Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling af efterløn

KEN nr 9568 af 11/07/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet17. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tilbagebetaling af efterløn

Vedrørende xxx,

cpr. nr. xxx

Ankenævnet har behandlet

Deres klients sag om tilbagebetaling af efterløn og karantæne for

uagtsomhed

på møde den 10. juli 2003.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

... skal tilbagebetale det

efterlønsbeløb han har modtaget med urette i tiden fra den 1. september 1997

til den 11. januar 2000 og gennemgå en karantæne for uagtsomhed på 37 timer.

Tilbagebetalingskravet er opstået, idet udbetalt pension, som

var et led et tidligere ansættelsesforhold

ikke blev fradraget i efterlønnen.

Ifølge § 4 i direktoratets

bekendtgørelse

nr. 949 af 6. november

1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse medfører

løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold

og

af en sådan karakter, at arbejdsgiveren bidrager, fradrag.

Ankenævnet lægger ved

afgørelsen til grund, at ... modtog en løbende ydelse på ca. 12.000 kr. om

måneden i tjenestemandspension fra ... pensionskasse fra den 1. august 1997

samtidig med, at han fra den 1. september 1997 modtog efterløn uden fradrag.

Efterlønnen er således

udbetalt med urette.

Om tilbagebetalingen:

Ankenævnet finder, at ...

Læs alt

burde have indset, at han ved ikke at give oplysning om at han modtog løbende

pension har modtaget efterløn med urette, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens

§

86, stk. 1.

Ankenævnet lægger ved denne

afgørelse vægt på, at

... ikke har givet

oplysninger, der var af betydning for retten til efterløn

-ved ikke at oplyse om

størrelsen og den periodiske udbetaling af tjenestemandspensionen på

erklæring

om supperende oplysninger om andet arbejde og/eller indtægt fra pension (Ar

259),

- ved den 20. september 1997

at svare bekræftende på, at han ikke oppebar løbende udbetaling fra nogen

pensionsordning, selv om det fremgik af den fremsendte erklæring, at kassen

fejlagtigt havde opfattet den vedlagte afregning fra august 1997 således, at

... kun havde modtaget pension som engangsudbetaling,

-ved ikke have udfyldt

efterlønserklæringerne fra 1997 og 98 om de løbende udbetalinger, samt

-ved ikke på

efterlønserklæring af 14. december 1998 at oplyse om den årlige supplerende

ydelse, som han ved brev af 4. februar 1998 havde fået meddelelse om fra ....

Ved manglende udfyldelse af

efterlønserklæringer

henvises der til,

at kassen den 15. september 1997 og hvert år sammen med fremsendelsen af

efterlønserklæring meddelte ..., at han ved hvert kalenderårs afslutning

skulle

udfylde en efterlønserklæring, hvor han skulle oplyse om arbejde og indtægter

i

det forløbne år.

Om

karantænen

for uagtsomhed:

Endvidere finder nævnet, at

... skal gennemgå en karantæne for uagtsomhed på 37 timer ved den 20.

september

1997 at svare benægtende på, at han modtog løbende pension samt for ikke på

efterlønserklæringer

af 14. december

1997 og 14. december 1998 at oplyse om de løbende pensionsudbetalinger på

trods

af, at det af vejledningen til efterlønserklæringerne fremgår, at man skal

oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år.

Om forældelse:

Kassens tilbagebetalingskrav

er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven.

Fristen efter 1908-loven

regnes fra det tidspunkt, hvor kassen var eller burde være i stand til at

kræve

tilbagebetaling af det fejludbetalte beløb, og fristen afbrydes ved

medlemmets

erkendelse eller foretagelsen af retslige skridt til erhvervelse af forlig,

dom

eller anden retsafgørelse.

Det er nævnets opfattelse,

at forfaldsdatoen er den 11. januar 2000, da

kassen fra dette tidspunkt burde have været opmærksom på kravet og

krævet efterlønnen tilbagebetalt. Kravet forældes derfor den 11. januar 2005,

medmindre der forinden sker afbrydelse af forældelsesfristen ved retslige

skridt eller ...s erkendelse af gælden.

Nævnet lægger ved afgørelsen

af forfaldsdato vægt på, at efterlønsansøgning med supplerende oplysninger af

23. august 1997, bevillingsbrev og erklæringsfremsendelse begge af 15.

september 1997 og

...s erklæring af 20.

september 1997 anses for at være det samlede grundlag for kassens bevilling

af

efterløn.

*

Der henvises til

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1,

§ 87, stk.2 , § 4 i direktoratets bekendtgørelse

nr. 949 af 6. november 19996 om arbejdes og

indtægters betydning for efterlønnens størrelse samt §§ 1-3 i lov nr. 274 af

22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

*

Ankenævnet ændrer således

direktoratets afgørelse af 4. september 2002, og skal anmode direktoratet om

at

beregne det beløb ... skal betale tilbage.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

...

...Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstiller sagen på følgende måde:

" Af efterlønsansøgning

af 23. august 1997 fremgår det, at Deres klient ønskede at overgå til

efterløn

den 1. september 1997. Deres klient har endvidere anført, at han modtog en

tjenestemandspension fra JTAS pensionskasse samtidig med efterlønnen. Han har

hertil vedlagt en opgørelse over udbetalingen af en egenpension fra Jydsk

Telefons Pensionskasse, som kom til udbetaling som et éngangsbeløb den 31.

juli

1997.

På baggrund heraf skrev

a-kassen den 15. september 1997 til Deres klient og orienterede ham om, at

hans

ansøgning om efterløn var blevet godkendt og at hans efterlønssats pr. uge

var 2.625,-

kr. A-kassen anmodede i samme forbindelse Deres klient om at underskrive en

erklæring om, at "Undertegnede ... (170637-1547) oppebærer ingen løbende

udbetaling fra nogen pensionsordning" og returnere denne til a-kassen.

Herefter har Deres klient på

samtlige efterlønserklæringer i perioden 1997 til 2001 sagt nej til, at han

har

haft indtægter i form af løbende udbetaling af egen pension mv.

A-kassen har herefter

udbetalt efterløn til Deres klient i perioden 1. september 1997 til 18.

februar

2001 uden fradrag for pensionen.

På baggrund af a-kassens

konstatering af forholdet, har a-kassen ved brev af 8. marts 2001 anmodet om

Deres klients redegørelse for, hvorfor han ikke har oplyst om den løbende

pensionsudbetaling.

Deres klient har ved brev af

22. marts 2001 blandt andet oplyst:

at

han står uforstående overfor, at a-kassen finder, at han har

givet andre oplysningerne end dem a-kassen allerede kendte,

at

han ved sine afkrydsninger på skemaerne havde forstået, at han

skulle svare på, om han havde andre pensionsudbetalinger end dem der er

sædvanlige for en teleansat, og det havde han ikke, og

at

han derfor mener, at han var i god tro ved udfyldelsen.

A-kassen har truffet

afgørelse i sagen den 3. oktober 2001. Det fremgår heraf, at Deres klient har

fået udbetalt 304.560,- kr. for meget i efterløn i perioden 1. september 1997

til 18. februar 2001. A-kassen finder på den baggrund, at Deres klient skal

tilbagebetale

den for meget udbetalte efterløn.

De har på vegne af Deres

klient klaget over a-kassens afgørelse ved brev af 31. oktober 2001.

Ved brev af 19. november

2001 har De sendt Deres uddybende bemærkninger til a-kassens afgørelse. De

har

til støtte for Deres synspunkter blandt andet gjort gældende:

at

Deres klient, ved sine afkrydsninger på skemaerne havde

forstået, at han skulle svare på, om han havde andre pensionsudbetalinger end

dem der er sædvanlige for en teleansat,

at

Deres klient ikke er vant til at udfylde erklæringer omkring

økonomiske forhold mv., hvorfor De har assisteret ham hermed i en lang

årrække,

at

siden myndighederne via erklæringsselvangivelsen er i besiddelse

af alle relevante oplysninger for en almindelig lønmodtager, har De ikke

assisteret med selvangivelsen og de øvrige skemaer, ligesom De heller ikke

har

assisteret med udfyldelse af ansøgning om efterløn og de oplysningsskemaer,

som

har været nødvendige at udfylde i forbindelse hermed,

at

Deres klient i god tro og efter bedste evne udfyldte de papirer

han

løbende har modtaget fra a-kassen,

at

Deres klient på ingen måde har søgt at undlade oplysninger om

tjenestemandspensionen og

at

Deres klient ikke føler sig tilbagebetalingspligtig vedrørende

den for meget udbetalte efterløn, men anerkender, at efterfølgende

efterlønsudbetaling reduceres i overensstemmelse med de regelsæt, som er

gældende for udbetaling af efterløn.

A-kassen har i forbindelse

med oversendelsen af Deres klage og sagens øvrige bilag til direktoratet den

3.

juli 2002 truffet afgørelse om uagtsomhed over for Deres klient. A-kassen har

blandt andet begrundet sanktionen med, at det er a-kassens skøn, at Deres

klient ved modtagelsen af den fulde efterløn burde have indset, at

udbetalingen

var sket uberettiget.

De har ved brev af 15.

august 2002 til direktoratet påklaget a-kassens afgørelse om sanktion. Til

støtte for deres synspunkter, har De blandt andet anført,

at

, Deres klient, ved fremsendelse af bilagene 28-34 til a-kassen

og dennes efterfølgende skrivelse med oplysning om efterlønssats, var i

absolut

god tro, når han tog for givet, at den af a-kassen oplyste efterlønssats var,

hvad han kunne tilkomme,

at

erklæringen underskrevet den 20. september 1997 er af Deres

klient forklaret ved, at han ikke havde nogen pensionsordninger, udover hvad

han allerede havde oplyst.

at

De finder det påfaldende, at a-kassen henviser til den af Deres

klients fremsendte afregning for engangsudbetaling, idet der på samme

afregning

er afregnet den første månedlige pensionsbetaling fra Jydsk Telefons

Pensionskasse. Det er derfor ikke rimeligt at laste Deres klient, at han ikke

kan forstå, at a-kassens skrivelse af 15. september1997 går ud på endnu

engang

at spørge, om han får tjenestemandspension. De finder således, at Deres

klient,

ved denne fremgangsmåde fra a-kassen, reelt er blevet vildledt.

at

a-kassen har fortolket Deres klients skrivelse af 22. marts 2002

således, at han følger sin økonomi ganske nøje, hvilket er en

overfortolkning,

idet Deres klient netop ikke har økonomiindsigt, og bl.a. skal have

assistance

til udfyldelse af en enkel lønmodtagerselvangivelse.

De fastholder således, at

Deres klient ikke har fortiet, at han får tjenestemandspension fra 1.august

1997, at han på gentagne bilag og direkte ved fremsendelse af første

afregning

oplyser om aftalen om tjenestemandspension og det månedlige pensionsbeløb, og

at han i god tro har modtaget efterløn med den sats, som er oplyst af

a-kassen,

efter at han har fremsendt alt, hvad han har af relevant dokumentation.

Direktoratet har den 23.

august 2002 modtaget a-kassens bemærkning om, der ikke er fremkommet nye

afgørende oplysninger i Deres klage, hvorfor a-kassen fastholder afgørelsen

af

3. juli 2002 med de givne begrundelser".

Sekretariatet er enig i

direktoratets fremstillingen med følgende korrektion:

I 3. afsnit i

sagsfremstillingen anfører direktoratet at ...

på "samtlige"

efterlønserklæringer fra 1997 til 2001 sagde nej til at han havde haft

indtægter.

Der skulle have stået

samtlige efterlønserklæringer, bortset fra efterlønserklæring for 1999,

underskrevet den 3. januar 2000. Dette har ifølge direktoratets

oversendelsesbrev af 6. november 2002 ikke haft nogen betydning for sagens

udfald, men alene for hjemlen for at kræve tilbagebetaling, idet der henvises

til den ulovjemlede ret til at kræve tilbagebetaling i

dobbeltforsørgelsessituationer.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 4.

september 2002 denne afgørelse:

" Deres klient har fået

udbetalt efterløn med urette. A-kassen har opgjort beløbet til 304.560,- kr.

(før skat).

Deres klient skal derfor

betale det for meget udbetalte efterløn tilbage til a-kassen.

Deres klient skal endvidere

gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed fra den 19. februar

2001.

Direktoratet finder på det

foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere a-kassens vejledning.

Begrundelse

Ad fradrag

Det fremgår af § 4, stk. 1 i

dagældende bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 (nu § 14, stk. 1, i

bekendtgørelsen nr. 351 af 16. maj 2001) om arbejde og indtægter mv. i

efterlønsperioden, at løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som

er

led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er

sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, medfører fradrag.

Deres klient har på sin

efterlønsansøgning, modtaget i a-kassen den 25. september 1997 anført, at han

modtog en pension samtidig med efterlønnen. Han har hertil vedlagt en

opgørelse

over udbetalingen af en egenpension fra Jydsk Telefons Pensionskasse, som kom

til udbetaling som et éngangsbeløb den 31. juli 1997.

På baggrund heraf skrev

a-kassen til Deres klient og orienterede ham om, at hans ansøgning om

efterløn

var blevet godkendt. A-kassen anmodede i samme forbindelse Deres klient om at

underskrive en erklæring om, at "Undertegnede ... (170637-1547)

oppebærer

"ingen løbende udbetaling fra nogen pensionsordning" og returnere

denne til a-kassen.

Deres klient underskrev

denne erklæring den 20. september 1997.

Herefter har Deres klient på

samtlige efterlønserklæringer i perioden 1997 til 2001 sagt nej til, at han

har

haft indtægter i form af løbende udbetaling af egen pension mv.

A-kassen har herefter udbetalt

efterløn til Deres klient i perioden 1. september 1997 til 18. februar 2001

uden fradrag for pensionen.

Ad tilbagebetaling

Et medlem, som uberettiget

har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale

ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger

eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne,

eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af

beløbet var uberettiget. Dette fremgår af § 86, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv.

Da Deres klient på

erklæringen af 20. september 1997 samt på efterfølgende efterlønserklæringer

i

perioden 1997 til 2001 har undladt at oplyse om sine løbende

pensionsindtægter,

finder direktoratet, at Deres klient har modtaget efterløn med urette.

Direktoratet finder således,

at Deres klient burde have indset, at modtagelsen af det fulde efterlønsbeløb

var uberettiget, idet det tydeligt fremgår af vejledningen til

efterlønserklæringerne, at pensionsindtægterne, hvor arbejdsgiveren har

bidraget til pensionsindbetalingerne medfører fradrag i efterlønnen.

Deres klient skal derfor

betale, det af a-kassen opgjorte tilbagebetalingsbeløb

på 304.560,- kr. tilbage til a-kassen.

Sanktion

Direktoratet har ved

afgørelsen lagt vægt på:

at

Deres klient den 20. september 1997 erklærede, at han ikke

oppebar løbende udbetaling fra nogen pensionsordning,

at

Deres klient ikke har oplyst om sine løbende udbetaling af

pension fra arbejdsgiveren på efterlønserklæringerne for årene 1997 til 2000,

at

Deres klient, på baggrund af vejledningerne til

efterlønserklæringerne, hvoraf det fremgik, at der skulle ske fradrag for

pensionsudbetalinger, burde have indset, at udbetalingen af den fulde

efterløn

var sket uberettiget, og

at

Deres klient ikke har reageret overfor a-kassen, når efterlønnen

blev udbetalt uden fradrag.

Det forhold, at Deres klient

modtog et brev fra a-kassen, hvoraf efterlønssatsen fremgik, finder

direktoratet ikke kan føre til en anden vurdering. Direktoratet har herved

lagt

vægt på, at efterlønssatsen netop var udregnet på baggrund af a-kassens

formodning for, at Deres klient

ikke

modtog nogen løbende pensioner. Dette søgte a-kassen herefter bekræftet ved

at

anmode om Deres klients erklæring herom.

Det forhold, at det af bilag

30 skulle fremgå, at Deres klient også modtog en løbende pension finder

direktoratet ikke kan føre til et andet resultat. Direktoratet har herved

lagt

vægt på, at Deres klient alligevel burde have svaret bekræftende på a-kassens

forespørgsler om den løbende pension, både i

forbindelse med erklæringen af 20. september 1997 samt på de efterfølgende

efterlønserklæringer.

Har et medlem gjort sig

skyldig i anden forseelse (end svig) over for kassen, kan a-kassen bestemme,

at

medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. Dette

fremgår

af arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 2. Dette fremgår også af § 6 i

bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en

arbejdsløshedskasse.

Deres klient skal derfor

gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed fra den 19. februar

2002, som er det tidspunkt, hvor a-kassen konstaterede fejludbetalingen.

Ad a-kassens vejledning.

Direktoratet finder på det

foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere a-kassens vejledning.

Direktoratet finder således

ikke, at det kan anses for vildledende, at a-kassen ved brev af 15. september

1997 anmodede Deres klient om at erklære, at han ikke modtog nogen løbende

pensioner, idet det efter direktoratets opfattelse ikke tydeligt fremgår af

bilag 30, at der også er tale om en førstegangs månedlig udbetaling.

For så vidt angår det

forhold, at a-kassen ikke har undersøgt sagen mere nøjagtigt, har a-kassen

påtaget sig et medansvar for fejludbetalingen".

3. Klagen til ankenævnet

De har den 25. september

2002 anført, at ... ikke skal tilbagebetale det modtagne efterlønsbeløb eller

pålægges karantæne, og subsidiært, at ... kun

skal tilbagebetale et mindre beløb.

De har anført, at ... har

modtaget efterløn i god tro, idet han fra starten har oplyst, at han modtog

tjenestemandspension, og at han var i god tro ved udfyldelse af

efterlønserklæringerne, da han opfattede spørgsmålet derhen, at han skulle

oplyse om andre beløb end det allerede oplyste.

De har bl.a. henvist til at,

- der ikke er hjemmel til at

kræve efterlønsbeløbet tilbage, da ... har været i god tro ved modtagelsen af

beløbet,

- ... har haft en berettiget

forventning om, at han har modtaget korrekt udbetalt efterløn, samt

- der foreligger fejl og

retsfortabende passivitet fra kassens side.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 6.

november 2002 fastholdt den trufne afgørelse og henvist til, at

- ... på erklæring af 20.

september 1997 erklærede, at han ikke modtog løbende udbetaling af pension,

- ... gennem flere år

svarede benægtende på, at han havde indtægter i form af egenpension eller

pension fra arbejdsgiveren,

- ... den 3. januar 2000 på

efterlønserklæring oplyste om pensionsindtægter, og at han på denne baggrund

burde have indset at

denne oplysning ville

få konsekvenser for efterlønnen, da dette fremgår af vejledningen på

efterlønserklæringen,

- ... burde indse, at han

ikke kunne få en højere ydelse på pension og efterløn end den han fik ved

almindelig lønindkomst, samt

- der er hjemmel til at kæve

tilbagebetaling i den ulovhjemlede ret til at kræve tilbagebetaling i

dobbeltforsørgelsessituationer.

Det er endvidere

direktoratets opfattelse, at der ikke forligger retsfortabende passivitet fra

kassens side, da kassen straks efter den konstaterede fejludbetaling

reagerede

overfor medlemmet og stoppede fremtidige udbetalinger.

Hvad angår spørgsmålet om

forældelse finder direktoratet, at den 5-årige forældelse først skal regnes

fra

det tidspunkt hvor kassen blev opmærksom på eksistensen af

tilbagebetalingskravet.

Med hensyn til

condictio-indebeti-betragtningen har direktoratet anført, at denne

forudsætter,

at der foreligger god tro, hvis der ikke skal ske tilbagesøgning, og ... var

ikke i god tro.

5. Nyt efter klagen

Intet nyt fremkommet.

6. Regler

Fradrag

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997 og lovbekendtgørelse nr. 712 af

19.

juli 2000.

§ 75 g.

Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for

Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med Landsarbejdsrådet, regler om,

hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for

størrelsen af efterlønnen.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 949 af 6. november

1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse

(nu § 14, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 351 af

16. maj 2001, og der er ikke sket ændringer i indholdet.)

§ 4. Løbende udbetaling af

pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og er

af

en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, medfører

fradrag. Tilsvarende gælder fast løbende udbetaling af beløb, som faglige

organisationer og lignende eller en tidligere arbejdsgiver udbetaler som

supplement til efterlønnen eller i forbindelse med arbejdsophør.

Tilbagebetaling og sanktioner

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000.

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre

ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har

givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af

betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller

burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse

efter

lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

er ikke omfattet af bestemmelsen.

...

Denne regel var også

indholdsmæssigt gældende, jf. § 86, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 27 af 13.

januar 1997.

§ 87

...

Stk. 2. Har et medlem gjort

sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at

medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Denne regel var også

indholdsmæssigt gældende, jf. § 87, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 27 af 13.

januar 1997.

*

Direktoratet bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000

om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 6.

Ved uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne, der

højst kan udgøre 37 timer.

Stk. 2. Har medlemmet

uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats

for

fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en

effektiv

karantæne på 20 timer.

Stk. 3. Har medlemmet

uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats

for

fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have

nogen

effektiv karantæne.

Denne regel fandtes i § 5 i

direktoratets bekendtgørelse nr. 772 af 7. oktober 1997, og bekendtgørelsen

fandt ifølge § 8 også anvendelse på forhold begået før den 20. oktober 1997.

Om forældelse

Lov nr. 274 af 22.december 1908 om Forældelse af

visse Fordringer (1908-loven)

§ 1

For følgende Fordringer

gælder en Forældelsesfrist af 5 Aar:

1) Fordring, som støttes på

Overenskomst om

a. Salg eller anden

Overdragelse af Varer eller andet Løsøre, der ikke er afhændet som Tilbehør

til

fast Ejendom,

b. Brug af fast Ejendom

eller Løsøre,

c. Ydelse af Ophold,

Fortæring eller Forplejning,

d. Befordring af Personer

eller Gods,

e. Udførelse af Arbejde

eller Ydelse af personlig Virksomhed af hvilken som helst Art;

2) Fordring på Restance af

stadigt tilbagevendende Afgift, som hviler på fast Ejendom uden særlig

vedtagelse gaar over fra Ejer til Ejer, paa forfalden Rente, paa Restance af

Livrente, Overlevelsesrente, Pension, Aftægtsydelse, Underholdsbidrag eller

anden

lignende Ydelse, der forfalder med bestemte Mellemrum og ikke er at betragte

som Afdrag paa en skyldig Kapital;

3) Fordring ifølge Forløfte,

indgaaet for noget i denne Paragraf omhandlet Krav;

4) Statens eller Kommunens

Krav paa Skatter eller Afgifter af offentligretlig Natur;

5) Fordring paa Erstatning

for Skade, tilføjet udenfor Kontraktforhold, medmindre Skaden er bevirket ved

en Forbrydelse, for hvilken der under offentlig Straffesag paalægges Straf;

og

6) Fordring, som udenfor

Tilfælde af Svig haves på Betaling af, hvad nogen har ydet i urigtig

Formening

om, at Forpligtelse hertil paahvilede ham.

Foranførte Forældelsesfrist

er dog ikke anvendelig, naar der for Fordringen er udstedt Gældsbrev eller

tilvejebragt andet særligt retsgrundlag, hvorved dens Tilblivelse og

Størrelse

er anerkendt af Skyldneren eller på anden Maade skriftligt fastslaaet.

§ 2.

Den i § 1 fastsatte kortere forældelsesfrist regnes fra den

tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Fordringen

fortabes,

medmindre fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens

erkendelse af gælden eller foretager retslige skridt mod ham og uden

fornødent

ophold forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden

retsafgørelse.

§3.

Når den fordringshaver, for hvem nogen af de i § 1 ommeldte

krav er stiftet, på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om

skyldnerens opholdssted, har været ude af stand til at gøre sin ret gældende,

regnes den i § 1 omhandlede kortere forældelsesfrist først fra den tid, da

fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i

stand

til at kræve sit krav betalt.

....

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter