Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1 afgørelse
Retsinformation 1
- § 1 1
De nyeste afgørelser
- Ophør/vægring samt rådighed Retsinformation · 20. maj 2003
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Herved bekendtgøres lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000, som ændret ved § 2 i lov nr.
148 af 25. marts 2002.
Kapitel 1
Formål og organisation
§ 1.
Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet
voksen-
og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for ikkefaglærte og personer med
erhvervsuddannelse m.m. og har til formål
1)
at vedligeholde,
udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i
overensstemmelse
med arbejdsmarkedets behov,
2)
at afhjælpe
omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt og
3)
at medvirke til et
samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt ved bl.a. at
bidrage til ikkefaglærtes muligheder for at opnå formel kompetence på
erhvervsuddannelsesniveau.
§ 2.
Undervisningsministeren er øverste administrative myndighed for
arbejdsmarkedsuddannelserne.
Stk. 2.
Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 25, og
Læs alt
efteruddannelsesudvalgene nedsat i henhold til lov om bestyrelse for
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering medvirker i
arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og fastlæggelse af indhold i og udbud
af
arbejdsmarkedsuddannelser.
Kapitel 2
Uddannelsesprogrammer, udvikling af og adgang
til
arbejdsmarkedsuddannelserne
§ 3.
Arbejdsmarkedsuddannelserne består af:
1)
Kompetencegivende
uddannelse.
2)
Sammenhængende
uddannelsesforløb, herunder forløb for flygtninge og indvandrere.
3)
Individuel
kompetenceafklaring.
4)
Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
§ 4.
Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles til
1)
ikkefaglærte,
2)
personer med en
erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og personer, der kan
sidestilles hermed,
3)
arbejdsledere,
4)
laboranter omfattet
af lov om erhvervsskoler og
5)
videregående
teknikere, herunder personer med erhvervsakademiuddannelser, der efter
undervisningsministerens afgørelse kan sidestilles med den hidtidige
målgruppe
af videregående teknikere.
§ 5.
Adgang til uddannelserne som nævnt i § 3, nr. 1-3, har personer, som er
fyldt 20 år, og som i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 3.
Stk. 2.
Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler herfor, dispensere fra
alderskravet.
Stk. 3.
Adgang til
uddannelserne har personer, som er omfattet af § 4, samt merkonomer,
teknonomer og datanomer og personer med anden uddannelse, som ikke har været
anvendt i længere tid. Adgangen omfatter:
1)
Beskæftigede
lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte.
2)
Selvstændige
erhvervsdrivende.
3)
Ledige, der er
berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som
befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1,
eller
§ 55, stk. 1. Adgangen omfatter ret til arbejdsmarkedsuddannelse
efter eget valg i op til 6 uger. Deltagelsen kan ikke ske som led i en
handlingsplan.
4)
Ledige, som er
berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke
er
omfattet af nr. 3, og som får tilbud om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse
som led i en individuel handlingsplan, jf. lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik § 11, stk. 4, eller ledige, som deltager i
uddannelse, hvor der er indgået aftale mellem uddannelsesinstitutionen og
arbejdsformidlingen, jf. lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 19 a og
§ 29.
5)
Ledige, der efter
aftale med kommunen deltager i arbejdsmarkedsuddannelse, og som oppebærer
kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik.
6)
Personer, som ikke er
dagpengeberettigede, og som ikke oppebærer kontanthjælp.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at retten til
selvvalgt uddannelse, jf. stk. 3, nr. 3, kan udvides til 8 uger ved valg
af konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. Deltagelse kan ikke ske som led i en
handlingsplan.
Stk. 5.
Dagpengeberettigede
ledige, der har opbrugt retten til selvvalgt uddannelse, jf. stk. 3, nr.
3, og stk. 4, opnår adgang til deltagelse i en ny periode, hvis de
påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1. Deltagelse kan ikke
ske
som led i en handlingsplan.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang, herunder for
personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid, jf.
stk. 3, og nærmere regler for fravigelse af alderskravet efter
stk. 2.
Stk. 7.
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge mellem 18 og 30 år med
særlige tilpasningsproblemer. Undervisningsministeren kan, hvor særlige
forhold
taler herfor, fravige alderskravet.
§ 6.
En
person, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade
(lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har
ikke adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse, så længe konflikten varer.
Stk. 2.
Deltagere,
som forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade, er begyndt
på en arbejdsmarkedsuddannelse og deltager i uddannelse, når konflikten
bryder
ud, kan gennemføre og afslutte de konkrete arbejdsmarkedsuddannelser, som de
pågældende forud for konfliktens begyndelse har fået adgang til.
Kapitel 3
Uddannelsernes indhold samt forsøg
§ 7.
Uddannelserne efter § 3, nr. 1, retter sig primært mod beskæftigede.
Uddannelse efter § 3, nr. 2, og individuel kompetenceafklaring efter
§ 3, nr. 3, retter sig såvel mod beskæftigede som ledige.
§ 8.
Indholdet i uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i
arbejdsmarkedets erhvervsrettede kvalifikationsbehov. Der tages herunder
hensyn
til opfyldelse af tværfaglige behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes
erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger og behov.
Stk. 2.
Emner af
almenfaglig karakter kan indgå i uddannelserne til opfyldelse af
uddannelsernes
formål og med henblik på opfyldelse af den enkelte kursists konkrete behov.
Stk. 3.
Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelse efter
stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udstedelse
af bevis.
§ 9.
Uddannelse efter § 3, nr. 1, giver selvstændig kompetence og beskrives i
uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål og rammer, herunder
vejledende
normer for deltagerantal på grupper af uddannelser og eventuelle særlige krav
til lærerkvalifikationer.
Stk. 2.
Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte kursuslinjer inden
for de respektive faglige områder.
Stk. 3.
Sammenhængende
forløb efter § 3, nr. 2, består af uddannelse efter § 3, nr. 1, som
giver selvstændig kompetence og eventuel anden uddannelse samt eventuelt
uddannelsespraktik.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til opbygning og
indhold af uddannelsesplaner samt om tilrettelæggelse af sammenhængende
forløb
efter § 3, nr. 2, herunder om anden uddannelse og uddannelsespraktik
efter
stk. 3.
§ 10.
Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1
og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden
uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter lovgivningens regler
herom. Kompetencegivende uddannelse kan indgå som specialefag eller dele af
et
specialefag i en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.
§ 11.
Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en varighed af op til 6
uger.
Stk. 2.
Uddannelse
efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som sammenhængende heltidsundervisning i
dagtimerne.
Stk. 3.
Uddannelse
efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 afholdes af
uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over
enkelte dage, som aftenundervisning eller i weekenden.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kompetencegivende
uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, i særlige tilfælde kan afholdes om
natten.
§ 12.
Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan tilrettelægges i
form
af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk brancheafprøvning i værksteder,
afprøvning af almenfagligt niveau eller som uddannelsesforberedelse til
arbejdsmarkedsuddannelse. Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for
hold.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer og indhold
samt om afholdelse af individuel kompetenceafklaring.
Stk. 3.
Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse. Undervisningsministeren
kan
fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.
§ 13.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om krav til
lærerkvalifikationer.
§ 14.
Undervisningsministeren kan iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1.
§ 15.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fjernundervisning,
herunder iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde.
§ 16.
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er en særligt tilrettelagt og
praktisk orienteret arbejdsmarkedsuddannelse, som har til formål gennem en
konsekvenspædagogisk metode og under arbejdspladslignende vilkår at give
deltagerne kompetence med henblik på
1)
at fremme deltagernes
muligheder for at opnå beskæftigelse,
2)
at sikre den enkelte
en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og
3)
at sikre den enkelte
mulighed for en videre uddannelse.
Stk. 2.
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er trinvist opbyggede og
individuelt
tilrettelagte uddannelser.
Stk. 3.
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser udgør et samlet forløb, som består
af
2 integrerede faser:
1)
En individuel
kompetenceafklaring.
2)
Et brancheorienteret
uddannelsesforløb.
Stk. 4.
Der kan
indgå erhvervspraktik i uddannelsesforløbet.
Kapitel 4
Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser
§ 17.
AMU-centrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er
godkendt
til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyde de uddannelser, de er godkendt
til at udbyde inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. dog § 68.
Undervisningsministeren kan godkende AMU-centre, erhvervsskoler, social- og
sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere til at
udbyde godkendte kompetencegivende uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2,
til
1)
beskæftigede
lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
2)
selvstændige
erhvervsdrivende,
3)
ledige
dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5,
stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til
4)
personer, der hverken
er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i
henhold til lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2.
Ved
godkendelser efter stk. 1 skal der lægges vægt på,
1)
om
uddannelsesinstitutionen, undtagen AMU-centre og erhvervsskoler, eller den
private udbyder i større omfang og gennem flere år har udbudt
arbejdsmarkedsuddannelser, eventuelt i samarbejde med en godkendt
uddannelsesinstitution eller privat udbyder, og
2)
om
uddannelsesinstitutionen eller den private udbyder kan gennemføre uddannelsen
i
overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer.
Stk. 3.
Godkendelse
til udbud gives i forbindelse med uddannelsesplanens godkendelse under hensyn
til det faglige områdes tilknytning til uddannelsesinstitutionen.
Godkendelsen
gives som hovedregel kun inden for et skolesystem. Ved skolesystem forstås
grupper af uddannelsessteder, hvis uddannelsesvirksomhed er reguleret ved
lov,
f.eks. AMU-centre, erhvervsskoler og lignende. Godkendelsen gives på baggrund
af en fastlagt minimumsaktivitet pr. uddannelsessted inden for et fastlagt
geografisk område. Der godkendes dog mindst en udbyder til en uddannelse.
Stk. 4.
Det skal
ved godkendelsen sikres, at uddannelserne udbydes og gennemføres i
overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Godkendelserne skal herunder
sikre
udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille deltagergrundlag og
sikre tværfaglige behov.
Stk. 5.
Godkendelsen falder bort med udløbet af uddannelsesplanens gyldighedsperiode.
Hvis det fastsatte minimumskrav ikke har kunnet opfyldes, kan godkendelsen
til
udbuddet som hovedregel ikke fornys, jf. dog stk. 3, sidste pkt.
§ 18.
(Ophævet).
§ 19.
En
godkendelse efter § 17 kan betinges af adgang til tilsyn med, om
uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer, om
kvalitetskrav på uddannelsen opfyldes, og om krav til administrationen
opfyldes.
Stk. 2.
Uddannelsesstedet skal underrette undervisningsministeren, hvis
forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.
§ 20.
Uddannelsessteder, der er godkendt efter § 17, kan udbyde individuel
kompetenceafklaring, jf. § 3, nr. 3.
§ 21.
Undervisningsministeren kan suspendere eller tilbagekalde godkendelser efter
§ 17, og Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser til at
udbyde
individuel kompetenceafklaring efter § 20.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde uddannelser efter
§ 3, nr. 1 og 2.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan flytte en godkendelse fra et godkendt
uddannelsessted til et andet.
Stk. 4.
Undervisningsministeren påser, at der ikke gives godkendelse til udbud af
arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er
opfyldt på anden vis.
§ 22.
Uddannelsesinstitutioner og private udbydere, der er godkendt til at udbyde
en
uddannelse efter § 17, kan indgå aftale med andre
uddannelsesinstitutioner
eller private udbydere om gennemførelse af uddannelser på den godkendte
udbyders vegne og under dennes ansvar og opsyn, jf. dog stk. 3.
Undervisningsministeren skal underrettes om aftalens indgåelse.
Stk. 2.
Afgørelse
om indgåelse af aftale efter stk. 1, skal træffes under hensyn til
behovet
for uddannelsen inden for det geografiske område, jf. § 17, stk. 3.
Stk. 3.
Undervisningsministeren skal godkende en aftale indgået med en privat
udbyder,
inden uddannelsen må udbydes.
Stk. 4.
For at opnå
godkendelse efter stk. 3 skal den private udbyder kunne gennemføre
uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer, og der skal
være
et konstateret arbejdsmarkedsbestemt behov for at ændre udbudet af
uddannelsen.
§ 23.
Undervisningsministeren kan pålægge en godkendt udbyder efter § 17 at
indgå aftale efter § 22, og undervisningsministeren kan ophæve aftaler
efter § 22.
§ 24.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
1)
godkendelse,
suspension og tilbagekaldelse af godkendelser efter §§ 17 og 22,
2)
om tilsyn efter
§ 19 og
3)
om indgåelse af
aftaler efter § 22, stk. 1, og godkendelser efter § 22,
stk. 3.
Kapitel 5
Rådgivende organer
Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne
§ 25.
Undervisningsministeren nedsætter et Uddannelsesråd for
arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Rådets medlemmer udpeges
af undervisningsministeren efter indstilling fra de organisationer, der er
repræsenteret i Uddannelsesrådet, således: 7 fra Landsorganisationen i
Danmark,
1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk
Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere
efter forhandling med finansministeren og Kommunernes Landsforening og
Amtsrådsforeningen i Danmark.
Stk. 2.
Undervisningsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de
organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der
udpeges
2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems
midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder,
hvor
en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i
Uddannelsesrådets møder uden stemmeret.
Stk. 3.
Til
Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet, 1
repræsentant for Beskæftigelsesministeriet og 1 repræsentant for Økonomi- og
Erhvervsministeriet uden stemmeret.
Stk. 4.
Medlemmerne, suppleanterne, repræsentanterne uden stemmeret og
Uddannelsesrådets formand udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder
sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder
udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 5.
Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne.
Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med repræsentation fra
de
organisationer, der er medlemmer af Uddannelsesrådet. Herudover kan der ad
hoc
tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene.
Stk. 6.
Undervisningsministeren varetager sekretariatsfunktionen for
Uddannelsesrådet,
forretningsudvalget og arbejdsudvalgene.
§ 26.
Uddannelsesrådet er rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål om
arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser
herom.
Stk. 2.
Undervisningsministeren indhenter i øvrigt Uddannelsesrådets udtalelse i
spørgsmål af principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.
Stk. 3.
Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til
undervisningsministeren om spørgsmål, der efter Uddannelsesrådets opfattelse
har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.
§ 27.
Uddannelsesrådet udtaler sig til Undervisningsministeriet om spørgsmål
vedrørende grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne.
Stk. 2.
Uddannelsesrådet udtaler sig til Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af
fælles
interesse for arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder
om
udvikling af voksenuddannelsesforløb.
Stk. 3.
Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger til
undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt for
voksne
efter erhvervsuddannelsesloven.
§ 28.
Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om:
1)
Godkendelse af
AMU-centrenes, erhvervsskolernes, social- og sundhedsskolernes, andre
uddannelsesinstitutioners og private udbyderes udbud af
arbejdsmarkedsuddannelser,
jf. § 17 og § 22, stk. 3.
2)
Pålæg til et
AMU-center om at udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 21,
stk. 2.
3)
Suspension,
tilbagekaldelse og flytning af en godkendelse til udbud af en
arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 21, stk. 1 og 3. Uddannelsesrådet
kan
indhente en udtalelse fra et efteruddannelsesudvalg til brug for indstilling
om
tilbagekaldelse og flytning af en godkendelse til udbud.
4)
Godkendelse af
uddannelsesplaner.
Stk. 2.
Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter stk. 1, nr. 1, at der
ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det
pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis.
§ 29.
Uddannelsesrådet udtaler sig om uddannelsesplaner, opbygning af
uddannelsesplaner og strukturen for uddannelserne efter § 3, nr. 1, om
uddannelsesplaner og opbygning af uddannelsesplaner for centralt fastlagte
sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og om tilbagekaldelse af
godkendelse, jf. § 30, stk. 2.
Stk. 2.
Uddannelsesrådet udtaler sig til undervisningsministeren om mål, rammer og
indhold i Individuel Kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.
§ 30.
Undervisningsministeren godkender uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, og
individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, under hensyn til det
arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske sigte med aktiviteten.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk. 1.
§ 31.
Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om fastlæggelse af
nærmere regler for bevis og lærerkvalifikationer.
§ 32.
Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om nærmere
retningslinjer om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform m.v.
for
uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 33.
Uddannelsesrådet udtaler sig en gang årligt til undervisningsministeren om
behov for udvikling af konkrete uddannelser inden for
efteruddannelsesudvalgenes områder og om behov for udvikling af uddannelser
på
tværs af fag- og brancheområder på baggrund af efteruddannelsesudvalgenes
behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en
vurdering af den hidtidige udvikling inden for de respektive faglige områder.
§ 34.
Uddannelsesrådet afgiver en gang årligt en udtalelse til
undervisningsministeren om forslag til rammer for udvikling af
arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 55, stk. 1, nr. 1, til
læreruddannelse, jf. § 55, stk. 1, nr. 2, til forsøgs- og
udviklingsaktiviteter, jf. § 55, stk. 1, nr. 3, og til analyser og
kvalitetsmåling, jf. § 55, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2.
