Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Gældende udgave: LBK nr 1222 af 13/10/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.971 afgørelser
Landsskatteretten 1.477, Retsinformation 481, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 45 597
- § 5 315
- § 14 295
- § 17 215
- § 40 213
- § 1 209
- § 21 204
- § 6 181
- § 2 134
- § 9 129
- § 18 127
- § 15 94
- § 39 85
- § 3 68
- § 11 66
De nyeste afgørelser
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse – Fradrag for udgifter til konsulentbistand Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med beskatning af fri bil for indkomståret 2021 og 2022 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Forhøjelse af skattepligtig indkomst – Nedsættelse af straksafskrivninger på selvudviklet software – Forhøjelse af straksafskrivninger på selvudviklet software Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Finansiel leasing og EBITDA-indkomsten Retsinformation · 2. oktober 2026
- Yderligere omsætning: [virksomhed1] og [virksomhed2] – Yderligere omsætning: [virksomhed3] – Skønnet yderligere lønudgift m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Fradrag i kapitalindkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år – Fradrag i personlig indkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år Landsskatteretten · 24. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Herved bekendtgøres lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001 med de
ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 265 af 8. maj 2002, § 3 i
lov
nr. 292 af 15. maj 2002, § 1 i lov nr. 313 af 21. maj 2002 og § 1 i
lov nr. 391 af 6. juni 2002.
1)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter
til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den
skattepligtige, samt på visse andre udgifter.
Kapitel 2
Driftsmidler og skibe
Fælles bestemmelser
§ 2.
Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne
i
dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 2.
Udgifter
til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel,
uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i
henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.
Stk. 3
.
2)
Læs alt
Antikviteter
og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for
værdiforringelse, kan ikke afskrives. Kunstværker kan dog afskrives efter
§§ 44 A og 44 B.
§ 3.
Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er
1)
leveret til en
igangværende virksomhed,
2)
bestemt til at indgå
i virksomhedens drift og
3)
færdiggjort i et
sådant omfang, at det kan indgå i driften.
§ 4.
Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra
udelukkende
erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles
dette
som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved
ændring
fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum
anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og
skibe
§ 5.
3)
Driftsmidler
og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal
afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.
Stk. 2.
Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den
afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi
opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af
anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i
indkomståret,
og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og
leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde
som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det
beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er
nedbragt ved afskrivninger.
Stk. 3.
Afskrivning
kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter
stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets
afskrivning et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan
beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
For
selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1,
nr. 1, 2 og 4, indgår anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet
af
stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede
ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi
for
anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret
efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af
anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af
anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den
afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet indkomstår efter
anskaffelsesåret.
Stk. 5.
Sælges et
udlejningsdriftsmiddel eller -skib omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret
eller indkomståret efter anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes
fortjeneste eller tab i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det
indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne i
stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse.
Stk. 6.
Skatteministeren kan tillade, at bestemmelsen i stk. 4 ikke skal finde
anvendelse, når det efter skatteministerens skøn må anses for godtgjort, at
anskaffelsen af aktiver til udlejning er et led i normal forretningsmæssigt
drevet udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har til formål at opnå
adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på de anskaffede aktiver.
Er
der givet tilladelse efter 1. pkt. for et indkomstår, kan reglerne om
udskydelse af selskabers og foreningers førsteårsafskrivninger på
udlejningsaktiver ikke finde anvendelse for efterfølgende indkomstår for
udlejningsaktiver omfattet af tilladelsen, medmindre tilladelsen bortfalder
efter 3. pkt. En tilladelse efter 1. pkt. bortfalder med virkning for det
pågældende og efterfølgende indkomstår ved væsentlige ændringer i de
forudsætninger, der har været afgørende for tilladelsen.
§ 5 A.
Har en skattepligtig solgt et driftsmiddel eller et skib omfattet af dette
kapitel til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af
samtlige foretagne afskrivninger, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori
driftsmidlet eller skibet er solgt. Opgørelsen af foretagne afskrivninger
sker
med den procentsats, som den skattepligtige har anvendt efter § 5,
stk. 3. Skrotning og lignende sidestilles med salg. Vælger den
skattepligtige at fradrage tabet, kan der ikke afskrives på det pågældende
aktiv i salgsåret. Saldoværdien efter § 5 ved indkomstårets begyndelse
skal i dette tilfælde formindskes med den uafskrevne del af
anskaffelsessummen
for aktivet. Den skattepligtige kan kun opnå fradrag for tab, i det omfang
formindskelsen med den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter 5. pkt.
ikke
fører til en negativ saldo efter § 5.
§ 5 B.
3)
Skibe med en bruttotonnage på 20 t
eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller
gods, afskrives på en særskilt saldo, når
1)
den skattepligtige er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller
stk. 6,
2)
den skattepligtige er
omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og er
hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, eller
3)
skibet udlejes uden
besætning (bareboat) eller erhverves med henblik på sådan udlejning.
Stk. 2.
Afskrivning
kan højst udgøre 12 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. For
nybyggede skibe, som alene er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, og som
ikke
undergives beskatning efter tonnageskatteloven, kan afskrivning det første
år,
hvori der kan foretages afskrivninger, dog udgøre indtil 20 pct. af
anskaffelsessummen, hvorefter den resterede del af anskaffelsessummen
tillægges
den afskrivningsberettigede saldoværdi for det efterfølgende indkomstår.
§ 5, stk. 4-6, og § 6 finder ikke anvendelse.
Stk. 3.
For skibe,
som er omfattet af § 5, og som bliver omfattet af stk. 1 og 2,
beregnes saldoen efter disse stykker ved en forholdsmæssig fordeling af den
eksisterende saldo på grundlag af den regnskabsmæssige værdi af de pågældende
skibe og den regnskabsmæssige værdi af øvrige aktiver. Reglerne i 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, når skibe omfattet af stk. 1 og 2 bliver
omfattet af § 5.
§ 6.
Den
skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at fradrage
(straksafskrive) hele anskaffelsessummen for nedennævnte driftsmidler m.v. i
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder
sted,
jf. dog stk. 3:
1)
Driftsmidler, hvis
fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.
2)
Driftsmidler med en
anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder.
Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at
fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at
fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives,
såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet.
Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der
er
bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.
3)
Driftsmidler og skibe
til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der
anvendes til efterforskning efter råstoffer.
4)
Edb-software.
Stk. 2.
Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum
efter stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for
anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst
for
det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.
Stk. 3.
Selskaber
og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,
2
og 4, kan først fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af
stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som
allerede ved erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for
indkomståret efter anskaffelsesåret. Skatteministeren kan efter reglerne i
§ 5, stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Stk. 4.
Sælges et
aktiv omfattet af stk. 3, skal salgssummen med fradrag af en eventuel
anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige
indkomst,
medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen
finder sted, jf. dog § 9.
§ 7.
Udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib fradrages i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori reparationen foretages.
Stk. 2.
Er der
udbetalt en forsikring eller erstatning i anledning af skaden, udgør
fradraget
dog kun det beløb, hvormed reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller
erstatningssummen. Hvis forsikrings- eller erstatningssummen er større end
reparationsudgiften, skal det overskydende beløb fradrages i saldoværdien
efter
§ 5.
Stk. 3.
Som
reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den
stand, det var i ved skadens indtræden.
§ 8.
I
det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer
m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår.
Stk. 2.
Fristen for
udligning af et negativt saldobeløb kan efter tilladelse fra skatteministeren
forlænges, når der er indgået aftale om bestilling af aktiver til levering
inden udløbet af fristen efter stk. 1 og anskaffelsen af disse aktiver
kan
udligne den negative saldo. Tilladelse gives, såfremt aktiverne på grund af
leverandørens forhold først kan leveres efter fristens udløb og den
skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge en overskridelse af
fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles
sikkerhed for skattebetalingen.
§ 9.
I
det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører
(ophørsåret),
kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe
omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem
på
den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe,
herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den
anden
side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i
ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved
ophørsårets
begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på
den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative
saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.
Stk. 2.
Såfremt
saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler
eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for
efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges
efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien. Tab kan først fradrages i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel
eller
skib er solgt.
Stk. 3.
I de i
stk. 1 nævnte salgssummer fradrages eventuelle anskaffelsessummer, der
som
følge af reglerne i § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, ikke
fuldt
ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er
medregnet i saldoen.
Stk. 4
. For
personer medregnes fortjeneste eller tab opgjort efter stk. 1 og 2 med
90
pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 5.
Sælges et
driftsmiddel eller skib efter ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for
det
indkomstår, hvori salget finder sted. For personer finder stk. 4
tilsvarende anvendelse på salgssummen.
§ 10.
Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan anvendes på dok- og beddingsanlæg, der
er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de bygninger,
installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen.
Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes
aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i
1987-niveau) på mindst 385.000 kr. og af, at fortjeneste m.v. på de
pågældende
aktiver også behandles efter de nævnte regler.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
§ 11.
Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige
og til private formål, skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel
eller skib.
Stk. 2.
Afskrivning
kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen. For
hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 25 pct.
af
det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den
således
beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den
erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 3.
Udgør
anskaffelsessummen, eller er den inden afskrivning nedbragt til et grundbeløb
(i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til
den
erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler eller skibe som nævnt i
stk. 1
behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det
driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører.
Stk. 5.
For
driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700
kr. eller derunder, finder § 6, stk. 1, nr. 2, 2.-4. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
§ 12.
Sælges et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11, kan der ikke for
salgsåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel eller skib.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det
uafskrevne
beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter
afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets
begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte
indkomstår.
Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved
indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede
afskrivninger.
§ 13.
Udgår et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11 af driften på grund af
en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i det
indkomstår,
hvori skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller
skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab, jf. § 48, opgøres
efter § 12.
Stk. 2.
Såfremt der
til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der
overstiger en i anledning af skaden udbetalt forsikrings- eller
erstatningssum,
kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige
andel
i driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår,
fradrages
i den skattepligtige indkomst. Overstiger forsikrings- eller
erstatningssummen
reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som
svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne
afskrivninger
og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse
indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.
Kapitel 3
Bygninger, installationer og drænings- og
markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
Bygninger og installationer
§ 14.
Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt
bygning
efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der
anvendes til
1)
kontor,
2)
virksomhed som
pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond,
forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt
lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder
betalingsformidling,
3)
drift af
postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med
industrielt præg,
4)
beboelse eller hertil
knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner
og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for
et
tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
5)
hoteller og
plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6)
hospitaler,
fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for
fysioterapi
samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.
Stk. 3.
Uanset
stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i
tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de
pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil
de
afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter
bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser,
parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af
grund. Uanset stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra
garager
og laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt
benyttede
bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke
afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den
virksomhed, hvortil de ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under
samme betingelser omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje,
gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.
§ 15.
Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives
efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger. Det gælder
dog
ikke installationer, hvorpå der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller
3.
Stk. 2.
Installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og som ikke er
omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for hver enkelt installation
efter
reglerne i dette kapitel. Såfremt flere installationer vedrørende en bygning
er
anskaffet i samme indkomstår, kan de pågældende installationer dog afskrives
under ét.
Stk. 3.
Installationer, der benyttes til både erhvervsmæssige og private formål,
afskrives særskilt. Afskrivning beregnes af den samlede anskaffelsessum. Af
den
beregnede afskrivning kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det
pågældende indkomstår.
Stk. 4.
Der kan
ikke afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to
selvstændige lejligheder (en- eller tofamilieshuse). Ejere af
ejerlejligheder,
der benyttes til beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning,
hvori ejerlejligheden findes.
§ 16.
En
bygning eller en installation anses for anskaffet i det indkomstår, hvori
bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes
erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget
fra og med det indkomstår, hvori udgiften er afholdt, og ombygningen eller
forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.
§ 17.
Afskrivning på bygninger efter § 14 og installationer efter § 15,
stk. 1 og 2, kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct.
årligt af anskaffelsessummen. Afskrivning på installationer omfattet af
§ 15, stk. 3, beregnes med indtil 5 pct. af anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Den i
stk. 1 nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at
bygningen
eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods
normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter
opførelsen.
Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats,
der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store
årlige beløb over den antagelige levetid.
Stk. 3.
Såfremt en
bygning, hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig
til
en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder
den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.
§ 18.
Udgifter til ombygning eller forbedring afskrives særskilt, jf. § 17.
Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning dog
foretages
under ét.
Stk. 2.
Udgifter
til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og
installationer omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, kan i stedet
fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse,
ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for
den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det
indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne
overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til
vedligeholdelse. Udgifter til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller
forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den
eksisterende
bygning. Ved ombygning eller forbedring af installationer omfattet af
§ 15,
stk. 3, fradrages alene den del af det opgjorte beløb efter 1. og 2.
pkt.,
der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 3.
Fradrag
efter stk. 2 foretages i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset
om ombygningen eller forbedringen endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt efter
§ 16, 2. pkt. Fradraget kan dog ikke foretages i indkomstår, hvori der
ikke kan afskrives på bygningen eller installationen, jf. § 20, eller i
det indkomstår, hvori bygningen eller installationen anskaffes, jf.
§ 16,
1. pkt.
Stk. 4.
Udgifter,
der er fratrukket efter stk. 2, anses ikke som afskrivninger og
medregnes
ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller
tab efter § 21. Ved ombygning eller forbedring af installationer
omfattet
af § 15, stk. 3, finder 1. pkt. anvendelse på det beløb, der er
opgjort efter stk. 2, 1. og 2. pkt.
Stk. 5.
I det
omfang udgift til ombygning eller forbedring modsvares af en forsikrings-
eller
erstatningssum, kan udgiften ikke fradrages efter reglen i stk. 2.
§ 19.
Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning
efter § 14, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der
forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal. Ved en
forøgelse
af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning
efter
1. pkt., udgør den del af anskaffelsessummen, der før ændringen var
afskrivningsberettiget, og den del af anskaffelsessummen, hvormed den
afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen forøges, særskilte
afskrivningsgrundlag. Ved en reduktion af den del af den samlede
anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den
reducerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen et særskilt
afskrivningsgrundlag. Den del af anskaffelsessummen, som der herefter ikke
kan
afskrives på, udgør et særskilt grundlag. Summen af de anvendte
afskrivningsprocenter for hver enkelt særskilte afskrivningsgrundlag kan ikke
overstige 100.
Stk. 2.
Udgifter
til ombygning og forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften
direkte
vedrører den afskrivningsberettigede del af bygningen.
Stk. 3.
Udgifter
til ombygning og forbedring, som ikke direkte kan henføres til den
afskrivningsberettigede eller den ikkeafskrivningsberettigede del af
bygningen,
kan afskrives efter § 18 efter forholdet mellem den
afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og bygningens samlede
etageareal.
Stk. 4.
Anvendes
under 25 pct. af bygningens etageareal til afskrivningsberettiget formål,
herunder afskrivning efter § 14, stk. 3, kan der dog kun afskrives
på
bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.
Stk. 5
. Er den del
af bygningens samlede anskaffelsessum, der kan henføres til bolig, fastsat
efter § 45, indgår denne del ikke i den del af anskaffelsessummen, der
berettiger til afskrivning efter stk. 1. I andre tilfælde indgår i
anskaffelsessummen efter stk. 1 ikke den del, der efter en
ejerboligfordeling på ejendommen efter vurderingslovens § 33 kan
henføres til
ejerboligen. Tilsvarende medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke
efter
stk. 1.
§ 20.
Afskrivning
kan ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives.
Det
samme gælder, når en installation omfattet af § 15, stk. 2 eller 3,
sælges, udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2.
Ophører den
skattepligtige med at anvende bygningen eller installationen erhvervsmæssigt,
kan bygningen eller installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori
sådan
anvendelse ikke har fundet sted.
§ 21.
Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger eller installationer,
hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15, medregnes i den
skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2-7,
medmindre
§ 24 finder anvendelse.
Stk. 2.
Fortjenesten opgøres for hver bygning eller installation omfattet af
§ 15,
stk. 2, som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.
Sidstnævnte værdi opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til
anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger,
herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. For bygninger som
nævnt i § 19 opgøres den gennemsnitlige andel af den samlede
anskaffelsessum, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og
forbedringer m.v. udgør. Den gennemsnitlige andel kan dog altid fastsættes
til
mindst det beløb, der kunne være afskrevet, såfremt der var foretaget
maksimale
afskrivninger på bygningen i den periode, hvor bygningen har været
afskrivningsberettiget. Den andel af den samlede salgssum, der skal indgå ved
opgørelsen efter 1. pkt. og stk. 3, udgøres af den andel, der er opgjort
efter 3. og 4. pkt. Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne
afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, på
det
solgte aktiv.
Stk. 3.
Tab opgøres
for hver bygning eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som
forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen.
Stk. 4.
For
installationer, der er afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres
fortjeneste eller tab som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne
værdi
ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt
i
salgsåret. Ved opgørelsen af den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse
fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår.
Fortjeneste
eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
salgsåret
med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen
i
alt fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Som
genvundne afskrivninger beskattes i alt højst de fratrukne afskrivninger.
Stk. 5
. Sælges en
bygning eller installation ejet af en eller flere personer til et selskab
m.v.,
og har ejere med bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse bestemmende indflydelse på
selskabets handlemåde, opnås ikke fradrag for tab efter stk. 3 eller 4.
Stk. 6.
For
personer medregnes genvundne afskrivninger med 90 pct. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 7.
Ved salg af
en bygning, hvorpå den skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har
afskrevet efter reglerne i § 39, medregnes til anskaffelsessummen ved
opgørelsen af fortjeneste eller tab tillige den del af de afholdte udgifter
til
ombygning af lejede lokaler, der svarer til de i lejeperioden foretagne
afskrivninger. Ved opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger medregnes
de
efter § 39, stk. 1 og 2, foretagne afskrivninger.
§ 22.
Når en bygning, hvorpå der er afskrevet efter § 14, nedrives, kan der
foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
nedrivningen sker. Fradraget opgøres som bygningens nedskrevne værdi efter
§ 21, stk. 2, nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger
eller
materialer m.v. Det samme gælder, når en installation, hvorpå der er
afskrevet
efter § 15, stk. 2 eller 3, udskiftes eller nedtages endeligt. For
installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres
fradraget som den del af den nedskrevne værdi efter § 21, stk. 4,
nedsat med en eventuel salgssum, som svarer til forholdet mellem de
afskrivninger, der i alt er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, og de samlede beregnede afskrivninger. Fradrag efter 1. pkt. kan
dog
kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har ejet
bygningen eller installationen og i en periode af mindst samme længde, mens
den
skattepligtige her ejet bygningen eller installationen, har anvendt den til
et
afskrivningsberettiget formål.
Stk. 2.
Hvis
betingelsen i stk. 1, 5. pkt., ikke er opfyldt, kan tabet fradrages i
det
indkomstår, hvori ejendommen eller den del af ejendommen, hvor bygningen
eller
installationer var beliggende, sælges. Tabet opgøres som bygningens eller
installationens nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med
den
eventuelle salgssum for bygninger, installationer eller materialer m.v.
§ 23.
Hvis
der på en bygning eller installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved
normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori
skaden
indtræffer, kun beregnes af den del af anskaffelsessummen, som svarer til
forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens
indtræden
og værdien umiddelbart forinden. Den værdiforringelse, der er sket som følge
af
en skade, kan fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn
til
udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder § 18,
stk. 1, anvendelse.
§ 24.
Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har modtaget en
erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse eller ombygning
af
den skadelidte bygning, anvendes reglerne i stk. 2-11, når
1)
de genopførte
bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf.
dog
stk. 6, og
2)
genopførelsen m.v.
sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest
følgende indkomstår, idet fristen for genopførelse dog tidligst udløber med
det
førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er
fastsat endeligt.
Stk. 2.
Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter
tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 3.
Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget videreføres uanset den skete skade
og
påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til genopførelsen m.v., eller af
erstatnings- eller forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til
den modtagne erstatnings- eller forsikringssum.
Stk. 4.
Er det
beløb, der anvendes til genopførelse m.v., større end forsikrings- eller
erstatningssummen, kan den skattepligtige ud over de i stk. 3 nævnte
afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb,
der
kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede bygninger eller
installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb foretages efter
reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og
forbedringsudgifter.
Stk. 5.
Er det
beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller
erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter
stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses beløbet som en foretagen
afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller tab efter
§ 21.
Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens
indtræden, medregnes den overskydende del af forskelsbeløbet i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal
være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For personer medregnes dog
kun 90 pct. af den overskydende del af forskelsbeløbet.
Stk. 6.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder stk. 2-5
anvendelse, såfremt
1)
en lov eller en
offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den
ejendom,
hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes, eller
2)
skaden har ramt en
eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme ejer og udgør en
driftsenhed,
og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end
den skaderamte.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden
for
fristerne efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, foretager genopførelse
for
et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.
Stk. 8.
Overstiger
de samlede udgifter ved en genopførelse på en anden ejendom end den ejendom,
hvor de skaderamte bygninger fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen,
tillægges det overskydende beløb afskrivningsgrundlaget for den genopførte
bygning m.v. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles det
overskydende beløb til afskrivningsgrundlagene for de genopførte bygninger
m.v.
efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger
m.v.
Stk. 9.
Ved
genopførelse af bygninger m.v. på en anden ejendom end den ejendom, hvor de
skaderamte bygninger m.v. fandtes, overføres den del af
afskrivningsgrundlaget
for og de foretagne afskrivninger på bygninger m.v. på den skaderamte
ejendom,
der kan henføres til det skaderamte. Sker genopførelse af flere bygninger
m.v.,
fordeles den del af afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger, der
kan henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til
genopførelse af de enkelte bygninger m.v.
Stk. 10.
Ved
anvendelse af reglerne i stk. 2-9, skal reglerne i
ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.
Stk. 11.
Finder
genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden for de i stk. 1 og 2
nævnte frister, skal de genvundne afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af
5
pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori de genvundne
afskrivninger konstateres, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i den skattepligtige
indkomst
for sidstnævnte indkomstår.
§ 25.
Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, som ikke opfylder
betingelserne for afskrivning i § 14, kan afskrives, såfremt bygningen
er
opført på lejet grund, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse eller
ikkeerhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret
eller
året for forbedringen foretages med indtil 5 pct. årligt af
anskaffelsessummen
eller forbedringsudgiften. Den årlige afskrivning kan dog ikke overstige et
beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over
lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum eller over en
periode, hvori lejeren er sikret uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets
ophør ydes erstatning for bygningerne med et beløb, der er fastsat på
forhånd,
reduceres afskrivningsgrundlaget med dette beløb.
Stk. 2.
For fast
ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som
ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, finder reglerne i
stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen
for fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden
forpligtelse af lignende art, jf. dog stk. 2, kan fra og med
anskaffelsesåret
afskrives over antallet af år indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan
gøres gældende, bortset fra fast ejendom, der anvendes til beboelse eller
ikkeerhvervsmæssige formål. Såfremt ejendommens bygninger opfylder
betingelserne for afskrivning i § 14, skal anskaffelsessummen for
bygningerne afskrives efter den nævnte bestemmelse. Afskrivningen efter 1.
pkt.
sker efter en progressivt stigende skala, der fastsættes af Ligningsrådet.
Hvis
der ved hjemfaldet skal ske tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på
forhånd fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget med beløbet.
Stk. 4.
Anvendes en
væsentlig del af en ejendom, der omfattes af stk. 1, 2 eller 3,
erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse, kan der foretages afskrivning
på
så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne
del
af ejendommen.
Stk. 5.
Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives
efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og afskrives som de nævnte bygninger.
Stk. 6.
Der kan
ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i det indkomstår, hvori lejemålet er
ophørt eller nedlæggelsen eller nedrivningen er sket. Der kan heller ikke
afskrives i det indkomstår, hvori en nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul
eller hjemfaldsforpligtelse opgives. Ligeledes kan der ikke afskrives i det
indkomstår, hvori en bygning eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3
sælges.
Stk. 7
. Der kan
ikke afskrives efter stk. 1 eller 2, hvis der som følge af, at den ene
part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved
lejemål mellem nærtstående, ikke består en reel risiko for opsigelse af
lejemålet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter
de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold. Tilsvarende kan der ikke afskrives, hvis der ikke består
en
reel risiko for, at en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort
gældende. Der kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering
for
bygninger eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis
lejeren
er tillagt en køberet til den lejede grund ved lejeperiodens udløb på vilkår,
der afviger fra markedsvilkår.
§ 26.
Ved ophør af lejemålet eller nedlæggelse af en lejlighed m.v., inden der er
foretaget fuld afskrivning af anskaffelsessummen for bygningerne m.v. efter
§ 25, stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb fradrages i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori lejemålet ophører eller
nedlæggelsen sker. Dette gælder dog ikke, hvis lejemålet ophører som følge
af,
at lejeren køber grunden.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende anvendelse ved salg af
bygninger
og ejendomme, hvorpå der er afskrevet efter § 25, stk. 1-3. Tab kan
dog ikke fradrages.
Stk. 3.
Nedrives en
bygning, der er afskrevet, som følge af, at den er opført på lejet grund,
eller
der påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af
lignende art, kan der i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
nedrivning sker, foretages et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør det
uafskrevne beløb nedsat med eventuelle salgssummer for materialer m.v. For
bygninger omfattet af § 25, stk. 4, beregnes det uafskrevne beløb
på
grundlag af den gennemsnitlige andel af anskaffelsessummen, som de
afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedring udgør.
Drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
§ 27.
Udgifter afholdt til opførelse af dræningsanlæg og jordfaste dele af
markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter afskrives med indtil 20 pct. årligt i
den skattepligtige indkomst fra og med det indkomstår, hvori anlægget er
færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det er en betingelse, at anlægget og
den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme ejer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Afholdes
udgiften til opførelse af et dræningsanlæg eller jordfaste dele af et
markvandingsanlæg af forpagteren af den bedrift, som anlægget skal tjene, kan
forpagteren afskrive udgiften efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3.
Ved salg af
den ejendom, hvor anlægget findes, inden udgiften er afskrevet fuldt ud,
indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling vedrørende
afskrivningen.
Stk. 4.
Ved ophør
af forpagtningsaftalen, inden forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud,
indtræder ejeren i forpagterens skattemæssige stilling vedrørende
afskrivningen. I tilfælde, hvor der er sket videreforpagtning fra en
forpagter
til en anden forpagter, indtræder den anden forpagter i den første forpagters
skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.
Kapitel 4
Forskudsafskrivning
§ 28.
Forskudsafskrivning kan foretages efter reglerne i dette kapitel på
driftsmidler og skibe, der udelukkende skal benyttes erhvervsmæssigt, og
hvorpå
der kan afskrives efter kapitel 2.
Stk. 2.
Forskudsafskrivning på driftsmidler kan alene foretages, når den
skattepligtige
senest den 3. oktober 2000 har indgået bindende aftale om levering af
driftsmidler, eller når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har
planlagt fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed.
Stk. 3.
3)
Der kan ikke foretages
forskudsafskrivninger på skibe, som er omfattet af § 5 B.
§ 29.
Forskudsafskrivning kan foretages, når
1)
den skattepligtige
enten har truffet bindende aftale om levering af driftsmidlerne eller bygning
af skibet eller har planlagt at fremstille dem i egen virksomhed,
2)
levering eller
færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene ifølge aftalen eller planerne
tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret og
3)
den samlede aftalte
anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den
beregnede anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller
planlægningsår overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 770.000 kr.
Stk. 2.
Tilkommer
retten til afskrivning på aktiverne flere skattepligtige, kan den enkelte
skattepligtige kun forskudsafskrive, hvis den enkeltes andel i den aftalte
eller beregnede anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller
planlægningsår overstiger grundbeløbet efter stk. 1, nr. 3. Skal
aktiverne
benyttes i forskellige virksomheder, kan den skattepligtige kun
forskudsafskrive, når anskaffelsessummen for aktiverne for hver enkelt
virksomhed overstiger grundbeløbet.
§ 30.
Forskudsafskrivning kan første gang foretages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for bestillings- eller planlægningsåret og sidste
gang
ved indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret. Selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog tidligst forskudsafskrive på
driftsmidler og skibe, der erhverves med henblik på udlejning, eller som ved
indgåelse af bindende aftale om levering er udlejet, i året efter det
indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er sket. Skatteministeren kan
efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 2. pkt. ikke skal finde
anvendelse.
2)
Stk. 2.
Forskudsafskrivning kan kun foretages på aktiver, der ved indkomstårets udløb
endnu ikke opfylder betingelserne i § 3 for at kunne afskrives.
§ 31.
Forskudsafskrivning foretages på grundlag af den del af den samlede aftalte
eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger grundbeløbet efter § 29,
stk. 1, nr. 3 (forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang,
anskaffelsessummen kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere
prisstigninger indgår ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Stk. 2.
Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 15 pct. årligt af
forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan dog i alt højst
udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.
§ 32.
Når driftsmidler eller skibe, hvorpå der er forskudsafskrevet, bliver
afskrivningsberettigede efter § 5, fragår aktivernes faktiske
anskaffelsessum i den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum,
efterhånden som aktiverne anskaffes. Anskaffelsessummen fragår først i
grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Herefter fragår den
overskydende del af anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget, jf.
§ 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene
forskudsafskrives på den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer
ved indkomstårets udløb.
§ 33.
I
det omfang et aktivs anskaffelsessum efter bestemmelsen i § 32 fragår i
forskudsafskrivningsgrundlaget, opgøres de forskudsafskrivninger, der er
foretaget på aktivet. Forskudsafskrivningerne for det enkelte aktiv beregnes
ved at gange den samlede forskudsafskrivningsprocent med den del af den
faktiske anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Såfremt
flere aktiver bliver afskrivningsberettigede i samme indkomstår, fordeles den
del af den faktiske anskaffelsessum, der fragår i
forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt på aktiverne.
Stk. 2.
De
forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er foretaget på det enkelte
aktiv,
fratrækkes i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Den resterende
anskaffelsessum behandles efter reglerne i § 5, stk. 1-3.
§ 34.
Opfyldes forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke, forhøjes den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dette viser sig, dog senest
ved udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret.
Forhøjelsen foretages med tillæg efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Såfremt der
ved udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist resterer en del af
eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31,
stk. 1, ganges for hvert enkelt forskudsafskrivningsår det resterende
forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt
i
vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne beløb tillægges 5
pct. for hvert år fra udløbet af vedkommende forskudsafskrivningsår og indtil
udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist. Forhøjelsen med tillæg
udgør summen af de nævnte beløb.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende for aktiver, der omfattes af
skattepligt
her i landet, når denne skattepligt ophører af anden grund end den
skattepligtiges død. Når en person eller et selskab m.v., som er fuldt
skattepligtig i Danmark, efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette med ophør af skattepligt.
§ 35.
Såfremt den skattepligtige dør eller går konkurs og der resterer en del af
eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31,
stk. 1, forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori
der
er forskudsafskrevet, uanset den i skattestyrelseslovens § 34,
stk. 1, nævnte frist. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt
forskudsafskrivningsår som den resterende del af
forskudsafskrivningsgrundlaget
ganget med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende
forskudsafskrivningsår med tillæg af 5 pct. for hvert år fra
forskudsafskrivningsårets
udløb til udløbet af døds- eller konkursåret.
Stk. 2.
Reglerne i
stk. 1 anvendes tilsvarende for en virksomhed, der ophører eller sælges.
Stk. 3.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter
dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45,
stk. 1,
nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige
stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59,
stk. 2, nr. 1.
§ 36.
Fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst efter § 34 kan
efter
tilladelse fra skatteministeren forlænges med indtil 3 år, hvis aktiverne
ikke
er blevet afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår
efter
bestillings- eller planlægningsåret, når forsinkelsen skyldes tekniske
forhold
eller leverandørens konkurs og den skattepligtige ikke har kunnet forudse
eller
afværge forsinkelsen eller forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller
andre myndigheders egne forhold.
§ 37.
(Ophævet)
Kapitel 5
Andre afskrivninger
§ 38.
På
ejendomme med forekomster af grus, ler, kalk m.v. kan ejeren afskrive den
værdiforringelse af ejendommen, der sker som følge af udnyttelsen af disse
forekomster. Værdiforringelsen udgør den del af anskaffelsessummen, der kan
henføres til forekomsterne. Afskrivningen sker i takt med værdiforringelsen.
§ 39.
Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der
anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil
20
pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige
afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med
lige store årlige beløb over lejeperioden.
Stk. 2.
Ved
lejemål, hvor der som følge af, at den ene part har en bestemmende
indflydelse
på den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke er
en
reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Der kan ligeledes ikke
afskrives, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler ved
lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne
efter deres anvendelse omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de
i
§ 17 nævnte satser.
Stk. 3.
Der kan
ikke afskrives i det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt.
Stk. 4.
I tilfælde
af nedrivning, inden udgifterne er afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet
fradrages i nedrivningsåret. Dette gælder dog ikke for lejemål omfattet af
stk. 2.
Stk. 5.
Hvis lejer
erhverver den bygning, hvori de lejede lokaler befinder sig, kan et
uafskrevet
restbeløb på udgifter til ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i
købesummen for bygningen, tillægges anskaffelsessummen for bygningen og
afskrives sammen med denne med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 6.
Ved
afståelse af lejede lokaler medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og
forbedringsudgifter, indretninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene
side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede
udgifter
til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger.
§ 40.
Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori
der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i
sin skattepligtige indkomst med indtil
1
/
7
årligt.
Stk. 2
.
4)
Ved
erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode
eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til
mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-,
forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår,
hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive
anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil
1
/
7
årligt. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens
§ 12
B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive efter 1. pkt. Ved erhvervelse
af
rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor
beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den
sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at
anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over
beskyttelsesperioden.
Stk. 3.
Godtgørelse
i anledning af opgivelse af agentur eller lignende, vederlag for påtagelse af
indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler),
når
vederlaget ydes én gang for alle, samt vederlag for afløsning af
pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, afskrives i
yderens skattepligtige indkomst med indtil
1
/
7
årligt.
Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den samlede
lønudgift
i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår.
Stk. 4.
Der kan
ikke foretages afskrivning i det indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i
stk. 1 og 2 sælges eller opgives.
Stk. 5.
Ved
overdragelse mellem en person og et selskab m.v. eller mellem selskaber m.v.
indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af
aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har
bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, nedsættes erhververens
afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb svarende til den
ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum.
Stk. 6.
Ved salg
eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste
eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller
tab
opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med
fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.
Er aftalen om salg eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af
ligningslovens
§ 12 B, stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 7
.
5)
Skatteministeren
giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af
skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget
udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B,
stk. 1-5.
Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en
sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af
fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den
løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det
indkomstår,
hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår
henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og
overskydende skal efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A,
eller
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget for et
aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan
der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til
forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og
afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives
henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en
arbejdsmarkedsfond. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at
begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for aftaleåret.
De
modtagne ydelser skal betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet
forfalder
til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste
rettidige
betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal
der betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke
fratrækkes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på
65
kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på
henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen
medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter
påkrav.
Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af
overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette
indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende
måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at
modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af
henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Uanset
eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten af fortjenesten efter
stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om
kommunal indkomstskat.
Stk. 8.
Reglerne i
§ 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for
overdragelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 mellem ægtefæller, der
efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af
ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.
Stk. 9.
Godtgørelser og vederlag omfattet af stk. 3 medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
§ 41.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse af
knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv
i
stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i
det
indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til
erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller
patentrettigheder.
Stk. 2.
Sælges
knowhow eller patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil i
tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i
den skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.
§ 42.
Udgifter afholdt til ombygning og forbedring i eksisterende bygninger i
landbrugsejendomme af værelser, der anvendes til udlejning til turister, kan
afskrives med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5. Afholdes udgiften af
en forpagter, kan forpagteren afskrive med indtil 20 pct. årligt efter
stk. 2-5.
Stk. 2.
Udgør
udgiften et grundbeløb (i 1987- niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den
skattepligtige vælge at fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften afholdes.
Stk. 3.
Afskrivning
kan kun foretages, såfremt udlejningen er afgiftspligtig efter
merværdiafgiftsloven.
Stk. 4.
Afskrivningerne kan ikke overstige årets skattepligtige indtægter fra
udlejningen.
Stk. 5.
Ved
afståelse af værelser som nævnt i stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab
på ombygnings- og forbedringsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene
side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede
udgifter
til ombygning og forbedring med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne afskrivninger,
herunder forlods afskrivninger.
§ 43.
Afgifter, der afholdes i anledning af en virksomheds tilslutning til
offentligt
eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden,
herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening
eller støjulemper, afskrives med indtil 20 pct. årligt.
Stk. 2.
Udgør
tilslutningsafgiften et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller
derunder,
kan den skattepligtige vælge at fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori afgiften afholdes.
Stk. 3.
Tilslutningsafgiften anses for afholdt efter stk. 1 og 2, når den er
forfalden til betaling.
Stk. 4.
I tilfælde
af, at det aktiv, som er blevet tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften
er
afskrevet fuldt ud, kan den skattepligtige fradrage restbeløbet i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori salget sker.
Stk. 5.
Afgifter,
der er afskrevet efter stk. 1 eller 2, medregnes ikke til
anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved
et
salg, der omfatter tilslutningen til anlægget.
Stk. 6.
Anses en
del af en afståelsessum som betaling for værdien af tilslutning som nævnt i
stk. 1 skal denne del medregnes til afståelsessummen for det aktiv, der
er
blevet tilsluttet anlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
det indkomstår, hvori salget finder sted.
§ 44.
Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af
afskrivningsberettigede
aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af
følgende tilskud m.v.:
1)
Finansieringstilskud,
der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.
2)
Tilskud, der er ydet
efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.
3)
Tilskud, der er ydet
af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til
rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993.
4)
Tilskud, der er ydet
af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til
rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december 1993 med senere ændringer. Det
gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2, til fiskerfartøjers
endelige
ophør med fiskeri.
5)
Tilskud, der er ydet
efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder
dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til
fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
6)
Tilskud, der er ydet
efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af
bedriftssundhedstjenester.
7)
Mål 5 b-tilskud, der
er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af
24.
juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993,
til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale
tilskud.
8)
Mål 2-tilskud, der er
ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24.
juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993,
til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.
9)
Interreg-tilskud, der
er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af
19.
december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af
20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt
tilhørende
nationale tilskud.
10)
Leader-tilskud, der er
ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19.
december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af
20. juli 1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt
tilhørende nationale tilskud.
11)
Tilskud, der er ydet
efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
Stk. 2.
Udgifter
til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver kan uanset reglerne i
denne
lov straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det
omfang udgiften er betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
De
straksafskrivninger, der er foretaget efter stk. 2, behandles som
afskrivninger.
Stk. 4.
Når der er
foretaget straksafskrivning på anskaffelsessummen for et aktiv efter
stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv kun foretages på
anskaffelsessummen
med fradrag af det straksafskrevne beløb.
§ 44 A.
2)
Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af bygninger, der udelukkende
benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse,
jf.
§ 14, stk. 2, nr. 4, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med
indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.
Det
er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning
indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser. Afskrivningsretten kan ikke
udnyttes af skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til
kunstneren, eller af selskaber, der er kontrolleret, jf. ligningslovens
§ 2, stk. 2, af kunstneren selv eller af kunstnerens nærtstående.
Som
nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og
adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Stk. 2.
Udgifter
til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i
denne
lov, kan ikke afskrives efter stk. 1.
Stk. 3.
2)
Afskrivning efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original
billedkunst. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan
kvalificeres som kunst, indhenter skattemyndighederne en vurdering af den
kunstneriske udsmykning fra Akademiraadet.
Stk. 4.
Udgifterne
til kunsternisk udsmykning afskrives særskilt for den enkelte kunstneriske
udsmykning.
Stk. 5.
2)
Såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den er indføjet
i
eller knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette med salg
efter stk. 9.
Stk. 6.
2)
Afskrivninger kan ikke foretages i det indkomstår, hvor den kunstneriske
udsmykning sælges, nedrives eller bortskaffes på anden vis. Ophører
bygningen,
den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter
stk. 1, 2. pkt., med udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt,
bortfalder afskrivningsretten, fra og med det indkomstår, hvor den rent
erhvervsmæssige benyttelse ophører.
Stk. 7.
Hvis der
sker en skade på den kunstneriske udsmykning, der ikke kan udbedres ved
normal
vedligeholde, reguleres afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter
reglerne i § 23.
Stk. 8.
Såfremt den
skattepligtige ved en skade på den kunstneriske udsmykning har modtaget en
erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den
kunstneriske
udsmykning anvendes reglerne i § 24, stk. 1-5.
Stk. 9.
Fortjeneste
eller tab ved salg af den kunstneriske udsmykning medregnes i den
skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i § 21,
stk. 2,
1. og 2. pkt., og stk. 3 og 5. Nedrivning af bygningen, hvor den
kunstneriske udsmykning indgår, og ophør med udelukkende erhvervsmæssig
anvendelse af bygningen samt andre former for ophør af den kunstneriske
udsmykning sidestilles med salg efter 1. pkt.
Stk. 10.
2)
Ved køb af en kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter stk. 1,
kan
køber afskrive på anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter
denne bestemmelse, såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den
bygning, den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til
efter
stk. 1, 2. pkt.
§ 44 B.
Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i
udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra bygninger, jf.
§ 14, stk. 2, nr. 4, der anvendes til beboelse, kan afskrives efter
reglerne i kapitel 2. Dog finder reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe i §§ 11-13 ikke anvendelse. Udgifterne skal
endvidere afskrives på en særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke
udnyttes
af skattepligtige, der er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber, der
er kontrolleret, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, af kunstneren selv
eller af kunstnerens nærtstående. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre
og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter
disse personer. Stedsbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Stk. 2.
Udgifter
til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i
denne
lov, kan ikke afskrives efter stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning
efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I
tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres
som
kunst, indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske
udsmykning fra Akademiraadet.
Stk. 4.
Ophører
bygningen, hvori den kunstneriske udsmykning er ophængt eller opstillet, med
at
være anvendt erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være
solgt.
Kapitel 6
Almindelige bestemmelser
§ 45.
Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver
omfattet
af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del
af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien
af
aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således
omregnede anskaffelsessum m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er
under 100, omregnes inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er
stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er
stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 2.
Ved salg af
aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller
på
anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede
salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal
foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk
udsmykning,
goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages
fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter
overdragelsen grund, bolig, mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen
tillige omfatte disse aktiver.
Stk. 3.
Såvel den samlede kontantomregnede salgssum
som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er
undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.
Stk. 4.
Er den skatteansættende myndighed for sælger
og køber ikke den samme, træffer dén skatteansættende myndighed for sælger,
der
i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den samlede
salgssum og fordelingen som nævnt i stk. 2 også med direkte bindende
virkning for køber. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme
skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til
landet,
bestemmer skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed der træffer
afgørelsen.
Stk. 5.
Afgørelser om den samlede salgssum og
fordelingen efter stk. 4 kan ikke træffes uden forudgående høring af den
eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager
skatteansættelsen
af sælger eller køber. Afgørelsen er direkte bindende for såvel sælger som
køber. Afgørelsen kan af såvel sælger som køber påklages efter de regler, der
efter skattestyrelsesloven gælder for klage over den pågældende
skatteansættende myndigheds afgørelser af skatteansættelser.
Stk. 6.
Ved enhver ændring af sælgers salgssum for et
aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for
det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers
anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det pågældende aktiv
ændres tilsvarende. Ændringen foretages af den skatteansættende myndighed for
sælger, jf. stk. 4.
§ 46.
Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2,
§ 10,
§ 11, stk. 3, § 29, stk. 1, nr. 3, § 42,
stk. 2,
og § 43, stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 47.
Med
salg sidestilles i denne lov andre former for afhændelse og afståelse.
§ 48.
Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles forsikrings- og
erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som salgssummer.
§ 49.
Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave, arv eller arveforskud
sidestilles
i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller salgssum
betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen
af
gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har
denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som
anskaffelsessum eller salgssum det pågældende aktivs handelsværdi på
overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang,
erhververen efter skattelovgivningens regler herom indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling.
§ 50.
Ved salg af aktiver omfattet af denne lov medregnes fortjeneste eller tab
fuldt
ud i den skattepligtige indkomst i salgsåret i tilfælde, hvor aktiverne hører
til den skattepligtiges næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens
§ 5, litra a.
Stk. 2.
I de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes saldoværdien for
udelukkende
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler eller skibe med den del af den
afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte aktiv. Denne del
af
saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen afskrives med de
afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår.
§ 51.
Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug
for
forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan afskrivning påbegyndes før
igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen
tager sigte. Medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab kræves
dog
tilladelse fra skatteministeren.
§ 52.
En
skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den selvangivne
afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til den skatteansættende
myndighed senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.
Stk. 2.
I andre
tilfælde kan den selvangivne afskrivningssats kun ændres efter tilladelse fra
skatteministeren.
§ 53.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder
til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 54.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning
fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-8.
Stk. 2.
Lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober
1996, ophæves med virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3,
4
og 6.
Stk. 3.
På
nybygninger, anlæg og installationer som nævnt i afsnit IV A i lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober
1996, kan der ikke foretages forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den
bindende aftale om opførelse af aktivet indgås den 2. juni 1998 eller senere,
eller når planlægning af fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed
foretages den 2. juni 1998 eller senere.
Stk. 4.
For
bindende aftaler om levering af skibe, maskiner, inventar og lignende
driftsmidler, nybygninger, anlæg og installationer eller for planlægning af
fremstilling af maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt nybygninger,
anlæg og installationer i egen virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i
lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober 1996, dog fortsat anvendelse i indkomståret 1999 og senere
indkomstår,
når den bindende aftale er indgået eller planlægningen er foretaget i
indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, jf. dog stk. 3. Det gælder
dog ikke reguleringer efter den tidligere afskrivningslovs § 29 P,
stk. 8, for så vidt angår reguleringer vedrørende indkomståret 1998 og
senere indkomstår. I det indkomstår, hvori der sker levering eller
færdigfremstilling af et aktiv, hvorpå der er foretaget forskudsafskrivninger
efter reglerne i 1. pkt., fragår de foretagne forskudsafskrivninger i
aktivets
afskrivningsberettigede anskaffelsessum efter reglerne i § 5,
stk. 1-3, for driftsmidler og skibe, og efter reglerne i § 17 for
bygninger og installationer.
Stk. 5.
§ 45,
stk. 1, 3. pkt., har virkning for overdragelser, der foretages den 1.
januar 1999 eller senere, udlodninger fra dødsboer, der foretages den 1.
januar
1999 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er
indgivet den 1. januar 1999 eller senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved
overdragelser i perioden fra og med den 2. juni 1998 til den 1. januar 1999,
hvis reglerne fører til en lavere beskatning end efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 6.
Skatteministerens kompetence efter § 51 omfatter tillige ansøgninger
vedrørende indkomstår forud for 1999 efter § 34 i den tidligere
afskrivningslov, som indgives den 1. januar 2000 eller senere.
Stk. 7.
§ 52
har virkning for meddelelser og anmodninger om efterfølgende afskrivninger,
der
indgives den 1. januar 1999 eller senere, og § 30, stk. 3, i lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober
1996, ophæves med virkning fra samme dato.
Stk. 8.
Med
virkning for perioden fra den 1. juli 1998 til udløbet af indkomståret 1998,
jf. stk. 2, ændres i
§ 18,
stk. 1, litra b,
i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, »plejehjem, der omfattes af
kapitel 16 i lov om social bistand,« til: »døgninstitutioner og bygninger,
der
er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende
slid,«.
§ 55.
På
bygninger, der i indkomståret 1998 er omfattet af lov om skattemæssige
afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra a, jf. lovbekendtgørelse nr.
932 af 24. oktober 1996, og hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i
indkomståret 1999 overskrider eller er over 60, kan afskrivning for
indkomståret 1999 kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis
summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 2000 overskrider
eller
er over 60, kan afskrivning for indkomståret 2000 ligeledes kun foretages med
indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger
omfattet
af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra b,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, hvor summen af anvendte
afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 eller 2000 overskrider eller er
over
40.
§ 56.
Samtlige afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger og forlods
afskrivninger,
der efter de hidtil gældende regler er foretaget for indkomståret 1998 og
tidligere indkomstår, indgår ved opgørelsen af foretagne afskrivninger efter
denne lov. Afskrivninger som nævnt i 1. pkt., jf. dog stk. 3, medregnes
ved opgørelsen af fortjeneste og tab efter denne lov.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 21 og 22 finder endvidere anvendelse på bygninger og
installationer, hvorpå der efter afsnit IV i den tidligere afskrivningslov
eller statsskattelovens § 6, litra a, er foretaget skattemæssig
afskrivning.
Stk. 3.
For
bygninger og installationer, der er anskaffet i perioden den 1. januar
1982-indkomståret 1990, og for udgifter til ombygning og forbedring af
bygninger og installationer, der er afholdt i perioden den 1. januar
1982-indkomståret 1990, opgøres de foretagne afskrivninger som de til og med
indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med
indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger
pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til
og
med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med
virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår.
§ 57.
Den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe ved udgangen af indkomståret
1998 efter den hidtil gældende § 12 i lov om skattemæssige afskrivninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, overføres til den i
§ 5 nævnte samlede saldo for driftsmidler og skibe ved begyndelsen af
indkomståret 1999. Tilsvarende gælder for den særskilte afskrivningssaldo for
dok- og beddingsanlæg ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil
gældende § 29 D i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996.
§ 58.
Bestemmelserne
i § 25, stk. 1-3, afskærer ikke adgangen til at afskrive på bygning
eller fast ejendom anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår,
herunder bygning og fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig
for ejeren, når der har kunnet afskrives herpå efter de hidtil gældende
regler,
jf. § 29 C, stk. 1-3, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, samt statsskattelovens
§ 6,
litra a.
Stk. 2.
Medfører
salg af en ejendom eller bygning, hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf.
stk. 1, at der ikke længere kan afskrives på ejendommen eller bygningen,
fordi denne anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf.
§ 25, stk. 1-3, kan et eventuelt tab ved salget uanset bestemmelsen
i
§ 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige indkomst for
afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og det
uafskrevne beløb.
§ 58 A.
Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger
og installationer, som er afholdt, men ikke fradraget i den skattepligtige
indkomst i indkomståret 1998 eller et tidligere indkomstår, kan fradrages, i
det omfang årets udgift ikke overstiger 5 pct. af det i stk. 2 anførte
beregningsgrundlag. Fradraget kan foretages, når ombygningen eller
forbedringen
er fuldført og tages i brug til et afskrivningsberettiget formål. Fradraget
kan
dog ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives,
eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2.
6)
Er
udgiften til ombygning eller forbedring afholdt på en bygning m.v., der er
anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget
afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan
fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før denne dato, opgøres
beregningsgrundlaget
som den del af ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede
bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes ejendomsværdien pr. seneste 1. oktober
forud for det indkomstår, hvori udgiften eller forbedringen afholdes. I
tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, benyttes handelsværdien
pr.
seneste 1. oktober forud for det indkomstår, hvori udgiften eller
forbedringen
afholdes.
Stk. 3.
Udgifter,
der i medfør af bestemmelsen i stk. 1 fuldt ud er fradraget i den
skattepligtige indkomst for ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i
afskrivningsgrundlaget.
§ 59.
Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke adgangen til at afskrive på
dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå der
har
kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og på jordfaste dele af
markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå
der
har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 18,
stk. 1, litra c, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996,
eller
statsskattelovens § 6, litra a.
§ 60.
Uanset § 40 kan aktiver, der er erhvervet før den 1. januar 1998, og
godtgørelser og vederlag, hvor pligten til at udrede de omhandlede ydelser er
indtrådt før den 1. januar 1998, kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Ved
erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder, der er beskyttet efter
anden
lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet
er
mindre end 10 år, afskrives med en sats, der svarer til, at
anskaffelsessummen
afskrives med lige store årlige beløb over den resterende
beskyttelsesperiode.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder for goodwill, der er afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende
bestemmelse i ligningslovens § 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse
nr.
819 af 3. november 1997.
§ 61.
Uanset § 45 skal der ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummen
m.v.
for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår,
når anskaffelsessummen efter de hidtil gældende regler ikke skulle
kontantomregnes.
§ 62.
Salgssummer vedrørende miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå
der er straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 3 A, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, behandles efter reglerne i
denne
lovs § 6, stk. 2.
Stk. 2.
Udgifter
til miljøforbedrende anlæg i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet
efter
den tidligere afskrivningslovs § 21 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af
24. oktober 1996, medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med
salg opgøres efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne indgår ikke i
afskrivningsgrundlaget.
§ 63.
Driver en skattepligtig inden udgangen af kalenderåret 1994
erhvervsvirksomhed
i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om
planlægning, finder bestemmelserne i stk. 2-8 anvendelse.
Stk. 2.
Samtlige de
til virksomheden hørende driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt
i erhvervszonen, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget,
afskrives på en særskilt saldo for det indkomstår, hvori virksomhed i
erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for
indkomståret
1999, jf. dog stk. 3-5. Afskrivning på særskilt saldo giver adgang til
anvendelse af forhøjet afskrivningssats efter stk. 6. Det er dog et
vilkår
for afskrivning på særskilt saldo, at virksomheden har været i uafbrudt drift
i
erhvervszonen i hele vedkommende indkomstår.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler inden for
landbrug
og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og
fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte
til
anskaffelsen af de pågældende driftsmidler og der opstår tilbagebetalingskrav
herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i
landbruget
og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for
støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes
effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for
forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der
ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle
betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende
gennemførelsesregler,
som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte
forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler,
hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte
forskrifter
ikke er opfyldt.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i
1)
skibsbygningsindustrien,
2)
kunstfiberindustrien,
3)
motorkøretøjsindustrien,
for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller
4)
kul- og
stålindustrien.
Stk. 6.
Afskrivning
på særskilt saldo efter stk. 2 kan udgøre indtil 60 pct. af den
afskrivningsberettigede saldoværdi.
Stk. 7.
Foretager
en virksomhed afskrivning på såvel en særskilt saldo som på ordinær saldo,
jf.
§ 5, kan et fremkommet negativt saldobeløb efter den skattepligtiges
valg
udlignes ved, at det fradrages i den anden saldo.
Stk. 8.
Det på
særskilt saldo nedskrevne beløb, som er opgjort ved slutningen af
indkomståret
1999, tillægges saldoværdien på ordinær saldo, jf. § 5, ved begyndelsen
af
indkomståret 2000.
§ 64.
Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en
erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som nævnt i § 63, flyttes
uden
for erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse,
nedsættes
den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte driftsmiddelsaldo med
driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig virksomhedens
ordinære driftsmiddelsaldo.
Stk. 2.
Såfremt et
driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt uden for en
erhvervszone, flyttes til en erhvervszone og betingelserne for afskrivning på
særskilt saldo som nævnt i § 63 er opfyldt, nedsættes den
afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo med
driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte
driftsmiddelsaldo.
§ 65.
For bygninger og installationer som nævnt i §§ 14 og 15, der er
beliggende
i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget,
og
som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden
udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i § 17 nævnte
afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori erhvervsmæssig
benyttelse
i erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for
indkomståret 1999.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og
installationer m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder
forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien,
såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de
pågældende bygninger og installationer m.v. og der opstår
tilbagebetalingskrav
herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og
installationer m.v. i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende
landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om
forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om
forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter
ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90,
skal alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke EF- retsakter med
tilhørende gennemførelsesregler der måtte udfylde, ændre, afløse eller
supplere
de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1 finder herefter
ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v., hvor betingelserne for
støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og
installationer m.v. i
1)
skibsbygningsindustrien,
2)
kunstfiberindustrien,
3)
motorkøretøjsindustrien,
for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller
4)
kul- og
stålindustrien.
§ 66.
I
øvrigt finder reglerne i kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse for aktiver,
der
afskrives efter reglerne i §§ 63-65.
§ 67.
Benytter et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, henlæggelser til investeringsfonds
til
forlods afskrivning på aktiver nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller
4,
og som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved
erhvervelsen
er udlejet, kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til anskaffelsen
efter
§ 6, stk. 3.
§ 68.
For aktiver, der er anskaffet før den 12. maj 1989 til erhvervsmæssig
udlejning, og som hidtil har været omfattet af reglerne i afsnit V A i lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 12.
december
1988, finder bestemmelserne i det nævnte afsnit fortsat anvendelse i stedet
for
reglerne i kapitel 2-4.
Stk. 2.
Overfører
en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der er omfattet af afsnit V A i
den
i stk. 1 nævnte lov, til afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel
2
eller til udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med
salg
og køb af driftsmidlerne eller skibene.
Stk. 3.
Som
salgssum og købesum anvendes handelsværdien på overførselstidspunktet.
§ 69.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 22. november
2002
Svend Erik Hovmand
/K.-H. Ludolph
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesregler, der
er vedtaget i folketingsårene 2001-2002. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det omfang,
de
skønnes at have betydning.
2)
Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 44 A, stk. 1, 3, 6 og 10 er ændret. § 44 A,
stk. 5, 1. pkt., er ophævet. Loven trådte i kraft den 8. juni 2002 og har for
udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning og hæderspriser for kunstneriske
fortjenester, når udsmykningen eller hædersprisen er erhvervet i indkomståret
2002 eller senere, jf. § 3 i lov nr. 391 af 6. juni 2002.
3)
Ændring af § 5, stk. 1, indsættelse af § 5 B og § 28, stk. 3, trådte i kraft
den 11. maj 2002, jf. § 2, i lov nr. 265 af 8.maj 2002.
For skibe, som undergives beskatning efter tonnageskatteloven fra og med
indkomståret 2001 eller indkomståret 2002, har loven virkning fra og med det
pågældende indkomstår. For øvrige skibe har loven virkning fra og med
indkomståret 2003.
Loven omfatter ikke skibe ejet af skattepligtige, som ikke driver
rederivirksomhed, når skibene senest den 31. december 2002 er udlejet til en
uafhængig lejer, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.
§ 28, stk. 3, finder ikke anvendelse, når bindende aftale om bygning af skib
er
indgået senest den 31. december 2002.
For skibe, som alene bliver omfattet af § 5 B, stk. 1, nr. 1 og 2, og som
ikke
undergives beskatning efter tonnageskatteloven, kan der i det første
indkomstår, hvor loven får virkning, foretages afskrivninger med indtil 20
pct.
4)
Bestemmelsen i § 40, stk. 2, 3. pkt. er ændret og trådte i kraft den 23. maj
2002 og har virkning for erhvervelse af rettigheder, der er omfattet af
afskrivningslovens § 40, stk. 2, og som er erhvervet den 1. januar 1999 eller
senere, jf. § 19, stk. 2, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
5)
§ 40, stk. 7, 2. pkt. er genindsat efter, at det ved en fejl var blevet
slettet
ved forrige ændring af lovbekendtgørelsen.
6)
Bestemmelsen i § 58 A, stk. 2, 3. pkt., er ændret ved lov nr. 292 af 15. maj
2002, der trådte i kraft den 17. maj 2002 og har virkning fra og med
indkomståret 2003, jf. § 11, stk. 4, i lov nr. 292 af 15. maj 2002.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. juni 2004 om Belgiens påtænkte iværksættelse af en række fiskale foranstaltninger til fordel for søtransportsektoren (meddelt under nummer K(2004) 2040) (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) (2005/417/EF) EU-lovgivning · 30. juni 2004
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Energinet.dk's afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud til produktion af elektricitet fra industrielle krafvarmeværker hjemvist Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2018
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven Retsinformation · 4. april 2002
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser) Retsinformation · 24. maj 2002
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven (Ændringer som følge af tonnageskatteloven) Retsinformation · 6. februar 2002