Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Ikke gældende siden 5. februar 2009 LBK nr 68 af 21/01/2005LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. februar 2005

Gældende udgave: LBK nr 1002 af 24/08/2017

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 618 afgørelser

Retsinformation 298, Arbejdsretten m.fl. 131, Domsdatabasen 93, Landsskatteretten 75, Klagenævn (Nævnenes Hus) 17, Advokatnævnet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere

og funktionærer

1)

Herved bekendtgøres lov om retsforholdet mellem

arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 8. september

2004 med de ændringer, der følger af lov nr. 1414 af 22. december 2004 og lov

nr. 1416 af 22. december 2004.

§ 1.

Ved

funktionærer forstås i denne lov følgende personer:

a)

Handels- og

kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller

dermed ligestillet lagerekspedition.

b)

Personer, hvis

arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks-

eller

-fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan

sidestilles hermed.

c)

Personer, hvis

arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne

at

lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

d)

Personer, hvis

arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.

Stk. 2.

Læs alt

Det er en

betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af

vedkommende

arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en

tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

Stk. 3.

Denne lovs

bestemmelser kommer ikke til anvendelse på tjenestemænd - eller aspiranter

til

tjenestemandsstillinger - under staten, folkeskolen, folkekirken eller

kommunerne, på de af sømandsloven af 7. juni 1952 omfattede funktionærer

eller

på de af lov om lærligeforhold omfattede lærlinge. Bestemmelserne i

§§ 10-14

gælder dog for de af sømandsloven omfattede funktionærer.

Stk. 4.

Loven

finder også anvendelse på tidsbegrænsede arbejdsaftaler. Fornyelse af flere

på

hinanden følgende tidsbegrænsede arbejdsaftaler kan kun ske, hvis

betingelserne

i § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt. Ved tidsbegrænsede

arbejdsaftaler forstås, at tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er

fastsat ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelse af en

bestemt

opgave eller indtrædelse af en bestemt begivenhed.

§ 2.

Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun

bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med

nedenstående

regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før

tidspunktet for arbejdsaftalens udløb.

Stk. 2.

Opsigelse

fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1)

1 måneds varsel til

fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,

2)

3 måneders varsel til

fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Stk. 3.

Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje

ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Stk. 4.

Såfremt

arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent

midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned,

finder

reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.

Stk. 5.

Såfremt

arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet

ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske

med mindst 14 dages varsel.

Stk. 6.

Opsigelse

fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds

udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdsforholdet er af rent

midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller arbejdsforholdet

er

på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig

kontrakt

træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under

forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges

tilsvarende.

Stk. 7.

Opsigelse

må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel

kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6

skal

være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb

opsigelsesvarslet begynder at løbe.

Stk. 8.

Såfremt en

funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal

den

tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før

ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.

Stk. 9.

Såfremt der

som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren

og

dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3

måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det aftalte

vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i indtil 1

måned

efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer familien i tilfælde

af

funktionærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til

virksomhedens tarv, er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne

udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.

Stk. 10.

Ovennævnte

regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig

varslet arbejdsstandsning.

§ 2 a.

Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed

i

12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden

udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved

fratrædelsen vil oppebære folkepension.

Stk. 3.

Hvis

funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra

arbejdsgiveren,

og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det

fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1996

ved kollektiv overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse

eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra

arbejdsgiveren.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af

uberettiget bortvisning.

§ 2 b.

Såfremt opsigelse af en funktionær, som har været uafbrudt beskæftiget i den

pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for

rimeligt

begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren

udrede en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til funktionærens

ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige

funktionærens

løn for en periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der

tilkommer den pågældende i henhold til § 2, stk. 2 og 3. Er

funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen dog udgøre indtil 3

måneders løn.

Stk. 2.

Såfremt en

funktionær ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende

virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede godtgørelse

udgøre

indtil 4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan

godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget

bortvisning.

§ 3.

Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste

eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved

afbrydelsen har

krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er

arbejdsgiveren

pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et

større

ansvar, at udrede en erstatning svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til

hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller

-

såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende

gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller

mindre tilbage af denne ansættelse.

Stk. 2.

Har

funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet

krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de

almindelige erstatningsregler. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er

tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse.

Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil

fratræden med 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2.

Stk. 3.

Denne

paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver

tjenesteforholdet

på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.

§ 4.

Hvis funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller forlader

denne, eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov

misligholdelse

af kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning

for

det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen

af

tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger,

mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn.

§ 5.

Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit

arbejde,

betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for

funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig

sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens

overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Stk. 2.

Det kan dog

ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at

funktionæren

kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når

funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har

oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget

af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og

medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at

funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.

Stk. 3.

Yder

arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af lønnen, er

arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren den fornødne

pleje,

så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus.

Stk. 4.

Under

sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til - uden udgift

for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af

funktionærens

sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist.

Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende

begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve

tjenesteforholdet

uden varsel.

§ 6.

En

funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som militær,

berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet

kan

kun afvikles gennem opsigelse i henhold til § 2, og funktionæren har ret

til løn i overensstemmelse med nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren

er dog pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse

om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden

indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne

have opsagt tjenesteforholdet til ophør ved udgangen af den forud for

indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf berettiger

arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve forholdet uden varsel

fra

indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at kræve erstatning for det tab,

der er forvoldt ved undladelsen af at give underretning.

Stk. 2.

Medens en

funktionær ikke har krav på løn under den første indkaldelse, er

arbejdsgiveren

under senere indkaldelser pligtig at betale løn for den måned, i hvilken

indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned.

Stk. 3.

Efter

genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i

sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af

denne ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver underretning om

indkaldelsen,

jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i så tilfælde

forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen.

§ 7.

Med

henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal funktionæren

senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om,

hvornår

hun påregner at begynde sin barselorlov. Barselorloven anses dog i alle

tilfælde for påbegyndt, hvis funktionæren enten 4 uger før forventet fødsel

er

uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel § 12, stk. 2 og 3, nr. 1 og 2,

eller

på dette tidspunkt eller senere bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet,

og hvis hun forbliver uarbejdsdygtig indtil fødslen.

Stk. 2.

Funktionæren har ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og

barsel

fra barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1, til 14 uger efter fødslen.

Stk. 3.

Funktionæren

har ret til fuld løn, hvis hun bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet

af

de grunde, der er nævnt i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 12,

stk. 2 og 3, nr. 1 og 2, i perioden fra graviditetens indtræden til

barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1. § 5, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Hvis

arbejdsgiveren opsiger funktionæren inden barselorlovens påbegyndelse eller i

den i stk. 2 nævnte periode, har hun ret til fuld løn i

opsigelsesperioden. Hvis funktionæren bliver afskediget i den i stk. 2

nævnte periode, har hun ret til fuld løn fra barselorlovens påbegyndelse.

§ 8.

Dør

en funktionær i ansættelsestiden, tilkommer der funktionærens ægtefælle eller

børn under 18 år, over for hvem funktionæren har forsørgelsespligt, 1, 2

eller

3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelse i

virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.

§ 9.

Såfremt en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tjeneste medfører udgifter

til

rejse, ophold uden for hjemstedet o.lign., har funktionæren krav på, at alle

nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er pligtig at

yde

funktionæren passende forskud til afholdelse af disse udgifter. Dette gælder

også, hvor de nævnte udgifter ifølge aftale udredes af aftalt løn eller

provision,

men det stedfundne salg ikke muliggør dækning af sædvanemæssige omkostninger.

Stk. 2.

Forskud på

provision kan af arbejdsgiveren kun kræves dækket af funktionærens

løntilgodehavende

eller indtjente provision og ikke indtales som almindelig gældsforordning.

Stk. 3.

De i §§ 2

b, 3, 5, 6, 7 og 8 omhandlede ydelser udregnes for provisionslønnede

funktionærer

på grundlag af den provisionsindtægt, som funktionæren antagelig ville have

oppebåret, såfremt han ikke var blevet hindret i sin virksomhed i de

pågældende

tidsperioder.

§ 10.

Funktionærerne har ret til at organisere sig til varetagelse af deres

interesser og give oplysninger til deres organisation om deres egne løn- og

arbejdsvilkår.

Stk. 2.

Ethvert

personale har - uanset størrelsen - ret til gennem sin organisation at kræve

forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 3.

Over

forhandlingerne påhviler det arbejdsgiveren at foranledige ført en protokol,

som underskrives af begge parter, og hvoraf udskrift meddeles såvel

arbejdsgiveren

som funktionærerne.

Stk. 4.

Såfremt der

under forhandlingerne ikke opnås enighed mellem parterne, eller en part

unddrager

sig forhandling, har enhver af parterne ret til at foranledige

forhandlingerne

videreført under medvirken af en mæglingsmand efter reglerne i §§ 11-13.

§ 11.

De

i § 10 omhandlede mæglingsmænd beskikkes for hver sag, i København og på

Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af amtmanden over det amt,

hvor arbejdsgiverens virksomhed har sit hjemsted.

Stk. 2.

Henvendelse

om beskikkelse af en mæglingsmand skal fremsættes skriftligt og bilægges den

i

§ 10, stk. 3, omhandlede protokol samt en kort sagsfremstilling. I

tilfælde, hvor mægling ønskes, fordi en part har unddraget sig forhandling,

skal der dog alene bilægges en kort sagsfremstilling.

§ 12.

Senest 5 dage efter sin beskikkelse indkalder mæglingsmanden parterne til

forhandling og berammer tid og sted for denne.

Stk. 2.

Det er

mæglingsmandens opgave ved de under hans forsæde stedfindende forhandlinger

at

søge opnået enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver

mæglingsmanden til den beskikkende myndighed en rapport om forhandlingerne.

Bekræftet afskrift af rapporten skal samtidig tilstilles parterne.

§ 13.

Undladelse af at føre den i § 10, stk. 3, nævnte protokol samt

undladelse af at give møde for mæglingsmanden straffes med bøde, der

tilfalder

statskassen.

§ 14.

Mæglingsmændene oppebærer vederlag, der fastsættes af

beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

De med

mæglingen forbundne udgifter udredes forskudsvis af det offentlige, men

betales

med halvdelen af hver af parterne og kan inddrives ved udpantning.

§ 15.

En

funktionær er berettiget til uden samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig

hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for

virksomheden.

§ 16.

Efter at funktionæren har afgivet eller modtaget opsigelse fra tjenesten,

skal

arbejdsgiveren - uden afkortning i lønnen - give ham den nødvendige

fritagelse

fra arbejdet til at søge anden beskæftigelse. Funktionæren skal herunder tage

tilbørligt tilsyn til arbejdsgiverens ønske om, at arbejdssøgningen lægges på

det for virksomhedens arbejde gunstigst mulige tidspunkt.

§ 17.

Funktionæren har til enhver tid ret til af arbejdsgiveren skriftligt at få

bekræftet, i hvilket tidsrum tjenesteforholdet har varet, med hvilket arbejde

funktionæren i hovedsagen har været beskæftiget, hvilken løn funktionæren

oppebærer, og - i tilfælde af opsigelse - på begæring oplysning om årsagen

til

afskedigelsen.

Stk. 2.

Overtrædelse af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der tilfalder

statskassen.

§ 17 a.

Såfremt en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med

tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et

løbende

regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i

regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt,

dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning

eller

på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse på købe- eller tegningsrettigheder til aktier m.v.,

der

er omfattet af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i

ansættelsesforhold.

§ 18.

Har en funktionær forpligtet sig til, at vedkommende af konkurrencehensyn

ikke

må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage

ansættelse

i en sådan, finder aftalelovens §§ 36 og 38 anvendelse. Den i 1. pkt.

nævnte

forpligtelse kan kun gyldigt indgås af en funktionær, der indtager en særlig

betroet stilling, eller som indgår aftale med sin arbejdsgiver om

udnyttelsesretten

til en af funktionæren gjort opfindelse. Forpligtelsen kan gyldigt kun

indgås,

hvis funktionæren modtager en kompensation for den periode, forpligtelsen

gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på kompensation fremgår af en

skriftlig

kontrakt. Kompensationen skal pr. måned udgøre mindst 50 pct. af lønnen på

fratrædelsestidspunktet.

Kompensation udbetales for de første 3 måneder som et engangsbeløb ved

fratrædelsen og derefter månedsvis i den resterende del af den periode,

forpligtelsen gælder. Hvis funktionæren modtager løn i en opsigelsesperiode

efter den faktiske fratræden, regnes fratrædelsen fra opsigelsesperiodens

udløb. Retten til kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har

bortvist funktionæren.

Stk. 2.

En

arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 1. Dette skal ske med

1

måneds varsel til udløbet af en måned. Funktionæren har dog krav på det i

stk. 1,

5. pkt., nævnte engangsbeløb ved fratrædelsen på betingelse af, at

fratrædelsen

sker inden 6 måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagt aftalen, og

fratrædelsen skyldes grunde, der ville have gjort arbejdsgiveren berettiget

til

at gøre aftalen gældende.

Stk. 3.

Såfremt

funktionæren får andet passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde

modregnes

i funktionærens krav på kompensation efter stk. 1 for tiden efter

ansættelsen. Det gælder dog ikke det i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2,

3.

pkt., nævnte engangsbeløb. Ved passende arbejde forstås arbejde inden for

funktionærens faglige område, som funktionæren er uddannet inden for eller

har

haft beskæftigelse inden for.

Stk. 4.

Hvis

funktionæren har været beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin

arbejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der

skal

ikke betales kompensation efter stk. 1. Hvis funktionæren har været

beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren, kan

aftalen ikke gøres gældende i længere end 6 måneder efter fratrædelsen.

Stk. 5.

Stk. 1,

3-7. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse, hvis der ved kollektiv

overenskomst indgået den 15. juni 1999 eller senere er fastsat regler om

indholdet af og vilkår for indgåelse af de aftaler, der er nævnt i

stk. 1.

§ 18 a.

En forpligtelse for funktionæren til efter fratrædelsen ikke at tage

ansættelse

hos eller direkte eller indirekte at have erhvervsmæssig kontakt med sin

tidligere arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser kan

kun

gøres gældende, hvis der har været en forretningsmæssig forbindelse med den

pågældende kunde m.v. inden for de seneste 18 måneder før

opsigelsestidspunktet.

Forpligtelsen gælder endvidere kun i forhold til kunder m.v., som

funktionæren

selv har haft erhvervsmæssig kontakt med hos sin tidligere arbejdsgiver, og i

forhold til øvrige kunder m.v., som arbejdsgiveren ved særskilt, skriftlig

meddelelse inden opsigelsen har ladet været omfattet af forpligtelsen. I

øvrigt

finder aftalelovens § 36 anvendelse.

Stk. 2.

En

forpligtelse efter stk. 1 kan kun gyldigt indgås, hvis funktionæren

modtager en kompensation for den periode, forpligtelsen gælder, og hvis

forpligtelsen og kravet på kompensation fremgår af en skriftlig kontrakt.

Kompensationen skal pr. måned udgøre mindst 50 pct. af lønnen på

fratrædelsestidspunktet

og skal udbetales månedsvis i den periode, forpligtelsen gælder. Hvis

funktionæren

modtager kompensation i medfør af § 18, bortfalder retten til

kompensation

efter denne bestemmelse. Hvis funktionæren modtager løn i en

opsigelsesperiode

efter den faktiske fratræden, regnes fratrædelsen fra opsigelsesperiodens

udløb. Retten til kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har

bortvist funktionæren.

Stk. 3.

Såfremt

funktionæren får andet passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde

modregnes

i funktionærens krav på kompensation efter stk. 2 for tiden efter

ansættelsen.

Stk. 4.

Hvis

funktionæren har været beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin

arbejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der

skal

ikke betales kompensation efter stk. 2. Hvis funktionæren har været

beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren, kan

aftalen ikke gøres gældende i længere tid end 6 måneder efter fratrædelsen.

Stk. 5.

En

arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 2 med en måneds

varsel

til udløbet af en måned.

Stk. 6.

Stk. 1-5

finder ikke anvendelse, hvis der ved kollektiv overenskomst indgået den 15.

juni 1999 eller senere er fastsat regler om indholdet af og vilkår for

indgåelse af de aftaler, der er nævnt i stk. 1.

§ 19.

Det er forbudt ved avertering at angive, at der søges eller foretrækkes

militærfri arbejdskraft, eller at den stillingssøgende er militærfri.

Stk. 2.

Det er

forbudt ved avertering at angive, at ansættelse er betinget af

kapitalindskud,

eller at en ansøger, der kan stille kapitalindskud, foretrækkes.

Stk. 3.

Såfremt en

virksomhed gennem avertering, ved hvilken den pågældende virksomheds navn og

adresse ikke er nævnt, søger personale, skal det af annoncen tydeligt fremgå,

hvilken foruddannelse og øvrige kvalifikationer ansøgere skal være i

besiddelse

af, samt mindstelønnen for det pågældende arbejde.

Stk. 4.

Såfremt der

som forudsætning for tiltrædelse af en stilling kræves indbetalt kontant

depositum,

skal virksomhedens navn og adresse nævnes i annoncen.

Stk. 5.

Overtrædelse af disse bestemmelser medfører straf af bøde, der tilfalder

statskassen.

§ 20.

Såfremt en funktionær skal stille penge eller andre værdier som sikkerhed,

skal

det som sikkerhed stillede indsættes eller deponeres i et pengeinstitut og må

kun kunne hæves ved arbejdsgiverens og funktionærens underskrift.

Stk. 2.

Overtrædelse af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der tilfalder

statskassen.

§ 21.

De

i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne

fraviges til ugunst for funktionæren, jf. dog § 18, stk. 5, og

§ 18

a, stk. 6.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i

§§ 2,

5 og 7, stk. 2, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt hensyn til

funktionæren taler herfor.

§ 22.

Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks, . . . (her

udelades overgangsbestemmelser).

Stk. 2.

Fra lovens

ikrafttræden ophæves lov nr. 168 af 13. april 1938 om retsforholdet mellem

arbejdsgivere

og funktionærer i private erhvervsvirksomheder.

Stk. 3.

Ved kgl.

anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 77 af 20. marts 1964 om ændringer i lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i § 2

følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1964.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på forskud på

provision,

der er ydet før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 224 af 19. maj 1971 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i § 2

følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1971.

Lov nr. 313 af 10. juni 1976 om ændring af

forskellige

lovbestemmelser med 20 års aldersgrænser m.v. indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 14

Loven træder i kraft den 1. november 1976.

§ 15

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ændringerne

i §§ 1-4, 6, 8 og 10 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne,

og ændringerne i §§ 4-11 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

Grønland.

Lov nr. 162 af 12. april 1978 om ændring af

forskellige

lovbestemmelser vedrørende ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 1978.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringerne

i §§ 1, 3 og 4 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de

afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 287 af 24. april 1996 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Fratrædelsesgodtgørelser)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 340 af 2. juni 1999 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Fuld løn til gravide

funktionærer under sygdom, konkurrence- og kundeklausuler) indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

2)

Stk. 2.

§ 1,

nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 15. juni 1999 og har virkning for

forpligtelser, der indgås den 15. juni 1999 eller senere.

§ 3

(Ophævet)

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 444 af 7. juni 2001 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer og lov om værnepligtsorlov

og orlov til FN-tjeneste m.v. (Ændring af timegrænse) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

3)

Lov nr. 132 af 20. marts 2002 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forlængelse af

revisionsfristen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2002.

Lov nr. 371 af 28. maj 2003 om ændring af lov om

retsforholdet

mellem arbejdsgivere og funktionærer (Gennemførelse af direktivet om

tidsbegrænset ansættelse), som ændrer lovens §§ 1, 2, og 3, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2003.

Lov nr. 310 af 5. maj 2004 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Brug af aktieoptioner

m.v.

i ansættelsesforhold), som ændrer lovens § 17a, stk. 2, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2.

Loven

finder anvendelse på ordninger eller aftaler, der er etableret før lovens

ikrafttræden, for tildelinger, der sker efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 1414 af 22. december 2004 om ændring af lov

om

ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

(Ophævelse

af revisionsbestemmelsen), som ophæver lovens § 3, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

4)

Lov nr. 1416 af 22. december 2004 om ændring af lov

om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Ophævelse af

18-års-grænsen

i § 2 b), som ændrer noten til lovens titel samt lovens § 2 b,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

5)

Stk. 2.

Loven har

virkning for afskedigelser, der foretages efter lovens ikrafttræden.

Beskæftigelsesministeriet, den 21. januar

2005

Claus Hjort Frederiksen

/E. Edelberg

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EF-Tidende 1999 nr. L 175,

s.

43) og dele af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

(EF-Tidende 2000 nr. L 303, s. 16).

2)

Lov nr. 340 af 2. juni 1999 blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni 1999.

3)

Lov nr. 444 af 7. juni 2001 blev bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2001.

4)

Lov nr. 1414 af 22. december 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 27.

december 2004.

5)

Lov nr. 1416 af 22. december 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 27.

december 2004.

Lignende dokumenter