Fradrag i efterløn for pensioner bopælskrav tilbagevirkende kraft realudligning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fradrag i efterløn for pensioner
bopælskrav tilbagevirkende kraft realudligning
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21.
februar 2002.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
De kan ikke få efterløn uden fradrag for Deres løbende
udbetalinger af pensioner, medmindre De kan få retableret Deres
pensionsstatus svarende til det, der var gældende, før De rejste
til udlandet.
Ankenævnet lægger til grund, at De overgik til efterløn
i juni 1996 og modtog efterløn indtil De den 1. marts 1998 flyttede
til Frankrig. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at De
herefter fik sat udbetalingen af to franske pensioner samt en pension fra DIP
i gang, således at De og Deres hustru havde et
forsørgelsesgrundlag.
Ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 ændredes § 75 b , stk. 1, nr. 4 i
arbejdsløshedsforsikringsloven således, at man kan få
efterløn, hvis man har bopæl her i riget eller i et andet
EØS-land. Det er således ikke længere et krav, at man har
bopæl her i riget. Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli
2000, men ifølge lovbemærkningerne har personer, der før
lovens ikrafttræden har fået afslag på efterløn
på grund af bopælskravet, krav på efterløn i det
omfang kravet ikke er forældet og kan dokumenteres.
På baggrund af lovændringen søgte De om og fik bevilget
genoptagelse af udbetalingen af efterløn.
Ankenævnet finder, at der ved beregningen af det
efterlønsbeløb, som tilkommer Dem efter lovændringen,
skal ske fradrag for de udbetalte pensioner efter de gældende regler
Læs alt
herom. Der er ikke i de gældende regler hjemmel til at bortse fra
udbetalingen af pensioner i særlige situationer.
Der er heller ikke i bemærkningerne til lovændringen
støtte for at se bort fra udbetalinger af løbende pensioner ved
udbetaling af efterløn.
Der henvises herved til § 4 i bekendtgørelse nr. 949 af 6. november
1996 og § 14 i bekendtgørelse nr. 565 af 19. maj 1999 om arbejde og
indtægter m.v. i efterlønsperioden.
Nævnet er opmærksom på, at De har anført, at De
ikke ville have sat udbetalingen af Deres pensioner i gang så tidligt,
hvis reglerne om udbetaling af efterløn ved bopæl i udlandet
havde været gældende i 1998.
Ankenævnet finder derfor, at såfremt De har mulighed for at
få retableret Deres pensionsstatus svarende til det, der var
gældende, før De rejste til udlandet, kan De få udbetalt
efterløn i overensstemmelse hermed.
For så vidt De har klaget over beregningen af de enkelte pensioner
bemærkes, at ankenævnet har lagt til grund, at
CRAM/CNAV-pensionen er en social pension, der ikke fuldt ud kan sidestilles
med en dansk social pension. Da pensionen ikke fuldt ud kan sidestilles med
en dansk social pension, afskærer pensionen Dem ikke fra at modtage
efterløn, men der skal ske fradrag i efterlønnen krone for
krone, jf. § 17 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 565 af 22.
juni 2000 om arbejde og indtægter i efterlønsperioden.
Ankenævnet finder ikke, at der er fremkommet oplysninger, der giver
anledning til at anfægte rigtigheden af Den Sociale Sikringsstyrelses
sagkyndige udtalelse om karakteren af de omhandlede pensioner. Den Sociale
Sikringsstyrelse er den myndighed, der foretager vurderinger af, hvorvidt
forskellige landes pensioner er sammenlignelige med danske og omfattet af
EF-forordning nr. 1408/71. Den Sociale Sikringsstyrelses udtalelse om
karakteren af en pensionsordning vil derfor normalt blive lagt til grund.
I anken har De yderligere kommenteret de beløb, man har fradraget
DIP og CAP/IREC-pensionerne med, ligesom De har spurgt, om man måske
kunne honorere et anerkendt krav om efterløn fra de tidligere år
under hensyntagen til inflationen, således at man afregnede til dagens
satser i stedet for de tidligere satser. Ankenævnet har i dag anmodet
Arbejdsdirektoratet om overfor Dem nærmere at redegøre for,
hvorledes de enkelte beløb, der er fradraget, er beregnet, samt
besvare Deres spørgsmål vedr. afregning efter dagens satser.
Ankenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid, men sagen har
beroet på principielle overvejelser.
På ankenævnets vegne
XXX
XX
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet + akter
XXX
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstiller sagen på følgende
måde:
"De anmodede med brev af 4. maj 2000 XXX om genoptagelse af Deres
medlemskab med henblik på at genindtræde i
efterlønsordningen.
XXX sendte med brev af 9. juni 2000 nogle bilag til direktoratet til brug
for behandlingen af sagen.
Direktoratet hjemviste den 1. november 2000 sagen til fornyet behandling i
a-kassen med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt
De ville have haft ret til efterløn for perioden efter den 1. marts
1998, hvis det nuværende bopælskrav havde været
gældende. Direktoratet bad desuden a-kassen om at indhente oplysninger
om, hvorvidt De havde haft indtægter til forsørgelse i perioden.
XXX traf den 6. december 2000 afgørelse om, at De ville have haft
ret til efterløn fra den 1. marts 1998, hvis det nugældende
bopælskrav havde været gældende dengang.
A-kassen havde vedlagt et brev fra Dem af 22. november 2000, hvori De
havde redegjort for Deres pensionsordninger og vedlagt dokumentation for
disse. De skrev videre, at De ved flytningen til Frankrig havde håbet
at få noget konsulentarbejde, men at mulighederne blev mere og mere
løse. De så Dem derfor nødsaget til at sætte Deres
pension fra DIP i gang, selv om dette bevirkede, at pensionen ville
være lavere, end hvis De havde ventet med at sætte den i gang som
67-årig. De redegjorde desuden for 2 andre pensionsordninger, De havde
hos PFA, og for Deres franske pensionsordninger, som stammer fra en tidligere
arbejdsperiode i Frankrig.
Direktoratet skrev den 29. december 2000 til Dem og bad om nærmere
oplysninger om Deres pensioner.
De skrev i brev af 7. januar 2001, at Deres pension ville have været
væsentligt højere, hvis De havde haft mulighed for at modtage
efterløn efter den 1. marts 1998 og dermed ikke ville have været
tvunget til at sætte Deres pension i gang. De mente det ville
være urimeligt at "straffe" Dem ved at modregne eventuelle
pensionsudbetalinger i efterlønnen, da disse udbetalinger netop var
foretaget i nødværge mod det bopælskrav, som viste sig
ikke at være holdbart.
De redegjorde desuden for udbetalingerne fra Deres pensionsordninger. De
oplyste specielt, at der i depotet fra DIP var inkluderet en pensionsordning
i forbindelse med Deres ansættelse på XXX fra den 1. januar 1992
til den 1. november 1995.
Direktoratet bad med brev af 15. januar 2001 XXX om at opgøre det
beløb, De ville have haft ret til i efterløn siden den 1. marts
1998, hvis De havde bibeholdt Deres bopæl i Danmark og Deres medlemskab
af a-kassen.
De sendte den 10. marts 2001 kopier af opgørelser for år 2000
fra CRAM/CNAV og CAPIMMEC/IREC.
Kassen skrev den 3. april 2001 til direktoratet, at De - hvis udbetalingen
af efterløn havde fortsat efter den 1. marts 1998 - ville være
overgået til 82%-satsen den 10. december 1998. A-kassen havde desuden
fået oplyst fra DIP, at af det månedlige bruttobeløb, De
fik udbetalt fra DIP, stammede 5,25% fra den arbejdsgiverfinansierede andel.
A-kassen havde opgjort, at De i 1998 ville have været berettiget til
112.294 kr. i efterløn, i 1999 113.323.kr. og i år 2000 120.238
kr. Brevet var vedlagt en opgørelse fra DIP over Deres månedlige
udbetalinger siden 1. marts 1998.
De spurgte i brev af 19. april 2001 blandt andet, om det var inden for
direktoratets ressortområde at tage stilling til det forhold, at De
havde igangsat Deres pensionsudbetalinger tidligere end De ville have gjort,
hvis Deres efterløn ikke var blevet standset ved flytningen til
Frankrig. Hvis direktoratet ikke kunne afgøre dette
spørgsmål, ønskede De at vide, hvem der havde
kompetencen.
Den sociale Sikringsstyrelse skrev den 25. april 2001 til direktoratet, at
pensionerne fra CAPIMMEC/IREC (AGIRC/ARRCO) og CRAM/CNAV er pensioner, der er
omfattet af EF-forordning 1408/71, og de kan dermed sidestilles med en dansk
social pension, og at der ikke er tale om arbejdsmarkedspensioner.
Direktoratet sendte Dem den 3. maj 2001 en kopi af brevet fra Den Sociale
Sikringsstyrelse af 25. april 2001 til udtalelse.
Kassen oplyste i brev af 7. maj 2001, at Deres skyldige kontingent indtil
udgangen af december måned 2000 havde været 6.308,40 kr.
De skrev i e-mail af 8. maj 2001 at De er ubekendt med de præcise
kriterier for at kategorisere en pension som en social pension eller en
arbejdsmarkedspension, og hvilke kriterier, direktoratet lægger
vægt på vedrørende Deres franske pensioner. De har
tidligere meddelt, at Deres franske pensioner kun kunne opnås ved at
deltage aktivt på arbejdsmarkedet i Frankrig og selv at bidrage med en
del af ens løn. De forstår således ikke sidestillingen med
fx en social dansk invalidepension i denne sammenhæng. De skrev
desuden, at direktoratet ikke havde svaret på Deres mail af 19. april
2001.
Direktoratet redegjorde i e-mail af 8. maj 2001 (brev af 9. maj 2001) for
direktoratets opfattelse af Deres pensioners karakter og hvordan disse skulle
fradrages i efterlønnen. Direktoratet skrev blandt andet, at Deres
franske pensioner var sociale pensioner, der ikke fuldt ud kunne sidestilles
med en dansk social pension. Det var direktoratets opfattelse, at Deres
franske pensioner derfor skulle medføre fradrag i efterlønnen
krone for krone.
De skrev i e-mail af 9. maj 2001 at De mente, at CAPIMMEC/IREC-pensionen
var mest i familie med en dansk arbejdsmarkedspension. De skrev desuden, at
De ikke fandt det rimeligt, at De skulle sidde med betydelige omkostninger
vedrørende Deres for tidligt igangsatte pensioner, og De savnede svar
på spørgsmålet i Deres brev af 19. april 2001 om, hvem der
kunne afgøre dette spørgsmål.
Kassen sendte den 9. maj 2001 en justeret opgørelse af
efterbetalingsbeløbet for perioden fra den 1. marts 1998 til udgangen
af december måned 2000.
Direktoratet skrev den 17. maj 2001 til Dem om baggrunden for at anse
Deres franske pensioner for sociale pensioner. Direktoratet skrev desuden, at
direktoratet ikke havde mulighed for at tage stilling til
spørgsmålet om, hvilken betydning det skulle have, at Deres
pensioner er sat i gang tidligere end de ville være blevet, hvis
udbetalingen af Deres efterløn ikke var blevet stoppet ved Deres
flytning til Frankrig. Det var direktoratets umiddelbare opfattelse, at der
var tale om et erstatningsretligt problem, som normalt varetages af
domstolene.
Den Sociale Sikringsstyrelse oplyste telefonisk den 18. maj 2001, at De
havde henvendt Dem til styrelsen. På denne baggrund ville styrelsen
foretage en yderligere, nærmere vurdering af Deres franske
pensioner.
De skrev i e-mail af 18. maj 2001, at De fortsat savnede svar på
Deres tidligere stillede spørgsmål.
Den Sociale Sikringsstyrelse oplyste i brev af 21. maj 2001 at styrelsen
havde foretaget en fornyet vurdering af karakteren af Deres franske
pensioner. Styrelsen vurderede nu, at pensionerne fra CAPIMMEC og IREC ikke
er omfattet af forordning 1408/71 og dermed ikke kan sidestilles med danske
sociale pensioner. Styrelsen fastholdt at pensioner fra CRAM/CNAV kan
sidestilles med danske sociale pensioner".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 29. maj 2001 følgende
afgørelse
"Deres udmeldelse af a-kassen pr. 1. april 1998 annulleres.
De har ret til efterløn fra den 1. marts 1998.
Der skal ske forholdsmæssigt fradrag på 5,25 % i
efterlønnen for de løbende udbetalinger af pensionen fra Danske
civil- og akademiigeniørers Pensionskasse. Fradraget for 1998 og 1999
skal ske som et timefradrag ved at den ugentlige udbetaling omregnes til
timer med den gældende omregningssats. Fradraget for 2000 skal ske ved
at fradrage 45% af den ugentlige udbetaling.
Der skal ske fradrag for udbetalinger af Deres franske pension fra
CAPIMMEC/IREC. Fradraget for 1998 og 1999 skal ske som et timefradrag ved, at
den gennemsnitlige ugentlige udbetaling omregnes til timer med den
gældende omregningssats. Fradraget for 2000 skal ske ved at fradrage
45% af den gennemsnitlige ugentlige udbetaling.
Der skal ske fradrag for udbetalinger af Deres franske pension fra
CRAM/CNAV. Fradraget i efterlønnen skal ske krone for krone.
Beløbet for perioden fra den 1. marts1998 til den 31. december 2000
er opgjort til 268.511 kr. Beløbet er opgjort før
fradrag for skat og eventuelt bidrag til ATP.
Efterlønnen skal reduceres med medlemsbidraget for perioden siden
udmeldelsen. A-kassen har oplyst, at medlemsbidraget for perioden er på
i alt 6.308,40 kr. Det samlede efterbetalingsbeløb er derfor på
262.202,60 kr.
Begrundelse
Begrundelsen for afgørelsen er, at lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. blev ændret med virkning fra den 1.
juli 2000, ved lov nr. 397 af 31. maj 2000. Ved lovændringen blev
lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4 udvidet til hele EØS-området,
således at der efter den 1. juli 2000 kan udbetales efterløn
under ophold i hele EØS-området uden nogen tidsmæssig
begrænsning.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle
have en vis tilbagevirkende kraft, idet det også skulle gælde for
personer, der havde fået afslag på efterløn på grund
af bopælskravet, og hvor kravet ikke var forældet efter dansk
rets almindelige regler.
Direktoratet har vurderet, at De er omfattet af bestemmelsen om
tilbagevirkende kraft, idet indstillingen af udbetalingen af efterløn
pr. 1. marts 1998 sidestilles med en afgørelse om et afslag på
videre udbetaling af efterløn i forbindelse med Deres flytning til
Frankrig.
Annulleringen af udmeldelsen pr. 1. april 1998 er begrundet i, at De i
forbindelse med flytningen til Frankrig fik oplyst af a-kassen, at De ikke
kunne modtage efterløn under ophold i udlandet. Udmeldelsen var
således begrundet i, at udbetalingen af ydelser blev stoppet i
forbindelse med flytningen.
Direktoratet har vurderet, at De har dokumenteret, at De har opholdt Dem
inden for EØS i den periode, hvor Deres efterløn har
været indstillet.
Udbetalingen er opgjort som det beløb, De ville have fået
udbetalt, hvis udbetalingen af efterløn ikke havde været
indstillet i perioden fra den 1. marts 1998 til udgangen af december 2000.
Vedrørende fradrag for pension har direktoratet vurderet, at Deres
pension fra DIP ikke er en pension, der er oprettet som et led i et tidligere
ansættelsesforhold og hvor arbejdsgiveren har bidraget til pensionen.
Dog har Deres arbejdsgiver, xxx, bidraget til pensionen i perioden fra 1.
januar 1992 til 1. november 1995, og for udbetalinger, der stammer fra denne
periode, skal der ske fradrag for løbende udbetalinger. Da DIP har
oplyst, at 5,25% af pensionsudbetalingerne stammer fra denne periode, skal
fradraget beregnes på grundlag af 5,25% af de løbende
udbetalinger.
Vedrørende Deres franske pensioner, har Den Sociale
Sikringsstyrelse oplyst i brev af 21. maj 2001, at pensionen fra
CAPIMMEC/IREC ikke er omfattet af forordning 1408/71 og kan dermed ikke
sidestilles med en dansk social pension. Direktoratet har taget denne
vurdering til efterretning og har vurderet denne pension som en pension, der
er oprettet som led i et tidligere ansættelsesforhold og hvor
arbejdsgiveren har bidraget til pensionen. Den skal derfor medføre
fradrag efter samme retningslinier som Deres pension fra DIP.
Reglerne herom står i § 14, stk. 1, § 16 og § 26 i
bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter
i efterlønsperioden ( for medlemmer, som er fyldt 60 år
før den 1. juli 1999). Pensionen fradrages med 55% og 45% på
henholdsvis trin 1 og trin 2. Praksis om forholdsmæssigt fradrag er
beskrevet i vejledning nr. 102 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter
i efterlønsperioden ( for medlemmer, som er fyldt 60 år
før den 1. juli 1999).
For så vidt angår fradraget for pensioner udbetalt før
den 1. januar 2000 gjaldt de tidligere regler i bekendtgørelse nr. 308
af 19. maj 1999, § 14, stk. 1, § 16, § 26, § 27, stk. 1 og 2 og § 34, stk. 3
og bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996, §§ 4, 6 og 7. Pensionen
skulle efter disse regler fradrages ved at omregne pensionsbeløbet ved
hjælp af den gældende omregningssats.
Vedrørende fradrag for Deres franske pensioner fra CRAM/CNAV har
direktoratet vurderet, at dette er en social pension, der dog ikke direkte
kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension. Ved vurderingen af
at disse ordninger er sociale pensioner, har direktoratet lagt vægt
på vurderingen i brev fra Den Sociale Sikringsstyrelse af, at denne
pension kan sidestilles med en dansk social pension.
Fradraget foretages efter § 17 i den nugældende
bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter
mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år
før den 1. juli 1999) - tidligere § 17 i bekendtgørelse nr. 308
af 19. maj 1999 og § 7, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 949 af 6. november
1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens
størrelse.
Direktoratet har noteret sig Deres bemærkninger om, at De ikke ville
have sat Deres pensioner i gang, hvis De havde kunnet få
efterløn, og at den løbende månedlige udbetaling af
pension er blevet mindre end, hvis De havde ventet med at starte
pensionsudbetalingen. Direktoratet har dog ikke mulighed for at tage hensyn
til dette forhold, idet direktoratet skal træffe afgørelse ud
fra de faktisk indtrufne begivenheder, herunder at De i perioden har modtaget
pension.
Udregning af efterbetalingsbeløbet:
Efterbetalingsbeløbet er udregnet som det beløb, De
ville have fået udbetalt i efterløn, hvis de nugældende
regler havde været gældende på det tidspunkt, hvor
udbetalingen af efterlønnen blev standset.
Fradraget er sket som et fradrag for de pensioner, De har fået
udbetalt i perioden.
For Deres pensioner fra DIP og CAPIMMEC/IREC er fradraget foretaget efter
reglerne om arbejdsmarkedspensioner. Direktoratet har udregnet et ugentligt
pensionsbeløb. Efter reglerne i 1998 og 1999 er det ugentlige
pensionsbeløb blevet omregnet til timer med den gældende
omregningssats. Fradraget er herefter sket som et timefradrag. Efter reglerne
for 2000 er der ligeledes udregnet et ugentligt pensionsbeløb.
Fradraget er herefter sket som et kronefradrag på 45% af det ugentlige
pensionsbeløb.
For Deres pension fra CRAM/CNAV er fradraget sket som et kronefradrag for
det det ugentlige pensionsbeløb".
Under "Øvrige bemærkninger" bemærkede direktoratet
bl.a., at der ikke i arbejdsløshedsforsikringsloven er hjemmel til at
forrente den del af beløbet, der ligger forud for den 1. juli 2000,
idet der først blev indført regler om forrentning pr. 1. juli
2000. Reglerne skal anvendes på udbetalinger, hvis ordinære
udbetalingstidspunkt ligger efter den 1. juli 2000. Reglerne står i § 4
i bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000 om renter af efterbetaling af
dagpenge mv.
For så vidt angår renter for beløb, hvis ordinære
udbetalingstidspunkt ligger efter den 1. juli 2000, har direktoratet anmodet
a-kassen om at beregne et eventuelt rentebeløb af disse udbetalinger.
Beregningen af rente er ovennævnte bekendtgørelses § 3. Det skal
bemærkes, at der ikke udbetales rente, hvis rentebeløbet
udgør mindre end højeste dagpenge for en dag, som for tiden er
588 kr.
3. Klagen til ankenævnet
I klagen har De bl.a. anført, at De anker direktoratets
afgørelse vedrørende beløbsansættelsen.
Endvidere fandt De det beklageligt, at der skulle gå mere end 1
år inden De modtog en afgørelse.
Vedrørende baggrund:
De bemærkede, at på det tidspunkt, den 1. marts 1998, hvor De
af personlige grunde så Dem nødsaget til at flytte til Frankrig
(hvor De havde arbejdet fra 1965-1972), var De 62 år og havde
været på efterløn siden 1996 i.f.m xxx xxx. I henhold til
det da gældende bopælskrav måtte efterløn og
medlemskab af a-kassen ophøre ved flytningen. De så Dem derfor
nødsaget til for tidligt at igangsætte pensionsordninger med
betydelige reduktioner til følge i resten af Deres og Deres
ægtefælles liv i forhold til fuld pension.
I foråret 2000 blev De opmærksom på et lovforslag,
vedtaget 31. maj og ikraftrådt 1. juli samme år, om
ændringer i bopælskravet. I bemærkningerne til lovforslaget
står der til slut:
"Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten
måtte blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med
bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der
før lovens ikrafttræden har fået afslag på
efterløn på grund af bopælskravet, har krav på
efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk
rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres".
Det lovmæssige grundlag for en principiel stillingtagen og positiv
behandling af Deres tilfælde forekom således fuldstændigt
klart på dette tidspunkt.
Vedrørende sagsforløbet:
De gennemgik sagsforløbet i direktoratet. De fandt det belastende
og uforståeligt, at sagsbehandlingen skal være så
langvarig. Det var for Dem uforståeligt, at der skulle gå 5
måneder, før der overhovedet meddeles en principiel
stillingtagen til kassens afgørelse, ikke mindst på baggrund af
direktoratets udtalelser til pressen om dets væsentligt kortere
sagsbehandlingstider.
De fandt det beklageligt, at direktoratet ikke søgte diverse
oplysningsbehov dækket parallelt tidsmæssigt for de forskellige
berørte pensionsordninger, men ventede 3 måneder med at
forespørge om franske pensioner hos Den Sociale Sikringsstyrelse.
Vedrørende direktoratets modregning:
De bemærkede, at De i årene 1998, 1999 og 2000 havde modtaget
pensionsudbetalinger fra DIP (Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse.
Kun 5,25% af denne pension er arbejdsgiverfinansieret. Resten er helt
privat.),
CRAM/CNAV (fransk basispension, arbejdsgiver-arbejdstagerfinansieret) og
fra CAPIMMEC/IREC (fransk tillægspension,
arbejdsgiverarbejdstager-finansieret)
Pensionsudbetalingerne var igangsat som følge af
efterlønsstoppet. Beløbene for pensionerne samt DfAs fradrag
var følgende.
1998
1999
2000
DIP, fra 1.3.98
7.834
9.687
11.382
DfA-fradrag*
4.341
4.446
5.122
CRAM/CNAV, fra 1.7.98
5.824
12.476
12.314
DfA-fradrag
5.824
12.476
12.314
CAP/IREC, fra 1.10.98
9.863
39.552
42.790
Dfa-fradrag*
5.466
18.155
19.255
* DIP - og CAP/IREC - fradragene er ikke anført explicit af DfA,
men kan findes samlet ved diffenrensregning, og De havde så fordelt
summen proportionalt efter de respektive pensioners størrelse.
Samlet for de 3 år var der således fradraget i alt 87.399 kr.
for en pension på i alt 151.722 kr. Hvis det antages, at de
følgende 2 år vil ligge nogenlunde på linie med år
2000, kan det samlede fradrag for de 5 år på denne måde
kalkuleres til ca. 161 tkr. For en samlet pension på ca. 285 tkr. dvs.
ca. 56 % i fradrag.
Videre bemærkede De, at de franske pensioner begge er
arbejdsgiver/ar-bejdstagerfinansierede akkurat som de 5,25% af DIP-pensionen.
De fandt det derfor uforståeligt, hvorfor CRAM/CNAV-pensionen modregnes
100 %. Når Den Sociale Sikringsstyrelse sidestiller den med en dansk
social pension, så er det fordi de franske myndigheder selv har
benævnt den franske ordning som social. Det har de franske myndigheder
gjort, fordi de midler som arbejdsgiver/tager indbetaler også
bruges til at finansiere den franske sygesikring med som i et
forsikringsselskab. Der ligger i den modregningsmæssige
sammenhæng intet socialt element i CRAM/CNAV-pensionsudbe- talingerne,
der berettiger til et krone for krone fradrag modsat en dansk social
pension.
Endvidere anførte De, at direktoratet havde foretaget
modregningerne uden overhovedet at tage hensyn til, hvad der var årsag
og hvad der var virkning i hændelsesforløbet: ...direktoratet
skal træffe afgørelse ud fra de faktisk indtrufne begivenheder,
herunder at De i perioden har modtaget pension"
De sammenlignede situationen med cyklisten, som kørte mod
ensretningen for at slippe væk fra en politihund, der var pudset
på ham for en sigtelse, som senere viste sig at være uholdbar.
Cyklisten fik et bødeforlæg for at være kørt mod
ensretningen, fordi denne faktisk indtrufne begivenhed berettigede jo til en
bøde. Den blev dog senere frafaldet (det havde senere forlydt, at
cyklisten overvejer et sagsanlæg fort de skader han pådrog sig,
da han til sidst faldt).
De fandt det urimeligt, ja grotesk, at der overhovedet skulle foretages
modregning i indrømmet efterløn for pensionsudbetalinger, der
irreversibelt og med livsvarige langt større forringelser til
følge angiveligt er igangsat prematurt, netop som følge af et
uholdbart og nu med tilbagevirkende kraft annulleret bopælskrav for
efterløn, jf. i øvrigt kassens synspunkt i dens brev af 3.
april 2001 s. 2 øverst (bilag 2). De vedlagde en udregning (bilag 3),
der viste, at et sandsynligt samlet pensionstab var af en
størrelsesorden på det ti-dobbelte af det anførte
modregningsbeløb.
Endelig bemærkede De, at direktoratet nævnte, at det ikke har
hjemmel til at forrente den del af det skyldige beløb, det lå
forud for den 1. juli 2000, idet der først herefter var indført
en regel om forrentning. Denne rentesats var oplyst til at være
diskontoen + 5 % = 10 % p.a. Så kunne man måske honorere et
anerkendt krav om efterløn fra disse tidligere år under i det
mindste hensyn til inflationen, som alene sagsbehandlingstiden mærkbart
bidrog til; idet udviklingen af satserne siden 1998 på ca. et par %
p.a. formodentlig svarede nogenlunde til inflationen, kunne man måske
blot afregne til dagens satser i stedet for de tidligere.
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet fandt ikke, at der var kommet nye oplysninger, der gav
direktoratet anledning til at ændre sin afgørelse.
For så vidt angik beløbsansættelsen bemærkede
direktoratet, at efterbetalingsbeløbet var udregnet med fradrag for de
faktisk udbetalte pensioner i perioden.
For så vidt angik de franske pensioner (CAPIMMEC/IREC og CRAM/ CNAV)
havde Den Sociale Sikringsstyrelse udtalt, at disse 2 pensioner var
henholdsvis en arbejdsmarkedspension og en social pension. Direktoratet havde
lagt Den Sociale Sikringsstyrelses vurdering til grund i sin
afgørelse. Disse pensioner havde derfor medført fradrag i
henhold til de dagældende regler for disse 2 pensionstyper.
Direktoratet bemærkede yderligere, at der ikke findes at være
hjemmel til at kompensere for det forhold, at De satte Deres pensioner i gang
tidligere end De ville have gjort, hvis De have kunnet få
efterløn. Det var på daværende tidspunkt Deres eget valg
at flytte til Frankrig og få startet udbetalingen af sine pensioner.
Dette valg blev truffet på baggrund af de dagældende regler om,
at medlemmer ikke kunne få udbetalt efterløn, når de
flyttede til udlandet.
Vedrørende sagsbehandlingstiden havde direktoratet forståelse
for, at det kan føles belastende, at afgørelsen havde trukket
så længe ud, som den havde. Sagsforløbet skulle dog ses
på baggrund af, at der først skulle fastlægges
retningslinier for sagsbehandlingen af denne type sager. Disse retningslinier
blev fastlagt i Rundskrivelse nr. 96/00 af 30. oktober 2000. der havde
desuden i sagen været nogle forskellige pensionsforhold - både
danske og udenlandske - som først skulle udredes.
5. Nyt efter klagen
Med henvisning til Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
har De i brev af 16. juni 2001 anmodet ankenævnet om at være
opmærksom på følgende:
1) Hvad angik klassificeringen af, om udbetaling af en pension
medfører delvist eller 100% fradrag i efterløn anførte
direktoratet i afgørelsen side 2 nederst:.."en pension, der er
oprettet som led i et tidligere ansættelsesforhold og hvor
arbejdsgiveren har bidraget til pensionen....skal derfor medføre
fradrag efter samme retningslinier som Deres pension fra DIP." De
bemærkede, at det jo præcist var det, der også er
gældende for CRAM/CNAV-pensionen. Grunden til, at denne ordning er
benævnt "social" af de franske myndigheder og dermed Den Social
Sikringsstyrelse var anført i Deres ankebrev og var således ikke
relevant i denne sammenhæng.
2) Direktoratet anførte,..."det var på daværende
tidspunkt medlemmets eget valg at flytte til Frankrig...". Som tidligere
anført, så De dem nødsaget til at flytte til Frankrig af
personlige grunde, og De fandt ikke direktoratet kvalificeret til at udtale
sig om, hvis valg det var. Denne flytning skete rigtig nok på baggrund
af de daværende regler om at medlemmer ikke kunne få udbetalt
efterløn, når de flyttede til bl.a. et andet EU-land. Men det
drejer sig jo netop om regler, der var i strid med EU-retten og derfor
måtte ændres med tilbagevirkende kraft. Havde disse regler
været som de burde, havde De naturligvis ikke sat Deres pensioner i
gang, jf. redegørelsen i anken.
3) Direktoratet anførte, at alle bilag i sagen var vedlagt,
men bilagsforteg- nelsen var ikke
umiddelbart forståelig. Da der ikke figurerede j.dato tidligere end
11.12.00 var tidligere akter i sagen siden maj 2000 muligvis ikke medtaget.
Ved brev af 4. juli 2001 har Direktoratet til ovennævnte brevs pkt.
1 anført, at direktoratet i sin afgørelse har henholdt sig til
Den Sociale Sikringsstyrelses vurdering af de franske pensioner.
Til brevets pkt. 3 bemærkede direktoratet, at direktoratet havde
sendt alle bilag i sagen. Det var rigtigt, at det tidligste bilag (bilag 1)
havde datoen 11. december 2000, men dette bilag indeholdte de sagsakter, der
blev oversendt fra a-kassen i.f.m hele sagens oversendelse til direktoratet.
Sagsakterne i bilag 1 indeholdte dokumenter forud for den 11. december
2000.
Endvidere bemærkede direktoratet, at De havde haft en tidligere sag
(direktoratets j.nr. xxx) som var forløberen for den aktuelle sag.
Direktoratet havde ved oversendelsen af sag j.nr. yyy vurderet, at akterne i
den tidligere sag ikke havde betydning for den påankede sag.
På baggrund af den usikkerhed om de medsendte bilag, som De havde
givet udtryk for sendte direktoratet bilagene i den tidligere sag til
ankenævnets orientering.
Ved brev af 15. august 2001 har De yderligere anført, at
CRAM/CNAV-pensionen er oprettet som led i et tidligere
ansættelsesforhold og den er finansieret ved bidrag fra såvel
arbejdsgiver som arbejdstager. Det er netop disse præmisser, som
direktoratet henholder sig til for at foretage fradrag for den anden franske
pension som for DIP-pensionen.
CRAM/CNAV-pensionen er betinget af, hvor meget og hvorlænge
arbejdsgiver/tager har bidraget og er således forbeholdt
lønmodtagere, mens en dansk social pension er finansieret over skatten
og "oftest vil være en forsørgelsesmæssig ordning, hvor
udbetalingen udløses af sociale eller aldersmæssige
begivenheder" (direktoratets brev af 17.5.01). Det sociale element i
CRAM/CNAV-pensionen ligger i, at udbetalingerne også bruges til at
finansiere den franske sygesikring (som i øvrigt indtil for nylig
også var forbeholdt personer med tilknytning til arbejdsmarkedet).
Det forekom Dem uforståeligt, hvorfor direktoratet foretog et krone
for krone fradrag for CRAM/CNAV-pensionen som for en dansk social pension i
stedet for at foretage beregningen for CAPIMMEC/IREC-pensionen.
Direktoratet bemærkede den 21. august 2001, at vedrørende de
franske pensioner havde direktoratet henholdt sig til vurderingen fra Den
Sociale Sikringsstyrelse.
De har endelig i brev af 23. august 2001 anført, at så vidt
De havde forstået var det ikke i DSS´ ressortområde at vurdere
omtalte pensioner i relation til evt. fradrag i efterløn, men derimod
Arbejdsdirektoratets.
Således vurderer direktoratet CAPIMMEC/IREC pensionen bl.a. "....som
en pension, der er oprettet som et led i et tidligere
ansættelsesforhold og hvor arbejdsgiveren har bidraget til pensionen.
Den skal derfor medføre fradrag efter samme retningslinier som Deres
pension fra DIP".
Derimod, når det drejer sig om CRAMA/CNAV pensionen, der som
dokumenteret ligeledes er oprettet som led i et tidligere
ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren sammen med arbejdstageren
ligeledes har bidraget til pensionen (og til sygesikringen - det sociale
element), finder direktoratet øjensynligt ingen anledning til at
behandle den på tilsvarende måde, uden i øvrigt at
begrunde nærmere. Direktoratet lagde derimod - og øjensynligt
udelukkende - vægt på, at DSS sidestiller den med dansk social
pension i henhold til en EF-forordning fra 1971, en kategorisering som
må formodes kun at vedrøre DSS` ressortområde og som Dem
bekendt af gode grunde ikke vedrører evt. fradrag i
efterløn.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse
nr. 592 af 14. juli 1999.
§ 75 b.
Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte
arbejdsløshedskasser,
1) som er fyldt 60 år,
2) som har været medlem og indbetalt efterlønsbidrag, jf.
§ 77, stk.4, jf. stk. 5, i 20 år inden for de sidste 25 år, jf.
dog stk. 2,
3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge
efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og
4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne
og Grønland, eller i et andet EØS-land.
Lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension
(ændring af bopælskravet i
efterlønsordningen)
§ 1.
.....
7.
I § 75 b, stk. 1, nr. 4 indsættes efter
"Grønland": ", eller i et andet EØS-land".
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000
Bemærkninger til lovforslag nr. L 276, fremsat den 12. april
2000:
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
.....
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lovforslaget indebærer, at arbejdsløshedsforsikringsloven
bringes i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk
for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten. De
krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens
artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om
arbejdskraftens frie bevægelighed, således som disse bestemmelser
er fortolket af Kommissionen.
Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten måtte
blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med
bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der
før lovens ikrafttræden har fået afslag på
efterløn på grund af bopælskravet, har krav på
efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk
rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres.
Bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og
indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt
60 år før 1. juli 1999)
Pension
§ 14.
Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg),
som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan art, at
det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen,
medfører fradrag.
.....
§ 16.
Løbende udbetaling af pension, som stammer fra en
periode med arbejde i udlandet, medfører fradrag i
efterlønnen.
§ 17.
Kan en udenlandsk social pension ikke direkte sidestilles med
ydelser efter lov om social pension, eller er pensionen mindre end dansk
folkepensions grundbeløb, kan pensionen modtages sammen med
efterløn mod, at pensionen fradrages i efterlønnen krone for
krone.
.....
Beregning af fradrag
§ 26.
Hvis et medlem modtager efterløn efter lovens § 75 d,
stk. 3, 1. pkt., eller § 75 e, stk. 2, 1. pkt., (trin 1) udgør fradrag
for pension, jf. §§ 14 og 16, 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb
på årsbasis. Hvis medlemmet modtager efterløn efter lovens
§ 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75
e, stk. 4, (trin 2) udgør fradraget 45 pct. af det udbetalte
pensionsbeløb på årsbasis. Fradrag for pension sker inden
fradrag for øvrige indtægter.
Stk. 2. Et fradrag efter stk. 1 opgøres til et ugebeløb,
der trækkes fra et medlems sats på ugebasis. Den regulerede
ugesats afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og
indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt
60 år før den 1. juli 1999)
Pension
§ 14.
Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg),
som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan
karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til
pensionen, medfører fradrag.
.....
§ 16.
Løbende udbetaling af pension, som hidrører fra
en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag i
efterlønnen.
§ 17.
Kan en udenlandsk social pension ikke direkte sidestilles med
ydelser efter lov om social pension, eller er pensionen mindre end dansk
folkepensions grundbeløb, kan pensionen modtages sammen med
efterløn mod, at pensionen fradrages i efterlønnen krone for
krone.
.....
Fradragsberegning
§ 26.
Hvis et medlem modtager efterløn efter lovens § 75 d,
stk. 3, 1. pkt., eller § 75 e, stk. 2, 1. pkt., (trin 1) udgør fradrag
for pension, jf. §§ 14 og 16, 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb
på årsbasis. Hvis medlemmet modtager efterløn efter lovens
§ 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75
e, stk. 4, (trin 2) udgør fradraget 45 pct. af det udbetalte
pensionsbeløb på årsbasis. Fradrag for pension foretages
inden fradrag for øvrige indtægter.
Stk. 2. Et fradrag efter stk. 1 opgøres til et ugebeløb,
der trækkes fra et medlems sats på ugebasis. Den regulerede
ugesats afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 27.
Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger
beregnes fradrag for indtægter i henhold til § 12, stk. 1, ved, at
indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der
foretages derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal
udgør af en hel uges efterløn. For deltidsforsikrede
udgør en hel uges efterløn 2/3 af en hel uges efterløn
for fuldtidsforsikrede.
