Spring til indhold

Retsinformation

Pensionsfradrag i efterløn

KEN nr 9268 af 28/02/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet14. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pensionsfradrag i efterløn

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21.

februar 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan ikke få efterbetalt efterløn i tiden fra den 1.

oktober 1997 til den 28. februar 2001 uden fradrag for løbende

udbetaling af pension, medmindre De kan få retableret Deres

pensionsstatus svarende til det, der var gældende før De rejste

til udlandet.

Ankenævnet lægger til grund, at De gik på

efterløn den 1. maj 1996 og modtog efterløn indtil den 15.

august 1997, hvor De og Deres ægtefælle flyttede til Frankrig.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at De fik konverteret

Deres kapitalpension til løbende udbetalinger i forbindelse hermed fra

den 1. oktober 1997.

Ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 ændredes § 75 b, stk. 1, nr. 4, i

arbejdsløshedsforsikringsloven således, at et medlem kan

få efterløn, hvis pågældende har bopæl her i

riget eller i et andet EØS-land. Det er således ikke

længere et krav, at man skal have bopæl her i riget.

Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2000, men ifølge

lovbemærkningerne får personer, der før lovens

ikrafttræden har fået afslag på efterløn, krav

på efterløn i det omfang kravet ikke er forældet og kan

dokumenteres.

På baggrund af lovændringen søgte De om og fik bevilget

genoptagelse af udbetalingen af efterløn.

Ankenævnet finder, at der ved beregningen af det

efterlønsbeløb, der tilkommer Dem efter lovændringen,

Læs alt

skal ske fradrag for løbende udbetalinger af pension, som De faktisk

har modtaget, i overensstemmelse med de gældende regler herom. Der

henvises herved til § 4 og § 14 i bekendtgørelse af nr. 949 af 6.

november 1996 og § 14 og § 26 i bekendtgørelse af 19. maj 1999 om

arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden.

Der er ikke i de gældende regler hjemmel til at bortse fra

udbetaling af pensioner i særlige situationer.

Der er heller ikke i bemærkningerne til lovændringen

støtte for at se bort fra udbetaling af løbende pensioner ved

efterbetalinger af efterløn.

Nævnet er opmærksom på at De har anført at De

ikke ville have foretaget skift i pensionstype fra kapitalpension til

løbende udbetaling af pension hvis reglerne om udbetaling af

efterløn ved bopæl i udlandet havde været gældende i

1997.

Nævnet finder derfor, at såfremt De har mulighed for at

få retableret Deres pensionsstatus svarende til det der var

gældende, før De rejste til udlandet, kan De få udbetalt

efterlønnen i overensstemmelse hermed.

På ankenævnets vegne

xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende

måde:

" De gik på efterløn den 1. maj 1996.

Det fremgår af brev af 19. september 1997 fra a-kassen, at De er

meldt ud af a-kassen med virkning fra den 1. september 1997.

Den 24. juni 2000 modtog a-kassen et brev fra Dem. Af dette fremgik, at De

ønskede at få genoptaget Deres efterløn. De skriver

videre, at De og Deres hustru tog fast bopæl i Nice i Frankrig den 21.

august 1997. A-kassen fortalte, at man ikke kunne få efterløn

når man var udrejst fra Danmark.

I brev af 23. august 2000 oplyste a-kassen, at Deres sag ville blive

behandlet når a-kassen modtog materiale fra direktoratet.

Den 4. januar 2001 traf a-kassen afgørelse om, at De ville have

haft ret til efterløn pr. 15. august 1997, såfremt De ikke havde

taget bopæl i Frankrig. A-kassen bad Dem sende dokumentation til

a-kassen til brug for direktoratets opgørelse af et

efterbetalingsbeløb.

Den 21. februar 2001 sendte a-kassen sagen til direktoratet. A-kassen

havde indhentet oplysninger om Deres pensioner. De har en pensionsordning med

løbende udbetalinger som tidligere arbejdsgiver har bidraget til. De

ændrede dog pensionsordningen, da udbetalingen af efterløn blev

indstillet. Oprindeligt var der tale om, at De havde en kapitalpension, som

De så Dem nødsaget til at ændre til en pension med

løbende udbetaling.

Afslutningsvis anfører a-kassen, at selvom medlemmets udbetaling

fra pensionen i dens nuværende form skal medføre fradrag i

efterlønnen, skal a-kassen indstille, at der ses bort fra denne

indtægt, da det alene er en følgevirkning af, at medlemmet blev

nægtet ret til efterløn.

Den 9. marts 2001 skrev direktoratet til Dem og anmodede om nogle

oplysninger til brug for sagen. Oplysningerne modtog direktoratet den 22.

marts 2001.

Den 9. marts 2001 bad direktoratet a-kassen om at udregne det beløb

De ville have haft ret til i efterløn i perioden 15. august 1997 - 28.

februar 2001 (taget Deres pensionsudbetaling i betragtning i dens

nuværende form), samt hvor meget De skulle have betalt i kontingent i

perioden 1. september 1997 - 28. februar 2001.

Den 6. april 2001 modtog direktoratet a-kassens opgørelse. Af denne

fremgik, at De ville have haft ret til 452.601,- kr. i efterløn i

perioden. Ved opgørelsen havde a-kassen ikke taget stilling til

fradrag for Deres pension. A-kassen skrev, at a-kassen ikke finder

umiddelbart at Deres indtægter fra pension skal medføre fradrag,

da De alene har ændret Deres kapitalpension til løbende

udbetaling, fordi De ikke kunne få udbetalt efterløn, mens De

boede i Frankrig.

A-kassen oplyste, at De skal efterbetale i alt 15.889,- kr. i

kontingent.

I brev af 20. april 2001 bad direktoratet a-kassen om at foretage en ny

beregning, hvor a-kassen skal tage Deres pensionsudbetaling i betragtning i

dens nuværende form.

I brev af 14. maj 2001 har a-kassen oplyst, at De ikke er berettiget til

efterløn, såfremt der skal ske fradrag for Deres pensioner. For

de enkelte år ser det således ud:

Pension pr. måned: med omregningsfaktoren = arbejdstimer til

modregning

1997 start udb. 1. 10.1997

28.459,20:123,03 = 231,32 arbejdstimer

1998

28.529,91:128,07 = 222,77 arbejdstimer

1999

29.486,67:133,58 = 220,75 arbejdstimer

2000

29.486,67:139,46 = 211,44 arbejdstimer

2001

29.486,67:144,20 = 204,09 arbejdstimer

(for 2000 og 2001 burde fradraget have været opgjort som et

kronefradrag på 45 %, men dette ændre ikke på resultatet,

nemlig at fradraget er større end

efterlønsbeløbet)[direktoratets bemærkning].

A-kassen gør igen opmærksom på, at De kun valgte at

få pensionen ændret til en pension med løbende udbetaling,

fordi De efter de dagældende regler ikke var berettiget til

efterløn. Havde De dengang haft ret til efterløn, ville der

dengang være tale om en engangsudbetaling, som ikke skulle

medføre fradrag.

A-kassen finder på den baggrund, at der bør ses bort fra

ovenstående beregning, da Deres berettigelse til efterløn

på nuværende tidspunkt må være udtryk for, at De

ville være berettiget til efterløn dengang. Det er derfor alene

den forsinkede gennemførelse af reglerne, som gør, at Deres

situation har ændret sig. Det vil derfor efter a-kassens opfattelse

ikke være rigtigt, såfremt denne forsinkelse skal medføre,

at De ikke er berettiget til efterløn".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 21. juni 2001 denne afgørelse:

"Deres udmeldelse af a-kassen pr. 1. september 1997 kan annulleres. De

skal efterbetale kontingent fra denne dato.

De har ikke ret til at få udbetalt et beløb for

efterløn for perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001, idet Deres

pensionsfradrag er større end efterlønnen.

Begrundelse

Begrundelsen for afgørelsen er, at lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. blev ændret med virkning fra den 1.

juli 2000, ved lov nr. 397 af 31. maj 2000. Ved lovændringen blev

lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4 udvidet til hele EØS-området,

således at der efter den 1. juli 2000 kan udbetales efterløn

under ophold i hele EØS-området uden nogen tidsmæssig

begrænsning.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle

have en vis tilbagevirkende kraft, idet det også skulle gælde for

personer, der havde fået afslag på efterløn på grund

af bopælskravet, og hvor kravet ikke var forældet efter dansk

rets almindelige regler. Direktoratet har vurderet, at De er omfattet af

bestemmelsen om tilbagevirkende kraft.

Begrundelsen for at Deres udmeldelse af a-kassen den 1. september 1997 kan

annulleres er, at direktoratet finder det er godtgjort at udmeldelsen

skyldtes, at De flyttede permanent til Frankrig og af a-kassen var blevet

vejledt om, at udbetalingen af efterløn ville ophøre af denne

grund. De kan således få annulleret Deres udmeldelse,

såfremt De ønsker det, og såfremt De indbetaler kontingent

fra 1. september 1997.

Direktoratet har vurderet, at De har dokumenteret, at De har opholdt Dem

inden for EØS i ovennævnte periode.

Ved opgørelsen af beløbet som De har ret til for perioden

15. august 1997 - 28. februar 2001 har direktoratet taget udgangspunkt i,

hvor meget De ville have haft ret til i efterløn i perioden. Fra dette

beløb skal der så fratrækkes kontingent for perioden 1.

september 1997 - 28. februar 2001.

A-kassen har i brev af 4. april 2001 opgjort efterlønnen for

perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001 til 452.601,- kr. I

beløbet er der ikke foretaget fradrag for Deres tidligere

kapitalpension oprettet som led i ansættelsesforhold, som De har valgt

at få ændret til en pension med løbende udbetaling, da De

rejste til Frankrig.

Efter anmodning fra direktoratet har a-kassen i brev af 14. maj 2001

oplyst, at såfremt der skal ske modregning for Deres pensioner, vil De

ikke være berettiget til at få udbetalt efterløn i

perioden, idet Deres fradrag overstiger efterlønnen.

Direktoratet har noteret sig Deres og a-kassens bemærkninger om, at

De ikke ville have ændret Deres kapitalpension til en pension med

løbende udbetaling, hvis De havde fået udbetalt efterløn

fra den 15. august 1997, hvor De flyttede til Frankrig.

Når direktoratet skal opgøre det beløb, De skal have

efterbetalt for perioden 15. august 1997 - 28. februar 2001, skal dette ske i

overensstemmelsen med de gældende/dagældende regler om fradrag

mv. Der skal således foretages fradrag i forhold til den faktiske type

af pension, der er kommet til udbetaling. Direktoratet har således ikke

mulighed for at undlade at foretage fradrag for Deres pension.

Det fremgår af § 14 i bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999

om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer,

som er fyldt 60 år før 1. juli 1999), at løbende

udbetaling af pension (incl. tillæg), som er led i tidligere

ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er

sædvanligt, at arbejdsgiveren bidraget til pension, medfører

fradrag. Den tilsvarende bestemmelse fandtes i § 4 i bekendtgørelse

nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for

efterlønnens størrelse.

Fradrag for pensionen i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1999:

Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger beregnes

fradraget for pension ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved

brug af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den

del, som det beregnede timetal udgør af en hel uges efterløn,

jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om

arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens

størrelse.

Udbetales efterlønnen for en måned ad gangen, beregnes

fradraget ved, at indtægten pr. måned omregnes til timer ved brug

af omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del,

som det beregnede timetal udgøre af en hel måneds

efterløn, jf. § 14, stk. 1 i ovennævnte

bekendtgørelse.

Fradrag for pensionen efter 1. januar 2000:

For et medlem på trin 1 udgør fradrag for pension 55 % af det

udbetalte pensionsbeløb på årsbasis. For et medlem

på trin 2 udgør fradrag for pension 45 % af det udbetalte

pensionsbeløb på årsbasis, jf. § 26 i

bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og indtægter

mv. i efterlønsperioden.

Da fradrag for Deres faktiske udbetalte løbende pension som er led

i tidligere ansættelsesforhold vil overstige efterlønnen, vil

der ikke kunne udbetales et beløb til Dem for perioden 15. august 1997

- 28. februar 2001".

3. Klagen til ankenævnet

De har ved brev modtaget den 29. juni 2001 i direktoratet

anført at De var på efterløn i 1997 og fik

efterlønnen udbetalt uden fradrag for pension. Havde reglerne om

udbetaling af efterløn ved bopæl i udlandet været

gældende i 1997 havde De kunnet fortsætte med Deres

efterløn og undladt at få Deres pension udbetalt.

De har henvist til at hvis det havde været muligt at medtage

efterlønnen til Frankrig ville De ikke have ændret Deres

kapitalpension til løbende udbetaling, og der ville ikke havde

været fradrag for pension i efterlønnen.

De har videre anført at kassen inden De flyttede til Frankrig

oplyste at De ville kunne genoptage efterlønsudbetalingen hvis De

vendte tilbage til Danmark. Det blev ikke drøftet at det ville

medføre fradrag i efterlønnen hvis De fik ændret

pensionen til løbende udbetaling.

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 3. juli 2001 fastholdt den trufne afgørelse og

meddelt følgende:

" Direktoratet skal dog bemærke, at den omstændighed at

bopælskravet blev ændret ved lov nr. 397 af 31. maj 2000,

således at dette muliggør at xxx kan få efterløn

ved bopæl i Frankrig, bevirker ikke, at der er hjemmel til at

ændre på fradragsbestemmelserne i efterlønsordningen."

5. Nyt efter klagen

Intet nyt fremkommet.

6. Regler

Arbejdsløshedsforssikringsloven, jf.lovbekendtgørelse

nr. 592 af 14. juli 1999

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte

arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25

år, jf. dog stk. 2,

3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge

efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne

og Grønland, eller i et andet EØS-land.

Lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ændring af bopælskravet i

efterlønsordningen)

§ 1.

.....

7. I § 75 b, stk. 1, nr. 4 indsættes efter "Grønland": ",

eller i et andet EØS-land".

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2000

Bemærkninger til lovforslag nr. L 276, fremsat den 12. april

2000:

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

.....

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lovforslaget indebærer, at arbejdsløshedsforsikringsloven

bringes i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk

for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten. De

krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens

artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om

arbejdskraftens frie bevægelighed, således som disse bestemmelser

er fortolket af Kommissionen.

Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten måtte

blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med

bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der

før lovens ikrafttræden har fået afslag på

efterløn på grund af bopælskravet, har krav på

efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk

rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres.

Bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og

indtægters betydning for efterlønnens størrelse

§ 4.

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg),

som er led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan

karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager,

medfører fradrag. Tilsvarende gælder fast løbende

udbetaling af beløb, som faglige organisationer og lignende eller en

tidligere arbejdsgiver udbetaler som supplement til efterlønnen eller

i forbindelse med arbejdsophør.

§ 14.

Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger

beregnes fradrag for indtægter i henhold til § 2, stk. 1, § 4 og § 6,

ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af

omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som

det beregnede timetal udgør af en hel uges efterløn. For

deltidsforsikrede udgør en hel uges efterløn 2/3 af en hel uges

efterløn for fuldtidsforsikrede.

Stk. 2. Hvis efterlønnen udbetales for en

måned ad gangen, beregnes fradraget ved, at indtægten pr.

måned omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages

derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal

udgør af en hel måneds efterløn. For deltidsforsikrede

udgør en måneds efterløn 2/3 af en hel måneds

efterløn for fuldtidsforsikrede.

Stk. 3. ....

Bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og

indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt

60 år før 1. juli 1999)

§ 14.

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg),

som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan art, at

det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen,

medfører fradrag.

Stk. 2. ...

§ 26.

Hvis et medlem modtager efterløn efter lovens § 75 d,

stk. 3, 1. pkt., eller § 75 e, stk. 2, 1. pkt., (trin 1) udgør fradrag

for pension, jf. §§ 14 og 16, 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb

på årsbasis. Hvis medlemmet modtager efterløn efter lovens

§ 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75

e, stk. 4, (trin 2) udgør fradraget 45 pct. af det udbetalte

pensionsbeløb på årsbasis. Fradrag for pension sker inden

fradrag for øvrige indtægter.

Stk. 2. Et fradrag efter stk. 1 opgøres til et

ugebeløb, der trækkes fra et medlems sats på ugebasis. Den

regulerede ugesats afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Lignende dokumenter