Tinglysningsafgift ved ejerpantebrev.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tinglysningsafgift ved ejerpantebrev.
Klagen skyldes, at Told- og Skatteregion Høje-Taastrup den 10. juli
2000 har truffet afgørelse om, at tinglysningsafgift ved tinglysning
af et af selskabet A oprettet ejerpantebrev med pant i en ejendom skal
opgøres ud fra bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1,
4. punktum, idet regionen har fundet, at ejerpantebrevet indeholder en
renteopskrivningsklausul uden angivelse af det højeste beløb,
hovedstolen kan opskrives til. Regionen har herefter opgjort skyldig afgift
til 15.435,00 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab på
tvangsauktion den 9. november 1999 købte ejendommen for en budsum
på 260.000,00 kr. Det klagende selskab indfriede herefter overtaget
lån med pant i ejendommen, opr. 262.000,00 kr., hos kreditforeningen
med midler, som selskabet fremskaffede ved optagelse af et lån hos en
bank. Til sikkerhed for dette lån gav det klagende selskab banken
primær håndpant i et ejerpantebrev med 1. prioritet i ejendommen.
Ejendommens kontantejendomsværdi er pr. 1. januar 1999 vurderet til
340.000,00 kr. Det omhandlede ejerpantebrev blev oprettet af det klagende
selskab den 4. februar 2000, og ejerpantebrevet blev anmeldt til tinglysning
og tinglyst den 11. februar 2000. Ved anmeldelsen blev betalt
tinglysningsafgift med 5.900,00 kr.
I ejerpantebrevet er under "Lånets størrelse" anført:
"300.000,00 kr."
Under "Rente- og betalingsvilkår" er anført: "Pantebrevet
forrentes fra overdragelsestidspunktet med en årlig rente på 10 %
over Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto, dog minimum 15 %
p.a. Renten forfalder bagud hver 11. juni og 11. december termin. Panteretten
omfatter tillige de renter, der er fastsat i ejerpantebrevet."
Under "Pant" er anført: "Til sikkerhed for lånet gives
oprykkende panteret i ejendommen. Panteretten forhøjes gradvis med
Læs alt
pantebrevets påløbne renter i det omfang, renterne ikke er
opkrævet af kreditor og betalt af debitor."
Under "Særlige bestemmelser" er blandt andet anført: "I
henhold til rente- og betalingsvilkår (jfr. ovenfor) omfatter
panteretten tillige de renter, der er fastsat i ejerpantebrevet, hvilket
indebærer, at panteretten kan gøres gældende for mere end
ejerpantebrevets pålydende."
Endvidere er i ejerpantebrevet anført, at Justitsministeriets
pantebrevsformular A, bortset fra punkt 10 (tvangsauktionsklausulen), i
øvrigt gælder.
Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse
fundet, at tinglysningsafgift ved tinglysning af det omhandlede ejerpantebrev
skal opgøres således:
Hovedstol
300.000,00 kr.
Rente
15,00 %
Antal år
10 år
Antal årlige terminer
2 ter.
Betalt afgift
5.900,00 kr.
Det pantesikrede beløb
1.274.355,33 kr.
Variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1
19.115,33 kr.
Oprundet variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1
19.200,00 kr.
Fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1
1.400,00 kr.
Afgift i alt
20.600,00 kr.
Betalt afgift
- 5.900,00 kr.
Skyldig afgift
14.700,00 kr.
Forhøjet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 20
735,00 kr.
Skyldig afgift i alt
15.435,00 kr.
Som begrundelse herfor har regionen anført, at ejerpantebrevet ved
bestemmelsen om, at panteretten gradvis forhøjes med pantebrevets
påløbne renter i det omfang, renterne ikke er opkrævet og
betalt af debitor, må anses for at indeholde en bestemmelse, hvorefter
hovedstolen kan opskrives. Da det ikke af ejerpantebrevet fremgår, i
hvor mange år hovedstolen kan tillægges renter, skal det
pantesikrede beløb i medfør af bestemmelsen i
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 4. punktum, ansættes til det
højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til inden for en
periode af 10 år. Regionen har herefter beregnet det pantesikrede
beløb til 1.274.355,33 kr. efter formlen:
r
(1 + ) n·t · h
t
hvor r = renten, t = antal årlige terminer, n = antal år og h
= hovedstolen.
