Bekendtgørelse af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 336 afgørelser
Retsinformation 330, Domsdatabasen 3, Landsskatteretten 2, Arbejdsretten m.fl. 1
- § 84 64
- § 86 48
- § 87 33
- § 55 27
- § 63 25
- § 62 24
- § 57 24
- § 41 21
- § 53 18
- § 74 a 10
- § 58 10
- § 78 10
- § 59 9
- § 62 a 9
- § 75 b 8
De nyeste afgørelser
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - uanset handicap - afvisning Retsinformation · 25. august 2026
- Momsfritagelse af ydelser fra selvstændig gruppe til A-kasser Retsinformation · 28. juli 2026
- Sag om prøvelse af to afgørelser fra Ankestyrelsen om henholdsvis vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven og rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedssikringsloven Domsdatabasen · 5. januar 2023
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - kompetence - ej medhold Retsinformation · 22. december 2020
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - forskellige priser - uddannelse - kompetence - ej medhold Retsinformation · 4. august 2020
- Ligestillingsnævnets afgørelse Retsinformation · 1. september 2015
- Ankestyrelsens principafgørelse O-43-92 om kontanthjælp - tilbagebetaling - ubegrundet opgivelse af arbejde - arbejde i udlandet Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-11-82 om indblandet i kollektiv arbejdsstrid Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-31-97 om kontanthjælp - arbejdsindtægt - beregning - overarbejdsbetaling - overførsel af overskud Retsinformation · 11. juli 2013
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (* 1)
Herved bekendtgøres lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september
1992 som ændret ved lov nr. 1036 af 23. december 1992, lov nr. 1037 af 23.
december 1992, lov nr. 178 af 14. april 1993, § 2 i lov nr. 432 af 30. juni
1993, lov nr. 433 af 30. juni 1993, lov nr. 436 af 30 juni 1993 og lov nr.
437 af 30. juni 1993.
Afsnit I. (* 2)
Arbejdsformidling
Kapitel 1.
Opgaver
§ 1. Arbejdsformidlingen har til opgave som et
neutralt landsomfattende system at foretage vederlagsfri formidling af
kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere og i forbindelse hermed at yde
bistand ved valg af erhverv og uddannelse. Arbejdsformidlingen skal betjene
arbejdssøgende og arbejdsgivere fra alle erhverv og stillingsgrupper.
Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder,
hvor arbejdsformidlingen yder arbejdsgiveren en særlig service.
Stk. 2. Arbejdsformidlingen har endvidere til opgave
som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik at følge udviklingen på
arbejdsmarkedet, at tage initiativ til foranstaltninger af
arbejdsmarkedsmæssig betydning og at yde statslige og kommunale myndigheder
bistand ved indsamling og vurdering af oplysninger vedrørende
arbejdsmarkedsforhold.
Kapitel 2.
Opbygning
§ 2. Arbejdsformidlingen ledes på landsplan af
arbejdsdirektøren under medvirken af landsarbejdsnævnet, jf. §§ 3 og 11, stk.
1.
Læs alt
§ 3. Landsarbejdsnævnet skal medvirke i den
almindelige ledelse, planlægning og koordination af arbejdsformidlingen,
herunder i spørgsmål, der berører struktur og virkemidler for
arbejdsformidlingens virksomhed. Arbejdsdirektøren skal forud for
udfærdigelsen af almindelige bestemmelser for arbejdsformidlingens virksomhed
forhandle disse med landsarbejdsnævnet.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere
bestemmelser for nævnets virksomhed.
§ 4. Landsarbejdsnævnet består af en formand og 14
andre medlemmer.
Stk. 2. Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark udpeger hver 4 medlemmer, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger udpeger 1 medlem, de i § 96 nævnte
tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne udpeger 2 medlemmer, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation udpeger
hver 1 medlem, medens FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisation for
Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark, Foreningen af
Arbejdsledere i Danmark og Teknisk Landsforbund i fællesskab udpeger 1
medlem.
Stk. 3. Der tilforordnes landsarbejdsnævnet 1
repræsentant for amtsrådsforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Kommunernes
Landsforening, 1 repræsentant for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune
i fællesskab, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for
Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for arbejdsdirektoratet, 1 repræsentant
for direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen og 1 repræsentant for
direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Landsarbejdsnævnet kan til
deltagelse i drøftelserne tilkalde særlige sagkyndige, såfremt disses
tilstedeværelse skønnes af betydning for nævnets forhandlinger.
Stk. 4. Arbejdsministeren beskikker efter indstilling
fra de i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer nævnets formand og en
suppleant for denne.
Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden og dennes
suppleant, henholdsvis udpeges eller beskikkes for en periode af 4 år,
ligesom de tilforordnede repræsentanter udpeges for en periode af 4 år.
Finder udpegningen eller beskikkelsen sted i løbet af en periode, gælder den
kun til periodens udløb.
§ 5. Arbejdsformidlingen ledes på regionalt plan af
regionschefer, der samtidig er arbejdsformidlingschefer ved de i stk. 2
nævnte arbejdsformidlingskontorer. Ledelsen sker under medvirken af
arbejdsmarkedsnævnene, jf. §§ 8 og 11, stk. 1.
Stk. 2. I hver amtskommune, bortset fra Københavns
amtskommune, oprettes et arbejdsformidlingskontor. For Københavns Amtskommune
og Københavns og Frederiksberg Kommuner (Københavnsområdet) oprettes et
fælles arbejdsformidlingskontor.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra
arbejdsdirektøren træffe bestemmelse om oprettelse af andre
arbejdsformidlingskontorer end de i stk. 2 nævnte.
Stk. 4. Arbejdsministeren bestemmer efter indstilling
fra arbejdsdirektøren, i hvilke kommuner arbejdsformidlingskontorerne skal
ligge.
Stk. 5. Arbejdsdirektøren kan oprette og nedlægge
afdelingskontorer under arbejdsformidlingskontorerne.
§ 6. Arbejdsformidlingskontorerne ledes af
arbejdsformidlingschefer, der ansættes af arbejdsministeren efter indstilling
fra arbejdsdirektøren, hvis indstilling afgives efter forhandling med
vedkommende arbejdsmarkedsnævn samt Landsarbejdsnævnet. På samme grundlag
træffer arbejdsministeren afgørelse om, ved hvilket kontor en
arbejdsformidlingschef til enhver tid skal gøre tjeneste.
Stk. 2. Arbejdsformidlingschefen skal være uafhængig af
arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser.
§ 7. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes
af arbejdsdirektøren efter indstilling fra regionschefen. Regionschefens
indstilling sker efter indstilling fra chefen for det
arbejdsformidlingskontor, hvor medarbejderne skal gøre tjeneste. I
Københavnsområdet sker regionschefens indstilling efter indstilling fra
lederen af distriktskontoret. Arbejdsdirektøren kan bemyndige regionscheferne
til at foretage de nævnte ansættelser.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter bestemmelser om
løn-, pensions- og tjenesteforhold for arbejdsformidlingens personale,
derunder om landsarbejdsnævnets medvirken ved personalets fordeling på de
enkelte arbejdsformidlingskontorer.
§ 8. Der nedsættes ved arbejdsministerens
foranstaltning for hver amtskommune og for Københavnsområdet et
arbejdsmarkedsnævn.
Stk. 2. Nævnet skal følge udviklingen på
arbejdsmarkedet inden for området og på grundlag heraf medvirke i kontorernes
almindelige ledelse og planlægning samt virke koordinerende og
initiativtagende mellem kontorerne og de lokale og regionale myndigheder,
udvalg og lignende af betydning for arbejdsmarkedet. Afgørelser og
indstillinger af væsentlig betydning for arbejdsformidlingskontorernes
arbejde skal forhandles med nævnet.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere
bestemmelser for arbejdsmarkedsnævnenes virksomhed.
§ 9. Arbejdsmarkedsnævnet består af en formand og 18
andre medlemmer. Regionschefen er tilforordnet nævnet og har ansvaret for
varetagelsen af nævnets sekretariatsforretninger.
Stk. 2. Som repræsentanter for områdets
lønmodtagerorganisationer udpeger Landsorganisationen i Danmark 5 medlemmer
og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 medlem. Som repræsentanter
for områdets arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer udpeger Dansk
Arbejdsgiverforening efter forhandling med andre interesserede organisationer
6 medlemmer. Uden for Københavnsområdet udpeger amtsrådet 3 medlemmer, og
kommunalbestyrelserne inden for amtet udpeger i fællesskab 3 medlemmer. I
Københavnsområdet udpeger Københavns borgerrepræsentation og Københavns
amtsråd hver 2 medlemmer, medens Frederiksberg kommunalbestyrelse og
Foreningen af Kommuner i Københavns Amt hver udpeger 1 medlem. Samtidig
udpeges på tilsvarende måde suppleanter for hvert enkelt medlem.
Stk. 3. De i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer
udpeger for en 2-årig periode formanden og suppleanten for denne.
Stk. 4. Bortset fra formanden udpeges nævnets medlemmer
og disses suppleanter for en 4-årig periode, begyndende 1. februar
umiddelbart efter de kommunale valg. Den, der er valgbar til
kommunalbestyrelsen, kan ikke modsætte sig medlemskab af nævnet for en
periode, men kan herefter nægte at lade sig beskikke eller udpege i den
kommende periode.
Stk. 5. Cheferne for arbejdsformidlingskontorer, der er
oprettet i henhold til § 5, stk. 3, deltager i nævnets drøftelser.
§ 10. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for
samarbejde mellem arbejdsformidlingskontorerne og de anerkendte
arbejdsløshedskasser, herunder om arbejdsløshedskassernes forpligtelse til at
yde kontorerne bistand ved arbejdsformidling.
Kapitel 3.
Finansiering
§ 11. Arbejdsmarkedsnævnet udarbejder forud for hvert
finansår forslag til budget for arbejdsformidlingen inden for området. Dette
indsendes - ledsaget af regionschefens eventuelle bemærkninger - til
landsarbejdsnævnet, der forelægger et samlet budgetforslag for
arbejdsministeren, ledsaget af arbejdsdirektørens eventuelle bemærkninger.
Efter ministerens godkendelse heraf meddeler landsarbejdsnævnet, efter
nærmere derom af arbejdsministeren fastsatte retningslinier, godkendelse af
de enkelte kontorers budgetter. Den endelige fordeling af bevillingerne på de
enkelte arbejdsformidlingskontorer sker i overensstemmelse med de på den
vedtagne finanslov optagne bevillinger.
Stk. 2. Udgifterne til oprettelse og drift af
arbejdsformidlingskontorerne fordeles med 3/4 til staten og uden for
Københavnsområdet med 1/4 til den amtskommune, hvori kontoret er beliggende.
I Københavnsområdet fordeles den kommunale andel på 1/4 mellem Københavns
amtskommune, Københavns og Frederiksberg kommuner efter de folketal, der
foreligger oplyst ved begyndelsen af det finansår, hvor udgifterne afholdes.
Stk. 3. De løbende udgifter til
arbejdsformidlingskontorernes oprettelse og drift afholdes af staten. Den i
stk. 2 nævnte kommunale andel opkræves månedsvis på grundlag af det senest
udarbejdede månedsregnskab. Endelig afregning finder sted i forbindelse med
den regnskabsmæssige årsafslutning.
Kapitel 4.
Særlige formidlingsaktiviteter
§ 12. For at fremme beskæftigelsen og balancen på
arbejdsmarkedet kan der ydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige
formidlingsaktiviteter, jf. §§ 14 -17.
Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling
med Landsarbejdsnævnet, hvilke midler der stilles til rådighed for de enkelte
arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter
efter §§ 14 -17.
Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14 -17
varetages af arbejdsformidlingen.
§ 13. Tilskud efter §§ 14 -17 kan ydes til
aktiviteter, der tager sigte på arbejdstagere, der er tilmeldt
arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i øvrigt til besættelse af
stillinger, der er anmeldt til arbejdsformidlingen.
Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde
støtte efter §§ 14 -17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes
kvalificerede til de ledige stillinger.
§ 14. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter
til gennemførelse af virksomheders informationsmøder forud for besættelse af
ledige stillinger.
§ 15. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter
til jobsøgning, herunder til rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og
arbejdstester samt til deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.
Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der
desuden ydes rejsehjælp til ægtefælle og børn.
§ 16. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter
til jobsøgning for en medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for
ansættelsen var tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
§ 17. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet fastsætte regler for ydelse af økonomisk støtte til andre
formidlingsaktiviteter end nævnt i §§ 14 -16.
§ 18. (Ophævet)
§ 19. (Ophævet)
Kapitel 5.
Forskellige bestemmelser
§ 19 a. Det påhviler arbejdsformidlingen under
medvirken af vedkommende arbejdsmarkedsnævn regelmæssigt at søge oplysninger
fra arbejdsgivere om det forventede forbrug af arbejdskraft. Nærmere regler
herom fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med
landsarbejdsnævnet.
§ 20. Formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og
arbejdsgivere sker ved anvisning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan til stillinger, som kan
indebære varig ansættelse, eller hvortil der kræves særlige kvalifikationer,
formidle kontakt mellem arbejdsgiveren og een eller flere arbejdssøgende ved
henvisning til samtale efter nærmere aftale med arbejdsgiveren. Nærmere
regler herom fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med
landsarbejdsnævnet.
§ 20 a. Når anvisning eller henvisning af
arbejdssøgende har fundet sted, giver arbejdsformidlingskontoret straks
meddelelse herom til arbejdsgiveren. Kommer arbejdsforholdet ikke i stand,
eller afbrydes det umiddelbart efter overtagelsen, påhviler det
arbejdsgiveren straks at give meddelelse herom til
arbejdsformidlingskontoret.
Stk. 2. En arbejdsgiver, der afviser arbejdssøgende,
der af arbejdsformidlingen er anvist eller henvist til ham, er pligtig at
godtgøre rejseudgifter, der måtte være afholdt af arbejdsformidlingskontoret,
såfremt afvisningen skyldes antagelse af anden arbejdskraft, og
arbejdsgiveren ikke har underrettet kontoret derom på et sådant tidspunkt, at
rejse til arbejdsstedet kunne være undgået.
Stk. 3. Ved en anerkendt arbejdsløshedskasses anvisning
eller henvisning til samtale, jf.§ 24, finder reglerne i stk. 1 og 2
tilsvarende anvendelse.
§ 20 b. Arbejdsformidlingen bistår med formidling af
arbejdskraft til ledige orlovsstillinger, jf. bestemmelserne om uddannelse og
jobrotation for privat ansatte i lov om voksenuddannelsesstøtte, lov om
forældreorlovsydelse og lov om orlovsydelse til uddannelse.
Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren ansætter den arbejdskraft, der
er en betingelse for refusionens udbetaling, samt at medarbejderens
deltagelse i uddannelse dokumenteres.
Stk. 2. Den ledige, der ansættes i orlovsstillingen,
skal være dagpengeberettiget og kan ikke samtidig ansættes med
genoptræningsydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige eller med tilskud
efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats eller med tilskud efter lov om
social bistand § 43, stk. 8.
Stk. 3. Såfremt ansættelsesforholdet ophører inden
orlovsperiodens udløb, skal stillingen straks genbesættes med en anden
dagpengeberettiget ledig. Denne genbesættelse skal dokumenteres af
arbejdsgiveren over for arbejdsformidlingen.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
om bestemmelserne i stk. 1-3.
§ 21. Når en til arbejdsformidlingskontoret tilmeldt
arbejdssøgende selv har skaffet sig arbejde eller af andre grunde ikke
længere ønsker kontorets medvirken til anvisning af arbejde, påhviler det ham
at give meddelelse herom til kontoret efter nærmere af arbejdsdirektøren
efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsatte regler.
§ 22. Arbejdsformidlingskontoret må ikke give
oplysninger om arbejdssøgende og arbejdsgivere til uvedkommende.
Stk. 2. Arbejdsformidlingskontoret skal efter anmodning
give en arbejdsgiver oplysning om, hvorvidt bestemte personer, som
arbejdsgiveren ønsker anvist til arbejde, er tilmeldt som arbejdssøgende.
Finder kontoret, at der er anledning til at afslå anmodningen, kan
arbejdsgiveren indbringe sagen for arbejdsdirektøren. Direktørens afgørelse
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 22 a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem
lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, samt lande,
der er tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan
arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om
arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse,
arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.
Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet
udtalelse fra Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af
oplysninger som led i formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1.
§ 23. Når en faglig organisation skriftligt har sendt
et arbejdsformidlingskontor fyldestgørende oplysning om, at en virksomhed er
omfattet af strejke eller lockout, må kontoret ikke anvise arbejdskraft til
virksomheden, førend konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig
eller på anden måde retsstridig.
Kapitel 5 a.*
Varsling m. v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang
§ 23 a. Dette kapitel finder anvendelse i forbindelse
med afskedigelser, som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde,
som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet af påtænkte
afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgøre:
1) Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end
100 lønmodtagere.
2) Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt
beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.
3) Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300
lønmodtagere.
Stk. 2. Dette kapitel finder ikke anvendelse på:
1) Afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdsaftaler, der er
indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave,
medmindre disse afskedigelser foretages, før disse aftaler er udløbet eller
opfyldt.
2) Afskedigelser af besætninger på søgående skibe.
3) Afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en
virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for opgørelse af antallet af
lønmodtagere i henhold til § 23 a, stk. 1, samt for, hvilke kriterier der
skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der foreligger en virksomhed i
henhold til dette kapitel.
Stk. 4. Reglerne i dette kapitel ændrer ikke bestående
individuelle opsigelsesvarsler, der er fastsat i henhold til lov, kollektive
overenskomster eller individuel aftale.
Stk. 5. Reglerne i dette kapitel vedrører ikke de
arbejdsretlige regler om de lovlige følger af kollektive arbejdskonflikter.
§ 23 b. Agter en arbejdsgiver at foretage
afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, skal han så tidligt som muligt
indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses
repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget.
Stk. 2. Forhandlingerne skal have til formål at nå frem
til en aftale enten om at undgå afskedigelserne eller om at begrænse disse
samt afbøde følgerne heraf.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal til brug ved
forhandlingerne give lønmodtagerne på virksomheden eller disses
repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget, alle oplysninger af
betydning for sagen og give skriftlig meddelelse i det mindste om årsagerne
til afskedigelserne, om antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget,
antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over
hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal finde sted.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal samtidig med den i stk. 3
nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart heraf til vedkommende
arbejdsmarkedsnævn.
§ 23 c. Agter en arbejdsgiver efter at haveforhandlet
i overensstemmelse med reglerne i§ 23 b fortsat at foretage afskedigelser
omfattet af § 23 a, skal han sende arbejdsmarkedsnævnet skriftlig meddelelse
herom.
Stk. 2. Meddelelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde
alle oplysninger af betydning for behandlingen af sagen om de planlagte
afskedigelser og om de i § 23 b nævnte forhandlinger, navnlig om årsagerne
til afskedigelserne, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på
virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal
finde sted.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal snarest muligt og senest 10
dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give vedkommende
arbejdsmarkedsnævn underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af
afskedigelserne. Disse personer skal senest samtidig underrettes.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal snarest muligt give
arbejdsmarkedsnævnet underretning om det endelige resultat af de i § 23 b
nævnte forhandlinger.
Stk. 5. Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelserne
i henhold til stk. 1 og stk. 4 fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne
på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller
udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger til vedkommende
arbejdsmarkedsnævn. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgiveren.
§ 23 d. Afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse
efter § 23 c, stk. 1, får tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er
afsendt til arbejdsmarkedsnævnet.
§ 23 e. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for arbejdsmarkedsnævnenes og
Landsarbejdsrådets virksomhed i henhold til dette kapitel.
§ 23 f. Lønmodtagere på virksomheden eller disses
repræsentanter samt arbejdsgiveren og dennes repræsentant må ikke videregive
oplysninger, der udtrykkeligt er givet som fortrolige i henhold til dette
kapitel.
§ 23 g. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen
af reglerne i dette kapitel er af væsentlig betydning, og straffesager
vedrørende overtrædelse af §§ 23 b og c behandles under medvirken af
sagkyndige retsmedlemmer efter reglerne i retsplejelovens §§ 6 a og 18 c.
Afsnit II.
Anden arbejdsanvisning m. v.
Kapitel 6.
§ 24. En anerkendt arbejdsløshedskasse kan anvise
arbejde til sine ledige medlemmer og henvise sådanne til samtale, jf. § 20.
Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte
nærmere regler herom.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan anvise arbejde til
personer, der modtager eller søger støtte efter afsnit III eller III A i lov
om social bistand, og til personer, der tilhører andre særligt udsatte
grupper af ledige. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med
socialministeren og vedkommende kommunale organisationer samt
arbejdsmarkedets parter nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens
formidlingsvirksomhed.
§ 24 a. (Ophævet)
§ 25. (Ophævet)
§ 26. (Ophævet)
§ 27. (Ophævet)
§ 28. (Ophævet)
§ 29. (Ophævet)
Afsnit III.
Arbejdsløshedsforsikring
Kapitel 7.
Anerkendte arbejdsløshedskasser
Anerkendelse
§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov
en forening enten af lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, der
har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i
tilfælde af ledighed.
§ 31. Arbejdsministeren meddeler efter begæring
anerkendelse til arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i § 32.
Stk. 2. Findes der en anerkendt arbejdsløshedskasse for
et fag, jf. § 32, kan arbejdsministeren dog nægte at anerkende en ny
arbejdsløshedskasse for faget.
§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes,
hvis:
1) den optager medlemmer fra et eller flere bestemte fag inden for
handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug m. v., fiskeri,
beværternæring, transportvirksomhed og anlægsvirksomhed eller fra sådanne
andre erhvervsområder, som arbejdsministeren sidestiller med de nævnte fag,
2) den har mindst 5.000 medlemmer, og
3) dens vedtægt er i overensstemmelse med§ 34.
§ 33. Begæring om anerkendelse indsendes til
direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen ledsaget af:
1) et eksemplar af kassens vedtægt,
2) fortegnelser over medlemmer med angivelse af alder og stilling,
3) udskrift af den beslutning, i henhold til hvilken anerkendelsen søges,
samt
4) for så vidt kassen ikke er nyoprettet, det sidste års regnskab.
Vedtægter
§ 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal
være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren
for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet og
godkendes af arbejdsministeren.
Stk. 2. Vedtægten skal indeholde oplysninger om:
1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.
2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning.
3) Medlemmernes optagelse, rettigheder og pligter.
4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens
midler. Af kassens revisorer skal mindst een være statsautoriseret revisor.
5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved
anerkendelsens bortfald.
6) Regler om den dokumentation, der skal foreligge, før dagpenge eller
efterløn kan udbetales.
§ 35. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses
vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen.
Bortfald af anerkendelse m.v.
§ 36. Anerkendelse af en kasse bortfalder, når
beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed med mindst 3/4 af de
afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af
de afgivne stemmer, godkendes ved almindelig afstemning (urafstemning) blandt
alle kassens medlemmer.
§ 37. Hvis en kasse ikke mere opfylder betingelserne
for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder anerkendelsen med udgangen af
vedkommende regnskabsår, medmindre arbejdsministeren bestemmer, at der skal
gives kassen en yderligere frist for bortfaldet.
§ 38. Arbejdsministeren kan bestemme, at
anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf. § 79,
stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår,
1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller
bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed
ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og orden, eller
2) hvis direktøren for arbejdsløshedsforsikringen og Landsarbejdsrådet
skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet
til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en
for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at statens
refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis
tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er
fastsat efter denne.
§ 39. Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37
eller 38, kan arbejdsministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret
til overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder
anerkendelsen efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske
særlige omstændigheder taler derfor.
§ 40. (Ophævet)
Kapitel 8.
Medlemskab af anerkendte
arbejdsløshedskasser
§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,
1) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 5,
2) som er mellem 16 og 65 år, og
3) som enten
a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område, og
som inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse har
haft sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jf. dog kapitel 11, eller
b) dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt
i litra a umiddelbart efter optagelsen, eller
c) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse til kassens faglige område
af mindst 18 måneders varighed, når begæring om optagelse fremsættes inden 2
uger efter uddannelsens afslutning, eller
d) mere end midlertidigt udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i
væsentligt omfang, eller
e) mere end midlertidigt og i væsentligt omfang deltager i udøvelsen af
deres ægtefælles selvstændige erhvervsvirksomhed, eller
f) aftjener værnepligt, eller
g) i mindst 10 uger umiddelbart før begæringen om optagelse har udøvet
kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand som
fuldtidsbeskæftigelse eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet
eller regeringen.
Stk. 2. Overflytning af et medlem fra anden kasse kan
ske efter medlemmets fyldte 65. år.
Stk. 3. Ingen må være medlem af mere end een kasse.
Stk. 4. Lærlinge, som er omfattet af § 1 i lov om
lærlingeforhold, har ikke ret til optagelse.
Stk. 5. Når forholdene taler derfor, kan direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, tillade, at
personer, der har bopæl på Færøerne og i Grønland, optages som medlem.
Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen afgør
efter forhandling med Landsarbejdsrådet tvivlsspørgsmål om, i hvilken
arbejdsløshedskasse optagelse kan ske.
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt
tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 1, nr. 3.
Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for
anvendelsen af stk. 1 og 2, herunder regler om, at timer, for hvilke der er
udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr.
3, litra a og b.
§ 42. Medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden for
kassens faglige område, skal lade sig overflytte til anden kasse, jf. § 94,
eller udtræde af kassen.
§ 43. Medlemmer, som ikke har deres væsentligste
livsophold ved erhvervsarbejde, eller som ikke kan anses for arbejdssøgende
til regelmæssigt erhvervsarbejde, skal udtræde af kassen. Medlemmer, der er
holdt op med arbejde for at gennemgå en uddannelse, eller som af anden grund
midlertidigt ikke er arbejdssøgende, kan dog bevare medlemskab af kassen.
Stk. 2. Medlemmer, som må anses for uegnet til
regelmæssigt arbejde eller til samarbejde med arbejdsledere eller
arbejdskammerater, skal udtræde af kassen.
Stk. 3. Om tab af medlemsret på grund af restance med
medlemsbidrag eller som følge af forseelser mod kassen gælder reglerne i §§
78, 86 og 87.
Stk. 4. Medlemmer, der modtager efterløn eller
overgangsydelse, bevarer medlemskab af kassen uanset bestemmelserne i stk. 1
og stk. 2.
Stk. 5. Medlemmer, der modtager delpension efter lov om
delpension, bevarer medlemskab af kassen, selv om de ikke har deres
væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde.
§ 44. Uanset bestemmelsen i § 42 kan direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et medlem, som tager lønarbejde uden
for kassens faglige område, bevarer medlemskab i denne, såfremt der ikke
findes en anden kasse, hvortil medlemmet kan overflyttes, jf. § 94.
Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
bestemme, at et medlem, om hvis ret til fortsat medlemskab der hersker tvivl,
i indtil 1 år kan bevare medlemskab af kassen uden ret til dagpenge.
Kapitel 8 a.
Kombinationsforsikring
§ 45. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om ret til
fuldtidsforsikring for personer, som samtidig er beskæftiget med både
lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed.
Kapitel 9.
Beregning af dagpenge m. v.
§ 46. Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efter
reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen.
Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller for 4 henholdsvis 5 uger. Hver
4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige
forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår
dagpengene skal være til disposition for medlemmet.
Stk. 2. Dagpengenes størrelse fastsættes af kassen for
1 år ad gangen med virkning fra 1. juli, hvis dette er en mandag, og ellers
fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli. Beløbet skal være ens for
alle medlemmer, jf. dog kapitel 11. Omfatter kassen grupper af medlemmer med
forskellige indtægtsforhold, kan der dog fastsættes et beløb for hver gruppe.
Dagpenge skal fastsættes til hele kronebeløb.
§ 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.635 kr. for
en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli, hvis dette er en
mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli, med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
5.
§ 48. Har en kasse fastsat dagpengene mere end 10
pct. under maksimumsbeløbet, uden at dette, jf. herved § 51, er begrundet i
lønniveauet inden for kassens område eller inden for de grupper, der hører
under dette område, kan en vedtagelse om at forhøje dagpengene først få
virkning fra den 1. januar, der ligger mindst 1 år efter, at kassen
skriftligt har underrettet direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen om
vedtagelsen. I dette år indbetaler kassen beløb til staten efter det
forhøjede dagpengebeløb, jf.§ 76, stk. 1.
§ 49. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
pålægge en kasse at forhøje dagpengene, hvis disse, uden at dette, jf. herved
§ 51, er begrundet i indtægtsniveauet inden for kassens område eller de under
dette hørende grupper, er fastsat lavere end maksimumsbeløbet og tillige
lavere end fastsat i internationale konventioner, som er tiltrådt af Danmark.
§ 50. Har en kasse fastsat dagpenge af forskellig
størrelse for de grupper, der hører under kassens område, udbetales
dagpengene til et medlem, der har skiftet arbejde fra een gruppe til en
anden, først efter den nye sats, når arbejdet i den nye gruppe har varet
uafbrudt i over 5 uger. Derimod ændres det beløb, som kassen skal indbetale
til staten, jf. § 76, stk. 1, straks ved overgangen til den nye gruppe.
§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst
udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 5. Arbejdsfortjenesten har dog ingen
betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten
hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere
arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis
fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører
fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til
ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. punkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb,
jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem
med en procentsats svarende til ændringen. Der sker dog ingen regulering af
arbejdsfortjenesten, hvis den hidrører fra et arbejde, der er afsluttet
mindre end 1 år før en regulering. De regulerede dagpenge kan ikke overstige
det højeste dagpengebeløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter §
54, eller hvis dagpengeret efter § 55, stk. 1, jf. § 56, stk. 1, beror på
gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3,
litra c, nævnte art, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for
ledighedens indtræden har haft uafbrudt beskæftigelse i mindst 13 uger,
udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 80 pct. af højeste dagpenge efter
§ 47.
Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under
aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der
er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge
efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af
stk. 2.
Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld,
sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 1 nævnte
beløb, dog således at beløbet reduceres med 1 pct. pr. arbejdstime, der
overstiger 7,4 timer pr. uge. Der sker dog kun en reduktion i beløbet,
såfremt det overstiger 80 pct. af det i § 47 nævnte beløb, for
deltidsforsikrede 80 pct. af det i § 70 omhandlede beløb. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 5. Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57, stk. 3,
efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 hele
regnskabsår, og som i samme tidsrum har været medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med
et fast beløb, der udgør 2/3 af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet
dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb end
beløbet i 1. pkt., er medlemmet dog berettiget til dette højere beløb.
Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 6. Modtager et medlem i anledning af ledighed
ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes,
således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke
overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 7. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere
erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 6, skal straks
underrette kassens ledelse herom.
Stk. 8. Dagpenge efter stk. 1- 6 afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
§ 51 a. (Ophævet)
§ 52. Et medlem, som:
1) efter en arbejdstilladelse, der er udstedt i henhold til
fremmedlovgivningen, er forpligtet til at være medlem af en
arbejdsløshedskasse,
2) er ledig og berettiget til dagpenge fra kassen og
3) efter et skøn over beskæftigelsesforholdene ikke vil kunne få anvist
arbejde inden for en rimelig tid,
har ret til af kassen at få betalt udgiften ved rejse til sit hjemland.
Stk. 2. Nærmere regler, herunder om
hjemrejseudgifternes beregning, fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen.
Kapitel 10.
Betingelser for ret til dagpenge
§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab
af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2. Ret til dagpenge ophører ved udgangen af den
måned, hvori medlemmet fylder 67 år.
§ 54. Den, der som lærling har været afskåret fra
medlemskab i henhold til § 41, stk. 4, eller den, som har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3 c), nævnte art, opnår
ret til dagpenge 1 måned efter optagelse som medlem, såfremt begæring om
optagelse som medlem af kassen fremsættes inden 2 uger efter læretidens eller
den erhvervsmæssige uddannelses afslutning.
§ 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet
forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en
tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid
i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang uden samtidig at
modtage iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige. Kun arbejde
i medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og
løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og
deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan
arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes.
Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et
uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, har
uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes
eller medlemmet har afslået uddannelsestilbudet.
Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et
uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, eller uddannelsesydelse efter § 10,
stk. 11, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1
ret til dagpenge, indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt eller
medlemmet har afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har benyttet
sig af retten til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud, jf. § 11,
stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der er
berettiget til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud
til ledige.
Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er
bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er
generhvervelse af retten betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som
lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende uden iværksætterydelse efter
lov om arbejdstilbud til ledige i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden
for de sidste 18 måneder.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler for
anvendelsen af stk. 1, 3 og 4.
§ 55 a. (Midlertidig bestemmelse, ophørt pr. 1.
januar 1980.)
§ 56. I arbejdsperioderne efter § 55 medregnes
tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt,
tidsrum, hvori han har forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med
forsvaret, samt tidsrum, hvori han har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3 c), nævnte art. Endvidere medregnes
tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand
eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet
eller regeringen.
Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om
arbejdsperiodernes beregning for medlemmer, der som følge af sygdom,
uarbejdsdygtighed, deltagelse i kursus eller af tilsvarende årsager har været
uden arbejde.
§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som
er ledigt, jf. dog kapitel 11 b og afsnit III a. Dagpenge kan ikke udbetales
for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en
dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af
regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i medfør af § 84,
stk. 7.
Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m. v. over
for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller overgangsydelse
som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed.
Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en
opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller overgangsydelse i resten af
perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller
konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de
udbetalte dagpenge eller overgangsydelse. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler.
Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for
ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end
midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes
personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt,
fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis
den ledige er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding
skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten
med arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.
Stk. 5. Nærmere regler om medlemmets kontakt med
arbejdsformidlingen, herunder regler om personligt fremmøde, fastsættes af
arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet. For et fag eller
en del af et fag kan der i ganske særlige tilfælde fastsættes regler,
hvorefter kontakten foregår andetsteds end hos arbejdsformidlingen. Nærmere
regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende fremmøde fastsættes af
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
landsarbejdsnævnet.
Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om dagpenge til
selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat
virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes
medlemmets forhold.
§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om
1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,
2) retten til dagpenge for et medlem,
a) som ikke får løn for tidsrum, hvori arbejdet indstilles på grund af
vejrliget, eller
b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,
eller
c) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter
aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, og
3) hvilken betydning arbejde og indtægt i ledighedsperioden skal have for
størrelsen af dagpengene.
Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på
Færøerne, i Grønland eller i udlandet.
§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til
arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed,
nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets
arbejdstid i vedkommende uge og fuld, sædvanlig arbejdstid. Inden for
områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden,
sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større
omfang end svarende til fagets normale arbejdstid, overføres alle
overskydende timer fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden. Dog
bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra
opgørelsestidspunktet.
Stk. 3. Særregler om nedsættelse af dagpengene kan
fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem
opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.
Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet.
§ 60. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte
dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten
til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere
end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for
arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, samt fastsættes regler om, at
fagområder eller dele heraf med særlig mange kortvarige ansættelsesforhold
ikke er omfattet af bestemmelsen i stk. 1.
§ 61. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis
ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).
Stk. 2. Som omfattet af konflikt anses:
1) et medlem af en kasse eller afdeling, inden for hvis faglige område
konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er
beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,
2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den
konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive
direkte påvirket af konfliktens udfald.
Stk. 3. Såfremt mindst 65 pct. af de medlemmer af en
kasse eller en afdeling deraf, som er i arbejde ved en
ikke-overenskomststridig konflikts iværksættelse, efter stk. 2 anses for
omfattet af konflikten, skal der normalt lukkes for udbetaling af dagpenge
til kassens (afdelingens) øvrige medlemmer. Nærmere regler herom fastsættes
af arbejdsministeren efter forhandling med Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark.
§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
1) som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af
normalt omfang,
2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed,
4) som forsørges på institution, eller
5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.
§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som
deltager i undervisning.
Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved
deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er
godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.
Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i
HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen og i undervisning svarende
til folkeskolens 8.-10. klassetrin samt i undervisning på danske
folkehøjskoler i Sydslesvig. Dagpengeretten kan dog ikke bevares, hvis
uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3. Et medlem bevarer endvidere dagpengeretten
uanset reglerne i stk. 2, hvis undervisningen foregår efter kl. 16 eller på
lørdage og søn- og helligdage.
Stk. 4. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem
afbryder et arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at
afbryde undervisningen for at påtage sig arbejde.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de
spørgsmål, der er nævnt i stk. 3 og 4, herunder om medlemmets pligt til at
underrette arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis
ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et passende
arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller
at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at
formidle et passende arbejde ved at henvise medlemmet til samtale med en
arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller
udeblivelse,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, eller
3) at medlemmet afskediges af en grund, der
væsentligst kan tilregnes medlemmet.
Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt
har haft 12 måneders ledighed inden for 15 måneder, må dagpenge ikke
udbetales, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et
rimeligt arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller
arbejdsløshedskassen, eller arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen
forgæves har forsøgt at formidle et rimeligt arbejde ved at henvise medlemmet
til en samtale med en arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende
grund til afslag eller udeblivelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke
anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse
tilfælde udbetales dagpenge ikke for den første uge efter ophøret.
Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling
og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at
have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med
arbejdet, jf. stk. 1.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for
anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige
konsekvenser over for medlemmerne som følge af stk. 1, 2 og 4.
§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov
om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ret til
dagpenge efter § 51, jf. § 46, stk. 2, betinget af, at medlemmet forud for
hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed som nævnt i § 55, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.
Stk. 2. For et medlem, som ansøger om pension, men som
fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen, gælder reglen i
stk. 1. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales der medlemmet de dagpenge,
der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.
§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om
de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16.
Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal
arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå
til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62- 63.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet
står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en
vurdering af medlemmets rådighed.
Stk. 4. For at sikre medlemmets tilknytning til
arbejdsmarkedet skal arbejdsløshedskassen i samarbejde med
arbejdsformidlingen vejlede medlemmet om de foreliggende muligheder for
uddannelse, genoptræning og omskoling.
Stk. 5. Det påhviler medlemmet at medvirke ved
tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af
bestemmelserne i stk. 1- 4.
Stk. 6. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne
i stk. 1-5 fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter
forhandling med Landsarbejdsrådet.
Kapitel 11.
Særregler for deltidsarbejdende
§ 66. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i
anerkendte arbejdsløshedskasser, som i vedtægten fastsætter, at
deltidsarbejdende, som ikke ønsker eller evner at have arbejde i fagets
fulde, sædvanlige arbejdstid, kan optages som medlemmer af kassen.
Stk. 2. Et medlem af en kasse for lønmodtagere, der
overgår til delpension, har ret til at blive optaget som deltidsforsikret,
uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være
deltidsforsikret bevares, selv om delpensionen bortfalder. Hvis der ifølge
kassens vedtægt ikke optages deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige
område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet
erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage arbejde uden for
kassens faglige område.
Stk. 3. Hvor der ikke i dette kapitel er fastsat
særregler, finder lovens øvrige bestemmelser anvendelse.
§ 67. Som deltidsarbejde betragtes arbejde, hvis
varighed, er mindst 15 timer og højst 30 timer om ugen, eller som har en
sådan varighed, beregnet i gennemsnit for en måned.
Stk. 2. Optagelse som deltidsforsikret medlem er
betinget af, at personen enten
1) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område og har
haft sådan beskæftigelse mindst 150 og højst 300 timer inden for de sidste 10
uger umiddelbart før begæring om optagelse eller
2) dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt
i nr. 1 umiddelbart efter optagelsen eller
3) har udøvet kommunalt hverv som udvalgsformand mindst 150 og højst 300
timer inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse.
Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for
anvendelsen af stk. 2, herunder regler om, at timer, for hvilke der er
udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelsesskravet i stk. 1.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om, i hvilket
omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som
arbejde efter stk. 2, nr. 1.
§ 68. Et medlem, som til kassen anmelder at have
deltidsarbejde, eller som overgår til delpension efter lov om delpension,
betragtes som deltidsforsikret. Et medlem af en kasse for selvstændige
erhvervsdrivende kan dog ikke betragtes som deltidsforsikret.
Stk. 2. Et medlem, som straks ved anmeldelse om
ledighed, jf. § 57, stk. 4, fremsætter begæring herom, betragtes som
deltidsforsikret, såfremt medlemmet nu har særlige, vægtige grunde til at
påtage sig deltidsarbejde. Såfremt der under ledighed sker ændringer, således
at et fuldtidsforsikret medlem nu har særlige, vægtige grunde til alene at
påtage sig deltidsarbejde, kan overgang til deltidsforsikring finde sted.
Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som i en
sammenhængende periode på 13 uger har haft arbejde som lønmodtager med et
gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge, skal lade sig overflytte
som fuldtidsforsikret medlem med virkning fra tidspunktet for arbejdets
begyndelse. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.
Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om
bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er
udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3.
Stk. 5. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at
foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til
dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen.
§ 69. (Ophævet)
§ 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede
medlemmer fastsættes særskilt af kassen efter reglerne i § 46, stk. 2. Disse
dagpenge kan ikke fastsættes til et højere beløb end 2/3 af det beløb,
hvortil dagpengene er fastsat for kassens øvrige medlemmer (de øvrige
medlemmer af gruppen).
§ 71. Vægring ved at overtage anvist arbejde, jf. §
63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende begrundet, hvis der anvises et
deltidsforsikret medlem arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det
samme gælder, hvis arbejdet formidles ved henvisning til samtale med en
arbejdsgiver.
§ 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2,
eller § 68, stk. 1 betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge
betinget af, at medlemmet før hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde
som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde,
sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år. Kun arbejde
i medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og
løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og
deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand§ 43, stk. 8, kan
arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes.
Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et
uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, har
uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes
eller medlemmet har afslået uddannelsestilbudet.
Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et
uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, eller uddannelsesydelse efter § 10,
stk. 11, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1
ret til dagpenge, indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt eller
medlemmet har afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har benyttet
sig af retten til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud, jf. § 11,
stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der er
berettiget til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud
til ledige.
Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er
bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er
generhvervelse af retten betinget af, at medlemmet har haft arbejde som
lønmodtager i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18
måneder.
§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår
arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet
arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter
forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets
gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor
nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen
under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en
ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning.
Stk. 2. Når et medlem inden for 12 måneder har fået
udbetalt nedsatte dagpenge for 13 uger, i hvilke der efter aftale er arbejdet
mindre end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. stk. 1, men dog
mindst 15 timer, bortfalder retten til nedsatte dagpenge for uger, hvori der
er arbejdet 15 timer og derover, indtil medlemmet har haft 13 ugers arbejde
med samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledighedens indtræden.
For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes
tilsvarende regler.
Stk. 3. Har et medlem haft beskæftigelse af større
omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle
overskydende timer fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden. Dog
bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra
opgørelsestidspunktet.
Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter regler herom efter forhandling med Landsarbejdsrådet.
§ 74. For et deltidsforsikret medlem, der er omfattet
af § 64, er ret til dagpenge efter § 51, jf. § 70, betinget af, at medlemmet
forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som nævnt i § 72, stk.
1, inden for de sidste 18 måneder.
Stk. 2. For et deltidsforsikret medlem, som ansøger om
pension, men som fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen,
gælder reglen i stk. 1. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales der
medlemmet de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.
§ 75. (Ophævet)
Kapitel 11 a.
Efterløn
§ 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre
medlemmer, der forlader arbejdslivet før det 67. år, hvad enten
tilbagetrædelsen sker fra beskæftigelse, overgangsydelse eller ledighed.
Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde
i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3.
Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt,
hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.
§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte
arbejdsløshedskasser,
1) som er fyldt 60 år,
2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog
stk. 2,
3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til
dagpenge eller modtager overgangsydelse, og
4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952,
kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt
medlemskab fra 31. marts 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden
skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab
efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet.
Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at en person,
der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været forhindret i
at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992, kan stilles, som om
optagelsen var sket den 31. marts 1992.
Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn
som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om
delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om
overgangen fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den
måned, hvori medlemmet fylder 67 år.
Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om
social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig
modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der
1) frasiger sig invaliditetsydelse eller
2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af
efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem,
der udtræder af efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til
arbejdslivet, een gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen
skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog
bortset fra arbejdskravet efter § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, samt have
bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang
til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.
§ 75 c. Det er en betingelse for at bevare ret til
efterløn, at medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde de første 5 uger efter
overgangen til efterløn, og at medlemmet i efterlønsperioden i øvrigt ikke
har haft erhvervsarbejde, herunder ikke-indtægtsgivende arbejde, af større
omfang end sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom efter forhandling
med Landsarbejdsrådet.
Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende
selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der
ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke
mindre jordbrug.
Stk. 3. Perioder, i hvilke medlemmet modtager
sygedagpenge efter dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter
forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der
danner grundlag for fastsættelsen af sygedagpengene efter dagpengeloven, og
en arbejdsuge med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom
medregnes tilsvarende.
Stk. 4. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i
arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at der ved
særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til,
1) at et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler
udfærdiget i medfør heraf, kan forblive i efterlønsordningen,
2) at et medlem, der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse, kan
bevare denne beskæftigelse efter overgangen til efterløn, selv om arbejdets
omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1 tilladte.
Stk. 6. Til tilladelserne kan knyttes økonomiske
vilkår.
§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år
sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger
umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der
svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller
udbetalt efter § 51, stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2. Medlemmer, der overgår til efterløn fra
delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn som
fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder
betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpenge vil
være ophørt efter § 55, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af
højeste dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om delpension
ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension
forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.
Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn
er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til
dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele
efterlønsperioden efter stk. 1.
Stk. 5. Ved beregning af tidspunktet for overgang til
den i stk. 3, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor
medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.
Stk. 6. Efterløn til medlemmer, der overgår fra
overgangsydelse, ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.
Stk. 7. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 3
nævnte periode ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47.
§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til
fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk.
1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet
efter § 51, stk. 1, jf. § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Direktøren
for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved
beregning af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret
vil være ophørt efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct.
af højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om
delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med
delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.
Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn
er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til
dagpenge i mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele
efterlønsperioden efter stk. 1.
Stk. 4. Ved beregning af tidspunktet for overgang til
den i stk. 2, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor
medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.
Stk. 5. Efterløn til medlemmer, der overgår fra
overgangsydelse, ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.
Stk. 6. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 2
nævnte periode ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70.
§ 75 f. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5
uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en
måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en
udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter
nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for
medlemmet.
Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der
i længere tid opholder sig i udlandet. Nærmere regler fastsættes af
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som
ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.
§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter
indstilling fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, der har forhandlet
med Landsarbejdsrådet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i
efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.
Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
fastsætte nærmere regler om retten til efterløn efter bortfald af delpension
efter lov om delpension.
Kapitel 11 b.
Feriedagpenge
§ 75 h. Et medlem, der ikke har optjent fuld ret til
ferie med feriegodtgørelse eller løn, kan ved afholdelse af ferie få udbetalt
feriedagpenge i det resterende antal feriedage, hvis medlemmet enten er i et
arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt. Det er en betingelse for
udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet ville have dagpengeret i tilfælde
af ledighed i de pågældende dage.
Stk. 2. Et medlem, hvis dagpengeret først indtræder
efter ferieperiodens udløb den 30. september, kan dog højst få 12 dages ferie
med feriedagpenge i det pågældende ferieår.
Stk. 3. Et medlem, der får ret til dagpenge efter § 54
i perioden fra 1. januar til ferieårets begyndelse, har ikke ret til
feriedagpenge i det ferieår, hvor dagpengeretten opnås.
Stk. 4. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem,
der er omfattet af § 57, stk. 6.
Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om
beregningen af feriedagpengene og lediges underretning til
arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse, fastsættes af
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Kapitel 11 c.
Overgangsydelse
§ 75 i. Ret til at overgå til overgangsydelse har
indtil udgangen af 1995 medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,
1) som er i alderen 55-59 år,
2) som har ret til et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til
ledige,
3) som ved et fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet
for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og
4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Et medlem, der ønsker at overgå til
overgangsydelse, skal indgive en skriftlig ansøgning herom til
arbejdsløshedskassen senest en måned efter det tidspunkt, hvor
arbejdsløshedskassen indberetter til Arbejdsformidlingen, at medlemmet er
berettiget til et arbejdstilbud. Hvis medlemmet ikke tilkendegiver et ønske
om overgang til overgangsydelse, vil medlemmet få et konkret arbejdstilbud.
Efter at der er afgivet et konkret arbejdstilbud, kan medlemmet dog vælge at
overgå til overgangsydelse, hvis der skriftligt ansøges herom til
arbejdsløshedskassen senest en måned efter, at det konkrete arbejdstilbud er
afgivet.
Stk. 3. Indtil det tidspunkt, hvor medlemmets
dagpengeret ville være ophørt efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ydes
overgangsydelsen med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet
efter § 51, stk. 1, jf. § 47 eller§ 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5.
Arbejde i denne periode medregnes ikke i arbejdsperioder efter § 55 og § 72.
Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 nævnte periode
udgør overgangsydelsen et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge efter §
47 eller § 70.
Stk. 5. Overgangsydelse efter stk. 3 og stk. 4 afrundes
til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen
af den måned, hvor medlemmet fylder 60 år, eller ved overgang til efterløn.
§ 75 j. Arbejde og indtægter medfører fradrag i
overgangsydelsen.
Stk. 2. Arbejde må ikke udføres som vedvarende
selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der
ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke
mindre jordbrug.
§ 75 k. Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse,
selv om betingelserne for at generhverve retten til dagpenge, jf. § 55, stk.
4, eller § 72, stk. 4, er opfyldt, medmindre medlemmet over for
arbejdsløshedskassen skriftligt tilkendegiver ønske om at udnytte sin
dagpengeret.
§ 75 l. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om
social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig
modtage overgangsydelse. Dog kan overgangsydelse ydes til medlemmer, der
1) frasiger sig invaliditetsydelse eller
2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4
henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste
søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en
udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter
nærmere regler om, hvornår overgangsydelsen skal være til disposition for
medlemmet.
Stk. 2. Overgangsydelse kan ikke udbetales til
medlemmer, der i længere tid opholder sig i udlandet.
Stk. 3. Overgangsydelse kan ikke udbetales til et
medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin
frihed.
§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af
bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om retten til
overgangsydelse, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout
(konflikt).
Kapitel 12.
Økonomi
Indbetaling af medlemsbidrag m.v.
§ 76. Arbejdsløshedskasser for lønmodtagere
indbetaler for hvert medlem bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges
bidrag efter stk. 7 og 8, et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 6,7
gange dagpengenes størrelse, jf. § 46, stk. 2. Arbejdsløshedskasser for
selvstændige erhvervsdrivende indbetaler et beløb, der på årsbasis svarer til
7,8 gange dagpengenes størrelse. For efterlønsmodtagere indbetales kun
halvdelen af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt.
Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud
og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 3. Sker indbetaling af medlemsbidrag ikke
rettidigt, skal kassen betale renter af bidraget med 11/2 pct. for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Stk. 4. Beløb, som skal indbetales til staten efter
stk. 1 og 2, tilvejebringer kassen ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne
eller ved forbrug af andre indtægter eller formue.
Stk. 5. Til dækning af administrationsudgifter kan
kassen fastsætte et særligt medlemsbidrag.
Stk. 6. Til dækning af kassens udgifter til
finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af
dagpenge og kursusgodtgørelse, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2
a, stk. 1 og 3, kan kasser for lønmodtagere opkræve et særligt bidrag, jf. §
85 c, stk. 5. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtgere og medlemmer,
der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 7 og 8. Bidraget betragtes som en del
af medlemsbidraget, jf. § 78.
Stk. 7. Medlemsbidrag efter stk. 4 kan ikke pålægges et
medlem, som deltager i et fagligt dagkursus eller i et godkendt kursus på en
folkehøjskole, landbrugsskole eller husholdningsskole, eller som med tilskud
fra det offentlige er elev på en folkehøjskole eller landbrugsskole i et
andet nordisk land. Medlemsbidrag kan dog pålægges, hvis medlemmet under
deltagelsen får udbetalt dagpenge, uddannelsesydelse efter lov om
arbejdstilbud til ledige, overgangsydelse eller efterløn fra kassen, eller
hvis han under deltagelsen har ret til en godtgørelse, som mindst svarer til
dagpengene eller efterlønnen.
Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler, hvorefter andre end
de i stk. 7 nævnte medlemmer ikke kan pålægges medlemsbidrag efter stk. 4,
når særlige omstændigheder taler derfor.
§ 77. (Ophævet)
§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 76
til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en
nærmere angiven periode.
Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale medlemsbidrag
rettidigt, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt,
indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag. Slettelse kan dog kun finde sted,
hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger
efter, at medlemmet skriftligt er blevet underrettet om kontingentrestancen.
Stk. 3. Skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., skal afsendes
til de medlemmer, der ved den forudgående måneds slutning ikke har betalt det
fulde medlemsbidrag, der forfalder til betaling i denne måned. Skrivelsen
skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige
medlemsbidrag ikke bliver betalt.
Stk. 4. Hvis der af kassen i forbindelse med udsendelse
af skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., opkræves et restancegebyr, betragtes
dette som en del af det skyldige medlemsbidrag.
Stk. 5. Hvis det skyldige medlemsbidrag betales senest
4 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet orienteret om slettelsen,
ophæves slettelsen.
Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
bestemme, at fristen efter stk. 2, 2. pkt., forlænges for en kasse eller en
gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige
vanskeligheder for kassens medlemmer (gruppen af medlemmer) ved at overholde
fristen.
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6, herunder regler om udelukkelse fra
ret til dagpenge for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag
rettidigt.
Refusion
§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter,
som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9, § 57,
stk. 2, kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11 c, jf. dog §§ 38, 79, stk.
3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4.
Stk. 2. Til en kasse, som ikke råder over
tilstrækkelige midler til løbende at afholde udgifterne til dagpenge m.v.,
kan der ydes forskudsbetaling eller a conto-refusion. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb
skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger
dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan tillade, at stk. 3
fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.
§ 80. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er
bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter § 79,
stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny
anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76,
stk. 1.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en
kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af,
at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i§ 32, nr. 2.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at reglen i
stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse
bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.
§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen:
1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens
medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de
udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9, kapitel 11 a, kapitel 11 b
og kapitel 11 c, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre
arbejdsministeren tillader afvigelse herfra.
§ 82. Kassens indtægt og formue skal holdes afsondret
fra andre foreningers midler og må hverken som lån eller gave tilflyde andre
foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed.
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 83. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af
statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom
fastsættes ved lov.
§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved
afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og
lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen
udgør pr. dag et beløb svarende til 1/6 af det højeste dagpengebeløb for en
uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på
4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende
til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4
timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.
Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når
medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren
svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse bortfalder,
1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende
arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i
tilslutning til arbejdsophøret,
2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan i helt særlige tilfælde
fastsætte regler om, at bestemmelsen om dagpengegodtgørelse midlertidigt
bortfalder ved arbejdskonflikter af større omfang.
Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales sammen med
seneste lønudbetaling. Medlemmet har efter anmodning fra arbejdsgiveren pligt
til at afgive erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.
Stk. 6. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved
kollektiv overenskomst, behandles uoverensstemmelser om dagpengegodtgørelse
ad fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten. I
andre tilfælde kan tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelsen indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
betaling af gebyr for behandlingen af sådanne tvivlsspørgsmål.
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler om, at
dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3
nævnte.
§ 85. (Ophævet)
§ 85 a. (Ophævet)
§ 85 b. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil
1. januar 1988 gældende regler kan inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken
kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.
efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af
bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. For overtrædelser efter stk. 2, der begås af
aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der
pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold.
Kapitel 12 a
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 85 c. For ledige dagpengeberettigede medlemmer af
en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere indbetales det bidrag, der er fastsat
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2 a i
samme lov, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge for.
Stk. 3. Dagpengemodtagen betaler 1/3 af bidraget,
arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget, og
arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 4-6
fastsatte regler.
Stk. 4. Arbejdsløshedskassen fratrækker
dagpengemodtagerens del af bidraget ved udbetalingen af dagpenge med henblik
på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert
kvartals udløb.
Stk. 5. Bidraget fra arbejdsløshedskasserne fastsættes
som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter nærmere af arbejdsministeren fastsatte
regler.
Stk. 6. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem
en modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension § 17 a forud for modregning i henhold til anden lovgivning.
Arbejdsministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på
grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er
modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders-perioder, der gælder for
beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af
arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler
et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling
fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter
stk. 3-6 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 8. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder
reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 13.
Forseelser mod kassen
§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger
eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge,
overgangsydelse eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget
modtaget dagpenge, overgangsydelse eller efterløn, skal dagpenge-,
overgangsydelses- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette,
tilbagebetales af medlemmet.
Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske
ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge,
overgangsydelse eller efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.
Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.
Stk. 3. Er dagpenge-, overgangsydelses- eller
efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt
inden en frist, som kassen har fastsat, kan direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af
kassen.
Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge,
overgangsydelse eller efterløn med urette, har kassen ikke krav på refusion
fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre
den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Kassen kan
bestemme, at dagpenge-, overgangsydelses- eller efterlønsbeløb, som kassen
herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af vedkommende
tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbetaling kan
tilregnes tillidsmanden eller afdelingen.
Stk. 5. Skyldes en kasses fejlafgtige udbetaling
urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for
fejludbetalingen.
Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt., og stk. 5.
Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen
skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om
fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge-,
overgangsydelses- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1,
herunder om at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at
udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler ikke
overholdes.
Stk. 8. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1,
kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 9. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af
dagpenge, overgangsydelse eller efterløn jf. stk. 1, hvor den fejlagtige
udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold jf. stk. 4, kan med tillæg
af omkostninger inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan inddrive
skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er
fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse
efter stk. 7 og stk. 9, herunder om straf af bøde for overtrædelse af
reglerne.
Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10, der begås af
aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar.
Stk. 12. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige
for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 13. Stk. 1-12 finder tilsvarende anvenddelse på
iværksætterydelse og uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige,
der er udbetalt med urette. Herunder kan der efter stk. 9 ske udpantning og
indeholdelse i løn m.v., hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets
svigagtige forhold, jf. stk. 4, når kravet er fastslået i en afgørelse
truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
§ 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold
over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at
pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes
fra ret til dagpenge, overgangsydelse, efterløn, uddannelsesydelse eller
iværksætterydelse i et bestemt tidsrum.
Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig
skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal
træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af dagpenge,
overgangsydelse, efterløn, uddannelsesydelse eller iværksætterydelse til
medlemmet i bero i overensstemmelse med indstillingen.
Stk. 3. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse
over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet udelukkes fra
retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn, uddannelsesydelse eller
iværksætterydelse i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.
Stk. 4. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1
eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem. Regler herom
fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 5. Medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, medfører tilsidesættelse af oplysningspligten i henhold til §
21, at kassens ledelse efter regler fastsat af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet kan
træffe bestemmelse om medlemmets udelukkelse fra ret til dagpenge ud over det
antal dage, i hvilke medlemmet ikke er berettiget til dagpenge.
Kapitel 14.
Statens tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser
§ 88. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fører
tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med
oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om, under hvilke
betingelser en arbejdsløshedskasse kan administreres af eller sammen med en
faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
tilsynet efter stk. 1, herunder regler om, i hvilket omfang
arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet.
Stk. 4. Til gennemførelsen af tilsynet, herunder til
fremskaffelse af oplysninger med statistisk formål, kan direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke
frister de til tilsynet nødvendige oplysninger skal gives.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen,
arbejdsdirektøren og personalet i direktoratet for
arbejdsløshedsforsikringen, i arbejdsdirektoratet samt ved
arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have ledende eller
lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
afgiver hvert år beretning til arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes
virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde, som ministeren
foreskriver.
§ 89. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen har
adgang til at gøre sig bekendt med kassernes bøger, regnskabsbøger,
beholdninger og hele virksomhed.
Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.
§ 90. Når forholdene inden for en kasses område gør
det påkrævet, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling
med Landsarbejdsrådet fastsætte særlige regler, som kassen skal iagttage, med
henblik på at forhindre misbrug af dagpenge-, overgangsydelses- og
efterlønsbestemmelserne.
§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt,
f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt
løn m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet. Ved de i § 84
nævnte situationer skal det oplyses, hvor meget der er udbetalt i
dagpengegodtgørelse eller grunden til, at der ikke er udbetalt
dagpengegodtgørelse.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om
anvendelse af bestemmelsen i stk. 1.
§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring afgive
oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder
om,
1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum
og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,
2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for
et nærmere angivet tidsrum,
3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden
for et nærmere angivet tidsrum,
4) årsagen til et medlems arbejdsophør og
5) udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.
Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan
indhentes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, et
arbejdsformidlingskontor og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende
arbejdsløshedskasse.
Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om administrationen
af reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Efter forhandling med vedkommende
arbejdsgiverorganisation kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give
arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har
udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes
arbejdsperioder inden for ugen.
Stk. 5. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og
pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om bestemte dagpenge-,
overgangsydelses- og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,
pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i
besiddelse af de ønskede oplysninger.
Stk. 6. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for
behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 5.
Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre
offentlige myndigheder, herunder oplysninger om enkeltpersoners
indkomstforhold i elektronisk form. Oplysningerne kan videregives til en
arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne
medlemmer. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger
der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavhedspligt i
arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og§§ 152 c-f finder anvendelse.
Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejsrådet fastsætte regler for, hvilket
dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes
administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes
regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er
tilvejebragt den fornødne dokumentation.
§ 92. Landsarbejdsrådet er rådgivende for direktøren
for arbejdsløshedsforsikringen i almindelige spørgsmål om
arbejdsløshedsforsikringen, om overgangsydelse og om efterløn.
Kapitel 15.
Andre bestemmelser
§ 93. Dokumenter, som oprettes mellem anerkendte
arbejdsløshedskasser og deres medlemmer, er stempelfri, for så vidt de
vedrører forsikringen. Det samme gælder arbejdsløshedskassernes vedtægter.
§ 94. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet
fastsætter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen regler for overflytning
af medlemmer fra en kasse til en anden.
§ 94 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
fastsætte regler om tavhedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge
til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af
krigsmateriel.
Stk. 2. Fastsættes der efter stk. 1 regler om
tavhedspligt, finder straffelovens § 152 og§§ 152 c-152 e tilsvarende
anvendelse på overtrædelse af sådanne regler.
§ 95. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om ret til
medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge,
feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for personer, der har haft
forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland.
§ 96. Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne
afholdes under forsæde af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen et årligt
møde. På årsmødet forhandles der om kassernes virksomhed og samarbejde.
Stk. 2. Hver kasse kan lade sig repræsentere ved 2
tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde 15.000 medlemmer kan kassen
repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand. Tillidsmændene vælges på den måde,
som fastsættes i kassens vedtægt.
Stk. 3. Af og blandt tillidsmændene udpeges 2 til at
være medlemmer af landsarbejdsnævnet. Samtidig udpeges der på samme måde 2
suppleanter.
Stk. 4. En tillidsmand, der efter stk. 3 er udpeget til
at være medlem af landsarbejdsnævnet, skal udtræde af nævnet, når han ophører
med at have hverv som tillidsmand.
§ 97. Uanset bestemmelsen i § 32, nr. 1, har
Kristelig Arbejdsløshedskasse ret til anerkendelse, hvis den i øvrigt
opfylder betingelserne i kapitel 7.
Afsnit III a.
Midlertidige aktiveringsordninger for
ledige
Kapitel 15 a.
§ 97 a. For et medlem, der er beskæftiget i henhold
til lov om aktiveringsordning ved service til ældre og dagpasning af børn,
overfører Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen det beløb, der svarer
til medlemmets dagpenge beregnet efter de almindelige regler, jf. dogstk. 2,
og efter de herom nærmere fastsatte bestemmelser.
Stk. 2. Reglerne for fradrag i dagpenge finder
anvendelse. Der skal dog ikke ske fradrag for arbejde og indtægt for de
første 7 timer ugentlig.
Stk. 3. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger
eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge,
eller i øvrigt mod bedre vidende været årsag til, at der uberettiget er
overført beløb efter stk. 1, skal beløbet tilbagebetales af medlemmet efter
reglerne i § 86.
Stk. 4. I tilfælde, hvor der er overført beløb efter
stk. 1 med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen efter §
79 for et beløb svarende til det med urette overførte beløb, medmindre den
fejlagtige overførsel skyldes medlemmets svigagtige forhold eller kommunen. §
86, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, finder anvendelse på udbetalinger efter stk.
1.
§ 97 b. Et medlem, der er beskæftiget i henhold til
lov om aktiveringsordning ved service til ældre og dagpasning af børn, skal i
hele forløbet stå til rådighed for formidlet andet arbejde.
Stk. 2. Beskæftigelse i aktiveringsordningen medregnes
ikke i arbejdsperioderne efter § 55.
§ 97 c. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter nærmere regler om kassernes forpligtelser i forbindelse med
administrationen af lov om aktiveringsordning ved service til ældre og
dagpasning af børn.
Kapitel 15 b.
§ 97 d. Et medlem, der er beskæftiget hos en privat
arbejdsgiver i henhold til lov om aktiveringsordning for ledige på Bornholm,
er berettiget til i en periode på maksimalt 5 måneder fortsat at modtage
dagpenge.
Stk. 2. Reglerne for fradrag i dagpenge finder
anvendelse. Der skal dog ikke ske fradrag ved arbejde og indtægt for op til 7
timer ugentlig for fuldtidsforsikrede og op til 4 timer ugentlig for
deltidsforsikrede.
Stk. 3. Perioder, hvor et medlem er beskæftiget i
henhold til stk. 1, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter §§ 55 og 72, men
de i§§ 55 og 72 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være
opfyldt, forlænges, hvis perioden har en varighed på over 4 uger.
Stk. 4. Et medlem, der er beskæftiget i henhold til lov
om aktiveringsordning for ledige på Bornholm, skal i hele forløbet være
aktivt arbejdssøgende og skal kunne påtage sig andet arbejde.
Stk. 5. Et medlem, der er omfattet af stk. 1, kan ikke
samtidig modtage andre ydelser fra kassen.
§ 97 e. Et fuldtidsbeskæftiget medlem, der i henhold
til lov om forældreorlovsydelse har indgået en aftale med arbejdsgiveren om
forældreorlov, er i orlovsperioden berettige til en forældreorlovsydelse på
80 pct. af dagpengenes højeste beløb. Et deltidsbeskæftiget medlem er
berettiget til en ydelse, der udgør 1/37 af ydelsen i medfør af 1. pkt. for
hver time, lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven gennemsnitlig
ugentlig har været ansat hos arbejdsgiveren.
Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer
af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som i henhold til lov om
forældreorlovsydelse opfylder betingelserne for forældreorlov, er i
orlovsperioden berettiget til en forældreorlovsydelse på 80 pct. af
dagpengenes højeste beløb.
Stk. 3. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der
i henhold til lov om forældreorlovsydelse opfylder betingelserne for
forældreorlov, er i orlovsperioden berettiget til en forældreorlovsydelse på
80 pct. af dagpengens højeste beløb efter § 47 eller § 70.
Stk. 4. Perioder, hvor et medlem har orlov efter stk. 1
og stk. 2, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72, men de i §
55 og § 72 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være
opfyldt, forlænges. Perioder, hvor et medlem har orlov efter stk. 3,
medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.
Stk. 5. Reglerne for fradrag i dagpenge finder
anvendelse. Der skal dog ikke fradrag for beløb, der udbetales af en
arbejdsgiver som supplement til en orlovsydelse, jf. lov om
forældreorlovsydelse § 4, stk. 3, 2. pkt.
§ 97 f. Et fuldtidsbeskæftiget medlem, der i henhold
til lov om orlovsydelse til uddannelse har indgået en aftale med
arbejdsgiveren om uddannelsesorlov, er i orlovsperioden berettiget til en
orlovsydelse på 80 pct. af dagpengenes højeste beløb. Et deltidsbeskæftiget
medlem er berettiget til en ydelse, der udgør 1/37 af ydelsen i medfør af 1.
pkt. for hver time, lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven
gennemsnitlig ugentlig har været ansat hos arbejdsgiveren.
Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer
af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som i henhold til lov om orlovsydelse
til uddannelse opfylder betingelserne for uddannelsesorlov, er i
orlovsperioden berettiget til en orlovsydelse på 80 pct. af dagpengens
højeste beløb.
Stk. 3. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der
i henhold til lov om orlovsydelse til uddannelse opfylder betingelserne for
uddannelsesorlov, er i orlovsperioden berettiget til en orlovsydelse på 80
pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70.
Stk. 4. Perioder, hvor et medlem har orlov efter stk. 1
og stk. 2, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72, men de i §
55 og § 72 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være
opfyldt, forlænges, hvis den enkelte periode er over 4 uger. Perioder, hvor
et medlem har orlov efter stk. 3, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter §
55 og § 72.
Stk. 5. Reglerne for fradrag i dagpenge finder
anvendelse. Der sker dog ikke fradrag for beløb, der udbetales af en
arbejdsgiver som supplement til en orlovsydelse, jf. lov om orlovsydelse til
uddannelse § 4, stk. 3, 2. pkt.
§ 97 g. Et ledigt dagpengeberettiget medlem kan i en
periode på op til 52 uger modtage en aktivitetsydelse, når medlemmet udfører
frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet for humanitære og kirkelige
organisationer, der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, eller som
af arbejdsministeren godkendes som ligestillet hermed.
Stk. 2. Medlemmet har i perioden ret til en
aktivitetsydelse svarende til 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 eller §
70.
Stk. 3. Perioder, hvor et medlem udfører frivilligt,
ulønnet arbejde i udlandet, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55
eller § 72.
Stk. 4. Reglerne for fradrag i dagpenge finder
anvendelse.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter nærmere regler om administrationen af aktivitetsydelsen, herunder
om pligt for medlemmet og organisationen til at give oplysninger til brug
herfor.
§ 97 h. For et ledigt medlem, der opnår beskæftigelse
i en orlovsstilling i mindst 13 uger, jf. lov om forældreorlovsydelse og lov
om orlovsydelse til uddannelse, kan et beløb svarende til medlemmets dagpenge
beregnet efter de almindelige regler ydes til arbejdsgiveren i en
oplæringsperiode på 2 uger.
Stk. 2. Arbejde i oplæringsperioden medregnes i
arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.
§ 97 i. Kassernes udbetalinger efter §§ 97 d-97 h er
omfattet af reglerne i § 79.
§ 97 j. §§ 86 og 87 finder anvendelse på
forældreorlovsydelse efter § 97 e, orlovsydelse til uddannelse efter § 97 f
og aktivitetsydelse efter § 97 g. I tilfælde, hvor der er udbetalt beløb
efter §§ 97 e og 97 f med urette, har kassen ikke krav på refusion fra
statskassen, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes arbejdsformidlingen.
§ 97 k. En kasses afgørelser i spørgsmål om
aktiveringsordning ved service til ældre og dagpasning af børn efter §§ 97
a-97 c, forældreorlovsydelse efter § 97 e, orlovsydelse til uddannelse efter
§ 97 f og aktivitetsydelse efter § 97 g er omfattet af reglerne i § 98, stk.
2 og stk. 5.
Afsnit IV.
Fælles bestemmelser
Kapitel 16.
Klageadgang
§ 98. Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage over en kasses afgørelse om medlemsret,
overflytning, medlemsbidrag, dagpengeret, ret til overgangsydelse, ret til
efterløn og tilbagebetaling af dagpenge, overgangsydelse eller efterløn kan
af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal
vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis
afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren
for arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler udarbejdes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Reglerne
optages endvidere i standardvedtægten, jf. § 34.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er berettiget til for
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen at forelægge spørgsmål om en
persons ret til medlemskab og om et medlems ret til dagpenge efter §§ 61- 64.
Stk. 4. Arbejdsdirektøren og direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i
stk. 1-3, når der er særlig grund hertil. Arbejdsdirektørens og direktøren
for arbejdsløshedsforsikringens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 99. Klage over direktøren for
arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41,
stk. 5, § 44, stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 5 og 6, § 86, stk. 3, stk.
4, 1. pkt. og stk. 5, § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om
anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af den, afgørelsen vedrører,
indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100, inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Alle øvrige afgørelser, der træffes af
arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold
til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog § 22, stk. 2.
Stk. 3. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra
overskridelse af klagefristen i stk. 1-2, når der er særlig grund hertil.
Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser efter§ 85 b og § 86,
stk. 9-13, kan indbringes for finansministeren.
§ 100. Arbejdsmarkets Ankenævn behandler konkrete
klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen. Ankenævnet behandler
tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 6.
Stk. 2. Nævnet består af:
1) En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde
betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en
statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft
mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves
kongelig udnævnelse.
2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.
4) 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med
henholdsvis justitsministeren og socialministeren.
5) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne
udpeget af arbejdsministeren.
Stk. 3. Ved behandling af sager om
arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og sager om uddannelses- og
iværksætterydelse, jf. lov om arbejdstilbud til ledige, deltager foruden
formanden de i stk. 2, nr. 2- 4, nævnte medlemmer.
Stk. 4. Ved behandling af sager om
arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager
foruden formanden de i stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer.
Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84,
stk. 6, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.
Stk. 6. Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder
for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1.
Stk. 7. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for
disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en
periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 8. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke
udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer
eller stedfortrædere.
Stk. 9. Et medlem eller en stedfortræder må ikke
tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig
sagkyndig i Landsarbejdsrådet eller Uddannelsesrådet for
Arbejdsmarkedsuddannelserne.
Stk. 10. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af
arbejdsministeren.
Kapitel 16 a.
Oprettelse af registre
§ 100 a. Arbejdsministeren opretter et eller flere
registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling.
Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for
1) formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere i henhold
til kapitel 1 og 6,
2) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal
føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og
3) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler
for,
1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2
nævnte registre, og
2) på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.
Straffebestemmelser
§ 101. Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de
pligter, som påhviler ham efter § 91, straffes han med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et
aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at
betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham
efter § 90 a, straffes han med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et
aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 102 a. Overtrædelse af §§ 23 b og c straffes med
bøde.
Stk. 2. Undlader en arbejdsgiver i forbindelse med
afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, at følge reglerne i § 23 c, stk. 1,
skal han yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse, der svarer til lønnen
i en periode på 30 dage fra opsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal dog
trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel
opsigelsesperiode.
§ 103. (Ophævet)
Afsnit V.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
m.v.
Kapitel 18.
§ 104. Loven træder i kraft den 1. april 1970.
Stk. 2. Lov om arbejdsanvisning og
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 28. april
1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109, stk. 2.
Stk. 3. Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat
arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7, stk. 3, ophæves. I §
1, stk. 1, ændres »arbejdsnævnet« til:
»landsarbejdsnævnet«.
Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
§ 105. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 106. (Overgangsbestemmelse, udeladt)
§ 107. (Ophævet)
§§ 108-110. (Overgangsbestemmelser, udeladt)
§ 111. (Ophævet)
§§ 112-114. (Overgangsbestemmelser, udeladt)
§ 115. (Ophævet)
§ 116. (Overgangsbestemmelse, udeladt)
§ 117. (Overgangsbestemmelse, udeladt)
§ 118. (Overgangsbestemmelse, udeladt) Lov nr. 840 af
21. december 1988 indeholder i §§ 4 og 5, følgende bestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
§ 5
Stk. 1. Et medlem, som har afsluttet seneste
arbejdstilbud inden den 1. juli 1987, og som i perioden fra den 1. januar
1989 til den 31. december 1989 kan miste ret til dagpenge efter§§ 55, stk. 1,
og 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,
har ret til enten et arbejdstilbud eller uddannelsesydelse. Uddannelsesydelse
kan kun ydes inden for den i 1. pkt. nævnte periode til uddannelser af mindst
6 måneders varighed. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der i
særlige tilfælde kan gives uddannelsesydelse til uddannelser af kortere
varighed end 6 måneder.
- - -
Stk. 6. Et medlem, som er omfattet af stk. 1, og som
deltager i en godkendt uddannelse, jf. stk. 3, har under uddannelsesforløbet
ret til uddannelsesydelse, uanset om uddannelsen finder sted efter den
periode, som er nævnt i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 7. Et medlem, som har deltaget i en uddannelse,
hvortil der er ydet uddannelsesydelse efter stk. 1 eller stk. 3, har ret til
et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om arbejdstilbud til
ledige.
Stk. 8. Et medlem, der er berettiget til
uddannelsesydelse efter stk. 1, jf. stk. 6, bevarer dagpengeretten uanset
betingelserne i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v., indtil medlemmet begynder uddannelsen eller
afslår et rimeligt tilbud om en længerevarende arbejdsmarkedsuddannelse.
Stk. 9. Et medlem, som har ret til et arbejdstilbud
efter stk. 1 eller stk. 7, har uanset betingelserne i § 55, stk. 1, eller §
72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., ret
til dagpenge, indtil et arbejdstilbud påbegyndes eller afslås.
Stk. 10. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse, jf. § 84 i lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan til samme medlem højst indtræde 5 gange i
hvert af årene 1989 og 1990 og derefter højst 4 gange indtil 1. juli 1991.
Lov nr. 840 af 20. december 1989 indeholder i §§ 4 og 5 følgende
bestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 1990 (* 3). § 1, nr. 1-3 og 6-7 (* 4),
træder dog først i kraft den 1. juli 1990.
§ 5
Stk. 1. Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns
medlemmer og stedfortrædere efter bestemmelsen i § 1, nr. 5 sker første gang
for en 4-årig periode begyndende den 1. april 1994, idet dog det af
arbejdsministeren udpegede medlem med særlig sagkundskab inden for
arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra lovens ikrafttræden og
indtil udgangen af marts måned 1994. De medlemmer og stedfortrædere af
Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de hidtil gældende
regler er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne fortsætte som
medlemmer og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil denne dato.
Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun til periodens
udløb.
Stk. 2. Den i § 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse,
hvorefter der som medlemmer og stedfortrædere ikke kan udpeges personer, der
tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere,
finder tilsvarende anvendelse for personer, der efter da hidtil gældende
regler om Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i
sammenlagt 2 perioder.
Stk. 3. Klager, der er indgivet til kursusnævnet inden
den 1. januar 1990, men ikke færdigbehandlet inden denne dato, overføres til
Arbejdsmarkedets Ankenævn. Lov nr. 373 af 6. juni 1991 indeholder i §§ 2 (*
5) og 3 følgende bestemmelser:
§ 2
§ 1, nr. 4, 6 og 10, dog bortset fra det foreslåede §
84, stk. 6, og nr. 14, træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr. 1-3, 5 og
7-9, træder i kraft den 1. oktober 1991. § 1, nr. 10, for så vidt angår det
foreslåede § 84, stk. 6, nr. 11-13 og 15, træder i kraft den 1. januar 1992.
§ 3
Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3, 8 og 9, finder
anvendelse på medlemmer, der efter 1. oktober 1991 påbegynder arbejde i
beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordningen efter lov om kommunal
beskæftigelsesindsats og arbejdsoptræning efter § 43, stk. 8, i lov om social
bistand.
Stk. 2. De i § 1, nr. 5, nævnte 52 uger regnes fra den
1. juni 1991. For medlemmer, der inden 17. maj 1991 har været omfattet af
tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge, gælder fortsat tidsbegrænsningen på
78 uger inden for 2 år, længst indtil 1. juli 1993.
Stk. 3. I perioden fra 1. juli 1991 til 30. juni 1993
skal arbejdsgiveren kun betale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, for 1.
ledighedsdag.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme medlem højst indtræde 8 gange i
perioden 1. juli 1991 til 1. juli 1992.
Stk. 5. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme person højst indtræde 4 gange i
perioden 1. juli 1992 til 1. januar 1993.
Stk. 6. Arbejdsgiverens forpligtelsee til at udbetale
dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme person højst indtræde 4 gange i
perioden fra den 1. januar 1993 til den 1 juli 1993, 8 gange i perioden fra
den 1. juli 1993 til den 1. januar 1994 og 16 gange i perioden fra den 1.
januar 1994 til den 1. januar 1995. Lov nr. 468 af 24. juni 1992 indeholder i
§§ 2 (* 6) og 3 følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992. §§ 97
a-97 c træder dog først i kraft den 1. september 1992, og § 97 d træder først
i kraft samtidig med lov om aktiveringsordning for ledige på Bornholm.
Stk. 2. Loven er gældende indtil 1. januar 1994.
Bestemmelserne i § 20 b og § 97 e-§ 97 i har dog virkning indtil udløbet af
orlovsperioder påbegyndt senest den 31. december 1993.
§ 3
Ledighedsperioder før lovens ikrafttræden medregnes ved opgørelsen af
ledighedskravene. Lov nr. 1036 af 23. december 1992 indeholder i § 2 (* 7)
følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Lov nr. 1037 af 23. december 1992
indeholder i § 2 (* 8) følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Lov nr. 178 af 14. april 1993
indeholder i § 3 (* 9) følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har
virkning indtil udløbet af orlovsperioder påbegyndt inden den 31. december
1993 eller godkendt af Arbejdsformidlingen inden denne dato.
Lov nr. 432 af 30. juni 1993 indeholder i § 5 (* 10) følgende bestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993.
Stk. 2. Loven finder anvendelse ved udbetaling af
arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse, der vedrører perioden fra og med
den 4. oktober 1993.
Stk. 3. For personer omfattet af § 2, stk. 2, 3. pkt.,
i lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, som affattet ved denne lovs § 4,
nr. 1, tilbageholdes i sygedagpenge, der modtages fra og med begyndelsen af
den første hele uge efter 1. oktober 1993. Opkrævning sker på grundlag af
ATP-bidrag, som indbetales 1. oktober 1993 eller senere.
Stk. 4. Modregning af arbejdsgiverbidrag efter denne
lovs § 2, nr. 4, og § 3, nr. 1, sker første gang den 1. marts 1994 på
grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden 23. november 1993 - 22. februar
1994. Der beregnes ikke arbejdsgiverbidrag på grundlag af ATP-bidrag, der
vedrører tiden før 1. oktober 1993. Lov nr. 433 af 30. juni 1993 indeholder i
§§ 2 og 3 følgende bestemmelse:
§ 2 (* 11)
Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
§ 3 (* 12)
Hvis begæring om optagelse efter bestemmelsen i § 1, nr. 1, fremsættes
inden 4 uger efter lovens vedtagelse, vil medlemmet blive stillet, som om
optagelse var sket den 31. marts 1992 for så vidt angår medlemskravet for ret
til efterløn i § 75 b. Lov nr. 436 af 30. juni 1993 indeholder i § 3 følgende
bestemmelse:
§ 3
Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, dog
træder § 1, nr. 3 og 8 (* 13), i kraft den 1. september 1993 og § 2 i kraft
den 1. januar 1994. Lov nr. 437 af 30. juni 1993 indeholder i § 2 følgende
bestemmelse:
§ 2
§ 1, nr. 1-6 og 8 (* 14), træder i kraft den 27.
september 1993, § 1, nr. 8 (* 15), træder i kraft den 1. oktober 1993. § 1,
nr. 7, træder i kraft den 2. maj 1994.
Arbejdsministeriet, den 11. oktober 1993
Jytte Andersen
/ Niels Ole Andersen
Officielle noter
(* 1) Kapitel 5 a indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
nr. 75/129, EF-Tidende 1975 L 48 s. 29.
(* 2) Afsnit VI om styring af den aktive arbejdsmarkedspolitik i Lov nr.
432 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik trådte i kraft den 1.
september 1993. Afsnit I, §§ 1-23, og afsnit II i Lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. bortfalder ved ikrafttræden af Lov nr. 436 af
30. juni 1993 (i sin helhed).
(* 3) § 99, 100
(* 4) Omhandler § 1, stk. 1, 3. pkt., §§ 24, 24 a, 25, 26, 28, 29, § 101,
stk. 1 og § 102.
(* 5) Omhandler § 41, stk. 7, § 51, stk. 4, 2. pkt., § 55, stk. 1, 3.
pkt., § 57, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, § 60, stk. 2, § 63,§ 67, stk. 4, §
72, stk. 1, 3. pkt., § 84, § 90 a, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 100, stk. 5, §
100 a, stk. 3 og § 102.
(* 6) Omhandler § 20 b, § 51, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., §§
97 a, 97 b og 97 c, §§ 97 d, 97 e, 97 f, 97 g, 97 h og i.
(* 7) Omhandler § 3, stk. 6, i lov nr. 373 af 6. juni 1991.
(* 8) Omhandler § 76, stk. 1, 1. og 2. pkt. og § 76, stk. 2.
(* 9) Omhandler § 97 a, stk. 1, § 97 b, stk. 1, § 97 c, § 97 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2-5, § 97 f, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-5, § 97 g, § 97 h, § 97
i, § 97 j og § 97 k.
(* 10) Omhandler § 76, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6 og § 85 c.
(* 11) Omhandler § 41, stk. 1, nr. 3, litra g, § 46, stk. 1, § 55, stk. 3,
1. pkt., og stk. 5, § 56, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 3, 1. pkt., § 75 f,
stk. 1, § 75 h, stk. 4, § 75 m, stk. 1, § 78, § 79, stk. 1, § 86, stk. 5, 6
og 13, § 88, stk. 2 og § 99, stk. 1 og 4.
(* 12) Omhandler § 41, stk. 1, nr. 3, litra g.
(* 13) Omhandler § 23 a, stk. 3, § 23 e, § 34, stk. 1, § 38, stk. 1, nr.
2, § 41, stk. 6 og 8, § 45, § 51, stk. 4, 3. og 4. pkt., § 57, stk. 3 og 6, §
58, stk. 1, § 59, stk. 4, § 60, stk. 2, 1. pkt., § 62, stk. 2, § 62 a, stk.
5, § 63, stk. 5, § 65, stk. 6, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, § 73, stk. 4, § 75
c, stk. 1, 2. pkt., og stk.. 5, § 75 g, stk. 1, § 75 h, stk. 5, § 75 m, stk.
1, 2 pkt., § 75 n, stk. 1 og 2, § 76, stk. 7, § 78, stk. 6, § 84, stk. 7, §
87, stk. 4, 2. pkt., § 90, § 90 a, stk. 2, § 91, stk. 3 og 8, § 92, § 94, §
95, § 98, stk. 2, 4. pkt., og § 100, stk. 9 (Landsarbejdsrådet).
(* 14) Omhandler § 41, stk. 8, § 46, stk. 1, § 47, § 51, stk. 4, § 67,
stk. 3, § 68, stk. 4 og § 84 stk. 1, 2. og 3. pkt.
(* 15) Omhandler § 76, stk. 1.
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 207 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ORLOVSYDELSER TIL LEDIGE, TIL SELVSTÆNDIGE OG UNDER FRIVILLIGT, ULØNNET ARBEJDE I UDLANDET) Retsinformation · 14. april 1993
- 1992 LSF 218 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (UDBETALING, KONTINGENTRESTANCE M.V.) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1992 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION, AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER OG AF LOV OM EN ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSESFOND (ATP-INDBETALING) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1992 LSF 275 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (NIVEAUET FOR SUPPLERENDE DAGPENGE, OMLÆGNING AF FERIEDAGPENGEORDNINGEN, OMLÆGNING AF DAGPENGEUGEN, REGELFORENKLING) Retsinformation · 2. juli 1993
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- AFGØRELSE Nr. 199 af 13. oktober 2004 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (serien E 300) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2005/204/EF) EU-lovgivning · 13. oktober 2004