Spring til indhold

Retsinformation

Grundlaget for beregning af straksfradrag af ombygnings- og forbedringsudgifter

UDT nr 9131 af 28/03/2003UdtalelseSkatte- og Vækstministeriet1. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Grundlaget for

beregning af straksfradrag af ombygnings- og forbedringsudgifter

Grundlaget

for beregning af straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2

Den 18. marts 2003 afgjorde Ligningsrådet en

bindende forhåndsbesked, der angik spørgsmålet om, hvorledes det beløb, der

maksimerer straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, skal opgøres,

når den skattepligtige har foretaget forlods afskrivninger ved brug af

investeringsfondsmidler.

Sagen angik en landmand, der siden erhvervelsen af

sin ejendom havde foretaget forskellige ombygninger og forbedringer på

bygningerne, og som i forbindelse med afholdelse af de pågældende udgifter

helt

eller delvis havde foretaget forlods afskrivning med

investeringsfondshenlæggelser. Det var oplyst, at ejendommens bygninger var

sammenbyggede med indre gennemgange, således at der i afskrivningsningslovens

forstand var tale om én bygning.

Da landmanden påtænkte at foretage en om- eller

tilbygning til dette bygningskompleks, ønskede han oplyst, hvorledes han skal

opgøre det beløb, som han efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, maksimalt

kan

straksfradrage. Baggrunden for forespørgslen var, at han ønskede oplyst, om

de

foretagne forlods afskrivninger skulle fragå i beregningsgrundlaget eller

ikke.

Ligningsrådet svarede, at skatteyderen ikke var

berettiget til at medregne den del af anskaffelsessummen for forbedringer

m.v.,

som var blevet forlods afskrevet med investeringsfondsmidler. Ligningsrådet

lagde herved dels vægt på, at det klart følger af ordlyden af

Læs alt

afskrivningslovens § 18, stk. 2, at forlods afskrivninger skal fragå ved

opgørelsen af det beløb, der kan straksfradrages, dels at der, efter at

Skatteministeriets cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 er blevet ophævet

ved

cirkulære nr. 172 af 20. september 2001, og efter teksten i

Ligningsvejledningen

fra og med indkomståret 2001 er blevet ændret , ikke længere er grundlag for

at

opretholde den hidtidige praksis med hensyn til opgørelse af grundlaget for

beregning af straksfradrag.

Når Ligningsrådet fandt, at det følger af ordlyden

af afskrivningslovens § 18, stk. 2, at der ikke skal foretages fradrag for

forlods afskrivninger, hænger det sammen med, at forlods afskrivninger ifølge

investeringsfondslovens § 7, stk. 3, skal fragå ved opgørelsen af

afskrivningsgrundlaget for det anskaffede formuegode. I

etableringskontolovens

§ 7, stk. 5, findes en tilsvarende bestemmelse vedrørende forlods

afskrivninger, der foretages i forbindelse med frigivelse af

etableringskontoindskud.

I lighed med den gældende afskrivningslov

indeholdt den tidligere afskrivningslov regler om straksfradrag (fradrag

efter

den tidligere lov blev kaldt for "straksafskrivning"). Ifølge den

tidligere afskrivningslovs § 21, stk. 2, kunne udgifter til ombygning og

forbedring af bygninger eller installationer fradrages i det omfang, årets

udgift ikke oversteg 5 pct. af det beregningsgrundlag, der fremgår af § 21,

stk. 3. I lovens § 21, stk. 3, anføres, at beregningsgrundlaget (for

bygninger,

der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere) er:

"afskrivningsgrundlaget

for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages".

Selv om det således også fremgik af ordlyden af

den tidligere afskrivningslov, at beregningsgrundlaget for straksfradrag skal

opgøres på grundlag af afskrivningsgrundlaget, fulgte det imidlertid af punkt

94 i Skatteministeriets cirkulære om den tidligere afskrivningslov, cirkulære

nr. 188 af 22. november 1983, at forlods afskrivninger eller

forskudsafskrivninger ikke skulle fragå i beregningsgrundlaget for

straksafskrivning, selv om disse afskrivninger havde formindsket

afskrivningsgrundlaget. Da cirkulæret på dette punkt var til gunst for

skatteyderne, og da Ligningsvejledningen til og med 1998 udtalte sig i

overensstemmelse med cirkulæret, er der ingen tvivl om, at det faktiske

retstilstand efter den tidligere afskrivningslov var som beskrevet i

cirkulæret.

Ved Skatteministeriets cirkulære nr. 172 af 20

september 2001 blev cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 ophævet. Det

anføres

i cirkulæret, at dette skete med virkning fra og med indkomståret 1999, dvs.

med virkning fra og med det tidspunkt, hvor den tidligere afskrivningslov

afløste den gældende afskrivningslov.

I forbindelse med behandlingen af den bindende

forhåndsbesked af 18. marts 2003 gjorde skatteyderens repræsentant over for

Ligningsrådet gældende, at den retsstilling, der følger af cirkulæret fra

1983,

fortsat er gældende, således at forlods afskrivninger heller ikke efter den

gældende afskrivningslov skal fragå ved opgørelse af det beløb, der danner

den

øvre grænse for, hvor meget der kan straksafskrives. Dette synspunkt

forkastede

Ligningsrådet imidlertid, idet rådet fandt, at det i hvert fald for så vidt

angår tiden efter, at cirkulæret er blevet ophævet, må være afgørende, at det

følger af ordlyden af afskrivningslovens § 18, stk. 2, at det beløb, der

efter

afskrivningslovens § 18, stk. 2, danner den øvre grænse for, hvor meget der

kan

straksafskrives, skal beregnes på grundlag af afskrivningsgrundlaget.

I forhold til den praksis, der var gældende efter

den tidligere afskrivningslov, er Ligningsrådets afgørelsen udtryk for en

stramning af praksis. Det er således nødvendig at tage stilling til

virkningstidspunktet for denne stramning.

Selv om en lov, der beskrives i et cirkulære, er

blevet ophævet, må det efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse have

formodningen for sig, at bestemmelser, der i en ny lov videreføres i en

uændret

formulering, skal forstås i overensstemmelse med cirkulæret til den ophævede

lov, medmindre forarbejderne til den nye lov udtaler sig i en anden retning.

Dette er ikke tilfældet med hensyn til omtalen af reglerne om straksfradrag i

forarbejderne til den gældende afskrivningslov.

Da cirkulære nr. 172 af 20. september 2001 blev

ophævet i 2001, finder Told- og Skattestyrelsen, at retsstillingen til og med

indkomståret 2001 i overensstemmelse med ordlyden af cirkulæret fra 1983 er

således, at der ved opgørelsen af det beløb, der efter afskrivningslovens §

18,

stk. 2, maksimalt kan straksfradrages, ikke skal foretages fradrag for

forlods

afskrivninger.

Fra og med indkomståret 2002 finder Styrelsen, at

bestemmelsens ordlyd er afgørende, hvorfor der i beregningsgrundlaget for

straksfradrag skal foretages fradrag for forlods afskrivninger. For

skatteydere, som har påbegyndt indkomståret 2002 før den 20. september 2001,

gælder dette dog først fra og med indkomståret 2003.

Den beskrevne retstilling gælder både, når der er

foretaget forlods afskrivninger ved brug af investeringsfondsmidler og ved

brug

af etableringskontoindskud.

Lignende dokumenter