Nyt fra Ankestyrelsen - afgrænsning mellem hjælpemidler/forbrugsgoder og behandlingsredskaber - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - afgrænsning
mellem hjælpemidler/forbrugsgoder og behandlingsredskaber - af
fuldmægtig Helle Østergaard Stisen
Generelle bemærkninger
Ankestyrelsen har i 2001 og 2002 behandlet flere sager
vedrørende afgrænsningen mellem hjælp efter servicelovens
§§ 97 og 98 om hjælpemidler og forbrugsgoder og
behandlingsredskaber.
Det er således Ankestyrelsens erfaring, at der
forholdsvis ofte opstår afgrænsningsproblemer i disse
situationer.
I det følgende vil Ankestyrelsen derfor kort
redegøre for nogle af de trufne afgørelser og herefter
forsøge at fremhæve hvilke forhold, der har haft betydning for
vurderingen i de enkelte sager.
Ankestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at det
følger af sektoransvarlighedsprincippet, at
behandlingsudgifter/redska-ber henhører under sundhedssektoren. Der
kan således ikke bevilges hjælp efter serviceloven til udgifter,
der vedrører behandling.
Sektoransvarlighedsprincippet er bl.a. kommet til udtryk i
Indenrigsministeriets cirkulære af 20. februar 1975 om
afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af
sygehusvæsenet.
Det fremgår bl.a. af Indenrigsministeriets
cirkulære, at behandlingsredskaber er apparatur og hjælpemidler,
som patienter forsynes med som led i eller som fortsættelse af den
på sygehuset påbegyndte behandling. Med det formål enten at
tilvejebringe yderligere forbedring af den på sygehuset
påbegyndte behandling eller at forhindre forringelse af det ved
Læs alt
sygehusbehandlingen opnåede resultat.
Ankestyrelsens praksis
SM C-7-01 - Kugledyne
I afgørelsen refereret i SM C-7-01 fastslog
Ankestyrelsen, at en kugledyne kan være såvel et
behandlingsredskab som et hjælpemiddel. Ankestyrelsen anførte
samtidig, at den konkrete vurdering heraf beror på en konkret
individuel vurdering af lidelsens karakter og omfang, samt hvilke behov
brugen af kugledynen skal afhjælpe.
I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at
ansøgeren var berettiget til at få bevilget en kugledyne som et
hjælpemiddel efter servicelovens § 97.
Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at
kugledynen i ansøgers tilfælde ville kunne afhjælpe nogle
af de varige følger af hendes nedsatte funktionsevne som følge
af hendes psykiske lidelser, og derved lette hendes daglige
tilværelse.
Ankestyrelsen fandt således, at kugledynen i
ansøgerens tilfælde i væsentlig grad kompenserede for
hendes manglende evne til at føle sin egen krop.
Ankestyrelsen vurderede, at kugledynen kunne medvirke til
at gøre hende mere selvhjulpen i dagligdagen og derved fremme
muligheden for, at hun fortsat kunne opholde sig i eget hjem.
Ankestyrelsen fandt, at kugledynen som hjælpemiddel
om natten ville kunne bedre hendes søvn og berolige hende ved
angstanfald, så den selvdestruktive adfærd blev afhjulpet, og der
ikke skete en yderligere forværring af de varige følger af
hendes nedsatte psykiske funktionsevne.
Ankestyrelsen havde ved afgørelsen lagt vægt
på oplysninger fra det psykiatriske sygehus. Det fremgik heraf, at der
var sket uoprettelig skade på centralnervesystemet, der
medførte, at ansøger ikke formåede at samordne og
adskille impulser fra de forskellige sansesystemer. Dette bevirkede, at hun
havde svært ved at mærke sin krop.
Ankestyrelsen lagde særligt vægt på
oplysninger om, at hun havde et permanent behov for kugledynen til varigt
brug i hjemmet.
Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at denne
tilstand på grund af den uoprettelige skade på
centralnervesystemet ikke kunne afhjælpes ved den behandling hun i
øvrigt modtog. Behandlingen bestod i støttende samtaler,
fysioterapi og medicin.
SM C-58-01 - Duoderm-plaster
I SM C-58-01 fandt Ankestyrelsen i sag nr. 3, at et
Duoderm-plaster i det konkrete tilfælde skulle betragtes som et
forbrugsgode, og ikke et behandlingsmiddel.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at
ansøger havde anvendt benprotese siden 1960 og at han i flere år
havde haft problemer med at protesen gnavede på inder- og bagside af
låret med sårdannelse til følge.
Det var oplyst, at ansøger havde skiftet protese og
protesemateriale flere gange uden at dette havde afhjulpet generne.
I 1997 kontaktede ansøger en hudlæge, som
ikke havde behandlingsforslag udover fortsat anvendelse af Duoderm. Det
fremgik i forlængelse heraf af en udtalelse fra en sygeplejeklinik, at
ansøger selv klarede skiftningen af Duodermen og at han således
ikke havde behov for sygeplejefaglig assistance.
Ankestyrelsen fandt herefter, at det ansøgte
Duoderm-plaster, efter en konkret vurdering, var nødvendig med henblik
på i væsentlig grad at afhjælpe de varige følger af
ansøgers nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad lette
hans daglige tilværelse, jf. servicelovens § 98, stk. 1, jf.
§ 97, stk. 1.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt
på, at ansøger, ifølge de foreliggende oplysninger, havde
permanent brug for at anvende Duoderm-plastret sammen med benprotesen, idet
protesen gnavede på inder- og bagside af låret. Duodermplastret
skulle således afhjælpe følger opstået i forbindelse
med anvendelsen af den allerede bevilgede benprotese.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det
ikke havde været muligt, at afhjælpe ansøgerens gener
på anden måde, herunder ved eventuelle tilretninger af
protesen.
Det indgik endvidere i vurderingen, at ansøger selv
var instrueret i brugen af plastret og at han således ikke havde brug
for sygeplejefaglig assistance i forbindelse med anvendelse af plastret.
Den refererede sag blev antaget som supplement til sagen
refereret i SM O-90-95, hvor Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne ydes
støtte til hudpræparatet Compeed/Duoderm efter bistandslovens
§ 58, stk. 1, til en kvinde med psoreasis, idet der var tale om et
behandlingsmiddel.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen refereret i SM
O-90-95 vægt på, at præparatet ifølge
speciallægeudtalelsen skulle anvendes til at skabe en forbinding, og at
det efter statusbedømmelsen var anvendt som bandagebehandling i
forbindelse med udbrud af kvindens psoreasis.
SM C-30-02 - Oppustelig tommelortose
I en nyere afgørelse refereret i SM C-30-02 fandt
Ankestyrelsen, at en oppustelig tommelortose kan være såvel et
behandlingsredskab som et hjælpemiddel. Ankestyrelsen bemærkede
samtidig, at afgørelsen heraf herefter vil bero på en konkret
vurdering af lidelsens karakter og formålet med brugen af ortosen.
Ankestyrelsen fandt i det konkrete tilfælde ikke, at
ansøgeren var berettiget til hjælp til anskaffelse af en
oppustelig tommelortose som et hjælpemiddel.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt
på, at håndskinner er nævnt i Indenrigsministeriets
cirkulære om afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil
udgiften afholdes af sygehusvæsenet, som et eksempel på et
behandlingsredskab.
Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at der,
efter det i sagen oplyste, var tale om en forlængelse af den på
sygehuset givne aktive ergo- og fysioterapi til udretning af kvindens
hånd, og på, at bedre og vedligeholde håndens funktion. Der
var således tale om at forhindre, at det resultat, som var opnået
ved aktiv ergoterapeutisk træning, blev forringet.
Endvidere var ortosen, ifølge den i sagen
foreliggende produktbeskrivelse, netop fremstillet med henblik på
afhjælpning af kontrakturer.
Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at
kvinden, ifølge oplysninger fra kommunen, som hjælpemiddel var
bevilget en reband håndledsskinne, som var en funktionsskinne, der
skulle benyttes, for at hun kunne bruge hånden. I modsætning
hertil skulle den ansøgte tommelortose benyttes om natten for at
forhindre kontraktur.
SM C-33-02 - Luerlock-kateter
I en sag refereret i SM C-33-02 har Ankestyrelsen
fastslået, at et luerlock-kateter, sprøjter, medicinbægre
og sterilt saltvand udelukkende til brug ved medicinering, skulle betragtes
som behandlingsredskaber.
Ankestyrelsen lagde vægt på den direkte
sammenhæng mellem det ansøgte og den medicinske behandling og at
luerlock-kateteret også efter en lægelig vurdering var en
integreret del af den medicinske behandling.
Ankestyrelsen bemærkede samtidig, at Ankestyrelsen
var opmærksom på, at katetre ifølge Indenrigsministeriets
cirkulære af 20. februar 1975 normalt ikke kan betragtes som
behandlingsredskaber.
Ankestyrelsen bemærkede endvidere, at det ved
vurderingen af den konkrete sag ikke var tillagt selvstændig betydning,
at behandlingen blev foretaget af en hjemmesygeplejerske.
