Landsskatteretskendelse vedr. afskrivningsgrundlag for blandet benyttet bygninger anskaffet før 1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. afskrivningsgrundlag for
blandet benyttet bygninger anskaffet før 1999
Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende
punkter:
Indkomståret 1999
Ikke godkendt fradrag for afskrivning på blandet benyttet
bygning 5.524 kr.
Ikke godkendt nedrivningsfradrag på blandet benyttet bygning
55.523 kr.
Det fremgår af sagen, at klageren den 1. januar 1993
erhvervede landbrugsejendommen B. Ejendommen er på 4,3 ha, og ejendommens
drift
har siden købet bestået af planteavl og et mindre dyrehold. Ved købet i 1993
var der på ejendommen opført en sammenbygget bygning bestående af et stuehus
opført i 1880 på 90 m2
, en staldbygning opført i 1880 på 189 m2
samt en ladebygning opført i 1930 på 150 m2
, i alt 429 m2.
Derudover var der på ejendommen i 1930 opført et fritliggende maskinhus på 62
m2.
Klageren erhvervede ejendommen for en kontant pris på
688.200 kr. Heraf udgjorde grundens værdi 48.674 kr. Den samlede
bygningsværdi
udgjorde 639.526 kr., der fordelte sig på det fritliggende maskinhus med
22.800
kr. og de sammenbyggede bygninger med 616.726 kr.
I 1996 blev der foretaget en ombygning og udvidelse af
stuehuset og dermed ændring af arealerne for den sammenbyggede bygning. Efter
ombygningen bestod den sammenbyggede bygning af stuehuset, staldbygningen og
ladebygningen
Læs alt
med et areal på i alt 454 m2
, hvoraf stuehuset var på 204 m2
,
mens driftsbygningsarealet var på 250 m2
, hvor ladebygningen
udgjorde 150 m2
og staldbygningen 100 m2.
Forbedringsudgiften beløb til 525.726 kr.
Der blev endvidere foretaget en forbedring af stuehuset i
1998. Denne ombygning medførte ingen ændring af arealerne i den sammenbyggede
bygning. Forbedringsudgiften beløb sig til 108.409 kr.
Ladebygningen på 150 m2
blev i 1999 nedrevet. I
1999 blev endvidere det fritliggende maskinhus på 62 m2
nedrevet. Et
nyt maskinhus på 204 m2
blev derefter opført.
Ejendommen blev ved vurderingen pr. 1. januar 1993 og pr. 1.
januar 1999 ansat med følgende værdier:
Vurdering pr.
1.1.1993
1.1.1999
Ejendomsværdi
550.000 kr.
760.000 kr.
Grundværdi
38.900 kr.
57.100 kr.
stuehusets ejendomsværdi
300.000 kr.
525.300 kr.
stuehusets grundværdi
1.500 kr.
2.200 kr.
stuehusets bygningsværdi
475.272 kr.
Klageren har for indkomståret 1999 foretaget fradrag for
afskrivning på den blandet benyttede bygning med 5.524 kr.
Klageren har endvidere foretaget nedrivningsfradrag med
70.115 kr. Heraf vedrører de 55.523 kr. nedrivningen af ladebygningen. Det
resterende beløb på 14.592 kr. angår nedrivning af maskinhuset.
Skatteankenævnet har ikke godkendt den ovennævnte foretagne
afskrivning, da det er ankenævnets opfattelse, at der med den nye
afskrivningslovs ikrafttræden pr. 1. januar 1999 skal opgøres et nyt
afskrivningsgrundlag pr. 1. januar 1999. Afskrivningsgrundlaget for den
blandet
benyttede bygning skal ifølge ankenævnet opgøres ud fra ejendomsvurderingen
pr.
1. januar 1999, hvorefter følgende afskrivningsgrundlag kan beregnes:
Kontant anskaffelsessum for den blandet benyttede bygning
udgør
616.726 kr.
- ejerboligdel 525.300/702.900 x 616.726
460.900 kr.
Reguleret afskrivningsgrundlag for driftsbygningerne
(laden og stalden)
155.826 kr.
Da der allerede er afskrevet 218.898 kr. på den blandede
bygning, vil der efter ankenævnets opfattelse ikke kunne afskrives i 1999.
På denne baggrund har ankenævnet hverken godkendt fradrag
for afskrivning eller nedrivningsfradrag på den blandet benyttede bygning.
For A har hans repræsentant klaget over skatteansættelsen
for indkomståret 1999 med påstand, at der godkendes afskrivning på
staldbygningen med 4.828 kr., samt godkendes nedrivningsfradrag vedrørende
ladebygningen på 66.314 kr.
Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at
principperne bag det i 1999 selvangivne afskrivningsgrundlag skal lægges til
grund, herunder anvendelsen af intervalafskrivningsreglerne, jf.
afskrivningslovens § 19. Efter repræsentantens opfattelse er fordelingsnøglen
ved opgørelsen af det nye afskrivningsgrundlag vurderingen på
anskaffelsestidspunktet, dvs. vurderingen pr. 1. januar 1993. Endvidere er
det
repræsentantens opfattelse, at reglerne om intervalafskrivning kan anvendes.
Regelsættet for de såkaldte blandet benyttede bygninger blev
ændret ved lov nr. 433 af 26. juni 1998 (den nye afskrivningslov), jf. denne
lovs § 19. Lovens § 19 blev igen ændret i forbindelse med den såkaldte
justeringspakke, jf. lov nr. 958 af 20. december 1999.
For blandet benyttede bygninger med ejerboligfordeling kunne
man efter regelsættet, der var gældende indtil udgangen af 1998, opgøre
afskrivningsgrundlaget ud fra arealfordelingsreglerne. Efter dette princip
indgik hele bygningens (stuehusdel og driftsbygningsdel) værdi og areal i
fordelingsgrundlaget. Afskrivningsgrundlaget blev herefter opgjort ud fra det
forholdsmæssige erhvervsmæssige areal. Dette fordelingsprincip for opgørelse
af
afskrivningsgrundlag gjaldt både ved købet af ejendommen og ved
ombygninger/forbedringer, uanset om ombygningen/forbedringen vedrørte
stuehusdelen eller driftsdelen.
I den nye afskrivningslovs § 19 er der indført et
fordelingsprincip, der ofte benævnes værdifordelingsprincippet eller
ejerboligprincippet. Fra og med indkomståret 1999 indgår hverken ejerboligens
værdi eller areal i forbindelse med opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.
Forbedringsudgifter, der afholdes på ejerboligdelen, kan der ikke afskrives
på.
Forbedringsudgifter, der afholdes på den afskrivningsberettigede
driftsbygningsdel, kan derimod afskrives fuldt ud.
For blandet benyttede bygninger, der er anskaffet før 1999,
skal der opgøres et nyt afskrivningsgrundlag efter de nye fordelingsregler,
da
der ikke er indført nogen overgangsregler for disse bygninger.
For disse bygninger skal ejerboligens værdi således udgå af
afskrivningsgrundlaget, ligesom afskrivningsgrundlag vedrørende
forbedringsudgifter på ejerboligen ikke længere er afskrivningsberettigede.
Det nye afskrivningsgrundlag skal opgøres efter
afskrivningslovens § 19, stk. 5, 2. og 3. pkt.:
” I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1
ikke den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter
vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende medregnes
etagearealet af denne bygningsdels ikke efter stk. 1.”
Ovenstående formulering af afskrivningslovens § 19, stk. 5,
har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 21, stk. 5, i lov nr. 958 af
20. december 1999.
Afskrivningsgrundlaget for den blandet benyttede bygning
skal efter ankenævnets afgørelse opgøres ud fra ejendomsvurderingen pr. 1.
januar 1999.
Efter repræsentantens opfattelse er fordelingsnøglen ved
opgørelsen af det nye afskrivningsgrundlag vurderingen på
anskaffelsestidspunktet, dvs. vurderingen pr. 1. januar 1993. Det har hidtil
været et fasttømret princip, at der ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget
altid tages udgangspunkt i den faktiske kontantomregnede købesum og den
offentlige vurdering på anskaffelsestidspunktet. I den forbindelse henvises
til
SD-cirk. 1978-40 samt cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 bl.a. punkt 206,
hvoraf det blandet andet fremgår:
” Den beregnede kontantpris fordeles herefter mellem
afskrivningsberettigede bygninger m.v. og den øvrige del af ejendommen.
Fordelingen sker efter sædvanlig praksis. En vejledning ved fordelingen af
købesummen på henholdsvis jord og bygninger kan findes i forholdet mellem
forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste ejendomsvurdering ”
Landsskatteretten har efterfølgende slået fast, at
vurderingen, som skal anvendes som fordelingsnøgle, er den vurdering, der
ligger tættest på handelstidspunktet, forudsat at denne er kendt på
tidspunktet
for indgivelse af selvangivelse, jf. TfS 1997.915. Der kan endvidere henvises
til ligningsvejledningen 1998, hvoraf følgende fremgår:
”Det er prisforholdene ved ejendommens erhvervelse, der skal
lægges til grund ved fastlæggelse af afskrivningsgrundlaget.”
I lovforslagene L 102 fra juni 1998 og L 85 fra november
1999 ses spørgsmålet om fordelingsnøgle ikke omtalt, hvorfor man må gå ud
fra,
at hidtidig praksis fortsætter.
Ovenstående praksis har også været gældende, hvor man
efterfølgende har ønsket at opgøre et afskrivningsgrundlag (dvs. på et andet
tidspunkt end købstidspunktet).
Hvis vurderingen pr. 1. januar 1999 altid skal benyttes som
fordelingsnøgle, bryder man med det hidtidige princip. Der vil således være
tale om et klart principskifte. Spørgsmålet er herefter, om der er hjemmel
til
at skifte princip, da cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 først er ophævet
ved cirkulære af nr. 172 af 20. september 2001.
I Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af 12.
marts 2003 – 2-7-1803-0990 – har Landsskatteretten taget stilling
til
beregningsgrundlaget for straksfradrag i de tilfælde, hvor der er
forlodsafskrevet med investeringsfondsmidler eller etableringskontomidler.
Landsskatteretten udtaler blandt andet i kendelsen af 12. marts 2003, at
cirkulære nr. 172 af 20. september 2001 ikke kan ophæve cirkulære nr. 188 af
22. november 1983 med tilbagevirkende kraft. Allerede derfor giver
Landsskatteretten klageren medhold i, at de tidligere foretagne forlods
afskrivninger ikke skal fragå i beregningsgrundlaget for straksfradrag for
indkomstårene 1999 og 2000. Told- og Skattestyrelsen har endvidere i
SKM2003.148.TSS meddelt, at praksisændringen gælder fra og med indkomståret
2002.
Ovenstående bør derfor medføre, at det hidtidige knæsatte
princip fortsat kan anvendes ved opgørelse af det nye afskrivningsgrundlag
primo 1999.
Told- og Skattestyrelsen har i en skrivelse til Told- og
Skatteregionen besvaret et spørgsmål om, hvilken fordelingsnøgle der skal
anvendes ved opgørelse af det nye afskrivningsgrundlag, når ejendommen er
anskaffet før 1999.
Told- og Skattestyrelsen svarer, at fordeling bør ske på
grundlag af vurderingen pr. 1. januar 1999. Told- og Skattestyrelsen tilføjer
endvidere, at
”Uanset at det i visse situationer ville give et mere
rimeligt resultat at anvende den ejerboligfordeling, der ligger nærmest
købstidspunktet, er det Styrelsens opfattelse, at det må fastholdes, at det
er
ejerboligfordelingen pr. 1. januar 1999, der bør anvendes. Dersom man
besluttede at anvende ejerboligfordelingen nærmest købstidspunktet, ville det
bl.a. være problematisk, fordi Skattemyndighederne vanskeligt kan tillade at
pålægge borgerne at anvende oplysninger, der kan ligge mange år tilbage i
tiden.”
Repræsentanten påpeger, at såvel i denne sag som i andre
sager anvender man en række oplysninger, der ligger en del år tilbage i
tiden.
Dette er dog ikke noget problem, så længe oplysningerne rent faktisk
forefindes. Dette bør efter repræsentantens opfattelse medføre, at det bør
være
valgfrit, om man anvender vurderingen nærmest købstidspunktet, eller man
anvender
1999-vurderingen som fordelingsnøgle.
Om stuehusværdien har klagerens repræsentant anført, at den
stuehusværdi, der forholdsmæssigt indgår i afskrivningsgrundlaget ultimo
1998,
hidrører fra fordelingen af anskaffelsessummen i 1993, hvor vurderingen pr.
1.
januar 1993 blev anvendt som fordelingsnøgle. Formålet med de nye regler er
at
fjerne stuehusværdien, der er indgået i det opgjorte afskrivningsgrundlag på
anskaffelsestidspunktet. Dette opnås netop ved at benytte vurderingen pr. 1.
januar 1993 som fordelingsnøgle ved reguleringen. Stuehusandelen ved
vurderingen pr. 1. januar 1993 udgjorde 54,50 % (300.000/550.000), mens
stuehusandelen ved vurderingen pr. 1. januar 1999 udgjorde 69,1 %
(525.300/760.000). Stigningen i vurderingen fra 1993 til 1999 er fortrinsvis
sket på stuehusandelen, hvilket naturligvis skyldes de afholdte
forbedringsudgifter på stuehuset i 1996 og 1998, som er registreret af
kommunen
ifølge BBR-oplysninger af 16. september 1997 og 15. maj 2000. Anvendes
vurderingen pr. 1. januar 1999 som grundlag for reguleringen af
stuehusværdien,
vil der reelt blive reguleret med for en stor andel. Reelt vil der være tale
om
dobbeltregulering, da afskrivningsgrundlaget reguleres med en for stor
stuehusandel samtidig med, at afskrivningsgrundlagene vedrørende
stuehusforbedringerne i 1996 og 1998 ikke længere er afskrivningsberettigede.
Klagerens repræsentant har yderligere anført, at reglerne om
intervalafskrivning kan anvendes, da der ikke er anvist særlige
overgangsregler
for bygninger før 1. januar 1999. Det vil derfor være de gældende regler for
indkomståret 1999, der skal anvendes. Afskrivningslovens § 19, stk. 1 og §
19,
stk. 5, 2. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1999. Endvidere
henviser
§ 19, stk. 5, 3. pkt., til reglerne i § 19, stk. 1. Det ændrede
afskrivningsgrundlag pr. 1. januar 1999 for staldbygning og ladebygningen
udgør
efter repræsentantens opfattelse 241.382 kr. Afskrivningsgrundlaget pr. 1.
januar 1999 udgør for staldbygningen således 96.553 kr., hvorfor der bør
godkendes afskrivning med 5 % svarende til 4.828 kr.
Repræsentanten har endelig anført, at der i 1999 blev
foretaget en fuldstændig nedrivning af ladebygningen. Nedrivningsfradraget
kan
opgøres efter forholdet 150 m2
ud fra 250 m2. Da den
nedskrevne værdi er opgjort til 110.524 kr., kan der efter repræsentantens
opfattelse foretages nedrivningsfradrag med 66.314 kr.
Landsskatteretten
skal udtale:
I afskrivningslovens § 19, stk. 5, fremgår det, hvordan
anskaffelsessummen for en blandet benyttet bygning skal opgøres.
Afskrivningslovens § 19, stk. 5, har følgende ordlyd:
”Stk. 5. Er den del af bygningens samlede anskaffelsessum,
der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår denne del ikke i den
del
af anskaffelsessummen, der berettiger til afskrivning efter stk. 1. I andre
tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1, ikke den del, der efter en
ejerboligfordeling på ejendommen efter vurderingslovens § 33 kan henføres til
ejerboligen. Tilsvarende medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke
efter
stk. 1.”
Bestemmelsen i § 19, stk. 5, 2. pkt., i den her anførte
affattelse har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 21, stk. 5, 2.
pkt., i lov nr. 958 af 20. december 1999.
I bemærkningerne til justering af pinsepakken - L 85 - er
det anført, at det er ejerboligfordelingen ultimo indkomståret, der skal
anvendes, jf.:
”For allerede anskaffede bygninger, hvorpå der findes en
ejerboligfordeling, følger det af bestemmelsen, at den del af bygningens
anskaffelsessum, der efter en ejerboligfordeling kan henføres til ejerbolig,
skal udgå af afskrivningsgrundlaget. Det følger af den gældende
afskrivningslov, at det skulle ske allerede fra og med indkomståret 1999, og
at
den ejerboligfordeling, der skal anvendes, er ejerboligfordelingen ultimo
indkomståret, jf. Told- og Skattestyrelsens vejledning
”Afskrivningsloven
indkomståret 1999”, afsnit 5.4.5. Dette foreslås opretholdt.”
I Told- og Skattestyrelsens vejledning er følgende anført:
”Bestemmelsen i AL § 19, stk. 5, er en specialregel, hvorfor
den har forrang frem for de almindelige regler i AL § 45, stk. 2-4, om
fordeling af anskaffelsessummen.
Det følger af princippet i TfS 1997.915 LSR, at den
ejerboligfordeling, der skal lægges til grund ved fordelingen i købsåret, er
den ejerboligfordeling, der er foretaget ved den vurdering, der ligger
nærmest
salgstidspunktet, forudsat at denne vurdering er kendt på
selvangivelsestidspunktet.
For de efterfølgende år skal man ved fordelingen lægge den
vurdering til grund, der er gældende ultimo indkomståret.”
I henhold til afskrivningslovens § 19, stk. 5, samt
bemærkningerne til justering af pinsepakken, L 85, er det Landsskatterettens
opfattelse, at det er vurderingen pr. 1. januar 1999, der skal anvendes som
fordelingsnøgle ved opgørelsen af nyt afskrivningsgrundlag pr. 1. januar 1999
for blandet benyttede bygninger.
Dermed kan kontoret ikke imødekomme den fremsatte påstand
om, at vurderingen pr. 1. januar 1993 skal anvendes som fordelingsnøgle.
Det er endvidere rettens opfattelse af stuehusets værdi ved
opgørelsen af afskrivningsgrundlaget bør indgå uden boligmoment. Pr. 1.
januar
1999 blev stuehusværdien ansat til 525.300 kr. Heri indgik et boligmoment på
50.000 kr. jf. vurderingsmeddelelsen indhentet fra kommunen. De tekniske
værdier er oplyst til følgende:
Stuehusets bygningsværdi
475.300 kr.
Teknisk værdi, stalden
42.000 kr.
Teknisk værdi, laden
78.750 kr
I alt
596.050 kr.
Anskaffelsessummen for den blandet benyttede bygning
udgjorde i alt 616.726 kr.
Afskrivningsgrundlaget for den afskrivningsberettigede del
af den blandet benyttede bygning skal efter bestemmelsen i § 19, stk. 5,
efter
rettens opfattelse herefter opgøres til 124.939 kr.
Afskrivningsgrundlaget pr. 1. januar 1999 for
stalden og laden udgør således 124.939 kr.
Klagerens repræsentant har til sagen oplyst, at der samlet
er foretaget afskrivninger med 254.536 kr. Heraf er der foretaget forlods
afskrivninger med 151.000 kr.
I årene 1993-1996 har et areal på ca. 79 % været anvendt til
afskrivningsberettiget formål, svarende til et afskrivningsgrundlag på
487.342
kr. I årene 1996-1998 har arealet alene været på ca. 55 %, svarende til et
afskrivningsgrund på 339.607 kr.
På baggrund heraf er Retten enig med klagerens repræsentant
i, at reglerne om interval-afskrivninger kan anvendes.
Det er rettens opfattelse, at forlods afskrivningen, 151.000
kr., skal fragå i afskrivningsgrundlagene, altså i de enkelte intervaller, da
det er oplyst af repræsentanten, at der alene er afskrevet på den
forholdsmæssige anskaffelsessum fratrukket forlods afskrivningsbeløbet på
151.000 kr. Fratrækkes forlods afskrivningsbeløbet på 151.000
(afskrivningsgrundlag herefter 336.342 og 188.607), er intervallerne som
neden
for angivet:
intervaller:
afskrevet:
0
–
188.607
6 år *3
x 6 %, i alt
36 %
188.607 –
336.342
4 år *4
x 6 %, i alt 24 %
*3
: årene 1993, 1994, 1995, 1996, 1997 og 1998
*4
: årene 1993, 1994, 1995, 1996
Pr. 1. januar 1999 opstår der som følge af
ejerboligfordelingen, § 19, stk. 5, endnu et
”afskrivningsgrundlag”, nemlig på
124.939 kr. Der er derfor pr. 1. januar 1999 følgende intervaller:
interval
afskrivnings-
afskrevet i %
afskrevet i kr.
grundlag
0
–
124.939
124.939
6 år x 6 %, 36 %
44.978
124.939 – 188.607
63.668
6 år
x 6 %, 36 %
22.920
188.607 – 336.342
147.735
4 år
x 6 %, 24 %
35.456
For så vidt angår afskrivningsgrundlaget på 124.939 kr., er
der foretaget afskrivninger med 44.978 kr., hvorfor den nedskrevne værdi
udgør
79.961 kr.
Nedrivningsfradraget for laden skal herefter beregnes på
baggrund af den nedskrevne værdi på 79.961 kr.
Da betingelserne for nedrivningsfradrag som foreskrevet i
afskrivningslovens § 22 forudsættes opfyldt, godkender retten herefter et
nedrivningsfradrag på 47.977 kr.
Afskrivningsgrundlag for stalden er herefter på 49.976 kr.,
hvorpå retten godkender afskrivning med 5 %, svarende til et fradrag på 2.499
kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ikke skattefri del af kursgevinst på pantebrev – Gevinst og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven – Gevinst og tab efter afskrivningsloven Landsskatteretten · 10. januar 2025
- Succession - ægtefæller - kapitalafkastgrundlag Retsinformation · 12. august 2017
- Succession - nedrivning - afskrivning - ejendomsavance Retsinformation · 27. marts 2003
- Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet negativt privatforbrug – Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet bankindsætninger m.fl. Landsskatteretten · 23. maj 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning på blandede benyttede bygninger Retsinformation · 27. april 2005
- Successionsoverdragelse – pengetankreglen – udlejningsejendomme – udlejning til kontorceller og lagerceller – udlejning af landbrugsejendom – passiv eller aktiv kapitalanbringelse Retsinformation · 10. januar 2023
Lignende dokumenter
- AFSKRIVNINGSLOVEN 1999 AFSNIT 5 BYGNINGER OG INSTALLATIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse af 30. september 2003 vedr. afskrivningsgrundlag for en blandet benyttet bygning. Retsinformation · 16. februar 2004
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. avanceopgørelse ved delsalg af landbrugsejendom. Retsinformation · 25. juli 2005