Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ikke gældende siden 21. august 2003 LBK nr 799 af 24/09/2002LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet4. oktober 2002

Gældende udgave: LBK nr 808 af 22/09/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 545 afgørelser

Retsinformation 528, Landsskatteretten 11, Domsdatabasen 3, Datatilsynet 2, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, med de ændringer, der følger

af

§ 2 i lov nr. 249 af 8. maj 2002 og § 1 i lov nr. 434 af 10. juni 2002.

1)

Afsnit I

§§ 1-23 g.

(Ophævet)

Afsnit II

§§ 24-29.

(Ophævet)

Afsnit III

Arbejdsløshedsforsikring

Kapitel 7

Anerkendte arbejdsløshedskasser

Anerkendelse

§ 30.

Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der

har

sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i

tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge

lovgivning

er henlagt til kasserne.

§ 31.

Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der

opfylder betingelserne i § 32.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset

Læs alt

kasse, jfr. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en

anerkendt

fagligt afgrænset kasse.

§ 32.

En

arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis

1)

den ifølge sin

vedtægt

a)

er fagligt afgrænset

for lønmodtagere,

b)

er fagligt afgrænset

for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

c)

er tværfaglig for

enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller

d)

er tværfaglig for

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

2)

den har mindst 10.000

medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og

3)

dens vedtægt er i

overensstemmelse med § 34.

Stk. 2.

En fagligt

afgrænset kasse for lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, optager

lønmodtagere fra et eller flere fagområder, der er angivet i kassens vedtægt.

Stk. 3.

En fagligt

afgrænset kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf.

stk. 1, nr. 1, litra b, optager lønmodtagere fra et eller flere

fagområder, der er angivet i kassens vedtægt, samt selvstændige

erhvervsdrivende, som har tilknytning til kassens faglige område. Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om betingelserne for, at en selvstændig erhvervsdrivende kan

anses for at have tilknytning til en kasses faglige område.

Stk. 4.

En

tværfaglig kasse for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende,

jf. stk. 1, nr. 1, litra c, optager enten lønmodtagere fra alle

fagområder

eller selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.

Stk. 5.

En

tværfaglig kasse for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf.

stk. 1, nr. 1, litra d, optager lønmodtagere fra alle fagområder og

selvstændige erhvervsdrivende fra alle erhvervsområder.

§ 33.

Ansøgning om anerkendelse sendes til Arbejdsdirektoratet bilagt

1)

et eksemplar af

kassens vedtægt,

2)

fortegnelse over

medlemmer med angivelse af cpr. nummer,

3)

attestation fra

statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på

ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf.

§ 41,

4)

dokumentation for, at

beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente

organ, og

5)

regnskabet for sidst

afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet yder bistand ved oprettelse af en ny

arbejdsløshedskasse.

Vedtægter

§ 34.

En

anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en

standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter

forhandling med Landsarbejdsrådet og godkendes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

Vedtægten

skal indeholde oplysninger om:

1)

Kassens navn,

hjemsted, formål og faglige område.

2)

Kassens ledelse og de

enkelte organers myndighed samt om urafstemning.

3)

Medlemmernes

rettigheder og pligter.

4)

Regnskabsvæsen,

kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens

revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor.

5)

Regler om

vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald.

§ 35.

Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når

ændringen godkendes af direktøren for Arbejdsdirektoratet

.

Bortfald af anerkendelse m.v.

§ 36.

Anerkendelse af en kasse bortfalder, når beslutning herom træffes af kassens

øverste myndighed med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen

derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af de afgivne stemmer godkendes ved

almindelig afstemning (urafstemning) blandt alle kassens medlemmer.

§ 37.

Hvis

en kasse ikke mere opfylder betingelserne for at blive anerkendt, jf.

§ 32, bortfalder anerkendelsen med udgangen af vedkommende regnskabsår,

medmindre beskæftigelsesministeren bestemmer, at der skal gives kassen en

yderligere frist for bortfaldet.

§ 38.

Beskæftigelsesministeren

kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens

refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et

regnskabsår

1)

hvis kassens ledelse

tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold

til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af

fornøden påpasselighed og orden, eller

2)

hvis direktøren for

Arbejdsdirektoratet og Landsarbejdsrådet skønner, at kassen uden direkte at

overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller til andre

anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i

dens helhed uheldig måde.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf.

§ 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes,

indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for Arbejdsdirektoratet har

udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne.

§ 39.

Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37 eller 38, kan

beskæftigelsesministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret til

overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder

anerkendelsen

efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige

omstændigheder taler derfor.

§ 40.

(Ophævet)

Kapitel 8

Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 41.

Ret

til optagelse som medlem har personer,

1)

som har bopæl og

ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2)

som er mellem 18 og

63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og

3)

som enten

a)

dokumenterer at være

beskæftiget som lønmodtager,

b)

har gennemført en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en

erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når

kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter

uddannelsens afslutning,

c)

dokumenterer at udøve

selvstændig erhvervsvirksomhed,

d)

dokumenterer at

deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

e)

aftjener værnepligt

eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller

f)

dokumenterer at

udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at

være medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet.

Stk. 2.

Personer,

der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders

varighed,

har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de

ikke er fyldt 18 år.

Stk. 3.

Optagelse

skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område omfatter personens

beskæftigelse eller erhvervsuddannelse.

Stk. 4.

Optagelse

kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11. En person, der

optages i henhold til stk. 1, nr. 3, litra c eller d, kan dog ikke

optages

som deltidsforsikret.

Stk. 5.

Beskæftigelse,

hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved

selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil det offentlige yder tilskud til

etablering og drift, giver også ret til optagelse efter stk. 1, nr. 3.

Stk. 6.

Ingen må

være medlem af mere end én kasse.

Stk. 7.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter

forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om optagelse af personer,

der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for

afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 42.

Medlemmer,

som tager erhvervsarbejde uden for kassens faglige område, skal lade sig

overflytte til anden kasse, eller udtræde af kassen.

Stk. 2.

Et medlem,

som har erhvervsarbejde, kan efter anmodning overflyttes til en anden kasse,

hvis faglige område omfatter medlemmets beskæftigelse.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om overflytning fra en kasse til en anden, herunder om

overflytning af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse,

der

giver ret til optagelse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,

samt om, at der uanset stk. 2 i særlige tilfælde kan ske overflytning af

medlemmer, som ikke er i beskæftigelse.

§ 43.

(Ophævet)

§ 44.

(Ophævet)

Kapitel 8 a

Kombinationsforsikring

§ 45.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet

fastsætte regler om ret til fuldtidsforsikring for personer, som samtidig er

beskæftiget med både lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af

selvstændig

virksomhed.

Kapitel 9

Beregning af dagpenge m.v.

§ 46.

Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efter reglerne i kapitel 10.

Beregning

af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 14 dage

eller for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter

næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en

udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter

nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være til disposition for

medlemmet.

Stk. 2.

Udbetales

dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets

forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter

rentelovens

§ 5 fra forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre

end

højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales ikke.

Stk. 3.

Stk. 2

finder ikke anvendelse ved efterbetaling af dagpenge efter artikel 69 i

forordning (EØF) nr. 1408/71.

Stk. 4.

Stk. 2

finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen

og

ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 k og § 75

c, stk. 10-13 og 15. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4.

§ 47.

Dagpengenes

højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr. 1. januar 2001. Beløbet

reguleres

én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det

nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner

grundlag for det kommende års satsregulering.

Stk. 2.

Alle

afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet

efter stk. 1, 3. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele

kronebeløb, der kan deles med 5.

§§ 48-50.

(Ophævet)

§ 51.

Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør

90

pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I

arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en

arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse

reguleres

det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i

arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for

dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører,

afsluttes

mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget

til

grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf.

§ 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem

med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke

overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2.

Til et

medlem, der optages i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og

som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for ledighedens indtræden har

haft beskæftigelse, der berettiger til beregning af dagpenge i henhold til

stk. 1, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste

dagpenge efter §§ 47 og 70.

Stk. 3.

Til en

person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt eller

ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter

stk. 2.

Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt

eller

ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge efter

stk. 1,

dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2.

Stk. 4.

Til et

medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været

fuldtidsforsikret og været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har

udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med et

fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis

medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et

højere

beløb, er medlemmet dog berettiget til dette. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 5.

Modtager et

medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov,

skal

dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet

modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2,

3

eller 4.

Stk. 6.

Et medlem,

der ved optagelsen har eller senere erhverver ret til ydelser af den art, som

er nævnt i stk. 5, skal straks underrette kassens ledelse herom.

Stk. 7.

Dagpenge

efter stk. 1-5 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 51 a.

(Ophævet)

§ 52.

(Ophævet)

Kapitel 9 a

Særlige regler for unge under 25 år

§ 52 a.

Medlemmer under 25 år, der har erhvervet ret til dagpenge, jf. §§ 53 og

54, kan modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, i en

periode

på sammenlagt 6 måneder inden for 18 måneder. Der erhverves ret til

påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft

beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.

Stk. 2.

Efter

udløbet af perioden i stk. 1 har medlemmet i en periode på 42 måneder

inden for 57 måneder, jf. dog § 55 a, ved deltagelse i et tilbud efter

lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra tilbud efter lovens kapitel 6

og

8

samt medlemmer omfattet af samme

lovs § 32 a eller § 34, stk. 2, 2. pkt., ret til at modtage et

beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for

henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.

Befordringsgodtgørelse medregnes ikke efter 1. pkt.

Stk. 3.

I uger,

hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

jf. stk. 2, har medlemmet ret til at modtage dagpenge efter § 51,

jf.

§§ 47 og 70. Dog har medlemmer, der har modtaget og igen skal modtage

tilbud efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ret til 50

pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70. Et medlem, som er fyldt 25

år,

har uanset 2. pkt. ret til dagpenge beregnet efter § 51.

Stk. 4.

Ved

beregning af perioder efter stk. 1 og 2 medregnes

1)

perioder, hvor

medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 3 og 5-10 i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik,

2)

perioder, hvor

medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 11 a i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelser under

uddannelsen,

3)

perioder med ydelser,

der træder i stedet for dagpenge, og

4)

perioder, hvor et

ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse, som ikke er omfattet af

nr. 2, efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 5.

I

perioderne efter stk. 1 og 2 medregnes ikke

1)

perioder med orlov

efter lov om børnepasningsorlov,

2)

perioder, hvor

medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel,

3)

perioder med støtte

efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller

nærtstående,

der ønsker at dø i eget hjem, og

4)

perioder, hvor et

beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat

af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

§§ 52 b-52

d.

(Ophævet)

§ 52 e.

Et

medlem under 25 år, der har ret til dagpenge efter § 52 a, stk. 1,

kan i en periode på op til 6 måneder deltage i højskole- og daghøjskoleforløb

i

20 timer eller derover om ugen. Under højskole- og daghøjskoleforløbet har

medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70.

Medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige

regler.

§ 52 f.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af §§ 52 a og 52 e.

Kapitel 10

Betingelser for ret til dagpenge

§ 53.

Ret

til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse.

Stk. 2.

Retten til

at opnå dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1

og

5, nævnte periode er endvidere betinget af,

a)

at et

fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som

sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i

mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har

udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b)

at et

deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som

lønmodtager

i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid

i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3.

Kun arbejde

i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og

beskæftigelse

ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til

etablering

og drift, medregnes ikke.

Stk. 4.

Retten til

dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog

67 år for medlemmer født før den 1. juli 1939.

Stk. 5.

For et

medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter

§ 52 a, stk. 1 og 2, og § 55, stk. 1, 2 og 5, er udløbet,

er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

a)

at et

fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som

sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger

inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet

selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang,

b)

at et

deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som

sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger

inden for de sidste 3 år.

Stk. 6.

De i

stk. 2 og 5 angivne perioder, indenfor hvilke beskæftigelseskravet skal

være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer

følgende forhold:

1)

perioder med sygdom

eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2)

perioder med støtte

til pasning af handicappet barn efter lov om social service eller alvorligt

sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

3)

perioder med støtte

til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social

service,

4)

perioder, hvor et

beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat

af direktøren for Arbejdsdirektoratet,

5)

perioder med orlov

efter lov om børnepasningsorlov, eller

6)

perioder med fravær

på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.

Stk. 7.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af stk. 2, 3, 5 og 6, herunder regler om,

at

timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af

beskæftigelseskravet.

§ 54.

Medlemmer, som er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra

b,

opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

§ 55.

Et

medlem, der har erhvervet ret til dagpenge, jf. § 53, kan modtage

dagpenge

efter § 51, jf. § 47 og § 70, i en periode på sammenlagt 12

måneder inden for 24 måneder, jf. dog § 52 a, stk. 1. Der erhverves

ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at

have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2

og

5.

Stk. 2.

Efter

udløbet af perioden i stk. 1 har medlemmet i en periode på sammenlagt 36

måneder inden for 48 måneder, jf. dog § 52 a, stk. 2, og § 55

a,

ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset

fra tilbud efter lovens kapitel 6 og 8, ret til at modtage et beløb, der

sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for

henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og

§ 70. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke i indtægten efter 1. pkt. I

uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, har medlemmet ret til at modtage dagpenge efter

§ 51, jf. § 47 og § 70.

Stk. 3.

Afslår

medlemmet et tilbud efter kapitel 11 a og § 33 i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2, bortfalder retten til dagpenge,

indtil

medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt

i

§ 53, stk. 2.

Stk. 4.

Et medlem,

der ved udløbet af perioden efter stk. 2 er fyldt 55 år, og som ved

fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opfylde

anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer

retten til en ydelse efter stk. 2 indtil det fyldte 60. år.

Stk. 5.

Et medlem,

der er fyldt 60 år, kan højst få dagpenge i 30 måneder uanset bestemmelserne

i

stk. 1 og 2. Efter sammenlagt 6 måneders ledighed har medlemmet ret og

pligt til at modtage tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf.

stk. 2. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis

medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er

nævnt i § 53, stk. 2 og 5.

Stk. 6.

Ved

beregning af perioderne efter stk. 1, 2 og 5 medregnes

1)

perioder, hvor

medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 3 og 5-10 i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik,

2)

perioder, hvor

medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 11 a i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelser under

uddannelsen,

3)

perioder, hvor

medlemmet modtager efterløn,

4)

perioder med ydelser,

der træder i stedet for dagpenge, og

5)

perioder, som ikke er

omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under

uddannelse

efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 7.

I

perioderne efter stk. 1 og 2 medregnes ikke

1)

perioder med orlov

efter lov om børnepasningsorlov,

2)

perioder, hvor

medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel,

3)

perioder med støtte

efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af

nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og

4)

perioder, hvor et

beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat

af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-7, herunder regler om

periodernes

varighed og beregning efter stk. 6 og 7.

§ 55 a.

Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved

sygdom

eller fødsel, jf. dog § 52 a, stk. 5, og § 55, stk. 7,

medregnes i perioderne efter § 52 a, stk. 1 og 2, samt § 55,

stk. 1, 2 og 5. Sygdomsperioder efter medlemmets 60. år medregnes dog

ikke

i perioden efter § 55, stk. 5.

Stk. 2.

Overstiger

en periode med sygedagpenge 6 uger, forlænges perioden i § 52 a,

stk. 2, og § 55, stk. 2, med den periode, der ligger ud over

de

6 uger.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 2.

§ 56.

I

arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2, 3 og 5, medregnes tidsrum,

hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt eller har

været

ansat på værnepligtslignende vilkår, tidsrum, hvori han har forrettet

frivillig

tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, samt tidsrum, hvori han har

gennemført

en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,

nævnte art. Endvidere medregnes tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt

hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af

Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11

b.

Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er

berettiget

til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet

følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af

§ 84, stk. 11.

Stk. 2.

Et medlem,

der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til

dagpenge, efterløn eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet

til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun

tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge, efterløn

eller overgangsydelse i resten af perioden betinget af, at medlemmet

overdrager

sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller

delvis dækning af de udbetalte dagpenge, efterløn eller overgangsydelse.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler.

Stk. 3.

En

selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i

virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en

selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for

ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for

Arbejdsdirektoratet

efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 4.

Udbetaling

af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt

Arbejdsformidlingen

som arbejdssøgende. Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den

ledige skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen i hele

ledighedsperioden.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til

Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal

have

dagpengemæssige konsekvenser.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret

midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære

begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 58.

Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet

fastsætte regler om

1)

udbetaling af dagpenge

for søgnehelligdage,

2)

retten til dagpenge

for et medlem,

a)

som under ledighed

har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b)

som er beskæftiget i

en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver

og

lønmodtagere,

3)

hvilken betydning

arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a)

dagpenge, der

udbetales efter § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1,

b)

dagpenge, der

udbetales efter § 52 a, stk. 2, eller § 55, stk. 2,

c)

overgangsydelse, der

udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

d)

ydelser, der

udbetales i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om

børnepasningsorlov.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et

medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 59.

Når

et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig

arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.

Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende

uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Inden

for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden,

sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2.

Har et

medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal

overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle

overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for

månedslønnede,

før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er

opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3.

Hvis et

medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten

fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes

til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4.

Særregler

om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene

muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset

arbejdstid.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Landsarbejdsrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende

timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet

timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske

arbejdsmarked.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det

civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke

medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

§ 60.

Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel,

har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger,

bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers

arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder

fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.

§ 61.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er

omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

Stk. 2.

Som

omfattet af konflikt anses:

1)

et medlem af en kasse

inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved

konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,

2)

et medlem, der ved

konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,

og

hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens

udfald.

Stk. 3.

Hvis mindst

65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser

fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for

omfattet

af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af

dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.

§ 62.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1)

som er syg eller i

øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2)

som aftjener

værnepligt eller unddrager sig denne,

3)

som ved domstols-

eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller som unddrager sig

frihedsberøvelse,

4)

som forsørges på

institution, eller

5)

som af anden grund

ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de

nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

§ 62 a.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2.

Et medlem

kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis

undervisningens

varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som

støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den

udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved

deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau

under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens

8.-10. klassetrin. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet

modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om

statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Dagpenge må

dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage

i

uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om

medlemmets pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i

undervisningen.

§ 62 b.

Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt

25

år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af,

1)

at medlemmet

umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig

med at medlemmet har været i beskæftigelse,

2)

at undervisningen

foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og

3)

at medlemmet ikke er

selvforskyldt ledig, jf. § 63.

Stk. 2.

Dagpenge

kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer

for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1)

at medlemmet uden

fyldestgørende grund afslår et passende arbejde, der formidles af

Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen,

2)

at medlemmet uden

fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3)

at medlemmet

afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

4)

at medlemmet uden

fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en

individuel handlingsplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en

individuel handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller

afslår eller afbryder en uddannelse, som Arbejdsformidlingen vurderer vil øge

mulighederne for beskæftigelse.

Stk. 2.

Fra det

tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har haft 3 måneders ledighed inden for 6

måneder, må dagpenge ikke udbetales, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund

afslår et rimeligt arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller

arbejdsløshedskassen.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af

selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde

udbetales

dagpenge ikke for de første fire uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge

efter den første uge i følgende tilfælde:

1)

Ved ophør på grund af

konkurs,

2)

ved ophør på grund af

betalingsstandsning eller

3)

ved ophør på grund af

tvangsauktion.

Stk. 4.

Et medlem,

der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov

om

krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at

overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de

nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 samt om de

dagpengemæssige konsekvenser over for medlemmerne som følge af stk. 1-4.

§ 64.

For

et medlem, som modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende

udenlandsk lovgivning, begrænses retten til dagpenge efter § 52 a eller

§ 55 til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18

måneder.

Stk. 2.

Ret til en

ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,

a)

at et

fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som lønmodtager i en periode,

som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i

mindst

26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har

udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b)

at et

deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft arbejde som

lønmodtager

i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige

arbejdstid i mindst 17 uger indenfor de sidste 18 måneder.

Stk. 3.

For et

medlem, der har en pensionssag under behandling, gælder reglerne i

stk. 1

og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra det

tidspunkt, hvor behandlingen af pensionssagen er påbegyndt, jf. lov om social

pension. Udbetales pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder

stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse.

Tilkendes medlemmet ikke pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet

i

henhold til 1. pkt.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler for anvendelsen af stk. 1-3.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der

følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i

øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Ved

ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om

betydningen

af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for

arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets

rådighed.

Stk. 4.

Det

påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der

er

nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 5.

Nærmere

regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af

direktøren

for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med

Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat af direktøren for

Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen

og

Landsarbejdsrådet. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter

forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet

nærmere

regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til

brug

for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.

Kapitel 11

Særregler for deltidsforsikrede

§ 66.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser,

som i henhold til deres vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Lønmodtagere, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan

optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. En

fuldtidsforsikret lønmodtager, som overgår til delpension, skal overflyttes

til

deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i

kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom

delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke

deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til

deltidsforsikring

dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed

at

tage beskæftigelse uden for kassens faglige område.

§ 67.

Som

deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed er højst 30 timer

om ugen beregnet i gennemsnit for 4 uger/l måned.

§ 68.

Et

fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, og

som

skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal

overflyttes til deltidsforsikring, medmindre medlemmet samtidig driver

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Overflytningen kan tidligst få

virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning.

Stk. 2.

Et

fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig

deltidsarbejde,

kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3.

Et

deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for

månedslønnede, har haft mere end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig

overflytte til fuldtidsforsikring. Det samme gælder for et deltidsforsikret

medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig virksomhed

i

væsentligt omfang. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til

kassen.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at

timer,

for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af

beskæftigelseskravet

i stk. 3.

Stk. 5.

Et

deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er

foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som

fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

§ 69.

(Ophævet)

§ 70.

Dagpengenes

størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst

2

/

3

af

det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 3. pkt. Beløbet

afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

Stk. 2.

Alle

afledte ugesatser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet

efter stk. 1, 2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele

kronebeløb, der kan deles med 5.

§ 71.

Vægring ved at overtage anvist arbejde, jf. § 63, stk. 1, nr. 1,

anses som fyldestgørende begrundet, hvis der anvises et deltidsforsikret

medlem

arbejde af større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis arbejdet

formidles ved henvisning til samtale med en arbejdsgiver.

§ 72.

(Ophævet)

§ 73.

Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer

til

den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der

ikke

udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes

dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i

vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens

indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelsen ikke kan foretages på

grundlag

af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved

beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i

betragtning.

Stk. 2.

Når et

medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de

sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet

inden

for en 12 måneders periode har haft 26 ugers arbejde med mindst samme

arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før

ledigheden, jf. stk. 1. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes

periodevis,

kan der fastsættes tilsvarende regler.

Stk. 3.

Har et

medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til en ugentlig

arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående

12

uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog

bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra

opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis et

medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten

fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 3, omregnes

til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler herom efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Kapitel 11 a

Efterløn

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli

1999 eller senere

Betingelser for ret til efterløn

§ 74.

Medlemmer, jf. dog § 74 m,

der

fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter

reglerne

i §§ 74 a - 1.

§ 74 a.

Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1)

er fyldt 60 år,

2)

har været medlem i

mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3)

har indbetalt

efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5,

i

mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4)

ved ledighed vil

kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7,

eller modtager overgangsydelse,

5)

har fået indberettet

værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og

6)

har bopæl her i riget

eller i et andet EØS-land.

Stk. 2.

Medlemmer,

der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf.

stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst

det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de

sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1,

nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3.

Medlemmer,

der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om

medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,

ved

uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999

til

mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog

mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1.

april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt

fra den 1. april 1999.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra

afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen

af,

om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af,

at

medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og

efterlønsbidrag

for den pågældende periode.

Stk. 5.

Et medlem,

der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i

§ 55, stk. 2, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og

efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det

fyldte 60. år, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53

ikke

er opfyldt.

Stk. 6.

Retten til

efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år,

eller

ved medlemmets død.

Stk. 7.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, hvis

dagpengeret ophører på 60-års-dagen som følge af lovens § 55,

stk. 4

eller 5, eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998,

samt

et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 5, og som på grund af

sygdom hen over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn på

60-års-dagen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om

medlemmet

på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4,

eller

stk. 5. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet

står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning

om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.

Efterlønsbevis

§ 74 b.

Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1,

nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af

arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra

ansøgningstidspunktet.

Stk. 2.

Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til

efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed

for

arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på

overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog

bortset

fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3.

Et medlem,

som har fået udstedt et efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn

på

grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde

på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget

reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Overgang til efterløn

§ 74 c.

Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse

eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden

overgangen

til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74

f, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden

er

ophørt mere end midlertidigt.

Stk. 2.

Efterløn

ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets

arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge eller overgangsydelse ophører.

For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 5

eller stk. 7, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet

fylder 60 år. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har

modtaget ansøgningen.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der

ikke

har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en

indberetning af værdien af pensionsformuen, jf.

§ 74 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4.

Et medlem,

der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 j,

stk. 3, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden

delpensionens bortfald.

Stk. 5.

Et medlem,

som modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk

lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne

om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan ikke samtidig

modtage

efterløn.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn

efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

§ 74 d.

Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i

ordningen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske

genindtræden i efterlønsordningen.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om medlemmets indplacering i perioderne efter § 55,

stk. 1 og 2, jf. stk. 5, efter udtræden af efterlønsordningen.

Arbejde i efterlønsperioden

§ 74 e.

En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden

begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der

ejes

eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er

bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Stk. 2.

Fradrag i

efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som

gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og

timeoverførsel, jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og

stk. 3-5. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for

pension, jf. § 74 i.

Stk. 3.

Arbejde i

efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,

jf.

§ 53, stk. 2 og 5, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra

deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.

§ 74 f.

Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst

3

hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive

selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden

nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal

dokumenteres.

Stk. 2.

Et medlem,

der opfylder betingelserne i stk. 1, kan i efterlønsperioden drive

selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft,

hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til højst 962 timer pr.

kalenderår,

og virksomhedens skattepligtige indkomst ikke overstiger halvdelen af et

gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år

inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i

efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige

afskrivninger

i 3-års-perioden. Virksomheden kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det

dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid,

jf.

1. pkt. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at

et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat. Medlemmet skal over

for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af

selvstændig

virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst,

beregning

af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år

umiddelbart inden overgangen til efterløn samt modregning i efterlønnen for

skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan videreføre eller

påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden,

hvis

medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400

timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år.

Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab,

medregnes

alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres

alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.

Stk. 5.

Arbejde i

en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time

pr.

uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen

time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales

efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse

arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet

skal

på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens skattepligtige

indkomst m.v.

Stk. 6.

Arbejde i

en virksomhed efter stk. 4 fradrages i efterlønnen time for time.

Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid

i

virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal

medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens

indtægt

m.v.

Stk. 7.

Overstiger

medlemmets timeforbrug, jf. stk. 1, 2 og 4, i virksomheden det tilladte

antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille

udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den

udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst

genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet

sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte

antal

timer i et kalenderår.

Stk. 8.

Den

skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må

ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de

seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til

afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige

årlige

afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette

beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone.

Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har

været

mindre end 65.260 kr., modregnes der kun for indkomst, der overstiger den

hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige

indkomst har været mellem 65.260 kr. og 130.520 kr., modregnes der kun for

skattepligtig indkomst ud over 65.260 kr. Beløbene reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 9.

Overstiger

indtægten i en virksomhed efter stk. 4 det tilladte omfang, skal

arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse

om

tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af

efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår,

hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det

tilladte omfang.

Stk. 10.

Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne

efter § 53, stk. 2 og 5.

Stk. 11.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, herunder om

definition af indtægt, jf. stk. 4. Der fastsættes endvidere regler om,

at

der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for

kalenderåret, og om, at ved overgang til efterløn i et kalenderår nedsættes

de

i stk. 2 og 4 anførte timetal og indkomstbegrænsninger forholdsmæssigt.

§ 74 g.

Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at

1)

arbejde i sammenlagt

højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2)

arbejde mod fradrag i

efterlønnen efter de regler, der er fastsat i § 74 e, § 74 f,

stk. 4, og § 74h.

Stk. 2.

Vælger

medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for

resten af efterlønsperioden.

Stk. 3.

Et medlem,

der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1,

nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret.

Overskrider

et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå

til

arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I

givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

I det

kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer

forholdsmæssigt.

Stk. 5.

Arbejde

efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende

selvstændig

virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig

virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen

gælder

dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan

herunder fastsættes regler om, at

1)

det uanset

stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2)

der under særlige

omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet

de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter

reglerne i stk. 1, nr. 1, og

3)

der under særlige

omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv

om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter

stk. 1, nr. 1, tilladte.

Stk. 7.

Til

tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan

der

knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen

for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.

Stk. 8.

Perioder, i

hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter

forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der

danner

grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld

sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 9.

Arbejde i

efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,

jf.

§ 53, stk. 2 og 5.

§ 74 h.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i

efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som

har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet

EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder

betingelserne for ret til efterløn.

Fradrag for pension

§ 74 i.

Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i

stk. 2-11. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde

m.v., jf. §§ 74 e-h.

Stk. 2.

Reglerne i

stk. 3-11 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i

pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og

§ 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra Lønmodtagernes

Dyrtidsfond.

Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 3.

Et medlem

skal have opgjort værdien på tidspunktet umiddelbart før det fyldte 60. år af

alle sine pensionsordninger. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på

grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. pkt.,

nævnte

ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien

umiddelbart før medlemmets fyldte 60. år af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte

pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2,

samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2,

nr.

2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige

udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse ved

udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet.

Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære,

om

oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.

Stk. 4.

Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt

offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af

stk. 2, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien kort

før og kort efter medlemmets fyldte 60. år af de omfattede

pensionsrettigheder.

For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en

beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle

øvrige

pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om

indberetningen,

herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren

efter aftale med beskæftigelsesministeren. Sker indberetning ikke rettidigt,

skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr.

Reglerne

om angivelse af identiteten af personer efter kildeskattelovens § 57,

jf.

kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2 og 3, og §§ 85 og 86,

finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt.

Indberetning sker elektronisk til

Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form

til

Arbejdsdirektoratet og eventuelt andre offentlige myndigheder.

Arbejdsdirektoratet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5.

For

pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag

med

udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede

livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt.

For

alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5

pct.

af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i

efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den samlede årlige

pensionsydelse på 10.000 kr. For medlemmer, der får udstedt efterlønsbevis i

henholdsvis 1999, 2000, 2001 og 2002, er der dog i hele efterlønsperioden et

bundfradrag på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr.

om

året. Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan

deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den beregnede

årlige

ydelse pr. efterlønstime. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset

om

pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 6.

Løbende

udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold,

medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det

tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det

udbetalte

pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 9 og 10.

Stk. 7.

Et medlem,

der overgår til efterløn, før betingelserne for begrænset pensionsmodregning

i

stk. 9 er opfyldt, og som efter det fyldte 60. år indbetaler på en

pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal

løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen.

Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen

indgår i beregningen efter stk. 5. Arbejdsløshedskassen har pligt til at

foretage omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yderligere

indbetaling på pensionsordningen.

Stk. 8.

Ved

indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det fyldte 60. år har

pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage

indberetning ved hver indbetaling frem til det fyldte 65. år. Principperne i

stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt

til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse

pensionsordninger.

Stk. 9.

Et medlem,

som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har

virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et

deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter

stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr.

efterlønstime. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt

delpension efter lov om delpension.

Stk. 10.

Et medlem,

der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal alene have foretaget

fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte

pensionsbeløb pr. efterlønstime.

Stk. 11.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om fradrag for pensioner.

Stk. 12.

Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger

med

hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

Efterlønnens størrelse

§ 74 j.

Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år

inden

for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til

efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den

dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på

overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog

højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb,

jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2.

Medlemmer,

der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om

fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra

den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn. Medlemmet skal dog mindst have

været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26

uger

umiddelbart inden overgangen til efterløn.

Stk. 3.

Til et

deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder

betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til

den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af

ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3.

Efterlønnen

kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes

højeste

beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4.

Et medlem,

der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til

efterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension

opfyldte betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2.

Stk. 5.

Et medlem,

som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har

virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et

deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer

til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af

ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Det er en

betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om

delpension.

Stk. 6.

Efterløn

til et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udbetales

med

et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og

deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 7.

Efterlønnen

afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om beregning af efterlønnen.

Præmieordning

§ 74 k.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at

efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i

mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller

har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde

herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet

fylder

65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået

udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse,

at

der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 2.

For

medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som

fuldtidsforsikrede, jf. § 74 j, stk. 1, jf. stk. 2, efter

udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af

dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien

6

pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes

for

hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og

udbetaler præmiebeløbet.

Stk. 4.

Krav på

præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der

kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 5.

For en

person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af

beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF)

nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig

ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 m, reduceres den skattefri

præmie

opgjort efter stk. 1-3. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med

et

beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter

§ 77,

stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5

gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på

grundlag

af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 6.

Den

arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af

stk. 5, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til

administration, som er fastsat i stk. 5. Bidraget udbetales af

Arbejdsdirektoratet.

Stk. 7.

Reglerne i

stk. 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af

arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge

aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre

om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt

efterløn efter § 74 m.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af

arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74

i,

stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Udbetaling af efterløn

§ 74 l.

Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver

udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold

taler

herfor. Direktøren fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere

regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2.

Efterløn

kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for

EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid. Nærmere regler herom

fastsættes

af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 3.

Efterløn

kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området,

Grønland og Færøerne medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk

arbejdsgiver.

Stk. 4.

Efterløn

kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ

afgørelse er berøvet sin frihed.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller

lockout (konflikt).

§ 74 m.

Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge

lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres

medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter

dette kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde

på

Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse

ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes

landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2.

Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling

m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af

Arbejdsdirektoratet. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste

dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 3.

Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget

til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et

bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en

dag, jf. § 47.

Stk. 4.

Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet

EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset

bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var

medlem

af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på

Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis

efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet

EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen der.

Stk. 5.

Reglerne i

kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i

kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere,

der

er omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejd

s

direktoratet kan efter

forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1-5.

Medlemmer, som har været tilmeldt

fleksydelsesordningen

§ 74 n.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for

medlemmer,

som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.

Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1.

juli 1999

§ 75.

Medlemmer, jf. dog § 75 f, stk. 3,

der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har ret til efterløn

efter reglerne i §§ 75 a-g.

§ 75 a.

Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist

forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år. Overgang til efterløn kan ske

fra

beskæftigelse, delpension eller ledighed.

Stk. 2.

Et medlem,

der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan først overgå til efterløn, når

det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidig, jf. dog

§ 75 c.

Stk. 3.

Efterløn

kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget

medlemmets skriftlige ansøgning.

§ 75 b.

Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1)

som er fyldt 60 år,

2)

som har været medlem

i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

3)

som opfylder

betingelserne for ret til dagpenge, og

4)

som har bopæl her i

riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2.

Medlemmer,

der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab,

jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst

det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de

sidste 15 år.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra

afbrydelser

i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1. pkt., er

opfyldt.

Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode.

Stk. 4.

Et medlem,

der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra

stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af

arbejdsløshedkassen. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 5.

Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til

efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed

for

arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på

overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.

Stk. 6.

Medlemmer,

der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d,

stk. 2, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden

delpensionens bortfald. Nærmere regler om overgangen fastsættes af direktøren

for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 7.

Retten til

efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 8.

Et medlem,

som modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk

lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne

om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan ikke samtidig

modtage

efterløn.

Stk. 9.

Medlemmer,

der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn. Dog

kan et medlem, der udtræder af efterlønsordningen på grund af tilbagevenden

til

arbejdslivet, én gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen

skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog

bortset fra arbejdskravet efter § 53, og rådighedsbetingelserne efter

§ 62, stk. 1, nr. 1 og 3, samt have bopæl her i riget eller i et

andet EØS-land.

Stk. 10.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler om overgang til, udtræden af og genindtræden i

efterlønsordningen.

§ 75 c.

Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at

1)

arbejde i sammenlagt

højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2)

arbejde mod fradrag i

efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.

Stk. 2.

Vælger

medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for

resten af efterlønsperioden.

Stk. 3.

Et medlem,

der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1,

nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret.

Overskrider

et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå

til

arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I

givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Et medlem,

der vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke arbejde i

de

første 5 uger efter overgangen til efterløn. I det kalenderår, medlemmet

indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.

Stk. 5.

Arbejde

efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende

selvstændig

virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig

virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen

gælder

dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler for arbejde i efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes

regler om, at

1)

det uanset

stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2)

der under særlige

omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet

de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 4, kan fortsætte med at

arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og

3)

der under særlige

omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv

om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter

stk. 1, nr. 1, tilladte.

Stk. 7.

Til

tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan

der

knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen

for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.

Stk. 8.

Perioder, i

hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter

forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der

danner

grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld

sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 9.

Arbejde i

efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet,

jf.

§ 53, stk. 2 og 5, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra

deltids- til fuldtidsforsikring efter § 68.

Stk. 10.

Et medlem,

som efter overgang til efterløn, eller efter at efterlønsbeviset har

virkning,

har haft lønarbejde efter den 1. juli 1999 i mindst 2 år, dog mindst 3.120

timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller som i mindst

samme periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener

ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når

medlemmet fylder 67 år eller afgår ved døden. Arbejde i perioder med

delpension

kan ikke medregnes.

Stk. 11.

For

medlemmer, som efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 10,

opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf.

§ 75 d, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb

på

årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes

højeste

beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst

for 12 gange 481 timer.

Stk. 12.

Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og

udbetaler præmien efter reglerne i § 74 k, stk. 3 og 4.

Stk. 13.

For en

person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af

beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF)

nr. 1408/71 ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og

samtidig

ikke har fået udbetalt efterløn efter § 75 f, stk. 3, reduceres den

skattefri præmie opgjort efter stk. 10-12. Reduktionen beregnes for de

nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til

arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et

beløb

til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag,

jf.

§ 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på

tidspunktet

for præmiens udbetaling.

Stk. 14.

Den

arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af

stk. 13, modtager et bidrag til administration. Bidraget svarer til det

beløb til administration, som er fastsat i stk. 13. Bidraget udbetales

af

Arbejdsdirektoratet.

Stk. 15.

Reglerne i

stk. 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af

arbejde ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge

aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre

om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt

efterløn efter § 75 f, stk. 3.

Stk. 16.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om anvendelsen af reglerne i stk. 10-15.

§ 75 d.

Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været

fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før

overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til

medlemmets

dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt

efter § 51, stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter

regler

om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2.

Medlemmer,

der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til

efterløn som fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3.

Efterløn

med det i stk. 1 nævnte beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en

periode, der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55,

stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 6. Efterlønnen kan herefter højst udgøre

82

pct. af højeste dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov

om

delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med

delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 4.

Til et

medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på

overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf.

§ 55, stk. 5, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter

stk. 1.

Stk. 5.

Efterløn

til medlemmer, der overgår til efterløn efter at have modtaget ydelser efter

§ 55, stk. 4, eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på

82

pct. af højeste dagpenge efter § 47.

Stk. 6.

Efterløn,

der fra overgangen til den i stk. 3 nævnte periode ydes med 82 pct. af

højeste dagpenge, reguleres efter § 47.

Stk. 7.

Medlemmer,

der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få

beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved

udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 75 e.

Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke

opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et

beløb,

der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf.

§ 70. Til medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51,

stk. 4,

1. pkt., ydes efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste dagpenge

efter

§ 70. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om

fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2.

Efterløn

med det i stk. 1 nævnte beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en

periode, der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55,

stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 6. Efterlønnen kan herefter højst udgøre

82

pct. af højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov

om

delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med

delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.

Stk. 3.

Til et

medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på

overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf.

§ 55, stk. 5, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter

stk. 1.

Stk. 4.

Efterløn

til medlemmer, der overgår til efterløn efter at have modtaget ydelser efter

§ 55, stk. 4, eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på

82

pct. af højeste dagpenge efter § 70.

Stk. 5.

Efterløn,

der fra overgangen til den i stk. 2 nævnte periode ydes med 82 pct. af

højeste dagpenge, reguleres efter § 70.

Stk. 6.

Medlemmer,

der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få

beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved

udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 75 f.

Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver

udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. En

arbejdsløshedskasse

kan dog vælge at udbetale efterløn for en måned ad gangen. Udbetalingen sker

månedsvis bagud og ydes for indtil 160,33 timer pr. måned. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold

taler

herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal

være

til disposition for medlemmet.

Stk. 2.

Efterløn

kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i lande uden

for EØS-området, Grønland og Færøerne. Nærmere regler fastsættes af

direktøren

for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 3.

For

efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge

lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres

medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, finder § 74 m tilsvarende

anvendelse. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på

Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse

ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes

landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 4.

Efterløn

kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ

afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 g.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for

Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med Landsarbejdsrådet, regler om,

hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for

størrelsen af efterlønnen.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om kontrol af arbejde og

indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i

Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om

efterlønsmodtageren

i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om retten til efterløn

efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Kapitel 11 b

Feriedagpenge

§ 75 h.

Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder,

hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling

af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2.

Et medlem

optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder,

for

hvilke medlemmet har fået udbetalt

1)

dagpenge fra kommunen

i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent

ret

til ferie med feriegodtgørelse eller løn,

2)

voksenuddannelsesstøtte

i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte

eller

3)

ydelser, der efter

regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, kan sidestilles med de

i

stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.

Stk. 3.

For et

medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af

en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,

gælder følgende:

1)

Er optagelsen sket i

perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har medlemmet ret til 15

dage

med feriedagpenge i såvel det pågældende som det følgende ferieår.

2)

Er optagelsen sket i

perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har medlemmet ret

til

10 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med

feriedagpenge

i det følgende ferieår.

3)

Er optagelsen sket i

perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har medlemmet ret til 5

dage

med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det

følgende ferieår.

4)

Der sker fradrag i

antallet af dage med ret til feriedagpenge i et ferieår efter nr. 1-3, i det

omfang medlemmet til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med

feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 4.

Retten til

feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet

1)

er i et

arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2)

ville have

dagpengeret i tilfælde af ledighed og

3)

har afholdt sin

optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 5.

Uanset

bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i

uddannelse og modtager uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter

lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at

få

udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning

og

lignende.

Stk. 6.

Beregning

af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i

hele

optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed,

vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en

forholdsmæssig beregning.

Stk. 7.

Nærmere

regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten,

feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til Arbejdsformidlingen om

tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter

stk. 2,

fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med

Landsarbejdsrådet. Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter

forhandling

med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne

fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.

Kapitel 11 c

Overgangsydelse

§ 75 i.

Et medlem, jf. dog § 75 m, stk. 3,

der er overgået til overgangsydelse, bevarer retten hertil efter

reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at bevare retten, at medlemmet har bopæl her i riget eller i

et

andet EØS-land.

Stk. 3.

Overgangsydelsen udgør et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for

henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.

Overgangsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Retten til

overgangsydelse ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 60

år

eller ved overgang til efterløn.

§ 75 j.

Et

medlem, der modtager overgangsydelse, har ret til at arbejde efter de regler,

der er fastsat i § 74 e og § 74 f, stk. 4, jf. dog

stk. 2.

Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog

stk. 2,

2. pkt., og stk. 4.

Stk. 2.

Et medlem

kan vælge at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt

højst 200 timer i et kalenderår efter de regler, der er fastsat i § 74

g,

stk. 6, nr. 1. Indtægten heraf medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3.

Et medlem,

der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som overskrider

200-timers-grænsen, skal overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de

regler, der er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan dog under særlige omstændigheder meddele

tilladelse

til, at et medlem, der har overtrådt 200-timers-grænsen, kan fortsætte med at

drive selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2. Til tilladelsen

kan

knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 4.

Et

fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved

hverv

eller ved mindre jordbrug på sammenlagt op til 29.900 kr. i hvert kalenderår

uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende

ret

til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver anden selvstændig

virksomhed end mindre jordbrug, har ikke ret til indtægter efter 1. eller 2.

pkt. uden fradrag.

Stk. 5.

Hvis

medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det

fradragsfri beløb i stk. 4 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200

timer, jf. stk. 2, forholdsmæssigt.

Stk. 6.

Det

fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet

afrundes til nærmeste 100 kr.

§ 75 k.

Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse, selv om betingelserne for at

generhverve retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 2, litra a og litra

b, er opfyldt, medmindre medlemmet over for arbejdsløshedskassen skriftligt

tilkendegiver ønske om at udnytte sin dagpengeret.

§ 75 l.

Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende

udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet

af

reglerne om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan ikke

samtidig modtage overgangsydelse.

§ 75 m.

Overgangsydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver

udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold

taler

herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår overgangsydelsen

skal

være til disposition for medlemmet.

Stk. 2.

Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder

sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne.

Stk. 3.

For

modtagere af overgangsydelse, der på grund af beskæftigelse i et andet

EØS-land

ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres

medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, finder § 74 m tilsvarende

anvendelse. Det samme gælder modtagere af overgangsydelse, der på grund af

arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk

arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem

Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af

arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 4.

Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller

administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 n.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af

direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for modtagere af

overgangsydelse, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på

Færøerne

eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om modtageren af

overgangsydelse i øvrigt opfylder betingelserne for ret til overgangsydelse.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

regler om retten til overgangsydelse, hvis medlemmet er omfattet af strejke

eller lockout (konflikt).

Kapitel 12

Økonomi

Indbetaling af medlemsbidrag m.v.

§ 76.

Arbejdsløshedskassen indbetaler til

staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages for at betale

bidrag efter § 77, stk. 9, et beløb svarende til de bidrag, der

skal

indbetales efter § 77, stk. 2-4. Kassen tilvejebringer beløbet ved

opkrævning af bidrag fra medlemmerne.

Stk. 2.

Beløb efter

stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det

årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3.

Sker

indbetaling af beløbet efter stk.1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter

af

beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt

gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.

§ 77.

Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen,

jf. stk. 2 og 3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf.

stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 6, samt et bidrag til

finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 7.

Stk. 2.

Bidraget

til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes

størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Bidraget

til arbejdsløshedsforsikringen fastsættes på årsbasis for følgende grupper

således:

1)

Medlemmer under 25

år, der deltager i eller har modtaget og igen skal modtage tilbud om

uddannelse

efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og som under

uddannelsen modtager uddannelsesgodtgørelse eller godtgørelse efter lov om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller

elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, skal indbetale bidrag på

1,8

gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

2)

Medlemmer, der er på

overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse,

jf.

§§ 47 og 70.

3)

Medlemmer, som er

fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som ikke er overgået til efterløn, skal

indbetale bidrag på 6,04 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

4)

Medlemmer, som er

fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som modtager efterløn, jf. dog nr. 5,

skal

indbetale bidrag på 2,42 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

Medlemmer, som modtager efterløn efter § 75 d, stk. 3, 2. pkt.,

§ 75

d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e,

stk. 4, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf.

§§ 47 og 70.

5)

Medlemmer, som er

overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 0,61

gange

dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 4.

Bidraget

til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf.

§§ 47 og 70. Bidraget opkræves af alle medlemmer, jf. dog stk. 5,

som

ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget.

Stk. 5.

Bidrag til

efterlønsordningen skal ikke indbetales af følgende grupper:

1)

Medlemmer, som er

fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2)

Medlemmer, som er på

overgangsydelse.

3)

Medlemmer, som er

overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.

4)

Medlemmer under 30

år.

5)

Medlemmer, som ikke

ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til

efterløn.

Stk. 6.

Kassen kan

fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter.

Stk. 7.

Til dækning

af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kassen opkræve et særligt

bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer, der

er fritaget for betaling af bidrag efter stk. 9.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-7,

herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen.

Stk. 9.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ

afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag

til

arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

ligeledes regler om, at medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen,

jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der

berettiger

til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere

angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt

højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af

medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,

jf.

stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 10.

Det skal

fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte

medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring,

efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens

udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

§ 77 a.

Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, har

ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år

får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om

social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter

et

medlem ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet dør inden det

fyldte 65. år.

Stk. 2.

Et medlem,

som har indbetalt efterlønsbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis

medlemmet inden det fyldte 65. år anmoder herom og skriftligt fravælger

muligheden for at modtage efterløn. Det er en betingelse, at bidraget

overføres

til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 1-3, eller,

hvis

medlemmet ikke er omfattet af en sådan ordning, eller der ikke kan indbetales

til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet

pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan

endvidere overføres til tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Hvis

medlemmet er fyldt 60 år eller tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7

gange

dagpengesatsen, jf. § 47, udbetales beløbet kontant.

Stk. 3.

Hvis en

person, som har fravalgt muligheden for at modtage efterløn, ikke har anmodet

om overførsel til en pensionsordning senest 6 år efter, at den pågældende er

ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, skal arbejdsløshedskassen overføre

registreringen af det indbetalte bidrag til Arbejdsdirektoratet, som efter

påkrav tilbagebetaler bidraget, dog tidligst ved pågældendes fyldte 60. år.

Retten til at få tilbagebetalt efterlønsbidrag bortfalder ved pågældendes

fyldte

66. år.

Stk. 4.

For en

person, som er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have fravalgt

muligheden for at modtage efterløn, finder bestemmelsen i stk. 3

tilsvarende anvendelse. Hvis et medlem ved senere indbetaling af

efterlønsbidrag kan opfylde betingelsen for ret til efterløn, jf. § 74

a,

stk. 1, nr. 3, kan registreringen af tidligere indbetalt efterlønsbidrag

efter anmodning tilbageføres til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 5.

Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter

§§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf.

§ 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A,

stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 6.

Beløbet

efter stk. 5 fratrækkes 5 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver

uge, der er udbetalt efterløn til medlemmet.

Stk. 7.

Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på

tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres

til

en pensionsordning.

Stk. 8.

Aftaler om

overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom

indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 9.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse.

Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige

tilfælde,

hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan

give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. Der kan endvidere

fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde kan se bort fra

aldersgrænsen på 66 år i stk. 3.

§ 78.

Et

medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte

tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.

Stk. 2.

Et medlem,

der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra

frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af

kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt

bidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Slettelse

kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag

senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen.

Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående

måneds

afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne

måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet,

hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4.

Hvis det

skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent

medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt

underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt.,

forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige

forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde

fristen.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder

regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har

undladt

at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.

Stk. 7.

Undlader et

medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4,

rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det

udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan

medføre,

at medlemmet mister retten til efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 8.

Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf.

stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Refusion

§ 79.

Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående

regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 57, stk. 2,

kapitel

11 a-c, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79,

stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4.

Stk. 2.

Til dækning

af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling

eller acontorefusion. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere

regler herom.

Stk. 3.

Krav på

refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang,

kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med

regler, der fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske

særlige omstændigheder taler herfor.

§ 80.

En

kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966,

har

først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet

fulde

4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid er

indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1.

Stk. 2.

Reglen i

stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse

bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af

kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder

anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til

§ 36 eller § 38.

§ 81.

Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Arbejdsdirektoratet:

1)

revideret regnskab

for det sidst forløbne regnskabsår,

2)

beretning om kassens

virksomhed i samme tidsrum samt

3)

andre oplysninger,

herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren

anser

for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter

kapitel 9 og 9 a, kapitel 11 a-c, og § 77a, og af de

indbetalingspligtige

beløb efter § 76, jf. § 77.

Stk. 2.

Kassens

regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader

afvigelse herfra.

§ 82.

Kassens indtægt og formue skal holdes afsondret fra andre foreningers midler

og

må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i

andet

uvedkommende øjemed.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 83.

Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til

arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

§ 84.

Til

et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af

opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37

af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet

til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler

arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2.

punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren

fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste

4

uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1)

hvis det godtgøres,

at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages

sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen

væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret

skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er

nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har

været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i

henhold

til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme

person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens

2.

lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter

medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3,

nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse,

hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt.

Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og

love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens

anmodning.

Stk. 6.

Hvis

dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har

arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at

få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet

utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med

henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling

af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke

dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen

fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til

medlemmet. § 86

finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig

med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen

sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer

afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er

berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale

godtgørelsen

til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af

ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for

anden

administrativ myndighed.

Stk. 9.

Krav mod

arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med

tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales

inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige

beløb

ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10.

Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre

myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen

af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder

fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde

ud over de i stk. 3 nævnte. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om

betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets

behandling af sager efter stk. 7 og 8.

