Forslag til Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. marts 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om afgift af tinglysning og registrering
af ejer- og panterettigheder mv.
Kapitel 1
Afgiftspligtig tinglysning og registrering
§ 1.
Der betales en afgift til statskassen efter reglerne i
denne lov for:
1) Tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom,
jf. § 4, § 9 og § 10.
2) Tinglysning af pant, bortset fra retspant, jf. § 5,
§ 9 og § 10.
3) Tinglysning af ejendomsforbehold efter tinglysningslovens § 42
d, jf. § 6.
4) Andre tinglysninger end omfattet af nr. 1-3, jf. § 7 og
§ 9.
5) Registrering af betinget eller endelig ejer af skib efter lov om
skibsregistrering eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf.
§ 11.
6) Registrering af pant, bortset fra retspant, i skib efter lov om
skibsregistrering eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf.
§ 12.
7) Registrering af midlertidig eller endelig ejer af luftfartøj
i Nationalitetsregistret, jf. § 13.
8) Registrering af pant, bortset fra retspant, i
luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartøjer, jf.
§ 14.
Læs alt
Kapitel 2
Afgiftens beregning, afgiftsgrundlag og afgiftssats
§ 2.
Afgiften afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der er deleligt med 100.
Stk. 2.
Er det beløb, hvoraf der skal betales afgift,
angivet i fremmed valuta, benyttes ved beregning af afgiften en af
Nationalbanken inden for de seneste 14 dage forud for anmeldelsen til
tinglysning eller registrering fastsat officiel middelkurs. Er der ikke
fastsat en sådan officiel middelkurs for den pågældende
valuta, benyttes en af et pengeinstitut inden for de seneste 14 dage forud
for anmeldelsen til tinglysning eller registrering fastsat sælgerkurs.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilken kurs,
der skal benyttes ved beregning af afgiften, når beløbet er
angivet i euro.
Stk. 3.
Er der ved beregning af afgiften adgang til at
vælge mellem flere opgørelser af afgiftsgrundlaget, beregnes
afgiften af det afgiftsgrundlag, der medfører den højeste
afgift.
§ 3.
Ved beregning af afgiften medregnes til ejerskiftesummen
efter § 4 eller § 11 og § 13 det samlede nominelle vederlag.
Til vederlaget henregnes kontante beløb og pantebreve, der
erlægges, henholdsvis udstedes til den, der afstår det
ejerskiftede, eller til tredjemand. Det samme gælder
panthæftelser, der overtages som led i ejerskiftet. Anlægsbidrag
til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitets-, fjernvarme-, dige- og
pumpeanlæg og lignende henregnes dog kun til vederlaget, når
bidraget er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet.
Hvis byrder på det ejerskiftede kan forlanges afløst af en
pengeydelse, skal pengeydelsen medregnes til ejerskiftesummen. Er en
sådan pengeydelse fastsat som et periodisk vederlag, medregnes til
ejerskiftesummen den samlede sum af disse vederlag for den aftalte
løbetid, dog højst for de første 10 år efter
ejerskiftet. Overtager erhververen restancer af skatter og afgifter eller
af andre ydelser, medregnes de overtagne restancer til ejerskiftesummen.
Stk. 2.
Hvis der ved ejerskifte af fast ejendom ikke
foreligger en ejerskiftesum efter § 4, hvoraf afgiften kan beregnes,
beregnes afgiften efter § 4, stk. 2.
Stk. 3.
Hvis der ved registrering af ejer af skib eller
luftfartøj ikke foreligger en ejerskiftesum efter §§ 11 og 13,
hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen
vedlægge en begrundet angivelse af værdien af
skibet eller luftfartøjet efter bedste skøn. Vedlægges
denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af den angivne værdi, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse
af værdien til afgiftsmyndigheden til afgørelse, når
registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter
samtidig anmelderen om oversendelsen til afgiftsmyndigheden.
Afgiftsmyndigheden lader herefter om fornødent værdien
fastsætte efter vurdering. Den afgiftspligtige hæfter for
omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiangivelsen
efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav, bæres
omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere
end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse.
Afgiftsmyndigheden beregner afgiften, når vurderingen foreligger.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden ved vurderingen af værdien.
§ 4.
For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller
andele heraf udgør afgiften 1.400 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget
efter stk. 2. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er
betinget. Skal ejerskiftet tinglyses i flere end én retskreds, svares
for den første tinglysning afgift efter denne bestemmelse og for hver
af de yderligere tinglysninger afgift efter § 7, jf. dog § 9.
Stk. 2.
Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af
den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel
af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om
vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). Ved anmeldelse til
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal ejendomsværdien
foreligge oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, jf. 8.
pkt., skal der oplyses herom ved anmeldelsen. Registreringsmyndigheden skal
afvise dokumentet, såfremt påtegning om ejendomsværdi,
eller påtegning om at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet,
mangler. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
dokumentation for oplysningerne. Er der på tidspunktet for anmeldelse
til tinglysning modtaget meddelelse om ændring af
ejendomsværdien, kan den afgiftspligtige anvende den
ændrede ejendomsværdi i stedet for værdien efter 1. pkt.
Anvendes den ændrede ejendomsværdi, skal
ændringsmeddelelsen i kopi vedlægges anmeldelsen til tinglysning.
Såfremt ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på
tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller såfremt der i tiden
mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket
væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens
værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst
beregnes på grundlag af den angivne værdi.
Stk. 3.
Angives værdien efter stk. 2, 8. pkt.,
ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af
værdien, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet
om ejendommens værdi til afgiftsmyndigheden til
afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til
afgiftsmyndigheden. Afgiftsmyndigheden foranlediger om fornødent
ejendommen vurderet efter vurderingsloven. § 3, stk. 3, 5.-7. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Afgiftsmyndigheden beregner herefter
afgiften.
§ 5.
For tinglysning af pant, bortset fra retspant,
udgør afgiften 1.400 kr. og 1,5 pct. af det pantsikrede
beløb. Det pantsikrede beløb er pantebrevets nominelle
hovedstol. Indeholder pantebrevet bestemmelse om opskrivning af hovedstolen,
er det pantsikrede beløb det højeste beløb, hovedstolen
kan opskrives til. Hvis det højeste beløb, hovedstolen kan
opskrives til, ikke fremgår direkte af pantebrevet, skal den
afgiftspligtige i pantebrevet efter bedste skøn angive det
højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til inden for en
periode af 10 år fra anmeldelsen til tinglysning. Afgiften beregnes
herefter af dette beløb. Afgiver den afgiftspligtige ikke det
omhandlede skøn, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af skønnet, oversender registreringsmyndigheden
spørgsmålet om fastsættelse af værdien til
afgiftsmyndigheden til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen
er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om
oversendelsen til afgiftsmyndigheden. Afgiftsmyndigheden fastsætter
herefter afgiften. 3.-8. pkt. gælder ikke for tinglysning af
pant for indekslån, der ydes efter realkreditloven. Skal
pantsætningen tinglyses i flere end én retskreds, svares ved
den første tinglysning afgift efter denne bestemmelse og ved hver af
de yderligere tinglysninger afgift efter § 7, jf. dog § 9.
Stk. 2.
Ved tinglysning af pant i fast ejendom, bortset
fra pant ifølge ejerpantebrev og skadesløsbrev, til sikkerhed
for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller
for lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på
mindst 10 år og højst 30 år medregnes ikke til det
pantsikrede beløb, jf. stk. 1, den del af lånet, som
optages til at afløse et lån med tilsvarende pant i samme
ejendom. Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, at anmeldelsen til
tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det
tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter
anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.
Stk. 3.
For tinglysning af ændringer, hvorved der
inddrages anden eller yderligere fast ejendom eller løsøre mv.
under pantet, beregnes afgift af hele det pantsikrede beløb efter
stk. 1, jf. dog stk. 4. Ved tinglysning af matrikulære
ændringer beregnes afgift efter § 7.
Stk. 4.
Hvis der er givet pant i erhvervsaktiver
bortset fra fast ejendom, beregnes dobbelt afgift efter § 7 ved
tinglysning af ændringer, hvorved der inddrages andet eller yderligere
løsøre under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives
erklæring om, at ændringen er omfattet af 1. pkt. Der svares dog
afgift efter stk. 1, når pantsætter ved tinglysningen er en
anden end pantsætter efter den tidligere tinglyste
pantsætning.
Stk. 5.
For tinglysning af en forhøjelse af det
pantsikrede beløb beregnes afgift efter stk. 1 af forskellen
mellem resthæftelsen og den nye panthæftelse. For tinglysning af
andre ændringer end de i stk. 3 og i 1. pkt. nævnte
vedrørende panthæftelsen, herunder panthaver- eller
pantsætterskifte, beregnes afgift efter § 7.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i stk. 2 er
opfyldt, om i hvilket omfang omkostninger kan indregnes afgiftsfrit, om
afgivelse af erklæring efter stk. 4, 2. pkt., og om
dokumentation for størrelsen af den nedbragte panthæftelse efter
stk. 5, 1. pkt.
§ 6.
For tinglysning efter tinglysningslovens § 42 d af
ejendomsforbehold i motorkøretøjer, påhængs- og
sættevogne til biler samt campingvogne udgør afgiften 1.400 kr.
og 1,5 pct. af det beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på
tidspunktet for anmeldelsen. Tinglysning af transport er omfattet af
§ 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
dokumentation for afgiftsgrundlaget efter 1. pkt.
§ 7.
For andre tinglysninger end omfattet af §§ 4-6,
herunder tinglysning af adkomstændring ved selskabers mv. fusion,
fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne
selskaber, udgør afgiften 1.400 kr., jf. dog § 8.
Stk. 2.
Udløser anmeldelsen tinglysning af forskellige
rettigheder, udgør afgiften 1.400 kr. for hver rettighedstype.
Udløser anmeldelsen tinglysning af samme rettighed på flere
faste ejendomme inden for samme retskreds eller i flere
løsøregenstande mv. udgør afgiften 1.400 kr.
§ 8.
Afgiftsfri er tinglysning af:
1) Afgørelser om værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf.
tinglysningslovens § 48.
2) Meddelelser som nævnt i tinglysningslovens § 13, eller
andre meddelelser fra politi eller domstole.
3) Skifteretsattest, for så vidt den tinglyses som led i en
arvings overdragelse til en ikke-arving.
4) Begæring om bosondring efter § 43 i lov om
ægteskabets retsvirkninger.
5) Rådighedsfratagelse efter § 66 i lov om skifte af
fællesbo mv.
6) Rådighedsfratagelse efter konkurslovens § 26.
Stk. 2.
Afgiftsfri er endvidere begæring om:
1) Aflysning.
2) Ophævelse af retsanmærkning.
3) Fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen
af et forhold, som er tinglyst betinget eller med
frist.
4) Udslettelse af rettigheder, som ikke har opnået dækning
ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 581.
§ 9.
Skal tinglysning efter §§ 4, 5 eller 7 foretages i
flere retskredse på grund af en fast ejendoms beliggenhed, beregnes
alene afgift i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse til
tinglysning.
§ 10.
Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller §
5, beregnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af:
1) Ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem
ægtefæller, der finder sted som følge af
opløsning af formuefællesskab.
2) Efterlevende ægtefælles indtræden i den
afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser, når
boet er udleveret til den efterlevende ægtefælle til hensidden i
uskiftet bo, eller når ægtefællerne ikke efterlader sig
livsarvinger.
3) Optagelse af realkreditlån eller fiskeribanklån
til afløsning af lån omfattet af § 1 i lov om
imødegåelse af indlåsningseffekter på
inkonverterbare realkreditlån.
§ 11.
For registrering af ejer af ethvert skib bortset fra
fiskeskibe og fritidsfartøjer eller af andele heraf med
tilbehør udgør afgiften 1 prm. af ejerskiftesummen eller,
når registreringen ikke sker i forbindelse med et ejerskifte,
værdien af det pågældende skib på
registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen
er betinget. Registrering af endelig ejer er afgiftsfri, hvis ejeren er
registreret betinget.
Stk. 2.
For registrering af ejer af fiskeskibe og
fritidsfartøjer eller af andele heraf med tilbehør udgør
afgiften 4 prm. af ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker
i forbindelse med et ejerskifte, værdien af skibet på
registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen
er betinget. Registrering af endelig ejer er afgiftsfri, hvis ejeren er
registreret betinget.
Stk. 3.
Registrering af nybygget skib ved bilbrev og lignende
dokumenter er uanset stk. 1 og 2 afgiftsfri.
§ 12.
For registrering af pant i skibe, der ikke er
fritidsfartøjer, bortset fra retspant i sådanne skibe,
udgør afgiften 1 prm. af det pantsikrede beløb. For
registrering af pant, bortset fra retspant, i fritidsfartøjer
udgør afgiften 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.
Bestemmelserne i § 5, stk. 1, 2.-8. pkt., stk. 3, 1. pkt., og
stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Hvis der er givet pant i skibe, skal der ikke
svares afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages
andre eller yderligere skibe under pantet. Der skal ved anmeldelsen afgives
en erklæring herom. Der svares dog afgift efter 1. og 2. pkt., hvis
pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter
den tidligere registrerede pantsætning.
Stk. 3. Skibe på 5 BT eller derunder er
omfattet af reglerne for pant i løsøre efter § 5.
§ 13.
For registrering af ejer af luftfartøj eller af
andele heraf i Nationalitetsregistret udgør afgiften 1 prm. af
ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med
et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på
registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen
er midlertidig. Afgiftsfri er endelig registrering af ejer, som er
registreret midlertidigt.
§ 14.
For registrering af pant, bortset fra retspant, i
luftfartøj i Rettighedsregistret over Luftfartøjer udgør
afgiften 1 prm. af det pantsikrede beløb. For registrering af
pant i luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg eller er registreret til
højst 10 passagerer, udgør afgiften dog 1,5 pct. af det
pantsikrede beløb. Bestemmelserne i § 5, stk. 1,
2.-8. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Hvis der er givet pant i fly, skal der ikke svares
afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller
yderligere fly under pantet. Der skal der ved anmeldelsen afgives
erklæring herom. Der svares dog afgift efter 1. og 2. pkt., når
pantsætter ved registreringen er en anden end pantsætter efter
den tidligere registrerede pantsætning.
§ 15.
Afgiftsfri er:
1) Registrering mv. i skibsregistret af skib hjemmehørende i
Grønland.
2) Registrering mv. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer
eller Nationalitetsregistret af luftfartøj hjemmehørende
på Færøerne eller i Grønland.
Kapitel 3
Afgiftspligtens indtræden
§ 16.
Afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til
tinglysning eller registrering. Afgiften forfalder til betaling samtidig
hermed, medmindre der efter § 17 er givet tilladelse til månedlig
betaling.
Stk. 2. Skal afgiften betales ved anmeldelsen, kvitterer
den registrerende myndighed for afgiftens betaling ved at påføre
det til tinglysning eller registrering anmeldte en påtegning herom.
§ 17.
Skatteministeren kan efter anmodning tillade, at en
virksomhed, uanset forfaldstidspunktet efter § 16, betaler afgiften
månedlig.
Stk. 2. Afgiften for en kalendermåned forfalder til
betaling den 15. i den følgende kalendermåned. Betales afgiften
ikke rettidigt, forrentes den manglende betaling med 1,3 pct. for hver
påbegyndt måned, regnet fra forfaldstidspunktet, dog mindst 50
kr.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler for
virksomhedsregistrering, regnskabsførelse og sikkerhedsstillelse.
Kapitel 4
Afgiftsbetaling og afgiftshæftelse mv.
§ 18.
Beregning og indbetaling af afgiften
påhviler den afgiftspligtige. Den afgiftspligtige er:
1) Ved ejerskifte såvel den, der erhverver, som den, der
afstår,
2) Ved pantsætning såvel panthaver som pantsætter.
3) Ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, den, der
registreres som ejer.
4) Ved anmeldelse til tinglysning af andet end ejerskifte og
pantsætning er anmelderen den afgiftspligtige. Anmelderen er den, der
fremgår af anmelderrubrikken.
5) Ved anmeldelse til tinglysning af ejendomsforbehold, jf.
§ 6, er den afgiftspligtige den, der har taget
ejendomsforbeholdet.
§ 19.
Hvis afgiftsbeløbet efter
registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal
registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens
beregning og betaling til afgiftsmyndigheden til afgørelse,
når registreringsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig den afgiftspligtige om
oversendelsen.
Stk. 2. Afgiftsmyndigheden træffer afgørelse
om afgiften og afkræver den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt
beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der
betalt for meget i afgift, tilbagebetales det overskydende
afgiftsbeløb.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for opkrævning.
§ 20.
Betales afgiften eller en del heraf ikke ved
anmeldelsen, jf. § 16, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb
med 5 pct., dog mindst 200 kr. Hvis det skyldige afgiftsbeløb
ikke er betalt inden udløbet af betalingsfristen efter § 19, stk. 2,
betales tillige 0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra den 1. i den måned, i hvilken det afkrævede
beløb skal betales, dog mindst 50 kr.
§ 21.
Ubetalte beløb, der skal betales efter denne lov,
kan inddrives ved udpantning eller ved indeholdelse i løn mv. hos den
afgiftspligtige efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 2.
Der betales et gebyr på 65 kr. for hver
erindringsskrivelse om betaling af afgiften mv.
Kapitel 5
Afgiftsgodtgørelse
§ 22.
Trækkes en anmeldelse til tinglysning eller
registrering tilbage, eller afvises tinglysning eller registrering,
godtgør afgiftsmyndigheden efter anmodning det ved anmeldelsen
indbetalte afgiftsbeløb, dog med fradrag af 1.400 kr.,
når tilbagetrækning eller afvisning sker fra
tinglysning. Anmodningen skal indsendes gennem registreringsmyndigheden, der
ved påtegning på anmodningen anfører størrelsen af
det modtagne afgiftsbeløb og attesterer, at anmeldelsen er trukket
tilbage, eller at tinglysning henholdsvis registrering er blevet afvist.
Stk. 2. Indgives en anmeldelse, for hvilken afgift er
godtgjort efter stk. 1, til tinglysning eller registrering senest 6
måneder efter den første anmeldelse, nedsættes afgiften
ved den fornyede anmeldelse med 1.400 kr. Hvis der ikke er anmodet om
godtgørelse efter stk. 1, nedsættes afgiften ved den fornyede
anmeldelse med det oprindeligt indbetalte afgiftsbeløb, idet der dog
fradrages 1.400 kr., hvis den fornyede anmeldelse til tinglysning sker senere
end 6 måneder efter den første anmeldelse.
Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 udbetales
senest 14 dage efter afgiftsmyndighedens modtagelse af
anmodningen.
§ 23.
Den ved tinglysning eller registrering indbetalte afgift
godtgøres af afgiftsmyndigheden efter anmodning, dog med fradrag af
1.400 kr., når der anmodes om godtgørelse af den ved tinglysning
indbetalte afgift. Godtgørelse finder sted, når det
dokumenteres:
1) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst senest 9
måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede, eller et registreret
ejerforhold angående skib eller luftfartøj er udslettet senest 9
måneder efter registreringen.
2) Et ejerskifte er aflyst eller udslettet som følge af, at
ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndigheds godkendelse,
som ikke er opnået.
3) Et tinglyst eller registreret pant, bortset fra pant ifølge
ejerpantebrev, er aflyst eller udslettet, pantebrevet ikke har været
overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, eller der ikke er
betalt ydelser i henhold til pantebrevet. For pantebreve udstedt til
sikkerhed for lån i realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs
Realkreditfond eller pengeinstitutter kan godtgørelse ske, selv om
pantebrevet har været i kreditors besiddelse, hvis lånet ikke
er udbetalt.
4) Et tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst
ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, der ved tinglysningen eller
registreringen er sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det
pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet
tinglysning eller registrering. Anmodning om godtgørelse skal indgives
senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget
ved fornyet tinglysning eller registrering af det pågældende
pant.
Stk. 2.
Anmodning om godtgørelse, skal indsendes gennem
registreringsmyndigheden, der ved påtegning på anmodningen
anfører størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og
samtidig attesterer, at ejerskiftet eller pantet er aflyst eller
udslettet.
Stk. 3.
Når der efter stk. 1 er ydet
godtgørelse af afgiften af et tinglyst eller registreret ejerskifte,
godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er
betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering af en
tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.
Stk. 4.
Afgiftsmyndigheden træffer afgørelse om
godtgørelse senest 14 dage efter modtagelse af anmodningen
herom og udbetaler en eventuel godtgørelse samtidig hermed. Finder
afgiftsmyndigheden på grundlag af den foreliggende dokumentation ikke
grundlag for at træffe afgørelse, kan afgiftsmyndigheden dog
anmode den, der har anmodet om godtgørelse, om at fremkomme med
yderligere dokumentation. I dette tilfælde afbrydes
afgørelsesfristen, indtil den fornødne dokumentation
foreligger. Afgiftsmyndigheden skal herefter træffe afgørelse
senest 14 dage efter modtagelsen af denne dokumentation.
§ 24.
Der ydes godtgørelse af afgift, som fremmede
staters herværende ambassader mv., internationale organisationer samt
tilknyttet personale har betalt ved tinglysning eller registrering efter
denne lov.
Stk. 2. Skatteministeren bestemmer efter indstilling fra
udenrigsministeren, hvilke nærmere organisationer mv., der er
berettiget til godtgørelse.
Kapitel 6
Afgiftsmyndigheden og klagebestemmelser
§ 25.
Afgiftsmyndigheden er de statslige told- og
skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
for de statslige told- og skattemyndigheders adgang til at træffe
afgørelser efter denne lov.
§ 26.
Skatteministeren kan udenfor området af § 22
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser efter
denne lov, herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 27.
Landsskatteretten påkender klager over
afgørelser i 1. instans af:
1) Spørgsmål om afgiftspligt.
2) Spørgsmål om afgiftsgrundlaget.
3) Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og
afgiftsgodtgørelser.
Stk. 2.
Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A
finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten.
Kapitel 7
Kontrolbestemmelser
§ 28.
Til brug for kontrollen med afgiftens beregning og
betaling skal registreringsmyndigheden på begæring meddele
afgiftsmyndigheden de oplysninger, som registreringsmyndigheden er i
besiddelse af, til brug ved kontrollen med afgiftens betaling.
Stk. 2. Registreringsmyndigheden giver afgiftsmyndigheden
oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen, som
registreringsmyndigheden bliver opmærksom på i forbindelse med
tinglysningen eller registreringen af ejer- og panterettigheder mv.
omfattet af loven.
§ 29.
Afgiftsmyndigheden kan kræve udleveret dokumenter
fra de i § 18 nævnte afgiftspligtige og de i § 17 nævnte
virksomheder, herunder supplerende oplysninger og materiale vedrørende
den konkrete ejerskiftesag eller pantebrevssag.
Kapitel 8
Straffebestemmelser mv.
§ 30.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
1) opgør afgiftsgrundlaget forkert eller foretager en
urigtig beregning af afgiften efter loven, eller
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftsmyndighedens beregning af afgiften eller til
brug for afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgørelse af
afgift.
Stk. 2.
Den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller
til uberettiget at opnå godtgørelse, straffes med bøde,
hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
Stk. 3.
I forskrifter, som udstedes i medfør af loven,
kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 31.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens
§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
Kapitel 9
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 32.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på anmeldelse til
tinglysning eller registrering, som registreringsmyndigheden modtager fra og
med den 1. januar 2000. Anmeldes et dokument, hvoraf der allerede er betalt
afgift efter lov om stempelafgift, til tinglysning eller registrering,
betales alene den faste afgift på 1.400 kr. efter denne lov ved
anmeldelsen. Den faste afgift betales dog ikke, hvis der er betalt
tinglysningsafgift for et dokument, der tidligere er blevet afvist fra
tinglysning, og dokumentet på ny anmeldes til tinglysning inden 3
måneder, jf. den hidtil gældende § 41 c i lov om
retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, senest
ændret ved lov nr. 1019 af 23. december 1998.
Stk. 3.
Ved tinglysning eller registrering af ændringer
i et dokument, hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som efter
den hidtil gældende stempellov var helt eller delvis afgiftsfri, anses
det tidligere dokument som afgiftsberigtiget efter reglerne i denne lov.
§ 33.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslagets formål er at lade stempelafgiften og
visse andre afgifter, der betales med stempelmærker, afløse af
mere tidssvarende og forenklede afgifter, som i henseende til administration,
kontrol og muligheder for at undgå afgift m.m. er egnet til nutidens
teknologi og adfærdsmønstre. Forslaget tilsigter ikke yderligere
provenu, men sigter mod at indbringe det samme som de hidtidige afgifter.
Forslaget bygger på betænkning 1364/1998 fra stempeludvalget
De gældende regler
Den gældende stempellov gennemførtes ved lov
nr. 174 af 30. april 1969, og der er senere gennemført større
og mindre ændringer, både midlertidige og permanente, men
grundstrukturen er ikke ændret.
Stempelafgiften har rødder tilbage i »Det store
Skattebrev«, som Frederik III udskrev i 1657.
Der er tale om en dokumentafgift, hvor afgiftspligten
indtræder, når et dokument oprettes (underskrives) - typisk om en
formueretlig aftale. Afgiften betales normalt ved køb af
stempelmærker, som skal klæbes på dokumentet.
Afgiften kontrolleres som hovedregel på den
særegne måde, at en række offentlige myndigheder har
»anholdelsespligt« overfor dokumenter, der ikke er tilstrækkeligt
stemplet, hvorefter dokumentet indsendes til »stempelmyndigheden«, dvs.
statsamtet eller i København Overpræsidiet, som træffer
afgørelse i spørgsmål om afgiftspligten i første
instans med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.
Stempelmærker benyttes også til betaling af
Justitsministeriets tinglysningsafgifter efter retsafgiftsloven og af afgift
ved førstegangsoverdragelse af ejerlejligheder, jf. lov nr. 575 af 25.
november 1977 med senere ændring i 1982.
Følgende transaktioner er belagt med afgift, der
berigtiges med stempelmærker:
1. Tinglysningsafgift. Efter retsafgiftslovens § 41 A
opkræves en afgift på 1.200 kr. for hver tinglysning. I
modsætning til de øvrige afgifter, der betales med
stempelmærker, påklages afgørelser om tinglysningsafgiften
i det judicielle system.
2. Pantebreve. Pant i fast ejendom eller løsøre
belægges udover tinglysningsafgiften med en afgift på 1,5 pct. af
det pantsikrede beløb. Afgiften skal betales både ved oprettelse
af et pantebrev og ved eventuel senere overdragelse (transport til ny
kreditor). Der gælder dog en række fritagelser og lempelser
på dette område. Således gælder det bl.a., at et
pantebrev, der bærer påtegning om, at det pantsatte er mindre
værd end pantebrevets pålydende, kan stemples alene af pantets
værdi. Desuden gælder det, at forsikringsselskaber og
pensionskasser er stempelfri for tinglysning af pant, der indgår til
dækning af selskabets eller kassens forsikringsmæssige
hensættelser. Endvidere gælder, at pantebrev, som udstedes til
sikkerhed for kontrapant, kontrakaution eller regaranti, er stempelfri.
Stempelfri er også pantebreve, der udstedes af pensionister for
henstand med ejendomsskatter.
3. Overdragelse af fast ejendom - skødestempel. Stempelafgiften
udover tinglysningsafgiften er for overdragelse af helårsejerboliger
0,6 pct., medens den for overdragelse af anden fast ejendom er 1,2 pct. af
salgssummen, dog mindst af ejendomsværdien.
4. Ejerlejligheder. I forbindelse med førstegangssalg af
ejerlejligheder opført før 1966 opkræves en afgift
på 5 pct. af overdragelsessummen. Ved opdeling af ejendomme i
ejerlejligheder skal dokumenter om anmeldelse til tinglysning heraf stemples
med et beløb på 1.500 kr. pr. lejlighed, dog 4.500 kr. hvis
byggetilladelsen er givet før den 1. juli 1966.
5. Stempelafgift af skibe. Dokument om overdragelse af skibe og
både med tilbehør stemples med 0,4 pct. af vederlaget, dog for
så vidt angår handelsskibe 0,1 pct. af vederlaget. Samme regler
gælder ved registrering af nybygget skib og dets optagelse i
skibsregistret. For pant i skibe bortset fra fritidsfartøjer mv.
udgør afgiften 2 prm. af det pantsikrede beløb, og for pant i
fritidsfartøjer mv. udgør afgiften 1,5 pct. af det pantsikrede
beløb.
6. Forsikringer. For livsforsikringer, der ikke er rene
risikoforsikringer, opkræves en afgift på 1,50 kr. pr. 5.000 kr.
s forsikringssum. For andre forsikringer opkræves en afgift på
0,25 kr. pr. 5.000 kr. s forsikringssum eller en afgift på 12 pct. af
præmien.
Stempelafgiften af forsikringer opkræves normalt ikke ved
stempelmærker, men efter særlig tilladelse afregnes
stempelafgiften samlet med påtegning på policer og
præmiekvitteringer om, at stempelafgiften berigtiges på
særlig måde.
7. Leje- og entreprisekontrakter. Lejekontrakter om fast ejendom,
lejligheder, værelser, lokaler og lignende skal stemples med 1 pct. af
den årlige leje. Entreprisekontrakter om bygning og reparation af fast
ejendom skal stemples med 0,1 pct. af vederlaget, medens entreprisekontrakter
på skibe pålægges en afgift på 0,02 pct.
8. Gældsbreve og veksler. Af gældsbreve skal der betales en
afgift på 0,3 pct. af lånebeløbet, dog ikke hvis der
stilles sikkerhed ved pant eller kaution, og denne sikkerhedsstillelse er
stemplet. Veksler skal stemples med 1 kr. for hver 1.000 kr.
9. Overdragelse af løsøre. Dokumenter om overdragelse af
andet løsøre end skibe og både samt dokument om levering
af vand, gas, el og varme stemples med en afgift på 0,1 pct.
Erhvervsdrivende skal ikke svare afgift for emballage, varer, råstoffer
eller halvfabrikata, men kun for driftsmidler og lignende. Overdragelse af
immaterielle rettigheder stemples med en afgift på 0,1 pct.
10. Lotterier. For lodder i Klasselotteriet erlægges en afgift
på 4 kr. pr. hellod, medens lodsedler i Vare-og Landbrugslotteriet
stemples med 0,6 kr. for hver trækning.
11. Ægtepagter og testamenter. Disse dokumenter stemples med
mindst 50 kr.
Problemer ved stempelafgift
En række forhold gør, at i hvert fald den del
af stempelafgiften, hvor afgiftspligten er knyttet til underskrevne
dokumenter, ikke er egnet i en tid, hvor aftaler indgås elektronisk,
hvor internationaliseringen i stigende grad gør sig gældende, og
hvor moderne finansielle systemer gør aftaler væsentlig mere
komplekse end de formueretlige aftaler, der omhandles i stempelloven. Hertil
kommer, at det hidtidige kontrolsystem beroende på »anholdelsespligtige
myndigheder« ikke kan fungere effektivt, fordi dokumenter ofte slet ikke
passerer en sådan myndighed.
Stempeludvalget
Skatteministeren nedsatte derfor i januar 1996 et udvalg,
der skulle søge at opstille udkast til afgifter, der - provenuneutralt
- kunne afløse de gældende stempelafgifter mv.
Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Justitsministeriet, Økonomiministeriet, Danmarks Nationalbank, Den
danske Dommerforening, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af
Statsamtsjurister, Advokatrådet, Finansrådet,
Realkreditrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension og Dansk
Ejendomsmæglerforening har været repræsenteret i
udvalget.
Udvalget skulle særskilt overveje dels en afgift,
som udløses ved tinglysning eller anden offentlig registrering af
ejerrettigheder og panterettigheder, dels en afgift på
pengeinstitutters og andre professionelle långiveres ydelse af garanti,
lån eller kredit og endelig en afgift af forsikringspolicer. Udvalget
skulle også overveje, om stempelafgift helt kan afskaffes for visse
dokumenttyper, f.eks. fordi provenuet er så beskedent, at det ikke
står i rimeligt forhold til administrationsomkostningerne.
Stempeludvalgets overvejelser på registreringsområdet
I forbindelse med stempeludvalgets overvejelser om
omlægning af stempelafgiften har det været afgørende at
ændre afgiften fra en dokumentbaseret til en transaktionsbaseret
afgift. Der er på den måde taget hensyn til, at
tinglysning/registrering, der i dag i alt væsentligt er
dokumentbaseret, i de kommende år i stigende omfang må forventes
at ville ske elektronisk.
Udgangspunktet for udvalgets overvejelser omkring en ny
registreringsafgift har været den enklest mulige afgiftsmodel. Det er
primært søgt opnået gennem et snævert
afgiftspligtigt område med kun få afgiftsundtagelser. Det er
imidlertid også tilstræbt, at administrationen af den nye lov
bliver så enkel som mulig. Det er efter udvalgets opfattelse ikke
hensigtsmæssigt at operere med et enstrenget administrativt system,
hvor afgiftsmyndigheden også varetager opkrævningsfunktionen. Det
er således fundet mest hensigtsmæssigt, at
registreringsmyndigheden opkræver afgiften, men i øvrigt ikke
træffer afgørelser vedrørende afgiftens betaling.
Afgørelser vedrørende registreringsafgiften skal alene
henhøre under afgiftsmyndigheden, og udvalget anbefaler, at opgaven
som afgiftsmyndighed indtil videre varetages af statsamterne, som også
er stempelmyndighed efter den gældende stempelafgiftslov.
Det er endvidere lagt til grund, at den nye afgift ikke
kommer til at gribe forstyrrende ind i tinglysningen/registreringen i form af
en forsinkelse af ekspeditionen. Der lægges således ikke op til,
at betaling af afgiften skal være en betingelse.
For så vidt angår det stempelafgiftspligtige
område er der lagt vægt på at få indskrænket
afgiftsområdet med henblik på at opnå en forenkling af det
gældende regelsæt. En væsentlig forenkling opnås ved
overgangen fra en dokumentbaseret afgift til en registreringsafgift, allerede
fordi tinglysnings/registreringsområdet er snævrere end det
gældende stempelområde. Ved overgangen til en registreringsafgift
vil langt den væsentligste del af afgiftsgrundlaget for den
opkrævede stempelafgift imidlertid blive opretholdt, idet
stempelindtægterne i meget høj grad hidrører fra
dokumenter, der tinglyses. Disse transaktioner vil således forsat
være afgiftsbelagt, men den afgiftsudløsende omstændighed
vil ikke længere være oprettelsen af et dokument, men
tinglysning/registrering af transaktionen.
Der vil efter stempeludvalgets opfattelse være flere
fordele ved at flytte afgiften fra dokumentet til
tinglysningen/registreringen. Det har således jævnligt
været vanskeligt at få fastlagt, om og hvornår der
foreligger et afgiftspligtigt dokument, ligesom kontrollen med afgiftens
betaling hviler på en række offentlige myndigheder, der har
»anholdelsespligt«. Kontrollen med afgiftens rigtige betaling kan
således først ske, når og hvis de pågældende
dokumenter passerer en anholdelsespligtig myndighed. I modsætning
hertil giver en registreringsafgift mulighed for helt entydigt at få
fastlagt den afgiftsudløsende omstændighed. Der vil ikke
være omgåelsesmuligheder forbundet med en sådan afgift,
ligesom der med afgiften kan sikres gode kontrolmuligheder.
Det har været stempeludvalgets opfattelse, at en
registreringsafgift bør omfatte registrering i tinglysningssystemet og
andre offentlige registre, hvor registrering har ekstinktionsvirkning. Da der
er knyttet særlige retsvirkninger til disse registreringer, vil
registreringsafgiften efter udvalgets opfattelse ikke påvirke
registreringsadfærden.
Med hensyn til det tinglysningsafgiftspligtige
område er der lagt vægt på at opretholde dette
uændret. Tinglysningsafgiften kan med fordel indarbejdes i
registreringsafgiften, så der ikke skal betales to forskellige afgifter
af samme transaktion. Det har ud fra et ønske om ensartethed i den
kommende afgiftsstruktur været overvejet også at indarbejde
tinglysningsafgiften i registreringsafgiften for registreringer uden for
tinglysningssystemet. Udvalget har imidlertid ikke fundet det
hensigtsmæssigt at lægge et fast afgiftstillæg svarende til
den gældende tinglysningsafgift på disse registreringer, der ikke
hidtil har været omfattet af tinglysningsafgiften.
Det er foreslået, at der skal betales afgift ved
tinglysning af ejerskifter. Afgiften beregnes af betalingen for ejerskiftet,
det vil sige ejerskiftesummen. Ejerskiftesummen vil være det samlede
nominelle vederlag for overdragelsen eller andre transaktioner, der
indebærer et ejerskifte, der tinglyses eller registreres som
adkomstændring. I vederlaget indgår kontante beløb, der
erlægges til den, der afstår det ejerskiftede, eller til andre
som betaling for ejerskiftet,
Det er foreslået, at der skal betales afgift ved
tinglysning af underpant, dog ikke retspant. Det er hovedreglen efter
forslaget, at der kun betales afgift én gang af det pantsikrede
beløb, og debitor- og kreditorskifte kan herefter passere afgiftsfrit,
når der bortses fra den faste afgift. Ved visse
låneomlægninger (konverteringer) med pant i fast ejendom, dog
ikke ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev, skal alene betales afgift
i det omfang, det nye lån overstiger det gamle. Den del af lånet,
der optages til afløsning af det gamle lån, skal der
således ikke ved tinglysningen betales afgift af. De
låneomlægninger, der bør kunne ske afgiftsfrit, er
ombytning af realkreditlån mv.
Det er foreslået, at inddragelse af nyt pant,
herunder ved ombytning, som altovervejende udgangspunkt udløser samme
afgift som ved tinglysning af selve pantet. Der vil således ikke som
efter de gældende regler i stempelafgiftsloven være afgiftsfrihed
for de såkaldte vandrende pantebreve, hvor pantebrevet dækker
over et skiftende pant. Som en undtagelse herfra foreslås dog, at der
ved tinglysning af ændringer i pant alene i erhvervsaktiver bortset fra
fast ejendom ikke skal svares fuld afgift, men kun 2 gange den faste afgift.
Der skal herefter betales dobbelt afgift ved tinglysning af ændringer,
hvorved der inddrages andet eller yderligere erhvervsløsøre
under pantet. Udvalget finder dog, at denne undtagelse må betinges af,
at pantsætteren ved den nye tinglysning er den samme som efter den
tidligere. Hvis pantsætteren er en anden, skal der derfor betales den
fulde afgift. Med den foreslåede undtagelse er der taget hensyn til den
gældende praksis inden for dele af erhvervslivet, herunder store dele
af brugtvognshandelen, hvor virksomheden finansieres ved pant i anlægs-
og omsætningsaktiver. Det er f.eks en udbredt praksis, at der gives
pant i lagerbeholdningen af brugte biler. Det foregår ved, at en
bilforhandler ved et løsørepantebrev pantsætter lageret
af brugte biler til et finansieringsinstitut. Løsørepantebrevet
ajourføres med jævne mellemrum, således at de solgte biler
udgår af pantet, samtidig med at der lyses pant i de indkomne brugte
biler siden seneste tinglyste ændring af pantebrevet. Efter de
gældende regler i stempelafgiftsloven kan en sådan ændring
ske stempelfrit, og der skal kun betales tinglysningsafgift hver gang, der
foretages en ajourføring af løsørepantebrevet.
Ved forhøjelser af pantegælden må der
efter udvalgets opfattelse betales afgift af forskellen mellem
resthæftelsen på den gamle pantegæld og den nye
panthæftelse, mens der ved tinglysning af andre ændringer
vedrørende panthæftelsen kun bør svares den faste
afgift.
Umiddelbart forekommer det naturligt at lade lovgivning og
administration høre under samme ministerområde, og dette forhold
taler for at henlægge afgørelsen af tvivlsspørgsmål
generelt til Skatteministeriets område, dvs. told- og skatteregionerne
i første instans med Landsskatteretten som klageinstans, jf. den
nyligt gennemførte ændrede klagestruktur for skatter og
afgifter.
Imidlertid gør udvalget opmærksom på,
at både stempelafgiften og den foreslåede registreringsafgift af
tinglysning af dokumenter ikke har nær sammenhæng med told- og
skatteregionernes nuværende arbejdsområder, medens der i
Statsamterne (i Københavns Overpræsidiet) findes en stor rutine
og sagskundskab i behandlingen af disse spørgsmål.
Udvalget har derfor ment at afgiftsmyndigheden indtil
videre bør være Statsamterne og Overpræsidiet, hvis
afgørelser skal kunne påklages til Landsskatteretten.
Udvalgets konklusioner
Under hensyn til det forholdsvis beskedne provenu, som
stempelafgifterne indbringer, er det udvalgets opfattelse, at en ny afgift
nødvendigvis må tilrettelægges således, at reglerne
er forholdsvis ukomplicerede, at administrationen er enkel, og at kontrollen
er enkel og sikker.
Det er endvidere udvalgets opfattelse, at dokumentbegrebet
som grundlag for afgiftspligten må forlades af bl.a. teknologiske
årsager, og i stedet må man basere afgiften på visse
transaktioner, der registreres i et offentligt system, eller som i henhold
til lov skal bogføres i en afgrænset type virksomheder under
tilsyn, således at en enkel opkrævning og kontrol er mulig.
På denne baggrund finder udvalget, at afgiften
på skøder og pantebreve, som tinglyses, og som hidtil har givet
langt hovedparten af det samlede årlige provenu på ca. 4,8 mia.
kr., vil kunne tilrettelægges på en sådan måde, at
den opfylder de nævnte betingelser, og at en ny - provenuneutral -
afgift på dette felt derfor må kunne være det bærende
element ved afløsningen af den hidtidige stempelafgift. Også
stempelafgiften på forsikringer, som giver et provenu i
størrelsesordenen 200 mill. kr. årligt, må efter
udvalgsflertallets opfattelse siges at opfylde betingelserne med hensyn til
registrering i henhold til lov for så vidt angår
forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet, og bør
derfor stadig bidrage med en del af provenuet, jf. nærmere
nedenfor.
Derimod kan afgiften på gældsbreve, kaution og
veksler, der antages at indbringe ca. 75 mill. kr. på årsbasis,
efter udvalgets opfattelse ikke på samme måde bringes til at
opfylde de nævnte betingelser. For det første vil en opgivelse
af dokumentbegrebet som forudsætning for afgiftspligt bevirke, at man i
givet fald som udgangspunkt må lade afgiftspligten omfatte lån,
hvad enten der er oprettet et dokument herom, eller det blot er ydet f.eks.
som en kort eller lang kredit, et kortvarigt overtræk på en
kassekredit eller en løbende mellemregning. For det andet vil det
være en skævvridning af lånemarkedet, hvis kun lån i
(indenlandske) pengeinstitutter omfattes, idet låntagning i så
fald i vidt omfang kan flytte til udlandet (de større lån) eller
til uregulerede pengeudlånere (de mindre lån). Det bemærkes
i den forbindelse, at de frie kapitalbevægelser mellem landene og den
øgede valutastabilitet må antages at gøre konkurrencen om
långivning særlig følsom overfor sådanne muligheder
for at undgå selv en lav afgiftssats.
Stempeludvalget har på tinglysningsområdet
foreslået, at afgiftspligten skal gælde ved tinglysning af
ejerskifte af og pant i fast ejendom i tingbogen og af tinglysning af pant i
personbogen eller bilbogen. De afgiftspligtige registreringer skal omfatte
dels registrering af ejerskifte af skib og pant i skib i Skibsregistret, dels
registrering af ejerskifte af luftfartøj i Nationalitetsregistret og
af pant i luftfartøjer i Rettighedsregistret over
luftfartøjer.
Udvalget har endvidere foreslået, at afgiftspligten
for tinglysning og registrering af pant omfatter tinglysning/registering af
underpant i form af pantebreve, herunder ejerpantebreve og
skadesløsbreve, men ikke tinglysning/registrering af retspant. Det er
hovedreglen efter forslaget, at der kun betales afgift én gang af det
pantsikrede beløb, og debitor- og kreditorskifte kan herefter passere
afgiftsfrit, når der bortses fra den faste afgift på 1.200 kr.
Ved visse låneomlægninger (konverteringer) med pant i fast
ejendom, dog ikke ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev, skal alene
betales afgift i det omfang, det nye lån overstiger det gamle. Den del
af lånet, der optages til afløsning af det gamle lån, skal
der således ikke ved tinglysningen betales afgift af. De
låneomlægninger, der bør kunne ske afgiftsfrit, er
ombytning af realkreditlån mv. Tinglysning og registrering af retspant
(udpantning og arrest) foreslås undtaget fra afgiftspligten for ikke at
belaste retspant med yderligere omkostninger.
Det er herudover foreslået, at der betales afgift
for tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. som
for tinglysning af pant, da tinglysning af ejendomsforbeholdet anvendes som
alternativ til pantsætning.
Udvalget har endvidere foreslået, at afgiftspligten
også kommer til at omfatte visse andre tinglysninger end de
ovennævnte tinglysninger af ejerskifte- og panterettigheder. Det
foreslås således, afgiftspligten kommer til at omfatte andre
tinglysninger i samme omfang, som de gældende regler i retsafgiftsloven
pålægger tinglysningsafgift.
I konsekvens af de overordnede betragtninger
foreslår udvalget, at stempelafgiften afskaffes for så vidt
angår følgende stempelpligtige dokumenter:
Ægtepagter, testamenter og lotterier.
Overdragelse af løsøre, immaterielle
rettigheder, samt leje- og entreprisekontrakter.
Veksler og gældsbreve.
Den særlige stempelafgift for
førstegangsoverdragelse af ejerlejligheder og for opdeling i
ejerlejligheder. Disse afgifter, der ganske vist opfylder betingelsen om
tinglysning samt giver mulighed for effektiv kontrol, indbringer kun ca. 5
mill. kr. på årsbasis og giver i øvrigt anledning til
vanskelige afgrænsningsproblemer f.s.v. angår ombygning og
tilbygning på fredede ejendomme, på ældre erhvervsejendomme
og i en række andre tilfælde, hvor ejerlejlighedskonstruktionen
er valgt, men hvor den oprindelige baggrund for disse afgifter næppe
gør sig gældende.
Stempeludvalgets forslag om en ny registreringsafgift
For tinglysning af ejerskifte vedrørende fast
ejendom foreslås indført en afgift på 1.200 kr. + 1 pct.
af ejerskiftesummen, dog mindst ejendomsværdien, uanset ejendommens
karakter. Efter gældende regler skal der betales 1.200 kr. + 0,6 pct.
for helårsejerboliger og 1.200 kr. + 1,2 pct. for anden fast ejendom.
For tinglysning af underpant i fast ejendom foreslås afgiften sat til
1.200 kr. + 1 pct. af pantesummen mod de gældende 1,5 pct.
For registrering af ejerskifte af skibe og
luftfartøjer bibeholdes de gældende satser på 1 prm. For
tinglysning eller registrering af underpant i skibe bibeholdes ligeledes de
gældende satser, dog således at den hidtidige sats på 1,5
pct. for underpant i fritidsfartøjer nedsættes til 1 pct. i
lighed med afgiften for andet underpant.
For tinglysning eller registrering af pant i
løsøre foreslås ligeledes den gældende sats
på 1.200 kr. + 1,5 pct. nedsat til 1.200 kr. + 1 pct.
For tinglysning af ejendomsforbehold i
motorkøretøjer mv. efter tinglysningslovens § 42 d, der i
et vist omfang kan erstatte tinglysning af løsørepantebrev,
foreslås indført samme afgift som af
løsørepantebrev.
For de øvrige tinglysningsekspeditioner, som efter
gældende regler er belagt med tinglysningsafgift på 1.200 kr.,
foreslås dette afgiftsbeløb bibeholdt.
Den gældende tinglysningsafgift på 1.200 kr.
for tinglysningsekspedition, der indgår i Justitsministeriets regnskab,
foreslås altså videreført, men efter forslaget som en del
af registreringsafgiften, således at afgiften efter forslaget vil
indgå på Skatteministeriets regnskab og vil få samme
afgiftsmyndighed og samme klageveje som procentafgiften.
Bortset fra skibe og luftfartøjer opnås ved
forslaget en fælles procentsats på afgiften ved ejerskifte og ved
pant på 1 pct., hvilket er en lempelse på 1/3 for afgiften
på registreret underpant, en lempelse på knapt 1/5 for
skødestempel af anden fast ejendom end helårsejerboliger og en
forhøjelse på 2/3 for skøder vedrørende
helårsejerboliger.
Den sidstnævnte skærpelse skal ses i
sammenhæng med, at der samtidig sker den nævnte lempelse for
pantebrevsafgiften, således at stigningen i afgiftsbelastningen ved
lånefinansieret ejerskifte af helårsejerboliger
afbødes.
Statens provenutab vil udgøre ca. 275 mill. kr.,
på de områder, hvor stempelafgiften ophæves.
Den nye registreringsafgift skønnes at indbringe et
årligt provenu på ca. 4.545 mill. kr. (1997-niveau), hvoraf de
ca. 1.925 mill. kr. vedrører den faste afgift og 2.620 mill. kr.
vedrørende værdiafgiften. Hertil kommer et provenu fra
forsikringsområdet på ca. 150 mill. kr. årligt og et
provenu vedrørende overdragelse mv. af skibe og fly på 50 mill.
kr. årligt, hvilket giver et samlet provenu på ca. 4.745 mill.
kr. årligt, hvilket stort set svarer til provenuet efter gældende
regler på 4.725 mill. kr. i 1997-niveau.
Høring
Betænkning nr. 1364 fra 1998 fra stempeludvalget er
sendt i høring den 7. december 1998 med svarfrist til den 8. januar
1999. Der henvises til oversigt over høringssvarene, lovforslagets
bilag 1.
Lovforslaget
Lovforslaget bygger i vidt omfang på
betænkning nr. 1364 fra 1998, der er afgivet af stempeludvalget om
omlægning af stempelafgiften.
Det er politiske hensyn, der gør det
nødvendigt at fravige stempeludvalgets anbefaling af en enhedssats for
skøder og pantebrev. Regeringen har gennem flere år søgt
at tilskynde låntagere til at begrænse låntagningen i fast
ejendom og i stedet foretage en større opsparing. En nedsættelse
af satsen, som stempeludvalget anbefaler fra 1,5 pct. til 1 pct. for
pantebreve, kan derfor få en uheldig politisk signaleffekt, medens en
nedsættelse af satsen for skøder for alle ejendomme fra 1, 2
pct. til 0,6 pct. vil få en positiv signaleffekt i forhold til
erhvervslivet. Der er derfor en ændring i forhold til den af
stempeludvalget foreslåede enhedssats på 1 pct.
Ved nærværende lovforslag foreslås
indført en registreringsafgift:
For tinglysning af ejerskifte vedrørende fast
ejendom foreslås indført en afgift på 1.400 kr. + 0,6 pct.
af ejerskiftesummen, dog mindst ejendomsværdien, uanset ejendommens
karakter. Efter gældende regler skal der betales 1.200 kr. + 0,6 pct.
for helårsejerboliger og 1.200 kr. + 1,2 pct. for anden fast ejendom.
For tinglysning af underpant i fast ejendom foreslås afgiften sat til
1.400 kr. + 1,5 pct. af pantesummen svarende til de gældende
regler.
For registrering af ejerskifte af skibe og
luftfartøjer er satsen forsat 1 prm., dog 4 prm. for skibe på
mindre end 5 BT. For registrering af pant i skibe og luftfartøjer
nedsættes satsen til 1. prm, dog er satsen uændret 1,5 pct. for
pant i fritidsfartøjer, samt for skibe på mindre end 5 BT og
luftfartøjer under 5.700 kg.
For tinglysning eller registrering af pant i
løsøre foreslås ligeledes den gældende sats
på 1.200 kr. forhøjet til 1.400 kr. + 1,5 pct.
For tinglysning af ejendomsforbehold i
motorkøretøjer mv. efter tinglysningslovens § 42 d, der i
et vist omfang kan erstatte tinglysning af løsørepantebrev,
foreslås indført samme afgift som af
løsørepantebrev.
For de øvrige tinglysningsekspeditioner, som efter
gældende regler er belagt med tinglysningsafgift på 1.200 kr.,
foreslås dette afgiftsbeløb forhøjet til 1.400 kr.
Den gældende tinglysningsafgift på 1.200 kr.
for tinglysningsekspedition, der indgår i Justitsministeriets regnskab,
foreslås altså videreført med en forhøjelse fra
1.200 kr. til 1.400 kr., men efter forslaget som en del af
registreringsafgiften, således at afgiften efter forslaget vil
indgå på Skatteministeriets regnskab og vil få samme
afgiftsmyndighed og samme klageveje som procentafgiften.
Det vil være en lempelse, at transport af pantebrev
(overdragelse mv.), der hidtil er afgiftsbelagt med samme sats som oprettelse
af nyt pantebrev, fritages for afgift, idet der ikke nødvendigvis skal
ske offentlig registrering, og der er således ikke nogen effektiv
kontrolmulighed. Endvidere følger det af de foreslåede regler,
at afgiftspligten først indtræder ved anmeldelse til tinglysning
mv., således at ejerskifter og pantsætning, der ikke
ønskes registreret i dansk register, kan ske afgiftsfrit.
Afskaffelse af stempelfritagelser og andre særregler
De forenklede regler, der således foreslås,
forudsætter - for at bevare provenuneutraliteten - at der, udover
forhøjelsen af den faste afgift fra 1.200 kr. til 1.400 kr., sker
skærpelser i andre regler:
For det første foreslås det, at al
pantsætning (bortset fra retspant, f.eks. ved udlæg), der
registreres i danske registre, skal udløse den fulde afgift. Det har
navnlig betydning i følgende tilfælde:
Adgangen til at stemple et pantebrev alene efter pantets
værdi, selvom pantesummen er større end denne, foreslås
afskaffet.
Adgangen til stempelfrit at udstede pantebreve til
sikkerhed for en kautionists tab på kaution foreslås
afskaffet.
Adgangen til at inddrage ny ejendom stempelfrit under
pantet, når det kunne være sket stempelfrit ved oprettelsen af
pantebrevet, foreslås afskaffet. Den sidstnævnte regel vil
afskaffe de såkaldte »vandrende ejerpantebreve«.
Den foreslåede afskaffelse af de vandrende
pantebreve vil virke belastende for brancher, der traditionelt er finansieret
på basis af pantsætning af besætninger, varelager eller
andre erhvervsaktiver, der hyppigt udskiftes, f.eks. bilforhandlere, der
stiller pant i deres skiftende bestand af biler til salg, eller minkavlere,
der stiller pant i den skiftende besætning af mink. Det foreslås
derfor som en undtagelse fra hovedreglen, at udskiftningen af pantsatte
erhvervsaktiver, bortset fra fast ejendom, under et ejerpantebrev kan ske til
dobbelt basistakst på 1.400 kr., dvs. 2.800 kr., uden afgift efter
procentsatsen, sålænge pantsætter er den samme som ved den
oprindelige tinglysning. Derved bevares også muligheden for
»flådepant« for skibsfarten og luftfarten, dvs. udskiftning af
pantsatte skibe og fly i det samme retsforhold.
Det er helt afgørende for forslaget, at alle skal
betale afgiften, og at det nye afgiftsystem bliver uden
fritagelsesbestemmelser, og med så få differentierede satser som
muligt, hvorved det nye system kan administreres enkelt og sikkert. De helt
nødvendige undtagelser fra afgiftspligten, der vedrører
værgemål, bosondring, rådighedsberøvelse og
lignende, forventes derfor ikke at få afsmittende virkning.
Der kan derfor ikke tages hensyn til særlige
brancheforhold eller til andre særlige forhold, herunder sociale
forhold, som det er sket ved de nugældende bestemmelserne om
stempelbegunstigelse eller stempelfrihed.
Der er heller ingen fritagelsesbestemmelser for statslige
institutioner, amtskommuner eller primærkommuner, og hver enkelt
offentlig myndighed må herefter indregne afgiften efter lovforslaget i
hver deres budgetter på tilsvarende måde som en privat part i et
retsforhold.
Det svarer til hovedreglen i den gældende
stempellov, hvorefter dokumenter stemples efter de almindelige regler, uanset
om staten og dens institutioner, amtskommuner eller primærkommuner er
part i retsforholdet.
De gældende undtagelsesbestemmelser, der hjemler
stempelfrihed for statsinstitutioner, har alene deres baggrund i praktiske
hensyn, da staten ellers selv ville komme til at udrede stempelafgiften helt
eller delvis af de pågældende dokumenter. Det gælder
særligt for fritagelsesbestemmelserne i stempellovens § 79, stk.1,
nr. 3 og 4.
Undtagelsesbestemmelserne er imidlertid ikke længere
tidssvarende, da de statslige institutioner i langt højere grad er
blevet budgetansvarlige, og da det er et samfundsøkonomisk
ønske, at der skabes et retvisende billede af hver institutions
indtægter og udgifter.
Statsejede aktieselskaber er heller ikke omfattet af de
gældende fritagelselsesbestemmelser, og da de har fået
øget betydning som driftsselskaber ved meget store
anlægsarbejder eller som ejendomsselskaber ved større samlet
salg af statens ejendomme, har undtagelsesbestemmelserne mistet meget af
deres betydning.
Der har netop været enighed i stempeludvalget om, at
hensynet bag de nugældende fritagelsesbestemmelser for statens
institutioner ikke vejer tilstrækkeligt tungt til, at der skal
gælde særregler for det offentlige, men at tværtimod
nutidens tendens til, at det offentliges virksomhed så vidt muligt skal
ske under samme vilkår som anden virksomhed, med styrke taler for, at
netop sådanne fritagelsesbestemmelser bør udgå.
Følgende fritagelsesbestemmelser mv. i den
gældende stempellov berøres af lovforslaget.
§ 34, stk. 8. Reglen vedrører dokumenter
om overdragelse af bygning til nedrivning uden samtidig overdragelse af
grunden. Sådanne dokumenter vil fremover være afgiftsfri.
Dokumenter, hvor såvel grund som bygninger sælges til den samme
køber, har hidtil ikke være omfattet af
afgiftsnedsættelsen.
§ 36. Bestemmelsen er en
godtgørelsesbestemmelse, der kun gælder den pant- eller
udlægshaver, der på en tvangsauktion har overtaget en fast
ejendom ved et bud ind i sit pant. Sælger den pågældende
ejendommen inden 4 år, har han krav på godtgørelse af den
af ham betalte stempelafgift til det skøde, som fogedretten har
udstedt til ham. Panthavere, der slet ikke har opnået del af budsummen,
har ønsket at begunstigelsen også skulle omfatte dem.
Bestemmelsen foreslås ophævet som led i den overordnede
forenklingsmodel.
§ 39, stk. 4. Reglen vedrører dokumenter
om overdragelse af skibe til ophugning, der kun stemples med 1 promille efter
reglerne i § 41. Sådanne dokumenter vil fremover være
afgiftsfri.
§ 57, stk. 5. Bestemmelsen fastslår, at
afgiften på et dokument nedsættes i det omfang, der allerede er
oprettet et stempelpligtigt dokument om stiftelsen af den ret, for hvilken
der stilles sikkerhed. Bestemmelsen foreslås ophævet som led i
den overordnede forenklingsmodel. Konsekvensen af, at en tilsvarende
bestemmelse ikke medtages i lovforslaget, er bl.a, at der i modsætning
til hidtil vil skulle betales dobbelt registreringsafgift, såfremt der
for et lån skal stilles sikkerhed i såvel fast ejendom som
løsøre. Ophævelsen af bestemmelsen vil bl.a. have
betydning ved optagelse af realkreditlån i forbindelse med
driftsfællesskaber, hvor der i medfør af realkreditlovens
§ 42, stk. 3, er mulighed for at indregne løsøre i
værdiansættelsen, selvom der skal ske en særskilt
pantsætning heraf. Disse tilfælde vil efter forslaget blive
belastet af en ekstra registereringsafgift på 1 pct.
§ 62, stk.1, nr. 1. Bestemmelsen omfatter
kontrakaution samt sikkerhedsstillelse ved pant mod tab ved en
kautionsforpligtelse. Pantet sikres normalt ved skadesløsbrev eller
ejerpantebrev med særlig påtegning om, at der udelukkende stilles
sikkerhed for en anden parts tab ved kautionsforpligtelsen. Bestemmelsen er
anvendt i stigende omfang af de fleste større finansielle
virksomheder, der har udenlandske datterselskaber, der yder udlandslån
til kunderne. Stempelafgift kan således undgås ved, at
pantesikkerheden stilles overfor det danske pengeinstitut, der samtidig giver
sit datterselskab garanti for lånets tilbagebetaling, i forbindelse med
at lånet hjemtages fra det danske pengeinstituts udenlandske
datterselskab. Bestemmelsen foreslås derfor som nævnt foran
ophævet, hvilket også er i overensstemmelse med den overordnede
forenklingsmodel.
§ 62, stk.1, nr. 2. Bestemmelsen omfatter
aftægts- og forsørgerrettigheder, der normalt sikres ved pant.
Bestemmelsen foreslås ophævet af forenklingshensyn. Udvalget
mener ikke, at sociale hensyn skal varetages ved afgiftslovgivningen, men at
eventuel støtte bør ydes efter anden lovgivning.
§ 62, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen omfatter
låneombytninger, hvorved et nyt realkreditlån, lån i Dansk
Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstitutlån helt eller delvist
anvendes til indfrielse af tilsvarende lån. Det er en betingelse, at
lån i pengeinstitiutter har en løbetid på mindst 10
år og højest 30 år, og at lånet har direkte pant i
fast ejendom inden for 80 pct. af den offentlige ejendomsvurdering.
Bestemmelsen omfatter endvidere overdragelse af sådanne
realkreditlån og pengeinstitutlån mellem långiverne. Det
foreslås i lovforslagets § 5, stk. 2, at afgiftsfritagelsen
opretholdes i det omfang det lån, for hvilket der ydes pant, optages
til afløsning af et lån med tilsvarende pant i samme ejendom.
Baggrunden for afgiftsfritagelsen er at friholde den del af det nye lån
for afgift, hvor der ikke stiftes nyt pant.
§ 62, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen om
afgiftsfrihed ved ombytning af studielån foreslås ophævet,
da bestemmelsen vedrører lånedokumenter, der fremover bliver
afgiftsfri.
§ 62, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen om
sikkerhedsstillelse overfor staten for told og forbrugsafgifter til den
danske stat eller en EU-medlemsstat foreslås ophævet, idet der
ikke bør tages særlige hensyn overfor offentlige institutioner.
Den enkelte statsinstitution, her Told & Skat, må fremover selv
indregne en eventuel afgift i sit budget eller overvælte afgiften
på den, der stiller sikkerhed i form af tinglyst pant.
§ 62, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen om
sikkerhedsstillelse overfor staten i forbindelse med administration af EUs
landbrugsordninger samt stålordningerne foreslås ligeledes
ophævet med samme begrundelse.
§ 62, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen omfatter
sikkerhedsstillelse overfor domstolene, herunder foged- og skifteretter. Den
har størst praktisk betydning for en bobestyrer, der stiller sikkerhed
overfor skifteretten. I praksis opfyldes skifterettens krav om sikkerhed ved,
at der tegnes en kautionsforsikring. Bestemmelsen foreslås
ophævet, men afgiftsfriheden opretholdes, idet afgift af kaution og
kautionsforsikringer foreslås ophævet.
§ 62, stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen om
sikkerhedsstillelse for betaling af kur og pleje for patienter på
sygehuse, plejehjem og lignende har været uden praktisk betydning
indtil etablering af privathospitaler. Bestemmelsen foreslås
ophævet af forenklingshensyn, ligesom der ikke bør tages
særlige private hensyn i afgiftslovgivningen.
§ 62, stk. 1, nr. 9. Bestemmelsen, der omhandler
sikkerhedsstillelse overfor staten i forbindelse med administration af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund, herunder en rørledning,
foreslås ophævet, da garantidokumenter og garantiforsikringer
fremover bliver afgiftsfri.
§ 62, stk. 1, nr. 10. Bestemmelsen, der
omhandler sikkerhedsstillelse overfor staten eller Grønlands
hjemmestyre i forbindelse med rettigheder efter lov om mineralske
råstoffer i Grønland, foreslås ophævet, da
garantidokumenter og garantiforsikringer fremover bliver afgiftsfri.
§ 62, stk. 1, nr. 11. Bestemmelsen, der
omhandler sikkerhedsstillelse for forpligtelser, der påhviler
indehaveren af en eneretsbevilling efter lov om naturgasforsyning,
foreslås ophævet, da garantidokumenter og garantiforsikringer
fremover bliver afgiftsfri.
Efter § 62, stk. 1, nr. 12 er der stempelfrihed
for ejerpantebreve til sikkerhed for forsikringsmæssige
hensættelser i livsforsikringsselskaber, tværgående
pensionskasser og firmapensionskasser, jf. § 131 i lov om
forsikringsvirksomhed og § 49 lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Ønsket om et forenklet system vedrørende pantsætning af
fast ejendom tilsiger, at bestemmelsen ikke opretholdes.
§ 62, stk. 1, nr. 13. Reglen om stempelfri
optagelse af realkreditlån mv. til afløsning af inkonventerbare
realkreditlån er en overgangsregel, der ikke bør opgives midt i
en overgangsperiode. Det foreslås derfor, at optagelse af sådanne
lån som hidtil alene pålægges den faste afgift på
1.400 kr., jf. forslagets § 10, nr. 3.
§ 62, stk. 1, nr. 14. Bestemmelsen omfatter
stempelfrihed for dokumenter om sikkerhedsstillelse og andre forpligtelser
overfor clearingcentraler mv. eller visse selskaber og institutioner,
når sikkerhedsstillelsen vedrører clearing og afvikling af
handel med værdipapirer. Reglen bliver efter udvalgets opfattelse
overflødig, idet der normalt ikke vil være behov for tinglysning
i disse tilfælde.
§ 62, stk. 1, nr. 15. Bestemmelsen omfatter
garantidokumenter vedrørende visse forpligtelser, der udstedes som led
i værdipapircentralens samlede kapitalberedskab. Denne regel bliver
efter udvalgets opfattelse også overflødig.
§ 62, stk. 2. Bestemmelsen, der omfatter
dokumenter om garantistillelse, der ydes af Udenrigsministeriet efter lov om
internationalt udviklingsarbejde, foreslås ophævet, da
garantidokumenter fremover bliver afgiftsfri.
§ 62, stk. 3. Bestemmelsen, der omfatter
dokumenter, der udstedes til eller af Eksportkreditfonden i forbindelse med
fondens eksportfinansiering mv., samt lånedokumenter, der udstedes til
eller af pengeinstitutter, hvis Eksportkreditfonden har ydet endeligt tilsagn
om støtte, foreslås ophævet, da garantidokumenter og
lånedokumenter fremover bliver afgiftsfri.
§ 62, stk. 4. Bestemmelsen, der omfatter
låne- og kautionsforsikringsdokumenter, der udstedes til Danmarks
Skibskreditfond m.fl., foreslås ophævet, da garantidokumenter og
kautionsforsikringer fremover bliver afgiftsfri.
