Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 12. marts 2003 vedr. Straksafskrivning på ombygningsudgifter

KEN nr 9619 af 12/03/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 12. marts 2003 vedr.

Straksafskrivning på ombygningsudgifter

A A/S klager for indkomståret 2000 over, at de stedlige

skattemyndigheder alene har godkendt straksfradrag med 134.841 kr.

Det fremgår af sagen, at selskabet i indkomståret 2000 har

ombygget ejendomme, beliggende X vej 11-15. De samlede ombygningsudgifter har

udgjort 10.385.891 kr. ekskl. moms. For alle ejendommene gælder, at der er

tale

om dels erhvervslejemål, dels lejemål til beboelse.

I regnskabet for indkomståret 2000 har selskabet foretaget straksfradrag

med 436.411 kr. I det opgjorte beregningsgrundlag for straksfradrag på

8.316.195 kr. indgår ombygningsudgifter, der er forlods afskrevet. Der er

forlods afskrevet med investeringsfondsmidler vedrørende ombygningsudgifter

på

forretningslokaler med 1.595.000 kr. og 3.612.361 kr. i henholdsvis 1978 og

1990.

Selskabsafdelingen i kommunen har ikke godkendt det selvangivne

straksfradrag. Selskabsafdelingen er af den opfattelse, at der i

beregningsgrundlaget for straksfradrag ikke kan indgå udgifter, som tidligere

er forlods afskrevet med investeringsfondsmidler. Selskabsafdelingen har

anført, at ombygningsudgifterne, der er forlods afskrevet, skal fragå i det

opgjorte beregningsgrundlag, således at beregningsgrundlaget rettelig kan

opgøres til 3.108.834 kr. Straksfradraget kan herefter opgøres til 134.841

kr.

For selskabet har dets advokat klaget over skatteansættelsen for

indkomståret 2000. Der er fremsat påstand om, at selskabet er berettiget til

at

foretage straksfradrag med 395.209 kr.

Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant bl.a.

anført følgende:

Læs alt

”Retstilstanden vedrørende opgørelsen af beregningsgrundlaget

for straksfradrag efter gældende afskrivningslovs § 18, som affattet ved

afskrivningslov nr. 433 af 26.06.1998 og lov nr. 958 af 20.12.1999, giver

grundlag for at medregne ombygningsudgifter, som i de pågældende tidligere år

er fuldt afskrevet med investeringsfondsmidler (forlodsafskrevet),

da det fremgår udtrykkeligt af cirkulære nr. 188 af 22.11.1983,

punkt 94, 3. afsnit, at afskrivningsgrundlaget ikke skal reduceres med

afskrivninger – heller ikke eventuelle forlodsafskrivninger som følge af

investeringsfondshenlæggelser eller etableringskontomidler eller

forskudsafskrivninger,

da ordlyden af gældende afskrivningslovs § 18, stk. 2,

vedrørende begrebet ”afskrivningsgrundlag” er identisk med den før

lov nr. 433

af 26.06.1998 gældende afskrivningslovs § 21, stk. 3, 1. punktum,

da det med vedtagelsen af gældende afskrivningslovs § 18, stk.

2, ikke har været meningen at ændre den tidligere gældende forståelse af

begrebet ”afskrivningsgrundlag” i forbindelse med

straksafskrivninger på

ombygninger og forbedringer.

Afskrivningslovens § 18, stk. 2, om straksfradrag for

ombygningsudgifter og forbedringsudgifter er dels en sammenskrivning af den

tidligere gældende lovs § 21, stk. 2-4, dels en række materielle ændringer i

forhold til den tidligere gældende ret, jf. bemærkningerne til § 18 i

forslaget

til lov nr. 433 af 26.06.1998.

De materielle ændringer, der har været tilsigtet med den gældende

afskrivningslovs § 18, stk. 2, jf. bemærkningerne hertil, vedrører ikke

behandlingen af tidligere foretagne forlodsafskrivninger som følge af

investeringsfondshenlæggelser m.v. i forbindelse opgørelsen af

afskrivningsgrundlaget for straksafskrivninger.

Det skal særligt fremhæves, at det af bemærkningerne til L 102

(FT 1987/1998, 2. samling, tillæg A, s. 2516, sp. 2) fremgår, at der er sket

en

vis stramning af selve beregningsgrundlaget derved, at beregningsgrundlaget

for

straksfradraget bliver afskrivningsgrundlaget for den bygning, som ombygges

eller forbedres. Det vil sige, at det afgørende for, om udgiften til

ombygning

eller forbedring af en bygning kan straksfradrages er, hvorvidt udgiften

udgør

under 5 % af afskrivningsgrundlaget for den pågældende bygning. Det anføres

udtrykkeligt i bemærkningerne til den gældende afskrivningslovs § 18, stk. 2

(FT 1997/1998, 2. samling, tillæg A, s. 2517, sp. 1, 2. afsnit), at ”for

virksomheder, der kun har en enkelt afskrivningsberettiget bygning pr.

ejendom,

indebærer den foreslåede ændring af beregningsgrundlaget ingen

stramning”.

Cirkulære nr. 188 af 22.11.1983 bør anses som en

tjenestebefaling, der afspejler administrativ praksis, og som derfor kan

påberåbes som retsgrundlag af borgeren på samme måde som en fast praksis.

Cirkulæret kan ikke lovligt ophæves den 20.09.2001 ved cirkulære nr. 172 med

tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret 1999. Til støtte for dette

resultat henvises til principperne i afgørelserne U 1965.399 H og U 1983.8 H.

Det er i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning,

når selskabsafdelingen ikke anvender indholdet af cirkulære nr. 188 af

22.11.1983.”

Landsskatteretten skal

udtale:

Reglen om straksfradrag er beskrevet i afskrivningslovens § 18,

stk. 2. Det fremgår af afskrivningslovens § 18, stk. 2, at udgifter til

ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger kan fradrages

straks i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og

forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning,

som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan

fradrages.

Bestemmelsen er indført ved lov nr. 433 af 26.06.1998. Senere er

bestemmelsen delvist ændret ved lov nr. 958 af 20.12.1999. Bestemmelsen og

ændringen er indført med virkning fra og med indkomståret 1999.

Tidligere fremgik reglen om straksfradrag af lov nr. 932 af

24.10.1996, hvor det i § 21, stk. 2, var anført, at udgifter til ombygning

eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger kan fradrages i det

omfang årets udgift ikke overstiger 5 pct. af det i stk. 3 anførte

beregningsgrundlag. Af stk. 3 fremgik bl.a., at beregningsgrundlaget for

bygninger anskaffet den 1.1.1982 eller senere er afskrivningsgrundlaget for

året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages.

Om selve opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksfradrag

fremgik følgende af skatteministeriets cirkulære nr. 188 af 22.11.1983:

”Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget.

Er der foretaget forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger, skal

disse

heller ikke fragå i beregningsgrundlaget, selv om disse afskrivninger har

formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget

skal

den pristalsregulerede forlods afskrivning eller forskudsafskrivning derfor

lægges sammen med afskrivningsgrundlaget.”

Denne fremgangsmåde ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

straksfradrag blev fulgt i administrativ praksis.

Ved skatteministeriets cirkulære nr. 172 af 20.09.2001 blev det

tidligere gældende cirkulære fra 1983 – bortset fra enkelte punkter -

ophævet

med virkning fra og med indkomståret 1999.

Selskabets repræsentant har ikke bestridt, at den i cirkulære

nr. 188 af 22.11.1983 beskrevne opgørelsesmetode for beregningsgrundlaget for

straksfradrag kan ophæves ved nyt cirkulære. Klagen til Landsskatteretten

skyldes derfor alene, at cirkulære nr. 172 af 20.09.2001 er indført med

tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret 1999, hvilket medfører, at

cirkulæret har betydning for selskabets skatteansættelse for indkomståret

2000.

Efter rettens opfattelse kan cirkulære nr. 172 af 20.09.2001

ikke ophæve cirkulære nr. 188 af 22.11.1983 med tilbagevirkende kraft. Retten

har derved ikke taget stilling til, om cirkulære nr. 188 af 22.11.1983 kan

ophæves ved cirkulære nr. 172 af 20.09.2001.

Der gives herefter selskabet medhold i, at de i 1978 og 1990

foretagne forlods afskrivninger ikke skal fragå i beregningsgrundlaget for

straksfradrag for indkomståret 2000. Selskabet kan som følge heraf foretage

straksfradrag på 395.209 kr. som påstået.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at opgørelsen af

beregningsgrundlaget for straksfradrag ikke er berørt af lovgiver under

lovgivningsarbejdet af det lovforslag, der senere blev gennemført som lov nr.

433 af 26.06.1998. Ved den senere ændring af afskrivningslovens § 18, stk. 2,

om straksfradrag er forholdet heller ikke berørt af lovgiver.

Cirkulæret, der har ophævet cirkulære nr. 188 af 22.11.1983,

blev udstedt den 20.09.2001, men det angives i cirkulæret, at det har

virkning

fra og med indkomståret 1999. Cirkulæret regulerer således retstilstanden med

tilbagevirkende kraft.

Da konsekvensen af ophævelsen af cirkulære nr. 188 af 22.11.1983

er, at beregningsgrundlaget i modsætning til tidligere skal reduceres med

forlods afskrivninger, er der med cirkulære nr. 172 af 20.09.2001 sket en

stramning af retstilstanden.

På det foreliggende grundlag er det efter rettens opfattelse

derfor ikke i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige

principper,

at den i cirkulære nr. 188 af 22.11.1983 beskrevne fremgangsmåde ved

opgørelse

af beregningsgrundlaget for straksfradrag ændres ved cirkulære med

tilbagevirkende kraft.

Selskabsafdelingens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter