Spring til indhold

Retsinformation

Fradrag i efterløn for pensioner bopælskrav tilbagevirkende kraft realudligning

KEN nr 9267 af 26/02/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet14. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fradrag i efterløn for pensioner

bopælskrav tilbagevirkende kraft realudligning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 21.

februar 2002.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

De kan ikke få efterløn uden fradrag for Deres løbende

udbetalinger af pensioner, medmindre De kan få retableret Deres

pensionsstatus svarende til det, der var gældende, før De rejste

til udlandet.

Ankenævnet lægger til grund, at De overgik til efterløn

i juni 1996 og modtog efterløn indtil De den 1. marts 1998 flyttede

til Frankrig. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at De

herefter fik sat udbetalingen af to franske pensioner samt en pension fra DIP

i gang, således at De og Deres hustru havde et

forsørgelsesgrundlag.

Ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 ændredes § 75 b , stk. 1, nr. 4 i

arbejdsløshedsforsikringsloven således, at man kan få

efterløn, hvis man har bopæl her i riget eller i et andet

EØS-land. Det er således ikke længere et krav, at man har

bopæl her i riget. Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli

2000, men ifølge lovbemærkningerne har personer, der før

lovens ikrafttræden har fået afslag på efterløn

på grund af bopælskravet, krav på efterløn i det

omfang kravet ikke er forældet og kan dokumenteres.

På baggrund af lovændringen søgte De om og fik bevilget

genoptagelse af udbetalingen af efterløn.

Ankenævnet finder, at der ved beregningen af det

efterlønsbeløb, som tilkommer Dem efter lovændringen,

skal ske fradrag for de udbetalte pensioner efter de gældende regler

Læs alt

herom. Der er ikke i de gældende regler hjemmel til at bortse fra

udbetalingen af pensioner i særlige situationer.

Der er heller ikke i bemærkningerne til lovændringen

støtte for at se bort fra udbetalinger af løbende pensioner ved

udbetaling af efterløn.

Der henvises herved til § 4 i bekendtgørelse nr. 949 af 6. november

1996 og § 14 i bekendtgørelse nr. 565 af 19. maj 1999 om arbejde og

indtægter m.v. i efterlønsperioden.

Nævnet er opmærksom på, at De har anført, at De

ikke ville have sat udbetalingen af Deres pensioner i gang så tidligt,

hvis reglerne om udbetaling af efterløn ved bopæl i udlandet

havde været gældende i 1998.

Ankenævnet finder derfor, at såfremt De har mulighed for at

få retableret Deres pensionsstatus svarende til det, der var

gældende, før De rejste til udlandet, kan De få udbetalt

efterløn i overensstemmelse hermed.

For så vidt De har klaget over beregningen af de enkelte pensioner

bemærkes, at ankenævnet har lagt til grund, at

CRAM/CNAV-pensionen er en social pension, der ikke fuldt ud kan sidestilles

med en dansk social pension. Da pensionen ikke fuldt ud kan sidestilles med

en dansk social pension, afskærer pensionen Dem ikke fra at modtage

efterløn, men der skal ske fradrag i efterlønnen krone for

krone, jf. § 17 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 565 af 22.

juni 2000 om arbejde og indtægter i efterlønsperioden.

Ankenævnet finder ikke, at der er fremkommet oplysninger, der giver

anledning til at anfægte rigtigheden af Den Sociale Sikringsstyrelses

sagkyndige udtalelse om karakteren af de omhandlede pensioner. Den Sociale

Sikringsstyrelse er den myndighed, der foretager vurderinger af, hvorvidt

forskellige landes pensioner er sammenlignelige med danske og omfattet af

EF-forordning nr. 1408/71. Den Sociale Sikringsstyrelses udtalelse om

karakteren af en pensionsordning vil derfor normalt blive lagt til grund.

I anken har De yderligere kommenteret de beløb, man har fradraget

DIP og CAP/IREC-pensionerne med, ligesom De har spurgt, om man måske

kunne honorere et anerkendt krav om efterløn fra de tidligere år

under hensyntagen til inflationen, således at man afregnede til dagens

satser i stedet for de tidligere satser. Ankenævnet har i dag anmodet

Arbejdsdirektoratet om overfor Dem nærmere at redegøre for,

hvorledes de enkelte beløb, der er fradraget, er beregnet, samt

besvare Deres spørgsmål vedr. afregning efter dagens satser.

Ankenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid, men sagen har

beroet på principielle overvejelser.

På ankenævnets vegne

XXX

XX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet + akter

XXX

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstiller sagen på følgende

måde:

"De anmodede med brev af 4. maj 2000 XXX om genoptagelse af Deres

medlemskab med henblik på at genindtræde i

efterlønsordningen.

XXX sendte med brev af 9. juni 2000 nogle bilag til direktoratet til brug

for behandlingen af sagen.

Direktoratet hjemviste den 1. november 2000 sagen til fornyet behandling i

a-kassen med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt

De ville have haft ret til efterløn for perioden efter den 1. marts

1998, hvis det nuværende bopælskrav havde været

gældende. Direktoratet bad desuden a-kassen om at indhente oplysninger

om, hvorvidt De havde haft indtægter til forsørgelse i perioden.

XXX traf den 6. december 2000 afgørelse om, at De ville have haft

ret til efterløn fra den 1. marts 1998, hvis det nugældende

bopælskrav havde været gældende dengang.

A-kassen havde vedlagt et brev fra Dem af 22. november 2000, hvori De

havde redegjort for Deres pensionsordninger og vedlagt dokumentation for

disse. De skrev videre, at De ved flytningen til Frankrig havde håbet

at få noget konsulentarbejde, men at mulighederne blev mere og mere

løse. De så Dem derfor nødsaget til at sætte Deres

pension fra DIP i gang, selv om dette bevirkede, at pensionen ville

være lavere, end hvis De havde ventet med at sætte den i gang som

67-årig. De redegjorde desuden for 2 andre pensionsordninger, De havde

hos PFA, og for Deres franske pensionsordninger, som stammer fra en tidligere

arbejdsperiode i Frankrig.

Direktoratet skrev den 29. december 2000 til Dem og bad om nærmere

oplysninger om Deres pensioner.

De skrev i brev af 7. januar 2001, at Deres pension ville have været

væsentligt højere, hvis De havde haft mulighed for at modtage

efterløn efter den 1. marts 1998 og dermed ikke ville have været

tvunget til at sætte Deres pension i gang. De mente det ville

være urimeligt at "straffe" Dem ved at modregne eventuelle

pensionsudbetalinger i efterlønnen, da disse udbetalinger netop var

foretaget i nødværge mod det bopælskrav, som viste sig

ikke at være holdbart.

De redegjorde desuden for udbetalingerne fra Deres pensionsordninger. De

oplyste specielt, at der i depotet fra DIP var inkluderet en pensionsordning

i forbindelse med Deres ansættelse på XXX fra den 1. januar 1992

til den 1. november 1995.

Direktoratet bad med brev af 15. januar 2001 XXX om at opgøre det

beløb, De ville have haft ret til i efterløn siden den 1. marts

1998, hvis De havde bibeholdt Deres bopæl i Danmark og Deres medlemskab

af a-kassen.

De sendte den 10. marts 2001 kopier af opgørelser for år 2000

fra CRAM/CNAV og CAPIMMEC/IREC.

Kassen skrev den 3. april 2001 til direktoratet, at De - hvis udbetalingen

af efterløn havde fortsat efter den 1. marts 1998 - ville være

overgået til 82%-satsen den 10. december 1998. A-kassen havde desuden

fået oplyst fra DIP, at af det månedlige bruttobeløb, De

fik udbetalt fra DIP, stammede 5,25% fra den arbejdsgiverfinansierede andel.

A-kassen havde opgjort, at De i 1998 ville have været berettiget til

112.294 kr. i efterløn, i 1999 113.323.kr. og i år 2000 120.238

kr. Brevet var vedlagt en opgørelse fra DIP over Deres månedlige

udbetalinger siden 1. marts 1998.

De spurgte i brev af 19. april 2001 blandt andet, om det var inden for

direktoratets ressortområde at tage stilling til det forhold, at De

havde igangsat Deres pensionsudbetalinger tidligere end De ville have gjort,

hvis Deres efterløn ikke var blevet standset ved flytningen til

Frankrig. Hvis direktoratet ikke kunne afgøre dette

spørgsmål, ønskede De at vide, hvem der havde

kompetencen.

Den sociale Sikringsstyrelse skrev den 25. april 2001 til direktoratet, at

pensionerne fra CAPIMMEC/IREC (AGIRC/ARRCO) og CRAM/CNAV er pensioner, der er

omfattet af EF-forordning 1408/71, og de kan dermed sidestilles med en dansk

social pension, og at der ikke er tale om arbejdsmarkedspensioner.

Direktoratet sendte Dem den 3. maj 2001 en kopi af brevet fra Den Sociale

Sikringsstyrelse af 25. april 2001 til udtalelse.

Kassen oplyste i brev af 7. maj 2001, at Deres skyldige kontingent indtil

udgangen af december måned 2000 havde været 6.308,40 kr.

De skrev i e-mail af 8. maj 2001 at De er ubekendt med de præcise

kriterier for at kategorisere en pension som en social pension eller en

arbejdsmarkedspension, og hvilke kriterier, direktoratet lægger

vægt på vedrørende Deres franske pensioner. De har

tidligere meddelt, at Deres franske pensioner kun kunne opnås ved at

deltage aktivt på arbejdsmarkedet i Frankrig og selv at bidrage med en

del af ens løn. De forstår således ikke sidestillingen med

fx en social dansk invalidepension i denne sammenhæng. De skrev

desuden, at direktoratet ikke havde svaret på Deres mail af 19. april

2001.

Direktoratet redegjorde i e-mail af 8. maj 2001 (brev af 9. maj 2001) for

direktoratets opfattelse af Deres pensioners karakter og hvordan disse skulle

fradrages i efterlønnen. Direktoratet skrev blandt andet, at Deres

franske pensioner var sociale pensioner, der ikke fuldt ud kunne sidestilles

med en dansk social pension. Det var direktoratets opfattelse, at Deres

franske pensioner derfor skulle medføre fradrag i efterlønnen

krone for krone.

De skrev i e-mail af 9. maj 2001 at De mente, at CAPIMMEC/IREC-pensionen

var mest i familie med en dansk arbejdsmarkedspension. De skrev desuden, at

De ikke fandt det rimeligt, at De skulle sidde med betydelige omkostninger

vedrørende Deres for tidligt igangsatte pensioner, og De savnede svar

på spørgsmålet i Deres brev af 19. april 2001 om, hvem der

kunne afgøre dette spørgsmål.

Kassen sendte den 9. maj 2001 en justeret opgørelse af

efterbetalingsbeløbet for perioden fra den 1. marts 1998 til udgangen

af december måned 2000.

Direktoratet skrev den 17. maj 2001 til Dem om baggrunden for at anse

Deres franske pensioner for sociale pensioner. Direktoratet skrev desuden, at

direktoratet ikke havde mulighed for at tage stilling til

spørgsmålet om, hvilken betydning det skulle have, at Deres

pensioner er sat i gang tidligere end de ville være blevet, hvis

udbetalingen af Deres efterløn ikke var blevet stoppet ved Deres

flytning til Frankrig. Det var direktoratets umiddelbare opfattelse, at der

var tale om et erstatningsretligt problem, som normalt varetages af

domstolene.

Den Sociale Sikringsstyrelse oplyste telefonisk den 18. maj 2001, at De

havde henvendt Dem til styrelsen. På denne baggrund ville styrelsen

foretage en yderligere, nærmere vurdering af Deres franske

pensioner.

De skrev i e-mail af 18. maj 2001, at De fortsat savnede svar på

Deres tidligere stillede spørgsmål.

Den Sociale Sikringsstyrelse oplyste i brev af 21. maj 2001 at styrelsen

havde foretaget en fornyet vurdering af karakteren af Deres franske

pensioner. Styrelsen vurderede nu, at pensionerne fra CAPIMMEC og IREC ikke

er omfattet af forordning 1408/71 og dermed ikke kan sidestilles med danske

sociale pensioner. Styrelsen fastholdt at pensioner fra CRAM/CNAV kan

sidestilles med danske sociale pensioner".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 29. maj 2001 følgende

afgørelse

"Deres udmeldelse af a-kassen pr. 1. april 1998 annulleres.

De har ret til efterløn fra den 1. marts 1998.

Der skal ske forholdsmæssigt fradrag på 5,25 % i

efterlønnen for de løbende udbetalinger af pensionen fra Danske

civil- og akademiigeniørers Pensionskasse. Fradraget for 1998 og 1999

skal ske som et timefradrag ved at den ugentlige udbetaling omregnes til

timer med den gældende omregningssats. Fradraget for 2000 skal ske ved

at fradrage 45% af den ugentlige udbetaling.

Der skal ske fradrag for udbetalinger af Deres franske pension fra

CAPIMMEC/IREC. Fradraget for 1998 og 1999 skal ske som et timefradrag ved, at

den gennemsnitlige ugentlige udbetaling omregnes til timer med den

gældende omregningssats. Fradraget for 2000 skal ske ved at fradrage

45% af den gennemsnitlige ugentlige udbetaling.

Der skal ske fradrag for udbetalinger af Deres franske pension fra

CRAM/CNAV. Fradraget i efterlønnen skal ske krone for krone.

Beløbet for perioden fra den 1. marts1998 til den 31. december 2000

er opgjort til 268.511 kr. Beløbet er opgjort før

fradrag for skat og eventuelt bidrag til ATP.

Efterlønnen skal reduceres med medlemsbidraget for perioden siden

udmeldelsen. A-kassen har oplyst, at medlemsbidraget for perioden er på

i alt 6.308,40 kr. Det samlede efterbetalingsbeløb er derfor på

262.202,60 kr.

Begrundelse

Begrundelsen for afgørelsen er, at lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. blev ændret med virkning fra den 1.

juli 2000, ved lov nr. 397 af 31. maj 2000. Ved lovændringen blev

lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4 udvidet til hele EØS-området,

således at der efter den 1. juli 2000 kan udbetales efterløn

under ophold i hele EØS-området uden nogen tidsmæssig

begrænsning.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle

have en vis tilbagevirkende kraft, idet det også skulle gælde for

personer, der havde fået afslag på efterløn på grund

af bopælskravet, og hvor kravet ikke var forældet efter dansk

rets almindelige regler.

Direktoratet har vurderet, at De er omfattet af bestemmelsen om

tilbagevirkende kraft, idet indstillingen af udbetalingen af efterløn

pr. 1. marts 1998 sidestilles med en afgørelse om et afslag på

videre udbetaling af efterløn i forbindelse med Deres flytning til

Frankrig.

Annulleringen af udmeldelsen pr. 1. april 1998 er begrundet i, at De i

forbindelse med flytningen til Frankrig fik oplyst af a-kassen, at De ikke

kunne modtage efterløn under ophold i udlandet. Udmeldelsen var

således begrundet i, at udbetalingen af ydelser blev stoppet i

forbindelse med flytningen.

Direktoratet har vurderet, at De har dokumenteret, at De har opholdt Dem

inden for EØS i den periode, hvor Deres efterløn har

været indstillet.

Udbetalingen er opgjort som det beløb, De ville have fået

udbetalt, hvis udbetalingen af efterløn ikke havde været

indstillet i perioden fra den 1. marts 1998 til udgangen af december 2000.

Vedrørende fradrag for pension har direktoratet vurderet, at Deres

pension fra DIP ikke er en pension, der er oprettet som et led i et tidligere

ansættelsesforhold og hvor arbejdsgiveren har bidraget til pensionen.

Dog har Deres arbejdsgiver, xxx, bidraget til pensionen i perioden fra 1.

januar 1992 til 1. november 1995, og for udbetalinger, der stammer fra denne

periode, skal der ske fradrag for løbende udbetalinger. Da DIP har

oplyst, at 5,25% af pensionsudbetalingerne stammer fra denne periode, skal

fradraget beregnes på grundlag af 5,25% af de løbende

udbetalinger.

Vedrørende Deres franske pensioner, har Den Sociale

Sikringsstyrelse oplyst i brev af 21. maj 2001, at pensionen fra

CAPIMMEC/IREC ikke er omfattet af forordning 1408/71 og kan dermed ikke

sidestilles med en dansk social pension. Direktoratet har taget denne

vurdering til efterretning og har vurderet denne pension som en pension, der

er oprettet som led i et tidligere ansættelsesforhold og hvor

arbejdsgiveren har bidraget til pensionen. Den skal derfor medføre

fradrag efter samme retningslinier som Deres pension fra DIP.

Reglerne herom står i § 14, stk. 1, § 16 og § 26 i

bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter

i efterlønsperioden ( for medlemmer, som er fyldt 60 år

før den 1. juli 1999). Pensionen fradrages med 55% og 45% på

henholdsvis trin 1 og trin 2. Praksis om forholdsmæssigt fradrag er

beskrevet i vejledning nr. 102 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter

i efterlønsperioden ( for medlemmer, som er fyldt 60 år

før den 1. juli 1999).

For så vidt angår fradraget for pensioner udbetalt før

den 1. januar 2000 gjaldt de tidligere regler i bekendtgørelse nr. 308

af 19. maj 1999, § 14, stk. 1, § 16, § 26, § 27, stk. 1 og 2 og § 34, stk. 3

og bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996, §§ 4, 6 og 7. Pensionen

skulle efter disse regler fradrages ved at omregne pensionsbeløbet ved

hjælp af den gældende omregningssats.

Vedrørende fradrag for Deres franske pensioner fra CRAM/CNAV har

direktoratet vurderet, at dette er en social pension, der dog ikke direkte

kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension. Ved vurderingen af

at disse ordninger er sociale pensioner, har direktoratet lagt vægt

på vurderingen i brev fra Den Sociale Sikringsstyrelse af, at denne

pension kan sidestilles med en dansk social pension.

Fradraget foretages efter § 17 i den nugældende

bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter

mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år

før den 1. juli 1999) - tidligere § 17 i bekendtgørelse nr. 308

af 19. maj 1999 og § 7, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 949 af 6. november

1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens

størrelse.

Direktoratet har noteret sig Deres bemærkninger om, at De ikke ville

have sat Deres pensioner i gang, hvis De havde kunnet få

efterløn, og at den løbende månedlige udbetaling af

pension er blevet mindre end, hvis De havde ventet med at starte

pensionsudbetalingen. Direktoratet har dog ikke mulighed for at tage hensyn

til dette forhold, idet direktoratet skal træffe afgørelse ud

fra de faktisk indtrufne begivenheder, herunder at De i perioden har modtaget

pension.

Udregning af efterbetalingsbeløbet:

Efterbetalingsbeløbet er udregnet som det beløb, De

ville have fået udbetalt i efterløn, hvis de nugældende

regler havde været gældende på det tidspunkt, hvor

udbetalingen af efterlønnen blev standset.

Fradraget er sket som et fradrag for de pensioner, De har fået

udbetalt i perioden.

For Deres pensioner fra DIP og CAPIMMEC/IREC er fradraget foretaget efter

reglerne om arbejdsmarkedspensioner. Direktoratet har udregnet et ugentligt

pensionsbeløb. Efter reglerne i 1998 og 1999 er det ugentlige

pensionsbeløb blevet omregnet til timer med den gældende

omregningssats. Fradraget er herefter sket som et timefradrag. Efter reglerne

for 2000 er der ligeledes udregnet et ugentligt pensionsbeløb.

Fradraget er herefter sket som et kronefradrag på 45% af det ugentlige

pensionsbeløb.

For Deres pension fra CRAM/CNAV er fradraget sket som et kronefradrag for

det det ugentlige pensionsbeløb".

Under "Øvrige bemærkninger" bemærkede direktoratet

bl.a., at der ikke i arbejdsløshedsforsikringsloven er hjemmel til at

forrente den del af beløbet, der ligger forud for den 1. juli 2000,

idet der først blev indført regler om forrentning pr. 1. juli

2000. Reglerne skal anvendes på udbetalinger, hvis ordinære

udbetalingstidspunkt ligger efter den 1. juli 2000. Reglerne står i § 4

i bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000 om renter af efterbetaling af

dagpenge mv.

For så vidt angår renter for beløb, hvis ordinære

udbetalingstidspunkt ligger efter den 1. juli 2000, har direktoratet anmodet

a-kassen om at beregne et eventuelt rentebeløb af disse udbetalinger.

Beregningen af rente er ovennævnte bekendtgørelses § 3. Det skal

bemærkes, at der ikke udbetales rente, hvis rentebeløbet

udgør mindre end højeste dagpenge for en dag, som for tiden er

588 kr.

3. Klagen til ankenævnet

I klagen har De bl.a. anført, at De anker direktoratets

afgørelse vedrørende beløbsansættelsen.

Endvidere fandt De det beklageligt, at der skulle gå mere end 1

år inden De modtog en afgørelse.

Vedrørende baggrund:

De bemærkede, at på det tidspunkt, den 1. marts 1998, hvor De

af personlige grunde så Dem nødsaget til at flytte til Frankrig

(hvor De havde arbejdet fra 1965-1972), var De 62 år og havde

været på efterløn siden 1996 i.f.m xxx xxx. I henhold til

det da gældende bopælskrav måtte efterløn og

medlemskab af a-kassen ophøre ved flytningen. De så Dem derfor

nødsaget til for tidligt at igangsætte pensionsordninger med

betydelige reduktioner til følge i resten af Deres og Deres

ægtefælles liv i forhold til fuld pension.

I foråret 2000 blev De opmærksom på et lovforslag,

vedtaget 31. maj og ikraftrådt 1. juli samme år, om

ændringer i bopælskravet. I bemærkningerne til lovforslaget

står der til slut:

"Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten

måtte blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med

bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der

før lovens ikrafttræden har fået afslag på

efterløn på grund af bopælskravet, har krav på

efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk

rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres".

Det lovmæssige grundlag for en principiel stillingtagen og positiv

behandling af Deres tilfælde forekom således fuldstændigt

klart på dette tidspunkt.

Vedrørende sagsforløbet:

De gennemgik sagsforløbet i direktoratet. De fandt det belastende

og uforståeligt, at sagsbehandlingen skal være så

langvarig. Det var for Dem uforståeligt, at der skulle gå 5

måneder, før der overhovedet meddeles en principiel

stillingtagen til kassens afgørelse, ikke mindst på baggrund af

direktoratets udtalelser til pressen om dets væsentligt kortere

sagsbehandlingstider.

De fandt det beklageligt, at direktoratet ikke søgte diverse

oplysningsbehov dækket parallelt tidsmæssigt for de forskellige

berørte pensionsordninger, men ventede 3 måneder med at

forespørge om franske pensioner hos Den Sociale Sikringsstyrelse.

Vedrørende direktoratets modregning:

De bemærkede, at De i årene 1998, 1999 og 2000 havde modtaget

pensionsudbetalinger fra DIP (Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse.

Kun 5,25% af denne pension er arbejdsgiverfinansieret. Resten er helt

privat.),

CRAM/CNAV (fransk basispension, arbejdsgiver-arbejdstagerfinansieret) og

fra CAPIMMEC/IREC (fransk tillægspension,

arbejdsgiverarbejdstager-finansieret)

Pensionsudbetalingerne var igangsat som følge af

efterlønsstoppet. Beløbene for pensionerne samt DfAs fradrag

var følgende.

1998

1999

2000

DIP, fra 1.3.98

7.834

9.687

11.382

DfA-fradrag*

4.341

4.446

5.122

CRAM/CNAV, fra 1.7.98

5.824

12.476

12.314

DfA-fradrag

5.824

12.476

12.314

CAP/IREC, fra 1.10.98

9.863

39.552

42.790

Dfa-fradrag*

5.466

18.155

19.255

* DIP - og CAP/IREC - fradragene er ikke anført explicit af DfA,

men kan findes samlet ved diffenrensregning, og De havde så fordelt

summen proportionalt efter de respektive pensioners størrelse.

Samlet for de 3 år var der således fradraget i alt 87.399 kr.

for en pension på i alt 151.722 kr. Hvis det antages, at de

følgende 2 år vil ligge nogenlunde på linie med år

2000, kan det samlede fradrag for de 5 år på denne måde

kalkuleres til ca. 161 tkr. For en samlet pension på ca. 285 tkr. dvs.

ca. 56 % i fradrag.

Videre bemærkede De, at de franske pensioner begge er

arbejdsgiver/ar-bejdstagerfinansierede akkurat som de 5,25% af DIP-pensionen.

De fandt det derfor uforståeligt, hvorfor CRAM/CNAV-pensionen modregnes

100 %. Når Den Sociale Sikringsstyrelse sidestiller den med en dansk

social pension, så er det fordi de franske myndigheder selv har

benævnt den franske ordning som social. Det har de franske myndigheder

gjort, fordi de midler som arbejdsgiver/tager indbetaler også

bruges til at finansiere den franske sygesikring med som i et

forsikringsselskab. Der ligger i den modregningsmæssige

sammenhæng intet socialt element i CRAM/CNAV-pensionsudbe- talingerne,

der berettiger til et krone for krone fradrag modsat en dansk social

pension.

Endvidere anførte De, at direktoratet havde foretaget

modregningerne uden overhovedet at tage hensyn til, hvad der var årsag

og hvad der var virkning i hændelsesforløbet: ...direktoratet

skal træffe afgørelse ud fra de faktisk indtrufne begivenheder,

herunder at De i perioden har modtaget pension"

De sammenlignede situationen med cyklisten, som kørte mod

ensretningen for at slippe væk fra en politihund, der var pudset

på ham for en sigtelse, som senere viste sig at være uholdbar.

Cyklisten fik et bødeforlæg for at være kørt mod

ensretningen, fordi denne faktisk indtrufne begivenhed berettigede jo til en

bøde. Den blev dog senere frafaldet (det havde senere forlydt, at

cyklisten overvejer et sagsanlæg fort de skader han pådrog sig,

da han til sidst faldt).

De fandt det urimeligt, ja grotesk, at der overhovedet skulle foretages

modregning i indrømmet efterløn for pensionsudbetalinger, der

irreversibelt og med livsvarige langt større forringelser til

følge angiveligt er igangsat prematurt, netop som følge af et

uholdbart og nu med tilbagevirkende kraft annulleret bopælskrav for

efterløn, jf. i øvrigt kassens synspunkt i dens brev af 3.

april 2001 s. 2 øverst (bilag 2). De vedlagde en udregning (bilag 3),

der viste, at et sandsynligt samlet pensionstab var af en

størrelsesorden på det ti-dobbelte af det anførte

modregningsbeløb.

Endelig bemærkede De, at direktoratet nævnte, at det ikke har

hjemmel til at forrente den del af det skyldige beløb, det lå

forud for den 1. juli 2000, idet der først herefter var indført

en regel om forrentning. Denne rentesats var oplyst til at være

diskontoen + 5 % = 10 % p.a. Så kunne man måske honorere et

anerkendt krav om efterløn fra disse tidligere år under i det

mindste hensyn til inflationen, som alene sagsbehandlingstiden mærkbart

bidrog til; idet udviklingen af satserne siden 1998 på ca. et par %

p.a. formodentlig svarede nogenlunde til inflationen, kunne man måske

blot afregne til dagens satser i stedet for de tidligere.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ikke, at der var kommet nye oplysninger, der gav

direktoratet anledning til at ændre sin afgørelse.

For så vidt angik beløbsansættelsen bemærkede

direktoratet, at efterbetalingsbeløbet var udregnet med fradrag for de

faktisk udbetalte pensioner i perioden.

For så vidt angik de franske pensioner (CAPIMMEC/IREC og CRAM/ CNAV)

havde Den Sociale Sikringsstyrelse udtalt, at disse 2 pensioner var

henholdsvis en arbejdsmarkedspension og en social pension. Direktoratet havde

lagt Den Sociale Sikringsstyrelses vurdering til grund i sin

afgørelse. Disse pensioner havde derfor medført fradrag i

henhold til de dagældende regler for disse 2 pensionstyper.

Direktoratet bemærkede yderligere, at der ikke findes at være

hjemmel til at kompensere for det forhold, at De satte Deres pensioner i gang

tidligere end De ville have gjort, hvis De have kunnet få

efterløn. Det var på daværende tidspunkt Deres eget valg

at flytte til Frankrig og få startet udbetalingen af sine pensioner.

Dette valg blev truffet på baggrund af de dagældende regler om,

at medlemmer ikke kunne få udbetalt efterløn, når de

flyttede til udlandet.

Vedrørende sagsbehandlingstiden havde direktoratet forståelse

for, at det kan føles belastende, at afgørelsen havde trukket

så længe ud, som den havde. Sagsforløbet skulle dog ses

på baggrund af, at der først skulle fastlægges

retningslinier for sagsbehandlingen af denne type sager. Disse retningslinier

blev fastlagt i Rundskrivelse nr. 96/00 af 30. oktober 2000. der havde

desuden i sagen været nogle forskellige pensionsforhold - både

danske og udenlandske - som først skulle udredes.

5. Nyt efter klagen

Med henvisning til Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

har De i brev af 16. juni 2001 anmodet ankenævnet om at være

opmærksom på følgende:

1) Hvad angik klassificeringen af, om udbetaling af en pension

medfører delvist eller 100% fradrag i efterløn anførte

direktoratet i afgørelsen side 2 nederst:.."en pension, der er

oprettet som led i et tidligere ansættelsesforhold og hvor

arbejdsgiveren har bidraget til pensionen....skal derfor medføre

fradrag efter samme retningslinier som Deres pension fra DIP." De

bemærkede, at det jo præcist var det, der også er

gældende for CRAM/CNAV-pensionen. Grunden til, at denne ordning er

benævnt "social" af de franske myndigheder og dermed Den Social

Sikringsstyrelse var anført i Deres ankebrev og var således ikke

relevant i denne sammenhæng.

2) Direktoratet anførte,..."det var på daværende

tidspunkt medlemmets eget valg at flytte til Frankrig...". Som tidligere

anført, så De dem nødsaget til at flytte til Frankrig af

personlige grunde, og De fandt ikke direktoratet kvalificeret til at udtale

sig om, hvis valg det var. Denne flytning skete rigtig nok på baggrund

af de daværende regler om at medlemmer ikke kunne få udbetalt

efterløn, når de flyttede til bl.a. et andet EU-land. Men det

drejer sig jo netop om regler, der var i strid med EU-retten og derfor

måtte ændres med tilbagevirkende kraft. Havde disse regler

været som de burde, havde De naturligvis ikke sat Deres pensioner i

gang, jf. redegørelsen i anken.

3) Direktoratet anførte, at alle bilag i sagen var vedlagt,

men bilagsforteg- nelsen var ikke

umiddelbart forståelig. Da der ikke figurerede j.dato tidligere end

11.12.00 var tidligere akter i sagen siden maj 2000 muligvis ikke medtaget.

Ved brev af 4. juli 2001 har Direktoratet til ovennævnte brevs pkt.

1 anført, at direktoratet i sin afgørelse har henholdt sig til

Den Sociale Sikringsstyrelses vurdering af de franske pensioner.

Til brevets pkt. 3 bemærkede direktoratet, at direktoratet havde

sendt alle bilag i sagen. Det var rigtigt, at det tidligste bilag (bilag 1)

havde datoen 11. december 2000, men dette bilag indeholdte de sagsakter, der

blev oversendt fra a-kassen i.f.m hele sagens oversendelse til direktoratet.

Sagsakterne i bilag 1 indeholdte dokumenter forud for den 11. december

2000.

Endvidere bemærkede direktoratet, at De havde haft en tidligere sag

(direktoratets j.nr. xxx) som var forløberen for den aktuelle sag.

Direktoratet havde ved oversendelsen af sag j.nr. yyy vurderet, at akterne i

den tidligere sag ikke havde betydning for den påankede sag.

På baggrund af den usikkerhed om de medsendte bilag, som De havde

givet udtryk for sendte direktoratet bilagene i den tidligere sag til

ankenævnets orientering.

Ved brev af 15. august 2001 har De yderligere anført, at

CRAM/CNAV-pensionen er oprettet som led i et tidligere

ansættelsesforhold og den er finansieret ved bidrag fra såvel

arbejdsgiver som arbejdstager. Det er netop disse præmisser, som

direktoratet henholder sig til for at foretage fradrag for den anden franske

pension som for DIP-pensionen.

CRAM/CNAV-pensionen er betinget af, hvor meget og hvorlænge

arbejdsgiver/tager har bidraget og er således forbeholdt

lønmodtagere, mens en dansk social pension er finansieret over skatten

og "oftest vil være en forsørgelsesmæssig ordning, hvor

udbetalingen udløses af sociale eller aldersmæssige

begivenheder" (direktoratets brev af 17.5.01). Det sociale element i

CRAM/CNAV-pensionen ligger i, at udbetalingerne også bruges til at

finansiere den franske sygesikring (som i øvrigt indtil for nylig

også var forbeholdt personer med tilknytning til arbejdsmarkedet).

Det forekom Dem uforståeligt, hvorfor direktoratet foretog et krone

for krone fradrag for CRAM/CNAV-pensionen som for en dansk social pension i

stedet for at foretage beregningen for CAPIMMEC/IREC-pensionen.

Direktoratet bemærkede den 21. august 2001, at vedrørende de

franske pensioner havde direktoratet henholdt sig til vurderingen fra Den

Sociale Sikringsstyrelse.

De har endelig i brev af 23. august 2001 anført, at så vidt

De havde forstået var det ikke i DSS´ ressortområde at vurdere

omtalte pensioner i relation til evt. fradrag i efterløn, men derimod

Arbejdsdirektoratets.

Således vurderer direktoratet CAPIMMEC/IREC pensionen bl.a. "....som

en pension, der er oprettet som et led i et tidligere

ansættelsesforhold og hvor arbejdsgiveren har bidraget til pensionen.

Den skal derfor medføre fradrag efter samme retningslinier som Deres

pension fra DIP".

Derimod, når det drejer sig om CRAMA/CNAV pensionen, der som

dokumenteret ligeledes er oprettet som led i et tidligere

ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren sammen med arbejdstageren

ligeledes har bidraget til pensionen (og til sygesikringen - det sociale

element), finder direktoratet øjensynligt ingen anledning til at

behandle den på tilsvarende måde, uden i øvrigt at

begrunde nærmere. Direktoratet lagde derimod - og øjensynligt

udelukkende - vægt på, at DSS sidestiller den med dansk social

pension i henhold til en EF-forordning fra 1971, en kategorisering som

må formodes kun at vedrøre DSS` ressortområde og som Dem

bekendt af gode grunde ikke vedrører evt. fradrag i

efterløn.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse

nr. 592 af 14. juli 1999.

§ 75 b.

Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte

arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem og indbetalt efterlønsbidrag, jf.

§ 77, stk.4, jf. stk. 5, i 20 år inden for de sidste 25 år, jf.

dog stk. 2,

3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge

efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne

og Grønland, eller i et andet EØS-land.

Lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension

(ændring af bopælskravet i

efterlønsordningen)

§ 1.

.....

7.

I § 75 b, stk. 1, nr. 4 indsættes efter

"Grønland": ", eller i et andet EØS-land".

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000

Bemærkninger til lovforslag nr. L 276, fremsat den 12. april

2000:

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

.....

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lovforslaget indebærer, at arbejdsløshedsforsikringsloven

bringes i overensstemmelse med de synspunkter, Kommissionen har givet udtryk

for vedrørende efterlønsordningens forhold til EU-retten. De

krav på efterløn, som nu hjemles, følger af EF-traktatens

artikel 39 og artikel 7 i Rådets forordning nr. 1612/68 om

arbejdskraftens frie bevægelighed, således som disse bestemmelser

er fortolket af Kommissionen.

Et krav om efterløn, som under henvisning til EU-retten måtte

blive rejst over for danske myndigheder i overensstemmelse med

bestemmelserne, vil derfor medføre, at også personer, der

før lovens ikrafttræden har fået afslag på

efterløn på grund af bopælskravet, har krav på

efterløn i det omfang, dette krav ikke er forældet efter dansk

rets almindelige regler, og nu kan dokumenteres.

Bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og

indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt

60 år før 1. juli 1999)

Pension

§ 14.

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg),

som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan art, at

det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen,

medfører fradrag.

.....

§ 16.

Løbende udbetaling af pension, som stammer fra en

periode med arbejde i udlandet, medfører fradrag i

efterlønnen.

§ 17.

Kan en udenlandsk social pension ikke direkte sidestilles med

ydelser efter lov om social pension, eller er pensionen mindre end dansk

folkepensions grundbeløb, kan pensionen modtages sammen med

efterløn mod, at pensionen fradrages i efterlønnen krone for

krone.

.....

Beregning af fradrag

§ 26.

Hvis et medlem modtager efterløn efter lovens § 75 d,

stk. 3, 1. pkt., eller § 75 e, stk. 2, 1. pkt., (trin 1) udgør fradrag

for pension, jf. §§ 14 og 16, 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb

på årsbasis. Hvis medlemmet modtager efterløn efter lovens

§ 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75

e, stk. 4, (trin 2) udgør fradraget 45 pct. af det udbetalte

pensionsbeløb på årsbasis. Fradrag for pension sker inden

fradrag for øvrige indtægter.

Stk. 2. Et fradrag efter stk. 1 opgøres til et ugebeløb,

der trækkes fra et medlems sats på ugebasis. Den regulerede

ugesats afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde og

indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt

60 år før den 1. juli 1999)

Pension

§ 14.

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg),

som er led i tidligere ansættelsesforhold og af en sådan

karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til

pensionen, medfører fradrag.

.....

§ 16.

Løbende udbetaling af pension, som hidrører fra

en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag i

efterlønnen.

§ 17.

Kan en udenlandsk social pension ikke direkte sidestilles med

ydelser efter lov om social pension, eller er pensionen mindre end dansk

folkepensions grundbeløb, kan pensionen modtages sammen med

efterløn mod, at pensionen fradrages i efterlønnen krone for

krone.

.....

Fradragsberegning

§ 26.

Hvis et medlem modtager efterløn efter lovens § 75 d,

stk. 3, 1. pkt., eller § 75 e, stk. 2, 1. pkt., (trin 1) udgør fradrag

for pension, jf. §§ 14 og 16, 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb

på årsbasis. Hvis medlemmet modtager efterløn efter lovens

§ 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75

e, stk. 4, (trin 2) udgør fradraget 45 pct. af det udbetalte

pensionsbeløb på årsbasis. Fradrag for pension foretages

inden fradrag for øvrige indtægter.

Stk. 2. Et fradrag efter stk. 1 opgøres til et ugebeløb,

der trækkes fra et medlems sats på ugebasis. Den regulerede

ugesats afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 27.

Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger

beregnes fradrag for indtægter i henhold til § 12, stk. 1, ved, at

indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der

foretages derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal

udgør af en hel uges efterløn. For deltidsforsikrede

udgør en hel uges efterløn 2/3 af en hel uges efterløn

for fuldtidsforsikrede.

Stk. 2. Hvis efterlønnen udbetales for en måned ad

gangen, beregnes fradraget efter stk. 1 ved, at indtægten pr.

måned omregnes til timer ved brug af omregningssatsen. Der foretages

derefter fradrag i forhold til den del, som det beregnede timetal

udgør af en hel måneds efterløn. For deltidsforsikrede

udgør en måneds efterløn 2/3 af en hel måneds

efterløn for fuldtidsforsikrede.

§ 34.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli

1999.

....

Stk. 3. For medlemmer, som er omfattet af reglerne i

bekendtgørelsens kapitel 3, sker fradrag for pension indtil 1. januar

2000 efter reglerne i § 27, stk. 1 og 2.

Bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og

indtægters betydning for efterlønnens størrelse

Pension

§ 4.

Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg),

som er led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan

karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager,

medfører fradrag. Tilsvarende gælder fast løbende

udbetaling af beløb, som faglige organisationer og lignende eller en

tidligere arbejdsgiver udbetaler som supplement til efterlønnen eller

i forbindelse med arbejdsophør.

.....

§ 6.

Løbende udbetaling af pension, som hidrører fra

en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag i

efterlønnen.

§ 7.

Et medlem, der modtager udenlandsk pension, som kan

sidestilles med ydelser efter lov om social pension, kan ikke samtidig

modtage efterløn.

Stk. 2. Kan en udenlandsk pension ikke direkte sidestilles med ydelser

efter lov om social pension, eller er pensionen mindre end dansk

folkepensions grundbeløb, kan pensionen dog modtages sammen med

efterløn mod, at pensionen fradrages fuldt ud i efterlønnen.

Fradragsberegning

§ 14.

Hvis efterlønnen udbetales for 4 henholdsvis 5 uger

beregnes fradrag for indtægter i henhold til § 2 stk. 1, § 4 og § 6

ved, at indtægten pr. uge omregnes til timer ved brug af

omregningssatsen. Der foretages derefter fradrag i forhold til den del, som

det beregnede timetal udgør af en hel uges efterløn. For

deltidsforsikrede udgør en hel uges efterløn 2/3 af en hel uges

efterløn for fuldtidsforsikrede.

Vejledning nr. 102 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter i

efterlønsperioden ( for medlemmer, som er fyldt 60 år før

den 1. juli 1999)

Pensionsordninger m.v.

Til § 14, stk. 1

Løbende udbetalinger af arbejdsrelaterede pensionsordninger

medfører fradrag i efterlønnen.

Fradrag sker, hvis pensionen er oprettet som led i tidligere

ansættelsesforhold, og hvis det er normalt, at arbejdsgiveren helt

eller delvist finansierer pensionen.

Hvis pensionsordningen følger af overenskomst eller anden kollektiv

aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt,

at arbejdsgiveren bidrager. Pensionsudbetalingen vil derfor medføre

fradrag.

Reglen om fradrag gælder også for løbende udbetaling af

tjenestemandspension og tjenestemandslignende pensioner.

Reglen anvendes på den samlede pension. Dette gælder, selv om

medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det

kan f.eks. være, fordi medlemmet har været selvstændig

erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en

pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag

for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var et

led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling,

der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun

medlemmet har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag.

.....

Bekendtgørelse nr. 357 af 18. maj 2000 om renter af

efterbetaling af dagpenge m.v.

§ 3.

Udbetales ydelser ikke i rette tid, forrentes beløbet fra

forfaldsdagen med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.

Der beregnes ikke rente af morarenten. Renten beregnes i øvrigt efter

principperne i renteloven.

Stk. 2. Forfaldsdagen er den dispositionsdato, som a-kassen har fastsat,

eller som er fastsat på anden vis. Der beregnes renter indtil det

tidspunkt, hvor den forfaldne ydelse faktisk er udbetalt på en

efterfølgende dispositionsdag.

Stk. 3. Den foretagne beregning af renten skal ikke ændres, selv om

morarenten ændres inden den første mulige dispositionsdag.

Stk. 4. Den beregnede rente udbetales ikke, hvis det beregnede

rentebeløb udgør mindre end højeste dagpenge for en dag

for fuldtidsforsikrede.

....

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle udbetalinger, der

rettidigt kan finde sted den 1. juli 2000 eller senere.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter