Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af andelsforenings ejendomsavance ved salg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Selskabsskatteloven § 1 1.520 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 9 35 afgørelser
- Afskrivningsloven § 19 65 afgørelser
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 5 318 afgørelser
- Afskrivningsloven § 18 127 afgørelser
- Afskrivningsloven § 45 597 afgørelser
- Afskrivningsloven § 21 204 afgørelser
- Afskrivningsloven § 11 66 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af andelsforenings
ejendomsavance ved salg
Klagen skyldes, at den erhvervsmæssige
del af avancen er fastsat på baggrund af andelsboligforeningens indtægter og
ikke areal.
Landsskatterettens afgørelse
Selskabsbeskatningen har ansat den
erhvervsmæssige del af avance ved salg af ejendom til 87,05 %, selvangivet
med
73,79 %
Landsskatteretten ansætter den
erhvervsmæssige del af avancen til 73,79 %.
Sagens oplysninger
Andelsboligforeningen har drevet
aktivitet ved ejerskab og drift af ejendommen X. Andelsboligforeningen
anskaffede ejendommen den 1. november 1998 for 31.500.000 kr.
Andelsboligforeningen solgte ejendommen
den 1. juni 2002 for 33.574.450 kr. Andelsboligforeningen trådte i solvent
likvidation den 1. juli 2002. Andelsboligforeningens indkomstår 2002 omfatter
perioden 1. januar – 1. juli 2002.
Andelsboligforeningen havde 9
andelshavere, der tilsammen benyttede 1.424 m2
af ejendommens
samlede areal. Derudover udlejede andelsboligforeningen 4 boliglejemål på i
alt
712 m2
og 3 erhvervslejemål på i alt 2.913 m2
i
indkomståret 2000 og 3.297 m2
i indkomstårene 2001 og 2002.
Læs alt
Forøgelsen af arealet skyldtes, at et loftsrum blev inddraget til arkiv til
et
af erhvervslejemålene.
Andelsboligforeningen har haft indtægter
på følgende måde:
1999
2000
2001
2002
Andelshavere
478.287 kr.
379.849 kr.
325.782 kr.
105.865 kr.
Boliglejere
329.579 kr.
274.106 kr.
273.619 kr.
107.720 kr.
Erhvervslejere
3.130.579 kr.
3.533.193 kr.
3.560.906 kr.
1.490.833 kr.
Ved selvangivelsen for indkomståret 2002
har andelsboligforeningen opgjort den skattepligtige fortjeneste ved salg af
ejendommen til 6.577.219 kr. Ved beregningen er 73,79 % af avancen henført
til
den erhvervsmæssige del af ejendommen.
Selskabsbeskatningens afgørelse
Den erhvervsmæssige andel af
andelsboligforeningens ejendomsavance er ansat til 87,05 %.
Andelsboligforeningen er anset for
subjektiv skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Foreninger mv., der er omfattet af denne bestemmelse, er alene skattepligtige
af indkomst, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed, jf. 2. pkt. i samme bestemmelse.
Hvad der i relation til foreninger mv.
er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal anses for
erhvervsmæssig virksomhed, er fastsat i samme lovs § 1, stk. 4. Af § 1, stk.
5,
fremgår det dog, at indkomst indvundet fra medlemmer af foreningen ikke
betragtes som erhvervsmæssig indkomst uanset definitionen af erhvervsmæssig
virksomhed i § 1, stk. 4.
Ved opgørelse af den skattepligtige
indkomst kan foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, alene fratrække de udgifter, som vedrører de indtægtskilder, der skal
medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 9, stk.
1. Kan udgifterne ikke entydigt henføres til enten den erhvervsmæssige eller
den skattefri del af indtægterne, må fordelingen af udgifterne ske efter et
skøn. Hvor ejendommen omfatter flere udlejningskategorier angiver
ligningsvejledningen
2001 afsnit S.C.6.1.7, at fordelingen af erhvervsmæssige og
ikke-erhvervsmæssige udgifter kan fastsættes på grundlag af indtægter, dog er
det en forudsætning, at medlemmernes boligafgift opgøres til den værdi, der
kunne være opnået ved udleje til ikke-medlemmer af andelsboligforeningen.
Som skattelovgivningen er sammensat, er
udgangspunktet, at der skal foretages en avanceopgørelse efter
ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler, idet foreningen har
afstået
fast ejendom. For foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr.
6, er det imidlertid alene den del af ejendommen, der har eller har haft
tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet, der kan beskattes. Af
ligningsvejledningen 2001 afsnit S.C.6.1.8 følger, at såfremt kun en nærmere
bestemt fysisk del af ejendommen har haft tilknytning til foreningens
erhvervsmæssige virksomhed, vil kun den på denne del faldende fortjeneste
komme
til beskatning, ligesom det i denne forbindelse er underordnet, om
ejendommens
erhvervsmæssige anvendelse har været beskeden.
Ejendommens erhvervsmæssige anvendelse
skal således opgøres efter de principper, der følger af selskabsskattelovens
§
1, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med § 1, stk. 4 og 5, da kun den del af
ejendommen,
der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, skal
beskattes. Da ejendommen hverken entydigt kan henføres til den
erhvervsmæssige
eller til den skattefri del af andelsboligforeningens aktivitet, skal den
erhvervsmæssige andel opgøres på grundlag af et kvalificeret skøn. Efter som
ejendommen indeholder flere udlejningskategorier, vil fordelingen ikke kunne
baseres på arealet. Derimod vil fordelingen kunne baseres på indtægterne,
hvor
det dog er en forudsætning, at de indtægter, der hidrører fra medlemmer
omregnes til den pris, der kunne opnås ved udleje til ikke-medlemmer af
andelsboligforeningen, således at ligestillede dele af ejendommen medgår med
et
ensartet grundlag. Denne fordelingsnøgle er således i overensstemmelse med de
principper, som er anvendt ved opgørelsen af, hvor stor en del af de til
ejendommens drift tilknyttede fællesudgifter, der kan fradrages som
erhvervsmæssige, og den del af fortjenesten ved salget af ejendommen, der er
anset for erhvervsmæssig.
Den anvendte fordelingsnøgle indebærer i
øvrigt, at ensartede lejemål fordeles efter kvadratmeter, mens der samtidig
tages højde for de forskelle, som der er imellem de forskellige
udlejningskategorier.
Ved handel af udlejningsejendomme fastsættes prisen blandt andet under hensyn
til, hvor store lejeindtægter ejendommen afkaster. Det er derfor også
naturligt, at der henregnes en forholdsmæssig større del af anskaffelses- som
afståelsessum til den del af ejendommen, som afkaster forholdsmæssigt højre
lejeindtægter.
Selvom ejendomsavancebeskatningslovens
regler om delsalg af ejendomme ikke finder anvendelse i denne situation,
følger
det af disse regler, at kun lejligheder med samme bonitet kan ligestilles ved
en opdeling af ejendommen. I det nu ophævede cirkulære nr. 166 af 12.
september
1994 pkt. 4.9 er anført: ”ved fordeling af denne anskaffelsessum skal
der ikke
alene tages hensyn til det frasolgte areals størrelse i forhold til hele
ejendommen, men der må også lægges vægt på de forskellige arealdeles
beliggenhed, udnyttelsesmuligheder og bonitet”. At arealet ved opdeling
af en
bygning ikke uden videre kan anvendes som fordelingsnøgle i dansk skatteret
følger endvidere af afskrivningslovens § 19, stk. 5, hvorefter der ved
opdelingen af blandede bygninger med en væsentlig erhvervsmæssig anvendelse
skal tages hensyn til eventuelle ejerboligvurderinger, såfremt der ikke
foreligger
en aftalt fordeling mellem parterne efter afskrivningslovens § 45. Baggrunden
for denne bestemmelse er, at ved anvendelse af ejerboligvurderingen bliver
afskrivningsgrundlaget mere præcist, jf. bemærkningerne til § 19 i lovforslag
nr. 102 1997/98. Også her vedkendes det således, at der er forskel på, om
bygningerne anvendes til beboelse eller erhverv.
Af ligningsvejledningen 2001 afsnit
S.C.6.1.8 fremgår det, at hvis et formuegode har haft tilknytning til den
erhvervsmæssige aktivitet, medregnes den skattemæssige fortjeneste eller tab
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset om bruttoindtægten har
været beskeden, eller driften skattemæssigt har givet underskud i hele
besiddelsestiden. Ved anvendelse af den ovenfor anvendte fordelingsnøgle har
ejendommen i indkomståret 2001, der i øvrigt er det sidste regnskabsår på 12
måneder, været anvendt erhvervsmæssigt med 87,05 %, svarende til den største
erhvervsmæssige udnyttelse i ejerperioden, jf. formuleringen af
selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6. Af årsregnskabet for indkomståret 2001 note 2 fremgår, at
ejendommens købsomkostninger udgør 1.061.099 kr., hvoraf 504.900 kr. er
anført
som ikke fradragsberettigede. På det foreliggende grundlag må den
fradragsberettigede andel af købs- og salgsomkostninger antages at udgøre
1.171.099 kr. – 504.900 kr. = 666.199 kr.
Efter ordlyden af
selskabsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 6, er der ikke forskel i
begrebsdannelsen af, hvad der skal forstås ved erhvervsmæssig virksomhed alt
afhængig af, om det gælder den løbende drift, eller om det gælder anvendelse
af
foreningens aktiver, herunder afhændelse, afståelse eller opgivelse af
aktiverne. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at princippet for den
fordelingsnøgle, der løbende er anvendt ved driften, adskiller sig fra den
fordelingsnøgle, der skal anvendes, når en delvist erhvervsmæssigt anvendt
ejendom afstås. Dette følger også af bindende forhåndsbesked SKM 2003.211.LR,
hvori der blandt andet anføres følgende vedrørende opgørelse af den
erhvervsmæssige
andel af en ejendom overgået fra erhvervsmæssig til skattefri anvendelse:
”Denne fordelingsnøgle vil typisk være forholdet mellem lejlighedernes
areal
eller forholdet mellem lejeindtægterne fra ikke-medlemmer og boligafgiften
fra
medlemmer”.
Ved opgørelse af den erhvervsmæssige
andel efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal
andelsboligforeninger
anvende arealet som fordelingsnøgle, når ejendommen alene indeholder én
udlejningskategori,
mens indtægterne anvendes som fordelingsnøgle, når ejendommen indeholder mere
end én udlejningskategori.
Som nævnt af andelsboligforeningens
repræsentant, fremgår det af ligningsvejledningen afsnit S.C.6.1.8, at det
alene er den fysiske del af ejendommen, der har været anvendt
erhvervsmæssigt,
som skal beskattes. Efter repræsentantens opfattelse må den fysiske del
fortolkes konkret som arealet, og ikke som en beregningsmæssig opgjort
vægtning
af det solgte areal. Selskabsbeskatningen er enig i, at det alene er den
fysiske del af ejendommen, der har været erhvervsmæssigt anvendt, som kan
beskattes. Derimod er selskabsbeskatningen ikke enig med repræsentanten i, at
udtrykket ”den fysiske del” i ligningsvejledningen altid indebærer,
at
fordelingen skal foretages på baggrund af arealet, hvilket den bindende
forhåndsbesked, SKM 2003.211.LR, heller ikke giver udtryk for.
Repræsentantens
bemærkning om at der er klar forskel på, om der er tale om løbende drift
eller
salg af et materielt aktiv, ses ligeledes ikke underbygget, heller ikke hvori
forskellen består.
At selskabsbeskatningen i øvrigt henser
til, hvad der er naturligt, når den erhvervsmæssige andel af ejendommen skal
opgøres, skal ses i sammenhæng med, at opdelingen overordnet set sker på
baggrund
af et skøn. For at et skøn kan anses for kvalificeret i skattemæssig
henseende,
må det være velbegrundet. Heri ligger blandt andet, at der skal henses til,
hvad der er rimeligt og naturligt i den konkrete situation.
Til støtte for synspunktet om, at der
ikke i dansk skatteret findes et grundlæggende princip om, at fordelingen
altid
skal foretages på baggrund af arealet, henvises der blandt andet til punkt
4.9
i det nu ophævede cirkulære nr. 166 af 12. september 1994. De i den
forbindelse
af repræsentanten påpegede afgørelser, offentliggjort i TfS 2002.527 og TfS
2002.912, vedrører ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, der udgør en
særregel om delafståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes
til landbrug, og som er anskaffet før 19. maj 1993. Afgørelserne ses ikke at
stride mod det almindelige princip om, at der ved delsalg skal tages hensyn
til
det frasolgte areals størrelse i forhold til hele ejendommen, men der må også
lægges vægt på de forskellige arealdeles beliggenhed, udnyttelsesmulighed og
bonitet. Ligningsvejledningen indeholder ingen anvisninger ved delsalg af en
bygning, hvorfor der er henvist til punkt 4.9 i det nu ophævede cirkulære nr.
166 af 12. september 1994. Selskabsbeskatningen finder i øvrigt ikke, at en
diskussion af stillingen mellem afskrivningslovens § 19, stk. 1 og 5, er
relevant i denne sammenhæng, idet § 19, stk. 5, alene er fremhævet som et
eksempel på, at der ikke altid skal foretages en arealfordeling.
Selskabsbeskatningen
er enig i, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem det
afskrivningsgrundlag,
der opgøres efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, og den erhvervsmæssige
andel, der opgøres efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Uoverensstemmelsen
vil dog som udgangspunkt være gældende gennem hele ejerperioden, herunder ved
den løbende drift, og ikke kun når ejendommen afstås. Sammenhængen mellem
afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven er dog intakt, idet alle
afskrivninger, der er foretaget på det afskrivningsberettigede areal efter
afskrivningslovens § 18, stk. 1, og som ikke genvindes efter
afskrivningslovens
§ 21, skal reducere den erhvervsmæssigt opgjorte andel af ejendommens
anskaffelsessum, jf. dog ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 8.
Det fremgår af ligningsvejledningen 2001
afsnit S.C.6.1.8, at hvis et formuegode har haft tilknytning til den
erhvervsmæssige aktivitet, medregnes den skattemæssige fortjeneste eller tab
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om bruttoindtægten har
været beskeden, eller driften har givet underskud i hele besiddelsestiden.
Endvidere fremgår det, at såfremt formuegodet har haft tilknytning til såvel
den skattepligtige som den skattefri virksomhed, skal hele den skattemæssige
avance eller hele det skattemæssige tab påvirke indkomsten. Hvis formuegodet
er
en samlet enhed, for eksempel en fast ejendom, og det kan godtgøres, at kun
en
nærmere bestemt fysisk del har haft tilknytning til erhvervsvirksomheden, er
det dog kun den på denne del faldende fortjeneste, der kommer til beskatning.
Således vil for eksempel en andelsboligforening kun blive beskattet af
fortjeneste
ved lejlighedernes salg, for så vidt angår lejligheder, der har været udlejet
til ikke-andelshavere. Det vil således indebære, at hvis for eksempel 60 % af
ejendommen har været erhvervsmæssigt anvendt, så vil 60 % af ejendomsavancen
være skattepligtig, uanset at kun 20 % af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt
på tidspunktet for afståelsen.
I modsætning hertil har Ligningsrådet i
en bindende forhåndsbesked, offentliggjort i SKM 2003.211.LR, angivet, at
hvis
for eksempel en ejendom gennem en ejerperiode på 5 år har været
erhvervsmæssigt
i følgende forhold: 60/100, 50/100, 40/100, 30/100 og 20/100, vil den
skattepligtige del udgøre 200/500 eller 40 % af avancen.
Trods den bindende forhåndsbesked i SKM
2003.211.LR, er det selskabsbeskatningens holdning, at beskatningen skal ske
i
overensstemmelse med anvisningerne i ligningsvejledningen 2001 afsnit
S.C.6.1.8. Baggrunden herfor er, at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 blev udvidet, således at skattepligten
udtrykkeligt omfatter fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår i
øvrigt: ”Efter den gældende formulering af § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter
skattepligten fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse
af formuegoder, der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det
vil
sige, at bestemmelsen kun gælder den aktuelle erhvervsmæssige tilknytning.
Det
foreslås, at skattepligten fastholdes, selvom formuegodet på
afståelsestidspunktet ikke anvendes erhvervsmæssigt.” I bemærkningerne
er det
således fremhævet, at beskatningen fastholdes for aktiver, der har haft
erhvervsmæssig
tilknytning, uanset aktivet ikke anvendes erhvervsmæssigt på
afståelsestidspunktet.
Det vil sige, at hvis for eksempel 60 % af ejendommen har været anvendt
erhvervsmæssigt, bevares skattepligten på alle 60 %, uanset at kun 20 %
anvendes erhvervsmæssigt på tidspunktet for ejendommens afståelse.
Ligningsvejledningens anvisninger er således i overensstemmelse med J.O.
Engholm Jacobsen, Selskabsskatteloven med kommentarer, 1. udgave, side 166,
hvor følgende er anført: ”I ophørsåret skal de løbende
erhvervsindkomster
beskattes tillige med fortjeneste og tab på de skatterelevante aktiver og
passiver, der før ophøret var en del af den erhvervsmæssige virksomhed.”
Hverken lovteksten eller bemærkningerne
hertil indeholder anvisninger på, at avancen/tabet på formuegodet kan
reduceres
som følge af, at det pågældende aktiv ikke er anvendt erhvervsmæssigt på
afståelsestidspunktet som anført i SKM 2003.211.LR. Heller ikke i
retspraksis,
administrativ praksis eller i teorien kan der hentes støtte for den måde,
hvorpå
erhvervsprocenten er opgjort i SKM 2003.211.LR Umiddelbart er princippet
hentet
fra afskrivningslovens regler om blandede driftsmidler og blandede
installationer. Dette princip kan dog ikke finde anvendelse i denne
forbindelse, allerede fordi avancen opgøres efter
ejendomsavancebeskatningsloven. I øvrigt er kendetegnet for blandede
driftsmidler og blandede installationer, at de anvendes til såvel
erhvervsmæssige som private formål, jf. definitionen i henholdsvis
afskrivningslovens § 11, stk. 1, og § 15, stk. 3. Da andelsboligforeninger
ikke
kan have private formål, ses bestemmelserne således ikke at kunne finde
anvendelse. Det vil sige, at på for eksempel driftsmidler sker afskrivningen
efter §§ 5-8, hvorefter alene den erhvervsmæssige andel efter
selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, skal medregnes ved opgørelsen af andelsboligforeningens
skattepligtige indkomst.
Det bemærkes, at selskabsbeskatningen
ikke er bundet af den bindende forhåndsbesked over for nærværende forening,
idet forhåndsbeskeden alene binder skattemyndighederne over for det konkrete
skattesubjekt, der har indgivet anmodningen om den bindende forhåndsbesked.
Klagerens påstand og argumenter
Andelsboligforeningens repræsentant har
nedlagt principal påstand om, at den erhvervsmæssige del af selskabets
ejendomsavance for indkomståret 2002 ansættes til 73,79 %, samt subsidiær
påstand
om, at den erhvervsmæssige andel af ejendomsavancen fastsættes som et
gennemsnit af de årlige fordelingsnøgler.
Principal påstand
Den erhvervsmæssige andel skal opgøres
på baggrund af et kvalificeret skøn. Det gøres i den forbindelse gældende, at
det er fuldt ud kvalificeret at foretage skønnet på baggrund af en
m2
-fordeling.
Der henvises til ligningsvejledningen afsnit S.C.6.1.9.
Selskabsbeskatningen har til støtte for
sin afgørelse anført, at avancen skal fordeles på samme måde som de årlige
fællesomkostninger.
Det er imidlertid repræsentantens opfattelse, at der ikke i praksis er støtte
for at indtage denne holdning og på baggrund heraf tilsidesætte den af
andelsboligforeningen
foretagne opgørelse. I ligningsvejledningen er det præciseret, at det er den
fysiske del af ejendommen, der har været anvendt erhvervsmæssigt, som skal
beskattes. Den fysiske del må i den forbindelse fortolkes konkret som arealet
og ikke en beregningsmæssig opgjort vægtning af det solgte areal.
Selskabsbeskatningen har endvidere
anført, at ligningsvejledningen ikke indeholder anvisninger ved delsalg af en
bygning, hvorfor der er henvist til formuleringen i cirkulære nr. 166 af 12.
september
1994. Det bemærkes i den forbindelse, at cirkulære nr. 166 af 12. september
1994 blev ophævet med virkning fra og med indkomståret 2000 ved cirkulære nr.
73 af 22. maj 2000. Af dette cirkulæres § 2 fremgår, at ligningsvejledningen
træder i stedet for det ophævede cirkulære nr. 166 af 12. september 1994.
Der henvises til Ligningsvejledningen
for 2002 afsnit E.J.2.2.4.1, der beskriver de vejledende retningslinier for
opgørelse af anskaffelsessummen ved delafståelser.
Ved ophævelse af cirkulære nr. 166 af
12. september 1994 har de centrale skattemyndigheder valgt ikke at overføre
formuleringen om delafståelse i cirkulæret til ligningsvejledningen, hvorfor
det gøres gældende, at der ved bedømmelsen udelukkende skal lægges vægt på
formuleringen i den nugældende ligningsvejledning. Heri er alene omtalt et
grundstykkes areal i forhold til den samlede ejendom. Det fremgår derimod
ikke,
at der skal foretages en vægtning af de enkelte jordstykkers værdi.
Det synspunkt støttes af praksis på
området. Der henvises til SKM2002.244.LSR /TfS 2002.527 og SKM2002.496.LSR
/TfS
2002.912, der begge vedrører ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6. I
de
pågældende afgørelser er anvendt en m2
-fordeling vedrørende jorden.
Afgørelserne, der vedrører delafståelser, er afsagt efter ophævelsen af
ovennævnte cirkulære. Endvidere er der i afgørelserne SKM2002.657.LSR /TfS
2003.112 og SKM2002.39.LSR /TfS 2002.214 anvendt en m2
-fordeling.
Endelig kan der ved afgørelsen skeles
til bestemmelsen i afskrivningslovens § 19, hvoraf fremgår, at etagearealet
anvendes som fordelingsnøgle ved opgørelse af et afskrivningsgrundlag.
Afskrivningsloven
henser således ikke til, at nogle etagekvadratmeter eventuelt har en højere
værdi end andre.
På baggrund af ovenstående fastholdes
det, at den erhvervsmæssige andel af ejendomsavancen skal foretages på
baggrund
af en kvadratmeter-fordeling.
Subsidiær påstand
Såfremt Landsskatteretten måtte finde,
at den erhvervsmæssige andel skal foretages på baggrund af indtægter, gøres
det
gældende, at den erhvervsmæssige andel af ejendomsavancen i givet fald skal
fastsættes som et gennemsnit af de årlige fordelingsnøgler, jf. bindende
forhåndsbesked SKM 2003.211.LR
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Andelsboligforeningen er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og er efter denne bestemmelse
skattepligtig af fortjeneste ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed. Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 5, anses leverancer til
medlemmer, ikke som erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af bemærkningerne
til denne formulering, at det er hele den del af ejendomsavancen, der kan
henføres til den del af ejendommen, der på et tidspunkt efter ikrafttrædelse
af
Lov nr. 374 af 18. maj 1994 har været udlejet til ikke-andelshavere, som skal
medregnes til den skattepligtige indkomst.
Henset til ordlyden af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og stk. 5, er der ikke grundlag for
at
foretage fordelingen af den erhvervsmæssige og den ikke erhvervsmæssige andel
af en ejendomsavance på samme måde som udgifter i henhold til
selskabsskattelovens § 9, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at der ikke som
ved opgørelse efter selskabsskattelovens § 9, stk. 1, er tale om at henføre
udgifter til den skattepligtige del af indkomsten, men en vurdering af, hvor
stor en del af ejendommen, der faktisk har været anvendt erhvervsmæssigt i
den
omhandlede periode, hvorfor de hensyn, der ligger bag den praksis, der er
gældende vedrørende selskabsskattelovens § 9, stk. 1, ikke gør sig gældende
ved
afhændelse af ejendommen. Da der i øvrigt ikke anses at være grundlag for en
anden fordeling kan repræsentantens principale påstand om en fordeling efter
m2
godkendes. Selskabsbeskatningens afgørelse ændres.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ikke skattefri del af kursgevinst på pantebrev – Gevinst og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven – Gevinst og tab efter afskrivningsloven Landsskatteretten · 10. januar 2025
- Fradrag for underskud i [virksomhed1] – Ændring af resultat i [virksomhed2] – Servicefradrag m.fl. Landsskatteretten · 5. juli 2018
- Resultat af hestepension virksomhed – Resultat af hestepension virksomhed Landsskatteretten · 19. juli 2017
- Nedsættelse af fradrag for tab efter afskrivningsloven – Forhøjelse af indkomst som følge af fradragsbegrænsning pga. saldo på fradragskonto m.fl. Landsskatteretten · 12. februar 2018
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Andelsboligforening ikke medlemsudleje af viceværtlejlighed opgørelse af avance Retsinformation · 4. april 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Ophørsbeskatning - overgang af en andelsboligforenings sidste lejemål - skattefri anvendelse Retsinformation · 10. april 2007
- Landsskatteretskendelse af 25. november 2002 vedr. Ophør af erhvervsmæssig virksomhed Retsinformation · 24. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. salg af ejendoms rå loftsetage – andelsboligforening Retsinformation · 6. januar 2010
- Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr. Andelsboligforening delvis ophør af erhvervsmæssig virksomhed Retsinformation · 11. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Andelsboligforening sidste udlejede lejlighed overgået til andelsbolig - ejendomsavance Retsinformation · 5. oktober 2006