Grundlaget for beregning af straksfradrag af ombygnings- og forbedringsudgifter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Grundlaget for
beregning af straksfradrag af ombygnings- og forbedringsudgifter
Grundlaget
for beregning af straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2
Den 18. marts 2003 afgjorde Ligningsrådet en
bindende forhåndsbesked, der angik spørgsmålet om, hvorledes det beløb, der
maksimerer straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, skal opgøres,
når den skattepligtige har foretaget forlods afskrivninger ved brug af
investeringsfondsmidler.
Sagen angik en landmand, der siden erhvervelsen af
sin ejendom havde foretaget forskellige ombygninger og forbedringer på
bygningerne, og som i forbindelse med afholdelse af de pågældende udgifter
helt
eller delvis havde foretaget forlods afskrivning med
investeringsfondshenlæggelser. Det var oplyst, at ejendommens bygninger var
sammenbyggede med indre gennemgange, således at der i afskrivningsningslovens
forstand var tale om én bygning.
Da landmanden påtænkte at foretage en om- eller
tilbygning til dette bygningskompleks, ønskede han oplyst, hvorledes han skal
opgøre det beløb, som han efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, maksimalt
kan
straksfradrage. Baggrunden for forespørgslen var, at han ønskede oplyst, om
de
foretagne forlods afskrivninger skulle fragå i beregningsgrundlaget eller
ikke.
Ligningsrådet svarede, at skatteyderen ikke var
berettiget til at medregne den del af anskaffelsessummen for forbedringer
m.v.,
som var blevet forlods afskrevet med investeringsfondsmidler. Ligningsrådet
lagde herved dels vægt på, at det klart følger af ordlyden af
Læs alt
afskrivningslovens § 18, stk. 2, at forlods afskrivninger skal fragå ved
opgørelsen af det beløb, der kan straksfradrages, dels at der, efter at
Skatteministeriets cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 er blevet ophævet
ved
cirkulære nr. 172 af 20. september 2001, og efter teksten i
Ligningsvejledningen
fra og med indkomståret 2001 er blevet ændret , ikke længere er grundlag for
at
opretholde den hidtidige praksis med hensyn til opgørelse af grundlaget for
beregning af straksfradrag.
Når Ligningsrådet fandt, at det følger af ordlyden
af afskrivningslovens § 18, stk. 2, at der ikke skal foretages fradrag for
forlods afskrivninger, hænger det sammen med, at forlods afskrivninger ifølge
investeringsfondslovens § 7, stk. 3, skal fragå ved opgørelsen af
afskrivningsgrundlaget for det anskaffede formuegode. I
etableringskontolovens
§ 7, stk. 5, findes en tilsvarende bestemmelse vedrørende forlods
afskrivninger, der foretages i forbindelse med frigivelse af
etableringskontoindskud.
I lighed med den gældende afskrivningslov
indeholdt den tidligere afskrivningslov regler om straksfradrag (fradrag
efter
den tidligere lov blev kaldt for "straksafskrivning"). Ifølge den
tidligere afskrivningslovs § 21, stk. 2, kunne udgifter til ombygning og
forbedring af bygninger eller installationer fradrages i det omfang, årets
udgift ikke oversteg 5 pct. af det beregningsgrundlag, der fremgår af § 21,
stk. 3. I lovens § 21, stk. 3, anføres, at beregningsgrundlaget (for
bygninger,
der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere) er:
"afskrivningsgrundlaget
for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages".
Selv om det således også fremgik af ordlyden af
den tidligere afskrivningslov, at beregningsgrundlaget for straksfradrag skal
opgøres på grundlag af afskrivningsgrundlaget, fulgte det imidlertid af punkt
94 i Skatteministeriets cirkulære om den tidligere afskrivningslov, cirkulære
nr. 188 af 22. november 1983, at forlods afskrivninger eller
forskudsafskrivninger ikke skulle fragå i beregningsgrundlaget for
straksafskrivning, selv om disse afskrivninger havde formindsket
afskrivningsgrundlaget. Da cirkulæret på dette punkt var til gunst for
skatteyderne, og da Ligningsvejledningen til og med 1998 udtalte sig i
overensstemmelse med cirkulæret, er der ingen tvivl om, at det faktiske
retstilstand efter den tidligere afskrivningslov var som beskrevet i
cirkulæret.
Ved Skatteministeriets cirkulære nr. 172 af 20
september 2001 blev cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 ophævet. Det
anføres
i cirkulæret, at dette skete med virkning fra og med indkomståret 1999, dvs.
med virkning fra og med det tidspunkt, hvor den tidligere afskrivningslov
afløste den gældende afskrivningslov.
I forbindelse med behandlingen af den bindende
forhåndsbesked af 18. marts 2003 gjorde skatteyderens repræsentant over for
Ligningsrådet gældende, at den retsstilling, der følger af cirkulæret fra
1983,
fortsat er gældende, således at forlods afskrivninger heller ikke efter den
gældende afskrivningslov skal fragå ved opgørelse af det beløb, der danner
den
øvre grænse for, hvor meget der kan straksafskrives. Dette synspunkt
forkastede
Ligningsrådet imidlertid, idet rådet fandt, at det i hvert fald for så vidt
angår tiden efter, at cirkulæret er blevet ophævet, må være afgørende, at det
følger af ordlyden af afskrivningslovens § 18, stk. 2, at det beløb, der
efter
afskrivningslovens § 18, stk. 2, danner den øvre grænse for, hvor meget der
kan
straksafskrives, skal beregnes på grundlag af afskrivningsgrundlaget.
I forhold til den praksis, der var gældende efter
den tidligere afskrivningslov, er Ligningsrådets afgørelsen udtryk for en
stramning af praksis. Det er således nødvendig at tage stilling til
virkningstidspunktet for denne stramning.
Selv om en lov, der beskrives i et cirkulære, er
blevet ophævet, må det efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse have
formodningen for sig, at bestemmelser, der i en ny lov videreføres i en
uændret
formulering, skal forstås i overensstemmelse med cirkulæret til den ophævede
lov, medmindre forarbejderne til den nye lov udtaler sig i en anden retning.
Dette er ikke tilfældet med hensyn til omtalen af reglerne om straksfradrag i
forarbejderne til den gældende afskrivningslov.
Da cirkulære nr. 172 af 20. september 2001 blev
ophævet i 2001, finder Told- og Skattestyrelsen, at retsstillingen til og med
indkomståret 2001 i overensstemmelse med ordlyden af cirkulæret fra 1983 er
således, at der ved opgørelsen af det beløb, der efter afskrivningslovens §
18,
stk. 2, maksimalt kan straksfradrages, ikke skal foretages fradrag for
forlods
afskrivninger.
Fra og med indkomståret 2002 finder Styrelsen, at
bestemmelsens ordlyd er afgørende, hvorfor der i beregningsgrundlaget for
straksfradrag skal foretages fradrag for forlods afskrivninger. For
skatteydere, som har påbegyndt indkomståret 2002 før den 20. september 2001,
gælder dette dog først fra og med indkomståret 2003.
Den beskrevne retstilling gælder både, når der er
foretaget forlods afskrivninger ved brug af investeringsfondsmidler og ved
brug
af etableringskontoindskud.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for straksfradrag. Forlods afskrivning med investeringsfondsmidler. Retsinformation · 9. august 2004
- Landsskatteretskendelse af 12. marts 2003 vedr. Straksafskrivning på ombygningsudgifter Retsinformation · 24. oktober 2003
- Straksfradrag - beregningsgrundlag Retsinformation · 1. april 2003
- AFSKRIVNINGSLOVEN 1999 AFSNIT 5 BYGNINGER OG INSTALLATIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- 1996 LSF 245 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE(KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. SOM FØLGE AF AFSKRIVNINGSLOVEN) Retsinformation · 24. april 1997
- Cirkulære om investeringsfonds Retsinformation · 19. februar 1985