Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 7. november 2002 vedr. Straksfradrag landbrug tilbygning eller nybygning af stald - gyllebeholder

KEN nr 10191 af 07/11/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 7. november 2002 vedr.

Straksfradrag – landbrug – tilbygning eller nybygning af stald -

gyllebeholder

A’s klage vedrører ikke godkendt straksfradrag på 119.900 kr. i

forbindelse med opførelse af en ny svinestald og en ny gyllebeholder.

Skatteankenævnet har som begrundelse herfor anført, at

tilbygningen og de oprindelige bygninger ikke er ens, at tilbygningen er

væsentlig og at tilbygningen kan fungere selvstændigt.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, herunder et fremlagt

billedmateriale, at klageren i 1999 opførte en ny svinestald på 687 kvm., en

mellemgang på 48 kvm. og en gylletank på 2500 kubikmeter. Mellemgangen, der

er

med fladt tag, forbinder nybygningen med to parallelt beliggende svinestalde

på

henholdsvis 580 kvm. og 591 kvm. Den nye gyllebeholder er forbundet med både

den nye svinestald og de tidligere opførte bygninger.

Klagerens repræsentant anfører for Landsskatteretten følgende:

”Begrundelse:

A driver et landbrug på ca. 87 ha, med en produktion af ca.

6.000 slagtesvin. I forbindelse med et frasalg af bygningsparcellen på

ejendom

nr. 2, samtidigt med overgang til produktion af ”Antonius svin” i

1999 blev der

foretaget en udvidelse af de eksisterende staldlænger .

Samme år blev der opført en gyllebeholder på 2500 m

3

.

Gyl

Gyllebeholderen er forbundet med det samlede staldkomplex, da den

eksisterende

Læs alt

gyllebeholder på 1500 m

3

ikke var stor nok i forhold til produktionen

i de eksisterende stalde.

I forbindelse med overgang til produktion af ”Antonius svin” er

der et større pladskrav pr. produceret gris, hvorfor hele produktionen er

lagt

om i 1999. Således fungere den nye stald som forfedestald.

I den nye afskrivningslov blev der foretaget en stramning af

adgangen til at foretage straksafskrivning på tilbygninger. Formålet hermed

var

alene at hindre, at egentlige nybygninger blev camoufleret som tilbygninger

ved

at forbinde bygningerne med kunstigt skattebegrundede mellemgange med det ene

formål at foretage straksafskrivning.

I dette tilfælde er der ikke tale om en kunstig fysisk

forbindelse mellem bygningerne, men en forlængelse af de eksisterende stalde.

Årsagen til at bredden på den nye stald er større skyldes mulighederne for en

mere rationel indretning, samt det forhold at byggeriet blev billigere ved at

forlænge den ene bygning i en bredere udgave, frem for at forlænge begge

eksisterende stalde i ”smal udgave”.

Derfor finder vi ikke, at ovenstående regelstramning, efter vor

opfattelse, finder anvendelse her.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse lagt vægt på,

at bygningerne ikke er ens,

at bygningen kan fungere selvstændigt og

at tilbygningen er væsentlig.

Som omtalt ovenfor indgår tilbygningen i den samlede

produktionsproces, grisene flyttes rundt mellem staldene – modtages i

modtagerummet, litra O (området mellem de gamle bygninger til tilbygningen)

og

slutter i udleveringsrummet. Vi mener således ikke at argumentet om at

bygningen kan fungere selvstændigt er rigtigt, idet tilbygningen indgår som

et

led i den samlede produktionsproces, tilsvarende som den nye gyllebeholder.

For så vidt angår forholdet omkring at tilbygningen er

væsentlig, fremgår det i ligningsvejledningen 1999 afsnit E.C.4.4.4.1.

”Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og kan den fungere

selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning, hvorpå

der skal afskrives efter de almindelige regler i AK § 14 uanset eventuel

fysisk

forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange eller

lignende.”

Som det fremgår, kræver manglende ret til straksfradrag en

”meget væsentlig” tilbygning og ikke blot en ”væsentlig”

tilbygning, som anført

af Skatteankenævnet.

Hvornår er en tilbygning ”meget væsentlig”? Så vidt det er os

bekendt findes der ingen praksis på dette område, men i forhold til

bygningskomplexet udgør tilbygningen ca. 28 %. Det er efter vores opfattelse

ikke en ”meget væsentlig” tilbygning.

Iflg. Told- og Skattestyrelsens udtalelse i TfS 1999, nr. 536,

har det ikke været hensigten med de nye regler at skærpe adgangen til

straksfradrag fsv. angår landbrugets gyllebeholdere og køresiloer.

Konklusion.

Det er således vor opfattelse med henvisning til kravene for

straksfradrag, jf. ovenstående afsnit i ligningsvejledningen,

at tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende

bygning,

at tilbygningen er en arealudvidelse af den eksisterende

bygning,

at tilbygningen ikke er meget væsentlig,

at tilbygningen ikke kan fungere selvstændigt,

at den samlede bygning fungere som et hele,

at såfremt straksafskrivning ikke kan indrømmes på

staldafsnittet, må det kunne anvendes på gyllebeholderen.”

Landsskatteretten skal

bemærke:

Ifølge afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt. behandles

udgifter til tilbygning kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når

tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ifølge lovens

motiver indebærer denne formulering, at der fysisk skal være en sammenhæng,

og

at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig og

kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny

bygning.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at selv om en

såkaldt ”afskrivningsbro” i form af en mellemgang eller en løbegang

tjener et

driftsmæssigt formål, er dette forhold, efter afskrivningslovens nye

formulering på dette punkt, ikke tilstrækkeligt til at kunne begrunde, at der

foreligger en bygningsmæssig enhed i straksafskrivningsmæssig forstand. En

sådan forståelse er efter rettens opfattelse i overensstemmelse med formålet

med stramningen af reglerne for straksfradrag.

Landsskatteretten må i det foreliggende tilfælde lægge til

grund, at der er tale om opførelse af en ny svinestald med egne gavle og

vægge.

Denne nye bygning er forbundet med en såkaldt ”afskrivningsbro”,

hvilket efter

nyformuleringen af afskrivningsloven, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3.

pkt., ikke giver adgang til straksfradrag.

Ansættelsen vil derfor på dette punkt være at stadfæste.

Retten skal endvidere bl.a. under henvisning til Told- og

Skattestyrelsens udtalelse i TfS 1999 nr. 536 bemærke, at det ikke har støtte

i

bemærkningerne til den nye regel i afskrivningslovens § 18, at det var

hensigten at skærpe adgangen til straksfradrag f.s.v. angår landbrugets

gyllebeholdere og køresiloer.

Under henvisning til, at den i 1999 nyopførte gyllebeholder

betjener både nye og de tidligere opførte stalde vil denne udgift derfor

berettige til straksfradrag.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det af Vejledning til

Afskrivningslovens afsnit 5.4.4 og Ligningsvejledningen 1999, afsnit

E.C.4.4.4,

følger, at ”for bygninger, der har været afskrivningsberettigede efter

de

tidligere gældende regler, og som fortsat er afskrivningsberettigede, udgør

beregningsgrundlaget for straksfradrag i indkomståret 1999

afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1998 opgjort efter de regler, der

gælder for 1998.”

Af denne ordlyd følger efter rettens opfattelse, at der som

udgangspunkt kan gives medhold i påstanden, der er baseret på en opgørelse af

straksafskrivningsgrundlaget omfattende den sammenbyggede del af ejendommens

driftsbygninger benævnt bygningskompleks 1.

Det følger endvidere af praksis i henhold til afskrivningsloven

som gældende til og med indkomståret 1998, jf. den tidligere gældende

afskrivningslov § 21, stk. 3, at klageren har mulighed for at inddrage

samtlige

ejendommens driftsbygningers afskrivningsgrundlag under et

straksafskrivningsgrundlag, såfremt han måtte ønske dette.

Den nærmere opgørelse af dette fradrag vil være at foretage af

de stedlige skattemyndigheder.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter