Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Frigørelsesattest
- ukontrollabel arbejdstid -omregning
(13)
Resumé:
Et medlem startede en deltidsbeskæftigelse som projektmedarbejder for et
firma. Ifølge ansættelsesaftalen var han ansat fra den 21. august 2002 til
den
1. maj 2003. Han var ansat 8 timer pr. uge og blev aflønnet med 2.160 kr. pr.
normal arbejdsdag a’ 8 timer.
Medlemmet henvendte sig til kassen den 13. september 2002 og den 16.
september
sendte kassen medlemmet en frigørelsesattest der blev returneret den 25.
september
2002.
Da frigørelsesattesten ikke var modtaget inden 10 dage fra beskæftigelsens
start, kunne der først udbetales dagpenge fra den 25. september 2002.
Maskinmesterforeningen har anført, at det var medlemmets og arbejdsgiverens
opfattelse, at der ikke var noget opsigelsesvarsel, at medlemmet i tidligere
projektarbejder ikke havde et opsigelsesvarsel og en frigørelsesattest var
unødvendig.
Medlemmets arbejde bestod i møder, og der var en repræsentant fra
arbejdsgiveren til stede, bortset fra møde i uge 41/2002. Arbejdstiden i
denne
uge blev anset for ukontrollabel og der skulle ske omregning.
Maskinmesterforeningen har anført, at medlemmets arbejdstid kunne
kontrolleres
af de andre deltagere i mødet, og at medlemmet fik udbetalt det samme i løn
som
i de øvrige uger.
Direktoratet fandt at medlemmet var omfattet af funktionærloven og der er et
Læs alt
opsigelsesvarsel. Medlemmet kunne først få dagpenge fra den 25. september
2003.
Direktoratet fandt videre, at medlemmets arbejdstid var ukontrollabel i uge
41/2002 og at der skulle ske omregning i denne uge.
Ad frigørelsesattest
Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til at modtage supplerende
dagpenge fra den 21. august 2002, som var arbejdsforholdets første dag.
Dette skyldes at medlemmet ikke i sin ansættelse skulle anses for omfattet af
et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel,
kræves der ikke en frigørelsesattest som betingelse for udbetaling af
supplerende dagpenge.
Ankenævnet har lagt til grund, at medlemmet ikke var omfattet af
funktionærloven og dermed af et opsigelsesvarsel i henhold til denne lov,
idet
medlemmets beskæftigelse alene var på 8 timer pr. uge og ikke som krævet i
funktionærloven mere end 8 timer i gennemsnit pr. uge.
Ankenævnet lagde til grund, at der ifølge arbejdsgiveren ikke gjaldt et
opsigelsesvarsel, og at dette fremgik af arbejdsgivers oplysninger på
”Redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed”. Det faktum,
at der
samtidig var afkrydset i rubrikken ”frigørelsesattest vedlægges”,
og at
frigørelsesattest var udfyldt og indsendt, ændrede ikke ankenævnets
opfattelse
af, at der måtte antages ikke at foreligge et opsigelsesvarsel i
ansættelsesforholdet. Udfyldelse af frigørelsesattest kunne ikke afvises at
være sket som en følge af manglende fuldstændig forståelse fra arbejdsgivers
side af danske arbejdsløshedsforsikringsregler.
Ad omregning
Kravet for at anse medlemmets arbejde for kontrollabelt i uge 41 i 2002 var
ikke opfyldt.
Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets arbejdsgiver ikke havde mulighed for
at
registrere arbejdstiden for hans mødeaktiviteter i uge 41, at der ikke forelå
nogen overenskomst vedrørende arbejdstiden, og at der ikke i
ansættelsesaftalen
var fastsat nogen arbejdstid eller arbejdstidsnorm.
Ankenævnet lagde vægt på, at de andre deltagere i projektmødet i uge 41/2002
ikke var repræsentanter for medlemmets arbejdsgiver.
Vedrørende
NN, cpr. nr.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16.
oktober 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ad
frigørelsesattest
Ankenævnet finder, at NN er berettiget til at modtage supplerende
dagpenge fra den 21. august 2002, som er arbejdsforholdets første dag.
Dette skyldes at NN ikke i sin ansættelse skal anses for omfattet
af et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren ikke har krav på et
opsigelsesvarsel,
kræves der ikke en frigørelsesattest som betingelse for udbetaling af
supplerende dagpenge.
Ankenævnet har lagt til grund, at NN ikke er omfattet af
funktionærloven og dermed af et opsigelsesvarsel i henhold til denne lov,
idet
NN beskæftigelse alene er på 8 timer pr. uge og ikke som krævet i
funktionærloven
mere end
8 timer i gennemsnit
pr. uge.
Ankenævnet har lagt til grund, at der ifølge arbejdsgiveren ikke
gjaldt et opsigelsesvarsel, og at dette fremgår af arbejdsgivers oplysninger
på
”Redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed”. Det faktum,
at der
samtidig er afkrydset i rubrikken ”frigørelsesattest vedlægges”, og
at frigørelsesattest
er udfyldt og indsendt, ændrer ikke ankenævnets opfattelse af, at der må
antages ikke at foreligge et opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet.
Udfyldelse af frigørelsesattest kan ikke afvises at være sket som en følge af
manglende fuldstændig forståelse fra arbejdsgivers side af danske
arbejdsløshedsforsikringsregler.
Ankenævnet henviser til arbejdsløshedsforsikringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 62, stk. 1, nr. 5 og
direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed
§ 19, stk. 1, 2 og 3.
Ad omregning
Kravet for at anse NNs arbejde for kontrollabelt i uge 41 i 2002
er ikke opfyldt.
Ankenævnet har lagt vægt på, at NNs arbejdsgiver ikke har mulighed
for at registrere arbejdstiden for hans mødeaktiviteter i uge 41, at der ikke
foreligger nogen overenskomst vedrørende arbejdstiden, og at der ikke i
ansættelsesaftalen er fastsat nogen arbejdstid eller arbejdstidsnorm.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at de andre deltagere i
projektmødet i uge 41/2002 ikke var repræsentanter for NNs arbejdsgiver.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring mv. jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 § 59, stk. 3 og
direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende
dagpenge § 3 og § 4, stk. 1.
Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets afgørelse af 7.
december 2003.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
NN
Arbejdsløshedskassen
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Den 13. september 2002 kontaktede Deres medlem lokalafdelingen
for at høre om sin ret til dagpenge og efterløn.
Deres medlem oplyste, at han havde mulighed for at få et arbejde
hos en svensk arbejdsgiver. Arbejdet skulle udføres i Danmark på savværk i
..
Indtil 1. december 2002 skulle han være ansat på deltid og efter 1. december
2002 til 30. april 2003 på fuldtid.
Den 16. september 2002 sendte lokalafdelingen en frigørelsesattest
og et skema vedrørende nedsat arbejdstid til Deres medlem. Deres medlem blev
i
forbindelse hermed vejledt om reglerne for indsendelse af frigørelsesattest.
Den 25. september 2002 modtog lokalafdelingen Deres medlems
frigørelsesattest, underskrevet af arbejdsgiveren hos ZZ den 19. september
2002, og skemaet vedrørende arbejde på nedsat tid.
Det fremgik af skemaet, at Deres medlem blev ansat hos ZZ den 1.
oktober 2002, og at ansættelsesperioden var fra 1. oktober 2002 til 1. maj
2003. Det fremgik videre, at arbejdstiden var 8 timer om ugen i gennemsnit.
I brev af 26. september 2002 skrev lokalafdelingen følgende:
”Vi har modtaget din indsendte redegørelse for arbejde på nedsat
tid, men ifølge dette skema er du først startet arbejde den 1. oktober 2002,
hvilket ikke hænger sammen med, at du har skrevet timer på dagpengekortet i
uge
34-38. Vi skal derfor have et nyt skema, der vedrører perioden siden du er
startet arbejde den 21. august 2002”.
Den 3. oktober 2002 modtog lokalafdelingen en ny redegørelse for
arbejde på nedsat tid og en kopi af Deres medlems ansættelseskontrakt.
Deres medlem anførte i forbindelse hermed, at han ikke fandt, at
arbejdstiden var ukontrollabel, fordi den foresatte hidtil havde været til
stede ved alle møder. Han fandt endvidere, at han opfyldte § 3,
stk. 4, i vejledning om supplerende dagpenge.
I ansættelseskontrakten var Deres medlems lønvilkår og
ansættelsesvilkår beskrevet som følger:
”
Denna skrivelse bekräftar vår
överenskommelse om din visstidsanställning hos oss i Energi E2 projektet.
Dina
uppgifter är att deltaga i bygg- och projektmöten fram till montagestarten i
November 2002.
Därefter kommer engagemenget att behöva utökas beroende på vilken
entreprenör vi väljer for montaget. Du kommer i vart fall att bli vår
representant på montageplatsen för att deltaga i planeringsmöten,
sakerhetsmöten, diskussioner om samordning av resurser etc, och verka for
våra
intressen.
Planeringen nu innebär att idrifttagning sker under april 2003 och
vi hoppas att overlämna anläggningen under Maj/Juni nästa år. Din ersättning,
som vi överenskommit, är DKK. 2160 per normal arbetsdag. Fram till
montagestarten kan du fakturera efter varje möte om du vill. Under
montagetiden
torde var 14: e dag vara praktiskt. Vi betalar fakturorna inom 14 dagar.
Kostnader for uppehalle (hotell) ersattes som netto-kostnad mot
kvitto, I görligaste man betalar vi direkt till hotell mot deras faktura. För
tiden i . får vi hitta en praktisk lösning på detta. Kanske kan du »sondera
terrängen« med avsikt att få övernattning för dig och oss på ett flexibelt,
kostnadsvettigt
men bekvämt ställe”.
Den 10. oktober 2002 kontaktede Deres medlem lokalafdelingen
telefonisk.
Deres medlem oplyste, at han reelt først var startet i arbejde den
27. august 2002.
Lokalafdelingen oplyst Deres medlem om, at arbejdet godt kunne
anses for at være kontrollabelt, når der var en repræsentant for ZZ til
stede.
Deres medlem oplyste, at det havde der været til de møder, han havde skrevet
på
dagpengekortet for uge 34-38. Det blev aftalt, at Deres medlem fremover
skulle
skrive på dagpengekortet, om der var en arbejdsgiverrepræsentant til stede
under møderne.
Deres medlem blev videre oplyst om, at han måtte anses for at være
omfattet af funktionærloven, hvorfor lokalafdelingen havde modtaget
frigørelsesattesten for sent.
Den 17. oktober 2002 traf lokalafdelingen afgørelse om, at Deres
medlem først kunne få supplerende dagpenge fra den 25. september 2002, hvor
lokalafdelingen
modtog frigørelsesattesten.
Lokalafdelingen traf videre afgørelse om, at Deres medlems
arbejdstid var ukontrollabel, når der ikke var en arbejdsgiverrepræsentant
fra
ZZ til stede.
Den 22. oktober 2002 klage De, på vegne af Deres medlem, over
lokalafdelingens afgørelse.
De anførte, at det for Deres medlem og ZZ var underforstået, at
ansættelsesforholdet var af midlertidig karakter, og at det fra begge parters
side kunne afbrydes med dags varsel. For begge parter var det en væsentlig
forudsætning, at arbejdets nøjagtige omfang ikke kunne fastslås på forhånd,
og
at det var i alles interesse, at parterne ikke var bundet overfor hinanden
udover det konkrete arbejdsbehov.
De anførte videre, at Deres medlem, objektivt set, var omfattet af
funktionærloven, men at ingen af parterne var opmærksom på dette. Deres
medlem
og ZZ havde derfor også over for lokalafdelingen tilkendegivet, at Deres
medlem
ikke var omfattet af noget opsigelsesvarsel. Endvidere kunne det ikke
forventes, at en svensk virksomhed skulle kende til den dansk funktionærlov.
Af
blanketten, som Deres medlem returnerede den 22. september 2002, fremgik det
tydeligt, at ZZ ikke havde krav på et opsigelsesvarsel. Grundet en
misforståelse medsendte Deres medlem for en sikkerheds skyld
frigørelsesattesten,
hvilket førte til, at attesten var for sent indsendt.
Det var Deres opfattelse, at selv om Deres medlem objektivt set
var omfattet af funktionærlovens opsigelsesregler, havde ingen af parterne
været klar over dette, og aftalen blev derfor indgået under forudsætning af,
at
begge parter med øjeblikkelig varsel kunne frigøre sig fra aftalen. De fandt
derfor
ikke, at det kunne lægges Deres medlem til last, at han indsendte
frigørelsesattesten
for sent, når indsendelse af attesten overhovedet ikke var nødvendig.
De anså endvidere Deres medlems arbejdstid som kontrollabel, idet
der til alle møderne var en arbejdsgiverrepræsentant til stede.
De anførte sluttelig, at det var Deres opfattelse, at Deres medlem
opfyldte betingelserne i § 3, stk. 4, litra 4-6, i bekendtgørelse
om
supplerende dagpenge, idet størrelsen af Deres medlems løn hele tiden lå på
et
fast beløb pr. arbejdsdag, idet lønnen nøjagtig svarede til det generelle
niveau for teknisk konsulentbistand og idet han overfor lokalafdelingen havde
afgivet en erklæring om arbejdsvilkårene.
Ved brev af 13. november 2002 fastholdt hovedledelsen
lokalafdelingens afgørelse.
I brevet anførte hovedledelsen, at det forhold, at arbejdsgiveren
hele tiden var villig til at se bort fra medlemmets opsigelsesvarsel, ikke
ændrede ved, at arbejdsgiveren efter funktionærloven havde krav på et
opsigelsesvarsel. Arbejdsgiverens erklæring om at ville se bort fra
opsigelsesvarslet skulle derfor foreligge på en frigørelsesattest eller
fremgå
af ansættelseskontrakten og være modtaget i a-kassen indenfor
10-dages-fristen.
Hovedledelsen anførte videre, at den var enig i, at medlemmets
arbejdstid kunne anses for kontrollabelt, når der var en repræsentant fra
arbejdsgiver til stede. Deres medlem var derfor også fradraget sine faktiske
arbejdstimer i uge 40/02, hvor der var en repræsentant for arbejdsgiveren til
stede. Deres medlems indtægt for uge 41/02 var derimod omregnet, idet der
ikke
var en repræsentant for arbejdsgiver til stede”.
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 7. januar 2003 denne afgørelse:
”Deres medlem kan få supplerende dagpenge fra den 25. september
2002.
Arbejdstiden i uge 41/02 var ukontrollabel. Indtægten skal derfor
omregnes til timer.
Begrundelse
Frigørelsesattest.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som af anden grund ikke
står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der
henvises til § 62, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge, hvis
medlemmet arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor der er et
opsigelsesvarsel.
Arbejdsgiveren skal dog skriftligt erklære, at arbejdsgiveren vil
se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet kan få arbejde med en længere
arbejdstid.
Erklæringen skal gives på en frigørelsesattest eller fremgå af
arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling. Muligheden for at blive
frigjort kan også fremgå af ansættelseskontrakten. Der henvises til
§ 19,
stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.
Medlemmet kan dog kun få supplerende dagpenge fra første dag i
ansættelsesforholdet, når erklæringen fra arbejdsgiveren er modtaget i
a-kassen
i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er begyndt.
I 10 dages fristen medregnes den dag, hvor medlemmet begyndte
ansættelsen. Der henvises til § 19, stk. 3, i bekendtgørelsen.
*
Direktoratet har lagt til grund, at Deres medlem er
omfattet af funktionærloven.
Deres medlem begyndte i ansættelsen den 27. august 2002, og
arbejdsgiveren havde, i henhold til funktionærloven, krav på et
opsigelsesvarsel fra denne dag.
A-kassen modtog frigørelsesattesten den 25. september 2002.
Fristen på de 10 dage var derfor overskredet.
Deres medlem kan derfor først få supplerende dagpenge fra den 25.
september 2002.
*
Da har i klage af 22. oktober 2002 anført, at det for
Deres medlem og ZZ var underforstået, at ansættelsesforholdet var af
midlertidig karakter, og at det fra begge parters side kunne afbrydes med
dags
varsel.
Direktoratet skal hertil bemærke følgende:
Det følger af § 2, stk. 6, i funktionærloven, at
funktionæren ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, hvis:
1.
er truffet aftale
om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter,
og
2.
arbejdsforholdet
ikke vedvarer ud over 3 måneder.
Det fremgår at Deres medlems redegørelse for arbejde på nedsat
tid, at det ved ansættelsen var aftalt, at ansættelsesperioden var fra 21.
august 2002 til 1. maj 2002 – mere end 3 måneder.
Ansættelsen var derfor ikke at midlertidig karakter, hvorfor Deres
medlem ikke er omfattet af § 2, stk. 6, i funktionærloven.
Ukontrollabel arbejdstid
Direktoratet finder, at Deres medlems arbejdstid i uge
41/02 var ukontrollabel.
I direktoratets vurderingen indgår blandt andet,
at
Deres medlem på dagpengekortet for uge 41/02
oplyste, efter aftale med lokalafdelingen, at mødet blev holdt uden
arbejdsgiver,
og
at
arbejdsgiveren derfor ikke havde konkret
mulighed for at kontrollere Deres medlems arbejdstid i uge 41/02,
at
Deres medlems arbejdstid eller arbejdstidsnorm
ikke var fastlagt i en kollektiv overenskomst,
at
Deres medlems ansættelseskontrakt ikke
henviste til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område,
hvori
arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm var fastsat,
at
der ifølge ansættelseskontrakten ikke var
aftalt vederlag for merarbejde eller overarbejde mv.
De har i klage af 22. oktober 2002 anført, , at det var Deres
opfattelse, at Deres medlem opfyldte betingelserne i § 3, stk. 4,
litra 4-6, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, idet størrelsen af Deres
medlems løn hele tiden lå på et fast beløb pr. arbejdsdag, idet lønnen
nøjagtig
svarede til det generelle niveau for teknisk konsulentbistand og idet han
overfor lokalafdelingen havde afgivet en erklæring om arbejdsvilkårene.
Direktoratet skal hertil bemærke, at det følger af § 3,
stk. 4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende
dagpenge, at arbejdstiden kan anses for at være kontrollabel på grundlag af
en
skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis
1.
medlemmet er fast
lønnet,
og
2.
arbejdstiden eller
en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen.
Desuden skal mindst 2 af de 6 kriterier, som nævnt i § 3,
stk. 4, litra 1-6, være opfyldt.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at Deres medlem opfyldte
kriterierne i § 3, stk. 4, litra 4-6, når Deres medlems arbejdstid,
eller en norm om arbejdstid, ikke var fastsat i Deres medlems
ansættelseskontrakt.
Arbejdstiden var således ikke omfattet af reglerne om kontrollabel
arbejdstid, jf. § 3, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8.
november 2001 om supplerende dagpenge.
Arbejdstiden skal derfor beregnes ved omregning af indtægten med
den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002
og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om
supplerende dagpenge”.
3. Klagen
til ankenævnet
YY skrev den 22. januar 2003:
YY skal hermed klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 7.
december 2002 vedrørende vort medlem, maskinmester NN. For god ordens skyld
skal det oplyses, at foreningen først har modtaget ovennævnte afgørelse den
8.
januar 2003 (kopi af brevet inkl. datostempel vedlægges).
Arbejdsdirektoratets afgørelse vedrører 2 spørgsmål, nemlig
1)
om NN kan modtage
supplerende dagpenge fra ansættelsens start den 27. august 2002, selv om
A-kassen først har modtaget en frigørelsesattest den 25. september 2002, og
2)
om der skal ske
omregning til timer af NNs lønindtægt for uge 41/02.
Ad 1) -
supplerende dagpenge:
A-kassen og Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at NN
ikke kan få supplerende dagpenge for den periode, hvor A-kassen ikke har
været
i besiddelse af en frigørelsesattest fra hans arbejdsgiver. Som begrundelse
for
dette er anført, at NN i sin ansættelse har været omfattet af
funktionærlovens
almindelige opsigelsesvarsler, og at udbetaling af supplerende dagpenge
derfor
forudsætter en frigørelsesattest.
YY skal i den forbindelse gøre gældende, at
NN tidligere har haft lignende projektansættelser, hvor aftalen
med arbejdsgiverne var, at fratræden kunne ske med dags varsel, hvilket han
også formodede var tilfældet med den konkrete ansættelse
NN har været ansat hos en svensk arbejdsgiver, som ikke har været
bekendt med den danske funktionærlovs eksistens
Arbejdsgiveren under hele ansættelsen har været af den opfattelse,
at der ikke gjaldt nogen opsigelsesvarsler for ansættelsesforholdet
Arbejdsgiveren har attesteret dette ved underskrift på attest om
redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed
I ovennævnte attest er anført, at »Denne redegørelse erstatter
ikke frigørsesattest«, hvorfor NN for en sikkerheds skyld har indsendt
frigørelsesattesten, uanset at han anså den for overflødig
Oplysningen om, at »Denne redegørelse erstatter ikke
frigørelsesattest«, har været vildledende snarere end vejledende for NN
Det er derfor foreningens opfattelse, at NN ifølge sin aftale med
arbejdsgiveren ikke har været omfattet af noget opsigelsesvarsel, og at
indsendelsen af frigørelsesattest som følge heraf har været overflødig. At
den
alligevel er blevet indsendt af en person, som efter bedste evne forsøgte at
følge nogle regler, han ikke kendte, bør ikke komme ham til skade.
Ad 2) -
omregning af lønindtægt til timer:
A-kassen har truffet afgørelse om, at NNs arbejdstid i uge 41/02
ikke har været kontrollabel, idet der ikke har været en repræsentant for
arbejdsgiveren tilstede ved denne uges møde, og at lønindtægten derfor skal
omregnes til timer. Arbejdsdirektoratet har bekræftet denne afgørelse.
YY skal hertil gøre gældende, at NNs arbejde har bestået i at
repræsentere arbejdsgiveren ved fast tilbagevendende projektmøder
Disse projektmøder alle har haft samme tidsmæssige udstrækning (ca.
8 timer)
Der mellem NN og arbejdsgiveren er aftalt en fast dagsløn på
2.160,- kr. for 8 timers arbejde, jf. indholdet af attest om redegørelse for
arbejde på nedsat tid under ledighed
Lønnen har været uændret for projektmødet i uge 41/02
Uanset at arbejdsgiveren ikke selv har deltaget i dette møde, har
mødets varighed let kunnet bekræftes fra de øvrige mødedeltagere, hvorfor
arbejdstiden må anses for at være kontrollabel
YY fastholder derfor sin opfattelse af, at NNs arbejde i uge 41/02
alene bør modregnes i dagpengene med det faktiske antal udførte arbejdstimer.
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Direktoratet skrev den 29. januar 2003:
Direktoratet sender klage over afgørelse af 7. januar 2003.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet
anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet skal indledningsvis bemærke, at direktoratet traf
afgørelse den 7. januar 2003, og ikke den 7. december 2002, som anført i
direktoratet afgørelse.
Direktoratet har således modtaget YYs klage rettidigt.
Direktoratet har følgende bemærkninger til YYs klage:
Direktoratet finder ikke, at det i Ad 1) anførte kan disculpere.
Medlemmet var, i henhold til Funktionærloven, omfattet af et
opsigelsesvarsel,
og skulle derfor, i henhold til § 1, stk. 4, i bekendtgørelse om
supplerende dagpenge, aflevere en frigørelsesattest i a-kassen for at være
berettiget til supplerende dagpenge.
Som anført i direktoratets afgørelse, er det ikke tilstrækkeligt,
at medlemmet opfyldte kriterierne i § 4, stk. 4, litra 4-6, i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge, da medlemmets arbejdstid eller norm
om
arbejdstid, ikke var fastsat i medlemmets ansættelseskontrakt.
Direktoratet skal endelig bemærke, at det, at de øvrige
mødedeltagere kunne bekræfte mødets varighed, ikke er tilstrækkeligt til at
anse medlemmets ar
bejde for kontrollabelt. Mødedeltagere kan ikke sidestilles med
arbejdsgiveren i forhold til arbejdstidens kontrollerbarhed.
5. Nyt
efter klagen
YY har den 31. januar 2003 skrevet:
”Af direktoratets brev til ankenævnet af 29. januar fremgår det,
at ”Direktoratet finder ikke, at det i Ad 1) anførte kan
disculpere”. Det er
foreningens opfattelse, at denne formulering leder tankerne hen på, at der er
begået et strafferetligt forhold, og at ordvalget er unødvendigt kraftigt i
en
sag som den foreliggende, hvor medlemmet blot efter bedste evne har forsøgt
at
rette sig efter de – tildels modstridende – oplysninger, han har
fået af sin
A-kasse, men pga. sit ukendskab til finesserne i såvel de ansættelsesretlige
regler som A-kassereglerne uforvarende er kommet til at overtræde en
fristregel.”
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 59,
stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt
kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende
timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende
omregningssats.
§ 62,
stk. 1, nr. 5. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som
af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed
§ 19.
Et
fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende
dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde,
normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav
på
et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når
arbejdsgiveren
erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde
med en længere arbejdstid.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest,
fremgå
af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden
skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Stk. 3.
Medlemmet
vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når
arbejdsgiverens
erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet stand senest 10
hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter,
at
medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge.
Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra hvilken
arbejdsgiveren
har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i 10-dages-fristen.
Hvis
arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter
10-dages-fristen,
kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge
Kontrollabel
arbejdstid
§ 3.
Et medlems
arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved
arbejdsgiverens
registreringer.
Stk. 2.
Et medlems
arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og
arbejdstiden
eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, som
medlemmet
og arbejdsgiveren er omfattet af.
Stk. 3.
Et medlems
arbejdstid anses endvidere som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet,
og
medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en
kollektiv
overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en
arbejdstidsnorm er fastsat.
Stk. 4.
Hvis
medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1 - 3,
kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig
individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden
eller en arbejdstidsnorm er fastsat i ansættelsesaftalen. Herudover skal
mindst
2 af følgende 6 kriterier være opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som
kontrollabel:
1)
Virksomheden har
procedurer for registrering af medlemmets arbejdstid og arbejdets udførelse.
2)
Aftalen indeholder
bestemmelser om overarbejde samt betaling herfor.
3)
Der er faste tidsrum,
hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.
4)
Størrelsen af
medlemmets løn er konstant over en periode.
5)
Medlemmets løn svarer
til den normale aflønning på området.
6)
Medlemmet erklærer på
tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som
er
nævnt i ansættelsesaftalen.
Stk. 5.
Et medlem
anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2 - 4, hvis der indgår provision i
medlemmets løn.
Ukontrollabel
arbejdstid
§ 4.
Hvis
medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3,
beregnes
medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten med den til
enhver
tid gældende omregningssats.
Lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven) Jf.
lovbek. nr. 691 af 20. august 2002
§ 1.
Ved
funktionærer forstås i denne lov følgende personer:
a)
Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved
kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.
b)
Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk
bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre
medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
c)
Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i
på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres
arbejde.
d)
Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b)
angivne art.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af
vedkommende
arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en
tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.
§ 2.
Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun
bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med
nedenstående
regler.
Stk. 6.
Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds
varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at
arbejdet er af rent midlertidig karakter eller på prøve, og arbejdsforholdet
ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes
bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under
forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges
tilsvarende.
Lignende dokumenter
- Selvforskyldt ledighed, svig Retsinformation · 16. januar 2006
- Spørgsmål om hoved- eller bibeskæftigelse. Fradrag i dagpengene efter anvendelse af omregningssatsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Et medlems arbejdstid i beskæftigelse som tolk for et tolkebureau blev efter en konkret vurdering anset for at være ukontrollabel Retsinformation · 20. maj 2009
- Lønmodtagerarbejde, over 30 timer, ukontrollabel arbejdstid, driftsomlægning, ophør, ægtefælleudtræden, selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kontrolassistent, årskøer, landbrug Retsinformation · 20. maj 2003
- 05.2020 (Denne sag drejer sig om, hvorvidt elevoverenskomsten mellem HORESTA og 3F Privat Service, Hotel og Restauration finder anvendelse for en tjenerelev på en færge, der er registeret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. november 2022
- Kasserefusion i forbindelse med beregning af overskydende timer Retsinformation · 16. januar 2006