Regionen har videre anført, at tinglysningsafgift forfalder ved
anmeldelsen af det pågældende dokument til tinglysning, jf.
tinglysningsafgiftslovens § 16, hvorfor det ingen betydning har, om
renteopskrivningsklausulen efterfølgende tilbagekaldes. Endvidere har
regionen anført, at selvom det sandsynliggøres, at
ejerpantebrevet aldrig har været belånt, kan afgiften ikke
godtgøres, idet ejerpantebrevet er tinglyst, jf.
tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 3.
Herudover har regionen anført, at efter reglerne i stempelloven var
det dokumentets fremtræden i oprettelsesøjeblikket, der
betingede stempelberegningen, uanset at konsekvensen eventuelt ville blive,
at stempelbeløbet blev større end forventet af den
afgiftspligtige. Regionen har herved henvist til Lernø m.fl.,
Stempelloven med Kommentarer, side 38. Regionen har videre anført, at
denne praksis er videreført ved tinglysningsafgiftsloven,
således at det er dokumentets fremtræden på
anmeldelsestidspunktet og ikke baggrunden for udstedelsen af dokumentet, der
betinger afgiften, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16. Regionen kan derfor
ikke tage hensyn til, hvor stor en hovedstol det har været hensigten,
at det omhandlede ejerpantebrev skulle have. Regionen har endvidere gjort
opmærksom på, at der i sagen er tale om renter, der gradvis
tillægges panteretten indtil og ikke efter en eventuel tvangsauktion.
For så vidt angår antallet af år, der skal indgå i
beregningen, har regionen henvist til, at dette antal er fastsat i
tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 4. punktum.
Det klagende selskabs advokat har over for Landsskatteretten principalt
nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at beregne afgiften af
et højere beløb end 300.000,00 kr. Til støtte herfor har
advokaten anført, at de to sidste linier under punktet pant
("Panteretten forhøjes gradvis....") ved en fejl er skrevet på
ejerpantebrevet i forbindelse med udskrivningen. Det har ikke været
hensigten, at der skulle stiftes pant for mere end den nominelle hovedstol
på 300.000,00 kr. med det normale rentetillæg, der også
tidligere har kunnet gøres gældende ved en tvangsauktion, dvs.
et års renter samt løbende termin. Advokaten har videre
anført, at dette må anses for underbygget af passusen om
panteretten under punkterne rente- og betalingsvilkår og særlige
bestemmelser. At der er tale om en fejl, godtgøres efter advokatens
opfattelse tillige af den omstændighed, at det klagende selskab
købte den pågældende ejendom for en sum af 260.000,00 kr.
med midler tilvejebragt hos banken, hvor der til dækning for bankens
tilgodehavende inklusive omkostninger ved tvangsauktion blev givet pant for
300.000,00 kr. Det klagende selskab havde således ikke behov for at
stifte yderligere pant i ejendommen, hvilket tillige bør ses i lyset
af, at der efter de nugældende regler ikke er mulighed for at flytte et
ejerpantebrev fra en ejendom til en anden. Endvidere har advokaten
anført, at ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for et boliglån,
hvor der naturligvis løbende betales renter på det underliggende
retsforhold, hvorfor der ikke er behov for en renteopskrivningsret i
ejerpantebrevet. Advokaten har videre anført, at det forhold, at der
er tale om en fejl, tillige fremgår af, at bestemmelsen om adgang til
gradvis forhøjelse af panteretten ikke er indføjet under
punktet om rente- og betalingsvilkår. Advokaten har endvidere gjort
opmærksom på, at der i bestemmelsen står, at panteretten
kun gradvis forhøjes, hvis der ikke opkræves renter af kreditor,
således at disse betales af debitor, hvortil advokaten har
anført, at der i sagen netop løbende sker opkrævning af
renter på lånet, hvorefter disse betales af debitor. Advokaten
har endelig oplyst, at det klagende selskab er indforstået med, at den
pågældende bestemmelse aflyses, såfremt regionens
afgørelse ændres.
Subsidiært har advokaten nedlagt påstand om, at der alene
bør beregnes afgift på grundlag af et antal år på 5.
Til støtte herfor har advokaten anført, at der i henhold til
forældelsesloven af 1908 gælder en forældelsesfrist for
renter på 5 år. Advokaten har gjort gældende, at denne
forældelsesregel ikke kan fraviges, medmindre det udtrykkeligt er
aftalt mellem parterne, hvilket teksten i det omhandlede ejerpantebrev efter
advokatens opfattelse ikke er tilstrækkelig nuanceret til at kunne
tages som udtryk for.
Regionen har i anledning af klagen yderligere anført, at
ejerpantebreve ikke er begrænset til kun at kunne stilles til sikkerhed
for eet låneforhold, hvorfor det afgiftsmæssigt ikke er af
betydning, hvilke lånebetingelser der gælder i det underliggende
låneforhold ved ejerpantebrevets tinglysning. Det er således
alene ejerpantebrevets indhold, som kan og skal lægges til grund ved
afgiftsberegningen. Endvidere har regionen anført, at da
renteopskrivningen sker gradvis, kan advokatens betragtning vedrørende
forældelsesreglerne ikke følges.
Det klagende selskabs advokat har som kommentar hertil anført, at
det er korrekt, at ejerpantebreve kan ligge til sikkerhed for flere
låneforhold, men at det helt centrale i nærværende sag
imidlertid er ejendommens værdi, idet der med den af regionen fulgte
beregning nås et pantesikret beløb, som står i
væsentlig misforhold til værdien af den ejendom, der er givet
sikkerhed i. Efter advokatens opfattelse bør dette tages i betragtning
ved sagens afgørelse, og advokaten har henstillet til, at
rimelighedsbetragtninger inddrages.
Landsskatteretten skal udtale:
Landsskatteretten finder, at det omhandlede ejerpantebrev efter sit
indhold må forstås således, at ejerpantebrevet indeholder
en bestemmelse, hvorefter der kan ske opskrivning af hovedstolen. Idet
ejerpantebrevet ikke indeholder en angivelse af det højeste
beløb, hovedstolen kan opskrives til, og idet retten kan
tiltræde det af regionen i øvrigt anførte, finder
Landsskatteretten, at tinglysningsafgiften med rette er opgjort ud fra det
højeste beløb, hovedstolen kan opskrives til inden for en
periode af 10 år, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, 4. og 5.
punktum. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 30. september 2002 vedr. Tinglysningsafgift allonge til pantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 9. juli 2003 vedr. Tinglysningsafgift overførsel af afgift fra ikke tinglyst pantebrev Retsinformation · 31. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 18. oktober 2002 vedr. Tinglysningsafgift stempel fra tidligere tinglyste ejerpantebreve ikke godkendt overført til senere tinglyst ejerpantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- Tinglysningsafgift allonge til pantebreve inddragelse af yderligere fast ejendom under pantet - efteropkrævning Retsinformation · 2. august 2006
- SKATs opkrævning af 11.025 kr. i afgift som følge af klagerens tinglysning af et skøde med løbenr. 21.03.2018-[...] vedrørende ejerskifte af matrikelnr.… Landsskatteretten · 3. december 2019
- SKATs opkrævning af 8.253 kr. i tinglysningsafgift som følge af klagerens tinglysning af skøde, med løbenr. [...27], vedrørende ejerskifte af matrikelnr.… Landsskatteretten · 14. november 2019
Lignende dokumenter
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2007 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2006 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2000 9. BILAG Retsinformation · 5. februar 2008
- SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om godtgørelse af 120.000 kr. i tinglysningsafgift for påtegning på ejerpantebrev på 9.000.000 kr. i forbindelse… Landsskatteretten · 14. november 2019
- Landsskatteretskendelse af 17/12 2001 vedr. tinglysningsafgift på delvist nedlyst pantebrev. Retsinformation · 21. august 2003
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2000 3. PANTERETTIGHEDER Retsinformation · 5. februar 2008