Forvaltningslov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 7.945 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 5.400, Landsskatteretten 1.351, Vejdirektoratet 620, Retsinformation 368, Domsdatabasen 97, Huslejenævnene 40
- § 24 3.519
- § 22 2.806
- § 19 2.622
- § 7 1.262
- § 3 445
- § 9 270
- § 25 230
- § 16 138
- § 21 138
- § 27 120
- § 10 117
- § 12 107
- § 20 86
- § 2 77
- § 15 69
De nyeste afgørelser
- Møntsamlerforening - videresalg af samlerobjekter – fortjenstmargenordningen Retsinformation · 19. november 2026
- Afvisning af klage over kommunens afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven om anmodning om fjernelse af elektronisk reklameskilt Vejdirektoratet · 18. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Fredensborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse til testcenter for radarsystemer, opførelse af mindre bygninger og anlæg samt terrænregulering på [Adresse 1], Kokkedal Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. november 2026
- Afslag på genoptagelse af Byggeklageenhedens afgørelse om afvisning af klage over Silkeborg Kommunes byggetilladelse til opførelse af maskinhus med redskabsrum, kvægstald med velfærdsfaciliteter og væksthus/drivhus på matrikel 8a [Adresse 1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Aalborg Kommunes byggetilladelse til opførelse af rækkehuse på Julivej, Klarup Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Rudersdal Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af to boliger på [Adresse 1], Birkerød Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om registrering af beskyttet eng i Herning Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Horsens Kommunes byggetilladelse til udestue og hævet terrasse på [Adresse 1], Horsens Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Faxe Kommunes afslag på landzonetilladelse til terrænregulering på [Adresse 1], Faxe Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Afgørelse om aktindsigt – Kompan Danmark A/S Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Forvaltningslov
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Lovens almindelige anvendelsesområde
§ 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige
forvaltning.
Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at loven helt eller delvis skal gælde
for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan
henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne
ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler,
eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse
til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne. Vedkommende
minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring af dokumenter
m.v. og om tavshedspligt.
§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori
der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet
gælder også for behandlingen af sager om indgåelse af kontraktsforhold eller
lignende privatretlige dispositioner.
Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 8 gælder for al
virksomhed, der udøves inden for den offentlige forvaltning.
Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at lovens bestemmelser i øvrigt helt
eller delvis skal gælde for anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.
Kapitel 2
Inhabilitet
§ 3. Den, der virker inden for den offentlige
Læs alt
forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i
sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for
nogen, der har en sådan interesse,
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller
nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre
nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald
eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær
tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk
person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller
tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende
tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved
gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække
tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som
følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den
pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at
være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende
hensyn.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må
ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved
behandlingen af den pågældende sag.
§ 4. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvis det ville
være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller
betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens
behandling.
Stk. 2. For medlemmer af en kollegial
forvaltningsmyndighed gælder bestemmelserne i § 3, selv om en stedfortræder
ikke kan indkaldes. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis myndigheden ville
miste sin beslutningsdygtighed eller det af hensyn til myndighedens
sammensætning ville give anledning til væsentlig betænkelighed, dersom
medlemmet ikke kunne deltage i sagens behandling, og behandlingen ikke kan
udsættes uden væsentlig skade for offentlige eller private interesser.
Stk. 3. Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af
medlemmer til hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i § 3 deltage, selv
om medlemmet er bragt i forslag. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke for
kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer.
§ 5. Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren for bestemte områder fastsætte regler, der fastlægger den
nærmere rækkevidde af bestemmelserne i §§ 3 og 4.
§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den
pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal
snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det
er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af
en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil,
afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.
Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen
og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jfr. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette
gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov.
Kapitel 3
Vejledning og repræsentation m.v.
§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang
yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål
inden for myndighedens sagsområde.
Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig
henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så
vidt muligt til rette myndighed.
§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert
tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre.
Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af
betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke,
hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at
burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
eller hvor andet er fastsat ved lov.
Kapitel 4
Partens aktindsigt
Retten til aktindsigt
§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller
vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at
blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag,
hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Stk. 2. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der
virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give
aktindsigt efter dette kapitel.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke
sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser, jfr. dog § 18.
Omfanget af aktindsigt
§ 10. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i
§§ 12-15 nævnte undtagelser
1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de
skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages at
være kommet frem til adressaten, og
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den
pågældende sags dokumenter.
Stk. 2. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse
eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at blive
gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne
forhold.
Udsættelse af sagen
§ 11. Fremsætter en part under sagens behandling
begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes,
udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig
bekendt med dokumenterne.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis
udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens
afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes,
findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, der taler imod en sådan udsættelse.
Undtagelse af dokumenter
§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke en
myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses
1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved
behandlingen af en sag,
2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed og
3) brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger
og andre administrative organer eller mellem disse organer indbyrdes.
Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som
alene indeholdes i interne arbejdsdokumenter, skal uanset bestemmelsen i stk.
1 meddeles i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
§ 13. Retten til aktindsigt omfatter uanset
bestemmelserne i § 12 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig
form, når
1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige
beslutning vedrørende en sags afgørelse,
2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som
myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i
forvaltningen, eller
3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en
myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed
med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.
§ 14. Retten til aktindsigt omfatter ikke:
1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.
2) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører
sekretariatsopgaver for en anden myndighed.
3) Dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med behandlingen af forslag
til EF-vedtagelser, eller som vedrører spørgsmål om fortolkningen eller
opfyldelsen af fællesskabsretlige regler.
4) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller
ved overvejelse af, om retssag bør føres.
Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som
alene indeholdes i de i stk. 1 nævnte dokumenter, skal uanset bestemmelsen i
stk. 1 meddeles i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Undtagelse af oplysninger
§ 15. Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i
det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens
dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende
hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige
interesser, herunder
1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,
2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder
forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser,
straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre
i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller
planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til
skatte- og afgiftslovgivningen, eller
5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det
offentliges forretningsvirksomhed.
Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende
for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige
indhold.
Afgørelse af sager om aktindsigt
§ 16. Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring
om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har
afgørelsen af den pågældende sag.
Stk. 2. Myndigheden afgør snarest, om en begæring kan
imødekommes. Er begæringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage
efter, at begæringen er modtaget af myndigheden, skal denne underrette parten
om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.
Stk. 3. Har det betydning for en parts mulighed for at
varetage sine interesser at få afskrift eller kopi af sagens dokumenter, skal
en begæring herom imødekommes. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenternes
karakter, antallet af dokumenter eller deres form med afgørende vægt taler
herimod. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for afskrifter og
kopier.
Stk. 4. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages
særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af
den sag, begæringen om aktindsigt vedrører. Bestemmelsen i § 11 gælder
tilsvarende.
Stk. 5. Vedkommende minister kan fastsætte regler, der
fraviger bestemmelserne i stk. 1 og stk. 4, 1. pkt.
§ 17. Hvor adgangen til at påklage afgørelsen i en
sag er tidsbegrænset og begæringen om aktindsigt fremsættes efter, at
afgørelsen er meddelt parten, men inden klagefristens udløb, kan myndigheden
bestemme, at klagefristen afbrydes. Klagefristen løber i så fald videre fra
det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller er afslået, dog med
mindst 14 dage. Underretning om, hvornår klagefristen herefter udløber, skal
samtidig gives til andre klageberettigede, der har fået skriftlig meddelelse
om selve afgørelsen.
Aktindsigt i straffesager
§ 18. En part i en straffesag kan, når sagen er
afgjort, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter i det omfang,
dette er rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af den pågældendes
interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af
lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner
eller andre ikke taler herimod. Bestemmelserne i §§ 12-14 gælder tilsvarende.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke
retsbogsudskrifter vedrørende straffesagen og dokumenter, der har været
fremlagt i retten i forbindelse med sagen. Det samme gælder
retsbogsudskrifter og i retten fremlagte dokumenter vedrørende andre
straffesager, der har været benyttet under sagens behandling.
Stk. 3. Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring
om aktindsigt kan imødekommes efter stk. 1, træffes af den myndighed, der har
truffet den administrative beslutning i straffesagen. Afgørelsen kan påklages
til vedkommende overordnede forvaltningsmyndighed. Justitsministeren
fastsætter regler om betaling for afskrifter og kopier.
Kapitel 5
Partshøring
§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være
bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før
myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne
lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis
oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for
ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens
afgørelse,
3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde
vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler
imod en sådan udsættelse,
4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med
hensyn til de pågældende oplysninger,
5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af
personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for
parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang
til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at
afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor
bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse,
ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.
§ 20. I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra
en part kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage
partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.
Stk. 2. Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal
afgørelsen ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort
bekendt med efter bestemmelsen i § 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med
adgangen til at få sagen genoptaget. Myndigheden kan fastsætte en frist for
fremsættelse af begæring om genoptagelse.
Stk. 3. Hvor adgangen til at påklage den trufne
afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen
om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes
klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den
nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage.
Retten til at afgive udtalelse
§ 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert
tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil
parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist
for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens
afgørelse,
2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde
vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler
imod en sådan udsættelse, eller
3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang
til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Kapitel 6
Begrundelse m.v.
§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt,
være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den
pågældende part medhold.
§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt
mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen,
medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring
herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har
modtaget underretning om afgørelsen.
Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk.
1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14
dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne
underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes
besvaret.
§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde
en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.
I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn,
skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende
for skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent
indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det
omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til
varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den
pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. §
15.
Kapitel 7
Klagevejledning
§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden
forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en
vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om
fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det
gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne
sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på
anden måde end nævnt i stk. 1.
§ 26. Afgørelser, der kun kan indbringes for
domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal
være ledsaget af oplysning herom.
Kapitel 8
Tavshedspligt m.v.
Tavshedspligt
§ 27. Den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152
c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet
som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for
at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
herunder navnlig til:
1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,
2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder
forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt
straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om
strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller
planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til
skatte- og afgiftslovgivningen,
5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det
offentliges forretningsvirksomhed,
6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i
at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder
økonomiske, forhold, eller
7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske
interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.
Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der
kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt
at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte
offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en
person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til
fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden
at være forpligtet hertil.
Stk. 4. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 2,
regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3,
finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på
overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.
Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed
§ 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,
foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om
helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og
lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger
kan dog ske, når
1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,
2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at
oplysningen skal videregives,
3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige
interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller
4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er
nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed,
når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for
myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.
Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles
skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må
videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål.
Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller
omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest
et år efter det er givet.
Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er
tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter
stk. 1 og 3.
§ 29. I sager, der rejses ved ansøgning, må
oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele
af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) ansøgeren har givet samtykke hertil,
2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller
3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger
ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.
§ 30. Fortrolige oplysninger, der udelukkende er
indhentet med henblik på statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig
undersøgelse, må ikke videregives til en forvaltningsmyndighed til anden
anvendelse.
§ 31. I det omfang en forvaltningsmyndighed er
berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en
anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning
for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal
træffe.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke
anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der
væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få
oplysningerne.
§ 32. Den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som
ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
Kapitel 9
Ikrafttræden, forholdet til
anden lovgivning m.v.
§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 1987. For
kommunerne træder reglerne i §§ 19 og 20 samt kapitel 6 dog først i kraft den
1. januar 1989.
§ 34. Bestemmelser i andre love eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov, som i videre omfang end bestemmelserne i kapitel 2
medfører inhabilitet, opretholdes.
§ 35. Bestemmelserne i lovens kapitel 4 finder
anvendelse på dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i
en myndigheds besiddelse den 1. oktober 1964 eller senere. Bestemmelserne i
lovens § 18 kommer ikke til anvendelse på straffesager, der er afgjort inden
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Oplysninger om faktiske omstændigheder, der
indeholdes i dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i
en myndigheds besiddelse før den 1. oktober 1964, er dog omfattet af
bestemmelserne i kapitel 4, hvis dokumenterne er indgået i en sag, der er
eller har været under behandling af en forvaltningsmyndighed efter det nævnte
tidspunkt, og oplysningerne er eller har været af væsentlig betydning for
sagens afgørelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i andre love om parters
aktindsigt opretholdes. Dette gælder dog ikke bestemmelser, der i snævrere
omfang end denne lovs kapitel 4 giver parten adgang til aktindsigt, medmindre
de er trådt i kraft den 1. oktober 1964 eller senere.
§ 36. Bestemmelser i andre love eller bestemmelser
fastsat i medfør af lov, som stiller mere omfattende krav til begrundelsens
indhold end de, der følger af § 24, opretholdes.
§ 37. Loven gælder ikke for sager om færøske og
grønlandske anliggender, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
sådanne sager med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske
forhold tilsiger. Dette gælder dog kun for sager, der er eller har været
under behandling af rigsmyndigheder. Givet på Amalienborg, den 19. december
1985
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Erik Ninn-Hansen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om undersøgelse af Nørrebrosagen Retsinformation · 23. maj 1996
- Lov om ændring af lov om Digital Post fra offentlige afsendere (Hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar, strategisk ejerskab og beslutningskompetence for Digital Post, etablering af visningsklienter og flytning af borgeres og virksomheders post) Retsinformation · 16. december 2020
- Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer Retsinformation · 9. juni 2018
- Lov om undersøgelse af den færøske banksag Retsinformation · 9. juni 1995
- Lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne (Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v. og udskydelse af tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i visse af Rigsrevisionens dokumenter) Retsinformation · 15. juni 2006
- Lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste Retsinformation · 16. december 2020