Straksfradrag - beregningsgrundlag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Straksfradrag -
beregningsgrundlag
Spørgsmål
Kan A ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt. - som efter
tidligere praksis - medregne den del af anskaffelsessummen for forbedringer
m.m., som er forlods afskrevet med investeringsfondsmidler.
Svar
Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse
af de faktiske forhold
Det er oplyst, at A driver en landbrugsejendom på
90 ha. med mælkekvæg og opdræt. Driftsbygningerne er sammenbyggede med indre
gennemgang og fremtræder som ét bygningskompleks.
Siden sit køb af ejendommen har A foretaget
forskellige ombygninger og forbedringer på bygningerne og har i forbindelse
med
afholdelse af de pågældende udgifter helt eller delvist foretaget forlods
afskrivning med investeringsfondsmidler.
A påtænker at ombygge eller tilbygge en
løsdriftsstald til de eksisterende bygninger. Han ønsker derfor oplyst,
hvorledes han skal opgøre grundlaget for beregning af straksfradrag efter
afskrivningslovens § 18, stk. 2. Spørgsmålet stilles under forudsætning af,
at
han opfylder betingelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 2-4, for at kunne
foretage straksfradrag.
A’s repræsentant har anført, at den nærmere
baggrund for spørgsmålet er, at det ønskes oplyst, om A ved opgørelse af
beregningsgrundlaget for straksfradrag skal foretage fradrag for forlods
afskrivninger, eller om han kan medregne den del af anskaffelsessummen for de
Læs alt
tidligere foretagne forbedringer m.v., som er forlods afskrevet ved brug af
investeringsfondsmidler.
Ifølge afskrivningslovens § 18, stk. 2, kan
udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger
fradrages straks (dvs. fradrages i det indkomstår, hvor udgifterne er
afholdt)
i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse ombygning og forbedring
ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning, som
udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan
fradrages.
Forespørgerens
opfattelse
Repræsentanten gør over for Ligningsrådet
gældende, at de beløb, der er forlods afskrevet ved anvendelse af
investeringsfondsmidler - i lighed med, hvad der fulgte af praksis efter den
tidligere afskrivningslov - ikke bør fragå ved opgørelsen af grundlaget for
straksfradrag. Repræsentanten finder, at denne opfattelse kan udledes af
ordlyden af den tidligere afskrivningslovs § 21, stk. 2-3, sammenholdt med §
18, stk. 2, i den gældende afskrivningslov, af Skatteministeriets cirkulære
nr.
188 af 22. november 1983 om den tidligere afskrivningslov, af bemærkninger
til
lovforslaget til den gældende afskrivningslov, af Told- og Skattestyrelsens
vejledning "Afskrivningsloven - indkomståret 1999" samt af
Ligningsvejledningerne for 1998, 2000 og 2001. Endelig påberåber
repræsentanten
sig at have støtte for sin opfattelse i den juridiske litteratur.
Repræsentanten anfører, at det med indførelsen af
reglen i § 18 om straksfradrag i den gældende afskrivningslov (lov nr. 433 af
26. juni 1998) blev tilsigtet at foretage en sammenskrivning af den tidligere
afskrivningslovs § 21, stk. 2-4, samt at foretage nogle materielle ændringer
af
retstillingen. De materielle ændringer bestod dels i, at også udgifter til
vedligeholdelse skal medregnes i de 5 procent, der udgør den øvre grænse for
udgifter til straksfradrag, dels i at det - modsat tidligere - kun er den
bygning, som ombygnings- eller forbedringsarbejdet vedrører, der indgår i
beregningsgrundlaget. Med hensyn til grundlaget for beregning af
straksfradrag
videreførtes i den nye afskrivningslovs § 18, stk. 2, formuleringen i den
tidligere afskrivningslov. Efter repræsentantens opfattelse må det derfor
lægges til grund, at det ikke med indførelsen af den nye afskrivningslov blev
tilsigtet at ændre retstillingen på dette punkt.
Repræsentanten påberåber sig i denne forbindelse,
at der anføres følgende i bemærkningerne til § 18 i lovforslaget (L 102,
1997/98, 2. samling):
"For virksomheder, der kun har en enkelt
afskrivningsberettiget bygning pr. ejendom, indebærer den foreslåede ændring
af
beregningsgrundlaget ingen stramning. For virksomheder med flere
afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom indebærer den foreslåede
ændring af beregningsgrundlaget derimod en stramning."
Til støtte for sin opfattelse påberåber
repræsentanten sig endvidere, at det fremgår af Ligningsvejledningen for
1998,
at man ikke skal reducere beregningsgrundlaget for straksfradrag med
foretagne
afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Han henviser herved til, at
der
i afsnit E.C.4.1.10.3 anføres:
"Er bygningen anskaffet den 1. januar 1982
eller senere, er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det
indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i det
år, hvori bygningen mv. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret, er
beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat
efter lovens § 19 A.
Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i
beregningsgrundlaget. Er der foretaget forlods afskrivninger eller
forskudsafskrivninger, skal disse heller ikke fragå i beregningsgrundlaget,
selv om disse afskrivninger har formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved
opgørelse af beregningsgrundlaget skal den forlods afskrivning eller
forskudsafskrivning derfor lægges sammen med afskrivningsgrundlaget."
Også i Ligningsvejledningen for 2000, finder
repræsentanten støtte for sin opfattelse, idet der i afsnit E.C. 4.4.4, 5.
afsnit anføres:
"Det følger af AL § 18, stk. 2, 1. pkt, at
der skal anvendes samme beregningsgrundlag for alle bygninger, således at de
altid udgør afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori
udgiften
kan fradrages. Beregningsgrundlaget udgør anskaffelsessummen for bygningen
eller installationen tillagt tidligere aktiverede udgifter til ombygning og
forbedring herpå."
Det fremgår således, at beregningsgrundlaget
udgøres af anskaffelsessummen for bygningen.
I Ligningvejledningen for 2001, afsnit E.C. 4.4.4,
4. afsnit, er teksten ændret , idet der bl.a. anføres følgende:
"Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
straksfradrag skal der ifølge AL § 18, stk. 2, 1. pkt., tages udgangspunkt i
afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan
fradrages. Beregningsgrundlaget udgør ifølge lovbestemmelsen
afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne
vedrører. Heri indgår aktiverede afskrivningsberettigede udgifter til
ombygning
og forbedring herpå."
Det kan efter repræsentantens opfattelse ikke
lægges til grund, at der herved er tilsigtet en ændring af gældende ret, idet
der i så fald ville være sket markering heraf.
Det er repræsentantens opfattelse, at den
retstilling, der blev fastlagt i Skatteministeriets cirkulære nr. 188 af 22.
november 1983, punkt 94, forsat er gældende. Til støtte herfor påberåber han
sig, at dette synspunkt har støtte i den skatteretlige litteratur. Han
henviser
herved til, at Søren Bech m. fl. i bogen "Skattemæssige
afskrivninger", 2. udgave 2001, på side 85 skriver:
"Før indkomståret 1999 var der den praksis,
at hvis afskrivningsgrundlaget var nedsat med forlods afskrivning med
investeringsfondsmidler eller etableringskontomidler, indgik afskrivningerne
dog
i det beregningsgrundlag, hvoraf 5 pct. fradraget blev beregnet. Herved blev
der skabt overensstemmelse mellem ejere, der foretog forlods afskrevning med
investeringsfonds- eller etableringskontomidler, og dem, som ikke gjorde. Det
fremgår således af cirkulære nr. 188 af 22. november 1983, punkt 94 at:
"Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i
beregningsgrundlaget. Er der foretaget forlods afskrivninger eller
forskudsafskrivninger, skal disse heller ikke fragå i beregningsgrundlaget,
selv om disse afskrivninger har formindsket afskrivning. Ved opgørelse af
beregningsgrundlaget skal den pristalsregulerede forlods afskrivning eller
forskudsafskrivning derfor lægges sammen med
afskrivningsgrundlaget.""
Endelige gør repræsentanten gældende, at
nedenstående citat fra Told- og Skattestyrelsens vejledning
"Afskrivningsloven - indkomståret 1999", også lægger op til, at det
var lovgivers mening, at den hidtidige praksis med hensyn til
beregningsgrundlaget
for straksfradrag skulle videreføres efter vedtagelsen i 1998 af den nye
afskrivningslov:
"For bygninger, der har været
afskrivningsberettigede efter tidligere gældende regler, og som fortsat er
afskrivningsberettigede, udgør beregningsgrundlaget for straksfradrag i
indkomståret 1999 afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1998 opgjort efter
de
regler, der gælder for 1998."
Sammenfattende konkluderer A’s respræsentant, at
det - selv om Ligningsvejledningen har ændret formuleringen af afsnittet
vedrørende beregningsgrundlag for straksfradrag fra 1998 til 2000 og igen i
2001- bør tillægges afgørende vægt, at det ifølge bemærkningerne til § 18 i
lovforslaget til den gældende afskrivningslov, ikke var meningen at foretage
andre materielle ændringer af retstillingen end de ovenfor omtalte.
Den gældende afskrivningslov blev, bortset fra
nogle enkelte bestemmelser, der ikke er relevante i denne sag, indført med
virkning fra og med indkomståret 1999.
Told- og
Skattestyrelsens indstilling
Afskrivningslovens § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
har følgende ordlyd:
"Udgifter til ombygning eller forbedring af
afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 15, stk. 2
eller 3, kan i stedet fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til
vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af
afskrivningsgrundlaget
for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det
indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne
overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til
vedligeholdelse."
Det fremgår således af bestemmelsens ordlyd, at de
5 pct., der maksimerer størrelsen af straksfradraget, skal opgøres på
grundlag
af afskrivningsgrundlaget for den pågældende bygning eller installation.
Ved frigivelse af investeringsfondsmidler eller
etableringskontoindskud anvendes de frigivne beløb til forlods afskrivning på
anskaffelsessummen for de anskaffede goder, hvorved der sker en reduktion af
det fremtidige afskrivningsgrundlag. Dette fremgår af henholdsvis
investeringsfondslovens § 7, stk. 3, og etableringskontolovens § 7, stk. 5.
Også den tidligere afskrivningslov havde regler om
straksfradrag (fradrag efter den tidligere lov blev kaldt for
"straksafskrivning"). Disse regler blev indført ved lov nr. 197 af
18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove.
Reglerne, der fandtes i den tidligere afskrivningslovs § 21, stk. 2-4, afveg
en
del fra de nugældende regler. Bl.a. skulle det beløb, der maksimalt kunne
straksafskrives, opgøres på grundlag af samtlige afskrivningsberettigede
bygninger på den pågældende ejendom.
Ifølge den tidligere afskrivningslovs § 21, stk.
2, kunne udgifter til ombygning og forbedring af bygninger eller
installationer
fradrages i det omfang årets udgift ikke oversteg 5 pct. af det
beregningsgrundlag, der anføres i § 21, stk. 3.
I lovens § 21, stk. 3, anføres, at
beregningsgrundlaget (for bygninger, der anskaffes den 1. januar 1982 eller
senere) er: "afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori
udgiften kan fradrages".
I den tidligere afskrivningslov anvendes altså med
hensyn til grundlaget for opgørelse af straksfradrag en formulering svarende
til formuleringen i den nugældende afskrivningslovs § 18, stk. 2. Ifølge
begge
love skal det beløb, der maksimerer størrelsen af straksfradraget
(straksafskrivningen), beregnes som en procentdel af
"afskrivningsgrundlaget".
Som påpeget af A's repræsentant udtales det
udtrykkeligt i punkt 94 i Skatteministeriets cirkulære nr. 188 af 22.
november
1983, at foretagne forlods afskrivninger ikke skal fragå ved opgørelse af
beregningsgrundlaget for straksafskrivning. Dette fremgår tillige klart af
Ligningsvejledningen til og med indkomståret 1998.
Såvel cirkulæret og Ligningsvejledningen er
således i uoverenstemmelse med lovens ordlyd.
Ved Skatteministeriets cirkulære nr. 172 af 20.
septembet 2001 blev cirkulære nr. 188 af 22. november 1983, bortset fra nogle
bestemmelser om forskudsafskrivning, ophævet med virkning fra og med
indkomståret 1999.
Selv om en lov, der beskrives i et cirkulære, er
blevet ophævet, må det efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse have
formodningen for sig, at bestemmelser, der i en ny lov videreføres i en
uændret
formulering, fortsat skal forstås i overensstemmelse med det pågældende
cirkulære, medmindre forarbejderne til den nye lov udtaler sig en anden
retning. Dette må, for så vidt angår det omhandlede spørgsmål, betyde, at der
gælder en formodning for, at beregningsgrundlaget for straksfradrag i
relation
til eventuelle forlods afskrivninger - indtil andet er blevet udmeldt af
skattemyndighederne - skal opgøres i overensstemmelse med cirkulæret. Hverken
i
Afskrivningsvejledningen eller Ligningsvejledningerne for 1999-2001 er der
anført noget, der kan afkræfte denne formodning. Tværtimod giver
Afskrivningsvejledningen og Ligningsvejledningerne for 1999 og 2000 et vist -
omend svagt - belæg for at antage, at beregningsgrundlaget for straksfradrag
skal opgøres som hidtil. Dette er ikke tilfældet for Ligningsvejledningen for
2001.
Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse følger
det klart af ordlyden § 18, stk. 2, at forlods afskrivninger skal fragå ved
opgørelsen af det beløb, der udgør den øvre grænse for, hvor meget der kan
straksfradrages. Dette skyldes, at beløbsgrænsen fastlægges til 5 pct. af
afskrivningsgrundlaget, og at beløb, der er anvendt til forlods afskrivning
ved
brug af investeringsfondsmidler og etableringskontoindskud, skal fragå ved
opgørelsen af bygningens afskrivningsgrundlag, jf. investeringsfondslovens §
7,
stk. 3 og etableringskontolovens § 7, stk. 5.
Efter at Skatteministeriets cirkulære fra 1983
blev ophævet i september 2001, og efter at teksten i Ligningsvejledningen fra
og med dette indkomstår er blevet ændret, finder Told- og Skattestyrelsen
ikke
længere grundlag for at opretholde den hidtidige praksis med hensyn til
opgørelse af grundlaget for beregning af straksfradrag.
Det indstilles herefter til Ligningsrådet, at
forespørgslen besvares benægtende.
Ligningsrådet
tiltrådte indstillingen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for straksfradrag. Forlods afskrivning med investeringsfondsmidler. Retsinformation · 9. august 2004
- Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedr. straksafskrivning på landbrugsejendom. Retsinformation · 26. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 7. november 2002 vedr. Straksfradrag landbrug tilbygning eller nybygning af stald - gyllebeholder Retsinformation · 24. september 2003
- Landsskatteretskendelse af 12. marts 2003 vedr. Straksafskrivning på ombygningsudgifter Retsinformation · 24. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af andelsforenings ejendomsavance ved salg Retsinformation · 9. juni 2005
- Succession - nedrivning - afskrivning - ejendomsavance Retsinformation · 27. marts 2003
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for straksfradrag. Forlods afskrivning med investeringsfondsmidler. Retsinformation · 9. august 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for straksafskrivning for tilbygninger Retsinformation · 20. april 2005
- Grundlaget for beregning af straksfradrag af ombygnings- og forbedringsudgifter Retsinformation · 1. april 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. afskrivningsgrundlag for blandet benyttet bygninger anskaffet før 1999 Retsinformation · 15. juli 2004
- Straksfradrag vedrørende tilbygning til kalvestald, Bygningskompleks 1A – Straksfradrag vedrørende tilbygning til kostald, Bygningskompleks 3B Landsskatteretten · 19. september 2017
- Straksfradrag Landsskatteretten · 9. juli 2020