Spring til indhold

Retsinformation

Kasserefusion i forbindelse med beregning af overskydende timer

KEN nr 10369 af 22/12/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kasserefusion

i forbindelse med beregning af

overskydende timer

Resumé

Klage over manglende ret til refusion for overskydende timer

Medlemmet blev den 1. marts 2001 ansat som hoteldirektør. Den 6. november

2002

underskrev medlemmet en ledighedserklæring, hvor det fremgik, at årsagen til

arbejdsophøret var et psykisk dårligt arbejdsmiljø.

A-kassen traf herefter afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig og

skulle pålægges 3 ugers karantæne herfor, samt at han havde 174,43

overskydende

timer.

Medlemmet klagede over afgørelsen og på baggrund af en lægeerklæring ændrede

kassen sin afgørelse, således at medlemmet ikke fandtes at være selvforskyldt

ledig og derfor ikke skulle pålægges en karantæne. Tilgengæld fandt a-kassen

efter en ny beregning, at medlemmet faktisk havde 228,8 overskydende timer,

hvoraf de 185 skulle afvikles. Medlemmet havde allerede på dette tidspunkt

afviklet i alt 285,43 (111 + 174,43 timer). Fra disse timer fratrak a-kassen

185 timer og efterbetalte derfor medlemmet for 100,43 timer.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet havde 272 overskydende timer,

hvoraf 185 skulle afvikles. Dog fandt direktoratet, at a-kassen bar ansvaret

for differencen mellem 185 og 174,43 timer, hvorfor medlemmet kun skulle

afvikle 174,43 timer.

A-kassen klagede over direktoratets afgørelse om anførte, at der ikke havde

været tale om fejludbetaling af dagpenge, hvorfor a-kassen mente at være

berettiget til refusion.

Ankenævnet fandt, at a-kassen ikke havde udbetalt medlemmet dagpenge for

10,57

timer, hvorved der ikke var anledning til at behandle spørgsmålet om

Læs alt

a-kassens

ret til refusion.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Vedr. Xxx, cpr.nr. xxx

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage over manglende ret til

refusion på møde den 18. december 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke udbetalt medlemmet dagpenge for 10,57

timer. Der er derfor ikke anledning til at behandle spørgsmålet om a-kassens

ret til refusion.

Ankenævnet lægger ved

afgørelsen til grund, at

–

A-kassen den 13.

februar 2003 traf afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig og

skulle

afvikle karantæne på 111 timer.

–

A-kassen ligeledes

den 13. februar 2003 traf afgørelse om, at medlemmet havde 174,43

overskydende

timer.

–

A-kassen ændrede sin

afgørelse den 17. marts 2003, hvorved det bestemtes, at medlemmet ikke var

selvforskyldt ledig, og samtidig blev det bestemt, at medlemmet skulle

afvikle

185 timer for overskydende timer.

–

A-kassen på baggrund

af den ændrede afgørelse efterbetalte medlemmet for 100,43 timer, hvilket

svarede til, at medlemmet havde afviklet 185 timer.

–

Direktoratet den 21.

juli 2003 traf afgørelse om, at a-kassen bar ansvaret for differencen imellem

185 og 174,43 timer, hvilket vil sige 10,57 timer.

–

A-kassen ikke har udbetalt

medlemmet for 10,57 timer.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, § 86, stk. 4 og

bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret

til

refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser, § 1, stk. 1.

På ankenævnets vegne

Xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Det bemærkes, at sagsforløbet samt direktoratets afgørelse er

stilet til a-kassens medlem omhandlet i denne sag, idet medlemmet klagede

over

a-kassens afgørelser.

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af ansættelsesaftale af 25. februar 2001 indgået

mellem Dem og Xxx, at De blev ansat som hoteldirektør for Xxx med virkning

fra

den 1. marts 2001. Arbejdstiden var ikke fastsat i aftalen. Det fremgår af

aftalen, at hoteldirektøren har pligt til indenfor rimelighedens grænser at

arbejde udover sædvanlig arbejdstid, når behov herfor foreligger af hensyn

til

forsvarlig varetagelse af selskabets interesser.

Deres månedlige gage udgjorde pr. 1. marts 2001 kr. 38.000, og pr.

1. juli 2002 udgjorde den kr. 45.000. Det fremgår videre af aftalen, at der

blev stillet en bil til rådighed, at De havde fri telefon, at der blev ydet

tillæg for kost, en pensionsordning hos Danica, og en bonusordning, der var

tilknyttet til stillingen.

A-kassen modtog Deres ledighedserklæring den 20. november 2002. De

gav som begrundelse for, at De havde sagt Deres stilling op, at der var

psykisk

dårlige arbejdsvilkår, og at De var uenig i ledelsens fremgangsmåde. På

ledighedserklæringen havde De endvidere svaret bekræftende på, at De eller

Deres ægtefælle ejede eller drev selvstændig virksomhed.

På et spørgeskema fra a-kassen har De den 4. december 2002 oplyst,

at De opsagde Deres stilling på grund af alvorlige stress symptomer bl.a.

mavesår, og at De kontaktede Deres læge og fik mavesårsmedicin ordineret.

A-kassen har efterfølgende vurderet, at De ikke i den forbindelse

skal anses som selvforskyldt ledig.

I Deres besvarelse af a-kassens spørgeskema har De bl.a. oplyst,

at De var direktør for 2 hoteller, at Deres arbejdsgiver ikke havde mulighed

for at kontrollere Deres arbejdsdag, som normalt lå på 60 timer pr. uge, at

det

fremgik af Deres kontrakt, at De var ansat på funktionærlignende betingelser

og

havde en arbejdsuge på 37 timer.

De har oplyst, at Deres arbejdsopgaver bestod i administration af

virksomhederne, herunder regnskabs-, personale- og salgsmæssige opgaver samt

drift og vedligeholdelse af 2 hoteller.

De har videre oplyst, at De ikke har været sygemeldt, men valgte

at opsige Deres stilling på baggrund af stress relaterede symptomer som følge

af meget dårligt arbejdsklima mellem ledelse og hoteller, som påvirkede Dem

meget.

De har også oplyst, at Deres drift af egen virksomhed, et

solcenter, giver et årligt underskud på kr. 50.000 - kr. 80.000 pr. år, at

Deres forventede underskud i 2002 er på kr. 70.000, og at årsagen til, at

virksomheden ikke var ophørt var, at der var en uopsigelig leasing aftale,

som

løb indtil maj 2003.

A-kassen har i brev af 18. december 2002 anmodet Dem om at

redegøre yderligere for Deres arbejdsopgaver i solcentret.

De har oplyst, at De lejer lokalerne for kr. 4.000 pr. måned, at

solariet er leaset frem til 1. maj 2003, hvorefter virksomheden ophører, jf.

negativt driftsregnskab, at regnskabet bliver udarbejdet således, at udlejer

(Xxx) holder opsyn med solariet og indsætter omsætningen i banken, at

regnskabet bliver afleveret til Dem af udlejer ved hver momsopgørelse, som

tager ca. 15 minutter at opgøre, da der er tale om en enkel regnskabspraksis

med meget få poster, og at årsregnskabet bliver sammenført af ovenstående

oplysninger,

som tager Dem ca. 1 time at udfærdige.

De har også oplyst, at De benytter Xxx som leverandør og

vedligeholdelse af solariet, og at dette koordineres af udlejer, at De

sjældent

kommer personligt i solcentret (2 - 4 gange årligt af 10 - 20 minutters

varighed).

A-kassen har i breve af 18. december 2002 og 7. februar 2003

anmodet Deres arbejdsgiver Xxx om at oplyse, hvilke arbejdsopgaver, De

udførte,

og om hvorvidt der var mulighed for at kontrollere arbejdet. A-kassen har

oplyst,

at den ikke har modtaget svar fra Deres tidligere arbejdsgiver.

A-kassen traf herefter den 13. februar 2003 afgørelse om, at De

havde 174,43 overskydende timer regnet pr. 1. november 2002, som ville blive

trukket i dagpengeudbetalingen, og dermed skulle afvikles, inden De fik ret

til

dagpenge.

A-kassen havde lagt vægt på, at De bekræftede, at Deres

arbejdsgiver ikke havde mulighed for at kontrollere Deres arbejdstid, som

normalt lå på 60 timer.

A-kassen betragtede Deres arbejdstid som ukontrollabel, fordi der

ikke var fastsat en arbejdstid/arbejdstidsnorm i Deres

ansættelseskontrakt/den overenskomst,

som gjaldt for ansættelsesforholdet. Det betød, at a-kassen ikke kunne tage

udgangspunkt i Deres egne oplysninger om arbejdstidens omfang i de sidste 3

måneder før arbejdsophøret, men i stedet opgjorde et antal arbejdstimer på

baggrund af Deres lønindtægt.

A-kassen foretog en beregning af overskydende timer, som var

baseret på baggrund af de sidste 3 måneder af ansættelsesforholdet. Der blev

kun beregnet overskydende timer af den del af indtægten, der oversteg 481

gange

den omregningssats, som direktoratet for år 2003 har fastsat til kr. 157,17.

I forbindelse med beregning af de overskydende timer har a-kassen

oplyst, at den overskydende indtægt skal omregnes v.h.a. en forhøjet

omregningssats

(omregningssats x 1,5) svarende til 235,76 kr. til timer. A-kassen anførte,

at

det faktiske antal overskydende timer skulle beregnes, men at der max. skulle

afvikles 185 overskydende timer.

A-kassen har

foretaget beregninger af overskydende timer på følgende måde:

3

mdr. løn á kr. 45.000,00

=

135.000,00 kr.

Ferieperioden 04.10.02

- 31.10.02

=

- 41.540,64 kr.

I alt til beregning

=

93.459,36 kr.

333 timer x 157,17

=

-52.337,61 kr.

Til beregning af

overskydende timer

41.121,75

kr.

41.121,75 kr. : den forhøjede omregningssats 235,76 kr.

= 174,3 overskydende timer.

I Deres klage af 20. februar 2003 har De anført, at De stillede

Dem uforstående over, at a-kassen næsten havde beregnet maksimum antal

overskydende

timer. De ville vide på hvilket grundlag denne forhøjede beregningssats var

fastsat. De savnede en sammenligningstabel fra tidligere kendelser, idet De

ikke anså Deres løn som høj i ledersammenhæng. De stillede Dem derfor

uforstående

overfor, at De skulle gennemgå den højeste karantæne.

De anførte videre, at Deres arbejdstid pr. uge var beregnet ud fra

et samlet år på 45 timer pr. uge. I perioder med spidsbelastning i

forbindelse

med budgettering og andre presserende opgaver steg timetallet pr. uge, men i

kraft af Deres fleksibilitet kunne De afspadsere i mindre travle perioder, og

derfor var det reelle antal timer på 45 timer pr. uge.

De har vedlagt en attest fra Deres læge med oplysninger om Deres

sygdom, som relaterede til Deres arbejde. De gik ud fra, at a-kassen, på

grundlag

af disse oplysninger, ville annullere karantænen.

I brev af 17. marts 2003 har a-kassen meddelt, at den, på baggrund

af de nye oplysninger fra Deres læge, havde ændret sin afgørelse om

selvforskyldt ledighed. A-kassen havde vurderet, at De havde haft en gyldig

grund til at opsige Deres arbejde, og at De således ikke skulle have 111

timers

karantæne.

A-kassen fastholdt, at De havde overskydende timer. Den har

oplyst, at det var ikke afgørende, om Deres løn var høj eller lav i

ledersammenhæng. Hvis arbejdstiden ikke kunne kontrolleres af arbejdsgiver,

og

der ikke var nogen arbejdstid i ansættelseskontrakten, så blev arbejdstiden

anset for ukontrollabel. Arbejdstiden skulle derfor i den situation findes

ved

at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen. A-kassen har efterfølgende

beklaget, at der var sket en fejl, idet den ikke havde medtaget værdien af

fri

bil, fri telefon, Danica pension og tillæg for kost.

Beregningen skulle

have været.

Indtægt for august

måned

=

49.892 kr.

-

-

september måned

=

49.892 kr.

-

-

oktober måned

=

49.732 kr.

Ferieperioden

04.1002 - 31.10.02

=

- 43.245 kr.

I alt til beregning

=

106.271 kr.

333 timer x 157,17

=

- 52.338 kr.

Til beregning af

overskydende timer

53.933

kr.

53.933 kr. : den forhøjede omregningssats 235,76 kr. =

228,8 overskydende timer.

A-kassen oplyste, at overskydende timer, som ikke er afviklet

inden for 5 uger ville blive fratrukket dagpengene, og det reelt betød, at De

først fik dagpenge efter 185 timer.

Lønnen i ferieperioden har a-kassen beregnet ved at tage

bruttolønnen på kr. 49.732 : dividere med mulige arbejdsdage 23 = 2.162 kr.

Da De havde holdt ferie i 20 dage svarede det til, at De i

perioden havde haft en indtægt på 43.245 kr.

A-kassen har efterfølgende oplyst, at den har afviklet 174,43

overskydende timer ifølge a-kassens første afgørelse + 111 timer for

selvforskyldt

ledighed i alt 285,43. Som følge af at De skulle have afviklet 185

overskydende

timer ifølge a-kassens seneste afgørelse, og at a-kassen annullerer

karantænen

for selvforskyldt ledighed på 111 timer, har a-kassen udbetalt Dem

differencen

på 100,4 timer.

A-kassen har ved sin oversendelse til direktoratet fastholdt sin

afgørelse, og oplyst, at arbejdsgiver ikke har svaret på a-kassens

henvendelse

om, hvorvidt arbejdstiden var kontrollerbar. Den har derfor lagt Deres

oplysning om, at arbejdstiden ikke er kontrollerbar til grund for afgørelsen.

Efterfølgende har Direktoratet i brev af 27. juni 2003 anmodet Xxx

om bl.a. at oplyse, hvilke arbejdsopgaver De har udført, om der er mulighed

for

regelmæssig kontrol af arbejdet

Xxx har telefonisk oplyst, at man i brev af 30. december 2002 har

svaret på a-kassens spørgsmål.

Det fremgår af brevet samt de oplysninger, som direktoratet har

modtaget fra Xxx, at De var ansat som hoteldirektør for Xxx fra 1. marts

2001,

og at De fra den 1. juli 2002 ligeledes var ansat som hoteldirektør for Xxx.

Deres løn udgjorde fra den 1. juli 45.000 kr.

Om arbejdet blev det oplyst, at De havde ansvaret for hotellernes

daglige drift. Arbejdsopgaverne var primært af administrativ karakter, bl.a.

personaleledelse, salgsorienteret arbejde og regnskabsmæssige arbejdsopgaver

som rapportering, budgetlægning mv.

De var ansat med reference til koncernens administrerende

direktør, hvis arbejdssted ikke var på hotellet, men på koncernens

hovedkontor.

Det var af denne årsag ikke muligt direkte at kontrollere arbejdets udførsel

og

omfang.

Arbejdsdagen startede og sluttede primært på ét af hotellerne, dog

deltog De af og til i møder såvel i begyndelsen som i slutningen af

arbejdsdagen. Det blev oplyst, at der var tale om en selvstændig stilling,

hvor

hoteldirektøren selv planlagde sin arbejdsdag, herunder møder som eventuelt

ikke afholdtes på arbejdsstedet.

De havde ikke arbejdet i perioden 1. oktober 2002 - 31. oktober

2002.

Det blev videre oplyst, at der ikke var en øvre grænse for

arbejdstiden, idet der var taget højde herfor i lønnen, men hotellet havde en

forventning om, at De var der 37 timer om ugen.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 21. juli 2003 denne afgørelse:

”De har den 1. november 2002 272 overskydende timer. I de

beregnede timer indgår anvendt tid på den selvstændige virksomhed.

De skal dog højst afvikle 185 timer heraf.

A-kassen bærer dog ansvaret for differencen mellem de 185 og

174,43 overskydende timer.

De skal derfor kun afvikle 174,43 overskydende timer.

Deres arbejdstid som hoteldirektør hos Xxx anses for at være

ukontrollabel.

Arbejdstiden skal derfor beregnes ved at omregne lønnen med omregningssatsen

til timer.

Begrundelse

Overskydende timer

De har som fuldtidsforsikret medlem overskydende timer,

hvis De i 12 uger eller 3 måneder før ledigheden har haft lønnet arbejde

eller

fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge. De har ikke ret til

dagpenge, før de overskydende timer er afviklet eller bortfaldet. Det fremgår

af § 1, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999

om

overskydende timer (bekendtgørelsen).

Der skal opgøres overskydende timer, når De som ledig bliver

tilmeldt Arbejdsformidlingen (AF) og anmoder om dagpenge, jf. § 4 i

bekendtgørelsen.

Alt lønnet arbejde, som medlemmet har haft i opgørelsesperioden og

timer, for hvilke medlemmet har fået kontant dækning uden at have haft

arbejde,

medregnes ved opgørelsen af overskydende timer. Det fremgår af § 10,

stk. 1,

nr. 1 og 4, i bekendtgørelsen.

Timer ved selvstændig virksomhed indgår også i opgørelsen. Det

fremgår af § 12, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, skal have opgjort

overskydende timer på grundlag af indtægten ved arbejdet, jf.

bekendtgørelsens

§ 14, stk. 1.

Kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid

Når et medlems arbejdstid ikke kan anses som

kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne

lønnen

med omregningssatsen. Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden

kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer. Det fremgår af § 3,

stk. 1, i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge.

Arbejdstiden anses også som kontrollabel, hvis man er fast lønnet,

og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv

overenskomst, eller hvis man er fast lønnet, og ansættelseskontrakten

henviser

til en kollektiv overenskomst, der fastsætter arbejdstiden eller en

arbejdstidsnorm,

jf. § 3, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge.

Derudover kan arbejdstiden anses som kontrollabel på grundlag af

en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis man er fast lønnet, og

arbejdstiden eller en norm om arbejdstiden er fastsat i aftalen. I så fald

skal

mindst 2 ud følgende 6 kriterier været opfyldt:

1)

virksomheden har

procedurer for registrering af arbejdstiden, og om hvordan arbejdet skal

udføres,

2)

aftalen indeholder

regler om overarbejde og betaling herfor,

3)

der er faste tidsrum,

hvor man skal være til disposition for arbejdsgiveren,

4)

lønnen er konstant

over en periode,

5)

lønnen svarer til den

normale løn på området,

6)

man erklærer på tro

og love, at arbejdet er udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i

aftalen.

Dette fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 4.

Man betragtes ikke som fast lønnet, hvis der indgår provision i

lønnen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5.

Direktoratet har lagt vægt på, at Deres arbejde har været af en

sådan karakter, at en regelmæssig kontrol af arbejdets udførelse og omfang

ikke

var muligt, idet De refererede til koncernens administrerende direktør, hvis

arbejdssted

ikke var på hotellet, men på koncernens hovedkontor.

Der er lagt vægt på, at arbejdet ikke altid startede eller

sluttede på et af hotellerne på grund af møder andre steder end her.

Der er lagt vægt på, at Deres arbejde ikke var omfattet af en

overenskomst, og at der ikke i ansættelseskontrakten var fastsat en

arbejdstid.

Der er lagt vægt på, at De, i henhold til ansættelseskontrakt

indgået mellem Dem og Xxx, var ansat med en fast månedsløn, og at der var

tilknyttet en bonusordning til stillingen.

Deres arbejdstid kan således ikke anses som kontrollabel efter § 3

i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge, og arbejdstiden skal derfor

beregnes

ved at omregne lønnen med den gældende omregningssats ( for år 2002 kr.

151,27

) til timer, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen om supplerende

dagpenge.

Selvstændig

virksomhed/bibeskæftigelse

I opgørelsen over overskydende timer medregnes timer fra

bibeskæftigelse fra selvstændig virksomhed, jf. § 12, stk. 2, i

bekendtgørelsen.

Direktoratet har lagt Deres oplysning til a-kassen om, at De i

forbindelse med driften af egen virksomhed, et solcenter, har anvendt 15

minutter på momsopgørelse, 1 time på årsregnskab og besøg på solcentret 2-4

gange af 10 - 20 minutters varighed, til grund.

Direktoratet har på den baggrund vurderet, at De har brugt én

times arbejde i den pågældende 3-måneders-periode på Deres virksomhed.

Opgørelse af

overskydende timer

Når Deres arbejdstid er ukontrollabel, jf. § 14, stk. 1,

i bekendtgørelsen og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om supplerende

dagpenge, opgøres de overskydende timer på grundlag af Deres indtægt i

opgørelsesperioden.

Opgørelsesperioden er fra den 1. august 2002 til den 31. oktober

2002, som er de 3 måneder, der ligger umiddelbart forud for Deres tilmelding

til AF og ansøgning om dagpenge. Opgørelsestidspunktet er den 1. november

2002,

jf. § 6 i bekendtgørelsen.

Timer for hvilke, et medlem har modtaget kontant dækning uden at

have haft arbejde, medregnes ved opgørelsen af overskydende timer. En hel

uges

ferie medregnes med 37 timer, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, og § 11

i

bekendtgørelsen.

Det er ved afgørelsen lagt til grund, at De har holdt ferie med

løn fra den 4. oktober til 31. oktober 2002 svarende til 4 ugers ferie. De

har

på denne baggrund haft 185 kontrollable timer, som skal regnes med ved

opgørelsen af overskydende timer (4 uger á 37 timer).

I situationer, hvor der både er ukontrollabel beskæftigelse og

kontrollabel beskæftigelse og/eller kontant dækning i opgørelsesperioden,

lægges timerne med kontrollabel beskæftigelse og/eller kontant dækning

”i

bunden” og herefter ”fyldes op” med timerne fra den

ukontrollable

beskæftigelse.

Opgørelsesperioden er som nævnt 3 måneder. Det vil sige, at fuld

overenskomstmæssig arbejdstid er 481 timer (13 uger á 37 timer). Deres ferie

svarende

til de 185 timer skal trækkes fra de 481 timer, hvilket giver 296 timer.

Disse

296 timer skal ganges med omregningssatsen for år 2002 på 151,27 og giver

herved 44.775,92 kr.

Der er på baggrund af lønsedler for august og september 2002 lagt

til grund, at De i august og september havde en samlet lønindtægt på 99.784

kr., hvori indgår tillæg for kost, værdien af fri bil og fri telefon. Videre

er

lagt til grund, at den del af Deres lønindtægt for oktober 2002 skal

medregnes

i opgørelsen og udgør 6.487 kr., idet indtægten for november 2002 er

reduceret

på grund af afholdt ferie. Deres samlede indtægt fra det ukontrollable

arbejde

i opgørelsesperioden udgør således 106.271 kr.

Det beløb, som De skal have beregnet overskydende timer af, er

herefter 61.495,08 kr. (106.271 kr. minus 44.775,92 kr.). Dette beløb skal

omregnes med den forhøjede omregningssats på 226,91 kr. (151,27 gange 1,5),

jf.

§ 14, stk. 2, i bekendtgørelsen. Dette betyder, at De i

opgørelsesperioden har 271 overskydende timer. Hertil lægges én time fra

Deres

selvstændige virksomhed. De har således i alt 272 overskydende timer i

perioden.

De har ikke ret til dagpenge, før de 185 overskydende timer er

afviklet eller bortfaldet. Det fremgår af § 1, stk. 3, i

bekendtgørelsen.

Som følge af at a-kassen efter, at De havde afviklet de 174,43

overskydende timer på baggrund af afgørelsen af 13. februar 2003, fejlagtigt

har udbetalt Dem dagpenge, finder direktoratet, at a-kassen skal bære

ansvaret

for differencen mellem de 185 overskydende timer og de 174,43 overskydende

timer,

hvilket svarer til 10,57 timers dagpenge.

Direktoratet har herved lagt vægt på, at a-kassen på baggrund af

De oplysninger, som De afgav, kunne have truffet en korrekt afgørelse, og at

De

ikke burde have indset, at den beregning, som a-kassen foretog på de 174,3

overskydende

timer den 13. februar 2003, ikke var korrekt.

Overskydende timer, som ikke er afviklet inden 5 uger fra

opgørelsestidspunktet, bortfalder, jf. bekendtgørelsens § 16.”

3. Klagen til ankenævnet

I a-kassens klage af den 5. august 2003 over direktoratets

afgørelse anførte a-kassen følgende:

”J.nr. 03-628-0021 MLA Klage over at a-kassen skal miste retten til

refusion for 10,57 timers dagpenge.

Vi har den 22. juli 2003 modtaget direktoratets afgørelse, hvoraf

det fremgår, at a-kassen skal miste retten til refusion for 10,57 timers

dagpenge.

Vi skal imidlertid klage over afgørelsen, da den må bero på en

misforståelse. Misforståelsen er delvis opstået, da a-kassen ikke har været

tilstrækkelig tydelig i beskrivelsen af hændelsesforløbet.

Den 13. februar 2003 traf a-kassen afgørelser om, at Xxx skulle

have 111 timers karantæne for selvforskyldt ledighed og 174,43 overskydende

timer.

Xxx fik således ikke dagpenge for 174,43 + 111 = 285,43 timer.

På baggrund af Xxxs klage annullerede a-kassen afgørelsen om

selvforskyldt ledighed og ændrede afgørelsen om overskydende timer, således,

at

Xxx fik 228,8 overskydende timer. Han skulle dog kun afvikle 185 af de

overskydende timer.

Da Xxx ikke havde modtaget dagpenge i 285,43 timer på grund af overskydende

timer og selvforskyldt ledighed, men kun skulle afvikle 185 overskydende

timer

udbetalte a-kassen 285,43 – 185 = 100,43 timers dagpenge.

Udbetalingen fremgår også af vedlagte edb-udskrift. Xxx er ledig

den 1. november 2002 og afvikler i uge 44 7,4 overskydende timer. I ugerne 45

–

48 afvikler han 37 overskydende timer om ugen. I uge 49 afvikler han 29,6

overskydende timer. Han har således afviklet 185 overskydende timer og der

bliver i uge 49 udbetalt 7,4 timers dagpenge.

Som det fremgår af edb-udskriften, har Xxx ikke tidligere modtaget

nogen udbetaling i uge 49.

Da der således ikke er sket nogen fejludbetaling af dagpenge til

Xxx må a-kassen klage over, at vi ikke får refusion for 10,57 timers

dagpenge.

Har I spørgsmål til brevet, er I velkommen til at kontakte mig på

tlf. ”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

I oversendelsesbrevet til ankenævnet af den 22. august 2003

anførte direktoratet følgende:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 21. juli 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet

anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet har lagt til grund, at a-kassen den 13. februar 2003

traf afgørelse om, at Xxx havde 174,43 overskydende timer og skulle gennemgå

111 timers karantæne for selvforskyldt ledighed. A-kassen ændrede denne

afgørelse

den 17. marts 2003, således at Xxx ikke skulle gennemgå 111 timers karantæne,

da han havde en gyldig grund til at opsige sin stilling, men at han derimod

havde haft 185 overskydende timer på grund af et ekstra løntillæg, som

a-kassen

ved en fejl ikke havde medtaget i den første beregning. De 174,43

overskydende

timer var afviklet i november og december 2002.

A-kassen foretog herefter en modregning af de for få opgjorte og

afviklede overskydende timer i den karantæne på 111 timer, som a-kassen

eftergav medlemmet.

Direktoratet vurderer på baggrund heraf, at det er a-kassen, der

skal bære ansvaret for de 10,57 timer, som er differencen mellem de 185 og

174,43 overskydende timer.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.”

5. Nyt efter klagen

Den 2. december 2003 foretog sekretariatet telefonisk opkald til

Xxx for at høre, om a-kassen havde udbetalt medlemmet for 10,57 timer.

Fra a-kassen blev det oplyst, at dette ikke var tilfældet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af

24. september 2002

§ 86

Stk. 4.

Hvis

dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette,

har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte

refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes

medlemmets

svigagtige forhold.

Bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes

ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

§ 1.

Hvis

en kasse med urette har udbetalt

1)

ydelser efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2)

etableringsydelse

eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

eller

3)

ydelser efter lov om

orlov,

har kassen ikke ret til refusion

fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.

Lignende dokumenter