Spring til indhold

Retsinformation

Forvaltningslov

Ikke gældende siden 17. december 2007 LOV nr 571 af 19/12/1985LovJustitsministeriet21. december 1985

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 7.945 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 5.400, Landsskatteretten 1.351, Vejdirektoratet 620, Retsinformation 368, Domsdatabasen 97, Huslejenævnene 40

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Forvaltningslov

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Lovens almindelige anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige

forvaltning.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at loven helt eller delvis skal gælde

for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan

henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne

ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler,

eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse

til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne. Vedkommende

minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring af dokumenter

m.v. og om tavshedspligt.

§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori

der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet

gælder også for behandlingen af sager om indgåelse af kontraktsforhold eller

lignende privatretlige dispositioner.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 8 gælder for al

virksomhed, der udøves inden for den offentlige forvaltning.

Stk. 4. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at lovens bestemmelser i øvrigt helt

eller delvis skal gælde for anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.

Kapitel 2

Inhabilitet

§ 3. Den, der virker inden for den offentlige

Læs alt

forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i

sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for

nogen, der har en sådan interesse,

2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller

nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre

nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald

eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær

tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk

person, der har en særlig interesse i sagens udfald,

4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller

tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende

tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved

gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække

tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som

følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den

pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at

være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende

hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må

ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved

behandlingen af den pågældende sag.

§ 4. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvis det ville

være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller

betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens

behandling.

Stk. 2. For medlemmer af en kollegial

forvaltningsmyndighed gælder bestemmelserne i § 3, selv om en stedfortræder

ikke kan indkaldes. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis myndigheden ville

miste sin beslutningsdygtighed eller det af hensyn til myndighedens

sammensætning ville give anledning til væsentlig betænkelighed, dersom

medlemmet ikke kunne deltage i sagens behandling, og behandlingen ikke kan

udsættes uden væsentlig skade for offentlige eller private interesser.

Stk. 3. Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af

medlemmer til hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i § 3 deltage, selv

om medlemmet er bragt i forslag. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke for

kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer.

§ 5. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren for bestemte områder fastsætte regler, der fastlægger den

nærmere rækkevidde af bestemmelserne i §§ 3 og 4.

§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den

pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal

snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det

er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af

en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil,

afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.

Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen

og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jfr. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette

gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov.

Kapitel 3

Vejledning og repræsentation m.v.

§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang

yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål

inden for myndighedens sagsområde.

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig

henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så

vidt muligt til rette myndighed.

§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert

tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af

betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke,

hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at

burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,

eller hvor andet er fastsat ved lov.

Kapitel 4

Partens aktindsigt

Retten til aktindsigt

§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller

vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at

blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag,

hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

Stk. 2. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der

virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give

aktindsigt efter dette kapitel.

Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke

sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser, jfr. dog § 18.

Omfanget af aktindsigt

§ 10. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i

§§ 12-15 nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de

skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages at

være kommet frem til adressaten, og

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den

pågældende sags dokumenter.

Stk. 2. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse

eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at blive

gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne

forhold.

Udsættelse af sagen

§ 11. Fremsætter en part under sagens behandling

begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes,

udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig

bekendt med dokumenterne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis

udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens

afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes,

findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private

interesser, der taler imod en sådan udsættelse.

Undtagelse af dokumenter

§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke en

myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved

behandlingen af en sag,

2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed og

3) brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger

og andre administrative organer eller mellem disse organer indbyrdes.

Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som

alene indeholdes i interne arbejdsdokumenter, skal uanset bestemmelsen i stk.

1 meddeles i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

§ 13. Retten til aktindsigt omfatter uanset

bestemmelserne i § 12 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig

form, når

1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige

beslutning vedrørende en sags afgørelse,

2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som

myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i

forvaltningen, eller

3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en

myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed

med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.

§ 14. Retten til aktindsigt omfatter ikke:

1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.

2) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører

sekretariatsopgaver for en anden myndighed.

3) Dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med behandlingen af forslag

til EF-vedtagelser, eller som vedrører spørgsmål om fortolkningen eller

opfyldelsen af fællesskabsretlige regler.

4) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller

ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som

alene indeholdes i de i stk. 1 nævnte dokumenter, skal uanset bestemmelsen i

stk. 1 meddeles i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

Undtagelse af oplysninger

§ 15. Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i

det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens

dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende

hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige

interesser, herunder

1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder

forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser,

straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre

i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til

skatte- og afgiftslovgivningen, eller

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det

offentliges forretningsvirksomhed.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende

for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige

indhold.

Afgørelse af sager om aktindsigt

§ 16. Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring

om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har

afgørelsen af den pågældende sag.

Stk. 2. Myndigheden afgør snarest, om en begæring kan

imødekommes. Er begæringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage

efter, at begæringen er modtaget af myndigheden, skal denne underrette parten

om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

Stk. 3. Har det betydning for en parts mulighed for at

varetage sine interesser at få afskrift eller kopi af sagens dokumenter, skal

en begæring herom imødekommes. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenternes

karakter, antallet af dokumenter eller deres form med afgørende vægt taler

herimod. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for afskrifter og

kopier.

Stk. 4. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages

særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af

den sag, begæringen om aktindsigt vedrører. Bestemmelsen i § 11 gælder

tilsvarende.

Stk. 5. Vedkommende minister kan fastsætte regler, der

fraviger bestemmelserne i stk. 1 og stk. 4, 1. pkt.

§ 17. Hvor adgangen til at påklage afgørelsen i en

sag er tidsbegrænset og begæringen om aktindsigt fremsættes efter, at

afgørelsen er meddelt parten, men inden klagefristens udløb, kan myndigheden

bestemme, at klagefristen afbrydes. Klagefristen løber i så fald videre fra

det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller er afslået, dog med

mindst 14 dage. Underretning om, hvornår klagefristen herefter udløber, skal

samtidig gives til andre klageberettigede, der har fået skriftlig meddelelse

om selve afgørelsen.

Aktindsigt i straffesager

§ 18. En part i en straffesag kan, når sagen er

afgjort, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter i det omfang,

dette er rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af den pågældendes

interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af

lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner

eller andre ikke taler herimod. Bestemmelserne i §§ 12-14 gælder tilsvarende.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke

retsbogsudskrifter vedrørende straffesagen og dokumenter, der har været

fremlagt i retten i forbindelse med sagen. Det samme gælder

retsbogsudskrifter og i retten fremlagte dokumenter vedrørende andre

straffesager, der har været benyttet under sagens behandling.

Stk. 3. Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring

om aktindsigt kan imødekommes efter stk. 1, træffes af den myndighed, der har

truffet den administrative beslutning i straffesagen. Afgørelsen kan påklages

til vedkommende overordnede forvaltningsmyndighed. Justitsministeren

fastsætter regler om betaling for afskrifter og kopier.

Kapitel 5

Partshøring

§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være

bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før

myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne

lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis

oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig

betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for

afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for

ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens

afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde

vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler

imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med

hensyn til de pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af

personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for

parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang

til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at

afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor

bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse,

ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§ 20. I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra

en part kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage

partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.

Stk. 2. Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal

afgørelsen ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort

bekendt med efter bestemmelsen i § 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med

adgangen til at få sagen genoptaget. Myndigheden kan fastsætte en frist for

fremsættelse af begæring om genoptagelse.

Stk. 3. Hvor adgangen til at påklage den trufne

afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen

om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes

klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den

nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage.

Retten til at afgive udtalelse

§ 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert

tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil

parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist

for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens

afgørelse,

2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde

vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler

imod en sådan udsættelse, eller

3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang

til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Kapitel 6

Begrundelse m.v.

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt,

være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den

pågældende part medhold.

§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt

mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen,

medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring

herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har

modtaget underretning om afgørelsen.

Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk.

1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14

dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne

underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes

besvaret.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde

en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn,

skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende

for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent

indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det

omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til

varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den

pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. §

15.

Kapitel 7

Klagevejledning

§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden

forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en

vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om

fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det

gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne

sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på

anden måde end nævnt i stk. 1.

§ 26. Afgørelser, der kun kan indbringes for

domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal

være ledsaget af oplysning herom.

Kapitel 8

Tavshedspligt m.v.

Tavshedspligt

§ 27. Den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152

c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet

som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for

at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,

herunder navnlig til:

1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder

forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt

straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om

strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til

skatte- og afgiftslovgivningen,

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det

offentliges forretningsvirksomhed,

6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i

at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder

økonomiske, forhold, eller

7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske

interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller

fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.

Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der

kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt

at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte

offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en

person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til

fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden

at være forpligtet hertil.

Stk. 4. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 2,

regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3,

finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på

overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.

Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed

§ 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private

forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske,

foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om

helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og

lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger

kan dog ske, når

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at

oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige

interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller

4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er

nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i

stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed,

når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for

myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles

skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må

videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål.

Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller

omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest

et år efter det er givet.

Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er

tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter

stk. 1 og 3.

§ 29. I sager, der rejses ved ansøgning, må

oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele

af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) ansøgeren har givet samtykke hertil,

2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller

3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger

ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes.

§ 30. Fortrolige oplysninger, der udelukkende er

indhentet med henblik på statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig

undersøgelse, må ikke videregives til en forvaltningsmyndighed til anden

anvendelse.

§ 31. I det omfang en forvaltningsmyndighed er

berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en

anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning

for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal

træffe.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke

anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der

væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få

oplysningerne.

§ 32. Den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som

ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Kapitel 9

Ikrafttræden, forholdet til

anden lovgivning m.v.

§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 1987. For

kommunerne træder reglerne i §§ 19 og 20 samt kapitel 6 dog først i kraft den

1. januar 1989.

§ 34. Bestemmelser i andre love eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov, som i videre omfang end bestemmelserne i kapitel 2

medfører inhabilitet, opretholdes.

§ 35. Bestemmelserne i lovens kapitel 4 finder

anvendelse på dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i

en myndigheds besiddelse den 1. oktober 1964 eller senere. Bestemmelserne i

lovens § 18 kommer ikke til anvendelse på straffesager, der er afgjort inden

lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Oplysninger om faktiske omstændigheder, der

indeholdes i dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i

en myndigheds besiddelse før den 1. oktober 1964, er dog omfattet af

bestemmelserne i kapitel 4, hvis dokumenterne er indgået i en sag, der er

eller har været under behandling af en forvaltningsmyndighed efter det nævnte

tidspunkt, og oplysningerne er eller har været af væsentlig betydning for

sagens afgørelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i andre love om parters

aktindsigt opretholdes. Dette gælder dog ikke bestemmelser, der i snævrere

omfang end denne lovs kapitel 4 giver parten adgang til aktindsigt, medmindre

de er trådt i kraft den 1. oktober 1964 eller senere.

§ 36. Bestemmelser i andre love eller bestemmelser

fastsat i medfør af lov, som stiller mere omfattende krav til begrundelsens

indhold end de, der følger af § 24, opretholdes.

§ 37. Loven gælder ikke for sager om færøske og

grønlandske anliggender, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

sådanne sager med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger. Dette gælder dog kun for sager, der er eller har været

under behandling af rigsmyndigheder. Givet på Amalienborg, den 19. december

1985

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Erik Ninn-Hansen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter