Selvforskyldt ledighed, svig
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Funktionærloven § 2 119 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 87 39 afgørelser
- Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring § 87 ophævet 33 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 59 25 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 63 44 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 86 56 afgørelser
- AMU-loven § 1 4 afgørelser
Teksten
Selvforskyldt
ledighed, svig
Resumé
Medlemmet blev pr. 28/10/2002 ansat som adm. direktør ved et dansk firma i
Polen.
Medlemmet blev ved brev af 04/12/2002 afskediget med virkning fra den
31/12/2002, da man ikke kunne opnå enighed omkring betingelserne for
udarbejdelse af ansættelseskontrakten.
A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet skulle anses for selvforskyldt
ledig,
idet han havde accepteret et kortere opsigelsesvarsel end det
opsigelsesvarsel
på 1 måned, han havde i henhold til fulnktionærloven.
A-kassen fandt endvidere, at medlemmets arbejdstid havde været ukontrollabel,
idet medlemmets overordnede, som befandt sig i Danmark ikke havde mulighed
for
at kontrollere medlemmets arbejdstid, ligesom der ikke var udarbejdet en
skriftlig ansættelsesaftale, hvori arbejdstiden var fastsat. Medlemmet skulle
således afvikle 185 timer, før han var berettiget til dagpenge.
A-kassen traf endvidere afgørelse om, at medlemmet havde handlet svigagtigt,
idet han på dagpengekortene for uge 44/2002 havde skrevet 0 ud for dagene 28.
–
31. oktober 2002, selvom han i denne periode havde været ansat ved den danske
firma i Polen. Medlemmet blev således pålagt en effektiv karantæne på 54,
ligesom han blev pålagt at tilbagebetale 2.416 kr.
Medlemmet klagede ikke over a-kassens afgørelse. Direktoratet tog således
ikke
stilling til spørgsmålet om tilbagebetaling.
Direktoratet tiltrådte a-kassens afgørelse.
Medlemmets advokat har efterfølgende indgået forlig med arbejdsgiverens
Læs alt
advokat, hvilket betyder, at medlemmet økonomisk er blevet stillet, som om
han
havde haft et opsigelsesvarsel på 2 måneder.
Ankenævnet traf på baggrund af ovenstående afgørelse om, at medlemmet ikke
skulle anses for selvforskyldt ledig, idet han på grund af det indgåede
forlig
ikke kunne anses for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel.
Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om
ukontrollabel arbejdstid og overskydende timer.
Ankenævnet fandt dog, at medlemmet ikke havde handlet svigagtigt i
forbindelse
med udfyldelse af dagpengekortet, men alene uagtsomt, idet ankenævnet lagde
vægt på, at ansættelse pr. 28/10/2002 først blev en realitet den 25/10/2002
og
at medlemmet havde udfyldt dagpengekortet på forhånd, idet han havde travlt
med
rejseforberedelser.
Ankenævnet fandt således ikke, at medlemmet bevidst for at få en ydelse, han
ikke var berettiget til, havde undladt at oplyse om arbejdstimerne på
dagpengekortet.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 20.
november 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er ikke selvforskyldt ledig i forbindelse med Deres
arbejdsophør ved xx.
Deres arbejdstid var ukontrollabel.
De har haft 185 overskydende timer, som skal afvikles, før De har
ret til dagpenge.
De har handlet uagtsomt i forbindelse med udfyldelsen af
dagpengekortet for uge 44/2002 og skal herfor pålægges en effektiv karantæne
på
20 timer.
B E G R
U N D E L S E
Selvforskyldt ledighed
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at
–
De blev opsagt af
Deres tidligere arbejdsgiver ved brev af 4. december 2002 med fratrædelse den
31. december 2002, idet der ikke kunne opnås enighed om betingelserne for
udarbejdelse
af en ansættelseskontrakt,
–
der ikke blev
indgået en egentlig ansættelsesaftale mellem Dem og arbejdsgiveren,
–
det fremgår af
e-mail af 24. oktober 2002 vedrørende vilkårene for Deres ansættelse, at De
skulle
ansættes for 2 år ad gangen, og at kontrakten kun kunne opsiges med 6
måneders
varsel første gang den 1. juli 2003, og
–
opsigelsesvarslet
ifølge funktionærloven er 1 måned.
Ifølge § 7 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed er et
medlem selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ved en afskedigelse, der ikke
væsentligt skyldes medlemmets forhold, accepterer et for kort
opsigelsesvarsel
fra arbejdsgiverens side.
Et medlem anses for at have accepteret et for kort
opsigelsesvarsel, medmindre medlemmet økonomisk bliver stillet som om, at
medlemmet var blevet afskediget med korrekt varsel.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres advokat har
indgået et forlig med Deres tidligere arbejdsgiver, hvilket betyder, at De
økonomisk bliver stillet som om, De havde fået et opsigelsesvarsel på 2
måneder.
De har således ikke accepteret et for kort opsigelsesvarsel.
De skal således ikke anses for selvforskyldt ledig.
Ukontrollabel arbejdstid
Ankenævnet har lagt til grund, at
–
De har fået fast løn
for Deres arbejde som administrerende direktør ved xx,
–
Deres fysiske
arbejdssted var i Polen,
–
Deres nærmeste
overordnede var den administrerende direktør for xx, som fysisk var placeret
i
Danmark,
–
De har anført, at De
ikke havde en fast ugentlig arbejdstid, men at De fik en fast løn, uanset
hvor
mange timer, De arbejdede, hvilket betød, at timelønnen var meget svingende,
–
det i e-mail af 24.
oktober 2002 fra Deres tidligere arbejdsgiver vedrørende vilkårene for Deres
ansættelse er anført, at Deres fulde arbejdsindsats er påkrævet, og
–
Deres arbejdstid
eller en norm herfor ikke er fastsat i en kollektiv overenskomst, som var
gældende for Dem og Deres arbejdsgiver.
Et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, skal have opgjort
overskydende timer på grundlag af indtægten ved arbejdet, jf. § 13 i
bekendtgørelse om overskydende timer.
Det fremgår videre af § 4 i bekendtgørelse om supplerende
dagpenge, at såfremt et medlems arbejdstid ikke kan anses for kontrollabel,
beregnes arbejdstiden ved at omregne lønnen med omregningssatsen.
§ 3 i bekendtgørelsen bestemmer, at et medlems arbejdstid
anses for kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved
arbejdsgiverens
registreringer.
Et medlems arbejdstid anses også for kontrollabel, hvis et medlem
er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en
kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.
Et medlems arbejdstid skal endvidere anses for kontrollabel, hvis
medlemmet er fast lønnet og den skriftlige aftale om ansættelse henviser til
en
kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden
eller en norm om arbejdstid er fastsat.
Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres arbejdsgiver ikke havde mulighed
for at kontrollere Deres arbejdstid, idet Deres overordnede arbejdede i
Danmark, mens Deres arbejde foregik i Polen.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet en
ansættelseskontrakt for Deres ansættelse ved xx.
Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at Deres arbejdstid ikke er
fastsat i en kollektiv overenskomst, som var gældende for Dem og Deres
arbejdsgiver.
Deres arbejdstid skal således beregnes ved at omregne indtægten
med den på opgørelsestidspunktet gældende omregningssats (157,17 pr. 1.
januar
2003).
Overskydende timer
Ifølge § 1 i bekendtgørelse om overskydende timer har et
medlem overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3 måneder har haft lønnet
arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge. Medlemmet
har
ikke ret til dagpenge, førende de overskydende timer er afviklet eller
bortfaldet.
Et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, skal have opgjort
overskydende timer på grundlag af indtægten ved arbejdet. Den del af
indtægten,
der medfører overskydende timer, omregnes med omregningssatsen 1,5, jf.
§ 14 i bekendtgørelsen.
Ankenævnet har lagt til grund, at De har modtaget fulde dagpenge i
ugerne 40-43/2002 (2. – 27. oktober 2002) og 4 dage i uge 44/2002 (28.
– 31.
oktober 2002). De har således modtaget dagpenge for i alt 140,6 timer.
Ankenævnet har videre lagt til grund, at De har været fritstillet
i perioden den 13. – 31. december 2002.
Der skal for denne fritstillingsperiode medregnes 59,2 timer,
svarende til en indtægt på kr. 31.402,56, jf. § 11 i bekendtgørelsen.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at De i
opgørelsesperioden (ekskl. fritstillingsperioden) har haft en samlet
lønindtægt
på 104.780,12 kr.
De ville, hvis De havde modtaget dagpenge i hele
opgørelsesperioden, have modtaget dagpenge i 12 uger/444 timer, svarende til
69.783,48 kr.
De har således tjent (104.780,12 kr. + 31.402,56 kr. – 69.783,48
kr.) 66.399,20 kr., som skal danne grundlag for beregning af overskydende
timer.
Omregnes dette beløb til timer svarer det til (66.399,20 kr. : 235,75)
281,65 overskydende timer.
De skal afvikle 185 overskydende timer, førend De er berettiget
til dagpenge, jf. § 16 i bekendtgørelsen.
Sanktion
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at
–
De på
dagpengekortene har anført 0 timers arbejde for perioden 28. oktober 2002 til
31. oktober 2002,
–
De i denne den 28.
oktober 2002 blev ansat som administrerende direktør ved xx,
–
De på dagpengekortet
bemærkede, at De skulle afmeldes AF, da De havde fået arbejde pr. 1. november
2002,
–
det oprindeligt var
aftalt, at De skulle påbegynde arbejdet den 1. november 2002,
–
ansættelsesstarten
den 28. oktober 2002 først blev endeligt bekræftet sidst på dagen den 25.
oktober
2002,
–
De udfyldte
dagpengekortet på forhånd – inden udrejsen den 27. oktober 2002 var en
realitet
– idet De forventede at skulle starte arbejdet den 1. november 2002,
–
De indsendte
dagpengekortet den følgende weekend, hvor De var i Danmark,
–
De ikke tjekkede
udbetalingsspecifikationen fra a-kassen, idet De befandt Dem i Polen og ikke
havde adgang til Deres post i Danmark,
–
De ikke rettede
henvendelse til a-kassen, da dagpengene kom til udbetaling den 22. november
2002, og
–
De først ved
a-kassens henvendelse den 16. januar 2003 blev opmærksom på fejludbetalingen.
Ifølge § 87 i arbejdsløshedsforsikringsloven kan direktoratet
bestemme, at et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for a-kassen,
skal pålægges en effektiv karantæne på 962 timer. Har medlemmet gjort sig
skyldig i uagtsomhed skal medlemmet gennemgå en effektiv karantæne på højst
37
timer.
Ankenævnet finder, at De ikke bevidst har undladt at oplyse
a-kassen om Deres arbejdstimer i perioden 28. oktober til 31. oktober 2002
med
det formål at få udbetalt ydelser, som De ikke var berettiget til.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres ansættelse
den 28. oktober 2002 først blev en realitet den 25. oktober 2002, og at
udrejsen til Polen allerede skulle foregå den 27. oktober 2002, hvilket var
tidligere, end oprindeligt aftalt.
Det må således formodes, at De har haft en masse ting, der skulle
ordnes i forbindelse med flytning m.v.
Ankenævnet finder dog, De har handlet uagtsomt.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De havde udfyldt
dagpengekortet for uge 44/2002 på forhånd, og at De ikke tjekkede, om det var
udfyldt korrekt, inden De sendte det til a-kassen.
De skal således pålægges en effektiv karantæne på 20 timer.
Ankenævnet henviser til §§ 59, 63 og 87 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002, § 1, nr. 11, og § 5 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens
voksenuddannelsesstøtte
(SVU), lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser, §§ 7, 41 og 42 i
direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt
ledighed, § 1, nr. 20, og § 2 i direktoratets bekendtgørelse nr.
1202
af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed,
§ 2 i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 622 af 20. juli 1999 med de ændringer, der følger af
lov
nr. 444 af 7. juni 2001, §§ 1, 4, 7, 10, 11, 14, 15 og 16 i
direktoratets
bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer, §§ 3,
4,
7 i direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende
dagpenge, § 1 i direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om
fradrag i dagpenge, orlovsydelse, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse
og
etableringsydelse, og §§ 1, 2, 4, og 6 i direktoratets bekendtgørelse
nr.
502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse, for så vidt
angår spørgsmålet om ukontrollabel arbejdstid og overskydende timer.
Ankenævnet
ændrer dog den del af direktoratets afgørelse, der vedrører selvforskyldt
ledighed samt sanktion for svig.
På ankenævnets vegne
xxx
xx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xx
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Det fremgår af a-kassens udbetalingsspecifikation, at De i ugerne
40-43/ 2002 har modtaget fulde dagpenge, og i uge 44/2002 har fået udbetalt
dagpenge
for 4 dage i ugen.
Den 24. oktober 2002 sendte xx en e-mail til Dem om vilkårene for
Deres ansættelse. Blandt andet, at De skulle ansættes for 2 år med mulighed
for
forlængelse 12 måneder ad gangen. Kontrakten kunne gensidigt opsiges med 6
måneders varsel første gang 1. juli 2003. De ville foruden løn modtage bonus
med 30 % samt få firmabil. Det var tillige angivet, at arbejdsgiveren krævede
Deres fulde arbejdsindsats.
Den 25. oktober 2002 fremsendte xx en ansættelsesaftale til Dem,
hvoraf blandt andet Deres årlige løn fremgår, vilkår for udbetaling af lønnen
samt betingelserne omkring Deres bosættelse i Polen.
Den 28. oktober 2002 udsendte Deres arbejdsgiver et internt opslag
”Ændring af ledelsen i xx” om, at De var virksomhedens kandidat som
ny administrerende
direktør hos xx, som De begyndte hos med dags varsel – formel
tiltrædelse
skulle godkendes på bestyrelsesmøde i selskabet den 19. november 2002.
Det fremgår af lønsedler, at De for oktober måned modtog løn med
12.307,98 kr. for november måned 66.666,67 kr. og for december måned
66.666,67
kr.
Den 4. november 2002 modtog a-kassen Deres dagpengekort for ugerne
43-46/2002. De havde ud for dagene i uge 43 og 44/2002 oplyst om 0 timers
lønarbejde. De havde ikke udfyldt for dagene i uge 45 og 46/2002, men havde
afkrydset, at De skulle afmeldes AF, da De skulle påbegynde arbejde den 1.
november 2002 (fredag i uge 44/2002). De havde den 31. oktober 2002
underskrevet dagpengekortet på tro og love, at oplysningerne på
dagpengekortet
var rigtige, og at De på ledige dage havde villet og kunnet arbejde på fuld
tid.
Herefter skrev xx den 4. december 2002 til Dem, at man for god
ordens skyld bekræftede, at der ved telefonisk samtale g.d. var opnået
enighed
om, at der ikke kunne opnås enighed om betingelserne for udarbejdelse af
kontrakten
for Deres ansættelse i xx i Polen. Deres arbejde ophørte derfor med udgangen
af
december 2002 med sidste arbejdsdag den 20. december 2002.
Advokat xx skrev herefter den 19. december 2002 til Deres
arbejdsgiver, at selskabet var indtrådt i sagen som advokat for Dem, og at
man
snarest ville vende tilbage med en nærmere opgørelse af Deres tilgodehavende.
Som svar på dette skrev advokat xx den 20. december 2002 til Deres
advokat, at man havde modtaget brevet, og det blev bekræftet og fastholdt, at
Deres ansættelsesforhold ophørte med udgangen af december 2002. I forbindelse
med opsigelsen af Dem, var De blevet fritstillet fra fredag den 13. december
2002. Det blev ligeledes bekræftet, at sidste lønudbetaling ville finde sted
med disposition december 2002.
De oplyste på Deres ledighedserklæring af 3. januar 2003, at De
var ansat som administrerende direktør hos xx fra den 28. oktober 2002 til
den
31.december 2002, og at De var blevet afskediget, da der ikke kunne opnås
enighed om kontrakt. De havde tilmeldt Dem AF den 2. januar 2003.
I Deres brev af 4. januar 2003 til a-kassen oplyste De bl.a., at
De efter et kortvarigt arbejdsforhold igen havde tilmeldt Dem AF, og De
fremsendte lønsedler for dette arbejdsforhold.
Deres advokat skrev den 13. januar 2003 til Deres tidligere
arbejdsgivers advokat, at forhandlingerne mellem advokaternes klienter
sigtede
på en ansættelse af mindst 2 års varighed, og at Deres arbejdsgiver forinden
Deres tiltræden havde bekræftet, at De tidligst kunne opsiges med 6 måneders
varsel
fra 1. juli 2003. Deres advokat forstod dette således, at fratrædelse
tidligst
kunne ske ved udgangen af 2003.
Deres advokat gjorde på Deres vegne derfor gældende, at De havde
krav på et års løn, bonus med 30 % af denne løn, værdi af fri bil samt tab
vedrørende fri bolig, i alt 1.240.800,00 kr.
I brev af 20. januar 2003 redegjorde De uddybende om Deres
tidligere arbejdsforhold, at:
”Min arbejdsgiver xx valgte at afbryde arbejdsforholdet med den
begrundelse, at der ikke kunne opnås enighed om indgåelse af kontrakt. Bilag
vedlægges.
Da jeg ikke er medlem af faglig organisation har jeg engageret en advokat.
Bilag vedlægges. Jeg har ingen kompensation modtaget udover løn til og med
31.
december 2002. Mundtligt er det aftalt, at jeg blev ansat som adm.dir. for
det
polske selskab. Jeg blev indsat i jobbet ved bestyrelsesmødet d. 19. november
2002. Det polske selskab er et xx med deltagelse af xx og den polske stat.
Mundtligt var det aftalt, at kontrakten skulle gælde for 2 år med mulighed
for
forlængelse med l år ad gangen. Lønnen og bonus var ligeledes aftalt. Der
blev
stillet fri bolig samt bil til rådighed ligesom diverse benefits som
forbrugsudgifter, frirejser, forsikring m.m. var aftalt. Som følge af udrejse
med kort varsel, blev der ikke udfærdiget kontrakt, mod min vilje, men kun en
bekræftelse på min udrejse (dette var et min. krav fra min side). Bilag
vedlægges. Som adm. dir. følger arbejdstiden arbejdets tarv. Da der var tale
om
en produktionsvirksomhed med produktion et sted samt det forhold, at jeg
primært
skulle blive »dus« med forretningsgangen, brugte jeg al min tid på fabrikken,
d.v.s. at jeg påbegyndte og afsluttede min arbejdsdag der, hvis der ikke var
møde med bank, advokat, revisor, offentlige myndigheder m.m.
Min arbejdsdag startede kl. 8:00 og sluttede sidst på
arbejdsdagene med respekt for virksomhedens tarv og mit ansvar. De bedes
bemærke, at jeg arbejdede i Polen og ikke Danmark.
Min nærmeste overordnede var den adm. dir. for xx, xxx og som adm.
dir. var jeg ansvarlig overfor min bestyrelse. Som leder får man en fast løn
uagtet
hvor mange timer man arbejder, og derved bliver timelønnen meget svingende og
faktisk ganske uinteressant, thi det er jobbet og udfordringerne, der er
altafgørende. Som det oplyses, har jeg fået udbetalt dagpenge for 4 dage,
hvor
jeg var i arbejde, og derfor ikke har været berettiget til. Dette beklages
meget, og er ikke sket bevidst. Min tiltrædelse blev først endelig bekræftet
d.
25. oktober sidst på dagen og med udrejse d. 27. oktober, hvilket var før,
hvad
var drøftet. Mit dagkort har derfor været udfyldt for hele perioden og blev
afsendt den følgende weekend, hvor Jeg var i DK. Jeg beklager det skete, som
jeg faktisk først har registreret ved denne henvendelse, og beder dem
venligst
modregne ved næste udbetaling. De er meget velkommen til at kontakte min
tidligere arbejdsgiver, ligesom de er velkommen til at kontakte xx.”
A-kassen traf herefter afgørelse om, at:
Deres arbejdstid ved arbejdet som administrerende direktør havde
været ukontrollabel,
at De derfor havde 293 overskydende timer ved Deres ledigmeldelse,
hvoraf De 185 timer skal afspadseres, før De er berettiget til dagpenge,
at De var selvforskyldt ledig og derfor skulle have en effektiv
karantæne på 3 uger,
at De skal tilbagebetale dagpenge udbetalt for perioden fra den
28. oktober 2002 til den 31. oktober 2002, i alt 2.416 kr., og
a-kassen indstillede endelig til direktoratet, at De skulle
pålægges en effektiv karantæne på 54 timer for svig over for a-kassen.
Denne afgørelse klagede De over den 1. marts 2003:
De anfører i Deres klage, at:
”Undertegnede tilmeldte sig AF d. 2. januar 2002, eftersom min
arbejdsgiver havde opsagt mit arbejdsforhold ved udgangen af december 2002.
20. januar modtager jeg skrivelse fra xx, som beder om nærmere
redegørelse for årsagen til arbejdsforholdets ophør, ukontrollabelt arbejde
samt for meget udbetalt i dagpenge. Undertegnede svarer resolut samme dag, og
giver fyldestgørende oplysninger. Efterfølgende har jeg rykket for svar hos
xxx
med jævne mellemrum og modtaget en sludder for en sladder, samt er blevet
oplyst, at hun er ny i jobbet, underforstået at jeg skal have forståelse for
hendes situation!!!!
I uge 8 får jeg besked om, at sagen er overdraget til xxx, hvilket
ifølge xxx skulle være til min fordel - det tør nok siges, thi aldrig har jeg
mødt en person, der er så langt fra sund dømmekraft, men derimod føler sig
tryg
ved en sort/hvid behandling. Vedkommende har ligeledes bekræftet, at hun ikke
er xx, hvilket er et lyspunkt, når jeg skal se noget positivt.
Endelig 25. februar lykkedes det at få forfattet et svar fra xx´s
side - 10 sider for at det skal virke overbevisende og med mange
henvisninger,
sådan for at dække sig ind.
For det første er det konkluderet, at jeg har akkumuleret 293
overskydende timer. Dette er jeg uenig i, eftersom jeg ikke mener mig
omfattet
af ukontrollabel arbejdstid. Desuden er basis for de udførte beregninger samt
selve beregninger behæftet med fejl. Med henvisning til § 3 i
bekendtgørelse nr. 966 af 8/11-2001, stk. 4 har min arbejdstid været
kontrollabel, da mindst 2 kriterier opfyldes, her skal nævnes, at overarbejde
ikke honoreres økonomisk, min løn var konstant frem til december 2003, min
løn
afveg ikke positivt fra markedsprisen for tilsvarende jobs.
Det er derfor min påstand, at overskydende timer ikke er gældende
i mit tilfælde.
Det er blevet konkluderet, at jeg er selvforskyldt ledig, til
trods for, at min arbejdsgiver skriftligt har opsagt samarbejdet. Advokat xx
er
engageret af mig, da jeg mener mig berettiget til 6 mdr. opsigelse at regne
fra
l. juli 2003. Her har xxx konkluderet, at jeg tidligst kunne opsiges til
fratrædelse 31. december 2003, uagtet at det faktisk er 31. januar 2004 - her
svigtede hendes sort/hvide bedømmelseskraft. Det er min påstand, at jeg på
ingen måder kan bedømmes til at være selvforskyldt ledig, da det er entydigt,
at jeg er opsagt og ligeledes efterfølgende blev fritstillet.
Det er blevet konstateret, at jeg har fået udbetalt dagpenge for 4
dage, hvor jeg var i arbejde, at regne fra d. 28.oktober. Som tidligere nævnt
rejste
jeg til Polen med meget kort varsel, ligesom mine forhandlinger med
arbejdsgiveren
kun strakte sig over 3 uger.
I min skrivelse af 20. januar oplyste jeg, at først d. 25. oktober
blev det endelig besluttet fra min side at tiltræde stillingen, hvilket
betød,
at jeg rejste til xx d. 27. oktober.
Mit dagkort var udfyldt på forkant, da jeg tidligst forventede at
tiltræde stillingen d. l. november. Det blev derfor fremsendt, uden at jeg
foretog et check. At jeg burde have opdaget det efterfølgende ved
fremsendelse
af lønseddel er måske korrekt, men som sagt, jeg befandt mig fysisk i Polen
og
havde ikke tilgang til min post i DK. Efterfølgende er denne lønseddel gået i
arkiv, uden at jeg har kontrolleret den.
Det er min påstand, at jeg ikke bevist har foretaget mig noget
forkert, samt at begrebet svig er stærkt overdreven.
Jeg håber med ovennævnte at have bragt lidt mere klarhed over
denne sag og står gerne til Deres rådighed for yderligere oplysninger, som
måtte ønskes. Eftersom dette brev proceduremæssigt skal stiles til xx, går
jeg
ud fra, at xx vedlægger de nødvendige bilag og skrivelser i sagen. Hvis dette
ikke er tilfældet, skal jeg gerne eftersende samtlige korrespondancer til og
fra xx, samt bilag af materiale fra min tidligere arbejdsgiver.”
A-kassen fastholdt ved brev af 6. marts 2003 sin afgørelse og
sendte sagen til direktoratet.
I oversendelsesbrevet skrev a-kassen, at:
”xx har truffet afgørelse om, at medlemmet er selvforskyldt ledig,
eftersom han har accepteret et for kort opsigelsesvarsel, samt været
beskæftiget i mere end 37 timer pr. uge i de sidste 3 måneder forud for
arbejdsophøret, hvorfor han er omfattet af overskydende timer. Der henvises
henholdsvis til § 7 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, nr. 826
af
19. september 2001, og § l i bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999
om
overskydende timer.
I forhold til accept af for kort opsigelsesvarsel, er der lagt
vægt på, at medlemmet fratrådte stillingen i Polen, inden der var udarbejdet
en
egentlig ansættelseskontrakt, men at vilkårene var aftalt i en e-mail af 24.
oktober 2002 med arbejdsgiveren. En e-mail, hvor det fremgår, at medlemmets
kontrakt først kunne opsiges per l. juli 2003 - og da med et varsel på 6
måneder.
Imidlertid valgte medlemmets arbejdsgiver at bringe ansættelsesforholdet
til ophør med virkning fra den 31. december 2002, hvilket medlemmet også selv
har angivet som sidste arbejdsdag.
Dermed har xx fundet, at medlemmet har fået/accepteret et for kort
opsigelsesvarsel, hvorfor medlemmet er pålagt en karantæne på 3 uger for
selvforskyldt
ledighed fra l. januar 2003. Der henvises til §§ 7 og 39 i
bekendtgørelse
om selvforskyldt ledighed med efterfølgende ændringer. xx har i den
forbindelse
taget forbehold for en eventuel tilbagebetaling af dagpenge frem til 31.
december 2003, såfremt medlemmet skulle få erstatning, løn eller lignende
udbetalt fra hans tidligere arbejdsgiver. Der henvises til § 86,
stk. 2 i Lov om arbejdsløshedsforsikring.
Hvad angår overskydende timer, har medlemmet i perioden 28.
oktober til 31. december 2002 arbejdet som direktør for virksomheden xx i
Polen, hvor han ikke var omfattet af en fast ugentlig arbejdstid. Medlemmet
har
hertil selv kommenteret dette forhold i brev af 20. januar 2003, hvor han
tilkendegiver, at han som leder fik en fast løn uagtet hvor mange timer han
arbejdede, hvorfor timelønnen var meget svingende.
I perioden fra 13. december til 31. december 2002 var medlemmet
fritstillet, hvorfor den daglige arbejdstid udgjorde 7,4 time og dermed ikke
medførte overskydende timer. Derimod havde medlemmet arbejdet i perioden fra
28. oktober til 12. december 2002, hvor lønnen i alt udgjorde kr. 104.165,37,
hvilket medfører overskydende timer på i alt 185 timer, eftersom arbejdstiden
havde været ukontrollabel. Der henvises til §§ l, 14 og 16 i
bekendtgørelse
om overskydende timer, samt § 4 i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november
2001 om supplerende dagpenge.
xx har derudover truffet afgørelse om, at medlemmet skal
tilbagebetale dagpenge modtaget med urette for perioden 28. til 31. oktober
2002. Beløbet er opgjort til kr. 2.416, jf. § 86, stk. l i lov om
arbejdsløshedsforsikring.
xx vurderer, at forholdet er svigagtigt, og xx oplyste således i
afgørelsen, at man ville indstille til direktoratet, at medlemmet blev pålagt
en effektiv karantæne for svig.
xx skal derfor efter reglerne og praksis på området indstille til
direktoratet, at medlemmet pålægges en effektiv karantæne på 54 timer.
Karantænens størrelse er beregnet på baggrund af tilbagebetalingsbeløbet, kr.
2,416,00 / omregningssatsen 2003, kr. 157,17 x 3,5 = oprundet 54 timer.
Karantænen har virkning fra og med den 16. januar 2003, som er
konstateringstidspunktet. Der henvises til § 87 i lov om
arbejdsløshedsforsikring, samt § 4, stk. l og 2 i bekendtgørelse
nr.
502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
xx har ved afgørelsen om tilbagebetaling af dagpenge lagt vægt på,
at medlemmet telefonisk har oplyst, at konen forestod indsendelsen af det
allerede udfyldte dagpengekort for uge 44/2002, på et tidspunkt, hvor
medlemmet
allerede var tiltrådt stillingen som direktør i Polen, uden angivelse af
arbejdstimer
i perioden fra 28. til 31. oktober 2002 og at medlemmet ikke efterfølgende
kontaktede xx og gjorde opmærksom på fejludbetalingen, der indgik på
medlemmets
bank konto, den 22. november 2002.
Efter at sagen har været behandlet på ny, finder xx stadig, at
afgørelsen om, at medlemmet har accepteret/fået et for kort opsigelsesvarsel,
overskydende timer i forbindelse med at medlemmets arbejdstid har været
ukontrollabel og tilbagebetaling af dagpenge udbetalt med urette, skal
fastholdes.”
Direktoratet skrev den 11.marts 2003 til Dem, at klagen var
modtaget.
Den 8. april 2003 oplyste Deres adv. v/xx telefonisk til
direktoratet, at der endnu ikke var indgået forlig med Deres tidligere
arbejdsgiver. Der var gjort krav gældende på 1 års løn, men det forventelige
var nok 1-3 måneders løn.
Det blev videre oplyst, at de midlertidige ansættelsesvilkår blev
forhandlet med det danske moderselskab, men den endelige kontrakt skulle
indgås
med det polske datterselskab, hvilket aldrig blev en realitet, da der ikke
kunne opnås enighed om løn.
Endelig blev det oplyst, at da endelig kontrakt som
administrerende direktør ikke blev indgået, var det det mest realistisk at
falde tilbage på normalvilkår om opsigelse efter funktionærloven.
Den 28. april 2003 oplyste Deres adv. v/xx, at der ved afholdt
forligsmøde ikke var indgået forlig, da der herskede stor uenighed mellem
parterne. Arbejdsgiverside ville betale 1 måneds løn for januar. Deres
advokat
ville imidlertid forsøge at få sat det op til 1 måned mere.
Arbejdsgiverside havde endvidere anfægtet, at der skulle være
indgået en ansættelsesaftale og henviste til, at de vilkår, der var sendt til
Dem ved e-mail, alene havde været et forhandlingsoplæg.
Det blev endelig oplyst, at der ikke ville blive indledt en
retssag.
Den 12. juni 2003 oplyste Deres adv. v/xx telefonisk til
direktoratet, at der fortsat ikke var indgået forlig med Deres tidligere
arbejdsgiver.”.
Sekretariatet er enig i fremstillingen med en tilføjelse på side
3, sidste afsnit.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 7. juli 2003 denne afgørelse:
” De er selvforskyldt ledig den 31. december 2002.
De skal have en karantæne på 3 uger.
Karantænen har virkning fra den 1. januar 2003.
Arbejdstiden var ukontrollabel. Indtægten skal derfor omregnes til
timer.
De skal bruge 185 overskydende timer, inden De har ret til
dagpenge.
De har begået svig over for a-kassen. De skal derfor have en
effektiv karantæne på 54 timer.
Begrundelse
Selvforskyldt ledighed
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver
afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.
Se § 63, stk. 1, nr. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002 og § 5, 1. pkt., i dagældende bekendtgørelse nr. 826 af 19.
september
2001 om selvforskyldt ledighed.
Direktoratet har lagt til grund, at De ikke blev afskediget af en
grund, der væsentligst skyldtes Dem selv.
Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at årsagen til
afskedigelsen var, at der ikke kunne opnås enighed om betingelserne for
udarbejdelse af en ansættelseskontrakt, og at det ikke er dokumenteret, at
denne uenighed væsentligst skyldtes Dem.
Et medlem anses også for at være selvforskyldt ledig, hvis
medlemmet ved en afskedigelse, der ikke væsentligst skyldes medlemmets
forhold,
accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side. Der
henvises
til § 7, stk. 1, i
bekendtgørelsen.
Direktoratet har lagt til grund, at der ikke blev indgået endelig
ansættelsesaftale med Deres arbejdsgiver om en stilling som administrerende
direktør i selskabet i Polen, og at der derfor heller ikke var indgået aftale
om opsigelsesvarsel.
Direktoratet finder derfor, at der må tages udgangspunkt i
funktionærlovens opsigelsesvarsler, selv om en aftale om ansættelse som
administrerende direktør ikke er direkte omfattet af funktionærloven.
Direktoratet finder, at De ved at fratræde Deres stilling hos xx
den 31. december 2002 på baggrund af arbejdsgiverens brev herom af 4.
december
2002 må siges at have accepteret et kortere opsigelsesvarsel end dét, der
ellers gjaldt for Dem, idet De havde krav på 1 måneds opsigelsesvarsel. Der
henvises til § 2 i funktionærloven vedrørende opsigelsesvarslets længde.
Der er lagt vægt på, at De ikke økonomisk er blevet stillet, som
om De var blevet afskediget med et korrekt varsel, ligesom De ikke har fået
erstatning for det manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse
eller ved forlig. Se § 7, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen.
De skal have en karantæne på 3 uger fra den 1. januar 2003, fordi
De blev selvforskyldt ledig den 31. december 2002, jf. § 1, nr. 20, i
bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om
selvforskyldt ledighed.
Direktoratet har noteret sig, at Deres advokat søger at indgå
forlig med Deres tidligere arbejdsgiver. Såfremt De opnår hel eller delvis
erstatning for manglende opsigelsesvarsel, vil direktoratet kunne genoptage
sagen.
Ukontrollabel arbejdstid
Deres arbejdstid var ikke kontrollabel. I vurderingen
indgår blandt andet,
at
De fra den 28. oktober 2002 blev ansat som
administrerende direktør i virksomheden xx i Polen,
at
De
skulle forestå den daglige ledelse uden at have nogen overordnet
arbejdsleder,
men under ansvar over for bestyrelsen, og at De som en naturlig del af Deres
arbejde
selvstændigt kunne
tilrettelægge arbejdsdagen og arbejdstiden,
at
De var forpligtet til at anvende Deres fulde
arbejdskraft i selskabets tjeneste,
at
bestyrelsen ikke havde konkret mulighed for regelmæssigt
at kontrollere Deres arbejdsdag,
at
Deres arbejdstid eller arbejdstidsnorm ikke
var fastlagt i en kollektiv overenskomst,
at
Deres ansættelseskontrakt ikke henviste til
en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori
arbejdstiden
eller en arbejdstidsnorm var fastsat, og
at
der ifølge ansættelseskontrakten ikke var
aftalt vederlag for merarbejde eller overarbejde mv.
Arbejdstiden var således ikke omfattet af reglerne om kontrollabel
arbejdstid, jf. § 3, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8.
november 2001 om supplerende dagpenge.
Direktoratet finder ikke, at Deres arbejdstid kan anses for
kontrollabel efter § 3, stk. 4 i nævnte bekendtgørelse. Der er her
lagt vægt på, at der ikke forelå en skriftlig individuel aftale om
ansættelse,
hvori en arbejdstid eller en arbejdstidsnorm var fastlagt.
Arbejdstiden skal derfor beregnes ved omregning af indtægten med
den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, i
dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
799
af 24. september 2002 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Overskydende timer
De har som fuldtidsforsikret medlem overskydende timer,
fordi De i 12 uger forud for ledigheden - efter omregning af indtægten - har
haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge.
Se § 59, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
§ 1,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende
timer.
De overskydende timer skal opgøres, fordi De på grund af ledighed
blev tilmeldt Arbejdsformidlingen (AF) og anmodede om dagpenge den 2. januar
2003, jf. § 4 i bekendtgørelsen.
Opgørelsesperioden er fra den 7. oktober 2002 til den 29. december
2002, jf. § 7.
I beregningen indgår alt lønnet arbejde, som De har haft, jf.
§ 10, stk. 1, nr. 1, og 14, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Direktoratet har beregnet, at De har 303,7 overskydende timer.
De skal dog kun afvikle 185 overskydende timer, fordi de
overskydende timer bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 uger fra
opgørelsestidspunktet, jf. § 16 i bekendtgørelsen.
De vil få ret til dagpenge, når de overskydende timer er afviklet
eller bortfaldet, hvis De i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Se
§ 1,
stk. 3, i bekendtgørelsen.
Opgørelsen
Hvis et medlem med ukontrollabel arbejdstid i
opgørelsesperioden har været fritstillet i en opsigelsesperiode og i den
forbindelse har modtaget løn fra arbejdsgiveren, skal der ved opgørelsen af
overskydende timer for sådanne perioder medregnes højst 37 timer pr. uge, jf.
§ 11 i bekendtgørelsen.
Den del af indtægten, der medfører overskydende timer, omregnes
med en omregningssats gange 1,5, jf. § 14, stk. 1 og stk. 2, i
bekendtgørelsen.
Omregningssatsen pr. 1. januar 2003 er 157,17, og omregning sker
med den omregningssats, der gælder på opgørelsestidspunktet.
Opgørelsesperioden er som nævnt fra den 7.
oktober 2002 til den 29. december 2002, som svarer til 12 uger forud for
tilmeldingen til AF, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Direktoratet har ved
opgørelsen af overskydende timer lagt følgende til grund:
I ugerne 41-43/2002 og
51–52/2002 har De dels modtaget dagpenge og dels været fritstillet. Der
skal
derfor medregnes 185 timer for disse uger i opgørelsen.
I
oktober måned
2002
har
De herudover haft en indtægt på 12.307.98 kr., i
november måned 2002
en indtægt på 66.666,67 kr. og i perioden fra
den
1. december til og med den 29.
december 2002
(66.666,67 : 20 mulige arbejdsdage) 33.333,34 kr.
Den samlede indtægt, der skal
anvendes ved beregningen af overskydende timer er således 112.307,99 kr.
Den samlede
overenskomstmæssige arbejdstid for 12 ugers perioden er 444 timer (12x37).
Herfra fratrækkes Deres
kontrollable timer (185), hvilket giver 259 timer.
259 gange omregningssatsen på
opgørelsestidspunktet (157,17) giver 40.707,03 kr. Indtægt udover dette beløb
medfører overskydende timer.
112.307,99 kr. minus
40.707,03 kr. giver 71.600,96, som divideret med den forhøjede omregningssats
(157,17 gange 1,5 = 235,76) giver 303,7 overskydende timer.
Der er herefter
303,7
overskydende timer.
Forskellen på direktoratets og a-kassens
beregning af overskydende timer skyldes dels, at a-kassen ikke har benyttet
en
12 ugers opgørelsesperiode, dels at a-kassen ikke har benyttet
omregningssatsen
på opgørelsestidspunktet.
Sanktion
De har ikke klaget over a-kassens afgørelse om
tilbagebetaling af dagpenge for 4 dage i uge 44/2002. Direktoratet har derfor
lagt a-kassens afgørelse om tilbagebetaling og beløbets størrelse til grund.
Direktoratet træffer derfor kun afgørelse om, hvorvidt De har begået svig og
om
sanktionens størrelse.
Direktoratet har lagt til
grund for sin afgørelse, at De har fået dagpenge med urette, idet De har
arbejdet for xx i perioden fra 28. oktober 2002 til 31. oktober 2002 samtidig
med, at De har fået dagpenge.
Direktoratet mener, at det er
bevist, at De for at få en ydelse, De ikke har haft ret til, bevidst har
undladt at oplyse om alle Deres arbejdstimer på dagpengekortet. De har dermed
ikke overholdt Deres oplysningspligt overfor a-kassen.
Direktoratet har
lagt vægt på,
–
at det fremgår af forsiden på dagpengekortene, at
De skal læse vejledningen, før De udfylder dagpengekortene,
–
at det tydeligt fremgår af vejledningen, at De
som arbejdsløs er forpligtet til at oplyse om alt arbejde (lønnet og
ulønnet),
og uanset hvornår arbejdet foregår,
–
at De for ud for alle dagene i uge 44/2002 har
oplyst om 0 lønarbejdstimer, og at De har afkrydset, at De skulle afmeldes
AF,
da De skulle påbegynde arbejde den 1. november 2002,
–
at De ved Deres underskrift den 31. oktober 2002
på tro og love har erklæret, at oplysningerne på dagpengekortene var
korrekte,
–
at det må have stået Dem klart, da De den 25.
oktober 2002 fik bekræftet Deres ansættelse med udrejse den 27. oktober 2002,
samt da De afsendte dagpengekortet den følgende weekend, at oplysningerne på
dagpengekortet
ikke var korrekte, og
–
at De ikke på noget tidspunkt efterfølgende
rettede henvendelse til a-kassen om fejludbetalingen.
Det må således have stået Dem
klart, at De ved ikke at oplyse om arbejde fik a-kassen til at udbetale
ydelser, som De ikke var berettiget til.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over
for a-kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet
skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Det fremgår af
§ 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.
Af § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse (sanktionsbekendtgørelsen) fremgår det, at har medlemmet
begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst
udgøre 962 timer.
Af § 4, stk. 2,
fremgår det, at karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet
til
timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på
konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne
på
3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op
til
nærmeste hele tal.
Deres karantæne for svig er
beregnet således:
Tilbagebetalingsbeløbet 2.416 kr.
2.416 divideret med 157,17 =
15,4
15,4 gange med 3,5 = 53,8
rundes op til nærmeste hele
tal = 54.
Karantænen er derfor beregnet
til 54 timer.
”
3. Klagen
til ankenævnet
Ved brev af 26. juli 2003 klagede De over direktoratets afgørelse,
idet De anførte følgende:
Ved
skrivelse af 7. juli
2003
fastholder Direktoratet den at xx tidligere fastlagte beslutning. Dette
forhold er undertegnede uenig i, hvorfor sagen bedes vurderet af ankenævnet.
Selvforskyldt ledig
I begrundelsen fra Direktoratet har man lagt vægt på, at det ikke
er dokumenteret, at uenigheden med arbejdsgiveren væsentligst skyldes
undertegnede.
Med baggrund i dette forhold er undertegnede selvforskyldt ledig!!!! (4
afsnit
side 2 i begrundelsen)
Konklusionen burde logisk være den modsatte.
Undertegnede modtager skriftlig meddelelse fra arbejdsgiver, om at
arbejdsforholdet ophører, og bekræfter ikke samme, men overgiver
efterfølgende
sagen til advokat, da undertegnede mener sig berettiget til et længerevarende
opsigelsesvarsel.
I andet sidste afsnit på side 2 begrundes det, at undertegnede har
accepteret for kort opsigelse, da 1
mdr.er minimumi forhold til
funtionærloven.Denne
begrundelse bliver dog elimineret på side
15 afsnit 6, hvor det fremgår, at arbejdsgiveren ved forligsmøde har
accepteret
at lade funktionærloven være gældende og dermed udbetale yderligere 1 mdr.
løn.
Eftersom undertegnede via advokat mener sig berettiget til et længerevarende
varsel, blev dette forhold ikke accepteret. Det skal her påpeges, at
direktoratet egenhændig har taget løbende kontakt til undertegnedes advokat,
hvilket der sikkert ikke er lovhjemmel for, men omvendt har man opnået at få
et
meget klart billede af undertegnedes uforskyldte situation.
På baggrund af ovennævnte facts er konklusionen stadig, at undertegnede
er selvforskyldt ledig, hvilket er i modstrid med de indhentede oplysninger.
Undertegnede fastholder at være uforskyldt ledig.
Ukontrollabel arbejdstid
Som det fremgår af undertegnedes klage af 1. marts 2003,
fastholdes det, at arbejdstiden har været kontrollabel med henvisning til
§ 3 i bekendtgørelse nr. 966 af 8111-2001, stk. 4, da 2 kriterier
opfyldes.
Undertegnede fastholder, at arbejdstiden har været kontrollabel.
Sanktion
Eftersom undertegnede ikke bevidst har fået udbetalt dagpenge for
4 dage med urette, menes begrebet svig at være totalt ude af proportioner.
Der
er tale om en menneskelig fejl, som opstod på grund at nogle tidsmæssige
forhold
i forbindelse med en akut udstationering.
Undertegnede fastholder, at sanktionen skal bortfalde.
Med ovennævnte forventes det, at Arbejdsmarkedets Ankenævn vil
kunne tage en saglig og faglig afgørelse.
Såfremt det skønnes nødvendigt, er man velkommen til at kontakte
undertegnede med henblik på yderligere dokumentation.
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 14. august 2003 fandt
direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der gav anledning
til
at ændre direktoratets afgørelse af 7. juli 2003.
Direktoratet bemærkede dog endvidere følgende:
”Medlemmet anfører blandt andet i sin klage, at arbejdsgiveren ved
forligsmøde har accepteret at lade funktionærloven være gældende i
ansættelsesforholdet.
Direktoratet skal bemærke, at det fremgår af funktionærlovens
§ 2, at opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst 1 måneds
varsel til fratræden ved en måneds udgang de første 6 måneder efter
ansættelsen.
Medlemmet blev opsagt den 4. december 2002, hvilket vil sige at
medlemmet efter funktionærloven først skulle fratræde med udgangen af januar
måned
2003. Medlemmet har imidlertid kun modtaget løn til og med december måned
2002,
jf. det oplyste i sagen. Det er derfor fortsat direktoratets opfattelse, at
medlemmet har accepteret et for kort opsigelsesvarsel og derfor er
selvforskyldt ledig.
Det er samtidig direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke er
omfattet af funktionærlovens § 2, stk. 5 om opsigelsesvarsel ved
aftalt prøvetid, da der jf. sagen ikke er indgået aftale herom.
Direktoratet skal gøre opmærksom på, at medlemmet er gjort bekendt
med, at såfremt han opnår hel eller delvis erstatning fra arbejdsgiveren for
manglende opsigelsesvarsel, vil dette kunne danne grundlag for, at
direktoratet
kan genoptage sagen.
Medlemmet anfører også, at direktoratet egenhændigt løbende har
taget kontakt til medlemmets advokat.
Direktoratet kan bekræfte, at det er søgt oplyst hos medlemmets
advokat, hvorvidt medlemmet har opnået et forlig med arbejdsgiveren om løn i
den opsigelsesperiode, som i dette tilfældet er gældende efter
funktionærloven.
Hvis dette var tilfældet, ville forholdet skulle vurderes på et andet
grundlag.
Direktoratet skal hertil bemærke, at det er et grundlæggende
princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte
forvaltningsmyndighed, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at
fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager.
Det er endvidere forvaltningsmyndighedens pligt at sørge for, at
de fornødne oplysninger skaffes til veje på den hurtigste og mest
hensigtsmæssige måde. En sag skal således undersøges af myndigheden så langt,
som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig
afgørelse.
Endelig skal direktoratet bemærke, at medlemmet i direktoratets
brev af 11. marts 2003 blev gjort opmærksom på, at der efter behov ville
blive
bedt om flere oplysninger for eksempel fra arbejdsgivere og offentlige
myndigheder, og at medlemmet ikke har gjort indsigelse imod dette.
Det fremgår ligeledes af den pjece om Persondataloven og
Arbejdsdirektoratet, som var vedlagt dette brev, at direktoratet til brug for
en sag kan indhente yderligere oplysninger.”
5. Nyt
efter klagen
Ved brev af 20. oktober 2003 skrev De følgende til ankenævnet:
Vedlagt fremsendes kopi af min skrivelse af d.d. til xx. Såfremt
xx på denne baggrund frafalder 2 af mine tidligere 3 idømte
”straffe” bør der i
relation til ankenævnet kun udestå stillingstagen til begrebet ”bevidst
svig” i
forbindelse med en indberetning i 2002.
De vedlagde kopi af brev af 20. oktober 2003 til IAK, hvori De
havde skrevet følgende:
Vedlagt fremsendes kopi af materiale omhandlende det indgåede
forlig med xx. Forliget blev 2 måneders løn, svarende til 150.000 dkk at
regne
fra januar dette år. Ud fra dette mener jeg, at karantænen for selvforskyldt
ledighed samt overskydende timer skal frafaldes. Sidste forhold, da jeg var
fritstillet i perioden.
Jeg hører gerne Deres kommentarer.
De vedlagde endvidere kopi af brev fra xx (som repræsenterer xx),
som henviser til en specifikation af forligsbeløbet.
Forligsbeløbet fremgår af vedlagte lønspecifikation fra september
2002.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002
§ 59.
Stk. 2.
Har et
medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal
overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle
overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for
månedslønnede,
før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er
opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.
Stk. 3.
Hvis et
medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten
fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes
til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
Stk. 4.
Særregler
om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene
muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset
arbejdstid.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende
timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet
timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske
arbejdsmarked.
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed
skyldes,
3)
at medlemmet
afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
Stk. 4.
Ved
selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3
uger.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.
§ 87.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,
kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå
en
effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller
søgt
udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for
en
uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet
tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende
slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end
5
år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem,
som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 2.
Har et
medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen
bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
Stk. 3.
En effektiv
karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder
for
et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er
karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.
Stk. 4.
Finder
kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er
det
efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der
skal
træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for
Arbejdsdirektoratet
med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.
Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i
bero i overensstemmelse med indstillingen.
Stk. 5.
Bliver
kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort
sig
skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen
standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra
konstateringstidspunktet.
Lov nr.
1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved
deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om
arbejdsmarkedsuddannelser
§ 1.
I
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.
september 2002, foretages følgende ændringer:
11.
§ 63
affattes således:
»§ 63.
Dagpenge må
ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
3)
at medlemmet
afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
Stk. 4.
Ved
selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3
uger.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet
nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.«
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed
§ 7.
Et medlem er
selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ved en afskedigelse, der ikke væsentligst
skyldes medlemmets forhold, accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra
arbejdsgiverens side, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Et medlem
anses for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, medmindre
medlemmet
økonomisk bliver stillet som om, at medlemmet var blevet afskediget med et
korrekt
varsel.
Stk. 3.
Et medlem
har ikke accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet får delvis
erstatning for manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse eller
ved forlig indgået under
1)
en sag anlagt ved de
almindelige domstole,
2)
en fagretlig
behandling, eller
3)
en
voldgiftsbehandling efter lov om voldgift.
Stk. 4.
A-kassen
kan udbetale dagpenge med forbehold for tilbagebetaling for en tilkendt
erstatning eller godtgørelse, hvis der er anlagt en sag mod arbejdsgiveren,
fordi opsigelsesvarslet ikke er overholdt.
§ 41.
Et
medlem skal have 5 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig
efter
§ 6 og § 7, jf. stk. 2 og § 44.
Stk. 2.
Karantænen
anses for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor
medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.
§ 42.
En
karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et
tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om
omskoling mv., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra
dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om
selvforskyldt ledighed
§ 1.
I
bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed
foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer:
20.
§ 39
affattes således:
»§ 39.
Et medlem
skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter
bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 44.
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
Lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 622 af 20. juli 1999 med de ændringer, der følger af
Lov
nr. 444 af 7. juni 2001
§ 2.
Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun
bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med
nedenstående
regler.
Stk. 2.
Opsigelse
fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst
1)
1 måneds varsel til
fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,
2)
3 måneders varsel til
fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer
§ 1.
Et fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis
medlemmet i 12 uger/3 måneder forud for ledigheden har haft lønnet arbejde
eller
fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og
§ 3. Kun arbejde og indtægter i medlemsperioder medregnes.
Stk. 3.
Medlemmet vil ikke være dagpengeberettiget, før de
overskydende timer er afviklet eller bortfaldet, jf. § 15 og § 16.
§ 4.
Der skal opgøres overskydende
timer, når et medlem bliver ledig, tilmelder sig Arbejdsformidlingen og
anmoder
om dagpenge.
§ 7.
Opgørelsen af overskydende timer sker på grundlag af de 12 kalenderuger, som
ligger umiddelbart forud for tilmeldingen til Arbejdsformidlingen og
anmodningen om dagpenge, hvis
1)
betingelserne for anvendelse af lønperioder ikke er opfyldt, jf.
§ 6,
2)
medlemmet i opgørelsesperioden samtidig eller i forlængelse af
hinanden har modtaget både månedsløn og uge-/14-dages løn eller,
3)
medlemmet i opgørelsesperioden har haft beskæftigelse både ved selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse og som lønmodtager.
Stk. 2.
Opgørelsestidspunktet er udgangen af den seneste
kalenderuge i opgørelsesperioden.
§ 10.
Ved
opgørelsen af overskydende timer medregnes
1)
alt lønnet arbejde,
2)
offentlige og private hverv eller borgerlige ombud, der betragtes
som arbejde efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav,
dagpengeperiode
og aktivperiode,
3)
indtægter, som ikke hidrører fra offentlige og private hverv eller
borgerlige ombud, og som medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om
fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, og
4)
timer, for hvilke medlemmet har fået kontant dækning uden at have
haft arbejde.
§ 11.
Hvis et medlem med ukontrollabel
arbejdstid i opgørelsesperioden har været fritstillet i en opsigelsesperiode,
været syg eller holdt ferie og i den forbindelse har modtaget løn fra
arbejdsgiveren, skal der ved opgørelsen af overskydende timer for sådanne
perioder medregnes højst 37 timer pr. uge.
§ 14.
Et medlem, hvis arbejdstid
er ukontrollabel, skal have opgjort overskydende timer på grundlag af
indtægten
ved arbejdet. Der henvises til bestemmelserne herom i bekendtgørelsen om
supplerende dagpenge.
Stk. 2.
Den del af indtægten, der medfører overskydende timer,
omregnes med omregningssatsen gange 1,5.
§ 16.
Overskydende timer
bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet.
Hvis medlemmet i 5-ugers perioden holder ferie med feriedagpenge, forlænges
perioden
med antallet af feriedage med feriedagpenge.
Direktoratetes
bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge
§ 3.
Et medlems
arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved
arbejdsgiverens registreringer.
Stk. 2.
Et medlems
arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og
arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst,
som medlemmet og arbejdsgiveren er omfattet af.
Stk. 3.
Et medlems
arbejdstid anses endvidere som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet,
og
medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en
kollektiv
overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en
arbejdstidsnorm er fastsat.
Stk. 4.
Hvis
medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1 - 3,
kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig
individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden
eller en arbejdstidsnorm er fastsat i ansættelsesaftalen. Herudover skal
mindst
2 af følgende 6 kriterier være opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som
kontrollabel:
1)
Virksomheden har
procedurer for registrering af medlemmets arbejdstid og arbejdets udførelse.
2)
Aftalen indeholder bestemmelser
om overarbejde samt betaling herfor.
3)
Der er faste tidsrum,
hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.
4)
Størrelsen af
medlemmets løn er konstant over en periode.
5)
Medlemmets løn svarer
til den normale aflønning på området.
6)
Medlemmet erklærer på
tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som
er
nævnt i ansættelsesaftalen.
Stk. 5.
Et medlem
anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2 - 4, hvis der indgår provision i
medlemmets
løn.
§ 4.
Hvis
medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3,
beregnes
medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten med den til
enhver
tid gældende omregningssats.
§ 7.
Et
medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som
medlemmet
har arbejdet i ugen, jf. dog §§ 4 og 8.
Stk. 2.
Når et
medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk
har
arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,
aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse
§ 1.
Arbejde og
indtægter medfører fradrag i følgende ydelser:
1)
dagpenge, der
udbetales i dagpengeperioden,
2)
dagpenge, der
udbetales i aktivperioden,
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse
§ 1.
Denne
bekendtgørelse skal anvendes, når et medlem eller et tidligere medlem af en
a-kasse ved svig med urette har beholdt, har fået eller forsøgt at få
udbetalt
en ydelse fra a-kassen. Den skal også anvendes, når medlemmet eller et
tidligere medlem ved uagtsomhed med urette har beholdt eller fået udbetalt en
ydelse fra a-kassen. Bekendtgørelsen anvendes ikke på kursusgodtgørelse.
§ 2.
Sanktionen
ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra
gentagelsestilfælde,
jf. § 5.
Stk. 2.
En effektiv
karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse og
dagpenge under ferie, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville
være
ret til ydelser fra a-kassen.
Stk. 3.
En effektiv
karantæne regnes fra konstateringstidspunktet.
Stk. 4.
Er
karantænen ikke udstået senest 2 år efter dens ikrafttræden, bortfalder den.
§ 4.
Har
medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen
kan højst udgøre 962 timer.
Stk. 2.
Karantænen
beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at
dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på
konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne
på
3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op
til
nærmeste hele tal.
§ 6.
Ved
uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst
være
på 37 timer.
Stk. 2.
Har et medlem
ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale
dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal
medlemmet
have en effektiv karantæne på 20 timer.
Stk. 3.
Har et
medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale
dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal
medlemmet
ikke have nogen effektiv karantæne.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Medarbejdende ægtefælle, ophør på grund af samlivsophør og dom for separation, genansættelse og genoptagelse af samliv, bibeskæftigelse uden dagpengeret, tilbagebetaling, sanktion, uagtsomhed, svig, ikke skærpelse Retsinformation · 10. november 2007
- Manglende oplysninger om lønarbejde på dagpengekort frigørelsesattest tilbagebetaling af dagpenge - sanktion Retsinformation · 7. maj 2007
- Rådighed udrejst af landet inden normal arbejdstids ophør dagpenge/feriedagpenge udbetalt med urette tilbagebetaling sanktion Retsinformation · 12. juli 2006
- Genoptagelse på grund af politiets påtaleopgivelse, fastholdelse af svig, svig var tidligere blevet stadfæstet ved Østre Landsret Retsinformation · 23. april 2007
- Medlemmet blev frifundet for bedrageri ved domstolene ankenævnet ændrede herefter sin tidligere afgørelse medlemmet herefter efter ankenævnets genoptagelse af sagen alene anset for at have handlet uagtsomt Retsinformation · 9. november 2006
- Svig – eksklusion – påtaleopgivelse Retsinformation · 16. april 2008
Lignende dokumenter
- Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning Retsinformation · 16. januar 2006
- Kasserefusion i forbindelse med beregning af overskydende timer Retsinformation · 16. januar 2006
- Lønmodtagerarbejde, over 30 timer, ukontrollabel arbejdstid, driftsomlægning, ophør, ægtefælleudtræden, selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kontrolassistent, årskøer, landbrug Retsinformation · 20. maj 2003
- Selvforskyldt ledighed Retsinformation · 26. februar 2001
- Skrivelse om ledighed og dagpengeret, herunder ret til dagpenge under ferielukninger og hjemsendelse Retsinformation · 9. juli 2021
- 5 ugers karantæne selvforskyldt ledighed Retsinformation · 17. juni 2002