Spring til indhold

Retsinformation

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Ikke gældende siden 26. marts 2008 LOV nr 446 af 10/06/2003LovBørne- og Undervisningsministeriet11. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 24 afgørelser

Retsinformation 24

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven skal fremme et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, der består af arbejdsmarkedsuddannelser efter denne lov og

udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og

grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med henblik på den private og den

offentlige sektors beskæftigelsesområder. Uddannelsesindsatsen har til formål

i

kombination med beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning at

dække samfundets behov for

grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.

Stk. 2.

Den

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal

1)

bidrage til at

vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i

overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre

kompetenceudvikling,

2)

medvirke til at

afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i

overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt,

3)

Læs alt

give voksne

muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige

kompetence gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence

inden for erhvervsrettet grunduddannelse.

Kapitel 2

Fælles kompetencebeskrivelser

§ 2.

Efteruddannelsesudvalg,

jf. § 5, udarbejder på baggrund af udvalgenes analyser af behovet for

grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf.

§ 6, stk.1, forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. De fælles

kompetencebeskrivelser skal angive mål og rammer for den grundlæggende

arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne og angive jobområder

og

de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de

arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og de enkeltfag, der kan bidrage

til

udviklingen af disse kompetencer.

Stk. 2.

Undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden

afgørelsen træffes, skal Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse,

jf. § 3, udtale sig om forslaget. Efteruddannelsesudvalgene vurderer senest 3

år efter godkendelsen, om der er behov for, at en fælles

kompetencebeskrivelse

revideres, fortsætter uændret eller bortfalder, og underretter ministeren

herom. Efteruddannelsesudvalgenes revision af en fælles kompetencebeskrivelse

skal ske inden for et halvt år efter underretningen af ministeren. I modsat

fald bortfalder den.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en godkendelse af en

fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 4.

Godkendte

uddannelsesinstitutioner, jf. § 16, kan sammensætte arbejdsmarkedsuddannelser

og enkeltfag, der er optaget i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser,

efter behov.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhold og opbygning af de

fælles

kompetencebeskrivelser og kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan

optages

i en fælles kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse.

Kapitel 3

Råd og udvalg

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

§ 3.

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse har til opgave at rådgive

undervisningsministeren om grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant

kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget

i

fælles kompetencebeskrivelser og om behov for og tilskud til erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v.

Stk. 2.

Rådet fastsætter

selv sin forretningsorden.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

§ 4.

Ministeren

nedsætter Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, udpeger

formanden og beskikker derudover rådets medlemmer på følgende måde:

1)

7 medlemmer efter

indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

2)

1 medlem efter

indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3)

5 medlemmer efter

indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

4)

1 medlem efter

indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

5)

2 repræsentanter for

de offentlige arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren,

Kommunernes

Landsforening og Amtsrådsforeningen i fællesskab.

Stk. 2.

Undervisningsministeren beskikker på samme måde 1 suppleant for hver af de i

rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der indstiller medlemmer,

dog således at der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med mere end 3

pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i

medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems

sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 3.

Undervisningsministeren udpeger 1 tilforordnet fra Undervisningsministeriet

og

efter indstilling fra beskæftigelsesministeren 1 tilforordnet fra

Beskæftigelsesministeriet til rådet. De tilforordnede er uden stemmeret.

Stk. 4.

Rådet tiltrædes

af formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der

er

uden stemmeret.

Stk. 5.

Formanden,

medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede beskikkes første gang frem til

31. maj 2007. Beskikkelsen finder herefter sted for 4-årige perioder. Finder

beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Efteruddannelsesudvalg

§ 5.

Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal

efteruddannelsesudvalg med et lige stort antal medlemmer udpeget af

arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for større

områder, som tilsammen dækker arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling

efter

denne lov. Udvalgene vælger blandt sine medlemmer en formand og en

næstformand.

Stk. 2.

Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse, nedlæggelse og opsplitning godkendes

af

Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse. Rådet for Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse kan nedlægge et efteruddannelsesudvalg.

Stk. 3.

Efteruddannelsesudvalgene eller faglige områder inden for udvalgene kan efter

godkendelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse slutte

sig

sammen med faglige udvalg, der er nedsat i henhold til lov om

erhvervsuddannelser, til fællesudvalg. Sådanne fællesudvalg varetager

opgaverne

efter denne lov og lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 4.

Sekretariatsbistand til udvalgene

tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i

efteruddannelsesudvalgene.

§ 6.

Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbejde analyser af og forslag

til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne.

Stk. 2.

Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf.

§

2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og enkeltfag til et

centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningerne.

§ 7.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde anmode et eller flere

efteruddannelsesudvalg om at udvikle en fælles kompetencebeskrivelse eller en

arbejdsmarkedsuddannelse på et bestemt område og fastsætte en tidsfrist

herfor.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedsuddannelsen efter stk. 1 optages i en eller flere fælles

kompetencebeskrivelser efter undervisningsministerens beslutning.

§ 8.

Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene, og som

finansieres helt eller delvis af staten, tilhører Undervisningsministeriet.

Lokale uddannelsesudvalg

§ 9.

Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse

nedsætter hver et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal

rådgive inden for området for

de

fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen er godkendt til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelse inden for.

Stk. 2.

Lokale

uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der vedrører de

uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for

samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3.

De medlemmer af

udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende

efteruddannelsesudvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de

udpeges af efteruddannelsesudvalgene efter indstilling fra organisationernes

lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Arbejdsgivere

og

arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt

muligt

have tilknytning til det geografiske område,

som institutionens udbud henvender sig til.

Stk. 4.

En repræsentant

for institutionens ledelse og for institutionens lærere tilforordnes

udvalget.

En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget.

Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 5.

Institutionen

stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

Stk. 6.

Udvalgene kan

beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddannelsesudvalg nedsat efter lov

om erhvervsuddannelser.

Kapitel 4

Arbejdsmarkedsuddannelser

§ 10.

Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, der imødekommer nye

eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med

erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for

de

fælles kompetencebeskrivelsers rammer og kan ikke have samme mål som

enkeltfag.

Målene beskrives i forhold til jobområder.

Stk. 3.

Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke udvikles nye

arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses

gennem udbud af enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse.

Udvalgene kan kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor

private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis

væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en

statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde.

Stk. 4.

Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervisningsministeren om uddannelse

udviklet efter stk. 2. Hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for

6

uger, herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddannelsen for

godkendt og optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser, den er

udviklet inden for. Ministeren kan betinge sin godkendelse af, at der

foretages

bestemte ændringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 2 udvikle en

arbejdsmarkedsuddannelse.

Efteruddannelsesudvalgene skal optage uddannelserne i de relevante fælles

kompetencebeskrivelser.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter

efter

udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

nærmere regler om indholdet af

arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 11.

Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges på heltid eller deltid.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges som fjernundervisning og

afholdes

som undervisning på en virksomhed.

Stk. 3.

Enhver kan som

selvstuderende aflægge prøver, der indgår i udbudt arbejdsmarkedsuddannelse,

der afsluttes med prøve, uden at have deltaget i undervisningen,

medmindre andet er fastsat af

undervisningsministeren.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes

tilrettelæggelse.

§ 12.

Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for deltagelse i

arbejdsmarkedsuddannelse og certifikat for uddannelser med myndighedskrav.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse

nærmere

regler om udformning og udstedelse af beviser.

§ 13.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer

for

undervisere på arbejdsmarkedsuddannelse.

Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og

indvandrere

§ 14.

Særlige

uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er sammenhængende forløb, der

kan sammensættes af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra en eller flere

fælles kompetencebeskrivelser og praktik.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om særlige uddannelsesforløb for

flygtninge og indvandrere, herunder om varighed af praktik.

Individuel kompetenceafklaring

§ 15.

Individuel kompetenceafklaring efter denne lov er studie- og

uddannelsesvejledning,

praktisk

afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede og almene kompetencer

eller

uddannelsesforberedelse som led i institutionernes rådgivning af kursister og

virksomheder om behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for

rammerne af en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 2.

Individuel

kompetenceafklaring kan tilrettelægges individuelt og for hold.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål og rammer for, indhold,

varighed og afholdelse af individuel kompetenceafklaring.

Kapitel 5

Godkendelse til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser

§ 16.

Undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og private

uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, der er

optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter samtlige

arbejdsmarkedsuddannelser i den fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen

omfatter

godkendelse til at udbyde individuel kompetenceafklaring.

Stk. 2.

Institutioner

kan sammensætte særlige forløb for flygtninge og indvandrere, jf. § 14, fra

de

arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde, og enkeltfag fra de

grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, de er godkendt til at udbyde.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionerne

fastsætter antallet af uddannelsespladser ved arbejdsmarkedsuddannelserne,

jf.

dog bestemmelsen om aktivitetslofter i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v.

§ 17.

Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse pålægge institutioner godkendt efter lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte

arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde godkendelse efter § 16, stk. 1, hvis

der ikke længere er behov for udbuddet, eller hvis regler om uddannelserne,

herunder kvalitetskrav, eller påbud om at gennemføre konkrete

foranstaltninger

til opretholdelse af forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold

ikke overholdes.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionen skal underrette undervisningsministeren, hvis

forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.

§ 18.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af

arbejdsmarkedsuddannelserne skal ske i overensstemmelse med lovens formål.

Kapitel 6

Tilskud

§ 19.

Staten

kan yde tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, og

arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, samt individuel kompetenceafklaring, jf.

§

15.

Stk. 2.

Staten kan yde

tilskud til udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse af lærere, til

forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og kvalitetsmålinger.

Stk. 3.

Staten kan yde

tilskud til praktik på uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, jf. §

14.

Stk. 4.

Rådet for

Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om tilskud efter

stk.

1-3.

§ 20.

Uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde uddannelse efter §§ 10 og 15

modtager tilskud til uddannelserne efter reglerne i

lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og

opkræver eventuel betaling for deltagelse i disse efter samme lov.

Stk. 2.

Rådet for

Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om

arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles

kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser,

landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,

deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra,

deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne og enkeltfag herfra,

enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen, merituddannelsen på pædagogisk

grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) samt individuel kompetenceafklaring og

kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets

udtalelse

kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter,

reduktion af godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning.

§ 21.

Beskæftigede

lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt

uddannelse samt personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller

ydelser

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller

starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter

lov

om integration af udlændinge i Danmark, kan opnå tilskud til kost og logi ved

indkvartering og til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i

arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles

kompetencebeskrivelse.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at opnå ydelse efter stk. 1, at den pågældende ikke har en

erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger

erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med

erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5

år.

Stk. 3.

Tilskud til kost

og logi bortfalder helt eller delvis, hvis uddannelsesstedet yder kost og

logi.

Stk. 4.

Deltagere i

uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke

opnå befordringstilskud.

§ 22.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler efter § 21 om tilskud til kost og

logi, herunder om egenbetaling og om tilskud til befordringsudgifter,

herunder

om fastsættelse af en bagatelgrænse.

§ 23.

Beregningen

og udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne

tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse

eller arbejdsformidlingen. Undervisningsministeren kan efter forhandling med

beskæftigelsesministeren bestemme, at disse opgaver varetages af

uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med

beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling,

administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse

med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.

Stk. 3.

Udbetaling af

tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf.

§

24, stk. 1, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren

fastsætter

nærmere regler herom.

§ 24.

En

person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til

kost

og logi, skal betale beløbet tilbage til den, der har udbetalt tilskuddet,

hvis

den fejlagtige udbetaling skyldes,

at

den pågældende har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,

der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i

øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var

uberettiget.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal

tilbagebetales, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter

renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 3.

I tilfælde, hvor

der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost og logi med urette,

har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke

krav

på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales,

medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 4.

Skyldes

fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en

arbejdsløshedskasse, arbejdsformidling eller et uddannelsessted, kan

undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller

mangelfulde oplysninger stammer, skal hæfte for fejludbetalingen.

Stk. 5.

Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet skal på

begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for

undervisningsministerens afgørelse efter stk. 3 og 4.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter regler om administrationen efter stk. 3 og

4. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan

udbetales refusion til den, der har udbetalt tilskuddet, selv om

fejludbetalingen ikke skyldes deltagerens svigagtige forhold.

§ 25.

Offentlige

myndigheder skal på begæring give undervisningsministeren, Arbejdsmarkedets

Ankenævn, arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet

enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel.

Kapitel 7

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser

§ 26.

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er særligt tilrettelagte og

praktisk

orienterede arbejdsmarkedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu

ikke er fyldt 31 år.

Stk. 2.

Enkeltfag, der

er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i

uddannelserne.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for

Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer, indhold, opbygning,

beskrivelsesform, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 27.

Staten

yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2.

Træningsskolens

indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan genanvendes og

indgår som en del af finansieringen af institutionens aktiviteter.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte

regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret

til

elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring, kost og

logi

ved deltagelse i uddannelserne, og fastsætter nærmere regler om

administration,

revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud.

Kapitel 8

Registre og kvalitetssikring

§ 28.

Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne,

undervisningen, deltagerne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug

for fastlæggelse af tilskud, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af

statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i

elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt

fastsætte

krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 2.

Registre, som er

oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et

administrativt formål i Undervisningsministeriet.

§ 29.

Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet

Voksen- og Efteruddannelse

fastsætte

regler om kvalitetsudvikling og -kontrol.

Stk. 2.

Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at

udvikle

og forny fælles kvalitetsredskaber.

Kapitel 9

Erstatning og klage

§ 30.

Under ophold på uddannelsesinstitutioner er deltagere i

arbejdsmarkedsuddannelser, der ikke er omfattet af en arbejdsgivers

sikringspligt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, berettiget til

ydelser efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Retten

til

ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge af undervisning under

arbejdspladslignende forhold. Udgifterne til ydelser afholdes af staten.

§ 31.

Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 32:

1)

Afgørelser om

befordringstilskud og tilskud til kost og logi, jf. § 21.

2)

Afgørelser om

tilbagebetaling efter § 24, stk. 1.

Stk. 2.

Afgørelser om

refusion efter § 24, stk. 3 og 4, kan ikke indbringes for Arbejdsmarkedets

Ankenævn eller anden administrativ myndighed.

§ 32.

En

klage efter § 31 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse

om afgørelsen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til

Arbejdsmarkedets Ankenævn og sendes til den myndighed, der har truffet

afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Arbejdsmarkedets

Ankenævn med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative

afgørelse.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets

Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk.

1.

§ 33.

Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klage over en

institutions eller privat udbyders

afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven

indbringes for undervisningsministeren bortset fra klage efter § 31.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 34.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

§§ 3-5 og § 6,

stk. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ophører samtidig med, at Rådet for

Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse nedsættes.

§ 35.

Følgende

love ophæves:

1)

Lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, jf.

dog stk. 3.

2)

Lov om bestyrelse for

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af

13.

maj 2002.

Stk. 2.

Uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 2003 er godkendt til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående teknikere, herunder

laboranter, efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan

fortsætte med at udbyde disse, dog således at uddannelserne er afsluttet

senest

den 31. december 2005. Uddannelsesplanerne for disse uddannelser kan

forlænges

og revideres med udløb til den 31. december 2005. Undervisningsministeren kan

forlænge ordningen efter 1. pkt., dog maksimalt så længe, at uddannelserne er

afsluttet senest den 31. december 2008.

Stk. 3.

Uanset stk. 1,

nr. 1, gælder lov om arbejdsmarkedsuddannelser og regler fastsat med hjemmel

i

loven for udbud efter stk. 2.

Stk. 4.

Beføjelser

tillagt Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, varetages af Rådet for

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.

Stk. 5.

Beføjelser

tillagt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering efter lov om

bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 309 af 13. maj 2002, varetages af Rådet for erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.

Stk. 6.

De

efteruddannelsesudvalg, der er opretholdt ved § 6, stk. 4, i lov nr. 148 af

25.

marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets

UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Omlægning af den

finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelse), opretholdes, indtil de nedlægges eller erstattes af udvalg

efter denne lov.

§ 36.

Undervisningsministeren

kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

bestemme, at institutioner godkendt efter lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde

enkeltfag uden samtidig af have godkendelse til at udbyde de grundlæggende

erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen

forudsætter, at de pågældende enkeltfag optages i en fælles

kompetencebeskrivelse, fra hvilken institutionen er godkendt til at udbyde

arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsen kan omfatte enkeltfag med samme mål

som

bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, der bortfalder,

1)

når institutionen

udbød de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser den 31. december 2003, eller

2)

når institutionen

udbyder de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser og disse er udviklet efter

denne lov til dækning af nye eller udækkede behov.

Stk. 2.

En godkendelse

efter stk. 1 kan kun gives således, at uddannelserne er afsluttet senest den

31. december 2008.

Stk. 3.

En

godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov

for

godkendelsen, eller hvis en institution ikke længere opfylder de faglige og

pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 37.

Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner

under Undervisningsministeriet eller social- og sundhedsskoler, og som den 1.

maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter

lov

om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002,

kan godkendes til at udbyde:

Bestemte

arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden

samtidig at have godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser

optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte

arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte.

2)

Bestemte enkeltfag

optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse

til

at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er

en

del af. Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil

udbudte

arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2.

En godkendelse

efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for

godkendelsen, eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og

pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 38.

Loven tages op til revision i folketingsåret 2007-08.

§ 39.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni

2003

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Ulla Tørnæs

Lignende dokumenter