Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for straksafskrivning for tilbygninger

KEN nr 9793 af 29/09/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for

straksafskrivning for tilbygninger

Klagen vedrører

spørgsmålet om opgørelse af beregningsgrundlaget for

straksafskrivning.

Landsskatterettens

afgørelse

Straksafskrivningsgrundlaget for det nye

bygningsafsnit skal opgøres som afskrivningsgrundlaget ultimo 2000 for

maskinhus, gammel smågrisestald og drægtighedsstald nr. 2. Af fremlagt

tegning

fremgår bl.a. at det nye bygningsafsnit sammen med de nævnte 3 tidligere

opførte bygninger udgør en sammenhængende vinkelbygning. Endvidere kan der

som

beregningsgrundlag for straksafskrivning tillægges en forholdsmæssig værdi af

de tidligere opførte gyllebeholdere, således at denne forholdsmæssige værdi

beregnes ud fra antallet af etagemeter af smågrisestald og drægtighedsstald

nr.

2 sat i forhold til det samlede etagemeterareal for staldbygningerne beregnet

ultimo 2000.

Sagens

oplysninger

Klageren driver bl.a. en landbrugsejendom

på ca. 50 ha., hvor der fra et sammenbygget produktionsapparat bestående af

flere stalde med forbindelsesbygninger produceres smågrise. I 2001 opførte

klageren en smågrisestald for i alt 1.884.347 kr. Ved selvangivelsen er

beregnet straksfradrag ud fra et beregningsgrundlag omfattende

anskaffelsessummerne for alle driftsbygninger på ejendommen inkl.

gyllebeholdere.

Af skatteankenævnets sagsfremstilling

Læs alt

fremgår i øvrigt bl.a. følgende:

”Skatteafdelingen bemærker, at

smågrisestalden er bygget sammen med en eksisterende smågrisestald og et

maskinhus. I regnskabet under afsnittet ”Afskrivninger fast

ejendom”, er der

ikke registreret en smågrisestald, som ellers fremgår af en foreliggende

tegning.

Skatteafdelingen har ved besigtigelse af

virksomheden konstateret, at hele produktionsapparatet er sammenbygget, idet

alle bygninger er bygget sammen med mellemgange, således at al arbejde samt

flytning af grisene fra sti til sti i denne rigtige rækkefølge kan foregå

inde

i bygningen uden at hverken dyr eller mennesker behøver at komme ud. Grisene

kommer således ikke ud af bygningerne før ved salg.

Skatteafdelingen anfører, at den nye

tilbygning er bygget sammen i gavlen med en tidligere smågrisestald og et

maskinhus, og at tilbygningen er opført i røde mursten, som næsten alle

øvrige

bygninger. Den nye tilbygning er endvidere tilbygget en rest af de gamle

driftsbygninger. Den tidligere smågrisestald hænger sammen med de øvrige

bygninger via en mellemgang, og der er gennemgang i bygningerne via døre. Om

bygningen er det oplyst, at den nye bygning har gitterspær, mens der er

stålspær i maskinhuset. Det eksisterende foderblandeanlæg skal senere flyttes

fra laden og til den nye tilbygning mellem maskinhuset og smågrisestalden,

men

det projekt var udsat, da salgspriserne på smågrisene var faldet meget.

Det er skatteafdelingens opfattelse, at

for sammenbyggede bygninger, der efter de hidtil gældende regler blev anset

for

en bygning, men som efter den nye afskrivningslov anses for selvstændige

bygninger, (f.eks. bygninger forbundet med mellemgange og lignende) skal

afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger fordeles mellem

bygningerne.

Den nye smågrisestald er sammenbygget i

gavlen med en eksisterende smågrisestald og et maskinhus. Efter om- og

tilbygningen fungerer den nye tilbygning som smågrisestald ligesom den

eksisterende smågrisestald, medens maskinhuset fortsat fungerer som

maskinhus.

Det er skatteafdelingens opfattelse, at

beregningsgrundlaget for straksfradrag alene udgør afskrivningsgrundlaget for

fravænningsstalden, der er opført i 1979, da der er tale om ens bygninger.

Den

nybyggede smågrisestald anses at være en arealudvidelse af den eksisterende

fravænningsstald.

Herved er lagt til grund, at den nye

smågrisestald er tilbygget gavlen til den eksisterende smågrisestald og

fungerer som en enhed med indre gennemgang. Sammenbygningen til maskinhuset i

gavlen anses ikke at udgøre en bygningsenhed, selv om der er en indre

gennemgang, da bygningerne ikke er ens og ikke benyttes til samme formål. Der

er herved henvist til landsskatteretskendelse, j.nr. 2-7-1814-0113 af 17.

juli

2002.” (Kendelsen er ikke offentliggjort).

Skatteankenævnets

afgørelse

Nævnet har stadfæstet skattemyndighedens

afgørelse og begrundet sin afgørelse således:

”Afgørelsen begrundes med:

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a, Lov nr. 149 af 10 april 1922, kan driftsomkostninger fradrages ved

indkomstopgørelsen. Bestemmelsen omfatter udgifter, der i årets løb er

afholdt

for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære

afskrivninger. Fradragsberettigede driftsomkostninger skal afgrænses over for

bl.a. ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter og udgifter vedrørende

ændringer i indkomstgrundlaget.

Det fremgår af afskrivningslovens

(herefter AL) § 14, stk. 1, LBKG nr. 875 af 4.10.2001, at erhvervsmæssigt

benyttede bygninger skal afskrives hver for

sig. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der afskrives

efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger, jf. § 15, stk. 1.

Efter § 17, stk. 1, foretages afskrivningen med indtil 5% årligt af

anskaffelsessummen.

Udgifter til ombygning eller forbedring

afskrives særskilt efter § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme

indkomstår, kan afskrivning dog foretages under et, hvilket fremgår af § 18,

stk. 1.

Af § 18, stk. 2, fremgår, at udgifter

til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger i stedet

kan fradrages straks i det omfang, indkomstårets udgift til vedligeholdelse,

ombygning og forbedring ikke overstiger 5% af afskrivningsgrundlaget for den

bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det

indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne

overstiger 5% af afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgifter til

vedligeholdelse.

Udgifter til tilbygning behandles kun

som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig

del af den eksisterende bygning.

Det er repræsentantens opfattelse, at

beregningsgrundlaget for straksfradrag er samtlige bygningers

afskrivningsgrundlag,

og at det klart fremgår af forarbejderne til loven, at der ikke med den nye

afskrivningslov er ændret på, hvad der forstås ved en bygning.

Revisor har i indsigelsen mod

sagsfremstillingen anført, at den principale påstand er, at

beregningsgrundlaget for straksfradrag er hele bygningskomplekset.

Den subsidiære påstand er, at

beregningsgrundlaget for straksfradrag er hele bygningskomplekset reduceret

med

maskinhuset.

Skatteankenævnet bemærker, at

afskrivningsloven er ændret med virkning fra og med indkomståret 1999. Af

bemærkningerne til lovforslag L 102 fremgår, at sammenbyggede bygninger, der

efter de hidtil gældende regler blev anset for en bygning, efter den nye

afskrivningslov skal anses for selvstændige bygninger, hvilket også gælder

for

bygninger, der er forbundet med mellemgange og lignende.

Af bemærkningerne til lovforslag L 102

fremgår desuden, at det af formuleringen i AL § 18, stk. 2, følger, at

”nybygninger og selvstændige bygninger ikke giver adgang til

straksfradrag”.

Af ministerens svar (bilag 21 til L 102

af 16/6 1998) til udvalget fremgår bl.a. at ”ved at forbinde en egentlig

nybygning med den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende eller

såkaldte ”afskrivningsbroer” kan man straksfradrage hele udgiften.

Dette har

ikke været meningen med straksfradraget”.

Det følger af AL § 18, stk. 2, 3. pkt.,

at udgifter til tilbygninger kun kan behandles som ombygnings- eller

forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den

eksisterende

bygning. Ifølge lovens motiver indebærer denne formulering, at der fysisk

skal

være en sammenhæng, og at bygningen skal fungere som et hele. Er tilbygningen

derimod meget væsentlig og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen

behandles som en selvstændig bygning.