§ 85.

(Ophævet)

§ 85 a.

(Ophævet)

§ 85 b.

Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler

kan

inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved

udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i

forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse

af

reglerne.

Stk. 3.

For

overtrædelser efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

Finansstyrelsen

kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige

myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb

efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Kapitel 12 a

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 85 c.

For medlemmer, som modtager dagpenge, indbetales et bidrag, der udgør det

dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,

sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog

stk. 3.

Stk. 2.

Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver

time, der udbetales dagpenge for.

Stk. 3.

Dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskassen betaler 1/3

af

bidraget og arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge

nedrundes

til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassen fratrækker dagpengemodtagerens del af bidraget ved

udbetalingen af dagpenge med henblik på indbetaling af bidraget til

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 5.

Bidraget

fra arbejdsløshedskasserne fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets

størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter nærmere af

beskæftigelsesministeren fastsatte regler.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for

Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

nærmere

regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-5 og 9 samt om indberetning

herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 7.

Indbetaler

kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og

7,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

Til dækning

af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3, skal arbejdsgivere

efter § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betale

finansieringsbidrag.

Stk. 9.

Bidraget

fra arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet

efter

§ 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 10.

Hvis

finansieringsbidraget overstiger kompensationsbeløbet, skal differencen

indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og

inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 11.

Finansieringsbidrag

efter stk. 10 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 12.

Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 10, og som er under

100

kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen

med

andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 11, udgør bidraget

i

1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 13.

Finansieringsbidraget

fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling

fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår

administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 14.

Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag

af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra

arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode,

som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af

beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang

arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter

§ 15,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 15.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende

arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen

af

skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder

oplysninger

om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og

behandling

af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i

Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 16.

Sker

indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale

renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen.

Stk. 17.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag,

renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 18.

Krav på

finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december

1908

om forældelse af visse fordringer.

Stk. 19.

Afgørelser

om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og

opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er

meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 20.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med direktøren for Arbejdsdirektoratet og

Arbejdsmarkedets

Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af

finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for

arbejdsgiverens

indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et

ekspeditionsgebyr

ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag,

renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

§ 85 d.

For medlemmer, som modtager overgangsydelse

eller efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, indbetales det

bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2

b, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver

time, der udbetales overgangsydelse eller efterløn for.

Stk. 3.

Modtageren

af overgangsydelse eller efterløn betaler halvdelen af bidraget, og staten

betaler den anden halvdel. Hver bidragsandel for en uge eller en måned

nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i

overensstemmelse med de i stk. 4 og 5 fastsatte regler.

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen

af

overgangsydelse eller efterløn med henblik på indbetaling af bidraget til

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 5.

Statens

andel af bidraget indbetales af Arbejdsdirektoratet til Arbejdsmarkedets

Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for

Arbejdsdirektoratet og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

nærmere

regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-5 samt om indberetning

herom

til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 7.

Indbetaler

arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17,

stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende

anvendelse.

Stk. 8.

For

personer, der i medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m,

stk. 3, modtager efterløn eller overgangsydelse, og som ikke er

medlemmer

af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse

tilsvarende anvendelse.

§ 85 e.

Medlemmer, som modtager dagpenge, betaler en særlig pensionsopsparing, der

udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension

fastsatte.

Stk. 2.

Arbejdsløshedskassen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af dagpenge med

henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter

hvert kvartals udløb. Opsparingen for en uge afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet og

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling

af beløb efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 4.

Indbetaler

kassen ikke opsparing rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5

og

7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86.

Et

medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,

skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige

oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til

ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at

modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse

ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af

bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem,

som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere

modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som

ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang

tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at

ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte

feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til

feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der

skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt

gældende

morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra

udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis

tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf.

§ 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis

dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette,

har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte

refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes

medlemmets

svigagtige forhold.

Stk. 5.

Skyldes en

kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en

anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse

skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at

kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om

fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf.

stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på

refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for

hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen

har

tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt,

tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske

ved

hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre

ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske,

efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har

tilbagebetalt

beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen

har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren kan endvidere

efter

forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen

som

nyt medlem.

Stk. 10.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage

efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har

krav

på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales

tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som

skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter

og

omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion

fra

statskassen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og

ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af

Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom

eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i

udlandet

kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for

overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13.

For

overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre

myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen

af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst-

og

formueforhold.

Stk. 15.

Modtageren

af en skattefri præmie efter § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13

og

15, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og

udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller

fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at

modtagelse af beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis

tilbagebetaling

af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-14

finder

tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

§ 86 a.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge efter artikel 69 i

forordning

(EØF) nr. 1408/71, skal betale beløbet tilbage, hvis medlemmet har givet

urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for

retten til dagpengene, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have

indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2.

Et medlem,

som har modtaget dagpenge, jf. stk. 1, og som senere modtager løn,

pension

eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som dagpengene, skal betale

dagpengene tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende

indtægter ville have medført, at dagpengene ikke kunne udbetales med rette

til

medlemmet. Forudbetalte dagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for

retten til dagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Krav mod et

medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1 og 2, kan med tillæg

af

omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive

skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået

i

en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn

eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens

inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til

betaling af inkassoprovision.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i

forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 3, herunder om straf af bøde

for overtrædelse af reglerne.

Stk. 5.

§ 86,

stk. 13 og 14, finder tilsvarende anvendelse.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,

kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå

en

effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en

sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem

af

kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter

direktørens

tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt

medlem.

Stk. 2.

Har et

medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen

bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv

karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder

for

et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er

karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder

kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, jf.

stk. 1, skal kassen forelægge sagen for direktøren for

Arbejdsdirektoratet

med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.

Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i

bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver

kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort

sig

skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen

standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra

konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse

efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod

et

medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

§ 87 a.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig i forbindelse med

modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan

direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en

effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på højst 962 timer. Er

medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at

pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået

mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes

af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et

medlem gjort sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af

dagpenge som nævnt i stk. 1, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet

bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87,

stk. 3, på højst 37 timer.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om anvendelse af stk. 1 og 2.

Kapitel 14

Statens tilsyn med de anerkendte

arbejdsløshedskasser

§ 88.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med de anerkendte

arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi,

regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Direktøren er endvidere

kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan som led i tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses

afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter denne lov eller

pålægge

kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres

såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om kassernes administration, økonomi, regnskaber og revision

samt om tilsynet efter stk. 1, herunder om arbejdsløshedskassernes

pligter

og om direktørens adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om

ændring af deres administration.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om krav til kassernes IT-systemer og til beskrivelserne af

kassernes forretningsgange.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke

frister de nødvendige oplysninger til gennemførelse af tilsynet samt til

fremskaffelse af oplysninger til statistik og analyse skal gives.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet afgiver to gange om året rapport om sin

tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.

§ 89.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet har som led i tilsynet med

arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskaber og revision ret til at gøre sig

bekendt med alle dokumenter og oplysninger m.v., der vedrører disse forhold.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

regler om, under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller

sammen

med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.

§ 90.

Når forholdene inden for en arbejdsløshedskasses område gør det påkrævet, kan

direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet

give

kassen påbud om at iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at

forhindre misbrug af reglerne om dagpenge m.v.

§ 90 a.

En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på lønsedlen, at give et

medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for

administrationen af forsikringssystemet.

Stk. 2.

En

arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der

første gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal

herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt

dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt

dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om

grunden hertil.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 91.

En

arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for

administrationen

af forsikringssystemet, herunder om

1)

hvilke lønmodtagere

han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses

beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,

2)

hvorvidt han har

beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet

tidsrum,

3)

hvilken løn der er

udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet

tidsrum,

4)

årsagen til et

medlems arbejdsophør og

5)

udbetaling af

dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.

Stk. 2.

De

oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for

Arbejdsdirektoratet og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende

arbejdsløshedskasse.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Efter

forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder

hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som

arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om

medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.

Stk. 5.

Pensionskasser,

livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren

for

Arbejdsdirektoratet give oplysninger om bestemte dagpenge-,

overgangsydelses-,

og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen,

livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede

oplysninger.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af sager indhente

oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 5.

Stk. 7.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan til brug ved administrationen af denne lov

indhente

oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser,

herunder

oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med

henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives

til

en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses

egne

medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke

oplysninger

der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i

arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder

anvendelse.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse

med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder

fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden

der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

§ 91 a.

Hvis

det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte

oplysninger, kan Arbejdsdirektoratet til enhver tid uden retskendelse

foretage

eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed, og efterse

virksomhedens registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om

disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af

betydning for videre kontrol skal efter anmodning udleveres eller indsendes

til

direktoratet.

Stk. 2.

Direktoratet skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.

Stk. 3.

Virksomhedens indehavere og ansatte skal være direktoratet behjælpelige ved

eftersynet.

Stk. 4.

Personer,

der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, har pligt til efter

anmodning

at oplyse navn, adresse og fødselsdato, samt ansættelsesperiode og løn- og

ansættelsesvilkår.

Stk. 5.

Polititet

yder direktoratet bistand. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 92.

Landsarbejdsrådet er rådgivende for direktøren for Arbejdsdirektoratet i

almindelige spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen, om overgangsydelse, og

om

efterløn.

§ 92 a.

Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende

Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler direktøren for

Arbejdsdirektoratets rapporter, jf. § 88, stk. 6, og følger i

øvrigt

tilsynsvirksomheden.

Stk. 2.

Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af

beskæftigelsesministeren. Desuden udpeger beskæftigelsesministeren 1 medlem

efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling

fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og

Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra

Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og

Ledernes

Hovedorganisation og 1 medlem efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 3.

Der

tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1

repræsentant

for Finansministeriet, 1 repræsentant for Arbejdsdirektoratet og 1

repræsentant

for Arbejdsmarkedsstyrelsen. De tilforordnede har ingen stemmeret.

Stk. 4.

Medlemmerne, herunder formanden og de tilforordnede, udpeges for en 4-årig

periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til

periodens udløb.

Stk. 5.

Et medlem

må ikke tillige være medlem af eller stedfortræder for et medlem af

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 6.

Tilsynsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Kapitel 15

Andre bestemmelser

§ 93.

Dokumenter, som oprettes mellem anerkendte arbejdsløshedskasser og deres

medlemmer, er stempelfri, for så vidt de vedrører forsikringen. Det samme

gælder arbejdsløshedskassernes vedtægter.

§ 94.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og

personalet i Arbejdsdirektoratet, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved

arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have lønnet hverv i

en

anerkendt arbejdsløshedskasse.

§ 94 a.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om tavshedspligt for

oplysninger i sager om ret til dagpenge til medlemmer, der nægter at medvirke

til udvikling og produktion af krigsmateriel.

Stk. 2.

Fastsættes

der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder straffelovens

§ 152

og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne

regler.

§ 95.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret

til

dagpenge, feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for personer,

der

har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland.

§ 96.

Af

tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af direktøren

for

Arbejdsdirektoratet et årligt møde. På årsmødet forhandles der om kassernes

virksomhed og samarbejde.

Stk. 2.

Hver kasse

kan lade sig repræsentere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde

15.000

medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand.

Tillidsmændene

vælges på den måde, som fastsættes i kassens vedtægt.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet afgiver hvert år beretning til

beskæftigelsesministeren

om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den

måde,

som ministeren foreskriver.

§ 97.

(Ophævet)

Afsnit III a

Midlertidige aktiveringsordninger for ledige

Kapitel 15 a

§§ 97 a-97

c.

(Ophævet)

Kapitel 15 b

§§ 97 d-97

k.

(Ophævet)

Afsnit IV

Fælles bestemmelser

Kapitel 16

Klageadgang

§ 98.

Klage

over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den,

afgørelsen

vedrører, indbringes for direktøren for Arbejdsdirektoratet inden 4 uger

efter,

at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens

hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse

helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens

akter

til direktøren for Arbejdsdirektoratet. Nærmere regler udarbejdes af

direktøren

for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan se bort fra overskridelse af klagefristen i

stk. 1, når der er særlig grund hertil. Direktøren for

Arbejdsdirektoratets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden

administrativ

myndighed.

§ 99.

Klage over direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers

rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører,

indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har

fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter

§ 86, stk. 4, og stk. 5, samt efter EF-forordninger om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.

Stk. 2.

Klagen sendes

til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder

direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og

klageren underrettes samtidig herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke

indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Alle øvrige

afgørelser, der træffes af direktøren for Arbejdsdirektoratet i henhold til

denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4. Klagen

sendes

til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny. Fastholder

direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til

Beskæftigelsesministeriet, og klageren underrettes samtidig herom.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratets afgørelser i anledning af klage over en kasses

sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Før

beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i sager om ændring af en kasses

faglige område, jf. § 35, kan sagen forelægges for

Arbejdsløshedskassernes

Faggrænseudvalg.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren udpeger formanden for faggrænseudvalget, jf.

stk. 5, efter indstilling fra Landsarbejdsrådet og fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for dets virksomhed og

sammensætning i de enkelte sager.

Stk. 7.

Ankenævnet

og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3,

når der er særlig grund hertil.

Stk. 8.

Finansstyrelsens afgørelser efter § 84, stk. 9 og 10,

§ 85 b, § 86,

stk. 11-14, og § 86 a, stk. 3, kan indbringes for

finansministeren.

§ 100.

Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er

fastsat i lovgivningen. Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om

dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 7 og 8.

Stk. 2.

Nævnet

består af:

1)

En af kongen udnævnt

formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være

landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk

eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en

tjenestemandsstilling,

hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

2)

1 medlem udpeget af

Dansk Arbejdsgiverforening.

3)

1 medlem udpeget af

Landsorganisationen i Danmark.

4)

2 medlemmer udpeget

af beskæftigelsesministeren efter forhandling med henholdsvis

justitsministeren

og socialministeren.

5)

1 medlem med særlig

sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af

beskæftigelsesministeren.

6)

1 medlem med særlig

sagkundskab inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse udpeget af

beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.

Stk. 3.

Ved

behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og

sager

om uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4,

nævnte medlemmer.

Stk. 4.

Ved

behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, og sager om erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelser, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr.

2

og 3, nævnte medlemmer samt ét af de i nr. 5 og 6 nævnte medlemmer.

Stk. 5.

Ved

behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 7 og 8, deltager

foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren beskikker en stedfortræder for formanden.

Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1.

Stk. 7.

Ankenævnets

medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder

udpegning

sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 8.

Som

medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2

perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere.

Stk. 9.

Et medlem

eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller

deltage i møder som særlig sagkyndig i Landsarbejdsrådet, Uddannelsesrådet

for

Arbejdsmarkedsuddannelserne eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Uddannelses

Finansiering.

Stk. 10.

Ankenævnets forretningsorden fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Kapitel 16 a

Oprettelse af registre

§ 100 a.

Beskæftigelsesministeren opretter et eller flere registre, der føres ved

hjælp

af elektronisk databehandling.

Stk. 2.

Registrene

har til formål at danne grundlag for

1)

gennemførelse af det

tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte

arbejdsløshedskasser,

2)

udarbejdelse af en

arbejdsmarkedsstatistik og

3)

arbejdsløshedskassernes

administration af arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler for,

1)

hvilke oplysninger

kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2 nævnte registre, og

2)

på hvilken måde og

inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.

Kapitel 17

Straffebestemmelser

§ 101.

Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler ham efter

§ 91 eller § 91 a, straffes han med bøde.

Stk. 2.

For

overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 102.

Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale dagpengegodtgørelse efter

§ 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90 a, straffes han

med bøde.

Stk. 2.

For

overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 102 a.

(Ophævet)

§ 103.

(Ophævet)

Afsnit V

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 18

§ 104.

Loven træder i kraft den 1. april 1970.

Stk. 2.

Lov om

arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

172 af 28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109,

stk. 2.

Stk. 3.

Lov nr. 249

af 13. juni 1968 om privat arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1,

stk. 1, og § 7, stk. 3, ophæves. I § 1, stk. 1,

ændres

»arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«.

Stk. 4.

(Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 105.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§§ 106-118.

(Ophævet/udeladt)

Lov nr. 840 af 20. december 1989 indeholder i

§ 5

2)

følgende

bestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns medlemmer og stedfortrædere efter

bestemmelsen i § 1, nr. 5, sker første gang for en 4-årig periode

begyndende den 1. april 1994, idet dog det af arbejdsministeren udpegede

medlem

med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med

virkning fra lovens ikrafttræden og indtil udgangen af marts måned 1994. De

medlemmer og stedfortrædere af Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, der

efter de hidtil gældende regler er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil

kunne

fortsætte som medlemmer og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil

denne dato. Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun

til

periodens udløb.

Stk. 2.

Den i

§ 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse, hvorefter der som medlemmer og

stedfortrædere ikke kan udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har

været

udpeget som medlemmer eller stedfortrædere, finder tilsvarende anvendelse for

personer, der efter de hidtil gældende regler om Ankenævnet for

Arbejdsløshedsforsikringen

har været udpeget i sammenlagt 2 perioder.

Stk. 3.

- - -

Lov nr. 1058

3)

af 20. december

1995 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

For medlemmer, der har erhvervet ret til dagpenge efter de hidtidige regler i

§ 53, og som påbegynder en dagpengeperiode før den 1. januar 1996, jf.

§ 55, stk. 1 og 2, finder kapitel 9 a som indsat ved § 1, nr.

5,

anvendelse, når medlemmerne har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder

regnet fra den 4. oktober 1995.

Stk. 2.

§ 55,

stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 9, har virkning for medlemmer,

der

påbegynder en dagpengeperiode den 1. juli 1996 eller senere. Medlemmer, der

senest påbegynder en dagpengeperiode den 30. juni 1996, kan modtage dagpenge

efter § 51, jf. § 47 og § 70, således:

1)

Frem til den 1. juli

1996 i op til sammenlagt 48 måneder inden for 60 måneder,

2)

i perioden fra den 1.

juli 1996 og frem til den 1. januar 1998 i op til sammenlagt 36 måneder inden

for 48 måneder,

3)

fra den 1. januar

1998 i sammenlagt 24 måneder inden for 36 måneder. Hvis Arbejdsformidlingen

ikke kan give et medlem, hvis dagpengeperiode udløber i perioden fra den 1.

juli 1996 og frem til den 1. januar 1999, et tilbud efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik efter dagpengeperiodens udløb, kan der i denne periode

udbetales dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, indtil et

tilbud kan påbegyndes, eller medlemmet afslår dette.

Stk. 3.

Medlemmer,

som den 1. januar 1996 er omfattet af de hidtidige regler om fradragsfri

indtægter i § 55, stk. 6, eller har indgivet anmodning herom til

kassen senest den 31. december 1995, og som opfylder betingelserne efter

disse

regler, bevarer uanset bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 21, retten efter

de

hidtidige regler.

Stk. 4.

For

medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er

påbegyndt

orlov til uddannelse eller har indgivet ansøgning herom og påbegynder orloven

senest den 31. januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i

dagpengeperioderne

efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 6. Det samme gælder perioder

med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter

lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5.

Medlemmer,

der inden den 1. januar 1996 har påbegyndt en uddannelse efter de hidtil

gældende regler i § 62 a, kan fortsætte uddannelsen efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 6.

- - -

Lov nr. 373

4)

af 22. maj 1996

indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Til medlemmer, som er overgået til efterløn, jf.

§ 75 d, stk. 1, før den 1. januar 1996, og som på

overgangstidspunktet

kunne have opfyldt betingelserne for ret til mindstesatsen efter § 51,

stk. 4 og stk. 5, 1. pkt., udbetales efterløn fra 1. juli 1996 med

et

beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47.

Lov nr. 1082

5)

af 29. december

1997 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. april 1998.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1, og § 2 har virkning for ledige, der raskmeldes fra den 1. april

1998.

Stk. 3.

Ved

anvendelsen af § 34 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik som

affattet

ved denne lovs § 1, nr. 1, medregnes for så vidt angår sygeperioder, der

er påbegyndt før den 1. april 1998 og ophører efter denne dato, alene den del

af sygeperioden, der ligger efter den 31. marts 1998.

Lov nr. 897

6)

af 16. december

1998 indeholder i §§ 2 og 3 følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 3

Stk. 1.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 a som affattet ved § 1, nr. 4,

finder anvendelse fra den 1. januar 1999 på ledige under 25 år med en

uddannelse,

jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, når de regnet fra 8. oktober 1998

har haft 6 måneders ledighed inden for 18 måneder. For medlemmer, der ved

overgangen til aktivperioden har modtaget dagpenge i mere end 6 måneder,

reduceres aktivperioden efter § 52 a, stk. 2, som affattet ved

§ 1, nr. 4, med ledigheden ud over de 6 måneder.

Stk. 2.

I perioden

fra den 1. januar 1999 til og med den 31. december 2000 kan medlemmer i

dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, modtage dagpenge efter

§ 51,

jf. §§ 47 og 70, således:

1)

I perioden fra den 1.

januar 1999 til og med den 31. december 1999 i sammenlagt 21 måneder inden

for

33 måneder.

2)

I perioden fra den 1.

januar 2000 til og med den 31. december 2000 i sammenlagt 15 måneder inden

for

27 måneder.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 12

7)

,

finder ikke anvendelse i forhold til medlemmer, der er fyldt 50 år før den 1.

januar 1999.

Stk. 4.

Medlemmer,

der fylder 50 år i 1999, og hvis dagpengeret udløber i 1999 efter det fyldte

50. år, kan bevare retten til at modtage ydelser efter § 55,

stk. 4,

indtil udgangen af 1999.

Stk. 5.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 a, som affattet ved § 1,

nr.14,

har virkning for sygdomsperioder, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller

senere.

Lov nr. 276

8)

af 12. maj 1999

indeholder i §§ 4-7 følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud for ledige over 60 år omfatter

alene

medlemmer, der fylder 60 år, og som påbegynder en dagpengeperiode efter den

30.

juni 1999, jf. § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 18

9)

,

og § 3, nr. 3 og 4

10)

, træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1999.

§ 3, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

har

virkning fra den 8. april 1999.

Stk. 4.

Uanset

stk. 1 kan opgørelsen af et medlems pensionsordninger og fradrag for

pension, jf. § 74 i, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 9, i en overgangsperiode frem til og med den 31.

marts 2000 foretages på baggrund af erklæring fra medlemmet om

pensionsordningernes værdi. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter

nærmere regler herom, herunder om skriftlig dokumentation om

pensionsordningerne fra pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og

pensionskasser m.v.

§ 5

Stk. 1.

Et medlem, der modtager delefterløn, jf. kapitel 11 d i den hidtil gældende

lov, overgår ved lovens ikrafttræden til efterløn efter reglerne i

arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75 a-g som ændret ved denne lov samt

reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Efterløn

til medlemmer, der overgår til efterløn efter stk. 1, udbetales efter

arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og § 75 e som ændret ved

denne

lov, jf. dog stk. 3. Perioder med delefterløn afkorter ikke perioden med

ret til efterløn efter § 75 d, stk. 3, 1. pkt., og § 75 e,

stk. 2, 1. pkt.

Stk. 3.

Et medlem,

der ikke er fyldt 63 år ved overgangen til efterløn efter stk. 1, kan

vælge at modtage efterløn med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge

efter §§ 47 og 70. Medlemmet har herefter ved det fyldte 63. år ret til

efterløn efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 1, og

§ 75 e, stk. 1, i resten af efterlønsperioden, hvis medlemmet

opfylder betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d,

stk. 4, og § 75 e, stk. 3, og medlemmet indtil da har arbejdet

i

mindst det omfang, som ville have været en betingelse for ret til delefterløn

efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d. Perioder med efterløn forbruger

ikke af ydelsesperioden efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55,

stk. 5.

Stk. 4.

Et medlem,

der overgår til efterløn efter stk. 1, og som driver selvstændig

virksomhed efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d, har ret til at

videreføre den selvstændige virksomhed på uændrede betingelser.

Stk. 5.

Staten yder

uanset § 1, nr. 31

11)

, hver kasse refusion

af de udgifter, som kassen har afholdt efter den hidtil gældende lovs kapitel

11 d.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.

§ 6

Stk. 1.

For personer, som på grund af sygdom har meldt sig ud af en

arbejdsløshedskasse

før den 1. juli 1999, og som efterfølgende tilkendes eller er tilkendt

bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som

efterfølgende optages i en arbejdsløshedskasse, fastsætter direktøren for

Arbejdsdirektoratet nærmere regler om opfyldelsen af anciennitetskravene i

lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

§ 7

Personer, der er fyldt 35 år, kan indtil den 30.

september 1999 melde sig ind i en arbejdsløshedskasse med virkning fra den 1.

april 1999 eller senere, hvis de også indbetaler efterlønsbidrag for den

samme

periode. Betingelserne for optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, skal være opfyldt på det

tidspunkt,

optagelsen har virkning fra.

Lov nr. 334

12)

af 17. maj 2000

indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2.

§ 46,

stk. 2 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning

for

udbetalinger, der rettidigt kan finde sted den 1. juli 2000 eller senere.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 14, har virkning fra den 1. juli 1999.

Stk. 4.

Reglerne om

forrentning i § 86, stk. 3 og 7, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 16, har virkning for

beløb, som er udbetalt den 1. juli 2000 eller senere.

Stk. 5.

§§ 87

og 87 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18 og 19, har virkning for

alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ

afgørelse før den 1. juli 2000.

Lov nr. 397

13)

af 31. maj 2000

indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lov nr. 398

14)

af 31. maj 2000

indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 21. august 2000.

Lov nr. 1246

15)

af 20. december

2000 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Lov nr. 1253

16)

af 20. december

2000 indeholder i § 11 følgende bestemmelse:

§ 11

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

For

medlemmer, der modtager voksenuddannelsesstøtte efter de hidtil gældende

regler

i lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23 i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte, finder § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. fortsat anvendelse. Medlemmer, der modtager godtgørelse efter de hidtil

gældende

regler i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og medlemmer, der modtager

orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov, bevarer retten til at vælge i

stedet for disse ydelser at få udbetalt optjente feriedagpenge under

uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign., jf. § 75 h,

stk. 5.

Stk. 4.

- - -

Lov nr. 277

17)

af 25. april

2001 indeholder følgende bestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Lov nr. 278

18)

af 25. april

2001 indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2001.

Lov nr. 446

19)

af 7. juni 2001

indeholder i §§ 4 og 5 følgende bestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

§ 5

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere

regler om, at arbejdsløshedskasserne inden udgangen af 2002 skal undersøge,

om

de medlemmer, som betaler efterlønsbidrag, ved fortsat medlemskab og betaling

af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn. Hvis kassen konstaterer, at der

er betalt efterlønsbidrag, uden at medlemmet ved fortsat medlemskab og

betaling

af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn, betales bidraget tilbage

kontant. Beløbet opgøres og udbetales efter reglerne i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 77 a, stk. 5, 7, 8 og 9. Ved

tilbagebetalingen finder § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven

tilsvarende anvendelse.

Lov nr. 249

20)

af 8. maj 2002

indeholder i §6 følgende bestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 1. januar 2002 og gælder første gang for de

finansieringsbidrag, der opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der modtages

efter

den 22. februar 2002.

Lov nr. 434

21)

af 10. juni 2002

indeholder i §§ 5 og 6 følgende bestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft 1. september 2002.

§ 6

Stk. 1.

En arbejdsløshedskasse, der er

anerkendt inden lovens ikrafttræden, og som har mindst 5.000 medlemmer,

bevarer

uanset § 37 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. sin anerkendelse

indtil

31. december 2007, selv om kassen ikke opfylder kravet i § 1, nr. 3, om

mindst 10.000 medlemmer.

Stk. 2.

En

arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der er anerkendt inden lovens

ikrafttræden, jf. dog stk. 4, bevarer ved lovens ikrafttræden sin

anerkendelse som en fagligt afgrænset kasse for lønmodtagere med kassens

hidtil

godkendte faglige område, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 32,

stk. 1, nr. 1, litra a, og stk. 2, som affattet ved § 1, nr.

3,

i nærværende lov.

Stk. 3.

En

arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, der er anerkendt inden

lovens ikrafttræden, bevarer ved lovens ikrafttræden sin anerkendelse som en

tværfaglig kasse for selvstændige erhvervsdrivende, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 32, stk. 1, nr. 1, litra c, og

stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 3, i nærværende lov.

Stk. 4.

Kristelig

Arbejdsløshedskasse bevarer ved lovens ikrafttræden sin anerkendelse som en

tværfaglig kasse for lønmodtagere, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 32, stk. 1, nr. 1, litra c, og stk. 4, som affattet ved

§ 1, nr. 3, i nærværende lov.

Beskæftigelsesministeriet, den 24. september

2002

Claus Hjort Frederiksen

/Vibeke Dalbro

Officielle noter

1)

Ved kongelig resolution af 27. november og 4. december 2001 er det bestemt,

at

betegnelsen for Arbejdsministeriet ændres til Beskæftigelsesministeriet, samt

at inddrivelse af restancer overføres fra Finansministeriet (Finansstyrelsen)

til Skatteministeriet. Bestemmelserne i de kongelige resolutioner vedrørende

forretningernes fordeling imellem ministerierne er bekendtgjort i

bekendtgørelse nr. 1107 af 20. december 2001 om ændringer i ministeriernes

forretninger. Bestemmelsen om, at Finansstyrelsens restancekontor overflyttes

til Skatteministeriet (Told- og Skattestyrelsen) har betydning for lovens

§ 84, stk. 9 og 10, § 85 b, stk. 1 og 4, § 86, stk. 11 og 14,

§ 86 a, stk. 3 samt § 99, stk. 8.

2)

Omhandler § 100 om Arbejdsmarkedets Ankenævn.

3)

Omhandler forstærket ungdomsindsats, fremrykning af delperiode 2

(aktivperioden), overgangsydelse m.v.

4)

Omhandler optagelse, dagpenge i forbindelse med ansøgning om social pension,

kontingent for unge, mindstesats for efterlønsmodtagere.

5)

Omhandler tilmelding af kontanthjælpsmodtagere, aktivering ved raskmelding.

6)

Omhandler udvidet ungeindsats, afkortning af dagpengeperioden, fremrykning af

aktivperioden m.v.

7)

Omhandler ændring af adgangen til den forlængede dagpengeret fra 50 år til 55

år.

8)

Omhandler fleksibel efterløn m.v.

9)

Omhandler efterlønsbevis.

10)

Omhandler ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

11)

Omhandler delefterløn.

12)

Omhandler sanktioner, renter, tilbagebetaling m.v.

13)

Omhandler ændring af bopælskravet i efterlønsordningen m.v.

14)

Omhandler sikring af udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag samt harmonisering af fradragsregler.

15)

Omhandler nedsættelse af medlemsbidraget.

16)

Omhandler konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og

efteruddannelsesreformen m.m.

17)

Omhandler ændringer i reglerne om efterløn og delpension som følge af

ændringer

i pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven m.v. Loven er bekendtgjort i

Lovtidende den 26. april 2001 og træder i kraft den 27. april 2001.

18)

Omhandler ændring af bopælskravet i efterlønsordningen i forhold til Færøerne

og Grønland m.v.

19)

Omhandler ændringer som følge af førtidspensionsreformen, selvstændig

bibeskæftigelse i efterlønsperioden, børnepasningsorlov til modtagere af

ledighedsydelse m.v.

20)

Omhandler ændring af opkrævning af finansieringsbidrag fra private

arbejdsgivere.

21)

Omhandler tværfaglige arbejdsløshedskasser.

Lignende dokumenter