Spring til indhold

Retsinformation

Ophør/vægring samt rådighed

KEN nr 9266 af 13/01/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet20. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ophør/vægring samt rådighed

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den 9. januar 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er selvforskyldt ledig

den 31. december 2001 i forbindelse med Deres arbejdsophør ved xxx.

Ifølge direktoratets

afgørelse af

10. juni 2002 skulle De

have en karantæne på 5 uger på grund af Deres arbejdsophør.

Den 11. december 2002 vedtog

Folketinget imidlertid at ændre reglerne om selvforskyldt ledighed med

virkning

fra den 1. januar 2003 (L 60). Med ændringen af loven gennemføres en lempelse

af reglerne for selvforskyldt ledighed, idet der pålægges den samme sanktion,

3

uger, uanset hvilken sanktionsbelagt handling, der er udført.

Da ændringsloven såvel som

ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om

selvforskyldt ledighed ikke indeholder en særlig overgangsregel, er det

ankenævnets opfattelse, at det er den lempeligere sanktionsregel, der skal

anvendes ved afgørelsen af denne sag.

Ankenævnet begrunder denne

opfattelse med, at sagen først bliver endeligt afgjort, efter at de nye og

lempeligere sanktionsregler er trådt i kraft, og at det i praksis antages, at

regelændringer, der indebærer lempelser i forhold til tidligere gældende

regler, skal anvendes på sager, der ikke er endeligt afgjort forud for

reglernes ikrafttræden, hvis andet ikke er bestemt.

Ankenævnet finder herefter,

Læs alt

at De i stedet skal pålægges en effektiv karantæne på 3 uger med virkning fra

den 1. januar 2002 grundet Deres arbejdsophør.

De anses endvidere ikke for

at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. januar 2002.

Karantænen kan ikke afvikles, så længe De ikke står til rådighed, jf. § 43,

stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om

selvforskyldt ledighed.

Karantænen er udstået,

såfremt karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, den

har virkning fra, jf. § 43, stk. 2, i samme bekendtgørelse.

Begrundelse for afgørelsen om selvforskyldt ledighed

Dette skyldes, at De ikke

har haft en gyldig grund til at opsige Deres arbejde ved xxx. Såfremt et

medlem

opsiger sit arbejde uden en gyldig grund i arbejdsløshedsforsikringslovens

forstand, pålægges medlemmet 3 ugers effektiv karantæne, jf.

§ 3, i bekendtgørelse nr. 826 af 19.

september 2001 om selvforskyldt ledighed, jf. § 1, nr. 20, i bekendtgørelse

nr.

1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse nr. 826 af 19.

september

2001 om selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet har lagt vægt på,

at De selv har opsagt arbejdet som fagbetjent på xxx, og at De fratrådte den

31. december 2001.

Ankenævnet har videre lagt

vægt på Deres oplysning om, at De har opsagt arbejdet på grund af

nedskæringer

og uoverensstemmelse med ledelsen. De har flere gange kritiseret ledelsen

for,

at der ikke blev nedsat et samarbejdsudvalg, og at der ikke blev gennemført

medarbejdersamtaler. De mente, at ledelsen forsøgte at føre en

nedskæringspolitik, og at ledelsen grundlæggende forsøgte at ændre de

jobfunktioner,

som De var sat til at udføre.

De har endvidere oplyst, at

De i efteråret 2000 blev pålagt at overtage en ½ fuldtidsstilling til

postservice samtidig med, at De skulle fortsætte med at passe Deres øvrige

jobfunktioner. Som konsekvens heraf opsagde De Deres job, men De trak

opsigelsen tilbage, da det blev aftalt, at postserviceordningen fik en

prøvetid

på 6 uger. Prøvetiden på 6 uger holdt ikke, da ordningen fortsatte i hele

2001.

De har desuden oplyst, at i

foråret 2001 blev en stilling som fagbetjent nedlagt grundet besparelser og

nedskæringer. De skulle igen tiltræde en prøvetidsordning på den skole, hvor

stillingen var blevet nedlagt. De fik tildelt opgaven at rette op på skolen,

og

næsten samtidig sagde De jobbet op, da De mente, at De på mindre end 1 år var

blevet pålagt 1½ fuldtids-stilling oveni Deres egen stilling.

Ankenævnet har i denne

forbindelse tillige lagt vægt på, at De som daværende tillidsmand ved xxx har

henholdt Dem til tavshedspligt og loyalitet i forbindelse med

arbejdsforholdene

på Deres tidligere arbejdsplads. De har således ikke ønsket at meddele

samtykke

til, at arbejdsløshedskassen kunne indhente oplysninger fra Deres Forbund

eller

xxx Kartel eller Deres arbejdsgiver for så vidt angår arbejdsforholdene på

Deres tidligere arbejdsplads.

Ankenævnet har videre lagt

vægt på, at det fremgår af det af Dem fremsendte materiale til belysning af

fakta i sagen, at xxx-skolerne

på grund

af faldende finanslovsbevilling kombineret med stigende udgifter ville få et

underskud på 1,3 mio. kr. i 2002. Dette ville betyde besparelser og

nedskæringer, (jf. ledelsens brev af 13. september 2001).

Det fremgår videre af Deres

fremsendte materiale, at ledelsen i brev af 24. september 2001 oplyste om den

nye arbejdsfordeling for fagbetjentene, som skulle træde i kraft den 1.

oktober

2001. I brevet beskrives fagbetjentenes væsentligste arbejdsopgaver, og det

nævnes, at der er taget udgangspunkt i, at fagbetjentgruppen er blevet

reduceret med 1 fagbetjent. Den fagbetjent, der var ophørt, havde tidligere

ifølge ledelsens notat af 8. februar 2001 haft ansvaret for xxx-skolen og

sekretariatet.

Det fremgår endvidere af

brevet af 24. september 2001, at De skulle være fagbetjent på xxx-skole 2 og

3

og på xxx-skolen. Til sammenligning fremgår det af ledelsens notat af 8.

februar 2001, at De var fagbetjent på xxx-skole 1, 2 og 3.

Det ses således af

materialet, at Deres ændrede arbejdsfunktioner ville betyde, at De som

fagbetjent før havde haft ansvaret for xxx-skole 1, 2 og 3 og fra den 1.

oktober 2001 i stedet skulle have ansvaret for xxx-skole 2 og 3 og

xxx-skolen.

Ankenævnet har endelig lagt

vægt på, at arbejdsgiver har ret til at lede og fordele arbejdet også i

relation til ændrede bevillinger samt nedskæringer m.v.

På baggrund af ovenstående

er det ankenævnets opfattelse, at De ikke har godtgjort, at Deres

arbejdsgiver

væsentligt skulle have misligholdt Deres ansættelsesforhold, således at Deres

an-sættelsesvilkår væsentligt fraviger, hvad Deres arbejdsgiver har stillet

Dem

i udsigt, jf. § 25 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed. De har

således

ikke en gyldig grund til Deres arbejdsophør i medfør af denne bestemmelse.

Begrundelse for afgørelsen om rådighed

Dette skyldes, at De ikke

kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så længe De ikke kan

overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er

formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen, jf. § 5, stk. 1, i direktoratets

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed. Et medlem skal

endvidere kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget

indkaldelse

hertil fra AF, jf. § 5, stk. 3, i samme bekendtgørelse.

De kan ikke få dagpenge, så

længe De ikke kan overtage arbejde, jf. § 29, i samme bekendtgørelse, jf. §§

5-8, i samme.

Ankenævnet har lagt grund,

at De har oplyst, at Deres Poste Restante adresse er Deres permanente

adresse,

og at De tømmer postkassen hver fredag. De har endvidere oplyst, at De har en

god ven på posthuset i xxx, hvor De har Deres poste restante adresse. De

kunne

derfor tiltræde nyt arbejde eller andet med dags varsel.

Ankenævnet har imidlertid i

denne forbindelse lagt til grund, at De ikke har oplyst at have en fast

aftale

med Deres ven om afhentning af post hver dag, således at De har kendskab til

Deres daglige post.

Ankenævnet skal bemærke, at

De derfor ikke har kunnet gøre Dem bekendt med den daglige post, og De har

således ikke kunnet overtage arbejde, møde til samtaler på AF mv. dagen

efter,

at De har modtaget brev herom fra AF eller arbejdsløshedskassen.

Ankenævnet finder på denne

baggrund, at De ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1.

januar 2002, fra hvilken dato De har bedt om dagpenge.

De har til sagen bemærket,

at De ønsker at få oplyst, hvilken lovhjemmel, der ligger til grund for

direktoratets afgørelse for så vidt angår Deres rådighed. Ankenævnet har

noteret sig, at direktoratet har svaret på dette ved brev af 28. juni 2002.

De har videre bemærket, at

De fandt, at det var en uhyggelig påstand, at De eventuelt skulle tiltræde

nyt

arbejde lørdag og søndag. Ankenævnet skal hertil bemærke, at der ikke er tale

om, at De skal tiltræde nyt arbejde lørdag eller søndag, men at De skal kunne

tiltræde formidlet arbejde eller kunne møde til samtaler på AF hverdagen

efter

arbejdsløshedskassen eller AF har indkaldt Dem eller formidlet Dem arbejdet.

Da De således selv i brev af

9. februar 2002 har oplyst over for arbejdsløshedskassen, at De tømmer Deres

postkasse hver fredag, er dette ensbetydende med, at et brev, der fremsendes

fra AF/arbejdsløshedskassen mandag i en given uge om et formidlet arbejde/et

møde på AF onsdag eller torsdag i samme uge først ville komme til Deres

kendskab om fredagen, hvor De har oplyst, at De tømmer Deres postkasse.

De har endvidere henvist

til, at den menneskelige værdighed er ukrænkelig, og at den skal respekteres

og

beskyttes, jf. E.U.- Charter om menneskerettigheder kapitel 1. De har desuden

henvist til, at det fremgår af Grundlovens § 71, stk. 1, at den personlige

frihed er ukrænkelig.

Ankenævnet skal i denne

henseende bemærke, at De som ledig er omfattet af

arbejdsløsheds-forsikringslovens regler, og at De i denne forbindelse skal

opfylde nogle betingelser for at kunne opnå ret til dagpenge, hvilket

ankenævnet ikke finder er i strid med den menneskelige værdighed eller den

personlige frihed.

De stillede endvidere

spørgsmål ved, at både arbejdsløshedskassen og direktoratet fremsætter en

praksis som lovgivning, hvilket De mente vel er klart i strid med

arbejdsmarkedslovgivnin-gen, og De mente ikke, at en praksis kunne fratage

borgere deres grundlovssikrede rettighe-der.

Ankenævnet skal i denne

forbindelse bemærke, at både arbejdsløshedskassen og direktoratet har henvist

til § 3 og § 5 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed, som er hjemlen for

afgørelserne om Deres rådighed i henholdsvis arbejdsløshedskassen og i

direktoratet med henvisning til arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1

og

2.

Ankenævnet har endvidere

noteret sig, at direktoratet ved brev af 28. juni 2002 har oplyst Dem om, at

lovhjemlen, som ligger til grund for Deres sag om rådighed er

arbejdsløshedsfor-sikringslovens § 62, stk. 1 og 2, hvor det fremgår af stk.

2,

at direktøren for arbejdsdirektora-tet efter forhandling med

Landsarbejdsrådet

fastsætter de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1.

I medfør af

arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 2, har direktøren for

arbejdsdirektoratet

således fastsat, at et

ledigt medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen

efter, at arbejdet er blevet formidlet. Et ledigt medlem skal endvidere kunne

møde til samtaler på AF og i tilbud i henhold til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik

dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse herom, jf. § 5, stk. 1 og

3,

i direktoratets bekendtgørelse om rådighed.

Ankenævnet skal videre

bemærke, at direktoratets praksis alene fremgår af vejledningen til

bekendtgørelsen om rådighed, men at vejledningen ikke har lovhjemmel.

Ankenævnet har således truffet afgørelse om Deres rådighed med udgangspunkt i

§

5 i direktoratets bekendtgørelse om rådighed, som har hjemmel i loven om

arbejdsløshedsforsikring.

De har endelig henvist til

nogle navngivne personer i forbindelse med den efterfølgende sletning fra

Deres

arbejdsløshedskasse, hvor personernes første efternavn var enslydende, hvor

De

i den forbindelse bemærkede, at De måtte formode, at der ikke var nogen

familiemæssig sammenhæng, da De ellers ville mene, at der var tale om

inhabilitet.

Ankenævnet skal hertil

bemærke, at spørgsmålet om Deres sletning som medlem fra arbejdsløshedskassen

ikke kan behandles i forbindelse med nærværende sag, da ankenævnet først kan

tage stilling til sletningen efter direktoratets afgørelse herom. Ankenævnet

kan derfor ikke behandle spørgsmålet om en eventuel inhabilitet i denne

forbindelse på dette tidspunkt.

Ankenævnet har endelig

noteret sig, at direktoratet har hjemvist forholdet omkring lørdagslukningen

på

xxx posthus til arbejdsløshedskassen til nærmere undersøgelse.

Ankenævnet skal henvise til

§ 62, stk. 1 og 2 samt § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 samt til § 3, § 14, § 25, § 42, §

43

og § 44, i direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om

selvforskyldt ledighed. Der henvises videre til § 3, § 5 samt § 29, i

direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Der henvises endvidere til §

1, nr. 11, og § 5 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002. Desuden henvises til § 1, nr. 20 og § 2, i bekendtgørelse om ændring af

bekendtgørelse

om selvforskyldt ledighed nr. 1202 af 18. december 2002 om selvforskyldt

ledighed.

Ankenævnet tiltræder således

direktoratets afgørelse den 10. juni 2002, dog med ændring af sanktionen for

selvforskyldt ledighed.

På ankenævnets vegne

Xxxx

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af

ledighedserklæring, underskrevet den 2.

januar 2002, at De havde været ansat som fagbetjent på xxx fra den 6. april

1998 til den 31. december 2001. De havde selv sagt Deres stilling op den 1.

oktober 2001 på grund af nedskæringer og uenighed med ledelsen. Som Deres

adresse havde De angivet: ”Poste restante” xxx.

I Deres opsigelse af 1.

oktober 2001 anførte De, at De langt fra var enig i måden, man forsøgte at

prioritere midlerne fra Kulturministeriet. Endvidere fandt De, at

besparelserne

blev målrettet mod bestemte personalegrupper.

I brev af 3. oktober 2001

bekræftede arbejdsgiveren Deres opsigelse. Arbejdsgiveren fastholdt, at De

havde et opsigelsesvarsel på 3 måneder, De kunne derfor fratræde Deres

stilling

den 31. december 2001.

De havde den 8. januar 2002

skrevet under på, at De stod til rådighed og var aktivt arbejdssøgende i

henhold til § 6, stk. 1 og 2, i rådighedsbekendtgørelsen.

I brev af 8. januar 2002 til

a-kassen skrev De, at de arbejdsretlige principper havde været og var på en

alvorlig prøve på Deres arbejdsplads, og De nævnte som eksempel, at der nu

var

blevet taget initiativ til at få nedsat et samarbejdsudvalg, og at man også

var

gået i gang med de livsvigtige medarbejdersamtaler. De anførte, at De primært

havde valgt at forlade xxx på grund af disse problemstillinger, og fordi man

forsøgte at føre en nedskæringspolitik og grundlæggende forsøgte at ændre de

jobfunktioner, De var blevet ansat til at udføre. Til slut anførte De, at De

kunne kontaktes på Deres ”Poste Restante” adresse.

I brev af 16. januar 2002

skrev a-kassen til Dem, at den genfremsendte et brev af 10. januar 2002, idet

a-kassen ikke havde været opmærksom på Deres ”Poste Restante”

adresse. A-kassen

skrev, at såfremt der var tale om en permanent adresseændring i

folkeregisteret,

ønskede den oplysning herom. I brevet af 10. januar 2002 bad a-kassen Dem om

at

fremsende kopi af al korrespondance med Deres forbund samt referater fra

eventuelle møder.

I brev af 31. januar 2002

skrev De til a-kassen, at Deres ”Poste Restante” adresse var Deres

permanente

adresse. Endvidere oplyste De, at De ikke som ex-tillidsmand kunne bryde

Deres

tavshedspligt og Deres loyalitet over for både forbundet og Deres

arbejdsgiver.

De håbede, at der kunne træffes afgørelse om Deres dagpengeret ud fra De

oplysninger, De allerede havde givet.

I brev af 6. februar 2002

skrev a-kassen til Deres tidligere adresse i xxx. A-kassen oplyste, at De

ifølge Folkeregisteret ikke havde haft fast adresse siden april 2000. De blev

bedt om at kontakte a-kassen vedrørende Deres adresse, og fordi a-kassen

ville

fortælle Dem, hvilke papirer, den skulle bruge som dokumentation i Deres sag.

I brev af 9. februar 2002

anførte De, at De ikke havde problemer med Deres adresse i forhold til andre

myndigheder, heller ikke AF. Vedrørende yderligere dokumentation anmodede De

om

at få tilsendt de blanketter, som a-kassen mente, at De manglede at udfylde.

De

oplyste, at De tømte Deres postkasse hver fredag, så De håbede, at a-kassen

ville tage det med i sine overvejelser, hvis den ønskede et møde.

I brev af 20. februar 2002

traf a-kassen afgørelse om, at De var selvforskyldt ledig. De fik derfor en

karantæne på 5 uger fra den 1.januar 2002. A-kassen traf endvidere afgørelse

om, at De ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, og at De derfor ikke

kunne få dagpenge eller afvikle Deres karantæne, førend De skriftligt

attesterede, at tømte Deres postkasse hver dag.

I brev af 25. februar 2002

klagede De over begge afgørelser. Vedrørende Deres opsigelse anførte De

bl.a.,

at De talrige gange såvel mundtligt som skriftligt havde gjort opmærksom på,

at

der skulle nedsættes et samarbejdsudvalg, hvilket først blev imødekommet fra

ledelsens side efter Deres opsigelse. De havde også på flere møder efterlyst

medarbejdersamtaler, hvilket også først blev indført efter Deres opsigelse.

De

anførte, at hvis De skulle bryde Deres tavshedspligt, så ønskede De en

skriftlig accept fra FFT v/ xxx og STK v/ xxx. Vedrørende spørgsmålet om

Deres

rådighed anførte De, at De stod til rådighed hver dag, og at De kunne

tiltræde

nyt relevant fagligt arbejde inden for 24 timers varsel uden problemer.

I brev af 28. februar 2002

bekræftede a-kassen modtagelsen af Deres klage. A-kassen tilsendte Dem

samtidig

en fuldmagt, som bemyndigede a-kassen til at indhente de nødvendige

oplysninger

hos STK og FFT.

I brev af 3. marts 2002 til

a-kassen anførte De, at De ikke ville underskrive fuldmagten. De meddelte, at

De havde skrevet til FFT v/xxx, og at De kunne acceptere, at a-kassen rettede

henvendelse hertil og til xxx, STK, og så måtte de nævnte personer afgøre, om

de måtte videregive fortrolige oplysninger.

I brev af 19. marts 2002

skrev Københavns Retshjælp på Deres vegne, at den påklagede a-kassens 2

afgørelser. Retshjælpen anmodede om en ny frist til at komme med yderligere

bemærkninger.

I brev af 22. marts 2002 gav

a-kassen Københavns Retshjælp en frist til 10. april 2002 til at komme med

yderligere bemærkninger.

I brev af 2. april 2002 til

a-kassen sendte Københavns Retshjælp en fuldmagt, som De havde givet

til Københavns Retshjælp.

I brev af 5. april 2002

skrev xxx, at han og xxxx var indstillet på at holde et møde med Dem.

I brev af 11. april 2002

skrev De til xxxx, at De ikke for tiden havde brug for et møde, da

problemerne

var blevet skabt af a-kassen, medmindre De fik sløjfet Deres karantæne på 5

uger og fik Deres dagpengeret tilbage.

I brev af 15. april 2002

skrev De til a-kassen og oplyste, at De havde skrevet et brev til xxx og

afvist

at mødes, førend der forelå en afgørelse fra a-kassen.

I brev af 17. april 2002

skrev a-kassen til Københavns Retshjælp og oplyste, at den fastholdt

afgørelsen, og at den havde videresendt klagen til arbejdsdirektoratet. De

blev

orienteret herom i brev af samme dato.

Den 22. april 2002 modtog

direktoratet Deres klage og sagens øvrige akter, idet a-kassen oplyste, at

den

fastholdt afgørelsen.

I brev af 2. maj 2002 bad

direktoratet Københavns Retshjælp om at få uddybet Deres oplysning om, at

Deres

arbejdsgiver grundlæggende forsøgte at ændre De jobfunktioner, De var ansat

til

at udføre. Der blev samtidig sendt en kopi af dette brev til Dem.

Københavns Retshjælp

returnerede direktoratets høringsskrivelse, idet retshjælpen oplyste, at

sagen

ikke kunne identificeres uden retshjælpens journalnummer.

Den 6. maj 2002 modtog

direktoratet kopi af a-kassens breve af 2. maj 2002 til Dem og retshjælpen

vedrørende aktindsigt og oplysning om, hvem der er repræsenteret i a-kassens

hovedledelse.

I brev af 13. maj 2002

genfremsendte direktoratet indholdet af brevet af 2. maj 2002 til retshjælpen

med kopi til Dem.

I brev af 15. maj 2002

besvarede De direktoratets breve af 2. maj og 13. maj 2002. De anførte bl.a.,

at De fremsendte en jobbeskrivelse, som De selv havde lavet efter påbud fra

Kulturministeriet. Ved ansættelsen havde De ikke modtaget en jobbeskrivelse,

men

alene en oversigt over de opgaver, De skulle løse på daværende tidspunkt.

Vedrørende ændring af Deres jobfunktion oplyste De:

1.

De blev i efteråret

2000 pålagt at overtage en ½ fuldtidsstilling til postservice samtidig med,

at

De skulle fortsætte med at passe Deres øvrige jobfunktioner. Som konsekvens

heraf opsagde De Deres job, men trak opsigelsen tilbage, da det blev aftalt,

at

postserviceordningen fik en prøvetid på 6 uger. Prøvetiden på 6 uger holdt

ikke, da ordningen fortsatte i hele 2001.

2.

I foråret 2001 blev

en stilling som betjent nedlagt. De skulle igen tiltræde en prøvetidsordning

på

den skole, hvor stillingen var blevet nedlagt. De fik tildelt opgaven at

rette

op på skolen, og næsten samtidig sagde De jobbet op, da De mente, at De på

mindre end 1 år var blevet pålagt 1½ fuldtidsstilling oveni Deres egen

stilling.

Vedrørende Deres

bopælsforhold oplyste De bl.a., at De lever uden fast bopæl efter en

tvangsauktion, men at De har en god ven på posthuset i xxx, og at De derfor

kan

tiltræde nyt arbejde eller andet med dags varsel.

Endelig oplyste De, at De i

brev af 1. maj 2002 havde anmodet om at blive meldt ud af såvel a-kassen som

af

forbundet, idet De tilkendegav, at De håbede, at der kunne ske en

overflytning

til en anden a-kasse, når direktoratet havde taget stilling til sagen om

Deres

dagpengeret.

Sammen med Deres brev af 15.

maj 2002 sendte De forskellige bilag til belysning af De fakta, De påberåber

Dem. Til belysning af pkt. 2 ovenfor sendte De kopi af mødeindkaldelse af 13.

september 2001 fra ledelsen af xxxx til 4 fagbetjente. På mødet skulle den

fremtidige organisering af fagbetjentopgaverne bl.a. drøftes. I brev af 24.

september 2001 til brugerne af xxx-skolerne oplyste ledelsen om den nye

arbejdsfordeling for fagbetjentene, som trådte i kraft den 1. oktober 2001.

Det

fremgår heraf, at De nu skulle være fagbetjent på xxxskole 2 og 3 og på

xxxskolen. (Til sammenligning fremgår det af ledelsens notat af 8. februar

2001, at De var fagbetjent på xxx-skole 1, 2 og 3.) I brevet af 24. september

2001 beskrives fagbetjentenes væsentligste arbejdsopgaver, idet det nævnes,

at

der er taget udgangspunkt i, at fagbetjentgruppen var blevet reduceret med 1

fagbetjent. Den fagbetjent, der var ophørt, havde tidligere ifølge ledelsens

notat af 8. februar 2001haft ansvaret for xxx-skolen og sekretariatet.

De afsluttede Deres brev af

15. maj 2002 med oplysningen om, at De ikke havde flere kommentarer, og at De

afventede direktoratets stillingtagen til sagen.”

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

1.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 10.

juni 2002 denne afgørelse:

”De er selvforskyldt ledig

den 31. december 2001.

De skal have en karantæne på

5 uger.

Karantænen har virkning fra

den 1. januar 2002.

De har ikke har stået til

rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1. januar 2002.

De står ikke til rådighed,

så længe De ikke har attesteret, at De tømmer Deres postkasse hver dag.

De har derfor ikke ret til

dagpenge fra den 1. januar 2002, og så længe De ikke har attesteret, at De

tømmer Deres postkasse hver dag.

Karantænen kan ikke

afvikles, så længe De ikke står til rådighed.

Begrundelse

Selvforskyldt ledighed:

Når De har opsagt et

arbejde, anses De som hovedregel for selv at være skyld i, at De blev ledig.

Se § 63, stk. 1, nr. 2, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov bekendtgørelse nr. 603 af 25.

juni 2001, og § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om

selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).

De er dog ikke selv skyld i

ledigheden, hvis der har været en gyldig grund til opsigelsen. Gyldige grunde

vil som hovedregel have relation til arbejdsmarkedet og vil ikke være

personlige grunde. Alle de gyldige grunde er nævnt i kap. 3 i

bekendtgørelsen.

Der er lagt vægt på, at De

selv opsagde arbejdet som fagbetjent på xxx, og at De fratrådte den 31.

december 2001.

Et medlem kan opsige et

arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke

skal

fortsætte med arbejdet. Dette følger af § 25 i bekendtgørelsen.

Medlemmet har således en

gyldig grund til at opsige et arbejde, hvis arbejdsgiveren væsentligt

misligholder ansættelsesforholdet.

Direktoratet lægger vægt på

Deres oplysning om, at De opsagde arbejdet på grund af nedskæringer og

uoverensstemmelse med ledelsen. De havde flere gange kritiseret ledelsen for,

at der ikke var nedsat samarbejdsudvalg, og at der ikke blev gennemført

medarbejdersamtaler.

De mente, at ledelsen forsøgte at føre en nedskæringspolitik, og at de

grundlæggende forsøgte at ændre de jobfunktioner, som De var sat til at

udføre.

De blev i efteråret 2000

pålagt at overtage en ½ fuldtidsstilling til postservice samtidig med, at De

skulle fortsætte med at passe Deres øvrige jobfunktioner. Som konsekvens

heraf

opsagde De Deres job, men trak opsigelsen tilbage, da det blev aftalt, at

postserviceordningen fik en prøvetid på 6 uger. Prøvetiden på 6 uger holdt

ikke, da ordningen fortsatte i hele 2001.

I foråret 2001 blev en

stilling som betjent nedlagt. De skulle igen tiltræde en prøvetidsordning på

den skole, hvor stillingen var blevet nedlagt. De fik tildelt opgaven at

rette

op på skolen, og næsten samtidig sagde De jobbet op, da De mente, at De på

mindre end 1 år var blevet pålagt 1½ fuld-tidsstilling oveni Deres egen

stilling.

Direktoratet lægger også

vægt på arbejsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.

Direktoratet finder det

herefter ikke godtgjort, at der forelå væsentlig misligholdelse fra Deres

arbejdsgiver side.

Direktoratet vurderer

således, at De ikke havde en gyldig grund til at opsige arbejdet, jf. § 25 i

bekendtgørelsen.

De blev derfor selvforskyldt

ledig den 31. december 2001, og De skal have en karantæne på 5 uger, jf. § 3,

stk. 1, og § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Karantænen har virkning fra

den 1. januar 2002, jf. § 42, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Karantænen kan ikke

afvikles, så længe De ikke står til rådighed, jf. § 43, stk. 1, og nedenfor.

Karantænen er udstået,

såfremt karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt den

har virkning fra, jf. § 43, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Rådighed:

Et medlem skal kunne

overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er

formidlet af Arbejdsformidlingen (AF) eller a-kassen.

Et medlem skal kunne møde

til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv

arbejds-markedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse

hertil fra AF.

Det fremgår af § 5, stk. 1

og 3, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

(rådighedsbekendtgørelsen).

Ifølge direktoratets

praksis, som følger af vejledning nr. 189 af 20. december 2000 til

rådigheds-bekendtgørelsen, skal medlemmet gøre sig bekendt med indholdet af

den

daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på

anden

måde at sikre sig kendskab til den daglige post.

Et medlem ikke kan få

dagpenge, så længe medlemmet ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5 - 8.

Det fremgår af

rådighedsbekendtgørelsens § 29.

Der er lagt vægt på Deres

oplysning om, at Deres Poste Restante adresse er Deres permanente adresse, og

at De tømmer postkassen hver fredag. De har på ledighedserklæringen, som er

underskrevet den 2. januar 2002, opgivet Deres Poste Restante adresse.

De har derfor ikke kunnet

gøre Dem bekendt med den daglige post, og De har således ikke kunnet overtage

arbejde, møde til samtaler på AF mv. dagen efter, at De har modtaget brev

herom

fra AF eller a-kassen.

Direktoratet finder

herefter, at De ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 1.

januar 2002, fra hvilken dato De har bedt om dagpenge.

De står ikke til rådighed,

så længe De ikke har attesteret, at De tømmer Deres postkasse hver dag.

De har derfor ikke ret til

dagpenge fra den 1. januar 2002, og så længe De ikke har attesteret, at De

tømmer Deres postkasse hver dag, jf. rådighedsbekendtgørelsen § 5, stk. 1 og

3,

og § 29.

Det kan ikke føre til et

andet resultat, at De har udtalt, at De har en god ven på posthuset i xxx,

hvor

De har Deres poste restante adresse, og at De derfor kan tiltræde nyt arbejde

eller andet med dags varsel.”

2.

Klagen til ankenævnet

Ved brev af 12. juni 2002

klagede De over direktoratets afgørelse, idet De bemærkede følgende:

”Jeg skulle efter

Arbejdsdirektoratets afgørelse

ikke stå

til rådighed

så længe jeg ikke har

attesteret

at jeg er bekendt med min daglige post. Hvilket lovgrundlag ligger til grund

for denne afgørelse ?? og

hvad

skal

jeg egentlig attestere i den forbindelse ??.Arbejdsdirektoratet påstår i den

selvsamme afgørelse at

jeg ikke

er

bekendt med min daglige post og at jeg som

ledig

skal være

til rådighed

om

Lørdagen

og

kunne tiltræde nyt arbejde

om

Søndagen

hvilket slet ikke er relevant for min arbejdssituation og jeg ønsker at

Arbejdsdirektoratet

juridisk uddyber

disse spørgsmål og

fremlægger skriftligt

bevis

for disse påstande.

Jeg mener ikke at der er

nogen borgere

i dette

Demokrati

som

lovgivningsmæssigt

skal skrive under på

at de er bekendt

med deres post hver dag og jeg ønsker at

Arbejdsdirektoratet fremlægger

skriftligt

bevis

for denne påstand som jeg finder

i

strid

med

menneskerettighederne og

en krænkelse af privat livet.

I øvrigt

finder jeg det

dybt

kritisabelt

at mine

8 jobansøgninger

i foråret 2002 slet ikke er nævnt og taget med i vurderingen vedr. min

rådighed

og at jeg skal tiltræde evt. nyt arbejde Lørdag og Søndag er jo så

uhyggelig en påstand

at jeg ser frem

til at rejse sagen ved Domstolen da jeg tilsyneladende ikke kan forvente en

seriøs og uvildig behandling

fra

Arbejdsdirektoratet og A-kassen, men jeg formoder at jeg skal igennem de

klagenævn der nu engang er før jeg kan rejse sagen som et

civilretsligt søgsmål

mod A-kassen og Arbejdsdirektoratets

behandling af mine rettigheder i denne sag.

Undertegnede ønsker 100'% aktindsigt i min sags

videre færden og forventer at modtage en kopi af Arbejdsdirektoratets evt.

kommentarer til Ankenævnet.”

3.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til

klagen

Ved oversendelsen af sagen

til ankenævnet den 28. juni 2002 fandt direktoratet ikke, at der var

fremkommet

nye oplysninger, der gav anledning til at ændre direktoratets afgørelse af

10.

juni 2002.

Direktoratet dog bemærkede

endvidere følgende:

”Medlemmet har i sin klage

anført, at han ønsker at vide, hvilken lovhjemmel, der ligger til grund for

direktoratets afgørelse i sagen om, at medlemmet ikke står til rådighed, så

længe han ikke attesterer, at han tømmer sin postkasse hver dag.

Dagpenge ikke må udbetales

til et medlem, som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dette følger af § 62, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 (loven).

Det fremgår af § 62, stk. 2,

i loven, at direktøren for arbejdsdirektoratet efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætter de nærmere regler for anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1.

I medfør af § 62, stk. 2, i

loven har direktøren for arbejdsdirektoratet efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsat, at et medlem skal kunne overtage arbejde ved

arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller

a-kassen. Denne bestemmelse fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1353

af 20. december 2000 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).

Det fremgår endvidere af §

5, stk. 3, i rådighedsbekendtgørelsen, at et medlem skal kunne møde til

samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse

hertil

fra AF.

Ifølge direktoratets

praksis, som følger af vejledning nr. 189 af 20. december 2000 til

rådighedsbekendtgørelsen, skal medlemmet gøre sig bekendt med indholdet af

den

daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på

anden

måde at sikre sig kendskab til den daglige post.

Et medlem ikke kan få

dagpenge, så længe medlemmet ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5 - 8.

Det fremgår af

rådighedsbekendtgørelsens § 29.

Det følger heraf, at et

medlem både skal kunne og ville gøre sig bekendt med sin daglige post.

Medlemmet anfører i klagen,

at direktoratet i afgørelsen har påstået, at medlemmet ikke er bekendt med

sin

daglige post.

Direktoratet skal hertil

oplyse, at medlemmet i forbindelse med a-kassens sagsbehandling havde oplyst,

at hans poste restante adresse var hans permanente adresse, og at han tømte

postkassen hver fredag.

Direktoratet har ved

afgørelsen lagt vægt på denne oplysning, som medlemmet selv er kommet med.

Medlemmet anfører videre i

klagen, at direktoratet i afgørelsen har påstået, at medlemmet som ledig skal

være til rådighed om lørdagen og kunne tiltræde nyt arbejde om søndagen.

Direktoratet har i

afgørelsen lagt til grund, at medlemmet ikke kan gøre sig bekendt med sin

daglige post, når han kun tømmer sin postkasse hver fredag. Direktoratet har

på

dette grundlag konkluderet, at han ikke har kunnet overtage arbejde, møde til

samtaler på AF mv. dagen efter, at han har modtaget brev herom fra AF eller

a-kassen.

I forbindelse med

direktoratets sagsbehandling har direktoratet indhentet oplysning om, at

posthuset, hvor medlemmet har sin poste restante adresse, ikke har åbent om

lørdagen.

Ifølge direktoratets praksis

kan et medlem ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når medlemmet ikke

kan

gøre sig bekendt med sin post om lørdagen. Dette begrundes med, at et medlem,

der får et brev om lørdagen fra AF eller a-kassen, skal kunne starte i

beskæftigelse, møde til samtaler m.v. om mandagen.

På dette grundlag har

direktoratet hjemvist til a-kassen at undersøge forholdet og træffe afgørelse

herom.

Endelig spørger medlemmet i

sin klage, hvad han skal attestere for at stå til rådighed. Direktoratet

henviser til besvarelsen af dette spørgsmål i brevet af d.d. til

medlemmet.”

4.

Nyt efter klagen

Ifølge direktoratets

samtalerapport den 20. juni 2002 i forbindelse med en telefonisk samtale ført

med arbejdsløshedskassen, oplyste arbejdsløshedskassen, at man ikke mente at

kunne træffe afgørelse om rådighed, som direktoratet havde bedt om ved

hjemvisningen, idet arbejdsløs-hedskassen i forvejen havde truffet afgørelse

om, at De ikke stod til rådighed, så længe De ikke havde attesteret, at De

tømte Deres postkasse hver dag.

Det blev endvidere oplyst,

at arbejdsløshedskassen ikke havde modtaget Deres breve, hvori De kritiserede

arbejdsløshedskassens sagsbehandling.

Arbejdsløshedskassen så

gerne, at De rettede henvendelse til arbejdsløshedskassen, så

arbejds-løshedskassen kunne vejlede Dem om Deres konkrete muligheder for at

opfylde kravene om at stå til rådighed.

*****

Ved brev af 24. juni 2002

til ankenævnet fremkom De med yderligere bemærkninger til sagen. De anførte

følgende:

”Ifølge bekendtgørelsen om

rådighed (bekendtgørelse. Nr. 1353 af d. 20. dec. 2000) er jeg blevet

frataget

min dagpengeret, men i

§ 3, stk. 1. står følgende:

Hvis

medlemmet har bopæl i Danmark

, men ikke

fast adresse, kan medlemmet få dagpenge,

hvis medlemmet opfylder

betingelserne i § 5.

§ 5. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse

dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF el. Arbejdsløshedskassen.

De her betingelser kan jeg

til enhver tid leve op til og jeg ønsker, at STA’s A-kasse skriftligt

dokumenterer, at dette ikke skulle være tilfældet.

Jeg vil endvidere henvise

til E.U.- Charter om Menneskerettigheder Kapitel 1. Artikel :

Den

menneskelige værdighed; Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal

respekteres og beskyttes.

Grundlovens kapitel VIII §

71, stk. 1.

Den personlige frihed er

ukrænkelig.

Vedr. min adresse har jeg

været igennem en

tvangsauktion

og er

derfor uden fast bopæl, hvilket ikke har forhindret mig i at passe mit

arbejde,

og jeg har da også beskrevet min specielle situation over for STA’s

A-kasse,

men intet kan forandre deres afgørelse. Jeg skal

slagtes

af min

egen faglige

organisation

og jeg skal

personligt

forfølges af sagsbehandler: xxx,

som er ude i en hetz imod min person og

derfor vil gøre hvad som helst for at fratage mig mine dagpengerettigheder i

min arbejdsløshedssituation.

Jeg mener, at der klart sker

en forskelsbehandling af mennesker, der er i arbejde og arbejdsløse. Man kan

være i arbejde uden fast bopæl, hvilket ikke giver de store problemer, men

man

kan ikke være arbejdsløs uden fast bopæl, uden at få frataget alle sine

rettigheder af sin egen A-kasse, hvilket klart er en trussel mod

retssikkerheden for den enkelte borger i et demokrati.

Undertegnede har afholdt

møde med STA’s A-kasse v. xxx d. 3/7-2002 kl. 14.30 vedr. min

dagpengesag. Jeg

skal tilsyneladende attestere et ikke eksisterende dokument om, at jeg er

bekendt med min post, hvilket jeg har tilkendegivet i foråret 2002 uden at

det

har ændret A-kassens holdning til min dagpengeret.

Min udtalelse om at jeg

tømmer min postkasse er jo en ”metafor”= talemåde, hvilket jo ikke

er

ensbetydende med, at jeg ikke er bekendt med min daglige post, og jeg åbner

normalt min post, når jeg modtager den og læser også indholdet, hvilket

A-kassen v. xxx ønsker at jeg attesterer og jeg ønsker, at hun fremlægger

bevis

for at jeg ikke skulle kunne være bekendt med indholdet af min daglige post.

Jeg har over for STA v. xxx

spurgt om A-kassen ønsker, at jeg møder op hos A-kassen hver dag og stempler,

at jeg er til rådighed, hvilket xxx afviste som unødvendigt. Jeg har også

tilbudt at møde op på posthuset hver dag for at stemple, hvilket xxx heller

ikke mente var nødvendigt.

Konklusion: A-kassen v. xxx

ønsker, at jeg attesterer et ikke eksisterende dokument, men A-kassens

hovedledelse v xxx ikke finder det nødvendigt, så er det bare at jeg spørger;

skal min rådighed afhænge af disse 2 vidt forskellige opfattelser af, hvad

der

skal til for at jeg er til rådighed, i mine øjne er dette simpelthen idioti

og

det er på dette grundlag, at jeg har fået frataget min dagpengeret.

Både A-kasse og

Arbejdsdirektoratet fremsætter en praksis som lovgivning, hvilket vel klart

er

i strid med arbejdsmarkedslovgivningen og en praksis kan vel aldrig fratage

borgere deres grundlovssikrede rettigheder el.?

Jeg håber, at jeg snart

møder nogle mennesker med en smule kompetence inden for

sagsbehandlersystemet,

og så håber jeg, at jeg snart får en fair og retfærdig behandling i mit

dagpengespørgsmål.”

****

Ved brev af 26. august 2002

anmodede De ankenævnet om aktindsigt i Deres sag, idet De bemærkede følgende:

”Undertegnede ønsker

100 % aktindsigt

i min klagesag i

henhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven

dvs. jeg ønsker en kopi af sekretariatets oplæg

m.v. til selve

ankenævnet, da jeg ønsker at indbringe sagen hos advokat, der herefter vil

tage

stilling til, om der skal rejses civilt søgsmål mod STA’s

Arbejdsløshedskasse

efter at Arbejdsmarkedets Ankenævn har taget stilling til sagen, da det i

mine

øjne virke som om, at Arbejdsdirektoratet og min egen A-kasse slet ikke

forholder sig til de faktiske forhold, men udelukkende ser på, hvordan man

kan

fratage A-kasse medlemmerne deres rettigheder, så jeg ser frem til når

retssikkerheden igen bliver taget alvorligt i dette land.

Jeg håber at du/I vil sende

mig en

kopi af

alle de papirer, som

sekretariatets oplæg

rummer evt. inden

Ankenævnet skal tage stilling til sagen.”

*****

Ved brev af 30. august 2002

imødekom ankenævnets sekretariat Deres anmodning om aktindsigt

med undtagelse af sekretariatets oplæg til

ankenævnet.

Sekretariatet oplyste Dem

om, at selve oplægget til ankenævnet er et internt arbejdsdokument, hvori der

ikke meddeles aktindsigt, jf. § 12 i forvaltningsloven.

Sekretariatet orienterede

Dem endvidere om, at det følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i forvaltningsloven,

at

retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter.

Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der udarbejdes af en

myndighed

til eget brug ved behandlingen af en sag.

Sekretariatet udbad sig

Deres eventuelle kommentarer til sagen inden den 16. september 2002.

*****

De fremkom ikke med

yderligere kommentarer i anledning af aktindsigten.

*****

På Deres foranledning

fremsendte Datatilsynet den 30. september 2002 en høring til ankenævnet om,

hvorvidt Arbejdsmarkedets Ankenævn havde foretaget samkøring af oplysninger

om

Dem, herunder om samkøringen var sket i kontroløjemed og i bekræftende fald

på

hvilket retsgrundlag samkøringen var iværksat.

*****

Ved brev 3. oktober 2002

fremkom ankenævnets sekretariat med en udtalelse, hvoraf fremgår, at

sekretariatet ikke har foretaget samkøring af personoplysninger. Der var

således ikke foretaget samkøring af personoplysninger i forbindelse med

behandlingen af Deres sag ved ankenævnet.

*****

Ved brev af 18. november

2002 fremkom De med yderligere bemærkninger, idet De anførte følgende:

”Undertegnede ønsker at

indbringe sagen for

”Folketingets

Ombudsmand”

, da jeg for nylig har modtaget brev fra min A-kasse vedr.

sletning fra samme pga. manglende kontingentindbetaling og da jeg samtidig

har

modtaget kopi af A-kassens’s hovedledelses opfattelse af et møde, der

blev

afholdt tilbage i juli mdr. og da xxx her fremsætter

direkte løgne

for at

sværte

min person til

, så ser jeg ingen anden udvej end at få relevant juridisk

hjælp til det videre forløb.

Jeg tilsender dig

kopi

af hans opfattelse af vores møde,

og så vil jeg gerne fremsætte

min

version

af selv samme møde, som du hermed også modtager kopi af.

(Sekretariatet skal bemærke, at disse kopier

indgår i bilagene for ankenævnets behandling af sagen).

Jeg forventer, at

”Folketingets Ombudsmand”

varetager

mine interesser herfra og når der foreligger en afgørelse, vil jeg om

nødvendigt rejse et erstatningskrav mod A-kassen via en domstolsprøvelse, da

jeg savner bevis for, at jeg ikke skulle være til rådighed for

arbejdsmarkedet

og en

praksis

som

Arbejdsdirektoratet gør til ”lovgivning” vedr. begrebet at stå til

rådighed er

i mine øjne dybt kritisabelt.

I øvrigt er det

bemærkelsesværdigt

at konstatere at

sletningen

fra min A-kasse henhører

under xxx og mit møde i

hovedledelsen

var med xxx, men jeg må formode, at der ikke er nogen familie sammenhæng her

ellers ville jeg mene, at der var tale om at være inhabil.”

*****

Ved brev af 28.

november

2002 oplyste ankenævnets

sekretariatet Dem om, at Deres sag fortsat verserede ved ankenævnet, hvorfor

De

ikke på nuværende tidspunkt kunne få Deres sag behandlet ved Folketingets

Ombudsmand.

Sekretariatet orienterede

Dem om, at Deres sag først skal prøves af ankenævnet, som sidste

administrative

instans i det administrative system på arbejdsløshedsforsikringens område. Da

ankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,

kan De herefter klage over ankenævnets afgørelse til Folketingets Ombudsmand.

Sekretariatet oplyste

videre, at De således først kunne klage til Folketingets Ombudsmand, når den

administrative rekurs var udnyttet dvs. efter De har modtaget ankenævnets

afgørelse i Deres sag.

Ankenævnet sendte brevet til

Folketingets Ombudsmand til orientering.

*****

Ved brev af 1. december 2002

til ankenævnet fremsendte De kopi af svar fra Folketingets Ombudsmand, hvoraf

fremgår, at Folketingets Ombudsmand ikke kan behandle klager over forhold,

der

kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed før denne myndighed har

truffet afgørelse.

*****

Ved brev af 27. december

2002 fremsendte De en oversigt over Deres job-ansøgninger i året 2002 for at

dokumentere, at De bestræbte Dem på at få et nyt arbejde, således at

ankenævnet

var orienteret herom.

5.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbek.

nr. 603 af 25. juni 2001

§ 62. Dagpenge må ikke

udbetales til et medlem,

.

5) som af anden grund ikke

står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk.

1.

§ 63. Dagpenge må ikke

udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes,

2) at medlemmet uden

fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk.

1-4

samt om de dagpengemæssige konsekvenser over for medlemmerne som følge af

stk.

1-4.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19.

september 2001 om selvforskyldt ledighed

Opsigelse af arbejde

§ 3. Et medlem er

selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund,

jf. kap. 3

.

Arbejdspladsen

§ 25. Et medlem kan opsige

et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke

skal fortsætte med arbejdet.

Stk. 2.

Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få

løst

de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør

i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan

eller en uddannelsesplan.

Karantæner

§ 40. Et medlem skal have 5

ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter §§ 3-5 og 8, jf.

dog stk. 2 og § 44.

Placering af karantæner

§ 42. En karantæne har

virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter

en

handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv., jf.

dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf.

dog stk. 2-4 og stk. 6.

Forældelse og afvikling af karantæner

§ 43.

En karantæne kan kun afvikles i perioder,

hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som

a-kassen udbetaler.

Stk. 2.

En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder

efter det tidspunkt, hvor den får virkning i forbindelse med et afslag eller

et

ophør. .

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav

§ 44. Et medlem kan ikke få

dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet

selvforskyldt ledig efter §§ 3-11.

Stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere

end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20.

december 2000 om rådighed

§ 3. Et medlem skal have

bopæl og opholde sig i Danmark.

§ 5. Et medlem skal kunne

overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er

formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen.

Stk. 3.

Medlemmet skal kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov

om

en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget

indkaldelse hertil fra AF.

§ 29. Et medlem kan ikke få

dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. §

3,

ikke er tilmeldt AF, jf. § 4, eller ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5-8.

*****

Lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte

(SVU),

lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

og lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 1.

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 799 af 24. september 2002, foretages følgende ændringer:

.

11.

§ 63

affattes således:

"§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem,

hvis ledighed skyldes,

.

2) at medlemmet uden

fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

.

Stk. 4.

Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3

uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder

retten til dagpenge, indtil

1)

et fuldtidsforsikret

medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2)

et deltidsforsikret

medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller

3)

et medlem i mindst 26

uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk.

1-4."

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

.

Direktoratets bekendtgørelse om ændring af

bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed nr. 1202 af 18. december 2002

§1

20.

§ 39

affattes

således:

»§ 39.

Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er

selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 44.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter