Spring til indhold

Retsinformation

5 ugers karantæne selvforskyldt ledighed

KEN nr 9270 af 24/04/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet17. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

5 ugers karantæne selvforskyldt

ledighed

Ankenævnet har behandlet Deres sag om en effektiv karantæne

på 5 uger på møde den 18. april 2002.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 29. juni 2001 ændres,

sådan at De ikke skulle pålægges en effektiv

karantæne på 5 uger i forbindelse med Deres arbejdsophør

den 1. marts 2001.

Ankenævnet har lagt til grund, at servicejobbet som portør og

vinduespudser indebar pudsning af ca. 3.000 vinduer 4 gange om

året.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at De ikke ved Deres

ansøgning af 29. december 2000 søgte servicejobbet, men i

stedet to vikarstillinger som portør. Centralsygehuset afslog Deres

ansøgning om de to stillinger og tilbød Dem i stedet

servicejobbet som portør og vinduespudser.

De og centralsygehuset har samstemmende oplyst, at De til

ansættelsessamtalen vedrørende servicejobbet fik at vide, at

servicejobbet indebar vinduespudsning. De har forklaret, at De fik oplyst, at

det drejede sig om ganske lidt vinduespudsning og mest portørarbejde.

Centralsygehuset har forklaret, at De fik oplyst, at arbejdet omfattede

både almindeligt portørarbejde og vinduespudsning.

Ankenævnet har yderligere lagt til grund, at De selv opsagde

arbejdet den 1. marts 2001, og at De den 28. februar 2001 havde modtaget et

tillæg til Deres ansættelseskontrakt, hvoraf fremgik, at Deres

stilling ikke alene var benævnt "portør", men der i mod

"portør/vinduespudser".

Ankenævnet finder imidlertid, at der er stor forskel på en

Læs alt

stilling som portør med nogen vinduespudsning og en stilling som

portør med pudsning af ca. 12.000 vinduer om året. Da det ikke

af sagen tydeligt fremgår, at De var bekendt med mængden af

vinduespudsning på tidspunktet for jobsamtalen, finder

ankenævnet, at det må lægges til grund, at servicejobbets

indhold ikke var det, De accepterede på tidspunktet for Deres

ansættelse den 1. februar 2001.

Ankenævnet finder derfor, at De var berettiget til at opsige Deres

arbejde med virkning fra den 1. marts 2001.

Ankenævnet henviser til § 63 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000), til §§ 4, 17, 21, 24, 26

og 27 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed

(med senere ændringer) og til § 7 i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20.

december 2000 om rådighed.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse

af 29. juni 2001.

På ankenævnets vegne

xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende

måde:

"Det fremgår af sagen, at De ophørte i et servicejob den 28.

februar 2001. De sagde selv op. De har selv forklaret, at De ophørte,

fordi De var ansat som portør, som De er uddannet til, men arbejdet

bestod alene af vinduespudsning.

Det fremgår også, at De skulle have været indkaldt til

informationsmøde på AF vedr. servicejob, men De blev aldrig

indkaldt.

A-kassen traf afgørelse den 12. marts 2001

A-kassen fandt ved afgørelsen, at De var ophørt i

servicejobbet af en årsag, der væsentligst kunne tilregnes Dem.

A-kassen fandt, at De var selvforskyldt ledig og pålagde Dem en

effektiv karantæne på 5 uger med virkning fra dagen efter, at De

ophørte i arbejdet. Det vil sige den 1. marts 2001.

Ved afgørelsen lagde a-kassen vægt på, at De havde sagt

op, fordi De skulle pudse vinduer hele dagen.

I Deres klage af 19. marts 2001, har De anført, at a-kassen har

misforstået Deres begrundelse for at sige op. De har ikke noget imod

at pudse vinduer hele dagen, hvis det var det, De havde søgt. De er

uddannet som portør gennem AF i 1999. Det job, De søgte

på, var et job som portør med vinduespudsning 4 gange

året. Det viste sig dog, at De skulle pudse 3000 vinduer 4 gange om

året, hvilket betød, at De ikke skulle lave andet, undtagen ved

sygdom og ferie, hvor der ville være mulighed for at lave

portørarbejde.

Deres opsigelse skete i samråd med xxx's faglige afdeling.

De har videre anført, at hvis De havde været på det

informationsmøde, som AF glemte at informere Dem om, havde De kunnet

stille relevante spørgsmål om, hvad jobbet indebar. Hvis De

havde vidst det, ville De aldrig havde taget jobbet. Da De spurgte

chefportøren både før og efter ansættelsen, fik De

ikke andet svar end, at vinduespudsningen kun var en lille del af jobbet.

De har henvist til, at Sygehuset i annoncen og ansættelsesbrevet

selv har haft svært ved at tage stilling til om det var et job som

vinduespudser/ portør eller om det var portør/vinduespudser

eller som det står i ansættelsesbrevet som portør.

Da De samtidig søgte et vikariat som portør, fordi De her

kunne gøre bedre brug af Deres faglighed, fik De at vide, at De meget

hellere skulle beholde det første job, da De godt kunne regne med at

vinduespudserjobbet kun var en lille del af det, og da det andet job, jo kun

var et vikariat.

De mener, at man omgås loven ved at søge en

vinduespudser/portør for at få tilskud til vinduespudsning.

A-kassen har sendt sin afgørelse og Deres klage til direktoratet

den 5. april 2001.

A-kassen har fastholdt afgørelsen, fordi faglig afdeling har

vurderet sagen og ikke finder, at de kan hjælpe Dem yderligere.

AF har den 25. juni 2001 telefonisk oplyst til a-kassens afdeling, at det

informationsmøde, som De skulle have været til, ikke indeholdt

særlige regler vedr. servicejobbet, men var omkring hvad jobbet

indebar.

AF har også oplyst, at AF pr. telefon har talt med Dem om

rettigheder/pligter vedr. servicejob og om, at servicejobbet hovedsagelig var

vinduespudser og derudover portør.

Forbundet af offentligt ansatte har oplyst, at De har talt med faglig

afdeling, men faglig afdeling har ikke rådet Dem til at sige op."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 29. juni 2001 følgende

afgørelse:

"De er selvforskyldt ledig den 28. februar 2001.

De skal have en effektiv karantæne på 5 uger.

Karantænen har virkning fra den 1. marts 2001.

Begrundelse

Når De har opsagt et arbejde, anses De som hovedregel for selv at

være skyld i, at De blev ledig.

Se § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om

selvforskyldt ledighed.

De er dog ikke selv skyld i ledigheden, hvis De har haft en gyldig grund

til at sige op. Gyldige grunde vil som hovedregel have relation til

arbejdsmarkedet og vil ikke være personlige grunde. Alle de gyldige

grunde er nævnt i § 21, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har lagt vægt på, at De selv opsagde arbejdet som

portør/vinduespudser hos Centralsygehuset, xxx.

De opsagde arbejdet, fordi jobbet ikke havde det indhold, De havde

forventet ud fra annoncen. Det er ikke en gyldig grund, efter § 21, stk. 1,

nr. 15, i bekendtgørelsen.

Ifølge denne bestemmelse kan De opsige et formidlet arbejde, hvis

det ikke skal kunne overtages efter §§ 5-8 i bekendtgørelse om

rådighed.

Direktoratet har lagt vægt på, at De i hele aktivperioden skal

kunne formidles rimeligt arbejde, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Rimeligt arbejde defineres, i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, som

arbejde indenfor Deres eget fagområde og alt arbejde uden for Deres

fagområde, som De kan varetage.

Direktoratet har også lagt vægt på, at De skal kunne

formidles servicejob, jf. samme bekendtgørelses § 7 a.

Direktoratet finder, at De heller ikke har haft en gyldig grund (AMA: til

opsigelsen) efter bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 21, stk.

1, nr. 11. Ifølge denne bestemmelse kunne De opsige arbejdet, hvis

almindelige arbejdsretlige principper gør, at De ikke skulle

fortsætte med arbejdet. Før opsigelsen skulle De have

forsøgt at opnå en løsning på de opståede

problemer sammen med arbejdsgiveren eventuelt gennem den faglige

organisation.

Herved har direktoratet lagt vægt på, at Deres faglige

afdeling har vurderet, at den ikke kan hjælpe Dem.

Direktoratet vurderer således, at De ikke havde en gyldig grund til

at opsige arbejdet, fordi arbejdet blev opsagt af personlige grunde.

Direktoratet finder, at De var selvforskyldt ledig den 1. marts 2001, jf.

§ 4, stk. 1 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

De skal derfor have en effektiv karantæne på 5 uger fra den 1.

marts 2001, jf. § 24, stk. 1, i samme bekendtgørelse."

3. Klagen til ankenævnet

De skrev følgende i klagen til ankenævnet af 23. juli

2001:

"Jeg tillader mig hermed at klage over afgørelsen vedrørende

selvforskyldt ledighed d. 29-06-01, da jeg mener, at begrundelsen ikke er

fyldestgørende, og at der er nogle punkter, der er direkte forkert

opfattet efter min mening.

Jeg mener, at jeg er blevet ført bag lyset, da det var et

portør job, jeg søgte, med lidt vinduespudsning og ikke kun

vinduespudsning. Vinduespudsningen hører ikke under

portørarbejdet, da Sygehuset i xxx inden min ansættelse havde

kontrakt med et vinduespudserfirma, som de opsagde for at spare penge ved at

ansætte 2 mand i servicejob, se side 4, 5 og 6 i pjecen Servicejob en

ny mulighed.

På side 3 i afgørelsen står der ukorrekt, at AF pr.

telefon har oplyst mig om rettigheder/pligter vedrørende

servicejobbet, og om at servicejobbet hovedsagelig var vinduespudser og

derudover portør. Det er direkte løgn, at jeg skulle være

kontaktet pr. telefon vedrørende dette. Jeg fik henvendelse fra

AFkonsulent xxx, at servicejobbet var lige noget for mig, da jeg er uddannet

portør, og at det jo var en portør, de søgte, og lidt

vinduespudsning.

Hvorfor skulle jeg søge et job som vinduespudser med den uddannelse

som portør, jeg har."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet oplyste følgende ved fremsendelsen af sagen den 8.

oktober 2001:

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 29. juni 2001.

På direktoratets forespørgsel har Arbejdsmarkedsstyrelsen den

27. august 2001 vejledende oplyst, at § 5 i lov om servicejob ikke finder

anvendelse ved opsigelse af kontrakt med en privat virksomhed.

AF-xxx har den 3. september 2001 oplyst, at xxx inden ansættelsen

fik at vide, at en del af arbejdet var vinduespolering, og at dette skulle

gøres 4 gange om året.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til

at ændre afgørelsen."

5. Nyt efter klagen

Centralsygehuset xxx skrev den 24. januar 2002, at De ved

ansættelsessamtalen i januar 2001 blev gjort bekendt med, at jobbet

indebar både almindeligt portørarbejde og vinduespudsning.

Centralsygehuset bemærkede endvidere, at De ved

lønindplaceringen blev ansat i servicejob som portør med

vinduespudsning, og at det var en forglemmelse, at De ikke ved første

ansættelseskontrakt fik oplyst, at De også var ansat til

vinduespudsning.

Centralsygehuset redegjorde i øvrigt for, at De ikke blev valgt til

de to stillinger, De oprindelig søgte, fordi to andre ansøgere

efter centralsygehusets skøn var bedre kvalificerede.

Ved brev af 29. januar 2002 blev De gjort bekendt med centralsygehusets

brev af 24. januar 2002.

De bemærkede i Deres brev af 17. februar 2002, at De fik oplyst, at

der var tale om et servicejob som portør med lidt vinduespudsning, men

at De fra Deres ansættelse og en måned frem kun pudsede vinduer.

De bemærkede endvidere, at De med pudsning af 12.000 vinduer om

året ikke ville komme til at arbejde som portør, sådan som

De var ansat til.

De oplyste yderligere, at De oprindelig ikke søgte flexjobbet med

vinduespudsning, men i stedet to portørvikariater, hvoraf det ene

forudsatte stort kørekort. De oplyste i Deres ansøgning, at De

havde stort kørekort og de fornødne kvalifikationer til at

søge stillingerne.

De oplyste iøvrigt, at De er uddannet portør, og at De tog

servicejobbet, fordi De fik at vide, at det drejede sig om ganske lidt

vinduespudsning og mest portørarbejde.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000)

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed

skyldes

...

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke

til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan, afslår

eller afbryder et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan efter lov

om aktiv arbejdsmarkedspolitik eller afslår eller afbryder en

uddannelse, som Arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for

beskæftigelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt

ledighed

§ 1...

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer, som

ikke har ret til dagpenge, og medlemmer, som i forbindelse med ledighed

undlader at anmode om dagpenge eller anden ydelse, som

arbejdsløshedskassen udbetaler...

Opsigelse af arbejde

§ 4.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et

arbejde uden en gyldig grund, jf. § 21.

...

§ 17.

Der skal ikke ske registrering af selvforskyldt ledighed i

tilfælde, hvor et medlem ophører med sit arbejde i forbindelse

med

1) overtagelse af andet varigt arbejde, der ikke gives offentligt

løntilskud til, med samme eller højere ugentlige timetal, eller

et omfang, der ikke vil kunne give ret til supplerende dagpenge,

2) overtagelse af arbejde, der er formidlet af medlemmets

arbejdsløshedskasse eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens

bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats,

3) påbegyndelse af uddannelse af mindst 1 års varighed

eller

4) påbegyndelse af selvstændig virksomhed mere end

midlertidigt og i væsentligt omfang.

...

§ 21.

Gyldige grunde, jf. §§ 4, 5, 7 og 9-13, er:

1) Helbred

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis der er

lægelig dokumentation for,

a) at medlemmet på opsigelsestidspunktet på grund af sit

helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

b) at arbejdet på opsigelsestidspunktet forventes at

medføre, at der opstår eller sker en forværring af

helbredsmæssige problemer, herunder problemer med graviditet.

Ved opsigelse er det en betingelse, at medlemmet har forsøgt at

få andet arbejde på arbejdspladsen.

2) Transport

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis afstanden

mellem bopæl og arbejdssted medrører en urimelig belastning af

medlemmet på grund af transportvanskeligheder eller på grund af

den tid, der går til transport. Hvis medlemmet opsiger arbejdet, skal

det ske i umiddelbar tilknytning til

a) en omlægning af offentlige transportmidler,

b) en ændring af arbejdstidens placering eller

c) bortfald af kørelejlighed.

Det er en betingelse, at medlemmet før opsigelsen har

forsøgt at få arbejdstiden flyttet.

3) Pasning af familie

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet

mangler pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af

husstanden, der kræver pleje, og medlemmet har gjort rimelige

forsøg på at skaffe pasningsmulighed. Ved opsigelse er det en

betingelse, at medlemmet har forsøgt at få anden arbejdstid

på arbejdspladsen.

4) Efterløn og delefterløn

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet

ønsker at overgå til efterløn eller delefterløn,

og medlemmet rent faktisk indtræder i efterløns- eller

delefterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse, at medlemmet

anmoder om at overgå til efterløn i umiddelbar tilknytning til

afslaget på arbejdet og med virkning fra anmodningen.

5) Deltidsforsikredes arbejdstid

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmets

arbejdstid er på over 6 timer i døgnet eller arbejdstiden

beregnet i gennemsnit for 1 måned har en varighed på over 30

timer pr. uge. Ved opsigelse er det en betingelse, at den ændrede

arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke

har accepteret arbejdstiden.

6) Tab af supplerende dagpenge

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet

mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 1 og

2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et fuldtidsforsikret medlem

kan opsige arbejdet og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til

supplerende dagpenge er bortfaldet. Hvis tidspunktet for bortfald af retten

til supplerende dagpenge udskydes af en uforudsigelig eller pludseligt

opstået situation, er det fortsat en gyldig grund til ophøret,

hvis medlemmet stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet

ved arbejdsophøret.

7) Tab af supplerende dagpenge - frigørelsesattest

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet

mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke

ønsker at udstede en frigørelsesattest eller tilbagekalder en

frigørelsesattest. Det gælder ikke, hvis medlemmet har

accepteret at fortsætte arbejdet uden samtidig at få supplerende

dagpenge.

8) Arbejde i udlandet

Et medlem kan afslå arbejdet, hvis arbejdet udføres

i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Medlemmet

kan opsige arbejdet, hvis arbejdet udføres i udlandet eller

Grønland, medmindre medlemmet

a) under ansættelsen har bopæl i Danmark,

b) er udsendt af den danske stat eller

c) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt

registreret i Danmark.

9) Produktion af krigsmateriel

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet

nægter at medvirke til udvikling eller produktion af krigsmateriel, jf.

lov om krigsmateriel m.v. Arbejdsløshedskassen skal indhente en

skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den

pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel

m.v.

10) Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet

barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet

får støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet barn eller pasning af nærtstående, der ønsker

at dø i eget hjem, eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel til pasning af alvorligt sygt barn. Ved opsigelse er det en

betingelse, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra

arbejdet.

11) Arbejdspladsen

Et medlem kan opsige arbejdet, hvis almindelige arbejdsretlige

principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.

Medlemmet skal have henvendt sig til arbejdsgiveren for at opnå en

løsning på de opståede problemer eventuelt gennem den

faglige organisation.

12) Ægtefælleflytning

Et medlem kan opsige arbejdet senest 2 år efter en

flytning, der skyldes, at ægtefællen eller samleveren

a) overtager varigt arbejde uden for den hidtidige bopæl,

b) begynder uddannelse af mindst 18 måneders varighed uden for

den hidtidige bopæl eller

c) begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for den

hidtidige bopæl.

13) Fratrædelsesordning

Et medlem kan opsige arbejdet, hvis medlemmet i forbindelse med

fratrædelsen og som led i en fratrædelsesordning fra

arbejdsgiveren modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i

dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i

arbejdsløshedsdagpenge. Godtgørelsen skal sammenlagt med

løn i den periode, medlemmets eget opsigelsesvarsel løber,

mindst svare til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens

opsigelsesvarsel.

14) Fysisk vold

Et medlem kan opsige arbejdet på grund af flytning uden for

den hidtidige bopæl som følge af den samboende

ægtefælles eller samlevers udøvelse af fysisk vold mod

medlemmet. Det er en betingelse, at arbejdsophøret og flytningen sker

i tilknytning til den fysiske volds udøvelse. Medlemmet skal ved

lægeattest eller politianmeldelse kunne dokumentere at have været

udsat for fysisk vold. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at det er en gyldig grund,

uanset medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det ved

politianmeldelse kan dokumenteres, at medlemmets flytning og

samlivsophør i tilknytning hertil skyldes overhængende fare for

medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra den samboende

ægtefælles eller samleverens side.

15) Det formidlede arbejde

Et medlem kan afslå arbejdet, hvis det formidlede arbejde ikke

skal kunne overtages, jf. §§ 5-8 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 3. Den gyldige grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor

medlemmet afslår eller ophører i arbejdet, tilbudet m.v. Ved

ophør må den gyldige grund ikke være en afledt

følge af en handling, medlemmet har foretaget efter eget valg.

...

§ 24.

Et medlem, der er selvforskyldt ledig i medfør af §§ 4-6

og 9, pålægges 5 ugers effektiv karantæne, jf. dog stk. 2

og § 27.

...

§ 26.

En effektiv karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor

medlemmet ellers ville have været berettiget dagpenge eller en anden

ydelse, som arbejdsløshedskassen udbetaler.

Stk. 2. Karantænen har virkning fra dagen efter afslaget,

arbejdsophøret eller tilbudets ophør, jf. dog stk. 3-5.

...

Stk. 6. Den effektive karantæne anses for udstået, hvis

karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter afslaget,

arbejdsophøret eller tilbudets ophør.

Stk. 7. Karantænen anses endvidere for udstået, hvis et medlem

efter afslaget eller ophøret har haft ustøttet

beskæftigelse i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør

mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5 gange den gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af beskæftigelsen i den

periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.

...

§ 27.

Et medlem, der 2 gange inden for de seneste 12 måneder er

blevet selvforskyldt ledig i medfør af §§ 4-13, kan ikke få

dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når

medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn-

og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud

til arbejdet.

...

§ 21, stk. 1, nr. 4, er ved bekendtgørelse nr. 314 af 20. maj

1999 ændret til:

4) Efterløn og delefterløn

Et medlem kan afslå eller opsige arbejdet, hvis medlemmet ønsker

at overgå til efterløn, og medlemmet rent faktisk

indtræder i efterlønsordningen. Ved afslag er det en betingelse,

at medlemmet anmoder om at overgå til efterløn i umiddelbar

tilknytning til afslaget på arbejdet og med virkning fra

anmodningen.

...

§ 21, stk. 1, nr. 13, er ved bekendtgørelse nr. 1354 af 20.

december 2000 ændret til:

13) Fratrædelsesordning

Et medlem kan opsige arbejdet, hvis medlemmet i forbindelse med

fratrædelsen og som led i en fratrædelsesordning fra

arbejdsgiveren modtager en godtgørelse, der medfører fradrag i

dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse,

aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse

nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 7.

Når et medlem i dagpengeperioden har været ledig i

sammenlagt 3 måneder inden for de seneste 6 måneder, skal

medlemmet også kunne formidles rimeligt arbejde.

Stk. 2. Rimeligt arbejde omfatter ud over arbejde inden for medlemmets

faglige område også alt arbejde uden for medlemmets faglige

område, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt,

hvis medlemmet kan varetage beskæftigelsen efter et kortere

uddannelsesforløb, og hvis medlemmet får tilbudt den

fornødne uddannelse i forbindelse med formidlingen.

Stk. 3. Medlemmet skal i hele aktivperioden også kunne formidles

rimeligt arbejde.

...

Lignende dokumenter