Kontanthjælp - udmåling - forsøg med faste ydelser (* 1) (* 4)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Bistandsloven § 37 ophævet 356 afgørelser
- Bistandsloven § 26 ophævet 152 afgørelser
- Bistandsloven § 42 ophævet 158 afgørelser
- Bistandsloven § 43 ophævet 189 afgørelser
- Bistandsloven § 40 ophævet 106 afgørelser
- Bistandsloven § 38 a ophævet
- Bistandsloven § 138 a ophævet 5 afgørelser
- Bistandsloven § 46 ophævet 110 afgørelser
- Bistandsloven § 48 ophævet 231 afgørelser
Teksten
Kontanthjælp - udmåling - forsøg med faste
ydelser (* 1) (* 4)
REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER:
1.
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, født i 1947, flyttede i december 1981 til A kommune, hvor han
fik udmålt hjælp efter bistandslovens § 37. Pr. 1. juli 1983 blev ansøgeren
overført til hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4. Fra januar til juli
1984 havde ansøgeren et vikariat som lærer 10 timer ugentlig. I denne periode
blev der udbetalt supplerende hjælp til lønindtægten.
Fra 1. oktober 1984 udmålte A kommune kontanthjælpen efter bestemmelserne
i socialministeriets bekendtgørelse af 24. september 1984 om forsøg med faste
ydelser efter bistandsloven. Hjælpen havde senest udgjort 3.316 kr. månedlig.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Social- og sundhedsforvaltningen udmålte fra 1. oktober 1984
kontanthjælpen med en reduceret grundydelse på 2.113 kr. månedlig samt et
boligtillæg på 1.047 kr. månedlig.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren, der bl.a. klagede over, at social- og
sundhedsforvaltningen havde afslået at yde hjælp til betaling af
fagforeningskontingent, arbejdsløshedskassekontingent og ansvarsforsikring.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:
Social- og sundhedsforvaltningen oplyste over for ankestyrelsen, at
ansøgeren var informeret om, at samtlige udgifter, bortset fra
boligudgifterne, skulle afholdes af grundydelsen.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen er enig med social- og sundhedsforvaltningen i, at hjælpen
efter socialministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 24. september 1984 skal
udmåles med reduceret grundydelse, når der er ydet løbende hjælp efter
bistandsloven i en sammenhængende periode på 9 måneder.
Læs alt
Ankestyrelsen er endvidere enig med social- og sundhedsforvaltningen i, at
der efter bekendtgørelsen ikke er hjemmel til at yde særskilt hjælp til
betaling af kontingent til fagforening og arbejdsløshedskasse eller præmie
for ansvarsforsikring.
Ankestyrelsen tiltræder således social- og sundhedsforvaltningens
afgørelse.
2.
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, født i 1939, havde fra januar 1983 modtaget hjælp efter
bistandsloven. Fra den 1. november 1983 overgik ansøgeren til at modtage
hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4. I juli kvartal 1984 udgjorde den
udbetalte hjælp 3.598 kr. pr. måned.
Fra den 1. oktober 1984 var ansøgerens kontanthjælp udmålt efter
bestemmelserne i socialministeriets bekendtgørelse af 24. september 1984 om
forsøg med faste ydelser efter bistandsloven.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Social-og sundhedsforvaltningen udmålte fra 1. oktober 1984 hjælpen med en
reduceret grundydelse på 2.113 kr. samt et boligtillæg på 1.000 kr., i alt
3.113 kr. pr. måned.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren, der henviste til, at hendes individuelle
maksimale behov senest havde været 5.431 kr. pr. måned. Ansøgeren fandt det
ikke muligt at eksistere for det beløb, social- og sundhedsforvaltningen
udmålte til hende. Ansøgeren henviste til, at hun udover de godkendte
boligudgifter havde faste udgifter til fagforenings- og
arbejdsløshedskassekontingent, telefon, tv-licens, familieforsikring og
afdrag på banklån.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:
Social- og sundhedsforvaltningen begrundede over for ankestyrelsen sin
afgørelse med, at samtlige de udgifter, der ikke kunne henføres til boligen,
skulle afholdes af den udbetalte reducerede grundydelse.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen er enig med social- og sundhedsforvaltningen i, at hjælpen
efter socialministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 24 september 1984 skal
udmåles med reduceret grundydelse, når der er ydet løbende hjælp efter
bistandsloven i en sammenhængende periode på 9 måneder.
Ankestyrelsen er endvidere enig med social- og sundhedsforvaltningen i, at
der efter bekendtgørelsen ikke er hjemmel til at yde særskilt hjælp til
betaling af kontingent til fagforening og arbejdsløshedskasse,
telefonabonnement, TV-licens, familieforsikringspræmie eller afdrag på
banklån.
Ankestyrelsen tiltræder således social- og sundhedsforvaltningens
afgørelse.
3.
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, født i 1944, ophørte pr. 21. august 1984 med sit arbejde som
chauffør som følge af, at han havde fået frataget kørekortet på grund af
spirituskørsel. Ansøgeren var medlem af en arbejdsløshedskasse, men var efter
det oplyste udelukket fra dagpenge fra 22. august 1984, og indtil han havde
præsteret 5 ugers arbejde.
Socialforvaltningen udmålte med virkning fra 30. august 1984 hjælp til
underhold med 2.194 kr., fagforeningskontingent 440 kr. samt husleje 958 kr.
Hjælpen blev ydet med tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens §
26, stk. 1, nr. 1.
Med virkning fra 1. oktober 1984 var hjælpen udmålt efter
socialministeriets bekendtgørelse af 24. september 1984 om forsøg med faste
ydelser efter bistandsloven. Hjælpen var udmålt med en grundydelse på 2.486
kr., et boligtillæg på 1.099 kr. og et børnetillæg på 2.240 kr.
Ansøgerens fagforening bad i november 1984 socialforvaltningen om
supplerende hjælp til betaling af ansøgerens fagforeningskontingent, da han
ellers måtte melde sig ud af fagforeningen. Der blev samtidig anmodet om
hjælp til betaling af afdrag på banklån med 500 kr. pr. måned. Banklånet var
optaget til betaling af depositum ved indflytning i lejlighed. Af
lejekontrakt af 25. juli 1984 fremgik, at depositum udgjorde 4.476 kr.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Social- og sundhedsforvaltningen meddelte afslag på hjælp til betaling af
fagforeningskontingent med 440 kr. pr. måned, da løbende udgifter til bl.a.
fagforeningskontingent og afdrag på banklån var indeholdt i den grundydelse,
der udbetaltes efter bekendtgørelse om forsøg med faste ydelser.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgerens fagforening.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen er enig med social- og sundhedsforvaltningen i, at der efter
socialministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 24. september 1984 ikke er
hjemmel for at yde særskilt hjælp til betaling af fagforeningskontingent.
Ankestyrelsen finder, at lån til depositum vedrørende lejligheden kan
betragtes osm boligindskudslån. Ankestyrelsen finder derfor, at der ved
udmåling af hjælp i form af boligtillæg skal ydes ansøgeren hjælp til
betaling af afdrag på depositum'et.
Efter det i sagen oplyste finder ankestyrelsen ikke, at der har været
grundlag for at gøre den hjælp, der er ydet ansøgeren med virkning fra 30.
august 1984, tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr.
1. Ankestyrelsen henviser herved til, at ophør med arbejde som chauffør på
grund af fratagelse af et kørekort ikke kan betragtes som ubegrundet
opgivelse af arbejde.
Ankestyrelsen ophæver således tilbagebetalingspligten i henhold til
bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.
4.
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, født i 1945, blev den 16. november 1984 afskediget på grund af
arbejdsmangel fra det snedker- og tømrerfirma, hvor han var beskæftiget.
Ansøgeren var medlem af en arbejdsløshedskasse, men var ikke
dagpengeberettiget, idet han kun havde været medlem siden den 18. juni 1984.
Socialforvaltningen udbetalte den 7. december 1984 a conto grundydelse for
2 uger. Den 20. februar 1985 udmålte socialforvaltningen 2.486 kr. som fast
grundydelse til underhold m.v. samt hjælp til fællesudgifter, ejendomsskat og
banklån vedrørende ansøgerens ejerlejlighed, med i alt 1.040 kr.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Social- og sundhedsforvaltningen gav afslag på betaling af
fagforeningskontingent med 598 kr. samt afslag på betaling af
husstandsforsikring med 857 kr., da disse udgifter var indeholdt i den
grundydelse, der blev udbetalt efter bekendtgørelsen om forsøg med faste
ydelser.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren, der gjorde gældende, at han havde svært ved
at klare sig for den løbende underholdshjælp.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:
Social- og sundhedsforvaltningen begrundede over for ankestyrelsen sin
afgørelse med, at der ikke er hjemmel til at imødekomme ansøgningen, da
løbende udgifter til fagforeningskontingent og forsikringsudgifter efter
social- og sundhedsforvaltningens vurdering er indeholdt i grundydelsen.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen er enig med social- og sundhedsforvaltningen i, at der efter
socialministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 24. september 1984 ikke er
hjemmel til at yde særskilt hjælp til betaling af fagforeningskontingent og
husstandsforsikring.
Ankestyrelsen tiltræder således den af social- og sundhedsforvaltningen
trufne afgørelse.
5.
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, født i 1934, blev i oktober 1980 separeret fra sin ægtefælle.
Ægtefællen fik tilkendt forældremynigheden over parrets fælles barn.
Fra 12. maj 1980 modtog ansøgeren hjælp i henhold til bistandslovens § 37.
I en del af perioden har ansøgeren haft deltidsarbejde, men fra 1. maj 1984
har ansøgeren været arbejdsløs. Hjælpen blev indtil 12. november 1984 udmålt
i henhold til bistandslovens § 37, stk. 4, hvorefter den udbetalte hjælp
udgjorde 5.358 kr. I dette beløb var medtaget et beløb på 315 kr. til
rejseudgifter i forbindelse med samkvem med ansøgerens søn. Disse
rejseudgifter blev bevilget i henhold til bistandslovens § 43, stk. 3.
I forbindelse med indførelse af kontanthjælpsforsøg blev ansøgerens
økonomiske hjælp omberegnet pr. 12. november 1984. Efter en nedtrapning over
2 måneder blev ansøgerens hjælp fra 12. januar 1985 beregnet på følgende
måde: grundydelse 2.113 kr., børnebidrag 373 kr., boligudgift 2.397 kr., i
alt 4.883 kr. minus hustrubidrag brutto 500 kr., til udbetaling 4.383 kr.
Socialforvaltningen fandt ikke, at der længere var mulighed for at bevilge
ansøgeren rejseudgifter i forbindelse med samkvem med hendes barn.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet tiltrådte den af socialforvaltningen trufne afgørelse
vedrørende udmåling af hjælp i henhold til socialministeriets bekendtgørelse
om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven, idet nævnet fandt den
foretagne udmåling i overensstemmelse med gældende regler, idet det
forudsattes, at modregning i pågældendes hustrubridrag alene skete med
nettobeløbet, d.v.s. bidraget minus eventuel skat.
Amtsankenævnet tilføjede, at det af § 1 i nævnte bekendtgørelse fremgik,
at hjælpen består af en grundydelse, et boligtillæg og et børnetillæg. Der
var således ikke længere mulighed for at yde særskilt hjælp til dækning af
udgifter i forbindelse med udøvelse af samkvemsret.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren, der ikke fandt det rimeligt, at hun skulle
stilles ringere, fordi hun tilfældigvis boede i en kommune, hvor der blev
indført forsøg.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen er enig i, at hjælpen efter socialministeriets
bekendtgørelse nr. 484 af 24. september 1984 skal udmåles med reduceret
grundydelse, når der er ydet løbende hjælp efter bistandsloven i en
sammenhængende periode på 9 måneder.
Ankestyrelsen er endvidere enig med amtsankenævnet i, at der ikke efter
bekendtgørelsen er hjemmel til at yde særskilt hjælp til betaling af udgifter
til udøvelse af samkvemsret.
Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.
6.
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, født i 1963, modtog før kontanthjælpsforsøget hjælp efter
bistandslovens § 37, stk. 4, med 2.368,60 kr. efter taksten for unge, heraf
underhold med 1.850 kr. og husleje med 483,60 kr.
Fra 1. januar 1985 modtog ansøgeren grundydelse på 1.610 kr. samt husleje
på 517,83 kr., i alt 2.127,83 kr. månedlig. Ansøgeren søgte herudover om
hjælp til dækning af udgifter til værkstedsleje med 300 kr.,
materialeudgifter med 100 kr. og aftenskolekurser med 340 kr. månedlig.
Endvidere søgte ansøgeren hjælp til betaling af en gæld på 483 kr. Gælden
vedrørte en ekstra måneds husleje i forbindelse med en flytning i juni 1984.
Social- og sundhedsforvaltningen fandt ikke grundlag for at yde hjælp til
betaling af gælden efter bistandslovens § 40, stk. 1.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Amtsankenævnet stadfæstede social- og sundhedsforvaltningens udmåling af
hjælp i henhold til forsøgsreglerne, idet nævnet fastslog, at der ikke efter
disse regler var mulighed for at yde særskilt hjælp til faste udgifter, idet
kontanthjælp efter forsøgsreglerne består af en grundydelse, et boligtillæg
og et børnetillæg.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren, der ønskede at blive undtaget fra
forsøgsreglerne. Ansøgeren var utilfreds med, at kontanthjælpsforsøget efter
bistandslovens § 38 a for hans vedkommende betød lavere ydelser end
tidligere.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Under hensyn til, at ansøgerens bopælskommune efter socialministeriets
godkendelse er omfattet af forsøgsreglerne i socialministeriets
bekendtgørelse af 24. september 1984, er der ikke hjemmel til at beregne
hjælpen til ansøgeren efter de hidtil gældende regler i § 37.
Ankestyrelsen er enig med amtsankenævnet i, at der efter den ovennævnte
bekendtgørelse ikke er hjemmel til at yde særskilt hjælp til værkstedsleje,
materialer og aftenskolekurser.
Der kan heller ikke ydes hjælp til betaling af ekstra huslejeudgift for
juni 1984 i form af boligtillæg, og ankestyrelsen finder ikke, at
betingelserne for at yde hjælp efte § 40, stk. 1, hertil er opfyldt.
Ankestyrelsen tiltræder således nævnets afgørelse.
7.
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, født i 1958, med forsørgerpligt over for 4 børn havde modtaget
offentlig hjælp siden 1974. Fra januar 1984 havde hjælpen været udmålt efter
bestemmelserne i bistandslovens § 37, stk. 4. Hjælpen var udmålt til 5.199
kr. månedlig. Til de tre af ansøgerens børn udbetaltes almindeligt
børnebidrag. Endvidere modtog ansøgeren børnetilskud, herunder særligt
børnetilskud til det ene af børnene.
Ansøgerens bopælskommune deltog i henhold til bistandslovens § 138 a i en
forsøgsordning med faste ydelser efter bistandsloven, og som følge heraf blev
ansøgerens hjælp pr. 1. oktober 1984 omberegnet. Hjælpen blev herefter
beregnet på følgende måde:
grundydelse kr. 2.113
børnetillæg kr. 1.659
boligtillæg:
husleje minus boligsikring kr. 1.356
varme kr. 1.000
el og gas kr. 1.543 kr. 3.899
kr. 7.671 pr. måned
Ifølge pkt. 5 i socialministeriets bekendtgørelse af 24. september 1984 om
forsøg med faste ydelser efter bistandsloven kan den samlede hjælp ikke
overstige det hidtidige leveniveau (det individuelle maksimum). For personer,
der ikke hidtil har haft indtægter, kan den samlede hjælp ikke overstige den
mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer aftalte mindste
arbejdsfortjeneste inden for normallønsområdet (efter fradrag af skat for
personer, der ikke har andre indtægter og ikke fradrag ud over
personfradrag).
Socialdirektoratet reducerede derfor den samlede hjælp til 5.431 kr.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Social- og sundhedsforvaltningen fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at
imødekomme en ansøgning om forhøjelse af den ydede kontanthjælp efter
bistandsloven.
Social- og sundhedsforvaltningen henviste til, at den økonomiske hjælp,
ansøgeren modtog, svarede til arbejdsmarkedets mindsteløn 5.431 kr. pr.
måned. Forvaltningen skønnede, at dette havde udgjort ansøgerens hidtidige
indtægtsniveau, hvorfor forvaltningen ikke kunne forhøje den udmålte hjælp.
Der kunne endvidere ikke ydes hjælp til el/gas, som udgjorde 4.630 kr. pr.
kvartal.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren, der klagede over hjælpen størrelse.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Under hensyn til, at ansøgeren i en årrække har modtaget hjælp efter
bistandslovens § 37, finder ankestyrelsen, at ansøgeren ikke har haft noget
selvstændig indtægtsgrundlag. Derfor finder ankestyrelsen, at hjælpen ikke
kan overstige den mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer aftalte mindste
arbejdsfortjeneste inden for normallønsområdet efter fradrag af skat, jfr.
pkt. 5 i bekendtgørelsen om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven.
Ankestyrelsen tiltræder således social- og sundhedsforvaltningens
afgørelse om beregning af hjælp efter 1. oktober 1984.
Ankestyrelsen har endvidere under hensyn til ansøgerens vanskelige sociale
stilling henstillet til social- og sundhedsforvaltningen at tage spørgsmålet
om iværksættelse af en erhvervsmæssig revalidering op til drøftelse med
ansøgeren.
8.
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, født i 1949, med forsørgerpligt over for 1 barn havde fra
marts 1977, kun afbrudt af meget kortvarige arbejdsforhold, modtaget hjælp
efter bistandslovens § 37 eller 42. I september 1982 påbegyndte ansøgeren
børnehavdepædagoguddannelse med støtte efter bistandslovens § 42.
Pr. oktober 1984 omberegnede social- og sundhedsforvaltningen hjælpen
efter socialministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 24. september 1984 om
forsøg med faste ydelser efter bistandsloven. Hjælpen var hidtil udmålt i
henhold til bistandslovens § 37, stk. 4, med tillæg af uddannelsesudgifter.
Der var udbetalt ca. 4.500 kr. pr. måned efter fradrag af Statens
Uddannelsesstøtte. Herudover var der ydet hjælp efter bistandslovens §§ 46 og
48 til henholdsvis privatskole og til ekstra vaskeudgifter.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Social- og sundhedsforvaltningen fandt ikke, at hjælpen kunne overstige
den mellem arbejdsmarkedets parter aftalte mindste arbejdsfortjeneste inden
for normallønsområdet efter skat, hvilket ville sige 5.431 kr. månedlig.
Efter fradrag af Statens Uddannelsesstøtte blev der udbetalt 3.823 kr. pr.
måned. Herudover blev der stadig udmålt hjælp til transport samt hjælp efter
§§ 46 og 48 til henholdsvis ansøgerens søns privatskole og ekstra
vaskeudgifter.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren, der gjorde gældende, at hun ved den nye
beregningsmetode fik udbetalt 873 kr. mindre pr. måned.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Under hensyn til, at ansøgeren i en årrække har modtaget hjælp efter
bistandslovens § 37 eller § 42 finder ankestyrelsen, at hjælpen ikke kan
overstige den mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer aftalte mindste
arbejdsfortjeneste inden for normallønsområdet efter fradrag af skat, jfr.
pkt. 5 i bekendtgørelsen om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven.
Udover denne hjælp kan der dog ydes hjælp til de udgifter, der er forbundet
med uddannelsen. Endvidere kan der fortsat ydes hjælp efter §§ 46 og 48.
Ankestyrelsen tiltræder således social- og sundhedsforvaltningens
afgørelse.
9.
REDEGØRELSE FOR SAGEN:
En ansøger, født i 1945, søgte i marts 1985 om supplement efter
bistandsloven til arbejdsløshedsdagpenge. Ansøgeren var medlem af en
arbejdsløshedskasse for selvstændigt erhvervsdrivende og gjorde gældende, at
skattevæsenet behandlede en skattesag, der ville medføre en højere
registreret indtægt, hvorefter ansøgeren muligvis ville kunne få mere i
dagpenge. Ansøgeren havde fra 1981 været selvstændig med 2 frisørsaloner, og
var pr. 8. september 1984 ophørt med en restaurant. Vedrørende ansøgerens
økonomiske forhold var det oplyst, at ansøgeren havde en negativ formue på
128.000 kr. (hovedsagelig gæld til skattevæsen og toldvæsen), at der var
faste månedlige udgifter på 2.809 kr. bestående af husleje (inkl. el og varme
minus boligsikringen) på 2.231 kr. og øvrige faste udgifter på 578 kr.
Ansgørens dagpenge, som hun havde modtaget siden november 1984, var beregnet
til 4.284 kr. netto pr. måned. Ansøgeren modtog herudover børnetilskud og
børnebidrag til 1 barn.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:
Social- og sundhedsforvaltningen fandt ikke ansøgeren berettiget il
supplement til arbejdsløshedsdagpenge i henhold til bistandslovens § 37.
Social- og sundhedsforvaltningen henviste til socialministeriets
bekendtgørelse om forsøg med faste ydelser efter bistandsloven, pkt. 5,
hvoraf fremgår, at der ikke kan ydes hjælp, således at det hidtidige
leveniveau forhøjes. Social- og sundhedsforvaltningen havde ikke fundet
tilstrækkeligt grundlag for at fravige at betragte ansøgerens
arbejdsløshedsdagpenge som kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:
Sagen blev anket af ansøgeren, der anførte, at hendes leveniveau var
blevet stærkt forringet ved overgang til arbejdsløshedsdagpenge.
SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:
Ansøgerens arbejdsløshedskasse oplyste over for ankestyrelsen, at
ansøgerens dagpenge var beregnet på grundlag af indtægterne i de to bedste
indtægtsår inden for de sidste 5 år.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:
Ankestyrelsen stadfæster social- og sundhedsforvaltningens afgørelse med
den givne begrundelse.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt den verserende skattesag vil
medføre et krav på forhøjelse af arbejdsløshedsdagpengene, skal ankestyrelsen
henvise ansøgeren til at rette henvendelse til sin arbejdsløshedskasse herom.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kontanthjælp - forsøg med faste ydelser -udmåling - hidtidigt leveniveau - enkeltudgifter - boligtillæg - børnepasningsudgifter - flyttehjælp - fagforeningskontingent - medicin (* 2) (* 4) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Kontanthjælp - fradrag for indtægter - kursusgodtgørelse - arbejdsindtægt (* 1) (* 4) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse O-33-90 om kontanthjælp - tildeling - uddannelsessøgende - SU - udbetalingstidspunkt - uden midler Retsinformation · 12. juli 2013
- Kontanthjælp - rimeligt begrundet enkeltudgift - reparation af farve TV (* 2) (* 4) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Kontanthjælp - tildeling - ægtepar - udnyttelse af arbejdsmuligheder - arbejdstilbud - etableringshjælp (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Kontanthjælp - erstatning - tilbagebetaling (* 1) (* 3) Retsinformation · 1. oktober 1997
Lignende dokumenter
- Kontanthjælpsforsøgsregler i forhold til allerede meddelt tilsagn Retsinformation · 15. februar 2019
- Omberegning af hjælp efter bistandsloven i anledning af restskat Retsinformation · 2. februar 2019
- Efterregulering af bistandshjælp Retsinformation · 19. februar 2019
- Praksisændring ved udmåling af kontanthjælp Retsinformation · 19. februar 2019
- Modregning ved udmåling af hjælp efter bistandsloven med formue Retsinformation · 8. februar 2019
- Uddannelseshjælp efter bistandsloven til revalidender, der er familieforsørgere Retsinformation · 8. marts 2019