Revisor har henvist til

Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 2-7-1814-0113 af 17. juli 2002, hvor

Landsskatteretten anerkendte, at en 2-klimastald var en tilbygning, var

omfattet af reglerne om straksfradrag. Ved afgørelsen blev der henset til, at

2-klimastalden var sammenbygget i gavlen med farestalde, at bygningen var

opført i samme materialer som det resterende bygningskompleks og at

klimastalden kunne anses for en naturlig forlængelse af en bygning.

Revisor har desuden henvist til

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked 99/02-4231-00713 af 22. oktober 2002,

hvor et bygningskompleks blev anset for en bygning, da bygningskomplekset

fungerede som en helhed, samt at der var intern gennemgang mellem de enkelte

dele af bygningskomplekset.

Skatteankenævnet finder ikke, at ovenstående

afgørelser er sammenlignelige med klagerens sag, idet der i begge tilfælde

var

tale om et bygningskompleks, hvor de enkelte bygningsdele ud over at fungere

som en helhed samtidig var forbundet gennem interne gennemgange.

Af den fremlagte skitse fremgår, at den

i 2001 opførte smågrisestald i den ene ende er sammenbygget i gavlen med en

eksisterende smågrisestald. Tilbygningen omfatter også et areal mellem den

nye

smågrisestald og et eksisterende maskinhus, således at denne del af

tilbygningen har fælles gavl med det eksisterende maskinhus. Denne del af

tilbygningen (mellem maskinhuset og smågrisestalden) er planlagt anvendt til

det eksisterende foderblandeanlæg, men er ikke taget i brug hertil.

Tilbygningen danner således en vinkel mellem de eksisterende bygninger. Den

tidligere eksisterende smågrisestald er

ifølge skitsen forbundet med de øvrige driftsbygninger via en teknisk

gang (mellemgang) indeholdende bl.a. omklædningsrum.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at

den nye smågrisestald via sammenbygningen med den eksisterende smågrisestald

alene er forbundet med ejendommens øvrige driftsbygninger via mellemgange

eller

en såkaldt ”afskrivningsbro”. Nævnet bemærker, at selv om en

såkaldt

”afskrivningsbro” i form af en mellemgang eller en løbegang tjener

et

driftsmæssigt formål, er dette forhold, efter afskrivningslovens nye

formulering på dette punkt, ikke tilstrækkeligt til at begrunde, at der

foreligger en bygningsmæssig enhed i straksafskrivningsmæssig forstand.

Skatteankenævnet er herefter enig med

skatteafdelingen i, at den nye smågrisestald er en tilbygning til den

eksisterende smågrisestald/fravænningsstald, samt at tilbygningen udgør en

naturlig del af den eksisterende smågrisestald. Det er samtidig opfattelsen,

at

tilbygningen ikke er så væsentlig, at denne kan anses for en selvstændig ny

bygning, hvorpå der alene kan foretages afskrivning efter afskrivningslovens

§

14.

Nævnet er endvidere enig med

skatteafdelingen i, at maskinhusets afskrivningsgrundlag ikke kan indgå i

beregningsgrundlaget for straksfradrag. Herved er lagt til grund, at

maskinhuset ikke er sammenbygget med den nye smågrisestald, idet der mellem

smågrisestalden og maskinhuset er et areal, der er planlagt anvendt til

foderblandeanlæg, samt at maskinhuset ikke fremtræder som ensartet i forhold

til de øvrige bygninger og heller ikke tjener samme formål.

Beregningsgrundlaget for straksfradrag

udgør herefter alene afskrivningsgrundlaget for den eksisterende

smågrisestald/afvænningsstald, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3.

pkt.”

Klagerens

påstand og argumenter

Klagerens repræsentant anfører i klagen

til Landsskatteretten følgende:

”Sagen vedrører opgørelse af

beregningsgrundlag for straksfradrag jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Principale påstand

Beregningsgrundlaget for straksfradrag

skal opgøres ud fra afskrivningsgrundlaget for hele bygningskomplekset på

landbrugsejendommen Skovgårdsvej 104.

Subsidiære påstand

Beregningsgrundlaget for straksfradrag

kan opgøres ud fra afskrivningsgrundlaget på hele bygningskomplekset, dog

undtaget

bygningen med fare- og klimastald (bygningen til højre på plantegning over

bygningskomplekset).

Sagsfremstilling

I 2001 opføres en smågrisestald. Den nye

stald er i den ene gavl sammenbygget med en eksisterende smågrisestald og i

den

anden gavl er den sammenbygget med et maskinhus. Nybygningen danner således

en

vinkel mellem den eksisterende smågrisestald og det eksisterende maskinhus.

Mellembygningen – den nye smågrisestald – fremstår herefter som en

naturlig del

af de eksisterende bygninger, dette gælder set i forhold til såvel den

eksisterende smågrisestald og det eksisterende maskinhus. Dette fremgår også

af

vedlagte tegning over driftsbygningerne.

Bygningsmassen består efter tilbygningen

af en sammenhængende bygningsmasse hvor ”bygningsdel støder på

bygningsdel” og

herefter udgør en samlet masse. Der er interne gennemgange mellem alle

bygningsdele. Der er i nærværende byggeri ikke tale om såkaldte

”afskrivningsbroer”, der binder bygningerne sammen.

Drægtighedsstald 1 og 2,

foderlade stald og ”den gamle” smågrisestald er forbundet med en

mellemliggende

staldbygning/gennemgangs-bygning. Den nye smågrisestald er bygget til den

eksisterende smågrisestald, som så igen er i forbindelse med sammenbyggede

bygninger med indre naturlige gennemgange, der ikke isoleret kan

karakteriseres

som ”afskrivningsbroer” mellem de enkelte bygninger.

Opgørelse af beregningsgrundlag.

Afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt.

er formuleret således:

”Udgifter til ombygning eller forbedring

af afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 5, stk.

2

eller 3 kan i stedet fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til

vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5% af

afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation (min fremhævning),

som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan

fradrages.”

I bemærkningerne til lovforslag 102

(1997/98) fremgår det bl.a. til § 18, stk. 2: ”Der foreslås for det

andet en

vis stramning af selve beregningsgrundlaget.

Det følger af gældende praksis, at er

der flere afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom, indgår

afskrivningsgrundlagene for samtlige afskrivningsberettigede bygninger på

ejendommen i beregningsgrundlaget, Det gælder, selvom en forbedring eller

ombygning ikke foretages på alle afskrivningsberettigede bygninger men

eksempelvis kun på én af flere bygninger på ejendommen.

Det må anses for uhensigtsmæssigt, at

beregningsgrundlaget i dag er alle afskrivningsberettigede bygninger på den

ejendom, hvor den bygning, der ombygges eller forbedres, er beliggende. Den

nuværende måde at opgøre beregningsgrundlaget på har som konsekvens, at

adgangen til at foretage straksfradrag for en given ombygnings- eller

forbedringsudgift bliver afhængig af, om der på den pågældende ejendom –

tilfældigvis – findes andre afskrivningsberettigede bygninger, Jo flere

afskrivningsberettigede bygninger, der findes på en ejendom, jo større

mulighed

vil der således være for at kunne straksfradrage en given udgift til

ombygning

eller forbedring af en enkelt bygning.

Det foreslås derfor, at

beregningsgrundlaget for straksfradraget bliver afskrivningsgrundlaget for

kun

den bygning, som ombygges eller forbedres (min fremhævning). Det vil sige, at

ved opgørelsen af, om udgiften til ombygning eller forbedring af en bygning

kan

straksfradrages eller skal aktiveres og afskrives på normal måde, er det

afgørende, om udgiften udgør under 5% af afskrivningsgrundlaget for den

pågældende bygning selv. Hvis der på samme bygning i indkomståret tillige er

afholdt udgifter til vedligeholdelse, indgår disse udgifter også ved

opgørelsen

af, om udgifterne overstiger 5% af afskrivningsgrundlaget. Når der er afholdt

udgifter til vedligeholdelse af bygningen, fragår disse udgifter forlods ved

opgørelsen af, om 5% grænsen overskrides, jf. nedenfor.”

Hvis skatteadministrationens opfattelse

er korrekt, så er det også kun vedligeholdelsesudgifter på den

”konkrete”

bygning og ikke på den sammenbyggede bygning, der indgår i de samlede

udgifter.

Hensigten med ændringen af

beregningsgrundlaget til straksfradrag er derfor jf. ovennævnte bemærkninger

til lovforslaget en stramning. Dog vil der ikke være en ændring af

beregningsgrundlaget for virksomheder, der kun har en enkelt

afskrivningsberettiget bygning pr. ejendom. Men for virksomheder med flere

afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom indebærer den foreslåede

ændring af beregningsgrundlag derimod en stramning.

Det er således anført i § 18, stk. 2, at

beregningsgrundlaget opgøres for hver selvstændig bygning, jf. § 14.

Afskrivning på bygninger,

Afskrivningslovens § 14

Reglerne for afskrivning på bygninger

findes i afskrivningslovens § 14, hvori det er anført, at erhvervsmæssigt

benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne

i

dette kapitel.

I bemærkningerne til lovforslag 102

(1997/98) til § 14 er det anført:

”Der foreslås den samme afskrivningssats

for alle bygninger, jf. bestemmelsen i § 17, hvilket er en konsekvens af den

foreslåede ophævelse af sondringen mellem litra a- og litra b-bygninger.

Samtidig foreslås det, at bygninger afskrives særskilt for hver enkelt

bygning,

hvilket følger af den gældende (nu tidligere) lovs § 25 (min fremhævning).

Den

foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, indeholder samtidig en henvisning til

kapitel 3 i sin helhed og dermed bl.a. til afskrivningssatsen, der med

forslaget er flyttet fra den gældende lovs § 22 til den foreslåede §

17.”

Det fremgår således klart af

bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke med den nye afskrivningslov

ændres

på praksis med hensyn til, hvad man forstår ved en bygning.

Den tidligere afskrivningslovs § 25

indeholder følgende:

”Skattemæssig afskrivning skal foretages

særskilt for hver enkelt bygning og hver enkelt installation. Såfremt

installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og afskrives med

samme sats, kan afskrivning dog foretages under eet for de pågældende

installationer. Hvor en bygning og dens installationer er anskaffet samtidig

og

afskrives med samme sats, kan afskrivning også foretages under et.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder

tilsvarende anvendelse på udgifter til ombygning eller forbedring.”

Vedrørende fortolkning og praksis af §

25 i den tidligere afskrivningslov er anført følgende i Ligningsvejledningen

1998 afsnit E.C.4.1.10.2:

”Tilbygninger til eksisterende bygninger

omfattes også af reglerne om straksafskrivning. Det må være en forudsætning

for

at anse en bygningsudvidelse for en tilbygning, dels at der er en direkte

fysisk sammenhæng mellem den nye og den gamle bygning, dels at der er en

indre

naturlig forbindelse eller gennem gang mellem den oprindelige bygning og den

senere opførte bygning.

Det afgørende er herefter, hvornår der

foreligger en ny bygning eller installation – set i modsætning til

tilbygning/ombygning eller forbedring af en eksisterende bygning eller

installation.

Ejendommens matrikulære status har ikke

nogen selvstændig betydning ved afgørelsen af, om der er tale om en

bygningsmæssig enhed.

Det er ikke muligt at opstille et enkelt

afgørende kriterium for, hvornår der foreligger én eller flere bygninger, og

afgørelsen heraf må derfor bero på et samlet skøn over, om ejendommen udgør

en

bygningsmæssig helhed, jf. eksempelvis lsr.1980.115, hvor Landsskatteretten

statuerede, at bygninger, der var forbundet med hinanden gennem en

gangbygning,

udgjorde en bygningsmæssig helhed (min fremhævning).

I VLD af 16. marts 1992 var stuehuset på

en landbrugsejendom bygget sammen i vinkelform med en staldbygning til brug

for

kvæghold. Imellem de to bygninger var der alene fri passage over loftet.

Bygningerne var opført af samme bygningsmaterialer med et sammenbygget

eternittag. I landsrettens dom lagdes vægt på, at stuehus og stald var

sammenbygget

med fælles sokkel og mur, at

vindfanget til stuehuset var beliggende i staldlængen, og at der var fri

adgang

over loftet fra stalden til stuehuset, og at stuehusloftet i et vist omfang

sammen med staldloftet anvendtes til opbevaring af halm. Stuehuset og

staldlængen fandtes i relation til AL § 20 at udgøre en bygning med blandet

benyttelse.

Afgørelsen af om der er tale om en eller

flere bygninger er – som hidtil – truffet på grundlag af et samlet

skøn, her

vedrørende en landbrugsejendom. Det er således ikke et enkelt kriterium, der

er

afgørende for, om der foreligger en eller flere bygninger.

Såfremt der foretages byggeri i

tilslutning til en eksisterende bygning, således at den nye del har mur

tilfælles med den oprindelige del, og der er indendørs gennemgang mellem de

to

dele, må det antages, at der foreligger én bygning (min fremhævning).

Der kan endvidere ses på benyttelsen af

de enkelte bygningsdele, idet den omstændighed, at der f.eks. foregår samme

produktion i hele byggeriet, taler for at anse byggeriet for én bygning, i

modsætning til, hvis bygningsdelene anvendes til forskellige formål.

Et nyopført fritliggende maskinhus, der

erstattede et utidssvarende nedrevet maskinhus, blev anset for en ny

selvstændig bygning, der ikke var en integreret del af produktionsanlægget på

en emballagefabrik.”

I Landsskatterettens kendelse af 1.

august 1984, journalnummer 1984-3-272 anførte Landsskatteretten, at

bedømmelsen

af, hvorvidt der i afskrivningsmæssig henseende forelå en særskilt bygning

eller en del af en større bygningsenhed i medfør af bestemmelsen i

afskrivningslovens § 25, måtte foretages på grundlag af tilstanden ved

udgangen

af indkomståret.

Det er skatteyders påstand, at det

anførte i § 18, stk. 2, 3. pkt. vedrørende tilbygninger alene har betydning

ved

kvalificeringen af hvilke omkostninger, der berettiger til straksfradrag

efter

samme bestemmelse, Bestemmelsen i § 18, stk. 2, 3. pkt. har således ikke

konsekvenser for, hvad der forstås ved én bygning som anført i §§ 14 og 21.

Det er således skatteyders påstand, at

den nye skærpende regel i afskrivningslovens § 18, skt. 2, 1. pkt. alene har

den betydning, at ikke alle afskrivningsberettigede bygninger indgår i

beregningsgrundlaget til straksfradrag. Ændringen har således ikke betydning

for, hvad der kan betragtes som én bygning.

Genvundne afskrivninger

Kommunens opfattelse af, at der med den

nye afskrivningslov er ændret på, hvad der skal forstås ved en bygning, burde

få konsekvenser ved opgørelse af genvundne afskrivninger, da der er i § 21,

stk. og 2 er anført, at ”Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af

bygninger

eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15,

medregnes

i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2-7,

medmindre § 24 finder anvendelse.

Stk. 2. Fortjenesten opgøres for hver

bygning (min fremhævning) eller installation omfattet af § 15, stk. 2 som

forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.

Kommunen har dog ikke i den konkrete sag

taget stilling til dette.

Det er skatteyders påstand, at der

heller ikke ved opgørelse af genvundne afskrivninger efter § 21 er ændret på,

hvad der er én bygning.

I bemærkningerne til lovforslag 102

(1997/98) er der til § 21 anført, at bestemmelsen indeholder i lighed med den

gældende (tidligere) afskrivningslovs § 29 regler om beskatning af genvundne

afskrivninger ved salg af afskrivningsberettigede bygninger og

installationer.

Med bestemmelsen foreslås herudover fradrag for tab.

Efter stk. 2 opgøres fortjeneste som

hidtil for hver bygning eller installation for sig som forskellen mellem

salgssummen og den nedskrevne værdi.

Man henviser i bemærkninger til

lovforslaget til hidtidig praksis. Den hidtidige praksis er beskrevet i

Ligningsvejledningen 1998, afsnit E.C.4.1.14. ”I AL § 29 findes reglerne

om

beskatning ved salg af bygninger og installationer, hvorpå der har været

foretaget

skattemæssige afskrivninger.

Ved salg af en ejendom med flere

driftsbygninger skal opgørelse af genvundne afskrivninger ske særskilt for

hver

enkelt bygning, Skat 1987.5 360 (TfS-1987-234).

Ved opgørelsen af genvundne

afskrivninger ved salg af en landbrugsejendom blev driftsbygninger, mellem

hvilke der var intern passage, anset for en enkelt bygning, hvorfor der

skulle

foretages en samlet opgørelse af genvundne afskrivninger for bygningen og de

på

denne foretagne forbedringer, Skat 1989.4.337 (TfS-1989-266).”

Ligningsvejledningen 2001, afsnit

E.C.4.4.4.

I ligningsvejledningen 2001, afsnit

E.C.4.4.4. er det anført, at ”For sammenbyggede bygninger, der efter

hidtil

gældende regler blev anset for én bygning, men som efter den nye

afskrivningslov anses for selvstændige bygninger (f.eks. bygninger, der er

forbundet

med mellemgange og lignende), skal afskrivningsgrundlaget og de foretagne

afskrivninger fordeles mellem bygningerne”.

Det er skatteyders påstand, at Told- og

Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at konkludere at den nye afskrivningslov

har medført denne ændring i, hvad der efter praksis anses for én bygning.

Afsnittet i Ligningsvejledningen er alene Told- og Skattestyrelsens

fortolkning, som de ikke har belæg for i bemærkninger eller andet til

lovforslaget.

Afgørelser, der støtter skatteyders

påstand

Landsskatteretsafgørelse af 16. oktober

2003, 2-7-1814-0149 (SKM2003.530.LSR/TfS 2003, 989)

I en konkret sag vurderede

skattemyndighederne at et bygningskompleks bestod af flere selvstændige

bygninger. I bygningskomplekset var der en malkekvægsbesætning. Komplekset

indeholdt ingen mellembygninger, men var forbundet ”naturligt”.

Landsskatteretten bemærkede

indledningsvist, at hensigten med ændringen af betingelserne for

straksfradrag,

jf. afskrivningslovens § 18, var at ændre en ligningspraksis, hvorefter der i

forbindelse med en tilbygning eller ombygning ved etablering af såkaldte

”afskrivningsbroer” til en ældre sammenbygget bygningsmasse

opnåedes et

beregningsgrundlag omfattende afskrivningsgrundlaget for den tidligere

etablerede samlede bygningsmasse.

Begrundelsen for at der i den konkrete

sag var tale om én bygning var, at det efter rettens opfattelse ikke var

hensigten at beskære beregningsgrundlaget i et tilfælde som det foreliggende,

hvor tilbygningen efter opførelsen indgår som en integreret del af den

bygning,

den tilbygges, og hvor denne bygning er forbundet med yderligere

sammenbyggede

bygninger med indre naturlig gennemgange, der ikke isoleret kan

karakteriseres

som ”afskrivningsbroer” mellem de enkelte bygninger.

Konklusion

Der er med den nye afskrivningslov sket

en skærpelse af, hvad der kan betragtes som en tilbygning og som kan omfattes

af reglerne om straksfradrag i § 18

Skatteyder er dog af den opfattelse, at

denne skærpelse ikke har betydning for opgørelse af beregningsgrundlag til

straksfradrag, men at ændringen i § 18, stk. 2, 2. pkt. alene er med til at

kvalificere, hvilke udgifter der er omfattet af straksfradraget. Dvs. er der

intern gennemgang mellem to eller flere bygninger, skal disse bygninger

fortsat

betragtes som én bygning, jf. § 14 i afskrivningsloven.

Uanset om der efter rettens opfattelse

skulle være tale om en skærpelse vedrørende de såkaldte

”afskrivningsbroer” i

den nye afskrivningslov, bør dette ikke få betydning i nærværende sag. Dette

skyldes, at i nærværende sag er der ikke tale om, at bygninger er forbundet

med

”afskrivningsbroer”. Der er derimod tale om sammenbyggede bygninger

med indre

naturlige gennemgange, der ikke isoleret kan karakteriseres som

”afskrivningsbroer”. Drægtighedsstald 1 og 2, foderlade, stald og

”den game”

smågrisestald er forbundet med en mellemliggende

staldbygning/gennemgangs-bygning.

Det er derfor skatteyders opfattelse, at

beregningsgrundlaget for straksfradrag i nærværende skal opgøres ud fra den

samlede bygningsmasse.

Det er skatteyders opfattelse, at også

fare- og klimastalden tilhører det samlede bygningskompleks. Fare- og

klimastalden er forbundet med den øvrige bygningsmasse med en ca. 6 m bred

mellembygning. Skulle Landsskatteretten mod skatteyders forventning ikke

finde,

at dette er tilfældet er det skatteyders subsidiære påstand, at alene fare-

og

klimastalden skal anses som en selvstændig bygning set i relation til

straksfradrag.”

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Ifølge afskrivningslovens § 18, stk. 2,

3. pkt., behandles udgifter til tilbygning kun som ombygnings- eller

forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den

eksisterende

bygning. Ifølge lovens motiver indebærer denne formulering, at der fysisk

skal

være en sammenhæng, og at bygningen fungere som et hele. Er tilbygningen

derimod meget væsentlig og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen

behandles som en selvstændig ny bygning.

Det er herefter Landsskatterettens

opfattelse, at selv om en såkaldt ”afskrivningsbro” i form af en

mellemgang

eller en løbegang tjener et driftsmæssigt formål, er dette forhold, efter

afskrivningslovens nye formulering på dette punkt, ikke tilstrækkeligt til at

kunne begrunde, at der foreligger en bygningsmæssig enhed i

straksafskrivningsmæssig forstand. En sådan forståelse er efter rettens

opfattelse i overensstemmelse med formålet med stramningen af reglerne for

straksfradrag.

Endvidere bemærkes vedr. den af klageren

påberåbte afgørelse af 16. oktober 2003 i sagen 2-7-1814-0149

(SKM2003.530.LSR), at der forelå et integreret sammenbygget bygningskompleks

med indre gennemgange, der ikke isoleret set kunne karakteriseres som

”afskrivningsbroer”

mellem de enkelte bygninger.

I den foreliggende sag er det ved

besigtigelsen konstateret at bygningskomplekset består af bygninger, der i et

vist omfang indbyrdes er forbundet med, hvad der efter lovændringen i 1999 må

anses for ”afskrivningsbroer”.

Der skal derfor foretages en afgrænsning

af hvilke bygninger der er forbundet med ”afskrivningsbroer” og

hvilke

bygninger, der er sammenbygget på en sådan måde, at disse bygninger i

afskrivningsmæssig henseende skal betragtes som én bygning.

Efter det ved besigtigelsen konstaterede

om bygningernes indbyrdes sammenhæng, samt hvilke bygningsdele der må anses

som

afskrivningsbroer, er det rettens opfattelse, at straksafskrivningsgrundlaget

for det nye bygningsafsnit skal opgøres som

afskrivningsgrundlaget ultimo 2000 for det hermed sammenbyggede maskinhus

samt afskrivningsgrundlaget for drægtighedsstald nr. 2 og smågrisestalden,

der

ligeledes er sammenbygget med det nye bygningsafsnit, jf. den i sagen værende

bygningstegning. Der er bl.a. lagt vægt på, at det nyopførte bygningsafsnit

er

sammenbygget med hhv. smågrisestald og maskinhus i gavlen, at

bygningskomplekset herefter fremtræder som en vinkelbygning og at det

nyopførte

bygningsafsnit arealmæssigt er væsentligt mindre end maskinhus, smågrisestald

og drægtighedsstald 2. Det er endvidere lagt til grund, at smågrisestald og

drægtighedsstald 2 før tilbygningen i 2001 udgjorde en bygning.

Endvidere kan der som beregningsgrundlag

for straksafskrivning tillægges en forholdsmæssig værdi af de tidligere

opførte

gyllebeholdere, således at den forholdsmæssige værdi beregnes ud fra antallet

af etagemeter af smågrisestald og drægtighedsstald nr. 2 sat i forhold til

det

samlede etagemeterareal for staldbygningerne beregnet ultimo 2001. Det er

herved forudsat at gyllebeholderne betjener alle staldbygningerne.

Den nærmere opgørelse vil være at

foretage af den stedlige skattemyndighed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter