Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedr. straksafskrivning på landbrugsejendom.

KEN nr 10055 af 08/03/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedr. straksafskrivning

på landbrugsejendom.

A klager for indkomstårene 1998 og 1999 over, at

skatteankenævnet ikke har godkendt straksafskrivning på ny lade.

Det er oplyst, at klageren ejer en landbrugsejendom, der ved

udgangen af 1997 bl.a. var bebygget med en ”blandet bygning”

bestående at et

stuehus og en lade. I indkomståret 1998 blev laden nedrevet fuldstændigt og

efterfølgende blev der opført en ny lade sammenbygget med beboelsen. I 1999

foretoges kloakering omkring laden og de udvendige mure blev behandlet med

Scalcem.

Skatteankenævnet har ikke anset klageren berettiget til

straksfradrag og derved henset til, at der ikke foreligger en

ombygning/forbedring af en bestående bygning, idet hele den erhvervsmæssige

del

af den ”blandede bygning” blev nedrevet førend opførelse af den nye

lade, jf.

dagældende afskrivningslovs § 21. Den nye bygning er endvidere først anset

fuldført i indkomståret 1999. Der er derved henset til, at det af bilaget til

den af bygningsinspektøren godkendte tegning fremgår, at det allerede i

planlægningsfasen har været meningen, at den nye lade-og garagebygning skulle

vandskures. Efter skatteankenævnets opfattelse er facadebehandlig med Scalcem

at sidestille med behandling med vandskuring.

Klagerens revisor påstår for Landsskatteretten, at klageren er

berettiget til straksfradrag og afskrivning i 1998 og 1999 som selvangivet.

Til støtte herfor er anført følgende:

”Skatteankenævnet påstår, at der ikke er noget

beregningsgrundlag for straksfradrag, idet ladebygningen er nedrevet.

Påstanden er ikke korrekt, idet det er afskrivningsgrundlaget

ved årets begyndelse, der er beregningsgrundlaget.

Læs alt

Der er i dette tilfælde tale om en ladebygning, der var

sammenbygget med stuehuset og afskrevet efter fordeling af etagemeter.

Ifølge Ligningsvejledningen fra 1998 s. 198 er det underordnet,

om det er den afskrivningsberettigede del af bygningen eller den ikke

afskrivningsberettigede del af bygningen, der forbedres eller ombygges.

Der er derfor ingen tvivl om, at "stuehusandelen" af

den sammenbyggede ejendom "bærer beregningsgrundlaget" med over,

uanset om laden er nedrevet i årets løb.

Der er i 1998 således også kun afskrevet på den forholdsvise del

af laden, svarende til 220/493 af byggeomkostningen på 456.470 kr.

For øvrigt er der desuden en staldbygning, der bidrager med et

beregningsgrundlag på kr. 117.000.

På grund af den særlige regel for sammenbyggede ejendomme, er

der i 1996 taget straksfradrag for en forholdsmæssig del af en investering i

loftsetagen på stuehuset, som der tillige afskrives forholdsmæssigt på.

Det kan således ikke benægtes, at der er bygningsdele, der som

nævnt ikke er nedrevet og som kan "bære" beregningsgrundlaget med

over, selv om laden er nedrevet.

Ligningsvejledningen fra 1998 EG 4.1.10.3 side 201 giver mig

klar medhold i min påstand.

Skatteankenævnet påstår, at bygningen ikke er færdiggjort i 1998.

Bygningen er færdiggjort og færdigmeldt i 1998, ligesom den er

taget i brug til et afskrivningsberettiget formål i 1998.

Skatteyder har ganske vist i sin byggeanmeldelse anført, at

bygningen skulle vandskures udvendig. Begrebet vandskures er for så vidt

forældet, idet bygninger nu bliver færdiggjort med en trykket fuge og

efterfølgende behandlet med en tyk maling. Det oprindelige udtryk for

vandskuring, dækkede over en grov oversmøring med en mørtelblanding, f.eks.

ved

hjælp af en kost og derefter malet eller kalket. Bygningen er således aldrig

vandskuret, men blot overfladebehandlet med tyk maling (Scalcem).”

Landsskatteretten

bemærker

for så vidt angår spørgsmålet om fra hvilket indkomstår, der kan

påbegyndes ordinær afskrivning, at retten ligesom skatteankenævnet må lægge

til

grund, at en bygning først kan anses fuldført, jf. dagældende

afskrivningslovs

§ 22, som gældende for indkomståret 1998 og afskrivningslovens § 16 som

gældende for indkomståret 1999 og følgende år, på det tidspunkt, hvor

opførelsen

af de bygningsdele, der normalt hører til en bygning, er tilendebragt,

herunder

som i det foreliggende tilfælde at de normale afløbsforhold er etableret med

tagafløbsbrønde og dræntilslutninger.

Retten kan endvidere tiltræde, at den pågældende

facadebehandling med Scalcem betragtes som en naturlig del af den samlede

opførelse.

Den nye lade er derfor efter Landsskatterettens opfattelse ikke

fuldført førend i indkomståret 1999.

De foretagne ansættelser vedr. afskrivning for indkomstårene

1998 og 1999 vil derfor være at stadfæste.

Endelig skal Retten bemærke, at der som følge af, at byggeriet

først anses fuldført i indkomståret 1999, ikke er grundlag for straksfradrag

i

hverken 1998 eller 1999. For 1998 gælder at straksfradrag først kan ske når

forbedringer/tilbygninger er fuldført, jf. dagældende afskrivningslovs § 21

og

for 1999 er straksfradrag udelukket idet beregningsgrundlaget er 0 som følge

af

at erhvervsdelen var totalt nedrevet i 1998, jf. afskrivningslovens § 18.

Ansættelserne stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter