

anbefalinger.

Realkreditrådet

Det er en forudsætning for forslaget, at der skal gælde ens

stempelsatser for skøder og pantebreve.

Stempellovens § 81, nr. 1, ønskes videreført.

Der ønskes konkurrencemæssig ligestilling med Kommunekredit,

der ikke er forpligtet til at pantsikre lån.

Der ønskes herudover afgiftsfri pantsætning af

løsøre, der tilhører en anden end ejendommens ejer, men

som indgår i låneudmålingsgrundlaget med sikkerhed efter TL

§ 47 og § 47 b, stk. 2.

Satsernes størrelse er en politisk afgørelse.

Forslaget bygger på, at der ikke skal være undtagelser eller

lempelser for at sikre lave satser for alle.

Der bør ikke indføres særregler for

driftsfællesskaber. Der er taget hensyn til erhvervsforhold i

lovskitsen § 5, stk. 4 om flydende pant i erhversaktiver bortset

fra fast ejendom. Denne regel omfatter såvel pant i skiftende

besætninger som i løsøre.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension

Der henvises til særudtalelse, hvorefter stempellovens

§ 62, stk. 1, nr. 12, afgiftsfrihed for ejerpantebreve

bør

bevares.

Beløbsgrænsen i § 69, stk. 1, nr. 5 på 10.000

kr. foreslås hævet væsentligt.

Gruppeulykkesforsikringer foreslås sidesstilles med (afgiftsfri)

gruppelivsforsikringer.

Godtgørelse bør også ske

hvor 1. præmie ikke betales

Forslaget er en helhed, hvorefter al pantsætning skal udløse

afgiften, uanset det kan virke belastende for en branche.

Beløbsgrænsen foreslås justeret til 12.000 kr.

Der er gjort op med omfanget af de afgiftsfri forsikringer.

Godtgørelse ved fortrydelse bør ikke udstrækkes udover

reglerne for forbrugerkøb.

Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd

Der bør anvendes forskellige satser for skøder og pantebreve

for at mindske belåning af fast ejendom. Et system med to forskellige

satser, vil ikke være væsentligt mere kompliceret end et system

med en enhedssats.

Satsernes størrelse er en politisk afgørelse.

Byggeriets Arbejdsgivere

Tilslutter sig udvalgets forslag.

Lovforslaget bør fremsættes snarest muligt.

Ser dog helst at muligheden for de såkaldte vandrende pantebreve

bibeholdes.

Forslaget lægger op til, at

al pantsætning skal udløse den fulde afgift. Det gælder

også for pantebreve, der vandrer fra pant til pant, uanset det kan

virke belastende for branchen.

Danske Entreprenører

Tilslutter sig udvalgets anbefalinger.

Erhvervenes

Skattesekretariat

Dansk Industri

Danske Entreprenører

Rederiforeningen

Forslaget om en forenkling af stempelloven hilses velkomment.

Skibsfarten og luftfarten bør dog fritages for afgifter af

konkurrencemæssige grunde.

Adgangen til at berigtige afgiften af værdierklærede

pantebreve bør bevares, ligesom

adgangen til at opnå afgiftsfrihed ved kontrakaution.

Flypantebreve bør have samme lempelser som skibe efter § 11,

stk.4.

Der er i forslaget lagt afgørende vægt på at afskaffe

adgangen til at stemple et pantebrev efter pantets værdi, selvom

pantesummen er større. Det gælder også adgangen til

stempelfrit at udstedes pantebreve til sikkerhed for

kontrakaution.

Ved lovforslaget ligestilles fly med skibe ved at indarbejdes en

bestemmelse i § 12, der svarer til § 11, stk. 4, jfr.

§ 5, stk. 4, om ændringer i pant i erhvervsaktiver bortset

fra fast ejendom.

Landbrugsrådet

De Danske Landboforeninger

Dansk Familielandbrug

Dansk Erhvervsgartnerforening

Forslaget er som udgangspunkt positivt, men det har en række

uheldige virkninger for landbruget.

Høstpantebreve fordyres og de bør fortsat være

afgiftsfri, når de anvendes til yderligere sikkerhed for finansiering

af driftsfællesskaber.

Der bør afgiftsfrit kunne inddrages yderligere pant ved

sambelåning af landbrugsejendomme.

Der er taget hensyn til erhvervsforhold i § 5, stk. 4, der

eksempelvis omfatter minkavlere, der stiller pant i den skiftende

besætning af mink.

Inddragelse af yderligere pant i fast ejendom udløser afgift efter

§ 5, stk. 1, og § 7.

Der kan ikke tages hensyn til særlige brancher, herunder ved

høstpantebreve og skadesløsbreve, hvis der skal sikres ens og

lave satser for alle.

Skibsværftsforeningen

Skibsværftsforeningen henviser tillige til svaret fra Erhvervenes

Skattesekretariat

Forslaget som skitseret indebærer væsentlige

omkostningsforhøjelser for skibsværfterne, dersom afgiften af

pantebreve skal beregnes af pålydende i stedet for af pantets

værdi, og adgangen til at lade pantebreve vandre afgiftsfrit

ophæves. Adgangen til at berigtige afgiften af

værdierklærede pantebreve bør bevares for skibe.

Forslaget må ses i sin helhed, hvor erhvervslivet tilgodeses ved

afskaffelsen af en række stempelafgifter i forbindelse med lån,

der ikke er pantsikrede, garantistillelse mv. Til gengæld må en

række stempelbegunstigelser ophæves for at opnå

provenuneutralitet.

Forslaget viderefører reglerne for flådepant, det vil sige at

et rederi afgiftsfrit kan inddrage ny tonnage under et registreret pantebrev,

der har pant í en række skibe for samme beløb. Det

fremgår af § 11, stk. 4, og bemærkningerne hertil, at

der er indsat en bestemmelse svarende til § 5, stk. 4, om pant i

erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom

Vækstfonden

Adgangen til at berigtige afgiften af værdierklærede

pantebreve bør bevares for pantebreve, der stilles til sikkerhed

overfor Vækstfonden.

Forslaget må ses i sin helhed, hvor erhvervslivet tilgodeses ved

afskaffelsen af en række stempelafgifter i forbindelse med lån,

der ikke er pantsikrede, garantistillelse mv.

mv.

Forslaget lægger særlig vægt på at afskaffe

adgangen til at stemple efter pantets værdi, selvom pantesummen er

større.

Fortegelse over hørte ministerier, styrelser og

organisationer:

Arbejdsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Bolig- og Byministeriet

Slotsholmsgade 1

1216 København K

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Finansministeriet

Christiansborgs Slotsplads 1

1218 København K

Forskningsministeriet

Bredgade 43

1260 København K

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 42

1060 København K

Indenrigsministeriet

Christiansborgs Slotsplads 1

1218 København K

Justitsministeriet

Domstolsafdelingen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Miljø-og Energiministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Holbergsgade 2

1057 København K

Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Trafikministeriet

Frederiksholms Kanal 27

1220 København K

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21-25

1220 København K

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Danmark Nationalbank

Havnegade 5

1058 København K

Told- og Skattestyrelsen

Tietgens Have

Østbanegade 123

2100 København Ø

Landsskatteretten

Vester Farimagsgade 7

1606 København V

Det Danske Klasselotteri A/S

Rådhuspladsen 2

1550 København K

Søfartsstyrelsen

Skibsregistret

Vermundsgade 38 C

2100 København Ø

Statens Luftfartsvæsen

Rettighedsregistret over Luftfartøjer

Ellebjergvej 50, Luftfartshuset Box 744

2450 København SV

Dommerforeningen

Bredgade 59

1260 København K

Amtmandsforeningen

Store Sct. Hansgade 2 - 4

8800 Viborg

Foreningen af Statsamtsjurister

Fyns Statsamt,

Slottet Indgang A, 1. sal

5000 Odense C

Foreningen af Forhandlerne af stempelmærker

Att. Arnold Busck

Købmagergade 49

1150 København K

Amtsrådsforeningen

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Kommunernes Landsforening

Gyldenløvesgade 11

1600 København V

Frederiksberg kommune

Skattedirektoratet

Rådhuset

2000 Frederiksberg

Københavns kommune

Skattedirektoratet

Gyldenløvesgade 15

1630 København V

Advokatsamfundet

Advokaternes Hus

Kronprinsessegade 28

1306 København K

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Revisorernes Hus

Kronprinsessegade 8

1306 København K

Foreningen af Registrerede Revisorer

Åmarksvej 1

2650 Hvidovre

Dansk Ejendomsmæglerforening

Ejendomsmæglernes hus

Postbox 2074, Stormgade 16

1013 København K

Finansrådet

Finansrådets Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Realkreditrådet

Zieglers Gaard

Nybrogade 12

1203 København K

Rådet for Dansk Forsikring og Pension

Forsikringens Hus

Amaliegade 10

1256 København K

Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd

Rewentlowsgade 14

1570 København V

D.A.F

Danmarks Automobilhandler Forening

Alhambravej 5

1826 Frederiksberg

Byggeriets Arbejdsgivere

Att. Niels Sørensen

Kejsergade 2

1155 København K

Danske Entreprenører

Nørre Voldgade 106

Box 2125

1015 København K

Erhvervenes Skattesekretariat

H.C. Andersens Boulevard 37

1787 København V

Dansk Handel & Service

Vester Farimagsgade 19

1606 København V

Håndværksrådet

Amaliegade 31

1256 København K

Landbrugsrådet

Axeltorv 3

1609 København V

Grundejernes Landsorganisation

Vester Voldgade 15

1790 København V

Parcelhusejernes Landsforening

Hersegade 3 B

3000 Roskilde

Dansk Skovforening

Amalievej 20

1875 Frederiksberg C

Efterudsendt:

Vækstfonden

Tagensvej 137

2220 København N

Ejendomsforeningen Danmark

(tdl. Grundejernes Landsorganisation)

Nørre Voldgade 2

1358 København K

Til orientering

Statsministeriet

Christianborg

Prins Jørgens Gaard 11

1218 København Ø

Lignende dokumenter