Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven samt ophævelse af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder

1998/1 LSF 209Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. marts 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven samt ophævelse

af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse

ejerlejligheder

(Ophævelse af stempelafgift på

livsforsikringsdokumenter, forhøjelse af

skadesforsikringsstempel mv. samt konsekvensændringer som følge

af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder)

§ 1

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 11. august

1998, som ændret ved lov nr. 1035 af 23. december 1998, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 1 affattes således:

»§ 1. Der svares stempelafgift til

statskassen, såfremt dokumentet er omfattet af en af følgende

numre:

1) Skadesforsikringsdokumenter, der oprettes her i landet.

2) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte tegnede forsikringer

i skadesforsikringsselskaber, for hvilken risikoen er placeret her i landet,

uanset hvor de oprettes.

3) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte tegnede

forsikringer i skadesforsikringsselskaber, når parterne er

hjemmehørende her i landet og dokumentet er underskrevet her i landet,

medmindre ingen del af præmien skal betales her i landet.

Stk. 2.

Læs alt

Såfremt risikoen efter stk. 1 er placeret i

en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, er dokumentet ikke stempelpligtigt

her i landet, uanset hvor det oprettes.

Stk. 3. Indtræder et andet forsikringsselskab eller

indtræder en ny forsikringstager i forsikringsforholdet, stemples

dokumentet herom efter reglerne for stiftelse af et nyt retsforhold.«

2.

§ 2 affattes således:

»§ 2. Stempelpligten for en

skadesforsikringspolice indtræder på tidspunktet for policens

udstedelse, jf. dog § 64, stk. 2.«

3.

§ 3- 4, § 6 og § 12, § 14, § 15, § 17, § 18, § 19,

§ 20, stk. 1-2, § 30, § 32, stk. 1, nr. 6-8, § 33, stk. 6 og 7,

kapitel 6-8, kapitel 10 og 11, § 65, kapitel 13 og 14, § 74-77, kapitel 16 og

kapitel 17 A og 18 ophæves.

4.

§ 13 affattes således:

»§ 13. Er det beløb, der skal betales

afgift af, angivet i fremmed valuta, skal der ved afgiftens beregning

ske en omregning til danske kroner. Ved omregningen skal benyttes den af

Nationalbanken fastsatte officielle middelkurs på tidspunktet for

policens udstedelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Er det beløb, der skal betales afgift af,

angivet i euro, skal den afgiftspligtige ved omregningen anvende valutakursen

på tidspunktet for policens udstedelse eller den toldkurs

(periodekurs), der gælder for dette tidspunkt, jf. artikel 18 i

Rådets forordning 2913/92 af 12. oktober 1992 for indførelse af

en EF toldkodeks. Forsikringsselskabets valg mellem de i stk. 1 og 2

nævnte omregningskurser er bindende for en periode på mindst 2

år.«

5.

I § 20, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår:

»jf. dog stk. 1.«

6.

§ 21, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skatteministeren kan give forsikringsselskaber tilladelse

til selv at stemple forsikringsdokumenter. Bestemmelserne i stk. 5 og

stk. 6 om renter og gebyrer ved for sen indbetaling af afgiftstilsvaret

gælder såvel, når forsikringsselskaber stempler efter

§ 21, stk. 3, som når de stempler efter § 70 og

§ 70 A.«

7.

§ 23 affattes således:

»§ 23.

Afgiftsmyndigheden (stempelmyndigheden) er de statslige told- og

skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

for de statslige told- og skattemyndigheders adgang til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne udenfor området af § 26,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for,

hvorledes de af afgiftsmyndigheden beregnede afgifter skal berigtiges.«

8.

§ 26 affattes således:

»§ 26. Landsskatteretten påkender klager

over stempelmyndighedens afgørelser i 1. instans af:

1) Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.

2) Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal

beregnes af.

3) Spørgsmål om godtgørelse af afgiften.

Stk. 2.

Reglerne i skattestyrelseslovens § 3 og § 3

A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten.

Stk. 3.

Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte

regler om adgangen til klage over afgørelser efter denne lov.«

9.

§ 29 affattes således:

»§ 29. Der sker godtgørelse af

stempelafgift på forsikringer, såfremt:

1) En forsikringstager fortryder begæringen før

forsikringsselskabet har overtaget risikoen for forsikringsbegivenheden.

2) En forsikringstager gør brug af fortrydelsesretten efter

lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.

Stk. 2.

Stempelafgift under 25 kr. godtgøres ikke efter

nr. 1.

Stk. 3.

Stempelmyndigheden kan betinge en godtgørelse

af, at dokumentet afleveres til stempelmyndigheden.«

10.

§ 53 affattes således:

»§ 53. Dokumenter, der oprettes i anledning af

omdannelse af forsikringsforeninger til aktieselskaber, jf. § 14 a i lov

om beskatning ved fusion af aktieselskaber, er stempelfri.

Stk. 2.

I forbindelse med fusion, fission, omdannelse eller

omdannelse af selskaber mv. eller tilførsel af aktiver til

sådanne selskaber, er udstedelse af ny forsikringspolice til det

fortsættende selskab stempelfri, når forsikringsvilkårene i

det hele svarer til de vilkår, der var gældende for den

forsikringsaftale, som det ophørende selskab havde indgået.«

11.

I § 64, stk. 1, ændres »§§ 65-70«

til: »§§ 66-70«

12.

§ 66, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

»Stempelafgiften for forsikringer tegnet i

skadesforsikringsselskaber med undtagelse af de i § 69, stk. 1,

nævnte forsikringer er enten 29 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum

eller del deraf eller 14 pct. af præmien.«

13.

I § 67, 2. pkt., udgår: »§ 65

eller«

14.

§ 69, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»

4. kreditforsikringer og

kautionsforsikringer,«.

15.

I § 69, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som

nyt nummer:

»

5. dokumenter om overdragelse af

erstatningskrav til det forsikringsselskab, der har dækket skaden,«.

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

16.

I § 69, stk. 1, nr. 5, der herefter bliver nr. 6,

ændres »10.000 kr.« til: »12.000 kr.«.

§ 2

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni

1989, som senest ændret ved lov nr. 1019 af 23. december 1998,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 20, nr. 6, affattes således:

»

6) forældremyndighed og

samvær,«

2.

Afsnit III a ophæves.

3.

§ 42 affattes således:

»

§ 42. For notarialforretninger

svares 300 kr., jf. dog §§ 43 og 44.«

4.

§ 45 ophæves.

§ 3

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver mv.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998,

som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1051 af 23. december 1998,

foretages følgende ændring:

1.

I § 33, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»

Sager, der anlægges

efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af

ejer- og panterettigheder mv., anlægges ved den landsret, i hvis kreds

tinglysning eller registrering er sket.«

§ 4

Lov om førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder, jf.

lovbekendtgørelse nr. 522 af 24. september 1982, ophæves.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

2000.

Stk. 2. Stempelafgiften for andre dokumenter end

skadesforsikringsdokumenter bortfalder for et stempelpligtigt dokument, hvor

stempelpligten er indtrådt før den 1. januar 2000, hvis

dokumentet anholdes eller kommer til stempelmyndighedens kendskab efter den

1. januar 2003. Fra samme tidspunkt ophører stempellovens § 32 med at

have virkning. Den hidtidige stempelmyndighed, statsamterne og

Overpræsidiet, og told- og skattestyrelsen som hidtidig klageinstans,

færdiggør de sager, der er indkommet før den 1. januar

2000.

Stk. 3.

Ved ændringer i et skadesforsikringsdokument,

hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som efter den hidtil

gældende stempellov var helt eller delvist stempelfri, anses dokumentet

for stemplet efter reglerne i denne lov.

Stk. 4. Lovens § 3, nr. 1, har virkning for dokumenter,

hvor anmeldelsen til tinglysning eller registrering sker den 1. januar 2000

eller senere.

Stk. 5. Lovens § 4, nr. 1, har virkning for dokumenter,

hvor stempelpligten indtræder den 1. januar 2000 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslagets formål

Forslaget har til formål at ophæve

stempelafgiften på livsforsikringer og at videreføre

stempelafgiften på skadesforsikringer med en opjustering af satserne.

Samtidig foreslås al stempelafgift uden for forsikringsområdet

afløst af lov om afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder mv. jf. det samtidig fremsatte lovforslag herom. De to

forslag skal tilsikre, at den samlede omlægning bliver provenuneutral.

Forslaget bygger på betænkning 1364/1998 fra stempeludvalget.

I det følgende omtales særligt forholdene

på forsikringsområdet, hvor afgiften videreføres.

Forholdene på den øvrige del af stempelområdet er omtalt

udførligt i bemærkningerne til lovforslaget om afgift af

tinglysning og registrering af ejer og panterettigheder, hvortil der

henvises. Den henvises endvidere til gennemgangen i bemærkningerne til

§ 1, nr. 3 af de bestemmelser i stempelloven, der nu ophæves.

Der foreslås endvidere ændringer i

retsafgiftsloven vedrørende tinglysninger og notarialforretninger. Der

henvises til særligt afsnit i de almindelige bemærkninger om

notarialforretninger. Tinglysningsafgiften ophæves, men

videreføres efter lovforslag om afgift af tinglysning og registrering

af ejer- og panterettigheder m.v. Der henvises til bemærkningerne heri.

Herudover foreslås en ændring af værnetingsbestemmelsen i

skattestyrelsesloven. Endelig foreslås lov om

førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder ophævet, idet

den afgiftsteknisk er forbundet med stempelloven.

Gældende regler på forsikringsområdet

De materielle afgiftsbestemmelser er anført i

stempelafgiftslovens §§ 65 - 69.

Der skelnes imellem livsforsikringer, der ikke er rene

risikoforsikringer (1,50 kr. i stempelafgift pr. 5.000 kr. s forsikringssum)

og anden forsikring (enten 25 øre pr. 5.000 kr. s forsikringssum eller

12 pct. af 1. års præmie), idet dog lovpligtige

ansvarsforsikringer efter færdselsloven altid skal betale 12 pct. af

1.års præmie, dog max. 8 kr.

Generalpolicer stemples efter § 67 med 5 kr., og

genforsikringskontrakter stemples med 50 kr.

Følgende forsikringer er helt afgiftsfri efter

§ 69:

1) forsikringer tegnet i små lokale skadesforsikringsselskaber,

der ikke er under tilsyn

2) forsikringer i medfør af lov om arbejdsskadeforsikring

3) sø- og transportforsikring samt

luftfartøjsforsikring

4) gruppelivsforsikringer

5) forsikringer med forsikringssum på højst 10.000

kr.

Den territoriale tilknytning fremgår af hovedreglen

i stempellovens § 3. Efter liberaliseringen af forsikringsområdet

efter EU s 2. skadesforsikringsdirektiv, (Rådets direktiv nr.

88/357/EØF af 22. juni 1988 som ændret ved Rådets direktiv

nr. 90/618/EØF af 8. november 1990), og EU s 2.

livsforsikringsdirektiv, ((Rådets direktiv nr. 90/619, EUT 1990, L 330

s. 50), der supplerer 1. livsforsikringsdirektiv (79/267/EØF)), er der

specielle regler for EU-medlemsstater på forsikringsområdet efter

stempellovens § 3 A og § 3 B.

Problemer ved de gældende regler

Der foreligger en konkurrenceforvridning mellem

pengeinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser på

livsforsikrings- og pensionsopsparingsordninger. Problemet opstår,

fordi de forskellige pensionsprodukter på det danske marked, der af

kunderne betragtes som substituerbare, ikke behandles ens med hensyn til

stempelafgift. Stempelafgiften hviler på pensionsordninger i

livsforsikringsselskaber, men ikke på de pensionsordninger, der tegnes

i pengeinstitutter og pensionskasser. Derimod er en livsforsikring i et

forsikringsselskab, der sælges via et pengeinstitut,

stempelpligtig.

Lovforslaget

Lovforslaget om videreførelse og forhøjelse

af stempelafgiften på skadesforsikringsområdet bygger på

Betænkning nr. 1364 fra Stempeludvalget, hvor der ikke blev

opnået enighed om en brugbar ny afgiftsmodel på

forsikringsområdet. Udvalget har derfor anbefalet, at de gældende

regler om stempelafgift på forsikringer videreføres, dog

således at livsforsikringer fritages for stempelafgift og dermed

ligestilles konkurrencemæssigt med andre former for

pensionsopsparinger. Det er endvidere anbefalet, at garanti- og

kautionsforsikringer fritages for afgift i konsekvens af, at stempelafgiften

af garanti- og kautionsdokumenter foreslås ophævet. Udvalgets

flertal har endvidere anbefalet, at der samtidig sker en forhøjelse af

satserne for de fortsat stempelpligtige forsikringer med henholdsvis 16 pct.

og 16 2/3 pct. Lovforslaget følger udvalgets anbefalinger.

Provenumæssige konsekvenser

Stempelafgifterne på forsikringsområdet har

indbragt ca. 210 mill. kr. Provenutabet ved at ophæve stempelafgiften

på livsforsikringer, garanti- og kautionsforsikring skønnes at

blive på ca. 70 mill. kr., mens merprovenuet fra forhøjelsen af

satserne for skadesforsikring skønnes at blive ca. 20 mill. kr.

Forslaget skønnes således isoleret set at medføre et

provenutab på ca. 50 mill. kr.

Forslaget skal imidlertid ses i sammenhæng med det

samtidigt fremsatte lovforslag om en ny registreringsafgift. Den samlede

omlægning på stempelområdet skønnes at være

provenuneutral i 2000. Udviklingen på boligmarkedet og

konjunkturmæssige forhold mv. i 2000 kan ændre

provenuskønnet, der er baseret på forholdene i 1997.

Kontrolmæssige aspekter

Forslaget om at videreføre de gældende regler

på forsikringsområdet indebærer ikke kontrolmæssige

problemer som på eksempelvis låneområdet jf.

bemærkningerne til det samtidigt fremsatte lovforslag. Der er ikke de

samme problemer med internationale arrangementer med henblik på at

undgå stempelafgiften som på låneområdet

Administrative forhold

Det foreslås, at stempelmyndigheden bliver de

statslige told- og skattemyndigheder i konsekvens af, at de samtidig bliver

afgiftsmyndighed efter lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-

og panterettigheder. Herefter hører lovgivning og administration under

samme ministerområde. Afregningen af afgiften sker for langt de fleste

selskaber ved edb-afregning under tilsyn af Told- og Skat, medens nogle

få selskaber med en lille portefølje her i landet køber

stempelmærker. Administrationen af stempelafgiften af forsikringer er

derfor ikke på nuværende tidspunkt teknologisk forældet i

samme grad som forholdet er på de øvrige hidtidige

stempelområder.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes samlet set ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske og Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ophævelsen af stempelafgift på

livsforsikringer, garantiforsikringer og kautionsforsikringer vil

indebære en lettelse for erhvervslivet og et provenutab for staten

på ca. 70 mill kr. En videreførelse af de gældende regler

på skadesforsikringer med en forhøjelse på 16 pct.

henholdsvis 16 2/3 pct. vil indebære en mindre byrde for erhvervslivet.

Denne forhøjelse på 20 mill. kr. bæres med ca. 10 mill.

kr. af erhvervslivet og ca. 10 mill. kr. af husholdningerne.

Forholdet til miljøretten

Forslaget indebærer ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser (forsikringsområdet)

Positive

konsekvenser/mindre udgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Mindreprovenu på ca. 50 mill. kr. årligt fra

2000. Incl. de øvrige ændringer på stempelområdet et

merprovenu af størrelsesordnen 550 mill. kr. årligt, hvoraf de

325 mill. kr. erstatter den midlertidige forhøjelse på

tillægslån i ejerboliger1).

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Told Skat ny afgiftsmyndighed og Landsskatteretten bliver ny

klageinstans.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Reducerede omkostninger ved bortfald af afgift på

garanti- og kautionsforsikringer samt på livsforsikringer på op

mod 5 mill. kr. årligt.

Forøgede omkostninger på ca. 10 mill. kr.

årligt fra forhøjelsen af afgiften på

skadesforsikringer.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

1

) Det mindre provenu på ca. 5 mill. vedr.

førstegangs overdragelse af visse ejerlejligheder er indregnet.

Retsafgift af notarialforretninger

Efter retsafgiftslovens kapitel 7 gælder

følgende retsafgifter for notarialforretninger:

- For veksel- og checkprotester er afgiften 200 kr., når

beløbet ikke overstiger 1.000 kr., og for større beløb

end 300 kr. (§ 42, stk. 1).

- For notarens efterfølgende protokollering af »nødprotester« af veksler og checks er afgifter

uanset beløbet 200 kr. (§ 42, stk. 2).

- For notarens bekræftelse af, at en afskrift eller en kopi er i

overensstemmelse med det originale dokument, er afgiften 100 kr. (§ 43).

- For notarens medvirken ved udtrækning af værdipapirer,

lodtrækning og lignende handlinger er afgiften 500 kr. for hver

påbegyndt time, selve forretningen varer (§ 44).

- For andre notarialforretninger er afgiften 200 kr. (§ 45).

De »andre notarialforretninger«, der omtales i retsafgiftslovens § 45, omfatter

bl.a. attestation af underskrifter m.v. (f.eks. på fuldmagter),

åbning af bokse i pengeinstitutter samt såkaldte »søprotester«, dvs. en skibsførers

redegørelse om det passerede i forbindelse med skade på skib

eller last under sejlads.

Oprettelse af testamente og tillæg til testamente

(et såkaldte kodicil) for notaren er firtaget for retsafgift, jf.

retsafgiftslovens § 45, 2. pkt. Det skyldes, at notartestamenter og

kodiciller skal stemples med 50 kr. i henhold til stempellovens § 76.

Også vidnetestamenter skal stemples med 50 kr., hvorimod de i

arvelovens § 44 omhandlede nødtestamenter er afgiftsfri.

Regeringens overvejelser

Ved ophævelse af stempellovens § 76 bortfalder

stempelafgiften på 50 kr. for testamenter. Hermed bortfalder det

hidtidige grundlag for at fritage notarialforretninger vedrørende

testamenter for retsafgift.

Samtidig foreslås det, at den almindelige retsafgift

for notarialforretninger forhøjes til 300 kr. Denne afgift vil som

nævnt fremover også gælde for notartestamenter. Afgiften er

senest forhøjet fra 150 kr. til 200 kr. ved lov nr. 330 af 24. maj

1989. Der henvises herom til Folketingstidende 1998-89, forhandlingerne, sp.

4672-4673, 4872-4887, 9916-9917, 10309, tillæg A, sp. 4083-4092, og

tillæg B, sp. 1493-1498.

De hidtidige særregler om retsafgift for

genpartsbekræftelser (100 kr., jf. § 43) og udtræksforretninger

(500 kr. pr. time, jf. § 44) foreslås dog opretholdt uændrede.

Derimod bliver retsafgiften for veksel- og checkposter i alle tilfælde

300 kr. uanset beløbets størrelse og uanset, om der er tale om

efterfølgende protokollering af »nødprotest« (sml. den

gældende § 42), og for andre notarialforretninger forhøjes

retsafgiften fra 200 kr. til 300 kr. (sml. den gældende § 45, 1.

pkt.).

Behovet for særreglen om veksel- og checkprotester

bortfalder derfor, og af lovtekniske grunde foreslås den almindelige

regel om retsafgift af notarialforretninger flyttet fra § 45 til § 42.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 3 og 4.

Ved lovforslaget foreslås, at den almindelige

retsafgift for notarialforretninger forhøjes fra 200 kr. til 300 kr.

samtidig med, at den hidtidige afgiftsfritagelse for notartestamenter

bortfalder. Dette bevirker, at der for notartestamenter vil skulle betales en

almindelig retsafgift på 300 kr. mod tidligere en stempelafgift

på 50 kr.

Det skønnes, at ændringen vil medføre

et merprovenu på ca. 11,4 mio. kr. årligt. Heraf hidrører

ca. 10 mio. kr. fra ophævelsen af den hidtidige afgiftsfritagelse for

notartestamenter og ca. 1,4 mio. kr. fra den generelle forhøjelse af

retsafgiften for notarialforretninger.

Lovforslaget skønnes herudover ikke at få

økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, kommuner

eller amtskommuner.

Lovforslaget skønnes ikke at få

økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for

erhvervslivet eller administrative konsekvenser for borgerne.

Endelig skønnes lovforslaget ikke at have

miljømæssige konsekvenser eller indeholde EU-retlige

aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser (retsafgifter)

Positive konsekvenser/ mindre udgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Merprovenu på ca. 11,4 mio. kr.

(notarforretninger)

Ingen1)

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ikke væsentlige

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

1) Der henvises til forslag til lov om afgift af tinglysning

og registrering af ejer- og panterettigheder, hvor tinglysningsafgiften

videreføres.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

De gældende regler om forsikringsstempel

videreføres for skadesforsikringer, bortset fra kredit- og

kautionsforsikringer, medens stempelloven ophæves for andre dokumenter.

Der er ikke tilsigtet nogen ændring i omfanget af

stempelpligten af de fortsat afgiftsbelagte forsikringer. Der er sket en

samskrivning af §§ 1, 3, 3 A og § 4 stk. 1, nr. 2. De almindelige

bestemmelser i §§ 5 - 11 videreføres, således at der

forskelsstemples ved forhøjelse af forsikringssummen eller

præmien, herunder indexregulering, jf. § 10.

Der skal betales stempelafgift som ved indgåelse af

en ny forsikringsaftale i forbindelse med overdragelse af rettigheder eller

forpligtelser i forsikringsholdet. Der er særlige

undtagelsesbestemmelser, jf. § 53, § 69, stk. 1, nr. 5, § 69, stk. 2, og §

78.

Livsforsikringer fritages herefter for stempelafgiften.

Der sikres herved en bedre konkurrencemæssig stilling mellem

livsforsikring og andre pensionsordninger. Endvidere fritages visse

invalideforsikringer for stempelafgift og som ellers fortsat ville være

stempelpligtige, uanset at de er tegnet af et livsforsikringsselskab. Det er

de forsikringer vedrørende tab af arbejdsevne, der efter reglerne i

lov nr. 1122 af 21. december 1994 om ændring af lov om beskatning af

pensionsordninger mv. (invalideforsikringer) skal tegnes i

livsforsikringsselskaber som betingelse for, at pensionsbeskatningslovens

§§ 18 og 19 finder anvendelse. Lov nr. 1122 af 21. december 1994 havde

til formål at forhindre, at der skete realrenteafgiftsbesparelse ved

skattefri overførelse af fradragsberettigede pensionsordninger med

løbende udbetalinger (invalideforsikringer) til

skadesforsikringsselskaber. Invalideforsikringer med fradragsret kunne derfor

ikke placeres i skadesforsikringsselskaber men kun i

livsforsikringsselskaber. Denne afgiftsfritagelse omfatter ikke andre

forsikringer for tab af arbejdsevne, der i stedet kan overføres eller

oprettes i et skadesforsikringsselskab.

Der sker en videreførelse af § 78,

således at der er mulighed for at en ægtefælle eller en

arving, der har overtaget afdødes gældsansvar, stempelfrit kan

indtræde i de af afdøde indgåede kontraktsforhold

vedrørende forsikringer.

Der sker endvidere en videreførelse af

straffebestemmelser i §§ 88-89.

Til nr. 3

Dokumenter vedrørende ejer- og panterettigheder i

fast ejendom, skibe, fly mv. vil fremover blive omfattet af lov om afgift af

tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv., medens

dokumenter om lejeforhold, låneforhold mv. bliver afgiftsfri.

Den gældende stempellov gennemførtes ved lov

nr. 174 af 30. april 1969. Der er tale om en dokumentafgift, hvor

afgiftspligten indtræder, når et dokument oprettes (underskrives)

typisk om en formueretlig aftale. Afgiften betales normalt ved køb

af stempelmærker, som skal klæbes på dokumentet,

Afgiften kontrolleres som hovedregel på den

særegne måde, at en række offentlige myndigher har

»anholdelsespligt« overfor dokumenter, der ikke er tilstrækkeligt stemplet,

hvorefter dokumentet indsendes til »stempelmyndigheden«, dvs. statsamtet eller i København

Overpræsidiet, som træffer afgørelse i

spørgsmål om afgiftspligten i første instans med

klagegang til Told- og Skattestyrelsen.

Stempelmærker benyttes også til betaling af

Justitsministeriets tinglysningsafgifter efter retsafgiftsloven afsnit III A.

Stempelmærker benyttes endvidere til betaling af

afgift ved førstegangsoverdragelse af ejerlejligheder, jf. lov nr. 575

af 25. november 1977 med senere ændring i 1982.

1.

Der betales stempelafgift ved overdragelse af

fast ejendom efter § 34. Stempelafgiften udover tinglysningsafgiften er for

overdragelse af helårsejerboliger 0,6 pct., medens den for overdragelse

af anden fast ejendom er 1,2 pct. af salgssummen, dog mindst

ejendomsværdien.

2.

Pantebreve. Pant i fast ejendom eller

løsøre belægges udover tinglysningsafgiften med en afgift

på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb efter § 57. Afgiften skal

betales både ved oprettelse af et pantebrev og ved eventuel senere

overdragelse (transport til ny kreditor) efter § 72. Der gælder dog en

række fritagelser og lempelser på dette område.

3.

Ejerlejligheder. I forbindelse med

førstegangssalg af ejerlejligheder opført før 1966

opkræves en afgift på 5 pct. af overdragelsessummen. Ved opdeling

af ejendomme i ejerlejligheder skal dokumenter om anmeldelse til tinglysning

heraf stemples med et beløb på 1.500 kr., dog 4.500 kr. hvis

byggetilladelsen er givet før den 1. juli 1966 efter § 34 A.

4.

Stempelafgift af skibe. Dokument om overdragelse

af skibe og både med tilbehør stemples efter § 39 med 0,4 pct.

af vederlaget, dog for så vidt angår handelsskibe 0,1 pct. af

vederlaget. Satsen for pant i skibe efter § 57, stk. 2, er 0,2 pct., bortset

fra fritidsfartøjer, hvor satsen udgør 1,5 pct. af det

pantsikrede beløb.

5.

Leje- og entreprisekontrakter. Lejekontrakter om

fast ejendom, lejligheder, værelser, lokaler og lignende skal stemples

med 1 pct. af den årlige leje efter § 46. Brugsrettigheder i

øvrigt stemples som lejekontrakter med 0,1 pct., jf. § 49.

Entreprisekontrakter om bygning og reparation af fast ejendom skal stemples

med 0,1 pct. af vederlaget efter § 50.

6.

Gældsbreve og veksler. Af gældsbreve

skal der betales en afgift på 0,3 pct. af lånebeløbet

efter § 56, dog ikke hvis der stilles sikkerhed ved pant eller kaution, og

denne sikkerhedsstillelse er stemplet. Veksler skal stemples med 1 kr. for

hver 1.000 kr. efter § 63.

7.

Overdragelse af løsøre. Dokumenter

om overdragelse af andet løsøre end skibe og både samt

dokument om levering af vand, gas, el og varme stemples med en afgift

på 0,1 pct. efter § 41. Erhvervdrivende skal ikke svare afgift for

emballage, varer, råstoffer eller halvfabrikata, men kun for

driftsmidler og lignende. Overdragelse af immaterielle rettigheder stemples

med en afgift på 0,1 pct.

8.

Lotterier. For lodder i Klasselotteriet

erlægges en afgift på 4 kr. pr hellod, medens lodsedler i Vare-

og Landbrugslotteriet stemples med 0,6 kr. for hver trækning efter §

71.

9.

Ægtepagter og testamenter. Disse

dokumenter stemples med mindst 50 kr. efter henholdsvis § 74 og § 76.

Ved omlægningen bliver afgiftsområdet

begrænset til tinglysninger og registreringer af rettigheder over fast

ejendom, skibe, fly, mv., medens navnlig gældsbreve,

entrepriskontrakter og lejekontrakter bliver afgiftsfri.

Det er bestemmelserne om afgift ved ejerskifte og

stiftelse af pant, der bliver afgiftspligtige efter forslaget til lov om

afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder. De

væsentlige afgiftsområder er fortsat handel med fast ejendom og

optagelse af lån med pant i fast ejendom. Derfor foreslås det at

ophæve kapitel 6 om overdragelse og den del af kapitel 10, der

vedrører sikkerhedsstillelse.

De særlige fritagelsesbestemmelser ophæves,

herunder § 62, stk. 1, nr. 12, der vedrører de

ejerpantebreve, som livsforsikringsselskaber udsteder som sikkerhed for

forsikringsmæssige hensættelser. Det gælder endvidere de

øvrige bestemmelser i § 62 om kontrakaution, eksportkreditter,

låneombytning mv. Det gælder herudover § 75 om

ægtefælleskifte, § 77 om dødsboer, § 79 om overdragelser

til staten og dens institutioner mv., § 80 om sikkerhed for betaling af

skatter og afgifter, § 81 om visse offentlige lån, § 82 om retsforlig,

§ 83 om visse forlig indenfor miljøretten, § 84 om visse gaver, § 85

om fremmede stater, § 86 om lån vedrørende boligydelse og

forurenede grunde, § 87 om eneretsbevillinger og § 87 A om erhvervszoner.

Bestemmelserne om afgiftsfri ombytning af realkreditlån og om

erhvervszoner overføres til den ny lov. Det gælder for en

række af fritagelsesbestemmelserne, at de er knyttet til områder,

der fremover er afgiftsfri, eksempelvis garanti- og lånedokumenter for

eksportkredit.

Bestemmelserne om stempelfritagelse, der ophæves, er

omtalt udførligt i bemærkningerne til lovforslaget om afgift af

tinglysning og registrering af ejer og panterettigheder, hvortil der

henvises.

Bestemmelserne på låneområdet

foreslås ophævet, fordi der ikke er fundet egnede

kontrolmuligheder. Derfor ophæves den del af kapitel 10, der

vedrører gældsbreve.

En række mindre områder foreslås

ligeledes ophævet, dels som følge af det beskedne provenu, dels

af mangel på egnede kontrolmuligheder. Herefter ophæves kapitel 7

om brugsrettigheder, kapitel 8 om entreprisekontrakter, kapitel 11 om

veksler, kapitel 13 om lodsedler, samt kapitel 15 om dokumenter om familie-

og arveforhold.

Omlægning af ejendomsavancebeskatningen og visse

afgrænsningsvanskeligheder gør det uhensigtsmæssigt at

opretholde kapitel 6 A. Der henvises til bemærkningerne til § 4.

De stempelfritagelser, der er fastsat i anden lovgivning

ophæves med ophævelsen af § 90, stk.3.

Med ophævelsen af stempelafgiften for dokumenter,

der ikke er skadesforsikringsdokumenter vil fritagelse for stempelafgifter,

der tidligere er fastsat i anden lovgivning, ikke længere være

relevante. Andre loves bestemmelser om fritagelse for stempelafgift og

tinglysningsafgift bortfalder derfor samtidig med lovens

ikrafttrædelse. Omfanget af afgiftspligten er således alene

fastlagt i denne lov og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-

og panterettigheder m.v..

De stempelfritagelser, der var fastsat i anden lovgivning

og som opregnes i § 90, stk. 3, er som det fremgår af det

følgende allerede ophævede eller i det væsentlige blevet

overflødige:

§ 90, stk. 3, nr. 1. Stempelfritagelsen findes i

§ 22 i lov nr. 116 af 7. april 1936 om Danmarks Nationalbank. Reglen

gælder dokumenter i forbindelse med bankvirksomhed. Reglen er

overflødiggjort, da obligationer og andre lånedokumenterne

gøres afgiftsfri.

§ 90, stk. 3, nr. 2. Stempelfritagelsen fandtes

i § 2 i lov om visse finansieringsinstitutter, og den er ophævet

ved lov nr. 178 af 14. maj 1980.

§ 90, stk. 3, nr. 3. Stempelfritagelsen findes i

§ 2 i lov nr. 278 af 7. juli 1960 om et finansieringsinstitut for

landbrug. Reglen gælder dokumenter i forbindelse med

finansieringsvirksomhed . Reglen er overflødiggjort efter loven om en

værdipapircentral, da obligationer ikke længere er fysiske

dokumenter.

§ 90, stk. 3, nr. 4. Stempelfritagelsen findes i

§ 2 i lov nr. 143 af 17. maj 1961 om et skibsfinansieringsinstitut.

Reglen gælder dokumenter i forbindelse med financieringsvirksomhed.

Reglen er overflødiggjort efter loven om en

værdipapircentral.

§ 90, stk. 3, nr. 5. Stempelfritagelsen fandtes

i § 4, stk. 2, i lov om hypotekforeninger. Reglen vedrører

kreditvirksomhed.Den er erstattet af stempellovens § 56, stk. 5.

Reglen er overflødiggjort efter loven om en

værdipapircentral.

§ 90, stk. 3, nr. 6. Stempelfritagelsen findes i

§ 3, stk. 3, i lovbek nr. 107 af 15. april 1967 om et

kreditinstitut for fiskerivirksomhed. Reglen gælder dokumenter i

forbindelse med kreditvirksomhed. Reglen er overflødiggjort efter

loven om en værdipapircentral.

§ 90, stk. 3, nr. 7. Stempelfritagelsen fandtes

i § 5, stk. 1, i lov om boligbyggeri. Reglen er ophævet ved

lov nr. 274 af 9. juni 1970.

§ 90, stk. 3, nr. 8. Stempelfritagelsen findes i

§ 9 i lov nr. 184 af 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod

krigsfare til søs. Bestemmelsen er ophævet ved lov nr.

1087 af 21. december 1994.

§ 90, stk. 3, nr. 9. Stempelfritagelsen findes i

§ 12 i lov nr. 141 af 29. april 1955 om danske skibes forsikring mod

krigsfare. Bestemmelsen vedrører herefter lovforslag om

forsikringsafgift. Bestemmelsen er ophævet ved lovbekendtgørelse

nr. 586 af 1. september 1998.

§ 90, stk. 3, nr. 10. Stempelfritagelsen findes

i § 26 i lovbek. nr. 238 af 27. juni 1962 om arbejdsanvisning og

arbejdsløshedsforsikring. Bestemmelsen er udgået i lovbek. nr.

450 af 25. juni 1987 i forbindelse med overflytning af de forsikringstekniske

funktioner fra Sikringsstyrelsen til Forsikringstilsynet.

§ 90, stk. 3, nr. 11. Stempelfritagelsen fandtes

i § 61, stk. 2, i lov om offentlig sygeforsikring. Reglen er

ophævet er ophævet ved lov nr. 94 af 9. marts 1976.

§ 90, stk. 3, nr. 12. Stempelfritagelsen findes

i § 30 i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved

ekspropriationer. Bestemmelsen ophæves, således at afgiften til

ejerskiftedokumenter fremover afholdes af parterne.

§ 90, stk. 3, nr. 13. Stempelfritagelsen findes

i § 9 i lovbek. nr. 467 af 15. december 1967 om lån til betaling

af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse. Bestemmelsen

ophæves. Eventuel støtte bør ydes efter anden

lovgivning.

§ 90, stk. 3, nr. 14. Bestemmelsen

vedrører overenskomster med fremmede stater. Der er ikke optaget

bestemmelser af stempelmæssigt indhold i hidtidigt indgåede

overenskomster.

Til nr. 4

Bestemmelsen i § 13 om omregning af fremmed valuta er

justeret, da gældende ret er blevet utidssvarende efter

børsreformen og indførelse af euroen. Det er Danmarks

Nationalbank, der nu fastsætter den officielle middelkurs ved den

daglige valutakursnotering. Det er udgangspunktet, at der skal dokumenteres

transaktionsdagens kurs dvs. dagen for policens udstedelse. Ved

omregningsbekendtgørelsen er der imidlertid taget hensyn til den

fastkursaftale, der er indgået mellem Danmark og eurolandene,

således at toldkursen, der fastsættes månedligt, kan

anvendes for euro. Valget af toldkursen i et forsikringsforhold er bindende

for forsikringselskabet ved fremtidige kursberegninger i en periode på

2 år, regnet fra transaktionsdagen. Det svarer til reglerne på

momsområdet.

Til nr. 6

Forsikringsselskaberne vil på de hidtil

gældende vilkår og regler kunne få tilladelse til at

afregne afgiften ved benyttelse af stempelmærkemaskine eller ved

edb-afregning.

Der bevares en adgang til at forhandle

stempelmærker, og en landsdækkende service vil blive opretholdt

ved told- og skatteregionerne.

Til nr. 7

Stempelmyndigheden for skadesforsikringsdokumenter, hvor

stempelpligten indtræder den 1. januar 2000 eller senere, bliver de

statslige told- og skattemyndigheder i konsekvens af, at de samtidig bliver

afgiftsmyndighed efter lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-

og panterettigheder. Skatteministeren bemyndiges til at uddelegere

afgørelseskompetencen og fastsætte regler for, hvorledes de af

afgiftsmyndigheden fastsatte afgifter skal berigtiges, opkræves og

inddrives. Der ventes udpeget centralt beliggende told- og skatteregioner til

at afgøre sager vedrørende afgiftspligten, afgiftsgrundlaget og

afgiftsfritagelser, medens alle told- og skatteregioner i princippet

varetager opkrævnings- og inddrivelsesopgaverne. Opgaver i henhold til

§ 21 og § 70-70a varetages indtil videre af told- og skatteregion

Høje-Taastrup.

Til nr. 8

Landsskatteretten skal påkende klager over

afgørelser efter § 26, stk. 1, som stempelmyndigheden har truffet i 1.

instans, hvilket svarer til rekurssystemet på andre

afgiftsområder. Ved klage til landsskatteretten finder

skattestyrelseslovens kapitel 3 anvendelse. Det vil sige, at klagen skal

være modtaget i landsskatteretten senest 3 måneder efter

klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over. Kapitel 3 A om

omkostningsdækning finder ligeledes anvendelse. Det påhviler som

noget nyt den afgiftspligtige selv at indbringes en afgørelse, der er

truffet af rekursmyndigheden for domstolene.

Til nr. 9

Der er sket en objektivisering af de forhold, hvor der kan

ske godtgørelse af afgiften. Efter de hidtil gældende regler er

der sket godtgørelse af afgiften, hvis forsikringsaftalen blev

annulleret før forsikringen trådte i kraft, idet risikoen skulle

indtræde på et senere tidspunkt.

Der sker godtgørelse af betalt stempelafgift, hvis

forsikringsaftalen bortfalder som følge af tilbagetrædelse efter

reglerne om forbrugerbeskyttelse. Sådanne regler findes i i lov om

visse forbrugeraftaler kap. 4 a.

Godtgørelsen var tidligere betinget af, at den

betalte afgift mindst udgjorde 50 kr. og at forsikringsdokumentet afgives til

stempelmyndigheden. Beløbet efter § 29, stk. 1, nr. 1, nedsættes

til 25 kr., således at afgiftsbeløb herunder ikke

godtgøres. Begrænsningen gælder derimod ikke beløb,

der godtgøres efter § 29, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 10

Adgangen videreføres til afgiftsfri udstedelse af

ny forsikringspolice på uændrede vilkår vedrørende

den faste ejendom til det fortsættende selskab efter en

sammenlægning, spaltning eller omdannelse.

Til nr. 12

Der sker en opjustering af stempelafgiften på

skadesforsikringer, der hermed bidrager til, at den forenkling af stempel- og

tinglysningsafgifterne, som i øvrigt foreslås, kan blive

provenuneutral. Satserne i § 66, stk. 1, forhøjes til 0,29

kr. pr. 5.000 kr.s forsikringssum eller 14 pct. af præmien, hvilket

medfører forhøjelse med henholdsvis 16 pct. og 16 2/3 pct.

Til nr. 14-16

I konsekvens af, at stempelafgiften afskaffes på

garanti- og kautionsdokumenter, fritages kredit- og

kautionsforsikringsdokumenter for stempelafgift (forsikringsklasse 14 og 15

jf. bilag 2 til forsikringsvirksomhedsloven). Der er sket en justering af

§ 72, der nu bliver § 69, stk. 1, nyt nummer 5, uden at der er tilsigtet

nogen ændring i omfanget af stempelfriheden ved overdragelse af et

erstatningskrav. Der sker endvidere en mindre justering af

beløbsgrænsen for andre forsikringer fra 10.000 kr. til 12.000

kr.

Til § 2

Til nr. 1 (retsafgiftslovens § 20, nr. 6)

Der er alene tale om en konsekvensændring som

følge af den sproglige modernisering af begrebet »samkvemsret«, der blev gennemført ved

lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær.

Til nr. 2 (retsafgiftslovens afsnit III a)

Efter bestemmelsen ophæves retsafgiftslovens kapitel

6 a. Afgifter for tinglysning i lov om retsafgifter ophæves med

virkning for dokumenter, som anmeldes til tinglysning efter den 1. januar

2000.

Efter stempelafgiftslovens § 1 indtræder

stempelpligten som udgangspunkt ved dokumentets oprettelse. Dokumenter, som

efter at være blevet afvist fra tinglysning på ny anmeldes til

tinglysning inden 3 måneder, jf. retsafgiftslovens § 41 c, men hvor den

nye anmeldelse først sker efter ikrafttræden af lovforslaget om

afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.,

anses derfor som anmeldt til tinglysning inden lovens ikrafttræden. I

dette tilfælde skal der ikke betales den faste afgift på 1.400

kr. efter lovforslag om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

panterettigheder m.v., da der allerede er betalt tinglysningsafgift efter

retsafgiftsloven.

Til nr. 3 og 4 (retsafgiftslovens §§ 42 og 45)

Forslaget indebærer, at den almindelige retsafgift

for notarialforretninger forhøjes fra 200 kr. til 300 kr.

Den hidtidige særregel om retsafgift af veksel og

checkprotester i den gældende retsafgiftslovs § 42 ophæves.

Samtidig flyttes den almindelige regel om retsafgift af notarialforretninger

fra § 45 til § 42. Herudover ophæves den hidtidige afgiftsfritagelse

for notartestamenter. De hidtidige særregler om retsafgift for

genpartsbekræftelser (100 kr., jf. § 43) og udtræksforretninger

(500 kr. pr. time, jf. § 44) foreslås derimod opretholdt

uændrede.

Den nye retsafgift for notartestamentet modsvares af, at

den hidtidige stempelafgift på 50 kr. for disse testamenter bortfalder

med ophævelsen af § 76 i stempelloven. I modsætning til

stempelloven omfatter retsafgiftsloven ikke vidnetestamenter. Disse vil

fremover på samme måde som nødtestamenter være

afgiftsfri.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Med hensyn til fællestestamenter er det i praksis

lagt til grund, at sådanne testamenter mellem ægtefæller

eller parter, der agter at indgå ægteskab med hinanden, stemples

som ét dokument. Andre fællestestamenter, herunder gensidige

testamenter mellem søskende eller andre personer, stemples derimod som

to eller flere selvstændige testamenter, jf. stempellovens § 9, stk. 2.

Efter denne bestemmelse skal der svares stempelafgift for hvert retsforhold,

hvis et dokument vedrører flere selvstændige retsforhold.

Når der fremover skal betales retsafgift i stedet

for stempelafgift af testamenter, vil spørgsmålet om afgift af

fællestestamenter skulle afgøres efter retsafgiftslovens § 46.

Efter denne bestemmelse skal der for notarialforretninger, der

vedrører flere personer, betales afgift som for et tilsvarende antal

forretninger, medmindre forretningen fortages under ét på samme

sted.

Dette indebærer, at der for alle

fællestestamenter uanset om testatorerne er eller agter at blive gift

kun skal betales én retsafgift, forudsat testamentet underskrives

samtidig af alle parter. Underskrift af to eller flere selvstændige

testamenter vil derimod kræve betaling af retsafgift for hvert

dokument, uanset om underskrivelsen sker samtidig og på samme sted.

Tilbagekaldelse af testamente er efter de gældende

regler fritaget for stempelafgift, idet der alene skal betales stempelafgift

for testamenter, »som oprettes enten for en notar eller vidner«, jf.

stempellovens § 76. Den fremtidige pligt til at betale retsafgift

følger derimod efter forslaget af den almindelige bestemmelse i

retsafgiftslovens § 42, hvorefter der »for notarialforretninger svares 300

kr.«. Fremover vil der derfor også skulle betales retsafgift for en

formel, notarbekræftet tilbagekaldelse af et testamente.

Tilbagekaldelse af testamenter, kræver efter arvelovens § 46, stk. 1,

ikke overholdelse af formelle regler. Af bevismæssige grunde

tilbagekaldes notartestamenter dog formentlig oftest for notaren, da

notartestamenter sædvanligvis oprettes med en såkaldt

bortkomstklausul, hvorefter den hos notaren arkiverede genpart skal

træde i stedet for testators eksemplar, hvis dette bortkommer. Sker

tilbagekaldelsen ved en bestemmelse herom i et nyt testamente eller et

tillæg (kodicil) til et ældre testamente, skal der dog alene

betales én retsafgift for det nye testamente m.v.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører dels sager om afgift af

skadesforsikringer, der anlægges efter stempelafgiftsloven, og dels

sager, der anlægges efter lov om afgift af tinglysning og registrering

af ejer- og panterettigheder mv. Der er tale om en teknisk justering af

skattestyrelsesloven, således at værnetingsbestemmelsen tilpasses

til den, der normalt bruges i afgiftslovsgivningen.

Til § 4

Efter bestemmelsen ophæves lov om

førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder, der afgiftsteknisk

er knyttet til stempellovens § 34, der ligeledes ophæves. Der svares

efter gældende regler en afgift på 5 pct. ved

førstegangsoverdragelse af samme beløb, hvoraf der beregnes

overdragelsesstempel efter stempellovens § 34. Formålet med

indførelsen af afgiften gør sig ikke gældende i dag, hvor

avance ved salg af ejerlejligheder beskattes i videre omfang. Det samme

gør sig gældende ved den foreslåede ophævelse af

stempellovens § 34 A om afgift af opdeling af ejendomme i ejerlejligheder.

Afgiften af førstegangssalg af ejerlejligheder har givet anledning til

vanskelige afgrænsningsproblemer i forbindelse med ombygning og

tilbygning på fredede ejendomme mv. ligesom den oprindelige baggrund

for disse afgifter ikke harmonerer med ændringen af lov om

ejerlejligheder, hvorved det eksempelvis gøres muligt at finansiere

den yderste del af belåningen ved opførelse af

ældreboliger.

Til § 5

Det foreslås, at ændringerne i stempelloven

har virkning fra den 1. januar 2000.

Efter bestemmelsen forhøjes afgiften på

skadesforsikringer, der er omfattet af § 66, stk. 1, fra og med den

1. januar 2000.

Fra samme tidspunkt ophæves stempelafgiftsloven for

dokumenter, der ikke er skadesforsikringsdokumenter, hvor

stempelafgiftspligten ikke er indtrådt inden den 1. januar 2000.

Forsikringsdokumenter, der tidligere er

stempelafgiftsberigtiget efter de hidtidige bestemmelser i

stempelafgiftsloven, anses som afgiftsberigtiget efter nærværende

lov, hvis der sker ændringer i forsikringsdokumentet. Ved senere

forhøjelse af forsikringssummen, skal der alene betales afgift efter

§ 1 for den del af forsikringssummen eller præmien, der overstiger

det beløb, hvoraf der er betalt stempelafgift, jfr. også

gældende regler om forskelsstempling i medfør af § 10.

Dokumenter der er stempelpligtige efter lov om

stempelafgift, hvor stempelpligten er indtrådt før den 1. januar

2000, er undergivet de gældende regler på det tidspunkt, hvor

dokumentet oprettes. Det foreslås at ophæve afgiftspligten for de

gamle dokumenter ved udløbet af en 2 års periode, således

at hele systemet med anholdelsespligtige myndigheder kan ophæves. Krav

om stempelafgift og anmodninger om godtgørelse af stempelafgift er

underlagt den 5-årige forældelse efter 1908-loven. Da fristen i

princippet regnes fra det tidspunkt, hvor dokumentet første gang

passerer en anholdelsespligtig myndighed, kan der ellers rejses sager i op

til 20 år. Sagerne vil omfatte mangeartede dokumenter, navnlig

gældsbreve og lejekontrakter. Bestemmelsen i § 32 om de

anholdelsespligtige myndigheder ophører den 1. januar 2003.

Statsamterne færdigbehandler sager, der er indkommet

før ikrafttrædelsen af de nye regler, i overensstemmelse med de

hidtil gældende regler.

Det foreslås, at ændringerne i

retsafgiftsloven har virkning fra den 1. januar 2000.

Det foreslås endvidere, at ændringerne i

skattestyrelsesloven har virkning fra den 1. januar 2000.

Det foreslås endelig, at ophævelsen af lov om

førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder har virkning for

dokumenter, hvor stempelpligten indtræder den 1. januar 2000 eller

senere.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 11. august

1998, som ændret ved lov nr. 1035 af 23. december 1998, foretages

følgende ændringer:

§ 1

. Stempelafgift svares af de i afsnit II nævnte

dokumenter.

1

. § 1 affattes således:

»Der svares stempelafgift til statskassen, såfremt

dokumentet er omfattet af en af følgende numre:

1) Skadesforsikringsdokumenter, der oprettes her i landet.

2) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte tegnede forsikringer

i skadesforsikringsselskaber, for hvilken risikoen er placeret her i landet,

uanset hvor de oprettes.

3) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte tegnede forsikringer

i skadesforsikringsselskaber, når parterne er hjemmehørende her

i landet og dokumentet er underskrevet her i landet, medmindre ingen del af

præmien skal betales her i landet.

Stk. 2. Såfremt risikoen efter stk. 1 er placeret i

en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, er dokumentet ikke stempelpligtigt

her i landet, uanset hvor det oprettes.

Stk. 3. Indtræder et andet forsikringsselskab eller

indtræder en ny forsikringstager i forsikringsforholdet, stemples

dokumentet herom efter reglerne for stiftelse af et nyt retsforhold.«

2.

§ 2 affattes således:

§ 2.

Stempelpligten indtræder ved dokumentets

oprettelse, medmindre andet er bestemt i loven. Er dokumentet underskrevet af

flere parter på forskellige dage, indtræder stempelpligten ved

den første underskrift, jf. dog § 7, stk. 1.

»§ 2.

Stempelpligten for en skadesforsikringspolice

indtræder på tidspunktet for policens udstedelse, jf. dog § 64,

stk. 2.«

§ 3

. Et dokument er kun stempelpligtigt, når

1. parterne er hjemmehørende her i landet, eller

2. en af parterne er hjemmehørende her i landet, og

dokumentet er underskrevet her af en af parterne.

3.

§ 3-4, § 6 og § 12, § 14, § 15, § 17, § 18, § 19, § 20, stk.

1-2, § 30, § 32, stk. 1, nr. 6-8, § 33, stk. 6 og 7, kapitel 6 og 8, kapitel

10 og 11, § 65, kapitel 13 og 14, § 74-77, kapitel 16 og kapitel 17 A og

18 ophæves .

§ 3 A.

Forsikringsdokumenter vedrørende direkte

skadesforsikringer, for hvilke risikoen er placeret her i landet, er

stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.

Stk. 2. Såfremt risikoen efter stk. 1 er placeret i

en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, finder § 3 ikke anvendelse.

§ 3 B.

Forsikringsdokumenter vedrørende direkte

livsforsikringer, for hvilke forpligtelsen efter forsikringen består

her i landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.

Stk. 2. Såfremt forpligtelsen består i en

anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, finder § 3 ikke anvendelse.

§ 4.

Følgende dokumenter er dog stempelpligtige, uanset om

de omfattes af § 3:

1. Dokumenter om overdragelse af faste ejendomme her i landet og her

registrerede skibe samt dokumenter, hvorved der stiftes eller overdrages

rettigheder over sådanne ejendomme eller skibe, når en af

parterne er hjemmehørende her i landet.

2. Forsikringsdokumenter, der angår formuegoder her i landet

eller personer, der er hjemmehørende her, medmindre det af dokumentet

fremgår, at ingen del af præmien skal betales her i landet, jf.

dog § 3 A og § 3 B.

3. Accepterede veksler, når acceptanten er hjemmehørende

her i landet og vekslen skal betales her.

4. Dokumenter, som tinglyses her i landet, eller på grundlag af

hvilke der i øvrigt foretages indførsel i et offentligt

register her i landet.

Stk. 2. For de under nr. 4 nævnte dokumenter

indtræder stempelpligten ved tinglysningen eller registreringen.

Stk. 3. Når et selskab, et skib eller et

luftfartøj er hjemmehørende på Færøerne

eller i Grønland, betragtes indførsel i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, Skibsregistret eller Rettighedsregistret over

Luftfartøjer ikke som registrering her i landet.

§ 6.

Aftaler indgået til en protokol er stempelpligtige efter

samme regler, som hvis aftalen var optaget i et dokument. Stempelpligten

indtræder ved tilførslen til protokollen.

§ 12.

Fremkommer der ørebeløb ved beregningen af

afgiften, afrundes afgiften nedad til hele kroner. Dette gælder dog

ikke ved stempling af forsikringsdokumenter og lodsedler.

§ 13.

Er det beløb, hvorefter et dokument skal stemples,

angivet i en udenlandsk pengesort, benyttes ved beregningen af

stempelafgiften den køberkurs, der gælder for vedkommende

pengesort ved stempelpligtens indtræden. For de pengesorter, der

noteres på Københavns børs, regnes der med den noterede

køberkurs.

4.

§ 13 affattes således:

»§ 13.

Er det beløb, der skal betales afgift

af, angivet i fremmed valuta, skal der ved afgiftens beregning ske en

omregning til danske kroner. Ved omregningen skal benyttes den af

Nationalbanken fastsatte officielle middelkurs på tidspunktet for

policens udstedelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er det beløb, der skal betales afgift af,

angivet i euro, skal den afgiftspligtige ved omregningen anvende valutakursen

på tidspunktet for policens udstedelse eller den toldkurs

(periodekurs), der gælder for dette tidspunkt, jf. artikel 18 i

Rådets forordning 2913/92 af 12. oktober 1992 for indførelse af

en EF toldkodeks. Forsikringsselskabets valg mellem de i stk. 1 og stk. 2

nævnte omregningskurser er bindende for en periode på mindst 2

år.«

§ 14.

Er det retsforhold, som dokumentet vedrører, udformet

således, at der er adgang til at vælge mellem flere muligheder,

beregnes stempelafgiften ud fra den mulighed, der medfører den

højeste afgift.

§ 15.

Skal stempelafgiften beregnes af vederlaget for en ydelse,

medregnes ikke blot vederlaget til vedkommende part, men også, hvad der

skal svares til tredjemand.

Stk. 2. Ved opgørelsen af vederlaget ses der bort

fra

1. skatter og andre afgifter, som det ifølge lovgivningen

påhviler erhververen at udrede til det offentlige, samt afgift efter

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., uanset hvem

der hæfter for denne afgift,

2. bankhæftelse,

3. stedsevarende byrder, som erhververen overtager, herunder dog ikke

forpligtelsen til at svare jordrente til det offentlige,

4. servitutter af enhver art, som erhververen skal respektere,

5. brugsrettigheder med hensyn til det overdragne eller en del heraf,

som erhververen skal respektere, hvad enten brugsretten er led i en

aftægt eller ej,

6. naturalydelser, som erhververen skal udrede, når ydelserne er

led i en aftægt,

7. anlægsbidrag til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitets-,

fjernvarme-, dige- og pumpeanlæg og lignende,

8. medlemsforpligtelser, som erhververen overtager over for

andelsslagteri, andelsmejeri, grundejerforening, parcelforening og lignende

sammenslutning,

9. omkostninger ved selve handelen.

Stk. 3. Såfremt de i stk. 2, nr. 4, 5 og 6,

nævnte servitutter, brugsrettigheder og naturalydelser af en af

parterne kan forlanges afløst af en pengeydelse, skal dog denne

pengeydelse medregnes til vederlaget.

Stk. 4. Overtager erhververen restancer af skatter og

afgifter eller af andre ydelser, medregnes de overtagne restancer til

vederlaget.

§ 17

. Stempelafgiften af naturalydelser beregnes af værdien

(salgsværdien) ved dokumentets oprettelse.

Stk. 2. Naturalydelser, for hvilke der fastsættes

kapitelstakst, omregnes dog efter den kapitelstakst, der senest er fastsat

inden dokumentets oprettelse. Vedrører dokumentet en fast ejendom,

regnes med kapitelstaksten på det sted, hvor ejendommen er beliggende.

I øvrigt regnes med kapitelstaksten på det sted, hvor den, der

skal svare ydelsen, bor ved dokumentets oprettelse.

§ 18.

Stempelafgiften af periodiske ydelser på ubestemt tid

beregnes, medmindre andet er bestemt i loven, af ydelsernes værdi efter

følgende regler:

1. Er ydelserne tilsagt for bestandig eller for levetiden for én

eller flere personer, der ikke er født ved dokumentets oprettelse,

beregnes værdien til det 25-dobbelte af et års ydelse.

2. Er ydelserne tilsagt for levetiden for flere personer, der lever ved

dokumentets oprettelse, beregnes værdien til det 15-dobbelte af et

års ydelse.

3. I andre tilfælde beregnes værdien til det 10- dobbelte

af et års ydelse.

Stk. 2. Er ydelserne ikke lige store hvert år,

regnes med gennemsnittet, jf. dog § 17.

Stk. 3. Er ydelserne tilsagt for levetiden for én

eller flere personer, der lever ved dokumentets oprettelse, kan parterne

vælge at beregne stempelafgiften på grundlag af en kapitalisering

af ydelserne. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om

udregningen af ydelsernes kapitalisering.

Stk. 4. Værdiberegningen efter stk. 1 og stk. 2

skal fremgå af dokumentet. Er beregningen foretaget efter reglerne i

stk. 3, skal såvel kapitalværdien som den pågældendes

alder fremgå af dokumentet.

§ 19.

Stempelafgiften af periodiske ydelser på bestemt tid

beregnes, medmindre andet er bestemt i loven, af ydelsernes samlede

beløb.

Stk. 2. Er ydelsernes varighed tillige afhængig af

en ikke tidsbestemt begivenheds indtræden, kan bestemmelserne i § 18 i

stedet anvendes.

§ 20.

Er den beregnede stempelafgift for et dokument mindre end 50

kr., skal stempelafgiften ikke berigtiges. Vedrører et dokument flere

selvstændige retsforhold, der hver for sig medfører

stempelafgift, indgår de retsforhold, hvor stempelpligten

indtræder samtidig, i beregningen efter 1. pkt. Oprettes senere et nyt

dokument vedrørende et retsforhold, hvor afgiften af det første

dokument ikke er berigtiget på grund af reglen i 1. pkt., skal den

samlede afgift for dokumenterne berigtiges, hvis denne udgør 50 kr.

eller derover.

5.

I § 20, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår: », jf.

dog stk. 1,«

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse

ved stempling af veksler, forsikringsdokumenter og lodsedler.

Stk. 3. Det påhviler parterne i et retsforhold,

hvorom der er oprettet et stempelpligtigt dokument, at sørge for, at

dokumentet inden stemplingsfristens udløb, jf. dog stk. 1, stemples

efter reglerne i § 21, eller at dokumentet eller en bekræftet genpart

af dette inden samme frist indleveres til stempelmyndigheden til

afgørelse af stempelspørgsmålet. Er en part ikke i

besiddelse af dokumentet eller en genpart af dette, kan han i stedet give

stempelmyndigheden meddelelse om dokumentets oprettelse.

Stk. 4-5. - - -

§ 21

. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Skatteministeren kan give forsikringsselskaber,

pengeinstitutter og lignende tilladelse til selv at stemple

forsikringsdokumenter, gældsbreve, lånekontrakter og

sikkerhedsdokumenter, som oprettes i forholdet mellem dem og deres

kunder.

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

6.

§ 21, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Skatteministeren kan give

forsikringsselskaber tilladelse til selv at stemple forsikringsdokumenter.

Bestemmelserne i stk. 5 og stk. 6 om renter og gebyrer ved for sen

indbetaling af afgiftstilsvaret gælder såvel, når

forsikringsselskaber stempler efter § 21, stk. 3, som når de stempler

efter § 70 og § 70 A.«

7.

§ 23 affattes således:

»§ 23.

Afgiftsmyndigheden (stempelmyndigheder) er de statslige told- og

skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til

at klage over afgørelserne udenfor området af § 26, herunder om

at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for, hvorledes de

af afgiftsmyndigheden beregnede afgifter skal berigtiges. «

§ 26.

Stempelmyndighedens afgørelser i henhold til §§ 23-25

kan påklages til skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger til

at træffe afgørelse, inden 4 uger fra det tidspunkt, da den

pågældende fik kundskab om afgørelsen. Der kan efter

omstændighederne ses bort fra klagefristens oversiddelse.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan inden 4

uger indbringes for domstolene eller begæres indbragt for domstolene

ved skatteministerens foranstaltning.

Stk. 3

. Afgørelsen i henhold til stk. 1

eller 2 kan stadfæste den tidligere afgørelse eller ændre

den til fordel eller til skade for den pågældende.

8

. § 26 affattes således:

»§ 26. Landsskatteretten påkender klager over

stempelmyndighedens afgørelser i 1. instans af:

1) Spørgsmål om afgiftspligtens omfang

2) Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal

beregnes af.

3) Spørgsmål om godtgørelse af afgiften.

Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens § 3 og § 3 A

finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til klage over afgørelser efter denne lov.«

§ 29

. Kommer det retsforhold, som et dokument vedrører, ikke

til eksistens, eller annulleres aftalen med eller uden erstatning, kan

stempelmyndigheden bestemme, at det anvendte stempel skal godtgøres.

Stempelmyndigheden godtgør på begæring stempel af

skadesforsikringsdokumenter hvis en forbruger gør brug af

fortrydelsesretten efter lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.

Stk. 2. Godtgørelse kan kun finde sted,

såfremt det stempel, der er anvendt til dokumentet, mindst udgør

50 kr.

Stk. 3. Stempelmyndigheden kan betinge godtgørelse

af, at dokumentet afleveres til stempelmyndigheden.

9.

§ 29 affattes således:

»§ 29. Der sker godtgørelse af stempelafgift

på forsikringer, såfremt:

1) En forsikringstager fortryder begæringen før

forsikringsselskabet har overtaget risikoen for forsikringsbegivenheden.

2) En forsikringstager gør brug af fortrydelsesretten efter

lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.

Stk. 2. Stempelafgift under 25 kr. godtgøres ikke

efter nr. 1.

Stk. 3.

Stempelmyndigheden kan betinge

godtgørelsen af, at dokumentet afleveres til stempelmyndigheden.«

Stk. 4. I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde

kan stempelmyndigheden tillade, at et ustemplet dokument forbliver

ustemplet.

Stk. 5. Godtgørelse efter stk. 1 og 2 og

stempelfritagelse efter stk. 4 kan kun ydes, hvis det pågældende

dokument afgives til stempelmyndigheden. Stempelmyndigheden kan dog frafalde

dette krav, hvor særlige omstændigheder taler derfor.

§ 30

. Stempelmyndighedens afgørelser i henhold til §§ 28 og

29 kan påklages til skatteministeren. Bestemmelserne i § 26, stk. 1 og

3, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i § 26, stk. 2, finder

anvendelse på afgørelser truffet i henhold til § 28.

§ 32.

Følgende myndigheder er anholdelsespligtige:

6.

Chefen for Skibsregistret samt cheferne for

distriktskontorerne, for så vidt angår dokumenter, der ikke skal

indsendes til Skibsregistret.

7.

Overregistrator ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som chef

for dette register og som tilforordnet ved Finanstilsynet.

8.

Direktøren for Patentdirektoratet.

Stk. 2. - - -

§ 33.

- - -

Stk. 2-5.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler,

hvorefter tinglysningsdommere og chefen for Skibsregistret kan stemple

dokumenter som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, når det manglende

stempel ikke overstiger et nærmere angivet beløb og

overtrædelsen skønnes at være af så underordnet

betydning, at strafansvar ikke bør gøres gældende.

Stk. 7. Testamenter må ikke anholdes, så

længe testator lever.

§ 34.

Dokumenter om overdragelse af ejerboliger her i landet

stemples med 0,6 pct., jf. dog § 34 A. Dokumenter om overdragelse af anden

fast ejendom her i landet stemples med 1,2 pct. Ved ejerboliger forstås

ejendomme til helårsbeboelse, der indtil overdragelsen var eller ved

overdragelsen bliver bestemt til brug for ejeren. Stempelbeløbet

beregnes af købesummen, dog mindst af den senest før

dokumentets oprettelse ansatte ejendomsværdi, jf. lov om vurdering af

landets faste ejendomme (vurderingsloven).

Stk. 2. For ejendomme, hvor vurderingsmyndighederne har

foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del af

ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på resten af ejendommen

efter vurderingslovens § 33, stk. 4-7, stemples som ejerbolig den del af

ejendommens værdi, som forholdsmæssigt kan henføres til

ejerens bolig. Den resterende del af ejendommens værdi stemples som

anden fast ejendom. Såfremt vurderingsmyndighederne på

tidspunktet for dokumentets oprettelse endnu ikke har foretaget nævnte

fordeling, skal parterne i dokumentet angive fordelingen af ejendommens

værdi efter bedste skøn. I tilfælde af tvangsauktion

angives skønnet af erhververen.

Stk. 3. Såfremt den overdragne ejendom ikke er

selvstændigt vurderet på tidspunktet for dokumentets oprettelse,

eller såfremt der i tiden mellem den sidste vurdering og dokumentets

oprettelse er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen,

skal parterne, i tilfælde af tvangsauktion erhververen, i dokumentet

angive ejendommens værdi efter bedste skøn, og stemplet skal da

mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi. Med hensyn til

værdiangivelsen finder reglerne i § 16, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stempelmyndigheden kan dog bestemme, at den ejendomsværdi, som

ansættes første gang efter dokumentets oprettelse, anvendes i

stedet for den i § 16, stk. 2, nævnte vurdering.

Stk. 4. Begæres der i forbindelse med dokumentets

oprettelse vurdering efter vurderingslovens § 4, træder

ejendomsværdien efter denne vurdering i stedet for den i stk. 1

nævnte ejendomsværdi eller den i stk. 2 nævnte

værdiangivelse.

Stk. 5. Ved salg af fast ejendom på auktion

indtræder stempelpligten ved auktionens slutning. Har en pant- eller

udlægshaver i ejendommen, herunder en håndpanthaver i et

pantebrev i ejendommen, erhvervet denne ved tvangsauktion, uden at den pant-

eller udlægssikrede fordring er blevet dækket ved budsummen,

indtræder stempelpligten dog først ved udstedelsen af

auktionsskødet. Dokument om overdragelse af retten til at få

skøde udstedt stemples i så fald som dokument om overdragelse af

ejendommen.

Stk. 6. Udskrift af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Finanstilsynet, et handelsregister eller andet offentligt register, der

tinglyses som adkomst på fast ejendom, stemples som dokument om

overdragelse af ejendommen. Stempelpligten indtræder ved

tinglysningen.

Stk. 7. Dokumenter om overdragelse af fast ejendom i

udlandet stemples med 1 promille af vederlaget.

Stk. 8. Dokumenter om overdragelse af bygning til

nedrivning uden samtidig overdragelse af grunden stemples efter reglerne i §

41.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler for

påtegning af dokumenter om overdragelse af ejerboliger som betingelse

for stempling efter stk. 1, 1. pkt.

§ 35.

Har overdrageren af fast ejendom forbeholdt sig eller andre

en brugs- eller servitutret med hensyn til den overdragne ejendom,

kræver bestemmelsen herom ikke særskilt stempel, medmindre der

skal erlægges et periodisk vederlag for retten.

§ 36.

Har en pant- eller udlægshaver i fast ejendom, herunder

en håndpanthaver i et pantebrev i ejendommen, erhvervet denne ved

tvangsauktion, uden at den pant- eller udlægssikrede fordring er blevet

dækket ved budsummen, har han ved henvendelse til stempelmyndigheden

krav på at få godtgjort stemplet til det til ham udstedte

skøde, såfremt han har afhændet ejendommen inden 4

år fra auktionsdagen. Bestemmelsen i § 26 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 37.

For dokumenter om mageskifte beregnes stempel for hver

overdragelse for sig.

§ 38.

Når et dokument om overdragelse af fast ejendom

indleveres til tinglysning, skal det være forsynet med påtegning

om ejendomsværdien på dokumentets oprettelsestid eller om, at

ejendommen ikke var selvstændigt vurderet på dette tidspunkt.

Tinglysningsdommeren skal afvise dokumentet, såfremt påtegningen

mangler.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer, hvilke myndigheder

der skal give påtegningerne.

§ 39.

Dokumenter om overdragelse af handelsskibe med

tilbehør stemples med 1 promille af vederlaget. Dokumenter om

overdragelse af andre fartøjer med tilbehør stemples dog med 4

promille af vederlaget. Dokumenter om overdragelse af nybyggede skibe til

udenlandsk køber er dog stempelfri, når Eksportkreditrådet

som betingelse for kaution for forhåndslån i Skibskreditfonden

kræver, at skibsværftet stiller sikkerhed i skibet i

byggeperioden.

Stk. 2. Ved salg af skib på auktion indtræder

stempelpligten ved hammerslaget.

Stk. 3. Når der på grundlag af en udskrift af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, et handelsregister eller andet offentligt

register sker registrering af ejerskifte med hensyn til skib, svares

stempelafgift som for overdragelse. Stempelpligten indtræder ved

registreringen.

Stk. 4. Dokumenter om overdragelse af skibe til ophugning

stemples efter reglerne i § 41.

§ 41.

Dokumenter om overdragelse eller levering af andet

løsøre end nævnt i § 39 samt dokumenter om levering af

vand, gas, elektricitet, varme og lignende stemples med 1 promille af

vederlaget.

Stk. 2. Fritaget for stempelafgift er dokumenter om

overdragelse eller levering af

1. varer, hvormed køberen driver handel,

2. råstoffer, halvfabrikata, helfabrikata bortset fra

driftsmateriel, hjælpevarer og lignende, som af køberen benyttes

til fremstilling af varer til salg,

3. emballage til brug ved køberens salg af varer.

§ 42.

Dokumenter om overdragelse af goodwill, opfinder- og

patentrettigheder, rettigheder til varemærker og mønstre,

ophavsrettigheder og lignende stemples med 1 promille af vederlaget.

§ 43.

Har en fast ejendom eller et skib været genstand for

flere overdragelser, er et skøde, der udstedes til en anden end den

oprindelige erhverver, stempelfrit, såfremt der er oprettet et dokument

om overdragelsen til denne. I øvrigt stemples skødet efter

samme regler som et dokument om sidstnævnte overdragelse.

§ 44.

Vedrører et dokument overdragelse af flere

formuegoder, for hvis overdragelse der efter §§ 34-42 gælder forskellig

stempelafgift, skal parterne, i tilfælde af tvangsauktion erhververen,

i dokumentet angive, hvorledes vederlaget fordeler sig på de

nævnte formuegoder. Indeholder dokumentet ikke sådan angivelse,

beregnes afgift af det samlede vederlag efter den bestemmelse, der

medfører den højeste afgift. Angiver parterne hver sin

fordeling, lægges den fordeling til grund, der medfører den

højeste afgift.

Stk. 2. Et dokument, der alene går ud på

stiftelse af ret, ikke tillige pligt, til køb af et formuegode,

betragtes ikke som dokument om overdragelse.

§ 45.

Bestemmelserne i §§ 34-44 finder tilsvarende anvendelse

på dokumenter om overdragelse af anparter i formuegoder. Dette

gælder, selv om overdragelsen sker til en medejer af formuegodet. Hvor

anpartsforholdet får betydning for stempelberegningen, skal dette

forhold fremgå af det pågældende dokument.

§ 45 A.

Dokumenter om anmeldelse om opdeling af en ejendom i

ejerlejligheder skal stemples med et beløb svarende til 1.500 kr. for

hver ejerlejlighed, der er optaget i den til anmeldelsen hørende

fortegnelse over ejerlejlighederne.

Stk. 2. Dokument om ændring af tidligere tinglyst

anmeldelse skal stemples med 1.500 kr. for hver ejerlejlighed, hvormed

ejendommens antal af ejerlejligheder forøges.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 og 2 udgør dog 4.500

kr. pr. ejerlejlighed, såfremt byggetilladelse til opførelse af

den bygning, hvori ejerlejlighederne findes, er givet inden 1. juli

1966.

Stk. 4. Stempelpligten indtræder ved dokumentets

indlevering til tinglysningsdommeren.

§ 46.

Lejekontrakter om faste ejendomme, lejligheder eller

værelser og om lokaler eller dele heraf stemples med 1 pct. af den

højeste årlige leje. På samme måde stemples

forpagtningskontrakter om faste ejendomme, lejekontrakter om pladser og

lignende og om reklame- og skilteplads i og på fast ejendom. Er

kontrakten indgået for et bestemt tidsrum kortere end 1 år,

stemples den med 1 pct. af det samlede vederlag.

Stk. 2. Skal der betales et vederlag en gang for alle,

anses en så stor del af dette, som efter kontrakttidens længde

svarer til vederlag for 1 år, som årlig leje eller

forpagtningsafgift. Ved anvendelsen af denne bestemmelse anses kontrakter,

der er indgået for flere personers livstid, for indgået for et

tidsrum på 15 år og andre kontrakter, der er indgået for

ubestemt tid, for indgået for et tidsrum på 10 år. Er

kontrakten indgået for et tidsrum på 25 år eller derover,

forhøjes stempelafgiften af det vederlag, som skal betales en gang for

alle, til det dobbelte.

Stk. 3. Dokumenter om fremleje stemples efter samme

regler som lejekontrakter.

Stk. 4. Stempelfri er

1. dokumenter om leje af bokse i banker, sparekasser og lignende,

2. dokumenter om brugsret til gravsteder, herunder begravelsesbreve og

gravstedsskøder.

§ 47.

Når lejeren eller forpagteren ifølge kontrakten

skal udrede de skatter og afgifter, forsikringspræmier og

prioritetsydelser, der påhviler ejendommen, skal disse ydelser

medregnes til det stempelpligtige vederlag med deres årlige

beløb ved kontraktens oprettelse.

§ 48.

Bestemmelserne i § 10 finder anvendelse ved stempling af

dokumenter om forhøjelse af leje eller forpagtningsafgift, selv om

aftalen om forhøjelse indgås med en anden end den oprindelige

udlejer eller bortforpagter.

Stk. 2. Dokumenter om forhøjelse af leje eller

forpagtningsafgift er stempelfri, hvis forhøjelsen skyldes stigning i

skatter, afgifter og andre ydelser, der af det offentlige

pålægges ejendommen, eller i wc- og vandafgifter, elektricitets-,

renovations- og skorstensfejningsbidrag eller lignende, der

pålægges efter takster, som er fastsat eller godkendt af det

offentlige.

§ 49.

Dokumenter om ret til at tage tørv, brunkul,

rør, kalk, ler, sten, grus og lignende fra en ejendom samt dokumenter

om jagt- og fiskeriret og lignende rettigheder stemples efter samme regler

som lejekontrakter om fast ejendom. Stempelafgiften udgør dog mindst

50 kr.

Stk. 2. Dokumenter om andre servitutrettigheder stemples

med 50 kr., uanset om dokumentet er udstedt af ejerne af flere

ejendomme.

§ 50.

Entreprisekontrakter om bygge- og anlægsarbejder

på faste ejendomme her i landet og om forandring og reparation af

sådanne ejendomme stemples med 1 promille af vederlaget. På samme

måde stemples entreprisekontrakter om bjærgning og

bugsering.

Stk. 2. Kontrakter om bygning, forandring og reparation

af skibe stemples med 1/5 promille af vederlaget.

§ 53.

Såfremt der i aktieselskaber, herunder

kommanditaktieselskaber, eller i andre selskaber eller foreninger, hvor ingen

af deltagerne eller medlemmerne hæfter personligt for selskabets eller

foreningens forpligtelser, af deltagerne eller medlemmerne indskydes fast

ejendom, stemples et herom oprettet dokument som overdragelse af ejendommen,

jf. §§ 34-38. Dokumenter om indskud af andre formuegoder er stempelfri.

Stk. 2. Dokumenter, hvorved selskabets eller foreningens

ejendele overdrages eller udloddes til deltagere eller medlemmer, stemples

efter samme regler, som hvis den pågældende ikke var deltager

eller medlem, jf. dog stk. 3.

10.

§ 53 affattes således:

»§ 53.

Dokumenter, der oprettes i anledning af

omdannelse af forsikringsforeninger til aktieselskaber, jf. § 14 a i lov om

beskatning ved fusion af aktieselskaber, er stempelfri.

Stk. 2. I forbindelse med fusion, fission, omdannelse af

selskaber mv. eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber,

er udstedelse af ny forsikringspolice til det fortsættende selskab

stempelfri, når forsikringsvilkårene i det hele svarer til de

vilkår, der var gældende for den forsikringsaftale, som det

ophørende selskab havde indgået.«

Stk. 3. Ved udlodning af fast ejendom skal afgiften

beregnes som nævnt i stk. 1. Ved udlodning af formuegoder af de i §§

39, 41 og 42 nævnte arter skal afgift beregnes af det

pågældende formuegodes værdi. Reglerne i § 16 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også

anvendelse på selskaber eller foreninger med vekslende medlemsantal

eller vekslende kapital, selv om medlemmerne hæfter personligt, og

på kommanditselskaber, for så vidt angår forholdet mellem

selskabet og kommanditisterne.

Stk. 5. Stempelfri er dokumenter som nævnt i stk.

1, når de oprettes i anledning af

1. sammenslutning mellem selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4

nævnte art,

2. sammenslutning mellem fonde,

3. sammenslutning mellem fonde og selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4

nævnte art,

4. realkreditinstitutters omdannelse, jf. kapitel 12 i

realkreditloven,

5. forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber, jf. § 14 d i

lov om beskatning ved fussion af aktieselskaber m.v.,

6. andelskassers og sammenslutninger af andelskassers omdannelse til

aktieselskaber, jf. kapitel 12 c i lov om banker og sparekasser.

§ 56.

Gældsbreve, som ikke er stempelpligtige efter andre

regler i loven, stemples med 3 promille af det beløb, som dokumentet

lyder på.

Stk. 2. Kassekreditkontrakter og andre

lånekontrakter stemples med 3 promille af det højeste

beløb for kreditten eller lånet.

Stk. 3. Indeholder et dokument som nævnt i stk. 1

og 2 bestemmelser om sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution, stemples

dokumentet efter reglerne i § 57 eller § 57 A, dog mindst med afgiften efter

stk. 1 og 2.

Stk. 4. Kontrabøger, indlånsbeviser og

lignende dokumenter, der udstedes af banker, sparekasser og andelskasser, er

stempelfri.

Stk. 5. Massegældsbreve er stempelfri, når de

tillige er omsætningsgældsbreve.

Stk. 6. Checks og andre anvisninger er stempelfri, selv

om de accepteres.

§ 57.

Dokumenter, hvorved der stiftes underpant i fast ejendom

eller løsøre, herunder ejerpantebreve, stemples med 1,5 pct. af

det pantsikrede beløb, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 57 A. Dokumenter om

sikkerhedsstillelse ved pant i øvrigt eller ved kaution stemples med 3

promille af det pant- eller kautionssikrede beløb.

Stk. 2. Dokumenter, hvorved der stiftes underpant i

skibe, bortset fra lystfartøjer, stemples med 2 promille af det

pantsikrede beløb, når skibet måler 5 bruttoregistertons

eller derover. Er kun bruttotonnagen målt, skal den udgøre 5

eller derover. Er en gæld sikret ved skibspantebrev som nævnt i

1. pkt., betales ikke yderligere afgift, selv om pantets værdi er

lavere end gælden, eller tillige sikres ved kaution, bankgaranti eller

anden sikkerhed. I øvrigt stemples dokumenter som underpant i skibe

eller både med tilbehør med 1,5 pct. af det pantsikrede

beløb.

Stk. 3. Høstpantebreve, der udstedes i henhold til

lov om høstpant, stemples med 3 promille af det pantsikrede

beløb.

Stk. 4. Det pantsikrede beløb er det beløb,

for hvilket der er stillet pant, bortset fra renter og omkostninger.

Udgør værdien af det pantsatte et lavere beløb, og

fremgår dette af dokumentet, beregnes stemplet af pantets værdi.

Er den angivne værdi efter stempelmyndighedens skøn for lav,

eller er parterne ikke enige om værdiansættelsen, finder reglerne

i § 16, stk. 2, anvendelse. Det kautionssikrede beløb er det

beløb, som kautionisten i det højeste kan komme til at betale,

bortset fra renter og omkostninger.

Stk. 5. Er der oprettet et stempelpligtigt dokument om

stiftelsen af den ret, for hvilken der stilles sikkerhed, nedsættes

stempelafgiften efter stk. 1 eller § 57 A med afgiften vedrørende det

nævnte dokument.

Stk. 6. Gives ejerpantebrev i håndpant, beregnes

stempelafgiften for dokumenter, der oprettes vedrørende

håndpantsætningen eller den fordring, for hvilken der stilles

håndpant, uden hensyntagen til stempelafgiften for ejerpantebrevet,

ligesom stempelafgiften for ejerpantebrevet beregnes uden hensyntagen til

stempelafgiften for de nævnte dokumenter.

Stk. 7. Dokumenter om sikkerhedsstillelse ved pant eller

kaution for massegældsbreve som nævnt i § 56, stk. 5, er

stempelfri, medmindre der gives pant i fast ejendom.

§ 57 A.

Dokumenter, herunder ejerpantebreve, hvorved der stiftes

underpant i en ejerbolig, stemples med 5 pct. af det pantsikrede

beløb, jf. dog stk. 2 og 3. Ejerboliger omfatter ejendomme til

helårsbeboelse til brug for ejeren samt fritidshuse.

Stk. 2. Udstedes dokumentet til sikkerhed for lån

til erhvervelse af ejerboligen senest 1 år fra erhvervelsen, stemples

dog efter §! 57, medmindre ejerboligen overdrages mellem

ægtefæller. Er ægtefællerne separerede, eller

udstedes dokumentet til finansiering af boslodkrav som led i separation eller

skilsmisse, stemples dog efter § 57.

Stk. 3. Der stemples ligeledes efter § 57, når

dokumentet udstedes i forbindelse med en efterlevende ægtefælles

erhvervelse af den afdøde ægtefælles andel af ejerbolig

eller fritidshus. Der stemples endvidere efter § 57, såfremt det

udstedte dokument er vedtægter for en ejerforening, og vedtægten

tinglyses til sikkerhed for fremtidig gæld til ejerforeningen i

forbindelse med erhvervelse af ejerboligen.

Stk. 4. Udstedes dokumentet til sikkerhed for lån

til finansiering af en nybygning, tilbygning eller ombygning af ejerboligen,

og kræver dette byggetilladelse, stemples dog efter § 57.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for

påtegning på dokumenter og anden dokumentation som betingelse

for, at dokumentet ikke omfattes af stk. 1, og kan herunder fastsætte

regler for kommunens påtegning vedrørende betingelserne i stk. 1

og 3.

Stk. .6. Pantebreve, der inden den 25. oktober 1997 er

anmeldt i tingbogen, skal ikke inden tilbagesendelsen anholdes for manglende

stempling efter § 57 A eller § 59.

Stk. 7. Stempelmyndigheden kan på begæring

uden betaling fra tinglysningskontorerne få udleveret kopi af journalen

over pantebreve, der er anmeldt til indførelse i tingbogen i perioden

fra og med den 23. oktober 1997 til den 25. oktober 1997, Stempelmyndigheden

kan på baggrund af disse kopier pålægge den, der er i

besiddelse af pantebrevet, at indsende dette inden en nærmere angiven

frist. § 24, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 58.

Indeholder et skøde på fast ejendom bestemmelse

om, at køberen skal betale en del af vederlaget kontant til

sælgeren eller tredjemand, skal skødet stemples efter reglerne i

§§ 56 og 57, medmindre beløbet betales inden skødets

tinglysning som endelig adkomst. Stempelpligten indtræder ved

skødets tinglysning som endelig adkomst.

§ 59.

Et dokument, som er stempelpligtigt efter § 56 eller § 57,

stk. 2, 1. og 2. pkt., og som er udstedt til ihændehaveren eller uden

angivelse af fordringshaverens navn, stemples med 1 pct. af det

pålydende beløb. Dokumenter, som er stempelpligtige efter § 57,

stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 4. pkt., eller § 57 A, stemples med dobbelt sats,

såfremt dokumentet er udstedt til ihændehaveren m.v. som

nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Overdragelse af de i stk. 1 nævnte

dokumenter er stempelfri.

§ 60.

Når der for et lån udstedes en hovedobligation og

partialobligationer, er dokumenterne stempelfri, såfremt

partialobligationerne omfattes af § 56, stk. 5, og såfremt en eventuel

sikkerhedsstillelse er stempelfri efter § 57, stk. 7. Stk. 2. I andre

tilfælde stemples alene hovedobligationen. Såfremt

partialobligationerne udstedes til ihændehaveren eller uden angivelse

af fordringshaverens navn, stemples hovedobligationen dog efter reglerne i §

59. Overdragelse af partialobligationerne er i så fald stempelfri.

§ 61.

Dokumenter om modtagelse af håndpant stemples efter

reglerne i § 57. De nævnte dokumenter er dog stempelfri, såfremt

der vedrørende håndpantsætningen eller den fordring, for

hvilken der stilles håndpant, er oprettet et dokument, som er

stempelpligtigt efter reglerne i § 56 eller § 57.

Stk. 2. Dokumenter om garanti mod tab som følge af

udlevering af varer uden konnossement stemples med 50 kr.

§ 62.

Stempelfri er dokumenter om

1. sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution mod tab ved

kautionsforpligtelse,

2. sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution for ydelser efter en

aftægts- eller forsørgelseskontrakt,

3. lån i realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond

eller i pengeinstitutter, for så vidt lånets løbetid er

mindst 10 år og højst 30 år og lånet har direkte

pant i fast ejendom inden for 80 pct. af den på lånetidspunktet

senest meddelte offentlige vurdering af ejendommen, når lånet

optages til indfrielse af tilsvarende lån eller lån omfattet af §

2 i lov om realkreditlignende lån m.v. Hvis et sådant lån

optages i forbindelse med overdragelse af den pantsatte ejendom, gælder

stempelfriheden, uanset om der er identitet mellem debitor for lånet og

debitor for det eller de lån, der indfries. Stempelfriheden omfatter

tillige dokumenter om overdragelse af pantebreve vedrørende

sådanne lån til en af de nævnte kreditorer,

4. statsgaranterede studielån, der optages til indfrielse af

sådanne lån,

5. sikkerhedsstillelse over for staten for told- og forbrugsafgifter

til den danske stat eller til en stat, der er medlem af De Europæiske

Fællesskaber,

6. sikkerhedsstillelse over for staten i forbindelse med

administrationen af De Europæiske Fællesskabers

landbrugsordninger og sikkerhedsstillelse over for De Europæiske

Fællesskaber i forbindelse med administrationen af

Fællesskabernes stålordninger,

7. sikkerhedsstillelse over for domstolene, herunder foged- og

skifteretter,

8. sikkerhedsstillelse for betaling af kur og pleje for patienter

på sygehuse, plejehjem og lignende,

9. sikkerhedsstillelse over for staten i forbindelse med

administrationen af lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om

etablering og benyttelse af en rørledning til transport af

råolie og kondensat,

10. sikkerhedsstillelse over for staten eller Grønlands

hjemmestyre i forbindelse med rettigheder meddelt i henhold til lov om

mineralske råstoffer i Grønland,

11. sikkerhedsstillelse for forpligtelser, der påhviler

indehaveren af en eneretsbevilling udstedt efter lov om naturgasforsyning

vedrørende den af loven omfattede virksomhed,

12. sikkerhedsstillelse udstedt i form af ejerpantebrev som nævnt

i lov om forsikringsvirksomhed § 131, stk. 5, og lov om tilsyn med

firmapensionskasser § 49, stk. 4. Det er dog en forudsætning, at det

enkelte ejerpantebrev er påført en erklæring fra

forsikringsselskabet eller pensionskassen om stempelfrihed efter

stempellovens § 62, stk. 1, nr. 12. Stempelfriheden ophører, når

ejerpantebrevet ophører med at være registreret som nævnt

i de anførte bestemmelser,

13. optagelse af realkreditlån eller fiskeribanklån til

afløsning af lån omfattet af § 1 i lov om

imødegåelse af indlåsningseffekter på

inkonverterbare realkreditlån m.v.

14. sikkerhedsstillelse og andre forpligtelser over for

clearingscentraler, clearingdeltagere eller selskaber eller institutioner som

nævnt i § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., når

sikkerhedsstillelsen vedrører clearing og afvikling af handel med

værdipapirer, jf. §§ 55 og 56 i lov om værdipapirhandel m.v.,

hvor en clearingcentral medvirker, og når en eventuel kredittid ikke

overstiger 3 bankdage.

15. garantidokumenter vedrørende forpligtelser, der udstedes

efter § 82, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., når de

udstedes som led i værdipapircentralers samlede kapitalberedskab.

Stk. 2. Stempelfri er dokumenter om garantistillelse for

ekstraordinære eksportkreditrisici, der efter lov om Dansk

Eksportkreditfond ydes mod tab i forbindelse med dansk eksport, samt

kautioner og garantier, der ydes af Udenrigsministeriet efter § 8 i lov om

internationalt udviklingssamarbejde.

Stk. 3. Stempelfri er dokumenter, der udstedes til eller

af Eksportkreditfonden i forbindelse med fondens eksportfinansiering eller

støtte til eksportfinansiering, samt dokumenter, der udstedes i

forbindelse med fondens afdækning af egen risiko. Med

Eksportkreditfonden sidestilles et selskab m.v., der er oprettet efter

bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov om Dansk Eksportkredit.

Lånedokumenter, der udstedes til eller af pengeinstitutter i

forbindelse med eksportfinansiering, er ligeledes stempelfri, hvis

Eksportkreditfonden har givet endeligt tilsagn om støtte til

finansieringen og aftalen om støtten ikke kan opsiges af

pengeinstituttet, før lånet indfries.

Stk. 4. Stempelfri er låne- og kautionsdokumenter,

der udstedes til Danmarks Skibskreditfond, Aktieselskabet Dansk

Skibsfinansiering og pengeinstitutter i forbindelse med finansieringen af

skibe, der bygges på danske skibsværfter.

Stk. 5. Dokumenter om lån mod håndpant i

banker og sparekasser er stempelfri, når lånet optages til

finansiering af byggearbejder på fast ejendom. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om pengeinstitutternes pligt til at

påse, at lånet anvendes til byggeudgifterne, og bestemme, at

fritagelsen kun skal gælde, når byggearbejdet påregnes at

ville medføre udgifter over en vis størrelse. Hvor

omstændighederne taler derfor, kan skatteministeren tillade, at

fritagelsen også skal gælde lån hos vekselerere eller i

andelskasser.

Stk. 6. Stempelfri er endvidere dokumenter om lån

mod håndpant, som optages mellem selskaber og institutioner som

nævnt i § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som led i

deres virksomhed, eller som optages mellem disse og clearingcentraler, jf. §

7, nr. 5, i nævnte lov, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond,

livsforsikringsselskaber eller pensionskasser som led i disses

værdipapirhandel. Hvor omstændighederne taler derfor, kan

skatteministeren meddele andre vekselerere samt andelskasser tilsvarende

fritagelse for lån i banker eller sparekasser.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler for

påtegning på dokumenter og anden dokumentation som betingelse for

stempelfrihed i henhold til stk. 1, nr. 3 og 13. De i en sådan

påtegning givne oplysninger ved dokumentets indlevering til tinglysning

er bindende for parterne under en stempelprøvelse af dokumentet.

Stk. 8. Det er en betingelse for stempelfrihed i henhold

til stk. 2-4, at det af dokumentet fremgår, efter hvilken bestemmelse

det er stempelfrit. For stempelfrihed i henhold til stk. 3, 2. pkt., er det

endvidere en betingelse, at det af dokumentet fremgår, at der er givet

endeligt tilsagn om støtte til Eksportkreditfonden, og at aftalen om

støtten ikke kan opsiges af pengeinstituttet, før lånet

indfries. Skatteministeren kan fastsætte yderligere regler for

påtegning af dokumenter og anden dokumentation som betingelse for

stempelfrihed i henhold til stk. 2-4.

§ 62 A.

Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med

lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med

statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud

vedrørende høsttabslån til tørkeramte

jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at

de enkelte dokumenter er påført en erklæring fra Dansk

Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet

i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om

statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til

tørkeramte jordbrugere, og at dokumentet ikke kan tjene som sikkerhed

for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet

ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti

efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende

høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og

pengeinstitutter kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse

berigtige den efter stk. 2 afgivne erklæring, og der kan ydes

godtgørelse af stempelafgift efter § 28.

§ 62 B.

Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med

lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med

statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for

gældssaneringslån til jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at

de enkelte dokumenter er påført en erklæring fra Dansk

Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet

i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om

statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, samt at

dokumentet ikke kan tjene til sikkerhed for andre lån. Stempelpligten

indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til

sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti for

gældssaneringslån til jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og

pengeinstitutter kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse

berigtige den efter stk. 2 afgivne erklæring, og der kan ydes

godtgørelse af stempelafgift efter § 28.

§ 63

. Veksler, der ikke lyder på længere tid end 8 dage

fra sigt eller 14 dage fra dato, er stempelfri. Alle andre veksler stemples

med 1 kr. for hver 1.000 kr. eller del deraf.

Stk. 2. Overdragelse af veksler (endossement) og

vekselborgen (aval) er stempelfri.

Stk. 3. Et dokument, der i teksten betegnes som veksel,

men som ikke opfylder alle veksellovgivningens betingelser for at betragtes

som en gyldig veksel, skal stempelmæssigt behandles som en veksel,

når det påtegnes af acceptanten eller, for så vidt

angår egne veksler, underskrives af udstederen og af den

pågældende overgives til den anden part.

Stk. 4. Ved beregningen af stempelafgiften for veksler

tages der ikke hensyn til stempelafgiften for andre dokumenter, herunder

veksler, ligesom der ikke tages hensyn til stempelafgiften for en veksel ved

beregningen af stempelafgiften for andre dokumenter. § 64.

Forsikringspolicer og forsikringskontrakter stemples efter reglerne i §§

65-70.

Stk. 2. - - -

§ 64.

Forsikringspolicer og forsikringskontrakter stemples efter

reglerne i §§ 65-70.

Stk. 2. - - -

11.

I § 64, stk. 1, ændres »§§ 65-70« til : »§§

66-70«.

§ 65

. Stempelafgiften for livsforsikringer er 1 kr. 50 øre

pr. 5.000 kr. forsikringssum eller del deraf.

Stk. 2. Stempelafgiften for ophørende

kapitalforsikringer og andre livsforsikringer, som alene dækker

dødsrisiko for et bestemt tidsrum (risikoforsikringer), beregnes dog

efter reglerne i § 66, stk. 1.

Stk. 3. Udbetales forsikringssummen i rater, beregnes

stempelafgiften af den éngangsudbetaling, som efter

forsikringsselskabets beregningsgrundlag svarer til raterne

(konverteringssummen). Skal der efter forsikringen udbetales årlige

ydelser, hvis samlede sum ikke kendes ved forsikringens tegning, beregnes

stempelafgiften af det 15-dobbelte af den højeste årlige ydelse,

hvis ydelsen skal betales i flere personers levetid, og ellers af det

10-dobbelte af den nævnte ydelse.

§ 66.

Stempelafgiften for andre forsikringer end de i § 65

nævnte er enten 25 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum eller del

deraf eller 12 pct. af præmien. Vælges det at svare stempelafgift

på grundlag af præmien, og er forsikringen tegnet på mere

end 1 år, beregnes afgiften af præmien for 1 år. Afgiften

afrundes opefter til det nærmeste med 25 delelige

ørebeløb.

12.

§ 66, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Stempelafgiften for forsikringer tegnet i

skadesforsikringsselskaber med undtagelse af de i § 69, stk. 1, nævnte

forsikringer er enten 29 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum eller del

deraf eller 14 pct. af præmien.«

Stk. 2. - - -

§ 67.

Kontrakter, hvorved der træffes aftale om forsikring af

risici af nærmere angiven art efter forudgående eller

efterfølgende anmeldelse fra forsikringstageren, stemples med 5 kr.

Endvidere svares der stempelafgift efter § 65 eller § 66 af de anmeldte

forsikringer.

13.

I § 67, 2. pkt., udgår: »§ 65 eller«

§ 69.

Stempelfri er

1.-3. - - -

4. livsforsikringer som nævnt i § 65, stk. 2, der er tegnet

på kollektivt grundlag (gruppelivsforsikringer),

5. andre forsikringer, når forsikringssummen ikke overstiger

10.000 kr.

14.

§ 69, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»

4. kreditforsikringer og

kautionsforsikringer,«

15.

I § 69, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som

nyt nummer:

»

5. dokumenter om overdragelse af

erstatningskrav til det forsikringsselskab, der har dækket skaden,«

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

16.

I § 69, stk. 1, nr. 5, der herefter bliver nr. 6,

ændres »10.000 kr.« til: »12.000 kr.«

Stk. 2. - - -

§ 71.

Klasselotteriets sedler stemples for hver trækning med

4 kr. for hvert hellod. For delte lodsedler erlægges stempelafgift i

forhold til stempelafgiften for den hele lodseddel.

Stk. 2. Lodsedler, der udstedes af Almindeligt dansk

Vare- og Industrilotteri og af Landbrugslotteriet, stemples med 60 øre

for hver lodtrækning, som lodsedlen giver adgang til.

Stk. 3. Der erlægges kun stempelafgift af de

afsatte lodsedler.

§ 72.

Dokumenter om overdragelse af de i § 56, § 57 og § 57 A

nævnte gælds- og pantebreve m.v. stemples efter reglerne for

stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den ret, der overdrages.

Stk. 2. Dokumenter om overdragelse af retten

ifølge en livsforsikringspolice eller -kontrakt stemples,

såfremt forsikringsbegivenheden ikke er indtrådt, efter reglerne

for tegning af ny forsikring.

Stk. 3. I øvrigt stemples dokumenter om

overdragelse af retten til pengeydelser med 1 promille af det beløb,

der overdrages. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i fast

ejendom eller løsøre, er stemplet 1,5 pct. Er det overdragne

beløb sikret ved underpant i skib, er stemplet 2 promille, når

skibet måler 5 bruttoregistertons eller derover. Er kun bruttotonnagen

målt, skal den udgøre 5 eller derover. Er det overdragne

beløb sikret ved underpant i skib eller båd med tilbehør

i øvrigt, er stemplet 1,5 pct. Er det overdragne beløb sikret

ved høstpantebrev, jf. § 57, stk. 3, er stemplet 3 promille. Er det

overdragne beløb sikret ved andet pant eller ved kaution, eller

indestår overdrageren for beløbets betaling, er stemplet 3

promille, jf. dog § 57, stk. 2, 3. pkt.

Stk. 4. Dokumenter om overdragelse af køberens ret

efter de i §§ 34-45 nævnte dokumenter stemples efter reglerne i §§

34-45.

Stk. 5. Dokumenter om overdragelse af brugsrettigheder og

andre lignende rettigheder stemples efter reglerne for stiftelse af nyt

retsforhold vedrørende den ret, der overdrages.

Stk. 6. Stempelfri er dokumenter om

1. overdragelse af en fordring til debitor,

2. overdragelse af ejerpantebrev til ny ejer af pantet,

3. overdragelse af erstatningskrav til det forsikringsselskab, der har

dækket skaden,

4. overdragelse til kautionist, der har indfriet gælden,

5. overdragelse af fordring til inkasso.

Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 gælder, selv om

overdragelsen sker til sikkerhed.

§ 73.

Dokumenter, hvorved en person med den berettigedes samtykke

indtræder som forpligtet i et retsforhold i stedet for den tidligere

forpligtede, stemples efter reglerne for stiftelse af nyt retsforhold

vedrørende den forpligtelse, som den pågældende

overtager.

Stk. 2. Et dokument, hvorved en person med kreditors

samtykke indtræder som meddebitor i et solidarisk skyldforhold enten

ved siden af den eller de tidligere skyldnere eller i stedet for en skyldner,

der samtidig udtræder, stemples af en så stor del af skylden, som

efter skyldnernes indbyrdes forhold falder på den, der indtræder.

Dette forhold skal fremgå af dokumentet. Udtræder en person af et

solidarisk skyldforhold, uden at en ny skyldner indtræder i stedet for,

svares intet stempel.

Stk. 3. Stempelfri er dokumenter om

1. ny ejers overtagelse af den personlige forpligtelse ifølge

pantebrev i fast ejendom i det omfang, gælden ikke kan forlanges

udbetalt i tilfælde af ejerskifte,

2. ny ejers overtagelse af den personlige forpligtelse ifølge

pantebrev i fast ejendom, når pantebrevet kun giver sikkerhed i fast

ejendom med tilbehør,

3. ny ejers indtræden i de i § 46 nævnte retsforhold,

4. Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings overtagelse

af forpligtelser vedrørende lån omfattet af § 1 i lov om

imødegåelse af indlåsningseffekter på

inkonverterbare realkreditlån m.v.

§ 74.

Hvorvidt ægtepagter om gaver eller andre dokumenter om

aftaler mellem ægtefæller er stempelpligtige, afgøres

efter lovens almindelige regler.

Stk. 2. Ægtepagter skal dog mindst stemples med 50

kr.

§ 75.

Dokumenter, som oprettes af en ægtefælle i

anledning af separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab

eller bosondring, er stempelfri, såfremt der kun stiftes ret for

ægtefællerne selv. Testamenter stemples dog efter reglerne i §

76.

§ 76.

Testamenter og tillæg til testamenter, herunder

bestemmelser om indsættelse af eksekutorer, som oprettes enten for en

notar eller for vidner i overensstemmelse med arvelovgivningens regler,

stemples med 50 kr.

§ 77.

Dokumenter om udlæg af formuegoder i dødsboer er

stempelfri, hvis boet udleveres til behandling af bobestyrer, og

dokumenterne udstedes inden 24 måneder fra dødsdagen. Er boet

udleveret til arvingerne til privat skifte uden bobestyrer eller til

forenklet privat skifte, er dokumenter om udlæg af formuegoder

ligeledes stempelfri, hvis dokumenterne udstedes inden 15 måneder fra

dødsdagen. Det samme gælder dokumenter om overdragelse af

formuegoder til en lodtager i boet eller en legatar. Dokumenter, som

modtageren af formuegodet udsteder til boet, lodtagere i boet eller legatarer

til gennemførelse af udlægget eller overdragelsen, er

stempelfri. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan

skatteministeren fritage dokumentet for stempelafgift, uanset at det er

udstedt efter fristens udløb.

§ 79.

Stempelfri er

1. dokumenter, som oprettes mellem den danske stat og en fremmed

stat,

2. dokumenter, der udstedes af stat eller kommune til

gennemførelse af en i lovgivningen foreskrevet omlægning af

opgavefordelingen mellem staten, amtskommunerne og

primærkommunerne,

3. dokumenter om overdragelse af formuegoder til eller stiftelse af

brugsrettigheder, servitutter eller lignende rettigheder for en

statsinstitution,

4. dokumenter om udførelse af arbejde for en statsinstitution,

når denne er part i retsforholdet.

Stk. 2. Skatteministeren kan under forudsætning af

gensidighed meddele fritagelse for stempelafgift af dokumenter, hvorved en

fremmed stat erhverver eller lejer fast ejendom til brug som embedslokaler

eller som boliger for ansatte ved den pågældende stats

diplomatiske eller konsulære repræsentationer.

§ 80.

Dokumenter, der udstedes til den danske stat eller danske

kommuner vedrørende betaling af skat, bøde og

konfiskationsbeløb, er stempelfri, hvad enten der stilles sikkerhed

for beløbet eller ej.

§ 81.

Stempelfri er

1. dokumenter, der udstedes i anledning af optagelse af danske stats-

eller kommunelån,

2. dokumenter vedrørende lån optaget af Københavns

havn eller frihavnsselskabet,

3. lånedokumenter, der udstedes af gas-, vand- eller

elværker eller lignende eller af havne eller koncessionerede

virksomheder, såfremt lånene garanteres af den danske stat eller

danske kommuner,

4. dokumenter om lån af stiftsmidlerne til folkekirkens kirker og

præsteembeder.

Stk. 2. Er de i stk. 1 nævnte dokumenter

massegældsbreve, er også overdragelse af dokumenterne

stempelfri.

§ 82.

Stempelfri er forlig, der indgås for domstole, herunder

foged- og skifteretter, og udskrifter af sådanne forlig.

§ 83.

Overenskomster og forlig i sager om afståelse af

ejendom, fredning, landvinding, vandafledning eller lignende, der

indgås for den myndighed, der i mangel af mindelig ordning skulle

træffe afgørelse, eller tilføres denne myndigheds

protokol, er stempelfri.

Stk. 2. Dokumenter til gennemførelse af

afgørelser, overenskomster og forlig som nævnt i stk. 1 er

stempelfri.

§ 84.

Dokumenter om gaver til den danske folkekirkes kirker,

præsteembeder og menigheder og til anerkendte trossamfund her i riget

er stempelfri.

Stk. 2. Dokumenter om gaver til foreninger, selskaber,

legater, stiftelser og andre institutioner kan af skatteministeren helt eller

delvis fritages for stempelafgift, såfremt formålet for

vedkommende forening m.v. er af almenvelgørende eller anden

almennyttig karakter.

§ 85.

I overenskomster med fremmede stater kan der optages

bestemmelser om stempelfrihed.

§ 86.

Dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter

kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, er stempelfri såvel

ved oprettelse som ved senere ændringer eller tilføjelser.

Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for

staten efter § 10 i værditabsloven, er stempelfri.

§ 87.

Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med

overdragelse af en eneretsbevilling i henhold til lov om naturgasforsyning

fra et selskab til selskabets datter- eller moderselskab.

§ 87 A.

Stempelfri er dokumenter om virksomheders køb af

fast ejendom, som i sin helhed er beliggende i et område, der er

udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, når

ejendommen skal anvendes i virksomhedens drift og virksomheden er etableret i

erhvervszonen før den 1. januar 1995. Stempelfriheden er betinget af,

at overdragelsesdokumentet af køber er forsynet med en påtegning

om, at disse betingelser samt betingelserne i stk. 3 er opfyldt.

Stk. 2. Stempelfri er dokumenter, herunder

ejerpantebreve, hvorved en virksomhed giver pant i fast ejendom som

nævnt i stk. 1, såfremt ikke andet følger af stk. 3. Det

er dog en forudsætning, at det enkelte pantebrev kun har pant i

sådan ejendom. Stempelfriheden er endvidere betinget af, at pantebrevet

er forsynet med en påtegning som nævnt i stk. 1. Stempelfriheden

ophører, hvis pantebrevet ændres til at give pant i anden fast

ejendom end nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for anvendelse af

reglerne i stk. 1 og 2, at den pågældende virksomhed ikke

henhører under de i afskrivningslovens § 2 A, stk. 3 og 5,

nævnte industri- og erhvervsgrene.

§ 89 A.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale

skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.

§ 90.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1969.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1. lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 11.

oktober 1961,

2. lov om afgift ved tinglysning m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.

100 af 23. april 1929,

3. lov nr. 301 af 21. december 1957 om

skibsregistreringsafgifter,

4. §§ 31 og 32 i lov nr. 135 af 31. marts 1960 om registrering af

rettigheder over luftfartøjer.

Stk. 3. Bestemmelser om stempelbegunstigelse i andre love

bortfalder den 31. marts 1970. Dette gælder dog ikke

1. § 22, stk. 1, i lov nr. 116 af 7. april 1936 om Danmarks

Nationalbank,

2. § 2 i lov nr. 332 af 5. december 1958 om visse

finansieringsinstitutter,

3. § 2 i lov nr. 278 af 7. juli 1960 om et finansieringsinstitut for

landbrug m.v.,

4. § 2, stk. 1, i lov nr. 143 af 17. maj 1961 om et

skibsfinansieringsinstitut,

5. § 4, stk. 2, i lov nr. 197 af 5. juni 1964 om

hypotekforeninger,

6. § 3, stk. 3, i lov om oprettelse af et kreditinstitut for

fiskerierhvervet, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 15. april

1967,

7. § 5, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr.

163 af 9. maj 1968,

8. § 9 i lov nr. 184 af 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod

krigsfare til søs,

9. § 12 i lov nr. 141 af 29. april 1955 om danske skibes forsikring mod

krigsfare,

10. § 26 i lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 238 af 27. juni 1962,

11. § 61, stk. 2, i lov om den offentlige sygeforsikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 403 af 13. oktober 1967,

12. § 30 i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom,

13. § 9 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse

parcel- og rækkehuse, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15.

december 1967,

14. bestemmelser om stempelfrihed i overenskomster med fremmede

stater.

Stk. 4. Stempelbegunstigelser, som skatteministeren har

meddelt i medfør af den hidtidige lovgivning, bortfalder.

§ 2

§ 20. Afgiftsfri er fogedforretninger vedrørende

1) 5) ---

6) forældremyndighed og udøvelse af samkvensret,

7) ---

§ 2

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni

1989, som senest ændret ved lov nr. 1019 af 23. december 1998,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 20, nr. 6, affattes således:

»

6) forældremyndighed og

samvær,«

Afsnit III a

Afgifter for tinglysning

Kapitel 6 a

Tinglysning

§ 41 a.

For tinglysning svares en afgift på 1.200 kr.

2.

Afsnit III a, ophæves.

§ 41 b.

Afgiften svares for ethvert dokument, som anmeldes til

tinglysning.

Stk. 2. Skal et dokument på grund af en fast

ejendoms beliggenhed tinglyses i flere retskredse, svares alene afgift i den

retskreds, hvor dokumentet først anmeldes til tinglysning.

§ 41 c.

Afvises et dokument uden for det i § 41 e, stk. 3,

nævnte tilfælde, svares ikke ny afgift, såfremt dokumentet

anmeldes til tinglysning på ny inden 3 måneder, regnet fra den

første anmeldelse til tinglysning.

§ 41 d.

Afgiftsfri er tinglysning af:

1) adresseændringer,

2) afgørelser om værgemål med fratagelse af den

retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf.

tinglysningslovens § 48,

3) meddelelser som nævnt i tinglysningslovens § 13,

4) begæring om bosondring, jf. § 43 i lov om ægteskabets

retsvirkninger,

5) rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af

fællesbo mv.,

6) rådighedsfratagelse efter konkurslovens § 26 og

7) dokumenter, herunder pantebreve, som udstedes til sikring af

tilbagebetalingskrav eller som sikkerhed for lån, der ydes efter lov om

social bistand eller lov om individuel boligstøtte.

Stk. 2. Afgiftsfri er endvidere begæring

om:

1) aflysning,

2) ophævelse af retsanmærkning,

3) fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen

af et dokument, som er tinglyst med frist, og

4) udslettelse af rettigheder, som ikke har opnået dækning

ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 581.

§ 41 e.

Afgiften forfalder til betaling, når dokumentet

anmeldes til tinglysning.

Stk. 2. Afgiften erlægges ved, at dokumentet

forsynes med et eller flere stemåelmærker, der svarer til

afgiften. Indbetales afgiften kontant, forsyner tinglysningskontoret

dokumentet med stempelmærke. Såfremt forsikringsselskaber,

pengeinstitutter og lignende har tilladelse til selv at stemple dokumenter

efter stempellovens § 21, stk. 3, kan afgiften efter dette kapitel for

dokumenter, som oprettes i forholdet mellem dem og deres kunder, dog

berigtiges på tilsvarende måde.

Stk. 3. Betales afgiften ikke samtidig med anmeldelsen,

afvises dokumrentet fra dagbogen. I så fald bortfaler afgiften.

§ 42.

For protest af veksel eller check ved notaren udgør

afgiften 200 kr., når beløbet ikke overstiger 1.000 kr., og for

større beløb 300 kr.

3.

§ 42 affattes således:

»

§ 42. For notarialforretninger svares

300 kr., jf. dog §§ 43 og 44.«

Stk. 2. For protokollation af protest af veksel eller

check, som i medfør af de gældende regler foretages af andre end

notaren, udgør afgiften 200 kr.

§ 45.

For andre notarialforretninger svares 200 kr. For

notarialforretninger vedrørende oprettelse af testamente eller

tillæg til testamente svares dog ingen afgift.

4.

§ 45 ophæves.

§ 3

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver mv.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998,

som ændret ved § 3 i lov nr. 1051 af 23. december 1998, foretages

følgende ændringer:

§ 33.

---

1.

I § 33, stk. 2 indsættes efter 2. pkt.:

Stk. 2. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis

kreds den skattepligtige eller forespørgeren har hjemting ved sagens

anlæg. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den

kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under, og sager,

der vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning

ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Retsplejelovens § 241 og § 245,

stk. 1, anvendes dog tilsvarende.

»

Sager, der anlægges

efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af

ejer- og panterettigheder mv., anlægges ved den landsret, i hvis kreds

tinglysningen eller registreringen er sket.«

Stk. 3. ---

Lignende dokumenter