Succession - nedrivning - afskrivning - ejendomsavance
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 5 318 afgørelser
- Afskrivningsloven § 22 28 afgørelser
- Kildeskatteloven § 33 c 195 afgørelser
- Afskrivningsloven § 23 9 afgørelser
- Afskrivningsloven § 18 127 afgørelser
- Kildeskatteloven § 26 12 afgørelser
- Afskrivningsloven § 21 204 afgørelser
- Afskrivningsloven § 56 5 afgørelser
- Afskrivningsloven § 24 26 afgørelser
- Vurderingsloven § 33 ophævet 392 afgørelser
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 5 a 55 afgørelser
Teksten
Succession -
nedrivning - afskrivning - ejendomsavance
Spørgsmål:
1) Overtager A i forbindelse med succession i de
foretagne afskrivninger sælgers ejertid i henseende til nedrivningsfradrag,
således at der allerede i indkomstår 2002 kan opnås nedrivningsfradrag ved
hel
eller delvis nedrivning af driftsbygningerne, jf. afskrivningslovens § 22,
stk.
1?
2) Vil A ved afhændelse i indkomståret 2002 af den
faste ejendom eller den del, hvorpå de helt eller delvis nedrevne
driftsbygninger var beliggende, kunne opnå nedrivningsfradrag i 2002, jf.
afskrivningslovens § 22, stk. 2?
3) Vil udgifter til nedrivning kunne anses som en
forbedring, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 1, og medtages i
afskrivningsgrundlaget for en ny driftsbygning, hvis den opføres på det sted,
hvor den nedrevne bygning lå?
4) Vil udgifter til nedrivning kunne anses som en
forbedring, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, hvis der bygges
en
ny driftsbygning det sted, hvor den helt eller delvis nedrevne bygning lå?
5) Vil udgifter til nedrivning kunne anses for en
forbedring, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, hvis der ikke
bygges en ny driftsbygning det sted, hvor den nedrevne bygning lå?
6) Hvorledes skal nedsættelsesbeløb efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1 og 3, opgøres ved et salg
i
2002?
7) Hvis spørgsmål 1 eller 2 bliver besvaret
Læs alt
bekræftende, hvorledes skal nedsættelsesbeløb efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 2, da behandles i
forbindelse
med et salg af ejendommen i 2002?
8) Hvorledes skal nedsættelsesbeløb efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1 og 3 og evt. nr. 2,
behandles
i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 7, ved et salg i
2002?
Svar:
1) Ja.
2) Spørgsmålet bortfalder.
3) Se sagsfremstilling og begrundelse.
4) Se sagsfremstilling og begrundelse.
5) Nej.
6) Se sagsfremstilling og begrundelse
7) Se sagsfremstilling og begrundelse
8) Se sagsfremstilling og begrundelse
Beskrivelse
af de faktiske forhold
Skatteyderen A’s ægtefælle købte pr. 1. oktober
1999 af sin far en landbrugsejendom. Faderen havde ejet ejendommen siden 1975
og drevet den erhvervsmæssigt som landbrugsejendom.
I forbindelse med købet af landbrugsejendommen
blev der i henhold til de dagældende regler i kildeskattelovens § 33 C
succederet i afskrivningerne på alle ejendommens driftsbygninger, hvorimod
der
ikke blev succederet i den skattemæssige stilling efter
ejendomsavancebeskatningsloven.
De pågældende bygninger har alle siden hustruens køb af ejendommen været
anvendt erhvervsmæssigt. Skatteyderen var den af ægtefællerne, der drev
ejendommen, og virksomhedens resultat blev derfor beskattet hos ham.
Landbrugsejendommen har et vurderet areal på 37,9
ha. Driftsbygningerne er indrettet og anvendes til svineproduktion. Jorden er
anvendt til landbrugsproduktion.
A påtænkte i 2002 at foretage hel eller delvis
nedrivning af driftsbygningerne. Endvidere påtænkte han også i 2002 at
foretage
genopførelse af en ny driftsbygning på det sted, hvor den eksisterende
bygning
var beliggende eller sælge hele eller en del af ejendommen.
Da skatteyderen ønskede at anvende reglerne om
nedrivningsfradrag, jf. afskrivningslovens § 22, stk. 1, ønskede han at få
afklaret, om han allerede i 2002 opfyldte kravet i afskrivningslovens § 22,
stk. 1, om 5 års ejertid.
For det tilfælde, at han valgte at sælge
ejendommen helt eller delvist i 2002 ønskede skatteyderen en afklaring af
konsekvenserne af nedrivning og succession i afskrivningerne ved beregning af
ejendomsavancen. Han ønskede endvidere en afklaring af den skattemæssige
behandling af selve udgifterne vedrørende nedrivningen.
Styrelsens
indstilling og begrundelse
Ad 1)
Told- og Skattestyrelsen bemærker indledningsvis,
at børn, børnebørn, søskende, søskendes børn og søskendes børnebørn inden for
de rammer, der er fastsat i kildeskatteloven § 33 C, kan succedere i
overdragerens skattemæssige stilling i forbindelse med
virksomhedsoverdragelse
i levende live. Bestemmelsen giver ikke mulighed for succession ved
overdragelse til den nævnte personkreds´ ægtefæller.
Ved succession efter kildeskattelovens § 33 C skal
virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige afskrivninger ifølge stk.
2,
behandles som om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de
beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren.
Hvor den ene ægtefælle ejer en virksomhed, der
drives af den anden ægtefælle, og ægtefællerne er samlevende, er det den af
ægtefællerne, der driver virksomheden, der har retten til at afskrive på de
aktiver, der benyttes i virksomheden. Dette følger af kildeskattelovens § 26
A,
stk. 2. Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er denne regel om, hvem af
ægtefællerne, der har adgang til at foretage de skattemæssige afskrivninger,
ikke til hinder for, at der sker succession efter kildeskattelovens § 33 C.
Hvis A’s ægtefælle lader en eller flere af
driftsbygninger på ejendommen nedrive i 2002, vil hendes ægtefælle, A, efter
Told- og Skattestyrelsens opfattelse være berettiget til at foretage
nedrivningsfradrag efter afskrivningslovens § 22, stk. 1, idet han efter
Styrelsens opfattelse opfylder betingelserne i stk.1, sidste punktum. Det er
ifølge afskrivningslovens § 22, stk 1, sidste punktum, en betingelse for at
foretage nedrivningsfradrag efter denne bestemmelse, at den skattepligtige i
mindst 5 år før nedrivningen har ejet bygningen eller installationen og i en
periode af mindst samme længde, mens den skattepligtige har ejet bygningen
eller installationen, har anvendt den til et afskrivningsberettiget formål.
Det er Styrelsens opfattelse, at A med hensyn til
betingelserne i afskrivningslovens § 22, stk. 1, sidste punktum,
skattemæssigt
skal stilles som om, han selv havde erhvervet bygningen i 1975, ligesom hele
den periode, hvori overdrageren har anvendt bygningen til et
afskrivningsberettiget formål, skal henregnes til ham.
Told- og Skattestyrelsen indstiller således, at
spørgsmål 1 besvares bekræftende.
Ad 2)
Ifølge afskrivningslovens § 22, stk. 2, kan en
skatteyder foretage nedrivningsfradrag i det indkomstår, hvori en bygning
sælges, selv om betingelserne i afskrivningslovens § 22, stk. 1, om 5 års
ejertid og om 5 års anvendelse til et afskrivningsberettiget formål ikke er
opfyldt.
Da Styrelsen som nævnt under besvarelsen af
spørgsmål 1 finder, at A opfylder betingelserne efter afskrivningslovens §
22,
stk. 1, bortfalder spørgsmålet.
Ad 3)
A’s repræsentant havde over for Ligningsrådet
henvist til, at der i Ligningsvejledningen for 2000, afsnit E.C. 4.5 er
anført
følgende:
"De udgifter, der er forbundet med
nedrivning, kan ikke fradrages, jf. LSRM 1970.143. Derimod kan udgiften til
nedrivning af bygninger og installationer eventuelt indgå i
afskrivningsgrundlaget
for nye bygninger eller installationer".
Told- og Skattestyrelsen bemærkede, at den passus
fra Ligningsvejledningen for 2000, som forespørgerens repræsentant påberåber
sig, er gengivet uændret i Ligningsvejledningen for 2001. Efter Styrelsens
opfattelse følger det af det anførte, at en skatteyder ved opgørelsen af
afskrivningsgrundlaget for en nyopført bygning under visse omstændigheder er
berettiget til at medregne udgifterne til nedrivning af en gammel bygning til
de afskrivningsberettigede opførelsesudgifter for den nye bygning. De
betingelser, der efter Styrelsens opfattelse skal være opfyldt, for at en
skatteyder er berettiget hertil, er dels, at der alene er tale om
nedrivningsudgifter, der vedrører de dele af den gamle bygning, som det er
nødvendigt at fjerne for at den nye bygning fysisk kan placeres på det
pågældende grundstykke, dels at den nye bygning opføres i forbindelse med, at
den gamle bygning helt eller delvist er blevet fjernet.
Ad 4)
Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk.
2, forhøjes anskaffelsessummen efter denne lov med afholdte udgifter til
vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000
kr.
pr. kalenderår.
Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, må
spørgsmål 4 besvares på linie med spørgsmål 3, således at udgifter til
nedrivning af den gamle bygning kan anses for forbedringsudgifter omfatttet
af
den nævnte bestemmelse under forudsætning af , at der er tale om udgifter,
der
vedrører de dele af den gamle bygning, som det er nødvendigt at fjerne for at
den nye bygning fysisk kan placeres på det pågældende grundstykke, og at den
nye bygning opføres i forbindelse med, at den gamle bygning helt eller delvis
fjernes.
Ad 5)
Hvis der ikke opføres en ny bygning i forbindelse
med nedrivningen, følger det efter Told- og Skattestyrelsen af en naturlig
sproglig forståelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, at
nedrivningsudgifter ikke kan anses for at en forbedring af ejendommen,
ligesom
udgifterne ikke kan anses for afholdt med henblik på vedligeholdelse. Told-
og
Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares benægtende.
Ad 6)
Told- og Skattestyrelsen bemærker, at
anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1,
skal nedsættes med foretagne afskrivninger, der ikke er blevet beskattet som
genvundne afskrivninger. Endvidere følger det af
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5, stk.4, nr. 3, at anskaffelsessummen skal nedsættes med tab efter
afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser fradraget efter
afskrivningslovens
§ 23, der ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatninslovens § 5, stk. 4, nr.
2. I henhold til overgangsbestemmelsen i afskrivningslovens § 56, stk. 1,
skal
samtlige afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger og forlods
afskrivninger, der er foretaget til og med indkomståret 1998, efter de
regler,
der gjaldt herfor i den tidligere afskrivningslov eller skattelovgivningen i
øvrigt, indgå i opgørelsen af de afskrivninger, der er foretaget før
indkomståret 1999.
Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens §
5, stk. 4, blev indført ved lov nr. 434 af 26. juni 1998 og er ifølge
bemærkningerne til lovforslaget udtryk for det overordnede princip, at der
ved
opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom skal tages
højde for, at der allerede kan være givet fradrag for værdiforringelsen af
ejendommen i form af afskrivninger (ikke beskattet som genvundne
afskrivninger), nedrivningsfradrag, tabsfradrag m.v. Ved at nedsætte
ejendommens anskaffelsessum med sådanne fradrag undgås dobbeltfradrag.
For så vidt angår ejendomme erhvervet før den 19.
maj 1993, for hvilke der som anskaffelsessum anvendes en af indgangsværdierne
efter ejendomsavancebesktningslovens § 4, stk. 3, 1., 2. eller 5. pkt.,
følger
det af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 8, at der i fradragsbeløb
efter lovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, kun skal indgå afskrivninger m.v.
foretaget
i indkomståret 1993 eller senere.
Da A har succederet i de afskrivninger m.v., der
er blevet foretaget af hans svigerfader, skal de pågældende afskrivninger
m.v.
efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse i relation til bestemmelserne i
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1 og 3, anses for foretaget
af
ham personligt. Da der ikke er succederet i anskaffelsestidspunktet efter
ejendomsavancebeskatningsloven, er der ikke mulighed for at se bort fra
afskrivninger foretaget før 1993. Det indstilles, at Told- og Skattestyrelsen
udtaler dette i besvarelsen af spørgsmål 6.
Ad 7)
Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 5,
stk. 4, nr. 2, at anskaffelsessummen i afståelsesåret skal nedsættes med
foretagne afskrivninger, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5,
1
pkt., forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven og forlods afskrivninger
efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på nedrevne
bygninger
og installationer. Tilsvarende gælder nedrivningsfradrag efter
afskrivningslovens § 22 og fradrag for værdiforringelse efter
afskrivningslovens § 23.
Idet der henvises til bemærkningerne vedrørende
foregående spørgsmål, er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at A som
følge af at han har succederet i de afskrivninger m.v., der er blevet
foretaget
af hans svigerfader, skal stilles som om de pågældende afskrivninger og
fradrag
er blevet foretaget af ham selv personligt.
Det indstilles, at Told- og Skattestyrelsen
udtaler dette i besvarelsen af spørgsmål 7.
Ad 8)
Nedsættelsen af anskaffelsen efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, skal som hovedregel ske i
afståelsesåret. Hvis der imidlertid er tale om en ejendom omfattet af de
særlige regler i § 5 A om indeksering af anskaffelsessummen, følger det af
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 7, at nedsættelsen med foretagne
ikke
genvundne afskrivninger samt øvrige beløb skal ske i fradragsåret. De særlige
regler om indeksering omfatter bl.a. landbrugsejendomme, jf. henvisningen til
vurderingslovens § 33, stk. 4.
I overensstemmelse med hvad der indstilles
vedrørende spørgsmål 6 og 7 finder Told- og Skattestyrelsen, at det er en
følge
af, at A har succederet i de afskrivninger, som hans svigerfader har
foretaget,
at indeksreguleringen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A såvel
omfatter de afskrivninger, som A selv har foretaget, som de afskrivninger som
hans svigerfader har foretaget. A’s anskaffelsessum skal således
reguleres på
samme måde, som svigerfaderens skulle have været det. Det indstilles, at
Told-
og Skattestyrelsen udtaler dette i besvarelse af spørgsmål 8.
Ligningsrådet
tiltrådte indstillingen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet negativt privatforbrug – Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet bankindsætninger m.fl. Landsskatteretten · 23. maj 2023
- Ikke skattefri del af kursgevinst på pantebrev – Gevinst og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven – Gevinst og tab efter afskrivningsloven Landsskatteretten · 10. januar 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed – formelle fejl Retsinformation · 20. juli 2011
- Spørgsmål om ugyldighed af skattecentrets afgørelse som følge af formelle fejl Landsskatteretten · 9. marts 2011
- Kan SKAT bekræfte, at As salg af ejendommen E kan henføres til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og dermed… m.fl. Landsskatteretten · 29. februar 2016
- Landsskatteretskendelse af 15. marts 2002 vedr. Landbrug delsalg - avanceopgørelse Retsinformation · 12. september 2003
Lignende dokumenter
- Nedrivningsfradrag. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning på ejendom med 2 bygninger, hvor en blev nedrevet efter erhvervelsen Retsinformation · 15. juli 2004
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 3. november 1999
- Nedrivningsfradrag Retsinformation · 23. maj 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. nedrivningsfradrag på landbrugsejendom, hvor der ikke er afskrevet på driftsbygninger. Retsinformation · 9. marts 2004
- Succession – genvundne afskrivninger, genanbringelse af ejendomsavance i industrigrunde Retsinformation · 22. august 2008