Forældelse af krav på efterløn, renter af efterløn med udbetalingstidspunkt før den 1. juli 2000 - og ændring af bopælskravet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Forældelse af krav på
efterløn, renter af efterløn med udbetalingstidspunkt
før den 1. juli 2000 - og ændring af bopælskravet
A F G Ø R E L S E
De skal have efterbetalt efterløn for perioden 31. januar 1996-15.
marts 1998, brutto kr. 238.357,-.
De skal ikke have udbetalt renter af denne efterløn.
Begrundelsen er at arbejdsløshedsforsikringsloven med virkning fra
den 1. juli 2000 blev ændret således at der efter denne dato
kunne modtages efterløn under ophold i hele EØS-området
uden nogen tidsmæssig begrænsning. I bemærkningerne til
lovforslaget er det forudsat at loven skulle have en vis tilbagevirkende
kraft idet den også skulle gælde for personer der havde
fået afslag på efterløn på grund af
bopælskravet, og hvor kravet ikke var forældet efter dansk rets
almindelige regler.
Begrundelsen er videre at De anses for omfattet af den tilbagevirkende
kraft idet arbejdsløshedskassen den 1. oktober 1993 indstillede
udbetalingen af efterløn på grund af Deres flytning til
udlandet. De anses for at have dokumenteret at De har opholdt Dem inden for
EØS-området i den periode hvor efterlønnen var
indstillet.
Efterløn for perioden 1. oktober 1993-30. januar 1996 anser
ankenævnet for forældet, jf. § 1, nr. 2, i 1908-loven om
forældelse hvor der er nævnt nogle eksempler på
løbende ydelser der forfalder med bestemte mellemrum, og som ikke er
afdrag på skyldig kapital, f.eks. restance af livrente,
overlevelsesrente, pension, aftægtsydelse, underholdsbidrag eller anden
lignende ydelse.
Efterløn tjener samme formål som lovens eksempler, nemlig
Læs alt
dækning af dagligdagens behov for en gruppe personer der ikke har
arbejdsindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed. Der er tale
om forsørgelsesydelser. Efterløn er en lignende
forsørgelsesydelse og må anses for undergivet den 5-årige
forældelse som er fastsat i 1908-loven.
Arbejdsløshedskassen modtog Deres anmodning om genoptagelse af
sagen den 31. januar 2001. Forældelsen kan derfor tidligst anses for
afbrudt denne dato. De kan derfor højst få udbetalt
efterløn 5 år forud for denne dato. I perioden forud for den 31.
januar 2001 kan forældelsesfristen ikke anses for at have været
suspenderet på grund af utilregnelig uvidenhed om kravet da uvidenhed
om det retlige grundlag - men ikke det faktiske grundlag - ikke
medfører suspension.
Ankenævnet anser ikke ikrafttrædelsen den 1. juli 2000 af
reglen om det ændrede bopælskrav i relation til efterløn
for et særligt retsgrundlag hvorved gældens tilblivelse og
størrelse er anerkendt af skyldneren eller på anden måde
skriftligt fastslået - men alene for en anerkendelse af grundlaget for
et eventuelt krav. Dette krav anses således først for fremsat
den 31. januar 2001.
Begrundelsen for at De ikke får renter af den omhandlede
efterløn, er at der ikke forud for den 1. juli 2000 var hjemmel i
arbejdsløshedsforsikringsloven til at udbetale renter ved
efterbetaling af efterløn.
Ifølge lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986 om
renter ved forsinket betaling m.v., som ændret ved lov nr. 1098 af 21.
december 1994, § 1 gælder loven for rente af pengekrav på
formuerettens område. Det vil sige at krav af offentligretlig karakter
falder udenfor. Imidlertid fremgår det af lovens § 8, stk. 1, at hvis
pengekrav uden for formuerettens område ikke betales i rette tid, skal
der betales morarente fra den dag fordringshaveren påbegynder
retsforfølgning til betaling af gælden. Ifølge § 3, stk.
5, kan retten når særlige forhold begrunder det, bestemme at
rente skal betales fra et tidligere eller senere tidspunkt.
De førnævnte bestemmelser vedrører procesrenter. De
forudsætter altså at der er indledt retsforfølgning
ligesom det er retten der tager stilling til om der skal svares renter.
Nævnet finder således ikke at nævnet har hjemmel til at
pålægge arbejdsløshedskassen at udbetale renter.
Ankenævnet finder heller ikke at der er hjemmel i almindelige
retsgrundsætninger til at udbetale renter. Nævnet henviser til at
de nye regler om renter i arbejdsløshedsforsikringsloven netop blev
indsat fordi det var konstateret at den hidtidige retstilstand var urimelig,
og for at give samme mulighed for forrentning som den der følger af en
domstolsafgørelse.
Ankenævnet henviser til
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 46, stk. 2-4, og § 75 b, stk. 1,
nr. 4,
lov nr. 274 af 22.12. 1908 om forældelse af visse fordringer §§ 1-5
og
direktoratets bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000 om renter af
efterbetaling af dagpenge m.v. § 3, stk. 1-3, og § 4.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets
afgørelse af 9. oktober 2001.
På ankenævnets vegne
xxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
xxx
Arbejdsdirektoratet
+ akter
1. Sagsforløb
Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:
"Det fremgår af sagen at xxx indstillede udbetalingen af Deres
efterløn den 1. oktober 1993, da De på dette tidspunkt flyttede
til udlandet og derfor efter de dagældende regler ikke havde ret til
efterløn. xxx genoptog udbetalingen af efterløn den 16. marts
1998, da De på dette tidspunkt flyttede tilbage til Danmark.
xxx skrev til Dem den 8. januar 2001, at
arbejdsløshedsforsikringsloven var blevet ændret, og at De
skulle skrive til xxx, hvis De ønskede Deres sag genoptaget.
De skrev i brev af 24. januar 2001 at De ønskede Deres sag
genoptaget. Brevet er modtaget i xxx den 31. januar 2001.
xxx skrev den 2. februar 2001 til Dem og bad Dem om at indsende
dokumentation for bopæl og indtægter mv. for den periode, hvor
udbetalingen af Deres efterløn havde været indstillet.
De sendte dokumentationen med brev af 4. marts 2001.
xxx bad med brev af 23. marts 2001 om yderligere dokumentation. xxx
omtalte i brevet forældelsesfristen på 5 år.
De sendte den 31. marts 2001 den ønskede dokumentation. De skrev
yderligere i brevet at efter Deres opfattelse kunne der ikke blive tale om en
forældelsesfrist, men at den i givet fald skulle være på 20
år. De bad om oplysning om, på hvilket grundlag denne
forældelsesfrist hvilede. De skrev videre at ASE stoppede udbetalingen
af efterløn i overensstemmelse med de dagældende danske
bestemmelser, men i strid med EU-bestemmelser, hvilket havde tvunget Danmark
til at ændre regler. Det var Deres opfattelse at De var
påført et lovstridigt forhold, som De var uden indflydelse
på. De forventede derfor at få efterløn fra den 5. marts
1993. De spurgte også hvorfor der var gået 7 måneder, fra
loven trådte i kraft, til De fik brev fra xxx.
xxx skrev i brev af 3. april 2001 blandt andet at grunden til at xxx
først henvendte sig til Dem den 8. januar 2001 var at der først
den 30. oktober 2000 fandtes retningslinier fra Arbejdsdirektoratet om,
hvilke sagstyper a-kasserne af egen drift skulle genoptage. Herefter skulle
xxx udlandsarkiv gennemgås manuelt, hvilket var årsagen til at De
først hørte fra xxx den 8. januar 2001.
De spurgte i brev af 9. april 2001 blandt andet, på hvilket grundlag
xxx vurdering af forældelsesspørgsmålet hvilede.
xxx traf den 24. april 2001 afgørelse om at De ville have
været berettiget til efterløn under Deres bopæl i
EØS, hvis det nugældende bopælskrav havde været
gældende. xxx oversendte samtidig sagen til Arbejdsdirektoratet med
henblik på afgørelse af
forældelsesspørgsmålet og erstatningsbeløbet.
De skrev i brev af 26. april 2001 at det var Deres opfattelse, at der ikke
kunne blive tale om en "forældelsesfrist" på 5 år i Deres
tilfælde. Deres begrundelse herfor var at hvis Danmark havde rettet sig
efter de gældende EU-bestemmelser havde xxx fortsat udbetalingen af
efterløn også efter flytningen til et andet EU-land. De skrev
videre at De ved en 5-årig forældelse blev berøvet Deres
efterløn forud for den 1. juli 1995. De fandt dette forkert og i strid
med EU's bestemmelser. Hvis der skulle være tale om en
forældelsesfrist, måtte denne være på 20
år.
I brev af 5. juli 2001 beregnede xxx størrelsen af det
beløb, De ville have modtaget i efterløn i perioden fra den 1.
oktober 1993 til den 14. marts 1998.
I brev af 10. juli 2001 til direktoratet havde De opgjort Deres
tilgodehavende incl. renter til 934.235 kr.
De rykkede den 31. juli 2001 for en afgørelse i sagen.
De skrev i brev af 25. august 2001 at efterlønnen i formuleringen i
lov nr. 397 af 31. maj 2000 er en særlig arbejdsmarkedspolitisk ordning
og at der intet er i forældelsesloven af 1908, der henviser til ordet
"ordning" eller noget der kan ligestilles hermed. De har endvidere henvist
til at den 5-årige forældelse ikke er anvendelig, når der
er tilvejebragt et særligt retsgrundlag. De anførte at
Europakommissionens henvendelse til den danske regering og folketinget var et
sådant særligt retsgrundlag og at xxx i afgørelsen af 24.
april 2001 havde anerkendt og skriftligt fastslået dette. De mente
derfor ikke at den 5-årige forældelse var gældende.
Direktoratet bad i brev af 13. september 2001 om at oplyse, hvilke
procedurer a-kassen havde for at finde de medlemmer, der kunne blive
berørt af lovændringen af 1. juli 2000.
xxx skrev i brev af 19. september 2001 at xxx i forbindelse med
lovændringen udarbejdede procedurer for at finde de medlemmer, der
ville være omfattet af lovændringen og fremsendte
orienteringsbreve til de medlemmer, der umiddelbart kunne findes ved
træk af EDB-lister. xxx afventede herefter retningslinier fra
direktoratet, hvilke fremkom den 31. oktober 2000. xxx udarbejdede herefter
yderligere procedurer med henblik på at finde medlemmer, der kunne
være omfattet af reglerne. Dette indebar en gennemgang af xxx
udlandsarkiv, hvorunder Deres sag blev fundet.
De har i brev af 4. oktober 2001 opgjort Deres krav pr. 30. september 2001
til 942.020,29 kr."
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Direktoratets afgørelse
Direktoratet traf den 9. oktober 2001 følgende
afgørelse:
"Direktoratet har behandlet xxx afgørelse af 24. april 2001.
Afgørelse
De skal have efterbetalt efterløn for perioden fra den 31. januar
1996 til den 15. marts 1998.
Beløbet udgør 238.357 kr. Beløbet er opgjort
før fradrag af skat mv.
Begrundelse
Begrundelsen for afgørelsen er, at lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. blev ændret med virkning fra den 1.
juli 2000, ved lov nr. 397 af 31. maj 2000. Ved lovændringen blev
lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4 udvidet til hele EØS-området,
således at der efter den 1. juli 2000 kan udbetales efterløn
under ophold i hele EØS-området uden nogen tidsmæssig
begrænsning.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle
have en vis tilbagevirkende kraft, idet den også skulle gælde for
personer, der havde fået afslag på efterløn på grund
af bopælskravet, og hvor kravet ikke var forældet efter dansk
rets almindelige regler.
Direktoratet har vurderet, at De er omfattet af bestemmelsen om
tilbagevirkende kraft, idet a-kassen i 1993 indstillede udbetalingen af
efterløn på grund af Deres flytning til udlandet.
Direktoratet har vurderet, at De har dokumenteret, at De har opholdt Dem
inden for EØS i den periode, hvor Deres efterløn har
været indstillet.
Udbetalingen er opgjort som det beløb De ville have fået
udbetalt for perioden fra den 31. januar 1996 til den 15. marts 1998, hvis
udbetalingen af efterløn ikke havde været indstillet.
For så vidt angår efterløn fra den 1. oktober 1993 til
den 30. januar 1996 er denne ydelse forældet efter dansk rets
almindelige forældelsesregler, jf. § 1, nr. 2 i lov nr. 274 af
22.december 1908 om Forældelse af visse Fordringer (1908-loven). Der er
i lovens § 1, nr. 2 nævnt nogle eksempler på løbende
ydelser, der forfalder med bestemte mellemrum og som ikke er afdrag på
skyldig kapital, fx restance af livrente, overlevelsesrente, pension,
aftægtsydelse underholdsbidrag eller anden lignende ydelse.
Efterløn tjener det samme formål som lovens eksempler, nemlig
dækning af dagligdagens behov for en gruppe personer, der ikke har
arbejdsindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed. Der er tale
om forsørgelses-ydelser. Efterløn er en lignende
forsørgelsesydelse og er undergivet den 5-årige
forældelse, som er fastsat i 1908-loven.
xxx modtog Deres anmodning om genoptagelse af sagen den 31. januar 2001,
og forældelsen kan tidligst anses for afbrudt fra denne dato. De kan
derfor højst få efterbetalt efterløn 5 år forud for
denne dato, altså fra den 31. januar 1996.
En henvendelse fra EU-kommissionen kan ikke anses for et "særligt
retsgrundlag hvorved dens (gældens) tilblivelse og størrelse er
anerkendt af skyldneren eller på anden måde skriftligt
fastslået".
Øvrige bemærkninger
Direktoratet har sendt en kopi af dette brev til (xxx).
Der er ikke hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven til at
forrente efterbetalingsbeløb, der ligger forud for den 1. juli 2000,
idet der først blev indført regler om forrentning pr. 1. juli
2000. Reglerne skal anvendes på udbetalinger, hvis ordinære
udbetalingstidspunkt ligger efter den 1. juli 2000. Reglerne herom står
i § 4 i bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000 om renter af
efterbetaling af dagpenge mv.
Sagsfremstillingen og de anvendte regler står på de
følgende sider.
Der vedlægges et bilag, hvoraf udregningen af
efterbetalingsbeløbet fremgår."
3. Klagen til ankenævnet
Ved indankningen den 15. oktober 2001 anførte De:
"
Klage.
Indledning.
Ved afgørelser af 24-04-01 og 09-10-01 har xxx og
Arbejdsdirektoratet enstemmigt fastslået, at jeg er berettiget til
efterløn i perioden 01-10-93 til 15-03-98, hvor jeg har haft
bopæl i et andet EØS-land, Frankrig.
Jeg er enig i disse afgørelser.
Efterløn/erstatning. Beløb.
Ved brev af 05-07-01 oplyser xxx, at efterløn (ikke udbetalt) i den
pågældende periode udgør i alt 511.437,- kr.
På baggrund heraf opgør jeg mit samlede tilgodehavende
således:
Manglende/ikke udbetalt efterløn
511.437,- kr.
Renter heraf i perioden
155.886,- kr.
Renter fra 15-03-98 til 30-09-01
274.697,- kr.
I alt tilgode pr. 30-09-01
942.020,- kr.
Ved brev af 09-10-01 opgør Arbejdsdirektoratet beløbet til
238.357,- kr. excl. renter.
Grundlag.
Vore forskellige opgørelser tager udgangspunkt i lov nr. 397 af 31.
maj 2000.
Forældelsesfrist.
Ved afgørelse af 24-04-01 fastslår xxx, at
forældelsesfristen er 5 år, regnet fra ovennævnte lovs
ikrafttrædelsesdato, 1. juli 2000.
xxx præciserer ikke, hvorledes xxx kommer til/vælger
5-års reglen, men fastslår, at der skal betales efterløn i
perioden fra 01-07-95 til 15-03-98.
Ved afgørelse af 09-10-01 fastslår Arbejdsdirektoratet, at
forældelsesfristen er 5 år, men regnet fra 31-01-96.
Direktoratet henviser til lov nr. 274 af 22. dec. 1908, § 1, stk. 2, og
begrunder dette.
Med henvisning til "lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, § 3, stk. 1, indledning", fastslåes det, at
efterløn er hverken en pension eller en ydelse ved
arbejdsløshed, men en særlig arbejdsmarkedspolitisk ordning,
der kan regulere udbuddet af arbejdskraft.
Europa-Kommissionen har ved henvendelse til den danske regering
fastslået, at ovennævnte lov i sin oprindelige form ikke er i
overensstemmelse med EU-retten og i strid med EF-traktatens artikel 39 og
Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. okt. 1968 om
arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fælleskabet.
På baggrund heraf ændrer regeringen loven.
Den 11-02-93 fyldte jeg 60 år og fik af xxx meddelelse om, at jeg
skal overgå fra arbejdsløshedsunderstøttelse til
efterløn.
Den 05-03-93 fraflytter jeg Danmark og tager ophold i et andet
EØS-land.
xxx meddeler mig i den forbindelse, at retten til efterløn
ophører 3 måneder efter jeg fysisk er flyttet, hvilket betyder
01-10-93. Jeg meddeler xxx, at dette efter min opfattelse er i strid med
EF-traktatens bestemmelser.
Udbetalingen indstilles, og jeg opretholder mit medlemskab af xxx og
betaler kontingent indtil 11-02-00, hvor jeg fylder 67 år, og mit
medlemskab ophører.
Ved at fratage mig retten til efterløn i perioden 01-10-93 til
15-03-98 pådrager xxx sig er erstatningsansvar, jvfr. (EØF) nr.
1612/68.
Som anført i mit afsnit 3, er efterløn en
arbejdsmarkedspolitisk ordning, ikke en rente, pension,
aftægtsydelse, underholdsbidrag eller lign. ydelse, der kan ligestilles
hermed.
Det er heller ikke "en forsørgelsesydelse til dækning af
dagligdagens behov for en gruppe personer," som påstået af
direktoratet.
Det er en "ordning," hvorved en gruppe ældre personer, som
frivilligt forlader arbejdsmarkedet, giver plads for en gruppe yngre,
arbejdsløse personer.
Ordningen er en kompensation/præmie/erstatning herfor og modsvarer
en arbejdsindtægt.
Deraf måske ordet "efterløn."
Ordningen hører således ikke under § 1, stk. 2, men kan
henføres til § 1, stk. 6, i samme lov, hvilket begrundes
således:
Ved (EØF) nr. 1612/68 samt lov nr. 397 af 31. maj 2000 og
xxx-afgørelse af 24-04-01 er der "...tilvejebragt andet særligt
retsgrundlag, hvorved dens tilblivelse og størrelse er anerkendt af
skyldneren eller på anden måde skriftligt fastslået."
Herefter og med henvisning til § 4 i samme lov, nr. 274 af 22. dec. 1908,
er forældelsesfristen 20 år.
At forældelsesfristen, som fastslået af direktoratet, skal
regnes fra 31-01-96 er fejlagtigt.
Som medlem af xxx, har denne et juridisk ansvar over for mig, så jeg
i enhver henseende tilgodeses i overensstemmelse med gældende
lovbestemmelser.
Dette er også begrundelsen for, at xxx fastslår, at
efterbetaling skal ske fra 01-07-95.
Renter.
Direktoratet fastslår, at der ikke skal betales renter og henviser
til bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000, § 4, stk. 2.
Der er intet i denne henvisning, der siger, at der ikke skal
betales renter. jvfr. side 7, sidste afsnit, i direktoratets
afgørelse. Se også vejl. nr. 72 af 18. maj 2000, indledning,
afsnit 3.
Mit tilgodehavende skal forrentes, og jeg har anvendt en rentesats
på 10 %, der modsvarer en gennemsnitlig procesrente i den aktuelle
periode.
Der skal betales renter til og med udbetaling af det samlede
tilgodehavende finder sted."
4. Direktoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet udtalte den 5. november 2001:
"Direktoratet sender klage over afgørelse af 9. oktober 2001.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til
at ændre afgørelsen.
Der skal bemærkes følgende til xxx klage af 15. oktober
2001:
1.
Det ses ikke at xxx i sin afgørelse af 24. april 2001 skulle have
fastslået, at xxx havde ret til efterløn fra den 1. oktober 1993
til den 15. marts 1998. Således som direktoratet læser xxx
afgørelse, er det xxx opfattelse at krav på efterløn for
perioden forud for den 1. juli 1995 var forældet.
2.
Direktoratet har i sin afgørelse af 9. oktober 2001 ikke
fastslået at xxx skulle have haft ret til efterløn i perioden
efter den 1. oktober 1993. Direktoratet har derimod fastslået at xxx
skal have efterbetalt efterløn for perioden fra den 31. januar 1996
til den 15. marts 1998, og at krav på beløb forud for den 31.
januar 1996 var forældede.
3.
Efter § 1, nr. 2, i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse
af visse fordringer (1908-loven) finder lovens regler anvendelse på
bl.a. restance af livrente, overlevelsesrente, pension, aftægtsydelse,
underholdsbidrag eller anden lignende ydelse, der forfalder med bestemte
mellemrum og ikke er at betragte som afdrag på skyldig kapital.
Østre Landsret har i en dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen
1997, side 495, fastslået at et krav på
arbejdsløshedsdagpenge var omfattet af 1908-lovens §
1, nr. 2. I dommens præmisser er det anført at
arbejdsløshedsdagpenge ligesom de i § 1, nr. 2, nævnte eksempler
er en løbende ydelse, der forfalder med bestemte mellemrum og ikke er
afdrag på skyldig kapital. Det er anført at
arbejdsløshedsdagpenge tjener samme formål som lovens eksempler,
nemlig dækning af dagligdagens behov for en gruppe personer, der ikke
har arbejdsindkomst eller indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Dommen er kommenteret hos Eivind Einersen: "Forældelsesloven af
1908" (1999), side 53. Heri er anført at listen i § 1, nr. 2
inkluderer de forsørgelsesydelser, som navnlig var relevante ved
lovens fremsættelse. Det er yderligere anført at da det ikke var
hensigten at foretage en komplet opregning af omfattede ydelser, kunne
bestemmelsen udvides til at omfatte alle andre forsørgelsesydelser. Ud
over de nævnte ydelser omfattes således ifølge
værket bl.a. bistandshjælp, boligsikring, invalidedagpenge og
privat arbejdsløshedsforsikring.
Efterløn er en særlig arbejdsmarkedspolitisk ordning, der
giver medlemmer af en a-kasse mulighed for en tidlig tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet, og efterlønnen har de samme karakteristika som
arbejdsløshedsdagpenge, herunder har efterlønnen til
formål at være et løbende forsørgelsesgrundlag for
medlemmerne. Efterløn er derfor ligesom arbejdsløshedsdagpenge
omfattet af 1908-lovens § 1, nr. 2.
4.
Ifølge 1908-lovens § 2 afbrydes forældelsen ved skyldnerens
erkendelse af gælden eller når fordringshaveren foretager
retslige skridt mod skyldneren. Direktoratet har i denne sag anerkendt at der
sker afbrydelse af forældelsen allerede fra det tidspunkt, hvor xxx
henvender sig til enten direktoratet eller a-kassen med krav om
efterbetaling. Da xxx brev om genoptagelse af sagen er modtaget i xxx den 31.
januar 2001, kan direktoratet anerkende at forældelsen er afbrudt fra
dette tidspunkt. xxx skal derfor have efterbetalt efterløn fra
perioden efter den 31. januar 1996.
Direktoratet har således ikke fulgt xxx indstilling af 24. april
2001 idet xxx har vurderet, at forældelsen blev afbrudt på datoen
for lovens ikrafttræden den 1. juli 2000, således at krav forud
for den 1. juli 1995 var forældede.
5.
For så vidt angår renter, blev rentebestemmelsen indsat i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 46, stk. 2-5 ved lov nr. 334 af 17.
maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Det
fremgik af lovens § 2, stk. 1, at loven trådte i kraft den 1. juli
2000. Af § 2, stk. 2 fremgik det at arbejdsløshedsforsikringslovens §
46, stk. 2 og 4 havde virkning for udbetalinger, der rettidigt kunne finde
sted den 1. juli 2000 eller senere.
De ydelser som xxx nu får efterbetalt, dækker perioden fra den
31. januar 1996 til den 15. marts 1998 og havde rettidigt
udbetalingstidspunkt ved hver måneds udgang i perioden. Disse
udbetalingstidspunkter ligger alle forud for den 1. juli 2000, og der var
derfor ikke hjemmel til at betale renter af disse beløb.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges. Det skal
bemærkes at bilagsfortegnelsens nr. 22 er sprunget over, da dette
oversendelsesbrev er bilag nr. 22.
Kopi af dette brev er sendt til medlemmet og a-kassen."
5. Nyt efter klagen
Deres advokat meddelte den 15. november 2001 ankenævnets
sekretariat:
"xxx har bedt mig kommentere Arbejdsdirektoratets indlæg til
Ankenævnet af 5. d.m.
Idet jeg i det hele henholder mig til de synspunkter xxx tidligere har
anført, vil jeg til direktoratets nævnte skrivelse gerne
bemærke følgende.
Ad 1.
A-kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende skriver udtrykkeligt i
sit brev af 24. april 2001, at man hermed "træffe(r) afgørelse
om, at du ville have været berettiget til efterløn,
såfremt de nugældende bopælskrav havde været
gældende." Det kan ikke siges klarere, at xxx var berettiget til at
modtage efterløn i hele perioden 1. oktober 1993-15. marts 1998,
såfremt loven om arbejdsløshedsforsikring ikke - i strid med
EU-retten - havde gjort bopæl i Danmark til en betingelse for
modtagelse af efterløn.
Ad 2
Direktoratet skriver i sin udtalelse af 9. oktober 2001:
"Direktoratet har vurderet, at De er omfattet af bestemmelsen om
tilbagevirkende kraft, idet a-kassen i 1993 indstillede udbetalingen af
efterløn på grund af Deres flytning til udlandet."
Ad 3.
Tilbage står herefter alene spørgsmålet, om xxx
på efterløn i perioden efter 1. oktober 1993 i et eller andet
omfang bortfalder som følge af forældelse efter 1908-loven.
Dette er efter min opfattelse ikke tilfældet.
(i)
1908-lovens § 1 omfatter under litra 2 "fordring...på restance af
livrente, overlevelsesrente, pension.eller anden lignende ydelse, der
forfalder med bestemte mellemrum." Der kan højest være tale om
at anse efterløn som "anden lignende ydelse", men som tidligere
påpeget af xxx, afviger reglerne om efterløn markant fra
reglerne om pension og aftægtsydelser.
Hertil kommer, at der kun er tale om fordringer på restance. Dette
er der efter min opfattelse ikke tale om. Retligt set var forholdet jo det,
at loven om arbejdsløshedsforsikring ved at opstille krav om
bopæl her i landet for udbetaling af efterløn var i strid med
EU-retten. Som dansk borger måtte xxx jo imidlertid rette sig efter
gældende lovgivning, og det forekommer ikke mig muligt at konstruere
situationen derhen, at der set med xxx øjne var tale om en "restance".
xxx havde jo ingen mulighed for at formå a-kassen til at udbetale et
beløb i strid med gældende lovgivning.
Højesterets dom af 20. juni 2000 (UfR 2000, 1953) taler ikke
herimod. Der var her tale om erhvervsmæssige forhold og om en
tilsyneladende tvivlsom fortolkning af EU´s direktiv om
kapitaltilførselsafgifter. Højesteret fremhæver, at de
offentliggjorte regnskaber fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indicerede, at
afgifterne ikke udelukkende var fastsat med henblik på at dække
omkostningerne ved behandlingen af registreringerne.
Højesterets dom vedrører umiddelbart
spørgsmålet om "utilregnelig uvidenhed". De to synspunkter har
imidlertid nøje sammenhæng.
(ii)
1908-lovens § 2 foreskriver, at fristen "regnes fra den tid, da fordringen
af fordringshaveren kan kræves betalt." xxx kunne ikke kræve
noget beløb betalt af a-kassen, som nødvendigvis må rette
sig efter gældende dansk lovgivning.
(iii)
1908-lovens § 3 undtager situationer, hvor kreditor "på grund af
utilregnelig uvidenhed om sit krav har været ude af stand til at
gøre sin ret gældende." I den forannævnte
højesteretsdom af juni 2000 antog Højesteret med en meget
konkret begrundelse at nogle betydelige erhvervsvirksomheder ikke var i
"utilregnelig uvidenhed" om, at nogle registreringsafgifter var i strid med
et EU-direktiv om kapitaltilførselsafgifter. Den situation,
Højesteret tog stilling til, var imidlertid meget forskellig fra den
foreliggende sag. Ændringen af dansk lovgivning således at den
blev i overensstemmelse med EU-retten beroede ikke på en tvivlsom
fortolkning fastlagt af EFdomstolen, med derimod på, at EU-kommissionen
gjorde den danske regering opmærksom på et åbenbart
EU-stridigt forhold.
Til slut vil jeg gerne bemærke, at en fordring ikke uden videre
ophører på grund af forældelse. Den ophører kun,
hvis debitor fremsætter den indsigelse, at fordringen er
forældet. I mange retsforhold ønsker debitorer ikke at
gøre forældelsesindsigelsen gældende. Den
omstændighed, at ministeriet gjorde forældelsesindsigelse
gældende i den tidligere nævnte højesteretsdom af juni
2000, betyder vel ikke uden videre, at ministeriet gør
forældelsesindsigelse over for en person, som åbenbart er
berettiget til en ydelse - efterløn - som staten har ønsket at
tillægge ham."
De meddelte den 20. november 2001 ankenævnets sekretariat:
"Jeg har følgende bemærkninger til ovenstående brev af
05-11-01 (Direktoratets oversendelsesbrev. Ankenævnets
sekretariat.):
Da jeg i marts 1993 fraflyttede Danmark, meddelte jeg adresseændring
til xxx.
xxx meddelte mig herefter, at udbetaling af efterløn ville
ophøre 3 mdr. efter "fysisk" fraflytning med henvisning til
bopælspligt i Danmark.
Mit medlemskab af xxx fortsatte og jeg betalte løbende herefter
kontingent.
Marts 1998 tilflyttede jeg atter Danmark og meddelte xxx min nye adresse i
xxx.
xxx genoptog umiddelbart herefter automatisk udbetalingen af
efterløn, som først ophørte ved mit fyldte 67.
år.
Da xxx i 1993 indstillede udbetalingen af efterløn, meddelte jeg
xxx, at dette var i strid med EU-retten.
Som det fremgår af ovennævnte samt mit mangeårige
medlemskab af xxx, så er der hos xxx en "indbygget automatik" i
behandlingen/administra-tionen af et medlemskab.
Da xxx derfor i brev af 08-01-01 henvender sig til mig, er det
"automatikken," der funktionerer.
xxx demonstrerer sit juridiske ansvar og forpligtelse desangående
over for mig og mit medlemskab.
Det er derfor uden betydning, om jeg svarer på dette brev.
xxx har pligt til at genåbne sagen. Det er bl.a. derfor og dertil,
at jeg betaler medlemskontingent.
Ad punkt 4, Arbejdsdirektoratets brev af 05-11-01:
Det er fejlagtigt af direktoratet at anføre, at forældelsen
først er afbrudt ved mit svarbrev til xxx af 24-01-01 (modtaget i xxx
31-01-01).
xxx har senest ved brev af 24-04-01 erkendt, at forældelsen er
blevet afbrudt ved lovens ikrafttrædelse 01-07-00, men allerede i 1993
- ved at meddele mig, at efterlønsudbetalinger indstilles - erkendt
gælden og således afbrudt forældelsen.
Ad punkt 5, Arbejdsdirektoratets brev af 05-11-01:
Direktoratet skriver "De ydelser...havde rettidigt
udbetalingstidspunkt..."
Hvorledes kan udbetalinger i den anførte periode (januar 1996-marts
1998), hvilke i dag er mellem 3 1/2-5 1/2 år tilbage i tiden - og som i
skrivende stund endnu ikke er udbetalt - være sket rettidigt?
En ren misfortolkning og -forståelse fra direktoratets side.
Loven, der henvises til, trådte i kraft den 01-07-00.
Direktoratet træffer først afgørelse den 09-10-01.
Der er således forløbet/forsvundet mere end 15 måneder
i denne periode?
xxx/Direktoratet har i det mindste pligt til at betale renter fra lovens
ikrafttrædelse til betaling finder sted."
Deres advokat meddelte den 21. november 2001 ankenævnets
sekretariat:
"I fortsættelse af mit indlæg af 15. d.m. vedlægger jeg
kopi af en afgørelse, som Told- og Skattestyrelsen har truffet den 25.
oktober 2001 (Skat 2001-837). Told- og Skattestyrelsens afgørelse har
interesse på to punkter.
1.
Den fastslår, at 1908-loven kun kan finde anvendelse, hvis en
fordring må "anses for omfattet af den udtømmende opregning i
1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 1." Det er i den foreliggende sag klart, at
efterløn, som slet ikke eksisterede i 1908, ikke er omfattet af denne
udtømmende opregning.
2.
Ved vurderingen af om det foreliggende beløb havde været
"betalt i urigtigt formening og forpligtelse hertil," når Told- og
Skattestyrelsen til, at dette ikke er tilfældet, fordi der efter den
tidligere gældende ret eksisterede en ubetinget pligt til at svare
afgift på tidspunktet for udbetaling af
udtrædelsesgodtgørelsen.
Denne retlige betragtning svarer ganske til de synspunkter, jeg har
anført vedrørende det forhold, at der skal foreligge en
"restance." Det er i den foreliggende sag sikkert, at
arbejdsløshedskassen ingen pligt havde til at udbetale xxx
efterløn i den periode, han var bosat i udlandet. Tværtimod
ville en sådan udbetaling være et rent lovbrud, og xxx havde i
den pågældende periode intet retskrav overhovedet over for
a-kassen."
Ankenævnets sekretariat meddelte den 27. februar 2002
direktoratet:
"Vedlagt fremsendes medlemmets advokats brev af 15. november 2001,
medlemmets brev af 20. november 2001 og medlemmets advokats brev af 21.
november 2001. Direktoratet bedes kommentere det anførte."
Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 11. marts 2002:
"Som svar på Deres telefoniske henvendelse af 11. marts 2002 skal
ankenævnets sekretariat oplyse at den 27. februar 2002 blev Deres
advokats brev af 15. november 2001, Deres brev af 20. november 2001 og Deres
advokats brev af 21. november 2001 sendt til udtalelse i direktoratet.
Når direktoratets svar foreligger, skal det sendes til Dem og Deres
advokat til udtalelse (reglerne om partshøring). Derefter skal Deres
og Deres advokats svar afventes. Derefter skal ankenævnets sekretariat
tage stilling til hvilken indstilling der skal gives til ankenævnet.
Sagen kan godt give anledning til en del overvejelser i sekretariatet.
Herefter skal sagen skrives færdig. Den skal så på
møde i ankenævnet. Ankenævnet holder normalt møde 1
gang om ugen. Efter mødet skal sagen gøres færdig og
udsendes.
Ankenævnets sekretariat kan derfor på nuværende
tidspunkt ikke med nogen sikkerhed sige hvornår sagen forventes
afsluttet."
De meddelte den 11. marts 2002 ankenævnets sekretariat:
"Med henvisning til ovenstående og for den gode ordens skyld
bekræfter jeg vor telefonsamtale af d.d. kl. ca. 11.30,
således:
1. Ved brev af 07-11-01 meddeler De, at "der vil gå indtil 4 mdr.
inden ankenævnet har afgjort sagen." Dette er ikke sket.
2. De oplyser, at De den 27-02-02, næsten 4 mdr. senere, har sendt
vore (xxx) breve af 15-11-01, 20-11-01 og 21-11-01 til Arb. direktoratet.
Dette ca. 1 uge inden De skal træffe afgørelse, hvilket jeg
finder skødesløst, uansvarligt.
3. Med henvisning til krav om aktindsigt, beder jeg Dem omgående
tilsende os kopi af Deres brev til direktoratet.
4. Jeg beder Dem herefter meddele os, hvornår De har truffet
afgørelse i sagen.
5. Jeg beder Dem ligeledes meddele os, om De ønsker yderligere
oplysninger, kommentarer fra os.
6. Kopi af fax/brev til xxx."
De meddelte den 13. marts 2002 ankenævnets sekretariat:
"Jeg bekræfter modtagelsen d.d. af Deres ovennævnte brev, som
jeg fax'er til advokat xxx for kommentarer.
Idet jeg henviser til min fax af 11-03-02 til Dem og under henvisning til
loven om sagsindsigt, beder jeg Dem omgående tilsende mig kopi af Deres
følgeskrivelse til Arb. direktoratet, hvorunder De fremsender vore
breve/skrivelser af 15., 20. og 21. nov. 2001."
Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 14. marts 2002:
"Vedlagt fremsendes kopi af ankenævnets sekretariats brev af 27.
februar 2002 til direktoratet.
Sekretariatet skal meddele Dem at sekretariatet ikke kan korrespondere med
både Dem og Deres advokat. De må meddele hertil om De eller Deres
advokat repræsenterer Dem over for ankenævnet.
De af Dem til sekretariatet fremsendte håndskrevne telefaxer kan kun
med stort besvær læses - og med den risiko at de læses
forkert. De bedes derfor - såfremt De fremover selv skal
repræsentere Dem over for ankenævnet - fremsende læselige
breve, d.v.s. breve udfærdiget på en anden måde."
Direktoratet meddelte den 20. marts 2002 ankenævnets
sekretariat:
"Arbejdsmarkedets Ankenævn har i brev af 27. februar 2002 anmodet om
direktoratets bemærkninger til xxx brev af 20. november 2001 og advokat
xxx breve af 15. november og 21. november 2001.
Til advokat xxx brev af 15. november 2001 skal direktoratet
bemærke:
Ad 1.
Det er fortsat direktoratets opfattelse at xxx i brev af 24. april
2001 har givet udtryk for, at xxx ville have haft ret til efterløn fra
den 1. oktober 1993, hvis det nugældende bopælskrav havde
været gældende dengang, og at ydelser fra før den 1. juli
1995 var forældede.
Ad 2.
Det citerede afsnit handler om, hvorvidt xxx var omfattet af lovens
bestemmelse om tilbagevirkende kraft. Direktoratet kan ikke være uenig
i citatet.
Ad 3 (i).
Efter direktoratets opfattelse gør advokat xxx i dette afsnit
gældende, at der slet ikke kan være tale om forældelse, da
der ikke er tale om en "restance."
Direktoratet skal hertil bemærke, at der i bemærkningerne til
lovændringens
§ 3 (lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension) står at, "Et krav om efterløn, som
under henvisning til EU-retten måtte blive rejst over for danske
myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne, vil derfor medføre,
at også personer, der før lovens ikraftræden har
fået afslag på efterløn på grund af
bopælskravet, har krav på efterløn i det omfang, dette
ikke er forældet efter dansk rets almindelige regler og nu kan
dokumenteres" (direktoratets understregning). Det er således i
lovbemærkningerne forudsat, at et krav om betaling af efterløn
med tilbagevirkende kraft, kan blive forældet efter lovgivningens
almindelige forældelsesregler.
Ad 3 (ii).
Det er direktoratets opfattelse, at ved en eventuel efterbetaling af
efterløn fra fx oktober 1993, er udbetalingstidspunktet det
afgørende tidspunkt. Det ses ikke at xxx var afskåret fra at
gøre sit krav gældende, fx ved at anlægge sag ved
domstolene.
Ad 3 (iii).
Det er direktoratets opfattelse, at uvidenhed om det retlige grundlag
for et krav ikke suspenderer forældelsesfristen, jf. § 3 i lov nr. 274
af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Det er
direktoratets opfattelse at dommen i UfR 2000, side 1953 H, underbygger
dette.
Direktoratet skal yderligere bemærke, at direktoratet netop har
gjort forældelsesindsigelsen gældende over for xxx krav om
efterbetaling af efterløn tilbage til den 1. oktober 1993, idet dette
blev gjort ved afgørelsen af 9. oktober 2001.
Det skal yderligere bemærkes, at selv om der ifølge § 2 i
1908-loven kræves foretaget retlige skridt - sagsanlæg - for at
afbryde forældelsen, har direktoratet dog i xxx (og lignende sager)
anerkendt afbrydelsen af forældelsen fra det tidspunkt, hvor a-kassen
modtog hans anmodning om efterbetaling af efterløn.
Til xxx brev af 20. november 2001 skal direktoratet bemærke:
Direktoratet er ikke enig med xxx i at der skulle være "indbygget
automatik" således at xxx skulle have haft pligt til at genåbne
hans sag efter xxx brev af 8. januar 2001. Ved afgørelse af
spørgsmålet om afbrydelse af forældelse bør der som
et absolut minimum være en tilkendegivelse fra medlemmet om at ville
kræve efterbetalingen.
Det er rigtigt, at xxx i brev i 24. april 2001 har skrevet, at
forældelsen er afbrudt med lovens vedtagelse den 1. juli 2000.
Direktoratet er som det ses ikke enig i dette synspunkt og har truffet
afgørelse om at afbrydelse kan anerkendes fra den 31. januar 2001,
hvor xxx har modtaget xxx henvendelse.
For så vidt angår xxx bemærkninger om det rettidige
udbetalingstidspunkt, har direktoratet ikke yderligere bemærkninger,
men skal henvise til pkt. 5 i direktoratets brev af 5. november 2001.
For så vidt angår spørgsmålet om renter skal
direktoratet henvise til afsnittet "Øvrige bemærkninger" i
afgørelse af 9. oktober 2001.
Til advokat xxx brev af 21. november 2001 skal direktoratet bemærke
at der i den refererede afgørelse fra Told- og Skattestyrelsen var
tale om krav om tilbagebetaling af for meget betalt afgift, og ikke - som i
xxx sag - om efterbetaling af efterløn.
Efterløn er efter direktoratets opfattelse omfattet af 1908-lovens
§ 1, nr. 2 idet denne bestemmelse blandt andet omfatter "... pension,
aftægtsydelse, underholdsbidrag eller anden lignende ydelse, der
forfalder med bestemte mellemrum og ikke er at betragte som afdrag på
en skyldig kapital." Det er således fastslået i en
Østre Landsretsdom (UfR 1997.495) at arbejdsløshedsdagpenge var
omfattet af 1908-loven.
Efterløn har samme karakteristika som
arbejdsløshedsdagpenge, og efterløn medgår - ligesom
arbejdsløshedsdagpenge - til medlemmets løbende
forsørgelse. Efterløn er derfor ligesom
arbejdsløshedsdagpenge omfattet af 1908loven.
Kammeradvokaten har til orientering modtaget en kopi af dette brev."
De meddelte den 25. marts 2002 ankenævnets sekretariat:
"Jeg takker for Deres brev af 14. ds. med tilhørende bilag.
De må acceptere, at jeg har bedt advokat xxx om juridisk assistance
i den foreliggende sag.
Jeg beklager meget, at mine håndskrevne breve m.v. er svære at
læse.
Fremover vil jeg forsøge at gøre brevene læselige,
idet jeg kan låne mig frem til en skrivemaskine her.
Fremtidig korrespondance bedes De sende til mig på min adresse i
Frankrig, hvorefter jeg tager mig af korrespondancen med advokat xxx."
Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 3. april 2002:
"Vedlagt fremsendes kopi af direktoratets brev af 20. marts 2002 til
ankenævnets sekretariat. Deres kommentarer udbedes."
Ankenævnets sekretariat meddelte den 5. april 2002
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige erhvervsdrivende:
"Ankenævnets sekretariat skal meddele at det ikke på
nuværende tidspunkt kan siges hvornår sagen kan behandles da der
korresponderes mellem medlemmet, direktoratet og ankenævnets
sekretariat."
Deres advokat meddelte den 17. april 2002 ankenævnets
sekretariat:
"Til Arbejdsdirektoratets indstilling af 20. f.m. vil jeg gerne
sammenfatte problemstillingen således:
Der er enighed om, at klageren skal have medhold, såfremt
1908-lovens 5-årige forældelsesregel ikke finder anvendelse.
Dette er sagens eneste spørgsmål.
Efter min opfattelse finder 1908-loven ikke anvendelse, i øvrigt af
en række grunde.
1908-loven kan kun finde anvendelse, hvis en fordring "må anses for
omfattet af den udtømmende opregning i 1908-lovens § 1, stk. 1, nr.
1," jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 25. oktober 2001.
Direktoratet gør her gældende, at efterløn er omfattet
af ordene "... pension, aftægtsydelse, underholdsbidrag eller anden
lignende ydelse, der forfalder med bestemte mellemrum og ikke er at betragte
som afdrag på en skyldig kapital." Direktoratet finder her
støtte i Østre Landsrets dom i UfR 1997, side 495, hvorefter
arbejdsløshedsdagpenge var omfattet af 1908-loven.
Efterløn har imidlertid en helt anden karakter. Jeg skal herom
nøjes med at citere bemærkningerne til lovforslag L 276 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
arbejdsmarkedets tillægspension, selve den lov, som gav ret til
efterløn for danskere, der bor "i et andet EØS-land." I disse
lovmotiver står:
"Efterløn er hverken en pension eller en ydelse ved
arbejdsløshed, men en særlig arbejdsmarkedspolitisk ordning i
form af en tilbagetrækningsordning, der kan regulere udbuddet af
arbejdskraft."
Jeg fastholder således, at efterløn ikke er omfattet af
1908-loven.
Det forhold, at de samme lovmotiver til lovens § 3 har en generel
henvisning til, "at dette krav ikke er forældet efter dansk rets
almindelige regler ...," kan selvsagt ikke føre til, at 1908-loven
skal fortolkes anderledes, end den står. Dansk ret har i øvrigt
andre forældelsesregler end 1908-loven, navnlig Chr. V's Danske Lov
(den 20-årige forældelsesfrist).
Som tidligere nævnt foreligger der ingen restance, som kunne
give anledning til anlæggelse af retssag. 1908-lovens grundtanke
er ganske klar: Den, der har en aktuel fordring, og som undlader at
følge den op gennem retssag, må selv bære den
skadevirkning, at hans krav forældes på 5 år.
xxx havde intet krav mod arbejdsløshedskassen.
Arbejdsløshedskassen var ikke i restance. Han havde følgelig
ingen årsag og ingen retlig mulighed for at anlægge retssag mod
arbejdsløshedskassen.
Dette har den påklagede afgørelse i øvrigt også
godkendt derved, at man anser forældelsen afbrudt den 31. januar 2001
ud fra det synspunkt, at xxx modtog hans anmodning om genoptagelse af sagen
den 31. januar 2001. Dette var imidlertid ingen retssag, og afgørelsen
viser derfor vel, at det simpelthen ikke er muligt at benytte 1908-lovens
kriterium for afbrydelse af den grund, at xxx på intet tidspunkt har
haft noget aktuelt krav overfor arbejdsløshedskassen. Han har ingen
årsag haft til og intet grundlag for at anlægge nogen retssag mod
arbejdsløshedskassen.
Højesterets dom af 20. juni 2000 (UfR 2000, side 1953) taler ikke
herimod. I det tilfælde der var forelagt for Højesteret,
støttedes kravet på et klart kapitaltilførselsdirektiv,
hvis fortolkning var fastlagt ved en dom af EF-domstolen.
Den lovgivning, der er tale om i den foreliggende sag, er, som det
fremgår af motiverne, udslag af en række politiske forhandlinger
mellem EU-kommissionen og den danske regering, hvis hovedformål var at
sikre hensy-
net til arbejdskraftens frie bevægelighed. Der er således ikke
tale om fastsættelse af en ret, der til stadighed er tilkommet den
enkelte, men derimod om en politisk udformning af de overordnende regler i
Romtraktaten."
Ankenævnets sekretariat meddelte den 23. april 2002
direktoratet:
"Vedlagt fremsendes kopi af medlemmets advokats brev af 17. april 2002.
Direktoratet bedes kommentere det anførte."
Ankenævnets sekretariat meddelte den 13. maj 2002
direktoratet:
"Ankenævnets sekretariat skal hermed rykke for svar på sit
brev af 23. april 2002."
Direktoratet meddelte den 7. maj 2002 ankenævnets
sekretariat:
"Arbejdsmarkedets Ankenævn har med brev af 23. april 2002 bedt
Arbejdsdirektoratet om at kommentere advokat xxx brev af 17. april 2002 til
nævnet.
For så vidt angår advokat xxx henvisning til Told- og
Skattestyrelsens afgørelse af 25. oktober 2001, er det direktoratets
opfattelse, at opregningen i § 1, nr. 2) i 1908-loven ikke er
udtømmende, alene af den grund at bestemmelsen afsluttes med
formuleringen "... eller anden lignede ydelse, der forfalder med bestemte
mellemrum ..."
Efter direktoratets opfattelse fremgår dette tillige af den omtalte
Østre Landsretsdom i UfR 1997.495, hvor landsretten fastslår, at
arbejdsløshedsdagpenge er omfattet af 1908-lovens § 1, nr. 2, selv om
arbejdsløshedsdagpenge ikke er nævnt i bestemmelsen.
Det skal desuden bemærkes, at Told- og Skattestyrelsens
afgørelse af 25. oktober 2001 henviser til 1908-lovens § 1, nr.
1), og ikke til § 1, nr. 2).
For så vidt angår advokat xxx bemærkninger om at
efterløn har en helt anden karakter end arbejdsløshedsdagpenge,
skal direktoratet bemærke, at efterløn er en anden ydelse end
arbejdsløshedsdagpenge og gives på andre betingelser.
Efterløn er imidlertid - ligesom de i 1908-lovens § 1, nr. 2)
nævnte eksempler og ligesom arbejdsløshedsdagpenge - en
løbende ydelse, der forfalder med bestemte mellemrum og ikke er afdrag
på skyldig kapital. Efterløn, der ligesom
arbejdsløshedsdagpenge er reguleret i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., tjener som udgangspunkt det samme
formål som arbejdsløshedsdagpenge og de øvrige i § 1, nr.
2) nævnte ydelser, nemlig dækning af dagligdagens behov for en
gruppe personer, der ikke har arbejdsindkomst eller indkomst ved
selvstændig virksomhed. Efterløn er derfor - ligesom
arbejdsløshedsdagpenge - omfattet af 1908-lovens § 1, nr. 2).
For så vidt angår advokat xxx bemærkninger om, at der
ikke er tale om restance og at der derfor ikke var årsag og retlig
mulighed for at anlægge en retssag, er direktoratet ikke enig heri. Der
er således forud for 1. juli 2000 anlagt flere retssager med krav om
udbetaling af efterløn i udlandet.
Det skal desuden bemærkes, at direktoratets anerkendelse af at
forældelsen anses for afbrudt ved medlemmets henvendelse til a-kassen
er sket ud fra en rimelighedsbetragtning om, at størrelsen af den
efterbetalte efterløn ikke skulle være afhængig af
sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet og i akassen. Der ligger heri ikke
noget synspunkt om, at det i øvrigt skulle være umuligt at
anvende 1908-lovens kriterium for afbrydelse af forældelsen.
Direktoratet kan afslutningsvis anbefale nævnet at overveje at
drøfte spørgsmålet om forældelse med
kammeradvokaten."
Direktoratet meddelte den 14. maj 2002 ankenævnets
sekretariat:
"Hermed sendes efter aftale med xxx kammeradvokatens udtalelse af 21. maj
2001 om forældelse i forbindelse med udbetaling af efterløn og
overgangsydelse som følge af lov nr. 397 af 31. maj 2000."
Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 24. maj 2002:
"Vedlagt fremsendes kopi af direktoratets breve af 7. og 14. maj 2002 med
bilag til ankenævnets sekretariat. Deres kommentarer udbedes."
Ankenævnets sekretariat meddelte den 11. juni 2002 xxx:
"Ankenævnets sekretariat skal meddele at det fortsat ikke kan siges
hvornår sagen kan behandles da der korresponderes mellem medlemmet,
direktoratet og ankenævnets sekretariat."
Deres advokat meddelte den 11. juni 2002 ankenævnets
sekretariat:
"Til Arbejdsdirektoratets indlæg i sagen af 7. f.m. og til
Kammeradvokatens udtalelse af 21. maj 2001 vil jeg gerne sammenfatte, at der
nu er enighed om, at det afgørende spørgsmål i sagen er,
om xxx krav på efterløn i et eller andet omfang er bortfaldet
som følge af forældelse indtrådt med hjemmel i 1908-lovens
§ 1, stk. 1, nr. 2:
"Fordring på restance af stadigt tilbagevendende
afgift...på restance af livrente, overlevelsesrente, pension,
aftægtsydelse, underholdsbidrag eller anden lignende ydelse, der
forfalder med bestemte mellemrum og ikke er at betragte som afdrag på
en skyldig kapi tal."
En stillingtagen til anvendelsen af denne bestemmelse forudsætter en
stillingtagen til to spørgsmål:
a)
Efter min bestemte opfattelse foreligger der ingen "restance." Dette er
åbenbart rigtigt efter dansk ret. Arbejdsløshedskassen havde
ubestridt ingen mulighed for at udbetale xxx efterløn i den periode,
han havde bopæl i Frankrig.
Dette afgørende retlige spørgsmål omtales overhovedet
ikke i Kammeradvokatens udtalelse af 21. maj 2001, hvilket er så meget
mærkeligere som Kammeradvokaten i sit responsum, side 7 forneden,
lægger
"...vægt på, at der ikke i loven eller bemærkningerne
hertil udtrykkeligt er angivet, at det hidtidige bopælskrav er i strid
med EF-traktatens artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr.
1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Derimod angiver man, at man har stillet lovforslaget for at bringe loven i
overensstemmelse med de synspunkter, som Kommissionen har givet udtryk for
vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten."
Dette er afgørende for sagen. Det er rigtigt, at motiverne til
loven, L 276 fremsat 12. april 2000, intet indeholder, der blot
forudsætningsvis anerkender, at den hidtidige retstilstand har
været i strid med EU-reglerne. I de indledende bemærkninger til
motiverne hedder det tværtimod:
"Europakommissionen har i september 1998 rejst spørgsmål
om betingelserne for ret til dansk efterløn i forhold til EU-retten.
På baggrund af den danske regerings svar i december 1998 og marts 1999
har der efterfølgende været en dialog med Kommissionen med
henblik på at opnå enighed om denne problemstilling.
...
For at sikre en lige behandling af alle, der har optjent ret til dansk
efterløn, har Kommissionen foreslået, at bopælskravene i
efterlønsordningen ændres, således at medlemmer af en
dansk arbejdsløshedskasse, der bortset fra bopælskravet opfylder
alle betingelserne for ret til efterløn, kan overgå til at
bevare retten til efterløn, hvis det har eller tager bopæl i et
andet EØS-land."
I slutbemærkningen til motiverne anføres:
"Lovforslaget indebærer, at arbejdsløshedsforsikringen
bringes i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk
for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten. De
krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens
artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om
arbejdskraftens frie bevægelighed, således som disse bestemmelser
er fortolket af Kommissionen.
Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten måtte
blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med
bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der
før lovens ikrafttræden har fået afslag på
efterløn på grund af bopælskravet, har krav på
efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk
rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres."
Dette betyder, at den danske regering i sine svar af december 1998 og
marts 1999 har bestridt, at den dagældende lovgivning står imod
EU-reglerne, men at regeringen efter nogle forhandlinger med Kommissionen har
bestemt sig for at bøje sig for Kommissionens synspunkter.
Der foreligger med andre ord intet klart EU-direktiv, endsige nogen
afgørelse af EF-domstolen, som viser, at den enkelte arbejdstager
skulle kunne få tilsidesat sin nationale lovgivning med henvisning til
EU-retten.
Den vedtagne lov i sig selv giver ikke den enkelte arbejdstager noget
retligt krav på efterløn forud for lovens ikrafttrædelse
den 1. juli 2000.
Der er intet grundlag for i dag at mene, at den danske regerings
standpunkt i december 1998 og marts 1999 var åbenbart forkert. Det er i
hvert fald en kendsgerning, at den danske regering indtog det standpunkt, og
at det aldrig vil blive afklaret, om xxx eller andre i hans situation ville
kunne have gennemført noget krav ved EF-domstolen.
Når derfor Danmarks nationale myndigheder skal anvende danske regler
om forældelse, må man nødvendigvis lægge til grund,
at det standpunkt, den danske stat indtog under forhandlingen med
Kommissionen i december 1998 og marts 1999, har været rigtigt.
b)
Kammeradvokaten begrunder sit standpunkt med, "at efterløn har
samme karakteristika som arbejdsløshedsdagpenge og medgår til
løbende forsørgelse..."
Når lovgivningsmagten i de tidligere nævnte motiver til L 276
udtrykkeligt har anført, at
"Efterløn er hverken en pension eller en ydelse ved
arbejdsløshed, men en særlig arbejdsmarkedspolitisk
ordning..."
må danske nationale myndigheder lægge rigtigheden af dette
udsagn til grund. Det krav, der er tale om i denne sag, er ikke nogen "anden
lignende ydelse." Som udtalt af Told- og Skattestyrelsen i afgørelsen
af 25. oktober 2001 (som antagelig skal henvise til § 1, stk. 1, nr. 2)
lægges med rette til grund, at der skal være sikker hjemmel, for
at et krav er omfattet af forældelsesloven af 1908.
*
Om forældelsesfristens begyndelse
bemærkes, at
rigtigheden af mit standpunkt understreges af de mange forskellige
standpunkter, der her synes indtaget.
Arbejdsdirektoratet går i sin rundskrivelse nr. 96 af 30. oktober
2000 ind for at regne den 5-årige forældelse tilbage fra lovens
ikrafttræden den 1. juli 2000, dvs. til 1. juli 1995 - med andre ord et
andet standpunkt, end det der er indtaget i denne sag.
Kammeradvokaten indtager to forskellige standpunkter. På side 8
skriver han, at udgangspunktet er, "at forældelse først afbrydes
ved direktoratets, ankenævnets eller A-kassernes konkrete anerkendelse
af den enkeltes krav på efterbetaling af efterløn - eller ved
retslige skridt".
På side 9 skriver han imidlertid under sin sammenfatning, at man
skal lægge vægt på tidspunktet for kravets
fremsættelse.
Alle autoriteter er således enige om, at 1908-lovens krav i § 2 om
skyldnerens erkendelse eller foretagelse af retlige skridt ikke kan bruges.
Man kan vanskeligt forestille sig en klarere - om end indirekte - erkendelse
af, at 1908-lovens regler er uanvendelige.
Skal man overhovedet tale om et begyndelsestidspunkt, må
direktoratets standpunkt være det rigtige. I realiteten er den foran
citerede motivbemærkning om personer, der før lovens
ikrafttræden har fået afslag på efterløn det eneste
retlige grundlag for, at denne persongruppe har et sikkert retligt grundlag
for at fremsætte krav på efterløn. Den må
forstås som den danske stats tilsagn om, at staten - uden på
noget tidspunkt at have erkendt at være forpligtet hertil - ensidigt
lover de personer, der har fået afslag på efterløn
på grund af bopælskravet forud for den 1. juli 2000, at dette
krav nu vil blive imødekommet. Dette løfte er afgivet ved
lovforslagets fremsættelse den 12. april 2000.
Endvidere er en eventuel forældelse suspenderet som
følge af forældelseslovens § 3, idet xxx har været i
utilregnelig uvidenhed om sit krav. Kammeradvokaten anfører i sin
udtalelse af 21. maj 2001, at "uvidenhed om det retlige grundlag for et krav
suspenderer imidlertid ikke forældelsesfristen," og Kammeradvokaten
henviser her til dommene i UfR 2000, side 1953 H og UfR 2000, 2444 H. I begge
disse sager forelå domme afsagt af de Europæiske
Fællesskabers domstol (henholdsvis 2. december 1997 og 31. marts 1992).
I den foreliggende sag er der tale om en rent politisk beslutning fra den
danske regerings side, og den danske stat bør ikke under
nærværende sag kunne få medhold i den betragtning, at det
standpunkt den danske regering - meget tænkeligt efter samråd med
Kammeradvokaten -indtog over for EU-Kommissionen i sine forannævnte
udtalelser af december 1998 og marts 1999 var så åbenbart
uholdbart, at enhver dansk borger burde kunne indse det. I hvert fald
må Arbejdsmarkedets Ankenævn efter min opfattelse lægge til
grund, at de standpunkter, den danske regering indtager, er seriøse.
Lægger man dette til grund, foreligger der utvivlsomt "utilregnelig
uvidenhed om sit krav" fra xxx side."
Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 8. juli 2002:
"Hermed meddeles det Dem at det vil vare et stykke tid endnu før
ankenævnet kan behandle Deres sag. Dels beror sagen på
principielle overvejelser i ankenævnets sekretariat, og dels er der
ikke møder i ankenævnet i uge 29-31."
6. Regler
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Beregning af dagpenge m.v.
§ 46, stk. 2.
Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og
skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den
aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf.
dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for
en dag, jf. § 47, udbetales ikke.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse ved efterbetaling af dagpenge
efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.
Stk. 4.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af
andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, og ved
forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 k og § 75 c, stk.
10-12.
(Reglen om morarenter trådte i kraft den 1. juli 2000. Forud herfor
var der ikke regler i arbejdsløshedsforsikringsloven om
morarenter.)
Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før
den 1. juli 1999
§ 75 b.
Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte
artbejdsløshedskasser,
...
4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og
Grønland, eller i et andet EØS-land.
Stk. 2...
(Denne formulering af arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk.
1, nr. 4, skyldtes lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Ændring af bopælskravet i
efterlønsordningen m.v.) således:
§ 1, nr. 7. I § 75 b, stk. 1, nr. 4, indsættes efter
"Grønland": ", eller i et andet EØS-land".
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2000
Bemærkninger til lovforslag nr. L 276, fremsat den 12. april
2000.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lovforslaget indebærer, at arbejdsløshedsforsikringsloven
bringes i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk
for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten. De
krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens
artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om
arbejdskraftens frie bevægelighed, således som disse bestemmelser
er fortolket af Kommissionen.
Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten måtte
blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med
bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der
før lovens ikrafttræden har fået afslag på
efterløn på grund af bopælskravet, har krav på
efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk
rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres.)
Lov nr. 274 af 22.12. 1908 om forældelse af visse fordringer
§ 1.
For følgende fordringer gælder en
forældelsesfrist af 5 år:
1. Fordring, som støttes på overenskomst om
Salg eller anden overdragelse af varer eller andet løsøre,
der ikke er afhændet som tilbehør til fast ejendom,
brug af fast ejendom eller løsøre,
Ydelse af ophold, fortæring eller forplejning,
Befordring af personer eller gods,
Udførelse af arbejde eller ydelse af personlig virksomhed af
hvilken som helst art.
2. Fordring på restance af stadigt tilbagevendende afgift, som
hviler på fast ejendom og uden særlig vedtagelse går over
fra ejer til ejer, på forfalden rente, på restance af livrente,
overlevelsesrente, pension, aftægtsydelse, underholdsbidrag eller anden
lignende ydelse, der forfalder med bestemte mellemrum og ikke er at betragte
som afdrag på en skyldig kapital;
3. Fordring ifølge forløfte, indgået for noget i denne
paragraf omhandlet krav;
4. Statens eller kommunens krav på skatter eller afgifter af
offentligretlig natur;
5. Fordring på erstatning for skade, tilføjet udenfor
kontraktsforhold, medmindre skaden er bevirket ved en forbrydelse, for
hvilken der under offentlig straffesag pålægges straf; og
6. Fordring, som udenfor tilfælde af svig haves på betaling
af, hvad nogen har ydet i urigtig formening om, at forpligtelse hertil
påhvilede ham.
Foranførte forældelsesfrist er dog ikke anvendelig, når
der for fordringen er udstedt gældsbrev eller tilvejebragt andet
særligt retsgrundlag, hvorved dets tilblivelse og størrelse er
anerkendt af skyldneren eller på anden måde skriftligt
fastslået.
§ 2.
Den i § 1 fastsatte kortere forældelsesfrist regnes fra
den tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt.
Fordringen fortabes, medmindre fordringshaveren inden fristens udløb
enten erhverver skyldnerens erkendelse af gælden eller foretager
retslige skridt mod ham og uden ufornødent ophold forfølger
disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse.
§ 3.
Når den fordringshaver, for hvem nogen af de i § 1
ommeldte krav er stiftet, på grund af utilregnelig uvidenhed om sit
krav eller om skyldnerens opholdssted, har været ude af stand til at
gøre sin ret gældende, regnes den i § 1 omhandlede kortere
forældelsesfrist først fra den tid, da fordringshaveren var
eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand
til at kræve sit krav betalt.
§ 4.
Den almindelige forældelsesfrist af 20 år
vedbliver ved siden af den i § 1 fastsatte.
§ 5.
(Ikrafttrædelsesbest.)
Direktoratets bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000 om renter
af efterbetaling af dagpenge m.v.
§ 3.
Udbetales ydelser ikke i rette tid, forrentes beløbet
fra forfaldsdagen med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens
§ 5. Der beregnes ikke rente af morarenten. Renten beregnes i øvrigt
efter principperne i renteloven.
Stk. 2.
Forfaldsdagen er den dispositionsdato, som a-kassen har
fastsat, eller som er fastsat på anden vis. Der beregnes renter indtil
det tidspunkt, hvor den forfaldne ydelse faktisk er udbetalt på en
efterfølgende dispositionsdag.
Stk. 3.
Den foretagne beregning af renten skal ikke ændres,
selv om morarenten ændres inden den først mulige
dispositionsdag.
Stk. 4.
Den beregnede rente udbetales ikke, hvis det beregnede
rentebeløb udgør mindre end højeste dagpenge for en dag
for fuldtidsforsikrede.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2
. Bekendtgørelsen har virkning for alle udbetalinger,
der rettidigt kan finde sted den 1. juli 2000 eller senere.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Renter Retsinformation · 20. maj 2003
- Byrettens afgørelse stadfæstes, i sag om forbrugere, som har købt en vare på hjemmesiderne tilhørende Appellant 1, Appellant 2 og Appellant 3 i forbindelse med købet har indgået en bindende, løbende abonnementsaftale, med den ændring at de påbydes at tilbagebetale abonnementsbetalingerne Domsdatabasen · 7. december 2023
- Sag om sagsøgtes betalingsforpligtelse over for Finansiel Stabilitet i henhold til en kreditaftale indgået mellem en bank og pantebrevsselskabet, som blev opløst efter konkurs. Sagsøgte hæfter for gælden som selvskyldnerkautionist Domsdatabasen · 18. september 2023
- Sagen drejer sig om gyldigheden af nogle aktieoverdragelser i år 2000 fra Sagsøger (Fond), til nogle af de sagsøgte, og i tilfælde af ugyldighed hvilke retsvirkninger dette skal medføre. Sagen drejer sig desuden om, hvorvidt nogle af de sagsøgte har pådraget sig erstatningsansvar som følge af fondens ejerskab og drift af to ejendomme i Frankrig Domsdatabasen · 8. februar 2019
- Sagen angår spørgsmålet, om de sagsøgte har udvist ansvarspådragende adfærd over for sagsøger a/s i tiden forud for bankens økonomiske sammenbrud ultimo 2008, og i givet fald om de sagsøgtes ansvarspådragende handlinger og undladelser har påført banken tab, som kan kræves erstattet af Finansiel Stabilitet. Domsdatabasen · 31. januar 2020
- Sag om, hvorvidt de sagsøgte som ejere, ledelses- og bestyrelsesmedlemmer samt rådgiver og revisor i koncern, har udvist ansvarspådragende adfærd i tiden op til koncernens konkurs, og i givet fald om de sagsøgtes handlinger har forårsaget et tab Domsdatabasen · 9. januar 2026
Lignende dokumenter
- Renter Retsinformation · 20. maj 2003
- Udlandsdansker skriftlig ansøgning om efterløn ansøgningstidspunktet Retsinformation · 29. januar 2002
- Pensionsfradrag i efterløn Retsinformation · 14. juni 2002
- Fradrag i efterløn for pensioner bopælskrav tilbagevirkende kraft realudligning Retsinformation · 14. juni 2002
- Efterløn med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 10. oktober 2002
- Efterløn med tilbagevirkende kraft - rådighed -flytning til andet EØS-land inden 60. år. Retsinformation · 10. oktober 2002