Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. afskrivningsgrundlag for blandet benyttet bygninger anskaffet før 1999

KEN nr 9383 af 20/04/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. juli 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. afskrivningsgrundlag for

blandet benyttet bygninger anskaffet før 1999

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende

punkter:

Indkomståret 1999

Ikke godkendt fradrag for afskrivning på blandet benyttet

bygning 5.524 kr.

Ikke godkendt nedrivningsfradrag på blandet benyttet bygning

55.523 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren den 1. januar 1993

erhvervede landbrugsejendommen B. Ejendommen er på 4,3 ha, og ejendommens

drift

har siden købet bestået af planteavl og et mindre dyrehold. Ved købet i 1993

var der på ejendommen opført en sammenbygget bygning bestående af et stuehus

opført i 1880 på 90 m2

, en staldbygning opført i 1880 på 189 m2

samt en ladebygning opført i 1930 på 150 m2

, i alt 429 m2.

Derudover var der på ejendommen i 1930 opført et fritliggende maskinhus på 62

m2.

Klageren erhvervede ejendommen for en kontant pris på

688.200 kr. Heraf udgjorde grundens værdi 48.674 kr. Den samlede

bygningsværdi

udgjorde 639.526 kr., der fordelte sig på det fritliggende maskinhus med

22.800

kr. og de sammenbyggede bygninger med 616.726 kr.

I 1996 blev der foretaget en ombygning og udvidelse af

stuehuset og dermed ændring af arealerne for den sammenbyggede bygning. Efter

ombygningen bestod den sammenbyggede bygning af stuehuset, staldbygningen og

ladebygningen

Læs alt

med et areal på i alt 454 m2

, hvoraf stuehuset var på 204 m2

,

mens driftsbygningsarealet var på 250 m2

, hvor ladebygningen

udgjorde 150 m2

og staldbygningen 100 m2.

Forbedringsudgiften beløb til 525.726 kr.

Der blev endvidere foretaget en forbedring af stuehuset i

1998. Denne ombygning medførte ingen ændring af arealerne i den sammenbyggede

bygning. Forbedringsudgiften beløb sig til 108.409 kr.

Ladebygningen på 150 m2

blev i 1999 nedrevet. I

1999 blev endvidere det fritliggende maskinhus på 62 m2

nedrevet. Et

nyt maskinhus på 204 m2

blev derefter opført.

Ejendommen blev ved vurderingen pr. 1. januar 1993 og pr. 1.

januar 1999 ansat med følgende værdier:

Vurdering pr.

1.1.1993

1.1.1999

Ejendomsværdi

550.000 kr.

760.000 kr.

Grundværdi

38.900 kr.

57.100 kr.

stuehusets ejendomsværdi

300.000 kr.

525.300 kr.

stuehusets grundværdi

1.500 kr.

2.200 kr.

stuehusets bygningsværdi

475.272 kr.

Klageren har for indkomståret 1999 foretaget fradrag for

afskrivning på den blandet benyttede bygning med 5.524 kr.

Klageren har endvidere foretaget nedrivningsfradrag med

70.115 kr. Heraf vedrører de 55.523 kr. nedrivningen af ladebygningen. Det

resterende beløb på 14.592 kr. angår nedrivning af maskinhuset.

Skatteankenævnet har ikke godkendt den ovennævnte foretagne

afskrivning, da det er ankenævnets opfattelse, at der med den nye

afskrivningslovs ikrafttræden pr. 1. januar 1999 skal opgøres et nyt

afskrivningsgrundlag pr. 1. januar 1999. Afskrivningsgrundlaget for den

blandet

benyttede bygning skal ifølge ankenævnet opgøres ud fra ejendomsvurderingen

pr.

1. januar 1999, hvorefter følgende afskrivningsgrundlag kan beregnes:

Kontant anskaffelsessum for den blandet benyttede bygning

udgør

616.726 kr.

- ejerboligdel 525.300/702.900 x 616.726

460.900 kr.

Reguleret afskrivningsgrundlag for driftsbygningerne

(laden og stalden)

155.826 kr.

Da der allerede er afskrevet 218.898 kr. på den blandede

bygning, vil der efter ankenævnets opfattelse ikke kunne afskrives i 1999.

På denne baggrund har ankenævnet hverken godkendt fradrag

for afskrivning eller nedrivningsfradrag på den blandet benyttede bygning.

For A har hans repræsentant klaget over skatteansættelsen

for indkomståret 1999 med påstand, at der godkendes afskrivning på

staldbygningen med 4.828 kr., samt godkendes nedrivningsfradrag vedrørende

ladebygningen på 66.314 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at

principperne bag det i 1999 selvangivne afskrivningsgrundlag skal lægges til

grund, herunder anvendelsen af intervalafskrivningsreglerne, jf.

afskrivningslovens § 19. Efter repræsentantens opfattelse er fordelingsnøglen

ved opgørelsen af det nye afskrivningsgrundlag vurderingen på

anskaffelsestidspunktet, dvs. vurderingen pr. 1. januar 1993. Endvidere er

det

repræsentantens opfattelse, at reglerne om intervalafskrivning kan anvendes.

Regelsættet for de såkaldte blandet benyttede bygninger blev

ændret ved lov nr. 433 af 26. juni 1998 (den nye afskrivningslov), jf. denne

lovs § 19. Lovens § 19 blev igen ændret i forbindelse med den såkaldte

justeringspakke, jf. lov nr. 958 af 20. december 1999.

For blandet benyttede bygninger med ejerboligfordeling kunne

man efter regelsættet, der var gældende indtil udgangen af 1998, opgøre

afskrivningsgrundlaget ud fra arealfordelingsreglerne. Efter dette princip

indgik hele bygningens (stuehusdel og driftsbygningsdel) værdi og areal i

fordelingsgrundlaget. Afskrivningsgrundlaget blev herefter opgjort ud fra det

forholdsmæssige erhvervsmæssige areal. Dette fordelingsprincip for opgørelse

af

afskrivningsgrundlag gjaldt både ved købet af ejendommen og ved

ombygninger/forbedringer, uanset om ombygningen/forbedringen vedrørte

stuehusdelen eller driftsdelen.

I den nye afskrivningslovs § 19 er der indført et

fordelingsprincip, der ofte benævnes værdifordelingsprincippet eller

ejerboligprincippet. Fra og med indkomståret 1999 indgår hverken ejerboligens

værdi eller areal i forbindelse med opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.

Forbedringsudgifter, der afholdes på ejerboligdelen, kan der ikke afskrives

på.

Forbedringsudgifter, der afholdes på den afskrivningsberettigede

driftsbygningsdel, kan derimod afskrives fuldt ud.

For blandet benyttede bygninger, der er anskaffet før 1999,

skal der opgøres et nyt afskrivningsgrundlag efter de nye fordelingsregler,

da

der ikke er indført nogen overgangsregler for disse bygninger.

For disse bygninger skal ejerboligens værdi således udgå af

afskrivningsgrundlaget, ligesom afskrivningsgrundlag vedrørende

forbedringsudgifter på ejerboligen ikke længere er afskrivningsberettigede.

Det nye afskrivningsgrundlag skal opgøres efter

afskrivningslovens § 19, stk. 5, 2. og 3. pkt.:

” I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1

ikke den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter

vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende medregnes

etagearealet af denne bygningsdels ikke efter stk. 1.”

Ovenstående formulering af afskrivningslovens § 19, stk. 5,

har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 21, stk. 5, i lov nr. 958 af

20. december 1999.

Afskrivningsgrundlaget for den blandet benyttede bygning

skal efter ankenævnets afgørelse opgøres ud fra ejendomsvurderingen pr. 1.

januar 1999.

Efter repræsentantens opfattelse er fordelingsnøglen ved

opgørelsen af det nye afskrivningsgrundlag vurderingen på

anskaffelsestidspunktet, dvs. vurderingen pr. 1. januar 1993. Det har hidtil

været et fasttømret princip, at der ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget

altid tages udgangspunkt i den faktiske kontantomregnede købesum og den

offentlige vurdering på anskaffelsestidspunktet. I den forbindelse henvises

til

SD-cirk. 1978-40 samt cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 bl.a. punkt 206,

hvoraf det blandet andet fremgår:

” Den beregnede kontantpris fordeles herefter mellem

afskrivningsberettigede bygninger m.v. og den øvrige del af ejendommen.

Fordelingen sker efter sædvanlig praksis. En vejledning ved fordelingen af

købesummen på henholdsvis jord og bygninger kan findes i forholdet mellem

forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste ejendomsvurdering ”

Landsskatteretten har efterfølgende slået fast, at

vurderingen, som skal anvendes som fordelingsnøgle, er den vurdering, der

ligger tættest på handelstidspunktet, forudsat at denne er kendt på

tidspunktet

for indgivelse af selvangivelse, jf. TfS 1997.915. Der kan endvidere henvises

til ligningsvejledningen 1998, hvoraf følgende fremgår:

”Det er prisforholdene ved ejendommens erhvervelse, der skal

lægges til grund ved fastlæggelse af afskrivningsgrundlaget.”

