5 ugers karantæne selvforskyldt ledighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
5 ugers karantæne selvforskyldt
ledighed
Ankenævnet har behandlet Deres sag om en effektiv karantæne
på 5 uger på møde den 18. april 2002.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 29. juni 2001 ændres,
sådan at De ikke skulle pålægges en effektiv
karantæne på 5 uger i forbindelse med Deres arbejdsophør
den 1. marts 2001.
Ankenævnet har lagt til grund, at servicejobbet som portør og
vinduespudser indebar pudsning af ca. 3.000 vinduer 4 gange om
året.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at De ikke ved Deres
ansøgning af 29. december 2000 søgte servicejobbet, men i
stedet to vikarstillinger som portør. Centralsygehuset afslog Deres
ansøgning om de to stillinger og tilbød Dem i stedet
servicejobbet som portør og vinduespudser.
De og centralsygehuset har samstemmende oplyst, at De til
ansættelsessamtalen vedrørende servicejobbet fik at vide, at
servicejobbet indebar vinduespudsning. De har forklaret, at De fik oplyst, at
det drejede sig om ganske lidt vinduespudsning og mest portørarbejde.
Centralsygehuset har forklaret, at De fik oplyst, at arbejdet omfattede
både almindeligt portørarbejde og vinduespudsning.
Ankenævnet har yderligere lagt til grund, at De selv opsagde
arbejdet den 1. marts 2001, og at De den 28. februar 2001 havde modtaget et
tillæg til Deres ansættelseskontrakt, hvoraf fremgik, at Deres
stilling ikke alene var benævnt "portør", men der i mod
"portør/vinduespudser".
Ankenævnet finder imidlertid, at der er stor forskel på en
Læs alt
stilling som portør med nogen vinduespudsning og en stilling som
portør med pudsning af ca. 12.000 vinduer om året. Da det ikke
af sagen tydeligt fremgår, at De var bekendt med mængden af
vinduespudsning på tidspunktet for jobsamtalen, finder
ankenævnet, at det må lægges til grund, at servicejobbets
indhold ikke var det, De accepterede på tidspunktet for Deres
ansættelse den 1. februar 2001.
Ankenævnet finder derfor, at De var berettiget til at opsige Deres
arbejde med virkning fra den 1. marts 2001.
Ankenævnet henviser til § 63 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000), til §§ 4, 17, 21, 24, 26
og 27 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed
(med senere ændringer) og til § 7 i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20.
december 2000 om rådighed.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse
af 29. juni 2001.
På ankenævnets vegne
xxx
xx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xx
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende
måde:
"Det fremgår af sagen, at De ophørte i et servicejob den 28.
februar 2001. De sagde selv op. De har selv forklaret, at De ophørte,
fordi De var ansat som portør, som De er uddannet til, men arbejdet
bestod alene af vinduespudsning.
Det fremgår også, at De skulle have været indkaldt til
informationsmøde på AF vedr. servicejob, men De blev aldrig
indkaldt.
A-kassen traf afgørelse den 12. marts 2001
A-kassen fandt ved afgørelsen, at De var ophørt i
servicejobbet af en årsag, der væsentligst kunne tilregnes Dem.
A-kassen fandt, at De var selvforskyldt ledig og pålagde Dem en
effektiv karantæne på 5 uger med virkning fra dagen efter, at De
ophørte i arbejdet. Det vil sige den 1. marts 2001.
Ved afgørelsen lagde a-kassen vægt på, at De havde sagt
op, fordi De skulle pudse vinduer hele dagen.
I Deres klage af 19. marts 2001, har De anført, at a-kassen har
misforstået Deres begrundelse for at sige op. De har ikke noget imod
at pudse vinduer hele dagen, hvis det var det, De havde søgt. De er
uddannet som portør gennem AF i 1999. Det job, De søgte
på, var et job som portør med vinduespudsning 4 gange
året. Det viste sig dog, at De skulle pudse 3000 vinduer 4 gange om
året, hvilket betød, at De ikke skulle lave andet, undtagen ved
sygdom og ferie, hvor der ville være mulighed for at lave
portørarbejde.
Deres opsigelse skete i samråd med xxx's faglige afdeling.
De har videre anført, at hvis De havde været på det
informationsmøde, som AF glemte at informere Dem om, havde De kunnet
stille relevante spørgsmål om, hvad jobbet indebar. Hvis De
havde vidst det, ville De aldrig havde taget jobbet. Da De spurgte
chefportøren både før og efter ansættelsen, fik De
ikke andet svar end, at vinduespudsningen kun var en lille del af jobbet.
De har henvist til, at Sygehuset i annoncen og ansættelsesbrevet
selv har haft svært ved at tage stilling til om det var et job som
vinduespudser/ portør eller om det var portør/vinduespudser
eller som det står i ansættelsesbrevet som portør.
Da De samtidig søgte et vikariat som portør, fordi De her
kunne gøre bedre brug af Deres faglighed, fik De at vide, at De meget
hellere skulle beholde det første job, da De godt kunne regne med at
vinduespudserjobbet kun var en lille del af det, og da det andet job, jo kun
var et vikariat.
De mener, at man omgås loven ved at søge en
vinduespudser/portør for at få tilskud til vinduespudsning.
A-kassen har sendt sin afgørelse og Deres klage til direktoratet
den 5. april 2001.
A-kassen har fastholdt afgørelsen, fordi faglig afdeling har
vurderet sagen og ikke finder, at de kan hjælpe Dem yderligere.
AF har den 25. juni 2001 telefonisk oplyst til a-kassens afdeling, at det
informationsmøde, som De skulle have været til, ikke indeholdt
særlige regler vedr. servicejobbet, men var omkring hvad jobbet
indebar.
AF har også oplyst, at AF pr. telefon har talt med Dem om
rettigheder/pligter vedr. servicejob og om, at servicejobbet hovedsagelig var
vinduespudser og derudover portør.
Forbundet af offentligt ansatte har oplyst, at De har talt med faglig
afdeling, men faglig afdeling har ikke rådet Dem til at sige op."
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 29. juni 2001 følgende
afgørelse:
"De er selvforskyldt ledig den 28. februar 2001.
De skal have en effektiv karantæne på 5 uger.
Karantænen har virkning fra den 1. marts 2001.
Begrundelse
Når De har opsagt et arbejde, anses De som hovedregel for selv at
være skyld i, at De blev ledig.
Se § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om
selvforskyldt ledighed.
De er dog ikke selv skyld i ledigheden, hvis De har haft en gyldig grund
til at sige op. Gyldige grunde vil som hovedregel have relation til
arbejdsmarkedet og vil ikke være personlige grunde. Alle de gyldige
grunde er nævnt i § 21, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Direktoratet har lagt vægt på, at De selv opsagde arbejdet som
portør/vinduespudser hos Centralsygehuset, xxx.
De opsagde arbejdet, fordi jobbet ikke havde det indhold, De havde
forventet ud fra annoncen. Det er ikke en gyldig grund, efter § 21, stk. 1,
nr. 15, i bekendtgørelsen.
Ifølge denne bestemmelse kan De opsige et formidlet arbejde, hvis
det ikke skal kunne overtages efter §§ 5-8 i bekendtgørelse om
rådighed.
Direktoratet har lagt vægt på, at De i hele aktivperioden skal
kunne formidles rimeligt arbejde, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse
nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.
Rimeligt arbejde defineres, i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, som
arbejde indenfor Deres eget fagområde og alt arbejde uden for Deres
fagområde, som De kan varetage.
Direktoratet har også lagt vægt på, at De skal kunne
formidles servicejob, jf. samme bekendtgørelses § 7 a.
Direktoratet finder, at De heller ikke har haft en gyldig grund (AMA: til
opsigelsen) efter bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 21, stk.
1, nr. 11. Ifølge denne bestemmelse kunne De opsige arbejdet, hvis
almindelige arbejdsretlige principper gør, at De ikke skulle
fortsætte med arbejdet. Før opsigelsen skulle De have
forsøgt at opnå en løsning på de opståede
problemer sammen med arbejdsgiveren eventuelt gennem den faglige
organisation.
Herved har direktoratet lagt vægt på, at Deres faglige
afdeling har vurderet, at den ikke kan hjælpe Dem.
Direktoratet vurderer således, at De ikke havde en gyldig grund til
at opsige arbejdet, fordi arbejdet blev opsagt af personlige grunde.
Direktoratet finder, at De var selvforskyldt ledig den 1. marts 2001, jf.
§ 4, stk. 1 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.
De skal derfor have en effektiv karantæne på 5 uger fra den 1.
marts 2001, jf. § 24, stk. 1, i samme bekendtgørelse."
3. Klagen til ankenævnet
De skrev følgende i klagen til ankenævnet af 23. juli
2001:
"Jeg tillader mig hermed at klage over afgørelsen vedrørende
selvforskyldt ledighed d. 29-06-01, da jeg mener, at begrundelsen ikke er
fyldestgørende, og at der er nogle punkter, der er direkte forkert
opfattet efter min mening.
Jeg mener, at jeg er blevet ført bag lyset, da det var et
portør job, jeg søgte, med lidt vinduespudsning og ikke kun
vinduespudsning. Vinduespudsningen hører ikke under
portørarbejdet, da Sygehuset i xxx inden min ansættelse havde
kontrakt med et vinduespudserfirma, som de opsagde for at spare penge ved at
ansætte 2 mand i servicejob, se side 4, 5 og 6 i pjecen Servicejob en
ny mulighed.
På side 3 i afgørelsen står der ukorrekt, at AF pr.
telefon har oplyst mig om rettigheder/pligter vedrørende
servicejobbet, og om at servicejobbet hovedsagelig var vinduespudser og
derudover portør. Det er direkte løgn, at jeg skulle være
kontaktet pr. telefon vedrørende dette. Jeg fik henvendelse fra
AFkonsulent xxx, at servicejobbet var lige noget for mig, da jeg er uddannet
portør, og at det jo var en portør, de søgte, og lidt
vinduespudsning.
Hvorfor skulle jeg søge et job som vinduespudser med den uddannelse
som portør, jeg har."
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet oplyste følgende ved fremsendelsen af sagen den 8.
oktober 2001:
"Direktoratet sender klage over afgørelse af 29. juni 2001.
På direktoratets forespørgsel har Arbejdsmarkedsstyrelsen den
27. august 2001 vejledende oplyst, at § 5 i lov om servicejob ikke finder
anvendelse ved opsigelse af kontrakt med en privat virksomhed.
AF-xxx har den 3. september 2001 oplyst, at xxx inden ansættelsen
fik at vide, at en del af arbejdet var vinduespolering, og at dette skulle
gøres 4 gange om året.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til
at ændre afgørelsen."
5. Nyt efter klagen
Centralsygehuset xxx skrev den 24. januar 2002, at De ved
ansættelsessamtalen i januar 2001 blev gjort bekendt med, at jobbet
indebar både almindeligt portørarbejde og vinduespudsning.
Centralsygehuset bemærkede endvidere, at De ved
lønindplaceringen blev ansat i servicejob som portør med
vinduespudsning, og at det var en forglemmelse, at De ikke ved første
ansættelseskontrakt fik oplyst, at De også var ansat til
vinduespudsning.
Centralsygehuset redegjorde i øvrigt for, at De ikke blev valgt til
de to stillinger, De oprindelig søgte, fordi to andre ansøgere
efter centralsygehusets skøn var bedre kvalificerede.
Ved brev af 29. januar 2002 blev De gjort bekendt med centralsygehusets
brev af 24. januar 2002.
De bemærkede i Deres brev af 17. februar 2002, at De fik oplyst, at
der var tale om et servicejob som portør med lidt vinduespudsning, men
at De fra Deres ansættelse og en måned frem kun pudsede vinduer.
De bemærkede endvidere, at De med pudsning af 12.000 vinduer om
året ikke ville komme til at arbejde som portør, sådan som
De var ansat til.
De oplyste yderligere, at De oprindelig ikke søgte flexjobbet med
vinduespudsning, men i stedet to portørvikariater, hvoraf det ene
forudsatte stort kørekort. De oplyste i Deres ansøgning, at De
havde stort kørekort og de fornødne kvalifikationer til at
søge stillingerne.
De oplyste iøvrigt, at De er uddannet portør, og at De tog
servicejobbet, fordi De fik at vide, at det drejede sig om ganske lidt
vinduespudsning og mest portørarbejde.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000)
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed
skyldes
...
4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke
til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan, afslår
eller afbryder et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan efter lov
om aktiv arbejdsmarkedspolitik eller afslår eller afbryder en
uddannelse, som Arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for
beskæftigelse.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt
ledighed
§ 1...
Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer, som
ikke har ret til dagpenge, og medlemmer, som i forbindelse med ledighed
undlader at anmode om dagpenge eller anden ydelse, som
arbejdsløshedskassen udbetaler...
Opsigelse af arbejde
§ 4.
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et
arbejde uden en gyldig grund, jf. § 21.
...
§ 17.
Der skal ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed i
tilfælde, hvor et medlem ophører med sit arbejde i forbindelse
med
1) overtagelse af andet varigt arbejde, der ikke gives offentligt
løntilskud til, med samme eller højere ugentlige timetal, eller
et omfang, der ikke vil kunne give ret til supplerende dagpenge,
2) overtagelse af arbejde, der er formidlet af medlemmets
arbejdsløshedskasse eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens
bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats,
3) påbegyndelse af uddannelse af mindst 1 års varighed
eller
4) påbegyndelse af selvstændig virksomhed mere end
midlertidigt og i væsentligt omfang.
...
§ 21.
Gyldige grunde, jf. §§ 4, 5, 7 og 9-13, er:
1) Helbred
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis der er
lægelig dokumentation for,
a) at medlemmet på opsigelsestidspunktet på grund af sit
helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
b) at arbejdet på opsigelsestidspunktet forventes at
medføre, at der opstår eller sker en forværring af
helbredsmæssige problemer, herunder problemer med graviditet.
Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at
få andet arbejde på arbejdspladsen.
2) Transport
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis afstanden
mellem bopæl og arbejdssted medrører en urimelig belastning af
medlemmet på grund af transportvanskeligheder eller på grund af
den tid, der går til transport. Hvis medlemmet opsiger arbejdet, skal
det ske i umiddelbar tilknytning til
a) en omlægning af offentlige transportmidler,
b) en ændring af arbejdstidens placering eller
c) bortfald af kørelejlighed.
Det er en betingelse, at medlemmet før opsigelsen har
forsøgt at få arbejdstiden flyttet.
3) Pasning af familie
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet
mangler pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af
husstanden, der kræver pleje, og medlemmet har gjort rimelige
forsøg på at skaffe pasningsmulighed. Ved opsigelse er det en
betingelse, at medlemmet har forsøgt at få anden arbejdstid
på arbejdspladsen.
4) Efterløn og delefterløn
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet
ønsker at overgå til efterløn eller delefterløn,
og medlemmet rent faktisk indtræder i efterløns- eller
delefterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse, at medlemmet
anmoder om at overgå til efterløn i umiddelbar tilknytning til
afslaget på arbejdet og med virkning fra anmodningen.
5) Deltidsforsikredes arbejdstid
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmets
arbejdstid er på over 6 timer i døgnet eller arbejdstiden
beregnet i gennemsnit for 1 måned har en varighed på over 30
timer pr. uge. Ved opsigelse er det en betingelse, at den ændrede
arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke
har accepteret arbejdstiden.
6) Tab af supplerende dagpenge
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet
mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 1 og
2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et fuldtidsforsikret medlem
kan opsige arbejdet og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til
supplerende dagpenge er bortfaldet. Hvis tidspunktet for bortfald af retten
til supplerende dagpenge udskydes af en uforudsigelig eller pludseligt
opstået situation, er det fortsat en gyldig grund til ophøret,
hvis medlemmet stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet
ved arbejdsophøret.
7) Tab af supplerende dagpenge - frigørelsesattest
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet
mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke
ønsker at udstede en frigørelsesattest eller tilbagekalder en
frigørelsesattest. Det gælder ikke, hvis medlemmet har
accepteret at fortsætte arbejdet uden samtidig at få supplerende
dagpenge.
8) Arbejde i udlandet
Et medlem kan afslå arbejdet, hvis arbejdet udføres
i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Medlemmet
kan opsige arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet eller
Grønland, medmindre medlemmet
a) under ansættelsen har bopæl i Danmark,
b) er udsendt af den danske stat eller
c) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt
registreret i Danmark.
9) Produktion af krigsmateriel
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet
nægter at medvirke til udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf.
lov om krigsmateriel m.v. Arbejdsløshedskassen skal indhente en
skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den
pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel
m.v.
10) Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet
barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet
får støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn eller pasning af nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem, eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel til pasning af alvorligt sygt barn. Ved opsigelse er det en
betingelse, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra
arbejdet.
11) Arbejdspladsen
Et medlem kan opsige arbejdet, hvis almindelige arbejdsretlige
principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.
Medlemmet skal have henvendt sig til arbejdsgiveren for at opnå en
løsning på de opståede problemer eventuelt gennem den
faglige organisation.
12) Ægtefælleflytning
Et medlem kan opsige arbejdet senest 2 år efter en
flytning, der skyldes, at ægtefællen eller samleveren
a) overtager varigt arbejde uden for den hidtidige bopæl,
b) begynder uddannelse af mindst 18 måneders varighed uden for
den hidtidige bopæl eller
c) begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for den
hidtidige bopæl.
13) Fratrædelsesordning
Et medlem kan opsige arbejdet, hvis medlemmet i forbindelse med
fratrædelsen og som led i en fratrædelsesordning fra
arbejdsgiveren modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i
dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i
arbejdsløshedsdagpenge. Godtgørelsen skal sammenlagt med
løn i den periode, medlemmets eget opsigelsesvarsel løber,
mindst svare til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens
opsigelsesvarsel.
14) Fysisk vold
Et medlem kan opsige arbejdet på grund af flytning uden for
den hidtidige bopæl som følge af den samboende
ægtefælles eller samlevers udøvelse af fysisk vold mod
medlemmet. Det er en betingelse, at arbejdsophøret og flytningen sker
i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Medlemmet skal ved
lægeattest eller politianmeldelse kunne dokumentere at have været
udsat for fysisk vold. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at det er en gyldig grund,
uanset medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det ved
politianmeldelse kan dokumenteres, at medlemmets flytning og
samlivsophør i tilknytning hertil skyldes overhængende fare for
medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende
ægtefælles eller samleverens side.
15) Det formidlede arbejde
Et medlem kan afslå arbejdet, hvis det formidlede arbejde ikke
skal kunne overtages, jf. §§ 5-8 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 3. Den gyldige grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor
medlemmet afslår eller ophører i arbejdet, tilbudet m.v. Ved
ophør må den gyldige grund ikke være en afledt
følge af en handling, medlemmet har foretaget efter eget valg.
...
§ 24.
Et medlem, der er selvforskyldt ledig i medfør af §§ 4-6
og 9, pålægges 5 ugers effektiv karantæne, jf. dog stk. 2
og § 27.
...
§ 26.
En effektiv karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor
medlemmet ellers ville have været berettiget dagpenge eller en anden
ydelse, som arbejdsløshedskassen udbetaler.
Stk. 2. Karantænen har virkning fra dagen efter afslaget,
arbejdsophøret eller tilbudets ophør, jf. dog stk. 3-5.
...
Stk. 6. Den effektive karantæne anses for udstået, hvis
karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter afslaget,
arbejdsophøret eller tilbudets ophør.
Stk. 7. Karantænen anses endvidere for udstået, hvis et medlem
efter afslaget eller ophøret har haft ustøttet
beskæftigelse i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør
mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5 gange den gennemsnitlige
ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af beskæftigelsen i den
periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.
...
§ 27.
Et medlem, der 2 gange inden for de seneste 12 måneder er
blevet selvforskyldt ledig i medfør af §§ 4-13, kan ikke få
dagpenge.
Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når
medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.
Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn-
og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud
til arbejdet.
...
§ 21, stk. 1, nr. 4, er ved bekendtgørelse nr. 314 af 20. maj
1999 ændret til:
4) Efterløn og delefterløn
Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet ønsker
at overgå til efterløn, og medlemmet rent faktisk
indtræder i efterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse,
at medlemmet anmoder om at overgå til efterløn i umiddelbar
tilknytning til afslaget på arbejdet og med virkning fra
anmodningen.
...
§ 21, stk. 1, nr. 13, er ved bekendtgørelse nr. 1354 af 20.
december 2000 ændret til:
13) Fratrædelsesordning
Et medlem kan opsige arbejdet, hvis medlemmet i forbindelse med
fratrædelsen og som led i en fratrædelsesordning fra
arbejdsgiveren modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i
dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,
aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.
...
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse
nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed
§ 7.
Når et medlem i dagpengeperioden har været ledig i
sammenlagt 3 måneder inden for de seneste 6 måneder, skal
medlemmet også kunne formidles rimeligt arbejde.
Stk. 2. Rimeligt arbejde omfatter ud over arbejde inden for medlemmets
faglige område også alt arbejde uden for medlemmets faglige
område, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt,
hvis medlemmet kan varetage beskæftigelsen efter et kortere
uddannelsesforløb, og hvis medlemmet får tilbudt den
fornødne uddannelse i forbindelse med formidlingen.
Stk. 3. Medlemmet skal i hele aktivperioden også kunne formidles
rimeligt arbejde.
...
Lignende dokumenter
- Selvforskyldt ledighed, gentagelsesvirkning. Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvforskyldt ledig, arbejdsophør uden begæring af dagpenge, regelanvendelse Retsinformation · 14. juni 2002
- Gentagelsesvirkning på grund af 2 arbejdsophør Retsinformation · 29. januar 2002
- Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og mellemperiode Retsinformation · 10. oktober 2002
- Ophør/vægring samt rådighed Retsinformation · 20. maj 2003
- Selvforskyldt ledighed, svig Retsinformation · 16. januar 2006