Spring til indhold

Retsinformation

Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning

KEN nr 10362 af 28/10/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Frigørelsesattest

- ukontrollabel arbejdstid -omregning

(13)

Resumé:

Et medlem startede en deltidsbeskæftigelse som projektmedarbejder for et

firma. Ifølge ansættelsesaftalen var han ansat fra den 21. august 2002 til

den

1. maj 2003. Han var ansat 8 timer pr. uge og blev aflønnet med 2.160 kr. pr.

normal arbejdsdag a’ 8 timer.

Medlemmet henvendte sig til kassen den 13. september 2002 og den 16.

september

sendte kassen medlemmet en frigørelsesattest der blev returneret den 25.

september

2002.

Da frigørelsesattesten ikke var modtaget inden 10 dage fra beskæftigelsens

start, kunne der først udbetales dagpenge fra den 25. september 2002.

Maskinmesterforeningen har anført, at det var medlemmets og arbejdsgiverens

opfattelse, at der ikke var noget opsigelsesvarsel, at medlemmet i tidligere

projektarbejder ikke havde et opsigelsesvarsel og en frigørelsesattest var

unødvendig.

Medlemmets arbejde bestod i møder, og der var en repræsentant fra

arbejdsgiveren til stede, bortset fra møde i uge 41/2002. Arbejdstiden i

denne

uge blev anset for ukontrollabel og der skulle ske omregning.

Maskinmesterforeningen har anført, at medlemmets arbejdstid kunne

kontrolleres

af de andre deltagere i mødet, og at medlemmet fik udbetalt det samme i løn

som

i de øvrige uger.

Direktoratet fandt at medlemmet var omfattet af funktionærloven og der er et

Læs alt

opsigelsesvarsel. Medlemmet kunne først få dagpenge fra den 25. september

2003.

Direktoratet fandt videre, at medlemmets arbejdstid var ukontrollabel i uge

41/2002 og at der skulle ske omregning i denne uge.

Ad frigørelsesattest

Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til at modtage supplerende

dagpenge fra den 21. august 2002, som var arbejdsforholdets første dag.

Dette skyldes at medlemmet ikke i sin ansættelse skulle anses for omfattet af

et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel,

kræves der ikke en frigørelsesattest som betingelse for udbetaling af

supplerende dagpenge.

Ankenævnet har lagt til grund, at medlemmet ikke var omfattet af

funktionærloven og dermed af et opsigelsesvarsel i henhold til denne lov,

idet

medlemmets beskæftigelse alene var på 8 timer pr. uge og ikke som krævet i

funktionærloven mere end 8 timer i gennemsnit pr. uge.

Ankenævnet lagde til grund, at der ifølge arbejdsgiveren ikke gjaldt et

opsigelsesvarsel, og at dette fremgik af arbejdsgivers oplysninger på

”Redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed”. Det faktum,

at der

samtidig var afkrydset i rubrikken ”frigørelsesattest vedlægges”,

og at

frigørelsesattest var udfyldt og indsendt, ændrede ikke ankenævnets

opfattelse

af, at der måtte antages ikke at foreligge et opsigelsesvarsel i

ansættelsesforholdet. Udfyldelse af frigørelsesattest kunne ikke afvises at

være sket som en følge af manglende fuldstændig forståelse fra arbejdsgivers

side af danske arbejdsløshedsforsikringsregler.

Ad omregning

Kravet for at anse medlemmets arbejde for kontrollabelt i uge 41 i 2002 var

ikke opfyldt.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets arbejdsgiver ikke havde mulighed for

at

registrere arbejdstiden for hans mødeaktiviteter i uge 41, at der ikke forelå

nogen overenskomst vedrørende arbejdstiden, og at der ikke i

ansættelsesaftalen

var fastsat nogen arbejdstid eller arbejdstidsnorm.

Ankenævnet lagde vægt på, at de andre deltagere i projektmødet i uge 41/2002

ikke var repræsentanter for medlemmets arbejdsgiver.

Vedrørende

NN, cpr. nr.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16.

oktober 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ad

frigørelsesattest

Ankenævnet finder, at NN er berettiget til at modtage supplerende

dagpenge fra den 21. august 2002, som er arbejdsforholdets første dag.

Dette skyldes at NN ikke i sin ansættelse skal anses for omfattet

af et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren ikke har krav på et

opsigelsesvarsel,

kræves der ikke en frigørelsesattest som betingelse for udbetaling af

supplerende dagpenge.

Ankenævnet har lagt til grund, at NN ikke er omfattet af

funktionærloven og dermed af et opsigelsesvarsel i henhold til denne lov,

idet

NN beskæftigelse alene er på 8 timer pr. uge og ikke som krævet i

funktionærloven

mere end

8 timer i gennemsnit

pr. uge.

Ankenævnet har lagt til grund, at der ifølge arbejdsgiveren ikke

gjaldt et opsigelsesvarsel, og at dette fremgår af arbejdsgivers oplysninger

på

”Redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed”. Det faktum,

at der

samtidig er afkrydset i rubrikken ”frigørelsesattest vedlægges”, og

at frigørelsesattest

er udfyldt og indsendt, ændrer ikke ankenævnets opfattelse af, at der må

antages ikke at foreligge et opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet.

Udfyldelse af frigørelsesattest kan ikke afvises at være sket som en følge af

manglende fuldstændig forståelse fra arbejdsgivers side af danske

arbejdsløshedsforsikringsregler.

Ankenævnet henviser til arbejdsløshedsforsikringsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 62, stk. 1, nr. 5 og

direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 19, stk. 1, 2 og 3.

Ad omregning

Kravet for at anse NNs arbejde for kontrollabelt i uge 41 i 2002

er ikke opfyldt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at NNs arbejdsgiver ikke har mulighed

for at registrere arbejdstiden for hans mødeaktiviteter i uge 41, at der ikke

foreligger nogen overenskomst vedrørende arbejdstiden, og at der ikke i

ansættelsesaftalen er fastsat nogen arbejdstid eller arbejdstidsnorm.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at de andre deltagere i

projektmødet i uge 41/2002 ikke var repræsentanter for NNs arbejdsgiver.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring mv. jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 § 59, stk. 3 og

direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende

dagpenge § 3 og § 4, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets afgørelse af 7.

december 2003.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

NN

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Den 13. september 2002 kontaktede Deres medlem lokalafdelingen

for at høre om sin ret til dagpenge og efterløn.

Deres medlem oplyste, at han havde mulighed for at få et arbejde

hos en svensk arbejdsgiver. Arbejdet skulle udføres i Danmark på savværk i

..

Indtil 1. december 2002 skulle han være ansat på deltid og efter 1. december

2002 til 30. april 2003 på fuldtid.

Den 16. september 2002 sendte lokalafdelingen en frigørelsesattest

og et skema vedrørende nedsat arbejdstid til Deres medlem. Deres medlem blev

i

forbindelse hermed vejledt om reglerne for indsendelse af frigørelsesattest.

Den 25. september 2002 modtog lokalafdelingen Deres medlems

frigørelsesattest, underskrevet af arbejdsgiveren hos ZZ den 19. september

2002, og skemaet vedrørende arbejde på nedsat tid.

Det fremgik af skemaet, at Deres medlem blev ansat hos ZZ den 1.

oktober 2002, og at ansættelsesperioden var fra 1. oktober 2002 til 1. maj

2003. Det fremgik videre, at arbejdstiden var 8 timer om ugen i gennemsnit.

I brev af 26. september 2002 skrev lokalafdelingen følgende:

”Vi har modtaget din indsendte redegørelse for arbejde på nedsat

tid, men ifølge dette skema er du først startet arbejde den 1. oktober 2002,

hvilket ikke hænger sammen med, at du har skrevet timer på dagpengekortet i

uge

34-38. Vi skal derfor have et nyt skema, der vedrører perioden siden du er

startet arbejde den 21. august 2002”.

Den 3. oktober 2002 modtog lokalafdelingen en ny redegørelse for

arbejde på nedsat tid og en kopi af Deres medlems ansættelseskontrakt.

Deres medlem anførte i forbindelse hermed, at han ikke fandt, at

arbejdstiden var ukontrollabel, fordi den foresatte hidtil havde været til

stede ved alle møder. Han fandt endvidere, at han opfyldte § 3,

stk. 4, i vejledning om supplerende dagpenge.

I ansættelseskontrakten var Deres medlems lønvilkår og

ansættelsesvilkår beskrevet som følger:

”

Denna skrivelse bekräftar vår

överenskommelse om din visstidsanställning hos oss i Energi E2 projektet.

Dina

uppgifter är att deltaga i bygg- och projektmöten fram till montagestarten i

November 2002.

Därefter kommer engagemenget att behöva utökas beroende på vilken

entreprenör vi väljer for montaget. Du kommer i vart fall att bli vår

representant på montageplatsen för att deltaga i planeringsmöten,

sakerhetsmöten, diskussioner om samordning av resurser etc, och verka for

våra

intressen.

Planeringen nu innebär att idrifttagning sker under april 2003 och

vi hoppas att overlämna anläggningen under Maj/Juni nästa år. Din ersättning,

som vi överenskommit, är DKK. 2160 per normal arbetsdag. Fram till

montagestarten kan du fakturera efter varje möte om du vill. Under

montagetiden

torde var 14: e dag vara praktiskt. Vi betalar fakturorna inom 14 dagar.

Kostnader for uppehalle (hotell) ersattes som netto-kostnad mot

kvitto, I görligaste man betalar vi direkt till hotell mot deras faktura. För

tiden i . får vi hitta en praktisk lösning på detta. Kanske kan du »sondera

terrängen« med avsikt att få övernattning för dig och oss på ett flexibelt,

kostnadsvettigt

men bekvämt ställe”.

Den 10. oktober 2002 kontaktede Deres medlem lokalafdelingen

telefonisk.

Deres medlem oplyste, at han reelt først var startet i arbejde den

27. august 2002.

Lokalafdelingen oplyst Deres medlem om, at arbejdet godt kunne

anses for at være kontrollabelt, når der var en repræsentant for ZZ til

stede.

Deres medlem oplyste, at det havde der været til de møder, han havde skrevet

på

dagpengekortet for uge 34-38. Det blev aftalt, at Deres medlem fremover

skulle

skrive på dagpengekortet, om der var en arbejdsgiverrepræsentant til stede

under møderne.

Deres medlem blev videre oplyst om, at han måtte anses for at være

omfattet af funktionærloven, hvorfor lokalafdelingen havde modtaget

frigørelsesattesten for sent.

Den 17. oktober 2002 traf lokalafdelingen afgørelse om, at Deres

medlem først kunne få supplerende dagpenge fra den 25. september 2002, hvor

lokalafdelingen

modtog frigørelsesattesten.

Lokalafdelingen traf videre afgørelse om, at Deres medlems

arbejdstid var ukontrollabel, når der ikke var en arbejdsgiverrepræsentant

fra

ZZ til stede.

Den 22. oktober 2002 klage De, på vegne af Deres medlem, over

lokalafdelingens afgørelse.

De anførte, at det for Deres medlem og ZZ var underforstået, at

ansættelsesforholdet var af midlertidig karakter, og at det fra begge parters

side kunne afbrydes med dags varsel. For begge parter var det en væsentlig

forudsætning, at arbejdets nøjagtige omfang ikke kunne fastslås på forhånd,

og

at det var i alles interesse, at parterne ikke var bundet overfor hinanden

udover det konkrete arbejdsbehov.

De anførte videre, at Deres medlem, objektivt set, var omfattet af

funktionærloven, men at ingen af parterne var opmærksom på dette. Deres

medlem

og ZZ havde derfor også over for lokalafdelingen tilkendegivet, at Deres

medlem

ikke var omfattet af noget opsigelsesvarsel. Endvidere kunne det ikke

forventes, at en svensk virksomhed skulle kende til den dansk funktionærlov.

Af

blanketten, som Deres medlem returnerede den 22. september 2002, fremgik det

tydeligt, at ZZ ikke havde krav på et opsigelsesvarsel. Grundet en

misforståelse medsendte Deres medlem for en sikkerheds skyld

frigørelsesattesten,

hvilket førte til, at attesten var for sent indsendt.

Det var Deres opfattelse, at selv om Deres medlem objektivt set

var omfattet af funktionærlovens opsigelsesregler, havde ingen af parterne

været klar over dette, og aftalen blev derfor indgået under forudsætning af,

at

begge parter med øjeblikkelig varsel kunne frigøre sig fra aftalen. De fandt

derfor

ikke, at det kunne lægges Deres medlem til last, at han indsendte

frigørelsesattesten

for sent, når indsendelse af attesten overhovedet ikke var nødvendig.

De anså endvidere Deres medlems arbejdstid som kontrollabel, idet

der til alle møderne var en arbejdsgiverrepræsentant til stede.

De anførte sluttelig, at det var Deres opfattelse, at Deres medlem

opfyldte betingelserne i § 3, stk. 4, litra 4-6, i bekendtgørelse

om

supplerende dagpenge, idet størrelsen af Deres medlems løn hele tiden lå på

et

fast beløb pr. arbejdsdag, idet lønnen nøjagtig svarede til det generelle

niveau for teknisk konsulentbistand og idet han overfor lokalafdelingen havde

afgivet en erklæring om arbejdsvilkårene.

Ved brev af 13. november 2002 fastholdt hovedledelsen

lokalafdelingens afgørelse.

I brevet anførte hovedledelsen, at det forhold, at arbejdsgiveren

hele tiden var villig til at se bort fra medlemmets opsigelsesvarsel, ikke

ændrede ved, at arbejdsgiveren efter funktionærloven havde krav på et

opsigelsesvarsel. Arbejdsgiverens erklæring om at ville se bort fra

opsigelsesvarslet skulle derfor foreligge på en frigørelsesattest eller

fremgå

af ansættelseskontrakten og være modtaget i a-kassen indenfor

10-dages-fristen.

Hovedledelsen anførte videre, at den var enig i, at medlemmets

arbejdstid kunne anses for kontrollabelt, når der var en repræsentant fra

arbejdsgiver til stede. Deres medlem var derfor også fradraget sine faktiske

arbejdstimer i uge 40/02, hvor der var en repræsentant for arbejdsgiveren til

stede. Deres medlems indtægt for uge 41/02 var derimod omregnet, idet der

ikke

var en repræsentant for arbejdsgiver til stede”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 7. januar 2003 denne afgørelse:

”Deres medlem kan få supplerende dagpenge fra den 25. september

2002.

Arbejdstiden i uge 41/02 var ukontrollabel. Indtægten skal derfor

omregnes til timer.

Begrundelse

Frigørelsesattest.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som af anden grund ikke

står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der

henvises til § 62, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge, hvis

medlemmet arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor der er et

opsigelsesvarsel.

Arbejdsgiveren skal dog skriftligt erklære, at arbejdsgiveren vil

se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet kan få arbejde med en længere

arbejdstid.

Erklæringen skal gives på en frigørelsesattest eller fremgå af

arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling. Muligheden for at blive

frigjort kan også fremgå af ansættelseskontrakten. Der henvises til

§ 19,

stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Medlemmet kan dog kun få supplerende dagpenge fra første dag i

ansættelsesforholdet, når erklæringen fra arbejdsgiveren er modtaget i

a-kassen

i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er begyndt.

I 10 dages fristen medregnes den dag, hvor medlemmet begyndte

ansættelsen. Der henvises til § 19, stk. 3, i bekendtgørelsen.

*

Direktoratet har lagt til grund, at Deres medlem er

omfattet af funktionærloven.

Deres medlem begyndte i ansættelsen den 27. august 2002, og

arbejdsgiveren havde, i henhold til funktionærloven, krav på et

opsigelsesvarsel fra denne dag.

A-kassen modtog frigørelsesattesten den 25. september 2002.

Fristen på de 10 dage var derfor overskredet.

Deres medlem kan derfor først få supplerende dagpenge fra den 25.

september 2002.

*

Da har i klage af 22. oktober 2002 anført, at det for

Deres medlem og ZZ var underforstået, at ansættelsesforholdet var af

midlertidig karakter, og at det fra begge parters side kunne afbrydes med

dags

varsel.

Direktoratet skal hertil bemærke følgende:

Det følger af § 2, stk. 6, i funktionærloven, at

funktionæren ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, hvis:

1.

er truffet aftale

om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter,

og

2.

arbejdsforholdet

ikke vedvarer ud over 3 måneder.

Det fremgår at Deres medlems redegørelse for arbejde på nedsat

tid, at det ved ansættelsen var aftalt, at ansættelsesperioden var fra 21.

august 2002 til 1. maj 2002 – mere end 3 måneder.

Ansættelsen var derfor ikke at midlertidig karakter, hvorfor Deres

medlem ikke er omfattet af § 2, stk. 6, i funktionærloven.

Ukontrollabel arbejdstid

Direktoratet finder, at Deres medlems arbejdstid i uge

41/02 var ukontrollabel.

I direktoratets vurderingen indgår blandt andet,

at

Deres medlem på dagpengekortet for uge 41/02

oplyste, efter aftale med lokalafdelingen, at mødet blev holdt uden

arbejdsgiver,

og

at

arbejdsgiveren derfor ikke havde konkret

mulighed for at kontrollere Deres medlems arbejdstid i uge 41/02,

at

Deres medlems arbejdstid eller arbejdstidsnorm

ikke var fastlagt i en kollektiv overenskomst,

at

Deres medlems ansættelseskontrakt ikke

henviste til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område,

hvori

arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm var fastsat,

at

der ifølge ansættelseskontrakten ikke var

aftalt vederlag for merarbejde eller overarbejde mv.

De har i klage af 22. oktober 2002 anført, , at det var Deres

opfattelse, at Deres medlem opfyldte betingelserne i § 3, stk. 4,

litra 4-6, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, idet størrelsen af Deres

medlems løn hele tiden lå på et fast beløb pr. arbejdsdag, idet lønnen

nøjagtig

svarede til det generelle niveau for teknisk konsulentbistand og idet han

overfor lokalafdelingen havde afgivet en erklæring om arbejdsvilkårene.

Direktoratet skal hertil bemærke, at det følger af § 3,

stk. 4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende

dagpenge, at arbejdstiden kan anses for at være kontrollabel på grundlag af

en

skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis

1.

medlemmet er fast

lønnet,

og

2.

arbejdstiden eller

en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen.

Desuden skal mindst 2 af de 6 kriterier, som nævnt i § 3,

stk. 4, litra 1-6, være opfyldt.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at Deres medlem opfyldte

kriterierne i § 3, stk. 4, litra 4-6, når Deres medlems arbejdstid,

eller en norm om arbejdstid, ikke var fastsat i Deres medlems

ansættelseskontrakt.

Arbejdstiden var således ikke omfattet af reglerne om kontrollabel

arbejdstid, jf. § 3, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8.

november 2001 om supplerende dagpenge.

Arbejdstiden skal derfor beregnes ved omregning af indtægten med

den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002

og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om

supplerende dagpenge”.

3. Klagen

til ankenævnet

YY skrev den 22. januar 2003:

YY skal hermed klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 7.

december 2002 vedrørende vort medlem, maskinmester NN. For god ordens skyld

skal det oplyses, at foreningen først har modtaget ovennævnte afgørelse den

8.

januar 2003 (kopi af brevet inkl. datostempel vedlægges).

Arbejdsdirektoratets afgørelse vedrører 2 spørgsmål, nemlig

1)

om NN kan modtage

supplerende dagpenge fra ansættelsens start den 27. august 2002, selv om

A-kassen først har modtaget en frigørelsesattest den 25. september 2002, og

2)

om der skal ske

omregning til timer af NNs lønindtægt for uge 41/02.

Ad 1) -

supplerende dagpenge:

A-kassen og Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at NN

ikke kan få supplerende dagpenge for den periode, hvor A-kassen ikke har

været

i besiddelse af en frigørelsesattest fra hans arbejdsgiver. Som begrundelse

for

dette er anført, at NN i sin ansættelse har været omfattet af

funktionærlovens

almindelige opsigelsesvarsler, og at udbetaling af supplerende dagpenge

derfor

forudsætter en frigørelsesattest.

YY skal i den forbindelse gøre gældende, at

NN tidligere har haft lignende projektansættelser, hvor aftalen

med arbejdsgiverne var, at fratræden kunne ske med dags varsel, hvilket han

også formodede var tilfældet med den konkrete ansættelse

NN har været ansat hos en svensk arbejdsgiver, som ikke har været

bekendt med den danske funktionærlovs eksistens

Arbejdsgiveren under hele ansættelsen har været af den opfattelse,

at der ikke gjaldt nogen opsigelsesvarsler for ansættelsesforholdet

Arbejdsgiveren har attesteret dette ved underskrift på attest om

redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed

I ovennævnte attest er anført, at »Denne redegørelse erstatter

ikke frigørsesattest«, hvorfor NN for en sikkerheds skyld har indsendt

frigørelsesattesten, uanset at han anså den for overflødig

Oplysningen om, at »Denne redegørelse erstatter ikke

frigørelsesattest«, har været vildledende snarere end vejledende for NN

Det er derfor foreningens opfattelse, at NN ifølge sin aftale med

arbejdsgiveren ikke har været omfattet af noget opsigelsesvarsel, og at

indsendelsen af frigørelsesattest som følge heraf har været overflødig. At

den

alligevel er blevet indsendt af en person, som efter bedste evne forsøgte at

følge nogle regler, han ikke kendte, bør ikke komme ham til skade.

Ad 2) -

omregning af lønindtægt til timer:

A-kassen har truffet afgørelse om, at NNs arbejdstid i uge 41/02

ikke har været kontrollabel, idet der ikke har været en repræsentant for

arbejdsgiveren tilstede ved denne uges møde, og at lønindtægten derfor skal

omregnes til timer. Arbejdsdirektoratet har bekræftet denne afgørelse.

YY skal hertil gøre gældende, at NNs arbejde har bestået i at

repræsentere arbejdsgiveren ved fast tilbagevendende projektmøder

Disse projektmøder alle har haft samme tidsmæssige udstrækning (ca.

8 timer)

Der mellem NN og arbejdsgiveren er aftalt en fast dagsløn på

2.160,- kr. for 8 timers arbejde, jf. indholdet af attest om redegørelse for

arbejde på nedsat tid under ledighed

Lønnen har været uændret for projektmødet i uge 41/02

Uanset at arbejdsgiveren ikke selv har deltaget i dette møde, har

mødets varighed let kunnet bekræftes fra de øvrige mødedeltagere, hvorfor

arbejdstiden må anses for at være kontrollabel

YY fastholder derfor sin opfattelse af, at NNs arbejde i uge 41/02

alene bør modregnes i dagpengene med det faktiske antal udførte arbejdstimer.

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Direktoratet skrev den 29. januar 2003:

Direktoratet sender klage over afgørelse af 7. januar 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet

anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet skal indledningsvis bemærke, at direktoratet traf

afgørelse den 7. januar 2003, og ikke den 7. december 2002, som anført i

direktoratet afgørelse.

Direktoratet har således modtaget YYs klage rettidigt.

Direktoratet har følgende bemærkninger til YYs klage:

Direktoratet finder ikke, at det i Ad 1) anførte kan disculpere.

Medlemmet var, i henhold til Funktionærloven, omfattet af et

opsigelsesvarsel,

og skulle derfor, i henhold til § 1, stk. 4, i bekendtgørelse om

supplerende dagpenge, aflevere en frigørelsesattest i a-kassen for at være

berettiget til supplerende dagpenge.

Som anført i direktoratets afgørelse, er det ikke tilstrækkeligt,

at medlemmet opfyldte kriterierne i § 4, stk. 4, litra 4-6, i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge, da medlemmets arbejdstid eller norm

om

arbejdstid, ikke var fastsat i medlemmets ansættelseskontrakt.

Direktoratet skal endelig bemærke, at det, at de øvrige

mødedeltagere kunne bekræfte mødets varighed, ikke er tilstrækkeligt til at

anse medlemmets ar

bejde for kontrollabelt. Mødedeltagere kan ikke sidestilles med

arbejdsgiveren i forhold til arbejdstidens kontrollerbarhed.

5. Nyt

efter klagen

YY har den 31. januar 2003 skrevet:

”Af direktoratets brev til ankenævnet af 29. januar fremgår det,

at ”Direktoratet finder ikke, at det i Ad 1) anførte kan

disculpere”. Det er

foreningens opfattelse, at denne formulering leder tankerne hen på, at der er

begået et strafferetligt forhold, og at ordvalget er unødvendigt kraftigt i

en

sag som den foreliggende, hvor medlemmet blot efter bedste evne har forsøgt

at

rette sig efter de – tildels modstridende – oplysninger, han har

fået af sin

A-kasse, men pga. sit ukendskab til finesserne i såvel de ansættelsesretlige

regler som A-kassereglerne uforvarende er kommet til at overtræde en

fristregel.”

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 59,

stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt

kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende

timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende

omregningssats.

§ 62,

stk. 1, nr. 5. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som

af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 19.

Et

fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende

dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde,

normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav

på

et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når

arbejdsgiveren

erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde

med en længere arbejdstid.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest,

fremgå

af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden

skal fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3.

Medlemmet

vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når

arbejdsgiverens

erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet stand senest 10

hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter,

at

medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge.

Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra hvilken

arbejdsgiveren

har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i 10-dages-fristen.

Hvis

arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter

10-dages-fristen,

kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Kontrollabel

arbejdstid

§ 3.

Et medlems

arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved

arbejdsgiverens

registreringer.

Stk. 2.

Et medlems

arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og

arbejdstiden

eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, som

medlemmet

og arbejdsgiveren er omfattet af.

Stk. 3.

Et medlems

arbejdstid anses endvidere som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet,

og

medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en

kollektiv

overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en

arbejdstidsnorm er fastsat.

Stk. 4.

Hvis

medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1 - 3,

kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig

individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden

eller en arbejdstidsnorm er fastsat i ansættelsesaftalen. Herudover skal

mindst

2 af følgende 6 kriterier være opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som

kontrollabel:

1)

Virksomheden har

procedurer for registrering af medlemmets arbejdstid og arbejdets udførelse.

2)

Aftalen indeholder

bestemmelser om overarbejde samt betaling herfor.

3)

Der er faste tidsrum,

hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4)

Størrelsen af

medlemmets løn er konstant over en periode.

5)

Medlemmets løn svarer

til den normale aflønning på området.

6)

Medlemmet erklærer på

tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som

er

nævnt i ansættelsesaftalen.

Stk. 5.

Et medlem

anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2 - 4, hvis der indgår provision i

medlemmets løn.

Ukontrollabel

arbejdstid

§ 4.

Hvis

medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3,

beregnes

medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten med den til

enhver

tid gældende omregningssats.

Lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven) Jf.

lovbek. nr. 691 af 20. august 2002

§ 1.

Ved

funktionærer forstås i denne lov følgende personer:

a)

Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved

kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.

b)

Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk

bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre

medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.

c)

Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i

på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres

arbejde.

d)

Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b)

angivne art.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af

vedkommende

arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en

tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

§ 2.

Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun

bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med

nedenstående

regler.

Stk. 6.

Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds

varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at

arbejdet er af rent midlertidig karakter eller på prøve, og arbejdsforholdet

ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes

bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under

forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges

tilsvarende.

Lignende dokumenter