I lovforslagene L 102 fra juni 1998 og L 85 fra november

1999 ses spørgsmålet om fordelingsnøgle ikke omtalt, hvorfor man må gå ud

fra,

at hidtidig praksis fortsætter.

Ovenstående praksis har også været gældende, hvor man

efterfølgende har ønsket at opgøre et afskrivningsgrundlag (dvs. på et andet

tidspunkt end købstidspunktet).

Hvis vurderingen pr. 1. januar 1999 altid skal benyttes som

fordelingsnøgle, bryder man med det hidtidige princip. Der vil således være

tale om et klart principskifte. Spørgsmålet er herefter, om der er hjemmel

til

at skifte princip, da cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 først er ophævet

ved cirkulære af nr. 172 af 20. september 2001.

I Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af 12.

marts 2003 – 2-7-1803-0990 – har Landsskatteretten taget stilling

til

beregningsgrundlaget for straksfradrag i de tilfælde, hvor der er

forlodsafskrevet med investeringsfondsmidler eller etableringskontomidler.

Landsskatteretten udtaler blandt andet i kendelsen af 12. marts 2003, at

cirkulære nr. 172 af 20. september 2001 ikke kan ophæve cirkulære nr. 188 af

22. november 1983 med tilbagevirkende kraft. Allerede derfor giver

Landsskatteretten klageren medhold i, at de tidligere foretagne forlods

afskrivninger ikke skal fragå i beregningsgrundlaget for straksfradrag for

indkomstårene 1999 og 2000. Told- og Skattestyrelsen har endvidere i

SKM2003.148.TSS meddelt, at praksisændringen gælder fra og med indkomståret

2002.

Ovenstående bør derfor medføre, at det hidtidige knæsatte

princip fortsat kan anvendes ved opgørelse af det nye afskrivningsgrundlag

primo 1999.

Told- og Skattestyrelsen har i en skrivelse til Told- og

Skatteregionen besvaret et spørgsmål om, hvilken fordelingsnøgle der skal

anvendes ved opgørelse af det nye afskrivningsgrundlag, når ejendommen er

anskaffet før 1999.

Told- og Skattestyrelsen svarer, at fordeling bør ske på

grundlag af vurderingen pr. 1. januar 1999. Told- og Skattestyrelsen tilføjer

endvidere, at

”Uanset at det i visse situationer ville give et mere

rimeligt resultat at anvende den ejerboligfordeling, der ligger nærmest

købstidspunktet, er det Styrelsens opfattelse, at det må fastholdes, at det

er

ejerboligfordelingen pr. 1. januar 1999, der bør anvendes. Dersom man

besluttede at anvende ejerboligfordelingen nærmest købstidspunktet, ville det

bl.a. være problematisk, fordi Skattemyndighederne vanskeligt kan tillade at

pålægge borgerne at anvende oplysninger, der kan ligge mange år tilbage i

tiden.”

Repræsentanten påpeger, at såvel i denne sag som i andre

sager anvender man en række oplysninger, der ligger en del år tilbage i

tiden.

Dette er dog ikke noget problem, så længe oplysningerne rent faktisk

forefindes. Dette bør efter repræsentantens opfattelse medføre, at det bør

være

valgfrit, om man anvender vurderingen nærmest købstidspunktet, eller man

anvender

1999-vurderingen som fordelingsnøgle.

Om stuehusværdien har klagerens repræsentant anført, at den

stuehusværdi, der forholdsmæssigt indgår i afskrivningsgrundlaget ultimo

1998,

hidrører fra fordelingen af anskaffelsessummen i 1993, hvor vurderingen pr.

1.

januar 1993 blev anvendt som fordelingsnøgle. Formålet med de nye regler er

at

fjerne stuehusværdien, der er indgået i det opgjorte afskrivningsgrundlag på

anskaffelsestidspunktet. Dette opnås netop ved at benytte vurderingen pr. 1.

januar 1993 som fordelingsnøgle ved reguleringen. Stuehusandelen ved

vurderingen pr. 1. januar 1993 udgjorde 54,50 % (300.000/550.000), mens

stuehusandelen ved vurderingen pr. 1. januar 1999 udgjorde 69,1 %

(525.300/760.000). Stigningen i vurderingen fra 1993 til 1999 er fortrinsvis

sket på stuehusandelen, hvilket naturligvis skyldes de afholdte

forbedringsudgifter på stuehuset i 1996 og 1998, som er registreret af

kommunen

ifølge BBR-oplysninger af 16. september 1997 og 15. maj 2000. Anvendes

vurderingen pr. 1. januar 1999 som grundlag for reguleringen af

stuehusværdien,

vil der reelt blive reguleret med for en stor andel. Reelt vil der være tale

om

dobbeltregulering, da afskrivningsgrundlaget reguleres med en for stor

stuehusandel samtidig med, at afskrivningsgrundlagene vedrørende

stuehusforbedringerne i 1996 og 1998 ikke længere er afskrivningsberettigede.

Klagerens repræsentant har yderligere anført, at reglerne om

intervalafskrivning kan anvendes, da der ikke er anvist særlige

overgangsregler

for bygninger før 1. januar 1999. Det vil derfor være de gældende regler for

indkomståret 1999, der skal anvendes. Afskrivningslovens § 19, stk. 1 og §

19,

stk. 5, 2. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1999. Endvidere

henviser

§ 19, stk. 5, 3. pkt., til reglerne i § 19, stk. 1. Det ændrede

afskrivningsgrundlag pr. 1. januar 1999 for staldbygning og ladebygningen

udgør

efter repræsentantens opfattelse 241.382 kr. Afskrivningsgrundlaget pr. 1.

januar 1999 udgør for staldbygningen således 96.553 kr., hvorfor der bør

godkendes afskrivning med 5 % svarende til 4.828 kr.

Repræsentanten har endelig anført, at der i 1999 blev

foretaget en fuldstændig nedrivning af ladebygningen. Nedrivningsfradraget

kan

opgøres efter forholdet 150 m2

ud fra 250 m2. Da den

nedskrevne værdi er opgjort til 110.524 kr., kan der efter repræsentantens

opfattelse foretages nedrivningsfradrag med 66.314 kr.

Landsskatteretten

skal udtale:

I afskrivningslovens § 19, stk. 5, fremgår det, hvordan

anskaffelsessummen for en blandet benyttet bygning skal opgøres.

Afskrivningslovens § 19, stk. 5, har følgende ordlyd:

”Stk. 5. Er den del af bygningens samlede anskaffelsessum,

der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår denne del ikke i den

del

af anskaffelsessummen, der berettiger til afskrivning efter stk. 1. I andre

tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1, ikke den del, der efter en

ejerboligfordeling på ejendommen efter vurderingslovens § 33 kan henføres til

ejerboligen. Tilsvarende medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke

efter

stk. 1.”

Bestemmelsen i § 19, stk. 5, 2. pkt., i den her anførte

affattelse har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 21, stk. 5, 2.

pkt., i lov nr. 958 af 20. december 1999.

I bemærkningerne til justering af pinsepakken - L 85 - er

det anført, at det er ejerboligfordelingen ultimo indkomståret, der skal

anvendes, jf.:

”For allerede anskaffede bygninger, hvorpå der findes en

ejerboligfordeling, følger det af bestemmelsen, at den del af bygningens

anskaffelsessum, der efter en ejerboligfordeling kan henføres til ejerbolig,

skal udgå af afskrivningsgrundlaget. Det følger af den gældende

afskrivningslov, at det skulle ske allerede fra og med indkomståret 1999, og

at

den ejerboligfordeling, der skal anvendes, er ejerboligfordelingen ultimo

indkomståret, jf. Told- og Skattestyrelsens vejledning

”Afskrivningsloven

indkomståret 1999”, afsnit 5.4.5. Dette foreslås opretholdt.”

I Told- og Skattestyrelsens vejledning er følgende anført:

”Bestemmelsen i AL § 19, stk. 5, er en specialregel, hvorfor

den har forrang frem for de almindelige regler i AL § 45, stk. 2-4, om

fordeling af anskaffelsessummen.

Det følger af princippet i TfS 1997.915 LSR, at den

ejerboligfordeling, der skal lægges til grund ved fordelingen i købsåret, er

den ejerboligfordeling, der er foretaget ved den vurdering, der ligger

nærmest

salgstidspunktet, forudsat at denne vurdering er kendt på

selvangivelsestidspunktet.

For de efterfølgende år skal man ved fordelingen lægge den

vurdering til grund, der er gældende ultimo indkomståret.”

I henhold til afskrivningslovens § 19, stk. 5, samt

bemærkningerne til justering af pinsepakken, L 85, er det Landsskatterettens

opfattelse, at det er vurderingen pr. 1. januar 1999, der skal anvendes som

fordelingsnøgle ved opgørelsen af nyt afskrivningsgrundlag pr. 1. januar 1999

for blandet benyttede bygninger.

Dermed kan kontoret ikke imødekomme den fremsatte påstand

om, at vurderingen pr. 1. januar 1993 skal anvendes som fordelingsnøgle.

Det er endvidere rettens opfattelse af stuehusets værdi ved

opgørelsen af afskrivningsgrundlaget bør indgå uden boligmoment. Pr. 1.

januar

1999 blev stuehusværdien ansat til 525.300 kr. Heri indgik et boligmoment på

50.000 kr. jf. vurderingsmeddelelsen indhentet fra kommunen. De tekniske

værdier er oplyst til følgende:

Stuehusets bygningsværdi

475.300 kr.

Teknisk værdi, stalden

42.000 kr.

Teknisk værdi, laden

78.750 kr

I alt

596.050 kr.

Anskaffelsessummen for den blandet benyttede bygning

udgjorde i alt 616.726 kr.

Afskrivningsgrundlaget for den afskrivningsberettigede del

af den blandet benyttede bygning skal efter bestemmelsen i § 19, stk. 5,

efter

rettens opfattelse herefter opgøres til 124.939 kr.

Afskrivningsgrundlaget pr. 1. januar 1999 for

stalden og laden udgør således 124.939 kr.

Klagerens repræsentant har til sagen oplyst, at der samlet

er foretaget afskrivninger med 254.536 kr. Heraf er der foretaget forlods

afskrivninger med 151.000 kr.

I årene 1993-1996 har et areal på ca. 79 % været anvendt til

afskrivningsberettiget formål, svarende til et afskrivningsgrundlag på

487.342

kr. I årene 1996-1998 har arealet alene været på ca. 55 %, svarende til et

afskrivningsgrund på 339.607 kr.

På baggrund heraf er Retten enig med klagerens repræsentant

i, at reglerne om interval-afskrivninger kan anvendes.

Det er rettens opfattelse, at forlods afskrivningen, 151.000

kr., skal fragå i afskrivningsgrundlagene, altså i de enkelte intervaller, da

det er oplyst af repræsentanten, at der alene er afskrevet på den

forholdsmæssige anskaffelsessum fratrukket forlods afskrivningsbeløbet på

151.000 kr. Fratrækkes forlods afskrivningsbeløbet på 151.000

(afskrivningsgrundlag herefter 336.342 og 188.607), er intervallerne som

neden

for angivet:

intervaller:

afskrevet:

0

–

188.607

6 år *3

x 6 %, i alt

36 %

188.607 –

336.342

4 år *4

x 6 %, i alt 24 %

*3

: årene 1993, 1994, 1995, 1996, 1997 og 1998

*4

: årene 1993, 1994, 1995, 1996

Pr. 1. januar 1999 opstår der som følge af

ejerboligfordelingen, § 19, stk. 5, endnu et

”afskrivningsgrundlag”, nemlig på

124.939 kr. Der er derfor pr. 1. januar 1999 følgende intervaller:

interval

afskrivnings-

afskrevet i %

afskrevet i kr.

grundlag

0

–

124.939

124.939

6 år x 6 %, 36 %

44.978

124.939 – 188.607

63.668

6 år

x 6 %, 36 %

22.920

188.607 – 336.342

147.735

4 år

x 6 %, 24 %

35.456

For så vidt angår afskrivningsgrundlaget på 124.939 kr., er

der foretaget afskrivninger med 44.978 kr., hvorfor den nedskrevne værdi

udgør

79.961 kr.

Nedrivningsfradraget for laden skal herefter beregnes på

baggrund af den nedskrevne værdi på 79.961 kr.

Da betingelserne for nedrivningsfradrag som foreskrevet i

afskrivningslovens § 22 forudsættes opfyldt, godkender retten herefter et

nedrivningsfradrag på 47.977 kr.

Afskrivningsgrundlag for stalden er herefter på 49.976 kr.,

hvorpå retten godkender afskrivning med 5 %, svarende til et fradrag på 2.499

kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter