Efterløn med tilbagevirkende kraft - rådighed -flytning til andet EØS-land inden 60. år.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Efterløn med tilbagevirkende kraft -
rådighed -flytning til andet EØS-land inden 60. år.
A F G Ø R E L S E
De har ikke ret til at overgå til efterløn med virkning fra
den xx. januar 1996 eller den 6. juni 2001.
Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr.
3, er det en betingelse for ret til efterløn, at et medlem opfylder
betingelserne for ret til dagpenge. En af disse betingelser er, at et medlem
skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens § 62.
Ankenævnet finder, at De ikke opfylder denne betingelse.
Nævnet har herved lagt vægt på
·
at De den 30. april 1993 ophørte med driften af Deres virksomhed
og overgik til dagpenge,
·
at De den 1. september 1994 flyttede til Frankrig, idet De - da det trak
ud med aktiveringsplan - til sidst "så", at med Deres alder var
otiummet begyndt.
·
at De ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i tiden fra den 1.
september 1994, til De fyldte 60 år den xx. januar 1996, eller til
tidspunktet for ansøgning om efterløn den 6. juni 2001, og
·
at De har carte séjour comme retraité.
Nævnet finder således, at De den 1. september 1994 trak Dem
endeligt tilbage fra arbejdsmarkedet og derfor ikke opfylder betingelsen om
ret til dagpenge ved overgang til efterløn.
Nævnet finder, at det ikke er tilstrækkeligt, at De i brev af
23. november 2001 har erklæret, at De har været ved bedste
Læs alt
helbred, og at De har stået til rådighed pr. xx. januar 1996.
Der henvises herved til, at det i bemærkningerne til
ændringsloven er udtalt, at kravet på efterløn med
tilbagevirkende kraft kun omfatter personer, der før lovens
ikrafttræden den 1. juli 2000, havde fået afslag på
efterløn på grund af bopælskravet. Det er således
forudsat, at ansøgeren skal kunne opfylde de almindelige betingelser
for ret til efterløn, herunder rådighedskravet.
Nævnet er opmærksom på, at De formentlig ville have
handlet anderledes, hvis De på flyttetidspunktet havde vidst, at De
ville være blevet berettiget til efterløn ved bopæl i et
andet EØS-land, men nævnet finder ikke, at dette forhold i sig
selv kan medføre en ændret vurdering af sagen.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets
afgørelse af 20. februar 2002.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsløshedskassen for xx
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
"Det fremgår af sagen, at De fyldte 60 år den xx januar
1996.
De ophørte med driften af Deres virksomhed den 30. april 1993 og
overgik til dagpenge.
De forespurgte ved brev af den 25. august 1994 om blandt andet muligheden
for at få efterløn, hvis man opholdt sig udenlands.
Deres a-kasse orienterede Dem ved brev af den 29. august 1994 om, at De
ikke kunne få efterløn, hvis De opholdt Dem i udlandet.
De flyttede den 1. september 1994 til Frankrig, hvor De ophørte med
at modtage dagpenge.
De anmodede i brev af den 1. december 1994 a-kassen om at tage stilling
til, om Deres fortsatte medlemskab gav Dem nogle rettigheder.
I a-kassens brev af den 10. februar 1995 gjorde a-kassen Dem
opmærksom på, at jo længere tid De var uden tilknytning til
arbejdsmarkedet, jo sværere var det at opfylde betingelserne for at
kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man ikke kunne
opfylde betingelserne, havde man hverken ret til dagpenge eller
efterløn. A-kassen vedlagde til Deres orientering blandt andet
direktoratets pjece om at være arbejdsløshedsforsikret i
EØS.
De blev pr. 1. januar 1996 udmeldt af a-kassen.
De har i brev, modtaget af a-kassen den 6. juni 2001, anmodet om
genoptagelse af Deres medlemskab af a-kassen, idet De via pressen og bekendte
er blevet gjort opmærksom på, at bopælspligten er
ændret.
De har i brev dateret den 17. oktober 2001 oplyst, at årsagen til,
at De afstod Deres virksomhed den 1. maj 1993 var, at der var mangel på
stillinger, og idet det ikke var muligt at få nogle "retraite-timer" i
faget. Den 30. april 1993 havde De intet arbejde og De levede af
arbejdsløshedsdagpenge.
På erklæringen om supplerende oplysninger dateret den 23.
november 2001 har De blandt andet oplyst, at De har ejet og drevet
virksomhed, og at De ophørte med virksomheden den 1. maj 1993.
De har i en erklæring dateret den 23. november 2001 erklæret,
at De har været ved bedste helbred, og at De har stået til
rådighed pr. xx. januar 1996.
Deres a-kasse har den 7. januar 2002 truffet afgørelse om, at De
ikke er berettiget til efterløn fra den xx. januar 1996, men fra den
6. juni 2001.
Deres a-kasse anfører som begrundelse for, at De først er
berettiget til efterløn fra den 6. juni 2001, at a-kassen ikke har
truffet afgørelse om Deres manglende ret til efterløn, mens De
bor i et andet EØS-land.
A-kassen gør i afgørelsen endvidere opmærksom
på, at opgørelsen og udbetalingen af efterløn er betinget
af, at direktoratet giver tilladelse til at genetablere Deres medlemskab af
a-kassen, samt at direktoratet kan ændre a-kassens afgørelse.
Direktoratet har den 10. januar 2002 anmodet a-kassen om at indhente
oplysning om, hvorfor De rejste til Frankrig, samt hvad De har foretaget Dem
i Frankrig.
De har i brev af den 22. oktober 2002 blandt andet oplyst,
at
De i Deres understøttelsesperiode søgte arbejde
efter annoncer, hvilket ikke lykkedes,
at
det trak ud med at få en aktiveringsplan,
at
De til sidst med Deres alder "så", at otiummet var
begyndt, og
at
i opgivelse og fortvivlelse måtte Deres liv have et nyt
kapitel.
I Deres brev har De endvidere erklæret, at De heller ikke i Frankrig
har arbejdet som lønmodtager eller som selvstændige
erhvervsdrivende, og at De har carte séjour comme retraité.
"
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 20. februar 2002 denne afgørelse:
"De kan ikke overgå til efterløn med virkning fra den xx.
januar 1996 eller den 6. juni 2001.
Begrundelse
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (loven) blev ændret med
virkning fra den 1. juli 2000 ved lov nr. 397 af 31. maj 2000. Ved
lovændringen blev lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4, udvidet til hele
EØS-området, således at der efter den 1. juli 2000 kan
udbetaltes efterløn under ophold i hele EØS-området uden
nogen tidsmæssig begrænsning.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle
have en vis tilbagevirkende kraft, idet det også skulle gælde for
personer, der havde fået afslag på efterløn på grund
af bopælskravet, og hvor kravet ikke er forældet efter dansk rets
almindelige regler.
Begrundelsen for, at De ikke kan overgå til efterløn med
tilbagevirkende kraft den xx. januar 1996 (hvor De fyldte 60 år) eller
den 6. juni 2001 (hvor a-kassen modtog Deres henvendelse/"ansøgning"
om efterløn) er, at De ikke på disse tidspunktet opfyldte de
almindelige betingelser for at overgå til efterløn.
Det fremgår af lovens § 75 a, stk. 1, at efterløn ydes efter
ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader
arbejdslivet før det fyldte 67 år. Overgang til efterløn
kan ske fra beskæftigelse, delpension eller ledighed.
Af lovens § 75 b, stk. 1, nr. 1, fremgår, at overgang til
efterløn tidligst kan ske fra det fyldte 60. år.
Det fremgår af endvidere af lovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, at
én af betingelserne for ret til efterløn er, at medlemmet
opfylder betingelserne for ret til dagpenge.
Direktoratet finder ikke, at De den xx. januar 1996 eller den 6. juni 2001
er berettiget til at modtage efterløn, idet De har trukket Dem tilbage
fra arbejdsmarkedet den 1. september 1994.
De har således ikke på noget tidspunkt efter den 1. september
1994 været i beskæftigelse, på delpension, ledig eller
på anden måde direkte eller indirekte tilkendegivet, at De
fortsat ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De kan derfor
ikke overgå til efterløn. De opfylder derfor ikke betingelserne
for ret til dagpenge den xx. januar 1996 og 6. juni 2001, allerede fordi De
ikke har været til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det følger af direktoratets praksis, som beskrevet i vejledning nr.
63 af 15. maj 2001 om overgang til, udtræden af og genindtræden i
efterlønsordningen samt optjening af præmie, at har et medlem
bopæl i et andet EØS-land, skal det vurderes, om medlemmet efter
en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til rådighed
for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i Danmark. Det
fremgår endvidere, at der kan være tvivl om rådigheden i
tilfælde, hvor et medlem er udrejst, og hvor udrejsen ikke er begrundet
i medlemmets eller ægtefællens arbejdsmæssige forhold. I
disse tilfælde bør der foretages en nærmere
undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen
kan f.eks. indgå, om medlemmet må anses for varigt at have
trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det er direktoratets vurdering, at De ikke kan anses for at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet den xx. januar 1996 eller den 6. juni
2001, idet De allerede den 1. september 1994 har trukket Dem tilbage fra
arbejdsmarkedet.
Direktoratet har ved vurderingen lagt vægt på Deres
oplysninger om, at De valgte at flytte til Frankrig den 1. september 1994,
idet De med Deres alder "så", at otiummet var begyndt, og at De heller
ikke i Frankrig havde arbejde som lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende
Det er således de almindelige betingelser for ret til
efterløn og ikke bopælskravet, der forhindrer Dem i at
overgå til efterløn pr. xx. januar 1996 eller pr. 6. juni 2001.
"
3. Klagen til ankenævnet
I klagen har De bl.a. anført, at De er enig med kassen i
afgørelsen om, at De ville have været berettiget til
efterløn den xx. januar 1996, såfremt De havde boet i Danmark,
og at De er berettiget til efterløn fra den 6. juni 2001, hvor kassen
modtog Deres henvendelse om at blive genoptaget som medlem af a-kassen og
få efterløn, idet De havde erfaret at bopælskravet
vedrørende efterløn var blevet ændret.
Endvidere har De anført, at De flyttede til Frankrig den 1.
september 1994 efter en depressionsperiode i Danmark, hvor De følte at
"det gik skidt for Dem". Det var umuligt at få arbejde, aktiveringsplan
blev ikke gennemført. De følte De en tid måtte væk
"fra det hele" De tog altså til Frankrig.
Her gik det Dem godt, De fik mod på tilværelsen og kom oven
på igen.
Hos finansieringinstituttet for fast ejendom findes Deres helbredsattest
fra november 1995.
De var således ikke i tvivl om, at De xx. januar 1996 og den 6. juni
2001 kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmarkedet, hvis
De havde boet i Danmark, og at De således er berettiget til
efterløn i perioden fra 6. juni 2001 til xx. januar 2003.
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet fandt ikke, at der var kommet nye oplysninger, der gav
direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet bemærkede, at De i Deres klage af 15. marts 2002 gjorde
opmærksom på, at De ikke havde klaget over kassens
afgørelse af den 7. januar 2002.
Direktoratet beklagede, at direktoratet ved en fejl havde skrevet, at der
var tale om en klage. Der skulle rettelig have stået, at "direktoratet
har behandlet a-kassens afgørelse af den 7. januar 2002".
Dette ændrede imidlertid ikke ved direktoratets afgørelse af,
at De ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet ved Deres
fyldte 60. år den xx. januar 1996 og derfor ikke kan modtage
efterløn med virkning fra den xx. januar 1996 eller 6. juni 2001.
Direktoratet bemærkede særligt hertil, at direktoratet i
forbindelse med sin afgørelse om efterbetaling af efterløn som
tilsynsmyndighed kan ændre en afgørelse truffet af en a-kasse,
hvis direktoratet ikke finder, at afgørelsen er korrekt.
Dette tager a-kassen også forbehold for i sin afgørelse af
den 7. januar 2002, jf. herved (tillige) sagsfremstillingen i direktoratets
afgørelse af den 20. februar 2002.
Direktoratet bemærkede endvidere, at et medlem i relation til de
almindelige regler om rådighed efter en konkret vurdering vil kunne
anses for at stå til rådighed uden forinden at have været
tilmeldt AF og være arbejdssøgende, hvis medlemmet er
ophørt med sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke
ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi
medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller
lignende, jf. herved bemærkningerne til § 22, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om rådighed, jf.
pkt. B, 1.3, i vejledning nr. 189 af 20. december 2000.
Direktoratet finder ikke, at ovenstående kan finde anvendelse i
relation til nærværende sag, idet sagen vedrører et
ønske om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed et
permanent ønske om ikke længere at stå til rådighed
og ikke - som ovenfor anført - en periode, hvor medlemmet ikke
ønsker at stå til rådighed.
Direktoratet bemærkede også, at Deres oplysninger i klagen,
herunder om
at
De flyttede til Frankrig den 1. september 1999 [1994:
ankenævnets rettelse] efter en depressionsperiode,
at
det var umuligt at få arbejde og aktiveringsplanen blev
ikke gennemført,
at
det gik bedre for Dem i Frankrig,
at
hos finansieringsinstituttet findes Deres helbredsattest fra
november 1995,
at
De ikke er i tvivl om, at De den xx. januar 1996 til den 6. juni
2001 kunne have stået til rådighed for det danske arbejdsmarked,
hvis De havde boet i Danmark, og
at
De således er berettiget til efterløn i perioden
den 6. juni 2001 til den xx. januar 2003,
heller ikke giver direktoratet anledning til at ændre direktoratets
afgørelse af den 20. februar 2002 om, at De ikke kan modtage
efterløn med virkning fra den xx. januar 1996 eller 6. juni 2001.
Afslutningsvis bemærkede direktoratet, at direktoratet ikke havde
taget stilling til, om Deres medlemskab af a-kassen kunne reetableres med
virkning fra den 1. januar 1996.
5. Nyt efter klagen
Intet.
6. Regler
Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994
§ 62.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig
arbejde af normalt omfang,
som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet
sin frihed eller som unddrager sig frihedsberøvelse,
som forsørges på institution, eller
som af anden grund ikke står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de
nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.
Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 75 a.
Efterløn ydes efter ansøgning til ældre
medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejdslivet før det fyldte
67. år. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse,
delpension eller ledighed.
Stk. 2. ..
§ 75 b.
Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte
arbejdsløshedskasser,
som er fyldt 60 år,
som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25 år,
jf. dog stk. 2,
som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og
som har bopæl her i riget eller et andet EØS-land.
Stk. 2. ..
§ 75 b, stk. 1, nr. 4, fik ovennævnte formulering ved lov nr. 397 af
31. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ændring af
bopælskravet i efterlønsordningen) hvor ordene "eller i et andet
EØS-land" blev indføjet.
Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2000.
Af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen
fremgår:
.....
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lovforslaget indebærer, at arbejdsløshedsforsikringsloven
bringes i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk
for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten. De
krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens
artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om
arbejdskraftens frie bevægelighed, således som disse bestemmelser
er fortolket af Kommissionen.
Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten måtte
blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med
bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der
før lovens ikrafttræden har fået afslag på
efterløn på grund af bopælskravet, har krav på
efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk
rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres.
Vejledning af 15. maj 2001 til bekendtgørelse nr. 349 af 15. maj
2001 om overgang til, udtræden af og genindtræden i
efterlønsordningen samt optjening af præmie
Til § 3
Et medlem skal på tidspunktet for overgang til efterløn kunne
opfylde kravet om at være medlem af en dansk a-kasse og i øvrigt
have ret til dagpenge. I kravet om ret til dagpenge ligger bl.a., at
medlemmet har ret til dagpenge efter lovens § 55, og at medlemmet skal kunne
stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Har medlemmet tidligere
fået udstedt et efterlønsbevis, kan medlemmet overgå, selv
om medlemmet er syg mv. Med hensyn til dagpengeret henvises også til
bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft
forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland
eller på Færøerne.
Har et medlem bopæl i et andet EØS-land, i Grønland
eller på Færøerne, skal a-kassen sikre sig, at medlemmet
efter en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til
rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i
Danmark. Vurderingen skal foretages såvel i forbindelse med udstedelse
af efterlønsbevis, som på tidspunktet for overgang til
efterløn, og skal foretages i forhold til det enkelte medlems aktuelle
situation.
Er der f.eks. tale om et medlem, som er i fuldtidsarbejde i et andet
EØS-land, i Grønland eller på Færøerne,
eller som er udrejst til det andet land, fordi medlemmets
ægtefælle eller samlever har overtaget arbejde i det
pågældende land, vil der som udgangspunkt ikke være tvivl
om medlemmets rådighed, med mindre medlemmets oplysninger eller sagens
omstændigheder i øvrigt måtte skabe en sådan tvivl.
Det samme gælder grænsegængere mv., som har bopæl i
et andet EØS-land og beskæftigelse i Danmark.
Modsat kan der være tvivl om rådigheden i tilfælde, hvor
et medlem er udrejst, og hvor udrejsen ikke er begrundet i medlemmets eller
ægtefællens eller samleverens arbejdsmæssige forhold. I
disse tilfælde bør der foretages en nærmere
undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen
kan f.eks. indgå, om medlemmet må anses for varigt at have
trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, eller om medlemmet midlertidigt
holder fri for egen regning, og med hensigt om igen at stille sig til
rådighed for arbejdsmarkedet. Er medlemmet i ledighedsperioder tilmeldt
den offentlige arbejdsanvisning i bopælslandet, kan dette
tillægges vægt i forbindelse med rådighedsvurderingen.
Rådighedsvurderingen skal foretages på grundlag af reglerne i
bekendtgørelse om rådighed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Efterløn med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 10. oktober 2002
Lignende dokumenter
- Efterløn med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 10. oktober 2002
- Fradrag i efterløn for pensioner bopælskrav tilbagevirkende kraft realudligning Retsinformation · 14. juni 2002
- Udlandsdansker skriftlig ansøgning om efterløn ansøgningstidspunktet Retsinformation · 29. januar 2002
- Pensionsfradrag i efterløn Retsinformation · 14. juni 2002
- Anciennitet ved overgang til efterløn Retsinformation · 14. juni 2002
- Ej dagpenge efter aktivperiodens udløb Retsinformation · 25. juli 2003