Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Ikke gældende siden 10. juni 2003 LBK nr 309 af 13/05/2002LovbekendtgørelseBørne- og Undervisningsministeriet28. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1 afgørelse

Retsinformation 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Herved bekendtgøres lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000, som ændret ved § 2 i lov nr.

148 af 25. marts 2002.

Kapitel 1

Formål og organisation

§ 1.

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet

voksen-

og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for ikkefaglærte og personer med

erhvervsuddannelse m.m. og har til formål

1)

at vedligeholde,

udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i

overensstemmelse

med arbejdsmarkedets behov,

2)

at afhjælpe

omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt og

3)

at medvirke til et

samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt ved bl.a. at

bidrage til ikkefaglærtes muligheder for at opnå formel kompetence på

erhvervsuddannelsesniveau.

§ 2.

Undervisningsministeren er øverste administrative myndighed for

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2.

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 25, og

Læs alt

efteruddannelsesudvalgene nedsat i henhold til lov om bestyrelse for

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering medvirker i

arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og fastlæggelse af indhold i og udbud

af

arbejdsmarkedsuddannelser.

Kapitel 2

Uddannelsesprogrammer, udvikling af og adgang

til

arbejdsmarkedsuddannelserne

§ 3.

Arbejdsmarkedsuddannelserne består af:

1)

Kompetencegivende

uddannelse.

2)

Sammenhængende

uddannelsesforløb, herunder forløb for flygtninge og indvandrere.

3)

Individuel

kompetenceafklaring.

4)

Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

§ 4.

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles til

1)

ikkefaglærte,

2)

personer med en

erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og personer, der kan

sidestilles hermed,

3)

arbejdsledere,

4)

laboranter omfattet

af lov om erhvervsskoler og

5)

videregående

teknikere, herunder personer med erhvervsakademiuddannelser, der efter

undervisningsministerens afgørelse kan sidestilles med den hidtidige

målgruppe

af videregående teknikere.

§ 5.

Adgang til uddannelserne som nævnt i § 3, nr. 1-3, har personer, som er

fyldt 20 år, og som i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 3.

Stk. 2.

Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler herfor, dispensere fra

alderskravet.

Stk. 3.

Adgang til

uddannelserne har personer, som er omfattet af § 4, samt merkonomer,

teknonomer og datanomer og personer med anden uddannelse, som ikke har været

anvendt i længere tid. Adgangen omfatter:

1)

Beskæftigede

lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte.

2)

Selvstændige

erhvervsdrivende.

3)

Ledige, der er

berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som

befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1,

eller

§ 55, stk. 1. Adgangen omfatter ret til arbejdsmarkedsuddannelse

efter eget valg i op til 6 uger. Deltagelsen kan ikke ske som led i en

handlingsplan.

4)

Ledige, som er

berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke

er

omfattet af nr. 3, og som får tilbud om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse

som led i en individuel handlingsplan, jf. lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik § 11, stk. 4, eller ledige, som deltager i

uddannelse, hvor der er indgået aftale mellem uddannelsesinstitutionen og

arbejdsformidlingen, jf. lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 19 a og

§ 29.

5)

Ledige, der efter

aftale med kommunen deltager i arbejdsmarkedsuddannelse, og som oppebærer

kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik.

6)

Personer, som ikke er

dagpengeberettigede, og som ikke oppebærer kontanthjælp.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at retten til

selvvalgt uddannelse, jf. stk. 3, nr. 3, kan udvides til 8 uger ved valg

af konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. Deltagelse kan ikke ske som led i en

handlingsplan.

Stk. 5.

Dagpengeberettigede

ledige, der har opbrugt retten til selvvalgt uddannelse, jf. stk. 3, nr.

3, og stk. 4, opnår adgang til deltagelse i en ny periode, hvis de

påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1. Deltagelse kan ikke

ske

som led i en handlingsplan.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang, herunder for

personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid, jf.

stk. 3, og nærmere regler for fravigelse af alderskravet efter

stk. 2.

Stk. 7.

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge mellem 18 og 30 år med

særlige tilpasningsproblemer. Undervisningsministeren kan, hvor særlige

forhold

taler herfor, fravige alderskravet.

§ 6.

En

person, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade

(lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har

ikke adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse, så længe konflikten varer.

Stk. 2.

Deltagere,

som forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade, er begyndt

på en arbejdsmarkedsuddannelse og deltager i uddannelse, når konflikten

bryder

ud, kan gennemføre og afslutte de konkrete arbejdsmarkedsuddannelser, som de

pågældende forud for konfliktens begyndelse har fået adgang til.

Kapitel 3

Uddannelsernes indhold samt forsøg

§ 7.

Uddannelserne efter § 3, nr. 1, retter sig primært mod beskæftigede.

Uddannelse efter § 3, nr. 2, og individuel kompetenceafklaring efter

§ 3, nr. 3, retter sig såvel mod beskæftigede som ledige.

§ 8.

Indholdet i uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i

arbejdsmarkedets erhvervsrettede kvalifikationsbehov. Der tages herunder

hensyn

til opfyldelse af tværfaglige behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes

erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger og behov.

Stk. 2.

Emner af

almenfaglig karakter kan indgå i uddannelserne til opfyldelse af

uddannelsernes

formål og med henblik på opfyldelse af den enkelte kursists konkrete behov.

Stk. 3.

Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelse efter

stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udstedelse

af bevis.

§ 9.

Uddannelse efter § 3, nr. 1, giver selvstændig kompetence og beskrives i

uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål og rammer, herunder

vejledende

normer for deltagerantal på grupper af uddannelser og eventuelle særlige krav

til lærerkvalifikationer.

Stk. 2.

Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte kursuslinjer inden

for de respektive faglige områder.

Stk. 3.

Sammenhængende

forløb efter § 3, nr. 2, består af uddannelse efter § 3, nr. 1, som

giver selvstændig kompetence og eventuel anden uddannelse samt eventuelt

uddannelsespraktik.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til opbygning og

indhold af uddannelsesplaner samt om tilrettelæggelse af sammenhængende

forløb

efter § 3, nr. 2, herunder om anden uddannelse og uddannelsespraktik

efter

stk. 3.

§ 10.

Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1

og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden

uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter lovgivningens regler

herom. Kompetencegivende uddannelse kan indgå som specialefag eller dele af

et

specialefag i en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.

§ 11.

Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en varighed af op til 6

uger.

Stk. 2.

Uddannelse

efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som sammenhængende heltidsundervisning i

dagtimerne.

Stk. 3.

Uddannelse

efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 afholdes af

uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over

enkelte dage, som aftenundervisning eller i weekenden.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kompetencegivende

uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, i særlige tilfælde kan afholdes om

natten.

§ 12.

Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan tilrettelægges i

form

af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk brancheafprøvning i værksteder,

afprøvning af almenfagligt niveau eller som uddannelsesforberedelse til

arbejdsmarkedsuddannelse. Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for

hold.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer og indhold

samt om afholdelse af individuel kompetenceafklaring.

Stk. 3.

Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse. Undervisningsministeren

kan

fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.

§ 13.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om krav til

lærerkvalifikationer.

§ 14.

Undervisningsministeren kan iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1.

§ 15.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fjernundervisning,

herunder iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 16.

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er en særligt tilrettelagt og

praktisk orienteret arbejdsmarkedsuddannelse, som har til formål gennem en

konsekvenspædagogisk metode og under arbejdspladslignende vilkår at give

deltagerne kompetence med henblik på

1)

at fremme deltagernes

muligheder for at opnå beskæftigelse,

2)

at sikre den enkelte

en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og

3)

at sikre den enkelte

mulighed for en videre uddannelse.

Stk. 2.

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er trinvist opbyggede og

individuelt

tilrettelagte uddannelser.

Stk. 3.

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser udgør et samlet forløb, som består

af

2 integrerede faser:

1)

En individuel

kompetenceafklaring.

2)

Et brancheorienteret

uddannelsesforløb.

Stk. 4.

Der kan

indgå erhvervspraktik i uddannelsesforløbet.

Kapitel 4

Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

§ 17.

AMU-centrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er

godkendt

til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyde de uddannelser, de er godkendt

til at udbyde inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. dog § 68.

Undervisningsministeren kan godkende AMU-centre, erhvervsskoler, social- og

sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere til at

udbyde godkendte kompetencegivende uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2,

til

1)

beskæftigede

lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2)

selvstændige

erhvervsdrivende,

3)

ledige

dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5,

stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til

4)

personer, der hverken

er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i

henhold til lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2.

Ved

godkendelser efter stk. 1 skal der lægges vægt på,

1)

om

uddannelsesinstitutionen, undtagen AMU-centre og erhvervsskoler, eller den

private udbyder i større omfang og gennem flere år har udbudt

arbejdsmarkedsuddannelser, eventuelt i samarbejde med en godkendt

uddannelsesinstitution eller privat udbyder, og

2)

om

uddannelsesinstitutionen eller den private udbyder kan gennemføre uddannelsen

i

overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer.

Stk. 3.

Godkendelse

til udbud gives i forbindelse med uddannelsesplanens godkendelse under hensyn

til det faglige områdes tilknytning til uddannelsesinstitutionen.

Godkendelsen

gives som hovedregel kun inden for et skolesystem. Ved skolesystem forstås

grupper af uddannelsessteder, hvis uddannelsesvirksomhed er reguleret ved

lov,

f.eks. AMU-centre, erhvervsskoler og lignende. Godkendelsen gives på baggrund

af en fastlagt minimumsaktivitet pr. uddannelsessted inden for et fastlagt

geografisk område. Der godkendes dog mindst en udbyder til en uddannelse.

Stk. 4.

Det skal

ved godkendelsen sikres, at uddannelserne udbydes og gennemføres i

overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Godkendelserne skal herunder

sikre

udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille deltagergrundlag og

sikre tværfaglige behov.

Stk. 5.

Godkendelsen falder bort med udløbet af uddannelsesplanens gyldighedsperiode.

Hvis det fastsatte minimumskrav ikke har kunnet opfyldes, kan godkendelsen

til

udbuddet som hovedregel ikke fornys, jf. dog stk. 3, sidste pkt.

§ 18.

(Ophævet).

§ 19.

En

godkendelse efter § 17 kan betinges af adgang til tilsyn med, om

uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer, om

kvalitetskrav på uddannelsen opfyldes, og om krav til administrationen

opfyldes.

Stk. 2.

Uddannelsesstedet skal underrette undervisningsministeren, hvis

forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.

§ 20.

Uddannelsessteder, der er godkendt efter § 17, kan udbyde individuel

kompetenceafklaring, jf. § 3, nr. 3.

§ 21.

Undervisningsministeren kan suspendere eller tilbagekalde godkendelser efter

§ 17, og Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser til at

udbyde

individuel kompetenceafklaring efter § 20.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde uddannelser efter

§ 3, nr. 1 og 2.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan flytte en godkendelse fra et godkendt

uddannelsessted til et andet.

Stk. 4.

Undervisningsministeren påser, at der ikke gives godkendelse til udbud af

arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er

opfyldt på anden vis.

§ 22.

Uddannelsesinstitutioner og private udbydere, der er godkendt til at udbyde

en

uddannelse efter § 17, kan indgå aftale med andre

uddannelsesinstitutioner

eller private udbydere om gennemførelse af uddannelser på den godkendte

udbyders vegne og under dennes ansvar og opsyn, jf. dog stk. 3.

Undervisningsministeren skal underrettes om aftalens indgåelse.

Stk. 2.

Afgørelse

om indgåelse af aftale efter stk. 1, skal træffes under hensyn til

behovet

for uddannelsen inden for det geografiske område, jf. § 17, stk. 3.

Stk. 3.

Undervisningsministeren skal godkende en aftale indgået med en privat

udbyder,

inden uddannelsen må udbydes.

Stk. 4.

For at opnå

godkendelse efter stk. 3 skal den private udbyder kunne gennemføre

uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer, og der skal

være

et konstateret arbejdsmarkedsbestemt behov for at ændre udbudet af

uddannelsen.

§ 23.

Undervisningsministeren kan pålægge en godkendt udbyder efter § 17 at

indgå aftale efter § 22, og undervisningsministeren kan ophæve aftaler

efter § 22.

§ 24.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1)

godkendelse,

suspension og tilbagekaldelse af godkendelser efter §§ 17 og 22,

2)

om tilsyn efter

§ 19 og

3)

om indgåelse af

aftaler efter § 22, stk. 1, og godkendelser efter § 22,

stk. 3.

Kapitel 5

Rådgivende organer

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne

§ 25.

Undervisningsministeren nedsætter et Uddannelsesråd for

arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Rådets medlemmer udpeges

af undervisningsministeren efter indstilling fra de organisationer, der er

repræsenteret i Uddannelsesrådet, således: 7 fra Landsorganisationen i

Danmark,

1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk

Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere

efter forhandling med finansministeren og Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen i Danmark.

Stk. 2.

Undervisningsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de

organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der

udpeges

2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems

midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder,

hvor

en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i

Uddannelsesrådets møder uden stemmeret.

Stk. 3.

Til

Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet, 1

repræsentant for Beskæftigelsesministeriet og 1 repræsentant for Økonomi- og

Erhvervsministeriet uden stemmeret.

Stk. 4.

Medlemmerne, suppleanterne, repræsentanterne uden stemmeret og

Uddannelsesrådets formand udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder

sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder

udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5.

Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne.

Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med repræsentation fra

de

organisationer, der er medlemmer af Uddannelsesrådet. Herudover kan der ad

hoc

tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene.

Stk. 6.

Undervisningsministeren varetager sekretariatsfunktionen for

Uddannelsesrådet,

forretningsudvalget og arbejdsudvalgene.

§ 26.

Uddannelsesrådet er rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål om

arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser

herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren indhenter i øvrigt Uddannelsesrådets udtalelse i

spørgsmål af principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3.

Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til

undervisningsministeren om spørgsmål, der efter Uddannelsesrådets opfattelse

har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

§ 27.

Uddannelsesrådet udtaler sig til Undervisningsministeriet om spørgsmål

vedrørende grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet

grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

voksne.

Stk. 2.

Uddannelsesrådet udtaler sig til Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af

fælles

interesse for arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder

om

udvikling af voksenuddannelsesforløb.

Stk. 3.

Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger til

undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt for

voksne

efter erhvervsuddannelsesloven.

§ 28.

Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om:

1)

Godkendelse af

AMU-centrenes, erhvervsskolernes, social- og sundhedsskolernes, andre

uddannelsesinstitutioners og private udbyderes udbud af

arbejdsmarkedsuddannelser,

jf. § 17 og § 22, stk. 3.

2)

Pålæg til et

AMU-center om at udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 21,

stk. 2.

3)

Suspension,

tilbagekaldelse og flytning af en godkendelse til udbud af en

arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 21, stk. 1 og 3. Uddannelsesrådet

kan

indhente en udtalelse fra et efteruddannelsesudvalg til brug for indstilling

om

tilbagekaldelse og flytning af en godkendelse til udbud.

4)

Godkendelse af

uddannelsesplaner.

Stk. 2.

Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter stk. 1, nr. 1, at der

ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det

pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis.

§ 29.

Uddannelsesrådet udtaler sig om uddannelsesplaner, opbygning af

uddannelsesplaner og strukturen for uddannelserne efter § 3, nr. 1, om

uddannelsesplaner og opbygning af uddannelsesplaner for centralt fastlagte

sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og om tilbagekaldelse af

godkendelse, jf. § 30, stk. 2.

Stk. 2.

Uddannelsesrådet udtaler sig til undervisningsministeren om mål, rammer og

indhold i Individuel Kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.

§ 30.

Undervisningsministeren godkender uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, og

individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, under hensyn til det

arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske sigte med aktiviteten.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk. 1.

§ 31.

Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om fastlæggelse af

nærmere regler for bevis og lærerkvalifikationer.

§ 32.

Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om nærmere

retningslinjer om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform m.v.

for

uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 33.

Uddannelsesrådet udtaler sig en gang årligt til undervisningsministeren om

behov for udvikling af konkrete uddannelser inden for

efteruddannelsesudvalgenes områder og om behov for udvikling af uddannelser

på

tværs af fag- og brancheområder på baggrund af efteruddannelsesudvalgenes

behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en

vurdering af den hidtidige udvikling inden for de respektive faglige områder.

§ 34.

Uddannelsesrådet afgiver en gang årligt en udtalelse til

undervisningsministeren om forslag til rammer for udvikling af

arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 55, stk. 1, nr. 1, til

læreruddannelse, jf. § 55, stk. 1, nr. 2, til forsøgs- og

udviklingsaktiviteter, jf. § 55, stk. 1, nr. 3, og til analyser og

kvalitetsmåling, jf. § 55, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2.

Uddannelsesrådet

indstiller til undervisningsministeren om fordeling af rammerne efter

stk. 1 til efteruddannelsesudvalgene og til central udvikling.

§ 35.

Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med Uddannelsesrådet

nærmere regler om Rådets virksomhed.

Efteruddannelsesudvalg

§ 36.

(Ophævet).

§ 37.

Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udvikle forslag til

uddannelsesplaner, strukturen for uddannelser og sammenhængende forløb efter

§ 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, herunder

uddannelser inden for faglige områder med et lille deltagergrundlag og

uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre

efteruddannelsesudvalg.

Stk. 2.

Efteruddannelsesudvalgene skal indberette uddannelsesplaner til et centralt

informationssystem for voksenuddannelser. Indberetningen foretages senest

samtidig med ansøgning om godkendelse af uddannelsesplanen.

§ 38.

Undervisningsministeren kan anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om

at

udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige områder.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte en tidsfrist for

efteruddannelsesudvalgenes udvikling af en uddannelsesplan efter stk. 1.

Stk. 3.

Hvis en

uddannelsesplan ikke udvikles som fastsat efter stk. 1 og 2, kan

undervisningsministeren udvikle planen.

§ 39.

Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene i henhold til

§ 37, og som finansieres helt eller delvis af staten, tilhører

Undervisningsministeriet.

§ 40.

Efteruddannelsesudvalgene kan forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter

§§ 14 og 15.

§ 41.

Efteruddannelsesudvalgene kan udvikle og gennemføre teknisk-faglig

læreruddannelse.

§ 42.

(Ophævet).

§ 43.

Efteruddannelsesudvalgene afgiver indstilling til Uddannelsesrådet om behov

for

konkrete og tværgående uddannelser i form af behovsredegørelser, der

beskriver

udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling

inden for deres respektive faglige områder til brug for Uddannelsesrådets

årlige indstilling efter § 33, stk. 1, til undervisningsministeren.

§ 44.

Efteruddannelsesudvalgene holder de faglige udvalg orienteret om nye

godkendte

arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 45.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for

efteruddannelsesudvalgenes virksomhed efter §§ 37-41, 43 og 44.

Kapitel 6

Finansiering, tilskud m.m.

Direkte undervisningsudgifter

§ 46.

Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til dækning af de direkte

undervisningsudgifter ved gennemførelse af uddannelser efter § 3, nr.

1-3,

jf. §§ 47 og 48.

Stk. 2.

Tilskuddet

ydes ud fra antal gennemførte elevuger og de takster for større grupper af

uddannelser, som er fastsat på finansloven.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1 og kan herunder

fastsætte særlige regler om tilskud til uddannelser med lille elevtilgang.

§ 47.

Undervisningsministeren

kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser bestemme, at der alene

ydes

tilskud til delvis dækning af de direkte undervisningsudgifter samt delvis

dækning af udgifter til administration og bygningsdrift m.v. efter § 51,

stk. 1 og 2, samt at der opkræves betaling for deltagelse i

undervisningen.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af

deltagerbetalingen og om, at der ikke opkræves deltagerbetaling af ledige med

ret til uddannelse efter eget valg, jf. § 5, stk. 3, nr. 3.

§ 48.

Undervisningsministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte

et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af

uddannelser

omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets

UddannelsesFinansiering.

Stk. 2.

Ministeren

kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for,

hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser.

§ 49.

Undervisningsministeren træffer afgørelse om indplacering af uddannelser

under

en takst.

§ 50.

Der er frit optag på uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. dog

stk. 3.

Stk. 2.

Ved frit

optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted.

Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for målgruppen for den

pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder kvalificerede til at

gennemføre uddannelsen. Uddannelsesstederne kan ikke optage flere, end de har

mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes

mål og rammer.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan fastsætte optagelsestal for enkelte uddannelser efter § 3, nr. 1-3.

Administration, bygningsdrift, udstyrsanskaffelse m.v.

§ 51.

Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration og bygningsdrift m.v.

Stk. 2.

Tilskud

efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, og dels som et tilskud til

fællesudgifter fastsat på baggrund af antallet af gennemførte elevuger og de

på

finansloven fastsatte takster.

Stk. 3.

Staten yder

tilskud til AMU-centrenes udgifter til husleje og til renter og afdrag på

prioritetsgæld m.v.

§ 52.

Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større udstyrsanskaffelser til brug

for gennemførelse af godkendte uddannelser.

§ 53.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter

§§ 46-52 til uddannelsessteder, ud over AMU-centre, der gennemfører

arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 17, 20 og 22.

§ 54.

Statens tilskud efter §§ 46, 47, 51 og 52 ydes til uddannelser til

beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændige

erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige med ret til selvvalgt

uddannelse,

jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til personer, der

hverken

er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp.

Udvikling

§ 55.

Staten yder tilskud til

1)

udvikling af

arbejdsmarkedsuddannelser,

2)

læreruddannelse,

3)

forsøgs- og

udviklingsaktiviteter og

4)

analyse og

kvalitetsmålinger.

Stk. 2.

Staten kan

yde tilskud til efteruddannelsesudvalg og til undervisningsministeren til

central udvikling af uddannelser udviklet inden for rammerne af loven, hvor

det

bestemmes, at staten ikke yder tilskud til driften heraf.

Øvrige bestemmelser

§ 56.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter

§§ 51,

52, 54 og 55.

§ 57.

Undervisningsministeren

kan fastsætte et afmeldegebyr på uddannelserne, herunder på uddannelser for

faglærere, og kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 7

Træningsskolen for unge

Finansiering og elevstøtte

§ 58.

Staten yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf.

§ 3, nr. 4.

Stk. 2.

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 3, nr. 4, udbydes af

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3.

Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan

genanvendes og indgår som en del af finansieringen af skolens aktiviteter.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte

regler om, at deltagere i uddannelse under Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser, som finansieres efter denne lov, har ret til

elevstøtte m.m., tilskud til dækning af udgifter til befordring samt kost og

logi ved deltagelse i uddannelse m.m.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til

Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser, om elevstøtte m.m., tilskud til dækning af

udgifter

til befordring samt kost og logi ved deltagelse i uddannelse m.m. samt om

administration, revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og

tilskud, jf. stk. 4.

Kapitel 8

Befordringstilskud samt tilskud til kost og

logi

§ 59.

Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændigt

erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5,

stk. 3, nr. 3, og stk. 4, samt personer, der hverken er

dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i

henhold til lov om aktiv socialpolitik, kan opnå tilskud til dækning af

udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2.

Deltagere i

uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke

opnå befordringstilskud.

§ 60.

Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændigt

erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5,

stk. 3, nr. 3, og stk. 4, samt personer, der hverken er

dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i

henhold til lov om aktiv socialpolitik, kan opnå tilskud til kost og logi ved

indkvartering i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2.

Tilskud til

kost eller logi bortfalder helt eller delvis, hvis uddannelsesstedet yder

kost

eller logi.

§ 61.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til

befordringsudgifter efter § 59 og om tilskud til kost og logi efter

§ 60.

§ 62.

Undervisningsministeren

kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren bestemme, at beregningen

og

udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne

tilskud, jf. stk. 4, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller

arbejdsformidlingen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med

beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling,

administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse

med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.

Stk. 3.

Udbetaling

af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud,

jf. stk. 4, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4.

En person,

som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og

logi,

skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige

oplysninger

eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet,

eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at

modtagelse

af beløbet var uberettiget.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal

tilbagebetales efter stk. 4, kan forrentes med den aktuelt gældende

morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 6.

I tilfælde,

hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost eller logi med

urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet

ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal

tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens

svigagtige forhold.

Stk. 7.

Skyldes

fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en

arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller et uddannelsessted, kan

undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller

mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 8.

Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og uddannelsesstedet skal på

begæring

afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens

afgørelse efter stk. 6 og 7.

Stk. 9.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af

stk. 6

og 7. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer

kan

udbetales refusion, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets

svigagtige

forhold.

§ 63.

(Ophævet).

§ 64.

Offentlige myndigheder skal på begæring give undervisningsministeren,

Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller

uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administration af reglerne

efter dette kapitel.

Kapitel 9

Klageadgang

§ 65.

Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn:

1)

Afgørelser om

befordringstilskud efter § 59.

2)

Afgørelser om tilskud

til kost og logi efter § 60.

3)

Afgørelser om

tilbagebetaling efter § 62, stk. 4.

Stk. 2.

Afgørelser

om refusion efter § 62, stk. 6 og 7, kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 66.

Klage efter § 65 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse

om afgørelsen.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af

fristen i stk. 1.

§ 66 a.

Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en

uddannelsesinstitutions eller en privat udbyders afgørelser efter denne lov

indbringes for ministeren, jf. dog §§ 65-66.

Kapitel 10

Registre

§ 67.

Undervisningsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der

føres ved hjælp af elektronisk databehandling vedrørende

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2.

Registre

oprettet af undervisningsministeren kan indgå i et sammenhængende system af

registre, som bl.a. skal danne grundlag for udarbejdelsen af en

arbejdsmarkedsuddannelsesstatistik, det tilsyn, staten skal føre med

arbejdsløshedskasserne og uddannelsesadministrationen.

Stk. 3.

Registre,

som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det

tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet. Registre oprettet

efter stk. 1 kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og

kommunernes registre.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af

oplysninger til brug for registre.

Kapitel 11

Ikrafttræden m.v.

§ 68.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

AMU-centrenes og erhvervsskolernes godkendelse til fortsat at udbyde de

arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde ved lovens

ikrafttræden, jf. § 17, stk. 1, udløber den 31. december 2001.

Stk. 3.

For

eksisterende godkendelser til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser undtagen

godkendelser til AMU-centre og erhvervsskoler givet inden den 1. januar 2001

fastsætter undervisningsministeren et krav om minimumsaktivitet, der skal

have

været opfyldt inden for en nærmere angivet periode. Hvis kravet ikke er

opfyldt, kan godkendelsen ikke fornys.

Stk. 4.

Personer,

der er givet adgang til, eller som har modtaget skriftlig afgørelse om, at de

kan gives adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse inden den 1. januar 2001,

kan

følge uddannelsen og modtage godtgørelse m.m. efter reglerne herom i

lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000.

Stk. 5.

Lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000,

ophæves.

§ 69.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1251 af 20. december 2000, hvis § 1 bl.a.

ændrer

lovens bestemmelser om lediges ret til selvvalgt uddannelse, indeholder i § 4

følgende bestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2001

Lov nr. 148 af 25. marts 2002, hvis § 2 ophæver §§

2,

stk. 2, 28, stk. 3, 33, stk. 2, 36, 42, 63 og 65, stk. 1, nr. 1 og 2, ændrer

affattelsen af §§ 2, stk. 3, 25, 33, stk. 1, 34, 39, 43, 45, 46, stk. 1, 47,

48, 50, 56, 57, 62, 64 og 65, stk. 1 og 2, og indsætter § 46, stk. 3, og § 66

a, indeholder i § 6 følgende bestemmelse:.

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2002.

Stk. 2-3.

(Udelades)

Stk. 4.

Efteruddannelsesudvalg,

der er oprettet i medfør af den ved denne lov ophævede § 18 i lov om

bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om

efteruddannelsesudvalg, fortsætter med at varetage deres opgaver i henhold

til

§§ 28, stk. 1, nr. 3, 37, 38, stk. 1, 40, 41, 43 og 44 i lov

om

arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5.

Regler om

certifikatbetaling fastsat med hjemmel i den ved denne lov ophævede

§ 57,

stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser forbliver i kraft, indtil de

ophæves.

Stk. 6.

(Udelades)

Stk. 7.

Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret 2002 fastsætte reducerede

takster for uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af § 3 i lov om

bestyrelse

for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, i det omfang ministeren træffer

beslutning om, at der opkræves betaling for deltagelse i de pågældende

aktiver.

Undervisningsministeriet, den 13. maj

2002

Ulla Tørnæs

/Mads Bentzen

Lignende dokumenter