Spring til indhold

Retsinformation

Selvforskyldt ledighed, svig

KEN nr 10373 af 02/12/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvforskyldt

ledighed, svig

Resumé

Medlemmet blev pr. 28/10/2002 ansat som adm. direktør ved et dansk firma i

Polen.

Medlemmet blev ved brev af 04/12/2002 afskediget med virkning fra den

31/12/2002, da man ikke kunne opnå enighed omkring betingelserne for

udarbejdelse af ansættelseskontrakten.

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet skulle anses for selvforskyldt

ledig,

idet han havde accepteret et kortere opsigelsesvarsel end det

opsigelsesvarsel

på 1 måned, han havde i henhold til fulnktionærloven.

A-kassen fandt endvidere, at medlemmets arbejdstid havde været ukontrollabel,

idet medlemmets overordnede, som befandt sig i Danmark ikke havde mulighed

for

at kontrollere medlemmets arbejdstid, ligesom der ikke var udarbejdet en

skriftlig ansættelsesaftale, hvori arbejdstiden var fastsat. Medlemmet skulle

således afvikle 185 timer, før han var berettiget til dagpenge.

A-kassen traf endvidere afgørelse om, at medlemmet havde handlet svigagtigt,

idet han på dagpengekortene for uge 44/2002 havde skrevet 0 ud for dagene 28.

–

31. oktober 2002, selvom han i denne periode havde været ansat ved den danske

firma i Polen. Medlemmet blev således pålagt en effektiv karantæne på 54,

ligesom han blev pålagt at tilbagebetale 2.416 kr.

Medlemmet klagede ikke over a-kassens afgørelse. Direktoratet tog således

ikke

stilling til spørgsmålet om tilbagebetaling.

Direktoratet tiltrådte a-kassens afgørelse.

Medlemmets advokat har efterfølgende indgået forlig med arbejdsgiverens

Læs alt

advokat, hvilket betyder, at medlemmet økonomisk er blevet stillet, som om

han

havde haft et opsigelsesvarsel på 2 måneder.

Ankenævnet traf på baggrund af ovenstående afgørelse om, at medlemmet ikke

skulle anses for selvforskyldt ledig, idet han på grund af det indgåede

forlig

ikke kunne anses for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om

ukontrollabel arbejdstid og overskydende timer.

Ankenævnet fandt dog, at medlemmet ikke havde handlet svigagtigt i

forbindelse

med udfyldelse af dagpengekortet, men alene uagtsomt, idet ankenævnet lagde

vægt på, at ansættelse pr. 28/10/2002 først blev en realitet den 25/10/2002

og

at medlemmet havde udfyldt dagpengekortet på forhånd, idet han havde travlt

med

rejseforberedelser.

Ankenævnet fandt således ikke, at medlemmet bevidst for at få en ydelse, han

ikke var berettiget til, havde undladt at oplyse om arbejdstimerne på

dagpengekortet.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 20.

november 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er ikke selvforskyldt ledig i forbindelse med Deres

arbejdsophør ved xx.

Deres arbejdstid var ukontrollabel.

De har haft 185 overskydende timer, som skal afvikles, før De har

ret til dagpenge.

De har handlet uagtsomt i forbindelse med udfyldelsen af

dagpengekortet for uge 44/2002 og skal herfor pålægges en effektiv karantæne

på

20 timer.

B E G R

U N D E L S E

Selvforskyldt ledighed

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

–

De blev opsagt af

Deres tidligere arbejdsgiver ved brev af 4. december 2002 med fratrædelse den

31. december 2002, idet der ikke kunne opnås enighed om betingelserne for

udarbejdelse

af en ansættelseskontrakt,

–

der ikke blev

indgået en egentlig ansættelsesaftale mellem Dem og arbejdsgiveren,

–

det fremgår af

e-mail af 24. oktober 2002 vedrørende vilkårene for Deres ansættelse, at De

skulle

ansættes for 2 år ad gangen, og at kontrakten kun kunne opsiges med 6

måneders

varsel første gang den 1. juli 2003, og

–

opsigelsesvarslet

ifølge funktionærloven er 1 måned.

Ifølge § 7 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed er et

medlem selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ved en afskedigelse, der ikke

væsentligt skyldes medlemmets forhold, accepterer et for kort

opsigelsesvarsel

fra arbejdsgiverens side.

Et medlem anses for at have accepteret et for kort

opsigelsesvarsel, medmindre medlemmet økonomisk bliver stillet som om, at

medlemmet var blevet afskediget med korrekt varsel.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres advokat har

indgået et forlig med Deres tidligere arbejdsgiver, hvilket betyder, at De

økonomisk bliver stillet som om, De havde fået et opsigelsesvarsel på 2

måneder.

De har således ikke accepteret et for kort opsigelsesvarsel.

De skal således ikke anses for selvforskyldt ledig.

Ukontrollabel arbejdstid

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

De har fået fast løn

for Deres arbejde som administrerende direktør ved xx,

–

Deres fysiske

arbejdssted var i Polen,

–

Deres nærmeste

overordnede var den administrerende direktør for xx, som fysisk var placeret

i

Danmark,

–

De har anført, at De

ikke havde en fast ugentlig arbejdstid, men at De fik en fast løn, uanset

hvor

mange timer, De arbejdede, hvilket betød, at timelønnen var meget svingende,

–

det i e-mail af 24.

oktober 2002 fra Deres tidligere arbejdsgiver vedrørende vilkårene for Deres

ansættelse er anført, at Deres fulde arbejdsindsats er påkrævet, og

–

Deres arbejdstid

eller en norm herfor ikke er fastsat i en kollektiv overenskomst, som var

gældende for Dem og Deres arbejdsgiver.

Et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, skal have opgjort

overskydende timer på grundlag af indtægten ved arbejdet, jf. § 13 i

bekendtgørelse om overskydende timer.

Det fremgår videre af § 4 i bekendtgørelse om supplerende

dagpenge, at såfremt et medlems arbejdstid ikke kan anses for kontrollabel,

beregnes arbejdstiden ved at omregne lønnen med omregningssatsen.

§ 3 i bekendtgørelsen bestemmer, at et medlems arbejdstid

anses for kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved

arbejdsgiverens

registreringer.

Et medlems arbejdstid anses også for kontrollabel, hvis et medlem

er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en

kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Et medlems arbejdstid skal endvidere anses for kontrollabel, hvis

medlemmet er fast lønnet og den skriftlige aftale om ansættelse henviser til

en

kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden

eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres arbejdsgiver ikke havde mulighed

for at kontrollere Deres arbejdstid, idet Deres overordnede arbejdede i

Danmark, mens Deres arbejde foregik i Polen.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet en

ansættelseskontrakt for Deres ansættelse ved xx.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at Deres arbejdstid ikke er

fastsat i en kollektiv overenskomst, som var gældende for Dem og Deres

arbejdsgiver.

Deres arbejdstid skal således beregnes ved at omregne indtægten

med den på opgørelsestidspunktet gældende omregningssats (157,17 pr. 1.

januar

2003).

Overskydende timer

Ifølge § 1 i bekendtgørelse om overskydende timer har et

medlem overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3 måneder har haft lønnet

arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge. Medlemmet

har

ikke ret til dagpenge, førende de overskydende timer er afviklet eller

bortfaldet.

Et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, skal have opgjort

overskydende timer på grundlag af indtægten ved arbejdet. Den del af

indtægten,

der medfører overskydende timer, omregnes med omregningssatsen 1,5, jf.

§ 14 i bekendtgørelsen.

Ankenævnet har lagt til grund, at De har modtaget fulde dagpenge i

ugerne 40-43/2002 (2. – 27. oktober 2002) og 4 dage i uge 44/2002 (28.

– 31.

oktober 2002). De har således modtaget dagpenge for i alt 140,6 timer.

Ankenævnet har videre lagt til grund, at De har været fritstillet

i perioden den 13. – 31. december 2002.

Der skal for denne fritstillingsperiode medregnes 59,2 timer,

svarende til en indtægt på kr. 31.402,56, jf. § 11 i bekendtgørelsen.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at De i

opgørelsesperioden (ekskl. fritstillingsperioden) har haft en samlet

lønindtægt

på 104.780,12 kr.

De ville, hvis De havde modtaget dagpenge i hele

opgørelsesperioden, have modtaget dagpenge i 12 uger/444 timer, svarende til

69.783,48 kr.

De har således tjent (104.780,12 kr. + 31.402,56 kr. – 69.783,48

kr.) 66.399,20 kr., som skal danne grundlag for beregning af overskydende

timer.

Omregnes dette beløb til timer svarer det til (66.399,20 kr. : 235,75)

281,65 overskydende timer.

De skal afvikle 185 overskydende timer, førend De er berettiget

til dagpenge, jf. § 16 i bekendtgørelsen.

Sanktion

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

–

De på

dagpengekortene har anført 0 timers arbejde for perioden 28. oktober 2002 til

31. oktober 2002,

–

De i denne den 28.

oktober 2002 blev ansat som administrerende direktør ved xx,

–

De på dagpengekortet

bemærkede, at De skulle afmeldes AF, da De havde fået arbejde pr. 1. november

2002,

–

det oprindeligt var

aftalt, at De skulle påbegynde arbejdet den 1. november 2002,

–

ansættelsesstarten

den 28. oktober 2002 først blev endeligt bekræftet sidst på dagen den 25.

oktober

2002,

–

De udfyldte

dagpengekortet på forhånd – inden udrejsen den 27. oktober 2002 var en

realitet

– idet De forventede at skulle starte arbejdet den 1. november 2002,

–

De indsendte

dagpengekortet den følgende weekend, hvor De var i Danmark,

–

De ikke tjekkede

udbetalingsspecifikationen fra a-kassen, idet De befandt Dem i Polen og ikke

havde adgang til Deres post i Danmark,

–

De ikke rettede

henvendelse til a-kassen, da dagpengene kom til udbetaling den 22. november

2002, og

–

De først ved

a-kassens henvendelse den 16. januar 2003 blev opmærksom på fejludbetalingen.

Ifølge § 87 i arbejdsløshedsforsikringsloven kan direktoratet

bestemme, at et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for a-kassen,

skal pålægges en effektiv karantæne på 962 timer. Har medlemmet gjort sig

skyldig i uagtsomhed skal medlemmet gennemgå en effektiv karantæne på højst

37

timer.

Ankenævnet finder, at De ikke bevidst har undladt at oplyse

a-kassen om Deres arbejdstimer i perioden 28. oktober til 31. oktober 2002

med

det formål at få udbetalt ydelser, som De ikke var berettiget til.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres ansættelse

den 28. oktober 2002 først blev en realitet den 25. oktober 2002, og at

udrejsen til Polen allerede skulle foregå den 27. oktober 2002, hvilket var

tidligere, end oprindeligt aftalt.

Det må således formodes, at De har haft en masse ting, der skulle

ordnes i forbindelse med flytning m.v.

Ankenævnet finder dog, De har handlet uagtsomt.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De havde udfyldt

dagpengekortet for uge 44/2002 på forhånd, og at De ikke tjekkede, om det var

udfyldt korrekt, inden De sendte det til a-kassen.

De skal således pålægges en effektiv karantæne på 20 timer.

Ankenævnet henviser til §§ 59, 63 og 87 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002, § 1, nr. 11, og § 5 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 om

ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens

voksenuddannelsesstøtte

(SVU), lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser, §§ 7, 41 og 42 i

direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt

ledighed, § 1, nr. 20, og § 2 i direktoratets bekendtgørelse nr.

1202

af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed,

§ 2 i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 622 af 20. juli 1999 med de ændringer, der følger af

lov

nr. 444 af 7. juni 2001, §§ 1, 4, 7, 10, 11, 14, 15 og 16 i

direktoratets

bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer, §§ 3,

4,

7 i direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende

dagpenge, § 1 i direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om

fradrag i dagpenge, orlovsydelse, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse

og

etableringsydelse, og §§ 1, 2, 4, og 6 i direktoratets bekendtgørelse

nr.

502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse, for så vidt

angår spørgsmålet om ukontrollabel arbejdstid og overskydende timer.

Ankenævnet

ændrer dog den del af direktoratets afgørelse, der vedrører selvforskyldt

ledighed samt sanktion for svig.

På ankenævnets vegne

xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af a-kassens udbetalingsspecifikation, at De i ugerne

40-43/ 2002 har modtaget fulde dagpenge, og i uge 44/2002 har fået udbetalt

dagpenge

for 4 dage i ugen.

Den 24. oktober 2002 sendte xx en e-mail til Dem om vilkårene for

Deres ansættelse. Blandt andet, at De skulle ansættes for 2 år med mulighed

for

forlængelse 12 måneder ad gangen. Kontrakten kunne gensidigt opsiges med 6

måneders varsel første gang 1. juli 2003. De ville foruden løn modtage bonus

med 30 % samt få firmabil. Det var tillige angivet, at arbejdsgiveren krævede

Deres fulde arbejdsindsats.

Den 25. oktober 2002 fremsendte xx en ansættelsesaftale til Dem,

hvoraf blandt andet Deres årlige løn fremgår, vilkår for udbetaling af lønnen

samt betingelserne omkring Deres bosættelse i Polen.

Den 28. oktober 2002 udsendte Deres arbejdsgiver et internt opslag

”Ændring af ledelsen i xx” om, at De var virksomhedens kandidat som

ny administrerende

direktør hos xx, som De begyndte hos med dags varsel – formel

tiltrædelse

skulle godkendes på bestyrelsesmøde i selskabet den 19. november 2002.

Det fremgår af lønsedler, at De for oktober måned modtog løn med

12.307,98 kr. for november måned 66.666,67 kr. og for december måned

66.666,67

kr.

Den 4. november 2002 modtog a-kassen Deres dagpengekort for ugerne

43-46/2002. De havde ud for dagene i uge 43 og 44/2002 oplyst om 0 timers

lønarbejde. De havde ikke udfyldt for dagene i uge 45 og 46/2002, men havde

afkrydset, at De skulle afmeldes AF, da De skulle påbegynde arbejde den 1.

november 2002 (fredag i uge 44/2002). De havde den 31. oktober 2002

underskrevet dagpengekortet på tro og love, at oplysningerne på

dagpengekortet

var rigtige, og at De på ledige dage havde villet og kunnet arbejde på fuld

tid.

Herefter skrev xx den 4. december 2002 til Dem, at man for god

ordens skyld bekræftede, at der ved telefonisk samtale g.d. var opnået

enighed

om, at der ikke kunne opnås enighed om betingelserne for udarbejdelse af

kontrakten

for Deres ansættelse i xx i Polen. Deres arbejde ophørte derfor med udgangen

af

december 2002 med sidste arbejdsdag den 20. december 2002.

Advokat xx skrev herefter den 19. december 2002 til Deres

arbejdsgiver, at selskabet var indtrådt i sagen som advokat for Dem, og at

man

snarest ville vende tilbage med en nærmere opgørelse af Deres tilgodehavende.

Som svar på dette skrev advokat xx den 20. december 2002 til Deres

advokat, at man havde modtaget brevet, og det blev bekræftet og fastholdt, at

Deres ansættelsesforhold ophørte med udgangen af december 2002. I forbindelse

med opsigelsen af Dem, var De blevet fritstillet fra fredag den 13. december

2002. Det blev ligeledes bekræftet, at sidste lønudbetaling ville finde sted

med disposition december 2002.

De oplyste på Deres ledighedserklæring af 3. januar 2003, at De

var ansat som administrerende direktør hos xx fra den 28. oktober 2002 til

den

31.december 2002, og at De var blevet afskediget, da der ikke kunne opnås

enighed om kontrakt. De havde tilmeldt Dem AF den 2. januar 2003.

I Deres brev af 4. januar 2003 til a-kassen oplyste De bl.a., at

De efter et kortvarigt arbejdsforhold igen havde tilmeldt Dem AF, og De

fremsendte lønsedler for dette arbejdsforhold.

Deres advokat skrev den 13. januar 2003 til Deres tidligere

arbejdsgivers advokat, at forhandlingerne mellem advokaternes klienter

sigtede

på en ansættelse af mindst 2 års varighed, og at Deres arbejdsgiver forinden

Deres tiltræden havde bekræftet, at De tidligst kunne opsiges med 6 måneders

varsel

fra 1. juli 2003. Deres advokat forstod dette således, at fratrædelse

tidligst

kunne ske ved udgangen af 2003.

Deres advokat gjorde på Deres vegne derfor gældende, at De havde

krav på et års løn, bonus med 30 % af denne løn, værdi af fri bil samt tab

vedrørende fri bolig, i alt 1.240.800,00 kr.

I brev af 20. januar 2003 redegjorde De uddybende om Deres

tidligere arbejdsforhold, at:

”Min arbejdsgiver xx valgte at afbryde arbejdsforholdet med den

begrundelse, at der ikke kunne opnås enighed om indgåelse af kontrakt. Bilag

vedlægges.

Da jeg ikke er medlem af faglig organisation har jeg engageret en advokat.

Bilag vedlægges. Jeg har ingen kompensation modtaget udover løn til og med

31.

december 2002. Mundtligt er det aftalt, at jeg blev ansat som adm.dir. for

det

polske selskab. Jeg blev indsat i jobbet ved bestyrelsesmødet d. 19. november

2002. Det polske selskab er et xx med deltagelse af xx og den polske stat.

Mundtligt var det aftalt, at kontrakten skulle gælde for 2 år med mulighed

for

forlængelse med l år ad gangen. Lønnen og bonus var ligeledes aftalt. Der

blev

stillet fri bolig samt bil til rådighed ligesom diverse benefits som

forbrugsudgifter, frirejser, forsikring m.m. var aftalt. Som følge af udrejse

med kort varsel, blev der ikke udfærdiget kontrakt, mod min vilje, men kun en

bekræftelse på min udrejse (dette var et min. krav fra min side). Bilag

vedlægges. Som adm. dir. følger arbejdstiden arbejdets tarv. Da der var tale

om

en produktionsvirksomhed med produktion et sted samt det forhold, at jeg

primært

skulle blive »dus« med forretningsgangen, brugte jeg al min tid på fabrikken,

d.v.s. at jeg påbegyndte og afsluttede min arbejdsdag der, hvis der ikke var

møde med bank, advokat, revisor, offentlige myndigheder m.m.

Min arbejdsdag startede kl. 8:00 og sluttede sidst på

arbejdsdagene med respekt for virksomhedens tarv og mit ansvar. De bedes

bemærke, at jeg arbejdede i Polen og ikke Danmark.

Min nærmeste overordnede var den adm. dir. for xx, xxx og som adm.

dir. var jeg ansvarlig overfor min bestyrelse. Som leder får man en fast løn

uagtet

hvor mange timer man arbejder, og derved bliver timelønnen meget svingende og

faktisk ganske uinteressant, thi det er jobbet og udfordringerne, der er

altafgørende. Som det oplyses, har jeg fået udbetalt dagpenge for 4 dage,

hvor

jeg var i arbejde, og derfor ikke har været berettiget til. Dette beklages

meget, og er ikke sket bevidst. Min tiltrædelse blev først endelig bekræftet

d.

25. oktober sidst på dagen og med udrejse d. 27. oktober, hvilket var før,

hvad

var drøftet. Mit dagkort har derfor været udfyldt for hele perioden og blev

afsendt den følgende weekend, hvor Jeg var i DK. Jeg beklager det skete, som

jeg faktisk først har registreret ved denne henvendelse, og beder dem

venligst

modregne ved næste udbetaling. De er meget velkommen til at kontakte min

tidligere arbejdsgiver, ligesom de er velkommen til at kontakte xx.”

A-kassen traf herefter afgørelse om, at:

Deres arbejdstid ved arbejdet som administrerende direktør havde

været ukontrollabel,

at De derfor havde 293 overskydende timer ved Deres ledigmeldelse,

hvoraf De 185 timer skal afspadseres, før De er berettiget til dagpenge,

at De var selvforskyldt ledig og derfor skulle have en effektiv

karantæne på 3 uger,

at De skal tilbagebetale dagpenge udbetalt for perioden fra den

28. oktober 2002 til den 31. oktober 2002, i alt 2.416 kr., og

a-kassen indstillede endelig til direktoratet, at De skulle

pålægges en effektiv karantæne på 54 timer for svig over for a-kassen.

Denne afgørelse klagede De over den 1. marts 2003:

De anfører i Deres klage, at:

”Undertegnede tilmeldte sig AF d. 2. januar 2002, eftersom min

arbejdsgiver havde opsagt mit arbejdsforhold ved udgangen af december 2002.

20. januar modtager jeg skrivelse fra xx, som beder om nærmere

redegørelse for årsagen til arbejdsforholdets ophør, ukontrollabelt arbejde

samt for meget udbetalt i dagpenge. Undertegnede svarer resolut samme dag, og

giver fyldestgørende oplysninger. Efterfølgende har jeg rykket for svar hos

xxx

med jævne mellemrum og modtaget en sludder for en sladder, samt er blevet

oplyst, at hun er ny i jobbet, underforstået at jeg skal have forståelse for

hendes situation!!!!

I uge 8 får jeg besked om, at sagen er overdraget til xxx, hvilket

ifølge xxx skulle være til min fordel - det tør nok siges, thi aldrig har jeg

mødt en person, der er så langt fra sund dømmekraft, men derimod føler sig

tryg

ved en sort/hvid behandling. Vedkommende har ligeledes bekræftet, at hun ikke

er xx, hvilket er et lyspunkt, når jeg skal se noget positivt.

Endelig 25. februar lykkedes det at få forfattet et svar fra xx´s

side - 10 sider for at det skal virke overbevisende og med mange

henvisninger,

sådan for at dække sig ind.

For det første er det konkluderet, at jeg har akkumuleret 293

overskydende timer. Dette er jeg uenig i, eftersom jeg ikke mener mig

omfattet

af ukontrollabel arbejdstid. Desuden er basis for de udførte beregninger samt

selve beregninger behæftet med fejl. Med henvisning til § 3 i

bekendtgørelse nr. 966 af 8/11-2001, stk. 4 har min arbejdstid været

kontrollabel, da mindst 2 kriterier opfyldes, her skal nævnes, at overarbejde

ikke honoreres økonomisk, min løn var konstant frem til december 2003, min

løn

afveg ikke positivt fra markedsprisen for tilsvarende jobs.

Det er derfor min påstand, at overskydende timer ikke er gældende

i mit tilfælde.

Det er blevet konkluderet, at jeg er selvforskyldt ledig, til

trods for, at min arbejdsgiver skriftligt har opsagt samarbejdet. Advokat xx

er

engageret af mig, da jeg mener mig berettiget til 6 mdr. opsigelse at regne

fra

l. juli 2003. Her har xxx konkluderet, at jeg tidligst kunne opsiges til

fratrædelse 31. december 2003, uagtet at det faktisk er 31. januar 2004 - her

svigtede hendes sort/hvide bedømmelseskraft. Det er min påstand, at jeg på

ingen måder kan bedømmes til at være selvforskyldt ledig, da det er entydigt,

at jeg er opsagt og ligeledes efterfølgende blev fritstillet.

Det er blevet konstateret, at jeg har fået udbetalt dagpenge for 4

dage, hvor jeg var i arbejde, at regne fra d. 28.oktober. Som tidligere nævnt

rejste

jeg til Polen med meget kort varsel, ligesom mine forhandlinger med

arbejdsgiveren

kun strakte sig over 3 uger.

I min skrivelse af 20. januar oplyste jeg, at først d. 25. oktober

blev det endelig besluttet fra min side at tiltræde stillingen, hvilket

betød,

at jeg rejste til xx d. 27. oktober.

Mit dagkort var udfyldt på forkant, da jeg tidligst forventede at

tiltræde stillingen d. l. november. Det blev derfor fremsendt, uden at jeg

foretog et check. At jeg burde have opdaget det efterfølgende ved

fremsendelse

af lønseddel er måske korrekt, men som sagt, jeg befandt mig fysisk i Polen

og

havde ikke tilgang til min post i DK. Efterfølgende er denne lønseddel gået i

arkiv, uden at jeg har kontrolleret den.

Det er min påstand, at jeg ikke bevist har foretaget mig noget

forkert, samt at begrebet svig er stærkt overdreven.

Jeg håber med ovennævnte at have bragt lidt mere klarhed over

denne sag og står gerne til Deres rådighed for yderligere oplysninger, som

måtte ønskes. Eftersom dette brev proceduremæssigt skal stiles til xx, går

jeg

ud fra, at xx vedlægger de nødvendige bilag og skrivelser i sagen. Hvis dette

ikke er tilfældet, skal jeg gerne eftersende samtlige korrespondancer til og

fra xx, samt bilag af materiale fra min tidligere arbejdsgiver.”

A-kassen fastholdt ved brev af 6. marts 2003 sin afgørelse og

sendte sagen til direktoratet.

I oversendelsesbrevet skrev a-kassen, at:

”xx har truffet afgørelse om, at medlemmet er selvforskyldt ledig,

eftersom han har accepteret et for kort opsigelsesvarsel, samt været

beskæftiget i mere end 37 timer pr. uge i de sidste 3 måneder forud for

arbejdsophøret, hvorfor han er omfattet af overskydende timer. Der henvises

henholdsvis til § 7 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, nr. 826

af

19. september 2001, og § l i bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999

om

overskydende timer.

I forhold til accept af for kort opsigelsesvarsel, er der lagt

vægt på, at medlemmet fratrådte stillingen i Polen, inden der var udarbejdet

en

egentlig ansættelseskontrakt, men at vilkårene var aftalt i en e-mail af 24.

oktober 2002 med arbejdsgiveren. En e-mail, hvor det fremgår, at medlemmets

kontrakt først kunne opsiges per l. juli 2003 - og da med et varsel på 6

måneder.

Imidlertid valgte medlemmets arbejdsgiver at bringe ansættelsesforholdet

til ophør med virkning fra den 31. december 2002, hvilket medlemmet også selv

har angivet som sidste arbejdsdag.

Dermed har xx fundet, at medlemmet har fået/accepteret et for kort

opsigelsesvarsel, hvorfor medlemmet er pålagt en karantæne på 3 uger for

selvforskyldt

ledighed fra l. januar 2003. Der henvises til §§ 7 og 39 i

bekendtgørelse

om selvforskyldt ledighed med efterfølgende ændringer. xx har i den

forbindelse

taget forbehold for en eventuel tilbagebetaling af dagpenge frem til 31.

december 2003, såfremt medlemmet skulle få erstatning, løn eller lignende

udbetalt fra hans tidligere arbejdsgiver. Der henvises til § 86,

stk. 2 i Lov om arbejdsløshedsforsikring.

Hvad angår overskydende timer, har medlemmet i perioden 28.

oktober til 31. december 2002 arbejdet som direktør for virksomheden xx i

Polen, hvor han ikke var omfattet af en fast ugentlig arbejdstid. Medlemmet

har

hertil selv kommenteret dette forhold i brev af 20. januar 2003, hvor han

tilkendegiver, at han som leder fik en fast løn uagtet hvor mange timer han

arbejdede, hvorfor timelønnen var meget svingende.

I perioden fra 13. december til 31. december 2002 var medlemmet

fritstillet, hvorfor den daglige arbejdstid udgjorde 7,4 time og dermed ikke

medførte overskydende timer. Derimod havde medlemmet arbejdet i perioden fra

28. oktober til 12. december 2002, hvor lønnen i alt udgjorde kr. 104.165,37,

hvilket medfører overskydende timer på i alt 185 timer, eftersom arbejdstiden

havde været ukontrollabel. Der henvises til §§ l, 14 og 16 i

bekendtgørelse

om overskydende timer, samt § 4 i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november

2001 om supplerende dagpenge.

xx har derudover truffet afgørelse om, at medlemmet skal

tilbagebetale dagpenge modtaget med urette for perioden 28. til 31. oktober

2002. Beløbet er opgjort til kr. 2.416, jf. § 86, stk. l i lov om

arbejdsløshedsforsikring.

xx vurderer, at forholdet er svigagtigt, og xx oplyste således i

afgørelsen, at man ville indstille til direktoratet, at medlemmet blev pålagt

en effektiv karantæne for svig.

xx skal derfor efter reglerne og praksis på området indstille til

direktoratet, at medlemmet pålægges en effektiv karantæne på 54 timer.

Karantænens størrelse er beregnet på baggrund af tilbagebetalingsbeløbet, kr.

2,416,00 / omregningssatsen 2003, kr. 157,17 x 3,5 = oprundet 54 timer.

Karantænen har virkning fra og med den 16. januar 2003, som er

konstateringstidspunktet. Der henvises til § 87 i lov om

arbejdsløshedsforsikring, samt § 4, stk. l og 2 i bekendtgørelse

nr.

502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

xx har ved afgørelsen om tilbagebetaling af dagpenge lagt vægt på,

at medlemmet telefonisk har oplyst, at konen forestod indsendelsen af det

allerede udfyldte dagpengekort for uge 44/2002, på et tidspunkt, hvor

medlemmet

allerede var tiltrådt stillingen som direktør i Polen, uden angivelse af

arbejdstimer

i perioden fra 28. til 31. oktober 2002 og at medlemmet ikke efterfølgende

kontaktede xx og gjorde opmærksom på fejludbetalingen, der indgik på

medlemmets

bank konto, den 22. november 2002.

Efter at sagen har været behandlet på ny, finder xx stadig, at

afgørelsen om, at medlemmet har accepteret/fået et for kort opsigelsesvarsel,

overskydende timer i forbindelse med at medlemmets arbejdstid har været

ukontrollabel og tilbagebetaling af dagpenge udbetalt med urette, skal

fastholdes.”

Direktoratet skrev den 11.marts 2003 til Dem, at klagen var

modtaget.

Den 8. april 2003 oplyste Deres adv. v/xx telefonisk til

direktoratet, at der endnu ikke var indgået forlig med Deres tidligere

arbejdsgiver. Der var gjort krav gældende på 1 års løn, men det forventelige

var nok 1-3 måneders løn.

Det blev videre oplyst, at de midlertidige ansættelsesvilkår blev

forhandlet med det danske moderselskab, men den endelige kontrakt skulle

indgås

med det polske datterselskab, hvilket aldrig blev en realitet, da der ikke

kunne opnås enighed om løn.

Endelig blev det oplyst, at da endelig kontrakt som

administrerende direktør ikke blev indgået, var det det mest realistisk at

falde tilbage på normalvilkår om opsigelse efter funktionærloven.

Den 28. april 2003 oplyste Deres adv. v/xx, at der ved afholdt

forligsmøde ikke var indgået forlig, da der herskede stor uenighed mellem

parterne. Arbejdsgiverside ville betale 1 måneds løn for januar. Deres

advokat

ville imidlertid forsøge at få sat det op til 1 måned mere.

Arbejdsgiverside havde endvidere anfægtet, at der skulle være

indgået en ansættelsesaftale og henviste til, at de vilkår, der var sendt til

Dem ved e-mail, alene havde været et forhandlingsoplæg.

Det blev endelig oplyst, at der ikke ville blive indledt en

retssag.

Den 12. juni 2003 oplyste Deres adv. v/xx telefonisk til

direktoratet, at der fortsat ikke var indgået forlig med Deres tidligere

arbejdsgiver.”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen med en tilføjelse på side

3, sidste afsnit.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 7. juli 2003 denne afgørelse:

” De er selvforskyldt ledig den 31. december 2002.

De skal have en karantæne på 3 uger.

Karantænen har virkning fra den 1. januar 2003.

Arbejdstiden var ukontrollabel. Indtægten skal derfor omregnes til

timer.

De skal bruge 185 overskydende timer, inden De har ret til

dagpenge.

De har begået svig over for a-kassen. De skal derfor have en

effektiv karantæne på 54 timer.

Begrundelse

Selvforskyldt ledighed

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver

afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Se § 63, stk. 1, nr. 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002 og § 5, 1. pkt., i dagældende bekendtgørelse nr. 826 af 19.

september

2001 om selvforskyldt ledighed.

Direktoratet har lagt til grund, at De ikke blev afskediget af en

grund, der væsentligst skyldtes Dem selv.

Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at årsagen til

afskedigelsen var, at der ikke kunne opnås enighed om betingelserne for

udarbejdelse af en ansættelseskontrakt, og at det ikke er dokumenteret, at

denne uenighed væsentligst skyldtes Dem.

Et medlem anses også for at være selvforskyldt ledig, hvis

medlemmet ved en afskedigelse, der ikke væsentligst skyldes medlemmets

forhold,

accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side. Der

henvises

til § 7, stk. 1, i

bekendtgørelsen.

Direktoratet har lagt til grund, at der ikke blev indgået endelig

ansættelsesaftale med Deres arbejdsgiver om en stilling som administrerende

direktør i selskabet i Polen, og at der derfor heller ikke var indgået aftale

om opsigelsesvarsel.

Direktoratet finder derfor, at der må tages udgangspunkt i

funktionærlovens opsigelsesvarsler, selv om en aftale om ansættelse som

administrerende direktør ikke er direkte omfattet af funktionærloven.

Direktoratet finder, at De ved at fratræde Deres stilling hos xx

den 31. december 2002 på baggrund af arbejdsgiverens brev herom af 4.

december

2002 må siges at have accepteret et kortere opsigelsesvarsel end dét, der

ellers gjaldt for Dem, idet De havde krav på 1 måneds opsigelsesvarsel. Der

henvises til § 2 i funktionærloven vedrørende opsigelsesvarslets længde.

Der er lagt vægt på, at De ikke økonomisk er blevet stillet, som

om De var blevet afskediget med et korrekt varsel, ligesom De ikke har fået

erstatning for det manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse

eller ved forlig. Se § 7, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen.

De skal have en karantæne på 3 uger fra den 1. januar 2003, fordi

De blev selvforskyldt ledig den 31. december 2002, jf. § 1, nr. 20, i

bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om

selvforskyldt ledighed.

Direktoratet har noteret sig, at Deres advokat søger at indgå

forlig med Deres tidligere arbejdsgiver. Såfremt De opnår hel eller delvis

erstatning for manglende opsigelsesvarsel, vil direktoratet kunne genoptage

sagen.

Ukontrollabel arbejdstid

Deres arbejdstid var ikke kontrollabel. I vurderingen

indgår blandt andet,

at

De fra den 28. oktober 2002 blev ansat som

administrerende direktør i virksomheden xx i Polen,

at

De

skulle forestå den daglige ledelse uden at have nogen overordnet

arbejdsleder,

men under ansvar over for bestyrelsen, og at De som en naturlig del af Deres

arbejde

selvstændigt kunne

tilrettelægge arbejdsdagen og arbejdstiden,

at

De var forpligtet til at anvende Deres fulde

arbejdskraft i selskabets tjeneste,

at

bestyrelsen ikke havde konkret mulighed for regelmæssigt

at kontrollere Deres arbejdsdag,

at

Deres arbejdstid eller arbejdstidsnorm ikke

var fastlagt i en kollektiv overenskomst,

at

Deres ansættelseskontrakt ikke henviste til

en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori

arbejdstiden

eller en arbejdstidsnorm var fastsat, og

at

der ifølge ansættelseskontrakten ikke var

aftalt vederlag for merarbejde eller overarbejde mv.

Arbejdstiden var således ikke omfattet af reglerne om kontrollabel

arbejdstid, jf. § 3, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8.

november 2001 om supplerende dagpenge.

Direktoratet finder ikke, at Deres arbejdstid kan anses for

kontrollabel efter § 3, stk. 4 i nævnte bekendtgørelse. Der er her

lagt vægt på, at der ikke forelå en skriftlig individuel aftale om

ansættelse,

hvori en arbejdstid eller en arbejdstidsnorm var fastlagt.

Arbejdstiden skal derfor beregnes ved omregning af indtægten med

den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, i

dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

799

af 24. september 2002 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Overskydende timer

De har som fuldtidsforsikret medlem overskydende timer,

fordi De i 12 uger forud for ledigheden - efter omregning af indtægten - har

haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge.

Se § 59, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

§ 1,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende

timer.

De overskydende timer skal opgøres, fordi De på grund af ledighed

blev tilmeldt Arbejdsformidlingen (AF) og anmodede om dagpenge den 2. januar

2003, jf. § 4 i bekendtgørelsen.

Opgørelsesperioden er fra den 7. oktober 2002 til den 29. december

2002, jf. § 7.

I beregningen indgår alt lønnet arbejde, som De har haft, jf.

§ 10, stk. 1, nr. 1, og 14, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har beregnet, at De har 303,7 overskydende timer.

De skal dog kun afvikle 185 overskydende timer, fordi de

overskydende timer bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 uger fra

opgørelsestidspunktet, jf. § 16 i bekendtgørelsen.

De vil få ret til dagpenge, når de overskydende timer er afviklet

eller bortfaldet, hvis De i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Se

§ 1,

stk. 3, i bekendtgørelsen.

Opgørelsen

Hvis et medlem med ukontrollabel arbejdstid i

opgørelsesperioden har været fritstillet i en opsigelsesperiode og i den

forbindelse har modtaget løn fra arbejdsgiveren, skal der ved opgørelsen af

overskydende timer for sådanne perioder medregnes højst 37 timer pr. uge, jf.

§ 11 i bekendtgørelsen.

Den del af indtægten, der medfører overskydende timer, omregnes

med en omregningssats gange 1,5, jf. § 14, stk. 1 og stk. 2, i

bekendtgørelsen.

Omregningssatsen pr. 1. januar 2003 er 157,17, og omregning sker

med den omregningssats, der gælder på opgørelsestidspunktet.

Opgørelsesperioden er som nævnt fra den 7.

oktober 2002 til den 29. december 2002, som svarer til 12 uger forud for

tilmeldingen til AF, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har ved

opgørelsen af overskydende timer lagt følgende til grund:

I ugerne 41-43/2002 og

51–52/2002 har De dels modtaget dagpenge og dels været fritstillet. Der

skal

derfor medregnes 185 timer for disse uger i opgørelsen.

I

oktober måned

2002

har

De herudover haft en indtægt på 12.307.98 kr., i

november måned 2002

en indtægt på 66.666,67 kr. og i perioden fra

den

1. december til og med den 29.

december 2002

(66.666,67 : 20 mulige arbejdsdage) 33.333,34 kr.

Den samlede indtægt, der skal

anvendes ved beregningen af overskydende timer er således 112.307,99 kr.

Den samlede

overenskomstmæssige arbejdstid for 12 ugers perioden er 444 timer (12x37).

Herfra fratrækkes Deres

kontrollable timer (185), hvilket giver 259 timer.

259 gange omregningssatsen på

opgørelsestidspunktet (157,17) giver 40.707,03 kr. Indtægt udover dette beløb

medfører overskydende timer.

112.307,99 kr. minus

40.707,03 kr. giver 71.600,96, som divideret med den forhøjede omregningssats

(157,17 gange 1,5 = 235,76) giver 303,7 overskydende timer.

Der er herefter

303,7

overskydende timer.

Forskellen på direktoratets og a-kassens

beregning af overskydende timer skyldes dels, at a-kassen ikke har benyttet

en

12 ugers opgørelsesperiode, dels at a-kassen ikke har benyttet

omregningssatsen

på opgørelsestidspunktet.

Sanktion

De har ikke klaget over a-kassens afgørelse om

tilbagebetaling af dagpenge for 4 dage i uge 44/2002. Direktoratet har derfor

lagt a-kassens afgørelse om tilbagebetaling og beløbets størrelse til grund.

Direktoratet træffer derfor kun afgørelse om, hvorvidt De har begået svig og

om

sanktionens størrelse.

Direktoratet har lagt til

grund for sin afgørelse, at De har fået dagpenge med urette, idet De har

arbejdet for xx i perioden fra 28. oktober 2002 til 31. oktober 2002 samtidig

med, at De har fået dagpenge.

Direktoratet mener, at det er

bevist, at De for at få en ydelse, De ikke har haft ret til, bevidst har

undladt at oplyse om alle Deres arbejdstimer på dagpengekortet. De har dermed

ikke overholdt Deres oplysningspligt overfor a-kassen.

Direktoratet har

lagt vægt på,

–

at det fremgår af forsiden på dagpengekortene, at

De skal læse vejledningen, før De udfylder dagpengekortene,

–

at det tydeligt fremgår af vejledningen, at De

som arbejdsløs er forpligtet til at oplyse om alt arbejde (lønnet og

ulønnet),

og uanset hvornår arbejdet foregår,

–

at De for ud for alle dagene i uge 44/2002 har

oplyst om 0 lønarbejdstimer, og at De har afkrydset, at De skulle afmeldes

AF,

da De skulle påbegynde arbejde den 1. november 2002,

–

at De ved Deres underskrift den 31. oktober 2002

på tro og love har erklæret, at oplysningerne på dagpengekortene var

korrekte,

–

at det må have stået Dem klart, da De den 25.

oktober 2002 fik bekræftet Deres ansættelse med udrejse den 27. oktober 2002,

samt da De afsendte dagpengekortet den følgende weekend, at oplysningerne på

dagpengekortet

ikke var korrekte, og

–

at De ikke på noget tidspunkt efterfølgende

rettede henvendelse til a-kassen om fejludbetalingen.

Det må således have stået Dem

klart, at De ved ikke at oplyse om arbejde fik a-kassen til at udbetale

ydelser, som De ikke var berettiget til.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over

for a-kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet

skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Det fremgår af

§ 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.

Af § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en

arbejdsløshedskasse (sanktionsbekendtgørelsen) fremgår det, at har medlemmet

begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst

udgøre 962 timer.

Af § 4, stk. 2,

fremgår det, at karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet

til

timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på

konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne

på

3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op

til

nærmeste hele tal.

Deres karantæne for svig er

beregnet således:

Tilbagebetalingsbeløbet 2.416 kr.

2.416 divideret med 157,17 =

15,4

15,4 gange med 3,5 = 53,8

rundes op til nærmeste hele

tal = 54.

Karantænen er derfor beregnet

til 54 timer.

”

3. Klagen

til ankenævnet

Ved brev af 26. juli 2003 klagede De over direktoratets afgørelse,

idet De anførte følgende:

Ved

skrivelse af 7. juli

2003

fastholder Direktoratet den at xx tidligere fastlagte beslutning. Dette

forhold er undertegnede uenig i, hvorfor sagen bedes vurderet af ankenævnet.

Selvforskyldt ledig

I begrundelsen fra Direktoratet har man lagt vægt på, at det ikke

er dokumenteret, at uenigheden med arbejdsgiveren væsentligst skyldes

undertegnede.

Med baggrund i dette forhold er undertegnede selvforskyldt ledig!!!! (4

afsnit

side 2 i begrundelsen)

Konklusionen burde logisk være den modsatte.

Undertegnede modtager skriftlig meddelelse fra arbejdsgiver, om at

arbejdsforholdet ophører, og bekræfter ikke samme, men overgiver

efterfølgende

sagen til advokat, da undertegnede mener sig berettiget til et længerevarende

opsigelsesvarsel.

I andet sidste afsnit på side 2 begrundes det, at undertegnede har

accepteret for kort opsigelse, da 1

mdr.er minimumi forhold til

funtionærloven.Denne

begrundelse bliver dog elimineret på side

15 afsnit 6, hvor det fremgår, at arbejdsgiveren ved forligsmøde har

accepteret

at lade funktionærloven være gældende og dermed udbetale yderligere 1 mdr.

løn.

Eftersom undertegnede via advokat mener sig berettiget til et længerevarende

varsel, blev dette forhold ikke accepteret. Det skal her påpeges, at

direktoratet egenhændig har taget løbende kontakt til undertegnedes advokat,

hvilket der sikkert ikke er lovhjemmel for, men omvendt har man opnået at få

et

meget klart billede af undertegnedes uforskyldte situation.

På baggrund af ovennævnte facts er konklusionen stadig, at undertegnede

er selvforskyldt ledig, hvilket er i modstrid med de indhentede oplysninger.

Undertegnede fastholder at være uforskyldt ledig.

Ukontrollabel arbejdstid

Som det fremgår af undertegnedes klage af 1. marts 2003,

fastholdes det, at arbejdstiden har været kontrollabel med henvisning til

§ 3 i bekendtgørelse nr. 966 af 8111-2001, stk. 4, da 2 kriterier

opfyldes.

Undertegnede fastholder, at arbejdstiden har været kontrollabel.

Sanktion

Eftersom undertegnede ikke bevidst har fået udbetalt dagpenge for

4 dage med urette, menes begrebet svig at være totalt ude af proportioner.

Der

er tale om en menneskelig fejl, som opstod på grund at nogle tidsmæssige

forhold

i forbindelse med en akut udstationering.

Undertegnede fastholder, at sanktionen skal bortfalde.

Med ovennævnte forventes det, at Arbejdsmarkedets Ankenævn vil

kunne tage en saglig og faglig afgørelse.

Såfremt det skønnes nødvendigt, er man velkommen til at kontakte

undertegnede med henblik på yderligere dokumentation.

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 14. august 2003 fandt

direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der gav anledning

til

at ændre direktoratets afgørelse af 7. juli 2003.

Direktoratet bemærkede dog endvidere følgende:

”Medlemmet anfører blandt andet i sin klage, at arbejdsgiveren ved

forligsmøde har accepteret at lade funktionærloven være gældende i

ansættelsesforholdet.

Direktoratet skal bemærke, at det fremgår af funktionærlovens

§ 2, at opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst 1 måneds

varsel til fratræden ved en måneds udgang de første 6 måneder efter

ansættelsen.

Medlemmet blev opsagt den 4. december 2002, hvilket vil sige at

medlemmet efter funktionærloven først skulle fratræde med udgangen af januar

måned

2003. Medlemmet har imidlertid kun modtaget løn til og med december måned

2002,

jf. det oplyste i sagen. Det er derfor fortsat direktoratets opfattelse, at

medlemmet har accepteret et for kort opsigelsesvarsel og derfor er

selvforskyldt ledig.

Det er samtidig direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke er

omfattet af funktionærlovens § 2, stk. 5 om opsigelsesvarsel ved

aftalt prøvetid, da der jf. sagen ikke er indgået aftale herom.

Direktoratet skal gøre opmærksom på, at medlemmet er gjort bekendt

med, at såfremt han opnår hel eller delvis erstatning fra arbejdsgiveren for

manglende opsigelsesvarsel, vil dette kunne danne grundlag for, at

direktoratet

kan genoptage sagen.

Medlemmet anfører også, at direktoratet egenhændigt løbende har

taget kontakt til medlemmets advokat.

Direktoratet kan bekræfte, at det er søgt oplyst hos medlemmets

advokat, hvorvidt medlemmet har opnået et forlig med arbejdsgiveren om løn i

den opsigelsesperiode, som i dette tilfældet er gældende efter

funktionærloven.

Hvis dette var tilfældet, ville forholdet skulle vurderes på et andet

grundlag.

Direktoratet skal hertil bemærke, at det er et grundlæggende

princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte

forvaltningsmyndighed, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at

fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager.

Det er endvidere forvaltningsmyndighedens pligt at sørge for, at

de fornødne oplysninger skaffes til veje på den hurtigste og mest

hensigtsmæssige måde. En sag skal således undersøges af myndigheden så langt,

som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig

afgørelse.

Endelig skal direktoratet bemærke, at medlemmet i direktoratets

brev af 11. marts 2003 blev gjort opmærksom på, at der efter behov ville

blive

bedt om flere oplysninger for eksempel fra arbejdsgivere og offentlige

myndigheder, og at medlemmet ikke har gjort indsigelse imod dette.

Det fremgår ligeledes af den pjece om Persondataloven og

Arbejdsdirektoratet, som var vedlagt dette brev, at direktoratet til brug for

en sag kan indhente yderligere oplysninger.”

5. Nyt

efter klagen

Ved brev af 20. oktober 2003 skrev De følgende til ankenævnet:

Vedlagt fremsendes kopi af min skrivelse af d.d. til xx. Såfremt

xx på denne baggrund frafalder 2 af mine tidligere 3 idømte

”straffe” bør der i

relation til ankenævnet kun udestå stillingstagen til begrebet ”bevidst

svig” i

forbindelse med en indberetning i 2002.

De vedlagde kopi af brev af 20. oktober 2003 til IAK, hvori De

havde skrevet følgende:

Vedlagt fremsendes kopi af materiale omhandlende det indgåede

forlig med xx. Forliget blev 2 måneders løn, svarende til 150.000 dkk at

regne

fra januar dette år. Ud fra dette mener jeg, at karantænen for selvforskyldt

ledighed samt overskydende timer skal frafaldes. Sidste forhold, da jeg var

fritstillet i perioden.

Jeg hører gerne Deres kommentarer.

De vedlagde endvidere kopi af brev fra xx (som repræsenterer xx),

som henviser til en specifikation af forligsbeløbet.

Forligsbeløbet fremgår af vedlagte lønspecifikation fra september

2002.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002

§ 59.

Stk. 2.

Har et

medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal

overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle

overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for

månedslønnede,

før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er

opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3.

Hvis et

medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten

fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes

til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4.

Særregler

om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene

muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset

arbejdstid.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende

timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet

timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske

arbejdsmarked.

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed

skyldes,

3)

at medlemmet

afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

Stk. 4.

Ved

selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3

uger.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,

kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå

en

effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller

søgt

udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for

en

uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet

tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende

slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end

5

år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem,

som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et

medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen

bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv

karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder

for

et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er

karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder

kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er

det

efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der

skal

træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for

Arbejdsdirektoratet

med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.

Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i

bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver

kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort

sig

skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen

standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra

konstateringstidspunktet.

Lov nr.

1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved

deltagelse

i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om

arbejdsmarkedsuddannelser

§ 1.

I

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.

september 2002, foretages følgende ændringer:

11.

§ 63

affattes således:

»§ 63.

Dagpenge må

ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

3)

at medlemmet

afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

Stk. 4.

Ved

selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3

uger.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.«

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed

§ 7.

Et medlem er

selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ved en afskedigelse, der ikke væsentligst

skyldes medlemmets forhold, accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra

arbejdsgiverens side, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Et medlem

anses for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, medmindre

medlemmet

økonomisk bliver stillet som om, at medlemmet var blevet afskediget med et

korrekt

varsel.

Stk. 3.

Et medlem

har ikke accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet får delvis

erstatning for manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse eller

ved forlig indgået under

1)

en sag anlagt ved de

almindelige domstole,

2)

en fagretlig

behandling, eller

3)

en

voldgiftsbehandling efter lov om voldgift.

Stk. 4.

A-kassen

kan udbetale dagpenge med forbehold for tilbagebetaling for en tilkendt

erstatning eller godtgørelse, hvis der er anlagt en sag mod arbejdsgiveren,

fordi opsigelsesvarslet ikke er overholdt.

§ 41.

Et

medlem skal have 5 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig

efter

§ 6 og § 7, jf. stk. 2 og § 44.

Stk. 2.

Karantænen

anses for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor

medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

§ 42.

En

karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et

tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om

omskoling mv., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra

dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om

selvforskyldt ledighed

§ 1.

I

bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed

foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer:

20.

§ 39

affattes således:

»§ 39.

Et medlem

skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter

bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 44.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 622 af 20. juli 1999 med de ændringer, der følger af

Lov

nr. 444 af 7. juni 2001

§ 2.

Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun

bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med

nedenstående

regler.

Stk. 2.

Opsigelse

fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1)

1 måneds varsel til

fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,

2)

3 måneders varsel til

fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer

§ 1.

Et fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis

medlemmet i 12 uger/3 måneder forud for ledigheden har haft lønnet arbejde

eller

fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og

§ 3. Kun arbejde og indtægter i medlemsperioder medregnes.

Stk. 3.

Medlemmet vil ikke være dagpengeberettiget, før de

overskydende timer er afviklet eller bortfaldet, jf. § 15 og § 16.

§ 4.

Der skal opgøres overskydende

timer, når et medlem bliver ledig, tilmelder sig Arbejdsformidlingen og

anmoder

om dagpenge.

§ 7.

Opgørelsen af overskydende timer sker på grundlag af de 12 kalenderuger, som

ligger umiddelbart forud for tilmeldingen til Arbejdsformidlingen og

anmodningen om dagpenge, hvis

1)

betingelserne for anvendelse af lønperioder ikke er opfyldt, jf.

§ 6,

2)

medlemmet i opgørelsesperioden samtidig eller i forlængelse af

hinanden har modtaget både månedsløn og uge-/14-dages løn eller,

3)

medlemmet i opgørelsesperioden har haft beskæftigelse både ved selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse og som lønmodtager.

Stk. 2.

Opgørelsestidspunktet er udgangen af den seneste

kalenderuge i opgørelsesperioden.

§ 10.

Ved

opgørelsen af overskydende timer medregnes

1)

alt lønnet arbejde,

2)

offentlige og private hverv eller borgerlige ombud, der betragtes

som arbejde efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav,

dagpengeperiode

og aktivperiode,

3)

indtægter, som ikke hidrører fra offentlige og private hverv eller

borgerlige ombud, og som medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om

fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, og

4)

timer, for hvilke medlemmet har fået kontant dækning uden at have

haft arbejde.

§ 11.

Hvis et medlem med ukontrollabel

arbejdstid i opgørelsesperioden har været fritstillet i en opsigelsesperiode,

været syg eller holdt ferie og i den forbindelse har modtaget løn fra

arbejdsgiveren, skal der ved opgørelsen af overskydende timer for sådanne

perioder medregnes højst 37 timer pr. uge.

§ 14.

Et medlem, hvis arbejdstid

er ukontrollabel, skal have opgjort overskydende timer på grundlag af

indtægten

ved arbejdet. Der henvises til bestemmelserne herom i bekendtgørelsen om

supplerende dagpenge.

Stk. 2.

Den del af indtægten, der medfører overskydende timer,

omregnes med omregningssatsen gange 1,5.

§ 16.

Overskydende timer

bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Hvis medlemmet i 5-ugers perioden holder ferie med feriedagpenge, forlænges

perioden

med antallet af feriedage med feriedagpenge.

Direktoratetes

bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

§ 3.

Et medlems

arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved

arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2.

Et medlems

arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og

arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst,

som medlemmet og arbejdsgiveren er omfattet af.

Stk. 3.

Et medlems

arbejdstid anses endvidere som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet,

og

medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en

kollektiv

overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en

arbejdstidsnorm er fastsat.

Stk. 4.

Hvis

medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1 - 3,

kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig

individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden

eller en arbejdstidsnorm er fastsat i ansættelsesaftalen. Herudover skal

mindst

2 af følgende 6 kriterier være opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som

kontrollabel:

1)

Virksomheden har

procedurer for registrering af medlemmets arbejdstid og arbejdets udførelse.

2)

Aftalen indeholder bestemmelser

om overarbejde samt betaling herfor.

3)

Der er faste tidsrum,

hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4)

Størrelsen af

medlemmets løn er konstant over en periode.

5)

Medlemmets løn svarer

til den normale aflønning på området.

6)

Medlemmet erklærer på

tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som

er

nævnt i ansættelsesaftalen.

Stk. 5.

Et medlem

anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2 - 4, hvis der indgår provision i

medlemmets

løn.

§ 4.

Hvis

medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3,

beregnes

medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten med den til

enhver

tid gældende omregningssats.

§ 7.

Et

medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som

medlemmet

har arbejdet i ugen, jf. dog §§ 4 og 8.

Stk. 2.

Når et

medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk

har

arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,

aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse

§ 1.

Arbejde og

indtægter medfører fradrag i følgende ydelser:

1)

dagpenge, der

udbetales i dagpengeperioden,

2)

dagpenge, der

udbetales i aktivperioden,

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en

arbejdsløshedskasse

§ 1.

Denne

bekendtgørelse skal anvendes, når et medlem eller et tidligere medlem af en

a-kasse ved svig med urette har beholdt, har fået eller forsøgt at få

udbetalt

en ydelse fra a-kassen. Den skal også anvendes, når medlemmet eller et

tidligere medlem ved uagtsomhed med urette har beholdt eller fået udbetalt en

ydelse fra a-kassen. Bekendtgørelsen anvendes ikke på kursusgodtgørelse.

§ 2.

Sanktionen

ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra

gentagelsestilfælde,

jf. § 5.

Stk. 2.

En effektiv

karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse og

dagpenge under ferie, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville

være

ret til ydelser fra a-kassen.

Stk. 3.

En effektiv

karantæne regnes fra konstateringstidspunktet.

Stk. 4.

Er

karantænen ikke udstået senest 2 år efter dens ikrafttræden, bortfalder den.

§ 4.

Har

medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen

kan højst udgøre 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen

beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at

dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på

konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne

på

3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op

til

nærmeste hele tal.

§ 6.

Ved

uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst

være

på 37 timer.

Stk. 2.

Har et medlem

ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale

dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal

medlemmet

have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3.

Har et

medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale

dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal

medlemmet

ikke have nogen effektiv karantæne.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter