Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 24 afgørelser
Retsinformation 24
De nyeste afgørelser
- Bindende svar - Vederlag for udlagt undervisning - momsfritaget Retsinformation · 28. august 2015
- VEU-godtgørelse, befordringstilskud, uddannet elinstallatør, ikke anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år, arbejde som elektriker inden for de sidste 5 år Retsinformation · 28. december 2009
- Modtog fejlagtigt 10 gange for stort beløb i befordringstilskud, modtog ikke breve med orientering om beløbenes størrelse, da de var sendt til forkert adresse, modtog rykker mere end 1 år senere, tilbagebetaling Retsinformation · 6. november 2009
- Kost og logi, indkvartering uden for bopæl under kursusdeltagelse, egen virksomhed i DK, bopæl på Færøerne, ingen folkeregisteradresse i DK Retsinformation · 22. august 2009
- Befordringstilskud, [navn udeladt], medlemmet ansat af [navn udeladt], kursus afholdt af [navn udeladt] på samme adresse som [navn udeladt] Retsinformation · 14. maj 2009
- VEU-godtgørelse, befordringstilskud, multimediedesigner, anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år, overstiger niveauet for erhvervsuddannelse Retsinformation · 29. april 2009
- Ret til befordringstilskud, da kurset måtte anses for afholdt uden for virksomheden Retsinformation · 29. april 2009
- Uddannelse foregår på arbejdsplads, ikke ret til befordringstilskud Retsinformation · 6. august 2008
- Gartnermedhjælper, driftslederuddannet, landbrugsteknikeruddannet, anvendelse af højere uddannelsesniveau i arbejdsopgaver og behov herfor, ret til VEU-godtgørelse og befordringstilskud Retsinformation · 6. august 2008
- VEU-godtgørelse, befordringstilskud, faglært landmand, ikke gennemført driftslederuddannelsen, anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år Retsinformation · 1. august 2008
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven skal fremme et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, der består af arbejdsmarkedsuddannelser efter denne lov og
udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med henblik på den private og den
offentlige sektors beskæftigelsesområder. Uddannelsesindsatsen har til formål
i
kombination med beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning at
dække samfundets behov for
grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.
Stk. 2.
Den
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal
1)
bidrage til at
vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i
overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre
kompetenceudvikling,
2)
medvirke til at
afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i
overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt,
3)
Læs alt
give voksne
muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige
kompetence gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence
inden for erhvervsrettet grunduddannelse.
Kapitel 2
Fælles kompetencebeskrivelser
§ 2.
Efteruddannelsesudvalg,
jf. § 5, udarbejder på baggrund af udvalgenes analyser af behovet for
grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf.
§ 6, stk.1, forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. De fælles
kompetencebeskrivelser skal angive mål og rammer for den grundlæggende
arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne og angive jobområder
og
de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de
arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og de enkeltfag, der kan bidrage
til
udviklingen af disse kompetencer.
Stk. 2.
Undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden
afgørelsen træffes, skal Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse,
jf. § 3, udtale sig om forslaget. Efteruddannelsesudvalgene vurderer senest 3
år efter godkendelsen, om der er behov for, at en fælles
kompetencebeskrivelse
revideres, fortsætter uændret eller bortfalder, og underretter ministeren
herom. Efteruddannelsesudvalgenes revision af en fælles kompetencebeskrivelse
skal ske inden for et halvt år efter underretningen af ministeren. I modsat
fald bortfalder den.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en godkendelse af en
fælles kompetencebeskrivelse.
Stk. 4.
Godkendte
uddannelsesinstitutioner, jf. § 16, kan sammensætte arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag, der er optaget i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser,
efter behov.
Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhold og opbygning af de
fælles
kompetencebeskrivelser og kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan
optages
i en fælles kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse.
Kapitel 3
Råd og udvalg
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
§ 3.
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse har til opgave at rådgive
undervisningsministeren om grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant
kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget
i
fælles kompetencebeskrivelser og om behov for og tilskud til erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v.
Stk. 2.
Rådet fastsætter
selv sin forretningsorden.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.
§ 4.
Ministeren
nedsætter Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, udpeger
formanden og beskikker derudover rådets medlemmer på følgende måde:
1)
7 medlemmer efter
indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
2)
1 medlem efter
indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)
5 medlemmer efter
indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
4)
1 medlem efter
indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
5)
2 repræsentanter for
de offentlige arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren,
Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen i fællesskab.
Stk. 2.
Undervisningsministeren beskikker på samme måde 1 suppleant for hver af de i
rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der indstiller medlemmer,
dog således at der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med mere end 3
pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i
medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems
sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 3.
Undervisningsministeren udpeger 1 tilforordnet fra Undervisningsministeriet
og
efter indstilling fra beskæftigelsesministeren 1 tilforordnet fra
Beskæftigelsesministeriet til rådet. De tilforordnede er uden stemmeret.
Stk. 4.
Rådet tiltrædes
af formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der
er
uden stemmeret.
Stk. 5.
Formanden,
medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede beskikkes første gang frem til
31. maj 2007. Beskikkelsen finder herefter sted for 4-årige perioder. Finder
beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Efteruddannelsesudvalg
§ 5.
Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal
efteruddannelsesudvalg med et lige stort antal medlemmer udpeget af
arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for større
områder, som tilsammen dækker arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling
efter
denne lov. Udvalgene vælger blandt sine medlemmer en formand og en
næstformand.
Stk. 2.
Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse, nedlæggelse og opsplitning godkendes
af
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse. Rådet for Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse kan nedlægge et efteruddannelsesudvalg.
Stk. 3.
Efteruddannelsesudvalgene eller faglige områder inden for udvalgene kan efter
godkendelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse slutte
sig
sammen med faglige udvalg, der er nedsat i henhold til lov om
erhvervsuddannelser, til fællesudvalg. Sådanne fællesudvalg varetager
opgaverne
efter denne lov og lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 4.
Sekretariatsbistand til udvalgene
tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i
efteruddannelsesudvalgene.
§ 6.
Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbejde analyser af og forslag
til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne.
Stk. 2.
Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf.
§
2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og enkeltfag til et
centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningerne.
§ 7.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde anmode et eller flere
efteruddannelsesudvalg om at udvikle en fælles kompetencebeskrivelse eller en
arbejdsmarkedsuddannelse på et bestemt område og fastsætte en tidsfrist
herfor.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsuddannelsen efter stk. 1 optages i en eller flere fælles
kompetencebeskrivelser efter undervisningsministerens beslutning.
§ 8.
Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene, og som
finansieres helt eller delvis af staten, tilhører Undervisningsministeriet.
Lokale uddannelsesudvalg
§ 9.
Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse
nedsætter hver et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal
rådgive inden for området for
de
fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen er godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelse inden for.
Stk. 2.
Lokale
uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der vedrører de
uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for
samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 3.
De medlemmer af
udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende
efteruddannelsesudvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de
udpeges af efteruddannelsesudvalgene efter indstilling fra organisationernes
lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Arbejdsgivere
og
arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt
muligt
have tilknytning til det geografiske område,
som institutionens udbud henvender sig til.
Stk. 4.
En repræsentant
for institutionens ledelse og for institutionens lærere tilforordnes
udvalget.
En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget.
Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.
Stk. 5.
Institutionen
stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
Stk. 6.
Udvalgene kan
beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddannelsesudvalg nedsat efter lov
om erhvervsuddannelser.
Kapitel 4
Arbejdsmarkedsuddannelser
§ 10.
Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, der imødekommer nye
eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med
erhvervsuddannelsesniveau.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for
de
fælles kompetencebeskrivelsers rammer og kan ikke have samme mål som
enkeltfag.
Målene beskrives i forhold til jobområder.
Stk. 3.
Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke udvikles nye
arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses
gennem udbud af enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse.
Udvalgene kan kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor
private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis
væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en
statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde.
Stk. 4.
Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervisningsministeren om uddannelse
udviklet efter stk. 2. Hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for
6
uger, herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddannelsen for
godkendt og optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser, den er
udviklet inden for. Ministeren kan betinge sin godkendelse af, at der
foretages
bestemte ændringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 2 udvikle en
arbejdsmarkedsuddannelse.
Efteruddannelsesudvalgene skal optage uddannelserne i de relevante fælles
kompetencebeskrivelser.
Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter
efter
udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
nærmere regler om indholdet af
arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 11.
Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges på heltid eller deltid.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges som fjernundervisning og
afholdes
som undervisning på en virksomhed.
Stk. 3.
Enhver kan som
selvstuderende aflægge prøver, der indgår i udbudt arbejdsmarkedsuddannelse,
der afsluttes med prøve, uden at have deltaget i undervisningen,
medmindre andet er fastsat af
undervisningsministeren.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes
tilrettelæggelse.
§ 12.
Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelse og certifikat for uddannelser med myndighedskrav.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse
nærmere
regler om udformning og udstedelse af beviser.
§ 13.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer
for
undervisere på arbejdsmarkedsuddannelse.
Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og
indvandrere
§ 14.
Særlige
uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er sammenhængende forløb, der
kan sammensættes af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra en eller flere
fælles kompetencebeskrivelser og praktik.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om særlige uddannelsesforløb for
flygtninge og indvandrere, herunder om varighed af praktik.
Individuel kompetenceafklaring
§ 15.
Individuel kompetenceafklaring efter denne lov er studie- og
uddannelsesvejledning,
praktisk
afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede og almene kompetencer
eller
uddannelsesforberedelse som led i institutionernes rådgivning af kursister og
virksomheder om behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for
rammerne af en fælles kompetencebeskrivelse.
Stk. 2.
Individuel
kompetenceafklaring kan tilrettelægges individuelt og for hold.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål og rammer for, indhold,
varighed og afholdelse af individuel kompetenceafklaring.
Kapitel 5
Godkendelse til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser
§ 16.
Undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og private
uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, der er
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter samtlige
arbejdsmarkedsuddannelser i den fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen
omfatter
godkendelse til at udbyde individuel kompetenceafklaring.
Stk. 2.
Institutioner
kan sammensætte særlige forløb for flygtninge og indvandrere, jf. § 14, fra
de
arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde, og enkeltfag fra de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, de er godkendt til at udbyde.
Stk. 3.
Uddannelsesinstitutionerne
fastsætter antallet af uddannelsespladser ved arbejdsmarkedsuddannelserne,
jf.
dog bestemmelsen om aktivitetslofter i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v.
§ 17.
Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse pålægge institutioner godkendt efter lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte
arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde godkendelse efter § 16, stk. 1, hvis
der ikke længere er behov for udbuddet, eller hvis regler om uddannelserne,
herunder kvalitetskrav, eller påbud om at gennemføre konkrete
foranstaltninger
til opretholdelse af forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold
ikke overholdes.
Stk. 3.
Uddannelsesinstitutionen skal underrette undervisningsministeren, hvis
forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.
§ 18.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af
arbejdsmarkedsuddannelserne skal ske i overensstemmelse med lovens formål.
Kapitel 6
Tilskud
§ 19.
Staten
kan yde tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, og
arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, samt individuel kompetenceafklaring, jf.
§
15.
Stk. 2.
Staten kan yde
tilskud til udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse af lærere, til
forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og kvalitetsmålinger.
Stk. 3.
Staten kan yde
tilskud til praktik på uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, jf. §
14.
Stk. 4.
Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om tilskud efter
stk.
1-3.
§ 20.
Uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde uddannelse efter §§ 10 og 15
modtager tilskud til uddannelserne efter reglerne i
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og
opkræver eventuel betaling for deltagelse i disse efter samme lov.
Stk. 2.
Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles
kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser,
landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,
deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra,
deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne og enkeltfag herfra,
enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen, merituddannelsen på pædagogisk
grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) samt individuel kompetenceafklaring og
kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets
udtalelse
kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter,
reduktion af godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning.
§ 21.
Beskæftigede
lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt
uddannelse samt personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller
ydelser
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller
starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter
lov
om integration af udlændinge i Danmark, kan opnå tilskud til kost og logi ved
indkvartering og til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at opnå ydelse efter stk. 1, at den pågældende ikke har en
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med
erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5
år.
Stk. 3.
Tilskud til kost
og logi bortfalder helt eller delvis, hvis uddannelsesstedet yder kost og
logi.
Stk. 4.
Deltagere i
uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke
opnå befordringstilskud.
§ 22.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler efter § 21 om tilskud til kost og
logi, herunder om egenbetaling og om tilskud til befordringsudgifter,
herunder
om fastsættelse af en bagatelgrænse.
§ 23.
Beregningen
og udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne
tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse
eller arbejdsformidlingen. Undervisningsministeren kan efter forhandling med
beskæftigelsesministeren bestemme, at disse opgaver varetages af
uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling,
administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse
med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.
Stk. 3.
Udbetaling af
tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf.
§
24, stk. 1, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren
fastsætter
nærmere regler herom.
§ 24.
En
person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til
kost
og logi, skal betale beløbet tilbage til den, der har udbetalt tilskuddet,
hvis
den fejlagtige udbetaling skyldes,
at
den pågældende har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,
der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i
øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var
uberettiget.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal
tilbagebetales, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter
renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.
Stk. 3.
I tilfælde, hvor
der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost og logi med urette,
har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke
krav
på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales,
medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.
Stk. 4.
Skyldes
fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en
arbejdsløshedskasse, arbejdsformidling eller et uddannelsessted, kan
undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller
mangelfulde oplysninger stammer, skal hæfte for fejludbetalingen.
Stk. 5.
Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet skal på
begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for
undervisningsministerens afgørelse efter stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter regler om administrationen efter stk. 3 og
4. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan
udbetales refusion til den, der har udbetalt tilskuddet, selv om
fejludbetalingen ikke skyldes deltagerens svigagtige forhold.
§ 25.
Offentlige
myndigheder skal på begæring give undervisningsministeren, Arbejdsmarkedets
Ankenævn, arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet
enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel.
Kapitel 7
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser
§ 26.
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er særligt tilrettelagte og
praktisk
orienterede arbejdsmarkedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu
ikke er fyldt 31 år.
Stk. 2.
Enkeltfag, der
er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i
uddannelserne.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for
Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer, indhold, opbygning,
beskrivelsesform, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 27.
Staten
yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
Træningsskolens
indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan genanvendes og
indgår som en del af finansieringen af institutionens aktiviteter.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte
regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret
til
elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring, kost og
logi
ved deltagelse i uddannelserne, og fastsætter nærmere regler om
administration,
revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud.
Kapitel 8
Registre og kvalitetssikring
§ 28.
Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne,
undervisningen, deltagerne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug
for fastlæggelse af tilskud, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af
statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i
elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt
fastsætte
krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 2.
Registre, som er
oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et
administrativt formål i Undervisningsministeriet.
§ 29.
Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse
fastsætte
regler om kvalitetsudvikling og -kontrol.
Stk. 2.
Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at
udvikle
og forny fælles kvalitetsredskaber.
Kapitel 9
Erstatning og klage
§ 30.
Under ophold på uddannelsesinstitutioner er deltagere i
arbejdsmarkedsuddannelser, der ikke er omfattet af en arbejdsgivers
sikringspligt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, berettiget til
ydelser efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Retten
til
ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge af undervisning under
arbejdspladslignende forhold. Udgifterne til ydelser afholdes af staten.
§ 31.
Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 32:
1)
Afgørelser om
befordringstilskud og tilskud til kost og logi, jf. § 21.
2)
Afgørelser om
tilbagebetaling efter § 24, stk. 1.
Stk. 2.
Afgørelser om
refusion efter § 24, stk. 3 og 4, kan ikke indbringes for Arbejdsmarkedets
Ankenævn eller anden administrativ myndighed.
§ 32.
En
klage efter § 31 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til
Arbejdsmarkedets Ankenævn og sendes til den myndighed, der har truffet
afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Arbejdsmarkedets
Ankenævn med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative
afgørelse.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets
Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk.
1.
§ 33.
Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klage over en
institutions eller privat udbyders
afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven
indbringes for undervisningsministeren bortset fra klage efter § 31.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 34.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
§§ 3-5 og § 6,
stk. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ophører samtidig med, at Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nedsættes.
§ 35.
Følgende
love ophæves:
1)
Lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, jf.
dog stk. 3.
2)
Lov om bestyrelse for
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af
13.
maj 2002.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 2003 er godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående teknikere, herunder
laboranter, efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan
fortsætte med at udbyde disse, dog således at uddannelserne er afsluttet
senest
den 31. december 2005. Uddannelsesplanerne for disse uddannelser kan
forlænges
og revideres med udløb til den 31. december 2005. Undervisningsministeren kan
forlænge ordningen efter 1. pkt., dog maksimalt så længe, at uddannelserne er
afsluttet senest den 31. december 2008.
Stk. 3.
Uanset stk. 1,
nr. 1, gælder lov om arbejdsmarkedsuddannelser og regler fastsat med hjemmel
i
loven for udbud efter stk. 2.
Stk. 4.
Beføjelser
tillagt Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, varetages af Rådet for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.
Stk. 5.
Beføjelser
tillagt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering efter lov om
bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 309 af 13. maj 2002, varetages af Rådet for erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.
Stk. 6.
De
efteruddannelsesudvalg, der er opretholdt ved § 6, stk. 4, i lov nr. 148 af
25.
marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Omlægning af den
finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelse), opretholdes, indtil de nedlægges eller erstattes af udvalg
efter denne lov.
§ 36.
Undervisningsministeren
kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse
bestemme, at institutioner godkendt efter lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde
enkeltfag uden samtidig af have godkendelse til at udbyde de grundlæggende
erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen
forudsætter, at de pågældende enkeltfag optages i en fælles
kompetencebeskrivelse, fra hvilken institutionen er godkendt til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsen kan omfatte enkeltfag med samme mål
som
bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, der bortfalder,
1)
når institutionen
udbød de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser den 31. december 2003, eller
2)
når institutionen
udbyder de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser og disse er udviklet efter
denne lov til dækning af nye eller udækkede behov.
Stk. 2.
En godkendelse
efter stk. 1 kan kun gives således, at uddannelserne er afsluttet senest den
31. december 2008.
Stk. 3.
En
godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for
godkendelsen, eller hvis en institution ikke længere opfylder de faglige og
pædagogiske forudsætninger for udbuddet.
§ 37.
Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner
under Undervisningsministeriet eller social- og sundhedsskoler, og som den 1.
maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter
lov
om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002,
kan godkendes til at udbyde:
Bestemte
arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden
samtidig at have godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser
optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte
arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte.
2)
Bestemte enkeltfag
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse
til
at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er
en
del af. Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil
udbudte
arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
En godkendelse
efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
godkendelsen, eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og
pædagogiske forudsætninger for udbuddet.
§ 38.
Loven tages op til revision i folketingsåret 2007-08.
§ 39.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni
2003
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Ulla Tørnæs
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Retsinformation · 4. juni 2003
- Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 73 og L 74 Retsinformation · 6. november 2002
- D.B.2.3.4 Undtagelse 2: Voksen- og videreuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Retsinformation · 7. marts 2026
- Afslag på VEU-godtgørelse til medlem, der som beskæftiget lønmodtager deltog i et blomsterbinderkursus under lov om åben uddannelse Retsinformation · 23. februar 2008
- VEU-godtgørelse, personkreds, automatikfagtekniker, grundlæggende voksenuddannelse (GVU), enkeltfag Retsinformation · 25. april 2008