Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af andelsforenings ejendomsavance ved salg

KEN nr 9315 af 09/12/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet9. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af andelsforenings

ejendomsavance ved salg

Klagen skyldes, at den erhvervsmæssige

del af avancen er fastsat på baggrund af andelsboligforeningens indtægter og

ikke areal.

Landsskatterettens afgørelse

Selskabsbeskatningen har ansat den

erhvervsmæssige del af avance ved salg af ejendom til 87,05 %, selvangivet

med

73,79 %

Landsskatteretten ansætter den

erhvervsmæssige del af avancen til 73,79 %.

Sagens oplysninger

Andelsboligforeningen har drevet

aktivitet ved ejerskab og drift af ejendommen X. Andelsboligforeningen

anskaffede ejendommen den 1. november 1998 for 31.500.000 kr.

Andelsboligforeningen solgte ejendommen

den 1. juni 2002 for 33.574.450 kr. Andelsboligforeningen trådte i solvent

likvidation den 1. juli 2002. Andelsboligforeningens indkomstår 2002 omfatter

perioden 1. januar – 1. juli 2002.

Andelsboligforeningen havde 9

andelshavere, der tilsammen benyttede 1.424 m2

af ejendommens

samlede areal. Derudover udlejede andelsboligforeningen 4 boliglejemål på i

alt

712 m2

og 3 erhvervslejemål på i alt 2.913 m2

i

indkomståret 2000 og 3.297 m2

i indkomstårene 2001 og 2002.

Læs alt

Forøgelsen af arealet skyldtes, at et loftsrum blev inddraget til arkiv til

et

af erhvervslejemålene.

Andelsboligforeningen har haft indtægter

på følgende måde:

1999

2000

2001

2002

Andelshavere

478.287 kr.

379.849 kr.

325.782 kr.

105.865 kr.

Boliglejere

329.579 kr.

274.106 kr.

273.619 kr.

107.720 kr.

Erhvervslejere

3.130.579 kr.

3.533.193 kr.

3.560.906 kr.

1.490.833 kr.

Ved selvangivelsen for indkomståret 2002

har andelsboligforeningen opgjort den skattepligtige fortjeneste ved salg af

ejendommen til 6.577.219 kr. Ved beregningen er 73,79 % af avancen henført

til

den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Selskabsbeskatningens afgørelse

Den erhvervsmæssige andel af

andelsboligforeningens ejendomsavance er ansat til 87,05 %.

Andelsboligforeningen er anset for

subjektiv skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Foreninger mv., der er omfattet af denne bestemmelse, er alene skattepligtige

af indkomst, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed, jf. 2. pkt. i samme bestemmelse.

Hvad der i relation til foreninger mv.

er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal anses for

erhvervsmæssig virksomhed, er fastsat i samme lovs § 1, stk. 4. Af § 1, stk.

5,

fremgår det dog, at indkomst indvundet fra medlemmer af foreningen ikke

betragtes som erhvervsmæssig indkomst uanset definitionen af erhvervsmæssig

virksomhed i § 1, stk. 4.

Ved opgørelse af den skattepligtige

indkomst kan foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6, alene fratrække de udgifter, som vedrører de indtægtskilder, der skal

medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 9, stk.

1. Kan udgifterne ikke entydigt henføres til enten den erhvervsmæssige eller

den skattefri del af indtægterne, må fordelingen af udgifterne ske efter et

skøn. Hvor ejendommen omfatter flere udlejningskategorier angiver

ligningsvejledningen

2001 afsnit S.C.6.1.7, at fordelingen af erhvervsmæssige og

ikke-erhvervsmæssige udgifter kan fastsættes på grundlag af indtægter, dog er

det en forudsætning, at medlemmernes boligafgift opgøres til den værdi, der

kunne være opnået ved udleje til ikke-medlemmer af andelsboligforeningen.

Som skattelovgivningen er sammensat, er

udgangspunktet, at der skal foretages en avanceopgørelse efter

ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler, idet foreningen har

afstået

fast ejendom. For foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr.

6, er det imidlertid alene den del af ejendommen, der har eller har haft

tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet, der kan beskattes. Af

ligningsvejledningen 2001 afsnit S.C.6.1.8 følger, at såfremt kun en nærmere

bestemt fysisk del af ejendommen har haft tilknytning til foreningens

erhvervsmæssige virksomhed, vil kun den på denne del faldende fortjeneste

komme

til beskatning, ligesom det i denne forbindelse er underordnet, om

ejendommens

erhvervsmæssige anvendelse har været beskeden.

Ejendommens erhvervsmæssige anvendelse

skal således opgøres efter de principper, der følger af selskabsskattelovens

§

1, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med § 1, stk. 4 og 5, da kun den del af

ejendommen,

der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, skal

beskattes. Da ejendommen hverken entydigt kan henføres til den

erhvervsmæssige

eller til den skattefri del af andelsboligforeningens aktivitet, skal den

erhvervsmæssige andel opgøres på grundlag af et kvalificeret skøn. Efter som

ejendommen indeholder flere udlejningskategorier, vil fordelingen ikke kunne

baseres på arealet. Derimod vil fordelingen kunne baseres på indtægterne,

hvor

det dog er en forudsætning, at de indtægter, der hidrører fra medlemmer

omregnes til den pris, der kunne opnås ved udleje til ikke-medlemmer af

andelsboligforeningen, således at ligestillede dele af ejendommen medgår med

et

ensartet grundlag. Denne fordelingsnøgle er således i overensstemmelse med de

principper, som er anvendt ved opgørelsen af, hvor stor en del af de til

ejendommens drift tilknyttede fællesudgifter, der kan fradrages som

erhvervsmæssige, og den del af fortjenesten ved salget af ejendommen, der er

anset for erhvervsmæssig.

Den anvendte fordelingsnøgle indebærer i

øvrigt, at ensartede lejemål fordeles efter kvadratmeter, mens der samtidig

tages højde for de forskelle, som der er imellem de forskellige

udlejningskategorier.

Ved handel af udlejningsejendomme fastsættes prisen blandt andet under hensyn

til, hvor store lejeindtægter ejendommen afkaster. Det er derfor også

naturligt, at der henregnes en forholdsmæssig større del af anskaffelses- som

afståelsessum til den del af ejendommen, som afkaster forholdsmæssigt højre

lejeindtægter.

Selvom ejendomsavancebeskatningslovens

regler om delsalg af ejendomme ikke finder anvendelse i denne situation,

følger

det af disse regler, at kun lejligheder med samme bonitet kan ligestilles ved

en opdeling af ejendommen. I det nu ophævede cirkulære nr. 166 af 12.

september

1994 pkt. 4.9 er anført: ”ved fordeling af denne anskaffelsessum skal

der ikke

alene tages hensyn til det frasolgte areals størrelse i forhold til hele

ejendommen, men der må også lægges vægt på de forskellige arealdeles

beliggenhed, udnyttelsesmuligheder og bonitet”. At arealet ved opdeling

af en

bygning ikke uden videre kan anvendes som fordelingsnøgle i dansk skatteret

følger endvidere af afskrivningslovens § 19, stk. 5, hvorefter der ved

opdelingen af blandede bygninger med en væsentlig erhvervsmæssig anvendelse

skal tages hensyn til eventuelle ejerboligvurderinger, såfremt der ikke

foreligger

en aftalt fordeling mellem parterne efter afskrivningslovens § 45. Baggrunden

for denne bestemmelse er, at ved anvendelse af ejerboligvurderingen bliver

afskrivningsgrundlaget mere præcist, jf. bemærkningerne til § 19 i lovforslag

nr. 102 1997/98. Også her vedkendes det således, at der er forskel på, om

bygningerne anvendes til beboelse eller erhverv.

Af ligningsvejledningen 2001 afsnit

S.C.6.1.8 fremgår det, at hvis et formuegode har haft tilknytning til den

erhvervsmæssige aktivitet, medregnes den skattemæssige fortjeneste eller tab

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset om bruttoindtægten har

været beskeden, eller driften skattemæssigt har givet underskud i hele

besiddelsestiden. Ved anvendelse af den ovenfor anvendte fordelingsnøgle har

ejendommen i indkomståret 2001, der i øvrigt er det sidste regnskabsår på 12

måneder, været anvendt erhvervsmæssigt med 87,05 %, svarende til den største

erhvervsmæssige udnyttelse i ejerperioden, jf. formuleringen af

selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6. Af årsregnskabet for indkomståret 2001 note 2 fremgår, at

ejendommens købsomkostninger udgør 1.061.099 kr., hvoraf 504.900 kr. er

anført

som ikke fradragsberettigede. På det foreliggende grundlag må den

fradragsberettigede andel af købs- og salgsomkostninger antages at udgøre

1.171.099 kr. – 504.900 kr. = 666.199 kr.

Efter ordlyden af

selskabsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 6, er der ikke forskel i

begrebsdannelsen af, hvad der skal forstås ved erhvervsmæssig virksomhed alt

afhængig af, om det gælder den løbende drift, eller om det gælder anvendelse

af

foreningens aktiver, herunder afhændelse, afståelse eller opgivelse af

aktiverne. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at princippet for den

fordelingsnøgle, der løbende er anvendt ved driften, adskiller sig fra den

fordelingsnøgle, der skal anvendes, når en delvist erhvervsmæssigt anvendt

ejendom afstås. Dette følger også af bindende forhåndsbesked SKM 2003.211.LR,

hvori der blandt andet anføres følgende vedrørende opgørelse af den

erhvervsmæssige

andel af en ejendom overgået fra erhvervsmæssig til skattefri anvendelse:

”Denne fordelingsnøgle vil typisk være forholdet mellem lejlighedernes

areal

eller forholdet mellem lejeindtægterne fra ikke-medlemmer og boligafgiften

fra

medlemmer”.

Ved opgørelse af den erhvervsmæssige

andel efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal

andelsboligforeninger

anvende arealet som fordelingsnøgle, når ejendommen alene indeholder én

udlejningskategori,

mens indtægterne anvendes som fordelingsnøgle, når ejendommen indeholder mere

end én udlejningskategori.

Som nævnt af andelsboligforeningens

repræsentant, fremgår det af ligningsvejledningen afsnit S.C.6.1.8, at det

alene er den fysiske del af ejendommen, der har været anvendt

erhvervsmæssigt,

som skal beskattes. Efter repræsentantens opfattelse må den fysiske del

fortolkes konkret som arealet, og ikke som en beregningsmæssig opgjort

vægtning

af det solgte areal. Selskabsbeskatningen er enig i, at det alene er den

fysiske del af ejendommen, der har været erhvervsmæssigt anvendt, som kan

beskattes. Derimod er selskabsbeskatningen ikke enig med repræsentanten i, at

udtrykket ”den fysiske del” i ligningsvejledningen altid indebærer,

at

fordelingen skal foretages på baggrund af arealet, hvilket den bindende

forhåndsbesked, SKM 2003.211.LR, heller ikke giver udtryk for.

Repræsentantens

bemærkning om at der er klar forskel på, om der er tale om løbende drift

eller

salg af et materielt aktiv, ses ligeledes ikke underbygget, heller ikke hvori

forskellen består.

At selskabsbeskatningen i øvrigt henser

til, hvad der er naturligt, når den erhvervsmæssige andel af ejendommen skal

opgøres, skal ses i sammenhæng med, at opdelingen overordnet set sker på

baggrund

af et skøn. For at et skøn kan anses for kvalificeret i skattemæssig

henseende,

må det være velbegrundet. Heri ligger blandt andet, at der skal henses til,

hvad der er rimeligt og naturligt i den konkrete situation.

Til støtte for synspunktet om, at der

ikke i dansk skatteret findes et grundlæggende princip om, at fordelingen

altid

skal foretages på baggrund af arealet, henvises der blandt andet til punkt

4.9

i det nu ophævede cirkulære nr. 166 af 12. september 1994. De i den

forbindelse

af repræsentanten påpegede afgørelser, offentliggjort i TfS 2002.527 og TfS

2002.912, vedrører ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, der udgør en

særregel om delafståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes

til landbrug, og som er anskaffet før 19. maj 1993. Afgørelserne ses ikke at

stride mod det almindelige princip om, at der ved delsalg skal tages hensyn

til

det frasolgte areals størrelse i forhold til hele ejendommen, men der må også

lægges vægt på de forskellige arealdeles beliggenhed, udnyttelsesmulighed og

bonitet. Ligningsvejledningen indeholder ingen anvisninger ved delsalg af en

bygning, hvorfor der er henvist til punkt 4.9 i det nu ophævede cirkulære nr.

166 af 12. september 1994. Selskabsbeskatningen finder i øvrigt ikke, at en

diskussion af stillingen mellem afskrivningslovens § 19, stk. 1 og 5, er

relevant i denne sammenhæng, idet § 19, stk. 5, alene er fremhævet som et

eksempel på, at der ikke altid skal foretages en arealfordeling.

Selskabsbeskatningen

er enig i, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem det

afskrivningsgrundlag,

der opgøres efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, og den erhvervsmæssige

andel, der opgøres efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Uoverensstemmelsen

vil dog som udgangspunkt være gældende gennem hele ejerperioden, herunder ved

den løbende drift, og ikke kun når ejendommen afstås. Sammenhængen mellem

afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven er dog intakt, idet alle

afskrivninger, der er foretaget på det afskrivningsberettigede areal efter

afskrivningslovens § 18, stk. 1, og som ikke genvindes efter

afskrivningslovens

§ 21, skal reducere den erhvervsmæssigt opgjorte andel af ejendommens

anskaffelsessum, jf. dog ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 8.

Det fremgår af ligningsvejledningen 2001

afsnit S.C.6.1.8, at hvis et formuegode har haft tilknytning til den

erhvervsmæssige aktivitet, medregnes den skattemæssige fortjeneste eller tab

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om bruttoindtægten har

været beskeden, eller driften har givet underskud i hele besiddelsestiden.

Endvidere fremgår det, at såfremt formuegodet har haft tilknytning til såvel

den skattepligtige som den skattefri virksomhed, skal hele den skattemæssige

avance eller hele det skattemæssige tab påvirke indkomsten. Hvis formuegodet

er

en samlet enhed, for eksempel en fast ejendom, og det kan godtgøres, at kun

en

nærmere bestemt fysisk del har haft tilknytning til erhvervsvirksomheden, er

det dog kun den på denne del faldende fortjeneste, der kommer til beskatning.

Således vil for eksempel en andelsboligforening kun blive beskattet af

fortjeneste

ved lejlighedernes salg, for så vidt angår lejligheder, der har været udlejet

til ikke-andelshavere. Det vil således indebære, at hvis for eksempel 60 % af

ejendommen har været erhvervsmæssigt anvendt, så vil 60 % af ejendomsavancen

være skattepligtig, uanset at kun 20 % af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt

på tidspunktet for afståelsen.

I modsætning hertil har Ligningsrådet i

en bindende forhåndsbesked, offentliggjort i SKM 2003.211.LR, angivet, at

hvis

for eksempel en ejendom gennem en ejerperiode på 5 år har været

erhvervsmæssigt

i følgende forhold: 60/100, 50/100, 40/100, 30/100 og 20/100, vil den

skattepligtige del udgøre 200/500 eller 40 % af avancen.

Trods den bindende forhåndsbesked i SKM

2003.211.LR, er det selskabsbeskatningens holdning, at beskatningen skal ske

i

overensstemmelse med anvisningerne i ligningsvejledningen 2001 afsnit

S.C.6.1.8. Baggrunden herfor er, at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 blev udvidet, således at skattepligten

udtrykkeligt omfatter fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår i

øvrigt: ”Efter den gældende formulering af § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter

skattepligten fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse

af formuegoder, der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det

vil

sige, at bestemmelsen kun gælder den aktuelle erhvervsmæssige tilknytning.

Det

foreslås, at skattepligten fastholdes, selvom formuegodet på

afståelsestidspunktet ikke anvendes erhvervsmæssigt.” I bemærkningerne

er det

således fremhævet, at beskatningen fastholdes for aktiver, der har haft

erhvervsmæssig

tilknytning, uanset aktivet ikke anvendes erhvervsmæssigt på

afståelsestidspunktet.

Det vil sige, at hvis for eksempel 60 % af ejendommen har været anvendt

erhvervsmæssigt, bevares skattepligten på alle 60 %, uanset at kun 20 %

anvendes erhvervsmæssigt på tidspunktet for ejendommens afståelse.

Ligningsvejledningens anvisninger er således i overensstemmelse med J.O.

Engholm Jacobsen, Selskabsskatteloven med kommentarer, 1. udgave, side 166,

hvor følgende er anført: ”I ophørsåret skal de løbende

erhvervsindkomster

beskattes tillige med fortjeneste og tab på de skatterelevante aktiver og

passiver, der før ophøret var en del af den erhvervsmæssige virksomhed.”

Hverken lovteksten eller bemærkningerne

hertil indeholder anvisninger på, at avancen/tabet på formuegodet kan

reduceres

som følge af, at det pågældende aktiv ikke er anvendt erhvervsmæssigt på

afståelsestidspunktet som anført i SKM 2003.211.LR. Heller ikke i

retspraksis,

administrativ praksis eller i teorien kan der hentes støtte for den måde,

hvorpå

erhvervsprocenten er opgjort i SKM 2003.211.LR Umiddelbart er princippet

hentet

fra afskrivningslovens regler om blandede driftsmidler og blandede

installationer. Dette princip kan dog ikke finde anvendelse i denne

forbindelse, allerede fordi avancen opgøres efter

ejendomsavancebeskatningsloven. I øvrigt er kendetegnet for blandede

driftsmidler og blandede installationer, at de anvendes til såvel

erhvervsmæssige som private formål, jf. definitionen i henholdsvis

afskrivningslovens § 11, stk. 1, og § 15, stk. 3. Da andelsboligforeninger

ikke

kan have private formål, ses bestemmelserne således ikke at kunne finde

anvendelse. Det vil sige, at på for eksempel driftsmidler sker afskrivningen

efter §§ 5-8, hvorefter alene den erhvervsmæssige andel efter

selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, skal medregnes ved opgørelsen af andelsboligforeningens

skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at selskabsbeskatningen

ikke er bundet af den bindende forhåndsbesked over for nærværende forening,

idet forhåndsbeskeden alene binder skattemyndighederne over for det konkrete

skattesubjekt, der har indgivet anmodningen om den bindende forhåndsbesked.

Klagerens påstand og argumenter

Andelsboligforeningens repræsentant har

nedlagt principal påstand om, at den erhvervsmæssige del af selskabets

ejendomsavance for indkomståret 2002 ansættes til 73,79 %, samt subsidiær

påstand

om, at den erhvervsmæssige andel af ejendomsavancen fastsættes som et

gennemsnit af de årlige fordelingsnøgler.

Principal påstand

Den erhvervsmæssige andel skal opgøres

på baggrund af et kvalificeret skøn. Det gøres i den forbindelse gældende, at

det er fuldt ud kvalificeret at foretage skønnet på baggrund af en

m2

-fordeling.

Der henvises til ligningsvejledningen afsnit S.C.6.1.9.

Selskabsbeskatningen har til støtte for

sin afgørelse anført, at avancen skal fordeles på samme måde som de årlige

fællesomkostninger.

Det er imidlertid repræsentantens opfattelse, at der ikke i praksis er støtte

for at indtage denne holdning og på baggrund heraf tilsidesætte den af

andelsboligforeningen

foretagne opgørelse. I ligningsvejledningen er det præciseret, at det er den

fysiske del af ejendommen, der har været anvendt erhvervsmæssigt, som skal

beskattes. Den fysiske del må i den forbindelse fortolkes konkret som arealet

og ikke en beregningsmæssig opgjort vægtning af det solgte areal.

Selskabsbeskatningen har endvidere

anført, at ligningsvejledningen ikke indeholder anvisninger ved delsalg af en

bygning, hvorfor der er henvist til formuleringen i cirkulære nr. 166 af 12.

september

1994. Det bemærkes i den forbindelse, at cirkulære nr. 166 af 12. september

1994 blev ophævet med virkning fra og med indkomståret 2000 ved cirkulære nr.

73 af 22. maj 2000. Af dette cirkulæres § 2 fremgår, at ligningsvejledningen

træder i stedet for det ophævede cirkulære nr. 166 af 12. september 1994.

Der henvises til Ligningsvejledningen

for 2002 afsnit E.J.2.2.4.1, der beskriver de vejledende retningslinier for

opgørelse af anskaffelsessummen ved delafståelser.

Ved ophævelse af cirkulære nr. 166 af

12. september 1994 har de centrale skattemyndigheder valgt ikke at overføre

formuleringen om delafståelse i cirkulæret til ligningsvejledningen, hvorfor

det gøres gældende, at der ved bedømmelsen udelukkende skal lægges vægt på

formuleringen i den nugældende ligningsvejledning. Heri er alene omtalt et

grundstykkes areal i forhold til den samlede ejendom. Det fremgår derimod

ikke,

at der skal foretages en vægtning af de enkelte jordstykkers værdi.

Det synspunkt støttes af praksis på

området. Der henvises til SKM2002.244.LSR /TfS 2002.527 og SKM2002.496.LSR

/TfS

2002.912, der begge vedrører ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6. I

de

pågældende afgørelser er anvendt en m2

-fordeling vedrørende jorden.

Afgørelserne, der vedrører delafståelser, er afsagt efter ophævelsen af

ovennævnte cirkulære. Endvidere er der i afgørelserne SKM2002.657.LSR /TfS

2003.112 og SKM2002.39.LSR /TfS 2002.214 anvendt en m2

-fordeling.

Endelig kan der ved afgørelsen skeles

til bestemmelsen i afskrivningslovens § 19, hvoraf fremgår, at etagearealet

anvendes som fordelingsnøgle ved opgørelse af et afskrivningsgrundlag.

Afskrivningsloven

henser således ikke til, at nogle etagekvadratmeter eventuelt har en højere

værdi end andre.

På baggrund af ovenstående fastholdes

det, at den erhvervsmæssige andel af ejendomsavancen skal foretages på

baggrund

af en kvadratmeter-fordeling.

Subsidiær påstand

Såfremt Landsskatteretten måtte finde,

at den erhvervsmæssige andel skal foretages på baggrund af indtægter, gøres

det

gældende, at den erhvervsmæssige andel af ejendomsavancen i givet fald skal

fastsættes som et gennemsnit af de årlige fordelingsnøgler, jf. bindende

forhåndsbesked SKM 2003.211.LR

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Andelsboligforeningen er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og er efter denne bestemmelse

skattepligtig af fortjeneste ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed. Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 5, anses leverancer til

medlemmer, ikke som erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af bemærkningerne

til denne formulering, at det er hele den del af ejendomsavancen, der kan

henføres til den del af ejendommen, der på et tidspunkt efter ikrafttrædelse

af

Lov nr. 374 af 18. maj 1994 har været udlejet til ikke-andelshavere, som skal

medregnes til den skattepligtige indkomst.

Henset til ordlyden af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og stk. 5, er der ikke grundlag for

at

foretage fordelingen af den erhvervsmæssige og den ikke erhvervsmæssige andel

af en ejendomsavance på samme måde som udgifter i henhold til

selskabsskattelovens § 9, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at der ikke som

ved opgørelse efter selskabsskattelovens § 9, stk. 1, er tale om at henføre

udgifter til den skattepligtige del af indkomsten, men en vurdering af, hvor

stor en del af ejendommen, der faktisk har været anvendt erhvervsmæssigt i

den

omhandlede periode, hvorfor de hensyn, der ligger bag den praksis, der er

gældende vedrørende selskabsskattelovens § 9, stk. 1, ikke gør sig gældende

ved

afhændelse af ejendommen. Da der i øvrigt ikke anses at være grundlag for en

anden fordeling kan repræsentantens principale påstand om en fordeling efter

m2

godkendes. Selskabsbeskatningens afgørelse ændres.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter