Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (* 1)

Ikke gældende siden 1. september 1997 LBK nr 820 af 11/10/1993LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet22. oktober 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 336 afgørelser

Retsinformation 330, Domsdatabasen 3, Landsskatteretten 2, Arbejdsretten m.fl. 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (* 1)

Herved bekendtgøres lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september

1992 som ændret ved lov nr. 1036 af 23. december 1992, lov nr. 1037 af 23.

december 1992, lov nr. 178 af 14. april 1993, § 2 i lov nr. 432 af 30. juni

1993, lov nr. 433 af 30. juni 1993, lov nr. 436 af 30 juni 1993 og lov nr.

437 af 30. juni 1993.

Afsnit I. (* 2)

Arbejdsformidling

Kapitel 1.

Opgaver

§ 1. Arbejdsformidlingen har til opgave som et

neutralt landsomfattende system at foretage vederlagsfri formidling af

kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere og i forbindelse hermed at yde

bistand ved valg af erhverv og uddannelse. Arbejdsformidlingen skal betjene

arbejdssøgende og arbejdsgivere fra alle erhverv og stillingsgrupper.

Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder,

hvor arbejdsformidlingen yder arbejdsgiveren en særlig service.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen har endvidere til opgave

som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik at følge udviklingen på

arbejdsmarkedet, at tage initiativ til foranstaltninger af

arbejdsmarkedsmæssig betydning og at yde statslige og kommunale myndigheder

bistand ved indsamling og vurdering af oplysninger vedrørende

arbejdsmarkedsforhold.

Kapitel 2.

Opbygning

§ 2. Arbejdsformidlingen ledes på landsplan af

arbejdsdirektøren under medvirken af landsarbejdsnævnet, jf. §§ 3 og 11, stk.

1.

Læs alt

§ 3. Landsarbejdsnævnet skal medvirke i den

almindelige ledelse, planlægning og koordination af arbejdsformidlingen,

herunder i spørgsmål, der berører struktur og virkemidler for

arbejdsformidlingens virksomhed. Arbejdsdirektøren skal forud for

udfærdigelsen af almindelige bestemmelser for arbejdsformidlingens virksomhed

forhandle disse med landsarbejdsnævnet.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere

bestemmelser for nævnets virksomhed.

§ 4. Landsarbejdsnævnet består af en formand og 14

andre medlemmer.

Stk. 2. Dansk Arbejdsgiverforening og

Landsorganisationen i Danmark udpeger hver 4 medlemmer, Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger udpeger 1 medlem, de i § 96 nævnte

tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne udpeger 2 medlemmer, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation udpeger

hver 1 medlem, medens FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisation for

Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark, Foreningen af

Arbejdsledere i Danmark og Teknisk Landsforbund i fællesskab udpeger 1

medlem.

Stk. 3. Der tilforordnes landsarbejdsnævnet 1

repræsentant for amtsrådsforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Kommunernes

Landsforening, 1 repræsentant for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

i fællesskab, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for

Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for arbejdsdirektoratet, 1 repræsentant

for direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen og 1 repræsentant for

direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Landsarbejdsnævnet kan til

deltagelse i drøftelserne tilkalde særlige sagkyndige, såfremt disses

tilstedeværelse skønnes af betydning for nævnets forhandlinger.

Stk. 4. Arbejdsministeren beskikker efter indstilling

fra de i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer nævnets formand og en

suppleant for denne.

Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden og dennes

suppleant, henholdsvis udpeges eller beskikkes for en periode af 4 år,

ligesom de tilforordnede repræsentanter udpeges for en periode af 4 år.

Finder udpegningen eller beskikkelsen sted i løbet af en periode, gælder den

kun til periodens udløb.

§ 5. Arbejdsformidlingen ledes på regionalt plan af

regionschefer, der samtidig er arbejdsformidlingschefer ved de i stk. 2

nævnte arbejdsformidlingskontorer. Ledelsen sker under medvirken af

arbejdsmarkedsnævnene, jf. §§ 8 og 11, stk. 1.

Stk. 2. I hver amtskommune, bortset fra Københavns

amtskommune, oprettes et arbejdsformidlingskontor. For Københavns Amtskommune

og Københavns og Frederiksberg Kommuner (Københavnsområdet) oprettes et

fælles arbejdsformidlingskontor.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra

arbejdsdirektøren træffe bestemmelse om oprettelse af andre

arbejdsformidlingskontorer end de i stk. 2 nævnte.

Stk. 4. Arbejdsministeren bestemmer efter indstilling

fra arbejdsdirektøren, i hvilke kommuner arbejdsformidlingskontorerne skal

ligge.

Stk. 5. Arbejdsdirektøren kan oprette og nedlægge

afdelingskontorer under arbejdsformidlingskontorerne.

§ 6. Arbejdsformidlingskontorerne ledes af

arbejdsformidlingschefer, der ansættes af arbejdsministeren efter indstilling

fra arbejdsdirektøren, hvis indstilling afgives efter forhandling med

vedkommende arbejdsmarkedsnævn samt Landsarbejdsnævnet. På samme grundlag

træffer arbejdsministeren afgørelse om, ved hvilket kontor en

arbejdsformidlingschef til enhver tid skal gøre tjeneste.

Stk. 2. Arbejdsformidlingschefen skal være uafhængig af

arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser.

§ 7. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes

af arbejdsdirektøren efter indstilling fra regionschefen. Regionschefens

indstilling sker efter indstilling fra chefen for det

arbejdsformidlingskontor, hvor medarbejderne skal gøre tjeneste. I

Københavnsområdet sker regionschefens indstilling efter indstilling fra

lederen af distriktskontoret. Arbejdsdirektøren kan bemyndige regionscheferne

til at foretage de nævnte ansættelser.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter bestemmelser om

løn-, pensions- og tjenesteforhold for arbejdsformidlingens personale,

derunder om landsarbejdsnævnets medvirken ved personalets fordeling på de

enkelte arbejdsformidlingskontorer.

§ 8. Der nedsættes ved arbejdsministerens

foranstaltning for hver amtskommune og for Københavnsområdet et

arbejdsmarkedsnævn.

Stk. 2. Nævnet skal følge udviklingen på

arbejdsmarkedet inden for området og på grundlag heraf medvirke i kontorernes

almindelige ledelse og planlægning samt virke koordinerende og

initiativtagende mellem kontorerne og de lokale og regionale myndigheder,

udvalg og lignende af betydning for arbejdsmarkedet. Afgørelser og

indstillinger af væsentlig betydning for arbejdsformidlingskontorernes

arbejde skal forhandles med nævnet.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere

bestemmelser for arbejdsmarkedsnævnenes virksomhed.

§ 9. Arbejdsmarkedsnævnet består af en formand og 18

andre medlemmer. Regionschefen er tilforordnet nævnet og har ansvaret for

varetagelsen af nævnets sekretariatsforretninger.

Stk. 2. Som repræsentanter for områdets

lønmodtagerorganisationer udpeger Landsorganisationen i Danmark 5 medlemmer

og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 medlem. Som repræsentanter

for områdets arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer udpeger Dansk

Arbejdsgiverforening efter forhandling med andre interesserede organisationer

6 medlemmer. Uden for Københavnsområdet udpeger amtsrådet 3 medlemmer, og

kommunalbestyrelserne inden for amtet udpeger i fællesskab 3 medlemmer. I

Københavnsområdet udpeger Københavns borgerrepræsentation og Københavns

amtsråd hver 2 medlemmer, medens Frederiksberg kommunalbestyrelse og

Foreningen af Kommuner i Københavns Amt hver udpeger 1 medlem. Samtidig

udpeges på tilsvarende måde suppleanter for hvert enkelt medlem.

Stk. 3. De i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer

udpeger for en 2-årig periode formanden og suppleanten for denne.

Stk. 4. Bortset fra formanden udpeges nævnets medlemmer

og disses suppleanter for en 4-årig periode, begyndende 1. februar

umiddelbart efter de kommunale valg. Den, der er valgbar til

kommunalbestyrelsen, kan ikke modsætte sig medlemskab af nævnet for en

periode, men kan herefter nægte at lade sig beskikke eller udpege i den

kommende periode.

Stk. 5. Cheferne for arbejdsformidlingskontorer, der er

oprettet i henhold til § 5, stk. 3, deltager i nævnets drøftelser.

§ 10. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for

samarbejde mellem arbejdsformidlingskontorerne og de anerkendte

arbejdsløshedskasser, herunder om arbejdsløshedskassernes forpligtelse til at

yde kontorerne bistand ved arbejdsformidling.

Kapitel 3.

Finansiering

§ 11. Arbejdsmarkedsnævnet udarbejder forud for hvert

finansår forslag til budget for arbejdsformidlingen inden for området. Dette

indsendes - ledsaget af regionschefens eventuelle bemærkninger - til

landsarbejdsnævnet, der forelægger et samlet budgetforslag for

arbejdsministeren, ledsaget af arbejdsdirektørens eventuelle bemærkninger.

Efter ministerens godkendelse heraf meddeler landsarbejdsnævnet, efter

nærmere derom af arbejdsministeren fastsatte retningslinier, godkendelse af

de enkelte kontorers budgetter. Den endelige fordeling af bevillingerne på de

enkelte arbejdsformidlingskontorer sker i overensstemmelse med de på den

vedtagne finanslov optagne bevillinger.

Stk. 2. Udgifterne til oprettelse og drift af

arbejdsformidlingskontorerne fordeles med 3/4 til staten og uden for

Københavnsområdet med 1/4 til den amtskommune, hvori kontoret er beliggende.

I Københavnsområdet fordeles den kommunale andel på 1/4 mellem Københavns

amtskommune, Københavns og Frederiksberg kommuner efter de folketal, der

foreligger oplyst ved begyndelsen af det finansår, hvor udgifterne afholdes.

Stk. 3. De løbende udgifter til

arbejdsformidlingskontorernes oprettelse og drift afholdes af staten. Den i

stk. 2 nævnte kommunale andel opkræves månedsvis på grundlag af det senest

udarbejdede månedsregnskab. Endelig afregning finder sted i forbindelse med

den regnskabsmæssige årsafslutning.

Kapitel 4.

Særlige formidlingsaktiviteter

§ 12. For at fremme beskæftigelsen og balancen på

arbejdsmarkedet kan der ydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige

formidlingsaktiviteter, jf. §§ 14 -17.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling

med Landsarbejdsnævnet, hvilke midler der stilles til rådighed for de enkelte

arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter

efter §§ 14 -17.

Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14 -17

varetages af arbejdsformidlingen.

§ 13. Tilskud efter §§ 14 -17 kan ydes til

aktiviteter, der tager sigte på arbejdstagere, der er tilmeldt

arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i øvrigt til besættelse af

stillinger, der er anmeldt til arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde

støtte efter §§ 14 -17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes

kvalificerede til de ledige stillinger.

§ 14. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter

til gennemførelse af virksomheders informationsmøder forud for besættelse af

ledige stillinger.

§ 15. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter

til jobsøgning, herunder til rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og

arbejdstester samt til deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.

Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der

desuden ydes rejsehjælp til ægtefælle og børn.

§ 16. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter

til jobsøgning for en medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for

ansættelsen var tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

§ 17. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet fastsætte regler for ydelse af økonomisk støtte til andre

formidlingsaktiviteter end nævnt i §§ 14 -16.

§ 18. (Ophævet)

§ 19. (Ophævet)

Kapitel 5.

Forskellige bestemmelser

§ 19 a. Det påhviler arbejdsformidlingen under

medvirken af vedkommende arbejdsmarkedsnævn regelmæssigt at søge oplysninger

fra arbejdsgivere om det forventede forbrug af arbejdskraft. Nærmere regler

herom fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med

landsarbejdsnævnet.

§ 20. Formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og

arbejdsgivere sker ved anvisning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan til stillinger, som kan

indebære varig ansættelse, eller hvortil der kræves særlige kvalifikationer,

formidle kontakt mellem arbejdsgiveren og een eller flere arbejdssøgende ved

henvisning til samtale efter nærmere aftale med arbejdsgiveren. Nærmere

regler herom fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med

landsarbejdsnævnet.

§ 20 a. Når anvisning eller henvisning af

arbejdssøgende har fundet sted, giver arbejdsformidlingskontoret straks

meddelelse herom til arbejdsgiveren. Kommer arbejdsforholdet ikke i stand,

eller afbrydes det umiddelbart efter overtagelsen, påhviler det

arbejdsgiveren straks at give meddelelse herom til

arbejdsformidlingskontoret.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der afviser arbejdssøgende,

der af arbejdsformidlingen er anvist eller henvist til ham, er pligtig at

godtgøre rejseudgifter, der måtte være afholdt af arbejdsformidlingskontoret,

såfremt afvisningen skyldes antagelse af anden arbejdskraft, og

arbejdsgiveren ikke har underrettet kontoret derom på et sådant tidspunkt, at

rejse til arbejdsstedet kunne være undgået.

Stk. 3. Ved en anerkendt arbejdsløshedskasses anvisning

eller henvisning til samtale, jf.§ 24, finder reglerne i stk. 1 og 2

tilsvarende anvendelse.

§ 20 b. Arbejdsformidlingen bistår med formidling af

arbejdskraft til ledige orlovsstillinger, jf. bestemmelserne om uddannelse og

jobrotation for privat ansatte i lov om voksenuddannelsesstøtte, lov om

forældreorlovsydelse og lov om orlovsydelse til uddannelse.

Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren ansætter den arbejdskraft, der

er en betingelse for refusionens udbetaling, samt at medarbejderens

deltagelse i uddannelse dokumenteres.

Stk. 2. Den ledige, der ansættes i orlovsstillingen,

skal være dagpengeberettiget og kan ikke samtidig ansættes med

genoptræningsydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige eller med tilskud

efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats eller med tilskud efter lov om

social bistand § 43, stk. 8.

Stk. 3. Såfremt ansættelsesforholdet ophører inden

orlovsperiodens udløb, skal stillingen straks genbesættes med en anden

dagpengeberettiget ledig. Denne genbesættelse skal dokumenteres af

arbejdsgiveren over for arbejdsformidlingen.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler

om bestemmelserne i stk. 1-3.

§ 21. Når en til arbejdsformidlingskontoret tilmeldt

arbejdssøgende selv har skaffet sig arbejde eller af andre grunde ikke

længere ønsker kontorets medvirken til anvisning af arbejde, påhviler det ham

at give meddelelse herom til kontoret efter nærmere af arbejdsdirektøren

efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsatte regler.

§ 22. Arbejdsformidlingskontoret må ikke give

oplysninger om arbejdssøgende og arbejdsgivere til uvedkommende.

Stk. 2. Arbejdsformidlingskontoret skal efter anmodning

give en arbejdsgiver oplysning om, hvorvidt bestemte personer, som

arbejdsgiveren ønsker anvist til arbejde, er tilmeldt som arbejdssøgende.

Finder kontoret, at der er anledning til at afslå anmodningen, kan

arbejdsgiveren indbringe sagen for arbejdsdirektøren. Direktørens afgørelse

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 22 a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem

lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, samt lande,

der er tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan

arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om

arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse,

arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet

udtalelse fra Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af

oplysninger som led i formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1.

§ 23. Når en faglig organisation skriftligt har sendt

et arbejdsformidlingskontor fyldestgørende oplysning om, at en virksomhed er

omfattet af strejke eller lockout, må kontoret ikke anvise arbejdskraft til

virksomheden, førend konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig

eller på anden måde retsstridig.

Kapitel 5 a.*

Varsling m. v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

§ 23 a. Dette kapitel finder anvendelse i forbindelse

med afskedigelser, som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde,

som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet af påtænkte

afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgøre:

1) Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end

100 lønmodtagere.

2) Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt

beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.

3) Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300

lønmodtagere.

Stk. 2. Dette kapitel finder ikke anvendelse på:

1) Afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdsaftaler, der er

indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave,

medmindre disse afskedigelser foretages, før disse aftaler er udløbet eller

opfyldt.

2) Afskedigelser af besætninger på søgående skibe.

3) Afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en

virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for opgørelse af antallet af

lønmodtagere i henhold til § 23 a, stk. 1, samt for, hvilke kriterier der

skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der foreligger en virksomhed i

henhold til dette kapitel.

Stk. 4. Reglerne i dette kapitel ændrer ikke bestående

individuelle opsigelsesvarsler, der er fastsat i henhold til lov, kollektive

overenskomster eller individuel aftale.

Stk. 5. Reglerne i dette kapitel vedrører ikke de

arbejdsretlige regler om de lovlige følger af kollektive arbejdskonflikter.

§ 23 b. Agter en arbejdsgiver at foretage

afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, skal han så tidligt som muligt

indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses

repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget.

Stk. 2. Forhandlingerne skal have til formål at nå frem

til en aftale enten om at undgå afskedigelserne eller om at begrænse disse

samt afbøde følgerne heraf.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal til brug ved

forhandlingerne give lønmodtagerne på virksomheden eller disses

repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget, alle oplysninger af

betydning for sagen og give skriftlig meddelelse i det mindste om årsagerne

til afskedigelserne, om antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget,

antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over

hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal finde sted.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal samtidig med den i stk. 3

nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart heraf til vedkommende

arbejdsmarkedsnævn.

§ 23 c. Agter en arbejdsgiver efter at haveforhandlet

i overensstemmelse med reglerne i§ 23 b fortsat at foretage afskedigelser

omfattet af § 23 a, skal han sende arbejdsmarkedsnævnet skriftlig meddelelse

herom.

Stk. 2. Meddelelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde

alle oplysninger af betydning for behandlingen af sagen om de planlagte

afskedigelser og om de i § 23 b nævnte forhandlinger, navnlig om årsagerne

til afskedigelserne, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på

virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal

finde sted.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal snarest muligt og senest 10

dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give vedkommende

arbejdsmarkedsnævn underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af

afskedigelserne. Disse personer skal senest samtidig underrettes.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal snarest muligt give

arbejdsmarkedsnævnet underretning om det endelige resultat af de i § 23 b

nævnte forhandlinger.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelserne

i henhold til stk. 1 og stk. 4 fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne

på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller

udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger til vedkommende

arbejdsmarkedsnævn. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgiveren.

§ 23 d. Afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse

efter § 23 c, stk. 1, får tidligst virkning 30 dage efter, at meddelelsen er

afsendt til arbejdsmarkedsnævnet.

§ 23 e. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for arbejdsmarkedsnævnenes og

Landsarbejdsrådets virksomhed i henhold til dette kapitel.

§ 23 f. Lønmodtagere på virksomheden eller disses

repræsentanter samt arbejdsgiveren og dennes repræsentant må ikke videregive

oplysninger, der udtrykkeligt er givet som fortrolige i henhold til dette

kapitel.

§ 23 g. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen

af reglerne i dette kapitel er af væsentlig betydning, og straffesager

vedrørende overtrædelse af §§ 23 b og c behandles under medvirken af

sagkyndige retsmedlemmer efter reglerne i retsplejelovens §§ 6 a og 18 c.

Afsnit II.

Anden arbejdsanvisning m. v.

Kapitel 6.

§ 24. En anerkendt arbejdsløshedskasse kan anvise

arbejde til sine ledige medlemmer og henvise sådanne til samtale, jf. § 20.

Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte

nærmere regler herom.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan anvise arbejde til

personer, der modtager eller søger støtte efter afsnit III eller III A i lov

om social bistand, og til personer, der tilhører andre særligt udsatte

grupper af ledige. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med

socialministeren og vedkommende kommunale organisationer samt

arbejdsmarkedets parter nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens

formidlingsvirksomhed.

§ 24 a. (Ophævet)

§ 25. (Ophævet)

§ 26. (Ophævet)

§ 27. (Ophævet)

§ 28. (Ophævet)

§ 29. (Ophævet)

Afsnit III.

Arbejdsløshedsforsikring

Kapitel 7.

Anerkendte arbejdsløshedskasser

Anerkendelse

§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov

en forening enten af lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, der

har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i

tilfælde af ledighed.

§ 31. Arbejdsministeren meddeler efter begæring

anerkendelse til arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i § 32.

Stk. 2. Findes der en anerkendt arbejdsløshedskasse for

et fag, jf. § 32, kan arbejdsministeren dog nægte at anerkende en ny

arbejdsløshedskasse for faget.

§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes,

hvis:

1) den optager medlemmer fra et eller flere bestemte fag inden for

handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug m. v., fiskeri,

beværternæring, transportvirksomhed og anlægsvirksomhed eller fra sådanne

andre erhvervsområder, som arbejdsministeren sidestiller med de nævnte fag,

2) den har mindst 5.000 medlemmer, og

3) dens vedtægt er i overensstemmelse med§ 34.

§ 33. Begæring om anerkendelse indsendes til

direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen ledsaget af:

1) et eksemplar af kassens vedtægt,

2) fortegnelser over medlemmer med angivelse af alder og stilling,

3) udskrift af den beslutning, i henhold til hvilken anerkendelsen søges,

samt

4) for så vidt kassen ikke er nyoprettet, det sidste års regnskab.

Vedtægter

§ 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal

være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren

for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet og

godkendes af arbejdsministeren.

Stk. 2. Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.

2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning.

3) Medlemmernes optagelse, rettigheder og pligter.

4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens

midler. Af kassens revisorer skal mindst een være statsautoriseret revisor.

5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved

anerkendelsens bortfald.

6) Regler om den dokumentation, der skal foreligge, før dagpenge eller

efterløn kan udbetales.

§ 35. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses

vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen.

Bortfald af anerkendelse m.v.

§ 36. Anerkendelse af en kasse bortfalder, når

beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed med mindst 3/4 af de

afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af

de afgivne stemmer, godkendes ved almindelig afstemning (urafstemning) blandt

alle kassens medlemmer.

§ 37. Hvis en kasse ikke mere opfylder betingelserne

for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder anerkendelsen med udgangen af

vedkommende regnskabsår, medmindre arbejdsministeren bestemmer, at der skal

gives kassen en yderligere frist for bortfaldet.

§ 38. Arbejdsministeren kan bestemme, at

anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf. § 79,

stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår,

1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller

bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed

ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og orden, eller

2) hvis direktøren for arbejdsløshedsforsikringen og Landsarbejdsrådet

skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet

til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en

for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at statens

refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis

tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er

fastsat efter denne.

§ 39. Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37

eller 38, kan arbejdsministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret

til overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder

anerkendelsen efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske

særlige omstændigheder taler derfor.

§ 40. (Ophævet)

Kapitel 8.

Medlemskab af anerkendte

arbejdsløshedskasser

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

1) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog

stk. 5,

2) som er mellem 16 og 65 år, og

3) som enten

a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område, og

som inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse har

haft sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jf. dog kapitel 11, eller

b) dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt

i litra a umiddelbart efter optagelsen, eller

c) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse til kassens faglige område

af mindst 18 måneders varighed, når begæring om optagelse fremsættes inden 2

uger efter uddannelsens afslutning, eller

d) mere end midlertidigt udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i

væsentligt omfang, eller

e) mere end midlertidigt og i væsentligt omfang deltager i udøvelsen af

deres ægtefælles selvstændige erhvervsvirksomhed, eller

f) aftjener værnepligt, eller

g) i mindst 10 uger umiddelbart før begæringen om optagelse har udøvet

kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand som

fuldtidsbeskæftigelse eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet

eller regeringen.

Stk. 2. Overflytning af et medlem fra anden kasse kan

ske efter medlemmets fyldte 65. år.

Stk. 3. Ingen må være medlem af mere end een kasse.

Stk. 4. Lærlinge, som er omfattet af § 1 i lov om

lærlingeforhold, har ikke ret til optagelse.

Stk. 5. Når forholdene taler derfor, kan direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, tillade, at

personer, der har bopæl på Færøerne og i Grønland, optages som medlem.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen afgør

efter forhandling med Landsarbejdsrådet tvivlsspørgsmål om, i hvilken

arbejdsløshedskasse optagelse kan ske.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt

tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 1, nr. 3.

Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for

anvendelsen af stk. 1 og 2, herunder regler om, at timer, for hvilke der er

udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr.

3, litra a og b.

§ 42. Medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden for

kassens faglige område, skal lade sig overflytte til anden kasse, jf. § 94,

eller udtræde af kassen.

§ 43. Medlemmer, som ikke har deres væsentligste

livsophold ved erhvervsarbejde, eller som ikke kan anses for arbejdssøgende

til regelmæssigt erhvervsarbejde, skal udtræde af kassen. Medlemmer, der er

holdt op med arbejde for at gennemgå en uddannelse, eller som af anden grund

midlertidigt ikke er arbejdssøgende, kan dog bevare medlemskab af kassen.

Stk. 2. Medlemmer, som må anses for uegnet til

regelmæssigt arbejde eller til samarbejde med arbejdsledere eller

arbejdskammerater, skal udtræde af kassen.

Stk. 3. Om tab af medlemsret på grund af restance med

medlemsbidrag eller som følge af forseelser mod kassen gælder reglerne i §§

78, 86 og 87.

Stk. 4. Medlemmer, der modtager efterløn eller

overgangsydelse, bevarer medlemskab af kassen uanset bestemmelserne i stk. 1

og stk. 2.

Stk. 5. Medlemmer, der modtager delpension efter lov om

delpension, bevarer medlemskab af kassen, selv om de ikke har deres

væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde.

§ 44. Uanset bestemmelsen i § 42 kan direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et medlem, som tager lønarbejde uden

for kassens faglige område, bevarer medlemskab i denne, såfremt der ikke

findes en anden kasse, hvortil medlemmet kan overflyttes, jf. § 94.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

bestemme, at et medlem, om hvis ret til fortsat medlemskab der hersker tvivl,

i indtil 1 år kan bevare medlemskab af kassen uden ret til dagpenge.

Kapitel 8 a.

Kombinationsforsikring

§ 45. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om ret til

fuldtidsforsikring for personer, som samtidig er beskæftiget med både

lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed.

Kapitel 9.

Beregning af dagpenge m. v.

§ 46. Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efter

reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen.

Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller for 4 henholdsvis 5 uger. Hver

4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige

forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår

dagpengene skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2. Dagpengenes størrelse fastsættes af kassen for

1 år ad gangen med virkning fra 1. juli, hvis dette er en mandag, og ellers

fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli. Beløbet skal være ens for

alle medlemmer, jf. dog kapitel 11. Omfatter kassen grupper af medlemmer med

forskellige indtægtsforhold, kan der dog fastsættes et beløb for hver gruppe.

Dagpenge skal fastsættes til hele kronebeløb.

§ 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.635 kr. for

en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli, hvis dette er en

mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli, med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det

regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med

5.

§ 48. Har en kasse fastsat dagpengene mere end 10

pct. under maksimumsbeløbet, uden at dette, jf. herved § 51, er begrundet i

lønniveauet inden for kassens område eller inden for de grupper, der hører

under dette område, kan en vedtagelse om at forhøje dagpengene først få

virkning fra den 1. januar, der ligger mindst 1 år efter, at kassen

skriftligt har underrettet direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen om

vedtagelsen. I dette år indbetaler kassen beløb til staten efter det

forhøjede dagpengebeløb, jf.§ 76, stk. 1.

§ 49. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

pålægge en kasse at forhøje dagpengene, hvis disse, uden at dette, jf. herved

§ 51, er begrundet i indtægtsniveauet inden for kassens område eller de under

dette hørende grupper, er fastsat lavere end maksimumsbeløbet og tillige

lavere end fastsat i internationale konventioner, som er tiltrådt af Danmark.

§ 50. Har en kasse fastsat dagpenge af forskellig

størrelse for de grupper, der hører under kassens område, udbetales

dagpengene til et medlem, der har skiftet arbejde fra een gruppe til en

anden, først efter den nye sats, når arbejdet i den nye gruppe har varet

uafbrudt i over 5 uger. Derimod ændres det beløb, som kassen skal indbetale

til staten, jf. § 76, stk. 1, straks ved overgangen til den nye gruppe.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst

udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige

arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 5. Arbejdsfortjenesten har dog ingen

betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten

hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere

arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis

fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører

fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til

ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. punkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb,

jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem

med en procentsats svarende til ændringen. Der sker dog ingen regulering af

arbejdsfortjenesten, hvis den hidrører fra et arbejde, der er afsluttet

mindre end 1 år før en regulering. De regulerede dagpenge kan ikke overstige

det højeste dagpengebeløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter §

54, eller hvis dagpengeret efter § 55, stk. 1, jf. § 56, stk. 1, beror på

gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3,

litra c, nævnte art, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for

ledighedens indtræden har haft uafbrudt beskæftigelse i mindst 13 uger,

udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 80 pct. af højeste dagpenge efter

§ 47.

Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under

aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der

er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge

efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af

stk. 2.

Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld,

sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 1 nævnte

beløb, dog således at beløbet reduceres med 1 pct. pr. arbejdstime, der

overstiger 7,4 timer pr. uge. Der sker dog kun en reduktion i beløbet,

såfremt det overstiger 80 pct. af det i § 47 nævnte beløb, for

deltidsforsikrede 80 pct. af det i § 70 omhandlede beløb. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 5. Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57, stk. 3,

efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 hele

regnskabsår, og som i samme tidsrum har været medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med

et fast beløb, der udgør 2/3 af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet

dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb end

beløbet i 1. pkt., er medlemmet dog berettiget til dette højere beløb.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 6. Modtager et medlem i anledning af ledighed

ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes,

således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke

overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3, 4 eller 5.

Stk. 7. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere

erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 6, skal straks

underrette kassens ledelse herom.

Stk. 8. Dagpenge efter stk. 1- 6 afrundes til nærmeste

hele kronebeløb.

§ 51 a. (Ophævet)

§ 52. Et medlem, som:

1) efter en arbejdstilladelse, der er udstedt i henhold til

fremmedlovgivningen, er forpligtet til at være medlem af en

arbejdsløshedskasse,

2) er ledig og berettiget til dagpenge fra kassen og

3) efter et skøn over beskæftigelsesforholdene ikke vil kunne få anvist

arbejde inden for en rimelig tid,

har ret til af kassen at få betalt udgiften ved rejse til sit hjemland.

Stk. 2. Nærmere regler, herunder om

hjemrejseudgifternes beregning, fastsættes af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen.

Kapitel 10.

Betingelser for ret til dagpenge

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab

af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Ret til dagpenge ophører ved udgangen af den

måned, hvori medlemmet fylder 67 år.

§ 54. Den, der som lærling har været afskåret fra

medlemskab i henhold til § 41, stk. 4, eller den, som har gennemført en

erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3 c), nævnte art, opnår

ret til dagpenge 1 måned efter optagelse som medlem, såfremt begæring om

optagelse som medlem af kassen fremsættes inden 2 uger efter læretidens eller

den erhvervsmæssige uddannelses afslutning.

§ 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet

forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en

tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid

i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år eller i en tilsvarende periode har

udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang uden samtidig at

modtage iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige. Kun arbejde

i medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og

løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og

deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan

arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes.

Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et

uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, har

uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes

eller medlemmet har afslået uddannelsestilbudet.

Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et

uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, eller uddannelsesydelse efter § 10,

stk. 11, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1

ret til dagpenge, indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt eller

medlemmet har afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har benyttet

sig af retten til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud, jf. § 11,

stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der er

berettiget til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud

til ledige.

Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er

bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er

generhvervelse af retten betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som

lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende uden iværksætterydelse efter

lov om arbejdstilbud til ledige i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden

for de sidste 18 måneder.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler for

anvendelsen af stk. 1, 3 og 4.

§ 55 a. (Midlertidig bestemmelse, ophørt pr. 1.

januar 1980.)

§ 56. I arbejdsperioderne efter § 55 medregnes

tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt,

tidsrum, hvori han har forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med

forsvaret, samt tidsrum, hvori han har gennemført en erhvervsmæssig

uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3 c), nævnte art. Endvidere medregnes

tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand

eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet

eller regeringen.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om

arbejdsperiodernes beregning for medlemmer, der som følge af sygdom,

uarbejdsdygtighed, deltagelse i kursus eller af tilsvarende årsager har været

uden arbejde.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som

er ledigt, jf. dog kapitel 11 b og afsnit III a. Dagpenge kan ikke udbetales

for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en

dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af

regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i medfør af § 84,

stk. 7.

Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m. v. over

for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller overgangsydelse

som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed.

Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en

opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller overgangsydelse i resten af

perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller

konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de

udbetalte dagpenge eller overgangsydelse. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler.

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for

ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end

midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes

personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt,

fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis

den ledige er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding

skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten

med arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.

Stk. 5. Nærmere regler om medlemmets kontakt med

arbejdsformidlingen, herunder regler om personligt fremmøde, fastsættes af

arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet. For et fag eller

en del af et fag kan der i ganske særlige tilfælde fastsættes regler,

hvorefter kontakten foregår andetsteds end hos arbejdsformidlingen. Nærmere

regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende fremmøde fastsættes af

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

landsarbejdsnævnet.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om dagpenge til

selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat

virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes

medlemmets forhold.

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som ikke får løn for tidsrum, hvori arbejdet indstilles på grund af

vejrliget, eller

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,

eller

c) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter

aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, og

3) hvilken betydning arbejde og indtægt i ledighedsperioden skal have for

størrelsen af dagpengene.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på

Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til

arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed,

nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets

arbejdstid i vedkommende uge og fuld, sædvanlig arbejdstid. Inden for

områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden,

sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større

omfang end svarende til fagets normale arbejdstid, overføres alle

overskydende timer fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden. Dog

bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra

opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Særregler om nedsættelse af dagpengene kan

fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem

opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 60. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte

dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten

til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere

end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om

anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for

arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, samt fastsættes regler om, at

fagområder eller dele heraf med særlig mange kortvarige ansættelsesforhold

ikke er omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§ 61. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis

ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

Stk. 2. Som omfattet af konflikt anses:

1) et medlem af en kasse eller afdeling, inden for hvis faglige område

konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er

beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,

2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den

konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive

direkte påvirket af konfliktens udfald.

Stk. 3. Såfremt mindst 65 pct. af de medlemmer af en

kasse eller en afdeling deraf, som er i arbejde ved en

ikke-overenskomststridig konflikts iværksættelse, efter stk. 2 anses for

omfattet af konflikten, skal der normalt lukkes for udbetaling af dagpenge

til kassens (afdelingens) øvrige medlemmer. Nærmere regler herom fastsættes

af arbejdsministeren efter forhandling med Dansk Arbejdsgiverforening og

Landsorganisationen i Danmark.

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af

normalt omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for

anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som

deltager i undervisning.

Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved

deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er

godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i

HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen og i undervisning svarende

til folkeskolens 8.-10. klassetrin samt i undervisning på danske

folkehøjskoler i Sydslesvig. Dagpengeretten kan dog ikke bevares, hvis

uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3. Et medlem bevarer endvidere dagpengeretten

uanset reglerne i stk. 2, hvis undervisningen foregår efter kl. 16 eller på

lørdage og søn- og helligdage.

Stk. 4. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem

afbryder et arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at

afbryde undervisningen for at påtage sig arbejde.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de

spørgsmål, der er nævnt i stk. 3 og 4, herunder om medlemmets pligt til at

underrette arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis

ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et passende

arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller

at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at

formidle et passende arbejde ved at henvise medlemmet til samtale med en

arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller

udeblivelse,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, eller

3) at medlemmet afskediges af en grund, der

væsentligst kan tilregnes medlemmet.

Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt

har haft 12 måneders ledighed inden for 15 måneder, må dagpenge ikke

udbetales, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et

rimeligt arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller

arbejdsløshedskassen, eller arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen

forgæves har forsøgt at formidle et rimeligt arbejde ved at henvise medlemmet

til en samtale med en arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende

grund til afslag eller udeblivelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke

anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse

tilfælde udbetales dagpenge ikke for den første uge efter ophøret.

Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling

og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at

have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med

arbejdet, jf. stk. 1.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for

anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige

konsekvenser over for medlemmerne som følge af stk. 1, 2 og 4.

§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov

om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ret til

dagpenge efter § 51, jf. § 46, stk. 2, betinget af, at medlemmet forud for

hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde eller udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed som nævnt i § 55, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 2. For et medlem, som ansøger om pension, men som

fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen, gælder reglen i

stk. 1. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales der medlemmet de dagpenge,

der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om

de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16.

Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal

arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå

til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62- 63.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet

står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en

vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4. For at sikre medlemmets tilknytning til

arbejdsmarkedet skal arbejdsløshedskassen i samarbejde med

arbejdsformidlingen vejlede medlemmet om de foreliggende muligheder for

uddannelse, genoptræning og omskoling.

Stk. 5. Det påhviler medlemmet at medvirke ved

tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af

bestemmelserne i stk. 1- 4.

Stk. 6. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne

i stk. 1-5 fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter

forhandling med Landsarbejdsrådet.

Kapitel 11.

Særregler for deltidsarbejdende

§ 66. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i

anerkendte arbejdsløshedskasser, som i vedtægten fastsætter, at

deltidsarbejdende, som ikke ønsker eller evner at have arbejde i fagets

fulde, sædvanlige arbejdstid, kan optages som medlemmer af kassen.

Stk. 2. Et medlem af en kasse for lønmodtagere, der

overgår til delpension, har ret til at blive optaget som deltidsforsikret,

uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være

deltidsforsikret bevares, selv om delpensionen bortfalder. Hvis der ifølge

kassens vedtægt ikke optages deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige

område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet

erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage arbejde uden for

kassens faglige område.

Stk. 3. Hvor der ikke i dette kapitel er fastsat

særregler, finder lovens øvrige bestemmelser anvendelse.

§ 67. Som deltidsarbejde betragtes arbejde, hvis

varighed, er mindst 15 timer og højst 30 timer om ugen, eller som har en

sådan varighed, beregnet i gennemsnit for en måned.

Stk. 2. Optagelse som deltidsforsikret medlem er

betinget af, at personen enten

1) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område og har

haft sådan beskæftigelse mindst 150 og højst 300 timer inden for de sidste 10

uger umiddelbart før begæring om optagelse eller

2) dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt

i nr. 1 umiddelbart efter optagelsen eller

3) har udøvet kommunalt hverv som udvalgsformand mindst 150 og højst 300

timer inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for

anvendelsen af stk. 2, herunder regler om, at timer, for hvilke der er

udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelsesskravet i stk. 1.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om, i hvilket

omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som

arbejde efter stk. 2, nr. 1.

§ 68. Et medlem, som til kassen anmelder at have

deltidsarbejde, eller som overgår til delpension efter lov om delpension,

betragtes som deltidsforsikret. Et medlem af en kasse for selvstændige

erhvervsdrivende kan dog ikke betragtes som deltidsforsikret.

Stk. 2. Et medlem, som straks ved anmeldelse om

ledighed, jf. § 57, stk. 4, fremsætter begæring herom, betragtes som

deltidsforsikret, såfremt medlemmet nu har særlige, vægtige grunde til at

påtage sig deltidsarbejde. Såfremt der under ledighed sker ændringer, således

at et fuldtidsforsikret medlem nu har særlige, vægtige grunde til alene at

påtage sig deltidsarbejde, kan overgang til deltidsforsikring finde sted.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som i en

sammenhængende periode på 13 uger har haft arbejde som lønmodtager med et

gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge, skal lade sig overflytte

som fuldtidsforsikret medlem med virkning fra tidspunktet for arbejdets

begyndelse. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om

bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er

udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3.

Stk. 5. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at

foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til

dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen.

§ 69. (Ophævet)

§ 70. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede

medlemmer fastsættes særskilt af kassen efter reglerne i § 46, stk. 2. Disse

dagpenge kan ikke fastsættes til et højere beløb end 2/3 af det beløb,

hvortil dagpengene er fastsat for kassens øvrige medlemmer (de øvrige

medlemmer af gruppen).

§ 71. Vægring ved at overtage anvist arbejde, jf. §

63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende begrundet, hvis der anvises et

deltidsforsikret medlem arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det

samme gælder, hvis arbejdet formidles ved henvisning til samtale med en

arbejdsgiver.

§ 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2,

eller § 68, stk. 1 betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge

betinget af, at medlemmet før hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde

som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde,

sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år. Kun arbejde

i medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og

løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og

deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand§ 43, stk. 8, kan

arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes.

Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et

uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, har

uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes

eller medlemmet har afslået uddannelsestilbudet.

Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et

uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, eller uddannelsesydelse efter § 10,

stk. 11, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1

ret til dagpenge, indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt eller

medlemmet har afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har benyttet

sig af retten til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud, jf. § 11,

stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der er

berettiget til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud

til ledige.

Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er

bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er

generhvervelse af retten betinget af, at medlemmet har haft arbejde som

lønmodtager i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18

måneder.

§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår

arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet

arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter

forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets

gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor

nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen

under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en

ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning.

Stk. 2. Når et medlem inden for 12 måneder har fået

udbetalt nedsatte dagpenge for 13 uger, i hvilke der efter aftale er arbejdet

mindre end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. stk. 1, men dog

mindst 15 timer, bortfalder retten til nedsatte dagpenge for uger, hvori der

er arbejdet 15 timer og derover, indtil medlemmet har haft 13 ugers arbejde

med samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledighedens indtræden.

For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes

tilsvarende regler.

Stk. 3. Har et medlem haft beskæftigelse af større

omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle

overskydende timer fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden. Dog

bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra

opgørelsestidspunktet.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter regler herom efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 74. For et deltidsforsikret medlem, der er omfattet

af § 64, er ret til dagpenge efter § 51, jf. § 70, betinget af, at medlemmet

forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som nævnt i § 72, stk.

1, inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 2. For et deltidsforsikret medlem, som ansøger om

pension, men som fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen,

gælder reglen i stk. 1. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales der

medlemmet de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.

§ 75. (Ophævet)

Kapitel 11 a.

Efterløn

§ 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre

medlemmer, der forlader arbejdslivet før det 67. år, hvad enten

tilbagetrædelsen sker fra beskæftigelse, overgangsydelse eller ledighed.

Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde

i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3.

Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt,

hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte

arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog

stk. 2,

3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til

dagpenge eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952,

kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt

medlemskab fra 31. marts 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden

skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab

efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet.

Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at en person,

der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været forhindret i

at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992, kan stilles, som om

optagelsen var sket den 31. marts 1992.

Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn

som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om

delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om

overgangen fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den

måned, hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om

social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig

modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af

efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem,

der udtræder af efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til

arbejdslivet, een gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen

skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog

bortset fra arbejdskravet efter § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, samt have

bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang

til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

§ 75 c. Det er en betingelse for at bevare ret til

efterløn, at medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde de første 5 uger efter

overgangen til efterløn, og at medlemmet i efterlønsperioden i øvrigt ikke

har haft erhvervsarbejde, herunder ikke-indtægtsgivende arbejde, af større

omfang end sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom efter forhandling

med Landsarbejdsrådet.

Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende

selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der

ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke

mindre jordbrug.

Stk. 3. Perioder, i hvilke medlemmet modtager

sygedagpenge efter dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter

forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der

danner grundlag for fastsættelsen af sygedagpengene efter dagpengeloven, og

en arbejdsuge med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom

medregnes tilsvarende.

Stk. 4. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i

arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at der ved

særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til,

1) at et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler

udfærdiget i medfør heraf, kan forblive i efterlønsordningen,

2) at et medlem, der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse, kan

bevare denne beskæftigelse efter overgangen til efterløn, selv om arbejdets

omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1 tilladte.

Stk. 6. Til tilladelserne kan knyttes økonomiske

vilkår.

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år

sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger

umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der

svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller

udbetalt efter § 51, stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Medlemmer, der overgår til efterløn fra

delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn som

fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpenge vil

være ophørt efter § 55, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af

højeste dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om delpension

ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension

forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn

er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til

dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele

efterlønsperioden efter stk. 1.

Stk. 5. Ved beregning af tidspunktet for overgang til

den i stk. 3, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor

medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.

Stk. 6. Efterløn til medlemmer, der overgår fra

overgangsydelse, ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.

Stk. 7. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 3

nævnte periode ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47.

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til

fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk.

1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet

efter § 51, stk. 1, jf. § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Direktøren

for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved

beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret

vil være ophørt efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct.

af højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om

delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med

delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn

er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til

dagpenge i mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele

efterlønsperioden efter stk. 1.

Stk. 4. Ved beregning af tidspunktet for overgang til

den i stk. 2, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor

medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.

Stk. 5. Efterløn til medlemmer, der overgår fra

overgangsydelse, ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.

Stk. 6. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 2

nævnte periode ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70.

§ 75 f. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5

uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en

måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en

udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter

nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for

medlemmet.

Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der

i længere tid opholder sig i udlandet. Nærmere regler fastsættes af

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som

ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter

indstilling fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, der har forhandlet

med Landsarbejdsrådet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i

efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

fastsætte nærmere regler om retten til efterløn efter bortfald af delpension

efter lov om delpension.

Kapitel 11 b.

Feriedagpenge

§ 75 h. Et medlem, der ikke har optjent fuld ret til

ferie med feriegodtgørelse eller løn, kan ved afholdelse af ferie få udbetalt

feriedagpenge i det resterende antal feriedage, hvis medlemmet enten er i et

arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt. Det er en betingelse for

udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet ville have dagpengeret i tilfælde

af ledighed i de pågældende dage.

Stk. 2. Et medlem, hvis dagpengeret først indtræder

efter ferieperiodens udløb den 30. september, kan dog højst få 12 dages ferie

med feriedagpenge i det pågældende ferieår.

Stk. 3. Et medlem, der får ret til dagpenge efter § 54

i perioden fra 1. januar til ferieårets begyndelse, har ikke ret til

feriedagpenge i det ferieår, hvor dagpengeretten opnås.

Stk. 4. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem,

der er omfattet af § 57, stk. 6.

Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om

beregningen af feriedagpengene og lediges underretning til

arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse, fastsættes af

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Kapitel 11 c.

Overgangsydelse

§ 75 i. Ret til at overgå til overgangsydelse har

indtil udgangen af 1995 medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er i alderen 55-59 år,

2) som har ret til et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til

ledige,

3) som ved et fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet

for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og

4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Et medlem, der ønsker at overgå til

overgangsydelse, skal indgive en skriftlig ansøgning herom til

arbejdsløshedskassen senest en måned efter det tidspunkt, hvor

arbejdsløshedskassen indberetter til Arbejdsformidlingen, at medlemmet er

berettiget til et arbejdstilbud. Hvis medlemmet ikke tilkendegiver et ønske

om overgang til overgangsydelse, vil medlemmet få et konkret arbejdstilbud.

Efter at der er afgivet et konkret arbejdstilbud, kan medlemmet dog vælge at

overgå til overgangsydelse, hvis der skriftligt ansøges herom til

arbejdsløshedskassen senest en måned efter, at det konkrete arbejdstilbud er

afgivet.

Stk. 3. Indtil det tidspunkt, hvor medlemmets

dagpengeret ville være ophørt efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ydes

overgangsydelsen med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet

efter § 51, stk. 1, jf. § 47 eller§ 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5.

Arbejde i denne periode medregnes ikke i arbejdsperioder efter § 55 og § 72.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 nævnte periode

udgør overgangsydelsen et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge efter §

47 eller § 70.

Stk. 5. Overgangsydelse efter stk. 3 og stk. 4 afrundes

til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen

af den måned, hvor medlemmet fylder 60 år, eller ved overgang til efterløn.

§ 75 j. Arbejde og indtægter medfører fradrag i

overgangsydelsen.

Stk. 2. Arbejde må ikke udføres som vedvarende

selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der

ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke

mindre jordbrug.

§ 75 k. Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse,

selv om betingelserne for at generhverve retten til dagpenge, jf. § 55, stk.

4, eller § 72, stk. 4, er opfyldt, medmindre medlemmet over for

arbejdsløshedskassen skriftligt tilkendegiver ønske om at udnytte sin

dagpengeret.

§ 75 l. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om

social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig

modtage overgangsydelse. Dog kan overgangsydelse ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4

henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste

søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en

udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter

nærmere regler om, hvornår overgangsydelsen skal være til disposition for

medlemmet.

Stk. 2. Overgangsydelse kan ikke udbetales til

medlemmer, der i længere tid opholder sig i udlandet.

Stk. 3. Overgangsydelse kan ikke udbetales til et

medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin

frihed.

§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af

bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om retten til

overgangsydelse, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout

(konflikt).

Kapitel 12.

Økonomi

Indbetaling af medlemsbidrag m.v.

§ 76. Arbejdsløshedskasser for lønmodtagere

indbetaler for hvert medlem bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges

bidrag efter stk. 7 og 8, et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 6,7

gange dagpengenes størrelse, jf. § 46, stk. 2. Arbejdsløshedskasser for

selvstændige erhvervsdrivende indbetaler et beløb, der på årsbasis svarer til

7,8 gange dagpengenes størrelse. For efterlønsmodtagere indbetales kun

halvdelen af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt.

Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud

og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 3. Sker indbetaling af medlemsbidrag ikke

rettidigt, skal kassen betale renter af bidraget med 11/2 pct. for hver

påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 4. Beløb, som skal indbetales til staten efter

stk. 1 og 2, tilvejebringer kassen ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne

eller ved forbrug af andre indtægter eller formue.

Stk. 5. Til dækning af administrationsudgifter kan

kassen fastsætte et særligt medlemsbidrag.

Stk. 6. Til dækning af kassens udgifter til

finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af

dagpenge og kursusgodtgørelse, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2

a, stk. 1 og 3, kan kasser for lønmodtagere opkræve et særligt bidrag, jf. §

85 c, stk. 5. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtgere og medlemmer,

der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 7 og 8. Bidraget betragtes som en del

af medlemsbidraget, jf. § 78.

Stk. 7. Medlemsbidrag efter stk. 4 kan ikke pålægges et

medlem, som deltager i et fagligt dagkursus eller i et godkendt kursus på en

folkehøjskole, landbrugsskole eller husholdningsskole, eller som med tilskud

fra det offentlige er elev på en folkehøjskole eller landbrugsskole i et

andet nordisk land. Medlemsbidrag kan dog pålægges, hvis medlemmet under

deltagelsen får udbetalt dagpenge, uddannelsesydelse efter lov om

arbejdstilbud til ledige, overgangsydelse eller efterløn fra kassen, eller

hvis han under deltagelsen har ret til en godtgørelse, som mindst svarer til

dagpengene eller efterlønnen.

Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler, hvorefter andre end

de i stk. 7 nævnte medlemmer ikke kan pålægges medlemsbidrag efter stk. 4,

når særlige omstændigheder taler derfor.

§ 77. (Ophævet)

§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 76

til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en

nærmere angiven periode.

Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale medlemsbidrag

rettidigt, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt,

indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag. Slettelse kan dog kun finde sted,

hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger

efter, at medlemmet skriftligt er blevet underrettet om kontingentrestancen.

Stk. 3. Skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., skal afsendes

til de medlemmer, der ved den forudgående måneds slutning ikke har betalt det

fulde medlemsbidrag, der forfalder til betaling i denne måned. Skrivelsen

skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige

medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4. Hvis der af kassen i forbindelse med udsendelse

af skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., opkræves et restancegebyr, betragtes

dette som en del af det skyldige medlemsbidrag.

Stk. 5. Hvis det skyldige medlemsbidrag betales senest

4 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet orienteret om slettelsen,

ophæves slettelsen.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

bestemme, at fristen efter stk. 2, 2. pkt., forlænges for en kasse eller en

gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige

vanskeligheder for kassens medlemmer (gruppen af medlemmer) ved at overholde

fristen.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for

anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6, herunder regler om udelukkelse fra

ret til dagpenge for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag

rettidigt.

Refusion

§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter,

som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9, § 57,

stk. 2, kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11 c, jf. dog §§ 38, 79, stk.

3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4.

Stk. 2. Til en kasse, som ikke råder over

tilstrækkelige midler til løbende at afholde udgifterne til dagpenge m.v.,

kan der ydes forskudsbetaling eller a conto-refusion. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb

skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger

dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan tillade, at stk. 3

fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 80. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er

bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter § 79,

stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny

anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76,

stk. 1.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en

kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af,

at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i§ 32, nr. 2.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at reglen i

stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse

bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.

§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen:

1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,

2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt

3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens

medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de

udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9, kapitel 11 a, kapitel 11 b

og kapitel 11 c, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre

arbejdsministeren tillader afvigelse herfra.

§ 82. Kassens indtægt og formue skal holdes afsondret

fra andre foreningers midler og må hverken som lån eller gave tilflyde andre

foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 83. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af

statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom

fastsættes ved lov.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved

afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og

lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen

udgør pr. dag et beløb svarende til 1/6 af det højeste dagpengebeløb for en

uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på

4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende

til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4

timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når

medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren

svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende

arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i

tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan i helt særlige tilfælde

fastsætte regler om, at bestemmelsen om dagpengegodtgørelse midlertidigt

bortfalder ved arbejdskonflikter af større omfang.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales sammen med

seneste lønudbetaling. Medlemmet har efter anmodning fra arbejdsgiveren pligt

til at afgive erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Stk. 6. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved

kollektiv overenskomst, behandles uoverensstemmelser om dagpengegodtgørelse

ad fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten. I

andre tilfælde kan tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelsen indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

betaling af gebyr for behandlingen af sådanne tvivlsspørgsmål.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler om, at

dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3

nævnte.

§ 85. (Ophævet)

§ 85 a. (Ophævet)

§ 85 b. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil

1. januar 1988 gældende regler kan inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken

kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.

efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler

om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af

bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3. For overtrædelser efter stk. 2, der begås af

aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der

pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold.

Kapitel 12 a

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 85 c. For ledige dagpengeberettigede medlemmer af

en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere indbetales det bidrag, der er fastsat

efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2 a i

samme lov, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge for.

Stk. 3. Dagpengemodtagen betaler 1/3 af bidraget,

arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget, og

arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste

hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 4-6

fastsatte regler.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen fratrækker

dagpengemodtagerens del af bidraget ved udbetalingen af dagpenge med henblik

på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert

kvartals udløb.

Stk. 5. Bidraget fra arbejdsløshedskasserne fastsættes

som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter nærmere af arbejdsministeren fastsatte

regler.

Stk. 6. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem

en modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension § 17 a forud for modregning i henhold til anden lovgivning.

Arbejdsministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på

grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er

modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders-perioder, der gælder for

beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af

arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler

et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling

fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter

stk. 3-6 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 8. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder

reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 13.

Forseelser mod kassen

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger

eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge,

overgangsydelse eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget

modtaget dagpenge, overgangsydelse eller efterløn, skal dagpenge-,

overgangsydelses- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette,

tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske

ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge,

overgangsydelse eller efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.

Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Er dagpenge-, overgangsydelses- eller

efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt

inden en frist, som kassen har fastsat, kan direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af

kassen.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge,

overgangsydelse eller efterløn med urette, har kassen ikke krav på refusion

fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre

den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Kassen kan

bestemme, at dagpenge-, overgangsydelses- eller efterlønsbeløb, som kassen

herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af vedkommende

tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbetaling kan

tilregnes tillidsmanden eller afdelingen.

Stk. 5. Skyldes en kasses fejlafgtige udbetaling

urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for

fejludbetalingen.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt., og stk. 5.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen

skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om

fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge-,

overgangsydelses- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1,

herunder om at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at

udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler ikke

overholdes.

Stk. 8. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1,

kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 9. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af

dagpenge, overgangsydelse eller efterløn jf. stk. 1, hvor den fejlagtige

udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold jf. stk. 4, kan med tillæg

af omkostninger inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan inddrive

skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er

fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse

efter stk. 7 og stk. 9, herunder om straf af bøde for overtrædelse af

reglerne.

Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10, der begås af

aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar.

Stk. 12. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige

for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 13. Stk. 1-12 finder tilsvarende anvenddelse på

iværksætterydelse og uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige,

der er udbetalt med urette. Herunder kan der efter stk. 9 ske udpantning og

indeholdelse i løn m.v., hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets

svigagtige forhold, jf. stk. 4, når kravet er fastslået i en afgørelse

truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets

Ankenævn.

§ 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold

over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at

pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes

fra ret til dagpenge, overgangsydelse, efterløn, uddannelsesydelse eller

iværksætterydelse i et bestemt tidsrum.

Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig

skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal

træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af dagpenge,

overgangsydelse, efterløn, uddannelsesydelse eller iværksætterydelse til

medlemmet i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 3. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse

over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet udelukkes fra

retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn, uddannelsesydelse eller

iværksætterydelse i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 4. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1

eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem. Regler herom

fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 5. Medmindre der foreligger særlige

omstændigheder, medfører tilsidesættelse af oplysningspligten i henhold til §

21, at kassens ledelse efter regler fastsat af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet kan

træffe bestemmelse om medlemmets udelukkelse fra ret til dagpenge ud over det

antal dage, i hvilke medlemmet ikke er berettiget til dagpenge.

Kapitel 14.

Statens tilsyn med de anerkendte

arbejdsløshedskasser

§ 88. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fører

tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med

oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om, under hvilke

betingelser en arbejdsløshedskasse kan administreres af eller sammen med en

faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

tilsynet efter stk. 1, herunder regler om, i hvilket omfang

arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet.

Stk. 4. Til gennemførelsen af tilsynet, herunder til

fremskaffelse af oplysninger med statistisk formål, kan direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke

frister de til tilsynet nødvendige oplysninger skal gives.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen,

arbejdsdirektøren og personalet i direktoratet for

arbejdsløshedsforsikringen, i arbejdsdirektoratet samt ved

arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have ledende eller

lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

afgiver hvert år beretning til arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes

virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde, som ministeren

foreskriver.

§ 89. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen har

adgang til at gøre sig bekendt med kassernes bøger, regnskabsbøger,

beholdninger og hele virksomhed.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.

§ 90. Når forholdene inden for en kasses område gør

det påkrævet, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling

med Landsarbejdsrådet fastsætte særlige regler, som kassen skal iagttage, med

henblik på at forhindre misbrug af dagpenge-, overgangsydelses- og

efterlønsbestemmelserne.

§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt,

f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt

løn m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet. Ved de i § 84

nævnte situationer skal det oplyses, hvor meget der er udbetalt i

dagpengegodtgørelse eller grunden til, at der ikke er udbetalt

dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om

anvendelse af bestemmelsen i stk. 1.

§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring afgive

oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder

om,

1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum

og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,

2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for

et nærmere angivet tidsrum,

3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden

for et nærmere angivet tidsrum,

4) årsagen til et medlems arbejdsophør og

5) udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.

Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan

indhentes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, et

arbejdsformidlingskontor og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende

arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om administrationen

af reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Efter forhandling med vedkommende

arbejdsgiverorganisation kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give

arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har

udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes

arbejdsperioder inden for ugen.

Stk. 5. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og

pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om bestemte dagpenge-,

overgangsydelses- og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,

pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i

besiddelse af de ønskede oplysninger.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for

behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 5.

Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre

offentlige myndigheder, herunder oplysninger om enkeltpersoners

indkomstforhold i elektronisk form. Oplysningerne kan videregives til en

arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne

medlemmer. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger

der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavhedspligt i

arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og§§ 152 c-f finder anvendelse.

Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejsrådet fastsætte regler for, hvilket

dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes

administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes

regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er

tilvejebragt den fornødne dokumentation.

§ 92. Landsarbejdsrådet er rådgivende for direktøren

for arbejdsløshedsforsikringen i almindelige spørgsmål om

arbejdsløshedsforsikringen, om overgangsydelse og om efterløn.

Kapitel 15.

Andre bestemmelser

§ 93. Dokumenter, som oprettes mellem anerkendte

arbejdsløshedskasser og deres medlemmer, er stempelfri, for så vidt de

vedrører forsikringen. Det samme gælder arbejdsløshedskassernes vedtægter.

§ 94. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet

fastsætter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen regler for overflytning

af medlemmer fra en kasse til en anden.

§ 94 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

fastsætte regler om tavhedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge

til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af

krigsmateriel.

Stk. 2. Fastsættes der efter stk. 1 regler om

tavhedspligt, finder straffelovens § 152 og§§ 152 c-152 e tilsvarende

anvendelse på overtrædelse af sådanne regler.

§ 95. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om ret til

medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge,

feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for personer, der har haft

forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland.

§ 96. Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne

afholdes under forsæde af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen et årligt

møde. På årsmødet forhandles der om kassernes virksomhed og samarbejde.

Stk. 2. Hver kasse kan lade sig repræsentere ved 2

tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde 15.000 medlemmer kan kassen

repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand. Tillidsmændene vælges på den måde,

som fastsættes i kassens vedtægt.

Stk. 3. Af og blandt tillidsmændene udpeges 2 til at

være medlemmer af landsarbejdsnævnet. Samtidig udpeges der på samme måde 2

suppleanter.

Stk. 4. En tillidsmand, der efter stk. 3 er udpeget til

at være medlem af landsarbejdsnævnet, skal udtræde af nævnet, når han ophører

med at have hverv som tillidsmand.

§ 97. Uanset bestemmelsen i § 32, nr. 1, har

Kristelig Arbejdsløshedskasse ret til anerkendelse, hvis den i øvrigt

opfylder betingelserne i kapitel 7.

Afsnit III a.

Midlertidige aktiveringsordninger for

ledige

Kapitel 15 a.

§ 97 a. For et medlem, der er beskæftiget i henhold

til lov om aktiveringsordning ved service til ældre og dagpasning af børn,

overfører Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen det beløb, der svarer

til medlemmets dagpenge beregnet efter de almindelige regler, jf. dogstk. 2,

og efter de herom nærmere fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Reglerne for fradrag i dagpenge finder

anvendelse. Der skal dog ikke ske fradrag for arbejde og indtægt for de

første 7 timer ugentlig.

Stk. 3. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger

eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge,

eller i øvrigt mod bedre vidende været årsag til, at der uberettiget er

overført beløb efter stk. 1, skal beløbet tilbagebetales af medlemmet efter

reglerne i § 86.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er overført beløb efter

stk. 1 med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen efter §

79 for et beløb svarende til det med urette overførte beløb, medmindre den

fejlagtige overførsel skyldes medlemmets svigagtige forhold eller kommunen. §

86, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, finder anvendelse på udbetalinger efter stk.

1.

§ 97 b. Et medlem, der er beskæftiget i henhold til

lov om aktiveringsordning ved service til ældre og dagpasning af børn, skal i

hele forløbet stå til rådighed for formidlet andet arbejde.

Stk. 2. Beskæftigelse i aktiveringsordningen medregnes

ikke i arbejdsperioderne efter § 55.

§ 97 c. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter nærmere regler om kassernes forpligtelser i forbindelse med

administrationen af lov om aktiveringsordning ved service til ældre og

dagpasning af børn.

Kapitel 15 b.

§ 97 d. Et medlem, der er beskæftiget hos en privat

arbejdsgiver i henhold til lov om aktiveringsordning for ledige på Bornholm,

er berettiget til i en periode på maksimalt 5 måneder fortsat at modtage

dagpenge.

Stk. 2. Reglerne for fradrag i dagpenge finder

anvendelse. Der skal dog ikke ske fradrag ved arbejde og indtægt for op til 7

timer ugentlig for fuldtidsforsikrede og op til 4 timer ugentlig for

deltidsforsikrede.

Stk. 3. Perioder, hvor et medlem er beskæftiget i

henhold til stk. 1, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter §§ 55 og 72, men

de i§§ 55 og 72 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være

opfyldt, forlænges, hvis perioden har en varighed på over 4 uger.

Stk. 4. Et medlem, der er beskæftiget i henhold til lov

om aktiveringsordning for ledige på Bornholm, skal i hele forløbet være

aktivt arbejdssøgende og skal kunne påtage sig andet arbejde.

Stk. 5. Et medlem, der er omfattet af stk. 1, kan ikke

samtidig modtage andre ydelser fra kassen.

§ 97 e. Et fuldtidsbeskæftiget medlem, der i henhold

til lov om forældreorlovsydelse har indgået en aftale med arbejdsgiveren om

forældreorlov, er i orlovsperioden berettige til en forældreorlovsydelse på

80 pct. af dagpengenes højeste beløb. Et deltidsbeskæftiget medlem er

berettiget til en ydelse, der udgør 1/37 af ydelsen i medfør af 1. pkt. for

hver time, lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven gennemsnitlig

ugentlig har været ansat hos arbejdsgiveren.

Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer

af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som i henhold til lov om

forældreorlovsydelse opfylder betingelserne for forældreorlov, er i

orlovsperioden berettiget til en forældreorlovsydelse på 80 pct. af

dagpengenes højeste beløb.

Stk. 3. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der

i henhold til lov om forældreorlovsydelse opfylder betingelserne for

forældreorlov, er i orlovsperioden berettiget til en forældreorlovsydelse på

80 pct. af dagpengens højeste beløb efter § 47 eller § 70.

Stk. 4. Perioder, hvor et medlem har orlov efter stk. 1

og stk. 2, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72, men de i §

55 og § 72 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være

opfyldt, forlænges. Perioder, hvor et medlem har orlov efter stk. 3,

medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.

Stk. 5. Reglerne for fradrag i dagpenge finder

anvendelse. Der skal dog ikke fradrag for beløb, der udbetales af en

arbejdsgiver som supplement til en orlovsydelse, jf. lov om

forældreorlovsydelse § 4, stk. 3, 2. pkt.

§ 97 f. Et fuldtidsbeskæftiget medlem, der i henhold

til lov om orlovsydelse til uddannelse har indgået en aftale med

arbejdsgiveren om uddannelsesorlov, er i orlovsperioden berettiget til en

orlovsydelse på 80 pct. af dagpengenes højeste beløb. Et deltidsbeskæftiget

medlem er berettiget til en ydelse, der udgør 1/37 af ydelsen i medfør af 1.

pkt. for hver time, lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven

gennemsnitlig ugentlig har været ansat hos arbejdsgiveren.

Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer

af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som i henhold til lov om orlovsydelse

til uddannelse opfylder betingelserne for uddannelsesorlov, er i

orlovsperioden berettiget til en orlovsydelse på 80 pct. af dagpengens

højeste beløb.

Stk. 3. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der

i henhold til lov om orlovsydelse til uddannelse opfylder betingelserne for

uddannelsesorlov, er i orlovsperioden berettiget til en orlovsydelse på 80

pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70.

Stk. 4. Perioder, hvor et medlem har orlov efter stk. 1

og stk. 2, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72, men de i §

55 og § 72 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være

opfyldt, forlænges, hvis den enkelte periode er over 4 uger. Perioder, hvor

et medlem har orlov efter stk. 3, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter §

55 og § 72.

Stk. 5. Reglerne for fradrag i dagpenge finder

anvendelse. Der sker dog ikke fradrag for beløb, der udbetales af en

arbejdsgiver som supplement til en orlovsydelse, jf. lov om orlovsydelse til

uddannelse § 4, stk. 3, 2. pkt.

§ 97 g. Et ledigt dagpengeberettiget medlem kan i en

periode på op til 52 uger modtage en aktivitetsydelse, når medlemmet udfører

frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet for humanitære og kirkelige

organisationer, der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, eller som

af arbejdsministeren godkendes som ligestillet hermed.

Stk. 2. Medlemmet har i perioden ret til en

aktivitetsydelse svarende til 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 eller §

70.

Stk. 3. Perioder, hvor et medlem udfører frivilligt,

ulønnet arbejde i udlandet, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55

eller § 72.

Stk. 4. Reglerne for fradrag i dagpenge finder

anvendelse.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter nærmere regler om administrationen af aktivitetsydelsen, herunder

om pligt for medlemmet og organisationen til at give oplysninger til brug

herfor.

§ 97 h. For et ledigt medlem, der opnår beskæftigelse

i en orlovsstilling i mindst 13 uger, jf. lov om forældreorlovsydelse og lov

om orlovsydelse til uddannelse, kan et beløb svarende til medlemmets dagpenge

beregnet efter de almindelige regler ydes til arbejdsgiveren i en

oplæringsperiode på 2 uger.

Stk. 2. Arbejde i oplæringsperioden medregnes i

arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.

§ 97 i. Kassernes udbetalinger efter §§ 97 d-97 h er

omfattet af reglerne i § 79.

§ 97 j. §§ 86 og 87 finder anvendelse på

forældreorlovsydelse efter § 97 e, orlovsydelse til uddannelse efter § 97 f

og aktivitetsydelse efter § 97 g. I tilfælde, hvor der er udbetalt beløb

efter §§ 97 e og 97 f med urette, har kassen ikke krav på refusion fra

statskassen, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes arbejdsformidlingen.

§ 97 k. En kasses afgørelser i spørgsmål om

aktiveringsordning ved service til ældre og dagpasning af børn efter §§ 97

a-97 c, forældreorlovsydelse efter § 97 e, orlovsydelse til uddannelse efter

§ 97 f og aktivitetsydelse efter § 97 g er omfattet af reglerne i § 98, stk.

2 og stk. 5.

Afsnit IV.

Fælles bestemmelser

Kapitel 16.

Klageadgang

§ 98. Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage over en kasses afgørelse om medlemsret,

overflytning, medlemsbidrag, dagpengeret, ret til overgangsydelse, ret til

efterløn og tilbagebetaling af dagpenge, overgangsydelse eller efterløn kan

af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal

vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis

afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren

for arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler udarbejdes af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Reglerne

optages endvidere i standardvedtægten, jf. § 34.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er berettiget til for

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen at forelægge spørgsmål om en

persons ret til medlemskab og om et medlems ret til dagpenge efter §§ 61- 64.

Stk. 4. Arbejdsdirektøren og direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i

stk. 1-3, når der er særlig grund hertil. Arbejdsdirektørens og direktøren

for arbejdsløshedsforsikringens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 99. Klage over direktøren for

arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41,

stk. 5, § 44, stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 5 og 6, § 86, stk. 3, stk.

4, 1. pkt. og stk. 5, § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af den, afgørelsen vedrører,

indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100, inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Alle øvrige afgørelser, der træffes af

arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold

til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog § 22, stk. 2.

Stk. 3. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra

overskridelse af klagefristen i stk. 1-2, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser efter§ 85 b og § 86,

stk. 9-13, kan indbringes for finansministeren.

§ 100. Arbejdsmarkets Ankenævn behandler konkrete

klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen. Ankenævnet behandler

tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 6.

Stk. 2. Nævnet består af:

1) En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde

betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en

statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft

mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves

kongelig udnævnelse.

2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

4) 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med

henholdsvis justitsministeren og socialministeren.

5) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne

udpeget af arbejdsministeren.

Stk. 3. Ved behandling af sager om

arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og sager om uddannelses- og

iværksætterydelse, jf. lov om arbejdstilbud til ledige, deltager foruden

formanden de i stk. 2, nr. 2- 4, nævnte medlemmer.

Stk. 4. Ved behandling af sager om

arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager

foruden formanden de i stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer.

Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84,

stk. 6, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.

Stk. 6. Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder

for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1.

Stk. 7. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for

disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en

periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 8. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke

udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer

eller stedfortrædere.

Stk. 9. Et medlem eller en stedfortræder må ikke

tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig

sagkyndig i Landsarbejdsrådet eller Uddannelsesrådet for

Arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 10. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af

arbejdsministeren.

Kapitel 16 a.

Oprettelse af registre

§ 100 a. Arbejdsministeren opretter et eller flere

registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling.

Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for

1) formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere i henhold

til kapitel 1 og 6,

2) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal

føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og

3) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler

for,

1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2

nævnte registre, og

2) på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.

Straffebestemmelser

§ 101. Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de

pligter, som påhviler ham efter § 91, straffes han med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et

aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at

betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham

efter § 90 a, straffes han med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et

aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 102 a. Overtrædelse af §§ 23 b og c straffes med

bøde.

Stk. 2. Undlader en arbejdsgiver i forbindelse med

afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, at følge reglerne i § 23 c, stk. 1,

skal han yde de pågældende lønmodtagere en godtgørelse, der svarer til lønnen

i en periode på 30 dage fra opsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal dog

trækkes den løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel

opsigelsesperiode.

§ 103. (Ophævet)

Afsnit V.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

m.v.

Kapitel 18.

§ 104. Loven træder i kraft den 1. april 1970.

Stk. 2. Lov om arbejdsanvisning og

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 28. april

1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109, stk. 2.

Stk. 3. Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat

arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7, stk. 3, ophæves. I §

1, stk. 1, ændres »arbejdsnævnet« til:

»landsarbejdsnævnet«.

Stk. 4. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 105. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 106. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 107. (Ophævet)

§§ 108-110. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

§ 111. (Ophævet)

§§ 112-114. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

§ 115. (Ophævet)

§ 116. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 117. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 118. (Overgangsbestemmelse, udeladt) Lov nr. 840 af

21. december 1988 indeholder i §§ 4 og 5, følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

§ 5

Stk. 1. Et medlem, som har afsluttet seneste

arbejdstilbud inden den 1. juli 1987, og som i perioden fra den 1. januar

1989 til den 31. december 1989 kan miste ret til dagpenge efter§§ 55, stk. 1,

og 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,

har ret til enten et arbejdstilbud eller uddannelsesydelse. Uddannelsesydelse

kan kun ydes inden for den i 1. pkt. nævnte periode til uddannelser af mindst

6 måneders varighed. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der i

særlige tilfælde kan gives uddannelsesydelse til uddannelser af kortere

varighed end 6 måneder.

- - -

Stk. 6. Et medlem, som er omfattet af stk. 1, og som

deltager i en godkendt uddannelse, jf. stk. 3, har under uddannelsesforløbet

ret til uddannelsesydelse, uanset om uddannelsen finder sted efter den

periode, som er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 7. Et medlem, som har deltaget i en uddannelse,

hvortil der er ydet uddannelsesydelse efter stk. 1 eller stk. 3, har ret til

et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om arbejdstilbud til

ledige.

Stk. 8. Et medlem, der er berettiget til

uddannelsesydelse efter stk. 1, jf. stk. 6, bevarer dagpengeretten uanset

betingelserne i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v., indtil medlemmet begynder uddannelsen eller

afslår et rimeligt tilbud om en længerevarende arbejdsmarkedsuddannelse.

Stk. 9. Et medlem, som har ret til et arbejdstilbud

efter stk. 1 eller stk. 7, har uanset betingelserne i § 55, stk. 1, eller §

72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., ret

til dagpenge, indtil et arbejdstilbud påbegyndes eller afslås.

Stk. 10. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse, jf. § 84 i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v., kan til samme medlem højst indtræde 5 gange i

hvert af årene 1989 og 1990 og derefter højst 4 gange indtil 1. juli 1991.

Lov nr. 840 af 20. december 1989 indeholder i §§ 4 og 5 følgende

bestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1990 (* 3). § 1, nr. 1-3 og 6-7 (* 4),

træder dog først i kraft den 1. juli 1990.

§ 5

Stk. 1. Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns

medlemmer og stedfortrædere efter bestemmelsen i § 1, nr. 5 sker første gang

for en 4-årig periode begyndende den 1. april 1994, idet dog det af

arbejdsministeren udpegede medlem med særlig sagkundskab inden for

arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra lovens ikrafttræden og

indtil udgangen af marts måned 1994. De medlemmer og stedfortrædere af

Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de hidtil gældende

regler er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne fortsætte som

medlemmer og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil denne dato.

Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun til periodens

udløb.

Stk. 2. Den i § 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse,

hvorefter der som medlemmer og stedfortrædere ikke kan udpeges personer, der

tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere,

finder tilsvarende anvendelse for personer, der efter da hidtil gældende

regler om Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i

sammenlagt 2 perioder.

Stk. 3. Klager, der er indgivet til kursusnævnet inden

den 1. januar 1990, men ikke færdigbehandlet inden denne dato, overføres til

Arbejdsmarkedets Ankenævn. Lov nr. 373 af 6. juni 1991 indeholder i §§ 2 (*

5) og 3 følgende bestemmelser:

§ 2

§ 1, nr. 4, 6 og 10, dog bortset fra det foreslåede §

84, stk. 6, og nr. 14, træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr. 1-3, 5 og

7-9, træder i kraft den 1. oktober 1991. § 1, nr. 10, for så vidt angår det

foreslåede § 84, stk. 6, nr. 11-13 og 15, træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 3

Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3, 8 og 9, finder

anvendelse på medlemmer, der efter 1. oktober 1991 påbegynder arbejde i

beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordningen efter lov om kommunal

beskæftigelsesindsats og arbejdsoptræning efter § 43, stk. 8, i lov om social

bistand.

Stk. 2. De i § 1, nr. 5, nævnte 52 uger regnes fra den

1. juni 1991. For medlemmer, der inden 17. maj 1991 har været omfattet af

tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge, gælder fortsat tidsbegrænsningen på

78 uger inden for 2 år, længst indtil 1. juli 1993.

Stk. 3. I perioden fra 1. juli 1991 til 30. juni 1993

skal arbejdsgiveren kun betale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, for 1.

ledighedsdag.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme medlem højst indtræde 8 gange i

perioden 1. juli 1991 til 1. juli 1992.

Stk. 5. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme person højst indtræde 4 gange i

perioden 1. juli 1992 til 1. januar 1993.

Stk. 6. Arbejdsgiverens forpligtelsee til at udbetale

dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme person højst indtræde 4 gange i

perioden fra den 1. januar 1993 til den 1 juli 1993, 8 gange i perioden fra

den 1. juli 1993 til den 1. januar 1994 og 16 gange i perioden fra den 1.

januar 1994 til den 1. januar 1995. Lov nr. 468 af 24. juni 1992 indeholder i

§§ 2 (* 6) og 3 følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992. §§ 97

a-97 c træder dog først i kraft den 1. september 1992, og § 97 d træder først

i kraft samtidig med lov om aktiveringsordning for ledige på Bornholm.

Stk. 2. Loven er gældende indtil 1. januar 1994.

Bestemmelserne i § 20 b og § 97 e-§ 97 i har dog virkning indtil udløbet af

orlovsperioder påbegyndt senest den 31. december 1993.

§ 3

Ledighedsperioder før lovens ikrafttræden medregnes ved opgørelsen af

ledighedskravene. Lov nr. 1036 af 23. december 1992 indeholder i § 2 (* 7)

følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Lov nr. 1037 af 23. december 1992

indeholder i § 2 (* 8) følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Lov nr. 178 af 14. april 1993

indeholder i § 3 (* 9) følgende bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har

virkning indtil udløbet af orlovsperioder påbegyndt inden den 31. december

1993 eller godkendt af Arbejdsformidlingen inden denne dato.

Lov nr. 432 af 30. juni 1993 indeholder i § 5 (* 10) følgende bestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993.

Stk. 2. Loven finder anvendelse ved udbetaling af

arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse, der vedrører perioden fra og med

den 4. oktober 1993.

Stk. 3. For personer omfattet af § 2, stk. 2, 3. pkt.,

i lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, som affattet ved denne lovs § 4,

nr. 1, tilbageholdes i sygedagpenge, der modtages fra og med begyndelsen af

den første hele uge efter 1. oktober 1993. Opkrævning sker på grundlag af

ATP-bidrag, som indbetales 1. oktober 1993 eller senere.

Stk. 4. Modregning af arbejdsgiverbidrag efter denne

lovs § 2, nr. 4, og § 3, nr. 1, sker første gang den 1. marts 1994 på

grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden 23. november 1993 - 22. februar

1994. Der beregnes ikke arbejdsgiverbidrag på grundlag af ATP-bidrag, der

vedrører tiden før 1. oktober 1993. Lov nr. 433 af 30. juni 1993 indeholder i

§§ 2 og 3 følgende bestemmelse:

§ 2 (* 11)

Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

§ 3 (* 12)

Hvis begæring om optagelse efter bestemmelsen i § 1, nr. 1, fremsættes

inden 4 uger efter lovens vedtagelse, vil medlemmet blive stillet, som om

optagelse var sket den 31. marts 1992 for så vidt angår medlemskravet for ret

til efterløn i § 75 b. Lov nr. 436 af 30. juni 1993 indeholder i § 3 følgende

bestemmelse:

§ 3

Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, dog

træder § 1, nr. 3 og 8 (* 13), i kraft den 1. september 1993 og § 2 i kraft

den 1. januar 1994. Lov nr. 437 af 30. juni 1993 indeholder i § 2 følgende

bestemmelse:

§ 2

§ 1, nr. 1-6 og 8 (* 14), træder i kraft den 27.

september 1993, § 1, nr. 8 (* 15), træder i kraft den 1. oktober 1993. § 1,

nr. 7, træder i kraft den 2. maj 1994.

Arbejdsministeriet, den 11. oktober 1993

Jytte Andersen

/ Niels Ole Andersen

Officielle noter

(* 1) Kapitel 5 a indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

nr. 75/129, EF-Tidende 1975 L 48 s. 29.

(* 2) Afsnit VI om styring af den aktive arbejdsmarkedspolitik i Lov nr.

432 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik trådte i kraft den 1.

september 1993. Afsnit I, §§ 1-23, og afsnit II i Lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. bortfalder ved ikrafttræden af Lov nr. 436 af

30. juni 1993 (i sin helhed).

(* 3) § 99, 100

(* 4) Omhandler § 1, stk. 1, 3. pkt., §§ 24, 24 a, 25, 26, 28, 29, § 101,

stk. 1 og § 102.

(* 5) Omhandler § 41, stk. 7, § 51, stk. 4, 2. pkt., § 55, stk. 1, 3.

pkt., § 57, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, § 60, stk. 2, § 63,§ 67, stk. 4, §

72, stk. 1, 3. pkt., § 84, § 90 a, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 100, stk. 5, §

100 a, stk. 3 og § 102.

(* 6) Omhandler § 20 b, § 51, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., §§

97 a, 97 b og 97 c, §§ 97 d, 97 e, 97 f, 97 g, 97 h og i.

(* 7) Omhandler § 3, stk. 6, i lov nr. 373 af 6. juni 1991.

(* 8) Omhandler § 76, stk. 1, 1. og 2. pkt. og § 76, stk. 2.

(* 9) Omhandler § 97 a, stk. 1, § 97 b, stk. 1, § 97 c, § 97 e, stk. 1, 2.

pkt., og stk. 2-5, § 97 f, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-5, § 97 g, § 97 h, § 97

i, § 97 j og § 97 k.

(* 10) Omhandler § 76, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6 og § 85 c.

(* 11) Omhandler § 41, stk. 1, nr. 3, litra g, § 46, stk. 1, § 55, stk. 3,

1. pkt., og stk. 5, § 56, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 3, 1. pkt., § 75 f,

stk. 1, § 75 h, stk. 4, § 75 m, stk. 1, § 78, § 79, stk. 1, § 86, stk. 5, 6

og 13, § 88, stk. 2 og § 99, stk. 1 og 4.

(* 12) Omhandler § 41, stk. 1, nr. 3, litra g.

(* 13) Omhandler § 23 a, stk. 3, § 23 e, § 34, stk. 1, § 38, stk. 1, nr.

2, § 41, stk. 6 og 8, § 45, § 51, stk. 4, 3. og 4. pkt., § 57, stk. 3 og 6, §

58, stk. 1, § 59, stk. 4, § 60, stk. 2, 1. pkt., § 62, stk. 2, § 62 a, stk.

5, § 63, stk. 5, § 65, stk. 6, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, § 73, stk. 4, § 75

c, stk. 1, 2. pkt., og stk.. 5, § 75 g, stk. 1, § 75 h, stk. 5, § 75 m, stk.

1, 2 pkt., § 75 n, stk. 1 og 2, § 76, stk. 7, § 78, stk. 6, § 84, stk. 7, §

87, stk. 4, 2. pkt., § 90, § 90 a, stk. 2, § 91, stk. 3 og 8, § 92, § 94, §

95, § 98, stk. 2, 4. pkt., og § 100, stk. 9 (Landsarbejdsrådet).

(* 14) Omhandler § 41, stk. 8, § 46, stk. 1, § 47, § 51, stk. 4, § 67,

stk. 3, § 68, stk. 4 og § 84 stk. 1, 2. og 3. pkt.

(* 15) Omhandler § 76, stk. 1.

Lignende dokumenter