Spring til indhold

Retsinformation

Straksfradrag - beregningsgrundlag

AFG nr 9130 af 18/03/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Straksfradrag -

beregningsgrundlag

Spørgsmål

Kan A ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt. - som efter

tidligere praksis - medregne den del af anskaffelsessummen for forbedringer

m.m., som er forlods afskrevet med investeringsfondsmidler.

Svar

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse

af de faktiske forhold

Det er oplyst, at A driver en landbrugsejendom på

90 ha. med mælkekvæg og opdræt. Driftsbygningerne er sammenbyggede med indre

gennemgang og fremtræder som ét bygningskompleks.

Siden sit køb af ejendommen har A foretaget

forskellige ombygninger og forbedringer på bygningerne og har i forbindelse

med

afholdelse af de pågældende udgifter helt eller delvist foretaget forlods

afskrivning med investeringsfondsmidler.

A påtænker at ombygge eller tilbygge en

løsdriftsstald til de eksisterende bygninger. Han ønsker derfor oplyst,

hvorledes han skal opgøre grundlaget for beregning af straksfradrag efter

afskrivningslovens § 18, stk. 2. Spørgsmålet stilles under forudsætning af,

at

han opfylder betingelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 2-4, for at kunne

foretage straksfradrag.

A’s repræsentant har anført, at den nærmere

baggrund for spørgsmålet er, at det ønskes oplyst, om A ved opgørelse af

beregningsgrundlaget for straksfradrag skal foretage fradrag for forlods

afskrivninger, eller om han kan medregne den del af anskaffelsessummen for de

Læs alt

tidligere foretagne forbedringer m.v., som er forlods afskrevet ved brug af

investeringsfondsmidler.

Ifølge afskrivningslovens § 18, stk. 2, kan

udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger

fradrages straks (dvs. fradrages i det indkomstår, hvor udgifterne er

afholdt)

i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse ombygning og forbedring

ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning, som

udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan

fradrages.

Forespørgerens

opfattelse

Repræsentanten gør over for Ligningsrådet

gældende, at de beløb, der er forlods afskrevet ved anvendelse af

investeringsfondsmidler - i lighed med, hvad der fulgte af praksis efter den

tidligere afskrivningslov - ikke bør fragå ved opgørelsen af grundlaget for

straksfradrag. Repræsentanten finder, at denne opfattelse kan udledes af

ordlyden af den tidligere afskrivningslovs § 21, stk. 2-3, sammenholdt med §

18, stk. 2, i den gældende afskrivningslov, af Skatteministeriets cirkulære

nr.

188 af 22. november 1983 om den tidligere afskrivningslov, af bemærkninger

til

lovforslaget til den gældende afskrivningslov, af Told- og Skattestyrelsens

vejledning "Afskrivningsloven - indkomståret 1999" samt af

Ligningsvejledningerne for 1998, 2000 og 2001. Endelig påberåber

repræsentanten

sig at have støtte for sin opfattelse i den juridiske litteratur.

Repræsentanten anfører, at det med indførelsen af

reglen i § 18 om straksfradrag i den gældende afskrivningslov (lov nr. 433 af

26. juni 1998) blev tilsigtet at foretage en sammenskrivning af den tidligere

afskrivningslovs § 21, stk. 2-4, samt at foretage nogle materielle ændringer

af

retstillingen. De materielle ændringer bestod dels i, at også udgifter til

vedligeholdelse skal medregnes i de 5 procent, der udgør den øvre grænse for

udgifter til straksfradrag, dels i at det - modsat tidligere - kun er den

bygning, som ombygnings- eller forbedringsarbejdet vedrører, der indgår i

beregningsgrundlaget. Med hensyn til grundlaget for beregning af

straksfradrag

videreførtes i den nye afskrivningslovs § 18, stk. 2, formuleringen i den

tidligere afskrivningslov. Efter repræsentantens opfattelse må det derfor

lægges til grund, at det ikke med indførelsen af den nye afskrivningslov blev

tilsigtet at ændre retstillingen på dette punkt.

Repræsentanten påberåber sig i denne forbindelse,

at der anføres følgende i bemærkningerne til § 18 i lovforslaget (L 102,

1997/98, 2. samling):

"For virksomheder, der kun har en enkelt

afskrivningsberettiget bygning pr. ejendom, indebærer den foreslåede ændring

af

beregningsgrundlaget ingen stramning. For virksomheder med flere

afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom indebærer den foreslåede

ændring af beregningsgrundlaget derimod en stramning."

Til støtte for sin opfattelse påberåber

repræsentanten sig endvidere, at det fremgår af Ligningsvejledningen for

1998,

at man ikke skal reducere beregningsgrundlaget for straksfradrag med

foretagne

afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Han henviser herved til, at

der

i afsnit E.C.4.1.10.3 anføres:

"Er bygningen anskaffet den 1. januar 1982

eller senere, er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det

indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i det

år, hvori bygningen mv. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret, er

beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat

efter lovens § 19 A.

Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i

beregningsgrundlaget. Er der foretaget forlods afskrivninger eller

forskudsafskrivninger, skal disse heller ikke fragå i beregningsgrundlaget,

selv om disse afskrivninger har formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved

opgørelse af beregningsgrundlaget skal den forlods afskrivning eller

forskudsafskrivning derfor lægges sammen med afskrivningsgrundlaget."

Også i Ligningsvejledningen for 2000, finder

repræsentanten støtte for sin opfattelse, idet der i afsnit E.C. 4.4.4, 5.

afsnit anføres:

"Det følger af AL § 18, stk. 2, 1. pkt, at

der skal anvendes samme beregningsgrundlag for alle bygninger, således at de

altid udgør afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori

udgiften

kan fradrages. Beregningsgrundlaget udgør anskaffelsessummen for bygningen

eller installationen tillagt tidligere aktiverede udgifter til ombygning og

forbedring herpå."

Det fremgår således, at beregningsgrundlaget

udgøres af anskaffelsessummen for bygningen.

I Ligningvejledningen for 2001, afsnit E.C. 4.4.4,

4. afsnit, er teksten ændret , idet der bl.a. anføres følgende:

"Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

straksfradrag skal der ifølge AL § 18, stk. 2, 1. pkt., tages udgangspunkt i

afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan

fradrages. Beregningsgrundlaget udgør ifølge lovbestemmelsen

afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne

vedrører. Heri indgår aktiverede afskrivningsberettigede udgifter til

ombygning

og forbedring herpå."

Det kan efter repræsentantens opfattelse ikke

lægges til grund, at der herved er tilsigtet en ændring af gældende ret, idet

der i så fald ville være sket markering heraf.

Det er repræsentantens opfattelse, at den

retstilling, der blev fastlagt i Skatteministeriets cirkulære nr. 188 af 22.

november 1983, punkt 94, forsat er gældende. Til støtte herfor påberåber han

sig, at dette synspunkt har støtte i den skatteretlige litteratur. Han

henviser

herved til, at Søren Bech m. fl. i bogen "Skattemæssige

afskrivninger", 2. udgave 2001, på side 85 skriver:

"Før indkomståret 1999 var der den praksis,

at hvis afskrivningsgrundlaget var nedsat med forlods afskrivning med

investeringsfondsmidler eller etableringskontomidler, indgik afskrivningerne

dog

i det beregningsgrundlag, hvoraf 5 pct. fradraget blev beregnet. Herved blev

der skabt overensstemmelse mellem ejere, der foretog forlods afskrevning med

investeringsfonds- eller etableringskontomidler, og dem, som ikke gjorde. Det

fremgår således af cirkulære nr. 188 af 22. november 1983, punkt 94 at:

"Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i

beregningsgrundlaget. Er der foretaget forlods afskrivninger eller

forskudsafskrivninger, skal disse heller ikke fragå i beregningsgrundlaget,

selv om disse afskrivninger har formindsket afskrivning. Ved opgørelse af

beregningsgrundlaget skal den pristalsregulerede forlods afskrivning eller

forskudsafskrivning derfor lægges sammen med

afskrivningsgrundlaget.""

Endelige gør repræsentanten gældende, at

nedenstående citat fra Told- og Skattestyrelsens vejledning

"Afskrivningsloven - indkomståret 1999", også lægger op til, at det

var lovgivers mening, at den hidtidige praksis med hensyn til

beregningsgrundlaget

for straksfradrag skulle videreføres efter vedtagelsen i 1998 af den nye

afskrivningslov:

"For bygninger, der har været

afskrivningsberettigede efter tidligere gældende regler, og som fortsat er

afskrivningsberettigede, udgør beregningsgrundlaget for straksfradrag i

indkomståret 1999 afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1998 opgjort efter

de

regler, der gælder for 1998."

Sammenfattende konkluderer A’s respræsentant, at

det - selv om Ligningsvejledningen har ændret formuleringen af afsnittet

vedrørende beregningsgrundlag for straksfradrag fra 1998 til 2000 og igen i

2001- bør tillægges afgørende vægt, at det ifølge bemærkningerne til § 18 i

lovforslaget til den gældende afskrivningslov, ikke var meningen at foretage

andre materielle ændringer af retstillingen end de ovenfor omtalte.

Den gældende afskrivningslov blev, bortset fra

nogle enkelte bestemmelser, der ikke er relevante i denne sag, indført med

virkning fra og med indkomståret 1999.

Told- og

Skattestyrelsens indstilling

Afskrivningslovens § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

har følgende ordlyd:

"Udgifter til ombygning eller forbedring af

afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 15, stk. 2

eller 3, kan i stedet fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til

vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af

afskrivningsgrundlaget

for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det

indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne

overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til

vedligeholdelse."

Det fremgår således af bestemmelsens ordlyd, at de

5 pct., der maksimerer størrelsen af straksfradraget, skal opgøres på

grundlag

af afskrivningsgrundlaget for den pågældende bygning eller installation.

Ved frigivelse af investeringsfondsmidler eller

etableringskontoindskud anvendes de frigivne beløb til forlods afskrivning på

anskaffelsessummen for de anskaffede goder, hvorved der sker en reduktion af

det fremtidige afskrivningsgrundlag. Dette fremgår af henholdsvis

investeringsfondslovens § 7, stk. 3, og etableringskontolovens § 7, stk. 5.

Også den tidligere afskrivningslov havde regler om

straksfradrag (fradrag efter den tidligere lov blev kaldt for

"straksafskrivning"). Disse regler blev indført ved lov nr. 197 af

18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove.

Reglerne, der fandtes i den tidligere afskrivningslovs § 21, stk. 2-4, afveg

en

del fra de nugældende regler. Bl.a. skulle det beløb, der maksimalt kunne

straksafskrives, opgøres på grundlag af samtlige afskrivningsberettigede

bygninger på den pågældende ejendom.

Ifølge den tidligere afskrivningslovs § 21, stk.

2, kunne udgifter til ombygning og forbedring af bygninger eller

installationer

fradrages i det omfang årets udgift ikke oversteg 5 pct. af det

beregningsgrundlag, der anføres i § 21, stk. 3.

I lovens § 21, stk. 3, anføres, at

beregningsgrundlaget (for bygninger, der anskaffes den 1. januar 1982 eller

senere) er: "afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori

udgiften kan fradrages".

I den tidligere afskrivningslov anvendes altså med

hensyn til grundlaget for opgørelse af straksfradrag en formulering svarende

til formuleringen i den nugældende afskrivningslovs § 18, stk. 2. Ifølge

begge

love skal det beløb, der maksimerer størrelsen af straksfradraget

(straksafskrivningen), beregnes som en procentdel af

"afskrivningsgrundlaget".

Som påpeget af A's repræsentant udtales det

udtrykkeligt i punkt 94 i Skatteministeriets cirkulære nr. 188 af 22.

november

1983, at foretagne forlods afskrivninger ikke skal fragå ved opgørelse af

beregningsgrundlaget for straksafskrivning. Dette fremgår tillige klart af

Ligningsvejledningen til og med indkomståret 1998.

Såvel cirkulæret og Ligningsvejledningen er

således i uoverenstemmelse med lovens ordlyd.

Ved Skatteministeriets cirkulære nr. 172 af 20.

septembet 2001 blev cirkulære nr. 188 af 22. november 1983, bortset fra nogle

bestemmelser om forskudsafskrivning, ophævet med virkning fra og med

indkomståret 1999.

Selv om en lov, der beskrives i et cirkulære, er

blevet ophævet, må det efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse have

formodningen for sig, at bestemmelser, der i en ny lov videreføres i en

uændret

formulering, fortsat skal forstås i overensstemmelse med det pågældende

cirkulære, medmindre forarbejderne til den nye lov udtaler sig en anden

retning. Dette må, for så vidt angår det omhandlede spørgsmål, betyde, at der

gælder en formodning for, at beregningsgrundlaget for straksfradrag i

relation

til eventuelle forlods afskrivninger - indtil andet er blevet udmeldt af

skattemyndighederne - skal opgøres i overensstemmelse med cirkulæret. Hverken

i

Afskrivningsvejledningen eller Ligningsvejledningerne for 1999-2001 er der

anført noget, der kan afkræfte denne formodning. Tværtimod giver

Afskrivningsvejledningen og Ligningsvejledningerne for 1999 og 2000 et vist -

omend svagt - belæg for at antage, at beregningsgrundlaget for straksfradrag

skal opgøres som hidtil. Dette er ikke tilfældet for Ligningsvejledningen for

2001.

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse følger

det klart af ordlyden § 18, stk. 2, at forlods afskrivninger skal fragå ved

opgørelsen af det beløb, der udgør den øvre grænse for, hvor meget der kan

straksfradrages. Dette skyldes, at beløbsgrænsen fastlægges til 5 pct. af

afskrivningsgrundlaget, og at beløb, der er anvendt til forlods afskrivning

ved

brug af investeringsfondsmidler og etableringskontoindskud, skal fragå ved

opgørelsen af bygningens afskrivningsgrundlag, jf. investeringsfondslovens §

7,

stk. 3 og etableringskontolovens § 7, stk. 5.

Efter at Skatteministeriets cirkulære fra 1983

blev ophævet i september 2001, og efter at teksten i Ligningsvejledningen fra

og med dette indkomstår er blevet ændret, finder Told- og Skattestyrelsen

ikke

længere grundlag for at opretholde den hidtidige praksis med hensyn til

opgørelse af grundlaget for beregning af straksfradrag.

Det indstilles herefter til Ligningsrådet, at

forespørgslen besvares benægtende.

Ligningsrådet

tiltrådte indstillingen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter