Landsskatteretskendelse af 18. oktober 2002 vedr. Tinglysningsafgift stempel fra tidligere tinglyste ejerpantebreve ikke godkendt overført til senere tinglyst ejerpantebrev
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 18. oktober 2002 vedr.
Tinglysningsafgift – stempel fra tidligere tinglyste ejerpantebreve ikke
godkendt overført til senere tinglyst ejerpantebrev
A A/S’s klage skyldes, at afgiftsmyndigheden har fastsat
yderligere tinglysningsafgift, 13.440 kr., vedrørende et ejerpantebrev, idet
overførsel af afgift ikke er godkendt.
Det fremgår af sagens oplysninger, at B den 4. maj 2000 oprettede
et ejerpantebrev på 850.000,00 kr. med pant i ejendommen matr. nr. X.
Ejerpantebrevet blev anmeldt til tinglysning og tinglyst den 9. maj 2000. Ved
anmeldelsen blev betalt 1.400 kr. i afgift.
Anmelderen (klageren) har ved erklæring på ejerpantebrevet
angivet, at der ønskes overført stempel fra to ejerpantebreve, i alt
850.000,00
kr., til det nye pantebrev. De to ejerpantebreve blev indleveret til
aflysning
samtidig med anmeldelsen af det nye pantebrev til tinglysning.
I klagerens fremsendelsesskrivelse af 8. maj 2000 til
Tinglysningsafdelingen, Civildommerkontoret er anført:
” Til tinglysning følger vedlagt:
betinget og endeligt skøde fra C A/S til B.
pantebrev kr. 792.000,00 til D A/S
ejerpantebrev kr. 850.000,00 til tinglysning under forudsætning
af, at
ejerpantebrev kr. 550.000,00 samtidig aflyses og at der sker
stempeloverførsel og
ejerpantebrev kr. 300.000,00 samtidig aflyses og at der sker
stempeloverførsel. ”
Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse fundet, at
det omhandlede ejerpantebrev skal afgiftsberigtiges med tinglysningsafgift
opgjort af hele hovedstolen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1. Som
Læs alt
begrundelse herfor har afgiftsmyndigheden anført, at det efter
tinglysningsafgiftsloven ikke er muligt at overføre afgift mellem
ejerpantebreve, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2. Afgiftsmyndigheden
har derfor ved fastsættelse af tinglysningsafgiften set bort fra erklæringen
om
et fradrag i afgiftsgrundlaget på 850.000,00 kr.
Endvidere har afgiftsmyndigheden anført, at principperne for
beregning af afgiften blev ændret, da tinglysningsafgiftsloven afløste den
dagældende stempellov pr. 1. januar 2000. Under stempelloven skulle retten
afvise et dokument, såfremt retten var af den opfattelse, at der ikke var
betalt den korrekte afgift ved anmeldelsen til tinglysning. Efter
tinglysningsafgiftsloven må retten derimod ikke afvise et dokument med den
begrundelse, at der ikke (efter rettens skøn) er betalt den korrekte afgift.
Alle dokumenter skal således tinglyses, uanset hvilken afgift der er betalt,
for at sikre prioritetsstillinger m.v. Hvis retten er uenig i afgiftens
størrelse, skal de pågældende dokumenter i stedet sendes til afgiftsprøve hos
afgiftsmyndigheden.
Afgiftsmyndigheden har videre anført, at såfremt klageren var
uenig i den af retten foretagne tinglysningsekspedition, burde klageren havde
kæret tinglysningen til landsretten. Afgiftsmyndigheden har bemærket, at
dette
ikke er sket i det foreliggende tilfælde, hvorfor afgiftsmyndigheden har
henholdt sig til den af retten foretagne tinglysningsekspedition. Da retten
har
tinglyst ejerpantebrevet, udløses der afgift efter tinglysningsafgiftsloven.
Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat skyldig afgift således:
Hovedstol
850.000 kr.
Betalt afgift
1.400 kr.
Variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1
12.750 kr.
Fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1
1.400 kr.
I alt
14.150 kr.
I alt oprundet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1
14.200 kr.
Betalt afgift
- 1.400 kr.
Forhøjet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 20
640 kr.
Skyldig afgift i alt
13.440 kr.
Endelig har afgiftsmyndigheden anført, at da det omhandlede
ejerpantebrev er tinglyst, kan afgiften ikke godtgøres, selv om det
sandsynliggøres, at ejerpantebrevet aldrig har været belånt, jf.
tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 3.
Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om
ændring af den trufne afgørelse, således at der alene skal betales afgift
beregnet som om der var sket tinglysning af de to ejerpantebreve på
henholdsvis
300.000 kr. og 550.000 kr., dvs. således at der alene opkræves yderligere
1.400
kr. i forhold til den betalte afgift.
Til støtte for den nedlagte påstand har advokaten anført, at det
klart var kendeligt for afgifts-/tinglysningsmyndigheden, at det nye
pantebrev
kun skulle tinglyses, såfremt der skete stempeloverførsel. Dokumenterne
skulle
som følge heraf betragtes som tilbagekaldte, såfremt forudsætningen ikke
kunne
opfyldes. Advokaten har anført, at det stadig er muligt at tilbagekalde
dokumenter fra tinglysning, og tinglysningsmyndigheden/afgifts-myndigheden
burde telefonisk have spurgt, om dokumenterne ønskedes tilbagekaldt.
Advokaten
har i forbindelse hermed bemærket, at tinglysningsmyndighederne stadigvæk
ringer til anmelder og spørger herom i tilfælde, hvor det er tydeligt, at der
foreligger en uoverensstemmelse (fejl) med hensyn til tinglysningsbegæringen
og
afgiftsberegningen. Endvidere har advokaten anført, at bestemmelsen om at
retten ikke må afvise et dokument med den begrundelse, at der ikke (efter
rettens skøn) er betalt den korrekte afgift, er en bestemmelse, der er til
benefice for anmelderen, således at der ikke sker afvisning i tilfælde, hvor
det er klart, at der alene er tale om en beregningsmæssig fejl. Bestemmelsen
bør derfor ikke finde anvendelse, hvor det er klart for afgiftsmyndigheden,
at
der ikke er tale om en fejlberegning, jf. klagerens fremsendelsesskrivelse af
8. maj 2000 til Retten. Såfremt der var sket afvisning eller tilbagekaldelse,
ville de to oprindelige ejerpantebreve naturligvis herefter have været
fremsendt til tinglysning med den følge, at der alene udløstes
tinglysningsafgift på 2 x 1.400 kr. Der nedlægges derfor påstand om, at der
alene skal betales yderligere afgift på 1.400 kr.
Endelig har advokaten anført, at der ikke bør opkræves
yderligere tinglysningsafgift, idet sammenlægningen af pantebrevene alene
skete
af praktiske årsager.
Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen over for
Landsskatteretten bemærket, at klageren ikke har bestridt, at der efter
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, ikke er hjemmel til at overføre afgift
mellem ejerpantebreve. Afgiftsmyndigheden har videre anført, at der skal
skelnes mellem tinglysningsmyndigheden og afgiftsmyndigheden.
Tinglysningsmyndigheden forestår selve tinglysningsekspeditionen.
Afgiftsmyndigheden har ikke kompetence til at tage stilling til de
tinglysningsmæssige dispositioner, idet disse henhører under
tinglysningsmyndighederne. Afgiftsmyndigheden er derimod tillagt kompetencen
til at prøve afgiften og dennes størrelse, på baggrund af den foretagne
tinglysningsmæssige ekspedition. Afgiftsmyndigheden har ikke hjemmel til at
tilsidesætte tinglysningsmyndighedernes dispositioner. Spørgsmål som opstår i
forbindelse med tinglysningsekspeditionen, er derfor forhold, som skal
afklares
mellem den pågældende tinglysningsmyndighed og anmelderen. Såfremt anmelderen
ikke er enig i den af tinglysningsdommeren foretagne disposition, kan
tinglysningen kæres. Kæremålets udfald vil i så fald herefter blive taget i
betragtning af afgiftsmyndigheden.
Til klagerens anbringende om at tinglysningskontoret eller
afgiftsmyndigheden på baggrund af anmelderens fremsendelsesskrivelse burde
have
kontaktet anmelderen, idet den betalte tinglysningsafgift ikke svarede til
den
afgift, der skulle have været betalt for dokumentet, har afgiftsmyndigheden
anført, at afgiftsmyndigheden på baggrund af ovenstående er af den
opfattelse,
at klageren burde have kæret tinglysningen, såfremt han ikke fandt, at han
havde fået den tinglysningsekspedition, som han havde bedt om.
Klageren har som kommentar hertil anført, at det er korrekt, at
der skal skelnes mellem tinglysningsmyndigheden og afgiftsmyndigheden, dog må
det fastholdes, at tinglysningskontoret er såvel en del af afgiftsmyndigheden
som en del af retssystemet, nemlig tinglysningsvæsenet. Advokaten har videre
anført, at betingelsen i fremsendelsesskrivelse af 8. maj 2000 til
tinglysningskontoret klart er møntet på den afgiftsmæssige side af
tinglysningskontorets virksomhed, idet det helt klart fremgår af skrivelsen,
at
der ikke er tale om en beregningsmæssig fejl. Dokumenterne burde derfor have
været tilbagesendt uden tinglysning. Advokaten har i forbindelse hermed
anført,
at tinglysningsafgiften først forfalder ved tinglysningen.
Landsskatteretten skal
udtale:
Landsskatteretten kan i det hele tiltræde det af
afgiftsmyndigheden anførte. Landsskatteretten finder herved, at der i
afgiftsmæssig henseende må henses til den af retten foretagne
tinglysningsekspedition. Landsskatteretten bemærker herved, at
tinglysningsekspeditionen ikke er kæret til landsretten. Landsskatteretten
finder herefter, at der ved anmeldelsen af det omhandlede ejerpantebrev til
tinglysning er udløst tinglysningsafgift i henhold til
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16.
Endvidere finder Landsskatteretten, at afgiftsmyndigheden med rette har
fastsat
tinglysningsafgiften ud fra ejerpantebrevets fulde hovedstol, idet reglen i
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2, ikke finder anvendelse på
ejerpantebreve, jf. bestemmelsens 1. pkt. Den påklagede afgørelse stadfæstes
derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Tinglysningsafgift ved ejerpantebrev. Retsinformation · 14. september 2001
- Landsskatteretskendelse af 30. september 2002 vedr. Tinglysningsafgift allonge til pantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 9. juli 2003 vedr. Tinglysningsafgift overførsel af afgift fra ikke tinglyst pantebrev Retsinformation · 31. oktober 2003
- Tinglysningsafgift allonge til pantebreve inddragelse af yderligere fast ejendom under pantet - efteropkrævning Retsinformation · 2. august 2006
- SKATs opkrævning af 11.025 kr. i afgift som følge af klagerens tinglysning af et skøde med løbenr. 21.03.2018-[...] vedrørende ejerskifte af matrikelnr.… Landsskatteretten · 3. december 2019
- SKATs opkrævning af 8.253 kr. i tinglysningsafgift som følge af klagerens tinglysning af skøde, med løbenr. [...27], vedrørende ejerskifte af matrikelnr.… Landsskatteretten · 14. november 2019
Lignende dokumenter
- Sag 742 AA mod Ejendomsmægler BB Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. februar 2025
- (333-2015) AA v/ adv. BB mod ejendomsmægler CC og ejendomsmæglervirksomhed DD (frifindelse) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. september 2016
- Landsskatteretskendelse af 25. april 2003 vedr. Godtgørelse af tinglysningsafgift - ejerpantebrev Retsinformation · 27. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. tinglysningsafgift. Allonge til løsørepantebrev. Inddragelse af yderligere pant. Retsinformation · 31. maj 2005
- Landsskatteretskendelse af 17. juli 2002 vedr. Tinglysningsafgift Retsinformation · 11. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af tinglysningsafgift - pantebrev genanmeldt - fristoverskridelse Retsinformation · 24. juli 2009