Spring til indhold

Retsinformation

Efterløn med tilbagevirkende kraft - rådighed -flytning til andet EØS-land inden 60. år.

KEN nr 9464 af 26/06/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet10. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Efterløn med tilbagevirkende kraft -

rådighed -flytning til andet EØS-land inden 60. år.

A F G Ø R E L S E

De har ikke ret til at overgå til efterløn med virkning fra

den xx. januar 1996 eller den 6. juni 2001.

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr.

3, er det en betingelse for ret til efterløn, at et medlem opfylder

betingelserne for ret til dagpenge. En af disse betingelser er, at et medlem

skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 62.

Ankenævnet finder, at De ikke opfylder denne betingelse.

Nævnet har herved lagt vægt på

·

at De den 30. april 1993 ophørte med driften af Deres virksomhed

og overgik til dagpenge,

·

at De den 1. september 1994 flyttede til Frankrig, idet De - da det trak

ud med aktiveringsplan - til sidst "så", at med Deres alder var

otiummet begyndt.

·

at De ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i tiden fra den 1.

september 1994, til De fyldte 60 år den xx. januar 1996, eller til

tidspunktet for ansøgning om efterløn den 6. juni 2001, og

·

at De har carte séjour comme retraité.

Nævnet finder således, at De den 1. september 1994 trak Dem

endeligt tilbage fra arbejdsmarkedet og derfor ikke opfylder betingelsen om

ret til dagpenge ved overgang til efterløn.

Nævnet finder, at det ikke er tilstrækkeligt, at De i brev af

23. november 2001 har erklæret, at De har været ved bedste

Læs alt

helbred, og at De har stået til rådighed pr. xx. januar 1996.

Der henvises herved til, at det i bemærkningerne til

ændringsloven er udtalt, at kravet på efterløn med

tilbagevirkende kraft kun omfatter personer, der før lovens

ikrafttræden den 1. juli 2000, havde fået afslag på

efterløn på grund af bopælskravet. Det er således

forudsat, at ansøgeren skal kunne opfylde de almindelige betingelser

for ret til efterløn, herunder rådighedskravet.

Nævnet er opmærksom på, at De formentlig ville have

handlet anderledes, hvis De på flyttetidspunktet havde vidst, at De

ville være blevet berettiget til efterløn ved bopæl i et

andet EØS-land, men nævnet finder ikke, at dette forhold i sig

selv kan medføre en ændret vurdering af sagen.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets

afgørelse af 20. februar 2002.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen for xx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen, at De fyldte 60 år den xx januar

1996.

De ophørte med driften af Deres virksomhed den 30. april 1993 og

overgik til dagpenge.

De forespurgte ved brev af den 25. august 1994 om blandt andet muligheden

for at få efterløn, hvis man opholdt sig udenlands.

Deres a-kasse orienterede Dem ved brev af den 29. august 1994 om, at De

ikke kunne få efterløn, hvis De opholdt Dem i udlandet.

De flyttede den 1. september 1994 til Frankrig, hvor De ophørte med

at modtage dagpenge.

De anmodede i brev af den 1. december 1994 a-kassen om at tage stilling

til, om Deres fortsatte medlemskab gav Dem nogle rettigheder.

I a-kassens brev af den 10. februar 1995 gjorde a-kassen Dem

opmærksom på, at jo længere tid De var uden tilknytning til

arbejdsmarkedet, jo sværere var det at opfylde betingelserne for at

kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man ikke kunne

opfylde betingelserne, havde man hverken ret til dagpenge eller

efterløn. A-kassen vedlagde til Deres orientering blandt andet

direktoratets pjece om at være arbejdsløshedsforsikret i

EØS.

De blev pr. 1. januar 1996 udmeldt af a-kassen.

De har i brev, modtaget af a-kassen den 6. juni 2001, anmodet om

genoptagelse af Deres medlemskab af a-kassen, idet De via pressen og bekendte

er blevet gjort opmærksom på, at bopælspligten er

ændret.

De har i brev dateret den 17. oktober 2001 oplyst, at årsagen til,

at De afstod Deres virksomhed den 1. maj 1993 var, at der var mangel på

stillinger, og idet det ikke var muligt at få nogle "retraite-timer" i

faget. Den 30. april 1993 havde De intet arbejde og De levede af

arbejdsløshedsdagpenge.

På erklæringen om supplerende oplysninger dateret den 23.

november 2001 har De blandt andet oplyst, at De har ejet og drevet

virksomhed, og at De ophørte med virksomheden den 1. maj 1993.

De har i en erklæring dateret den 23. november 2001 erklæret,

at De har været ved bedste helbred, og at De har stået til

rådighed pr. xx. januar 1996.

Deres a-kasse har den 7. januar 2002 truffet afgørelse om, at De

ikke er berettiget til efterløn fra den xx. januar 1996, men fra den

6. juni 2001.

Deres a-kasse anfører som begrundelse for, at De først er

berettiget til efterløn fra den 6. juni 2001, at a-kassen ikke har

truffet afgørelse om Deres manglende ret til efterløn, mens De

bor i et andet EØS-land.

A-kassen gør i afgørelsen endvidere opmærksom

på, at opgørelsen og udbetalingen af efterløn er betinget

af, at direktoratet giver tilladelse til at genetablere Deres medlemskab af

a-kassen, samt at direktoratet kan ændre a-kassens afgørelse.

Direktoratet har den 10. januar 2002 anmodet a-kassen om at indhente

oplysning om, hvorfor De rejste til Frankrig, samt hvad De har foretaget Dem

i Frankrig.

De har i brev af den 22. oktober 2002 blandt andet oplyst,

at

De i Deres understøttelsesperiode søgte arbejde

efter annoncer, hvilket ikke lykkedes,

at

det trak ud med at få en aktiveringsplan,

at

De til sidst med Deres alder "så", at otiummet var

begyndt, og

at

i opgivelse og fortvivlelse måtte Deres liv have et nyt

kapitel.

I Deres brev har De endvidere erklæret, at De heller ikke i Frankrig

har arbejdet som lønmodtager eller som selvstændige

erhvervsdrivende, og at De har carte séjour comme retraité.

"

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 20. februar 2002 denne afgørelse:

"De kan ikke overgå til efterløn med virkning fra den xx.

januar 1996 eller den 6. juni 2001.

Begrundelse

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (loven) blev ændret med

virkning fra den 1. juli 2000 ved lov nr. 397 af 31. maj 2000. Ved

lovændringen blev lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4, udvidet til hele

EØS-området, således at der efter den 1. juli 2000 kan

udbetaltes efterløn under ophold i hele EØS-området uden

nogen tidsmæssig begrænsning.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle

have en vis tilbagevirkende kraft, idet det også skulle gælde for

personer, der havde fået afslag på efterløn på grund

af bopælskravet, og hvor kravet ikke er forældet efter dansk rets

almindelige regler.

Begrundelsen for, at De ikke kan overgå til efterløn med

tilbagevirkende kraft den xx. januar 1996 (hvor De fyldte 60 år) eller

den 6. juni 2001 (hvor a-kassen modtog Deres henvendelse/"ansøgning"

om efterløn) er, at De ikke på disse tidspunktet opfyldte de

almindelige betingelser for at overgå til efterløn.

Det fremgår af lovens § 75 a, stk. 1, at efterløn ydes efter

ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader

arbejdslivet før det fyldte 67 år. Overgang til efterløn

kan ske fra beskæftigelse, delpension eller ledighed.

Af lovens § 75 b, stk. 1, nr. 1, fremgår, at overgang til

efterløn tidligst kan ske fra det fyldte 60. år.

Det fremgår af endvidere af lovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, at

én af betingelserne for ret til efterløn er, at medlemmet

opfylder betingelserne for ret til dagpenge.

Direktoratet finder ikke, at De den xx. januar 1996 eller den 6. juni 2001

er berettiget til at modtage efterløn, idet De har trukket Dem tilbage

fra arbejdsmarkedet den 1. september 1994.

De har således ikke på noget tidspunkt efter den 1. september

1994 været i beskæftigelse, på delpension, ledig eller

på anden måde direkte eller indirekte tilkendegivet, at De

fortsat ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De kan derfor

ikke overgå til efterløn. De opfylder derfor ikke betingelserne

for ret til dagpenge den xx. januar 1996 og 6. juni 2001, allerede fordi De

ikke har været til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det følger af direktoratets praksis, som beskrevet i vejledning nr.

63 af 15. maj 2001 om overgang til, udtræden af og genindtræden i

efterlønsordningen samt optjening af præmie, at har et medlem

bopæl i et andet EØS-land, skal det vurderes, om medlemmet efter

en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til rådighed

for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i Danmark. Det

fremgår endvidere, at der kan være tvivl om rådigheden i

tilfælde, hvor et medlem er udrejst, og hvor udrejsen ikke er begrundet

i medlemmets eller ægtefællens arbejdsmæssige forhold. I

disse tilfælde bør der foretages en nærmere

undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen

kan f.eks. indgå, om medlemmet må anses for varigt at have

trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det er direktoratets vurdering, at De ikke kan anses for at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet den xx. januar 1996 eller den 6. juni

2001, idet De allerede den 1. september 1994 har trukket Dem tilbage fra

arbejdsmarkedet.

Direktoratet har ved vurderingen lagt vægt på Deres

oplysninger om, at De valgte at flytte til Frankrig den 1. september 1994,

idet De med Deres alder "så", at otiummet var begyndt, og at De heller

ikke i Frankrig havde arbejde som lønmodtager eller selvstændig

erhvervsdrivende

Det er således de almindelige betingelser for ret til

efterløn og ikke bopælskravet, der forhindrer Dem i at

overgå til efterløn pr. xx. januar 1996 eller pr. 6. juni 2001.

"

3. Klagen til ankenævnet

I klagen har De bl.a. anført, at De er enig med kassen i

afgørelsen om, at De ville have været berettiget til

efterløn den xx. januar 1996, såfremt De havde boet i Danmark,

og at De er berettiget til efterløn fra den 6. juni 2001, hvor kassen

modtog Deres henvendelse om at blive genoptaget som medlem af a-kassen og

få efterløn, idet De havde erfaret at bopælskravet

vedrørende efterløn var blevet ændret.

Endvidere har De anført, at De flyttede til Frankrig den 1.

september 1994 efter en depressionsperiode i Danmark, hvor De følte at

"det gik skidt for Dem". Det var umuligt at få arbejde, aktiveringsplan

blev ikke gennemført. De følte De en tid måtte væk

"fra det hele" De tog altså til Frankrig.

Her gik det Dem godt, De fik mod på tilværelsen og kom oven

på igen.

Hos finansieringinstituttet for fast ejendom findes Deres helbredsattest

fra november 1995.

De var således ikke i tvivl om, at De xx. januar 1996 og den 6. juni

2001 kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmarkedet, hvis

De havde boet i Danmark, og at De således er berettiget til

efterløn i perioden fra 6. juni 2001 til xx. januar 2003.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ikke, at der var kommet nye oplysninger, der gav

direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet bemærkede, at De i Deres klage af 15. marts 2002 gjorde

opmærksom på, at De ikke havde klaget over kassens

afgørelse af den 7. januar 2002.

Direktoratet beklagede, at direktoratet ved en fejl havde skrevet, at der

var tale om en klage. Der skulle rettelig have stået, at "direktoratet

har behandlet a-kassens afgørelse af den 7. januar 2002".

Dette ændrede imidlertid ikke ved direktoratets afgørelse af,

at De ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet ved Deres

fyldte 60. år den xx. januar 1996 og derfor ikke kan modtage

efterløn med virkning fra den xx. januar 1996 eller 6. juni 2001.

Direktoratet bemærkede særligt hertil, at direktoratet i

forbindelse med sin afgørelse om efterbetaling af efterløn som

tilsynsmyndighed kan ændre en afgørelse truffet af en a-kasse,

hvis direktoratet ikke finder, at afgørelsen er korrekt.

Dette tager a-kassen også forbehold for i sin afgørelse af

den 7. januar 2002, jf. herved (tillige) sagsfremstillingen i direktoratets

afgørelse af den 20. februar 2002.

Direktoratet bemærkede endvidere, at et medlem i relation til de

almindelige regler om rådighed efter en konkret vurdering vil kunne

anses for at stå til rådighed uden forinden at have været

tilmeldt AF og være arbejdssøgende, hvis medlemmet er

ophørt med sin beskæftigelse og i en periode herefter ikke

ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx fordi

medlemmet modtager fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge eller

lignende, jf. herved bemærkningerne til § 22, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om rådighed, jf.

pkt. B, 1.3, i vejledning nr. 189 af 20. december 2000.

Direktoratet finder ikke, at ovenstående kan finde anvendelse i

relation til nærværende sag, idet sagen vedrører et

ønske om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed et

permanent ønske om ikke længere at stå til rådighed

og ikke - som ovenfor anført - en periode, hvor medlemmet ikke

ønsker at stå til rådighed.

Direktoratet bemærkede også, at Deres oplysninger i klagen,

herunder om

at

De flyttede til Frankrig den 1. september 1999 [1994:

ankenævnets rettelse] efter en depressionsperiode,

at

det var umuligt at få arbejde og aktiveringsplanen blev

ikke gennemført,

at

det gik bedre for Dem i Frankrig,

at

hos finansieringsinstituttet findes Deres helbredsattest fra

november 1995,

at

De ikke er i tvivl om, at De den xx. januar 1996 til den 6. juni

2001 kunne have stået til rådighed for det danske arbejdsmarked,

hvis De havde boet i Danmark, og

at

De således er berettiget til efterløn i perioden

den 6. juni 2001 til den xx. januar 2003,

heller ikke giver direktoratet anledning til at ændre direktoratets

afgørelse af den 20. februar 2002 om, at De ikke kan modtage

efterløn med virkning fra den xx. januar 1996 eller 6. juni 2001.

Afslutningsvis bemærkede direktoratet, at direktoratet ikke havde

taget stilling til, om Deres medlemskab af a-kassen kunne reetableres med

virkning fra den 1. januar 1996.

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994

§ 62.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig

arbejde af normalt omfang,

som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet

sin frihed eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

som forsørges på institution, eller

som af anden grund ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de

nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 75 a.

Efterløn ydes efter ansøgning til ældre

medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejdslivet før det fyldte

67. år. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse,

delpension eller ledighed.

Stk. 2. ..

§ 75 b.

Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte

arbejdsløshedskasser,

som er fyldt 60 år,

som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25 år,

jf. dog stk. 2,

som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og

som har bopæl her i riget eller et andet EØS-land.

Stk. 2. ..

§ 75 b, stk. 1, nr. 4, fik ovennævnte formulering ved lov nr. 397 af

31. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ændring af

bopælskravet i efterlønsordningen) hvor ordene "eller i et andet

EØS-land" blev indføjet.

Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2000.

Af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen

fremgår:

.....

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lovforslaget indebærer, at arbejdsløshedsforsikringsloven

bringes i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk

for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten. De

krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens

artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om

arbejdskraftens frie bevægelighed, således som disse bestemmelser

er fortolket af Kommissionen.

Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten måtte

blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med

bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der

før lovens ikrafttræden har fået afslag på

efterløn på grund af bopælskravet, har krav på

efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk

rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres.

Vejledning af 15. maj 2001 til bekendtgørelse nr. 349 af 15. maj

2001 om overgang til, udtræden af og genindtræden i

efterlønsordningen samt optjening af præmie

Til § 3

Et medlem skal på tidspunktet for overgang til efterløn kunne

opfylde kravet om at være medlem af en dansk a-kasse og i øvrigt

have ret til dagpenge. I kravet om ret til dagpenge ligger bl.a., at

medlemmet har ret til dagpenge efter lovens § 55, og at medlemmet skal kunne

stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Har medlemmet tidligere

fået udstedt et efterlønsbevis, kan medlemmet overgå, selv

om medlemmet er syg mv. Med hensyn til dagpengeret henvises også til

bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft

forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland

eller på Færøerne.

Har et medlem bopæl i et andet EØS-land, i Grønland

eller på Færøerne, skal a-kassen sikre sig, at medlemmet

efter en konkret vurdering ville kunne anses for at stå til

rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde ophold i

Danmark. Vurderingen skal foretages såvel i forbindelse med udstedelse

af efterlønsbevis, som på tidspunktet for overgang til

efterløn, og skal foretages i forhold til det enkelte medlems aktuelle

situation.

Er der f.eks. tale om et medlem, som er i fuldtidsarbejde i et andet

EØS-land, i Grønland eller på Færøerne,

eller som er udrejst til det andet land, fordi medlemmets

ægtefælle eller samlever har overtaget arbejde i det

pågældende land, vil der som udgangspunkt ikke være tvivl

om medlemmets rådighed, med mindre medlemmets oplysninger eller sagens

omstændigheder i øvrigt måtte skabe en sådan tvivl.

Det samme gælder grænsegængere mv., som har bopæl i

et andet EØS-land og beskæftigelse i Danmark.

Modsat kan der være tvivl om rådigheden i tilfælde, hvor

et medlem er udrejst, og hvor udrejsen ikke er begrundet i medlemmets eller

ægtefællens eller samleverens arbejdsmæssige forhold. I

disse tilfælde bør der foretages en nærmere

undersøgelse af årsagen til medlemmets udrejse. I vurderingen

kan f.eks. indgå, om medlemmet må anses for varigt at have

trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, eller om medlemmet midlertidigt

holder fri for egen regning, og med hensigt om igen at stille sig til

rådighed for arbejdsmarkedet. Er medlemmet i ledighedsperioder tilmeldt

den offentlige arbejdsanvisning i bopælslandet, kan dette

tillægges vægt i forbindelse med rådighedsvurderingen.

Rådighedsvurderingen skal foretages på grundlag af reglerne i

bekendtgørelse om rådighed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter