Landsskatteretskendelse af 9. juli 2003 vedr. Tinglysningsafgift overførsel af afgift fra ikke tinglyst pantebrev
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 9. juli 2003 vedr.
Tinglysningsafgift – overførsel af afgift fra ikke tinglyst pantebrev
Realkreditinstituttet A’s klage skyldes, at afgiftsmyndigheden
har fundet, at tinglysningsafgiften for et pantebrev ikke kan nedsættes efter
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, med afgiften for et pantebrev, der er
utinglyst. Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat yderligere afgift til
26.145
kr. For så vidt angår det utinglyste pantebrev har afgiftsmyndigheden
godtgjort
tinglysningsafgift med 3.100 kr.
Landsskatterettens
afgørelse
Landsskatteretten stadfæster afgiftsmyndighedens afgørelse.
Sagens oplysninger
B og C oprettede den 24. juni 2001 et pantebrev på 221.700 € til
realkreditinstituttet A med pant i ejendommen matr.nr. X. Pantebrevet blev
anmeldt til tinglysning og tinglyst den 25. juni 2001. Ved anmeldelsen til
tinglysning blev pantebrevet afgiftsberigtiget med 1.400 kr.
På pantebrevet var anført følgende afgiftskasse:
”Kreditor hæfter for disse oplysninger
Pålydende nyt lån
1.652.751 DKK
- Forholdsmæssigt kurstab, nyt lån
0
DKK
- Indfrielsessum, indfriede lån
1.440.347 DKK
- Omkostninger, indfriede lån
2.660 DKK
- Forholdsmæssige omkostninger, nyt lån
Læs alt
4.528 DKK
Afgiftspligtigt beløb
205.202 DKK
Ved beregningen er anvendt kursværdi”
Ved siden af afgiftskassen var anført: ”Pantebrev med samme
retsforhold tidligere stemplet med kr. 206.535 kr. x 1,5 % = 3.100 kr.”
Pantebrevet, hvor der var betalt 3.100 kr. i variabel afgift,
var et pantebrev på 221.600 € til A, oprettet den 13. juni 2001 af B og
C med
pant i ejendommen matr.nr. X. Pantebrevet blev anmeldt til tinglysning den
15.
juni 2001. Pantebrevet blev afvist fra tingbogen den 18. juni 2001 på
anmelderens begæring. Ved anmeldelsen til tinglysning blev pantebrevet
afgiftsberigtiget med 4.500 kr. (3.100 kr. plus 1.200 kr.). På pantebrevet
har
A den 21. juni 2001 anført, at pantebrevet kvitteres til aflysning som
ubenyttet.
På pantebrevet var anført følgende afgiftskasse:
”Kreditor hæfter for disse oplysninger
Pålydende nyt lån
1.651.872 DKK
- Forholdsmæssigt kurstab, nyt lån
0 DKK
- Indfrielsessum, indfriede lån
1.438.158 DKK
- Omkostninger, indfriede lån
2.657 DKK
- Forholdsmæssige omkostninger, nyt lån
4.522 DKK
Afgiftspligtigt beløb
206.535 DKK
Ved beregningen er anvendt kursværdi”
Pantebrevet, der var anvendt til nedsættelse af
afgiftsgrundlaget for dette pantebrev, var et pantebrev på 1.567.000 kr. til
A,
oprettet af D med pant i ejendommen matr.nr. X. Pantebrevet blev tinglyst den
5. august 1997. Ved anmeldelsen til tinglysning var pantebrevet
afgiftsberigtiget
med 4.288 kr., opgjort som 3.088 kr. plus 1.200 kr.
Klageren har oplyst, at B og C ønskede pantebrevet på 1.567.000
kr., der indestod i ejendommen ved deres overtagelse af ejendommen,
konverteret
til et nyt eurolån. A udarbejdede et omlægningstilbud, og pantebrevet på
221.600 € blev herefter fremsendt til tinglysning. Pantebrevet var et
15-årigt
kontantlån med fast rente. Debitorerne ombestemte sig imidlertid og ønskede
et
lån med variabel rente. A tilbagekaldte derfor det anmeldte pantebrev. Der
blev
herefter udarbejdet et nyt lånetilbud, og der blev oprettet et pantebrev på
221.700 € med samme løbetid, men med variabel rente. Pantebrevet blev
fremsendt
til tinglysning med en afgiftskasse, der bortset fra kursregulering, var
ligelydende med afgiftskassen på det tilbagetrukne pantebrev. Ved siden af
afgiftskassen var der påført en tekst, hvorefter den allerede betalte
merafgift, 3.100 kr., fra det tilbagetrukne pantebrev overførtes. Lånet på
baggrund af det tinglyste pantebrev blev udbetalt, og lånet blev anvendt til
indfrielse af det indestående lån. Klageren har fremlagt kopi af
låneafregningen af 6. juli 2001.
Afgiftsmyndighedens
afgørelse
Afgiftsmyndigheden har fundet, at tinglysningsafgiften for
pantebrevet på 221.700 € ikke kan nedsættes efter
tinglysningsafgiftslovens §
5, stk. 2, med afgiften for pantebrevet på 221.600 €. Som begrundelse
herfor er
anført, at der ikke kan overføres afgift fra et pantebrev, der er utinglyst.
Afgiftsmyndigheden har herved henvist til tinglysningsafgiftslovens § 5, stk.
2, sidste pkt., der har følgende ordlyd: ”Anvendelsen af reglen i 1.
pkt. er
betinget af, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker senest
samtidig med aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere pant er
aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.”
Lovteksten forudsætter, dels at det nye pantebrev anmeldes til tinglysning,
inden det tidligere aflyses, dvs. at der skal være tinglyst pant i
ejendommen,
dels at det tidligere pantebrev aflyses.
Da der i det foreliggende tilfælde ikke kan overføres afgift, og
da klageren kun har betalt 1.400 kr. i tinglysningsafgift for pantebrevet på
221.700 €, har klageren ikke betalt korrekt tinglysningsafgift af dette
pantebrev.
Pantebrevet er angivet i euro, og der skal derfor angives en
kurs, hvorefter omregningen til danske kroner sker, jf. bekendtgørelse nr.
725
af 15. september 1999, § 1, stk. 1. Da tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2,
ikke kan anvendes, kan undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, stk.
2,
heller ikke anvendes.
Pantebrevet på 221.700 € blev anmeldt til tinglysning den 25.
juni 2001. Toldkursen for euro for juni 2001 var 745,96. Afgiftsgrundlaget
udgør derfor 1.653.793,32 kr.
Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat yderligere tinglysningsafgift
for pantebrevet på 221.700 € således:
Hovedstol
1.653.793,32 kr.
Variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1
24.806,90 kr.
Oprundet variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2,
stk. 1
24.900,00 kr.
Fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1
1.400,00 kr.
Betalt afgift
- 1.400,00 kr.
Skyldig afgift
24.900,00 kr.
Forhøjet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 20
1.245,00 kr.
I alt
26.145,00 kr.
Afgiften forfalder ved anmeldelsen til tinglysning, jf.
tinglysningsafgiftslovens
§ 16.
For så vidt angår pantebrevet på 221.600 € kan den betalte
afgift med fradrag af 1.400 kr. godtgøres, jf. tinglysningsafgiftslovens §
22,
stk. 1. Afgiftsmyndigheden har derfor godtgjort 3.100 kr. vedrørende dette
pantebrev.
Vedrørende klagerens subsidiære påstand om at måtte berigtige
afgiftskassen, således at der overføres afgift fra det pantebrev, der bestod
på
ejendommen før overførsel af afgift fandt sted, har afgiftsmyndigheden
afslået
anmodningen. Som begrundelse herfor har afgiftsmyndigheden anført, at
afgiften
på dette pantebrev allerede er overført til det mellemliggende pantebrev.
Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen udtalt, at man i
henhold til tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, ikke sondrer mellem
begreberne ”overførsel af afgift” og ”opnåelse af
afgiftsfrihed”. Af
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, fremgår: ”Ved tinglysning af pant
i fast
ejendom ( ), medregnes ikke den del af lånet, der optages til at afløse et
lån
med tilsvarende pant i samme ejendom.” Uanset om man i henhold til § 5,
stk. 2,
taler om overførsel af afgift eller om opnåelse af afgiftsfrihed, er den
afgiftsmæssige konsekvens, at den reelle afgift, der skal betales ved
anmeldelsen til tinglysning, bliver reduceret, fordi det afgiftspligtige
pantsikrede beløb (afgiftsgrundlaget) nedsættes.
Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, sidste
pkt., at anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af, at anmeldelsen til
tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det
tidligere pant. Er det tidligere pant således ikke tinglyst på tidspunktet
for
anmeldelsen til tinglysning af det nye pant, finder afgiftsfriheden i 1. pkt.
ikke anvendelse. Dette gælder, uanset om det tidligere pantebrev ikke har
været
tinglyst, eller om det har været tinglyst og efterfølgende er aflyst. At der
således sker en forskelsbehandling efter § 5, stk. 2, mellem tinglyste og
utinglyste dokumenter følger direkte af bestemmelsens ordlyd.
Godtgørelsesadgangen i tinglysningsafgiftslovens §§ 22- 23 har ikke betydning
for forskellen i behandlingen af de tinglyste og de utinglyste dokumenter
efter
§ 5, stk. 2.
Afgiftsmyndigheden er ikke enig med klageren i, at
tinglysningsafgiftslovens § 16 tilsidesætter det materielle indhold af § 5,
stk. 2. Tinglysningsafgiftslovens § 16 angiver for alle lovens materielle
bestemmelser, at tinglysningsafgiften skal betales ved anmeldelsen til
tinglysning, jf. tillige bemærkningerne til lovforslag nr. 208 af 25. marts
1999. At tinglysningsafgiften skal betales ved anmeldelsen til tinglysning
betyder, at man ved anvendelse af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2,
allerede på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning opnår den i
bestemmelsen omhandlede afgiftsfrihed. Tinglysningsafgiftslovens § 16 angiver
således alene, hvornår man opnår den i § 5, stk. 2, omhandlede afgiftsfrihed.
Havde man på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning ikke benyttet
afgiftsfriheden i § 5, stk. 2, skulle man i stedet have betalt fuld afgift i
overensstemmelse med lovens § 5, stk. 1. I det øjeblik, man anmelder et nyt
pantebrev påført en afgiftskasse til tinglysning, har man benyttet sig af
afgiftsfriheden i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, uanset om dokumentet
bliver tinglyst eller afvist, ligesom man ved anmeldelsen forpligter sig til
at
aflyse det tidligere dokument inden for et år. Det er derfor ikke korrekt,
når
klageren anfører, at man ved beregning af afgiften efter
tinglysningsafgiftslovens
5, stk. 2,
alene lægger vægt på omstændighederne omkring det bagvedliggende forhold -
lånet - og ikke på selve tinglysningen af pantsikkerheden. Det er netop
anmeldelsen til tinglysning, der udløser afgiften.
Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, er der ikke noget
krav om, at det nye lån skal optages til indfrielse af det tidligere lån. Der
er alene et krav om afløsning. Afgiftsmyndigheden er derfor ikke enig med
klageren i, at det materielle indhold af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk.
2,
betyder, at et pantebrev først er fritaget for afgift, når det bagvedliggende
lån er udbetalt og samtidig er anvendt til indfrielse af et lån med
tilsvarende
pantsikkerhed.
Ved beregningen af afgiften lægges der vægt på dokumentets
udformning på anmeldelsestidspunktet. I relation til
tinglysningsafgiftslovens
§ 5, stk. 2, er det afgiftsmyndighedens opfattelse, at når man én gang har
benyttet sig af afgiftsfriheden vedrørende et dokument (pantebrev 1) ved
anmeldelse til tinglysning af et nyt dokument (pantebrev 2), kan man ikke
benytte sig af afgiftsfriheden igen ved anmeldelse til tinglysning af et
andet
nyt dokument (pantebrev 3). Den første udnyttelse af afgiftsfriheden kan ikke
annulleres, blot ved at man aflyser det mellemliggende pantebrev (2) som
ubenyttet eller ved at påføre pantebrevet en påtegning om, at det reelt ikke
har haft noget indhold.
Afgiftsfriheden kan alene ”annulleres” ved betaling af fuld
afgift for det mellemliggende pantebrev (2), samt betaling af forhøjet afgift
efter tinglysningsafgiftslovens § 20. Dette begrundes med, at hvis et sådant
pantebrev ikke havde være påført en afgiftskasse ved anmeldelsen til
tinglysning, ville anmeldelsen ikke have været omfattet af afgiftsfriheden
efter § 5, stk. 2, men ville have udløst fuld afgift efter § 5, stk. 1. Da et
sådant dokument således ikke er omfattet af afgiftsfriheden, er der ikke
betalt
den korrekte afgift ved anmeldelsen til tinglysning, hvorfor der skal betales
en forhøjet afgift, jf. § 20. Eftersom det mellemliggende pantebrev (2) i
denne
situation ikke skal benyttes, vil der efterfølgende kunne søges om
godtgørelse
efter tinglysningsafgiftslovens § 22. I realiteten betyder det, at der alene
skal betales den forhøjede afgift efter § 20 for det mellemliggende pantebrev
(2) samt eventuel afgift efter § 5, stk. 5, 1. pkt., af forskellen mellem det
oprindelige pantebrev (1) og det andet nye pantebrev (3).
I det foreliggende tilfælde har klageren forsøgt at annullere
afgiftsfriheden for det mellemliggende utinglyste og ubenyttede pantebrev på
221.600 € ved at kvittere det, for derefter at benytte afgiftsfriheden
på
pantebrevet på 221.700 €. Såfremt klageren ønskede, at pantebrevet på
221.700 €
skulle omfattes af afgiftsfriheden i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2,
skulle der have været betalt fuld afgift for pantebrevet på 221.600 €.
Afgiftsfriheden for pantebrevet på 221.600 € ville derved være blevet
”annulleret”, hvorefter pantebrevet på 221.700 € ville blive
omfattet af
afgiftsfriheden fra det oprindelige pantebrev på 1.567.000 kr. Det bemærkes i
den forbindelse, at afgiftsmyndigheden accepterer efterfølgende berigtigelser
af afgiftskasser. Klageren har således stadig mulighed for at opnå
afgiftsfrihed efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, for pantebrevet på
221.700 € ved betaling af fuld afgift for pantebrevet på 221.600
€ samt
forhøjet afgift. I realiteten betyder det, at klageren alene skal betale den
forhøjede afgift efter § 20 for pantebrevet på 221.600 € samt afgift af
forskellen mellem det oprindelige pantebrev på 1.567.000 kr. og pantebrevet
på
221.700 €, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5, 1. pkt. idet der
vedrørende pantebrevet på 221.600 € kan ske godtgørelse efter
tinglysningsafgiftslovens § 22.
Klagerens påstand og
argumenter
Klageren har principalt fremsat påstand om, at der ikke er
grundlag for fastsættelse af yderligere afgift for det omhandlede pantebrev i
forhold til det ved anmeldelsen til tinglysning betalte beløb. Subsidiært har
klageren fremsat påstand om, at der alene skal betales 3.100 kr. samt afgift
efter tinglysningsafgiftslovens § 20, idet der for den resterende afgift kan
ske afgiftsfritagelse.
Til støtte for den principale påstand er anført:
at
hjemlen til at afgiftsfritage på grundlag af ubenyttede
pantebreve ikke følger af lovens ordlyd, men alene udspringer af en
lovbemærkning,
at
denne lovbemærkning i sig selv er en fravigelse af lovens
ordlyd i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, der netop kræver
”optagelse” af
et lån til brug for afløsning af et andet,
at
denne lovbemærkning ikke i sig selv er til hinder for, at
der også kan ske afgiftsoverførsel fra et utinglyst, men afgiftsberigtiget
pantebrev,
at
der ikke kan ske ordlydsfortolkning af sidste punktum, når
første punktum allerede er fraveget ved ovennævnte lovbemærkning,
at
et-års fristen i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2,
sidste punktum, alene fastsætter en tidsfrist for aflysning af den forud
bestående pantehæftelse, der er anvendt i afgiftskassen,
at
afgiftsmyndighedens praksis giver en asymmetrisk
retsstilling i forholdet mellem pantebreve omfattet af henholdsvis
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, og § 5, stk. 2, og henholdsvis
tinglysningsafgiftslovens § 22, stk. 1, og § 23, stk. 1.
Til støtte for den subsidiære påstand er anført:
at
loven ifølge sin ordlyd og sine forarbejder foreskriver en
”afgiftsfritagelse” i modsætning til den af afgiftsmyndigheden
anvendte praksis
om ”afgiftsoverførsel”,
at
afgiftsmyndighedens begrundelse for at afvise en
afgiftsberigtigelse ikke har hjemmel i loven,
at
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, fastsætter, hvornår
et pantebrev kan tinglyses helt eller delvist afgiftsfrit,
at
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, først er opfyldt på
det tidspunkt, hvor det afløsende lån er udbetalt, og det indfriede pantebrev
er aflyst,
at
tinglysningsafgiftslovens § 16 ikke giver grundlag for at
statuere, at afgiften ”springer” fra et gammelt pantebrev til et
nyt pantebrev,
allerede ved anmeldelsen af det nye pantebrev til tinglysning,
at
tinglysningsafgiftslovens § 16 alene er en formel regel, der
fastsætter betalingstidspunktet for den forventede afgift,
at
tinglysningsafgiftslovens § 16 ikke fastsætter tidspunktet
for beregningen af den endelige afgift,
at
denne tidsfrist i yderste konsekvens fremgår direkte af
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, sidste punktum,
at
tinglysningsafgiftslovens § 16 ikke kan tilsidesætte
betingelserne i § 5, stk. 2, for afgiftsfritagelse/afgiftsoverførsel,
at
afgiftsmyndighedens praksis udhuler betydningen af
betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2,
at
det først ved opfyldelse af betingelserne i
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, kan konstateres, at der kan ske
afgiftsfritagelse/afgiftsoverførsel,
at
det mellemliggende utinglyste pantebrev på 221.600 € ikke
opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse, jf. tinglysningsafgiftslovens §
5, stk. 2, hvorfor det ikke kan være afgiftsbærende for den ”overførte
del”,
at
der ikke foreligger en dobbelt fritagelse, idet pantebrevet
med en hovedstol på 221.600 € er kvitteret som ubenyttet, hvilket blev
dokumenteret samtidig med anmeldelsen til tinglysning af pantebrevet med en
hovedstol på 221.700 €,
at
det materielle krav efter tinglysningsafgiftslovens § 5,
stk. 2, er opfyldt, idet lånet i henhold til pantebrevet på 221.700 €
er
udbetalt, og det i ejendommen indestående lån oprindeligt på 1.567.000 kr. er
indfriet,
at
der ikke i lovens ordlyd er grundlag for at ensrette
afgiftsoverførslens bevægelse mellem nye og gamle pantebreve, så længe
betingelserne for endelig afgiftsoverførsel i tinglysningsafgiftslovens § 5,
stk. 2, ikke er opfyldt,
at
§ 16 ikke kan anføres som lovgrundlag for en sådan ensretning,
idet bestemmelsen alene er af formel betydning og er til brug for fiksering
af
et forfaldstidspunkt for den forventede afgift,
at
afgiftskassen inden for 1 år kan annulleres på et til
tinglysning anmeldt pantebrev uden afgiftsmæssige konsekvenser efter en
analogi
af tinglysningsafgiftslovens § 22 og § 23 ved at påføre pantebrevet en
påtegning om, at det kvitteres som ubenyttet, eller såfremt pantebrevet er
tinglyst, at det aflyses som ubenyttet.
at
afgiftsmyndighedens praksis, hvorefter der alene kan ske
annullering af afgiftskassen på et til tinglysning anmeldt pantebrev ved
betaling af fuld afgift for det anmeldte pantebrev samt betaling af en
forhøjet
afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 20, er i strid med
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2’s et-års frist.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, har følgende ordlyd:
”Ved tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge
ejerpantebrev og skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i
realkreditinstitutter,
Dansk Landbrugs Realkreditfond eller for lån i pengeinstitutter med en
oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år medregnes ikke til det
pantsikrede beløb, jf. stk. 1, den del af lånet, som optages til at afløse et
lån med tilsvarende pant i samme ejendom. 1. pkt. kan anvendes, uanset om det
nye pant foreligger i form af et eller flere pantebreve, og uanset om det nye
pant kun tjener til delvis afløsning af et eksisterende lån. Afløses det
eksisterende pantebrev af flere pantebreve, er det dog en betingelse, at de
nævnte pantebreve i mindst 1 år efter tinglysning af det nye pant har pant i
samme ejendom. Anvendelsen af reglen i 1. pkt. er betinget af, at anmeldelsen
til tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det
tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter
anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.”
Pantebrevet på 221.600 € var ikke tinglyst. Betingelsen om, at
det nye pant skal tinglyses senest samtidig med aflysningen af det tidligere
pant, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, sidste punktum, 1. led, er
dermed ikke opfyldt, idet et utinglyst pantebrev i denne sammenhæng må
sidestilles med et pantebrev, der er aflyst. Der kan derfor ikke gives
afgiftsfrihed for pantebrevet på 221.700 €, jf.
tinglysningsafgiftslovens § 5,
stk. 2.
For så vidt angår den subsidiære påstand er afgiftsfrihed for
pantebrevet på 221.600 € indtrådt på tidspunktet for anmeldelsen af
pantebrevet
til tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1. Der er ikke
grundlag for at antage, at afgiftsfrihed efter tinglysningsafgiftslovens § 5,
stk. 2, ikke indtræder på samme tidspunkt som det tidspunkt, hvor afgiften
forfalder på. Idet tinglysningsafgiftsloven ikke indeholder hjemmel til at
tilbageføre afgift, er der ikke adgang til at berigtige afgiftskassen, for
derved at anvende pantebrevet på 1.567.000 kr. til afgiftsfrihed for
pantebrevet på 221.700 €. Landsskatteretten kan i øvrigt tilslutte sig
det af
afgiftsmyndigheden anførte. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 30. september 2002 vedr. Tinglysningsafgift allonge til pantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- Tinglysningsafgift ved ejerpantebrev. Retsinformation · 14. september 2001
- Landsskatteretskendelse af 18. oktober 2002 vedr. Tinglysningsafgift stempel fra tidligere tinglyste ejerpantebreve ikke godkendt overført til senere tinglyst ejerpantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- Tinglysningsafgift allonge til pantebreve inddragelse af yderligere fast ejendom under pantet - efteropkrævning Retsinformation · 2. august 2006
- Landsskatteretskendelse af 4. oktober 2002 vedr. Godtgørelse af tinglysningsafgift - auktionsskøde Retsinformation · 19. september 2003
- Skattestyrelsens opkrævning af 7.560 kr. i tinglysningsafgift som følge af klagerens tinglysning af skøde med løbenr. [...47] vedrørende ejerskifte af… Landsskatteretten · 5. maj 2020
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af tinglysningsafgift - pantebrev genanmeldt - fristoverskridelse Retsinformation · 24. juli 2009
- Landsskatteretskendelse af 4. oktober 2002 vedr. Godtgørelse af tinglysningsafgift - auktionsskøde Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af tinglysningsafgift – fristoverskridelse Retsinformation · 24. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift – tinglyst adkomsthaver – modtager af vederlag Retsinformation · 24. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift Retsinformation · 30. november 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift ved overdragelse af ejendom Retsinformation · 5. august 2009