Stk. 2. Hvis efterlønnen udbetales for en måned ad
gangen, beregnes fradraget efter stk. 1 ved, at indtægten pr.
måned omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages
derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal
udgør af en hel måneds efterløn. For deltidsforsikrede
udgør en måneds efterløn 2/3 af en hel måneds
efterløn for fuldtidsforsikrede.
§ 34.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli
1999.
....
Stk. 3. For medlemmer, som er omfattet af reglerne i
bekendtgørelsens kapitel 3, sker fradrag for pension indtil 1. januar
2000 efter reglerne i § 27, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og
indtægters betydning for efterlønnens størrelse
Pension
§ 4.
Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg),
som er led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan
karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager,
medfører fradrag. Tilsvarende gælder fast løbende
udbetaling af beløb, som faglige organisationer og lignende eller en
tidligere arbejdsgiver udbetaler som supplement til efterlønnen eller
i forbindelse med arbejdsophør.
.....
§ 6.
Løbende udbetaling af pension, som hidrører fra
en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag i
efterlønnen.
§ 7.
Et medlem, der modtager udenlandsk pension, som kan
sidestilles med ydelser efter lov om social pension, kan ikke samtidig
modtage efterløn.
Stk. 2. Kan en udenlandsk pension ikke direkte sidestilles med ydelser
efter lov om social pension, eller er pensionen mindre end dansk
folkepensions grundbeløb, kan pensionen dog modtages sammen med
efterløn mod, at pensionen fradrages fuldt ud i efterlønnen.
Fradragsberegning
§ 14.
Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger
beregnes fradrag for indtægter i henhold til § 2 stk. 1, § 4 og § 6
ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af
omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som
det beregnede timetal udgør af en hel uges efterløn. For
deltidsforsikrede udgør en hel uges efterløn 2/3 af en hel uges
efterløn for fuldtidsforsikrede.
Vejledning nr. 102 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter i
efterlønsperioden ( for medlemmer, som er fyldt 60 år før
den 1. juli 1999)
Pensionsordninger m.v.
Til § 14, stk. 1
Løbende udbetalinger af arbejdsrelaterede pensionsordninger
medfører fradrag i efterlønnen.
Fradrag sker, hvis pensionen er oprettet som led i tidligere
ansættelsesforhold, og hvis det er normalt, at arbejdsgiveren helt
eller delvist finansierer pensionen.
Hvis pensionsordningen følger af overenskomst eller anden kollektiv
aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt,
at arbejdsgiveren bidrager. Pensionsudbetalingen vil derfor medføre
fradrag.
Reglen om fradrag gælder også for løbende udbetaling af
tjenestemandspension og tjenestemandslignende pensioner.
Reglen anvendes på den samlede pension. Dette gælder, selv om
medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det
kan f.eks. være, fordi medlemmet har været selvstændig
erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en
pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag
for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var et
led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling,
der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun
medlemmet har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag.
.....
Bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000 om renter af
efterbetaling af dagpenge m.v.
§ 3.
Udbetales ydelser ikke i rette tid, forrentes beløbet fra
forfaldsdagen med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.
Der beregnes ikke rente af morarenten. Renten beregnes i øvrigt efter
principperne i renteloven.
Stk. 2. Forfaldsdagen er den dispositionsdato, som a-kassen har fastsat,
eller som er fastsat på anden vis. Der beregnes renter indtil det
tidspunkt, hvor den forfaldne ydelse faktisk er udbetalt på en
efterfølgende dispositionsdag.
Stk. 3. Den foretagne beregning af renten skal ikke ændres, selv om
morarenten ændres inden den første mulige dispositionsdag.
Stk. 4. Den beregnede rente udbetales ikke, hvis det beregnede
rentebeløb udgør mindre end højeste dagpenge for en dag
for fuldtidsforsikrede.
....
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle udbetalinger, der
rettidigt kan finde sted den 1. juli 2000 eller senere.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen vedrører, om der er indgået en aftale med sagsøgte om udførelsen af det fakturerede arbejde Domsdatabasen · 11. november 2020
- Byrettens dom ændres, således at dagbøderne fastsættes til 200 kr. Domsdatabasen · 20. april 2018
- Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans, og sender sagen til byretten til fortsat behandling Domsdatabasen · 29. marts 2022
- Sagen vedrører spørgsmålet om forrentning af sagsøgers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Domsdatabasen · 11. juni 2021
- Højesteret stadfæstede landsrettens sager om, hvorvidt forrentning af for sent betalt erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, skal beregnes af bruttoerstatningsbeløbene eller af nettobeløbene efter indeholdelse af A-skat Domsdatabasen · 27. april 2022
- Sag om, hvorvidt der kan pålægges kommunal parkeringsafgift for parkering ved Christianshavns Kanal på en plads, der på parkeringstidspunktet var godkendt til parkering, men hvor afstribning endnu ikke var foretaget Domsdatabasen · 1. juli 2020
Lignende dokumenter
- Pensionsfradrag i efterløn Retsinformation · 14. juni 2002
- Dispensation for fravalg af efterlønsordning Retsinformation · 23. juli 2002
- Udlandsdansker skriftlig ansøgning om efterløn ansøgningstidspunktet Retsinformation · 29. januar 2002
- Efterløn med tilbagevirkende kraft - rådighed -flytning til andet EØS-land inden 60. år. Retsinformation · 10. oktober 2002
- Renter Retsinformation · 20. maj 2003
- 2019-32. Ikke realudligning trods mangelfuld vejledning fra a-kasse om skattefri præmie. Retsinformation · 14. januar 2020