Spring til indhold

Retsinformation

Succession - nedrivning - afskrivning - ejendomsavance

AFG nr 9117 af 21/02/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Succession -

nedrivning - afskrivning - ejendomsavance

Spørgsmål:

1) Overtager A i forbindelse med succession i de

foretagne afskrivninger sælgers ejertid i henseende til nedrivningsfradrag,

således at der allerede i indkomstår 2002 kan opnås nedrivningsfradrag ved

hel

eller delvis nedrivning af driftsbygningerne, jf. afskrivningslovens § 22,

stk.

1?

2) Vil A ved afhændelse i indkomståret 2002 af den

faste ejendom eller den del, hvorpå de helt eller delvis nedrevne

driftsbygninger var beliggende, kunne opnå nedrivningsfradrag i 2002, jf.

afskrivningslovens § 22, stk. 2?

3) Vil udgifter til nedrivning kunne anses som en

forbedring, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 1, og medtages i

afskrivningsgrundlaget for en ny driftsbygning, hvis den opføres på det sted,

hvor den nedrevne bygning lå?

4) Vil udgifter til nedrivning kunne anses som en

forbedring, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, hvis der bygges

en

ny driftsbygning det sted, hvor den helt eller delvis nedrevne bygning lå?

5) Vil udgifter til nedrivning kunne anses for en

forbedring, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, hvis der ikke

bygges en ny driftsbygning det sted, hvor den nedrevne bygning lå?

6) Hvorledes skal nedsættelsesbeløb efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1 og 3, opgøres ved et salg

i

2002?

7) Hvis spørgsmål 1 eller 2 bliver besvaret

Læs alt

bekræftende, hvorledes skal nedsættelsesbeløb efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 2, da behandles i

forbindelse

med et salg af ejendommen i 2002?

8) Hvorledes skal nedsættelsesbeløb efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1 og 3 og evt. nr. 2,

behandles

i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 7, ved et salg i

2002?

Svar:

1) Ja.

2) Spørgsmålet bortfalder.

3) Se sagsfremstilling og begrundelse.

4) Se sagsfremstilling og begrundelse.

5) Nej.

6) Se sagsfremstilling og begrundelse

7) Se sagsfremstilling og begrundelse

8) Se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse

af de faktiske forhold

Skatteyderen A’s ægtefælle købte pr. 1. oktober

1999 af sin far en landbrugsejendom. Faderen havde ejet ejendommen siden 1975

og drevet den erhvervsmæssigt som landbrugsejendom.

I forbindelse med købet af landbrugsejendommen

blev der i henhold til de dagældende regler i kildeskattelovens § 33 C

succederet i afskrivningerne på alle ejendommens driftsbygninger, hvorimod

der

ikke blev succederet i den skattemæssige stilling efter

ejendomsavancebeskatningsloven.

De pågældende bygninger har alle siden hustruens køb af ejendommen været

anvendt erhvervsmæssigt. Skatteyderen var den af ægtefællerne, der drev

ejendommen, og virksomhedens resultat blev derfor beskattet hos ham.

Landbrugsejendommen har et vurderet areal på 37,9

ha. Driftsbygningerne er indrettet og anvendes til svineproduktion. Jorden er

anvendt til landbrugsproduktion.

A påtænkte i 2002 at foretage hel eller delvis

nedrivning af driftsbygningerne. Endvidere påtænkte han også i 2002 at

foretage

genopførelse af en ny driftsbygning på det sted, hvor den eksisterende

bygning

var beliggende eller sælge hele eller en del af ejendommen.

Da skatteyderen ønskede at anvende reglerne om

nedrivningsfradrag, jf. afskrivningslovens § 22, stk. 1, ønskede han at få

afklaret, om han allerede i 2002 opfyldte kravet i afskrivningslovens § 22,

stk. 1, om 5 års ejertid.

For det tilfælde, at han valgte at sælge

ejendommen helt eller delvist i 2002 ønskede skatteyderen en afklaring af

konsekvenserne af nedrivning og succession i afskrivningerne ved beregning af

ejendomsavancen. Han ønskede endvidere en afklaring af den skattemæssige

behandling af selve udgifterne vedrørende nedrivningen.

Styrelsens

indstilling og begrundelse

Ad 1)

Told- og Skattestyrelsen bemærker indledningsvis,

at børn, børnebørn, søskende, søskendes børn og søskendes børnebørn inden for

de rammer, der er fastsat i kildeskatteloven § 33 C, kan succedere i

overdragerens skattemæssige stilling i forbindelse med

virksomhedsoverdragelse

i levende live. Bestemmelsen giver ikke mulighed for succession ved

overdragelse til den nævnte personkreds´ ægtefæller.

Ved succession efter kildeskattelovens § 33 C skal

virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige afskrivninger ifølge stk.

2,

behandles som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de

beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren.

Hvor den ene ægtefælle ejer en virksomhed, der

drives af den anden ægtefælle, og ægtefællerne er samlevende, er det den af

ægtefællerne, der driver virksomheden, der har retten til at afskrive på de

aktiver, der benyttes i virksomheden. Dette følger af kildeskattelovens § 26

A,

stk. 2. Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er denne regel om, hvem af

ægtefællerne, der har adgang til at foretage de skattemæssige afskrivninger,

ikke til hinder for, at der sker succession efter kildeskattelovens § 33 C.

Hvis A’s ægtefælle lader en eller flere af

driftsbygninger på ejendommen nedrive i 2002, vil hendes ægtefælle, A, efter

Told- og Skattestyrelsens opfattelse være berettiget til at foretage

nedrivningsfradrag efter afskrivningslovens § 22, stk. 1, idet han efter

Styrelsens opfattelse opfylder betingelserne i stk.1, sidste punktum. Det er

ifølge afskrivningslovens § 22, stk 1, sidste punktum, en betingelse for at

foretage nedrivningsfradrag efter denne bestemmelse, at den skattepligtige i

mindst 5 år før nedrivningen har ejet bygningen eller installationen og i en

periode af mindst samme længde, mens den skattepligtige har ejet bygningen

eller installationen, har anvendt den til et afskrivningsberettiget formål.

Det er Styrelsens opfattelse, at A med hensyn til

betingelserne i afskrivningslovens § 22, stk. 1, sidste punktum,

skattemæssigt

skal stilles som om, han selv havde erhvervet bygningen i 1975, ligesom hele

den periode, hvori overdrageren har anvendt bygningen til et

afskrivningsberettiget formål, skal henregnes til ham.

Told- og Skattestyrelsen indstiller således, at

spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Ad 2)

Ifølge afskrivningslovens § 22, stk. 2, kan en

skatteyder foretage nedrivningsfradrag i det indkomstår, hvori en bygning

sælges, selv om betingelserne i afskrivningslovens § 22, stk. 1, om 5 års

ejertid og om 5 års anvendelse til et afskrivningsberettiget formål ikke er

opfyldt.

Da Styrelsen som nævnt under besvarelsen af

spørgsmål 1 finder, at A opfylder betingelserne efter afskrivningslovens §

22,

stk. 1, bortfalder spørgsmålet.

Ad 3)

A’s repræsentant havde over for Ligningsrådet

henvist til, at der i Ligningsvejledningen for 2000, afsnit E.C. 4.5 er

anført

følgende:

"De udgifter, der er forbundet med

nedrivning, kan ikke fradrages, jf. LSRM 1970.143. Derimod kan udgiften til

nedrivning af bygninger og installationer eventuelt indgå i

afskrivningsgrundlaget

for nye bygninger eller installationer".

Told- og Skattestyrelsen bemærkede, at den passus

fra Ligningsvejledningen for 2000, som forespørgerens repræsentant påberåber

sig, er gengivet uændret i Ligningsvejledningen for 2001. Efter Styrelsens

opfattelse følger det af det anførte, at en skatteyder ved opgørelsen af

afskrivningsgrundlaget for en nyopført bygning under visse omstændigheder er

berettiget til at medregne udgifterne til nedrivning af en gammel bygning til

de afskrivningsberettigede opførelsesudgifter for den nye bygning. De

betingelser, der efter Styrelsens opfattelse skal være opfyldt, for at en

skatteyder er berettiget hertil, er dels, at der alene er tale om

nedrivningsudgifter, der vedrører de dele af den gamle bygning, som det er

nødvendigt at fjerne for at den nye bygning fysisk kan placeres på det

pågældende grundstykke, dels at den nye bygning opføres i forbindelse med, at

den gamle bygning helt eller delvist er blevet fjernet.

Ad 4)

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk.

2, forhøjes anskaffelsessummen efter denne lov med afholdte udgifter til

vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000

kr.

pr. kalenderår.

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, må

spørgsmål 4 besvares på linie med spørgsmål 3, således at udgifter til

nedrivning af den gamle bygning kan anses for forbedringsudgifter omfatttet

af

den nævnte bestemmelse under forudsætning af , at der er tale om udgifter,

der

vedrører de dele af den gamle bygning, som det er nødvendigt at fjerne for at

den nye bygning fysisk kan placeres på det pågældende grundstykke, og at den

nye bygning opføres i forbindelse med, at den gamle bygning helt eller delvis

fjernes.

Ad 5)

Hvis der ikke opføres en ny bygning i forbindelse

med nedrivningen, følger det efter Told- og Skattestyrelsen af en naturlig

sproglig forståelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, at

nedrivningsudgifter ikke kan anses for at en forbedring af ejendommen,

ligesom

udgifterne ikke kan anses for afholdt med henblik på vedligeholdelse. Told-

og

Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares benægtende.

Ad 6)

Told- og Skattestyrelsen bemærker, at

anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1,

skal nedsættes med foretagne afskrivninger, der ikke er blevet beskattet som

genvundne afskrivninger. Endvidere følger det af

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5, stk.4, nr. 3, at anskaffelsessummen skal nedsættes med tab efter

afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser fradraget efter

afskrivningslovens

§ 23, der ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatninslovens § 5, stk. 4, nr.

2. I henhold til overgangsbestemmelsen i afskrivningslovens § 56, stk. 1,

skal

samtlige afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger og forlods

afskrivninger, der er foretaget til og med indkomståret 1998, efter de

regler,

der gjaldt herfor i den tidligere afskrivningslov eller skattelovgivningen i

øvrigt, indgå i opgørelsen af de afskrivninger, der er foretaget før

indkomståret 1999.

Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens §

5, stk. 4, blev indført ved lov nr. 434 af 26. juni 1998 og er ifølge

bemærkningerne til lovforslaget udtryk for det overordnede princip, at der

ved

opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom skal tages

højde for, at der allerede kan være givet fradrag for værdiforringelsen af

ejendommen i form af afskrivninger (ikke beskattet som genvundne

afskrivninger), nedrivningsfradrag, tabsfradrag m.v. Ved at nedsætte

ejendommens anskaffelsessum med sådanne fradrag undgås dobbeltfradrag.

For så vidt angår ejendomme erhvervet før den 19.

maj 1993, for hvilke der som anskaffelsessum anvendes en af indgangsværdierne

efter ejendomsavancebesktningslovens § 4, stk. 3, 1., 2. eller 5. pkt.,

følger

det af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 8, at der i fradragsbeløb

efter lovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, kun skal indgå afskrivninger m.v.

foretaget

i indkomståret 1993 eller senere.

Da A har succederet i de afskrivninger m.v., der

er blevet foretaget af hans svigerfader, skal de pågældende afskrivninger

m.v.

efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse i relation til bestemmelserne i

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1 og 3, anses for foretaget

af

ham personligt. Da der ikke er succederet i anskaffelsestidspunktet efter

ejendomsavancebeskatningsloven, er der ikke mulighed for at se bort fra

afskrivninger foretaget før 1993. Det indstilles, at Told- og Skattestyrelsen

udtaler dette i besvarelsen af spørgsmål 6.

Ad 7)

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 5,

stk. 4, nr. 2, at anskaffelsessummen i afståelsesåret skal nedsættes med

foretagne afskrivninger, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5,

1

pkt., forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven og forlods afskrivninger

efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på nedrevne

bygninger

og installationer. Tilsvarende gælder nedrivningsfradrag efter

afskrivningslovens § 22 og fradrag for værdiforringelse efter

afskrivningslovens § 23.

Idet der henvises til bemærkningerne vedrørende

foregående spørgsmål, er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at A som

følge af at han har succederet i de afskrivninger m.v., der er blevet

foretaget

af hans svigerfader, skal stilles som om de pågældende afskrivninger og

fradrag

er blevet foretaget af ham selv personligt.

Det indstilles, at Told- og Skattestyrelsen

udtaler dette i besvarelsen af spørgsmål 7.

Ad 8)

Nedsættelsen af anskaffelsen efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, skal som hovedregel ske i

afståelsesåret. Hvis der imidlertid er tale om en ejendom omfattet af de

særlige regler i § 5 A om indeksering af anskaffelsessummen, følger det af

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 7, at nedsættelsen med foretagne

ikke

genvundne afskrivninger samt øvrige beløb skal ske i fradragsåret. De særlige

regler om indeksering omfatter bl.a. landbrugsejendomme, jf. henvisningen til

vurderingslovens § 33, stk. 4.

I overensstemmelse med hvad der indstilles

vedrørende spørgsmål 6 og 7 finder Told- og Skattestyrelsen, at det er en

følge

af, at A har succederet i de afskrivninger, som hans svigerfader har

foretaget,

at indeksreguleringen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A såvel

omfatter de afskrivninger, som A selv har foretaget, som de afskrivninger som

hans svigerfader har foretaget. A’s anskaffelsessum skal således

reguleres på

samme måde, som svigerfaderens skulle have været det. Det indstilles, at

Told-

og Skattestyrelsen udtaler dette i besvarelse af spørgsmål 8.

Ligningsrådet

tiltrådte indstillingen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter