Spring til indhold

Retsinformation

Selvforskyldt ledighed

KEN nr 12144 af 20/11/2000Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet26. februar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Selvforskyldt ledighed

Sagsfremstillingen som den fremgik af direktoratets

afgørelse:

"Ordlyden af Deres ansættelseskontrakt af 24.

september 1998 er således:

"...Mellem xxx-vikarbureau og medlemmet, ... (i det

følgende kaldet medarbejderen) er der dags dato indgået aftale

om

Vikaransættelse

på følgende betingelser:

§ 1.1 Medarbejderen tilknyttes ved aftalens

indgåelse xxx-vikarbureau som ingeniør til at udføre

forskellige vikaropgaver, som xxx-vikarbureau bliver anmodet om at

gennemføre for sine kunder.

§ 1.2 Arbejdsstedet er ved aftalens indgåelse

primært på adressen, xxx. Medarbejderen erklærer sig

indforstået med at arbejde på skiftende arbejdssteder for

xxx-vikarbureau's kunder. Medarbejderen er ligeledes indforstået med at

følge kundernes arbejdsreglementer og arbejdstider samt arbejde efter

disses instrukser og under deres kontrol.

§ 1.3 Den daglige og ugentlige normale arbejdstid kan

variere efter arbejdsstedets regler.

§ 1.4 Medarbejderen betragtes som ansat i xxx-vikarbureau

i den periode, det enkelte vikariat varer.

§ 1.5 Under det enkelte vikariat kan

ansættelsesaftalen i øvrigt opsiges af begge parter uden

forudgående varsel.

§ 2.1 Lønnen beregnes ud fra en normal

månedsgage på kr. 30.000,00 som antal præsterede

arbejdstimer gange en timefaktor, som er den normale månedsgage

Læs alt

divideret med 160,33.

§ 2.2 For beordret overarbejde betales et tillæg til

timefaktoren på 50% for de første 3 timer efter normal

arbejdstids ophør og et tillæg på 100% for de

efterfølgende timer.

For beordret overarbejde på lørdage,

søndage og helligdage betales et tillæg til timefaktoren

på 100% for alle arbejdstimer.

§ 2.3 xxx-vikarbureau betaler udover lønnen alle

ved lov pålagte bidrag, ligesom xxx-vikarbureau tilbageholder kildeskat

og andel i ATP og pension efter de til enhver tid gældende regler

herom.

§ 2.4 Lønperioden omfatter tidsrummet fra den 16. i

en måned til den 15. i efterfølgende måned, begge dage

inklusive.

§ 2.5 Lønnen vil være til disposition i

medarbejderens pengeinstitut den sidste hverdag i måneden, forudsat

rettidig indsendelse af timeseddel, jf. nedenstående § 3.

§ 3 Medarbejderen har pligt til hver den 16. i

måneden at indsende timeseddel til xxx-vikarbureau for den netop

afsluttede lønperiode, jf. ovenstående § 2.4 og § 2.5. Hvis

timesedlen ikke er xxx-vikarbureau i hænde den 20. i måneden, vil

den blive overført til udbetaling i efterfølgende

måned.

§ 4 Eventuelle fravær, der ikke på

forhånd er aftalt med arbejdsstedet og xxx-vikarbureau, skal meddeles

arbejdsstedet inden kl. 9.00 og xxx-vikarbureau inden kl. 10.00 på

første fraværsdag. Fraværsdokumentation (Tro- og

Loveerklæring) fremsendes samme dag til xxx-vikarbureau. Overholdes

disse tidsfrister ikke, har xxx-vikarbureau ret til at foretage fradrag i

lønnen indtil den første dag, hvor anmeldelsen er modtaget hos

xxx-vikarbureau.

§ 5.1 Eventuelle uoverensstemmelser mellem medarbejder og

xxx-vikarbureau's kunder skal straks meddeles xxx-vikarbureau, der alene kan

træffe afgørelse om den enkelte uoverensstemmelse på vegne

af medarbejderen.

§ 5.2 Der påhviler medarbejderen tavshedspligt om

såvel xxx-vikarbureau, xxx-vikarbureau's kunder og de forhold, som

medarbejderen får kendskab til i forbindelse med de enkelte opgaver.

Denne forpligtigelse fortsætter også efter at medarbejderen har

forladt xxx-vikarbureau.

§ 6.1 Medarbejderen må ikke uden skriftlig accept

fra xxx-vikarbureau tage ansættelse hos de af xxx-vikarbureau's kunder,

som medarbejderen har arbejdet for i indtil 6 uger efter

nærværende aftales ophør, hvis ophøret skyldes

opsigelse fra medarbejderens side.

§ 6.2 Medarbejderen må ikke have andet arbejde, som

kan indvirke på arbejdstid eller arbejdsindsats på de anviste

arbejdssteder.

§ 7 Medarbejderens ansættelse efter denne aftale er

ikke omfattet af funktionærlovens regler.

§ 8 Denne aftale kan opsiges af begge parter uden

forudgående varsel.

§ 9.1 Medarbejderen har ved denne aftales underskrift

modtaget et eksemplar af xxx-vikarbureau's medarbejdervejledning, dateret den

24. september 1998, hvis forskrifter medarbejderen er forpligtet til at

respektere.

§ 9.2 Medarbejderen har ved denne aftales underskrift

modtaget en ligelydende kopi af aftalen og accepteret dens indhold...".

Det fremgår af xxx-vikarbureau's opgavedata-skema,

at kunden er xxx, at arbejdsstedets adresse er xxx, at medarbejderens navn er

xxx, at ordredatoen er den 24. september 1998, at opgavestartdatoen er den

28. september 1998, og at opgavens varighed er "ca. 14 uger". Det

fremgår af bemærkningerne til opgavedata-skemaet, at

arbejdsstedet er xxx.

I brev af 24. september 1998 (skal være 1999) skrev

xxx følgende:

"...Vedr.: Ophør af vikaropgave

For en god ordens skyld skal vi hermed bekræfte, at

din sidste arbejdsdag på denne opgave er 24-09-99. I henhold til

ansættelsesaftalens § 1.4 er din sidste arbejdsdag i xxx (tidl.

xxx-vikarbureau) derfor samme dato.

Vi takker for din indsats og håber snart at kunne

vende tilbage med et tilbud på en anden opgave, permanent eller

midlertidigt...".

Det fremgår af lønsedler for perioden fra

oktober 1998 til september 1999, at De er blevet aflønnet af

xxx-vikarbureau.

Det fremgår af timeseddel for oktober 1999 bl.a., at

kundens navn var: xxx, og at timesedlen skulle sendes til

xxx-vikarbureau.

De oplyste på ledighedserklæring af 28.

september 1999, at De i perioden fra den 28. september 1998 til den 24.

september 1999 havde været ansat som ingeniør hos

xxx-vikarbureau.

Den 15. maj 2000 traf a-kassen afgørelse om, at De

skulle pålægges en effektiv karantæne fra den 25. september

1999 på grund af accept af for kort opsigelsesvarsel.

De klagede over a-kassens afgørelse i et brev af 9.

juni 2000. De anførte bl.a., at Deres arbejde var blevet udført

på vikaransættelseskontrakt, at arbejdet varede fra og med den

28. september 1998 til og med den 24. september 1999, at arbejdet ikke

omfattede arbejde for xxx-vikarbureau men kun for xxx-vikarbureau's kunder,

at arbejdet ikke var omfattet af funktionærloven, og at De i

forbindelse med den praktiske udførsel af opgaven fik udleveret en

seddel med opgavedata, som blandt andet indeholdt oplysninger om arbejdssted,

kundenavn og en forventet varighed på "ca. 14 uger". De anførte

også, at De havde drøftet sagen med xxxforbundet, som var

uforstående over for a-kassens afgørelse.

Den 3. juli 2000 sendte a-kassen Deres klage og materiale

i sagen til direktoratet. Arbejdsløshedskassen fastholdt sin

afgørelse. Arbejdsløshedskassen anførte, at De burde

have haft et opsigelsesvarsel, og at De - efter § 8 i bekendtgørelse

nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed - havde accepteret et

for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side.

Arbejdsløshedskassen henviste til, at Deres opgave havde været

begrænset til 14 uger, at De ikke havde modtaget en forlængelse

af opgaven i form af en opgaveseddel eller lignende, at De udelukkende havde

udført opgaven hos den samme kunde, og at De i hele perioden kunne

karakteriseres som fuldtidsbeskæftiget."

Direktoratet traf den 10. juli 2000 følgende

afgørelse:

"De er selvforskyldt ledig den 25. september 1999.

De skal derfor pålægges en effektiv

karantæne på 5 uger fra den 25. september 1999.

Begrundelse

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver

afskediget, uden at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, og

medlemmet accepterer et kortere opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side end

det, der ellers gælder for medlemmet.

Der henvises til § 8 i bekendtgørelse nr. 1073 af

21. december 1998 om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).

Der er lagt vægt på, at det fremgår af

Deres ansættelseskontrakt, at De var ansat som ingeniør, at De

blev betragtet som ansat i den periode, som det enkelte vikariat varede, at

arbejdsstedet primært var på xxx, og at De var indforstået

med at følge kundernes arbejdsreglementer og arbejdstider samt efter

kundernes instrukser og kontrol.

Der er også lagt vægt på, at De

ifølge et opgavedata-skema skulle arbejde ca. 14 uger fra den 28.

september 1998 for xxx på adressen xxx.

Der er videre lagt vægt på, at xxx (tidligere

xxx-vikarbureau) afskedigede Dem den 24. september 1999 til fratrædelse

samme dag.

Direktoratet har lagt til grund, at De blev afskediget,

fordi opgaven sluttede, og at afskedigelsen derfor ikke væsentligst

skyldes Dem.

Direktoratet vurderer, at Deres arbejde som

ingeniør for en kunde, hvis arbejdsreglement og instrukser De skulle

følge, og hvis kontrol De var undergivet, var omfattet af

funktionærloven, jf. § 1, stk. 1, i funktionærloven.

Direktoratet vurderer, at De blev omfattet af

funktionærlovens regler om opsigelsesvarsel, fordi arbejdet var aftalt

til at vare ca. 14 uger og reelt varede 52 uger. Ansættelsesforholdet

kunne således ikke betegnes som midlertidigt eller som aftalt til at

være midlertidigt.

Direktoratet finder, at De ved afskedigelsen skulle have

haft et opsigelsesvarsel på 3 måneder, jf. § 2, stk. 1, 2 og 4, i

funktionærloven.

Direktoratet finder, at De er selvforskyldt ledig den 25.

september 1999, fordi De accepterede et kortere opsigelsesvarsel fra

arbejdsgiverens side end det, der ellers gælder, jf. § 8 i

bekendtgørelsen.

De skal derfor pålægges en effektiv

karantæne på 5 uger fra den 25. september 1999, jf. § 25 i

bekendtgørelsen."

Medlemmet klagede i brev af 7. august 2000 over

direktoratets afgørelse af 10. juli 2000.

Medlemmet redegjorde for sagen og forklarede bl.a., at han

havde fået jobbet efter at have været tilmeldt firmaet

xxx-vikarbureau i nogle måneder, og var blevet ansat efter selskabets

standardkontrakt.

Jobbet bestod i at projektere procesrør for xxx og

foregik igennem underentreprenøren xxx. Xxx orienterede medlemmet om

praktiske oplysninger mht. fx arbejdets varighed. Medlemmet skulle herefter

selv informere xxx-vikarbureau. Da medlemmet begyndte arbejdet forventede

xxx, at arbejdet skulle have en varighed på en måned, men hurtigt

fik medlemmet at vide, at han skulle deltage i hele projektet.

Medlemmet anførte, at der mellem xxx og ham aldrig

har været tvivl om, at hans ansættelse var opgavebestemt. Dette

fremgik også tydeligt af projektets hjemsendelsesplan, som medlemmet

vedlagde i kopi.

Medlemmet anførte videre, at han i brev af 27.

september 1998 havde sendt kopi af sit ansættelseskontrakt og

lønseddel til arbejdsløshedskassen, og anmodede

arbejdsløshedskassen om at oplyse ham, om der var noget særligt,

han skulle være opmærksom på i relation til

arbejdsløshedsforsikringsloven. Arbejdsløshedskassen havde

svaret, at det var der ikke.

Medlemmet anførte endvidere, at han nu var blevet

opmærksom på, at det ikke fremgik af standardkontrakten med

xxx-vikarbureau, at hans ansættelse var opgavebestemt, og han var af

den opfattelse, at xxx-vikarbureau - ligesom han selv - heller ikke vidste,

at det drejede sig om en opgavebestemt ansættelse. Ikke desto mindre

viste jobbet sig at være entydigt opgavebestemt.

Endelig anførte medlemmet, at han var blevet gjort

opmærksom på, at selvom opgavebestemte ansættelser ikke var

almindelige inden for funktionærloven, udelukkede den dem ikke. Heller

ikke selvom de strakte sig ud over 3 måneder, hvilket bl.a. fremgik af

lovens forarbejder.

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til

ankenævnet den 6. september 2000 ikke grundlag for at ændre

afgørelsen af 10. juli 2000.

Direktoratet fastholdt, at medlemmets

ansættelsesforhold ikke længere kunne betegnes som midlertidigt,

da ansættelsesforholdet fortsatte væsentligt længere end

oprindeligt aftalt.

Ankenævnet tiltrådte Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Lignende dokumenter