Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Gældende udgave: LBK nr 808 af 22/09/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 545 afgørelser
Retsinformation 528, Landsskatteretten 11, Domsdatabasen 3, Datatilsynet 2, Det finansielle ankenævn 1
- § 55 91
- § 65 80
- § 47 75
- § 86 56
- § 62 55
- § 63 44
- § 87 39
- § 74 a 29
- § 41 26
- § 59 25
- § 57 20
- § 53 19
- § 74 15
- § 74 h 14
- § 58 13
De nyeste afgørelser
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Udbetaling af overskudsandel fra en lønsikring udbudt til a-kassens medlemmer af et privat forsikringsselskab - ikke skattepligtig erhvervsmæssig indkomst for a-kassen Retsinformation · 11. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - uanset handicap - afvisning Retsinformation · 25. august 2026
- Sagen angår, om de løbende pensionsudbetalinger fra FN’s pensionsfond til Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3, skal beskattes eller er fritaget for beskatning i Danmark Domsdatabasen · 20. marts 2026
- Tilbagebetaling af afgift Landsskatteretten · 14. oktober 2024
- Mobilitetspakker til forskere fra fond Retsinformation · 20. juni 2024
- Beskatning af pensionsordninger fra Schweiz - fradrag og bortseelse i Schweiz Retsinformation · 4. maj 2023
- Fagforeningskontingent - tidlig pension Retsinformation · 4. maj 2023
- Salg af virksomhed - efterfølgende regulering af købesum - løbende ydelse Retsinformation · 3. november 2020
- Udenlandsk pensionsordning - selvstændig pensionsfond - skattepligtig del af udbetalingerne Retsinformation · 8. juli 2020
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, med de ændringer, der
følger
af § 1 i lov nr. 191 af 24. marts 2004, § 1 i lov nr. 304 af 2. maj
2005, § 4 i lov nr. 327 af 18. maj 2005, § 92 i lov nr. 428 af 6.
juni 2005
1)
og § 2 i lov nr. 430 af 6. juni 2005.
2)
3)
De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1042 af 17.
december 2002, som ændret ved § 15, nr. 1, i lov nr. 1203 af 27.
december
2003
4) , § 1, nr. 18 og 20, i
lov nr. 420 af 10. juni
2003, vedrørende lovens §§ 76 og 77
5) , § 2 i lov nr.
431 af 6. juni 2005
6)
og § 6 i lov nr. 523 af 24.
juni 2005
7)
er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse,
da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft.
Afsnit I
§§ 1-23 g.
Læs alt
(Ophævet)
Afsnit II
§§ 24-29.
(Ophævet)
Afsnit III
Arbejdsløshedsforsikring
Kapitel 7
Anerkendte arbejdsløshedskasser
Anerkendelse
§ 30.
Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der
har
sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i
tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge
lovgivning
er henlagt til kasserne.
§ 31.
Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der
opfylder betingelserne i § 32.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset
kasse, jfr. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en
anerkendt
fagligt afgrænset kasse.
§ 32.
En
arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis
1)
den ifølge sin
vedtægt
a)
er fagligt afgrænset
for lønmodtagere,
b)
er fagligt afgrænset
for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
c)
er tværfaglig for
enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller
d)
er tværfaglig for
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
2)
den har mindst 10.000
medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og
3)
dens vedtægt er i overensstemmelse
med § 34.
Stk. 2.
En fagligt
afgrænset kasse for lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, optager
lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt.
Stk. 3.
En fagligt
afgrænset kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf.
stk. 1, nr. 1, litra b, optager lønmodtagere fra et eller flere
fagområder, der er angivet i kassens vedtægt, samt selvstændige
erhvervsdrivende, som har tilknytning til kassens faglige område. Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om betingelserne for, at en selvstændig erhvervsdrivende kan
anses for at have tilknytning til en kasses faglige område.
Stk. 4.
En
tværfaglig kasse for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende,
jf. stk. 1, nr. 1, litra c, optager enten lønmodtagere fra alle
fagområder
eller selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.
Stk. 5.
En
tværfaglig kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf.
stk. 1, nr. 1, litra d, optager lønmodtagere fra alle fagområder og
selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.
§ 33.
Ansøgning om anerkendelse sendes til Arbejdsdirektoratet bilagt
1)
et eksemplar af
kassens vedtægt,
2)
fortegnelse over
medlemmer med angivelse af cpr. nummer,
3)
attestation fra
statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på
ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf.
§ 41,
4)
dokumentation for, at
beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente
organ, og
5)
regnskabet for sidst
afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet yder bistand ved oprettelse af en ny
arbejdsløshedskasse.
Vedtægter
§ 34.
En
anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en
standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet og godkendes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 2.
Vedtægten
skal indeholde oplysninger om:
1)
Kassens navn,
hjemsted, formål og faglige område.
2)
Kassens ledelse og de
enkelte organers myndighed samt om urafstemning.
3)
Medlemmernes
rettigheder og pligter.
4)
Regnskabsvæsen,
kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens
revisorer
skal mindst én være statsautoriseret revisor.
5)
Regler om
vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald.
§ 35.
Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når
ændringen godkendes af direktøren for Arbejdsdirektoratet
.
Bortfald af anerkendelse m.v.
§ 36.
Anerkendelse af en kasse bortfalder, når beslutning herom træffes af kassens
øverste myndighed med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen
derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af de afgivne stemmer godkendes ved
almindelig afstemning (urafstemning) blandt alle kassens medlemmer.
§ 37.
Hvis
en kasse ikke mere opfylder betingelserne for at blive anerkendt, jf.
§ 32, bortfalder anerkendelsen med udgangen af vedkommende regnskabsår,
medmindre beskæftigelsesministeren bestemmer, at der skal gives kassen en
yderligere frist for bortfaldet.
§ 38.
Beskæftigelsesministeren
kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens
refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et
regnskabsår
1)
hvis kassens ledelse
tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold
til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af
fornøden påpasselighed og orden, eller
2)
hvis direktøren for
Arbejdsdirektoratet og Beskæftigelsesrådet skønner, at kassen uden direkte at
overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller til andre
anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i
dens helhed uheldig måde.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf.
§ 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes,
indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for Arbejdsdirektoratet har
udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne.
§ 39.
Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37 eller 38, kan
beskæftigelsesministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret til
overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder
anerkendelsen
efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige
omstændigheder taler derfor.
§ 40.
(Ophævet)
Kapitel 8
Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser
§ 41.
Ret
til optagelse som medlem har personer,
1)
som har bopæl og
ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,
2)
som er mellem 18 og
63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og
3)
som enten
a)
dokumenterer at være
beskæftiget som lønmodtager,
b)
har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en
erhvervsgrunduddannelse
i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig
begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,
c)
dokumenterer at udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed,
d)
dokumenterer at
deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,
e)
aftjener værnepligt
eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller
f)
dokumenterer at
udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at
være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.
Stk. 2.
Personer,
der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed,
har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de
ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3.
Optagelse
skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område omfatter personens
beskæftigelse
eller erhvervsuddannelse.
Stk. 4.
Optagelse
kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11. En person, der
optages i henhold til stk. 1, nr. 3, litra c eller d, kan dog ikke
optages
som deltidsforsikret.
Stk. 5.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og
beskæftigelse
ved selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil det offentlige yder tilskud til
etablering og drift, giver også ret til optagelse efter stk. 1, nr. 3.
Stk. 6.
Ingen må
være medlem af mere end én kasse.
Stk. 7.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om optagelse af
personer,
der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for
afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.
§ 42.
Medlemmer,
som tager erhvervsarbejde uden for kassens faglige område, skal lade sig
overflytte
til anden kasse, eller udtræde af kassen.
Stk. 2.
Et medlem,
som har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en anden kasse,
hvis faglige område omfatter medlemmets beskæftigelse.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om
overflytning
af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret
til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, samt om,
at
der uanset stk. 2 i særlige tilfælde kan ske overflytning af medlemmer,
som ikke er i beskæftigelse.
§ 43.
(Ophævet)
§ 44.
(Ophævet)
Kapitel 8 a
Kombinationsforsikring
§ 45.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til fuldtidsforsikring for
personer, som samtidig er beskæftiget med både lønarbejde og mere end
midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed.
Kapitel 9
Beregning af dagpenge m.v.
§ 46.
Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efter reglerne i kapitel 10.
Beregning
af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 14 dage
eller for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter
næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en
udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter
nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være til disposition for
medlemmet.
Stk. 2.
Udbetales
dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets
forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter
rentelovens
§ 5 fra forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre
end
højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales ikke.
Stk. 3.
Stk. 2
finder ikke anvendelse ved efterbetaling af dagpenge efter artikel 69 i
forordning (EØF) nr. 1408/71.
Stk. 4.
Stk. 2
finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen
og
ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 k og § 75
c, stk. 10-13 og 15. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4.
§ 47.
Dagpengenes
højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr. 1. januar 2001. Beløbet
reguleres
én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner
grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
Alle
afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet
efter stk. 1, 3. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5.
§§ 48-50.
(Ophævet)
§ 51.
Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør
90
pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I
arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en
arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse
reguleres
det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i
arbejdsmarkedsbidraget.
Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis
arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter
afslutningen
af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning.
Ved
ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige
arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til
ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste
dagpengebeløb.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved
beregningen af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2.
Til et
medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,
udbetales
dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47
og 70. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse,
der
berettiger til dagpenge efter stk. 1, 1. pkt., med et højere beløb, er
medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder
efter
opnåelse af dagpengeretten, jf. § 54. Herefter er medlemmet berettiget
til
beregning efter stk. 1.
Stk. 3.
Til en
person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt eller
ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter
stk. 2.
Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt
eller
ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter
stk. 1,
dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2.
Stk. 4.
Til et
medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været
fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har
udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et
fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis
medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et
højere
beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Et medlem, der har fået
udbetalt
dagpenge efter 1. pkt., kan tidligst få beregnet dagpenge efter stk. 1,
når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er indtrådt.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter
forhandling
med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 5.
Modtager et
medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov,
skal
dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet
modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2,
3
eller 4.
Stk. 6.
Et medlem,
der ved optagelsen har eller senere erhverver ret til ydelser af den art, som
er nævnt i stk. 5, skal straks underrette kassens ledelse herom.
Stk. 7.
Dagpenge
efter stk. 1-5 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 51 a.
(Ophævet)
§ 52.
(Ophævet)
Kapitel 9 a
Særlige regler om dagpenge og aktiveringsydelse
for unge under 25 år
§ 52 a.
Medlemmer under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 51, jf.
§§ 47 og 70. Et medlem, der har modtaget og igen skal modtage tilbud
efter
§ 85, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har dog ret
til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 2.
Medlemmer
under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til
optagelse
i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,
modtager
ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 50 pct. af højeste
dagpenge,
jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Medlemmer
under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i
en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, modtager
ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats aktiveringsydelse, der svarer til 82 pct. af højeste
dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Ved
deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager
medlemmet dagpenge, jf. stk. 1.
Stk. 5.
Medlemmer
under 25 år, der ved gennemførelse af tilbud efter § 85, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i virksomhedspraktik efter
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager
aktiveringsydelse
efter stk. 2.
§§ 52 b-52 d.
(Ophævet)
§ 52 e.
Et
medlem under 25 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed
deltage i højskole- og daghøjskoleforløb i 20 timer eller derover om ugen.
Under højskole- og daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct. af
højeste
dagpenge, jf. § 47 og § 70. Medlemmet skal stå til rådighed for
arbejdsmarkedet efter de almindelige regler.
§ 52 f.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af §§ 52 a og 52 e.
Kapitel 10
Ret til dagpenge og aktiveringsydelse
§ 53.
Ret
til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse.
Stk. 2.
Retten til
at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er
endvidere betinget af,
a)
at et
fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som
sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i
mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b)
at et
deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som
lønmodtager
i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige
arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori
medlemmet
a)
har været indkaldt
til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller
forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,
b)
har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,
nævnte art,
c)
har udøvet kommunalt
hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af
Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.
Stk. 4.
Kun arbejde
m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder
medregnes
ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der
ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig
virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift,
medregnes ikke.
Stk. 5.
Retten til
dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog
67 år for medlemmer født før den 1. juli 1939.
Stk. 6.
For et
medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter
§ 55, stk. 1 og 3, er udløbet, er generhvervelsen af retten til
dagpenge betinget af,
a)
at et
fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som
sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger
inden
for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang,
b)
at et
deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som
sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger
inden
for de sidste 3 år.
Stk. 7.
De i
stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal
være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer
følgende forhold:
1)
Perioder med sygdom
eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,
2)
perioder med støtte
til pasning af handicappet barn efter lov om social service eller alvorligt
sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
3)
perioder med støtte
til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social
service,
4)
perioder, hvor et
beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af direktøren for Arbejdsdirektoratet,
5)
perioder med fravær
på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., eller
6)
perioder med orlov
efter lov om børnepasningsorlov.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om,
at
timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af
beskæftigelseskravet.
§ 54.
Medlemmer, som er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra
b,
opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.
§ 55.
Et
medlem, der har erhvervet ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage
dagpenge efter §§ 51 og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 4 år
inden for en periode på 6 år, jf. dog stk. 3. Der erhverves ret til
påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft
beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6.
Stk. 2.
Et medlem,
der ved udløbet af perioden efter stk. 1 er fyldt 55 år, og som ved
fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opfylde
anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer
retten til dagpenge efter stk. 1 indtil det fyldte 60. år.
Stk. 3.
Et medlem,
der er fyldt 60 år, kan højst få dagpenge i 30 måneder.
Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet
dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i
§ 53, stk. 2 eller 6.
Stk. 4.
Et medlem,
der i dagpengeperioden, jf. stk. 1 og 3, deltager i tilbud efter kapitel
10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager aktiveringsydelse,
der svarer til medlemmets dagpenge efter stk. 1, jf. dog § 52 a,
stk. 2, 3 og 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats, som består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op
til 2 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1. § 46
finder
tilsvarende anvendelse ved udbetaling af aktiveringsydelse.
Stk. 5.
Forbruget
af perioderne efter stk. 1 og 3 opgøres i uger. Ved forbruget af
perioderne medregnes
1)
perioder, hvor
medlemmet modtager dagpenge,
2)
perioder, hvor
medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3)
perioder, som ikke er
omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under
uddannelse
efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,
4)
perioder på op til 6
uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om
dagpenge
ved sygdom eller fødsel, jf. dog stk. 6 og 7, nr. 2,
5)
uger, hvor medlemmet
modtager efterløn, og
6)
uger med ydelser, der
træder i stedet for dagpenge.
Stk. 6.
Sygdomsperioder efter medlemmets 60. år medregnes ikke.
Stk. 7.
I
perioderne efter stk. 1 og 3 medregnes ikke
1)
sammenhængende
perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge
efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
2)
perioder, hvor
medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel,
3)
perioder med støtte
efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af
nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem,
4)
perioder, hvor et
beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat
af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og
5)
perioder med orlov
efter lov om børnepasningsorlov.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-7, herunder regler om
periodernes
varighed og beregning efter stk. 5-7.
§ 55 a.
(Ophævet)
§ 56.
(Ophævet)
§ 57.
8)
Dagpenge
kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.
Dagpenge
kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en
dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger
af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af
§ 84,
stk. 10.
Stk. 2.
Et medlem,
der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til
dagpenge, efterløn eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet
til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun
tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge, efterløn
eller overgangsydelse i resten af perioden betinget af, at medlemmet
overdrager
sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller
delvis dækning af de udbetalte dagpenge, efterløn eller overgangsydelse.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler.
Stk. 3.
En
selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i
virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en
selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for
ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for
Arbejdsdirektoratet
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 4.
Udbetaling
af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt
Arbejdsformidlingen
som arbejdssøgende. Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den
ledige skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen i hele
ledighedsperioden.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til
Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal
have
dagpengemæssige konsekvenser.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret
midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære
begivenheder,
der ikke skyldes medlemmets forhold.
§ 58.
Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om
1)
udbetaling af
dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,
2)
retten til dagpenge
for et medlem,
a)
som under ledighed
har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller
b)
som er beskæftiget i
en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver
og
lønmodtagere,
3)
hvilken betydning
arbejde og indtægt skal have for størrelsen af
a)
dagpenge eller
aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,
b)
overgangsydelse, der
udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt
c)
ydelser, der
udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et
medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.
§ 59.
Når
et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig
arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.
Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende
uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
Inden
for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden,
sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2.
Har et
medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal
overenskomstmæssig
arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra
de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens
indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5
uger fra opgørelsestidspunktet.
Stk. 3.
Hvis et
medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten
fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes
til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
Stk. 4.
Særregler
om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene
muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset
arbejdstid.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf.
stk. 2,
i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale
overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det
civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke
medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.
§ 60.
Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel,
har
fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger,
bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers
arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder
fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.
§ 61.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er
omfattet af strejke eller lockout (konflikt).
Stk. 2.
Som
omfattet af konflikt anses:
1)
et medlem af en kasse
inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved
konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,
2)
et medlem, der ved
konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,
og
hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens
udfald.
Stk. 3.
Hvis mindst
65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser
fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for
omfattet
af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af
dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for
arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1)
er aktivt
arbejdssøgende,
2)
kan og vil overtage
arbejde med dags varsel,
3)
kan og vil deltage i
kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
4)
giver
arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan
formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Dagpenge må
ikke udbetales til et medlem,
1)
som er sygt eller i
øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2)
som aftjener
værnepligt eller unddrager sig denne,
3)
som ved domstols-
eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig
frihedsberøvelse,
4)
som forsørges på
institution, eller
5)
som af anden grund
ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Stk. 3.
Kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager dagpenge,
undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning,
herunder
varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.
Stk. 4.
Politiet eller kriminalforsorgen
skal underrette Arbejdsdirektoratet, når myndigheden får formodning om, at et
medlem modtager dagpenge, hvis
1)
medlemmet bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a)
medlemmet er varetægtsfængslet,
b)
politiet eftersøger
medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller
c)
der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller
2)
medlemmet bevidst
unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 5.
Arbejdsdirektoratet skal
videregive underretninger, jf. stk. 3 og 4, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan
herunder fastsættes nærmere bestemmelser om
1)
de betingelser, et
medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet,
2)
medlemmets kontakt
med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse
med den aktive beskæftigelsespolitik, samt
3)
tab af dagpengeret
som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.
§ 62 a.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.
Stk. 2.
Et medlem
kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis
undervisningens
varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som
støtteberettigende
efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som
heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i
enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau
under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10.
klassetrin. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet
modtager
godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og
efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Dagpenge må
dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage
i
uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om
medlemmets pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i
undervisningen.
§ 62 b.
Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt
25
år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af,
1)
at medlemmet
umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig
med at medlemmet har været i beskæftigelse,
2)
at undervisningen
foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og
3)
at medlemmet ikke er
selvforskyldt ledig, jf. § 63.
Stk. 2.
Dagpenge
kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer
for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed
skyldes,
1)
at medlemmet uden
fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af
arbejdsformidlingen,
arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
2)
at medlemmet uden
fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3)
at medlemmet
afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
4)
at medlemmet uden
fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en
jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som
arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af
selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde
udbetales
dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge
efter
den første uge i følgende tilfælde:
1)
Ved ophør på grund af
konkurs,
2)
ved ophør på grund af
betalingsstandsning, eller
3)
ved ophør på grund af
tvangsauktion.
Stk. 3.
Et medlem,
der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov
om
krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at
overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Ved
selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3
uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder
retten til dagpenge, indtil
1)
et fuldtidsforsikret
medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,
2)
et deltidsforsikret
medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller
3)
et medlem i mindst 26
uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.
§ 64.
For
et medlem, som modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning, begrænses retten til dagpenge efter § 55 til en
periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Stk. 2.
Ret til en
ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,
a)
at et
fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode,
som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i
mindst
26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b)
at et
deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft arbejde som
lønmodtager
i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige
arbejdstid i mindst 17 uger indenfor de sidste 18 måneder.
Stk. 3.
For et
medlem, der har en pensionssag under behandling, gælder reglerne i
stk. 1
og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra det
tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen er påbegyndt, jf. lov om social
pension. Udbetales pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder
stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse.
Tilkendes medlemmet ikke pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet
i
henhold til 1. pkt.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-3.
§ 65.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der
følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i
øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2.
Ved
ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om
betydningen
af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for
arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets
rådighed.
Stk. 4.
Det
påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der
er
nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.
Stk. 5.
Nærmere
regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af
direktøren
for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 6.
Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med
Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat af direktøren for
Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen
og
Beskæftigelsesrådet. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter
forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive
oplysninger
til brug for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.
Kapitel 11
Særregler for deltidsforsikrede
§ 66.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser,
som i henhold til deres vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan
optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. En
fuldtidsforsikret lønmodtager, som overgår til delpension, skal overflyttes
til
deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i
kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom
delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke
deltidsforsikrede
inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog
betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at
tage beskæftigelse uden for kassens faglige område.
§ 67.
Som
deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed er højst 30 timer
om ugen beregnet i gennemsnit for 4 uger/l måned.
§ 68.
Et
fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, og
som
skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal
overflyttes til deltidsforsikring, medmindre medlemmet samtidig driver
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Overflytningen kan tidligst få
virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning.
Stk. 2.
Et
fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig
deltidsarbejde,
kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.
Stk. 3.
Et
deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for
månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig
overflytte til fuldtidsforsikring. Det samme gælder for et deltidsforsikret
medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed
i
væsentligt omfang. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til
kassen.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at
timer,
for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af
beskæftigelseskravet
i stk. 3.
Stk. 5.
Et
deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er
foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som
fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.
§ 69.
(Ophævet)
§ 70.
Dagpengenes
størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst2
/3
af
det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 3. pkt. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Stk. 2.
Alle
afledte ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet
efter
stk. 1, 2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele
kronebeløb,
der kan deles med 5.
§ 71.
Afslag på at overtage formidlet arbejde, jf. § 63, stk. 1, nr. 1,
anses som fyldestgørende begrundet, hvis der formidles et deltidsforsikret
medlem arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis
arbejdet formidles ved henvisning til samtale med en arbejdsgiver.
§ 72.
(Ophævet)
§ 73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer
til
den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der
ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes
dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens
indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelsen ikke kan foretages på
grundlag
af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved
beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i
betragtning.
Stk. 2.
Når et
medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de
sidste
70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet inden for
en
12 måneders periode har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i
hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf.
stk. 1. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der
fastsættes tilsvarende regler.
Stk. 3.
Har et
medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til en ugentlig
arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående
12
uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog
bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra
opgørelsestidspunktet.
Stk. 4.
Hvis et
medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten
fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 3, omregnes
til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler herom efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
Kapitel 11 a
Efterløn
Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli
1999 eller senere
Betingelser for ret til efterløn
§ 74.
Medlemmer, jf. dog § 74 m,
der
fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter
reglerne
i §§ 74 a-1.
§ 74 a.
Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som
1)
er fyldt 60 år,
2)
har været medlem i
mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
3)
har indbetalt
efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5,
i
mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
4)
ved ledighed vil
kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7,
eller modtager overgangsydelse,
5)
har fået indberettet
værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og
6)
har bopæl her i riget
eller i et andet EØS-land.
Stk. 2.
Medlemmer,
der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf.
stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst
det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de
sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1,
nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.
Stk. 3.
Medlemmer,
der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,
ved
uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999
til
mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog
mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1.
april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt
fra den 1. april 1999.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra
afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen
af,
om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af,
at
medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og
efterlønsbidrag
for den pågældende periode.
Stk. 5.
Et medlem,
der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i
§ 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og
efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det
fyldte 60. år, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53
ikke
er opfyldt.
Stk. 6.
Retten til
efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år,
eller
ved medlemmets død.
Stk. 7.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, hvis
dagpengeret ophører på 60-års-dagen som følge af lovens § 55,
stk. 2
eller 3, eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998,
samt
et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 5, og som på grund af
sygdom
hen over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn på 60-års-dagen,
kan
overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på
overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4, eller
stk. 5. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet
står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning
om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.
Efterlønsbevis
§ 74 b.
Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1,
nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af
arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra
ansøgningstidspunktet.
Stk. 2.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til
efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed
for
arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på
overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog
bortset
fra stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Et medlem,
som har fået udstedt et efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn
på
grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde
på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
Overgang til efterløn
§ 74 c.
Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse
eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden
overgangen
til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74
f, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden
er
ophørt mere end midlertidigt.
Stk. 2.
Efterløn
ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets
arbejdsløshedskasse,
inden retten til dagpenge eller overgangsydelse ophører. For medlemmer
omfattet
af § 74 a, stk. 5
eller
stk. 7, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet fylder 60 år.
Efterløn
kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der
ikke
har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en
indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr.
5.
Stk. 4.
Et medlem,
der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 j,
stk. 3, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden
delpensionens bortfald.
Stk. 5.
Et medlem,
som modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk
lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne
om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke
samtidig modtage efterløn.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn
efter bortfald af delpension efter lov om delpension.
§ 74 d.
Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i
ordningen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske
genindtræden i efterlønsordningen.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om medlemmets indplacering i perioderne efter § 55,
stk. 1, jf. stk. 3, efter udtræden af efterlønsordningen.
Arbejde i efterlønsperioden
§ 74 e.
En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden
begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der
ejes
eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er
bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.
Stk. 2.
Fradrag i
efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som
gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og
timeoverførsel, jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og
stk. 3-5.
Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf.
§ 74 i.
Stk. 3.
Arbejde i
efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,
jf.
§ 53, stk. 2 og 6, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra
deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.
§ 74 f.
Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst
3
hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive
selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden
nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal
dokumenteres.
Stk. 2.
Et medlem,
der opfylder betingelserne i stk. 1, kan i efterlønsperioden drive
selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft,
hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til højst 962 timer pr.
kalenderår,
og virksomhedens skattepligtige indkomst ikke overstiger halvdelen af et
gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år
inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i
efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige
afskrivninger
i 3-års-perioden. Virksomheden kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det
dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid,
jf.
1. pkt. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at
et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat. Medlemmet skal over
for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af
selvstændig
virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst,
beregning
af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år
umiddelbart inden overgangen til efterløn samt modregning i efterlønnen for
skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan videreføre eller
påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden,
hvis
medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400
timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år.
Beløbet
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets
personlige
arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til
medlemmets
ideelle andel af virksomheden.
Stk. 5.
Arbejde i
en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time
pr.
uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen
time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales
efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse
arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet
skal
på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens skattepligtige
indkomst m.v.
Stk. 6.
Arbejde i
en virksomhed efter stk. 4 fradrages i efterlønnen time for time.
Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid
i
virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal
medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens
indtægt
m.v.
Stk. 7.
Overstiger
medlemmets timeforbrug, jf. stk. 1, 2 og 4, i virksomheden det tilladte
antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille
udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den
udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst
genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet
sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte
antal
timer i et kalenderår.
Stk. 8.
Den
skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må
ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de
seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til
afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige
årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst
dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for
krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år
har været mindre end 65.260 kr., modregnes der kun for indkomst, der
overstiger
den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige
indkomst har været mellem 65.260 kr. og 130.520 kr., modregnes der kun for
skattepligtig indkomst ud over 65.260 kr. Beløbene reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 9.
Overstiger
indtægten i en virksomhed efter stk. 4 det tilladte omfang, skal
arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse
om
tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af
efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår,
hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det
tilladte omfang.
Stk. 10.
Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne
efter § 53, stk. 2 og 6.
Stk. 11.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, herunder om
definition af indtægt, jf. stk. 4. Der fastsættes endvidere regler om,
at
der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for
kalenderåret, og om, at ved overgang til efterløn i et kalenderår nedsættes
de
i stk. 2 og 4 anførte timetal og indkomstbegrænsninger forholdsmæssigt.
§ 74 g.
Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at
1)
arbejde i sammenlagt
højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2)
arbejde mod fradrag i
efterlønnen efter de regler, der er fastsat i § 74 e, § 74 f,
stk. 4, og § 74h.
Stk. 2.
Vælger
medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for
resten af efterlønsperioden.
Stk. 3.
Et medlem,
der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1,
nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret.
Overskrider
et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå
til
arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I
givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
I det
kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer
forholdsmæssigt.
Stk. 5.
Arbejde
efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende
selvstændig
virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig
virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen
gælder
dog ikke mindre jordbrug.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan
herunder fastsættes regler om, at
1)
det uanset
stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
2)
der under særlige
omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet
de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter
reglerne
i stk. 1, nr. 1, og
3)
der under særlige
omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv
om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter
stk. 1, nr. 1, tilladte.
Stk. 7.
Til
tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan
der
knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen
for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.
Stk. 8.
Perioder, i
hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter
forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der
danner
grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld
sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.
Stk. 9.
Arbejde i
efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,
jf.
§ 53, stk. 2 og 6.
§ 74 h.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter
i
efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som
har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet
EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder
betingelserne for ret til efterløn.
Fradrag for pension
§ 74 i.
9)
Et medlems pensionsordninger medfører fradrag
i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-11. Fradraget foretages, inden der
foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-h.
Stk. 2.
Reglerne i
stk. 3-11 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og
§ 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
Stk. 3.
Et medlem skal
have opgjort værdien på tidspunktet umiddelbart før det fyldte 60. år af alle
sine pensionsordninger. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på
grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. pkt.,
nævnte
ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien
umiddelbart før medlemmets fyldte 60. år af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte
pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2,
samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2,
nr.
2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige
udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse ved
udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet.
Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære,
om
oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.
Stk. 4.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt
offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af
stk. 2,
1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien kort før og kort
efter medlemmets fyldte 60. år af de omfattede pensionsrettigheder. For
pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet
årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige
pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om
indberetningen,
herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren
efter aftale med beskæftigelsesministeren. Sker indberetning ikke rettidigt,
skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr.
Reglerne
om angivelse af identiteten af personer efter kildeskattelovens § 57,
jf.
kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 og 3, og §§ 85 og 86,
finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt.
Indberetning sker elektronisk til
told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk
form
til Arbejdsdirektoratet og eventuelt andre offentlige myndigheder.
Arbejdsdirektoratet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.
Stk. 5.
For
pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag
med
udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede
livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt.
For
alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5
pct.
af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i
efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den samlede årlige
pensionsydelse
på 10.000 kr. For medlemmer, der får udstedt efterlønsbevis i henholdsvis
1999,
2000, 2001 og 2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på
henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. om året.
Bundfradraget
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent,
og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget
foretages herefter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelse pr.
efterlønstime. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen
udbetales i efterlønsperioden.
Stk. 6.
Løbende
udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold,
medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det
tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det
udbetalte
pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 9 og 10.
Stk. 7.
Et medlem,
der overgår til efterløn, før betingelserne for begrænset pensionsmodregning
i
stk. 9 er opfyldt, og som efter det fyldte 60. år indbetaler på en
pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal
løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen.
Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen
indgår i beregningen efter stk. 5. Arbejdsløshedskassen har pligt til at
foretage omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yderligere
indbetaling på pensionsordningen.
Stk. 8.
Ved
indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det fyldte 60. år har
pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage
indberetning ved hver indbetaling frem til det fyldte 65. år. Principperne i
stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt
til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse
pensionsordninger.
Stk. 9.
Et medlem,
som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har
virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter
stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr.
efterlønstime.
Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter
lov
om delpension.
Stk. 10.
Et medlem,
der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal alene have foretaget
fradrag
efter stk. 6. Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr.
efterlønstime.
Stk. 11.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om fradrag for pensioner.
Stk. 12.
Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger
med
hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.
Efterlønnens størrelse
§ 74 j.
Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år
inden
for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til
efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den
dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på
overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog
højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb,
jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
Medlemmer,
der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om
fuldtidsforsikring
i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999
til
overgangen til efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været
fuldtidsforsikret
i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden
overgangen til efterløn.
Stk. 3.
Til et
deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder
betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til
den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af
ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3.
Efterlønnen
kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes
højeste
beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4.
Et medlem,
der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til
efterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension
opfyldte betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2.
Stk. 5.
Et medlem,
som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har
virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer
til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af
ledighed
på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Det er en
betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om
delpension.
Stk. 6.
Efterløn
til et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udbetales
med
et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 7.
Efterlønnen
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere
regler om beregning af efterlønnen.
Præmieordning
§ 74 k.
Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at
efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i
mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller
har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde
herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet
fylder
65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse,
at
der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.
Stk. 2.
For
medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som
fuldtidsforsikrede, jf. § 74 j, stk. 1, jf. stk. 2, efter
udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af
dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien
6
pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes
for
hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og
udbetaler præmiebeløbet.
Stk. 4.
Krav på
præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der
kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.
Stk. 5.
For en
person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af
beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF)
nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig
ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 m, reduceres den skattefri
præmie opgjort efter stk. 1-3. Reduktionen beregnes for de nævnte
perioder
med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter
§ 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år
udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres
på
grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.
Stk. 6.
Den
arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af
stk. 5, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til
administration, som er fastsat i stk. 5. Bidraget udbetales af
Arbejdsdirektoratet.
Stk. 7.
Reglerne i
stk. 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af
arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge
aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre
om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt
efterløn efter § 74 m.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af
arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74
i,
stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.
Udbetaling af efterløn
§ 74 l.
Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver
udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet
kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om,
hvornår
efterlønnen skal være til disposition for medlemmet.
Stk. 2.
Efterløn
kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for
EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid. Nærmere regler herom
fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
Stk. 3.
Efterløn
kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området,
Grønland og Færøerne medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk
arbejdsgiver.
Stk. 4.
Efterløn
kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed.
Stk. 5.
Efterløn
kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
1)
den pågældende er
varetægtsfængslet,
2)
politiet eftersøger
den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3)
der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 6.
Efterløn kan endvidere ikke
udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i
landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 7.
Efterfølges en strafforfølgning,
jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er
udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig
strafforfølgning.
Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved
døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Stk. 8.
Kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager efterløn,
undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning,
herunder
varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.
Stk. 9.
Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6,
samtidig modtager efterløn, skal Arbejdsdirektoratet underrettes om
unddragelsen.
Stk. 10.
Arbejdsdirektoratet skal
videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.
Stk. 11.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller
lockout (konflikt).
§ 74 m.
Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge
lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres
medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter
dette kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde
på
Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse
ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes
landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 2.
Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling
m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af
Arbejdsdirektoratet. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste
dagpenge for en dag, jf. § 47.
Stk. 3.
Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget
til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et
bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en
dag, jf. § 47.
Stk. 4.
Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet
EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset
bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var
medlem
af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på
Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis
efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet
EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen der.
Stk. 5.
Reglerne i
kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i
kapitel
16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er
omfattet af stk. 1.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejd
s
direktoratet kan efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1-5.
Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen
§ 74 n.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for
medlemmer,
som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.
Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1.
juli 1999
§ 75.
Medlemmer, jf. dog § 75 f, stk. 3,
der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har ret til efterløn efter
reglerne i §§ 75 a-g.
§ 75 a.
Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist
forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år. Overgang til efterløn kan ske
fra
beskæftigelse, delpension eller ledighed.
Stk. 2.
Et medlem,
der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan først overgå til efterløn, når
det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidig, jf. dog
§ 75 c.
Stk. 3.
Efterløn
kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget
medlemmets
skriftlige ansøgning.
§ 75 b.
Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,
1)
som er fyldt 60 år,
2)
som har været medlem
i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,
3)
som opfylder
betingelserne for ret til dagpenge, og
4)
som har bopæl her i
riget eller i et andet EØS-land.
Stk. 2.
Medlemmer,
der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab,
jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst
det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de
sidste 15 år.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra
afbrydelser i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1.
pkt.,
er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag
til arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode.
Stk. 4.
Et medlem,
der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra
stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af
arbejdsløshedskassen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
Stk. 5.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til
efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed
for
arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på
overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.
Stk. 6.
Medlemmer,
der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d,
stk. 2, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden
delpensionens bortfald. Nærmere regler om overgangen fastsættes af direktøren
for Arbejdsdirektoratet.
Stk. 7.
Retten til
efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.
Stk. 8.
Et medlem,
som modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk
lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne
om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke
samtidig modtage efterløn.
Stk. 9.
Medlemmer,
der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn. Dog
kan et medlem, der udtræder af efterlønsordningen på grund af tilbagevenden
til
arbejdslivet, én gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen
skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog
bortset fra arbejdskravet efter § 53, og rådighedsbetingelserne efter
§ 62, stk. 2, nr. 1 og 3, samt have bopæl her i riget eller i et
andet EØS-land.
Stk. 10.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om overgang til, udtræden af og genindtræden i
efterlønsordningen.
§ 75 c.
Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at
1)
arbejde i sammenlagt
højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2)
arbejde mod fradrag i
efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.
Stk. 2.
Vælger
medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for
resten af efterlønsperioden.
Stk. 3.
Et medlem,
der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1,
nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret.
Overskrider
et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå
til
arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I
givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Et medlem,
der vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke arbejde i
de
første 5 uger efter overgangen til efterløn. I det kalenderår, medlemmet
indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.
Stk. 5.
Arbejde
efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende
selvstændig
virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig
virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen
gælder
dog ikke mindre jordbrug.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for arbejde i efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes
regler om, at
1)
det uanset
stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
2)
der under særlige
omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet
de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 4, kan fortsætte med at
arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og
3)
der under særlige
omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv
om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter
stk. 1,
nr. 1, tilladte.
Stk. 7.
Til
tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan
der
knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen
for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.
Stk. 8.
Perioder, i
hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter
forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der
danner
grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld
sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.
Stk. 9.
Arbejde i
efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,
jf.
§ 53, stk. 2 og 6, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra
deltids- til fuldtidsforsikring efter § 68.
Stk. 10.
Et medlem,
som efter overgang til efterløn, eller efter at efterlønsbeviset har
virkning,
har haft lønarbejde efter den 1. juli 1999 i mindst 2 år, dog mindst 3.120
timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller som i mindst
samme periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener
ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når
medlemmet fylder 67 år eller afgår ved døden. Arbejde i perioder med
delpension
kan ikke medregnes.
Stk. 11.
For
medlemmer, som efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 10,
opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf.
§ 75 d, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb
på
årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes
højeste
beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst
for 12 gange 481 timer.
Stk. 12.
Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og
udbetaler præmien efter reglerne i § 74 k, stk. 3 og 4.
Stk. 13.
For en
person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af
beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF)
nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og
samtidig
ikke har fået udbetalt efterløn efter § 75 f, stk. 3, reduceres den
skattefri præmie opgjort efter stk. 10-12. Reduktionen beregnes for de
nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til
arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et
beløb
til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag,
jf.
§ 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på
tidspunktet
for præmiens udbetaling.
Stk. 14.
Den
arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af
stk. 13, modtager et bidrag til administration. Bidraget svarer til det
beløb til administration, som er fastsat i stk. 13. Bidraget udbetales
af
Arbejdsdirektoratet.
Stk. 15.
Reglerne i
stk. 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af
arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge
aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre
om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt
efterløn efter § 75 f, stk. 3.
Stk. 16.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af reglerne i stk. 10-15.
§ 75 d.
Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været
fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før
overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til
medlemmets
dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt
efter § 51, stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2.
Medlemmer,
der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til
efterløn som fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder
betingelserne i stk. 1.
Stk. 3.
Efterløn
med det i stk. 1 nævnte beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en
periode, der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55,
stk. 3. Efterlønnen kan herefter højst udgøre 82 pct. af højeste
dagpenge
efter § 47. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles
med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke
den
i 1. pkt. nævnte periode.
Stk. 4.
Til et
medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på
overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf.
§ 55, stk. 3, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter
stk. 1.
Stk. 5.
Efterløn
til medlemmer, der overgår til efterløn efter at have modtaget ydelser efter
§ 55, stk. 2, eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på
82
pct. af højeste dagpenge efter § 47.
Stk. 6.
Efterløn,
der fra overgangen til den i stk. 3 nævnte periode ydes med 82 pct. af
højeste dagpenge, reguleres efter § 47.
Stk. 7.
Medlemmer,
der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få
beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved
udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 75 e.
Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke
opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et
beløb,
der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf.
§ 70. Til medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51,
stk. 4,
1. pkt., ydes efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste dagpenge
efter
§ 70. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om
fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2.
Efterløn
med det i stk. 1 nævnte beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en
periode, der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55,
stk. 3. Efterlønnen kan herefter højst udgøre 82 pct. af højeste
dagpenge
efter § 70. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles
med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke
den
i 1. pkt. nævnte periode.
Stk. 3.
Til et
medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på
overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf.
§ 55, stk. 3, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter
stk. 1.
Stk. 4.
Efterløn
til medlemmer, der overgår til efterløn efter at have modtaget ydelser efter
§ 55, stk. 2, eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på
82
pct. af højeste dagpenge efter § 70.
Stk. 5.
Efterløn,
der fra overgangen til den i stk. 2 nævnte periode ydes med 82 pct. af
højeste dagpenge, reguleres efter § 70.
Stk. 6.
Medlemmer,
der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få
beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved
udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 75 f.
Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver
udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. En
arbejdsløshedskasse
kan dog vælge at udbetale efterløn for en måned ad gangen. Udbetalingen sker
månedsvis bagud og ydes for indtil 160,33 timer pr. måned. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold
taler
herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal
være
til disposition for medlemmet.
Stk. 2.
Efterløn
kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i lande uden
for EØS-området, Grønland og Færøerne. Nærmere regler fastsættes af
direktøren
for Arbejdsdirektoratet.
Stk. 3.
For
efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge
lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres
medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, finder § 74 m tilsvarende
anvendelse. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på
Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse
ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes
landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 4.
Efterløn
kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed.
Stk. 5.
Efterløn kan ikke udbetales til
et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde,
hvor
1)
den pågældende er
varetægtsfængslet,
2)
politiet eftersøger
den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3)
der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 6.
Efterløn kan endvidere ikke
udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i
landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 7.
Efterfølges en strafforfølgning,
jf. stk. 5, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er
udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig
strafforfølgning.
Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved
døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Stk. 8.
Kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager efterløn,
undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning,
herunder
varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.
Stk. 9.
Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 5, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 6,
samtidig modtager efterløn, skal Arbejdsdirektoratet underrettes om
unddragelsen.
Stk. 10.
Arbejdsdirektoratet skal
videregive underretninger, jf. stk. 8 og 9, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.
§ 75 g.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for
Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med Beskæftigelsesrådet, regler om,
hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for
størrelsen af efterlønnen.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om kontrol af arbejde og
indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i
Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om
efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om retten til efterløn
efter bortfald af delpension efter lov om delpension.
Kapitel 11 b
Feriedagpenge
§ 75 h.
Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder,
hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling
af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.
Stk. 2.
Et medlem
optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder,
for
hvilke medlemmet har fået udbetalt
1)
dagpenge fra kommunen
i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent
ret
til ferie med feriegodtgørelse eller løn,
2)
voksenuddannelsesstøtte
i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte
eller
3)
ydelser, der efter
regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, kan sidestilles med de
i
stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.
Stk. 3.
For et
medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af
en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,
gælder følgende:
1)
Er optagelsen sket i
perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har medlemmet ret til 15
dage
med feriedagpenge i såvel det pågældende som det følgende ferieår.
2)
Er optagelsen sket i
perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har medlemmet ret
til
10 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med
feriedagpenge
i det følgende ferieår.
3)
Er optagelsen sket i
perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har medlemmet ret til 5
dage
med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det
følgende ferieår.
4)
Der sker fradrag i
antallet af dage med ret til feriedagpenge i et ferieår efter nr. 1-3, i det
omfang
medlemmet til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med
feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 4.
Retten til
feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet
1)
er i et
arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2)
ville have
dagpengeret i tilfælde af ledighed og
3)
har afholdt sin
optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 5.
Uanset
bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i
uddannelse og modtager aktiveringsydelse efter denne lov, godtgørelse efter
lov
om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
eller
voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i
stedet
for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under
uddannelsesinstitutionens
ferielukning og lignende.
Stk. 6.
Beregning
af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i
hele
optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed,
vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en
forholdsmæssig beregning.
Stk. 7.
Nærmere
regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten,
feriedagpengenes
størrelse, lediges underretning til Arbejdsformidlingen om tidspunktet for
feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af
direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra
de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.
Kapitel 11 c
Overgangsydelse
§ 75 i.
Et medlem, jf. dog § 75 m, stk. 3,
der er overgået til overgangsydelse, bevarer retten hertil efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at bevare retten, at medlemmet har bopæl her i riget eller i
et
andet EØS-land.
Stk. 3.
Overgangsydelsen udgør et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.
Overgangsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
Retten til
overgangsydelse ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 60
år
eller ved overgang til efterløn.
§ 75 j.
Et medlem, der modtager overgangsydelse, har ret til at arbejde efter de
regler, der er fastsat i § 74 e og § 74 f, stk. 4, jf. dog
stk. 2. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf.
dog
stk. 2, 2. pkt., og stk. 4.
Stk. 2.
Et medlem
kan vælge at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt
højst 200 timer i et kalenderår efter de regler, der er fastsat i § 74
g,
stk. 6, nr. 1. Indtægten heraf medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.
Stk. 3.
Et medlem,
der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som overskrider
200-timers-grænsen, skal overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de
regler, der er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan dog under særlige omstændigheder meddele
tilladelse
til, at et medlem, der har overtrådt 200-timers-grænsen, kan fortsætte med at
drive selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2. Til tilladelsen
kan
knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 4.
Et
fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved
hverv
eller ved mindre jordbrug på sammenlagt op til 29.900 kr. i hvert kalenderår
uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende
ret
til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver anden selvstændig
virksomhed end mindre jordbrug, har ikke ret til indtægter efter 1. eller 2.
pkt. uden fradrag.
Stk. 5.
Hvis
medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det
fradragsfri
beløb i stk. 4 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200 timer, jf.
stk. 2, forholdsmæssigt.
Stk. 6.
Det
fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr.
§ 75 k.
Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse, selv om betingelserne for at
generhverve
retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 2, litra a og litra b, er
opfyldt, medmindre medlemmet over for arbejdsløshedskassen skriftligt
tilkendegiver ønske om at udnytte sin dagpengeret.
§ 75 l.
Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet
af
reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
kan
ikke samtidig modtage overgangsydelse.
§ 75 m.
Overgangsydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver
udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold
taler
herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår overgangsydelsen
skal
være til disposition for medlemmet.
Stk. 2.
Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder
sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne.
Stk. 3.
For
modtagere af overgangsydelse, der på grund af beskæftigelse i et andet
EØS-land
ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres
medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, finder § 74 m tilsvarende
anvendelse. Det samme gælder modtagere af overgangsydelse, der på grund af
arbejde
på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse
ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes
landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 4.
Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller
administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.
§ 75 n.
Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af
direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for modtagere af
overgangsydelse, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på
Færøerne
eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om modtageren af
overgangsydelse i øvrigt opfylder betingelserne for ret til overgangsydelse.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
regler om retten til overgangsydelse, hvis medlemmet er omfattet af strejke
eller lockout (konflikt).
Kapitel 12
Økonomi
Indbetaling af medlemsbidrag m.v.
§ 76.
10)
Arbejdsløshedskassen
indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages
for
at betale bidrag efter § 77, stk. 9, et beløb svarende til de
bidrag,
der skal indbetales efter § 77, stk. 2-4. Kassen tilvejebringer
beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne.
Stk. 2.
Beløb efter
stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det
årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Sker
indbetaling af beløbet efter stk.1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter
af
beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt
gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.
§ 77.
11)
Medlemsbidraget
omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf.
stk. 2
og 3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et
administrationsbidrag, jf. stk. 6, samt et bidrag til finansiering af
indbetalinger til ATP, jf. stk. 7.
Stk. 2.
Bidraget
til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes
størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Bidraget
til arbejdsløshedsforsikringen fastsættes på årsbasis for følgende grupper
således:
1)
Medlemmer under 25
år, der modtager dagpenge eller aktiveringsydelse efter § 52 a med 50
pct.
af højeste dagpenge, skal indbetale bidrag på 1,8 gange dagpengenes
størrelse,
jf. §§ 47 og 70.
2)
Medlemmer, der er på
overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse,
jf.
§§ 47 og 70.
3)
Medlemmer, som er
fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som ikke er overgået til efterløn, skal
indbetale bidrag på 6,04 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
4)
Medlemmer, som er
fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som modtager efterløn, jf. dog nr. 5,
skal
indbetale bidrag på 2,42 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
Medlemmer, som modtager efterløn efter § 75 d, stk. 3, 2. pkt.,
§ 75
d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e,
stk. 4, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf.
§§ 47 og 70.
5)
Medlemmer, som er
overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 0,61
gange
dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 4.
Bidraget
til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf.
§§ 47 og 70. Bidraget opkræves af alle medlemmer, jf. dog stk. 5,
som
ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget.
Stk. 5.
Bidrag til
efterlønsordningen skal ikke indbetales af følgende grupper:
1)
Medlemmer, som er
fyldt 60 år før den 1. juli 1999.
2)
Medlemmer, som er på
overgangsydelse.
3)
Medlemmer, som er
overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.
4)
Medlemmer under 30
år.
5)
Medlemmer, som ikke
ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til
efterløn.
Stk. 6.
Kassen kan
fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter.
Stk. 7.
Til dækning
af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension
ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 2 a, stk. 1 og 3, kan kassen opkræve et særligt bidrag. Bidraget
kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer, der er fritaget for
betaling af bidrag efter stk. 9.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-7,
herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen.
Stk. 9.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ
afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag
til
arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
ligeledes regler om, at medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen,
jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der
berettiger
til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere
angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt
højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af
medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,
jf.
stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 10.
Det skal
fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte
medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring,
efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens
udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
§ 77 a.
Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, har
ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år
får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om
social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter
et
medlem ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet dør inden det
fyldte 65. år.
Stk. 2.
Et medlem,
som har indbetalt efterlønsbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis
medlemmet
inden det fyldte 65. år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for
at
modtage efterløn. Det er en betingelse, at bidraget overføres til en
pensionsordning
som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel
1, bortset fra § 2, nr. 1-3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af
en
sådan ordning, eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en
bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til
tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Hvis medlemmet er fyldt 60 år
eller
tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf.
§ 47,
udbetales beløbet kontant.
Stk. 3.
Hvis en
person, som har fravalgt muligheden for at modtage efterløn, ikke har anmodet
om overførsel til en pensionsordning senest 6 år efter, at den pågældende er
ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, skal arbejdsløshedskassen overføre
registreringen af det indbetalte bidrag til Arbejdsdirektoratet, som efter
påkrav tilbagebetaler bidraget, dog tidligst ved pågældendes fyldte 60. år.
Retten til at få tilbagebetalt efterlønsbidrag bortfalder ved pågældendes
fyldte 66. år.
Stk. 4.
For en
person, som er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have fravalgt
muligheden for at modtage efterløn, finder bestemmelsen i stk. 3
tilsvarende anvendelse. Hvis et medlem ved senere indbetaling af
efterlønsbidrag
kan opfylde betingelsen for ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 1,
nr.
3, kan registreringen af tidligere indbetalt efterlønsbidrag efter anmodning
tilbageføres til medlemmets arbejdsløshedskasse.
Stk. 5.
Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter
§§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf.
§ 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A,
stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 6.
Beløbet
efter stk. 5 fratrækkes 5 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver
uge, der er udbetalt efterløn til medlemmet.
Stk. 7.
Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på
tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres
til
en pensionsordning.
Stk. 8.
Aftaler om
overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom
indbetalte
bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.
Stk. 9.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse.
Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige
tilfælde,
hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan
give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. Der kan endvidere
fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde kan se bort fra
aldersgrænsen på 66 år i stk. 3.
§ 78.
Et
medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte
tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.
Stk. 2.
Et medlem,
der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra
frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af
kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt
bidrag, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Slettelse
kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag
senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen.
Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående
måneds
afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne
måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet,
hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.
Stk. 4.
Hvis det
skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent
medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt
underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt.,
forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige
forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde
fristen.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder
regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har
undladt
at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.
Stk. 7.
Undlader et
medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4,
rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det
udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan
medføre,
at medlemmet mister retten til efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
Stk. 8.
Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf.
stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
Refusion
§ 79.
Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående
regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 4,
§ 57, stk. 2, kapitel 11 a-c, § 77 a og § 84,
stk. 6,
jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4,
samt
efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Til dækning
af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling
eller acontorefusion. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere
regler herom.
Stk. 3.
Krav på
refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang,
kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med
regler, der fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske
særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller
delvis
bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med
sagsbehandlingen.
§ 80.
En
kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966,
har
først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet
fulde
4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid er
indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1.
Stk. 2.
Reglen i
stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse
bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af
kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder
anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til
§ 36 eller § 38.
§ 81.
Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Arbejdsdirektoratet:
1)
revideret regnskab
for det sidst forløbne regnskabsår,
2)
beretning om kassens
virksomhed i samme tidsrum samt
3)
andre oplysninger,
herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren
anser
for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter
kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 4, kapitel 11 a-c, og § 77a, og
af
de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter
§ 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Kassens
regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader
afvigelse
herfra.
§ 82.
Kassens indtægt og formue skal holdes afsondret fra andre foreningers midler
og
må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i
andet
uvedkommende øjemed.
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 83.
Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til
arbejdsløshedsforsikringen.
Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
§ 84.
12)
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved
afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og
lignende
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr.
dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf.
§ 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed
på
4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende
til
halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer
betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste
4
uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
1)
hvis det godtgøres,
at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages
sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2)
hvis afskedigelsen
væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3)
hvis arbejdsophøret
skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4)
hvis medlemmet har
været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i
henhold
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme
person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens
2.
lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter
medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3,
nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse,
hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt.
Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og
love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens
anmodning.
Stk. 6.
Hvis
dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har
arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at
få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet
utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med
henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling
af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke
dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen
fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til
medlemmet.
§ 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig
med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen
sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer
afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er
berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale
godtgørelsen
til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af
ankenævnet.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for
anden
administrativ myndighed.
Stk. 9.
Krav mod
arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med
tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis
kravet ikke betales inden for den fastsatte frist.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive det skyldige beløb ved
udpantning,
når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder
fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde
ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter
endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og
Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.
§ 85.
(Ophævet)
§ 85 a.
(Ophævet)
§ 85 b.
13)
Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil
1. januar 1988 gældende regler kan inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter
i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om
straf
af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3.
For
overtrædelser efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 12 a
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 85 c.
For medlemmer, som modtager dagpenge eller aktiveringsydelse efter § 55,
stk. 4, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der
er
fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver
time, der udbetales dagpenge eller aktiveringsydelse for.
Stk. 3.
ATP-bidraget
for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3,
arbejdsløshedskassen
med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 10 med 1/3. Hver bidragsandel
for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
ATP-bidraget
for modtagere af aktiveringsydelse betales af ydelsesmodtageren med 1/3 og
statskassen med 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 5.
Arbejdsløshedskassen
fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af dagpengene eller
aktiveringsydelsen med henblik på indbetaling af bidraget til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 6.
Arbejdsløshedskassens
andel af bidraget, jf. stk. 3, fastsættes som et bidrag pr. medlem, og
bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter
nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler.
Stk. 7.
Statens
andel af bidraget, jf. stk. 4, indbetales af Arbejdsdirektoratet til
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet og
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling
af bidrag efter stk. 3-7 og 11 samt om indberetning herom til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 9.
Indbetaler
kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og
7,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Til
dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3, skal private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)
eller
lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på
Færøerne og i Grønland.
Stk. 11.
Finansieringsbidraget
skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning
og
inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 12.
Finansieringsbidrag
efter stk. 11 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 13.
Finansieringsbidrag,
der skal opkræves efter stk. 11, og som er under 100 kr. i en
betalingsperiode,
bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag
fra arbejdsgivere, jf. stk. 12, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 14.
Finansieringsbidraget
fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling
fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår
administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 15.
Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående
periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter
§ 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 16.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre
offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for
at
varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter
og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til
brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i
nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
registre.
Stk. 17.
Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen.
Stk. 18.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 19.
Krav på
finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december
1908
om forældelse af visse fordringer.
Stk. 20.
Afgørelser
om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er
meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 21.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med direktøren for Arbejdsdirektoratet og
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og
indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for
arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et
ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag,
renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
§ 85 d.
For medlemmer, som modtager overgangsydelse
eller efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, indbetales det
bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2
b, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver
time, der udbetales overgangsydelse eller efterløn for.
Stk. 3.
Modtageren
af overgangsydelse eller efterløn betaler halvdelen af bidraget, og staten
betaler
den anden halvdel. Hver bidragsandel for en uge eller en måned nedrundes til
nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i
stk. 4 og 5 fastsatte regler.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen
af
overgangsydelse eller efterløn med henblik på indbetaling af bidraget til
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 5.
Statens
andel af bidraget indbetales af Arbejdsdirektoratet til Arbejdsmarkedets
Tillægspension
efter hvert kvartals udløb.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for
Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere
regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-5 samt om indberetning
herom
til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 7.
Indbetaler
arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17,
stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8.
For
personer, der i medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m,
stk. 3, modtager efterløn eller overgangsydelse, og som ikke er
medlemmer
af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse
tilsvarende anvendelse.
§ 85 e.
Medlemmer, som modtager dagpenge eller aktiveringsydelse efter § 55,
stk. 4, betaler en særlig pensionsopsparing efter reglerne i § 17
f,
stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af dagpenge
eller
aktiveringsydelse med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Opsparingen for en uge afrundes
til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for
Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere
regler om indbetaling af beløb efter stk. 1 og 2 samt om indberetning
herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4.
Indbetaler
kassen ikke opsparing rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5
og
7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kapitel 13
Tilbagebetaling og sanktioner
§ 86.
14)
Et medlem, som uberettiget har modtaget
dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage,
hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder,
der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt
indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og
efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 2.
Et medlem,
som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere
modtager
løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne
fra
kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse
af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke
kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte feriedagpenge skal
tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene
efterfølgende
ikke opfyldes.
Stk. 3.
Beløb, der
skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt
gældende
morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra
udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis
tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf.
§ 47,
på opgørelsestidspunktet.
Stk. 4.
Hvis
dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette,
har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt
refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den
fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling
skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at
kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et
økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens
afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Skyldes en
kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en
anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse
skal være ansvarlig for fejludbetalingen.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og
kan
herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige
situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige
forhold.
Stk. 7.
Renter, jf.
stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på
refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for
hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen
har
tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt,
tilfalder arbejdsløshedskassen.
Stk. 8.
Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske
ved
hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre
ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske,
efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.
Stk. 9.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har
tilbagebetalt
beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen
har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren kan endvidere
efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen
som nyt medlem.
Stk. 10.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage
efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har
krav
på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales
tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.
Stk. 11.
Beløb, som
skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter
og
omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har
ret
til refusion fra statskassen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive
skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået
i
en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn
eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved
restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til
betaling af inkassoprovision.
Stk. 12.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan i samråd med skatteministeren efter forhandling
med
Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11,
herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om
straf
af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.
Stk. 13.
For
overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 14.
Modtageren
af en skattefri præmie efter § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13
og
15, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og
udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller
fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at
modtagelse af beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis
tilbagebetaling
af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-13
finder
tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.
§ 86 a.
15)
Et medlem, som uberettiget har modtaget
dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal betale beløbet
tilbage, hvis medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpengene, eller hvis
medlemmet
i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var
uberettiget.
Stk. 2.
Et medlem,
som har modtaget dagpenge, jf. stk. 1, og som senere modtager løn,
pension
eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som dagpengene, skal betale
dagpengene tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende
indtægter ville have medført, at dagpengene ikke kunne udbetales med rette
til
medlemmet. Forudbetalte dagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for
retten til dagpengene efterfølgende ikke opfyldes.
Stk. 3.
Krav mod et
medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1 og 2, kan med tillæg
af
omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter
i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af
Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom
eller et eksigibelt forlig. Ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse
af
krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af
inkassoprovision.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 3,
herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 5.
§ 86,
stk. 13, finder tilsvarende anvendelse.
§ 87.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,
kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå
en
effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Hvis beløbet, der er
udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes
højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog
afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren
bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste
forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse
i
den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt
medlem.
Stk. 2.
Har et
medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen
bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
Stk. 3.
En effektiv
karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder
for
et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er
karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.
Stk. 4.
Finder
kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er
det
efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der
skal
træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for
Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes
efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf.
dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.
Stk. 5.
Bliver
kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort
sig
skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen
standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra
konstateringstidspunktet.
Stk. 6.
Godtgørelse
efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse
er ikke omfattet af stk. 3-5.
Stk. 7.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod
et
medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.
§ 87 a.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig i forbindelse med
modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan
direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en
effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på mindst 74 og højst 962
timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren
bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste
forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et
medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 2.
Har et
medlem gjort sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af
dagpenge som nævnt i stk. 1, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet
bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87,
stk. 3, på højst 37 timer.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelse af stk. 1 og 2.
Kapitel 14
Statens tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser
§ 88.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi,
regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Direktøren er endvidere
kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fører et særligt tilsyn med arbejdsløshedskassernes
administration
af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§ 62 og 63.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan som led i tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses
afgørelser
om medlemmernes rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen
at
træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til
gunst
som til ugunst for medlemmerne.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision
samt om tilsynet efter stk. 1 og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes
pligter og om direktørens adgang til at udstede påbud til
arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om krav til kassernes IT-systemer og til beskrivelserne af
kassernes forretningsgange.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke
frister
de nødvendige oplysninger til gennemførelse af tilsynet samt til
fremskaffelse
af oplysninger til statistik og analyse skal gives.
Stk. 7.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet afgiver to gange om året rapport om sin
tilsynsvirksomhed
til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.
§ 89.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet har som led i tilsynet med
arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskaber og revision ret til at gøre sig
bekendt med alle dokumenter og oplysninger m.v., der vedrører disse forhold.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
regler om, under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller
sammen
med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.
§ 90.
Når forholdene inden for en arbejdsløshedskasses område gør det påkrævet, kan
direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
give kassen påbud om at iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at
forhindre misbrug af reglerne om dagpenge m.v.
§ 90 a.
En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på lønsedlen, at give et
medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for
administrationen af forsikringssystemet.
Stk. 2.
En
arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der
første gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal
herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt
dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt
dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om
grunden hertil.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 91.
En
arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for
administrationen
af forsikringssystemet, herunder om
1)
hvilke lønmodtagere
han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses
beskæftigelsesperioder
inden for dette tidsrum,
2)
hvorvidt han har
beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet
tidsrum,
3)
hvilken løn der er
udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet
tidsrum,
4)
årsagen til et
medlems arbejdsophør og
5)
udbetaling af
dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.
Stk. 2.
De
oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for
Arbejdsdirektoratet og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende
arbejdsløshedskasse.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, med
angivelse af cpr-nummer, samt hvilken løn den pågældende får, skal
registreres
hver dag fra beskæftigelsens start. Registreringen kan være papirbaseret
eller
digital.
Stk. 5.
Registreringen
efter stk. 4 skal til enhver tid på begæring forevises
Arbejdsdirektoratet
til brug for administrationen af forsikringssystemet.
Stk. 6.
Efter
forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet
pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give
arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har
udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes
arbejdsperioder
inden for ugen.
Stk. 7.
Pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren
for
Arbejdsdirektoratet give oplysninger om bestemte dagpenge-,
overgangsydelses-,
og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen,
livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede
oplysninger.
Stk. 8.
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af sager indhente
oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 7.
Stk. 9.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan til brug ved administrationen af denne lov
indhente
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser,
herunder
oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med
henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives
til
en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses
egne
medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder
anvendelse.
Stk. 10.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse
med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder
fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden
der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.
§ 91 a.
Hvis
det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte
oplysninger, kan Arbejdsdirektoratet til enhver tid uden retskendelse
foretage
eftersyn i lokaler m.v. samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler,
der benyttes af en virksomhed, og efterse virksomhedens registreringer om
ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger opbevares på
papir
eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal efter
anmodning udleveres eller indsendes til direktoratet. Direktoratet kan ikke
uden retskendelse foretage eftersyn i private hjem.
Stk. 2.
Direktoratet skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.
Stk. 3.
Virksomhedens indehavere og ansatte skal være direktoratet behjælpelige ved
eftersynet.
Stk. 4.
Personer,
der træffes i beskæftigelse ved eftersynet efter stk. 1, skal efter
anmodning oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og
ansættelsesforhold, samt om de aktuelt modtager ydelser fra en
arbejdsløshedskasse.
Stk. 5.
Politiet
yder direktoratet bistand. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
justitsministeren
fastsætte nærmere regler herom.
§ 92.
Beskæftigelsesrådet,
der er nedsat efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats,
er rådgivende for direktøren for Arbejdsdirektoratet i spørgsmål om
arbejdsløshedsforsikringen.
§ 92 a.
16)
Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren i
spørgsmål vedrørende Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet
behandler direktøren for Arbejdsdirektoratets rapporter, jf. § 88,
stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Stk. 2.
Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af
beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger beskæftigelsesministeren 1 medlem
efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling
fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og
Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra
Landsorganisationen
i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation
og
1 medlem efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Der
tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1
repræsentant
for Finansministeriet, 1 repræsentant for Arbejdsdirektoratet og 1
repræsentant
for Arbejdsmarkedsstyrelsen. De tilforordnede har ingen stemmeret.
Stk. 4.
Medlemmerne, herunder formanden og de tilforordnede, udpeges for en 4-årig
periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til
periodens udløb.
Stk. 5.
Et medlem
må ikke tillige være medlem af eller stedfortræder for et medlem af
Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
Stk. 6.
Tilsynsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Kapitel 15
Andre bestemmelser
§ 93.
Dokumenter, som oprettes mellem anerkendte arbejdsløshedskasser og deres
medlemmer, er stempelfri, for så vidt de vedrører forsikringen. Det samme
gælder arbejdsløshedskassernes vedtægter.
§ 94.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og
personalet i Arbejdsdirektoratet, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved
arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have lønnet hverv i
en
anerkendt arbejdsløshedskasse.
§ 94 a.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om tavshedspligt for
oplysninger i sager om ret til dagpenge til medlemmer, der nægter at medvirke
til udvikling og produktion af krigsmateriel.
Stk. 2.
Fastsættes
der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder straffelovens
§ 152
og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne
regler.
§ 95.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret
til
dagpenge, feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for personer,
der
har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland.
§ 96.
Af
tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af direktøren
for
Arbejdsdirektoratet et årligt møde. På årsmødet forhandles der om kassernes
virksomhed og samarbejde.
Stk. 2.
Hver kasse
kan lade sig repræsentere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde
15.000
medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand.
Tillidsmændene
vælges på den måde, som fastsættes i kassens vedtægt.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet afgiver hvert år beretning til
beskæftigelsesministeren
om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den
måde,
som ministeren foreskriver.
§ 97.
(Ophævet)
Afsnit III a
Midlertidige aktiveringsordninger for ledige
Kapitel 15 a
§§ 97 a-97 c.
(Ophævet)
Kapitel 15 b
§§ 97 d-97 k.
(Ophævet)
Afsnit IV
Fælles bestemmelser
Kapitel 16
Klageadgang
§ 98.
Klage
over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den,
afgørelsen
vedrører, indbringes for direktøren for Arbejdsdirektoratet inden 4 uger
efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens
hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse
helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens
akter
til direktøren for Arbejdsdirektoratet. Nærmere regler udarbejdes af
direktøren
for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan se bort fra overskridelse af klagefristen i
stk. 1, når der er særlig grund hertil. Direktøren for
Arbejdsdirektoratets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 99.
17)
Klage
over direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder
og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for
Arbejdsmarkedets
Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Det
samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2.
pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer.
Stk. 2.
Klagen
sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny.
Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til
ankenævnet, og klageren underrettes samtidig herom. Ankenævnets afgørelser
kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Alle øvrige
afgørelser, der træffes af direktøren for Arbejdsdirektoratet i henhold til
denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4. Klagen
sendes
til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder
direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til
Beskæftigelsesministeriet,
og klageren underrettes samtidig herom.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratets afgørelser i anledning af klage over en kasses
sagsbehandling
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Før
beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i sager om ændring af en kasses
faglige område, jf. § 35, kan sagen forelægges for
Arbejdsløshedskassernes
Faggrænseudvalg.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
udpeger formanden for faggrænseudvalget, jf. stk. 5, efter indstilling
fra
Beskæftigelsesrådet og fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for dets virksomhed og sammensætning i de enkelte sager.
Stk. 7.
Ankenævnet
og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3,
når der er særlig grund hertil.
§ 100.
Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er
fastsat i lovgivningen. Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om
dagpengegodtgørelse,
jf. § 84, stk. 7 og 8.
Stk. 2.
Nævnet
består af:
1)
En formand, der
ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.
Formanden skal ved ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig,
økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.
2)
1 medlem udpeget af
Dansk Arbejdsgiverforening.
3)
1 medlem udpeget af
Landsorganisationen i Danmark.
4)
1 medlem udpeget af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.
5)
1 medlem med særlig
sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af
beskæftigelsesministeren
efter forhandling med undervisningsministeren.
6)
1 medlem med særlig
sagkundskab inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse udpeget af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.
Stk. 3.
Ved
behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og
ydelser efter hidtil gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, deltager
foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte medlemmer.
Stk. 4.
Ved
behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om
arbejdsmarkedsuddannelser,
og sager om erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, jf. lov om
godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, deltager foruden
formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer samt ét af de i nr.
5
og 6 nævnte medlemmer.
Stk. 5.
Ved
behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 7 og 8, deltager
foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.
Stk. 6.
Socialministeren
ansætter efter indstilling fra beskæftigelsesministeren en stedfortræder for
formanden. Stedfortræderen skal ved ansættelsen opfylde betingelsen i
stk. 2, nr. 1.
Stk. 7.
Ankenævnets
medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 8.
Som
medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2
perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere. I særlige
tilfælde kan genudpegning dog finde sted.
Stk. 9.
Et medlem
eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller
deltage i møder som særlig sagkyndig i Beskæftigelsesrådet, Uddannelsesrådet
for Arbejdsmarkedsuddannelserne eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Uddannelses Finansiering.
Stk. 10.
Skønner formanden, at en sag er
egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes møde, sender formanden
indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem
ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles på et
møde.
Stk. 11.
Sekretariatsbetjeningen af
Ankenævnet varetages af Den Sociale Ankestyrelse.
Stk. 12.
Ankenævnets forretningsorden fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Kapitel 16 a
Oprettelse af registre
§ 100 a.
Beskæftigelsesministeren opretter et eller flere registre, der føres ved
hjælp
af elektronisk databehandling.
Stk. 2.
Registrene
har til formål at danne grundlag for
1)
gennemførelse af det
tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte
arbejdsløshedskasser,
2)
udarbejdelse af en
arbejdsmarkedsstatistik og
3)
arbejdsløshedskassernes
administration af arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for,
1)
hvilke oplysninger
kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2 nævnte registre, og
2)
på hvilken måde og
inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.
Kapitel 16 b
Digital kommunikation
§ 100 b.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
regler om muligheden for digital kommunikation mellem medlemmet,
arbejdsløshedskassen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Kapitel 17
Straffebestemmelser
§ 101.
Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler ham efter
§ 91 eller § 91 a, straffes han med bøde.
Stk. 2.
For
overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 102.
Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale dagpengegodtgørelse efter
§ 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90 a, straffes han
med bøde.
Stk. 2.
For
overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 102 a.
(Ophævet)
§ 103.
(Ophævet)
Afsnit V
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 18
§ 104.
Loven træder i kraft den 1. april 1970.
Stk. 2.
Lov om
arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
172 af 28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109,
stk. 2.
Stk. 3.
Lov nr. 249
af 13. juni 1968 om privat arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1,
stk. 1, og § 7, stk. 3, ophæves. I § 1, stk. 1,
ændres
»arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«.
Stk. 4.
(Overgangsbestemmelse, udeladt)
§ 105.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§§ 106-118.
(Ophævet/udeladt)
Lov nr. 840
18)
af 20. december
1989 indeholder i § 5 følgende bestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns medlemmer og stedfortrædere efter
bestemmelsen
i § 1, nr. 5, sker første gang for en 4-årig periode begyndende den 1.
april 1994, idet dog det af arbejdsministeren udpegede medlem med særlig
sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra
lovens ikrafttræden og indtil udgangen af marts måned 1994. De medlemmer og
stedfortrædere af Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de
hidtil gældende regler er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne
fortsætte som medlemmer og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil
denne dato. Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun
til
periodens udløb.
Stk. 2.
Den i
§ 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse, hvorefter der som medlemmer og
stedfortrædere ikke kan udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har
været
udpeget som medlemmer eller stedfortrædere, finder tilsvarende anvendelse for
personer, der efter de hidtil gældende regler om Ankenævnet for
Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i sammenlagt 2 perioder.
Stk. 3.
- - -
Lov nr. 1058
19)
af 20. december
1995 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
For medlemmer, der har erhvervet ret til dagpenge efter de hidtidige regler i
§ 53, og som påbegynder en dagpengeperiode før den 1. januar 1996, jf.
§ 55, stk. 1 og 2, finder kapitel 9 a som indsat ved § 1, nr.
5,
anvendelse, når medlemmerne har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder
regnet fra den 4. oktober 1995.
Stk. 2.
§ 55,
stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 9, har virkning for medlemmer,
der
påbegynder en dagpengeperiode den 1. juli 1996 eller senere. Medlemmer, der
senest påbegynder en dagpengeperiode den 30. juni 1996, kan modtage dagpenge
efter § 51, jf. § 47 og § 70, således:
1)
Frem til den 1. juli
1996 i op til sammenlagt 48 måneder inden for 60 måneder,
2)
i perioden fra den 1.
juli 1996 og frem til den 1. januar 1998 i op til sammenlagt 36 måneder inden
for 48 måneder,
3)
fra den 1. januar
1998 i sammenlagt 24 måneder inden for 36 måneder. Hvis Arbejdsformidlingen
ikke kan give et medlem, hvis dagpengeperiode udløber i perioden fra den 1.
juli 1996 og frem til den 1. januar 1999, et tilbud efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik efter dagpengeperiodens udløb, kan der i denne periode
udbetales dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, indtil et
tilbud kan påbegyndes, eller medlemmet afslår dette.
Stk. 3.
Medlemmer,
som den 1. januar 1996 er omfattet af de hidtidige regler om fradragsfri
indtægter
i § 55, stk. 6, eller har indgivet anmodning herom til kassen
senest
den 31. december 1995, og som opfylder betingelserne efter disse regler,
bevarer uanset bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 21, retten efter de
hidtidige regler.
Stk. 4.
For
medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er
påbegyndt
orlov til uddannelse eller har indgivet ansøgning herom og påbegynder orloven
senest den 31. januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i
dagpengeperioderne
efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 6. Det samme gælder perioder
med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter
lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 5.
Medlemmer,
der inden den 1. januar 1996 har påbegyndt en uddannelse efter de hidtil
gældende
regler i § 62 a, kan fortsætte uddannelsen efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 6.
- - -
Lov nr. 1082
20)
af 29. december
1997 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft 1. april 1998.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, og § 2 har virkning for ledige, der raskmeldes fra den 1. april
1998.
Stk. 3.
Ved
anvendelsen af § 34 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik som
affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, medregnes for så vidt angår sygeperioder, der
er påbegyndt før den 1. april 1998 og ophører efter denne dato, alene den del
af sygeperioden, der ligger efter den 31. marts 1998.
Lov nr. 897
21)
af 16. december
1998 indeholder i §§ 2 og 3 følgende bestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
§ 3
Stk. 1.
Arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 a som affattet ved § 1, nr. 4,
finder anvendelse fra den 1. januar 1999 på ledige under 25 år med en
uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, når de regnet fra 8.
oktober 1998 har haft 6 måneders ledighed inden for 18 måneder. For
medlemmer,
der ved overgangen til aktivperioden har modtaget dagpenge i mere end 6
måneder,
reduceres aktivperioden efter § 52 a, stk. 2, som affattet ved
§ 1, nr. 4, med ledigheden ud over de 6 måneder.
Stk. 2.
I perioden
fra den 1. januar 1999 til og med den 31. december 2000 kan medlemmer i
dagpengeperioden,
jf. § 55, stk. 1, modtage dagpenge efter § 51, jf. §§ 47
og
70, således:
1)
I perioden fra den 1.
januar 1999 til og med den 31. december 1999 i sammenlagt 21 måneder inden
for
33 måneder.
2)
I perioden fra den 1.
januar 2000 til og med den 31. december 2000 i sammenlagt 15 måneder inden
for
27 måneder.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 12
22) , finder ikke anvendelse i
forhold til medlemmer,
der er fyldt 50 år før den 1. januar 1999.
Stk. 4.
Medlemmer,
der fylder 50 år i 1999, og hvis dagpengeret udløber i 1999 efter det fyldte
50. år, kan bevare retten til at modtage ydelser efter § 55,
stk. 4,
indtil udgangen af 1999.
Stk. 5.
Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 a, som affattet ved § 1,
nr.14,
har virkning for sygdomsperioder, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller
senere.
Lov nr. 276
23)
af 12. maj 1999
indeholder i §§ 4-7 følgende bestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud for ledige over 60 år omfatter
alene
medlemmer, der fylder 60 år, og som påbegynder en dagpengeperiode efter den
30.
juni 1999, jf. § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 18
24)
og § 3, nr. 3 og 4
25) , træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1999. § 3, nr. 1, træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 8.
april
1999.
Stk. 4.
Uanset
stk. 1 kan opgørelsen af et medlems pensionsordninger og fradrag for
pension, jf. § 74 i, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 9, i en overgangsperiode frem til og med den 31.
marts 2000 foretages på baggrund af erklæring fra medlemmet om
pensionsordningernes værdi. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
nærmere regler herom, herunder om skriftlig dokumentation om
pensionsordningerne fra pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og
pensionskasser m.v.
§ 5
Stk. 1.
Et medlem, der modtager delefterløn, jf. kapitel 11 d i den hidtil gældende
lov, overgår ved lovens ikrafttræden til efterløn efter reglerne i
arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75 a-g som ændret ved denne lov samt
reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2.
Efterløn
til medlemmer, der overgår til efterløn efter stk. 1, udbetales efter
arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og § 75 e som ændret ved
denne
lov, jf. dog stk. 3. Perioder med delefterløn afkorter ikke perioden med
ret til efterløn efter § 75 d, stk. 3, 1. pkt., og § 75 e,
stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3.
Et medlem,
der ikke er fyldt 63 år ved overgangen til efterløn efter stk. 1, kan
vælge at modtage efterløn med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70. Medlemmet har herefter ved det fyldte 63. år ret til
efterløn efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 1, og
§ 75 e, stk. 1, i resten af efterlønsperioden, hvis medlemmet
opfylder betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d,
stk. 4, og § 75 e, stk. 3, og medlemmet indtil da har arbejdet
i
mindst det omfang, som ville have været en betingelse for ret til delefterløn
efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d. Perioder med efterløn forbruger
ikke af ydelsesperioden efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55,
stk. 5.
Stk. 4.
Et medlem,
der overgår til efterløn efter stk. 1, og som driver selvstændig
virksomhed efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d, har ret til at
videreføre den selvstændige virksomhed på uændrede betingelser.
Stk. 5.
Staten yder
uanset § 1, nr. 31
26) , hver kasse refusion
af de udgifter, som kassen har afholdt efter den hidtil gældende lovs kapitel
11 d.
Stk. 6.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.
§ 6
Stk. 1.
For personer, som på grund af sygdom har meldt sig ud af en
arbejdsløshedskasse
før den 1. juli 1999, og som efterfølgende tilkendes eller er tilkendt
bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som
efterfølgende optages i en arbejdsløshedskasse, fastsætter direktøren for
Arbejdsdirektoratet nærmere regler om opfyldelsen af anciennitetskravene i
lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3.
§ 7
Personer, der er fyldt 35 år, kan indtil den 30.
september 1999 melde sig ind i en arbejdsløshedskasse med virkning fra den 1.
april 1999 eller senere, hvis de også indbetaler efterlønsbidrag for den
samme
periode. Betingelserne for optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, skal være opfyldt på det
tidspunkt,
optagelsen har virkning fra.
Lov nr. 334
27)
af 17. maj 2000
indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2.
§ 46,
stk. 2 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning
for
udbetalinger, der rettidigt kan finde sted den 1. juli 2000 eller senere.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 14, har virkning fra den 1. juli 1999.
Stk. 4.
Reglerne om
forrentning i § 86, stk. 3 og 7, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 16, har virkning for
beløb, som er udbetalt den 1. juli 2000 eller senere.
Stk. 5.
§§ 87
og 87 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18 og 19, har virkning for
alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ
afgørelse før den 1. juli 2000.
Lov nr. 1253
28)
af 20. december
2000 indeholder i § 11 følgende bestemmelse:
§ 11
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
For
medlemmer, der modtager voksenuddannelsesstøtte efter de hidtil gældende
regler
i lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23 i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, finder § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. fortsat anvendelse. Medlemmer, der modtager godtgørelse efter de hidtil
gældende regler i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og medlemmer, der
modtager
orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov, bevarer retten til at vælge i
stedet for disse ydelser at få udbetalt optjente feriedagpenge under
uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign., jf. § 75 h,
stk. 5.
Stk. 4.
- - -
Lov nr. 249
29)
af 8. maj 2002
indeholder i § 6 følgende bestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 1. januar 2002 og gælder første gang for de
finansieringsbidrag, der opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der modtages
efter
den 22. februar 2002.
Lov nr. 434
30)
af 10. juni 2002
indeholder i §§ 5 og 6 følgende bestemmelser:
§ 5
Loven træder i kraft 1. september 2002.
§ 6
Stk. 1.
En arbejdsløshedskasse, der er
anerkendt inden lovens ikrafttræden, og som har mindst 5.000 medlemmer,
bevarer
uanset § 37 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. sin anerkendelse
indtil
31. december 2007, selv om kassen ikke opfylder kravet i § 1, nr. 3, om
mindst 10.000 medlemmer.
Stk. 2.
En
arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er anerkendt inden lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 4, bevarer ved lovens ikrafttræden sin
anerkendelse som en fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere med kassens
hidtil
godkendte faglige område, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 32,
stk. 1,
nr. 1, litra a, og stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 3, i
nærværende
lov.
Stk. 3.
En
arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, der er anerkendt inden
lovens ikrafttræden, bevarer ved lovens ikrafttræden sin anerkendelse som en
tværfaglig kasse for selvstændige erhvervsdrivende, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 32, stk. 1, nr. 1, litra c, og
stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 3, i nærværende lov.
Stk. 4.
Kristelig
Arbejdsløshedskasse bevarer ved lovens ikrafttræden sin anerkendelse som en
tværfaglig kasse for lønmodtagere, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 32, stk. 1, nr. 1, litra c, og stk. 4, som affattet ved
§ 1, nr. 3, i nærværende lov.
Lov nr. 1032
31)
af 17. december
2002 indeholder i § 7 følgende bestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning første gang for de
kompensationsbeløb, der skulle have været udbetalt på grundlag af ATP-bidrag,
der er modtaget i perioden 23. februar - 22. maj 2003.
Stk. 2.
ATP’s
Ankenævn kan efter de hidtidige regler behandle sager om beregning og
udbetaling af kompensationsbeløb efter § 17 a.
Lov nr. 1035
32)
af 17. december
2002 indeholder i § 5 følgende bestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, har virkning for medlemmer, der afslutter en uddannelse efter lovens
ikrafttræden. § 1, nr. 2, har virkning for medlemmer, der får ret til
dagpenge beregnet efter § 51, stk. 4, efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Ved
opgørelse af forbrug af perioderne efter § 55, stk. 1 og 3, som
affattet ved § 1, nr. 6, i denne lov, medregnes perioder før den 6.
januar
2003 efter de hidtil gældende regler. Forbrug af perioder, der efter de
hidtil
gældende regler er opgjort i timer, omregnes til uger ved at dividere
timetallet med 37 for fuldtidsforsikrede og med 30 for deltidsforsikrede
medlemmer. Der rundes op til nærmeste antal hele uger. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet
nærmere
regler herom.
Stk. 4.
Ophævelsen
af den hidtil gældende § 55, stk. 3, jf. affattelsen af § 55 i
§ 1, nr. 6, i denne lov, har virkning for alle sager om bortfald af
retten
til dagpenge, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før
lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1042
3)
33)
af
17. december 2002 indeholder i § 4 følgende bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Tidspunktet
for ikrafttrædelsen af §§ 1 og 2 eller dele af disse bestemmelser
fastsættes af finansministeren.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
- - -
Lov nr. 420
34)
af 10. juni 2003
indeholder i § 3 følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Tidspunktet
for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 18 og 20, fastsættes af
beskæftigelsesministeren
35) .
Lov nr. 191
36)
af 24. marts
2004 indeholder i § 4 følgende bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
april 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 4, og
§ 2, nr. 1, finder anvendelse ved den første ansættelse af formand og
stedfortræder efter den 1. april 2004.
Lov nr. 304
37)
af 2. maj 2005
indeholder i § 7 følgende bestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 9. maj
2005.
Stk. 2.
- - -
Lov nr. 327
38)
af 18. maj 2005
indeholder i § 13 følgende bestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2005.
Stk. 2.
Loven har virkning for personer,
som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1.
juli
2005 eller senere.
Stk. 3-4.
- - -
Lov nr. 428
39)
af 6. juni 2005
indeholder i § 125 følgende bestemmelse:
§ 125
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. § 69 træder dog tidligst i kraft på det
eller de tidspunkter, som skatteministeren fastsætter som
ikrafttrædelsestidspunkt for lov om beskatning af søfolk eller de relevante
dele af den nævnte lov, jf. lovens § 17.
Stk. 2.
Loven har virkning fra den 1.
november 2005. § 70, nr. 1, og § 104 har dog virkning fra lovens
ikrafttræden.
Stk. 3.
- - -
Lov nr. 430
40)
af 6. juni 2005
indeholder i § 70 følgende bestemmelse:
§ 70
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har virkning fra den 1.
november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Afgørelser om inddrivelse, der
inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative
klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar
2006,
hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne
dato.
Lov nr. 431
41)
af 6. juni 2005
indeholder i § 85 følgende bestemmelse:
§ 85
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
- - -
Lov nr. 523
42)
af 24. juni 2005
indeholder i § 23 følgende bestemmelse:
§ 23
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2007.
Stk. 2-6.
- - -
Beskæftigelsesministeriet, den 11. september
2005
Claus Hjort Frederiksen
/Vibeke Dalbro
Officielle noter
1)
De ændringer, der følger af § 92 i lov nr.
428 af 6. juni 2005 er indarbejdet i lovbekendtgørelsens tekst, idet loven er
trådt i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. § 92 har følgende
ordlyd:
»§ 92
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13.
august 2003, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 327 af 18. maj 2005,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 74 i, stk. 4, 7. pkt.,
og
§ 92 a,
stk. 2, 3. pkt.,
ændres »Told- og Skattestyrelsen« til: »told- og
skatteforvaltningen«.
«
Loven har først virkning fra den 1. november 2005. I tiden indtil denne dato
gælder de hidtidige regler.
2)
De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 430
af 6. juni 2005 er indarbejdet i lovbekendtgørelsens tekst, idet loven er
trådt
i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. § 2 har følgende ordlyd:
»§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af
13. august 2003, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 327 af 18. maj
2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 57, stk. 1,
ændres »§ 84, stk. 11« til:
»§ 84, stk. 10«.
2.
I
§ 84, stk. 9, 1. pkt., § 85 b, stk. 1, 1.
pkt., § 86, stk. 11, 1. pkt.,
og
§ 86 a, stk. 3, 1.
pkt.,
ændres »Finansstyrelsen« til: »restanceinddrivelsesmyndigheden«.
3.
I
§ 84, stk. 9, 2. pkt., § 85 b, stk. 1, 2.
pkt., § 86, stk. 11, 2. pkt.,
og
§ 86 a, stk. 3, 2.
pkt.,
ændres »Finansstyrelsen« til: »Restanceinddrivelsesmyndigheden«.
4.
§ 84, stk. 10,
ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
5.
I
§ 85 b, stk. 2, § 86, stk. 12,
og
§ 86
a, stk. 4,
indsættes efter »kan«: »i samråd med skatteministeren«.
6.
§ 85 b, stk. 4,
ophæves.
7.
I
§ 86, stk. 11, 3. pkt.,
og
§ 86 a,
stk. 3, 3. pkt.
, ændres »Finansstyrelsens« til:
»restanceinddrivelsesmyndighedens«.
8.
§ 86, stk. 14,
ophæves.
Stk. 15 bliver herefter stk. 14.
9.
I
§ 86, stk. 15,
som bliver stk. 14, ændres
»Stk. 3-14« til: »Stk. 3-13«.
10.
I
§ 86 a, stk. 5,
ændres »stk. 13 og 14« til:
»stk. 13«.
11.
§ 99, stk. 8,
ophæves.
«
Loven har først virkning fra den 1. november 2005. I tiden indtil denne dato
gælder de hidtidige regler. Der henvises videre til note 3.
3)
Ved kongelig resolution af 27. november og 4.
december 2001 er det bestemt, at betegnelsen for Arbejdsministeriet ændres
til
Beskæftigelsesministeriet, samt at inddrivelse af restancer overføres fra
Finansministeriet (Finansstyrelsen) til Skatteministeriet. Bestemmelserne i
de
kongelige resolutioner vedrørende forretningernes fordeling imellem
ministerierne
er bekendtgjort i bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i
ministeriernes forretninger. Bestemmelsen om, at inddrivelse af restancer
overflyttes til Skatteministeriet (ToldSkat København med klageadgang til
Told-
& Skattestyrelsen) har betydning for lovens § 84, stk. 9 og 10, § 85 b,
stk. 1 og 4, § 86, stk. 11 og 14, § 86 a, stk. 3 samt § 99, stk. 8.
4)
De ændringer, der følger af § 2, nr. 1 og 2, i
lov nr. 1042 af 17. december 2002, som ændret ved § 15, nr. 1, i lov nr. 1203
af 27. december 2003, og hvis ikrafttræden ifølge lovens § 4, stk. 1,
fastsættes af finansministeren, er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsens
tekst, idet finansministeren ikke har fastsat datoen for ændringernes
ikrafttræden. § 2, nr. 1 og 2, med senere ændring har følgende ordlyd:
»§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af
24. september 2002, foretages følgende ændringer:
1.
§ 76, stk. 2 og 3, ophæves, og i
stedet indsættes:
»
Stk. 2.
Der oprettes en konto for
hver arbejdsløshedskasse i det betalingssystem, der etableres efter § 8 i lov
om offentlige betalinger m.v.
Stk. 3.
Indestående på kontoen
forrentes med diskontoen. Den enkelte arbejdsløshedskasse kan indgå aftale
med
finansministeren om at binde renten for en periode. Nærmere vilkår, herunder
binding, aftales mellem arbejdsløshedskassen og finansministeren. Tilskrevne
renter tilfalder arbejdsløshedskassen. Finansministeren fastsætter nærmere
regler om rentetilskrivning samt vilkår for aftalen efter forhandling med
beskæftigelsesministeren.
Stk. 4.
Beløb, som kassen opkræver
hos medlemmerne efter stk. 1, indsættes på kassens konto i det i stk. 2
nævnte
betalingssystem umiddelbart efter sidste rettidige betalingsdag for
medlemmernes indbetaling af beløbet til kassen. Det samme gælder for beløb,
som
kassen opkræver efter § 77, stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at
arbejdsløshedskasser med kvartalsvis opkrævning forud kun skal indsætte 1/3
af
beløbet i begyndelsen af hver måned på kassens konto i det under stk. 2
nævnte
betalingssystem. Direktøren kan endvidere efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om fradrag i indbetalingen som følge af
restancer vedrørende medlemsbidrag.
Stk. 5.
Sker indsættelse af beløb på
kassens konto i det nævnte betalingssystem, jf. stk. 2, ikke rettidigt, skal
kassen betale renter af beløbet til staten for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat
efter
rentelovens § 5.
Stk. 6.
Beløb efter stk. 1, 1. pkt.,
indbetales til staten månedsvis bagud fra kassens konto i det nævnte
betalingssystem og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til
nærmeste hele kronebeløb. Beløb opkrævet efter § 77, stk. 7, indbetales til
staten månedsvis bagud fra kontoen med 1/12 af det årlige beløb afrundet til
nærmeste hele kronebeløb med henblik på indbetaling til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter regler fastsat i henhold til § 85 c, stk. 6, jf. § 85 c,
stk. 5.
Stk. 7.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet
nærmere
regler om de i stk. 4-6 nævnte forhold.«
2.
I § 77, stk. 7, ændres »kan
kassen opkræve et særligt bidrag« til: »opkræver kassen et særligt bidrag,
jf.
§ 85 c, stk. 5«.
«
Der henvises videre til note 5.
5)
De ændringer, der følger af § 1, nr. 18 og 20,
i lov nr. 420 af 10. juni 2003, og hvis ikrafttræden ifølge lovens § 3, stk.
2,
fastsættes af beskæftigelsesministeren, er ikke indarbejdet i
lovbekendtgørelsens tekst, idet beskæftigelsesministeren ikke har fastsat
datoen for ændringernes ikrafttræden. § 1, nr. 18 og 20, har følgende ordlyd:
»§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af
24. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, §
1
i lov nr. 1035 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 1042 af 17. december
2002,
foretages følgende ændringer:
1-17.
(Udeladt)
18.
I § 76, stk. 6, ændres »§ 85 c,
stk. 6, jf. § 85 c, stk. 5« til: »§ 85 c, stk. 8, jf. § 85 c, stk. 6«.
19.
(Udeladt)
20.
I § 77, stk. 7, ændres »§ 85 c,
stk. 5« til: »§ 85 c, stk. 6«.
21-30.
(Udeladt)
«
Der henvises videre til note 4.
6)
De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 431
af 6. juni 2005 er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsens tekst, idet loven
først træder i kraft den 1. november 2005. § 2 har følgende ordlyd:
»
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af
13. august 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002,
§ 1 i lov nr. 420 af 10. juni 2003, § 1 i lov nr. 191 af 24. marts
2004, § 1 i lov nr. 304 af 2. maj 2005 og § 4 i lov nr. 327 af 18.
maj 2005 foretages følgende ændring:
1.
Efter § 100 b indsættes:
»Kapitel 16 c
Eftergivelse af skyldige beløb
§ 100 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive
skyldige beløb omfattet af §§ 84, 85 b, 86 og 86 a efter reglerne i
opkrævningsloven.«
«
7)
De ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 er
ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsens tekst, idet loven først træder i kraft
den 1. januar 2007. § 6 har følgende ordlyd:
»§ 6
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af
13. august 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002,
§ 1 i lov nr. 420 af 10. juni 2003, § 1 i lov nr. 191 af 24. marts
2004, § 1 i lov nr. 304 af 2. maj 2005 og § 4 i lov nr. 327 af 18.
maj 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Arbejdsformidlingen« til: »Staten i
jobcenteret«, »arbejdsformidlingen« til: »staten i jobcenteret« og
»arbejdsformidlingskontoret« til: »staten i jobcenteret«.
2.
§ 57, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige
er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret. Registreringen
skal
ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med
staten i jobcenteret i hele ledighedsperioden.«
3.
I
§ 57, stk. 5,
ændres »tilmelding« til:
»registrering«.
4.
I
§ 92 a, stk. 2, 3. pkt.,
udgår »Københavns og
Frederiksberg Kommuner og Amtsrådsforeningen i Danmark,«.
«
8)
Der henvises til note 2.
9)
Der
henvises til note 1.
10)
Der henvises til note 4 og 5.
11)
Der henvises til note 4 og 5.
12)
Der
henvises til note 2.
13)
Der
henvises til note 2.
14)
Der
henvises til note 2.
15)
Der
henvises til note 2.
16)
Der
henvises til note 1.
17)
Der
henvises til note 2.
18)
Omhandler
§ 100 om Arbejdsmarkedets Ankenævn.
19)
Omhandler
forstærket ungdomsindsats, fremrykning af delperiode 2 (aktivperioden),
overgangsydelse m.v.
20)
Omhandler tilmelding af kontanthjælpsmodtagere, aktivering ved raskmelding.
21)
Omhandler udvidet ungeindsats, afkortning af dagpengeperioden, fremrykning af
aktivperioden m.v.
22)
Omhandler ændring af adgangen til den forlængede dagpengeret fra 50 år til 55
år.
23)
Omhandler fleksibel efterløn m.v.
24)
Omhandler efterlønsbevis.
25)
Omhandler ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
26)
Omhandler delefterløn.
27)
Omhandler sanktioner, renter, tilbagebetaling m.v.
28)
Omhandler konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og
efteruddannelsesreformen m.m.
29)
Omhandler ændring af opkrævning af finansieringsbidrag fra private
arbejdsgivere.
30)
Omhandler tværfaglige arbejdsløshedskasser.
31)
Omhandler bortfald af ATP-kompensationsordningen.
32)
Omhandler forenkling af dagpenge- og aktivperiode, rådighedsregler m.v.
33)
Omhandler a-kassernes indbetaling af medlemsbidrag til et særligt
betalingssystem. Der henvises videre til note 4 og 5.
34)
Omhandler ændringer som følge af vedtagelsen af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og overflytning af ydelser under aktivering til
arbejdsløshedsforsikringsloven.
35)
Der henvises til note 4 og 5.
36)
Omhandler overførelse af sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet til Den sociale Ankestyrelse (nu: Ankestyrelsen).
37)
Omhandler bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v.
38)
Omhandler ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved
unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
39)
Omhandler konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.
40)
Omhandler konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse
af
visse fordringer - samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet.
41)
Omhandler forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for
inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af
digitale lønsedler.
42)
Omhandler konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v., lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. samt lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Justering af Nemkontoordningen og reglerne om selvejende institutioners anvendelse af Statens Koncernbetalinger/Offentligt Betalingssystem) Retsinformation · 10. maj 2006
- Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v., lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. samt lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Justering af Nemkontoordningen og reglerne om selvejende institutioners anvendelse af Statens Koncernbetalinger/Offentligt Betalingssystem) Retsinformation · 24. maj 2006
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 25. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 17. juni 2005
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 6. maj 2013 om godkendelse af, at nogle medlemsstater indfører visse særlige bestemmelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods (meddelt under nummer C(2013) 2505) (2013/218/EU) EU-lovgivning · 6. maj 2013