§ 62, stk. 5. Bestemmelsen, der omfatter
lån mod håndpant i pengeinstitutter, når lånet
optages til finansiering af nybyggeri, foreslås ophævet, da
bestemmelsen ikke omfatter stempelafgiften til ejerpantebrevet, og da
håndpantdokumenter fremover bliver afgiftsfri.
§ 62, stk. 6. Bestemmelsen, der omfatter
dokumenter om lån mod håndpant, der optages af de i lov om
værdipapirhandel nævnte selskaber og institutioner,
foreslås ophævet, da håndpantdokumenter fremover bliver
afgiftsfri.
§ 62 A. Bestemmelsen omfatter lån i Dansk
Landbrugs Realkreditfond efter lov om statsgaranti mv. vedrørende
høsttabslån til tørkeramte landbrugere. Bestemmelsen har
ikke længere betydning, da den omhandlede lov kun omfattede
ansøgninger for 1992, der blev indgivet inden 1. maj 1993.
§ 62 B. Bestemmelsen omfatter lån i Dansk
Landbrugs Realkreditfond efter lov om statsgaranti for gældssanering
til jordbrugere. Bestemmelsen har ikke længere betydning, da den
omhandlede lov kun omfattede ansøgninger, der blev indgivet inden 1.
april 1994.
§ 75. Bestemmelsen omfatter overdragelser og
pantsætninger mellem ægtefæller i forbindelse med
separation mv., såfremt der kun stiftes ret for
ægtefællerne selv. Bestemmelsen omfatter således ikke
dokumenter udstedt til et realkreditinstitut. Det foreslås i
lovforslagets § 10, nr. 1, at der ved ejerskifte eller pantsætning
af fast ejendom mellem ægtefæller kun betales den faste afgift
på 1.200 kr.
§ 77. Bestemmelsen omfatter dokumenter, der udstedes
til lodtagere eller legatarer i dødsboer. Det foreslås i
lovforslagets § 10, nr. 2, at afgiftsfritagelsen kun omfatter den
efterlevende ægtefælles indtræden i den afdøde
ægtefælles rettigheder og forpligtelser, når
ægtefællen har overtaget boet til hensidden i uskiftet bo, eller
når ægtefællerne ikke efterlader sig livsarvinger.
§ 78. Bestemmelsen omfatter dokumenter, hvorved en
afdøds ægtefælle eller arvinger, der har overtaget
gældssansvaret efter ham, indtræder i afdødes rettigheder
og pligter. Efter lovforslagets § 10, nr. 2 omfatter afgiftsfritagelsen
kun den efterlevende ægtefælle, medens der ikke tages
særlige hensyn til arvinger i øvrigt.
§ 79, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen omfatter
traktater og mellemfolkelige overenskomster, men ses ikke at have haft nogen
særlig betydning. Bestemmelsen foreslås ophævet, da
traktater og overenskomster ikke forventes tinglyst eller registreret.
§ 79, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen omfatter
dokumenter til gennemførelse af omlægning af opgavefordeling
mellem staten, amtskommunerne og primærkommunerne. Bestemmelsen
foreslås ophævet, da hver enkelt statsinstitution, amtskommune
eller primærkommune må indregne afgiften efter lovforslaget i
hver deres budgetter.
§ 79, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen omfatter
overdragelse af formuegoder eller stiftelse af rettigheder for en
statsinstitution. Bestemmelsen foreslås ophævet, da hver enkelt
statsinstitution må indregne afgiften efter lovforslaget i dens
budget.
§ 79, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen omfatter
dokumenter om udførelse af arbejde for en statsinstitution.
Bestemmelsen mister sin betydning, da afgiften på enterprisekontrakter
foreslås ophævet.
§ 79, stk. 2. Bestemmelsen omfatter fremmed
staters eller internationale organisationers erhvervelse af fast ejendom til
brug for embedslokaler eller embedsboliger. Begunstigelsen er foreslået
opretholdt i lovforslagets § 24.
§ 80. Bestemmelsen, der omfatter dokumenter, der
udstedes til den danske stat og danske kommuner vedrørende betaling af
skatter og afgifter mv., foreslås ophævet. Dokumenter om forlig
og sikkerhedsstillelse vil efter lovforslaget være afgiftsfri,
medmindre der foreligger et dokument omfattet af lovforslagets § 5.
§ 81. Bestemmelsen omfatter finansieringsdokumenter i
forbindelse med danske stats- eller kommunelån, lån optaget af
Københavns Havn eller frihavnsselskabet, lån garanteret af
staten eller danske kommuner, der optages af gas-vand- eller elværker
samt af havne og koncessionerede selskaber. Bestemmelsen omfatter endvidere
lån af stiftsmidlerne til folkekirkens kirker og præsteembeder.
Dokumenterne er i overvejende grad obligationer, låneoverenskomster,
gældsbreve mv., der efter lovforslaget vil være afgiftsfri,
medens afgiften til pantebreve fremover bør afholdes af den
pågældende låntager.
§ 82. Bestemmelsen omfatter retsforlig. Bestemmelsen
foreslås ophævet, da såvel indenretlige og udenretlige
forlig fremover vil være afgiftsfri.
§ 83. Bestemmelsen omfatter overenskomster og forlig
indenfor miljørettens område om afståelse af ejendom.
Bestemmelsen foreslås ophævet, således at afgiften til
ejerskiftedokumenter fremover afholdes af parterne.
§ 84. Bestemmelsen omfatter gaver til den danske
folkekirke og anerkendte trossamfund og institutioner med almennyttige
formål. Bestemmelsen foreslås ophævet som led i den
overordnede forenklingsmodel.
§ 85. Bestemmelse omfatter mulighed for at
indsætte bestemmelse om stempelfrihed i overenskomster med fremmede
stater. Bemyndigelsen ses hidtil ikke udnyttet. Bestemmelsen foreslås
derfor ophævet.
§ 86. Bestemmelsen, der omfatter dokumenter om
sikkerhed for lån efter lov om individuel boligydelse og dokumenter om
statslån til egenbetalingsdelen for oprydning af forurenet grund,
foreslås ophævet. Udvalget mener ikke, at sociale hensyn skal
varetages ved afgiftslovgivningen, men at eventuel støtte bør
ydes efter anden lovgivning.
§ 87. Bestemmelsen omfatter dokumenter i forbindelse
med overdragelse af eneretsbevillinger. Afgiften til dokumenter om ejerskifte
eller dokumenter om pantsætning bør fremover afholdes af de
pågældende parter.
§ 87 A. Bestemmelsen omfatter dokumenter om
overdragelse og om pantsætning af fast ejendom i erhvervszoner efter
lov om planlægning. Bestemmelsen om stempelfritagelse i erhvervszoner
har kun virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder inden den
1. januar 2000.
§ 90, stk. 3, nr. 1. Stempelfritagelsen findes i
§ 22 i lov nr. 116 af 7. april 1936 om Danmarks Nationalbank. Reglen
gælder dokumenter i forbindelse med bankvirksomhed. Efter lovforslaget
bliver obligationer og andre lånedokumenterne afgiftsfri.
§ 90, stk. 3, nr. 2. Stempelfritagelsen fandtes
i § 2 i lov om visse finansieringsinstitutter, og den er ophævet
ved lov nr. 178 af 14. maj 1980.
§ 90, stk. 3, nr. 3. Stempelfritagelsen findes i
§ 2 i lov nr. 278 af 7. juli 1960 om et finansieringsinstitut for
landbrug. Reglen gælder dokumenter i forbindelse med
finansieringsvirksomhed . Reglen er overflødiggjort efter loven om en
værdipapircentral, da obligationer ikke længere er fysiske
dokumenter.
§ 90, stk. 3, nr. 4. Stempelfritagelsen findes i
§ 2 i lov nr. 143 af 17. maj 1961 om et skibsfinansieringsinstitut.
Reglen gælder dokumenter i forbindelse med financieringsvirksomhed.
Reglen er overflødiggjort efter loven om en
værdipapircentral.
§ 90, stk. 3, nr. 5. Stempelfritagelsen fandtes
i § 4, stk. 2, i lov om hypotekforeninger. Reglen vedrører
kreditvirksomhed. Den er erstattet af stempellovens § 56, stk. 5.
Reglen er nu overflødiggjort efter loven om en
værdipapircentral.
§ 90, stk. 3, nr. 6. Stempelfritagelsen findes i
§ 3, stk. 3, i lovbek. nr. 107 af 15. april 1967 om et
kreditinstitut for fiskerivirksomhed. Reglen gælder dokumenter i
forbindelse med kreditvirksomhed . Reglen er overflødiggjort efter
loven om en værdipapircentral.
§ 90, stk. 3, nr. 7. Stempelfritagelsen fandtes
i § 5, stk. 1, i lov om boligbyggeri. Reglen er ophævet ved
lov nr. 274 af 9. juni 1970.
§ 90, stk. 3, nr. 8. Stempelfritagelsen findes i
§ 9 i lov nr. 184 af 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod
krigsfare til søs. Bestemmelsen er ophævet ved lov nr.
1087 af 21. december 1994.
§ 90, stk. 3, nr. 9. Stempelfritagelsen findes i
§ 12 i lov nr. 141 af 29. april 1955 om danske skibes forsikring mod
krigsfare. Bestemmelsen er ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 586
af 1. september 1998.
§ 90, stk. 3, nr. 10. Stempelfritagelsen findes
i § 26 i lovbek. nr. 238 af 27. juni 1962 om arbejdsanvisning og
arbejdsløshedsforsikring. Bestemmelsen er udgået i lovbek. nr.
450 af 25. juni 1987 i forbindelse med overflytning af de forsikringstekniske
funktioner fra Sikringsstyrelsen til Forsikringstilsynet.
§ 90, stk. 3, nr. 11. Stempelfritagelsen fandtes
i § 61, stk. 2, i lov om offentlig sygeforsikring. Reglen er
ophævet er ophævet ved lov nr. 94 af 9. marts 1976.
§ 90, stk. 3, nr. 12. Stempelfritagelsen findes
i § 30 i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved
ekspropriationer. Bestemmelsen foreslås ophævet, således at
afgiften til ejerskiftedokumenter fremover afholdes af parterne.
§ 90, stk. 3, nr. 13. Stempelfritagelsen findes
i § 9 i lovbek. nr. 467 af 15. december 1967 om lån til betaling
af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse. Bestemmelsen
foreslås ophævet. Udvalget mener ikke, at sociale hensyn skal
varetages ved afgiftslovgivningen, men at eventuel støtte bør
ydes efter anden lovgivning.
§ 90, stk. 3, nr. 14. Bestemmelsen
vedrører overenskomster med fremmede stater. Der henvises til det
under § 79, stk. 1, nr. 1, anførte.
Endelig foreslås den gældende regel om, at
afgift afrundes nedad til nærmeste lavere beløb i hele kroner,
afløst af en regel, hvorefter afgiften afrundes opad til
nærmeste beløb, der er deleligt med 100 kr.
Administrative konsekvenser
Ved lovforslaget er der taget konsekvensen af, at det er
mest naturligt at lade lovgivning og administration høre under samme
ministerområde, og derfor henlægges afgørelsen af
tvivlsspørgsmål allerede fra starten til Skatteministeriets
område, dvs. told- og skatteregionerne i første instans med
Landsskatteretten som klageinstans, jf. den nyligt gennemførte
ændrede klagestruktur for skatter og afgifter. Det er en ændring
i forhold til stempeludvalgets anbefaling, hvorefter afgiftsmyndigheden i en
overgangsperiode skulle forblive den samme myndighed, som er stempelmyndighed
efter stempelafgiftsloven af hensyn til den administrative kontinuitet i
forbindelse med overgangen til den nye afgift. Stempeludvalget fandt det dog
naturligt at lovgivning og administration skulle høre under samme
ministerområde på længere sigt.
Ved lovforslaget overføres kompetencen som
afgiftsmyndighed fra statsamterne til Told Skat. Statsamterne
beskæftiger i øjeblikket ca. 10 årsværk ved
stempelopgaven, hvortil kommer visse mindre løbende
driftsomkostninger. Ved forslag til finanslov for 2000 overføres
derfor 3,0 mill. kr. fra § 13.12.01. Statsamterne til § 09.21.01. Told
Skat.
Derudover skønnes forslaget efter en
overgangsperiode samlet set ikke at have nævneværdige
løbende administrative konsekvenser for Told Skat.
Forslaget medfører endvidere engangsudgifter for
Told Skat, der hovedsageligt skal afholdes 1999, på ca. 1,5 mill. kr.
til edb-tilretninger, information mv.
Landsskatteretten bliver klagemyndighed om sager om
afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelsen, hvor klagemyndigheden hidtil har
været Told- og Skattestyrelsen. Denne ændring skønnes
samlet set ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser, idet merbelastningen af Landsskatteretten modsvares af en
mindrebelastning af Told- og Skattestyrelsen.
Ifølge forslaget skal Landsskatteretten endvidere
være klageinstans for afgørelser vedrørende den faste
tinglysningsafgift, der hidtil har været truffet af
tinglysningsmyndighederne, men som fremover skal træffes af Told Skat.
Disse klagesager har hidtil været afgjort af domstolene. Det
skønnes med betydelig usikkerhed, at der alene vil blive tale om et
meget begrænset antal sager, der vil blive indbragt for
Landsskatteretten. Denne del af forslaget skønnes derfor ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser.
For Justitsministeriet medfører forslaget
engangsudgifter på ca. 1 mill. kr. i 1999 til ændringer i det
nuværende tinglysningssystem. Herudover skønnes forslaget samlet
set ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser for Justitsministeriet.
På Indenrigsministeriets område skønnes
forslaget udover ovennævnte ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser.
Provenumæssige konsekvenser
Gældende regler
Provenuet af stempelafgiften, inkl. tinglysningsafgiften,
er steget betydeligt de sidste 3 år, jfr. tabel 1. Blandt de vigtigste
årsager hertil er forhøjelserne af tinglysningsafgiften fra 500
kr. til 700 kr. i 1996 og til 1.200 kr. i 1997, den midlertidige
forhøjelse af afgiften på tillægslån i ejerboliger
samt udviklingen på ejendomsmarkedet med stigende omsætning,
priser og låntagning. Provenuet tilfalder alene staten.
Tabel 1. Stempelafgiftsprovenuet 1990-1998.
Finansår
Mill. kr.
Finansår
Mill. kr.
1990
2.838
1995
3.112
1991
2.468
1996
3.631
1992
2.919
1997
4.453
1993
2.891
1998
6.0881)
1994
3.408
1999
5.2002)
1) Foreløbigt regnskabstal.
2) Skøn på finansloven for 1999.
Stigningen fra 1997 til 1998 skyldes
primært, at forhøjelsen af tinglysningsafgiften ikke har haft
virkning i hele 1997, men har haft fuld virkning i 1998.
Det er forbundet med overordentlig stor usikkerhed at
opgøre, hvor stort et provenu, der hidrører fra hver enkelt
stempelpligtig dokumenttype. Det skyldes, at opkrævningen af
stempelafgiften sker gennem salg af stempelmærker, der kan anvendes
på alle afgiftspligtige dokumenter, således at det kun i meget
begrænset omfang er muligt at opgøre provenuet fra de enkelte
dokumenttyper ud fra de foreliggende regnskabsoplysninger.
Et skøn for provenuets fordeling på de
enkelte stempelpligtige dokumenttyper m.v. må derfor baseres på
en række forskellige kilder og omfattende beregningsmæssige
forudsætninger, der i vidt omfang er af skønsmæssig
karakter.
Beregningerne i lovforslaget er foretaget på
grundlag af provenuet i 1997, som er det seneste år, hvor der
foreligger endelige tal vedr. omsætning af fast ejendom m.v.
I tabel 2 er vist den skønnede fordeling af
stempelafgiftsprovenuet i 1997. Det faktiske provenu er opjusteret med 300
mill. kr. for at korrigere for, at tinglysningsafgiften blev forhøjet
medio året. På den anden side er provenuet nedsat med 25 mill.
kr. for at eliminere virkningen af den midlertidige forhøjelse af
stempelsatsen vedr. tillægslån i ejerboliger i 1997.
Tabel 2. Skønsmæssig opdeling af
stempelafgiftsprovenuet på tinglysningsafgift og stempelpligtige
dokumenttyper. 1997-niveau. Gældende regler.
Dokumenttype m.v.
Ca. mill. kr.
Tinglysningsafgift
1.800
Skødestempel, ejerboliger
415
Skødestempel, andre ejendomme
500
Pantebrevsstempel, realkredit
770
Pantebrevsstempel, ejerpantebreve
400
Pantebrevsstempel, andre pantebreve i fast
ejendom
140
Pantebrevsstempel, løsøre
200
Skibe og fly, registrering og
pantsætning
15
Forsikringer
210
Gældsbreve, herunder pengeinstitutter
75
Overdragelse af løsøre
50
Lejekontrakter
75
Entreprisekontrakter
50
Andet
25
I alt
4.725 1)
1) Inkl. opjustering af tinglysningsafgift m.v. og marginalt
justeret i forhold til betænkning 1364.
Lovforslagene om registreringsafgift og
videreførsel af forsikringsafgift.
Efter lovforslagene bortfalder provenuet fra afgiften af
veksler og gældsbreve, overdragelse af løsøre, leje- og
enterprisekontrakter m.v. på i alt skønsmæssigt ca 275
mill. kr., jf. de sidste fem punkter i tabel 2.
På den anden side ophæves hidtidige
afgiftsfritagelser vedr. registreringsafgiften af ejer- og
panterettigheder:
- Afgiftsfriheden for pantebreve og skadesløsbreve med
kontrapant.
- Adgang til at foretage værdistempling, således at
afgiften fremover altid skal beregnes af panthæftelsens pålydende
værdi uanset pantets værdi.
- Muligheden for stempelfri vandrende pantebreve ophæves.
- Fuld registreringsafgift på tinglysning af ejendomsforbehold,
hvilket navnlig har betydning ved bilfinansiering.
Efter forslaget nedsættes afgiftssatsen for
registrering af skøder vedr. erhvervsejendomme og sommerhuse fra 1,2
pct. til 0,6 pct., svarende til satsen for helårsejerboliger, mens
satsen for pantebreve fastholdes uændret på 1,5 pct. Den faste
afgift foreslås til 1.400 kr. Den hidtidige tinglysningsafgift udgjorde
1.200 kr.
Endvidere skønnes ændringen af reglerne for
afgift af skibe og fly at medføre et merprovenu på ca. 15 mill.
kr. Ophævelsen af reglerne om stempelfrihed ved kontrakaution og om
værdistempling indebærer et merprovenu. Hertil kommer
forøgede registreringsafgifter i forbindelse med flyleasing ind og ud
af landet.
Den foreslåede oprundingsregel for afgiften til
nærmeste hundrede kroner skønnes at medføre et merprovenu
af størrelsesordenen 50 mill. kr. årligt.
I det samtidigt fremsatte forslag for
forsikringsområdet foreslås en afskaffelse af afgiften på
livs- og kautionsforsikringer med et anslået provenutab på ca. 70
mill. kr. Endvidere foreslås satsen for andre forsikringer
forhøjet med ca. 15 pct. svarende til 20 mill. kr., således at
det samlede stempelprovenu på forsikringsområdet skønnes
at falde fra ca. 210 mill. kr. årligt til ca. 160 mill. kr.
Det er forbundet med stor usikkerhed at anslå de
provenumæssige konsekvenser af lovkomplekset. Det skyldes bl.a., at
specificerede oplysninger om de stempelpligtige dokumenttyper ikke foreligger
og at endelige tal for omsætning af fast ejendom er fra 1997.
Særlig usikkerhed knytter sig til virkningen af ophævelsen af
stempelfriheden for vandrende ejerpantebreve og for kontrakaution samt til
ophævelsen af værdistempling. Hertil kommer, at de ændrede
regler formentlig først vil slå fuldt igennem i løbet af
et par år som følge af en vis »hamstring« f.eks. ved, at
optagelsen af stempelfrie lån fremskydes til 1999 m.v.
Med disse usikkerheder anslås registreringsafgiften
m.v. i det store og hele at indbringe samme provenu i 2000 som
stempelafgiften i 1999. Heri indgår skønsmæssigt 300 mill.
kr. fra den midlertidige forhøjelse af stempelafgiften på
tillægslån i ejerboliger frem til 1. december 1999.
Efter et par år, når de ændrede regler
er slået fuldt igennem, skønnes omlægningen at
medføre et registreret merprovenu på op mod 550 mill. kr.
årlig, hvoraf de ca. 325 mill. kr. erstatter bortfaldet af den
midlertidige stempelafgiftsforhøjelse på tillægslån
i ejerboliger, og de resterende ca. 225 mill. kr. er en forbedring af
statsfinanserne, jf. tabel 2 og 3.
Den samlede provenuvirkning er anslået i tabel 3.
Den anslåede virkning af ophævelsen af stempelfriheden for
vandrende ejerpantebreve og for kontrakaution, samt af værdistempling
er meget usikre.
Tabel 3. Provenuvirkning af lovforslag om
registreringsafgift og stempelafgift af forsikringer m.v. 1997-niveau.
Dokumenttype m.v.
Mill. kr.
Fast 1.400 kr. s afgift
2.250
Værdiafgift på 0,6 pct./ 1,5 pct.
- Ejendomsomsætning
660
- Pantebreve (realkredit, pengeinstitutter, ejerpantebreve,
løsøre m.v.)
1.665
- Afskaff. af stempelfrihed for vandr. ejerpantebreve og ved
kontrakaution og af værdistempling
465
- Indførelse af afgift på
ejendomsforbehold
75
- Bortfald af afgift ved overdragelse af pantebreve
m.v.
-30
Værdiafgift i alt
2.835
Registreringsafgift i alt
5.085
Afgift af forsikringer
160
Afgift af skibe og fly
30
Samlet provenu (staten)
5.275
I det omfang de enklere afgiftsregler
medfører, at flere finansielle institutioner overgår til
månedsvis afregning af afgiften, vil der kunne ske en begrænset
udskydelse af afgiftsbetalingen fra et finansår til det
efterfølgende.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslagenes virkning for erhvervslivet er ikke entydige.
Den foreslåede afskaffelse af stempelafgiften
på en lang række områder vil medføre såvel
administrative som økonomiske lettelser. Her kan der peges på
stemplet på kontrakter om overdragelse af løsøre, leje-
og entreprisekontrakter, gældsbreve (herunder lån i
pengeinstitutter) og veksler. Endvidere vil reduktionen af afgiften fra 1,2
pct. til 0,6 pct. for skøder vedrørende erhvervsejendomme
indebære en omkostningslettelse.
For danske pengeinstitutter vil ophævelsen af
afgiften på gældsbreve indebære en konkurrencemæssig
ligestilling med udenlandske långivere. Det forventes, at en betydelig
del af den långivning, der hidtil er sket fra udenlandske filialer og
datterselskaber til danske kunder, fremover vil ske fra de danske dele af
pengeinstitutterne.
Med forslaget om afgiftsfrihed for kautionsforsikring m.v.
sker der en ligestilling med andre former for sikkerhedstillelse, der efter
lovforslaget afgiftsfritages. Dette vil indebære en mindre lettelse for
erhvervslivet. Omvendt vil forhøjelsen af afgiften på
skadesforsikring medføre en merbelastning på
skønsmæssigt 10 mill. kr. årligt.
For visse erhvervsgrene indebærer afskaffelsen af
særregler en omkostningsforøgelse. Således vil
byggebranchen, herunder navnlig entreprenørerne, antagelig blive
berørt af stoppet for de afgiftsfri vandrende ejerpantbreve, ligesom
ophævelse af værdistempling vil indebære forøget
afgift ved belåningen af visse nybyggerier. Det gælder også
nybygning af skibe. Nedsættelse af afgiften på skøder i
erhvervsejendomme m.v. modvirker i et vist omfang
omkostningsforøgelsen. For værfternes vedkommende
begrænses afgiftsstigningen ved den foreslåede halvering af
satsen for pantebreve i skibe.
Ophævelsen af reglerne om stempelfrihed ved
kontrakaution vil belaste de brancher, der har anvendt reglerne, hvilket
bl.a. gælder luftfartsselskaberne. Luftfartsselskaberne vil desuden
blive berørt af ændrede regler vedr. registreringsafgiften. Den
foreslåede afskaffelse af særreglerne om afgift af landbrugets
høstpantebreve vil fordyre landbrugets finansiering af
såsæd og gødning.
Endelig vil forslagets ophævelse af afgiften ved
omsætning af tinglyste pantebreve indebære lavere rente på
denne type fordringer. Det skyldes, at bortfaldet af stempelafgiften ved
overdragelse gør dem mere likvide, hvilket vil tilsige, at merrenten
på private pantebreve i forhold til obligationsrenten vil falde.
For erhvervslivet under et skønnes lovforslagene
efter et par år at forøge den umiddelbare afgiftsbetaling med et
beløb i størrelsesordenen 400 mill. kr. årlig, inkl.
skadesforsikring. Der er tale om et meget usikkert skøn. Belastningen
af virksomhederne vil afhænge af, i hvilket omfang deres
konkurrencesituation muliggør overvæltning af
afgiftsændringerne i priserne.
Forholdet til miljøretten
Forslaget indebærer ingen miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget antages ikke at være i strid med
EU-retten. Forslagets § 5, stk. 2, der svarer til den nuværende regel i
stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, indebærer en formel forskel mellem
udenlandske realkreditudbydere og realkreditinstitutter, idet
løbetiden på mindst 10 år ikke gælder for
realkreditinstitutter. Da realkreditinstitutter i praksis ikke yder lån
på under 10 års løbetid, vil der imidlertid i praksis ikke
være tale om nogen forskelsbehandling i forhold til udenlandske
långivere. Der henvises herom nærmere til bemærkningerne
til § 5, stk. 2.
Sammenfatning af de økonomiske og administrative
virkninger
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
I 2000 stort set samme provenu som i 1999 inkl. den
midlertidige forhøjelse op tillægslån i ejerboliger. Fuldt
indfaset i 2002 et statsligt merprovenu af størrelsesordnen 550 mill.
kr. årligt hvoraf de 325 mill. kr. erstatter den midlertidige
forhøjelse på tillægslån i ejerboliger.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Der overføres ressourcer fra statsamterne til
skatteministeriet.
Engangsudgifter til edb 2,5 mill. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Danske pengeinstitutter vil konkurrencemæssigt blive
ligestillet med udenlandske långivere.
Afskaffelsen af stempelpligten for en række dokumenter
indebærer generelt lempelser for erhvervslivet. Endvidere
indebærer nedsættelsen af skødestemplet på
erhvervsejendomme med 50 pct. en lempelse.
Brancher, der er omfattet af stempellovens
fritagelsesbestemmelser,m.v. vil få forøgede udgifter ved
låntagning med pant i fast ejendom eller i løsøre. Det
gælder f.eks. luftfartsselskaber, skibsværfter,
entrepenørvirksomheder og landbruget.
For erhvervslivet under et skønnes lovforslagene efter et par
år at forøge den umiddelbare afgiftsbetaling med et beløb
i størrelsesordenen 400 mill. kr. årlig inkl. skadesforsikring.
Belastningen af virksomhederne vil afhænge af, i hvilke omfang
konkurrencesituationen muliggør overvæltning i
priserne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forenklet regelsæt.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Forenklet regelsæt
Ingen
Forholdet til EU-retten
Der henvises til de almindelige bemærkninger om
forholdet til EU-retten.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Reglen er en indledningsbestemmelse, der angiver lovens
anvendelsesområde og henviser til de relevante paragraffer i loven.
Efter loven skal der betales afgift for tinglysninger med visse undtagelser
og for visse registreringer. Afgiftspligten ved tinglysning omfatter
tinglysning i tingbogen, personbogen eller bilbogen. De afgiftspligtige
registreringer omfatter dels registrering af ejer af og pant i skib i
Skibsregistret, dels registrering af ejer af luftfartøj i
Nationalitetsregistret og af pant i luftfartøj i Rettighedsregistret
over luftfartøjer.
For tinglysninger gælder, at der er regler for
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom i §§ 4, 9 og 10, tinglysning
af pant i fast ejendom eller løsøre mv. i §§ 5, 9 og 10,
tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. i
§ 6 og andre tinglysninger i §§ 7 og 9. Registreringer
vedrørende skibe er omfattet af lovens § 11 og § 12, og
registreringer vedrørende luftfartøjer er omfattet af lovens
§ 13 og § 14.
Afgiftspligten for tinglysning og registrering af pant
omfatter tinglysning/registrering af viljes- og lovbestemt pant, herunder
ejerpantebreve og skadesløsbreve, dog ikke tinglysning/registrering af
retspant. Retspant er pant, som ved retsdekret stiftes i en skyldners
ejendele til tvungen fyldestgørelse af dennes kreditorer, f.eks.
udlæg og arrest. Tinglysning og registrering af retspant foreslås
undtaget fra afgiftspligten for ikke at belaste stiftelse af retspant med
yderligere omkostninger. Denne undtagelse fra afgiftspligten indebærer
ikke afgrænsningsproblemer i forhold til det afgiftspligtige
område og vurderes ikke at ville give anledning til omgåelser af
afgiften.
Det er uden betydning for afgiftspligten, hvor og mellem
hvem en aftale om en rettighed er indgået, fx. om udlændinge har
indgået aftalen i udlandet. Afgørende for afgiftspligten er, om
der ønskes tinglysning eller registrering af rettigheden i et dansk
register som nævnt ovenfor.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder nærmere regler for afgiftens
beregning. Det fastsættes i stk. 1, at den beregnede afgift skal
afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med
100.
Hvis det beløb, der skal betales afgift af, er
angivet i fremmed valuta, herunder euro, skal der ved afgiftens beregning ske
en omregning til danske kroner efter stk. 2. Det kan f.eks være
tilfældet, hvis overdragelsessummen ved ejerskifte af fast ejendom er
fastsat i fremmed valuta. Ved omregningen skal benyttes den af Nationalbanken
fastsatte officielle middelkurs. Hvis der ikke er fastsat en officiel kurs,
skal der i stedet anvendes den af et pengeinstitut fastsatte
sælgerkurs. Den kurs, der skal anvendes, er en kurs fastsat inden for
de seneste 14 dage forud for anmeldelsen til tinglysning eller registrering.
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om hvilken kurs, der skal anvendes ved beregning af
afgiften, når beløbet er angivet i euro, herunder til at
fastsætte regler om, at der ved låneomlægninger, jf.
lovforslagets § 5, stk. 2, kan anvendes den kurs, der er
gældende på det tidspunkt, hvor et realkreditlån
udmåles, idet afgiften forventes at skulle beregnes og angives på
pantebrevet på dette tidspunkt, jf. bemærkningerne til § 5,
stk. 6. I disse tilfælde vil der kunne anvendes en eurokurs, der
ligger mere end 14 dage forud for anmeldelsen til tinglysning. Efter
lovforslagets § 16, stk. 1, indtræder afgiftspligten ved
registreringsmyndighedens modtagelse af anmeldelse til tinglysning eller
registrering.
Efter stk. 3 skal afgiften beregnes af det
afgiftsgrundlag, der medfører den højeste afgift, hvis
afgiftsgrundlaget kan opgøres på mere end én måde.
Det kan forekomme, at den retshandel, der ligger til grund for tinglysningen
eller registreringen, giver flere muligheder for at beregne afgiften. Hvis
der f.eks. er fastsat alternative vederlag, beregnes afgiften af det
højeste vederlag. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse,
når køberen af en fast ejendom kan vælge enten at udstede
sælgerpantebrev eller indfri til en bestemt kurs inden for en bestemt
frist. Der findes en tilsvarende bestemmelse i den gældende
stempelafgiftslovs § 14. Bestemmelsen i stk. 3 knytter sig derimod
ikke til kursomregningsbestemmelsen i stk. 2.
Til § 3
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 1, hvad der
skal medregnes til afgiftsgrundlaget ved tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom efter § 4, registrering af ejer af skib efter § 11 og
registrering af ejer af luftfartøj efter § 13. Det bestemmes, at
der til ejerskiftesummen skal medregnes det samlede nominelle vederlag. Ved
ejerskiftesummen forstås den modydelse, der skal præsteres ved
ejerskiftet. Hvis ejerskiftesummen ikke fremgår ved anmeldelsen til
tinglysning, eller hvis der ikke foreligger en ejerskiftesum ved anmeldelse
til registrering, f.eks. fordi der ikke registreres et ejerskifte men kun
ejerskab til et skib eller et luftfartøj, fastsættes
beløbet efter reglerne i stk. 2 og 3, jf. nedenfor. Til
vederlaget henregnes kontante beløb, der erlægges til den, der
afstår det ejerskiftede, eller til tredjemand, pantebreve, der udstedes
til den, der afstår det ejerskiftede, eller til tredjemand, og
panthæftelser, der overtages som led i ejerskifte. Anlægsbidrag
til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitets-, fjernvarme-, dige- og
pumpeanlæg og lignende henregnes dog kun til vederlaget, når
bidraget er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet. Ved
tidspunktet for ejerskiftet forstås overtagelsestidspunktet. Det er det
tidspunkt, registreringsmyndigheden har kendskab til, og det tidspunkt som
parterne har valgt som tidspunkt for ejerskabets overgang. Efter den
gældende stempellov beregnes stempelafgiften på grundlag af
købesummen, som den foreligger opgjort på tidspunktet for
dokumentets oprettelse, og således at der til det stempelpligtige
vederlag medregnes ikke alene den aftalte købesum, men også hvad
erhververen skal betale udenfor købesummen.
Det er kun vederlaget for ejerskiftet, der skal medregnes
til ejerskiftesummen. Dette indebærer bl.a., at de omkostninger ved
handlen, der ikke indgår i vederlaget, f.eks købers
handelsomkostninger, ikke skal medregnes. Byrder på det ejerskiftede
skal som udgangspunkt heller ikke medregnes. Byrder omfatter f. eks.
servitutter, brugsrettigheder og naturalydelser. Hvis disse byrder imidlertid
af en af parterne kan forlanges afløst af en pengeydelse, skal
pengeydelsen medregnes til ejerskiftesummen. Er der tale om et periodisk
vederlag, skal den samlede sum af disse vederlag for de første 10
år efter ejerskiftet medregnes. Er det periodiske vederlag fastsat for
en kortere periode end 10 år, skal der kun medregnes summen af de
aftalte vederlag. Er pengeydelsen aftalt for en længere periode end 10
år eller på ubestemt tid, medregnes kun summen af vederlagene for
de første 10 år. 10-års perioden løber fra
ejerskiftedatoen (overtagelsestidspunktet). Medlemsforpligtelser, som en
erhverver i forbindelse med ejerskiftet overtager overfor foreninger mv.,
anses ikke for at udgøre en del af vederlaget.
Hvis erhververen ved ejerskiftet overtager restancer af
skatter og afgifter eller af andre ydelser, skal disse restancer medregnes
til ejerskiftesummen.
Udgangspunktet for det foreslåede stk. 1 har
været stempelafgiftslovens regler om stempelafgiftens beregning.
Reglerne er blevet tilpasset den nye registreringsafgift og er i den
forbindelse blevet præciseret og forenklet.
Stk. 2 og 3 finder anvendelse, når der ikke
foreligger en ejerskiftesum ved anmeldelsen til tinglysning eller
registrering. I disse tilfælde er det af hensyn til afgiftsbetalingen
efter loven nødvendigt at opgøre et afgiftsgrundlag. Det
foreslås derfor, at parterne skal opgøre en ejerskiftesum mv.
til brug for beregningen af afgiften ved anmeldelsen til tinglysning eller
registrering. Stk. 2 omhandler fast ejendom og stk. 3 skibe og
luftfartøjer.
Efter stk. 2 er afgiftsgrundlaget ved ejerskifte af
fast ejendom, når der ikke foreligger en ejerskiftesum, ejendommens
værdi efter bestemmelserne i § 4, stk. 2. Afgiftsgrundlaget
er således den seneste offentliggjorte ejendomsværdi eller en
senere meddelt ændring heri. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt
vurderet, eller der er sket væsentlige forandringer med hensyn til
ejendommen efter den seneste offentliggjorte vurdering, skal ejendommens
værdi angives efter bedste skøn.
Stk. 3 finder anvendelse på registrering af
ejer af skibe og luftfartøjer, når der ikke foreligger en
ejerskiftesum - enten fordi der ikke foreligger et ejerskifte, eller fordi
der ikke i forbindelse med handlen er aftalt en ejerskiftesum, hvoraf
afgiften kan beregnes. Den afgiftspligtige skal i disse tilfælde i
forbindelse med anmeldelsen til registrering vedlægge en begrundet
angivelse af værdien af skibet eller luftfartøjet efter bedste
skøn. Hvis angivelsen ikke vedlægges, eller hvis
registreringsmyndigheden finder, at der er tvivl om rigtigheden af
angivelsen, skal registreringsmyndigheden oversende spørgsmålet
om opgørelse af værdien til afgiftsmyndigheden til
afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.
Anmelderen underrettes samtidig om oversendelsen. Afgiftsmyndigheden
efterprøver herefter den afgiftspligtiges angivelse af værdien
og lader om fornødent værdien fastsætte ved vurdering. Den
afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved en vurdering. Hvis
vurderingen foretages, fordi den afgiftspligtiges angivelse af værdien
efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav, bæres
omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen
ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiangivelse.
Når vurderingen foreligger, beregnes afgiften af afgiftsmyndigheden.
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien. Det er
hensigten at bestemme, at værdien om fornødent skal
fastsættes af vurderingsmænd udmeldt af retten.
Det bemærkes, at stk. 3 alene omhandler
opgørelse og fastsættelse af værdien, hvor der ikke
foreligger en ejerskiftesum, og hvor spørgsmålet om
opgørelse af værdien forelægges afgiftsmyndigheden til
afgørelse. De tilfælde, hvor ejerskiftesummen foreligger oplyst,
og der ikke er tvivl om rigtigheden af denne, men hvor afgiften ikke betales
ved anmeldelsen, eller der i øvrigt er tvivl om afgiftens
størrelse, er omhandlet af bestemmelserne i § 19.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter afgiften for tinglysning af
ejerskifte af fast ejendom eller af en andel heraf. Afgiften skal svares for
tinglysning af både betinget og endeligt ejerskifte af fast ejendom.
Det er således uden betydning, om ejerskiftet noteres i tingbogens
adkomst- eller byrderubrik. Ved begæring om endelig indførelse i
tingbogen af et tidligere lyst foreløbigt eller betinget ejerskifte,
betales ikke yderligere afgift, jf. § 8, stk. 2, nr. 3. Skal
ejerskiftet lyses i flere retskredse, fordi der er sket et samlet ejerskifte
med samlet ejerskiftesum af flere faste ejendomme, der er beliggende i
forskellige retskredse, svares der kun afgift efter denne bestemmelse af den
første tinglysning. Ved hver af de yderligere lysninger svares der
afgift efter § 7, dvs. en afgift på 1.400 kr., jf.
bemærkningerne til § 7. Skal ejerskiftet derimod lyses i flere
retskredse på grund af en enkelt ejendoms beliggenhed, skal der kun
betales afgift i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse til
tinglysning, jf. bemærkningerne til § 9.
Fast ejendom er ikke nærmere defineret i lovteksten,
da tinglysningen er afgørende. Tinglyses forholdet som et ejerskifte
af fast ejendom, dvs. i tingbogen, skal der svares afgift efter
bestemmelsen.
Afgiften er toleddet og består af en fast afgift
på 1.400 kr. og en procentafgift på 0,6 pct. Procentafgiften
beregnes af afgiftsgrundlaget, der er nærmere fastlagt i § 3 og i
stk. 2.
Afgiftsgrundlaget efter stk. 2 er som udgangspunkt
ejerskiftesummen. Hvis ejerskiftesummen er lavere end den seneste
offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning, anvendes denne ejendomsværdi dog som afgiftsgrundlag. Ved
tinglysning af ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom lægges
den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien til grund.
Ejendomsværdien skal foreligge oplyst ved
anmeldelsen til tinglysning. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt
vurderet på tidspunktet for anmeldelsen, skal det oplyses ved
anmeldelsen. Foreligger disse oplysninger ikke, afvises anmeldelsen fra
tinglysning efter tinglysningslovens § 15. Ejerskiftet kan altså
ikke blive tinglyst, før enten ejendomsværdien er oplyst, eller
der foreligger oplysning om, at vurdering ikke er foretaget. Skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dokumentation for
disse oplysninger om ejendomsværdien. Det er hensigten at
fastsætte regler, hvorefter ejendomsværdien skal oplyses ved
påtegning, hvis tinglysningen er papirdokumentbaseret. Det er endvidere
hensigten at bestemme, at oplysningspligten som hidtil efter de
gældende regler i stempelafgiftsloven påhviler anmelderen.
Anmelderen skal derfor som hidtil rette henvendelse til ejendomskontoret i
den pågældende kommune, som skal forsyne skødet med
påtegning om ejendomsværdien eller om, at ejendommen ikke er
selvstændigt vurderet.
Ejeren af ejendommen kan i stedet for den seneste
offentliggjorte ejendomsværdi vælge at anvende en senere
ændret (lavere) ejendomsværdi. Denne mulighed foreligger,
når ejeren på tidspunktet for anmeldelsen af ejerskiftet har
modtaget meddelelse om ændring af den offentliggjorte
ejendomsværdi. Vælger ejeren at lægge den ændrede
ejendomsværdi til grund, skal en kopi af vurderingsmyndighedens
ændringsmeddelelse følge anmeldelsen til tinglysning.
I visse tilfælde vil ejendommen ikke være
selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelsen. I andre
tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store
forandringer af ejendommen, at den seneste offentliggjorte
ejendomsværdi ikke uden videre kan lægges til grund. Det vil
f.eks. være tilfældet, hvis der efter den seneste vurdering er
sket nybygning eller en større tilbygning mv. I begge tilfælde
skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn ved
anmeldelsen, og afgiften skal i så fald beregnes af mindst den angivne
værdi.
Efter stk. 3 skal registreringsmyndigheden i visse
tilfælde oversende spørgsmålet om ejendommens værdi
til afgiftsmyndigheden til afgørelse, men i disse tilfælde sker
der ikke afvisning af anmeldelsen. Det gælder i de tilfælde, hvor
der ikke foreligger en anvendelig ejendomsværdi, og hvor ejendommens
værdi derfor i stedet for skal angives efter bedste skøn, men
den skønnede værdi ikke angives. Den manglende angivelse af
dette skøn medfører således ikke afvisning. Det samme
gælder, når registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af
den angivne værdi. Registreringsmyndigheden oversender i disse
tilfælde værdispørgsmålet til afgiftsmyndigheden,
når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Anmelderen underrettes om
oversendelsen. Ejendommen vurderes herefter om fornødent på
afgiftsmyndighedens foranledning. Vurderingen foretages efter
vurderingslovens § 4. Den afgiftspligtige hæfter for
omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges
angivelse af værdien efter afgiftsmyndighedens skøn har
været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre
værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den
afgiftspligtiges. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for
anmeldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved
ansættelsen. Efter den gældende stempelafgiftslovs § 16,
stk. 2, fastsættes værdien i sådanne situationer af
vurderingsmænd udmeldt af retten. Det må imidlertid anses for at
være mere hensigtsmæssigt at lade vurderingerne foregå
efter vurderingslovens regler gennem det almindelige vurderingssystem, da den
vurdering, der skal ske, ikke adskiller sig fra anden vurdering af fast
ejendom. Når ejendommen er vurderet, beregner afgiftsmyndigheden
afgiften.
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter afgiften for tinglysning af
pant. Der skal alene betales afgift ved tinglysning af viljes- og lovbestemt
underpant. Retspant, dvs. pant som ved retsdekret stiftes i en skyldners
ejendom til tvungen fyldestgørelse af dennes kreditorer, falder uden
for bestemmelsen. Tinglysning af retspant er således helt undtaget fra
afgiftspligten, herunder undtaget fra den faste afgift på 1.400 kr.
efter § 7.
Afgiften udgøres af en fast afgift på 1.400
kr. og en procentafgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.
Det pantsikrede beløb er det beløb, for hvilket der ydes eller
vil blive ydet pant. Afgiften skal altså som udgangspunkt betales af
den fikserede pantegæld, dvs. pantebrevets nominelle hovedstol. Hvis
pantegælden efter pantebrevet kan opskrives, f.eks. fordi
pantegælden efter pantebrevet løbende opskrives med et
årligt procenttillæg, skal der betales afgift af det
højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til. Dette vil
først og fremmest omfatte ejerpantebreve med
renteopskrivningsklausuler. I dette tilfælde og i andre tilfælde,
hvor det højeste beløb, der ydes pant for, ikke fremgår
direkte af pantebrevet, skal den afgiftspligtige i pantebrevet efter bedste
skøn angive det højeste beløb, hovedstolen kan opskrives
til inden for en 10-års periode fra anmeldelsen til tinglysning.
Afgiften beregnes herefter af dette beløb. Den opskrivning af den
pantsikrede gæld, som efterfølgende finder sted med skyldige
ikke betalte renter, er således ikke omfattet af de særlige
regler om skønsmæssig angivelse, uanset om renteopskrivningen af
den pantsikrede gæld har samme eller efterstillet prioritet.
Det skøn, den afgiftspligtige i disse
tilfælde skal foretage, kan efterprøves af afgiftsmyndigheden.
Hvis den afgiftspligtige ikke afgiver det omhandlede skøn, eller hvis
registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af det skønnede
beløb, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om
fastsættelse af værdien til afgiftsmyndigheden til
afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til
afgiftsmyndigheden. Afgiftsmyndigheden fastsætter herefter
afgiften.
Den foreslåede særlige værnsregel i
tilfælde af opskrivning af pantebrevets hovedstol finder ikke
anvendelse på tinglysning af pant for indekslån, der ydes efter
retningslinierne i realkreditloven. Det gælder både for
indekslån ydet af realkreditinstitutter og for private indekslån,
der ydes på samme vilkår som fastsat for realkreditinstitutters
indekslån i realkreditloven. Af sådanne indekslån beregnes
afgiften af det ved anmeldelsen pantsikrede beløb, dvs. den fastsatte
hovedstol.
Hvis pantsætningen skal tinglyses i flere
retskredse, fordi der gives pant i flere faste ejendomme, der er beliggende i
forskellige retskredse, betales der kun afgift efter stk. 1 ved den
første tinglysning. For hver af de øvrige tinglysninger skal
der betales afgift efter § 7, dvs. en afgift på 1.400 kr. Skal
pantsætningen derimod lyses i flere retskredse på grund af en
enkelt ejendoms beliggenhed, skal der kun betales afgift i den retskreds,
hvor der først sker anmeldelse til tinglysning, jf.
bemærkningerne til § 9.
Den gældende stempellovs § 62, stk. 1, nr. 3, giver
ret til afgiftsfrit at ombytte realkreditlån og realkreditlignende
lån i pengeinstitutter med tilsvarende lån. Med
realkreditlån sigtes til lån i danske realkreditinstitutter under
tilsyn. Realkreditlignende lån i pengeinstitutter er lån med en
løbetid på 10-30 år og med sikkerhed inden for 80 pct. af
den seneste ejendomsvurdering. Udenlandske realkreditudbydere, der ikke har
etableret datterselskab her i landet, har tidligere protesteret mod, at de
på 2 punkter diskrimineres, fordi de ikke anses for
realkreditinstitutter, men er henvist til at benytte reglerne for
realkreditlignende lån.
1. Lånegrænsen på 80 pct. af den seneste
ejendomsværdi gælder ikke for realkreditinstitutter, som selv kan
anslå markedsværdien.
2. Løbetiden på mindst 10 år
gælder ikke for realkreditinstitutter, der ikke har en nedre
grænse.
Punkt 2 er næppe reelt et problem, idet danske
realkreditinstitutter i praksis ikke yder lån på under 10
års løbetid. Punkt 1 kan måske navnlig på et
stigende marked betyde en reel forskelsbehandling. Det forlyder fra den
danske repræsentation i Bruxelles, at kommissionen vil interessere sig
for spørgsmålet. I den foreslåede bestemmelse i § 5, stk.
2, er lånegrænsen på 80 pct. af ejendomsværdien helt
udgået, og der er således ikke noget problem vedrørende
punkt 1. Punkt 2 er som nævnt næppe et reelt problem, hvorfor det
må antages, at lovforslagets regler ikke diskriminerer udenlandske
långivere i forhold til danske.
I stk. 2 bestemmes det, at der ved visse pantsikrede
låneomlægninger (konverteringer) i fast ejendom (dog ikke ved
ejerpantebrev eller skadesløsbrev) alene skal betales afgift i det
omfang, det nye lån overstiger det gamle. Den del af lånet, der
optages til afløsning af det gamle lån, skal der således
ikke betales afgift af. De låneomlægninger, der kan ske
afgiftsfrit efter § 5, stk. 2, er ombytning af realkreditlån
mv. Pantet skal være ydet til sikkerhed for lån i
realkreditinstituttter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller for lån i
pengeinstitutter, herunder lån i udenlandske pengeinstitutter. For
lån i pengeinstitutter gælder, at lånet skal have en
løbetid på mindst 10 år og højst 30 år. Ved
omlægningen kan der f.eks. ske en ombytning af kontantlån med
obligationslån. Der kan også ske ombytning af realkreditlån
med pengeinstitutlån eller omvendt. Udover ved
låneomlægninger finder bestemmelsen også anvendelse f.eks.
i forbindelse med ejerskifte og tillægsbelåning, hvor der i
forbindelse med ejerskiftet/tillægsbelåningen indfries lån
til realkreditinstitutter mv.
Afgiftsfriheden efter § 5, stk. 2, gælder
kun i det omfang, lånet optages til afløsning af et lån
med tilsvarende pant i samme ejendom. Det er nu muligt at anse lånet
for optaget til afløsning af et tilsvarende lån, selvom
lånet i henhold til det pantebrev, der skal afløses, ikke er
blevet effektueret. Er det nye lån større, skal der betales
afgift efter stk. 1 af forskellen mellem den gamle hæftelse og den
nye panthæftelse. For låneomlægninger, der ikke opfylder
betingelserne efter stk. 2, skal der svares afgift af hele den nye
panthæftelse efter stk. 1. Anmeldelsen til tinglysning af det nye
pant skal ske senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant. Det
tidligere pant må således ikke aflyses, inden det nye pant
anmeldes til tinglysning. Sker aflysningen inden den nye lysning, skal der
for den nye lysning betales afgift efter stk. 1 af hele det pantsikrede
beløb. Det er en yderligere betingelse for at anvende bestemmelsen, at
det tidligere pant skal være aflyst senest 1 år efter anmeldelsen
til tinglysning af det nye pant. Det foreslås, at skatteministeren med
hjemmel i § 5, stk. 6, fastsætter nærmere regler om
dokumentation for, at betingelserne efter § 5, stk. 2, er opfyldt,
herunder størrelsen af den nedbragte pantehæftelse
(resthæftelsen) og i hvilket omfang omkostninger kan indregnes
afgiftsfrit.
Stk. 3 omhandler afgiftsbetalingen ved tinglysning af
ændringer i pantet. I bestemmelsen foreslås det, at inddragelse
af nyt pant, herunder ved ombytning, udløser afgift efter stk. 1,
herunder også den faste afgift på 1.400 kr. Matrikulære
ændringer, dvs. ændringer som følge af
sammenlægning, arealoverførsel og jordfordeling, udløser
dog ikke afgift efter bestemmelsen, men alene afgift efter § 7, dvs. en
afgift på 1.400 kr. Bestemmelsen indebærer, at der som
udgangspunkt ikke som efter de gældende regler i stempelafgiftsloven
vil være afgiftsfrihed for de såkaldte vandrende pantebreve, hvor
pantebrevet dækker over et skiftende pant, jf. dog bemærkningerne
til stk. 4 nedenfor.
Inddrages der anden eller yderligere fast ejendom eller
løsøre, herunder rettigheder, under pantet, skal der svares
afgift af hele det pantsikrede beløb efter stk. 1. Der skal
således også svares fuld afgift, hvis pantet flyttes fra en fast
ejendom til en anden eller fra en løsøregenstand til en
anden.
Som en undtagelse til bestemmelserne i stk. 3
foreslås det imidlertid i stk. 4, at der ved tinglysning af
ændringer i pant i erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom alene skal
svares dobbelt afgift efter § 7. Der skal således betales 2.800
kr. ved tinglysning af ændringer, hvorved pantet ombyttes, eller der
inddrages andet eller yderligere løsøre under pantet.
Bestemmelsen omfatter derimod ikke relaksation, dvs. delvis aflysning af
pantet. Relaksation er generelt omfattet af afgiftspligten efter § 7,
hvor afgiften er 1.400 kr.
Anvendelsen af stk. 4 forudsætter, at
pantsætteren ved den nye tinglysning er den samme som efter den
tidligere. Er pantsætteren en anden, skal der svares afgift efter
§ 5, stk. 1. Med den foreslåede undtagelse er der taget
hensyn til den gældende praksis inden for dele af erhvervslivet,
herunder store dele af brugtvognshandelen, hvorefter virksomheden finansieres
ved pant i anlægs- og omsætningsaktiver. Det er f.eks en udbredt
praksis, at der gives pant i lagerbeholdningen af brugte biler. Det
foregår ved, at en bilforhandler ved et løsørepantebrev
pantsætter lageret af brugte biler til et finansieringsinstitut.
Løsørepantebrevet ajourføres med jævne mellemrum,
således at de solgte biler udgår af pantet, samtidig med at der
lyses pant i de indkomne brugte biler siden seneste tinglyste ændring
af pantebrevet. Efter de gældende regler i stempelafgiftsloven kan en
sådan ændring ske stempelfrit, og der skal kun betales
tinglysningsafgift, hver gang der foretages en ajourføring af
løsørepantebrevet. Ved anmeldelse til tinglysning af
ændringer i pantet efter denne undtagelsesregel skal der
vedlægges en erklæring om, at ændringen opfylder
betingelserne for afgiftsberigtigelse efter § 7. De nærmere krav
til denne erklæring fastlægges ved bekendtgørelse efter
bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 5 omhandler tinglysning af
ændringer vedrørende panthæftelsen. Det foreslås, at
der ved tinglysning af andre ændringer i et pantebrev kun skal svares
den faste afgift på 1.400 kr. efter § 7. Dette gælder dog
ikke ved tinglysning af en forhøjelse af pantegælden. I dette
tilfælde skal der betales afgift efter stk.1 af forskellen mellem
resthæftelsen og den nye panthæftelse.
Ved tinglysning af panthaver- og pantsætterskifte
skal der som for andre ændringer i pantebrevet kun betales afgift efter
§ 7. Dette indebærer en lempelse i forhold til de gældende
regler i stempelafgiftsloven. Efter disse regler betales der stempelafgift
ved panthaverskifte, medmindre der er tale om overdragelse mellem
realkreditinstitutter mv., overdragelse til debitor i forbindelse med
indfrielse af gælden, overdragelse af ejerpantebrev til ny ejer eller
overdragelse til kautionist, som har indfriet gælden efter pantebrevet.
Der er ligeledes efter de gældende regler stempelpligt ved
pantsætterskifte, dog er der stempelfrihed for gældsovertagelser,
når pantebrevet kun giver sikkerhed i fast ejendom med
tilbehør.
Stk. 6 indeholder bemyndigelser til skatteministeren.
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om betingelserne for at henføre låneomlægninger mv.
under bestemmelsen i stk. 2. Det er hensigten at fastsætte krav
om, at den særlige afgiftsberegning skal foretages af långiver
eller ifølge fuldmagt fra denne og angives på pantebrevet. Det
er endvidere hensigten at bestemme, at der i samme omfang som efter de
hidtidige regler åbnes mulighed for at indregne omkostninger og anvende
såvel nominelle værdier som kursværdier ved
opgørelse af afgiftsfritagelsen. Skatteministeren kan ligeledes
fastsætte de nærmere regler om indholdet af den erklæring,
der skal afgives efter stk. 4, når der ønskes lyst
ændringer i et pantebrev, der giver pant i en erhvervsdrivendes
omsætningsaktiver. Det er hensigten at betinge den dobbelte
afgiftsbetaling efter § 7 af, at ændring af pantet forsynes med en
af panthaver og pantsætter underskrevet erklæring om, at pantet
alene omfatter erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom. Endelig bemyndiges
ministeren til at fastsætte regler for dokumentation af
størrelsen af den nedbragte resthæftelse efter stk. 5, 1
pkt., når der skal betales afgift af forskellen mellem denne
resthæftelse og den nye panthæftelse. Det er hensigten at
bestemme, at der i forbindelse med anmeldelsen til tinglysning kan
afkræves en erklæring underskrevet af pantsætter og
panthaver om resthæftelsens størrelse.
Til § 6
Efter bestemmelsen fastsættes samme afgift for
tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. som for
tinglysning af pant efter § 5, stk. 1. Efter tinglysningslovens
§ 42 d skal ejendomsforbehold i motorkøretøjer,
påhængs- og sættevogne til biler samt campingvogne
tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro
indgås om køretøjet, og mod retsforfølgning. Det
foreslås, at der for disse tinglysninger svares en fast afgift på
1.400 kr. og en procentafgift på 1,5 pct. af værdien af det
beløb, ejendomsforbeholdet skal sikre på tidspunktet for
anmeldelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
dokumentation for dette beløb. Baggrunden for forslaget om
særskilt at afgiftsbelægge tinglysning af disse meddelelser er,
at tinglysning af ejendomsforbehold i praksis i vidt omfang erstatter
sædvanligt underpant. Det foreslås derfor, at den
afgiftsmæssige behandling af de to sikringsakter er den samme.
Tinglysning af en transport af ejendomsforbehold i
motorkøretøjer mv. er omfattet af § 7, hvor afgiften er
1.400 kr. Det gælder såvel kreditorskifte som debitorskifte.
Til § 7
Bestemmelsen omhandler betaling af afgift for andre
tinglysninger end omfattet af §§ 4-6, dvs. andre tinglysninger end
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, tinglysning af pant i fast
ejendom, løsøre eller rettigheder og tinglysning af
ejendomsforbehold i visse køretøjer. Efter bestemmelsen
udgør afgiften 1.400 kr. Visse tinglysninger er imidlertid helt
fritaget for afgift, jf. nedenfor under bemærkningerne til § 8.
Som eksempel på tinglysninger, der afgiftsbelægges efter
§ 7, kan nævnes tinglysning af ændringer vedrørende
panthæftelsen, f.eks. panthaver- eller pantsætterskifte, jf.
§ 5, stk. 5.
Tinglysning af navne- og adresseændringer
afgiftsbelægges også efter denne bestemmelse. Baggrunden herfor
er den, at disse lysninger som udgangspunkt sker i forbindelse med transport
af pantebrev. Dette er en ændring i forhold til den gældende
retstilstand, hvorefter tinglysning af adresseændringer er fritaget for
tinglysningsafgift efter retsafgiftslovens § 41 d, jf.
bemærkningerne til § 8 nedenfor.
Som andre eksempler kan nævnes, at tinglysning af
salgsfuldmagter og servitutter er omfattet af afgiftspligten efter denne
bestemmelse. Bestemmelsen omfatter også relaksationer. Ved relaksation
forstås, at en eller flere rettigheder efter et pantebrev eller en
servitut ophæves, men at pantebrevet eller servitutten i øvrigt
fortsat har virkning efter det tilbageværende indhold.
Det bestemmes udtrykkeligt i stk. 1, at afgiften
udgør 1.400 kr. for tinglysning af en adkomstændring som
følge af selskabers mv. fusion, fission, omdannelse eller
tilførsel af aktiver. Disse transaktioner anses således ikke i
henseende til loven som ejerskifte. Fusion, der f.eks. indebærer
sammensmeltning af aktieselskaber, og visse omdannelser er fritaget efter de
gældende regler i stempelafgiftslovens § 53, stk. 5.
Virksomhedsomdannelse, dvs. omdannelse af et personligt firma til
aktieselskab/anpartsselskab, hvorved en bestående virksomhed overdrages
til et selskab, og den hidtidige indehaver får vederlag for
overdragelsen i form af aktier/anparter i selskabet og tillige eventuelt
pante- og gældsbreve, er omfattet af reglerne i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse. Fission eller spaltning er ligesom tilførsel af
aktiver nærmere defineret i aktieafgiftslovens § 4. Disse
definitioner lægges tilsvarende til grund i nærværende lov.
Fission er således den transaktion, hvorved et selskab mv.
overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et
eller flere eksisterende eller nye selskaber mv. ved i henhold til en pro
rata-regel at tildele sine deltagere aktier mv. i de modtagende selskaber mv.
og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse
værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke
eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.
Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et
selskab mv. uden at være opløst tilfører den samlede
eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mv. mod at
få tildelt aktier mv. i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af
en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et
selskab mv., som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør
en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved
hjælp af egne midler.
I stk. 2 foreslås det, at afgiften udgør
1.400 kr. for hver rettighedstype, som anmeldelsen til tinglysning
vedrører. Der er 3 rettighedstyper, adkomster, byrder og
pantehæftelser. Bestemmelsen omhandler den enkelte anmeldelse til
tinglysning og ikke tilfælde, hvor der sker flere anmeldelser, f.eks.
fordi anmeldelserne vedrører flere faste ejendomme beliggende i flere
retskredse.
Indebærer anmeldelsen, at samme dokument (samme
elektroniske transaktion) udløser tinglysning af flere forskellige
rettigheder, skal der således betales afgift for indføring i
hver af rettighedstyperne adkomster, byrder eller panthæftelser, som
den pågældende anmeldelse indebærer. Indføring i
flere rubrikker vedrørende flere retsforhold i samme dokument
udløser flere afgifter. F.eks. vil anmeldelsen af en servitut, som
samtidig lyses som byrde og som pantstiftende rettighed, udløse 2
afgifter. Flere indføringer i samme rubriktype vil kun udløse
én afgift, selvom indføringerne vedrører flere
forskellige retsforhold, såfremt de forskellige retsforhold er mellem
samme parter. Der vil således fortsat være mulighed for alene mod
betaling af én afgift, at et realkreditinstitut kan udfærdige en
relaksationserklæring vedrørende flere pantebreve, blot
panthæftelserne er mellem de samme parter. Stiftelse af pant eller
ændringer i et pant i erhvervsaktiver, vil kun udløse én
afgift, når det er det samme panthæftelsesforhold, f.eks. ved
sikring af pant for det samme beløb i 1500
motorkøretøjer. Er der tale om flere indføringer i samme
rubriktype vedrørende flere forskellige retsforhold mellem forskellige
parter, vil der blive udløst en afgift for hver enkelt
indføring i den pågældende rubriktype.
Det bemærkes, at flytning af servitutter vil
være afgiftsfri som led i en jordfordeling, når de følger
det stykke jord de vedrører, idet der er betalt afgift efter § 4
i forbindelse med tinglysning af kendelse efter jordfordelingsloven.
Til § 8
Fritagelsesbestemmelsen knytter sig til § 7, der
fastsætter afgiftspligt for andre tinglysninger end omfattet af
§§ 4-6. Bestemmelsen er således en undtagelsesbestemmelse til
afgiftspligten efter § 7. Bestemmelsen omhandler derfor alene afgiftsfri
tinglysninger og ikke registreringer.
I stk. 1 bestemmes det, at en række
tinglysninger er afgiftsfri. Udgangspunktet for denne bestemmelse er
retsafgiftslovens § 41 d, stk. 1. Bestemmelsens nr. 1-2 og 4-6
svarer således til retsafgiftslovens § 41 d, stk. 1, nr. 2-
6. Der sker ikke for disse fritagelser ændringer i forhold til den
hidtidige retstilstand for så vidt angår tinglysningsafgiften.
Det drejer sig om tinglysning af afgørelser om værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens
§ 6, meddelelser efter tinglysningslovens § 13, begæring om
bosondring, rådighedsfratagelse efter § 66 i lov om skifte af
fællesbo mv. og rådighedsfratagelse efter konkurslovens
§ 26. I bestemmelsens nr. 3 foreslås der en tilsvarende fritagelse
for tinglysning af skifteretsattest, når dette finder sted som led i en
arvings overdragelse til en ikke-arving. Baggrunden for bestemmelsen er, at
dødsboer i denne situation skal tinglyses som adkomsthaver for at
opnå en ubrudt adkomstrække.
Efter stk. 2 er der afgiftsfrihed for
begæringer om aflysning, ophævelse af retsanmærkning,
fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen, når
der er tinglyst betinget eller med frist, samt for begæring om
udslettelse af rettigheder, som ikke har opnået dækning ved
tvangsauktion. Denne bestemmelse svarer til retsafgiftslovens § 41 d,
stk. 2. Det bemærkes dog, at det i stk. 2, nr. 3, i forhold
til de gældende bestemmelser i retsafgiftsloven fastslås, at
fritagelsen også omfatter endelig indførelse i tingbogen af
anmeldelser, som er tinglyst betinget. Denne præcisering af fritagelsen
hænger sammen med, at der ved lysning af et betinget ejerskifte af fast
ejendom skal betales afgift efter § 4. Tinglysning af endelig kendelse
på den enkelte lodsejers ejendom i henhold til jordfordelingsloven sker
derfor afgiftsfrit, når der er lyst foreløbig kendelse.
Til § 9
Hvis en fast ejendom er beliggende i flere retskredse, og
en tinglysning vedrørende den faste ejendom derfor skal foretages i
flere end én retskreds, skal der kun svares afgift én gang.
Afgiften skal betales i den retskreds, hvor der først sker anmeldelse
til tinglysning. Bestemmelsen omhandler tinglysning af ejerskifte, pant i
fast ejendom eller anden tinglysning efter § 7. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse, når der sker ejerskifte, gives pant eller sker anden
tinglysning efter § 7 i flere faste ejendomme, der er beliggende i flere
end én retskreds. Disse tilfælde er reguleret i § 4,
stk. 1, 3. pkt., og § 5, stk. 1, sidste pkt. Bestemmelsen
svarer i øvrigt til retsafgiftslovens § 41 b, stk. 2.
Til § 10
Bestemmelsen indeholder en række undtagelser fra
afgiftspligten efter §§ 4 og 5. Selv om de pågældende
tinglysninger er omfattet af disse bestemmelser, skal der alene svares afgift
efter § 7, dvs. den faste afgift på 1.400 kr.
De undtagelser, der omfattes af bestemmelsen, er i nr. 1
ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem
ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning
af formuefællesskab. Udtrykket ægtefæller omfatter
også registreret partnerskab, der efter lov om registreret partnerskab
har samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab, f.eks. finder
ægteskabets formueordning anvendelse. Efter nr. 2 er der gjort
undtagelse for efterlevendes ægtefælles indtræden i den
afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser, når
boet er udleveret den efterlevende ægtefælle til hensidden i
uskiftet bo, eller når ægtefællerne ikke efterlader sig
livsarvinger. Nr. 3 omfatter optagelse af realkreditlån eller
fiskeribanklån til afløsning af lån omfattet af § 1 i
lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på
inkonverterbare realkreditlån. Med hensyn til den foreslåede
fritagelse under nr. 3 bemærkes, at der er tale om en midlertidig
ordning.
Til § 11 og § 12
§ 11 omhandler afgift af registrering i
Skibsregistret af ejer af skibe og pant i skibe. Bestemmelsen omhandler
således ikke alene registrering af ejerskifte af skib, men også
registrering af ejerskab. Det sidste vil f.eks. forekomme, når et skib
overføres fra udenlandsk registrering til registrering i
Skibsregistret, uden at skibet i den forbindelse skifter ejer.
Skibsregistret består af 3 registre,
Fartøjsfortegnelsen, det almindelige Skibsregister og Dansk
Internationalt Skibsregister. I Fartøjsfortegnelsen registreres skibe,
hvis brt. er mindre end 20, forudsat at de ikke er optaget i det almindelige
Skibsregister. I Fartøjsfortegnelsen registreres alene matrikel og
ejerforhold. Registrering af ejerforhold i fartøjsfortegnelsen
udløser afgift efter bestemmelsens stk. 1.
I det almindelige Skibsregister registreres skibe på
20 brt. og derover. Disse skibe er registreringspligtige. Skibe med en brt.
mellem 5 og 20 kan frivilligt registreres i Skibsregistret. Det gælder
også fritidsfartøjer. Skibe på under 5 brt. kan ikke
registreres i dette register. Registrering i det almindelige Skibsregister
omfatter udover matrikel og ejerforhold registrering af panthæftelser
og andre byrder. Registrering i dette register af ejerforhold udløser
afgift efter stk. 1. Ved registrering af pant udløses afgift
efter stk. 2.
I Dansk Internationalt Skibsregister registreres passager-
og lastskibe med en brt. på 20 og derover. Der er tale om en
fuldstændig registrering ligesom i det almindelige Skibsregister.
Registrering af ejerskab og pant i dette register udløser afgift
på samme måde som registrering i det almindelige
Skibsregister.
Efter stk. 1, 1. pkt., udgør afgiften for
registrering af ejer af handelsskib eller en andel heraf 1 promille af
ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med
et ejerskifte, værdien af handelsskibet på
registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen
er betinget, jf. bestemmelsens 2. pkt. Ved begæring om endelig
registrering af et tidligere betinget registreret ejerskab, betales efter
bestemmelsens 3. pkt. ikke yderligere afgift. Handelsskib er defineret i lov
om skibes besætning som ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og
fritidsfartøjer. For registrering af ejer af andre skibe eller andele
heraf er afgiftssatsen efter stk. 2 fastsat til 4 promille af
ejerskiftesummen. Disse afgiftssatser svarer til den gældende
stempelafgift. Det bemærkes, at der ikke for registreringer skal svares
den faste afgift på 1.400 kr. som for tinglysninger. Det skyldes, at
den faste afgift afløser tinglysningsafgiften, der alene
påhviler tinglysninger og ikke registreringer.
Afgiften for registrering af ejer af skib gælder
ikke ved førstegangsregistrering af nybygget skib på grundlag af
bilbrev (skibsbygningsattest) eller lignende dokumenter. Dette
præciseres i bestemmelsens stk. 3.
For registrering af pant, bortset fra retspant, i skibe
betales efter § 12, stk. 1, 1 promille af det pantsikrede beløb. Denne
bestemmelse gælder ikke for pant i skibe, der registreres som
fritidsfartøjer. Fritidsfartøjer er i lov om skibes
besætning defineret som skibe, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.
For registrering af pant, bortset fra retspant, i fritidsfartøjer
udgør afgiften 1,5 pct. af det pantsikrede beløb. Reglerne i
§ 5, stk. 1, om fastlæggelsen af det pantsikrede
beløb, i § 5, stk. 3, om inddragelse af andet eller
yderligere løsøre under pantet og i § 5, stk. 5, om
forhøjelse af det pantsikrede beløb finder tilsvarende
anvendelse. Der er tillige indsat en bestemmelse svarende til § 5,
stk. 4, om ændringer i pant i erhvervsaktiver. Hvis der
således er givet pant i skibe, skal der ikke betales afgift ved
registrering af ændringer, hvorved der inddrages andre eller yderligere
skibe under pantet. Der skal ligesom efter § 5, stk. 4, afgives
erklæring om ændringer efter denne særregel, ligesom
anvendelsen af særreglen forudsætter, at pantsætter ved
registreringen er den samme som pantsætter efter den tidligere
registrerede pantsætning. Der skal ikke svares den faste afgift
på 1.400 kr. for registreringer som for tinglysninger.
Registrering af pant i skibe under 5 brt. kan ikke ske i
Skibsregistret. Denne registrering sker som tinglysning efter samme regler
som for pant i andet løsøre. Afgift heraf betales efter
§ 5.
Til § 13 og § 14
Denne bestemmelse omhandler afgift af registrering af ejer
af luftfartøjer og pant i luftfartøjer. Bestemmelsen omhandler
ikke kun registrering af ejerskifte, men også registrering af ejerskab,
f.eks. ved overflytning fra udenlandsk til dansk registrering, eksempelvis i
forbindelse med flyleasing, uden at der i den forbindelse foreligger et
ejerskifte.
Registrering sker i to registre. I Nationalitetsregistret
foretages den første registrering af ejerrettigheder. Denne
registrering overføres til Rettighedsregistret over
Luftfartøjer, hvis der senere skal ske registrering af pant i
luftfartøjet. Den rene overføring af ejerrettigheder fra
Nationalitetsregistret til Rettighedsregistret udløser ingen
afgift.
Efter § 13 udgør afgiften for registrering af ejer
af luftfartøj eller andel heraf i Nationalitetsregistret 1 promille af
ejerskiftesummen eller, når registreringen ikke sker i forbindelse med
et ejerskifte, værdien af luftfartøjet på
registreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen
er midlertidig. Ved begæring om endelig registrering af et tidligere
midlertidigt registreret ejerskab betales ikke yderligere afgift.
Efter § 14 udgør afgiften for registrering af pant,
bortset fra retspant, i luftfartøjer i Rettighedsregistret over
Luftfartøjer 1 prm. af det pantsikrede beløb. Reglerne i
§ 5, stk. 1, om fastlæggelsen af det pantsikrede
beløb, i § 5, stk. 3, om inddragelse af andet eller
yderligere løsøre under pantet og i § 5, stk. 5, om
forhøjelse af pantegælden finder tilsvarende anvendelse.
Satsen er efter forslaget uændret 1,5 pct. af det
pantsikrede beløb, når der sker registrering af pant i
luftfartøj, der vejer under 5.700 kg. eller er registreret til
højst 10 passagerer. Afgrænsningen svarer herefter til
afgrænsningen mellem charterfly og taxafly, hvorefter taxafly er fly,
der vejer under 5.700 kg. eller er registreret til højst 10
passagerer. Efter stempelafgiftsloven er tinglysning af pant i fly hidtil
blevet behandlet som pant i løsøre men behandles efter
forslaget som pant i skibe. Differentieringen i de foreslåede satser
svarer til, at registrering af pant i skibe under 5 BT. kun kan ske efter
samme regler som for pant i andet løsøre.
Efter § 14, stk. 2, er der tillige indsat en bestemmelse
svarende til § 5, stk. 4, om ændringer i pant i
erhvervsaktiver. Hvis der således er givet pant i fly, skal der ikke
betales afgift ved registrering af ændringer, hvorved der inddrages
andre eller yderligere fly under pantet. Der skal ligesom efter § 5,
stk. 4, afgives erklæring om ændringer efter denne
særregel, ligesom anvendelsen af særreglen forudsætter, at
pantsætter ved registreringen er den samme som pantsætter efter
den tidligere registrerede pantsætning.
Det bemærkes, at der ikke for registreringer skal
svares den faste afgift på 1.400 kr. som for tinglysninger. Det
skyldes, at den faste afgift afløser tinglysningsafgiften, der alene
påhviler tinglysninger og ikke registreringer.
Til § 15
Bestemmelsen er en særregel for skibe
hjemmehørende i Grønland eller luftfartøjer
hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland.
Indførsel af sådanne skibe og luftfartøjer i
Skibsregistret, Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller
Nationalitetsregistret anses efter bestemmelsen ikke som registrering her i
landet. Sådanne indførsler kan derfor ske uden afgift.
Et luftfartøj er hjemmehørende på
Færøerne eller i Grønland, hvis luftfartøjets ejer
eller bruger er hjemmehørende dér, og det ikke har nogen
tilknytning til det øvrige Danmark for så vidt angår ejer-
og brugerforhold. De luftfartøjer, der er omfattet af bestemmelsen, er
således:
Luftfartøjer, hvor både ejer og bruger er
hjemmehørende henholdsvis har bopæl på
Færøerne eller i Grønland.
Luftfartøjer, hvor ejer er udenlandsk, og bruger er
hjemmehørende henholdsvis har bopæl på
Færøerne eller i Grønland.
Luftfartøjer, hvor bruger er udenlandsk, og ejer er
hjemmehørende henholdsvis har bopæl på
Færøerne eller i Grønland.
Et skib hjemmehørende i Grønland er et skib
med registreret hjemsted i Grønland. Registreret ejers bopæl
eller hjemsted er uden betydning.
Til § 16
Efter bestemmelsen indtræder afgiftspligten ved
registreringsmyndighedens modtagelse af anmeldelse til tinglysning eller
registrering. Det er således anmeldelsen til tinglysning eller
registrering, der udløser afgiften. Efter stempelafgiftsloven svares
afgiften af dokumentet, og stempelpligten indtræder som udgangspunkt
ved dokumentets oprettelse, jf. stempelafgiftslovens § 2. Afgiften efter
lovforslaget er imidlertid ikke knyttet til oprettelsen af et dokument, men
til tinglysningen eller registreringen af en adkomst- eller panteret mv. Den
afgiftsudløsende begivenhed er altså anmeldelsen til
tinglysning/registrering.
Afgiften forfalder til betaling ved anmeldelsen og skal
indbetales til registreringsmyndigheden samtidig hermed, jf. dog § 17.
Betaling af afgiften er imidlertid ikke gyldighedsbetingelse. Tinglysningen
eller registreringen foregår derfor uafhængigt af
afgiftsbetalingen, men sker der ikke betaling, eller er betalingen efter
registreringsmyndighedens skøn ikke korrekt, oversendes
spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til
afgiftsmyndigheden, når tinglysning/registrering er sket.
Registreringsmyndigheden udsteder en kvittering for det indbetalte
beløb. Kvittering påføres dokumentet. Kvittering kan -
også af hensyn til tinglysning/registrering af ikke papirbaserede
dokumenter - være indeholdt i
tinglysnings-/registreringspåtegningen. Det er hensigten, at
registreringsmyndigheden fortsat skal kunne kvittere for afgiftens betaling
ved anvendelse af stempelmærker.
Til § 17
Efter bestemmelsen bemyndiges skatteministeren til at give
virksomheder tilladelse til at berigtige afgiften på anden måde
end efter reglerne i stk. 1. Det foreslås således, at
skatteministeren kan give f.eks. realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs
Realkreditfond og pengeinstitutter og andre storkunder tilladelse til at
berigtige afgiften periodevis i stedet for ved hver anmeldelse til
tinglysning. Der kan efter bestemmelsen gives tilladelse til at berigtige
afgiften samlet for anmeldelser til tinglysninger i en kalendermåned.
Baggrunden for bestemmelsen er, at en sådan periodevis afregning af
afgift vil være en administrativ fordel for såvel
registreringsmyndigheden som for de pågældende
långivere.
De institutter mv., som får tilladelse til at
afregne afgiften månedsvis, skal registreres hos afgiftsmyndigheden.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse,
sikkerhedsstillelse, regnskabsføring og afregning af afgiften. Der
tænkes ikke ved bemyndigelsen at give adgang til på
kontrolbesøg i de pågældende virksomheders
forretningslokaler. Kontrol sker efter § 28 og § 29, hvorefter
afgiftsmyndigheden kan stille krav om, at virksomhederne udleverer
oplysninger og materiale vedrørende en konkret ejendomshandel eller
pantebrevssag.
Til § 18
Efter stk. 1 påhviler afgiftens beregning og
indbetaling den afgiftspligtige. Den afgiftspligtige skal altså som
udgangspunkt selv beregne afgiften. Er den afgiftspligtige i tvivl om
afgiftens beregning, kan der fås hjælp og vejledning ved
henvendelse til afgiftsmyndigheden.
Den afgiftspligtige er den, der er part i et ejerskifte
eller en pantsætning, der tinglyses eller registreres. Ved et
ejerskifte er således både den hidtidige og nye ejer og ved en
pantsætning både pantsætter og panthaver afgiftspligtige
efter denne bestemmelse. Ved registrering af ejer, der ikke skyldes
ejerskifte, er den afgiftspligtige den, der registreres som ejer.
Hvis det ikke er et ejerskifte eller en pantsætning,
der tinglyses, er den afgiftspligtige anmelderen, dvs. den der foretager
anmeldelsen til tinglysning. Anmelderen vil således være den, der
fremgår af anmelderrubrikken. Ved anmeldelse til tinglysning af
ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. efter § 6 er den
afgiftspligtige den, der har ejendomsforbehold i det pågældende
køretøj mv.
Hvis den afgiftspligtige efter afgiftens betaling
ønsker afgiftsbeløbets størrelse efterprøvet, kan
den pågældende rette henvendelse til afgiftsmyndigheden herom.
Tilbagesøgning af eventuelt for meget betalt afgift må dog som
udgangspunkt ske inden 5 år fra afgiftens indbetaling efter
forældelsesfristen i lov om forældelse af visse fordringer. Er
afgiften betalt efter påkrav, dvs. efter afgørelse fra
afgiftsmyndigheden, vil der også kunne ske tilbagebetaling, hvis denne
afgørelse genoptages eller ændres ved påklage til
rekursinstansen. I disse tilfælde og i andre tilfælde af
fejlagtig indbetaling af afgift, herunder ved ekspeditionsfejl, sker
tilbagebetalingen gennem afgiftsmyndigheden. Der kan i et vist omfang ske
forrentning af tilbagebetalinger. Forrentning af tilbagebetaling af afgift
sker efter reglerne i Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14.
oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.
Til § 19
Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor den
afgiftspligtige ikke ved anmeldelse indbetaler den skyldige afgift, eller
hvor afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke
er beregnet korrekt. I disse tilfælde oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om afgiftens beregning og
betaling til afgiftsmyndigheden til afgørelse. Oversendelsen sker
først, når tinglysnings- eller registreringsekspeditionen er
afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig den afgiftspligtige
om oversendelsen. Efter oversendelsen træffer afgiftsmyndigheden
afgørelse om afgiftens størrelse og opkræver det skyldige
afgiftsbeløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Hvis der
er betalt for meget i afgift ved anmeldelsen, tilbagebetales det overskydende
afgiftsbeløb.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler for opkrævning af afgiften mv..
Til § 20
I stk. 1 bestemmes det, at der, når afgiften
eller en del heraf ikke betales ved anmeldelsen, dels skal betales en
forhøjet afgift, dels betales renter. Efter 1. pkt. forhøjes
afgiften ved hel eller delvis manglende betaling med 5 pct.
Forhøjelsen skal dog udgøre mindst 200 kr.
Afgiftsforhøjelsen indgår i det skyldige beløb. Hvis det
skyldige afgiftbeløb ikke er betalt inden udløbet af
betalingsfristen på 14 dage i § 19, stk. 2, skal der tillige
betales renter heraf. Renten, som udgør 0,6 pct. om måneden,
beregnes for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i
hvilken det afkrævede beløb skal betales efter § 19,
stk. 2. Der opkræves dog mindst 50 kr. i rente.
Afgiftsforhøjelsen og renten beregnes kun af det skyldige
afgiftsbeløb. Er der ved anmeldelsen sket delvis betaling, beregnes
afgiftsforhøjelsen og renter således kun af forskellen mellem
det indbetalte beløb og det korrekte afgiftsbeløb.
Det bemærkes, at tilbagebetalinger i visse
tilfælde forrentes. Forrentning af tilbagebetaling af afgift sker efter
reglerne i Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om
forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.
Til § 21
Efter bestemmelsen kan skyldige afgifter og andre
beløb, der påhviler den afgiftspligtige som følge af
manglende betaling af afgiften, inddrives ved indeholdelse i løn mv.
efter de samme regler, som gælder for indrivelse af andre skatter og
afgifter. Administrative bøder kan inddrives ved udpantning.
Efter stk. 2 betales et gebyr på 65 kr. for
hver erindringsskrivelse vedrørende manglende betaling.
Til § 22
Bestemmelserne i §§ 22-24 omhandler
afgiftsgodtgørelse og -nedsættelse. Efter § 22
godtgøres indbetalt afgift, hvis en anmeldelse til tinglysning eller
registrering trækkes tilbage igen eller afvises fra tinglysning,
herunder fra dagbogen, eller registrering. Godtgørelsen
forudsætter, at anmeldelsen trækkes tilbage, inden tinglysning
eller registrering har fundet sted. Er der først sket tinglysning
eller registrering, kan en eventuel godtgørelse kun ske efter reglerne
i § 23. Godtgørelsen udbetales af afgiftsmyndigheden efter
anmodning. Det beløb, der godtgøres, er det indbetalte
beløb, dog med fradrag af 1.400 kr. ved tilbagetrækning eller
afvisning fra tinglysning. Udbetalingen af godtgørelsen sker senest 14
dage efter afgiftsmyndighedens modtagelse af anmodningen. Anmodning om
godtgørelse skal indsendes gennem registreringsmyndigheden, der ved
påtegning anfører størrelsen af det indbetalte
beløb og afgiver erklæring om, at anmeldelsen er trukket
tilbage, eller at tinglysning/registrering er blevet afvist.
Det faste afgiftsbeløb på 1.400 kr., der ved
tilbagetrækning eller afvisning fra tinglysning ikke godtgøres,
kan genanvendes, hvis der sker fornyet anmeldelse til tinglysning af samme
rettighed inden 6 måneder efter den første indgivelse af
anmeldelsen. Ved den fornyede anmeldelse skal der derfor ikke betales det
faste afgiftselement. Hvis der ikke er anmodet om godtgørelse,
nedsættes afgiften med det oprindeligt indbetalte beløb ved
fornyet anmeldelse til tinglysning/registrering. Det oprindeligt indbetalte
beløb reduceres dog med 1.400 kr., hvis en fornyet anmeldelse til
tinglysning først indgives senere end 6 måneder efter den
første indgivelse af anmeldelsen.
Til § 23
Efter bestemmelsen kan tidligere indbetalt afgift i visse
tilfælde godtgøres. De foreslåede bestemmelser tager
udgangspunkt i de hidtidige godtgørelsesregler i stempelafgiftsloven
og den gældende godtgørelsespraksis, men der er sket en
forenkling og objektivisering af regelsættet. Afgiften godtgøres
efter anmodning til afgiftsmyndigheden, dog med fradrag af 1.400 kr.,
når der anmodes om godtgørelse af den ved tinglysning indbetalte
afgift.
Efter stk. 1, nr. 1 ydes der godtgørelse for
afgift betalt ved tinglysning/registrering af ejerskifte, når det
dokumenteres, at det tinglyste/registrerede ejerskifte er blevet aflyst eller
udslettet senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede. I
nr. 2 bestemmes det, at 9 måneders fristen ikke gælder, hvis
aflysning eller udsletning er sket, fordi ejerskiftet har været
betinget af en offentlig myndigheds godkendelse, som ikke er
opnået.
Efter nr. 3 ydes der godtgørelse for afgift,
når det dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant er aflyst
eller udslettet. Adgangen til godtgørelse omfatter ikke tinglyste
ejerpantebreve. Det er en betingelse, at pantebrevet ikke har været
overgivet til kreditor eller kreditors repræsentant, og at der ikke er
betalt ydelser i henhold til pantebrevet. Der kan f.eks. ikke ydes
godtgørelse, hvis der allerede har fundet terminsbetalinger sted. For
pantebreve, der er udstedt til sikkerhed for lån i
realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller pengeinstituttter
kan godtgørelse dog ske, selv om pantebrevet har været i
kreditors besiddelse, når blot lånet ikke er hjemtaget.
Endelig ydes der efter nr. 4 godtgørelse for
afgift, når det dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant
eller et tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, når der
ved tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbar fejlagtig
identifikation af det pantsatte eller ejendomsforbeholdsbehæftede, og
denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller
registrering. Som eksempel på en sådan fejl kan nævnes
forkert angivelse af et motorkøretøjs stelnummer. Anmodning om
godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den
fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning eller
registrering af det pågældende pant eller
motorkøretøj mv. med ejendomsforbehold.
Det bestemmes i stk. 2, at anmodning om
godtgørelse skal indsendes gennem registreringsmyndigheden, der ved
påtegning på anmodningen anfører størrelsen af det
ved anmeldelsen indbetalte beløb og attesterer, at ejerskiftet eller
pantsætningen er aflyst eller udslettet.
Hvis der er ydet godtgørelse efter stk. 1,
ydes der efter bestemmelsens stk. 3 også en tilsvarende
godtgørelse af den afgift, der er betalt i forbindelse med en
tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer. Afgiften
godtgøres i samme omfang, hvilket betyder, at der også ved
tilbageføring til den tidligere ejer fradrages de 1.400 kr., når
det drejer sig om tilbageføring af et tinglyst ejerskifte.
Efter stk. 4 skal afgiftsmyndigheden træffe
afgørelse om godtgørelse senest 14 dage efter modtagelsen af
anmodningen herom. Denne afgørelsesfrist afbrydes dog, når
afgiftsmyndigheden ikke umiddelbart kan træffe afgørelse
på grundlag af den foreliggende dokumentation og derfor må anmode
den pågældende om at fremkomme med yderligere dokumentation.
Når den ønskede dokumentation er modtaget, skal
afgiftsmyndigheden træffe afgørelse senest 14 dage derefter.
Til § 24
Efter bestemmelsen ydes der godtgørelse af afgift
til fremmede staters herværende ambassader mv., internationale
organisationer samt tilknyttet personale. Skatteministeren bestemmer efter
indstilling fra udenrigsministeren, hvilke organisationer der er berettiget
til at få godtgjort afgiften.
Til § 25
Det foreslås, at afgiftsmyndigheden er de statslige
told- og skattemyndigheder fra den dag, hvor loven får virkning.
Der er mulighed for at udpege et mindre antal told- og
skatteregioner til at afgøre sager vedrørende afgiftspligten,
afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelser, medens alle told- og skatteregioner
antages at skulle varetage opkrævnings- og inddrivelsesopgaver. Opgaven
som afgiftsmyndighed for virksomheder i henhold til lovens § 25, stk. 2,
varetages indtil videre af told- og skatteregion Høje-Taastrup.
Forslaget begrundes med fordelene ved, at lovgivning og
administration allerede fra lovens ikrafttræden hører under
samme ministerområde. Det har været med i overvejelserne, at det
kan give anledning til problemer, når både det materielle og det
administrative system ændres samtidigt, men det er hensynet til en
enkel og gennemskuelig administration af afgiftsloven i skatteministeriet,
der vejer mere end hensynet til udnyttelsen den kompetence, der i dag ligger
i statsamterne. Det skønnes herved, at der vil gå faglighed og
motivation tabt hos såvel Told- Skat som hos statsamterne, hvis opgaven
først overføres om nogle år, henholdsvis kun bevares i
nogle år.
Til § 26
Bestemmelsen bemyndiger skatteministeren til at
fastsætte nærmere regler om klageadgangen, herunder til at
bestemme, at afgørelser ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed. Efter bestemmelsen kan ministeren således
uddelegere sin afgørelseskompetence. Bemyndigelsen svarer til lignende
bemyndigelsesbestemmelser i andre skatte- og afgiftslove. Skatteministeren
har udnyttet disse bemyndigelser i
sagsudlægningsbekendtgørelsen. Det er hensigten at bestemme, at
de afgørelser, der ikke efter den foreslåede § 27 kan
påklages til Landsskatteretten, i overensstemmelse med de
gældende regler i sagsudlægningsbekendtgørelsen skal kunne
påklages til Told- og Skattestyrelsen, der i disse sager så
træffer den endelige administrative afgørelse. De
spørgsmål, der vil kunne påklages til Told- og
Skattestyrelsen efter denne bestemmelse og altså ikke til
Landsskatteretten, er spørgsmål, der ikke vedrører selve
afgiftspligten og fastsættelsen af afgiften. Det er f.eks.
spørgsmål om afgiftspligtens indtræden efter § 16,
den afgiftspligtige person og hæftelse efter § 18 og
afgiftsforhøjelser og renter efter § 20.
Til § 27
Det foreslås, at Landsskatteretten får
kompetence til at træffe afgørelse i klagesager, der
vedrører spørgsmål om afgiftspligt, afgiftsgrundlaget og
afgiftsfritagelser samt spørgsmål om godtgørelse af
afgift. Landsskatteretten påkender klager over afgørelser i 1.
instans. Landskatteretten træffer den endelige administrative
afgørelse. Det svarer til Landsskatterettens kompetence på andre
afgiftsområder. Ved klage til Landsskatteretten finder
skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A anvendelse. Skattestyrelseslovens
kapitel 3 indeholder bl.a. regler om klagefrister, indholdsmæssige krav
til klagen, betaling af klageafgift, klagebehandlingen, genoptagelse, syn og
skøn og domstolsprøvelse. Det fremgår bl.a. heraf, at
klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder
efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over.
Skattestyrelseslovens kapitel 3 A indeholder regler om
omkostningsdækning.
Til § 28
Bestemmelsen sikrer afgiftsmyndigheden adgang til
registreringsmyndighedens registreringer med henblik på kontrol med
afgiftsbetalingen. Registreringsmyndigheden skal således på
begæring give afgiftsmyndigheden de oplysninger om registreringer, som
registreringsmyndigheden er i besiddelse af, og som er nødvendige for
at kontrollere afgiftens rigtige betaling. Registreringsmyndigheden skal
derudover give afgiftsmyndigheden oplysninger om forhold af betydning for
afgiftskontrollen. Denne kontrolbestemmelse er nødvendiggjort af, at
det alene er registreringsmyndigheden, der ligger inde med de oplysninger,
der er nødvendige for, at afgiftsmyndigheden kan kontrollere afgiftens
rigtige betaling. Registreringsmyndighedens primære opgave i
forbindelse med afgiften er at modtage afgiftsbetalingen.
Registreringsmyndigheden sender således en sag til afgiftsmyndigheden,
hvis den i forbindelse med en anmeldelse skønner, at afgiftsbetalingen
er forkert. Oversendelsen sker imidlertid først, når
tinglysnings/registreringsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden træffer således ikke afgørelser
om afgiften. Det er herefter afgiftsmyndigheden, der afgør
afgiftsspørgsmålet. Det er hensigten, at kontrolmuligheden skal
udnyttes gennem stikprøvekontrol, f.eks. ved at afgiftsmyndigheden
gennemser registreringer ved et tinglysningskontor for en bestemt dag.
Til § 29
Afgiftsmyndigheden kan indkalde oplysninger fra de i § 18
nævnte afgiftspligtige og de i § 17, stk. 1, nævnte virksomheder
til kontrol af, om afgiften er rigtigt beregnet af de anmeldte dokumenter.
Bestemmelsen er et supplement til § 28.
Til § 30
Efter straffebestemmelsen i stk. 1 straffes med
bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt opgør
afgiftsgrundlaget eller beregner afgiften forkert eller afgiver forkerte
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftsmyndighedens beregning af afgiften. Afgivelse af forkerte oplysninger
mv. til brug for afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgørelse
af afgift straffes tilsvarende med bøde.
Begåes en af overtrædelserne i stk. 1 med
forsæt til at unddrage statskassen afgift eller opnå en
uberettiget godtgørelse, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 2 år, jf. stk. 2. I stk. 3 bestemmes
det, at der kan fastsættes straffebestemmelser i forskrifter, der
udstedes i medfør af loven, og i stk. 4 at der kan
pålægges juridiske personer strafansvar. Disse bestemmelser
findes tilsvarende i andre skatte- og afgiftslove.
Til § 31
Bestemmelsen omhandler fastsættelsen af
administrative bøder. Der findes en tilsvarende bestemmelse i andre
skatte- og afgiftslove.
Til § 32
I stk. 1 fastsættes lovens
ikrafttrædelsesdato til den 1. januar 2000.
Efter stk. 2 finder loven anvendelse på de
anmeldelser til tinglysning eller registrering, som foretages fra og med
ikrafttrædelsesdatoen. Det er registreringsmyndighedens modtagelse af
anmeldelsen, der er afgørende. Der skal dog ikke betales afgift efter
loven i det omfang, det dokument, der anmeldes til tinglysning eller
registrering, allerede er afgiftsberigtiget efter og i overensstemmelse med
stempelafgiftsloven. Der skal således kun ved anmeldelse til
tinglysning betales den faste afgift på 1.400 kr. efter denne lov, hvis
der tidligere retmæssigt er betalt stempelafgift af dokumentet. Det er
uden betydning, om den betalte stempelafgift er større eller mindre
end den registreringsafgift, der skal betales efter loven. Der skal
således ikke betales en forskelsafgift eller ske refusion, i det omfang
stempelafgiften afviger fra registreringsafgiften. Den faste afgift på
1.400 kr. skal betales, fordi dette afgiftselement ikke afløser
stempelafgiften, men tinglysningsafgiften, der først skal betales ved
dokumentets anmeldelse til tinglysning. Den faste afgift på 1.400 kr.
skal dog heller ikke betales, hvis der allerede er betalt tinglysningsafgift
af det dokument, der anmeldes til tinglysning efter lovens
ikrafttræden. Det vil være tilfældet, hvis dokumentet inden
ikrafttrædelsesdatoen har været anmeldt til tinglysning, men er
blevet trukket tilbage eller afvist herfra, og påny anmeldes til
tinglysning inden 3 måneder efter § 41 c i lov om
retsafgifter.
Bestemmelsen i stk. 3 harmonerer med princippet i
stempellovens § 91, stk. 5, således at
anvendelsesområdet for nærværende lov er begrænset
til dokumenter, hvis afgiftspligt indtræder den 1. januar 2000 eller
senere. Efter stk. 3 anses pantebreve, der tidligere er
afgiftsberigtiget efter den hidtidige stempelafgiftslov, som
afgiftsberigtiget efter nærværende lov, når ændringer
i pantebrevet anmeldes til tinglysning eller registrering. Det betyder
f.eks., at der ved tinglysning af en forhøjelse af det pantsikrede
beløb efter et pantebrev kun skal betales afgift af forskellen mellem
resthæftelsen og den nye panthæftelse. Er pantebrevet et
ejerpantebrev skal der betales afgift af forskellen mellem hovedstolen, og
den nye panthæftelse.
Det gælder, uanset om det pågældende
dokument er ustemplet i henhold til fritagelsesbestemmelserne i stempelloven
eller ikke er stemplet efter sit pålydende i henhold til en
værdierklæring efter stempellovens § 57, stk. 4, 2.
pkt. Ved tinglysning eller registrering af andre påtegninger på
pantebreve, herunder vedrørende rykninger eller relaksationer, samt
ændring i rente-, afdrags- eller opsigelsesvilkår, betales der
alene afgift efter § 7.
Der er ikke i lovforslaget en bestemmelse om rene
afløsningsdokumenter svarende til § 10, stk. 2 i
stempelloven.
Til § 33
Loven finder ikke anvendelse på
Færøerne og i Grønland.
Bilag 1
Oversigt over høringssvar
til betænkning nr. 1364 om stempelafgift.
Hvem
Bemærkninger
Kommentar
By- og Boligministeriet
Ophæves afgifsfritagelsen efter stempellovens § 86 for
pantebreve til sikkerhed for boligydelseslån i ejerboliger som
foreslået, sker der en likviditetsnedgang for pensionister, hvis lave
indtægt berettiger til lån til sikring af fortsat forbliven i
ejerboligen.
Bo- og boligministeriet støtter ikke denne del af forslaget, der er
socialt uheldig.
Forslaget lægger op til, at alle skal betale afgiften.
Der bør ikke varetages sociale hensyn ved afgiftslovgivning, og det
berørte ministerium må eventuelt søge bevillingerne
reguleret i overensstemmelse hermed.
SU-Styrelsen
Ingen.
Forskningsministeriet
Ingen.
Forsvarsministeriet
Ingen.
Indenrigsministeriet
Ingen
Fødevareministeriet
Fødevareministeriet vil drøfte rammeforhøjelse med
Finansministeriet. Forslaget vil afskaffe den nugældende afgiftsfrihed
for dokumenter vedrørende jordfordeling, jordkøbslov og
vandmiljøplan II.
Merudgifterne vil udgøre ca. 4,4 mill kr. forudsat at tinglysning
af såvel foreløbig som endelig kendelse om jordfordeling kun
udløser èn fast afgift.
Det bliver præciseret i bemærkningerne til § 8,
stk. 2, nr. 3, at tinglysning af foreløbig og endelig kendelse om
jordfordeling kun udløser èn fast afgift.
Det Danske Klasselotteri
Det er af stor betydning, at tidspunktet for ikrafttræden af
forslaget er kendt i god tid, og inden starten på et nyt lotteri.
Forslaget forventes fremsat og vedtaget i indeværende samling, og
træde i kraft den 1. januar 2000.
Søfartsstyrelsen
Det ønskes præciseret i bemærkninger til § 11,
stk. 4, som det er sket til § 11, stk. 1, at 1200 kr.s
afgiften ikke gælder ved registrering af pant i et skib.
Det bliver tillige præciseret i bemærkningerne til § 11,
stk. 4, at 1200 kr.s afgiften ikke gælder ved registrering af pant
i et skib.
Statens Lufthavnsvæsen
Ingen.
Dommerforeningen
Forslaget vil betyde en væsentlig og ønskværdig
for-enkling af de gældende regler.
Anmodning efter forslagets § 14 og § 15, stk. 2, bør
dog indsendes direkte til afgiftsmyndigheden. Det er uhensigtmæssigt at
inddrage registreringsmyndigheden.
Forslagets § 4, stk. 2, om væsentlige forandringer af
ejendommen og § 5, stk. 2, om aflysning af det tidligere pant
inden 1 år, kan ikke kontrolleres af registreringsmyndigheden,
Bemærkningene til § 5, stk. 1, 4. pkt., om opskrivning af
pantebrevets hovedstol bør forholde sig til de normalt anvendte
klausuler i nyere ejerpantebreve.
Det er mest hensigtsmæssigt
at fastholde opgavefordelingerne mellem registereringsmyndigheden og
afgiftsmyndigheden.
Det har endog i relation til § 14 været overvejet i udvalget at
lade registereringsmyndigheden automatisk udbetale afgiften ved
tilbagetrækning eller afvisning sammenholdt med oplysningen om at ca.
90 pct. af afviste anmeldelser genanmeldes inden for en uge.
Det er ligeledes registreringsmyndigheden, der efter § 15 skal
attestere, at ejerskiftet eller pantsætningen er kvitteret til
aflysning.
De øvrige punkter uddybes i
bekendtgørelse og cirkulære til loven.
Statsamtsjuristforeningen
Ingen.
Amtsrådsforeningen
Ingen.
Foreningen af Registrerede Revisorer
Tilslutter sig udvalgets
anbefalinger.
Finansrådet
Tilslutter sig udvalgets
anbefalinger.
Realkreditrådet
Det er en forudsætning for forslaget, at der skal gælde ens
stempelsatser for skøder og pantebreve.
Stempellovens § 81, nr. 1, ønskes videreført.
Der ønskes konkurrencemæssig ligestilling med Kommunekredit,
der ikke er forpligtet til at pantsikre lån.
Der ønskes herudover afgiftsfri pantsætning af
løsøre, der tilhører en anden end ejendommens ejer, men
som indgår i låneudmålingsgrundlaget med sikkerhed efter TL
§ 47 og § 47 b, stk. 2.
Satsernes størrelse er en politisk afgørelse.
Forslaget bygger på, at der ikke skal være undtagelser eller
lempelser for at sikre lave satser for alle.
Der bør ikke indføres særregler for
driftsfællesskaber. Der er taget hensyn til erhvervsforhold i
lovskitsen § 5, stk. 4 om flydende pant i erhversaktiver bortset
fra fast ejendom. Denne regel omfatter såvel pant i skiftende
besætninger som i løsøre.
Rådet for Dansk Forsikring og Pension
Der henvises til særudtalelse, hvorefter stempellovens
§ 62, stk. 1, nr. 12, afgiftsfrihed for ejerpantebreve
bør
bevares.
Beløbsgrænsen i § 69, stk. 1, nr. 5 på 10.000
kr. foreslås hævet væsentligt.
Gruppeulykkesforsikringer foreslås sidesstilles med (afgiftsfri)
gruppelivsforsikringer.
Godtgørelse bør også ske
hvor 1. præmie ikke betales
Forslaget er en helhed, hvorefter al pantsætning skal udløse
afgiften, uanset det kan virke belastende for en branche.
Beløbsgrænsen foreslås justeret til 12.000 kr.
Der er gjort op med omfanget af de afgiftsfri forsikringer.
Godtgørelse ved fortrydelse bør ikke udstrækkes udover
reglerne for forbrugerkøb.
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Der bør anvendes forskellige satser for skøder og pantebreve
for at mindske belåning af fast ejendom. Et system med to forskellige
satser, vil ikke være væsentligt mere kompliceret end et system
med en enhedssats.
Satsernes størrelse er en politisk afgørelse.
Byggeriets Arbejdsgivere
Tilslutter sig udvalgets forslag.
Lovforslaget bør fremsættes snarest muligt.
Ser dog helst at muligheden for de såkaldte vandrende pantebreve
bibeholdes.
Forslaget lægger op til, at
al pantsætning skal udløse den fulde afgift. Det gælder
også for pantebreve, der vandrer fra pant til pant, uanset det kan
virke belastende for branchen.
Danske Entreprenører
Tilslutter sig udvalgets anbefalinger.
Erhvervenes
Skattesekretariat
Dansk Industri
Danske Entreprenører
Rederiforeningen
Forslaget om en forenkling af stempelloven hilses velkomment.
Skibsfarten og luftfarten bør dog fritages for afgifter af
konkurrencemæssige grunde.
Adgangen til at berigtige afgiften af værdierklærede
pantebreve bør bevares, ligesom
adgangen til at opnå afgiftsfrihed ved kontrakaution.
Flypantebreve bør have samme lempelser som skibe efter § 11,
stk.4.
Der er i forslaget lagt afgørende vægt på at afskaffe
adgangen til at stemple et pantebrev efter pantets værdi, selvom
pantesummen er større. Det gælder også adgangen til
stempelfrit at udstedes pantebreve til sikkerhed for
kontrakaution.
Ved lovforslaget ligestilles fly med skibe ved at indarbejdes en
bestemmelse i § 12, der svarer til § 11, stk. 4, jfr.
§ 5, stk. 4, om ændringer i pant i erhvervsaktiver bortset
fra fast ejendom.
Landbrugsrådet
De Danske Landboforeninger
Dansk Familielandbrug
Dansk Erhvervsgartnerforening
Forslaget er som udgangspunkt positivt, men det har en række
uheldige virkninger for landbruget.
Høstpantebreve fordyres og de bør fortsat være
afgiftsfri, når de anvendes til yderligere sikkerhed for finansiering
af driftsfællesskaber.
Der bør afgiftsfrit kunne inddrages yderligere pant ved
sambelåning af landbrugsejendomme.
Der er taget hensyn til erhvervsforhold i § 5, stk. 4, der
eksempelvis omfatter minkavlere, der stiller pant i den skiftende
besætning af mink.
Inddragelse af yderligere pant i fast ejendom udløser afgift efter
§ 5, stk. 1, og § 7.
Der kan ikke tages hensyn til særlige brancher, herunder ved
høstpantebreve og skadesløsbreve, hvis der skal sikres ens og
lave satser for alle.
Skibsværftsforeningen
Skibsværftsforeningen henviser tillige til svaret fra Erhvervenes
Skattesekretariat
Forslaget som skitseret indebærer væsentlige
omkostningsforhøjelser for skibsværfterne, dersom afgiften af
pantebreve skal beregnes af pålydende i stedet for af pantets
værdi, og adgangen til at lade pantebreve vandre afgiftsfrit
ophæves. Adgangen til at berigtige afgiften af
værdierklærede pantebreve bør bevares for skibe.
Forslaget må ses i sin helhed, hvor erhvervslivet tilgodeses ved
afskaffelsen af en række stempelafgifter i forbindelse med lån,
der ikke er pantsikrede, garantistillelse mv. Til gengæld må en
række stempelbegunstigelser ophæves for at opnå
provenuneutralitet.
Forslaget viderefører reglerne for flådepant, det vil sige at
et rederi afgiftsfrit kan inddrage ny tonnage under et registreret pantebrev,
der har pant í en række skibe for samme beløb. Det
fremgår af § 11, stk. 4, og bemærkningerne hertil, at
der er indsat en bestemmelse svarende til § 5, stk. 4, om pant i
erhvervsaktiver bortset fra fast ejendom
Vækstfonden
Adgangen til at berigtige afgiften af værdierklærede
pantebreve bør bevares for pantebreve, der stilles til sikkerhed
overfor Vækstfonden.
Forslaget må ses i sin helhed, hvor erhvervslivet tilgodeses ved
afskaffelsen af en række stempelafgifter i forbindelse med lån,
der ikke er pantsikrede, garantistillelse mv.
mv.
Forslaget lægger særlig vægt på at afskaffe
adgangen til at stemple efter pantets værdi, selvom pantesummen er
større.
Fortegelse over hørte ministerier, styrelser og
organisationer:
Arbejdsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Bolig- og Byministeriet
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Finansministeriet
Christiansborgs Slotsplads 1
1218 København K
Forskningsministeriet
Bredgade 43
1260 København K
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
Indenrigsministeriet
Christiansborgs Slotsplads 1
1218 København K
Justitsministeriet
Domstolsafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Miljø-og Energiministeriet
Højbro Plads 4
1200 København K
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 2
1057 København K
Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Trafikministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21-25
1220 København K
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Danmark Nationalbank
Havnegade 5
1058 København K
Told- og Skattestyrelsen
Tietgens Have
Østbanegade 123
2100 København Ø
Landsskatteretten
Vester Farimagsgade 7
1606 København V
Det Danske Klasselotteri A/S
Rådhuspladsen 2
1550 København K
Søfartsstyrelsen
Skibsregistret
Vermundsgade 38 C
2100 København Ø
Statens Luftfartsvæsen
Rettighedsregistret over Luftfartøjer
Ellebjergvej 50, Luftfartshuset Box 744
2450 København SV
Dommerforeningen
Bredgade 59
1260 København K
Amtmandsforeningen
Store Sct. Hansgade 2 - 4
8800 Viborg
Foreningen af Statsamtsjurister
Fyns Statsamt,
Slottet Indgang A, 1. sal
5000 Odense C
Foreningen af Forhandlerne af stempelmærker
Att. Arnold Busck
Købmagergade 49
1150 København K
Amtsrådsforeningen
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Kommunernes Landsforening
Gyldenløvesgade 11
1600 København V
Frederiksberg kommune
Skattedirektoratet
Rådhuset
2000 Frederiksberg
Københavns kommune
Skattedirektoratet
Gyldenløvesgade 15
1630 København V
Advokatsamfundet
Advokaternes Hus
Kronprinsessegade 28
1306 København K
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Revisorernes Hus
Kronprinsessegade 8
1306 København K
Foreningen af Registrerede Revisorer
Åmarksvej 1
2650 Hvidovre
Dansk Ejendomsmæglerforening
Ejendomsmæglernes hus
Postbox 2074, Stormgade 16
1013 København K
Finansrådet
Finansrådets Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Realkreditrådet
Zieglers Gaard
Nybrogade 12
1203 København K
Rådet for Dansk Forsikring og Pension
Forsikringens Hus
Amaliegade 10
1256 København K
Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd
Rewentlowsgade 14
1570 København V
D.A.F
Danmarks Automobilhandler Forening
Alhambravej 5
1826 Frederiksberg
Byggeriets Arbejdsgivere
Att. Niels Sørensen
Kejsergade 2
1155 København K
Danske Entreprenører
Nørre Voldgade 106
Box 2125
1015 København K
Erhvervenes Skattesekretariat
H.C. Andersens Boulevard 37
1787 København V
Dansk Handel & Service
Vester Farimagsgade 19
1606 København V
Håndværksrådet
Amaliegade 31
1256 København K
Landbrugsrådet
Axeltorv 3
1609 København V
Grundejernes Landsorganisation
Vester Voldgade 15
1790 København V
Parcelhusejernes Landsforening
Hersegade 3 B
3000 Roskilde
Dansk Skovforening
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Efterudsendt:
Vækstfonden
Tagensvej 137
2220 København N
Ejendomsforeningen Danmark
(tdl. Grundejernes Landsorganisation)
Nørre Voldgade 2
1358 København K
Til orientering
Statsministeriet
Christianborg
Prins Jørgens Gaard 11
1218 København Ø
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Retsinformation · 25. maj 1999
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2000 3. PANTERETTIGHEDER Retsinformation · 5. februar 2008
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2006 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2007 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Betænkning over Forslag til lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Retsinformation · 4. juni 1999
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2000 9. BILAG Retsinformation · 5. februar 2008