Opsummering af praksis
Hvis man skal konkludere på Ankestyrelsens praksis,
må man indledningsvis konstatere, at vurderingen af, hvorvidt der i et
konkret tilfælde er tale om et hjælpemiddel/forbrugsgode, som
eventuelt vil kunne bevilges efter servicelovens §§ 97 og 98, eller om
det ansøgte i stedet må betragtes som et behandlingsredskab,
ofte vil bero på en meget konkret vurdering af det ansøgte,
herunder formålet med anvendelsen heraf.
På baggrund af Ankestyrelsens praksis kan man
imidlertid udlede hvilke forhold, der afhængig af den konkrete sag -
kan indgå i den konkrete vurdering.
Ankestyrelsen finder således, at man indledningsvis,
på baggrund af sagens oplysninger, skal foretage en vurdering af,
hvorvidt det ansøgte skal afhjælpe en
funktionsnedsættelse, jf. ordlyden i servicelovens § 97, stk. 1,
eller helbrede/forebygge en funktionsnedsættelse, jf.
Indenrigsministeriets cirkulære af 20. februar 1975.
I det omfang det ansøgte herefter findes at
afhjælpe funktionsnedsættelsen, vil dette tale for at der er tale
om et hjælpemiddel/forbrugsgode og ikke et behandlingsredskab.
Det vil herefter være relevant at foretage en
vurdering af omfanget af behovet for det ansøgte produkt. I det omfang
der således er tale om et permanent/varigt behov vil det, jf. sagen
refereret i SM C-7-01, kunne tale for, at det ansøgte må
betragtes som et hjælpemiddel.
Det er herudover i flere sager indgået i
Ankestyrelsens vurdering, hvorvidt der har været behov for
lægefaglig og/eller sygeplejefaglig assistance i forbindelse med
anvendelse af produktet og hvorvidt der har foreligget oplysninger om, at det
har været muligt at afhjælpe ansøgers gener på andre
måder.
I det omfang der ikke har været tale om
lægefaglig og/eller sygeplejefaglig assistance og/eller oplysninger om
at det ikke har været mulig at afhjælpe tilstanden på anden
måde, har det således i nogle af Ankestyrelsens sager
understøttet, at det ansøgte skulle betragtes som et
hjælpemiddel/forbrugsgode.
Der henvises til de ovenfor refererede afgørelser i
SM C-7-01 og SM C-58-01 samt SM C-33-02, hvor Ankestyrelsen imidlertid i
afgørelsen gjorde opmærksom på, at det ikke var blevet
tillagt selvstændig betydning, at behandlingen blev foretaget af en
hjemmesygeplejerske.
I forhold til Indenrigsministeriets cirkulære skal
opmærksomheden endvidere henledes på, at det ikke, på
baggrund af en konkret vurdering af det ansøgte, kan udelukkes, at de
i cirkulæret nævnte hjælpemidler i nogle tilfælde
må betragtes som behandlingsredskaber. Der henvises til den refererede
afgørelse i SM C-33-02.
Ankestyrelsen skal afslutningsvis understrege, at de
ovenfor nævnte forhold, som er indgået ved Ankestyrelsens
vurdering af de principielle sager, ikke er en udtømmende opregning
af, hvilke forhold det vil være relevant at inddrage ved vurderingen af
en konkret sag. Det er også væsentligt at være
opmærksom på, at de anførte forhold, afhængig af
oplysningerne om det ansøgte m.v., er indgået med forskellig
vægt i Ankestyrelsens afgørelser.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser vedrørende serviceloven - af fuldmægtig Niels Henrik Dam Retsinformation · 8. juni 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - computer som en merudgift ved forsørgelsen - og som hjælpemiddel - af fuldmægtig Bodil Irgens Hansen Retsinformation · 8. juni 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - forbrugsgoder efter servicelovens § 98 - af fuldmægtig Britta Maar Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter serviceloven af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 29. august 2001
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til boligændring og boligskift - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen Retsinformation · 11. november 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven - af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 11. november 2002
Lignende dokumenter
- 2023-13. Afgrænsning af ansvaret for sundhedsydelser og sociale ydelser Retsinformation · 27. juni 2023
- Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Retsinformation · 27. februar 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse 22-17 om merudgifter - sektoransvar - behandlingsredskaber - tilbehør til insulinpumper Retsinformation · 25. april 2017
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven - af fuldmægtig Inge Henriksen Retsinformation · 11. november 2002
- Hjælp til håndcykel. Trænings-/behandlingsredskab. Administrativ praksis.Underretning af Folketinget Retsinformation · 4. oktober 2006
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til boligændring og boligskift - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen Retsinformation · 11. november 2002