Uddannelsesrådet
indstiller til undervisningsministeren om fordeling af rammerne efter
stk. 1 til efteruddannelsesudvalgene og til central udvikling.
§ 35.
Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med Uddannelsesrådet
nærmere regler om Rådets virksomhed.
Efteruddannelsesudvalg
§ 36.
(Ophævet).
§ 37.
Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udvikle forslag til
uddannelsesplaner, strukturen for uddannelser og sammenhængende forløb efter
§ 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, herunder
uddannelser inden for faglige områder med et lille deltagergrundlag og
uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre
efteruddannelsesudvalg.
Stk. 2.
Efteruddannelsesudvalgene skal indberette uddannelsesplaner til et centralt
informationssystem for voksenuddannelser. Indberetningen foretages senest
samtidig med ansøgning om godkendelse af uddannelsesplanen.
§ 38.
Undervisningsministeren kan anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om
at
udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige områder.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte en tidsfrist for
efteruddannelsesudvalgenes udvikling af en uddannelsesplan efter stk. 1.
Stk. 3.
Hvis en
uddannelsesplan ikke udvikles som fastsat efter stk. 1 og 2, kan
undervisningsministeren udvikle planen.
§ 39.
Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene i henhold til
§ 37, og som finansieres helt eller delvis af staten, tilhører
Undervisningsministeriet.
§ 40.
Efteruddannelsesudvalgene kan forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter
§§ 14 og 15.
§ 41.
Efteruddannelsesudvalgene kan udvikle og gennemføre teknisk-faglig
læreruddannelse.
§ 42.
(Ophævet).
§ 43.
Efteruddannelsesudvalgene afgiver indstilling til Uddannelsesrådet om behov
for
konkrete og tværgående uddannelser i form af behovsredegørelser, der
beskriver
udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling
inden for deres respektive faglige områder til brug for Uddannelsesrådets
årlige indstilling efter § 33, stk. 1, til undervisningsministeren.
§ 44.
Efteruddannelsesudvalgene holder de faglige udvalg orienteret om nye
godkendte
arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 45.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for
efteruddannelsesudvalgenes virksomhed efter §§ 37-41, 43 og 44.
Kapitel 6
Finansiering, tilskud m.m.
Direkte undervisningsudgifter
§ 46.
Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til dækning af de direkte
undervisningsudgifter ved gennemførelse af uddannelser efter § 3, nr.
1-3,
jf. §§ 47 og 48.
Stk. 2.
Tilskuddet
ydes ud fra antal gennemførte elevuger og de takster for større grupper af
uddannelser, som er fastsat på finansloven.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1 og kan herunder
fastsætte særlige regler om tilskud til uddannelser med lille elevtilgang.
§ 47.
Undervisningsministeren
kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser bestemme, at der alene
ydes
tilskud til delvis dækning af de direkte undervisningsudgifter samt delvis
dækning af udgifter til administration og bygningsdrift m.v. efter § 51,
stk. 1 og 2, samt at der opkræves betaling for deltagelse i
undervisningen.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af
deltagerbetalingen og om, at der ikke opkræves deltagerbetaling af ledige med
ret til uddannelse efter eget valg, jf. § 5, stk. 3, nr. 3.
§ 48.
Undervisningsministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte
et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af
uddannelser
omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering.
Stk. 2.
Ministeren
kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for,
hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser.
§ 49.
Undervisningsministeren træffer afgørelse om indplacering af uddannelser
under
en takst.
§ 50.
Der er frit optag på uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. dog
stk. 3.
Stk. 2.
Ved frit
optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted.
Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for målgruppen for den
pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder kvalificerede til at
gennemføre uddannelsen. Uddannelsesstederne kan ikke optage flere, end de har
mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes
mål og rammer.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan fastsætte optagelsestal for enkelte uddannelser efter § 3, nr. 1-3.
Administration, bygningsdrift, udstyrsanskaffelse m.v.
§ 51.
Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration og bygningsdrift m.v.
Stk. 2.
Tilskud
efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, og dels som et tilskud til
fællesudgifter fastsat på baggrund af antallet af gennemførte elevuger og de
på
finansloven fastsatte takster.
Stk. 3.
Staten yder
tilskud til AMU-centrenes udgifter til husleje og til renter og afdrag på
prioritetsgæld m.v.
§ 52.
Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større udstyrsanskaffelser til brug
for gennemførelse af godkendte uddannelser.
§ 53.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter
§§ 46-52 til uddannelsessteder, ud over AMU-centre, der gennemfører
arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 17, 20 og 22.
§ 54.
Statens tilskud efter §§ 46, 47, 51 og 52 ydes til uddannelser til
beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændige
erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige med ret til selvvalgt
uddannelse,
jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til personer, der
hverken
er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp.
Udvikling
§ 55.
Staten yder tilskud til
1)
udvikling af
arbejdsmarkedsuddannelser,
2)
læreruddannelse,
3)
forsøgs- og
udviklingsaktiviteter og
4)
analyse og
kvalitetsmålinger.
Stk. 2.
Staten kan
yde tilskud til efteruddannelsesudvalg og til undervisningsministeren til
central udvikling af uddannelser udviklet inden for rammerne af loven, hvor
det
bestemmes, at staten ikke yder tilskud til driften heraf.
Øvrige bestemmelser
§ 56.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter
§§ 51,
52, 54 og 55.
§ 57.
Undervisningsministeren
kan fastsætte et afmeldegebyr på uddannelserne, herunder på uddannelser for
faglærere, og kan fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 7
Træningsskolen for unge
Finansiering og elevstøtte
§ 58.
Staten yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf.
§ 3, nr. 4.
Stk. 2.
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 3, nr. 4, udbydes af
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3.
Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan
genanvendes og indgår som en del af finansieringen af skolens aktiviteter.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte
regler om, at deltagere i uddannelse under Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser, som finansieres efter denne lov, har ret til
elevstøtte m.m., tilskud til dækning af udgifter til befordring samt kost og
logi ved deltagelse i uddannelse m.m.
Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til
Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser, om elevstøtte m.m., tilskud til dækning af
udgifter
til befordring samt kost og logi ved deltagelse i uddannelse m.m. samt om
administration, revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og
tilskud, jf. stk. 4.
Kapitel 8
Befordringstilskud samt tilskud til kost og
logi
§ 59.
Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændigt
erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5,
stk. 3, nr. 3, og stk. 4, samt personer, der hverken er
dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i
henhold til lov om aktiv socialpolitik, kan opnå tilskud til dækning af
udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
Deltagere i
uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke
opnå befordringstilskud.
§ 60.
Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændigt
erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5,
stk. 3, nr. 3, og stk. 4, samt personer, der hverken er
dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i
henhold til lov om aktiv socialpolitik, kan opnå tilskud til kost og logi ved
indkvartering i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
Tilskud til
kost eller logi bortfalder helt eller delvis, hvis uddannelsesstedet yder
kost
eller logi.
§ 61.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til
befordringsudgifter efter § 59 og om tilskud til kost og logi efter
§ 60.
§ 62.
Undervisningsministeren
kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren bestemme, at beregningen
og
udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne
tilskud, jf. stk. 4, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller
arbejdsformidlingen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling,
administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse
med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.
Stk. 3.
Udbetaling
af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud,
jf. stk. 4, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 4.
En person,
som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og
logi,
skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige
oplysninger
eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet,
eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at
modtagelse
af beløbet var uberettiget.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal
tilbagebetales efter stk. 4, kan forrentes med den aktuelt gældende
morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.
Stk. 6.
I tilfælde,
hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost eller logi med
urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet
ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal
tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens
svigagtige forhold.
Stk. 7.
Skyldes
fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en
arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller et uddannelsessted, kan
undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller
mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen.
Stk. 8.
Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og uddannelsesstedet skal på
begæring
afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens
afgørelse efter stk. 6 og 7.
Stk. 9.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af
stk. 6
og 7. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer
kan
udbetales refusion, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets
svigagtige
forhold.
§ 63.
(Ophævet).
§ 64.
Offentlige myndigheder skal på begæring give undervisningsministeren,
Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller
uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administration af reglerne
efter dette kapitel.
Kapitel 9
Klageadgang
§ 65.
Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn:
1)
Afgørelser om
befordringstilskud efter § 59.
2)
Afgørelser om tilskud
til kost og logi efter § 60.
3)
Afgørelser om
tilbagebetaling efter § 62, stk. 4.
Stk. 2.
Afgørelser
om refusion efter § 62, stk. 6 og 7, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 66.
Klage efter § 65 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af
fristen i stk. 1.
§ 66 a.
Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en
uddannelsesinstitutions eller en privat udbyders afgørelser efter denne lov
indbringes for ministeren, jf. dog §§ 65-66.
Kapitel 10
Registre
§ 67.
Undervisningsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der
føres ved hjælp af elektronisk databehandling vedrørende
arbejdsmarkedsuddannelserne.
Stk. 2.
Registre
oprettet af undervisningsministeren kan indgå i et sammenhængende system af
registre, som bl.a. skal danne grundlag for udarbejdelsen af en
arbejdsmarkedsuddannelsesstatistik, det tilsyn, staten skal føre med
arbejdsløshedskasserne og uddannelsesadministrationen.
Stk. 3.
Registre,
som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det
tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet. Registre oprettet
efter stk. 1 kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og
kommunernes registre.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af
oplysninger til brug for registre.
Kapitel 11
Ikrafttræden m.v.
§ 68.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
AMU-centrenes og erhvervsskolernes godkendelse til fortsat at udbyde de
arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde ved lovens
ikrafttræden, jf. § 17, stk. 1, udløber den 31. december 2001.
Stk. 3.
For
eksisterende godkendelser til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser undtagen
godkendelser til AMU-centre og erhvervsskoler givet inden den 1. januar 2001
fastsætter undervisningsministeren et krav om minimumsaktivitet, der skal
have
været opfyldt inden for en nærmere angivet periode. Hvis kravet ikke er
opfyldt, kan godkendelsen ikke fornys.
Stk. 4.
Personer,
der er givet adgang til, eller som har modtaget skriftlig afgørelse om, at de
kan gives adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse inden den 1. januar 2001,
kan
følge uddannelsen og modtage godtgørelse m.m. efter reglerne herom i
lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000.
Stk. 5.
Lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000,
ophæves.
§ 69.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1251 af 20. december 2000, hvis § 1 bl.a.
ændrer
lovens bestemmelser om lediges ret til selvvalgt uddannelse, indeholder i § 4
følgende bestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2001
Lov nr. 148 af 25. marts 2002, hvis § 2 ophæver §§
2,
stk. 2, 28, stk. 3, 33, stk. 2, 36, 42, 63 og 65, stk. 1, nr. 1 og 2, ændrer
affattelsen af §§ 2, stk. 3, 25, 33, stk. 1, 34, 39, 43, 45, 46, stk. 1, 47,
48, 50, 56, 57, 62, 64 og 65, stk. 1 og 2, og indsætter § 46, stk. 3, og § 66
a, indeholder i § 6 følgende bestemmelse:.
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2002.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Stk. 4.
Efteruddannelsesudvalg,
der er oprettet i medfør af den ved denne lov ophævede § 18 i lov om
bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om
efteruddannelsesudvalg, fortsætter med at varetage deres opgaver i henhold
til
§§ 28, stk. 1, nr. 3, 37, 38, stk. 1, 40, 41, 43 og 44 i lov
om
arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 5.
Regler om
certifikatbetaling fastsat med hjemmel i den ved denne lov ophævede
§ 57,
stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser forbliver i kraft, indtil de
ophæves.
Stk. 6.
(Udelades)
Stk. 7.
Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret 2002 fastsætte reducerede
takster for uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af § 3 i lov om
bestyrelse
for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, i det omfang ministeren træffer
beslutning om, at der opkræves betaling for deltagelse i de pågældende
aktiver.
Undervisningsministeriet, den 13. maj
2002
Ulla Tørnæs
/Mads Bentzen
Lignende dokumenter
- Skolens anmodning om tilbagebetaling af afgifter som følge af Landsskatterettens kendelse i den såkaldte Købmandsskolesag og det efterfølgende TSS-cirkulære… Landsskatteretten · 19. december 2008
- Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser Retsinformation · 26. maj 2000
- Bindende svar – "1 Landsskatteretten · 15. november 2010
- 1995 LSF 102 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Retsinformation · 2. januar 1996
- Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Retsinformation · 4. juni 2003
- D.B.2.3.4 Undtagelse 2: Voksen- og videreuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026