Ophør/vægring samt rådighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ophør/vægring samt rådighed
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på møde den 9. januar 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er selvforskyldt ledig
den 31. december 2001 i forbindelse med Deres arbejdsophør ved xxx.
Ifølge direktoratets
afgørelse af
10. juni 2002 skulle De
have en karantæne på 5 uger på grund af Deres arbejdsophør.
Den 11. december 2002 vedtog
Folketinget imidlertid at ændre reglerne om selvforskyldt ledighed med
virkning
fra den 1. januar 2003 (L 60). Med ændringen af loven gennemføres en lempelse
af reglerne for selvforskyldt ledighed, idet der pålægges den samme sanktion,
3
uger, uanset hvilken sanktionsbelagt handling, der er udført.
Da ændringsloven såvel som
ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om
selvforskyldt ledighed ikke indeholder en særlig overgangsregel, er det
ankenævnets opfattelse, at det er den lempeligere sanktionsregel, der skal
anvendes ved afgørelsen af denne sag.
Ankenævnet begrunder denne
opfattelse med, at sagen først bliver endeligt afgjort, efter at de nye og
lempeligere sanktionsregler er trådt i kraft, og at det i praksis antages, at
regelændringer, der indebærer lempelser i forhold til tidligere gældende
regler, skal anvendes på sager, der ikke er endeligt afgjort forud for
reglernes ikrafttræden, hvis andet ikke er bestemt.
Ankenævnet finder herefter,
Læs alt
at De i stedet skal pålægges en effektiv karantæne på 3 uger med virkning fra
den 1. januar 2002 grundet Deres arbejdsophør.
De anses endvidere ikke for
at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. januar 2002.
Karantænen kan ikke afvikles, så længe De ikke står til rådighed, jf. § 43,
stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om
selvforskyldt ledighed.
Karantænen er udstået,
såfremt karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, den
har virkning fra, jf. § 43, stk. 2, i samme bekendtgørelse.
Begrundelse for afgørelsen om selvforskyldt ledighed
Dette skyldes, at De ikke
har haft en gyldig grund til at opsige Deres arbejde ved xxx. Såfremt et
medlem
opsiger sit arbejde uden en gyldig grund i arbejdsløshedsforsikringslovens
forstand, pålægges medlemmet 3 ugers effektiv karantæne, jf.
§ 3, i bekendtgørelse nr. 826 af 19.
september 2001 om selvforskyldt ledighed, jf. § 1, nr. 20, i bekendtgørelse
nr.
1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse nr. 826 af 19.
september
2001 om selvforskyldt ledighed.
Ankenævnet har lagt vægt på,
at De selv har opsagt arbejdet som fagbetjent på xxx, og at De fratrådte den
31. december 2001.
Ankenævnet har videre lagt
vægt på Deres oplysning om, at De har opsagt arbejdet på grund af
nedskæringer
og uoverensstemmelse med ledelsen. De har flere gange kritiseret ledelsen
for,
at der ikke blev nedsat et samarbejdsudvalg, og at der ikke blev gennemført
medarbejdersamtaler. De mente, at ledelsen forsøgte at føre en
nedskæringspolitik, og at ledelsen grundlæggende forsøgte at ændre de
jobfunktioner,
som De var sat til at udføre.
De har endvidere oplyst, at
De i efteråret 2000 blev pålagt at overtage en ½ fuldtidsstilling til
postservice samtidig med, at De skulle fortsætte med at passe Deres øvrige
jobfunktioner. Som konsekvens heraf opsagde De Deres job, men De trak
opsigelsen tilbage, da det blev aftalt, at postserviceordningen fik en
prøvetid
på 6 uger. Prøvetiden på 6 uger holdt ikke, da ordningen fortsatte i hele
2001.
De har desuden oplyst, at i
foråret 2001 blev en stilling som fagbetjent nedlagt grundet besparelser og
nedskæringer. De skulle igen tiltræde en prøvetidsordning på den skole, hvor
stillingen var blevet nedlagt. De fik tildelt opgaven at rette op på skolen,
og
næsten samtidig sagde De jobbet op, da De mente, at De på mindre end 1 år var
blevet pålagt 1½ fuldtids-stilling oveni Deres egen stilling.
Ankenævnet har i denne
forbindelse tillige lagt vægt på, at De som daværende tillidsmand ved xxx har
henholdt Dem til tavshedspligt og loyalitet i forbindelse med
arbejdsforholdene
på Deres tidligere arbejdsplads. De har således ikke ønsket at meddele
samtykke
til, at arbejdsløshedskassen kunne indhente oplysninger fra Deres Forbund
eller
xxx Kartel eller Deres arbejdsgiver for så vidt angår arbejdsforholdene på
Deres tidligere arbejdsplads.
Ankenævnet har videre lagt
vægt på, at det fremgår af det af Dem fremsendte materiale til belysning af
fakta i sagen, at xxx-skolerne
på grund
af faldende finanslovsbevilling kombineret med stigende udgifter ville få et
underskud på 1,3 mio. kr. i 2002. Dette ville betyde besparelser og
nedskæringer, (jf. ledelsens brev af 13. september 2001).
Det fremgår videre af Deres
fremsendte materiale, at ledelsen i brev af 24. september 2001 oplyste om den
nye arbejdsfordeling for fagbetjentene, som skulle træde i kraft den 1.
oktober
2001. I brevet beskrives fagbetjentenes væsentligste arbejdsopgaver, og det
nævnes, at der er taget udgangspunkt i, at fagbetjentgruppen er blevet
reduceret med 1 fagbetjent. Den fagbetjent, der var ophørt, havde tidligere
ifølge ledelsens notat af 8. februar 2001 haft ansvaret for xxx-skolen og
sekretariatet.
Det fremgår endvidere af
brevet af 24. september 2001, at De skulle være fagbetjent på xxx-skole 2 og
3
og på xxx-skolen. Til sammenligning fremgår det af ledelsens notat af 8.
februar 2001, at De var fagbetjent på xxx-skole 1, 2 og 3.
Det ses således af
materialet, at Deres ændrede arbejdsfunktioner ville betyde, at De som
fagbetjent før havde haft ansvaret for xxx-skole 1, 2 og 3 og fra den 1.
oktober 2001 i stedet skulle have ansvaret for xxx-skole 2 og 3 og
xxx-skolen.
Ankenævnet har endelig lagt
vægt på, at arbejdsgiver har ret til at lede og fordele arbejdet også i
relation til ændrede bevillinger samt nedskæringer m.v.
På baggrund af ovenstående
er det ankenævnets opfattelse, at De ikke har godtgjort, at Deres
arbejdsgiver
væsentligt skulle have misligholdt Deres ansættelsesforhold, således at Deres
an-sættelsesvilkår væsentligt fraviger, hvad Deres arbejdsgiver har stillet
Dem
i udsigt, jf. § 25 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed. De har
således
ikke en gyldig grund til Deres arbejdsophør i medfør af denne bestemmelse.
Begrundelse for afgørelsen om rådighed
Dette skyldes, at De ikke
kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så længe De ikke kan
overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er
formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen, jf. § 5, stk. 1, i direktoratets
bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed. Et medlem skal
endvidere kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget
indkaldelse
hertil fra AF, jf. § 5, stk. 3, i samme bekendtgørelse.
De kan ikke få dagpenge, så
længe De ikke kan overtage arbejde, jf. § 29, i samme bekendtgørelse, jf. §§
5-8, i samme.
Ankenævnet har lagt grund,
at De har oplyst, at Deres Poste Restante adresse er Deres permanente
adresse,
og at De tømmer postkassen hver fredag. De har endvidere oplyst, at De har en
god ven på posthuset i xxx, hvor De har Deres poste restante adresse. De
kunne
derfor tiltræde nyt arbejde eller andet med dags varsel.
Ankenævnet har imidlertid i
denne forbindelse lagt til grund, at De ikke har oplyst at have en fast
aftale
med Deres ven om afhentning af post hver dag, således at De har kendskab til
Deres daglige post.
Ankenævnet skal bemærke, at
De derfor ikke har kunnet gøre Dem bekendt med den daglige post, og De har
således ikke kunnet overtage arbejde, møde til samtaler på AF mv. dagen
efter,
at De har modtaget brev herom fra AF eller arbejdsløshedskassen.
Ankenævnet finder på denne
baggrund, at De ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1.
januar 2002, fra hvilken dato De har bedt om dagpenge.
De har til sagen bemærket,
at De ønsker at få oplyst, hvilken lovhjemmel, der ligger til grund for
direktoratets afgørelse for så vidt angår Deres rådighed. Ankenævnet har
noteret sig, at direktoratet har svaret på dette ved brev af 28. juni 2002.
De har videre bemærket, at
De fandt, at det var en uhyggelig påstand, at De eventuelt skulle tiltræde
nyt
arbejde lørdag og søndag. Ankenævnet skal hertil bemærke, at der ikke er tale
om, at De skal tiltræde nyt arbejde lørdag eller søndag, men at De skal kunne
tiltræde formidlet arbejde eller kunne møde til samtaler på AF hverdagen
efter
arbejdsløshedskassen eller AF har indkaldt Dem eller formidlet Dem arbejdet.
Da De således selv i brev af
9. februar 2002 har oplyst over for arbejdsløshedskassen, at De tømmer Deres
postkasse hver fredag, er dette ensbetydende med, at et brev, der fremsendes
fra AF/arbejdsløshedskassen mandag i en given uge om et formidlet arbejde/et
møde på AF onsdag eller torsdag i samme uge først ville komme til Deres
kendskab om fredagen, hvor De har oplyst, at De tømmer Deres postkasse.
De har endvidere henvist
til, at den menneskelige værdighed er ukrænkelig, og at den skal respekteres
og
beskyttes, jf. E.U.- Charter om menneskerettigheder kapitel 1. De har desuden
henvist til, at det fremgår af Grundlovens § 71, stk. 1, at den personlige
frihed er ukrænkelig.
Ankenævnet skal i denne
henseende bemærke, at De som ledig er omfattet af
arbejdsløsheds-forsikringslovens regler, og at De i denne forbindelse skal
opfylde nogle betingelser for at kunne opnå ret til dagpenge, hvilket
ankenævnet ikke finder er i strid med den menneskelige værdighed eller den
personlige frihed.
De stillede endvidere
spørgsmål ved, at både arbejdsløshedskassen og direktoratet fremsætter en
praksis som lovgivning, hvilket De mente vel er klart i strid med
arbejdsmarkedslovgivnin-gen, og De mente ikke, at en praksis kunne fratage
borgere deres grundlovssikrede rettighe-der.
Ankenævnet skal i denne
forbindelse bemærke, at både arbejdsløshedskassen og direktoratet har henvist
til § 3 og § 5 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed, som er hjemlen for
afgørelserne om Deres rådighed i henholdsvis arbejdsløshedskassen og i
direktoratet med henvisning til arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1
og
2.
Ankenævnet har endvidere
noteret sig, at direktoratet ved brev af 28. juni 2002 har oplyst Dem om, at
lovhjemlen, som ligger til grund for Deres sag om rådighed er
arbejdsløshedsfor-sikringslovens § 62, stk. 1 og 2, hvor det fremgår af stk.
2,
at direktøren for arbejdsdirektora-tet efter forhandling med
Landsarbejdsrådet
fastsætter de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1.
I medfør af
arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 2, har direktøren for
arbejdsdirektoratet
således fastsat, at et
ledigt medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen
efter, at arbejdet er blevet formidlet. Et ledigt medlem skal endvidere kunne
møde til samtaler på AF og i tilbud i henhold til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik
dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse herom, jf. § 5, stk. 1 og
3,
i direktoratets bekendtgørelse om rådighed.
Ankenævnet skal videre
bemærke, at direktoratets praksis alene fremgår af vejledningen til
bekendtgørelsen om rådighed, men at vejledningen ikke har lovhjemmel.
Ankenævnet har således truffet afgørelse om Deres rådighed med udgangspunkt i
§
5 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed, som har hjemmel i loven om
arbejdsløshedsforsikring.
De har endelig henvist til
nogle navngivne personer i forbindelse med den efterfølgende sletning fra
Deres
arbejdsløshedskasse, hvor personernes første efternavn var enslydende, hvor
De
i den forbindelse bemærkede, at De måtte formode, at der ikke var nogen
familiemæssig sammenhæng, da De ellers ville mene, at der var tale om
inhabilitet.
Ankenævnet skal hertil
bemærke, at spørgsmålet om Deres sletning som medlem fra arbejdsløshedskassen
ikke kan behandles i forbindelse med nærværende sag, da ankenævnet først kan
tage stilling til sletningen efter direktoratets afgørelse herom. Ankenævnet
kan derfor ikke behandle spørgsmålet om en eventuel inhabilitet i denne
forbindelse på dette tidspunkt.
Ankenævnet har endelig
noteret sig, at direktoratet har hjemvist forholdet omkring lørdagslukningen
på
xxx posthus til arbejdsløshedskassen til nærmere undersøgelse.
Ankenævnet skal henvise til
§ 62, stk. 1 og 2 samt § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 samt til § 3, § 14, § 25, § 42, §
43
og § 44, i direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om
selvforskyldt ledighed. Der henvises videre til § 3, § 5 samt § 29, i
direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.
Der henvises endvidere til §
1, nr. 11, og § 5 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002. Desuden henvises til § 1, nr. 20 og § 2, i bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse
om selvforskyldt ledighed nr. 1202 af 18. december 2002 om selvforskyldt
ledighed.
Ankenævnet tiltræder således
direktoratets afgørelse den 10. juni 2002, dog med ændring af sanktionen for
selvforskyldt ledighed.
På ankenævnets vegne
Xxxx
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på denne måde:
”Det fremgår af
ledighedserklæring, underskrevet den 2.
januar 2002, at De havde været ansat som fagbetjent på xxx fra den 6. april
1998 til den 31. december 2001. De havde selv sagt Deres stilling op den 1.
oktober 2001 på grund af nedskæringer og uenighed med ledelsen. Som Deres
adresse havde De angivet: ”Poste restante” xxx.
I Deres opsigelse af 1.
oktober 2001 anførte De, at De langt fra var enig i måden, man forsøgte at
prioritere midlerne fra Kulturministeriet. Endvidere fandt De, at
besparelserne
blev målrettet mod bestemte personalegrupper.
I brev af 3. oktober 2001
bekræftede arbejdsgiveren Deres opsigelse. Arbejdsgiveren fastholdt, at De
havde et opsigelsesvarsel på 3 måneder, De kunne derfor fratræde Deres
stilling
den 31. december 2001.
De havde den 8. januar 2002
skrevet under på, at De stod til rådighed og var aktivt arbejdssøgende i
henhold til § 6, stk. 1 og 2, i rådighedsbekendtgørelsen.
I brev af 8. januar 2002 til
a-kassen skrev De, at de arbejdsretlige principper havde været og var på en
alvorlig prøve på Deres arbejdsplads, og De nævnte som eksempel, at der nu
var
blevet taget initiativ til at få nedsat et samarbejdsudvalg, og at man også
var
gået i gang med de livsvigtige medarbejdersamtaler. De anførte, at De primært
havde valgt at forlade xxx på grund af disse problemstillinger, og fordi man
forsøgte at føre en nedskæringspolitik og grundlæggende forsøgte at ændre de
jobfunktioner, De var blevet ansat til at udføre. Til slut anførte De, at De
kunne kontaktes på Deres ”Poste Restante” adresse.
I brev af 16. januar 2002
skrev a-kassen til Dem, at den genfremsendte et brev af 10. januar 2002, idet
a-kassen ikke havde været opmærksom på Deres ”Poste Restante”
adresse. A-kassen
skrev, at såfremt der var tale om en permanent adresseændring i
folkeregisteret,
ønskede den oplysning herom. I brevet af 10. januar 2002 bad a-kassen Dem om
at
fremsende kopi af al korrespondance med Deres forbund samt referater fra
eventuelle møder.
I brev af 31. januar 2002
skrev De til a-kassen, at Deres ”Poste Restante” adresse var Deres
permanente
adresse. Endvidere oplyste De, at De ikke som ex-tillidsmand kunne bryde
Deres
tavshedspligt og Deres loyalitet over for både forbundet og Deres
arbejdsgiver.
De håbede, at der kunne træffes afgørelse om Deres dagpengeret ud fra De
oplysninger, De allerede havde givet.
I brev af 6. februar 2002
skrev a-kassen til Deres tidligere adresse i xxx. A-kassen oplyste, at De
ifølge Folkeregisteret ikke havde haft fast adresse siden april 2000. De blev
bedt om at kontakte a-kassen vedrørende Deres adresse, og fordi a-kassen
ville
fortælle Dem, hvilke papirer, den skulle bruge som dokumentation i Deres sag.
I brev af 9. februar 2002
anførte De, at De ikke havde problemer med Deres adresse i forhold til andre
myndigheder, heller ikke AF. Vedrørende yderligere dokumentation anmodede De
om
at få tilsendt de blanketter, som a-kassen mente, at De manglede at udfylde.
De
oplyste, at De tømte Deres postkasse hver fredag, så De håbede, at a-kassen
ville tage det med i sine overvejelser, hvis den ønskede et møde.
I brev af 20. februar 2002
traf a-kassen afgørelse om, at De var selvforskyldt ledig. De fik derfor en
karantæne på 5 uger fra den 1.januar 2002. A-kassen traf endvidere afgørelse
om, at De ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, og at De derfor ikke
kunne få dagpenge eller afvikle Deres karantæne, førend De skriftligt
attesterede, at tømte Deres postkasse hver dag.
I brev af 25. februar 2002
klagede De over begge afgørelser. Vedrørende Deres opsigelse anførte De
bl.a.,
at De talrige gange såvel mundtligt som skriftligt havde gjort opmærksom på,
at
der skulle nedsættes et samarbejdsudvalg, hvilket først blev imødekommet fra
ledelsens side efter Deres opsigelse. De havde også på flere møder efterlyst
medarbejdersamtaler, hvilket også først blev indført efter Deres opsigelse.
De
anførte, at hvis De skulle bryde Deres tavshedspligt, så ønskede De en
skriftlig accept fra FFT v/ xxx og STK v/ xxx. Vedrørende spørgsmålet om
Deres
rådighed anførte De, at De stod til rådighed hver dag, og at De kunne
tiltræde
nyt relevant fagligt arbejde inden for 24 timers varsel uden problemer.
I brev af 28. februar 2002
bekræftede a-kassen modtagelsen af Deres klage. A-kassen tilsendte Dem
samtidig
en fuldmagt, som bemyndigede a-kassen til at indhente de nødvendige
oplysninger
hos STK og FFT.
I brev af 3. marts 2002 til
a-kassen anførte De, at De ikke ville underskrive fuldmagten. De meddelte, at
De havde skrevet til FFT v/xxx, og at De kunne acceptere, at a-kassen rettede
henvendelse hertil og til xxx, STK, og så måtte de nævnte personer afgøre, om
de måtte videregive fortrolige oplysninger.
I brev af 19. marts 2002
skrev Københavns Retshjælp på Deres vegne, at den påklagede a-kassens 2
afgørelser. Retshjælpen anmodede om en ny frist til at komme med yderligere
bemærkninger.
I brev af 22. marts 2002 gav
a-kassen Københavns Retshjælp en frist til 10. april 2002 til at komme med
yderligere bemærkninger.
I brev af 2. april 2002 til
a-kassen sendte Københavns Retshjælp en fuldmagt, som De havde givet
til Københavns Retshjælp.
I brev af 5. april 2002
skrev xxx, at han og xxxx var indstillet på at holde et møde med Dem.
I brev af 11. april 2002
skrev De til xxxx, at De ikke for tiden havde brug for et møde, da
problemerne
var blevet skabt af a-kassen, medmindre De fik sløjfet Deres karantæne på 5
uger og fik Deres dagpengeret tilbage.
I brev af 15. april 2002
skrev De til a-kassen og oplyste, at De havde skrevet et brev til xxx og
afvist
at mødes, førend der forelå en afgørelse fra a-kassen.
I brev af 17. april 2002
skrev a-kassen til Københavns Retshjælp og oplyste, at den fastholdt
afgørelsen, og at den havde videresendt klagen til arbejdsdirektoratet. De
blev
orienteret herom i brev af samme dato.
Den 22. april 2002 modtog
direktoratet Deres klage og sagens øvrige akter, idet a-kassen oplyste, at
den
fastholdt afgørelsen.
I brev af 2. maj 2002 bad
direktoratet Københavns Retshjælp om at få uddybet Deres oplysning om, at
Deres
arbejdsgiver grundlæggende forsøgte at ændre De jobfunktioner, De var ansat
til
at udføre. Der blev samtidig sendt en kopi af dette brev til Dem.
Københavns Retshjælp
returnerede direktoratets høringsskrivelse, idet retshjælpen oplyste, at
sagen
ikke kunne identificeres uden retshjælpens journalnummer.
Den 6. maj 2002 modtog
direktoratet kopi af a-kassens breve af 2. maj 2002 til Dem og retshjælpen
vedrørende aktindsigt og oplysning om, hvem der er repræsenteret i a-kassens
hovedledelse.
I brev af 13. maj 2002
genfremsendte direktoratet indholdet af brevet af 2. maj 2002 til retshjælpen
med kopi til Dem.
I brev af 15. maj 2002
besvarede De direktoratets breve af 2. maj og 13. maj 2002. De anførte bl.a.,
at De fremsendte en jobbeskrivelse, som De selv havde lavet efter påbud fra
Kulturministeriet. Ved ansættelsen havde De ikke modtaget en jobbeskrivelse,
men
alene en oversigt over de opgaver, De skulle løse på daværende tidspunkt.
Vedrørende ændring af Deres jobfunktion oplyste De:
1.
De blev i efteråret
2000 pålagt at overtage en ½ fuldtidsstilling til postservice samtidig med,
at
De skulle fortsætte med at passe Deres øvrige jobfunktioner. Som konsekvens
heraf opsagde De Deres job, men trak opsigelsen tilbage, da det blev aftalt,
at
postserviceordningen fik en prøvetid på 6 uger. Prøvetiden på 6 uger holdt
ikke, da ordningen fortsatte i hele 2001.
2.
I foråret 2001 blev
en stilling som betjent nedlagt. De skulle igen tiltræde en prøvetidsordning
på
den skole, hvor stillingen var blevet nedlagt. De fik tildelt opgaven at
rette
op på skolen, og næsten samtidig sagde De jobbet op, da De mente, at De på
mindre end 1 år var blevet pålagt 1½ fuldtidsstilling oveni Deres egen
stilling.
Vedrørende Deres
bopælsforhold oplyste De bl.a., at De lever uden fast bopæl efter en
tvangsauktion, men at De har en god ven på posthuset i xxx, og at De derfor
kan
tiltræde nyt arbejde eller andet med dags varsel.
Endelig oplyste De, at De i
brev af 1. maj 2002 havde anmodet om at blive meldt ud af såvel a-kassen som
af
forbundet, idet De tilkendegav, at De håbede, at der kunne ske en
overflytning
til en anden a-kasse, når direktoratet havde taget stilling til sagen om
Deres
dagpengeret.
Sammen med Deres brev af 15.
maj 2002 sendte De forskellige bilag til belysning af De fakta, De påberåber
Dem. Til belysning af pkt. 2 ovenfor sendte De kopi af mødeindkaldelse af 13.
september 2001 fra ledelsen af xxxx til 4 fagbetjente. På mødet skulle den
fremtidige organisering af fagbetjentopgaverne bl.a. drøftes. I brev af 24.
september 2001 til brugerne af xxx-skolerne oplyste ledelsen om den nye
arbejdsfordeling for fagbetjentene, som trådte i kraft den 1. oktober 2001.
Det
fremgår heraf, at De nu skulle være fagbetjent på xxxskole 2 og 3 og på
xxxskolen. (Til sammenligning fremgår det af ledelsens notat af 8. februar
2001, at De var fagbetjent på xxx-skole 1, 2 og 3.) I brevet af 24. september
2001 beskrives fagbetjentenes væsentligste arbejdsopgaver, idet det nævnes,
at
der er taget udgangspunkt i, at fagbetjentgruppen var blevet reduceret med 1
fagbetjent. Den fagbetjent, der var ophørt, havde tidligere ifølge ledelsens
notat af 8. februar 2001haft ansvaret for xxx-skolen og sekretariatet.
De afsluttede Deres brev af
15. maj 2002 med oplysningen om, at De ikke havde flere kommentarer, og at De
afventede direktoratets stillingtagen til sagen.”
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
1.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 10.
juni 2002 denne afgørelse:
”De er selvforskyldt ledig
den 31. december 2001.
De skal have en karantæne på
5 uger.
Karantænen har virkning fra
den 1. januar 2002.
De har ikke har stået til
rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. januar 2002.
De står ikke til rådighed,
så længe De ikke har attesteret, at De tømmer Deres postkasse hver dag.
De har derfor ikke ret til
dagpenge fra den 1. januar 2002, og så længe De ikke har attesteret, at De
tømmer Deres postkasse hver dag.
Karantænen kan ikke
afvikles, så længe De ikke står til rådighed.
Begrundelse
Selvforskyldt ledighed:
Når De har opsagt et
arbejde, anses De som hovedregel for selv at være skyld i, at De blev ledig.
Se § 63, stk. 1, nr. 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov bekendtgørelse nr. 603 af 25.
juni 2001, og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om
selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).
De er dog ikke selv skyld i
ledigheden, hvis der har været en gyldig grund til opsigelsen. Gyldige grunde
vil som hovedregel have relation til arbejdsmarkedet og vil ikke være
personlige grunde. Alle de gyldige grunde er nævnt i kap. 3 i
bekendtgørelsen.
Der er lagt vægt på, at De
selv opsagde arbejdet som fagbetjent på xxx, og at De fratrådte den 31.
december 2001.
Et medlem kan opsige et
arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke
skal
fortsætte med arbejdet. Dette følger af § 25 i bekendtgørelsen.
Medlemmet har således en
gyldig grund til at opsige et arbejde, hvis arbejdsgiveren væsentligt
misligholder ansættelsesforholdet.
Direktoratet lægger vægt på
Deres oplysning om, at De opsagde arbejdet på grund af nedskæringer og
uoverensstemmelse med ledelsen. De havde flere gange kritiseret ledelsen for,
at der ikke var nedsat samarbejdsudvalg, og at der ikke blev gennemført
medarbejdersamtaler.
De mente, at ledelsen forsøgte at føre en nedskæringspolitik, og at de
grundlæggende forsøgte at ændre de jobfunktioner, som De var sat til at
udføre.
De blev i efteråret 2000
pålagt at overtage en ½ fuldtidsstilling til postservice samtidig med, at De
skulle fortsætte med at passe Deres øvrige jobfunktioner. Som konsekvens
heraf
opsagde De Deres job, men trak opsigelsen tilbage, da det blev aftalt, at
postserviceordningen fik en prøvetid på 6 uger. Prøvetiden på 6 uger holdt
ikke, da ordningen fortsatte i hele 2001.
I foråret 2001 blev en
stilling som betjent nedlagt. De skulle igen tiltræde en prøvetidsordning på
den skole, hvor stillingen var blevet nedlagt. De fik tildelt opgaven at
rette
op på skolen, og næsten samtidig sagde De jobbet op, da De mente, at De på
mindre end 1 år var blevet pålagt 1½ fuld-tidsstilling oveni Deres egen
stilling.
Direktoratet lægger også
vægt på arbejsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
Direktoratet finder det
herefter ikke godtgjort, at der forelå væsentlig misligholdelse fra Deres
arbejdsgiver side.
Direktoratet vurderer
således, at De ikke havde en gyldig grund til at opsige arbejdet, jf. § 25 i
bekendtgørelsen.
De blev derfor selvforskyldt
ledig den 31. december 2001, og De skal have en karantæne på 5 uger, jf. § 3,
stk. 1, og § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Karantænen har virkning fra
den 1. januar 2002, jf. § 42, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Karantænen kan ikke
afvikles, så længe De ikke står til rådighed, jf. § 43, stk. 1, og nedenfor.
Karantænen er udstået,
såfremt karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt den
har virkning fra, jf. § 43, stk. 2, i bekendtgørelsen.
Rådighed:
Et medlem skal kunne
overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er
formidlet af Arbejdsformidlingen (AF) eller a-kassen.
Et medlem skal kunne møde
til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv
arbejds-markedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse
hertil fra AF.
Det fremgår af § 5, stk. 1
og 3, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed
(rådighedsbekendtgørelsen).
Ifølge direktoratets
praksis, som følger af vejledning nr. 189 af 20. december 2000 til
rådigheds-bekendtgørelsen, skal medlemmet gøre sig bekendt med indholdet af
den
daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på
anden
måde at sikre sig kendskab til den daglige post.
Et medlem ikke kan få
dagpenge, så længe medlemmet ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5 - 8.
Det fremgår af
rådighedsbekendtgørelsens § 29.
Der er lagt vægt på Deres
oplysning om, at Deres Poste Restante adresse er Deres permanente adresse, og
at De tømmer postkassen hver fredag. De har på ledighedserklæringen, som er
underskrevet den 2. januar 2002, opgivet Deres Poste Restante adresse.
De har derfor ikke kunnet
gøre Dem bekendt med den daglige post, og De har således ikke kunnet overtage
arbejde, møde til samtaler på AF mv. dagen efter, at De har modtaget brev
herom
fra AF eller a-kassen.
Direktoratet finder
herefter, at De ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1.
januar 2002, fra hvilken dato De har bedt om dagpenge.
De står ikke til rådighed,
så længe De ikke har attesteret, at De tømmer Deres postkasse hver dag.
De har derfor ikke ret til
dagpenge fra den 1. januar 2002, og så længe De ikke har attesteret, at De
tømmer Deres postkasse hver dag, jf. rådighedsbekendtgørelsen § 5, stk. 1 og
3,
og § 29.
Det kan ikke føre til et
andet resultat, at De har udtalt, at De har en god ven på posthuset i xxx,
hvor
De har Deres poste restante adresse, og at De derfor kan tiltræde nyt arbejde
eller andet med dags varsel.”
2.
Klagen til ankenævnet
Ved brev af 12. juni 2002
klagede De over direktoratets afgørelse, idet De bemærkede følgende:
”Jeg skulle efter
Arbejdsdirektoratets afgørelse
ikke stå
til rådighed
så længe jeg ikke har
attesteret
at jeg er bekendt med min daglige post. Hvilket lovgrundlag ligger til grund
for denne afgørelse ?? og
hvad
skal
jeg egentlig attestere i den forbindelse ??.Arbejdsdirektoratet påstår i den
selvsamme afgørelse at
jeg ikke
er
bekendt med min daglige post og at jeg som
ledig
skal være
til rådighed
om
Lørdagen
og
kunne tiltræde nyt arbejde
om
Søndagen
hvilket slet ikke er relevant for min arbejdssituation og jeg ønsker at
Arbejdsdirektoratet
juridisk uddyber
disse spørgsmål og
fremlægger skriftligt
bevis
for disse påstande.
Jeg mener ikke at der er
nogen borgere
i dette
Demokrati
som
lovgivningsmæssigt
skal skrive under på
at de er bekendt
med deres post hver dag og jeg ønsker at
Arbejdsdirektoratet fremlægger
skriftligt
bevis
for denne påstand som jeg finder
i
strid
med
menneskerettighederne og
en krænkelse af privat livet.
I øvrigt
finder jeg det
dybt
kritisabelt
at mine
8 jobansøgninger
i foråret 2002 slet ikke er nævnt og taget med i vurderingen vedr. min
rådighed
og at jeg skal tiltræde evt. nyt arbejde Lørdag og Søndag er jo så
uhyggelig en påstand
at jeg ser frem
til at rejse sagen ved Domstolen da jeg tilsyneladende ikke kan forvente en
seriøs og uvildig behandling
fra
Arbejdsdirektoratet og A-kassen, men jeg formoder at jeg skal igennem de
klagenævn der nu engang er før jeg kan rejse sagen som et
civilretsligt søgsmål
mod A-kassen og Arbejdsdirektoratets
behandling af mine rettigheder i denne sag.
Undertegnede ønsker 100'% aktindsigt i min sags
videre færden og forventer at modtage en kopi af Arbejdsdirektoratets evt.
kommentarer til Ankenævnet.”
3.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til
klagen
Ved oversendelsen af sagen
til ankenævnet den 28. juni 2002 fandt direktoratet ikke, at der var
fremkommet
nye oplysninger, der gav anledning til at ændre direktoratets afgørelse af
10.
juni 2002.
Direktoratet dog bemærkede
endvidere følgende:
”Medlemmet har i sin klage
anført, at han ønsker at vide, hvilken lovhjemmel, der ligger til grund for
direktoratets afgørelse i sagen om, at medlemmet ikke står til rådighed, så
længe han ikke attesterer, at han tømmer sin postkasse hver dag.
Dagpenge ikke må udbetales
til et medlem, som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Dette følger af § 62, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 (loven).
Det fremgår af § 62, stk. 2,
i loven, at direktøren for arbejdsdirektoratet efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætter de nærmere regler for anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1.
I medfør af § 62, stk. 2, i
loven har direktøren for arbejdsdirektoratet efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsat, at et medlem skal kunne overtage arbejde ved
arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller
a-kassen. Denne bestemmelse fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1353
af 20. december 2000 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).
Det fremgår endvidere af §
5, stk. 3, i rådighedsbekendtgørelsen, at et medlem skal kunne møde til
samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse
hertil
fra AF.
Ifølge direktoratets
praksis, som følger af vejledning nr. 189 af 20. december 2000 til
rådighedsbekendtgørelsen, skal medlemmet gøre sig bekendt med indholdet af
den
daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på
anden
måde at sikre sig kendskab til den daglige post.
Et medlem ikke kan få
dagpenge, så længe medlemmet ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5 - 8.
Det fremgår af
rådighedsbekendtgørelsens § 29.
Det følger heraf, at et
medlem både skal kunne og ville gøre sig bekendt med sin daglige post.
Medlemmet anfører i klagen,
at direktoratet i afgørelsen har påstået, at medlemmet ikke er bekendt med
sin
daglige post.
Direktoratet skal hertil
oplyse, at medlemmet i forbindelse med a-kassens sagsbehandling havde oplyst,
at hans poste restante adresse var hans permanente adresse, og at han tømte
postkassen hver fredag.
Direktoratet har ved
afgørelsen lagt vægt på denne oplysning, som medlemmet selv er kommet med.
Medlemmet anfører videre i
klagen, at direktoratet i afgørelsen har påstået, at medlemmet som ledig skal
være til rådighed om lørdagen og kunne tiltræde nyt arbejde om søndagen.
Direktoratet har i
afgørelsen lagt til grund, at medlemmet ikke kan gøre sig bekendt med sin
daglige post, når han kun tømmer sin postkasse hver fredag. Direktoratet har
på
dette grundlag konkluderet, at han ikke har kunnet overtage arbejde, møde til
samtaler på AF mv. dagen efter, at han har modtaget brev herom fra AF eller
a-kassen.
I forbindelse med
direktoratets sagsbehandling har direktoratet indhentet oplysning om, at
posthuset, hvor medlemmet har sin poste restante adresse, ikke har åbent om
lørdagen.
Ifølge direktoratets praksis
kan et medlem ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når medlemmet ikke
kan
gøre sig bekendt med sin post om lørdagen. Dette begrundes med, at et medlem,
der får et brev om lørdagen fra AF eller a-kassen, skal kunne starte i
beskæftigelse, møde til samtaler m.v. om mandagen.
På dette grundlag har
direktoratet hjemvist til a-kassen at undersøge forholdet og træffe afgørelse
herom.
Endelig spørger medlemmet i
sin klage, hvad han skal attestere for at stå til rådighed. Direktoratet
henviser til besvarelsen af dette spørgsmål i brevet af d.d. til
medlemmet.”
4.
Nyt efter klagen
Ifølge direktoratets
samtalerapport den 20. juni 2002 i forbindelse med en telefonisk samtale ført
med arbejdsløshedskassen, oplyste arbejdsløshedskassen, at man ikke mente at
kunne træffe afgørelse om rådighed, som direktoratet havde bedt om ved
hjemvisningen, idet arbejdsløs-hedskassen i forvejen havde truffet afgørelse
om, at De ikke stod til rådighed, så længe De ikke havde attesteret, at De
tømte Deres postkasse hver dag.
Det blev endvidere oplyst,
at arbejdsløshedskassen ikke havde modtaget Deres breve, hvori De kritiserede
arbejdsløshedskassens sagsbehandling.
Arbejdsløshedskassen så
gerne, at De rettede henvendelse til arbejdsløshedskassen, så
arbejds-løshedskassen kunne vejlede Dem om Deres konkrete muligheder for at
opfylde kravene om at stå til rådighed.
*****
Ved brev af 24. juni 2002
til ankenævnet fremkom De med yderligere bemærkninger til sagen. De anførte
følgende:
”Ifølge bekendtgørelsen om
rådighed (bekendtgørelse. Nr. 1353 af d. 20. dec. 2000) er jeg blevet
frataget
min dagpengeret, men i
§ 3, stk. 1. står følgende:
Hvis
medlemmet har bopæl i Danmark
, men ikke
fast adresse, kan medlemmet få dagpenge,
hvis medlemmet opfylder
betingelserne i § 5.
§ 5. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse
dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF el. Arbejdsløshedskassen.
De her betingelser kan jeg
til enhver tid leve op til og jeg ønsker, at STA’s A-kasse skriftligt
dokumenterer, at dette ikke skulle være tilfældet.
Jeg vil endvidere henvise
til E.U.- Charter om Menneskerettigheder Kapitel 1. Artikel :
Den
menneskelige værdighed; Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal
respekteres og beskyttes.
Grundlovens kapitel VIII §
71, stk. 1.
Den personlige frihed er
ukrænkelig.
Vedr. min adresse har jeg
været igennem en
tvangsauktion
og er
derfor uden fast bopæl, hvilket ikke har forhindret mig i at passe mit
arbejde,
og jeg har da også beskrevet min specielle situation over for STA’s
A-kasse,
men intet kan forandre deres afgørelse. Jeg skal
slagtes
af min
egen faglige
organisation
og jeg skal
personligt
forfølges af sagsbehandler: xxx,
som er ude i en hetz imod min person og
derfor vil gøre hvad som helst for at fratage mig mine dagpengerettigheder i
min arbejdsløshedssituation.
Jeg mener, at der klart sker
en forskelsbehandling af mennesker, der er i arbejde og arbejdsløse. Man kan
være i arbejde uden fast bopæl, hvilket ikke giver de store problemer, men
man
kan ikke være arbejdsløs uden fast bopæl, uden at få frataget alle sine
rettigheder af sin egen A-kasse, hvilket klart er en trussel mod
retssikkerheden for den enkelte borger i et demokrati.
Undertegnede har afholdt
møde med STA’s A-kasse v. xxx d. 3/7-2002 kl. 14.30 vedr. min
dagpengesag. Jeg
skal tilsyneladende attestere et ikke eksisterende dokument om, at jeg er
bekendt med min post, hvilket jeg har tilkendegivet i foråret 2002 uden at
det
har ændret A-kassens holdning til min dagpengeret.
Min udtalelse om at jeg
tømmer min postkasse er jo en ”metafor”= talemåde, hvilket jo ikke
er
ensbetydende med, at jeg ikke er bekendt med min daglige post, og jeg åbner
normalt min post, når jeg modtager den og læser også indholdet, hvilket
A-kassen v. xxx ønsker at jeg attesterer og jeg ønsker, at hun fremlægger
bevis
for at jeg ikke skulle kunne være bekendt med indholdet af min daglige post.
Jeg har over for STA v. xxx
spurgt om A-kassen ønsker, at jeg møder op hos A-kassen hver dag og stempler,
at jeg er til rådighed, hvilket xxx afviste som unødvendigt. Jeg har også
tilbudt at møde op på posthuset hver dag for at stemple, hvilket xxx heller
ikke mente var nødvendigt.
Konklusion: A-kassen v. xxx
ønsker, at jeg attesterer et ikke eksisterende dokument, men A-kassens
hovedledelse v xxx ikke finder det nødvendigt, så er det bare at jeg spørger;
skal min rådighed afhænge af disse 2 vidt forskellige opfattelser af, hvad
der
skal til for at jeg er til rådighed, i mine øjne er dette simpelthen idioti
og
det er på dette grundlag, at jeg har fået frataget min dagpengeret.
Både A-kasse og
Arbejdsdirektoratet fremsætter en praksis som lovgivning, hvilket vel klart
er
i strid med arbejdsmarkedslovgivningen og en praksis kan vel aldrig fratage
borgere deres grundlovssikrede rettigheder el.?
Jeg håber, at jeg snart
møder nogle mennesker med en smule kompetence inden for
sagsbehandlersystemet,
og så håber jeg, at jeg snart får en fair og retfærdig behandling i mit
dagpengespørgsmål.”
****
Ved brev af 26. august 2002
anmodede De ankenævnet om aktindsigt i Deres sag, idet De bemærkede følgende:
”Undertegnede ønsker
100 % aktindsigt
i min klagesag i
henhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven
dvs. jeg ønsker en kopi af sekretariatets oplæg
m.v. til selve
ankenævnet, da jeg ønsker at indbringe sagen hos advokat, der herefter vil
tage
stilling til, om der skal rejses civilt søgsmål mod STA’s
Arbejdsløshedskasse
efter at Arbejdsmarkedets Ankenævn har taget stilling til sagen, da det i
mine
øjne virke som om, at Arbejdsdirektoratet og min egen A-kasse slet ikke
forholder sig til de faktiske forhold, men udelukkende ser på, hvordan man
kan
fratage A-kasse medlemmerne deres rettigheder, så jeg ser frem til når
retssikkerheden igen bliver taget alvorligt i dette land.
Jeg håber at du/I vil sende
mig en
kopi af
alle de papirer, som
sekretariatets oplæg
rummer evt. inden
Ankenævnet skal tage stilling til sagen.”
*****
Ved brev af 30. august 2002
imødekom ankenævnets sekretariat Deres anmodning om aktindsigt
med undtagelse af sekretariatets oplæg til
ankenævnet.
Sekretariatet oplyste Dem
om, at selve oplægget til ankenævnet er et internt arbejdsdokument, hvori der
ikke meddeles aktindsigt, jf. § 12 i forvaltningsloven.
Sekretariatet orienterede
Dem endvidere om, at det følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i forvaltningsloven,
at
retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter.
Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der udarbejdes af en
myndighed
til eget brug ved behandlingen af en sag.
Sekretariatet udbad sig
Deres eventuelle kommentarer til sagen inden den 16. september 2002.
*****
De fremkom ikke med
yderligere kommentarer i anledning af aktindsigten.
*****
På Deres foranledning
fremsendte Datatilsynet den 30. september 2002 en høring til ankenævnet om,
hvorvidt Arbejdsmarkedets Ankenævn havde foretaget samkøring af oplysninger
om
Dem, herunder om samkøringen var sket i kontroløjemed og i bekræftende fald
på
hvilket retsgrundlag samkøringen var iværksat.
*****
Ved brev 3. oktober 2002
fremkom ankenævnets sekretariat med en udtalelse, hvoraf fremgår, at
sekretariatet ikke har foretaget samkøring af personoplysninger. Der var
således ikke foretaget samkøring af personoplysninger i forbindelse med
behandlingen af Deres sag ved ankenævnet.
*****
Ved brev af 18. november
2002 fremkom De med yderligere bemærkninger, idet De anførte følgende:
”Undertegnede ønsker at
indbringe sagen for
”Folketingets
Ombudsmand”
, da jeg for nylig har modtaget brev fra min A-kasse vedr.
sletning fra samme pga. manglende kontingentindbetaling og da jeg samtidig
har
modtaget kopi af A-kassens’s hovedledelses opfattelse af et møde, der
blev
afholdt tilbage i juli mdr. og da xxx her fremsætter
direkte løgne
for at
sværte
min person til
, så ser jeg ingen anden udvej end at få relevant juridisk
hjælp til det videre forløb.
Jeg tilsender dig
kopi
af hans opfattelse af vores møde,
og så vil jeg gerne fremsætte
min
version
af selv samme møde, som du hermed også modtager kopi af.
(Sekretariatet skal bemærke, at disse kopier
indgår i bilagene for ankenævnets behandling af sagen).
Jeg forventer, at
”Folketingets Ombudsmand”
varetager
mine interesser herfra og når der foreligger en afgørelse, vil jeg om
nødvendigt rejse et erstatningskrav mod A-kassen via en domstolsprøvelse, da
jeg savner bevis for, at jeg ikke skulle være til rådighed for
arbejdsmarkedet
og en
praksis
som
Arbejdsdirektoratet gør til ”lovgivning” vedr. begrebet at stå til
rådighed er
i mine øjne dybt kritisabelt.
I øvrigt er det
bemærkelsesværdigt
at konstatere at
sletningen
fra min A-kasse henhører
under xxx og mit møde i
hovedledelsen
var med xxx, men jeg må formode, at der ikke er nogen familie sammenhæng her
ellers ville jeg mene, at der var tale om at være inhabil.”
*****
Ved brev af 28.
november
2002 oplyste ankenævnets
sekretariatet Dem om, at Deres sag fortsat verserede ved ankenævnet, hvorfor
De
ikke på nuværende tidspunkt kunne få Deres sag behandlet ved Folketingets
Ombudsmand.
Sekretariatet orienterede
Dem om, at Deres sag først skal prøves af ankenævnet, som sidste
administrative
instans i det administrative system på arbejdsløshedsforsikringens område. Da
ankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
kan De herefter klage over ankenævnets afgørelse til Folketingets Ombudsmand.
Sekretariatet oplyste
videre, at De således først kunne klage til Folketingets Ombudsmand, når den
administrative rekurs var udnyttet dvs. efter De har modtaget ankenævnets
afgørelse i Deres sag.
Ankenævnet sendte brevet til
Folketingets Ombudsmand til orientering.
*****
Ved brev af 1. december 2002
til ankenævnet fremsendte De kopi af svar fra Folketingets Ombudsmand, hvoraf
fremgår, at Folketingets Ombudsmand ikke kan behandle klager over forhold,
der
kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed før denne myndighed har
truffet afgørelse.
*****
Ved brev af 27. december
2002 fremsendte De en oversigt over Deres job-ansøgninger i året 2002 for at
dokumentere, at De bestræbte Dem på at få et nyt arbejde, således at
ankenævnet
var orienteret herom.
5.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbek.
nr. 603 af 25. juni 2001
§ 62. Dagpenge må ikke
udbetales til et medlem,
.
5) som af anden grund ikke
står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk.
1.
§ 63. Dagpenge må ikke
udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes,
2) at medlemmet uden
fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk.
1-4
samt om de dagpengemæssige konsekvenser over for medlemmerne som følge af
stk.
1-4.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19.
september 2001 om selvforskyldt ledighed
Opsigelse af arbejde
§ 3. Et medlem er
selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund,
jf. kap. 3
.
Arbejdspladsen
§ 25. Et medlem kan opsige
et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke
skal fortsætte med arbejdet.
Stk. 2.
Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få
løst
de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør
i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan
eller en uddannelsesplan.
Karantæner
§ 40. Et medlem skal have 5
ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter §§ 3-5 og 8, jf.
dog stk. 2 og § 44.
Placering af karantæner
§ 42. En karantæne har
virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter
en
handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv., jf.
dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf.
dog stk. 2-4 og stk. 6.
Forældelse og afvikling af karantæner
§ 43.
En karantæne kan kun afvikles i perioder,
hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som
a-kassen udbetaler.
Stk. 2.
En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder
efter det tidspunkt, hvor den får virkning i forbindelse med et afslag eller
et
ophør. .
Gentagelsesvirkning og arbejdskrav
§ 44. Et medlem kan ikke få
dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet
selvforskyldt ledig efter §§ 3-11.
Stk. 2.
Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere
end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20.
december 2000 om rådighed
§ 3. Et medlem skal have
bopæl og opholde sig i Danmark.
§ 5. Et medlem skal kunne
overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er
formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen.
Stk. 3.
Medlemmet skal kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov
om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget
indkaldelse hertil fra AF.
§ 29. Et medlem kan ikke få
dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. §
3,
ikke er tilmeldt AF, jf. § 4, eller ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5-8.
*****
Lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU),
lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
og lov om arbejdsmarkedsuddannelser
§ 1.
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 799 af 24. september 2002, foretages følgende ændringer:
.
11.
§ 63
affattes således:
"§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem,
hvis ledighed skyldes,
.
2) at medlemmet uden
fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
.
Stk. 4.
Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3
uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder
retten til dagpenge, indtil
1)
et fuldtidsforsikret
medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,
2)
et deltidsforsikret
medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller
3)
et medlem i mindst 26
uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk.
1-4."
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
.
Direktoratets bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed nr. 1202 af 18. december 2002
§1
20.
§ 39
affattes
således:
»§ 39.
Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er
selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 44.
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- EØS. Attest E 303. Genoptagelse. Fortolkning af 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a. 1, litra a. Medlemmet M var berettiget til en attest E 303, selvom hun havde arbejdet 49 timer i 4-ugers-perioden forud for afrejsen til Frankrig. Dispensation i medfør af forordningens artikel 69, stk. 2, sidste led, for for sen hjemkomst til Danmark efter udløb af attest E 303 Retsinformation · 1. februar 2006
- Udeblivelse fra grundregistreringsmøde Retsinformation · 30. januar 2003
- Udeblivelse fra et møde på AF den 12. januar 2006 2 indkaldelser til møde på AF henholdsvis den 12. og 13. januar 2006 sendt i samme konvolut - genetablering af kontakten ved fremmøde den 13. Retsinformation · 1. november 2006
- Udeblivelse fra samtale på AF, aktiv indsats, senere kontakt til AF + a-kasse, ikke selvforskyldt ledig, manglende rådighed Retsinformation · 10. april 2006
- Vægring udeblivelse fra samtale på AF om jobplan på grund af ferie medlemmet havde meddelt ferie til a-kassen men ikke til AF Retsinformation · 2. februar 2006
- Selvforskyldt ledighed, udeblevet fra arbejdsformidlingen, forglemmelse, nye regler pr. 1. november 2005 Retsinformation · 18. august 2006
Lignende dokumenter
- Selvforskyldt ledighed, gentagelsesvirkning. Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvforskyldt ledighed Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvforskyldt ledig, arbejdsophør uden begæring af dagpenge, regelanvendelse Retsinformation · 14. juni 2002
- Selvforskyldt ledighed, svig Retsinformation · 16. januar 2006
- Ret til refusion manglende fremmøde på AF lempelse af reglerne for selvforskyldt ledighed Retsinformation · 24. juli 2003
- Selvforskyldt ledighed. Afbrydelse af handlingsplan. Retsinformation · 30. januar 2003