Tilbagebetaling af efterløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tilbagebetaling af efterløn
Vedrørende xxx,
cpr. nr. xxx
Ankenævnet har behandlet
Deres klients sag om tilbagebetaling af efterløn og karantæne for
uagtsomhed
på møde den 10. juli 2003.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
... skal tilbagebetale det
efterlønsbeløb han har modtaget med urette i tiden fra den 1. september 1997
til den 11. januar 2000 og gennemgå en karantæne for uagtsomhed på 37 timer.
Tilbagebetalingskravet er opstået, idet udbetalt pension, som
var et led et tidligere ansættelsesforhold
ikke blev fradraget i efterlønnen.
Ifølge § 4 i direktoratets
bekendtgørelse
nr. 949 af 6. november
1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse medfører
løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold
og
af en sådan karakter, at arbejdsgiveren bidrager, fradrag.
Ankenævnet lægger ved
afgørelsen til grund, at ... modtog en løbende ydelse på ca. 12.000 kr. om
måneden i tjenestemandspension fra ... pensionskasse fra den 1. august 1997
samtidig med, at han fra den 1. september 1997 modtog efterløn uden fradrag.
Efterlønnen er således
udbetalt med urette.
Om tilbagebetalingen:
Ankenævnet finder, at ...
Læs alt
burde have indset, at han ved ikke at give oplysning om at han modtog løbende
pension har modtaget efterløn med urette, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens
§
86, stk. 1.
Ankenævnet lægger ved denne
afgørelse vægt på, at
... ikke har givet
oplysninger, der var af betydning for retten til efterløn
-ved ikke at oplyse om
størrelsen og den periodiske udbetaling af tjenestemandspensionen på
erklæring
om supperende oplysninger om andet arbejde og/eller indtægt fra pension (Ar
259),
- ved den 20. september 1997
at svare bekræftende på, at han ikke oppebar løbende udbetaling fra nogen
pensionsordning, selv om det fremgik af den fremsendte erklæring, at kassen
fejlagtigt havde opfattet den vedlagte afregning fra august 1997 således, at
... kun havde modtaget pension som engangsudbetaling,
-ved ikke have udfyldt
efterlønserklæringerne fra 1997 og 98 om de løbende udbetalinger, samt
-ved ikke på
efterlønserklæring af 14. december 1998 at oplyse om den årlige supplerende
ydelse, som han ved brev af 4. februar 1998 havde fået meddelelse om fra ....
Ved manglende udfyldelse af
efterlønserklæringer
henvises der til,
at kassen den 15. september 1997 og hvert år sammen med fremsendelsen af
efterlønserklæring meddelte ..., at han ved hvert kalenderårs afslutning
skulle
udfylde en efterlønserklæring, hvor han skulle oplyse om arbejde og indtægter
i
det forløbne år.
Om
karantænen
for uagtsomhed:
Endvidere finder nævnet, at
... skal gennemgå en karantæne for uagtsomhed på 37 timer ved den 20.
september
1997 at svare benægtende på, at han modtog løbende pension samt for ikke på
efterlønserklæringer
af 14. december
1997 og 14. december 1998 at oplyse om de løbende pensionsudbetalinger på
trods
af, at det af vejledningen til efterlønserklæringerne fremgår, at man skal
oplyse om arbejde og indtægter i det forløbne år.
Om forældelse:
Kassens tilbagebetalingskrav
er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven.
Fristen efter 1908-loven
regnes fra det tidspunkt, hvor kassen var eller burde være i stand til at
kræve
tilbagebetaling af det fejludbetalte beløb, og fristen afbrydes ved
medlemmets
erkendelse eller foretagelsen af retslige skridt til erhvervelse af forlig,
dom
eller anden retsafgørelse.
Det er nævnets opfattelse,
at forfaldsdatoen er den 11. januar 2000, da
kassen fra dette tidspunkt burde have været opmærksom på kravet og
krævet efterlønnen tilbagebetalt. Kravet forældes derfor den 11. januar 2005,
medmindre der forinden sker afbrydelse af forældelsesfristen ved retslige
skridt eller ...s erkendelse af gælden.
Nævnet lægger ved afgørelsen
af forfaldsdato vægt på, at efterlønsansøgning med supplerende oplysninger af
23. august 1997, bevillingsbrev og erklæringsfremsendelse begge af 15.
september 1997 og
...s erklæring af 20.
september 1997 anses for at være det samlede grundlag for kassens bevilling
af
efterløn.
*
Der henvises til
arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1,
§ 87, stk.2 , § 4 i direktoratets bekendtgørelse
nr. 949 af 6. november 19996 om arbejdes og
indtægters betydning for efterlønnens størrelse samt §§ 1-3 i lov nr. 274 af
22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
*
Ankenævnet ændrer således
direktoratets afgørelse af 4. september 2002, og skal anmode direktoratet om
at
beregne det beløb ... skal betale tilbage.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
...
...Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstiller sagen på følgende måde:
" Af efterlønsansøgning
af 23. august 1997 fremgår det, at Deres klient ønskede at overgå til
efterløn
den 1. september 1997. Deres klient har endvidere anført, at han modtog en
tjenestemandspension fra JTAS pensionskasse samtidig med efterlønnen. Han har
hertil vedlagt en opgørelse over udbetalingen af en egenpension fra Jydsk
Telefons Pensionskasse, som kom til udbetaling som et éngangsbeløb den 31.
juli
1997.
På baggrund heraf skrev
a-kassen den 15. september 1997 til Deres klient og orienterede ham om, at
hans
ansøgning om efterløn var blevet godkendt og at hans efterlønssats pr. uge
var 2.625,-
kr. A-kassen anmodede i samme forbindelse Deres klient om at underskrive en
erklæring om, at "Undertegnede ... (170637-1547) oppebærer ingen løbende
udbetaling fra nogen pensionsordning" og returnere denne til a-kassen.
Herefter har Deres klient på
samtlige efterlønserklæringer i perioden 1997 til 2001 sagt nej til, at han
har
haft indtægter i form af løbende udbetaling af egen pension mv.
A-kassen har herefter
udbetalt efterløn til Deres klient i perioden 1. september 1997 til 18.
februar
2001 uden fradrag for pensionen.
På baggrund af a-kassens
konstatering af forholdet, har a-kassen ved brev af 8. marts 2001 anmodet om
Deres klients redegørelse for, hvorfor han ikke har oplyst om den løbende
pensionsudbetaling.
Deres klient har ved brev af
22. marts 2001 blandt andet oplyst:
at
han står uforstående overfor, at a-kassen finder, at han har
givet andre oplysningerne end dem a-kassen allerede kendte,
at
han ved sine afkrydsninger på skemaerne havde forstået, at han
skulle svare på, om han havde andre pensionsudbetalinger end dem der er
sædvanlige for en teleansat, og det havde han ikke, og
at
han derfor mener, at han var i god tro ved udfyldelsen.
A-kassen har truffet
afgørelse i sagen den 3. oktober 2001. Det fremgår heraf, at Deres klient har
fået udbetalt 304.560,- kr. for meget i efterløn i perioden 1. september 1997
til 18. februar 2001. A-kassen finder på den baggrund, at Deres klient skal
tilbagebetale
den for meget udbetalte efterløn.
De har på vegne af Deres
klient klaget over a-kassens afgørelse ved brev af 31. oktober 2001.
Ved brev af 19. november
2001 har De sendt Deres uddybende bemærkninger til a-kassens afgørelse. De
har
til støtte for Deres synspunkter blandt andet gjort gældende:
at
Deres klient, ved sine afkrydsninger på skemaerne havde
forstået, at han skulle svare på, om han havde andre pensionsudbetalinger end
dem der er sædvanlige for en teleansat,
at
Deres klient ikke er vant til at udfylde erklæringer omkring
økonomiske forhold mv., hvorfor De har assisteret ham hermed i en lang
årrække,
at
siden myndighederne via erklæringsselvangivelsen er i besiddelse
af alle relevante oplysninger for en almindelig lønmodtager, har De ikke
assisteret med selvangivelsen og de øvrige skemaer, ligesom De heller ikke
har
assisteret med udfyldelse af ansøgning om efterløn og de oplysningsskemaer,
som
har været nødvendige at udfylde i forbindelse hermed,
at
Deres klient i god tro og efter bedste evne udfyldte de papirer
han
løbende har modtaget fra a-kassen,
at
Deres klient på ingen måde har søgt at undlade oplysninger om
tjenestemandspensionen og
at
Deres klient ikke føler sig tilbagebetalingspligtig vedrørende
den for meget udbetalte efterløn, men anerkender, at efterfølgende
efterlønsudbetaling reduceres i overensstemmelse med de regelsæt, som er
gældende for udbetaling af efterløn.
A-kassen har i forbindelse
med oversendelsen af Deres klage og sagens øvrige bilag til direktoratet den
3.
juli 2002 truffet afgørelse om uagtsomhed over for Deres klient. A-kassen har
blandt andet begrundet sanktionen med, at det er a-kassens skøn, at Deres
klient ved modtagelsen af den fulde efterløn burde have indset, at
udbetalingen
var sket uberettiget.
De har ved brev af 15.
august 2002 til direktoratet påklaget a-kassens afgørelse om sanktion. Til
støtte for deres synspunkter, har De blandt andet anført,
at
, Deres klient, ved fremsendelse af bilagene 28-34 til a-kassen
og dennes efterfølgende skrivelse med oplysning om efterlønssats, var i
absolut
god tro, når han tog for givet, at den af a-kassen oplyste efterlønssats var,
hvad han kunne tilkomme,
at
erklæringen underskrevet den 20. september 1997 er af Deres
klient forklaret ved, at han ikke havde nogen pensionsordninger, udover hvad
han allerede havde oplyst.
at
De finder det påfaldende, at a-kassen henviser til den af Deres
klients fremsendte afregning for engangsudbetaling, idet der på samme
afregning
er afregnet den første månedlige pensionsbetaling fra Jydsk Telefons
Pensionskasse. Det er derfor ikke rimeligt at laste Deres klient, at han ikke
kan forstå, at a-kassens skrivelse af 15. september1997 går ud på endnu
engang
at spørge, om han får tjenestemandspension. De finder således, at Deres
klient,
ved denne fremgangsmåde fra a-kassen, reelt er blevet vildledt.
at
a-kassen har fortolket Deres klients skrivelse af 22. marts 2002
således, at han følger sin økonomi ganske nøje, hvilket er en
overfortolkning,
idet Deres klient netop ikke har økonomiindsigt, og bl.a. skal have
assistance
til udfyldelse af en enkel lønmodtagerselvangivelse.
De fastholder således, at
Deres klient ikke har fortiet, at han får tjenestemandspension fra 1.august
1997, at han på gentagne bilag og direkte ved fremsendelse af første
afregning
oplyser om aftalen om tjenestemandspension og det månedlige pensionsbeløb, og
at han i god tro har modtaget efterløn med den sats, som er oplyst af
a-kassen,
efter at han har fremsendt alt, hvad han har af relevant dokumentation.
Direktoratet har den 23.
august 2002 modtaget a-kassens bemærkning om, der ikke er fremkommet nye
afgørende oplysninger i Deres klage, hvorfor a-kassen fastholder afgørelsen
af
3. juli 2002 med de givne begrundelser".
Sekretariatet er enig i
direktoratets fremstillingen med følgende korrektion:
I 3. afsnit i
sagsfremstillingen anfører direktoratet at ...
på "samtlige"
efterlønserklæringer fra 1997 til 2001 sagde nej til at han havde haft
indtægter.
Der skulle have stået
samtlige efterlønserklæringer, bortset fra efterlønserklæring for 1999,
underskrevet den 3. januar 2000. Dette har ifølge direktoratets
oversendelsesbrev af 6. november 2002 ikke haft nogen betydning for sagens
udfald, men alene for hjemlen for at kræve tilbagebetaling, idet der henvises
til den ulovjemlede ret til at kræve tilbagebetaling i
dobbeltforsørgelsessituationer.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 4.
september 2002 denne afgørelse:
" Deres klient har fået
udbetalt efterløn med urette. A-kassen har opgjort beløbet til 304.560,- kr.
(før skat).
Deres klient skal derfor
betale det for meget udbetalte efterløn tilbage til a-kassen.
Deres klient skal endvidere
gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed fra den 19. februar
2001.
Direktoratet finder på det
foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere a-kassens vejledning.
Begrundelse
Ad fradrag
Det fremgår af § 4, stk. 1 i
dagældende bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 (nu § 14, stk. 1, i
bekendtgørelsen nr. 351 af 16. maj 2001) om arbejde og indtægter mv. i
efterlønsperioden, at løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som
er
led i tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er
sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, medfører fradrag.
Deres klient har på sin
efterlønsansøgning, modtaget i a-kassen den 25. september 1997 anført, at han
modtog en pension samtidig med efterlønnen. Han har hertil vedlagt en
opgørelse
over udbetalingen af en egenpension fra Jydsk Telefons Pensionskasse, som kom
til udbetaling som et éngangsbeløb den 31. juli 1997.
På baggrund heraf skrev
a-kassen til Deres klient og orienterede ham om, at hans ansøgning om
efterløn
var blevet godkendt. A-kassen anmodede i samme forbindelse Deres klient om at
underskrive en erklæring om, at "Undertegnede ... (170637-1547)
oppebærer
"ingen løbende udbetaling fra nogen pensionsordning" og returnere
denne til a-kassen.
Deres klient underskrev
denne erklæring den 20. september 1997.
Herefter har Deres klient på
samtlige efterlønserklæringer i perioden 1997 til 2001 sagt nej til, at han
har
haft indtægter i form af løbende udbetaling af egen pension mv.
A-kassen har herefter udbetalt
efterløn til Deres klient i perioden 1. september 1997 til 18. februar 2001
uden fradrag for pensionen.
Ad tilbagebetaling
Et medlem, som uberettiget
har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale
ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger
eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne,
eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af
beløbet var uberettiget. Dette fremgår af § 86, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring mv.
Da Deres klient på
erklæringen af 20. september 1997 samt på efterfølgende efterlønserklæringer
i
perioden 1997 til 2001 har undladt at oplyse om sine løbende
pensionsindtægter,
finder direktoratet, at Deres klient har modtaget efterløn med urette.
Direktoratet finder således,
at Deres klient burde have indset, at modtagelsen af det fulde efterlønsbeløb
var uberettiget, idet det tydeligt fremgår af vejledningen til
efterlønserklæringerne, at pensionsindtægterne, hvor arbejdsgiveren har
bidraget til pensionsindbetalingerne medfører fradrag i efterlønnen.
Deres klient skal derfor
betale, det af a-kassen opgjorte tilbagebetalingsbeløb
på 304.560,- kr. tilbage til a-kassen.
Sanktion
Direktoratet har ved
afgørelsen lagt vægt på:
at
Deres klient den 20. september 1997 erklærede, at han ikke
oppebar løbende udbetaling fra nogen pensionsordning,
at
Deres klient ikke har oplyst om sine løbende udbetaling af
pension fra arbejdsgiveren på efterlønserklæringerne for årene 1997 til 2000,
at
Deres klient, på baggrund af vejledningerne til
efterlønserklæringerne, hvoraf det fremgik, at der skulle ske fradrag for
pensionsudbetalinger, burde have indset, at udbetalingen af den fulde
efterløn
var sket uberettiget, og
at
Deres klient ikke har reageret overfor a-kassen, når efterlønnen
blev udbetalt uden fradrag.
Det forhold, at Deres klient
modtog et brev fra a-kassen, hvoraf efterlønssatsen fremgik, finder
direktoratet ikke kan føre til en anden vurdering. Direktoratet har herved
lagt
vægt på, at efterlønssatsen netop var udregnet på baggrund af a-kassens
formodning for, at Deres klient
ikke
modtog nogen løbende pensioner. Dette søgte a-kassen herefter bekræftet ved
at
anmode om Deres klients erklæring herom.
Det forhold, at det af bilag
30 skulle fremgå, at Deres klient også modtog en løbende pension finder
direktoratet ikke kan føre til et andet resultat. Direktoratet har herved
lagt
vægt på, at Deres klient alligevel burde have svaret bekræftende på a-kassens
forespørgsler om den løbende pension, både i
forbindelse med erklæringen af 20. september 1997 samt på de efterfølgende
efterlønserklæringer.
Har et medlem gjort sig
skyldig i anden forseelse (end svig) over for kassen, kan a-kassen bestemme,
at
medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. Dette
fremgår
af arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 2. Dette fremgår også af § 6 i
bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse.
Deres klient skal derfor
gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed fra den 19. februar
2002, som er det tidspunkt, hvor a-kassen konstaterede fejludbetalingen.
Ad a-kassens vejledning.
Direktoratet finder på det
foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere a-kassens vejledning.
Direktoratet finder således
ikke, at det kan anses for vildledende, at a-kassen ved brev af 15. september
1997 anmodede Deres klient om at erklære, at han ikke modtog nogen løbende
pensioner, idet det efter direktoratets opfattelse ikke tydeligt fremgår af
bilag 30, at der også er tale om en førstegangs månedlig udbetaling.
For så vidt angår det
forhold, at a-kassen ikke har undersøgt sagen mere nøjagtigt, har a-kassen
påtaget sig et medansvar for fejludbetalingen".
3. Klagen til ankenævnet
De har den 25. september
2002 anført, at ... ikke skal tilbagebetale det modtagne efterlønsbeløb eller
pålægges karantæne, og subsidiært, at ... kun
skal tilbagebetale et mindre beløb.
De har anført, at ... har
modtaget efterløn i god tro, idet han fra starten har oplyst, at han modtog
tjenestemandspension, og at han var i god tro ved udfyldelse af
efterlønserklæringerne, da han opfattede spørgsmålet derhen, at han skulle
oplyse om andre beløb end det allerede oplyste.
De har bl.a. henvist til at,
- der ikke er hjemmel til at
kræve efterlønsbeløbet tilbage, da ... har været i god tro ved modtagelsen af
beløbet,
- ... har haft en berettiget
forventning om, at han har modtaget korrekt udbetalt efterløn, samt
- der foreligger fejl og
retsfortabende passivitet fra kassens side.
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet har den 6.
november 2002 fastholdt den trufne afgørelse og henvist til, at
- ... på erklæring af 20.
september 1997 erklærede, at han ikke modtog løbende udbetaling af pension,
- ... gennem flere år
svarede benægtende på, at han havde indtægter i form af egenpension eller
pension fra arbejdsgiveren,
- ... den 3. januar 2000 på
efterlønserklæring oplyste om pensionsindtægter, og at han på denne baggrund
burde have indset at
denne oplysning ville
få konsekvenser for efterlønnen, da dette fremgår af vejledningen på
efterlønserklæringen,
- ... burde indse, at han
ikke kunne få en højere ydelse på pension og efterløn end den han fik ved
almindelig lønindkomst, samt
- der er hjemmel til at kæve
tilbagebetaling i den ulovhjemlede ret til at kræve tilbagebetaling i
dobbeltforsørgelsessituationer.
Det er endvidere
direktoratets opfattelse, at der ikke forligger retsfortabende passivitet fra
kassens side, da kassen straks efter den konstaterede fejludbetaling
reagerede
overfor medlemmet og stoppede fremtidige udbetalinger.
Hvad angår spørgsmålet om
forældelse finder direktoratet, at den 5-årige forældelse først skal regnes
fra
det tidspunkt hvor kassen blev opmærksom på eksistensen af
tilbagebetalingskravet.
Med hensyn til
condictio-indebeti-betragtningen har direktoratet anført, at denne
forudsætter,
at der foreligger god tro, hvis der ikke skal ske tilbagesøgning, og ... var
ikke i god tro.
5. Nyt efter klagen
Intet nyt fremkommet.
6. Regler
Fradrag
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997 og lovbekendtgørelse nr. 712 af
19.
juli 2000.
§ 75 g.
Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for
Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med Landsarbejdsrådet, regler om,
hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for
størrelsen af efterlønnen.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 949 af 6. november
1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse
(nu § 14, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 351 af
16. maj 2001, og der er ikke sket ændringer i indholdet.)
§ 4. Løbende udbetaling af
pension (inklusive tillæg), som er led i tidligere ansættelsesforhold og er
af
en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, medfører
fradrag. Tilsvarende gælder fast løbende udbetaling af beløb, som faglige
organisationer og lignende eller en tidligere arbejdsgiver udbetaler som
supplement til efterlønnen eller i forbindelse med arbejdsophør.
Tilbagebetaling og sanktioner
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000.
§ 86.
Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre
ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har
givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af
betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller
burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse
efter
lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
er ikke omfattet af bestemmelsen.
...
Denne regel var også
indholdsmæssigt gældende, jf. § 86, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 27 af 13.
januar 1997.
§ 87
...
Stk. 2. Har et medlem gjort
sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at
medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
Denne regel var også
indholdsmæssigt gældende, jf. § 87, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 27 af 13.
januar 1997.
*
Direktoratet bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000
om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse
§ 6.
Ved uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne, der
højst kan udgøre 37 timer.
Stk. 2. Har medlemmet
uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats
for
fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en
effektiv
karantæne på 20 timer.
Stk. 3. Har medlemmet
uagtsomt fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats
for
fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have
nogen
effektiv karantæne.
Denne regel fandtes i § 5 i
direktoratets bekendtgørelse nr. 772 af 7. oktober 1997, og bekendtgørelsen
fandt ifølge § 8 også anvendelse på forhold begået før den 20. oktober 1997.
Om forældelse
Lov nr. 274 af 22.december 1908 om Forældelse af
visse Fordringer (1908-loven)
§ 1
For følgende Fordringer
gælder en Forældelsesfrist af 5 Aar:
1) Fordring, som støttes på
Overenskomst om
a. Salg eller anden
Overdragelse af Varer eller andet Løsøre, der ikke er afhændet som Tilbehør
til
fast Ejendom,
b. Brug af fast Ejendom
eller Løsøre,
c. Ydelse af Ophold,
Fortæring eller Forplejning,
d. Befordring af Personer
eller Gods,
e. Udførelse af Arbejde
eller Ydelse af personlig Virksomhed af hvilken som helst Art;
2) Fordring på Restance af
stadigt tilbagevendende Afgift, som hviler på fast Ejendom uden særlig
vedtagelse gaar over fra Ejer til Ejer, paa forfalden Rente, paa Restance af
Livrente, Overlevelsesrente, Pension, Aftægtsydelse, Underholdsbidrag eller
anden
lignende Ydelse, der forfalder med bestemte Mellemrum og ikke er at betragte
som Afdrag paa en skyldig Kapital;
3) Fordring ifølge Forløfte,
indgaaet for noget i denne Paragraf omhandlet Krav;
4) Statens eller Kommunens
Krav paa Skatter eller Afgifter af offentligretlig Natur;
5) Fordring paa Erstatning
for Skade, tilføjet udenfor Kontraktforhold, medmindre Skaden er bevirket ved
en Forbrydelse, for hvilken der under offentlig Straffesag paalægges Straf;
og
6) Fordring, som udenfor
Tilfælde af Svig haves på Betaling af, hvad nogen har ydet i urigtig
Formening
om, at Forpligtelse hertil paahvilede ham.
Foranførte Forældelsesfrist
er dog ikke anvendelig, naar der for Fordringen er udstedt Gældsbrev eller
tilvejebragt andet særligt retsgrundlag, hvorved dens Tilblivelse og
Størrelse
er anerkendt af Skyldneren eller på anden Maade skriftligt fastslaaet.
§ 2.
Den i § 1 fastsatte kortere forældelsesfrist regnes fra den
tid, da fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Fordringen
fortabes,
medmindre fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens
erkendelse af gælden eller foretager retslige skridt mod ham og uden
fornødent
ophold forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden
retsafgørelse.
§3.
Når den fordringshaver, for hvem nogen af de i § 1 ommeldte
krav er stiftet, på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om
skyldnerens opholdssted, har været ude af stand til at gøre sin ret gældende,
regnes den i § 1 omhandlede kortere forældelsesfrist først fra den tid, da
fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i
stand
til at kræve sit krav betalt.
....
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tilbagesøgning af feriedagpenge (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tilbagebetaling og uagtsomhedskarantæne Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvstændig bibeskæftigelse, skærpet arbejdskrav, 78 uger, tilbagebetaling, sanktion for svig og for uagtsomhed Retsinformation · 24. juli 2003
- Dagpengeret under færdiggørelse af speciale. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling og uagtsomhedskarantæne Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvstændig virksomhed, tilbagebetaling, vejledning, oplysningspligt, sanktion, uagtsomhed, karantæne, 37 timer Retsinformation · 31. januar 2006
- Et medlem, der i efterlønsperioden sammen med 3 andre havde oprettet et I/S, blev anset for at have drevet selvstændig virksomhed. Der var ikke tale om formueforvaltning. Han skulle tilbagebetale efterløn. Han blev anset for at have handlet uagtsomt. Retsinformation · 6. marts 2008
- Tilbagebetaling af dagpenge som følge af dobbeltforsørgelse og uagtsomhed, klage fra kassen, refusionsspørgsmål Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvstændig bibeskæftigelse, skærpet arbejdskrav, 78 uger, tilbagebetaling, sanktion for svig og for uagtsomhed Retsinformation · 24. juli 2003
- Renteberegning - andet Retsinformation · 16. januar 2006