Prøvelse af skønsmæssige afgørelser - af Ankechef Kirsten Geisler fra Den Sociale Ankestyrelsen - bistandsloven - kommuner - skønsmæssig afgørelser (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Prøvelse af skønsmæssige afgørelser - af
Ankechef Kirsten Geisler fra Den Sociale Ankestyrelsen - bistandsloven -
kommuner - skønsmæssig afgørelser (* 2)
Inden for bistandslovens område er der imidlertid en begrænsning i
hovedreglen, hvorefter ankeinstanserne kun kan tilsidesætte kommunernes
skønsmæssige afgørelser, hvis de er ulovlige eller åbenbart urimelige. Reglen
står i § 15, stk. 5, og har været gældende siden 1. januar 1992. Før denne
dato fandtes en lidt mindre stram bestemmelse om prøvelsesbegrænsning i
forretningsordenerne for Ankestyrelsen og for amtsankenævnene, idet ordet
»åbenbart« ikke var med.
Ved at bestemmelsen blev optaget i selve loven og ved at formuleringen
blev strammet, er der sat fokus på spørgsmålet om ankeinstansernes
skønsprøvelse. Lektor Lis Sejr fra Århus Universitet har behandlet emnet i
flere artikler, og kommunerne har i vid udstrækning påberåbt sig bestemmelsen
over for ankeinstanserne i forbindelse med bistandslovssager. De sociale nævn
har således i en række sager taget stilling til bestemmelsens rækkevidde, og
Ankestyrelsen har indtil nu behandlet 8 sager, hvor spørgsmålet har været
inde i billedet.
Teorien
Lis Sejr har i sine artikler påpeget, at ankeinstanserne også med
bestemmelsen i § 15, stk. 5, i kraft af de almindeligt gældende
forvaltningsretlige principper kan (og skal) efterprøve en række elementer i
forbindelse med skønsmæssige afgørelser.
Regelfortolkning
Desuden har Lis Sejr fremhævet, at begrænsningen kun gælder afgørelser,
der er truffet efter egentlige skønsmæssige bestemmelser, som f.eks.
bistandslovens § 46, og ikke hvor der er tale om såkaldte vage og elastiske
bestemmelser, f.eks. udtrykket »uforsvarlig økonomi« i § 26, nr. 1.
I det sidstnævnte tilfælde vil udfyldningen af, hvad der ligger i udtrykket
være regelfortolkning og ikke skønsudøvelse, og ankeinstanserne kan derfor
Læs alt
fuldt ud efterprøve kommunens fortolkning. Sådanne tilfælde falder med andre
ord slet ikke ind under § 15, stk. 5.
Skønsmæssige afgørelser
Også når der er tale om egentlige skønsmæssige bestemmelser kan
ankeinstanserne som først nævnt efterprøve en række elementer i forbindelse
med afgørelsen:
Formelle fejl
For det første kan det efterprøves, om der er sket fejl i den måde, sagen
er behandlet på - såkaldte formelle fejl. Hvis kommunen f.eks. har indhentet
indtægtsoplysninger fra andre end ansøgeren i en § 46-sag, og hvis de viser,
at ansøgeren har højere indtægter, end han selv har oplyst, så er der efter
forvaltningslovens § 19 pligt til at oplyse parten, det vil sige ansøgeren,
om det og give ham eller hende mulighed for at kommentere det. Hvis
myndigheden undlader at partshøre, behøver det ikke konkret at få indflydelse
på afgørelsens indhold, men ankeinstanserne kan fuldt ud efterprøve, om der
er sket en formel fejl - også selv om afgørelsen ikke konkret kan siges at
have fået et åbentbart urimeligt udfald. Det, der efterprøves, er altså ikke
selve skønnet, men om der er sket formelle fejl, der kan have betydning for
det grundlag, som den skønsmæssige afgørelse er truffet på. Tilsvarende
gælder f.eks. inhabilitet, f.eks. at den, der træffer afgørelsen er
nærtbeslægtet med ansøgeren. Desuden kan det efterprøves, om sagen er
tilstrækkeligt oplyst, eller om af-
gørelsen er truffet på et mangelfuldt eller forkert grundlag.
Almene juridiske spørgsmål
For det andet kan ankeinstanserne ud over formelle fejl afprøve såkaldte
almene juridiske spørgsmål, det vil sige regler, som ikke findes i selve
bistandsloven, men som alligevel kan få betydning for indholdet af en
afgørelse, f.eks. de almindelige forældelsesregler. Det er nok ikke noget,
man ofte vil komme ud for i forbindelse med skønsmæssige afgørelser om
tildeling af ydelser.
Kriterier
For det tredje kan ankeinstanserne efterprøve, om de kriterier, der har
dannet grundlag for afgørelsen, er lovlige. Skønnet er altså aldrig helt frit
i den forstand, at kommunen helt frit kan vælge, hvad man vil lægge vægt på.
Ankeinstanserne kan også tage stilling til, hvilke kriterier der skal indgå i
den konkrete vurdering, om alle relevante kriterier er inddraget i
vurderingen, og om prioriteringen mellem de valgte kriterier er foregået i
overensstemmelse med almindelige retsprincipper, f.eks. lighedsprincippet.
Det kan også efterprøves, om der overhovedet er udøvet et skøn, eller om der
er udstedt ufravigelige interne regler f.eks. om aldrig at yde hjælp til
enkeltudgifter over et vist beløb. Man må ikke sætte skønnet ud af kraft, når
loven siger, at der skal udøves et skøn. Dermed er det ikke sagt, at man ikke
må have interne tommelfingerregler, men det skal altid konkret vurderes, om
de skal fraviges i den enkelte sag.
Ankestyrelsens praksis
Som nævnt ovenfor har Ankestyrelsen indtil nu behandlet 8 sager, hvor §
15, stk. 5, har været ført i marken.
Nedenfor resumeres 4 af de behandlede sager, som belyser 4 af de
problemstillinger, som er beskrevet ovenfor.
Grænsen mellem skøn og fortolkning
Afgørelsen vedrører reglen i § 43, stk. 2. Ankestyrelsen fandt, at et
ulønnet praktikophold i en institution kunne indgå i en erhvervsplan, der
sigtede mod optagelse på socialpædagogseminarium, da praktikken kunne få
afgørende indflydelse på optagelsesmulighederne. Der kunne således ydes
bruttorevalideringsydelse i praktikperioden. Ankeinstanserne kunne efterprøve
afgørelsen fuldt ud, da der ikke var tale om en skønsmæssig afgørelse, men om
fastlæggelsen af den rigtige anvendelse af en retsregel - altså fortolkning.
Afgørelsen er udsendt som sag nr 1 i SM O-39-93.
Beslutningsgrundlaget for en skønsmæssig afgørelse
Afgørelsen vedrører § 43, stk. 2, 3. punktum, og pkt. 47, nr. 6, i
vejledningen om hjælp efter kap. 10. Ankestyrelsen fandt, at kommunens
begrundelse for afslag på hjælp til en studierejse - at revalidenden var
indtægtsdækket gennem bevilling af en § 43-ydelse -byggede på den fejlagtige
antagelse, at der kan indlægges en økonomisk behovsvurdering i udøvelsen af
skønnet. Der var tale om en skønsmæssig bestemmelse, men skønnet var udøvet
på et fejlagtigt grundlag, og dette kan ankeinstanserne efterprøve fuldt ud.
Afgørelsen er udsendt som SM O-44-93.
Kommunens skøn er ikke ulovligt eller åbenbart urimeligt
Afgørelsen vedrører § 46a og kontanthjælpsvejledningens pkt. 25, jf. pkt.
22. Ankestyrelsen fandt, at kommunens afslag på at yde en dyrere
tandbehandling, men tilbud om hjælp til en ny tandbro af samme slags som den
hidtidige, nu ødelagte bro, ikke var ulovligt eller åbenbart urimeligt, da
den tilbudte behandling måtte anses for fagligt forsvarlig. Der var tale om
en skønsmæssig afgørelse, og skønnet kunne kun tilsidesættes, hvis det var
ulovligt eller åbenbart urimeligt.
Afgørelsen vil snarest blive udsendt som SM.
Skønnet er åbenbart urimeligt
Afgørelsen vedrører bistandslovens § 43, stk. 2. En kommune gav afslag på
at yde hjælp til dækning af transportudgifter i egen bil til og fra Ålborg
Universitetscenter (ca. 75 km fra hjemmet), til specielt indrettet bilsæde og
til edb-udstyr til en gift revalidend med 3 børn, men tilbød at betale leje
af værelse i Ålborg og en ugentlig hjemrejse. Ankestyrelsen fandt, at det ud
fra revalidendens personlige og familiemæssige forhold var åbenbart urimeligt
at henvise ham til at tage ophold i Ålborg under den 3-årige uddannelse i
datalogi. Der var tale om en skønsmæssig afgørelse, men den kunne
tilsidesættes, fordi skønnet fandtes åbenbart urimeligt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ankestyrelsens principafgørelse O-57-95 om kontanthjælp - tilbagebetaling - oplysningspligt - uforsvarlig økonomi - transport af overskydende skat Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-144-96 om kontanthjælp - strafafsoner - samværsudgifter Retsinformation · 11. juli 2013
- Kontanthjælp - rimeligt begrundet enkeltudgift - reparation af farve TV (* 2) (* 4) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Kontanthjælp - udmåling - forsøg med faste ydelser (* 1) (* 4) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Kontanthjælp - tildeling - ægtepar - udnyttelse af arbejdsmuligheder - arbejdstilbud - etableringshjælp (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse O-127-95 om kontanthjælp - børnetilskud - børnebidrag - indtægtsopgørelse - økonomisk behovsvurdering - børns behov Retsinformation · 12. juli 2013
Lignende dokumenter
- Ændring af udfaldet af førtidspensionssag til skade for klageren ("Reformatio in pejus") Retsinformation · 1. marts 2005
- Partshøring - Af ankechef Kirsten Geisler (* 1) Retsinformation · 2. juli 1998
- Nyt fra Ankestyrelsen - genoptagelse af pensionssager som følge af Højesterets dom af 22. December 1999 - af ankechef Kirsten Geisler Retsinformation · 8. juni 2000
- 1996 LSF 228 FORSLAG TIL LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE Retsinformation · 16. juni 1997
- Rekursmyndigheders prøvelse af afgørelser efter bistandslovens § 26. Form- og begrundelseskrav. Retsinformation · 6. november 2003
- Hjemmelsgrundlag for begrænsning af rekursinstansers prøvelse af sociale afgørelser. Retsinformation · 3. november 2003