Renter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Renter
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på møde den 16. januar 2003.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
De kan få udbetalt renter af
de 44.631 kr. i efterløn, som De fik udbetalt for perioden fra 1. oktober
1996
til og med 31. januar 1997 på baggrund af Arbejdsdirektoratets afgørelse af
13.
februar 2001.
Ankenævnet har lagt til
grund, at
i
De modtog efterløn fra 17. februar 1992
til den 1. oktober 1996, hvor de udrejste til Frankrig,
i
at De efter Arbejdsdirektoratets
afgørelse af 13. februar 2001 havde ret til at få udbetalt efterløn i
perioden
fra 1. oktober 1996 til og med 31. januar 1997 som følge af ændrede regler
for
efterløn, og
i
at De har fået udbetalt
efterlønsbeløbet.
Ved lov nr. 397 af 31. maj
2000 blev § 75 b, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
ændret
således, at man kan få efterløn, hvis man har bopæl her i riget eller i et
Læs alt
andet
EØS-land. Det er således
ikke længere et krav, at man har bopæl her i riget. Ændringsloven trådte i
kraft
den 1. juli 2000, men ifølge lovbemærkningerne har personer, der før lovens
ikrafttræden har fået afslag på efterløn på grund af bopælskravet, krav på
efterløn i det omfang kravet ikke er forældet og kan dokumenteres.
Med lov nr. 334 af 17. maj
2000 indførtes en bestemmelse i § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
hvorefter der skal ske forrentning af efterbetalte ydelser. Loven trådte i
kraft den 1. juli 2000 og har virkning for udbetalinger, der rettidigt kan
finde
sted den 1. juli 2000 eller senere.
Ændringen af
arbejdsløshedsforsikringsloven vedrørende forrentning af efterbetalte ydelser
blev vedtaget den 2. maj 2000. Den 18. maj 2000 vedtog Folketinget en ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorved bopælskravet i relation til
efterløn blev ændret. Begge ændringer trådte i kraft den 1. juli 2000.
Hverken lovforslaget
vedrørende ændring af bopælskravet eller den vedtagne lov nr. 397 af 31. maj
2000 om bopælskravet nævner noget om, hvorvidt der skal ske forrentning af
efterbetalt efteløn. Tilsvarende er der hverken i lovforslaget eller i den
senere vedtagne lov nr. 334 af 17. maj 2000 om renter taget stilling til
situationen, hvor der skal ske efterbetaling af efterløn som følge af
ændringen
af bopælskravet.
Indførelsen af
rentebestemmelsen er således sket uafhængigt af ændringen af bopælskravet, og
der er ikke taget højde for de særlige efterbetalingssituationer, som måtte
opstå i forbindelse med ændringen af kravet om bopæl.
Fortolkningsbidrag til
afgørelsen af spørgsmålet, om der skal ske forrentning af efterbetalingskrav
på
efterløn opstået som en følge af ændringen af bopælskravet, herunder den
tilbagevirkende kraft denne bestemmelse er tillagt, findes således ikke
umiddelbart i ovennævnte lovforslag eller i vedtagne love.
Ankenævnet finder, at
arbejdsløshedsforsikringslovens bestemmelser om renter i § 46 må ses i
sammenhæng med rentelovens bestemmelser, almindelige retsgrundsætninger, den
fællesskabsretlige baggrund og retspraksis.
Ifølge § 8, stk. 2, jf. § 3,
stk. 5, i lov om renter ved forsinket betaling (lovbekendtgørelse nr. 583 af
1.
september 1986) fremgår det, at retten kan bestemme, at rente skal betales
fra
et tidligere eller et senere tidspunkt end forfaldsdagen, også for så vidt
angår offentligretlige krav.
Ifølge retspraksis (UfR
1984.1061 H) anses det under henvisning til almindelige retsgrundsætninger
for
rimeligt, at Skatteministeriet skal bære risikoen for det rentetab, som en
borger har lidt ved ikke at have kunnet råde over et beløb, som han havde ret
til.
Renteloven indeholdt ifølge
Højesteret ikke den fornødne hjemmel til opkrævning af renter, når
hovedstolen
var betalt, hvilket var tilfældet, idet Skatteministeriet under sagen tog
bekræftende til genmæle og tilbagebetalte indbetalte stempelgebyrer. Retten
fandt imidlertid, at der var hjemmel i almindelige retsgrundsætninger.
Disse synspunkter fra
retspraksis genfindes til dels i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
vedrørende § 46 i arbejdsløshedsforsikringsloven om renter, idet det i
lovbemærkningerne særlig er anført, at renter af efterbetalingsbeløb foreslås
betalt af statskassen, som har haft rentefordel som følge af forsinket
udbetaling.
I nærværende sag er
hovedstolen ligeledes betalt, idet De med Arbejdsdirektoratets afgørelse af
13.
februar 2001 fik ret til efterbetaling af efterløn fra den 1. oktober 1996
til
og med den 31. januar 1997, og De efterfølgende har fået dette beløb
udbetalt.
Hjemlen til forrentning af
efterbetalingsbeløbet skal således ifølge retspraksis findes i almindelige
retsgrundsætninger.
Ankenævnet finder herefter,
at statskassen skal bære risikoen for det rentetab, som De har haft ved ikke
at
have kunnet råde over det efterbetalte efterlønsbeløb.
De har således ret til
udbetaling af renter af det udbetalte efterlønsbeløb.
Ankenævnet henviser til §
46, stk. 2, som er indføjet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved lov
nr.
334 af 17. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og til
§§ 3 og 8 i lov om renter ved forsinket betaling (Justitsministeriets
lovbekendtgørelse
nr. 583 af 1. september 1986).
Ankenævnet ændrer således
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5. november 2001.
På ankenævnets vegne
xxx
xx
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
xxx
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på følgende måde:
"Direktoratet traf den
13. februar 2001 afgørelse om, at De skulle have udbetalt 44.631 kr. for
perioden fra den 1. oktober 1996 til udgangen af januar 1997. Direktoratet
skrev i afgørelsen, at der ikke var hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven
til at forrente beløbet, idet der først blev indført regler om forrentning
pr.
1. juli 2000.
xxx traf den 9. april 2001
afgørelse om, at De ikke ville kunne få udbetalt renter for perioden forud
for
den 1. juli 2000.
De klagede med brev af 4.
maj 2001 til direktoratet over afgørelsen. De refererede i klagen til en
tidligere samtale med direktoratet og skrev videre, at der naturligvis skulle
betales renter af et beløb, der på ulovlig måde var tilbageholdt. De ville
med
stor glæde bringe sagen frem for EU-kommissionen, men mente, at en ændret
holdning fra direktoratets side ville lette sagen.
Direktoratet sendte den 23.
maj 2001 sagen til xxx til fornyet overvejelse.
xxx oversendte den 1. juni
2001 sagen til Arbejdsdirektoratet. xxx skrev i oversendelsesbrevet, at det
fremgik af klagerne, at De klagede over, at reglerne om renteberegning først
kunne finde anvendelse efter den 1. juli 2000. xxx mente derfor, at der reelt
var tale om at De klagede over direktoratets afgørelse af 13. februar 2001,
hvor direktoratet traf afgørelse om, at renter alene kunne udbetales efter
den
1. juli 2000."
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf følgende
afgørelse den 5. november 2001:
"Der kan ikke betales
renter for beløb, hvis ordinære, rettidige udbetalingstidspunkt lå forud for
den 1. juli 2000. Det efterbetalingsbeløb, som Arbejdsdirektoratet traf
afgørelse om den 13. februar 2001, skal derfor ikke forrentes.
Begrundelse
Afgørelsen er begrundet i,
at der forud for den 1. juli 2000 ikke var hjemmel til at betale renter af
ydelser, der blev udbetalt senere end det rettidige udbetalingstidspunkt.
Hjemmelen til at betale
renter af forsinkede udbetalinger blev indført i
arbejdsløshedsforsikringsloven
med lov nr. 334 af 17. maj 2000. Loven trådte i kraft den 1. juli 2000 og
havde
virkning for udbetalinger, der rettidigt kunne finde sted den 1. juli 2000
eller senere.
Der er således ikke tale om,
at loven ophæver en tidligere ret til renter. Der er tværtimod tale om, at
loven indførte rentebestemmelser, som ikke tidligere var gældende.
Ved afgørelsen af 13.
februar 2001 traf direktoratet afgørelse om, at De skulle have udbetalt
44.631
kr. for perioden fra den 1. oktober 1996 til udgangen af januar 1997.
Efterlønnen for denne periode havde rettidigt udbetalingstidspunkt ved hver
måneds udgang i denne periode. Disse udbetalingstidspunkter ligger alle forud
for den 1. juli 2000, og der var derfor ikke hjemmel til at betale renter af
disse beløb."
3.
Klagen til ankenævnet
De skrev følgende den 1.
december 2001:
"Deres afgørelse
dateret den 5. november 2001 og modtaget her pr. post lørdag den 10. november
2001.
Deres afslag accepteres
ikke, og begrundelsen herfor er:
Der henvises til en lov af meget ny dato, som omhandler "for sene
udbetalinger". I dette her tilfælde er der ikke tale om forsinket
udbetaling, men om en ulovlig tilbageholdelse af udbetalingerne i 5 år. Ved
for
sene udbetalinger fortolkes en tidshorisont på nogle få dage eller
lignende!!!!!!!!!!
Kan De ikke acceptere denne
begrundelse, ser jeg ikke anden mulighed end at lade loven fortolke af en
juridisk ekspert i lovfortolkning.
Muligheden kan også være at
lade sagen vurdere af EU Kommissionen, om staten Danmark kan ændre love med
tilbagevirkende kraft til skade for den danske befolkning, der derved lider
økonomisk skade ved, at staten Danmark laver specielle love for at undgå
rentebetalinger
af ulovlige tilbageholdte skyldige beløb. Jeg er overbevist om, at der er
stor
sandsynlighed for, at sagen vil gå staten imod.
Dog vil jeg kræve, at det
ikke er en dansk statsborger, der udarbejder en vurdering som anført, men en
højt kvalificeret udenlandsk undersøger.
Sagen omhandler ganske givet
ikke min sag alene, men hele spørgsmålet om ulovlige tilbageholdte pensioner,
som gennem et helt arbejdsliv er indbetalt, men ved udbetalingen blev
ulovligt
(staten Danmark har over for EU Kommissionen indrømmet ulovligheden)
tilbageholdt til skade for skadelidte.
Jeg har undersøgt, om det
foreslåede responsum kan gennemføres, og kan bekræfte, at den kvalificerede
juridiske undersøger vil jeg gerne påtage mig at finde, og naturligvis skal
denne accepteres af Dem, forinden arbejdet iværksættes. Omkostninger for
dette
arbejde påhviler naturligvis staten, som har bevisbyrden for lovens
gyldighed.
Jeg anmoder Dem derfor om at
tilsende mig det komplette lovsæt, hvorefter jeg vil iværksætte
forundersøgelsen. (Dette vil ske for min regning)."
De skrev endvidere følgende
den 9. januar 2002:
"Til besvarelse af Deres
brev "Om vi ønsker sagen indbragt for Arbejdsmarkedets Ankenævn."
Da sagen er både politisk,
moralsk forkastelig, og det antagelig tillige strider mod EU reglerne ikke at
forrente i strid med EU reglerne tilbageholdte beløb (efterlønsreglerne).
Sagen har tillige almen
interesse i sager, der svarer til den her fremførte.
Såfremt nævnet imod mine
forventninger ikke deler mine synspunkter, vil jeg indbringe sagen for EU for
derved at få klarlagt, om Statens fortolkning er i overensstemmelse med EU's
opfattelse af spørgsmålet."
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til
klagen
Arbejdsdirektoratet skrev
følgende til ankenævnet den 15. januar 2002:
"Direktoratet har læst
xxxs breve af 1. december 2001 og 9. januar 2002 som en klage over
direktoratets afgørelse af 5. november 2001.
Direktoratet oversender
derfor klagen til ankenævnet.
Der er ikke kommet nye
oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Bilagsfortegnelse og alle
bilag i sagen vedlægges.
Direktoratet sender også
bilagene i de tilhørende sager nr. xxx og xxx. Disse bilag bliver sendt med
almindelig post.
Kopi af brevet er sendt til
medlemmet og a-kassen."
5.
Nyt efter klagen
Intet.
6.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999)
§ 75 b.
Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte
arbejdsløshedskasser,
1)
som er fyldt 60 år,
2)
som har været medlem
og indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. stk. 5, i 20 år inden for
de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,
3)
som opfylder
betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4,
eller
modtager overgangsydelse, og
4)
som har bopæl her i
riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land.
Lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ændring af bopælskravet i efterlønsordningen)
§ 1
7. I § 75 b, stk. 1, nr. 4
indsættes efter ”Grønland”: ”, eller i et andet
EØS-land”.
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Bemærkningerne til L 276, som blev til lov nr. 397
af 31. maj 2000
Almindelige bemærkninger
Europa-Kommissionen har i
september 1998 rejst spørgsmål om betingelserne for ret til dansk efterløn i
forhold til EU-retten. På baggrund af den danske regerings svar i december
1998
og marts 1999 har der efterfølgende været en dialog med Kommissionen med
henblik på at opnå enighed om denne problemstilling.
Under henvisning til
EF-traktatens artikel 39 og Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15.
oktober
1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, er det
Kommissionens opfattelse, at kravet om bopæl i Danmark som betingelse for ret
til efterløn indirekte gør det sværere for vandrende arbejdstagere, herunder
såkaldte grænsearbejdere – dvs. personer der har bopæl i fx Tyskland og
arbejder i Danmark -, der i øvrigt opfylder betingelserne for ret til
efterløn,
at opnå ret til efterløn, end for arbejdstagere på det danske arbejdsmarked,
der aldrig har benyttet deres ret til frit at bevæge sig inden for
fællesskabet. For at sikre en lige behandling af alle, der har optjent ret
til
dansk efterløn, har Kommissionen foreslået, at bopælskravene i
efterlønsordningen ændres således, at medlemmer af en dansk
arbejdsløshedskasse, der bortset fra bopælskravet opfylder alle betingelser
for
ret til efterløn, kan overgå til og bevare retten til efterløn, hvis de har
eller tager bopæl i et andet EØS-land. EØS-landene omfatter EU-medlemslandene
samt Norge, Island og Liechtenstein.
På den baggrund foreslår regeringen,
at arbejdsløshedsforsikringslovens krav om bopæl i Danmark som betingelse for
ret til overgang til efterløn og udbetaling af efterløn ændres til et krav om
bopæl i et EØS-land.
Kommissionen er enig med
regeringen i, at efterlønsordningen ikke er en social sikringsordning, der er
omfattet af koordineringsreglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af
14.
juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden
for
Fællesskabet. Efterløn er hverken en pension eller en ydelse ved
arbejdsløshed,
men en særlig arbejdsmarkedspolitisk ordning i form af en
tilbagetrækningsordning, der kan regulere udbuddet af arbejdskraft. Dette
betyder, at en efterlønsmodtager ikke på samme måde som en person, der
modtager
social pension, har ret til fx sygesikring for dansk regning ved bopæl i et
andet EØS-land.
Ifølge de gældende regler er
bopæl i Danmark en betingelse for overgang til efterløn, jf. lovens § 74 a,
stk. 1, nr. 6, og § 75 b, stk. 1, nr. 4. Personer, der på
overgangstidspunktet
ikke har bopæl i Danmark, har ikke ret til at overgå til efterløn, uanset om
de
i øvrigt opfylder betingelserne for overgang til efterløn.
Det er endvidere en
betingelse for udbetaling af efterløn, at medlemmet ikke opholder sig i
udlandet i længere tid, jf. lovens §§ 74 l, stk. 2, og 75 f, stk. 2. I
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelser nr. 308 af 19.
maj
1999 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er
fyldt 60 år før den 1. juli 1999), og nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel
efterløn, er varigheden af opholdet i udlandet udmøntet til 3 måneder pr.
kalenderår. Der sondres i denne sammenhæng efter de gældende regler ikke
mellem
EØS-lande og det øvrige udland.
Forslaget indebærer en
forbedring af ordningen for alle efterlønsmodtagere, fordi de får mulighed
for
at bosætte sig hvor som helst i EØS-området uden at miste retten til
efterløn.
Samtidig indebærer
forslaget, at medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, der har bopæl i et
andet medlemsland, og som i øvrigt opfylder lovens betingelser for ret til
dansk efterløn, får mulighed for at overgå til efterløn.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 3
Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. juli 2000.
Lovforslaget indebærer, at
arbejdsløshedsforsikringsloven bringes i overensstemmelse med de synspunkter,
Kommissionen har givet udtryk for vedrørende efterlønsordningens forhold til
EU-retten. De krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens
artikel
39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie
bevægelighed, således som disse bestemmelser er fortolket af Kommissionen.
Et krav om efterløn, som
under henvisning til EU-retten måtte blive rejst over for danske myndigheder
i
overensstemmelse med bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer,
der
før lovens ikrafttræden har fået afslag på efterløn på grund af bopælskravet,
har krav på efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk
rets
almindelige regler, og nu kan dokumenteres.
Lov nr. 334 af 17. maj 2000 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Sanktioner, renter, tilbagebetaling m.v.)
§ 1
I lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli
1999,
som ændret ved lov nr. 1084 af 29. december 1999, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 46 indsættes som stk. 2-5:
"Stk. 2. Udbetales
dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets
forhold,
forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5
fra
forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge
for en dag, jf. § 47, udbetales ikke.
Stk. 4. Stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen, bortset
fra kursusgodtgørelse, og ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie,
jf.
§ 74 og § 75 c, stk. 10-12.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft
den 1. juli 2000.
Stk. 2. § 46, stk. 2 og 4,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for udbetalinger, der
rettidigt kan finde sted den 1. juli 2000 eller senere.
Bemærkningerne til lovforslag L 161, som blev til
lov nr. 334 af 17. maj 2000
Almindelige bemærkninger
2. Forrentning af efterbetalings- og
tilbagebetalingsbeløb
Efter den gældende lov sker
der ingen forrentning af ydelser, der udbetales for sent. Især i tilfælde,
hvor
et medlem efter en administrativ afgørelse skal have efterbetalt et større
ydelsesbeløb, kan den manglende forrentning synes urimelig. Det gælder ikke
mindst, fordi efterbetaling, der er følge af en domstolsafgørelse, som
hovedregel tillægges procesrente. Regler om forrentning findes ligeledes ved
efterbetaling til borgerne på andre områder, fx skatteområdet.
Tilsvarende sker der ingen
forrentning af fejludbetalte ydelser. Det betyder, at ydelser, som et medlem
har fået udbetalt med urette, og som skal tilbagebetales, reelt kan
sidestilles
med et rentefrit lån. Herved er det mere attraktivt for et medlem at afvikle
anden gæld end gæld til kassen, hvilket kan gøre inddrivelsen af
tilbagebetalingsbeløb mindre effektiv.
Det foreslås derfor at
indføre rentebestemmelser, der omfatter såvel efterbetalings- som
tilbagebetalingsbeløb. Det foreslås, at rentesatsen svarer til
morarentesatsen
i rentelovens § 5, som p.t. udgør diskontoen + 5 pct.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
(den senere vedtagne lovs § 46, stk. 2-5)
Efter gældende lov har
medlemmerne ikke krav på rente, når udbetalinger fra a-kasserne ikke sker til
tiden. Der kan i nogle tilfælde være tale om forsinket betaling af væsentlige
beløb, f.eks. hvis medlemmet efter behandlingen af en klagesag får
efterbetalt
ydelser for en længere periode. Det er ikke rimeligt, at der i sådanne
tilfælde
ikke sker forrentning.
Det foreslås, at
ydelsesbeløb, der ikke udbetales rettidigt, forrentes med den aktuelt
gældende
morarente efter rentelovens § 5, hvilket svarer til diskontoen + 5 pct. Der
skal dog ikke tillægges rente, hvis forsinkelsen af udbetalingen skyldes
medlemmets egne forhold. Det kan f.eks. være, at medlemmet ikke har
indleveret
dagpengekortet rettidigt eller ikke har givet kassen alle oplysninger, der
har
betydning for at vurdere retten til dagpenge eller for beregningen af
dagpenge.
Af hensyn til administrationen af rentebestemmelserne foreslås en
bagatelgrænse, således at der ikke udbetales rentebeløb, der er mindre end
højeste dagpenge for en dag.
Det foreslås, at reglerne
anvendes i forhold til alle ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse, som
udbetales af kassen, samt i forhold til den skattefri præmie i
efterlønsordningen. Det foreslås, at reglerne ikke anvendes i forhold til
dagpenge efter forordning (EØS) 1408/71, som ikke udbetales af a-kasserne.
Renten løber efter forslaget
fra forfaldsdagen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor medlemmet havde krav
på
at modtage beløbet. Sker der en samlet efterbetaling af flere løbende
ydelser,
beregnes renten fra forfaldsdagen for hver enkelt ydelse. Det bemærkes, at
a-kasserne efter de gældende regler som udgangspunkt selv fastsætter, hvornår
dagpenge
og andre løbende ydelser skal være til disposition for medlemmerne.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. juli 2000.
Det foreslås i stk. 2, at
reglerne om forrentning af efterbetalingsbeløb får virkning for udbetalinger,
hvor forsinkelse indtræder efter lovens ikrafttræden.
Lov om renter ved forsinket betaling m.v.
(Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986)
§ 3
Stk. 5. Hvis særlige forhold
begrunder det, kan retten bestemme, at rente skal betales fra et tidligere
eller senere tidspunkt.
§ 8.
Hvis pengekrav uden for formuerettens område ikke betales i
rette tid, skal rente som fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, betales fra den
dag,
da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden.
Stk. 2. § 3, stk. 5, § 4,
stk. 1, § 5, stk. 3, og § 6 gælder også for pengekrav uden for formuerettens
område.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om tarifering af drivhuskonstruktioner af aluminium Domsdatabasen · 11. april 2025
- Forældelse af krav på efterløn, renter af efterløn med udbetalingstidspunkt før den 1. juli 2000 - og ændring af bopælskravet Retsinformation · 10. oktober 2002
- Tilbagebetaling af efterløn modtaget med urette, svig ctr. Uagtsomhed Retsinformation · 26. juni 2009
- Sag om, processuel sikkerhedsforanstaltning Domsdatabasen · 14. november 2025
- Sag om lønmodtagers sikring af krav på løn m.v. i forbindelse med konkurs og virksomhedsoverdragelse Domsdatabasen · 25. marts 2026
- Sag om betaling af vejbidrag for statsveje i medfør af spildevandsbetalingslovens § 2a, stk. 10 for afledning af vand fra statsveje Domsdatabasen · 15. november 2024
Lignende dokumenter
- Pensionsfradrag i efterløn Retsinformation · 14. juni 2002
- Tilbagebetaling af efterløn Retsinformation · 17. oktober 2003
- Tiltalefrafald, genoptagelse, dagpenge, efterløn, modtaget med urette, svig, påtalefrafald taget til efterretning Retsinformation · 16. april 2008
- Efterløn med tilbagevirkende kraft - rådighed -flytning til andet EØS-land inden 60. år. Retsinformation · 10. oktober 2002
- Fradrag i efterløn for pensioner bopælskrav tilbagevirkende kraft realudligning Retsinformation · 14. juni 2002
- Efterløn med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 10. oktober 2002