Spring til indhold

Retsinformation

Hjemmelsgrundlag for begrænsning af rekursinstansers prøvelse af sociale afgørelser.

FOU nr 1990.236UdtalelserFolketinget3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Hjemmelsgrundlag for begrænsning af rekursinstansers prøvelse

af sociale afgørelser.

Ved to bekendtgørelser af 28.

september 1990 (bekendtgørelse nr. 666 og bekendtgørelse nr. 667) foretog

Socialministeriet ændringer i bekendtgørelser om forretningsordenen for

amtsankenævn og i forretningsordenen for Den Sociale Ankestyrelse

(bekendtgørelse nr. 120 og nr. 119 af 28. marts 1985). Ved ændringerne blev

klagemyndighedernes prøvelsesret begrænset af følgende bestemmelse:

"Ved behandling af

skønsmæssige afgørelser ...... tilsidesættes skønnet kun, hvis det er

ulovligt

eller åbenbart urimeligt."

Ændringsbekendtgørelserne

blev offentliggjort i Lovtidende den 9. oktober 1990 og skulle efter deres

ordlyd træde i kraft den 10. oktober 1990.

Bekendtgørelserne nr. 120 og

119 af 28. marts 1985

var udstedt med

hjemmel i henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 526 af 13. august 1986 om

styrelse

af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender § 18b, stk 5, hvorefter

Socialministeriet

fastsætter amtsankenævnenes forretningsorden og lovbekendtgørelse nr. 530 af

13. august 1986 om Den Sociale Ankestyrelse § 2, stk. 2, hvorefter Den

Sociale

Ankestyrelses forretningsorden fastsættes af socialministeren.

Ved skrivelse af 26. oktober

1990 anmodede ombudsmanden til brug for overvejelser om, hvorvidt der var

grundlag for i medfør af ombudsmandslovens § 6, stk. 5, at iværksætte en

undersøgelse af egen drift, Socialministeriet om en udtalelse om

Læs alt

hjemmelsgrundlaget

for de nævnte bekendtgørelser af 28. september 1990. Ombudsmanden bad særligt

Socialministeriet udtale sig om, på hvilket retligt grundlag, der efter

ministeriets opfattelse var hjemmel til at fravige den almindelige

forvaltningsretlige regel, hvorefter en rekursmyndigheds prøvelse af

underinstansens afgørelse er en fuldstændig efterprøvelse af hele sagens

faktum

og af alle sagens retlige spørgsmål (sagens jus) -og i forlængelse heraf en

stillingtagen til den konkrete subsumption i sagen.

Sagen drøftedes herefter

telefonisk med Socialministeriet.

Den 31. oktober 1990

besvarede socialministeren i Folketinget spørgsmål nr. S 93

(Folketingstidende, forhandlingerne spalte 1273 ff), som havde følgende

ordlyd:

"Med hvilken hjemmel har

ministeren ændret forretningsordenen for amtsankenævnene på en sådan måde, at

den begrænser nævnets muligheder for at omgøre

afgørelser i sager om klager over kommunale afgørelser?"

Socialministeren udtalte

bl.a. under debatten:

"Svaret er, at

socialministeren efter bistandsloven kan fastsætte nærmere regler for

behandling af klagesager, samtidig med at den sociale styrelseslov afgiver

hjemmel til at fastsætte en forretningsorden for ankeinstanserne.

Disse 2 bemyndigelser udgør

efter min opfattelse et tilstrækkeligt grundlag for, at jeg som minister kan

indskærpe overfor ankeinstanserne, hvad de bør lægge vægt på ved

sagsbehandling...

Men da der nu fra forskellig

juridisk side ... er rejst tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig hjemmel

til

at give disse regler i forretningsordenen, har jeg besluttet mig for at

trække

bekendtgørelserne tilbage indtil videre...."

Ved bekendtgørelserne nr. 749

og nr. 750 af 9. november 1990 om ændring af bekendtgørelse af

forretningsorden

for henholdsvis amtsankenævnene og Den Sociale Ankestyrelse ophævede

socialministeren bekendtgørelserne nr. 666 og 667 af 28. september 1990 med

virkning fra den 10. oktober 1990.

Ombudsmanden meddelte

herefter Socialministeriet, at han ikke foretog videre i sagen.

Lignende dokumenter