Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for straksafskrivning for tilbygninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for
straksafskrivning for tilbygninger
Klagen vedrører
spørgsmålet om opgørelse af beregningsgrundlaget for
straksafskrivning.
Landsskatterettens
afgørelse
Straksafskrivningsgrundlaget for det nye
bygningsafsnit skal opgøres som afskrivningsgrundlaget ultimo 2000 for
maskinhus, gammel smågrisestald og drægtighedsstald nr. 2. Af fremlagt
tegning
fremgår bl.a. at det nye bygningsafsnit sammen med de nævnte 3 tidligere
opførte bygninger udgør en sammenhængende vinkelbygning. Endvidere kan der
som
beregningsgrundlag for straksafskrivning tillægges en forholdsmæssig værdi af
de tidligere opførte gyllebeholdere, således at denne forholdsmæssige værdi
beregnes ud fra antallet af etagemeter af smågrisestald og drægtighedsstald
nr.
2 sat i forhold til det samlede etagemeterareal for staldbygningerne beregnet
ultimo 2000.
Sagens
oplysninger
Klageren driver bl.a. en landbrugsejendom
på ca. 50 ha., hvor der fra et sammenbygget produktionsapparat bestående af
flere stalde med forbindelsesbygninger produceres smågrise. I 2001 opførte
klageren en smågrisestald for i alt 1.884.347 kr. Ved selvangivelsen er
beregnet straksfradrag ud fra et beregningsgrundlag omfattende
anskaffelsessummerne for alle driftsbygninger på ejendommen inkl.
gyllebeholdere.
Af skatteankenævnets sagsfremstilling
Læs alt
fremgår i øvrigt bl.a. følgende:
”Skatteafdelingen bemærker, at
smågrisestalden er bygget sammen med en eksisterende smågrisestald og et
maskinhus. I regnskabet under afsnittet ”Afskrivninger fast
ejendom”, er der
ikke registreret en smågrisestald, som ellers fremgår af en foreliggende
tegning.
Skatteafdelingen har ved besigtigelse af
virksomheden konstateret, at hele produktionsapparatet er sammenbygget, idet
alle bygninger er bygget sammen med mellemgange, således at al arbejde samt
flytning af grisene fra sti til sti i denne rigtige rækkefølge kan foregå
inde
i bygningen uden at hverken dyr eller mennesker behøver at komme ud. Grisene
kommer således ikke ud af bygningerne før ved salg.
Skatteafdelingen anfører, at den nye
tilbygning er bygget sammen i gavlen med en tidligere smågrisestald og et
maskinhus, og at tilbygningen er opført i røde mursten, som næsten alle
øvrige
bygninger. Den nye tilbygning er endvidere tilbygget en rest af de gamle
driftsbygninger. Den tidligere smågrisestald hænger sammen med de øvrige
bygninger via en mellemgang, og der er gennemgang i bygningerne via døre. Om
bygningen er det oplyst, at den nye bygning har gitterspær, mens der er
stålspær i maskinhuset. Det eksisterende foderblandeanlæg skal senere flyttes
fra laden og til den nye tilbygning mellem maskinhuset og smågrisestalden,
men
det projekt var udsat, da salgspriserne på smågrisene var faldet meget.
Det er skatteafdelingens opfattelse, at
for sammenbyggede bygninger, der efter de hidtil gældende regler blev anset
for
en bygning, men som efter den nye afskrivningslov anses for selvstændige
bygninger, (f.eks. bygninger forbundet med mellemgange og lignende) skal
afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger fordeles mellem
bygningerne.
Den nye smågrisestald er sammenbygget i
gavlen med en eksisterende smågrisestald og et maskinhus. Efter om- og
tilbygningen fungerer den nye tilbygning som smågrisestald ligesom den
eksisterende smågrisestald, medens maskinhuset fortsat fungerer som
maskinhus.
Det er skatteafdelingens opfattelse, at
beregningsgrundlaget for straksfradrag alene udgør afskrivningsgrundlaget for
fravænningsstalden, der er opført i 1979, da der er tale om ens bygninger.
Den
nybyggede smågrisestald anses at være en arealudvidelse af den eksisterende
fravænningsstald.
Herved er lagt til grund, at den nye
smågrisestald er tilbygget gavlen til den eksisterende smågrisestald og
fungerer som en enhed med indre gennemgang. Sammenbygningen til maskinhuset i
gavlen anses ikke at udgøre en bygningsenhed, selv om der er en indre
gennemgang, da bygningerne ikke er ens og ikke benyttes til samme formål. Der
er herved henvist til landsskatteretskendelse, j.nr. 2-7-1814-0113 af 17.
juli
2002.” (Kendelsen er ikke offentliggjort).
Skatteankenævnets
afgørelse
Nævnet har stadfæstet skattemyndighedens
afgørelse og begrundet sin afgørelse således:
”Afgørelsen begrundes med:
Efter statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a, Lov nr. 149 af 10 april 1922, kan driftsomkostninger fradrages ved
indkomstopgørelsen. Bestemmelsen omfatter udgifter, der i årets løb er
afholdt
for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære
afskrivninger. Fradragsberettigede driftsomkostninger skal afgrænses over for
bl.a. ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter og udgifter vedrørende
ændringer i indkomstgrundlaget.
Det fremgår af afskrivningslovens
(herefter AL) § 14, stk. 1, LBKG nr. 875 af 4.10.2001, at erhvervsmæssigt
benyttede bygninger skal afskrives hver for
sig. Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der afskrives
efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger, jf. § 15, stk. 1.
Efter § 17, stk. 1, foretages afskrivningen med indtil 5% årligt af
anskaffelsessummen.
Udgifter til ombygning eller forbedring
afskrives særskilt efter § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme
indkomstår, kan afskrivning dog foretages under et, hvilket fremgår af § 18,
stk. 1.
Af § 18, stk. 2, fremgår, at udgifter
til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger i stedet
kan fradrages straks i det omfang, indkomstårets udgift til vedligeholdelse,
ombygning og forbedring ikke overstiger 5% af afskrivningsgrundlaget for den
bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det
indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne
overstiger 5% af afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgifter til
vedligeholdelse.
Udgifter til tilbygning behandles kun
som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig
del af den eksisterende bygning.
Det er repræsentantens opfattelse, at
beregningsgrundlaget for straksfradrag er samtlige bygningers
afskrivningsgrundlag,
og at det klart fremgår af forarbejderne til loven, at der ikke med den nye
afskrivningslov er ændret på, hvad der forstås ved en bygning.
Revisor har i indsigelsen mod
sagsfremstillingen anført, at den principale påstand er, at
beregningsgrundlaget for straksfradrag er hele bygningskomplekset.
Den subsidiære påstand er, at
beregningsgrundlaget for straksfradrag er hele bygningskomplekset reduceret
med
maskinhuset.
Skatteankenævnet bemærker, at
afskrivningsloven er ændret med virkning fra og med indkomståret 1999. Af
bemærkningerne til lovforslag L 102 fremgår, at sammenbyggede bygninger, der
efter de hidtil gældende regler blev anset for en bygning, efter den nye
afskrivningslov skal anses for selvstændige bygninger, hvilket også gælder
for
bygninger, der er forbundet med mellemgange og lignende.
Af bemærkningerne til lovforslag L 102
fremgår desuden, at det af formuleringen i AL § 18, stk. 2, følger, at
”nybygninger og selvstændige bygninger ikke giver adgang til
straksfradrag”.
Af ministerens svar (bilag 21 til L 102
af 16/6 1998) til udvalget fremgår bl.a. at ”ved at forbinde en egentlig
nybygning med den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende eller
såkaldte ”afskrivningsbroer” kan man straksfradrage hele udgiften.
Dette har
ikke været meningen med straksfradraget”.
Det følger af AL § 18, stk. 2, 3. pkt.,
at udgifter til tilbygninger kun kan behandles som ombygnings- eller
forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den
eksisterende
bygning. Ifølge lovens motiver indebærer denne formulering, at der fysisk
skal
være en sammenhæng, og at bygningen skal fungere som et hele. Er tilbygningen
derimod meget væsentlig og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen
behandles som en selvstændig bygning.
Revisor har henvist til
Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 2-7-1814-0113 af 17. juli 2002, hvor
Landsskatteretten anerkendte, at en 2-klimastald var en tilbygning, var
omfattet af reglerne om straksfradrag. Ved afgørelsen blev der henset til, at
2-klimastalden var sammenbygget i gavlen med farestalde, at bygningen var
opført i samme materialer som det resterende bygningskompleks og at
klimastalden kunne anses for en naturlig forlængelse af en bygning.
Revisor har desuden henvist til
Ligningsrådets bindende forhåndsbesked 99/02-4231-00713 af 22. oktober 2002,
hvor et bygningskompleks blev anset for en bygning, da bygningskomplekset
fungerede som en helhed, samt at der var intern gennemgang mellem de enkelte
dele af bygningskomplekset.
Skatteankenævnet finder ikke, at ovenstående
afgørelser er sammenlignelige med klagerens sag, idet der i begge tilfælde
var
tale om et bygningskompleks, hvor de enkelte bygningsdele ud over at fungere
som en helhed samtidig var forbundet gennem interne gennemgange.
Af den fremlagte skitse fremgår, at den
i 2001 opførte smågrisestald i den ene ende er sammenbygget i gavlen med en
eksisterende smågrisestald. Tilbygningen omfatter også et areal mellem den
nye
smågrisestald og et eksisterende maskinhus, således at denne del af
tilbygningen har fælles gavl med det eksisterende maskinhus. Denne del af
tilbygningen (mellem maskinhuset og smågrisestalden) er planlagt anvendt til
det eksisterende foderblandeanlæg, men er ikke taget i brug hertil.
Tilbygningen danner således en vinkel mellem de eksisterende bygninger. Den
tidligere eksisterende smågrisestald er
ifølge skitsen forbundet med de øvrige driftsbygninger via en teknisk
gang (mellemgang) indeholdende bl.a. omklædningsrum.
Det er skatteankenævnets opfattelse, at
den nye smågrisestald via sammenbygningen med den eksisterende smågrisestald
alene er forbundet med ejendommens øvrige driftsbygninger via mellemgange
eller
en såkaldt ”afskrivningsbro”. Nævnet bemærker, at selv om en
såkaldt
”afskrivningsbro” i form af en mellemgang eller en løbegang tjener
et
driftsmæssigt formål, er dette forhold, efter afskrivningslovens nye
formulering på dette punkt, ikke tilstrækkeligt til at begrunde, at der
foreligger en bygningsmæssig enhed i straksafskrivningsmæssig forstand.
Skatteankenævnet er herefter enig med
skatteafdelingen i, at den nye smågrisestald er en tilbygning til den
eksisterende smågrisestald/fravænningsstald, samt at tilbygningen udgør en
naturlig del af den eksisterende smågrisestald. Det er samtidig opfattelsen,
at
tilbygningen ikke er så væsentlig, at denne kan anses for en selvstændig ny
bygning, hvorpå der alene kan foretages afskrivning efter afskrivningslovens
§
14.
Nævnet er endvidere enig med
skatteafdelingen i, at maskinhusets afskrivningsgrundlag ikke kan indgå i
beregningsgrundlaget for straksfradrag. Herved er lagt til grund, at
maskinhuset ikke er sammenbygget med den nye smågrisestald, idet der mellem
smågrisestalden og maskinhuset er et areal, der er planlagt anvendt til
foderblandeanlæg, samt at maskinhuset ikke fremtræder som ensartet i forhold
til de øvrige bygninger og heller ikke tjener samme formål.
Beregningsgrundlaget for straksfradrag
udgør herefter alene afskrivningsgrundlaget for den eksisterende
smågrisestald/afvænningsstald, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3.
pkt.”
Klagerens
påstand og argumenter
Klagerens repræsentant anfører i klagen
til Landsskatteretten følgende:
”Sagen vedrører opgørelse af
beregningsgrundlag for straksfradrag jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2.
Principale påstand
Beregningsgrundlaget for straksfradrag
skal opgøres ud fra afskrivningsgrundlaget for hele bygningskomplekset på
landbrugsejendommen Skovgårdsvej 104.
Subsidiære påstand
Beregningsgrundlaget for straksfradrag
kan opgøres ud fra afskrivningsgrundlaget på hele bygningskomplekset, dog
undtaget
bygningen med fare- og klimastald (bygningen til højre på plantegning over
bygningskomplekset).
Sagsfremstilling
I 2001 opføres en smågrisestald. Den nye
stald er i den ene gavl sammenbygget med en eksisterende smågrisestald og i
den
anden gavl er den sammenbygget med et maskinhus. Nybygningen danner således
en
vinkel mellem den eksisterende smågrisestald og det eksisterende maskinhus.
Mellembygningen – den nye smågrisestald – fremstår herefter som en
naturlig del
af de eksisterende bygninger, dette gælder set i forhold til såvel den
eksisterende smågrisestald og det eksisterende maskinhus. Dette fremgår også
af
vedlagte tegning over driftsbygningerne.
Bygningsmassen består efter tilbygningen
af en sammenhængende bygningsmasse hvor ”bygningsdel støder på
bygningsdel” og
herefter udgør en samlet masse. Der er interne gennemgange mellem alle
bygningsdele. Der er i nærværende byggeri ikke tale om såkaldte
”afskrivningsbroer”, der binder bygningerne sammen.
Drægtighedsstald 1 og 2,
foderlade stald og ”den gamle” smågrisestald er forbundet med en
mellemliggende
staldbygning/gennemgangs-bygning. Den nye smågrisestald er bygget til den
eksisterende smågrisestald, som så igen er i forbindelse med sammenbyggede
bygninger med indre naturlige gennemgange, der ikke isoleret kan
karakteriseres
som ”afskrivningsbroer” mellem de enkelte bygninger.
Opgørelse af beregningsgrundlag.
Afskrivningslovens § 18, stk. 2.
Afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt.
er formuleret således:
”Udgifter til ombygning eller forbedring
af afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 5, stk.
2
eller 3 kan i stedet fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til
vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5% af
afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation (min fremhævning),
som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan
fradrages.”
I bemærkningerne til lovforslag 102
(1997/98) fremgår det bl.a. til § 18, stk. 2: ”Der foreslås for det
andet en
vis stramning af selve beregningsgrundlaget.
Det følger af gældende praksis, at er
der flere afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom, indgår
afskrivningsgrundlagene for samtlige afskrivningsberettigede bygninger på
ejendommen i beregningsgrundlaget, Det gælder, selvom en forbedring eller
ombygning ikke foretages på alle afskrivningsberettigede bygninger men
eksempelvis kun på én af flere bygninger på ejendommen.
Det må anses for uhensigtsmæssigt, at
beregningsgrundlaget i dag er alle afskrivningsberettigede bygninger på den
ejendom, hvor den bygning, der ombygges eller forbedres, er beliggende. Den
nuværende måde at opgøre beregningsgrundlaget på har som konsekvens, at
adgangen til at foretage straksfradrag for en given ombygnings- eller
forbedringsudgift bliver afhængig af, om der på den pågældende ejendom –
tilfældigvis – findes andre afskrivningsberettigede bygninger, Jo flere
afskrivningsberettigede bygninger, der findes på en ejendom, jo større
mulighed
vil der således være for at kunne straksfradrage en given udgift til
ombygning
eller forbedring af en enkelt bygning.
Det foreslås derfor, at
beregningsgrundlaget for straksfradraget bliver afskrivningsgrundlaget for
kun
den bygning, som ombygges eller forbedres (min fremhævning). Det vil sige, at
ved opgørelsen af, om udgiften til ombygning eller forbedring af en bygning
kan
straksfradrages eller skal aktiveres og afskrives på normal måde, er det
afgørende, om udgiften udgør under 5% af afskrivningsgrundlaget for den
pågældende bygning selv. Hvis der på samme bygning i indkomståret tillige er
afholdt udgifter til vedligeholdelse, indgår disse udgifter også ved
opgørelsen
af, om udgifterne overstiger 5% af afskrivningsgrundlaget. Når der er afholdt
udgifter til vedligeholdelse af bygningen, fragår disse udgifter forlods ved
opgørelsen af, om 5% grænsen overskrides, jf. nedenfor.”
Hvis skatteadministrationens opfattelse
er korrekt, så er det også kun vedligeholdelsesudgifter på den
”konkrete”
bygning og ikke på den sammenbyggede bygning, der indgår i de samlede
udgifter.
Hensigten med ændringen af
beregningsgrundlaget til straksfradrag er derfor jf. ovennævnte bemærkninger
til lovforslaget en stramning. Dog vil der ikke være en ændring af
beregningsgrundlaget for virksomheder, der kun har en enkelt
afskrivningsberettiget bygning pr. ejendom. Men for virksomheder med flere
afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom indebærer den foreslåede
ændring af beregningsgrundlag derimod en stramning.
Det er således anført i § 18, stk. 2, at
beregningsgrundlaget opgøres for hver selvstændig bygning, jf. § 14.
Afskrivning på bygninger,
Afskrivningslovens § 14
Reglerne for afskrivning på bygninger
findes i afskrivningslovens § 14, hvori det er anført, at erhvervsmæssigt
benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne
i
dette kapitel.
I bemærkningerne til lovforslag 102
(1997/98) til § 14 er det anført:
”Der foreslås den samme afskrivningssats
for alle bygninger, jf. bestemmelsen i § 17, hvilket er en konsekvens af den
foreslåede ophævelse af sondringen mellem litra a- og litra b-bygninger.
Samtidig foreslås det, at bygninger afskrives særskilt for hver enkelt
bygning,
hvilket følger af den gældende (nu tidligere) lovs § 25 (min fremhævning).
Den
foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, indeholder samtidig en henvisning til
kapitel 3 i sin helhed og dermed bl.a. til afskrivningssatsen, der med
forslaget er flyttet fra den gældende lovs § 22 til den foreslåede §
17.”
Det fremgår således klart af
bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke med den nye afskrivningslov
ændres
på praksis med hensyn til, hvad man forstår ved en bygning.
Den tidligere afskrivningslovs § 25
indeholder følgende:
”Skattemæssig afskrivning skal foretages
særskilt for hver enkelt bygning og hver enkelt installation. Såfremt
installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og afskrives med
samme sats, kan afskrivning dog foretages under eet for de pågældende
installationer. Hvor en bygning og dens installationer er anskaffet samtidig
og
afskrives med samme sats, kan afskrivning også foretages under et.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på udgifter til ombygning eller forbedring.”
Vedrørende fortolkning og praksis af §
25 i den tidligere afskrivningslov er anført følgende i Ligningsvejledningen
1998 afsnit E.C.4.1.10.2:
”Tilbygninger til eksisterende bygninger
omfattes også af reglerne om straksafskrivning. Det må være en forudsætning
for
at anse en bygningsudvidelse for en tilbygning, dels at der er en direkte
fysisk sammenhæng mellem den nye og den gamle bygning, dels at der er en
indre
naturlig forbindelse eller gennem gang mellem den oprindelige bygning og den
senere opførte bygning.
Det afgørende er herefter, hvornår der
foreligger en ny bygning eller installation – set i modsætning til
tilbygning/ombygning eller forbedring af en eksisterende bygning eller
installation.
Ejendommens matrikulære status har ikke
nogen selvstændig betydning ved afgørelsen af, om der er tale om en
bygningsmæssig enhed.
Det er ikke muligt at opstille et enkelt
afgørende kriterium for, hvornår der foreligger én eller flere bygninger, og
afgørelsen heraf må derfor bero på et samlet skøn over, om ejendommen udgør
en
bygningsmæssig helhed, jf. eksempelvis lsr.1980.115, hvor Landsskatteretten
statuerede, at bygninger, der var forbundet med hinanden gennem en
gangbygning,
udgjorde en bygningsmæssig helhed (min fremhævning).
I VLD af 16. marts 1992 var stuehuset på
en landbrugsejendom bygget sammen i vinkelform med en staldbygning til brug
for
kvæghold. Imellem de to bygninger var der alene fri passage over loftet.
Bygningerne var opført af samme bygningsmaterialer med et sammenbygget
eternittag. I landsrettens dom lagdes vægt på, at stuehus og stald var
sammenbygget
med fælles sokkel og mur, at
vindfanget til stuehuset var beliggende i staldlængen, og at der var fri
adgang
over loftet fra stalden til stuehuset, og at stuehusloftet i et vist omfang
sammen med staldloftet anvendtes til opbevaring af halm. Stuehuset og
staldlængen fandtes i relation til AL § 20 at udgøre en bygning med blandet
benyttelse.
Afgørelsen af om der er tale om en eller
flere bygninger er – som hidtil – truffet på grundlag af et samlet
skøn, her
vedrørende en landbrugsejendom. Det er således ikke et enkelt kriterium, der
er
afgørende for, om der foreligger en eller flere bygninger.
Såfremt der foretages byggeri i
tilslutning til en eksisterende bygning, således at den nye del har mur
tilfælles med den oprindelige del, og der er indendørs gennemgang mellem de
to
dele, må det antages, at der foreligger én bygning (min fremhævning).
Der kan endvidere ses på benyttelsen af
de enkelte bygningsdele, idet den omstændighed, at der f.eks. foregår samme
produktion i hele byggeriet, taler for at anse byggeriet for én bygning, i
modsætning til, hvis bygningsdelene anvendes til forskellige formål.
Et nyopført fritliggende maskinhus, der
erstattede et utidssvarende nedrevet maskinhus, blev anset for en ny
selvstændig bygning, der ikke var en integreret del af produktionsanlægget på
en emballagefabrik.”
I Landsskatterettens kendelse af 1.
august 1984, journalnummer 1984-3-272 anførte Landsskatteretten, at
bedømmelsen
af, hvorvidt der i afskrivningsmæssig henseende forelå en særskilt bygning
eller en del af en større bygningsenhed i medfør af bestemmelsen i
afskrivningslovens § 25, måtte foretages på grundlag af tilstanden ved
udgangen
af indkomståret.
Det er skatteyders påstand, at det
anførte i § 18, stk. 2, 3. pkt. vedrørende tilbygninger alene har betydning
ved
kvalificeringen af hvilke omkostninger, der berettiger til straksfradrag
efter
samme bestemmelse, Bestemmelsen i § 18, stk. 2, 3. pkt. har således ikke
konsekvenser for, hvad der forstås ved én bygning som anført i §§ 14 og 21.
Det er således skatteyders påstand, at
den nye skærpende regel i afskrivningslovens § 18, skt. 2, 1. pkt. alene har
den betydning, at ikke alle afskrivningsberettigede bygninger indgår i
beregningsgrundlaget til straksfradrag. Ændringen har således ikke betydning
for, hvad der kan betragtes som én bygning.
Genvundne afskrivninger
Kommunens opfattelse af, at der med den
nye afskrivningslov er ændret på, hvad der skal forstås ved en bygning, burde
få konsekvenser ved opgørelse af genvundne afskrivninger, da der er i § 21,
stk. og 2 er anført, at ”Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af
bygninger
eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15,
medregnes
i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2-7,
medmindre § 24 finder anvendelse.
Stk. 2. Fortjenesten opgøres for hver
bygning (min fremhævning) eller installation omfattet af § 15, stk. 2 som
forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.
Kommunen har dog ikke i den konkrete sag
taget stilling til dette.
Det er skatteyders påstand, at der
heller ikke ved opgørelse af genvundne afskrivninger efter § 21 er ændret på,
hvad der er én bygning.
I bemærkningerne til lovforslag 102
(1997/98) er der til § 21 anført, at bestemmelsen indeholder i lighed med den
gældende (tidligere) afskrivningslovs § 29 regler om beskatning af genvundne
afskrivninger ved salg af afskrivningsberettigede bygninger og
installationer.
Med bestemmelsen foreslås herudover fradrag for tab.
Efter stk. 2 opgøres fortjeneste som
hidtil for hver bygning eller installation for sig som forskellen mellem
salgssummen og den nedskrevne værdi.
Man henviser i bemærkninger til
lovforslaget til hidtidig praksis. Den hidtidige praksis er beskrevet i
Ligningsvejledningen 1998, afsnit E.C.4.1.14. ”I AL § 29 findes reglerne
om
beskatning ved salg af bygninger og installationer, hvorpå der har været
foretaget
skattemæssige afskrivninger.
Ved salg af en ejendom med flere
driftsbygninger skal opgørelse af genvundne afskrivninger ske særskilt for
hver
enkelt bygning, Skat 1987.5 360 (TfS-1987-234).
Ved opgørelsen af genvundne
afskrivninger ved salg af en landbrugsejendom blev driftsbygninger, mellem
hvilke der var intern passage, anset for en enkelt bygning, hvorfor der
skulle
foretages en samlet opgørelse af genvundne afskrivninger for bygningen og de
på
denne foretagne forbedringer, Skat 1989.4.337 (TfS-1989-266).”
Ligningsvejledningen 2001, afsnit
E.C.4.4.4.
I ligningsvejledningen 2001, afsnit
E.C.4.4.4. er det anført, at ”For sammenbyggede bygninger, der efter
hidtil
gældende regler blev anset for én bygning, men som efter den nye
afskrivningslov anses for selvstændige bygninger (f.eks. bygninger, der er
forbundet
med mellemgange og lignende), skal afskrivningsgrundlaget og de foretagne
afskrivninger fordeles mellem bygningerne”.
Det er skatteyders påstand, at Told- og
Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at konkludere at den nye afskrivningslov
har medført denne ændring i, hvad der efter praksis anses for én bygning.
Afsnittet i Ligningsvejledningen er alene Told- og Skattestyrelsens
fortolkning, som de ikke har belæg for i bemærkninger eller andet til
lovforslaget.
Afgørelser, der støtter skatteyders
påstand
Landsskatteretsafgørelse af 16. oktober
2003, 2-7-1814-0149 (SKM2003.530.LSR/TfS 2003, 989)
I en konkret sag vurderede
skattemyndighederne at et bygningskompleks bestod af flere selvstændige
bygninger. I bygningskomplekset var der en malkekvægsbesætning. Komplekset
indeholdt ingen mellembygninger, men var forbundet ”naturligt”.
Landsskatteretten bemærkede
indledningsvist, at hensigten med ændringen af betingelserne for
straksfradrag,
jf. afskrivningslovens § 18, var at ændre en ligningspraksis, hvorefter der i
forbindelse med en tilbygning eller ombygning ved etablering af såkaldte
”afskrivningsbroer” til en ældre sammenbygget bygningsmasse
opnåedes et
beregningsgrundlag omfattende afskrivningsgrundlaget for den tidligere
etablerede samlede bygningsmasse.
Begrundelsen for at der i den konkrete
sag var tale om én bygning var, at det efter rettens opfattelse ikke var
hensigten at beskære beregningsgrundlaget i et tilfælde som det foreliggende,
hvor tilbygningen efter opførelsen indgår som en integreret del af den
bygning,
den tilbygges, og hvor denne bygning er forbundet med yderligere
sammenbyggede
bygninger med indre naturlig gennemgange, der ikke isoleret kan
karakteriseres
som ”afskrivningsbroer” mellem de enkelte bygninger.
Konklusion
Der er med den nye afskrivningslov sket
en skærpelse af, hvad der kan betragtes som en tilbygning og som kan omfattes
af reglerne om straksfradrag i § 18
Skatteyder er dog af den opfattelse, at
denne skærpelse ikke har betydning for opgørelse af beregningsgrundlag til
straksfradrag, men at ændringen i § 18, stk. 2, 2. pkt. alene er med til at
kvalificere, hvilke udgifter der er omfattet af straksfradraget. Dvs. er der
intern gennemgang mellem to eller flere bygninger, skal disse bygninger
fortsat
betragtes som én bygning, jf. § 14 i afskrivningsloven.
Uanset om der efter rettens opfattelse
skulle være tale om en skærpelse vedrørende de såkaldte
”afskrivningsbroer” i
den nye afskrivningslov, bør dette ikke få betydning i nærværende sag. Dette
skyldes, at i nærværende sag er der ikke tale om, at bygninger er forbundet
med
”afskrivningsbroer”. Der er derimod tale om sammenbyggede bygninger
med indre
naturlige gennemgange, der ikke isoleret kan karakteriseres som
”afskrivningsbroer”. Drægtighedsstald 1 og 2, foderlade, stald og
”den game”
smågrisestald er forbundet med en mellemliggende
staldbygning/gennemgangs-bygning.
Det er derfor skatteyders opfattelse, at
beregningsgrundlaget for straksfradrag i nærværende skal opgøres ud fra den
samlede bygningsmasse.
Det er skatteyders opfattelse, at også
fare- og klimastalden tilhører det samlede bygningskompleks. Fare- og
klimastalden er forbundet med den øvrige bygningsmasse med en ca. 6 m bred
mellembygning. Skulle Landsskatteretten mod skatteyders forventning ikke
finde,
at dette er tilfældet er det skatteyders subsidiære påstand, at alene fare-
og
klimastalden skal anses som en selvstændig bygning set i relation til
straksfradrag.”
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Ifølge afskrivningslovens § 18, stk. 2,
3. pkt., behandles udgifter til tilbygning kun som ombygnings- eller
forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den
eksisterende
bygning. Ifølge lovens motiver indebærer denne formulering, at der fysisk
skal
være en sammenhæng, og at bygningen fungere som et hele. Er tilbygningen
derimod meget væsentlig og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen
behandles som en selvstændig ny bygning.
Det er herefter Landsskatterettens
opfattelse, at selv om en såkaldt ”afskrivningsbro” i form af en
mellemgang
eller en løbegang tjener et driftsmæssigt formål, er dette forhold, efter
afskrivningslovens nye formulering på dette punkt, ikke tilstrækkeligt til at
kunne begrunde, at der foreligger en bygningsmæssig enhed i
straksafskrivningsmæssig forstand. En sådan forståelse er efter rettens
opfattelse i overensstemmelse med formålet med stramningen af reglerne for
straksfradrag.
Endvidere bemærkes vedr. den af klageren
påberåbte afgørelse af 16. oktober 2003 i sagen 2-7-1814-0149
(SKM2003.530.LSR), at der forelå et integreret sammenbygget bygningskompleks
med indre gennemgange, der ikke isoleret set kunne karakteriseres som
”afskrivningsbroer”
mellem de enkelte bygninger.
I den foreliggende sag er det ved
besigtigelsen konstateret at bygningskomplekset består af bygninger, der i et
vist omfang indbyrdes er forbundet med, hvad der efter lovændringen i 1999 må
anses for ”afskrivningsbroer”.
Der skal derfor foretages en afgrænsning
af hvilke bygninger der er forbundet med ”afskrivningsbroer” og
hvilke
bygninger, der er sammenbygget på en sådan måde, at disse bygninger i
afskrivningsmæssig henseende skal betragtes som én bygning.
Efter det ved besigtigelsen konstaterede
om bygningernes indbyrdes sammenhæng, samt hvilke bygningsdele der må anses
som
afskrivningsbroer, er det rettens opfattelse, at straksafskrivningsgrundlaget
for det nye bygningsafsnit skal opgøres som
afskrivningsgrundlaget ultimo 2000 for det hermed sammenbyggede maskinhus
samt afskrivningsgrundlaget for drægtighedsstald nr. 2 og smågrisestalden,
der
ligeledes er sammenbygget med det nye bygningsafsnit, jf. den i sagen værende
bygningstegning. Der er bl.a. lagt vægt på, at det nyopførte bygningsafsnit
er
sammenbygget med hhv. smågrisestald og maskinhus i gavlen, at
bygningskomplekset herefter fremtræder som en vinkelbygning og at det
nyopførte
bygningsafsnit arealmæssigt er væsentligt mindre end maskinhus, smågrisestald
og drægtighedsstald 2. Det er endvidere lagt til grund, at smågrisestald og
drægtighedsstald 2 før tilbygningen i 2001 udgjorde en bygning.
Endvidere kan der som beregningsgrundlag
for straksafskrivning tillægges en forholdsmæssig værdi af de tidligere
opførte
gyllebeholdere, således at den forholdsmæssige værdi beregnes ud fra antallet
af etagemeter af smågrisestald og drægtighedsstald nr. 2 sat i forhold til
det
samlede etagemeterareal for staldbygningerne beregnet ultimo 2001. Det er
herved forudsat at gyllebeholderne betjener alle staldbygningerne.
Den nærmere opgørelse vil være at
foretage af den stedlige skattemyndighed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Opførselse og drift af stort anlægsprojekt Retsinformation · 25. januar 2025
- Landsskatteretskendelse af 8. januar 2003 vedr. Bygning på lejet grund straksfradrag for forbedringsudgifter Retsinformation · 22. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 1. oktober 2002 vedr. Straksfradrag tilbygning ctr. nybygning Retsinformation · 19. september 2003
- Skat for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 har ikke godkendt fradrag for afskrivning på golfbaneanlæg med henholdsvis 22.220 kr., 66.660 kr. og 66.660 kr Landsskatteretten · 16. januar 2012
- Afskrivning på golfanlæg og parkeringsplads Landsskatteretten · 30. januar 2012
- Feriehytter skruet fast på fundament af pæle - afskrivning Retsinformation · 22. juni 2024
Lignende dokumenter
- Straksfradrag, mellembygning mellem to svinestalde Landsskatteretten · 7. september 2021
- Landsskatteretskendelse af 7. november 2002 vedr. Straksfradrag landbrug tilbygning eller nybygning af stald - gyllebeholder Retsinformation · 24. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for straksfradrag for tilbygninger til eksisterende svinestalde Retsinformation · 27. april 2005
- Straksfradrag og afskrivning på asfaltering SKM-databasen · 18. maj 2018
- Straksfradrag og bygningsafskrivning for kornsilo SKM-databasen · 18. juni 2018
- Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedr. straksafskrivning på landbrugsejendom. Retsinformation · 26. august 2003