Pensionsfradrag i efterløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Pensionsfradrag i efterløn
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21.
februar 2002.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De kan ikke få efterbetalt efterløn i tiden fra den 1.
oktober 1997 til den 28. februar 2001 uden fradrag for løbende
udbetaling af pension, medmindre De kan få retableret Deres
pensionsstatus svarende til det, der var gældende før De rejste
til udlandet.
Ankenævnet lægger til grund, at De gik på
efterløn den 1. maj 1996 og modtog efterløn indtil den 15.
august 1997, hvor De og Deres ægtefælle flyttede til Frankrig.
Ankenævnet lægger endvidere til grund, at De fik konverteret
Deres kapitalpension til løbende udbetalinger i forbindelse hermed fra
den 1. oktober 1997.
Ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 ændredes § 75 b, stk. 1, nr. 4, i
arbejdsløshedsforsikringsloven således, at et medlem kan
få efterløn, hvis pågældende har bopæl her i
riget eller i et andet EØS-land. Det er således ikke
længere et krav, at man skal have bopæl her i riget.
Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2000, men ifølge
lovbemærkningerne får personer, der før lovens
ikrafttræden har fået afslag på efterløn, krav
på efterløn i det omfang kravet ikke er forældet og kan
dokumenteres.
På baggrund af lovændringen søgte De om og fik bevilget
genoptagelse af udbetalingen af efterløn.
Ankenævnet finder, at der ved beregningen af det
efterlønsbeløb, der tilkommer Dem efter lovændringen,
Læs alt
skal ske fradrag for løbende udbetalinger af pension, som De faktisk
har modtaget, i overensstemmelse med de gældende regler herom. Der
henvises herved til § 4 og § 14 i bekendtgørelse af nr. 949 af 6.
november 1996 og § 14 og § 26 i bekendtgørelse af 19. maj 1999 om
arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden.
Der er ikke i de gældende regler hjemmel til at bortse fra
udbetaling af pensioner i særlige situationer.
Der er heller ikke i bemærkningerne til lovændringen
støtte for at se bort fra udbetaling af løbende pensioner ved
efterbetalinger af efterløn.
Nævnet er opmærksom på at De har anført at De
ikke ville have foretaget skift i pensionstype fra kapitalpension til
løbende udbetaling af pension hvis reglerne om udbetaling af
efterløn ved bopæl i udlandet havde været gældende i
1997.
Nævnet finder derfor, at såfremt De har mulighed for at
få retableret Deres pensionsstatus svarende til det der var
gældende, før De rejste til udlandet, kan De få udbetalt
efterlønnen i overensstemmelse hermed.
På ankenævnets vegne
xxx
xx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende
måde:
" De gik på efterløn den 1. maj 1996.
Det fremgår af brev af 19. september 1997 fra a-kassen, at De er
meldt ud af a-kassen med virkning fra den 1. september 1997.
Den 24. juni 2000 modtog a-kassen et brev fra Dem. Af dette fremgik, at De
ønskede at få genoptaget Deres efterløn. De skriver
videre, at De og Deres hustru tog fast bopæl i Nice i Frankrig den 21.
august 1997. A-kassen fortalte, at man ikke kunne få efterløn
når man var udrejst fra Danmark.
I brev af 23. august 2000 oplyste a-kassen, at Deres sag ville blive
behandlet når a-kassen modtog materiale fra direktoratet.
Den 4. januar 2001 traf a-kassen afgørelse om, at De ville have
haft ret til efterløn pr. 15. august 1997, såfremt De ikke havde
taget bopæl i Frankrig. A-kassen bad Dem sende dokumentation til
a-kassen til brug for direktoratets opgørelse af et
efterbetalingsbeløb.
Den 21. februar 2001 sendte a-kassen sagen til direktoratet. A-kassen
havde indhentet oplysninger om Deres pensioner. De har en pensionsordning med
løbende udbetalinger som tidligere arbejdsgiver har bidraget til. De
ændrede dog pensionsordningen, da udbetalingen af efterløn blev
indstillet. Oprindeligt var der tale om, at De havde en kapitalpension, som
De så Dem nødsaget til at ændre til en pension med
løbende udbetaling.
Afslutningsvis anfører a-kassen, at selvom medlemmets udbetaling
fra pensionen i dens nuværende form skal medføre fradrag i
efterlønnen, skal a-kassen indstille, at der ses bort fra denne
indtægt, da det alene er en følgevirkning af, at medlemmet blev
nægtet ret til efterløn.
Den 9. marts 2001 skrev direktoratet til Dem og anmodede om nogle
oplysninger til brug for sagen. Oplysningerne modtog direktoratet den 22.
marts 2001.
Den 9. marts 2001 bad direktoratet a-kassen om at udregne det beløb
De ville have haft ret til i efterløn i perioden 15. august 1997 - 28.
februar 2001 (taget Deres pensionsudbetaling i betragtning i dens
nuværende form), samt hvor meget De skulle have betalt i kontingent i
perioden 1. september 1997 - 28. februar 2001.
Den 6. april 2001 modtog direktoratet a-kassens opgørelse. Af denne
fremgik, at De ville have haft ret til 452.601,- kr. i efterløn i
perioden. Ved opgørelsen havde a-kassen ikke taget stilling til
fradrag for Deres pension. A-kassen skrev, at a-kassen ikke finder
umiddelbart at Deres indtægter fra pension skal medføre fradrag,
da De alene har ændret Deres kapitalpension til løbende
udbetaling, fordi De ikke kunne få udbetalt efterløn, mens De
boede i Frankrig.
A-kassen oplyste, at De skal efterbetale i alt 15.889,- kr. i
kontingent.
I brev af 20. april 2001 bad direktoratet a-kassen om at foretage en ny
beregning, hvor a-kassen skal tage Deres pensionsudbetaling i betragtning i
dens nuværende form.
I brev af 14. maj 2001 har a-kassen oplyst, at De ikke er berettiget til
efterløn, såfremt der skal ske fradrag for Deres pensioner. For
de enkelte år ser det således ud:
Pension pr. måned: med omregningsfaktoren = arbejdstimer til
modregning
1997 start udb. 1. 10.1997
28.459,20:123,03 = 231,32 arbejdstimer
1998
28.529,91:128,07 = 222,77 arbejdstimer
1999
29.486,67:133,58 = 220,75 arbejdstimer
2000
29.486,67:139,46 = 211,44 arbejdstimer
2001
29.486,67:144,20 = 204,09 arbejdstimer
(for 2000 og 2001 burde fradraget have været opgjort som et
kronefradrag på 45 %, men dette ændre ikke på resultatet,
nemlig at fradraget er større end
efterlønsbeløbet)[direktoratets bemærkning].
A-kassen gør igen opmærksom på, at De kun valgte at
få pensionen ændret til en pension med løbende udbetaling,
fordi De efter de dagældende regler ikke var berettiget til
efterløn. Havde De dengang haft ret til efterløn, ville der
dengang være tale om en engangsudbetaling, som ikke skulle
medføre fradrag.
A-kassen finder på den baggrund, at der bør ses bort fra
ovenstående beregning, da Deres berettigelse til efterløn
på nuværende tidspunkt må være udtryk for, at De
ville være berettiget til efterløn dengang. Det er derfor alene
den forsinkede gennemførelse af reglerne, som gør, at Deres
situation har ændret sig. Det vil derfor efter a-kassens opfattelse
ikke være rigtigt, såfremt denne forsinkelse skal medføre,
at De ikke er berettiget til efterløn".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 21. juni 2001 denne afgørelse:
"Deres udmeldelse af a-kassen pr. 1. september 1997 kan annulleres. De
skal efterbetale kontingent fra denne dato.
De har ikke ret til at få udbetalt et beløb for
efterløn for perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001, idet Deres
pensionsfradrag er større end efterlønnen.
Begrundelse
Begrundelsen for afgørelsen er, at lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. blev ændret med virkning fra den 1.
juli 2000, ved lov nr. 397 af 31. maj 2000. Ved lovændringen blev
lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4 udvidet til hele EØS-området,
således at der efter den 1. juli 2000 kan udbetales efterløn
under ophold i hele EØS-området uden nogen tidsmæssig
begrænsning.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle
have en vis tilbagevirkende kraft, idet det også skulle gælde for
personer, der havde fået afslag på efterløn på grund
af bopælskravet, og hvor kravet ikke var forældet efter dansk
rets almindelige regler. Direktoratet har vurderet, at De er omfattet af
bestemmelsen om tilbagevirkende kraft.
Begrundelsen for at Deres udmeldelse af a-kassen den 1. september 1997 kan
annulleres er, at direktoratet finder det er godtgjort at udmeldelsen
skyldtes, at De flyttede permanent til Frankrig og af a-kassen var blevet
vejledt om, at udbetalingen af efterløn ville ophøre af denne
grund. De kan således få annulleret Deres udmeldelse,
såfremt De ønsker det, og såfremt De indbetaler kontingent
fra 1. september 1997.
Direktoratet har vurderet, at De har dokumenteret, at De har opholdt Dem
inden for EØS i ovennævnte periode.
Ved opgørelsen af beløbet som De har ret til for perioden
15. august 1997 - 28. februar 2001 har direktoratet taget udgangspunkt i,
hvor meget De ville have haft ret til i efterløn i perioden. Fra dette
beløb skal der så fratrækkes kontingent for perioden 1.
september 1997 - 28. februar 2001.
A-kassen har i brev af 4. april 2001 opgjort efterlønnen for
perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001 til 452.601,- kr. I
beløbet er der ikke foretaget fradrag for Deres tidligere
kapitalpension oprettet som led i ansættelsesforhold, som De har valgt
at få ændret til en pension med løbende udbetaling, da De
rejste til Frankrig.
Efter anmodning fra direktoratet har a-kassen i brev af 14. maj 2001
oplyst, at såfremt der skal ske modregning for Deres pensioner, vil De
ikke være berettiget til at få udbetalt efterløn i
perioden, idet Deres fradrag overstiger efterlønnen.
Direktoratet har noteret sig Deres og a-kassens bemærkninger om, at
De ikke ville have ændret Deres kapitalpension til en pension med
løbende udbetaling, hvis De havde fået udbetalt efterløn
fra den 15. august 1997, hvor De flyttede til Frankrig.
Når direktoratet skal opgøre det beløb, De skal have
efterbetalt for perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001, skal dette ske i
overensstemmelsen med de gældende/dagældende regler om fradrag
mv. Der skal således foretages fradrag i forhold til den faktiske type
af pension, der er kommet til udbetaling. Direktoratet har således ikke
mulighed for at undlade at foretage fradrag for Deres pension.
Det fremgår af § 14 i bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999
om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer,
som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), at løbende
udbetaling af pension (incl. tillæg), som er led i tidligere
ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er
sædvanligt, at arbejdsgiveren bidraget til pension, medfører
fradrag. Den tilsvarende bestemmelse fandtes i § 4 i bekendtgørelse
nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for
efterlønnens størrelse.
Fradrag for pensionen i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1999:
Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger beregnes
fradraget for pension ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved
brug af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den
del, som det beregnede timetal udgør af en hel uges efterløn,
jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om
arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens
størrelse.
Udbetales efterlønnen for en måned ad gangen, beregnes
fradraget ved, at indtægten pr. måned omregnes til timer ved brug
af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del,
som det beregnede timetal udgøre af en hel måneds
efterløn, jf. § 14, stk. 1 i ovennævnte
bekendtgørelse.
Fradrag for pensionen efter 1. januar 2000:
For et medlem på trin 1 udgør fradrag for pension 55 % af det
udbetalte pensionsbeløb på årsbasis. For et medlem
på trin 2 udgør fradrag for pension 45 % af det udbetalte
pensionsbeløb på årsbasis, jf. § 26 i
bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter
mv. i efterlønsperioden.
Da fradrag for Deres faktiske udbetalte løbende pension som er led
i tidligere ansættelsesforhold vil overstige efterlønnen, vil
der ikke kunne udbetales et beløb til Dem for perioden 15. august 1997
- 28. februar 2001".
3. Klagen til ankenævnet
De har ved brev modtaget den 29. juni 2001 i direktoratet
anført at De var på efterløn i 1997 og fik
efterlønnen udbetalt uden fradrag for pension. Havde reglerne om
udbetaling af efterløn ved bopæl i udlandet været
gældende i 1997 havde De kunnet fortsætte med Deres
efterløn og undladt at få Deres pension udbetalt.
De har henvist til at hvis det havde været muligt at medtage
efterlønnen til Frankrig ville De ikke have ændret Deres
kapitalpension til løbende udbetaling, og der ville ikke havde
været fradrag for pension i efterlønnen.
De har videre anført at kassen inden De flyttede til Frankrig
oplyste at De ville kunne genoptage efterlønsudbetalingen hvis De
vendte tilbage til Danmark. Det blev ikke drøftet at det ville
medføre fradrag i efterlønnen hvis De fik ændret
pensionen til løbende udbetaling.
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet har den 3. juli 2001 fastholdt den trufne afgørelse og
meddelt følgende:
" Direktoratet skal dog bemærke, at den omstændighed at
bopælskravet blev ændret ved lov nr. 397 af 31. maj 2000,
således at dette muliggør at xxx kan få efterløn
ved bopæl i Frankrig, bevirker ikke, at der er hjemmel til at
ændre på fradragsbestemmelserne i efterlønsordningen."
5. Nyt efter klagen
Intet nyt fremkommet.
6. Regler
Arbejdsløshedsforssikringsloven, jf.lovbekendtgørelse
nr. 592 af 14. juli 1999
§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte
arbejdsløshedskasser,
1) som er fyldt 60 år,
2) som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25
år, jf. dog stk. 2,
3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge
efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og
4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne
og Grønland, eller i et andet EØS-land.
Lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ændring af bopælskravet i
efterlønsordningen)
§ 1.
.....
7. I § 75 b, stk. 1, nr. 4 indsættes efter "Grønland": ",
eller i et andet EØS-land".
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2000
Bemærkninger til lovforslag nr. L 276, fremsat den 12. april
2000:
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
.....
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lovforslaget indebærer, at arbejdsløshedsforsikringsloven
bringes i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk
for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten. De
krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens
artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om
arbejdskraftens frie bevægelighed, således som disse bestemmelser
er fortolket af Kommissionen.
Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten måtte
blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med
bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der
før lovens ikrafttræden har fået afslag på
efterløn på grund af bopælskravet, har krav på
efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk
rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres.
Bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og
indtægters betydning for efterlønnens størrelse
§ 4.
Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg),
som er led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan
karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager,
medfører fradrag. Tilsvarende gælder fast løbende
udbetaling af beløb, som faglige organisationer og lignende eller en
tidligere arbejdsgiver udbetaler som supplement til efterlønnen eller
i forbindelse med arbejdsophør.
§ 14.
Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger
beregnes fradrag for indtægter i henhold til § 2, stk. 1, § 4 og § 6,
ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af
omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som
det beregnede timetal udgør af en hel uges efterløn. For
deltidsforsikrede udgør en hel uges efterløn 2/3 af en hel uges
efterløn for fuldtidsforsikrede.
Stk. 2. Hvis efterlønnen udbetales for en
måned ad gangen, beregnes fradraget ved, at indtægten pr.
måned omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages
derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal
udgør af en hel måneds efterløn. For deltidsforsikrede
udgør en måneds efterløn 2/3 af en hel måneds
efterløn for fuldtidsforsikrede.
Stk. 3. ....
Bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og
indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt
60 år før 1. juli 1999)
§ 14.
Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg),
som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan art, at
det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen,
medfører fradrag.
Stk. 2. ...
§ 26.
Hvis et medlem modtager efterløn efter lovens § 75 d,
stk. 3, 1. pkt., eller § 75 e, stk. 2, 1. pkt., (trin 1) udgør fradrag
for pension, jf. §§ 14 og 16, 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb
på årsbasis. Hvis medlemmet modtager efterløn efter lovens
§ 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75
e, stk. 4, (trin 2) udgør fradraget 45 pct. af det udbetalte
pensionsbeløb på årsbasis. Fradrag for pension sker inden
fradrag for øvrige indtægter.
Stk. 2. Et fradrag efter stk. 1 opgøres til et
ugebeløb, der trækkes fra et medlems sats på ugebasis. Den
regulerede ugesats afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Lignende dokumenter
- Fradrag i efterløn for pensioner bopælskrav tilbagevirkende kraft realudligning Retsinformation · 14. juni 2002
- Renter Retsinformation · 20. maj 2003
- Udlandsdansker skriftlig ansøgning om efterløn ansøgningstidspunktet Retsinformation · 29. januar 2002
- 02-134.691- Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt (05. april 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. april 2004
- Efterløn med tilbagevirkende kraft - rådighed -flytning til andet EØS-land inden 60. år. Retsinformation · 10. oktober 2002
- 00-155.134 - Pensionsløfte, skulle afdækkes forsikringsmæssigt (24. september 2001) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. september 2001